PER ARNOLDI: LUK BIBLIOTEKERNE OP - IGEN! Biblioteket udfordres • Liberalt bogmarked gi’r forbrugergevinst • Velbesøgt Bogforum

DB Undersøgelse: Hver anden kommune sparer • Biblioteket som teater i Viborg • e-bogs-

debat i Norden • Smart University på Vejle Bibliotek • Tænketankens Segmentanalyse

Opgaver skal matches af budgettet • Leder: Tillykke med valget og velkommen til!

Nr 6. 2013BIBLIOTEKER DANMARKS

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 1

Forside: Per Arnoldi er begejstret for landets

biblioteker, lokalsamfundets fælles sted, og

opfordrer kommunalpolitikerne til at revurdere

de seneste års lukninger. Foto: Martin Sørensen.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

17 årg., nr. 6, december 2013

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: db@db.dk

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard (hn@db.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. magasin

og hjemmeside:

Carl Gustav Johannsen, Michael Hartz

Larsen, (webred. for DBs hjemmeside),

og Hellen Niegaard (magasinredaktør)

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 1: 15. februar 2014

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.000

ISSN nr.: 1397-1026

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Vagn Ytte Larsen (A) Odsherred, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, publikumschef,

Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand, Steen B. Andersen (A), Aarhus

Henrik Olsen (A), Ishøj

Jørn Rye Rasmussen (F), Silkeborg

Henrik Vestergaard (V), Aarhus

Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg

Carl Gustav Johannsen, lektor ved IVA

Lone Hedelund, bibliotekar, Borgerservice og

Biblioteker i Aarhus

Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

TILLYKKE MED VALGETOG VELKOMMEN TIL!

Når I læser denne leder, har der været kommunalvalg. Det betyder, at landetskommuner får helt nyvalgte politikere på mange af taburetterne. For DanmarksBiblioteksforening betyder det, at vi skal have valgt nyt Repræsentantskab ogForretningsudvalg – og at I også skal have ny formand. Jeg har nemlig besluttetat takke af efter otte fantastiske år på posten.

Derfor vil jeg byde velkommen til alle jer, som er nye politikere – og sige tak tilalle jer gamle. Jeg vil huske jer alle på, at Danmarks Biblioteksforening kun er såstærk, som I gør den til. Derfor skal der lyde en opfordring til både politikere ogfagfolk.

Vælg Biblioteket – STIL OP – og styrk Danmarks Biblioteksforening!

Biblioteket er en af landets vigtige velfærdsinstitutioner og under stor udviklingi kommunerne. Selv om vi lever i en digital tid, kommer borgerne fortsat i storstil og gør biblioteket til vor mest benyttede kultur- og vidensted. Og til et væ-sentligt mødested med forfattermøder og samfundsdialog.

Vi har i DB skabt en hel ny organisation. Alle byrådsmedlemmer kan fra nu afvælges. Ligesom de fagfolk, der arbejder i bibliotekerne, også kan vælges ind.Det eneste, vi kræver her, er, at I og jeres arbejdskommune er medlem af DB.

I de sidste uger af januar vil der være valgmøder i hver region. Her skal vi havevalgt fem politikere og suppleanter. Så hold øje med jeres mailbox, så I kan han-ke op i jeres bagland og få valgt de helt rigtige repræsentanter. Stiller I ikke selvop, så spørg et partimedlem eller en anden byrådskollega.Fagfolk vil få udsendt en stemmeseddel med alle de kandidater, der stiller opinden fristen udløber 31. december. Og skal så vælge egne repræsentanter in-den den 15. januar.

Dét, der gør Danmarks Biblioteksforening unik, er, at vi er så bredt repræsente-ret både geografisk og politisk. Og så det helt særlige, at både fagfolk og politi-kere styrer os i fællesskab. Dét sikrer dialog og fremdrift hele tiden at have enkombineret faglig/politisk dialog.

Landets største mødested for kulturpolitikere, Danmarks BiblioteksforeningsÅrsmøde 2014, holdes i Vejle den 27. og 28. marts. Jeg glæder mig til at sige vel-kommen til det ny valgte repræsentantskab, takke det afgående for et fantastisksamarbejde og er spændt på, hvem årsmødet vælger som min afløser på for-mandsposten.

Danmarks Biblioteksforening er en enestående og dynamisk interesseorganisa-tion, så jeg er sikker på, der bliver kamp om pladserne. Stil op nu!

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 2

Bogmessen i Bella Center har aldrig været større. 8

10 segmenter giver bedre pejlemuligheder for bibliotekerne. 28

Smart University med nye uddannelsesmuligheder til Vejle. 20

2 Tillykke med valget og velkommen til!

4 Valg til DB

5 Bibiotekernes udfordring

5 Ytringsfrihed skal sikres i demokratiets hus

6 Tænketank og nytænkning

6 Modelprogram for folkebiblioteker

7 DB Enqueten: Biblioteket & migPer Arnoldi

8 Reportage fra Bogmessen 2013

Hellen Niegaard

9 Liberaliseret bogmarked giver forbrugergevinst

10 DB budgetundersøgelse 2014

Hellen Niegaard

12 Sørg for at opgaver og forventninger reelt

matcher budgettet

12 Vagtskifte i Bibliotekarforbundet

13 DB-Årsmøde 2013 i Vejle

13 Køreplan for valg til DBs Repræsentantskab

14 Bibliotekskompasset rundt

Per Nyeng

16 Kunstens og kulturens dilemmaer og potentialer

Michel Steen-Hansen

17 Vestamager Bibliotek i øjenhøjde

18 Sproginstallationer i Vejle - hvordan det?

Louise Wittig

18 Kulturhusstrategi i Vejle Kommune

Kristina Nøhr og Lone Knakkergaard

20 Smart universitetsuddannelse på Vejle Bibliotek

Lone Knakkergaard

21 eBIB og eReolen - e-bogsdebat i Danmark

21 Så kom der igen blus på e-bogsdebatten

i Sverige

22 Skrot, tech, makerspace, hackerspace

Louise Overgaard

23 Læringsdage: Styrk kompetencerne!

24 Indtryk fra Chicago

Karl Pedersen

25 ‘Åbent bibliotek’ i Bramming

Lissi Møller

26 ‘Åbne biblioteker’ i Viborg Kommune

Kristine Nygaard Ledet

26 Viborg Hovedbibliotek: Biblioteket som teater

Kristine Nygaard Ledet

28 Segmenteringsanalyse 2013

Michael Moos-Bjerre

30 Vejen til flere biblioteksbrugere

Hellen Niegaard

INDHOLD

Biblioteksmagasinet Danmarks Biblioteker er dit blad som bibliotekspolitiker eller aktiv kulturmedarbejder. Læs i

dette nummer om bibliotekernes udfordringer i dag, om biblioteksbudgetterne i 2014 og om et nyt vigtigt værktøj

til at nå længere ud - en stor segmentanalyse om brugere og ikke-brugere. Den udgives i januar af Tænketanken

Fremtidens Biblioteker. Per Arnoldi fortæller om sin barndoms biblioteksbesøg, bibliotekets betydning og giver

læsetips til julen.

Foreningens sekretariat ønsker de mange nye læsere velkommen til spalterne – og et godt 2014!

Hellen Niegaard, redaktør

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.33 Side 3

4

VA L G T I L D B

STIL OP TIL DB’S REPRÆSENTANTSKAB!Deadline for fagfolk – valggruppe B: 31. december 2013.

Se detaljeret køreplan for valget på side 13.

Vil du vide mere, så kontakt DBs direktør Michel Steen-Hansen, via db@db.dk

eller msh@db.dk – hhv. mobil 4030 5230.

“

- du er aktiv og engageret i dit arbejde og dit bibliotek. Du har en mening om bib-liotekets nødvendighed nu og i fremtiden.

- Danmarks Biblioteksforening gi’r dig brugbar viden, strategier og visioner om bib-lioteksudvikling. Du får vores biblioteksmagasin, Danmarks Biblioteker, vedkom-mende konference- og workshoptilbud, løbende opdatering på biblioteks- og kul-turområdet og meget mere.

- du kommer ind i et forum, hvor du kan bidrage til dialogen i netværket mellemDB’s faglige medlemmer og de mange kommunalpolitikere, der også er medlemmeraf foreningen. Vi ser frem til dit bidrag.

MELD DIG IND I DB FORDI

- du brænder for bibliotekssagen. DB er den eneste forening, hvor fagfolk og kom-munalpolitikere sammen diskuterer bibliotekspolitik og skaber biblioteksdialogmed ministre, KL, folketing, styrelser og ministerier. Basis er gensidig respekt forden politiske virkelighed og den biblioteksfaglige indsigt. Vi har også brug for din.

Meld dig ind nu. Årligt kontingent: 300 kr!

MØD DB PÅ DB.DK, FACEBOOK OG TWITTER.

Danmarks Biblioteksforenings formål er at fremme dansk biblioteksvæsen og virke for sam-

arbejde og udveksling af erfaringer og idéer inden for hele kulturområdet med relation til

bibliotekerne, inklusive kultur- og oplysningsinstitutioner i videste forstand.

STIL OP TIL DBs REPRÆSENTANTSKAB FORDI

WWW.DB.DK/MEDLEM

ENGAGEMENT MED INDFLYDELSE GIVER ANSVAR

– DÉT KAN DU FÅ I DB

ENGAGÉR DIGFÅ INDFLYDELSE!

Kirsten Boelt,DB’s faglige næstformand,

mediechef, Aalborg Bibliotekerne

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 4

5Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

A K T U E LT

teksfolk skal tackle i samarbejde med politikere og forvaltninger.

Biblioteket er altså ikke bare noget, man skal have, men en lov-

pligtig opgave for kommunen. Biblioteket og dets udvikling ud-

gør således også en stor udfordring for de nye byråd.

Per Anoldi: Bibliotekerne er landets lysende prikker

”Landet består af en hel masse lysende prikker – bibliotekerne.

Hvis man slukker for dem, er det det stik modsatte af oplysning.

For biblioteket er et naturligt centrum i lokalsamfundet og kan ik-

ke erstattes af en storskærm på torvet”, fastslår Per Arnoldi, ma-

ler, scenograf og kulturdebattør under DR K-udsendelsen Ud-

flugt til Kulturkløften. Vi har bedt Arnoldi bidrage til ’Biblioteket

& mig’-enqueten – se side 7.

Følg med i Danmarks Biblioteker. Vi skriver om aktuelle udfor-

dringer, de nye biblioteker, strategier, muligheder og konkrete

redskaber. Krydret med reportager fra alle hjørner af landet, in-

terviews og enqueter med alle fra ministre til kulturelle orakler!

Hellen Niegaard

Den voksende digitalisering og den stadig mere udbredte indivi-

dualisering giver de kommunale biblioteker store udfordringer.

Der skal leveres digitalt, og der skal fortsat drives fysiske biblio-

teker. Hvor mange for blot få år siden havde en forventning om,

at det fysiske bibliotek ville være mere og mere på retur efter-

hånden som de digitale medier udbredes, så er udviklingsten-

denserne stik modsatte – og ikke kun i Danmark.

Hvad betyder det for kommunen?

Ikke alene er borgerne stadig mere flittige benyttere af bibliote-

kernes forskellige digitale tjenester og f.eks. e-bogsformidling.

Brugerne kommer i voksende antal, og de bliver længere. Lige-

som de gerne supplerer deres besøg i den ’almindelige åbnings-

tid’ med besøg uden for den betjente åbning.

De fysiske biblioteker er under forvandling fra samlinger af bøger

til levende rum, hvor bøger er vigtige, men hvor menneskerne –

brugerne – er det centrale. Ligesom adgang til viden, uformel

læring og kulturoplevelser er. Alt i alt tendenser der er fælles for

både folke- og forskningsbiblioteker, og tendenser som biblio-

Sådan sagde formand for Danmarks Biblioteksforening, VagnYtte Larsen, byrådsmedlem i Odsherred, da det blev klart, at

politiet ikke kunne sikre den unge digter Yahya Hassans sikker-

hed til et arrangement tirsdag den 26. november på Vollsmose

Bibliotek.

Et arrangement som politiet derfor i første omgang anbefalede

at aflyse med henvisning til ’trusselsbilledet’, efter at Hassan

dagen før kommunalvalget den 19. november var blevet over-

faldet på Hovedbanegården i København. Og i anden omgang

og efter flere døgns heftig debat ønskede at flytte fra biblioteket

– på grund af dets centrale placering i bydelens center – til en

folkeskole i nærheden.

