1. Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dkUdfordringerne for detmoderne bibliotek

2. 4. April 2013 3. Ved vi hvad de der borgere vil ha i fremtiden? 4. 9 5. 10Det kunne ogs vre nyttigt med enmere prcis viden om, hvad der grbiblioteket attraktivt for de mangemennesker, der kommer uden atbenytte de traditionelle tilbud(Jens Thorhauge, Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik, 2008).36 mio kan ikke tage fejl!..eller?Der br dog i bibliotekssektoren arbejdesmere systematisk med at tilvejebringeaktuel evidensbaseret viden gennemundersgelse af brugere, ikke-brugere ogforskellige segmenters interesser ogbehov. Mange af de tilgngeligeundersgelser giver desvrre ikke et fuldtog tilfredsstillende billede afmlgrupperne.(Folkebibliotekerne i Vidensamfundet) 6. 11Vi ved en masse. 7. 1290 % kommer forat lnematerialerunder kommerfor at lneStatistikLGN? 8. 13"Statistik er en stor lgn,der bestr af lutter smsandheder."(Lionel Strachey)Lad os se nrmere p pstanden 9. Kulturvaneundersgelse 2012 hvad bruger deDe fleste lner bger og blade: 89%Ca. 13% bruger tilbud p nettet:19% fr rd og vejledning15% bruger borgerservice lidt flere mnd(m:17% vs. k: 14%)29% ledsager brn 10. 16Trafikanalyse Brugerne p Hovedbiblioteket i rhus 2005 11. 17I alt 36 millioner besgte bibliotekerne i 2011(En stigning p 250.000 fra 2010 til 2011 og den lrings-og kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flestmennesker.) 12. Kulturvaneundersgelse 2012 HovedpointerKulturforbrug generelt: stigning i kulturforbrug fra 2004 2012 for bde voksne og brn, isrindenfor musik, sport, motion, frivilligt arbejde & internetFor biblioteker:Andel af samlet befolkning, der kommer p bibliotekerer faldet siden 2004: 54% i 2012 mod 65% i 2004 har besgtbiblioteket mindst en gang det det seneste r. 13. 19 14. Kulturvaneundersgelse 2012 De ungersager til ikke brug:Manglende interesse:Biblioteket interesserer ikkede helt unge og dem med lavesteuddannelsesniveauAlder: 15-19 rige: 77% / alle: 49%Uddannelse: Grundskole: 57,8 % /Kort videregende: 43,6% / lang videregende:31,9%Tid:De helt unge, voksne fra 30-39 r oghjt uddannede har ikke tid til at g pbiblioteketAlder: 15-19 rige: 32%/ 30-39 rige: 36% / alle: 23% 15. Hvad er biblioteket? Hvorfor giver statistikken ikke et entydigt svar? Og hvorfor gr brugerne ikke?21 16. Er biblioteketBogens hellige hal?22 17. Er biblioteketBorgernes indgang til samfundet? 18. Er biblioteket .Digitalt? 19. Har BIBLIOTEKET tilbuddet til dedigitalt indfdte? 20. Generation C 21. Findes det ikke p nettet, findesdet ikke! 22. Biblioteket? er et identitetshus er andet end bare bger udvikles sammen med brugerne medvirker til vidensamfundet skaber samfundsnytte og sociale kapital 23. Fase 1: oplysnings-bevgelsensbibliotek:Det moderne folkebibliotek var frabegyndelsen (i 1890erne) etoplysningsprojekt, hvis sigte vardygtiggrelse og bevidstgrelse afbde den enkelte borger og den samledebefolkning, hvilket indebar en vision om etlandsdkkende bibliotekssystem med enflles opgave og flles standarder.Folkebiblioteks-bevgelsen skal ses isammenhng med datidens strmningerog parlamentarismens indfrelse i 1901,der styrkede iden om, at en oplystbefolkning er en uundvrlig forudstningfor et velfungerende demokratisksamfund:De demokratiske landvindinger krveroplyste og myndige borgereHISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASERKilde: www.hvadskalvimedbiblioteker.dk 24. 31BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 1SamfundsudviklingParlamentarismen1900en oplyst befolkning er enforudstning for et demokratiLige adgang til viden, fllesopgave, flles standarderFolkebiblioteket20001950 25. 