”Det er fuldstændig absurd, hvis vi som samfund accepterer

det overgreb på ytringsfriheden, som det er, når politiet anbefa-

ler at flytte et udsolgt arrangement med Yahya Hassan væk fra

Vollsmose Bibliotek”, sagde Vagn Ytte Larsen, da sagen kom

frem. ”At det er i demokratiets hus, biblioteket, man ikke kan

garantere hans sikkerhed, skriger jo til himlen, for det er jo net-

op biblioteket, der om nogen står vagt om ytringsfrihed og fri

og lige adgang til information”, understregede formanden i en

pressemeddelelse om sagen tidligt fredag den 22. november.

DBs formand undrede sig over, at ”politiet kan bruge store res-

sourcer på at sikre fodboldfans mod andre fodboldfans hver

søndag, mens man ikke kan beskytte den unge digter mod de-

mokratiske mørkemænd”. Og han understregede: ”Vi bør som

samfund værne om retten til at kunne udtrykke sig offentligt, og

derfor må man også kunne stille krav til politiet om at sikre

denne demokratiske ret. Biblioteket er demokratiets hus, og det

er absurd, hvis vi som samfund accepterer, at hovedløse trusler

forhindrer os i at bruge biblioteket til den demokratiske samta-

le, det er skabt til. Biblioteket er jo netop den institution, der

kan sikre, at diskussionen kommer ud til alle os almindelige

mennesker, men det kræver, at resten af samfundet bakker op.

Derfor må vi forlange, at politiet kan sikre bibliotekernes arran-

gementer, også når der er risiko for, at arrangementerne bliver

farlige".

DB-formandens ord gav genlyd og førte sammen med Yahya

Hassans og bibliotekets ønske om at gennemføre arrangemen-

tet til både masser af avisskriverier og masser af opbakning fra

alle sider af dansk politik. Det endte med, bl.a. foranlediget af

Odenses konservative rådmand Steen Møller, at politiet i stedet

pegede på H.C. Andersen Skolen og her stillede med op med

en større styrke. Selve arrangementet havde 225 deltagere og

forløb i øvrigt i god ro og orden.

/HN

BIBLIOTEKERNES UDFORDRING

Absurd hvis samfundet ikke kan sikre

ytringsfriheden på bibliotekerne

Fotos: Hjørring Bibliotek/Peter Søholm

Simonsen

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 5

Danmarks Biblioteksforening arbejder

på forskellig vis med at sikre den nød-

vendige udvikling i bibliotekerne. Det

har foreningen gjort i mere end 100 år,

og Danmark er da også i front med ud-

viklingen. Der er dog ingen tid til at hvi-

le på laurbærrene. Digitaliseringen, me-

dieudviklingen og ikke mindst foran-

dringerne i borgernes biblioteksbrug,

Fremtidens Biblioteker, som med til-

skud fra bl.a. Kulturstyrelsen har gen-

nemført en stor segmenteringsanalyse

og kortlægning af brugere og ikke-bru-

gere. På side 28-30 løftes sløret for ana-

lysens segmenter. Selve rapporten

kommer først efter nytår.

/HN

men også tendenser som øget brug af

frivillige og andre eksterne partnere rej-

ser løbende nye krav til det lokale bibli-

otek.

DB har derfor i samarbejde med en

række af landets øvrige biblioteksorga-

nisationer, flere centrale biblioteksaktø-

rer og en lang række biblioteker etable-

ret en toårig tænketank, Tænketanken

TÆNKETANK OG NYTÆNKNING

F R E M T I D E N S B I B L I OT E K E R

6

Biblioteket er det mest populære kul-

turtilbud i dagens Danmark, og derfor

har Kulturstyrelsen, der udmønter re-

geringens kulturpolitik på bl.a. biblio-

teksområdet, sammen med fonden Re-

aldania fået udviklet et Modelprogram

for folkebiblioteker.

”Et redskab til den kæmpestore opgave

biblioteker har med at få udtænkt nye

rum, der giver optimale rammer for

fremtidens biblioteksbrugere. Rum,

som sikrer, at biblioteket også fremover

vil spille en

hel central rol-

le i lokalsam-

fundet”, sag-

de Anne Mette

Rahbæk, Sty-

relsens direk-

tør, da pro-

grammet blev

præsenteret i

slutningen af september.

Derfor et modelprogram

Landets folkebiblioteker står på mange

leder og kanter over for markante ud-

fordringer. Biblioteksrummet er under

forvandling fra det reol- og bogfiksere-

de til det brugerorienterede. Bøger og

andre fysiske materialer skal der stadig

findes plads til en rum tid fremover.

Den fysiske bog er fortsat det domine-

rende videns- og kulturmedie, men ikke

siggribende deling af viden er smittet af

på det fysiske rum. I alle tilfælde stiller

både unge og voksne meget gerne op

til læseklubber og debataktiviteter i bib-

lioteksregi i dag.

Disse trends giver sammen med de se-

nere års nye biblioteksopgaver initieret

af det offentlige fra de mange it- og bor-

ger.dk-kurser m.v. til Borgerservice,

som bibliotekerne i knap halvdelen af

landets kommuner bidrager til at vare-

tage.

Modelprogrammet giver konkrete ek-

sempler på indretning og rumtænk-

ning, men er også et katalog over de-

signudfordringer, andre udviklings-

værktøjer og formidler af baggrundsvi-

den om de behov, fremtidens bibliotek

skal matche. Det findes på: http://mo-

delprogrammer. kulturstyrelsen.dk/

Hellen Niegaard

som før hvor reolrække på reolrække

dominerede biblioteksrummet. Borger-

ne, brugerne har indtaget rummet – det

anvendes nu i stigende grad som per-

sonligt arbejdssted i tillæg til dets ker-

neopgaver som formidlings- og inspira-

tionssted, lærings-, oplysnings- og ud-

stillingssted. Biblioteket har udviklet sig

til lokalsamfundets mødested og sted

for fælles dialog.

Ramme om samtale, personlig

udvikling og offentlige opgaver

Det handler ikke længere alene om for-

fatterarrangementer og musikaftener

og lignende, men i voksende omfang

også om debat- og dialogmøder. Mø-

der med lokale politikere, alle slags

samfundsdebattører og andre lokale

borgere, der har noget på hjerte, de

gerne vil dele med andre.

Vi taler i dag om de sociale mediers sti-

gende indflydelse i samfundsudviklin-

gen, og det er som om, at denne om-

MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER

Fotos: Peter Birk og Københavns Bibliotek

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 6

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6 7

at jeg i højere grad er begyndt at tage toget til både London ogParis, hvor jeg har opgaver, gør også de genkendte tekster rejsenmeget behagelig og passende lang. Per Arnoldi nævner som et par af sine yndlingsbørnebøger:Mark Twains The Adventures of Tom Sawyer, på dansk LilleToms Æventyr, samt Daniel Defoe’s Robinson Crusoe.

Hvad læser du lige nu?1913. Århundredets sommer af den tyske for-fatter og kunsthistoriker Florian Illies. En fa-belagtig god idé, en journalistisk bedrift, også er det oven i købet sandt. Samtidighedkan, som vist i denne bog, også foregå i pa-rallelle forløb, som når Hitler og Stalin gårtur i den samme park de samme dage detsamme år. Det er sgu da en gyser, der vil no-get. Frygtindgydende tilfældigt og fascine-rende.

Julen står for døren, hvad vil du anbefale som boggavenunder træet i år?Ulla Strømbergs Bellevue Teatret, Arne Jacobsens arkitektur ogteatret. Den er – udover at være medrivende interessant, vel-researchet og velskrevet – også meget smukt udført. Den hand-ler jo om noget så sjældent som en vellykket drøm. En utopi, derhar fået form. En stædig optimisme, og så i 1938, hvor verden såsandelig ikke lå lysende solbeskinnet og badende ubekymretforan os.

Er du gået i gang med e-bøger?Nej. Det må blive efter min død. Jeg kæmper stadig med en te-lefon, der ved mere end mig.

Har du et forslag til et biblioteksmotto, der kunne opmun-tre andre til at læse mere?Det svære nu, hvor alting er så let, bliver at pege på den energi,der trods alt skal til for at opsøge og indhente relevante oplys-ninger og oplevelser. Dér kunne man måske over døren til bib-lioteket skrive: DET HELE står her!

Hellen Niegaard

Hvornår kom du første gang på et folkebibliotek, og hvadbetyder biblioteket for dig?Hele min barndom på Østerbro i København gik jeg med mineunge forældre på biblioteket på Jagtvej. To gange om ugen. Hveruge. Altid.Vi bar hver to bøger hjem og læste dem i hjemmets stoledybe ci-viliserede rum, før TV væltede alle muligheder for både samvær,samtale og fordybelse. Og jeg arbejdede mig forslugent fremgennem hylderne. Fra Frændeløs, Jules Verne, 1000 og een natsæventyr til Johs. V. Jensen, Michael Tejn, Leck Fischer, Storm P.og – heldigvis – Gustav Wied.Senere stod den på Steinbeck, Hemingway, Saroyan, Knud Søn-derby og Tom Kristensen, og så begyndte jeg selv at finde bøgerbilligt i antikvarboghandlernes slidte kasser og kom ikke så me-get mere på biblioteket. Som låner.Til gengæld har jeg gennem 50 professionel-le år som formidler og fortæller holdt fore-drag på en lang, lang række af bibliotekerne. Der er altid en særlig stemning her. Persona-let er altid behageligt og fornuftigt, publikuminteresseret. Vi er sammen, et FÆLLES sted! Biblioteket er det ultimative demokratiskested ... og hvordan nogen syg kommunalpoli-tiker nogensinde har kunnet finde på at ned-lægge bare ét, BARE ÉT, er både en gåde ogen formørket skandale. Det gode er, at det kan laves om. De kan åbnes igen. Intet ernemmere, hvis man fra politisk side da tør operere med den op-lyste vælger og ikke sætter sin skælvende taburets lid til detmodsatte!

Hørte I den deroppe på rådhuset? Tænk hvordan det vil lyde, lidtude i de forsømte småbyer, - BIBLIOTEKET ÅBNER IGEN!Der er lokaler og bygninger nok at tage af, og der er også de pen-ge, man ellers så generøst hælder ud over sport, træning, moti-on og lignende mærkværdigt tidsfordriv. Bogen kommer længe-re end det bedste spydkast!

Hvilke tre skønlitterære bøger har haft en særlig stor betydning for dig?Den er svær. Det må blive mindst det dobbelte. Gustav Wied :Livsens Ondskab. Herman Bang: Sommerglæder. Holger Drach-man: Forskrevet. Tom Kristensen: Hærværk. Scott Fitzgerald:Tender is the Night og Ernest Hemingway: A Moveable Feast,erindringsbogen fra Paris.Nogle af disse bøger læser jeg stadig en gang om året. Jeg smug-ler dem med, når jeg skal ud at rejse, så Christiane (PA er giftmed skuespilleren Christiane Rohde, red.) ikke ser det. Og efter

BOGEN KOMMER LÆNGERE END DET BEDSTE SPYDKAST!

Foto: Martin Sørensen

D B E N Q U ET E NB I B L I OT E K ET OG M I G

Biblioteket er det ultimative demokratiskested ...“

Per Arnoldi, en af Danmarksstore malere og

kunstnere, har klare og

velformuleredeholdninger til

landets kultur,som det kom

frem i DR-K programmet

Udflugt til Kulturkløften

sendt i forbindelse med

kommunalvalget.

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 7

8

BOGEN LEVEROG HAR DET GODT!Fra 8. til 10. november i år var Bella

Center for anden gang rammen om-

kring den godt 20-årige institution

Bogforum, navngivet efter Forum,

hvor de første to årtiers bogtræf

fandt sted. Med 175 udstillere – flere

end sidste år – og over 1.000 arran-

gementer har messen selv aldrig

været større, end den er nu, oplyser

Stinne Hjortlund Kristoffersen,

projektleder for Bogforum 2013.

Stinne Hjortlund Kristioffersen er godt tilfreds med delta-gelsen, som lå små 5 % under sidste års rekordår. Hele27.682 besøgende fandt denne gang vej til Bella og bun-

kerne af nye bøger. Og ifølge dagspressen melder mange forlagom et endnu mere købelystent publikum end sidst.