32Fase 2: industrisamfundets bibliotek:Konsolidering i forhold til opbygning af samlingerog serviceFlles udgangspunkt for samarbejde medetablering af biblioteksskolen og bibliotekar-uddannelsen i 1918. Bibliotekaren med de rettekundskaber, det rette syn p opgaven samtsrlige professionelle kvalifikationer anss som enbetingelse for realiseringen af den oprindeligevision om folkebibliotekets bogens, kundskabensog oplysningens udbredelse.Den frste bibliotekslov af 1920 og oprettelsen afStatens bibliotekstilsyn betd standardisering ogtjente til at gre bibliotekerne til detmoderne, demokratiske samfunds centraleinstitution for oplysning, kundskab ogdannelse, selvom dannelse ikke figurerede direktei bibliotekslovens formlsparagraf: At udbredekundskaber og almindelig oplysning.Dannelsesformlet blev indirekte formuleret iHISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER 26. 33Biblioteksudviklingen 2SamfundsudviklingParlamentarismen1900 1950en oplyst befolkning er enforudstning for et demokratiLige adgang til viden, fllesopgave, flles standarderFolkebiblioteketBibliotekslovBiblioteksskoleStatens bibliotekstilsynBiblioteker kommunaleKonsolideringFaglig leder, professionaliseringModernitetIndustrialiseringVeldefineret kulturelt univers,trykte kilder2000 27. 34Fase 3: velfrdssamfundetsbibliotekSystematisk udbygning af afdelingerog filialer samt medier:grammofonplader og de frstemusikbiblioteker.I 1960erne var visionen om etlandsdkkende, organiskbibliotekssystem virkeliggjort medStatens Bibliotekstilsyn (senereStyrelsen) som motor. I 1960 var derca. 1500 folkebiblioteker ca. 1/3 varkommunale, resten varforeningsdrevneBibliotekslov af 1964, der grbiblioteker obligatoriske somkommunale institutioner (indebarmange lukninger: godt 500 p 5 r)samt fri lneret.Professionalisering; krav omfaguddannet leder af biblioteket forHISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER 28. 35Biblioteksudviklingen 3SamfundsudviklingParlamentarismen1900 1950 2000en oplyst befolkning er enforudstning for et demokratiLige adgang til viden, fllesopgave, flles standarderFolkebiblioteketBibliotekslovBiblioteksskoleStatens bibliotekstilsynBiblioteker kommunalePostmodernitetKonsolideringFaglig leder, professionaliseringModernitetIndustrialiseringVelfrdssamfundVeldefineret kulturelt univers,trykte kilderBibliotekernes forandring flger materialernes udvikling 29. 36Fase 4: informationssamfundetsbibliotek:Fra begyndelsen af 1990erne sker etskred i biblioteksnormen.Det kulturelle skifte fra moderne tilpostmoderne samfund ogovergangen fra et veldefineretkulturelt univers baseret p tryktekilder til en kulturel kontekst meddecentrale, flydende og foranderligemultimedieressourcer udmntede sigmed Biblioteksloven fra 2000: Lov ombiblioteksvirksomhed eller dethybride bibliotek, dvs. bibliotek mednet-udbygning:Folkebibliotekernes forml er atfremme oplysning, uddannelse ogkulturel aktivitet ved at stillebger, tidsskrifter, lydbger og andreegnede materialer til rdighed ssommusikbrende materialer ogelektroniskeinformationsressourcer, herunderHISTORISK RIDS: BIBLIOTEKETS 4 FASER 30. 37BIBLIOTEKSUDVIKLINGEN 4SamfundsudviklingParlamentarismen1900 1950 2000en oplyst befolkning er enforudstning for et demokratiLige adgang til viden, fllesopgave, flles standarderFolkebiblioteketBibliotekslovBiblioteksskoleStatens bibliotekstilsynBiblioteker kommunalePostmodernitetKonsolideringFaglig leder, professionaliseringModernitetIndustrialiseringVelfrdssamfundWWWForvirringInformationssamfundVeldefineret kultureltunivers, trykte kilderDecentral, flydende, digitalkulturGratis det nye sortDet hybride bibliotekBibliotekernes forandring flger materialernes udvikling??Hvori bestr bibliotekerneskritiske relevans fordemokratiet? I et lokaltperspektiv? I et nationaltperspektiv? 