Bogmekka – nu også for e-bøger!Over 700 danske og udenlandske forfattere deltog i årets Bogfo-rum som – da jeg besøgte messen fredag den 8. – var et rentmekka af litterære notabiliteter, tegneseriekunstnere, spænd-ingsforfattere, madskribenter og forfatterspirer. Blandt de man-ge stande kunne man således også finde flere med tilbud til denmarkant voksende mængde af selvudgivere. At dømme efter en anden tendens fra Bogforum, så er det kom-mercielle e-bogssalg omsider også på vej frem. Der var masseraf stande, som slog et slag for den digitale bog. Fra nye mobi-fo.dk til saxo.com’s helt store ‘innovationsstand’.Bogforums Debutantpris gik til 18-årige Yahya Hassan for digt-samlingen Yahya Hassan. Med denne noget smalle udgivelsehar Gyldendal fundet sig en regulær kvalitetsbestseller. Digt-samlingen, der naturligvis både kan købes som e- og som p-bog(trykt bog), er ved redaktionens slutning udkommet i det uhør-te antal af 57.000 eksemplarer.Ud over nye og bedre sceneforhold til de mange arrangementerfra prisuddelinger til foredrag og debatter giver Bellacenter sam-menlignet med Forum nu bedre plads til cafétilbud, hvor trættemessefødder hviles, mens læsetips og sandwichanmeldelser ud-veksles. Også i 2014 finder BogForum sted i Bella Center, nem-lig fra den 7. til den 9. november.

Bibliotekerne i BogforumLitteratursidens stand – bibliotekernes egen onlineservice – varsom altid velbesøgt, mens redaktør Lise Vandborg interviewedede forskellige gæster, bl.a. Morten Brask, forfatter til William Si-dis perfekte liv. Også kulturminister Marianne Jelved kiggedeforbi, da hun fredag den 8. november officielt åbnede en ny ver-sion af Litteratursiden.dk.

Bogmessens pressefoto

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 8

9Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

B OG F O RU M 2 013

Med sine 175.000 besøg pr. måned er bibliotekernes website omlitteratur landets mest markante platform for kulturformidlingonline. Nu er sitet genopstået i et nyt mere brugervenligt designog med mere plads til at debattere.Andre biblioteksstande var bl.a. Det Kgl. Biblioteks fællesstandmed forlaget Museum Tusculanum m.fl. samt vist for førstegang den lille stand, som Holbæk Bibliotek bl.a. stod bag – stan-den med de fine læse- og sprogstimuleringskufferter og inspira-tion til læselystne børn.

Spørg BiblioteketOgså i år stod folkebibliotekerne i Region Hovedstaden for Bog-forums informationsstand. Aldrig har Spørg Biblioteket haft såsynlig placering, som den havde i Bella Center allerforrest ved

indgangen. Spørgsmålet er så, om ikke man kunne skilte lidtmere med det og gerne i øjenhøjde. Besøgende skulle i alletilfælde have nakken langt bagud for at opdage, hvem det er, derhjælper og guider de mange tusinde, som kommer i tvivl om,hvor lige deres favoritforfatter findes på den store messe.

Standen blev også brugt til arrangementer, bl.a. om lørdagen,hvor litteraturkonsulent ved Københavns Hovedbibliotek LeaFløe Christensen interviewede kulturminister Marianne Jelvedog forfatteren Ida Jessen om kulturministerens nye fireårige læs-ekampagne Danmark Læser, og om hvorfor det er relevant atsætte fokus på bøgernes kvaliteter. Læs mere om projektet i bl.a.Danmarks Biblioteker nummer 5, 2013 s. 25.

/HN

Bogpriserne er faldet, flere butikker sælger bøger, og forbru-

gerne køber flere bøger efter liberaliseringen af et bogmar-

ked, som op til 2000 arbejdede med faste bogpriser. Altså, at

en bog koster det samme uanset, hvor den købes – modsat

andre varer i detailhandlen. Fra 2000 og op til 2011 blev pri-

serne gradvis liberaliseret.

Det giver en forbrugergevinst i omegnen af 319 mio. kroner i

2012, viser en analyse, som konsulenthuset Incentive har ud-

arbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, beregnet

ud fra 2000, inden liberaliseringen af bogmarkedet begyndte.

Undersøgelsens tal er korrigeret for inflation. Analysen byg-

ger blandt andet på en forbrugerundersøgelse med et re-

præsentativt udsnit af den danske befolkning.

Halvdelen af forbrugerne vurderer, at liberaliseringen af bog-

markedet har været en fordel, mens kun otte procent mener,

at den har været en ulempe. De, der ser liberaliseringen som

en ulempe, er ifølge undersøgelsen ofte højtuddannede og

bosat i hovedstadsområdet. I analysen ses på forbrugernes

oplevelse af udbuddet af interessante bøger og muligheden

for rådgivning. 41 procent finder ikke, at udvalget af interes-

sante bøger er blevet mindre inden for de seneste tre-fem år.

16 procent vurderer, at det er tilfældet. Kun én enkelt procent

angiver, at de ved deres seneste bogkøb manglede rådgiv-

ning.

Agnete Gersing, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen, siger i en kommentar til undersøgelsen: ”Forbrugerne

har foreløbig fået årlige milliongevinster som følge af bog-

markedets liberalisering. Det er min klare vurdering, at for-

brugerne også fremadrettet vil få betydelige gevinster.

Analysens resultater bekræfter, at liberaliseringen set med

forbrugernes øjne var et helt rigtigt valg. Vi kan se, at forbru-

gerne køber flere bøger til lavere priser, end de gjorde, før li-

beraliseringen af bogmarkedet begyndte. Forbrugerne har

også fået nemmere ved at købe bøger, fordi der er kommet

flere salgssteder.”

Hent hele rapporten på www.kfst.dk

/HN

Liberaliseret bogmarked giver forbrugergevinst

Fra venstre: Den 18-årige Yahya Hassan, der modtog Bogforums Debutantpris for digtsamlingen Yahya Hassan. Det Kgl. Bib-liotek holdt fællesstand med forlaget Museum Tusculanum. Litteratursidens redaktør, Lise Vandborg, interviewede en rækkegæster, bl.a. Morten Brask, forfatter til William Sidis perfekte liv. Foto: Torben Huss

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 9

10

Tendensundersøgelsen er gennemført af Danmarks Bibli-oteksforening i perioden 30. september til 6. november2013 ved en rundspørge til landets bibliotekschefer. Der

er indkommet svar fra 91 af landets 98 kommuner, dækkendebibliotekerne i 92 kommuner, idet Esbjerg har samarbejdsaftalemed Fanø Kommune.Følgende kommuner harikke svaret: Brøndby,Faxe, Frederikshavn,Læsø, Samsø og Solrød;enkelte oplyser, at man erpå vej med svar. Der kanaltså blive tale om for-skydninger.Hvor 55 % i sidste års ten-densundersøgelse forBudget 2013 angav, atman skulle spare, gælderdet 52% i 2014 svarendetil 47 kommuner. Mens12 %, ligesom sidste år,får mindre eller større stigning. Øvrige 34 % fastholder statusquo, dvs. samme budgetniveau i 2014 (inkl. KLs fremskrivnings-procent). To kommuner oplyser, at biblioteksbudgettet endnuikke er offentliggjort.

Hvor mange skal spare - og på hvad?I de kommuner, der skal spare i 2014, er der store udsving. An-delen af kommuner, der ikke skal reducere meget, voksede mar-kant med budget 2013, og denne tendens med mere beskednereduktioner holder. I 2014 skal 38 % (18 kommuner) spare under 1 %, og 43 % (20)skal spare mellem 1 og 3 %, mens 9 % (4) skal spare op til 5 %.

Fire andre kommuner angiver, at de skal spare mere end det: 3 -mellem 5 og 8 %, mens en kommune får reduceret budget 2014med mere end 8 % set i forhold til indeværende budget. Endeligoplyser en kommune, at reduktionen ikke er udmøntet endnu. Et bibliotek er et sted, hvor borgerne kan få vidensadgang og

hjælp af fagfolk. Mensom i 2013 og 2012 fal-der besparelserne allige-vel især på personaletfulgt af materialerne. Af de 55 %, som skalspare, oplyser 2 ud af 3(64 %), at der skal sparespå medarbejdersiden,mens hver fjerde skalspare på materialer. Afandre besparelsesområ-der peges der på f.eks.åbningstider, licens o.l.Desuden oplyser enkommune, at man skal

lukke en fi lial og to andre, at bogbussen skal nedlægges.

Øgede budgetterFor 12 % af de indkomne besvarelser er situationen den, at Bud-get 2014 øges. Hvor meget det bliver i kroner og øre, fremgår ik-ke af denne undersøgelse, men i de 11 kommuner, som har enøgning på biblioteksbudgettet, får 36 % en beskeden øgning påop til 1 %, andre 36 % får mellem 1 og 3% højere budget i 2014,mens 27 % får en budgetøgning på mellem 3 og 8% – og en en-kelt ved ikke, hvor meget budgettet mere præcist øges. De ekstramidler skal især gå til ‘licenser o.a.’ i de 45 % af kommunerne, ogellers fortrinsvis til personale, åbningstider og materialer.

At dét halter noget rundt omkring, understreges af

Danmarks Biblioteksforenings årlige tendensundersøgelse

Bibliotekerne er stadigvæk med 36.5 millioner besøg om året og millionvis af di-

gitale opslag og downloans landets absolut mest brugte kulturtilbud, men i hver

anden kommune sparer man fortsat på området. Tendenserne fra Budget 2013,

hvor andelen af biblioteker med reduktioner af mere beskedent omfang voksede,

holder dog også i Budget 2014 ifølge DBs nye undersøgelse. Samtidig øger hver

10. kommune biblioteksbudgettet.

OPGAVER SKAL MATCHES AF BUDGET

Besparelse 2014 2013 2012

Op til 1% 38% 40% 14%

1% - 3% 43% 43% 46%

3% - 5% 9% 6% 20%

5% - 8% 6% 8% 14%

Mere end 8% 2% 3% 6%

Andelen af mere beskedne budgetreduktioner ligger i lighed

med sidste år på et stabilt niveau. Holder tendensen synes

der for driften at være tale om en svag styrkelse af biblio-

teksbudgetterne generelt. Fulgt af en pæn udvikling på an-

lægsbudgetterne.

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 10

11Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

Mere til anlæg i 4 ud af 10 kommunerOgså på anlægssiden holder sidste års tendens med en opdate-ring de fysiske rammer og ny it-indsats. Ganske vist angiverknap 6 ud af 10 kommuner (58 %) et rundt nul på anlægsbud-gettet, mens 4 ud af 10 kommuner har afsat midler til anlægs-opgaver. 18 % af dem får mellem 100.000 og 1 mio. kroner, 6 %får fra 1 og op til 3 mio. kroner, yderligere 3 % får mellem 3 og 5mio. kroner, mens 6 % får over 6 mio. kroner. For de ca. 8 % gæl-der, at anlægsbevillingen afventer endelig udmøntning og kom-munale beslutninger.

Anlægsmidlerne skal gå til hovedbiblioteker – enkelte nye –samt renoveringsopgaver. Det handler også om filialer – ikkemindst om ombygning o.l. i forbindelse med etablering af‘åbent selvbetjent bibliotekstilbud’. Men også til ‘andet’. F.eks.oplyser lidt under en tredjedel, at midlerne skal bruges til anlægvedrørende it-og selvbetjening. Enkelte angiver, at dele af an-lægsbevillingen kommer fra opsparede driftsmidler.

DDB – penge og beslutninger2014 bliver præget af to store it-omlægninger og nyudvikling ibibliotekerne. Overgang til nyt bibliotekssystem – og som nogetepokegørende – etablering af Danskernes Digitale Bibliotek(DDB), der har været undervejs fra marts 2010, hvor rapportenFolkebibliotekerne i vidensamfundet udkom. DDB skal sikre alleborgere uanset alder nem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktueltog alsidigt medieindhold via digitale platforme. Alt i alt en unikbibliotekskonstruktion. Hele 98 % af de 92 kommuner, som undersøgelsen omfatter, op-lyser, at man (helt eller delvist, red.) har valgt at tilslutte sigDDB. For knap halvdelens vedkommende er beslutningen be-handlet politisk. Men kun hver 3. kommune har valgt at give si-ne biblioteker ekstra midler til at finansiere tilslutningen. Ho-vedparten af øvrige klarer den ved hjælp af besparelser på andeteller på helt anden vis – hvordan oplyses ikke. To af undersøgel-sens kommuner oplyser, at man ikke har tilsluttet sig DDB – ogheraf angiver den ene, at det er en politisk beslutning.

Åbningstiden øges igen – enkelte steder med fuld bemandingKnap hver tredje kommune oplyser, at kommunen øgeråbningstiden i forbindelse med Budget 2014. Af dem, der gørdet, fortæller seks, at det sker på hovedbibliotek og filialer/lo-

“B U D G ET 2 014

Vi har set besparelser på biblioteksområdet i både forrige og dennebyrådsperiode, og nu må alle landets kommuner have toptrimmetbibliotekerne efter opgave- og kommunalreformen. For de kommende fire års biblioteksbudgetter handler det derforom at styrke biblioteksområdet i kommunerne. Bibliotekerne har josiden reformen påtaget sig og fået pålagt en række nye opgaversamtidig med, at selve biblioteket er under nyudvikling.

DBs formand Vagn Ytte Larsen (A)

kalbiblioteker med fuld bemanding. Mens det i øvrigt sker iform af øget åbning med selvbetjening (såkaldte ‘åbne biblio-tekstilbud’) – både på hovedbiblioteker og i filialer/lokalbiblio-teker.Flere og flere kommuner gør nemlig nogle af deres biblioteker til‘åbent bibliotek’. Det vil sige et bibliotek, der, udover den nor-male, bemandede åbningstid, har en udvidet åbningstid, hvorborgerne kan betjene sig selv ved at låse sig ind i biblioteket medderes lånerkort. Ifølge en opgørelse fra Kulturstyrelsen findesder pr. 1. november 2013 189 af sådanne biblioteker med diffe-rentieret betjening; især filialer, men også nogle hovedbibliote-ker. Og tendensundersøgelsen viser nu, at flere følger. Sekstenkommuners biblioteker svarer på spørgsmålet om denne udvik-ling sker i besparelsesøjemed eller som led i bedre service. Kunto angiver, at det sker for at spare. I alt 14 kommuner, at det skersom led i lokal forbedring af servicen.

Bibliotekernes strategiNye digitale initiativer, opdatering af de fysiske rammer og sta-dig flere åbningstimer karakteriserer tendenserne i DBs under-søgelse af Budget 2014. At det overhovedet kan lade sig gøre med det aktivitetsniveau,bibliotekerne har, og samtidig med – omend fortrinsvis – be-skedne besparelser i hver 2. kommune hænger sammen med dedanske folkebibliotekers fremsynethed samt dygtige biblioteks-folks og målrettede kommunalpolitikeres planlægningsindsatspå biblioteksområdet. Mere end hver 3. kommune har en poli-tisk vedtaget biblioteksplan, og i de øvrige oplyser hele 80 %, atbiblioteksområdet indgår som del af den lokale kulturpolitik.

Hellen Niegaard

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 11

12

B U D G ET 2 014

Danmarks Biblioteksforenings helt nye undersøgelse afbibliotekernes budgetter for 2014 viser, at kommuner-ne igen sparer på bibliotekerne. Formand for Dan-

marks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen (A) peger på absur-diteten i at bibliotekerne løser stadig flere opgaver, mens kom-munerne til gengæld skærer ned på bibliotekernes budgetter.

Halvdelen af landets kommuner reducerer bibliotekernes bud-getter igen i 2014. Det viser Danmarks Biblioteksforening ten-densundersøgelse af det kommende års budgetter.“I Danmark er vi er glade for, at bibliotekerne løser stadig flereopgaver for det offentlige; der er nu borgerservice på biblioteketi mere end 2/3 af landets kommuner, ligesom bibliotekerne detseneste år har hjulpet flere end ½ mio. borgere med at bruge di-gitale selvbetjeningsløsninger. Samtidig er det biblioteket, som Erhvervsstyrelsen henviser til,når virksomheder har behov for hjælp med elektroniske post-kasser, og som finansministeren også henviste til fra folketin-gets talerstol, da han blev spurgt om, hvem der hjælper de bor-gere og virksomheder, der har behov for det”, siger formand forDanmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen og fortsætter,“Bibliotekerne løser disse opgaver i naturlig forlængelse af derestraditionelle virksomhed, som den mest besøgte kulturinstituti-on og med meget lange åbningstider. Det er en vejledning, som bibliotekerne altid har stået for, menadskillige års vigende kommunale budgetter kan nu for alvormærkes på bibliotekerne, som kommer under stadigt størrepres for at kunne klare alle de nye opgaver”.

“Det er naturligvis stærkt gået, at halvdelen af kommunerneifølge undersøgelsen kan holde biblioteksbudgetterne nogen-lunde i ro. Enten ved at fastholde statusquo-budgetter eller vedbesparelser under 1 % (hhv. i 31 og 18 kommuner). Og dertil athver 10. kommune faktisk øger budgetterne”, siger formand forDanmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen i forbindelsemed analysen af de friske tal for bibliotekernes 2014-budgetter.

“Men jeg er selvfølgelig ikke glad for, at man i hver 3. kommune(29) har vedtaget et budget, der er reduceret i forhold til i år medmellem 1 og 8 % eller mere. Det rimer dårligt med borgernesbrug af bibliotekerne på den ene side og de øgede opgaver, somsamfundet har givet bibliotekerne med hensyn til borgerservi-ce-assistance og it-informationssøgning. Samt kulturministe-rens ønske om at styrke folkeoplysning og læsning.

Min konklusion er dog på baggrund af de seneste års mønster ibesparelsesniveauet: – at vi nu må være kommet hele radenrundt. Vi har set besparelser på biblioteksområdet i både forrigeog denne byrådsperiode, og nu må alle landets kommuner havetoptrimmet bibliotekerne efter opgave- og kommunalreformen. For de kommende fire års biblioteksbudgetter handler det der-for i kommunerne om at styrke biblioteksområdet. Ikke bareved tildeling af opgaver i tiltro til bibliotekets muligheder ogkompetencer – men også om at sikre, at bugetterne rent faktiskmatcher denne udstrakte tillid, som vi kommunalpolitisk har tilbibliotekernes eminente opgaveløsning.”

/HN

SØRG FOR AT OPGAVER OG FORVENTNINGER REELT MATCHER BUDGETTET!

Søren Kløjgaard har i godt 20 år arbejdet ved Aarhus Kommunes Biblioteker, nærmere be-tegnet på biblioteket i Hasle og har stort set lige så længe været fagligt aktiv som kollegernestillidsrepræsentant og som medlem og næstformand i BFs hovedbestyrelse. Pernille Drostvalgte efter otte år som fagforeningens formand at søge og takke ja til stillingen som natio-nalbibliotekschef og direktør Erland Kolding Nielsens højre hånd – og vicedirektør ved DetKongelige Bibliotek.

Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen hilser Søren Kløjgaard varmt vel-kommen og benytter lejligheden til at ønske Pernille Drost held og lykke i sit nye job. “Pa-raplyen samler alle landets biblioteksorganisationer med os i DB som praktisk tovholder ogmed formandsopgaven på skift mellem biblioteksverdenens organisationer. P.t. har netopBibliotekarforbundet, og altså nu Kløjgaard, formandskasketten på. I mange sammenhæn-ge er det nemlig helt afgjort en force, at bibliotekernes organisationer evner at tale med éntunge. DB ser frem til samarbejdet med den nye formand både i BF-DB regi og i paraplyen”,tilføjer Vagn Ytte Larsen.

/HN

VAGTSKIFTE I BF Søren Kløjgaard er bibliotekarernes nye førstemand fra november, hvor

han afløste Pernille Drost på posten som formand for Bibliotekarforbun-

det, en af DBs mangeårige samarbejdspartnere generelt og i Biblioteks-

paraplyen.

Fotos: Jakob Boserup

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 12

13Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

> DIREKTE VALG – KOMMUNEMEDLEMMER

Valggruppe A (kommunalpolitikere). Valget foregår på

regionsmøder i slutningen af januar 2014. Alle modtager

indkaldelse via mail. Der skal vælges fem politikere

+ suppleanter fra hver af regionerne.

Herefter vælges ti tillægsmandater for at sikre den

politiske repræsentativitet.

Resultatet offentliggøres 12. marts.

> FORMANDSVALG

FORMAND OG 1. NÆSTFORMAND (POLITIKERE)

OG 2. NÆSTFORMAND (FAGLIG FORMAND.)

Sker ved direkte stemmeafgivning på DBs generalforsam-

ling på Årsmøde 2014 i Vejle torsdag den 27. marts.

> SKRIFTLIGT VALG

PERSONLIGE OG INSTITUTIONSMEDLEMMER

Valggruppe B (fagfolk og institutions- og organisationsre-

præsentanter m.fl.). Deadline for opstilling 31. december.

Afstemning foregår fra 15. januar til 15. februar.

Besked til de valgte 17. februar.

Resultatet offentliggøres 12. marts.

Vil du vide mere, så kontakt direktør

Michel Steen-Hansen,

db@db.dk eller msh@db.dk

– mobil 4030 5230.

Se også: www.db.dk/valg.

KØREPLAN – VALG TIL

DBs REPRÆSENTANTSKAB 2014-2017

LANDETS STØRSTE MØDE FOR KULTURPOLITIKERE & FAGFOLK

Har du brug for indspark og inspiration? Vil du deltage i landets største netværksforum for kul-

turpolitikere og -specialister. Så sæt kryds i kalenderen den 27. og 28. marts.

Her holdes DBs Årsmøde 2014 i Vejle under temaet ”Biblioteket – rammen om samtalen”. Her mø-

des du både med genvalgte og nyvalgte politikere, landets biblioteker og centrale spillere – og er

med til at sætte den bibliotekspolitiske dagsorden. Program udsendes omkring nytår.

Læs i dette nummer om Vejle Kommunes kulturstrategi og biblioteker på s. 18-20.

TILMELDING - SE BAGSIDEN. VEL MØDT I VEJLE.

BIBLIOTEKET – RAMMEN OM SAMTALEN

VELKOMMEN TIL:DB ÅRSMØDE 201427. - 28. MARTS I VEJLE

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 13

Bibliotekene forvalter, præsenterer og formidler

først og fremst verdier, uvur-derlige verdier, som ikke kan verdsettes i en kolonne eller måles i etoverskudd, og jo mer man benytter ogbruker dem, jo større blir verdien.

Sagt af den norske forfatter Lars Saaby Christensen

“

UDEN VAND OG EL

DUER BIBLIOTEKET IKKE

Pakistan. Siden begyndelsen af 2010 har der hverken væretelektricitet eller vand på flere af bibliotekerne i Pakistans ho-vedstad. Endsige noget for et bibliotek så nødvendigt som enhåndvask. Det betyder, at færre og færre benytter bibliotekerne,fordi der en stor del af året er ulideligt hedt i lokaliteterne. Somen af bibliotekslederne, Mazhar Jalali, udtrykker situationen:“When there is no electricity, there is no water, there is no visi-tors”. Heller ikke de uddannelsesprogrammer, der skulle foregå påbibliotekerne, gennemføres, fordi de computere, som Islama-bads Development Authority (CDA) har forsynet nogle af bibli-otekerne med, står døde hen p.g.a. den manglende el. Ifølge en i 2008 indgået aftale mellem CDA og kommunens De-partment of Libraries skulle det bl.a. være op til CDA at stå forelforsyningen. Trods stadige løfter om at opfylde denne aftale erintet sket.

ALA-TÆNKETANK FOR

FREMTIDENS BIBLIOTEKER

USA. The American Library Association (ALA) vil nu oprette et“Center for the Future of Libraries”, som via udviklingsarbejde,analyser, information og værktøjer skal gøre biblioteker og bib-lioteksledere bedre i stand til – ud fra bibliotekernes værdig-rundlag – offensivt at prioritere, tilpasse og udvikle deres servi-ce, hjælpemidler og tilbud til et samfund under permanent ud-vikling. ALA vil i denne forbindelse bl.a. samarbejde med the AmericanAlliance of Museums, som for fem år siden etablerede sig meden lignende tænketank for museumsområdet.I udviklingsstøtte til det nye center modtog ALA i begyndelsen afoktober i år 50.000$, ca. en kvart mio. kroner, fra det føderale In-stitute of Museum and Library Services.

14

Globalt. NGO-organisationen Freedom House, som siden op-rettelsen i 1941 har haft som hovedopgave at bekæmpe censurog styrke de borgerlige rettigheder rundt omkring i verden, harendnu engang taget den globale temperatur på disse områder.Af organisationens Map of freedom in the world for 2013 frem-går det, at 2,4 mia. af jordens befolkning lever i lande (47, blåmarkering), der, hvad ytringsfrihed og andre basale menneske-rettigheder angår, er på så kraftig kollisionskurs med de værdi-er, som bl.a. også den internationale biblioteksorganisation,IFLA, står for, at de i undersøgelsen karakteriseres som not free.1,6 mia. lever i delvis frie lande (58, gul markering) og 3 mia. ilande (90, grøn markering), som ifølge Freedom House i det sto-

FRIHEDSRETTIGHEDER KLODEN R

Den internationale biblioteksforening, IFLA, underskrev i okto-ber i år den deklaration om Human Rights and Surveillance,som menneskeretsorganisationer og -initiativer som HumanRights Watch, Reporters Without Borders, The Electronic Fron-tier Foundation, The Association for Progressive Communicati-ons og Privacy International efter et års indbyrdes forhandlingerer nået frem til.I alt 260 organisationer fra i alt 77 lande, spændende fra Soma-lia til Sverige, har allerede tiltrådt deklarationen.