31. Hvem er jeg?Michel Steen-Hansen Direktr i Danmarks Biblioteksforening Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted Fortidsforsker fra RUCMichel Steen-Hansenmsh@db.dkwww.db.dkBiblioteksdebat.dk 32. Alts - en politisk og faglig interesseorganisation. 33. Mende erveddet.Gen-nembiblio-teker-ne 34. Nr den digitalt indfdte lser? 35. Vi lser mereKulturministeriets seneste kulturvaneundersgelse, atandelen af voksne danskere, som lser/hrersknlitteratur dagligt eller ugentligt, er steget markantfra 1993 til 2012 fra 29 % til 45 %.Den viser ogs, at andelen af voksne danskere, deraldrig lser sknlitteratur, i perioden 1993 til 2012faktisk er faldet fra 31 % til 21 %. Med til billedet hrerogs, at frre lser fag litteratur, formentlig fordi deter s nemt at g p nettet og google sig frem til detman gerne ville have lst i en faglitteraturbog. Men vived det desvrre ikke.Kulturminister Marianne Jelved, april 2013 36. Digitalt forbrug 37. Digitalt indfdteEr det en entydig gruppeEn 14. rige skrev i sin stil:Da jeg var helt lille havde vi ikke iPads, iPhones ogcomputere p samme mde. Vi havde dogcomputere, men det var sdan noget de voksne brugteog man vidste ikke selv hvordan de virkede. Nu nr jeggr p gaden, kan jeg se sm brn med iPhones ogiPads, hvor det der da jeg var barn havde vi ikke sdannogle ting instinkt kommer frem i mig. jeg sad hellerikke foran en skrm i timevis, jeg var nede i grden oglegede med de andre brn fra min grd. Hvor vi legefangeleg, st trold, gemmeleg og vand og is. 38. 45Har vi s brug for det fysiske rum? 39. Er det nogetandet end detborgerne harbehov for? 40. Gratisavisen Urban 18.09.09 41. Derfor har vi brug for det fysiske rum Biblioteket er det sidste ikke-kommercielle mdested Et flertal af befolkningen kan karakteriseres sombrugere Det eftersprges af brugerne Det rummer et stort potentiale for nyudvikling, derkan understtte bde det enkelte individ og dendanske samfundsudvikling positivt 42. 50 43. 51 44. 52Vi skal vreen nation aflitteraturlsere 45. Michel Steen-Hansenmsh@db.dkwww.db.dkBiblioteksdebat.dkLets Link?: linkedin.com/in/saintmichelstwitter.com/saintmichelsfacebook.com/saintmichelsSe oplgget pbiblioteksdebat.dk 46. 54 47. Mske bliver vi bare klogere af biblioteketSe oplgget p biblioteksdebat.dk 48. Fremtidens Biblioteker 49. Tnketanke det nye sort?MandagmorgenKRAKADEAMusiktnketankSocial InnovationsForum (SIF)Antal tnketanke i DK2011: 272012: 43Antal tnketanke i:USA: 1816Frankrig: 176UK: 278Tyskland: 191Forstdernes Tnketank 50. OpgavenI lbet af 2 r: Stte det moderne bibliotek til debat Skabe politisk opmrksomhed p bibliotekets rolle ogfunktion i videnssamfundet Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker medfokus p: Services/tilbud Brugerne Fri og lige adgang til viden & information Rummet (Realdania Modelprogram )I kontekst af Folkebiblioteket Skolebiblioteket Fag- og forskningsbiblioteket 51. OrganiseringStyregruppeTnketankAdvisoryBoard/panelBrugerpanelPartnere 52. Niveau 3: Radikal innovationNiveau 2: Service innovationNiveau 1: RaffineringModel for TT Fremtidens BibliotekSpor 1:Viden/indsigtUndersgelse& analyseSpor 2InnovationCaseprojekterSpor 3DebatSynlighed &debat 53. PerspektiverBiblioteker/Fagprof.PolitikereBorgere/brugere Erhvervsliv/andresamfundsaktrer