Af deklarationens i alt 13 principper kan bl.a. nævnes, at enhverbegrænsning af retten til privatlivets fred – privacy – skal fore-skrives ved lov. At sådanne love skal være i overensstemmelse

MENNESKERETTIGHEDER OG DIG

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 14

N RUNDT

15Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

re og hele kan betragtes som frie. Selvom nogle af dem også kanhave ridser i lakken.Generelt gælder, at der siden 1972, hvor den første kortlægningfandt sted, har været en markant og positiv bevægelse fra helteller delvis ufrie forhold til mere frie.

Freedom House har også undersøgt i hvor høj grad, der i 60 ud-valgte lande, er internetadgang uden censur. I denne under-søgelse topper lande som Island, Estland og Tyskland listen overlande, hvor der er friest adgang, mens lande som Iran, Cuba ogKina får bundkarakter. Bortset fra Island er de nordiske lande ik-ke medtaget i undersøgelsen.

BIBLIOTEKSFORNYELSE

I MOSKVA

Rusland. Flere af Moskvas biblioteker er efter sovjetimperietsfald blevet lukket, men der er stadigvæk henved 400 tilbage. Defleste er dog i deres indretning triste og nedslidte, åbningstider-ne uhensigtsmæssige, og ofte er benyttelsen omgærdet af såstramme og bureaukratiske regulativer, at besøgstallet inden forde sidste 20 år er faldet drastisk. Mange af dem frekventeres for-trinsvis af pensionister i dag.Står det til metropolens kulturchef Sergei Kapkov, kendt for for-nyelsen af Moskvas parkanlæg, skal der over en bred front rettesop på det. Han har allieret sig med Boris Kupriyanov, ejeren afFalanster, den uafhængige, frisindede kvalitetsboghandel påTverskaya Ulitsa, og Kupriyanov står nu i spidsen for en fornyel-sesproces, som både indretningsmæssigt og hvad medieudbudog teknologi angår skal genetablere bibliotekerne som en synligaktør i byens kulturliv og borgernes dagligdag.

Moskva har et voldsomt underskud af steder, hvor borgerne fritkan samles. For de unge har vi næsten kun indkøbscentrenesfastfoodcafeterier og for de ældre metropolens helseklinikker,sagde Kupriyanov til avisen Moskow News sidst i september. Sådet igangværende biblioteksprojekt handler ikke bare om at fåfolk til at læse mere, men også om at åbne bibliotekerne ud modbyen og udvikle dem til de fremmeste kulturelle enklaver i lo-kalområdet. Til mødesteder, hvor borgerne frit kan slå sig nedog diskutere og engagere sig i byens og deres lokalområdes pro-blemer og anliggender. Og hvad der ellers optager dem.

Et bibliotek, som allerede er blevet gennemgribende renoveretog fornyet, er biblioteket på Chistoprudny-boulevarden; efterSovjetimperiets fald opkaldt efter Fjodor Dostojevski. Det frem-træder i dag som et fuldt moderne folkebibliotek. Indbydendeluftigt og højt til loftet og med store glaspartier ud til boulevar-den. Og med arrangementer og udstillinger, der appellerer til al-le befolkningsgrupper. Modsat tidligere er det heller ikke barelokalområdets beboere, der kan låne og bruge dette biblioteksfaciliteter. Det kan alle moskovitter. Også biblioteket på Lenin-sky Prospekt har været igennem en sådan makeover.

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDT

ved PER NYENG

Dostojevski-biblioteket på Chistoprudny Bulvar 23 er et af de få fol-kebiblioteker, Moskvas bystyre gerne viser frem. Her fungerendeborgmester Sergei Sobyanin, som håber på en fordobling af biblio-teksbrugerne efter renoveringsprocessen.

DIGITAL OVERVÅGNING

med et demokratisk samfunds legitime interesser. At der frastatsmagtens side skal være åbenhed – transparency – omkringbrugen og omfanget af overvågningsteknologi og beføjelser.Yderligere information og den fulde version af deklarationenkan findes på: https://en.necessaryandproportionate.org/text.

Foranlediget af de hemmelige tjenesters omsiggribende over-vågning og snagen i borgernes internettrafik og telefonsamtalervil IFLA’s FAIFE-komité (Freedom of Access to Information andFreedom of Expression) nu også revidere det Internet Manife-sto, som IFLA vedtog i 2002. FAIFE vil i denne forbindelse sam-arbejde med bl.a. den engelske biblioteksforening, CILIP, ogden amerikanske biblioteksforening, ALA.

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 15

16

D B R E P R Æ S E N TA N T S K A B S M Ø D E 2 5 . 10 . 2 013

Så enkelt kan man vel beskrive DBsRepræsentantskab. Det sidste ordi-nære møde inden årsmødet den 27.

og 28. marts blev holdt den 25. oktober påTårnby Bibliotek. Fantastiske omgivelserpå det bibliotek som blev kåret til ÅretsBibliotek af Region Hovedstaden sidsteår. Noget som en stolt Henrik Zimino,Tårnbys borgmester, da også nævnte, dahan kom for at debattere kulturstrategimed repræsentantskabsmedlemmerne. På den ordinære del af mødet fastlagdeRepræsentantskabet rammerne for næsteårs arbejde. I DB er det nemlig Repræsen-tantskabet, der bestemmer, og såledesvedtager både budget og virksomheds-plan.

Budget i balance, stabil medlemsud-vikling og fremadrettet virksomheds-planI år vedtog man et budget i balance. DB erefter nogle år med nedskæringer nu indei en stabil udvikling. Kontingentet er ble-vet nedsat, og man har fået stabiliseretmedlemstallet. Man har ligeledes fået til-passet de administrative udgifter, så demodsvarer indtægterne. Det betyder, atsekretariatet de sidste par år er blevettrimmet og har fået skåret på både kon-torhold og personale, men vi er nu klar tilnye udfordringer i en ny valgperiode.I budget 2014 er der også afsat midler tilregionale aktiviteter. Dermed kan der sta-dig skabes lokale debat- og mødeaktivite-ter, selvom DB nu kun har to regionsfore-ninger i Region Midt og i Region Syd. På repræsentantskabsmødet var der daogså en god og debatlysten stemning, daman vedtog virksomhedsplanen for detkommende år. Her anbefaler man det nyeRepræsentantskab, at det næste år ned-sætter politiske udvalg for hvert af de treindsatsområder, man har besluttet, derskal fokuseres særligt på. Indsatsområ-derne er:

Biblioteket - indgangen til læringBiblioteket - indgangen til Det digitale

DanmarkBiblioteket - indgangen til fællesskabet

Debat på Den Blå Planet I år havde DB valgt at krydre sit repræ-sentantskabsmøde med et besøg på DenBlå Planet. Et nyt attraktivt kultur- og op-levelsestilbud, som har betydet yderligereen million besøgende til Tårnby Kommu-ne, som Tårnby Kommunes glade og stol-

te borgmester Henrik Zimino (A) fortalte,da han viste DB’erne rundt. Under Repræsentantskabets temadebatfortalte Henrik Zimino historien om,hvordan det var lykkedes at få DanmarksAkvarium til at flytte fra Gentofte og ska-be et nyt spektakulært akvarium i Tårnby. Det er en fascinerende historie om, hvor-dan en aktiv borgmester og kommunal-bestyrelse gennem investeringer, person-lige kontakter og en bevidst kulturudvik-lingsstrategi kan få ting til at ske.

KUNSTENS OG KULTURENS DILEMMAER OG POTENTIALERHvorfor mødes 50 mennesker et par gange om året og diskuterer biblioteker? Sva-

ret er sikkert individuelt forskelligt, men fælles for dem er, at de brænder for bibli-

otekerne og mener, de er med til at skabe et bedre samfund og et bedre liv for den

enkelte borger.

Der var mange fiskearter repræsente-ret på Den Blå Planet, her en Nilfisk.

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.25 Side 16

17Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

A K T U E LT

Det er også en historie om, hvordan pri-vate fonde som Realdania og Knud Høj-gaards Fond sammen i et partnerskabmed Tårnby Kommune skaber ny udvik-ling og tilfører et område ny dynamik.

Ansvar eller anarki – styrk kunst og kulturHistoriens pointe understregedes i dengrad i et oplæg fra Christian Have, inde-haver af Have Kommunikation. Han togudgangspunkt i sin nye bog Ansvar elleranarki om kunstens og kulturens dilem-maer og potentialer. Have slog til lyd foret nyt dannelsesideal og et helt nyt kultu-relt ansvar, der ikke længere kun liggerhos det offentlige, men også hos privatevirksomheder og fonde og også hos alleos andre for den sags skyld. Et nyt kulturelt dannelsesideal, et nyt ak-tivistisk kulturbegreb og nye kulturelle of-fentligt-private partnerskaber, der gen-nem direkte private kulturinvesteringerbevarer og aktualiserer vores kunst ogkulturarv overalt i samfundet.

Alt sammen budskaber, der blev flittigtdebatteret på baggrund af mødets besøgpå Den Blå Planet og på Tårnby Bibliotek,og som understreger, at der er gang i DBsRepræsentantskab. Der var da også storenighed om, at vi alle skal ud og slå påtromme for, at man både som politiker ogsom biblioteksmenneske stiller op til detnye Repræsentantskab, som skal vælges istarten af næste år.

Vær aktiv i DB og biblioteksdebattenHvis du eller en af dine kolleger vil stilleop til DBs gruppe for personlige medlem-mer, institutioner og organisationer, såmeld dit kandidatur inden 31. december.

– Og til alle jer ny- og genvalgte politikere:Mød op på det regionale valgmøde, somafholdes sidst i januar. I vil få direkte be-sked om, hvornår det afholdes i jeres regi-on.

Michel Steen-Hansen,

direktør, DB

-

VESTAMAGER BIBLIOTEK I ØJENHØJDE!

Placering, placering og placering er af afgørende betydning for alle biblio-

teker - store som små. Det drejer sig om at ligge godt i forhold til borger-

nes færden. Og så handler det om at skilte med biblioteket i byrummet.

Synlighed er netop den helt store gevinst i Tårnbys nyrenoverede lokal-

bibliotek, som borgmester Henrik Zimino med stor glæde kunne åbne den

2. november.

Sådan set ligger biblioteket, hvor det hele tiden har ligget, nemlig i Vest-

amagercentret. Men nu er det til at få øje på. Ikke alene har man nyindret-

tet biblioteket, man har samtidig benyttet lejligheden til at tænke anderle-

des og byttet rundt på faciliteterne. Publikumsafdelingen er rykket ned i

centrets stueetage, og nu – gennem nye store vinduespartier – er det til at

se, at her ligger Vestamagers bedste bibliotek. Her kan både børn og voks-

ne hente nye oplevelser, inspiration og viden. Nyt er også en lækker loun-

ge med aviser og tidsskrifter på 1. salen, hvor man desuden har etableret

et par multirum og et læringsrum til bibliotekets mange IT-arrangementer

og -introduktioner.

/HN

BIBLIOTEKET I TID OG RUMfortæller historien om bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling frade første biblioteker frem tilårtusindskiftets kulturhuse.Hovedvægten ligger på danske biblioteker.

Bestilling og pris:www.db.dk/webform/publikationer

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 17

B I B L I OT E K & L Æ R I N G

SPROGINSTALLATIONER - HVORDAN DET?

På bibliotekerne har vi masser af materialer, som er guld for stimule-

ring af sprog og læseparathed. Vi ved samtidig, at der er flere veje til

at styrke sproget. Alle sanser skal påvirkes, og hele kroppen skal med.

KULTURH UFra strategi til virkelighed

– attraktive kultursteder

og stærke bibliotekstilbud

samles under én hat i alle

dele af kommunen.

Vejle Bibliotekerne har fået midler fra

Kulturstyrelsens Udviklingspulje til

projektet ”Sprogstimulering af før-

skolebørn i det selvbetjente biblio-

tek” – i daglig tale kaldet ”Sprogin-

stallationer”. Projektet er forankret i

de fire centerbiblioteker i Børkop,

Egtved, Give og Jelling, alle med del-

vist selvbetjent åbningstid.

Vores idé er at inspirere de forældre

til førskolebørn, som gerne vil give

deres børn de bedste muligheder for

at komme godt i gang i skolen. Vi op-

lever, at de kommer og spørger om

råd hos os i biblioteket, og vi vil ger-

ne komme behovet i møde – også i

bibliotekets selvbetjente tid.

Så hvordan kan vi i biblioteket vise al-

le de gode ting, man kan gøre sam-

men?

Brug en kunstner

Vi har allieret os med fire forskellige

kunstnere, som skal skabe hver deres

sproginstallation!

For at inspirere kunstnerne har vi ar-

rangeret en markedsdag i hvert cen-

terbibliotek. På markedsdagen kan

børnene opleve forskellige lege og

aktiviteter, som på hver sin måde sti-

mulerer sproget. Rim- og remse-

bøger, motorik, fortælling med rekvi-

sitter, vendespil af billeder fra til-

budsaviser, frugtbod osv. På dagene

har vi også hyret dygtige folk til ar-

rangementer med musik, leg, fortæl-

linger og rytmik – eksperter, som vi-

ser, hvad der virker i praksis, og som

kunstnerne har kunnet sparre med ef-

terfølgende.

Herefter er det kunstnernes ekspertvi-

den, som kommer i spil, når de om-

sætter inspirationen til en ny spænd-

ende, tillokkende, inddragende – og

sprogstimulerende – installation til

biblioteket.

Louise Wittig,

afdelingsleder, Decentral Formidling,

Vejle Bibliotekerne

Vejle Kommune arbejder meget ak-tivt med sine kulturtilbud til bor-gere og foreninger. Ved kommu-

nesammenlægningen besluttede manpolitisk, at ’der skulle være lys i de gamlerådhuse’, og at de skulle danne rammeom borgerservice og biblioteksfunktioneri kommunens større byer. En kulturhus-

18

Markedsdag Børkop: Højtlæsning i en af markedsboderne.

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 18

V E J L E – VÆ RT S BY F O R D B Å RS M Ø D E 2 014

H USE I VEJLE

19

strategi blev derfor udarbejdet. Heri be-skrives, hvordan husene skal fungere somramme om kulturelle aktiviteter, være lo-kalsamfundets mødested og samtidighvordan biblioteket aktivt skal være deenkelte byers og lokalområders katalysa-tor ved at understøtte foreninger og an-dre aktiviteter.

Realisering af idéerneI Jelling var lokale kræfter før reformen igang med at samle midler ind til et nytkulturhus, og det initiativ blev sammenmed bibliotek og borgerservice til ByensHus, tegnet af RUM Arkitekter og indviet i2010. I Egtved og Børkop blev dele af de gamlerådhuse bygget om til formålet; Børkopskal dog udvides i 2013. I Give har kultur-husudviklingen først de seneste år tagetfart, og nu er processen også dér ved atvære afsluttet og første del af en toårig an-lægsbevilling til et nyt Give Kulturhus erpå 2014-budgettet.

Aktiviteter under udviklingMed tiden er borgerservicefunktionen ibyerne blevet ændret til en videobetje-

ning, så husene er i dag primært kultur-huse med mange samarbejdspartnere oginklusiv bibliotek. I Egtved etableres nu isamarbejde med det lokale udviklingsrådet tilbud til iværksættere og mindre er-hvervsdrivende om et kontorfællesskab.Det vil være muligt at leje et kontor meddiverse faciliteter og benytte sig af biblio-teket og dets mødelokaler. I Børkop erbl.a. Lokalhistorisk Arkiv og den lokalekunstforening rykket ind, og der skal der-for bygges en egentlig mødesal i forbin-delse med kulturhuset.

Kulturelt kraftcenter Også i Vejle By er der fokus på et muligtnyt kulturhus. Måske med afsæt i et sam-arbejde mellem musikskolen og bibliote-ket og flere andre samarbejdspartnere af-hængigt af husets profil. Lige nu arbejdes der med en Kulturhusa-nalyse, der har til formål at afklare behovog beskrive mulighederne for at skabe etsådant nyt, fleksibelt, kulturelt kraftcen-ter ved at samle relevante dele af Vejleskulturinstitutioner i en fælles bygning iVejle. Analysen gennemføres med Kultur-forvaltningen som tovholder og med re-

præsentanterfor kommunens øvrige for-valtninger i en arbejdsgruppe. Der er iløbet af 2013 afholdt to workshops, hvorinteressenter har været inviteret ind for atudvikle og senere kvalificere arbejdetmed analysen.

Politisk er det vedtaget, at der skal arbej-des videre med analysen i 2014. I den heltnye konstitueringsaftale for byrådet, stårder, at: “Vi vil udvikle fremtidens biblio-tek og arbejde for placering, der under -støtter hele bymidtens udvikling”.

Vi ser frem til at fortælle mere om det he-le for alle interesserede, når Vejle i slut-ningen af marts er værtsby for DanmarksBiblioteksforenings store årsmøde og demange deltagere: nyvalgte politikere, fag-og forvaltningsfolk med mange flere.

På gensyn i Vejle!

Kristina Nøhr,

Kultur & Udvikling,

Erhverv og Kultur i Vejle Kommune,

Lone Knakkergaard,

bibliotekschef i Vejle

Med strategien ‘Lys i de gamlerådhuse’ og inddragelser af borgere,afholdelse af workshops m.m. arbej-der Vejle Kommune målrettet med atudvikle kulturhusfunktioner, bibliotekog borgerservice i en række af kom-munens byer. Her ses Byens Hus iJelling (tv), tegnet af RUM Arkitekter.Kulturhus Jelling. Foto: Troldtek

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 19

V E J L E B I B L I OT E K & L Æ R I N G

20

SMART UNIVERSITETSUDDANNELSEPÅ VEJLE BIBLIOTEKI efteråret er Vejle Bibliotek rammen om et mastermodul, der ellers afvikles på Aalborg

Universitet, og deltagerne er fra Vejle-området. Vejle har i modsætning til de fleste andre

større provinsbyer ikke en universitetsafdeling, men borgerne har naturligvis behov for ef-

teruddannelse på et højt niveau.

Folkebiblioteker har indtil nu under-støttet studerende og borgere ift.formel, uformel og livslang læring.

På Vejle Bibliotek tester vi nu mulighedenfor også at understøtte den formellelæring på en helt ny måde.

Hvad går det ud på?Vejle Kommune har gennem de senestepar år arbejdet med et Smart City kon-cept, og med dette udgangspunkt harman arbejdet med idéen om at etablere etSmart University. Ikke et universitet iklassisk forstand; men et sted, hvorframan kan facilitere den stærkt voksendenetbaserede undervisning på de videre-gående uddannelser, og hvortil man kanrekvirere undervisere til hold, der etable-

res lokalt. På biblioteket er der i forvejen’analoge’ faciliteter (studiepladser, vej-ledning, møderum, teknologi, studiebib-liotek, m.v.), der kan understøtte bådeegentlige uddannelser og uformel læring.Smart University Vejle er en blanding afdet traditionelle og det virtuelle universi-tet. En hybrid, der går målrettet efter ikkeblot uddannelse på nye måder, men ogsåefter strategisk udvikling af viden og kom-petencer.

Vejle Bibliotek er Smart UniversityI samarbejde med VIFIN (et lokalt viden-center) og forvaltningen for Uddannelse& Læring hentes master-uddannelser ogdisses undervisere til biblioteket, og un-dervisningen foregår der.

Vejle Kommune er interesseret i at udvik-le Smart University Vejle for derigennemaf sikre adgang til arbejdskraft med denødvendige kvalifikationer, for at sikreVejles udvikling som by og for at modvir-ke tendensen til, at de højtuddannedeflytter til storbyerne.Det er også forventningen, at Smart Uni-versity kan fastholde flere unge i Vejle, ef-teruddanne flere medarbejdere i kom-munen og i virksomhederne samt være etaktiv for expats.

Lone Knakkergaard,

bibliotekschef,

Vejle Bibliotekerne

Foto: Colourbox

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 20

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

E - B OG S D E BAT

21

- Var repræsentanter for forlagsverde-

nen dukket op på folkebibliotekerne for

egenmægtigt at plukke de trykte bøger

ud, der var særlig interesse for, og så

sætte dem i karantæne i forhold til bib-

lioteksudlån, ville det udløse et sandt

ramaskrig.

Ikke desto mindre er det, hvad der re-

gelmæssigt sker for bogtitler på de

svenske folkebibliotekers digitale hyl-

der. Her fjernes nogle titler rask væk af

e-bogsproducenterne fra folkebibliote-

kernes udbud af e-bøger, mens andre

først kan downloades af lånerne tre til

fem måneder efter udgivelsen.

Forlagene styrer lån af e-bøger

I et stort debatindlæg i Svenska Dagbla-

det den 5. oktober protesterede 26 kul-

turchefer og kultur- og fritidschefer fra

Stockholms Len og Region Gotland da

også i usædvanligt skarpe vendinger

mod en så eksorbitant tilsidesættelse af

bibliotekernes ret til selv at udvælge,

hvad og hvornår de tilbyder deres bru-

gere lån af bøger, herunder e-bøger.

I indlægget undrer de svenske chefer

sig også over, hvad forlagene egentlig

vil med e-læsningen og med prissæt-

ningen. Lige nu virker det desværre,

som om forlagene mest er optaget af at

bevare deres hidtidige revir og lægge

sten i vejen for folkebibliotekernes mu-

SÅ KOM DER IGEN BLUS PÅ E-BOGS-DEBATTEN I SVERIGE

eBIB OG eREOLEN - TO DANSKE MODELLERI Danmark har der været megen e-bogsdebat mellem forlag

og biblioteker. Dog hovedsagelig mellem de helt store forlag

og bibliotekerne, selv om det netop var de to parter, som i

2011 sammen startede eReolen, der i dag drives af bibliote-

kerne i foreningen af samme navn. En biblioteksservice, der

på et år må siges at have ført til et regulært gennembrud for

e-bogslæsning her i landet.

I juni måned i år startede eBib.dk – de store forlags nye

ebogsservice til biblioteker. Den tilbyder landets biblioteker

og lånere af e-bøger en licensbaseret prismodel. En lang ræk-

ke biblioteker har tilsluttet sig eBib – foreløbig i form af for-

søgsaftaler, som skal evalueres. eReolen.dk derimod tilbyder

e-bøger i en klikbaseret model, som alle landets kommuner

er tilsluttet og som benyttes flittigt af landets biblioteksbru-

gere.

Når der kun er tale om forsøg p.t., er det fordi eBib tilbyder

e-bøger ’som var der tale om fysiske udlån’ og således ikke

tager fuld fordel af det digitale medie, hvor flere uden videre

kan låne en bog på samme tid. Licensløsningen omfatter der-

til kun en håndfuld lån ad gangen, hvorefter den skal den for-

nyes. Begge forhold opleves uhensigtsmæssigt af lånerne,

og kræver mere administration for biblioteket sammenlignet

med eReolen. Den sidste har som nævnt længere tid på ba-

gen og omfatter i dag bøger fra mere end 160 danske forlag.

Med tiden er det Danmarks Biblioteksforenings håb og anbe-

faling, at DDB - Danskernes Digitale Bibliotek – den store

landsdækkende biblioteksservice, som går i luften fra 1. ja-

nuar, gennem sit indkøbssamarbejde vil kunne bidrage til

mindre dyre e-bøger til landets biblioteker og deres brugere.

/HN

E-læsning bliver stadig mere populært, men hvorfor er e-bøgerne så dyre, og hvorfor begrænses

udbuddet på bibliotekernes digitale hylder lød det fra biblioteksside. Og fra forlagene: Gør bibli-

otekerne deres hjemmearbejde?

lighed for udlånsmæssigt at sidestille

trykte og digitale materialer i stedet for

teknisk og markedsmæssigt at gå foran

på e-bogsområdet, lyder det fra de 26

ledere.

Forlagene og bibliotekerne bør langt

hellere samarbejde om at øge digitali-

seringstakten, så flere e-bogstitler kan

komme borgerne til del, frem for at kon-

kurrere med hinanden, hedder det i ind-

lægget. Så meget desto mere fordi alt

tyder på, at antallet af personer, der læ-

ser bøger, er øget siden fremkomsten

af e-bogen. En enquete, som Stock-

holms stadsbibliotek for nylig har gen-

nemført, viser da også, at hver 5. e-

bogslæser udelukkende har anskaffet

sig et lånekort for at låne e-bøger.

Vi ser gerne, at flere læser mere, slutter

kulturcheferne. Derfor slås der i ind-

lægget til lyd for en generel prissænk-

ning, når det gælder biblioteksudlån af

e-bøger, og et bredere udbud.

Bibliotekerne må gøre

deres hjemmearbejde

I en replik tre dage senere bedyrer re-

præsentanter for Svenska Förläggare-

föreningen og syv fremtrædende for-

lag, bl.a. Bonniers, Natur & Kultur, Pi-

ratförlaget og Norstedts, at forlagene

og forfatterne mener, at alle typer af

bogformater skal være til udlån på bib-

liotekerne. Selvfølgelig også e-bøger.

Faktisk går 80-85 % af de e-bøger, som

forlagene sælger, da også til bibliote-

kerne for udlån, selvom det kommerci-

elle bogmarked er voksende. Men - lød

det fra forlæggerne - vi ønsker en bedre

balance på det digitale bogmarked mel-

lem forfattere, forlag, biblioteker og de

kommercielle netboghandlere mv. Og

på bibliotekshold må man udarbejde

nogle budgetmodeller, som kan funge-

re, og som er tilpasset e-bøgerne og de

udfordringer, de indebærer for bibliote-

kerne. De svenske forlæggere peger og-

så på den store opgave og udgift, de

har i at skulle digitalisere 200 års natio-

nale udgivelser.

Et konkret bud på, hvordan man fra for-

læggerne selv kan forestille sig mulige

budgetmodeller, der samtidig også

imødekommer bibliotekernes ønske om

frit og uanset medieformat at kunne fo-

retage et kvalificeret udvalg af titler og

formidle dem bredt – lyser dog i denne

omgang noget overraskende og bekla-

geligvis ved sit fravær.

/HN

ox

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 21

I N N OVAT I O N & L Æ R I N G

22

Makerkulturen gør sit indtog på danske biblioteker

Europaller pakket med brugte go-cart dæk, kasseret it-udstyr,vaskemaskine-tromler og gamle elektroniske husholdningsred-skaber, tallerkener og vaser med skår. Det tårner sig op og er detførste, der møder øjet, når man kommer ind på Hovedbibliote-ket i Aarhus.

Nogle lader slet ikke til at bemærke det for et bibliotek så atypi-ske scenarie. Enkelte bliver forargede, men langt de fleste blivernysgerrige og undersøger, hvad der foregår. Nogle går i gangmed at male gammelt porcelæn, lave fyrfadsstager af øldåser el-ler sy penalhuse af gamle bannere. Andre går mere drastisk tilværks med at skille ting ad, bruge hammer og boremaskine oglave deres helt egne designs og opfindelser.

Det er Skrotlab, der er i gang! Hele oktober er der skrot, bære-dygtighed og genanvendelse på dagsordenen. Borgere repare-rer, kreerer, modificerer og udvikler af alle mulige forskelligeslags skrot, og bibliotekets personale gør det samme. Der bliverafviklet foredrag, skraldedates, reparationscafeer, flettework -shops, etnografiske workshops og meget andet.

Skrotlab er et samarbejdsprojektDet kan godt være, at det hele ligner en stor bunke rod, men derer en mening med galskaben. Faktisk er der en velovervejet sy-stematik, og der ligger mange overvejelser bag de bunker, værk-tøj, aktiviteter og personaleroller, der møder brugerne i Skrot-lab. Skrotlab er et samarbejdsprojekt mellem fem lokale partne-

SKROT, TECH, MAKERSPACE,HACKERSPACE

Både børn, unge og voksne står i kø tilSkrotlab. Her er en meget ung biblioteks-bruger i fuld gang med et spændendeprojekt.

Foto: AAKB

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 22

Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 5 23

KO RT N Y Tre, hvor nogle har været stærke på at bidrage til idéudviklingen,nogle med skrot og værktøj, mens andre har leveret personale,og alle har budt ind med en stærk faglighed. Skrotlab er et eksempel på, at en række partnere leverer det, deer bedst til, og samlet er der fremkommet et resultat, som ingenaf partnerne kunne have lavet alene.

Makerkultur på biblioteketSkrotlab er et makerspace og det andet lab i HovedbiblioteketsForhal. Det første var Techlab – en måneds hackerspace, hvorman kunne lave universal fjernbetjeninger, børst-o-botter, skil-le computere ad og samle dem igen på nye måder. Begge labs er en del af et projekt, hvor bl.a. Roskilde Bibliote-kerne sammen med Hovedbiblioteket i Aarhus undersøger per-spektiverne ved at arbejde med makerkultur i folkebiblioteker-ne. Vi undersøger, hvordan folkebiblioteker kan understøtteden enkelte borgers evne til at skabe og tænke kreativt, hvordanvi kan bringe viden og vidensområder aktivt i spil mellem bor-gerne, og om folkebiblioteket kan blive et innovationsrum i lo-kalsamfundet. Det undersøger vi helt konkret ved at skabe enrække midlertidige labs. Projektet er inspireret af makerkulturen og makere, som ermennesker, der laver ting. Med udgangspunkt i paroler som If itis broken - fix it!, If it is not broken – improve it!, Be curious!, Sha-re premises, tools and knowledge!, Do it yourself!, Create together!skaber, udvikler og deler de.

Læring og innovationMaking er ‘learning by doing’ i allerhøjeste potens! Det handlerom at lære med fingrene i bolledejen frem for med næsen i ko-gebogen. Making handler om at dele viden, om at gøre folk istand til at gøre-det-selv, gøre det, så det passer til den enkelteog gøre det lige en tak bedre. Og det er netop det, der er interes-sant i en bibliotekskontekst! Kan bibliotekerne blive en smelte-digel for aktiv udveksling af viden og kunnen? Kan bibliotekernemere aktivt understøtte kreativ tænkning? Kan biblioteket væreet handlingssted, hvor man lærer, undersøger og skaber sam-men på tværs af generationer, uddannelser og vidensområder?Og hvordan?Følg projektet på folkelab.dk.

Konference om making og innovationDen 1. april 2014 holder vi en konference i Roskilde, hvor pro-grammet byder på oplæg fra ind- og udland, snigpremiere påden innovationsmodel, som IDEO er ved at udvikle til folkebib-lioteker, besøg ved et makerspace og debat om makerspaces,makerkultur og folkeinnovation som en del af det danske bibli-oteksrum.

Louise Overgaard,

teamleder,

Hovedbiblioteket, Aarhus

Lokalsamfundets Innovationsrum

Skrotlab og Techlab er lavet som en del af projektet Lo-

kalsamfundets Innovationsrum, som også bliver kaldt Fol-

kelab. Roskilde Bibliotekerne, Roskilde Universitet, Aarhus

Universitet, INSP!, Open Space Aarhus og Borgerservice

og Biblioteker i Aarhus står bag projektet, som bliver støt-

tet af Kulturstyrelsens Udviklingspulje for Folke- og Skole-

biblioteker.

Styrk kompetencerne!Alle taler om læring. Vi – DFS, DB, Kultur- og Under-

visningsministeriet og mange andre gør noget ved

det. Vil jeres kommune og bibliotek være med?

Læringsdage 2014 afholdes i uge 19 fra den 5. til den

11. maj, hvor en lang række aktører over hele landet

sætter fokus på voksenlæring, it-kompetencer og

læsning mm.

Formålet er dobbelt. At slå et slag for læringstilbud til voks-

ne. Og at inspirere til deltagelse i læring, dér hvor voksne

færdes i dagligdagen. Det kan være på jobbet, på et uddan-

nelsestilbud eller en institution, på biblioteket og via nettets

muligheder.

Alle lokale udbydere af voksen- og efteruddannelser, fagfor-

eninger og virksomheder, oplysningsforbund og biblioteker

opfordres til at arrangere lokale læringsdage over en eller fle-

re dage i uge 19.

Fire ting gør dette års Læringsdage særligt vigtige:

Hver sjette dansker har svært ved at læse – selv enkle tek-

ster. Det viser OECD’s PIACC-undersøgelse, som blev offent-

liggjort for nylig. Det kræver en indsats af alle, der beskæfti-

ger sig med uddannelse, formel og uformel læring. Se rap-

porten på sfi.dk.

Danmark Læser, kulturministerens nye fireårige, lands-

dækkende kampagne. Den skal stimulere voksne til at læse

romaner. Litteraturen er nemlig – ifølge Marianne Jelved –

oplagt til at forstå verden og til at blive udfordret i ens eget

verdensbillede, kort sagt til at blive klogere. Samtidig er ro-

manlæsning en fin måde at vedligeholde læsevaner.

Fra 2015, og for virksomheder allerede nu fra 2014, vil

danskernes kommunikation med det offentlige foregå digi-

talt. Derfor tilbyder landets biblioteker i samarbejde med IT-

og Telestyrelsen og Erhvervsstyrelsen alle borgere introduk-

tioner i at færdes på nettet og i at bruge NemID og borger.dk

mv.

Videre i TEKSTEN hedder en nem vej for alle, der er ord-

blinde eller har bøvl med at læse og skrive. Se hvor let man

kommer videre i teksten på www.viderenu.info lavet af Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen.

Dansk Folkeoplysnings Samråd er projektleder på læringsda-

gene i et samarbejde med bl.a. Danmarks Biblioteksforening

og en række voksen- og efteruddannelser samt oplysnings-

forbund ministerier m.fl.

Kom i gang!

Landets biblioteker opfordres til at lægge hus til et lokalt op-

startsmøde inden marts. Inspiration kan hentes i ”Gode råd –

Læringsdage 2014”. Læs mere på www.læringsdage.dk.

/HN

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 23

INDTRYK FRA CHICAGO

24

Ved et tre timers besøg en fredelig efter-middag i september, er der både plusserog minusser. Arkitekturen er fortsat im-ponerende og ligeledes det gedigne inter-iør. Og ved at bevæge sig rundt i hele hu-set glæder man sig over den megen godekunst, der udsmykkerlokalerne. Biblioteketsvægge rummer ogsåmange spændende cita-ter om biblioteker, bl.a.af Oprah Winfrey.En folder fortæller om

de enkelte kunstnere.En anden om de spænd-ende forfatterarrange-menter, der løbende af-vikles på biblioteket.

I det fysiske bibliotek er det, der impo-nerer mest, den aktive ungdomsafdeling,YOUmediea, og afdelingen med popu-lære og aktuelle medier, kaldet The Popu-lar Library. Det undrer, at der ikke ermange brugere bortset fra i lokalet medpc’erne med internetadgang. Måske gørstørrelsen af udlånslokalerne, at folk for-svinder lidt.

1987, Harold Washington. En permanentudstilling viser, hvor meget Washingtonengagerede sig i at få skabt dette biblio-tek.

Det bliver spændende at følge bibliote-ket i de kommende år. Som omtalt i Dan-marks Biblioteker nr. 4, 2013 har man fornylig fået en 1 mio. dollars stor donationfra Gates-Foundation sammen med Aar-hus, som p.t. bygger på Nordeuropasstørste folkebibliotek, Dokk1, på Aarhushavn. Hvad dette konkret vil betyde forbrugerne er endnu åbent. Vil det bringelidt mere begejstring i formidlingen afbibliotekets service overfor millionbyensindbyggere? Forhåbentlig – i alle tilfældeer målet med midlerne fællesudviklings-arbejde til innovation – bl.a. skal man ud-vikle nye formidlingsværktøjer.

Karl Pedersen,

Sønderborg

B I B L I OT E K E R I U SA

Chicagos Folkebibliotek eller Harold Washington Library Center fik med rette rosende omtale, da

det åbnede i 1991, som verdens dengang største folkebibliotek. Hvordan opleves biblioteket så i

dag? Holder det fortsat i en stadig mere digital tid?

Chicago Central Library eller HaroldWashington Library Center anses medsine 70.200 m2 for at være verdensstørste folkebibliotek. Indviet: 1991.Ark: Hammond, Beeby and Babka.

Synligt i lokalerne, og de første man mø-der, er de uniformerede vagter, som op-træder formelt venlige, men ikke altidmed det store overskud af library-spirit ikontakten med brugerne. Vagterne synesnæsten i overtal i forhold til de venlige og

hjælpsomme bibliote-karer.Uden at kende bibliote-kets økonomiske kondi-tioner synes jeg at ud-lånslokalerne trængertil en opdatering. Loka-lerne er meget traditio-nelt indrettede ogmangler dynamik i redi-geringen og formidlin-gen af materialerne. Det

er ikke muligt at købe en kop kaffe eller ensandwich på biblioteket. En smuk vinter-have på 9. etage kan desværre ikke be-søges, mens jeg er der – var pågældendedag udlejet til et bryllupsarrangement.

Biblioteket har fortsat og fuldt fortjentmegen veneration over for biblioteketsinitiativtager, den første afroamerikanskeborgmester i byen fra 1983 til sin død i

Getting my librarycard was like citizenship;

it was like American citizenship.

Oprah Winfrey, tv-kanalejer, talk-showhost m.m.

“

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 24

På fire af Esbjerg Kommunes Biblioteker blev åbningstiden i for-året 2013 udvidet med selvbetjening og ubemandede timer, såde nu er åbne fra tidlig morgen til sen aften. Et af de fire biblio-teker, Bramming Bibliotek, gik forud for de udvidede åbningsti-der – her fra kl. 7 til kl. 21 – i gang med at nytænkte hele indret-ningen, da man alligevel skulle have ny gulvbelægning overalt ibygningen og dermed skulle have fjernet alle møbler.

Som udgangspunkt ønskede vi at indrette det store biblioteks-rum, så vi udnyttede samspillet mellem omgivelserne ude oghusets indre optimalt. Vel at mærke samtidig med, at vi ønske-de os et overskueligt rum, som kunne virke trygt for de brugere,som kommer til biblioteket i specielt de ubemandede åbnings-timer. Idéen var enkel – man skulle som bruger kunne orienteresig hele vejen rundt og samtidig se den omgivende park, uansethvor i rummet man opholdt sig.

Selvom Bramming Bibliotek, der er bygget i 1985, er placeretcentralt i byen, ligger det også i byens park, hvilket sammenmed traditionelt høje reoler kunne gøre det lidt ubehageligt atopholde sig der alene i de ubemandede timer. Heldigvis er dertale om en forholdsvis åben park med kun få høje træer samt enplæne med et væld af buske og blomster. Bygningen selv ersamtidig ideel til denne type bibliotek, fordi den med sine man-ge gavle og med vinduer i kip giver, uanset hvor man befinder

sig i biblioteket, et fint udsyn og masser af lysindfald. Opgavenom at skabe overskuelighed drejede sig derfor især om nytænk-ning af selve udlånslokalet.

Resultatet blev indretning med reoler kun 160 cm høje. Der-med kan de fleste – i alle tilfælde voksne, unge og store børn,dem som især bruger biblioteket alene – se hen over reolerne ogoverskue hele rummet i ét enkelt blik. Et andet træk, vi beslutte-de os for, var at åbne biblioteket mere ud mod det omgivendebyrum og parken. Det blev løst med nyopstilling af reolerne idiagonale rækker som en vifte mod venstre i den ene side afrummet og en vifte mod højre i den anden side af rummet. Påden måde fik vi oplevelsen af parken ind i selve biblioteksrum-met, idet man i begge retninger kan se ned mellem reolrækker-ne og ud i parken. Skiltningen blev samtidig fornyet, den er i dagmere enkel og meget tydelig med bogstaver, som fylder det me-ste af reolgavlens overflade.

Brugernes modtagelse af nyindretningen har været særdelespositiv. Oftest hører vi, at rummet virker ikke bare lysere, menogså meget større end tidligere.

Lissi Møller,

afdelingsleder, Bramming og Tjæreborg Biblioteker

Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Bramming Bibliotek har med ny indretning, lavere reoler og ny gulvbelægning fået skabt

et lyst og overskueligt biblioteksrum midt i byrummet til glæde for byens borgere.

‘ÅBENT BIBLIOTEK’

OG SELVBETJENTE TIMERSTILLER NYE KRAV TIL TRYGHED

25Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

B I B L I OT E K S I N D R ET N I N G

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 25

so

dr

at

de

26

En novemberopgørelse fra Kulturstyrelsen viser, at

189 biblioteker (fortrinsvis filial- og lokalbibliote-

ker) tilbyder ‘åbent bibliotek med selvbetjening’.

Nu øges antallet meget snart med ni biblioteker i

Viborg. Ikke af sparehensyn, men for at skabe bed-

re service i en kommune, hvor halvdelen af borger-

ne bor på landet – og samtidig moderniseres ho-

vedbiblioteket – begge dele som led i ny kulturpo-

litisk indsats.

I foråret 2013 vedtog Viborg Kommune en kulturpoli-

tisk strategi for perioden 2013-2017. Strategien bygger

ikke alene på Kulturudvalgets politiske visioner, men

også på både institutionernes og borgernes idéer,

synspunkter og konkrete forslag. For Viborg Bibliote-

kerne indebærer det bl.a., at der i 2014 etableres åbne

biblioteker på samtlige ni lokalbiblioteker, og at bog-

bussen nedlægges. Viborg Hovedbibliotek er ikke i

første omgang med som ‘Åbent Bibliotek’, til gen-

gæld er der gang i en ombygning.

Udvidet service til oplandet

Viborg Kommune er landets anden største kommune

rent geografisk, og kommunen karakteriseres ved, at

mere end halvdelen af indbyggerne bor på landet.

Derfor er det helt naturligt, at alle ni lokalbiblioteker

bliver til Åbne Biblioteker. Kommunen har udover Vi-

borg by et meget stort opland og hele 84 byer eller

landsbyer med mere end 50 indbyggere. Her får bor-

gerne nu udvidet adgang til biblioteket med åbent fra

morgen til aften på lokalbibliotekerne i Bjerringbro,

Frederiks, Houlkær, Karup, Møldrup, Rødkærsbro,

Skals, Stoholm og Ørum.

Formålet er, at forbedre bibliotekernes service i for-

hold til borgerne med udvidet åbningstid, ved at eta-

blere ‘åbne biblioteker med selvbetjeningstid’ i yderti-

merne. Åbne Biblioteker i Viborg Kommune er altså ik-

ke, som i så mange andre kommuner, en del af en spa-

replan, men en serviceudvidelse af bibliotekets tilbud.

For øjeblikket arbejdes med indhentning af tilbud,

bygningsændringer og chipning af materialer som for-

beredelse til åbningen, der forventes at blive i foråret

2014. De Åbne Biblioteker skal, ud over at fungere som

traditionelle biblioteker, også agere møde- og sam-

lingssted for lokalsamfundene.

Kristine Nygaard Ledet,

leder for formidling og service,

Viborg Bibliotekerne

‘ÅBNE BIBLIOTEKER’ I

VIBORG KOMMUNE

BIBLIOTEKET

Ombygningen betyder, at der sker store forandringer i detnuværende bibliotek fra 1991. Her blev et nyt hovedbib-liotek, en ældre biblioteksbygning, kombineret med en

meget fin nybygning tegnet af arkitekt Thomas Meedom-Bæch,indviet. Med ombygningen i dag får hovedbiblioteket nu to sto-re mødelokaler og et undervisningslokale, som borgerne i Vi-borg Kommune kan leje – også uden for bibliotekets åbningstid.

Musikbiblioteket har samtidig i den igangværende proces fåetny placering i kælderetagen, hvor al musik står samlet, og hvorbrugerne har mulighed for at spille og/eller lytte til musik.

Børnebiblioteket er midlertidigt indrettet i det tidligere Musik-bibliotek. Den endelige indretning afventer den færdige ombyg-ning. Der arbejdes lige nu med involvering af børnebiblioteketsbrugere. Børnene har mulighed for at komme med forslag på enopsat frise, hvor de kan kommentere på børnebibliotekets ind-retning. Derudover er der afholdt inspirationsmøde med dagin-stitutioner, skoler og forældre.

B I B L I OT E K S SAT S N I N G E R

Viborg Kommune nytænker hovedbiblioteket

og deres aktiviteter skal tilgodeses med bed

læringsrum. Et andet greb – en utraditionel te

bibliotekets mange kulturindgange og om bag

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 26

som led i sin kulturpolitiske strategi. Brugerne

dre plads til nye oplevelser, studiepladser og

aterformidling – fører brugerne på opdagelse i

den bagerste reol!

V I B O RG KO M M U N E

27Danmarks Biblioteker 2013 - nr.6

Løbende i processen udnyttes de muligheder der opstår i ensådan forandring. Blandt andet afholdes der en bogcafé i et ud-videt gangareal, som fremadrettet bliver en del af børnebibliote-ket.

Teater med publikumsinvolveringProcessen omkring nyindretningen har krævet kreative og inno-vative tanker, da der samtidig arbejdes i biblioteksrummenemed en helt unik forestilling i samarbejde med det lokale egns-teater Carte Blanche. Forestillingen ALT der er fortalt, og ALT vived, tager udgangspunkt i bibliotekspersonalets opfattelse af‘deres’ bibliotek og egen rolle som personale på et bibliotek.Biblioteksmedarbejderne udfordres på egne opfattelser af bibli-oteket som hverdags- og metafortælling i et sensorisk, publi-kumsinvolverende labyrint-teater. Også bibliotekets brugere fårprikket til deres opfattelse af, hvad biblioteket er og rummer. ALT der er fortalt og ALT vi ved, er ét af de projekter Kultursty-relsen støtter gennem Udviklingspuljen for Folke- og Skolebib-lioteker. Projektet støttes ligeledes med et større beløb af Sta-

tens Kunstråds Tværæstetiske Pulje. Forestillingen blev holdtuge 47 og 48. Det er første gang biblioteket og dets personale bå-de er inspiration og kulisse til en teaterforestilling. Det blev enhelt unik oplevelse for brugerne og for os i Viborg Bibliotekerne.

Som en del af kommunens kulturpolitiske strategi for 2013-2017, er der givet penge til anlægsudgifterne, så det handler omat tænke kreativt i forhold til den nye indretning. Ombygningener færdig i begyndelsen af december, og børnebiblioteket for-ventes endeligt indrettet i slutningen af januar. Vi slår dørene optil et forandret hovedbibliotek i februar 2014.

Kristine Nygaard Ledet,

leder for formidling og service,

Viborg Bibliotekerne

T SOM TEATERBiblioteksrummet som teaterscene.

Foto: Bo Amstrup

Ikonbyggeriet fra 1991 med den karakteristisketrappe midt i publikumsudlånet.

Fotos: Thomas Meedom-Bæch.

et

d

te

g

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 27

2013SEGMENTERINGSANALYSEBibliotekernes tænketank skal som bekendt udvikle nye modeller for bibliotekerne, men enanden vigtig opgave er at generere ny viden om bibliotekerne. Det sker først og fremmestmed en af de største kortlægninger af bibliotekets brugere og ikke-brugere i en segment-analyse med 10 hovedsegmenter. 2000 repræsentativt udvalgte danskere danner baggrundfor undersøgelsens kortlægning af de forskellige gruppers forhold til folkebibliotekerne.

TÆ N K ETA N K E N F R E M T I D E N S B I B L I OT E K E R

28

UNGE BØRNEFORÆLDRESegmentet er især karakteriseret ved at

være børneforældre mellem 20 og 29 år.

Funktionær (26 %) eller studerende (23 %).

Flest kvinder (64 %).

Mest liberale/borgelige segment blandt de unge (der

generelt er mere venstreorienterede), 42 % har borger-

lig/liberale holdninger.

Interesser forenelige med familieliv (især mad og vin

(36 %) computerspil, tv og film, tøj og mode).

Udgør 2 % af befolkningen.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 77 %.

UNGE PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

20-29 år.

Segmentet er især karakteriseret ved at

være studerende (100%) på videregående

uddannelse.

Stor andel med solidariske/venstreorienterede

holdninger, bruger i høj grad digitale funktioner.

Bor primært i storby.

Individuel sport største interesse. Interesser i øvrigt:

rejser og politik.

Mest digitale segment blandt de unge (74 % er

‘noget eller meget digitale’).

Hyppige brugere af sociale medier (66 % bruger det

flere gange dagligt).

Det næstmest venstreorienterede/solidariske segment

blandt de unge (74 % har ‘venstreorienterede

holdninger’).

Udgør 6% af befolkningen.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 63%

– bruger primært vidensrelaterede tilbud (63 %).

På sigt handler det hele om at finde vej til viden om fremti-dens brugere, hvem de er, og hvad de efterspørger. Menvejen til denne viden skal først besvare et helt centralt

spørgsmål: Hvem er så bibliotekets typiske brugere henholdsvisikke-brugere i dag? Dét har Tænketanken påtaget sig at undersøge nærmere i etsamarbejde med Moos-Bjerre Analyse. Kortlægnings- og ind-samlingsarbejdet er slut og p.t. arbejdes der med analyser af demange inputs i samarbejde med Tænketanken. Undervejs ermedlemmerne af Tænketanken også inddraget – repræsentan-ter for biblioteker og centrale aktører.Rapporten giver et samlet bud på, hvordan man kan forstå oghvordan biblioteker strategisk, ledelsesmæssigt og leverings-mæssigt kan arbejde med målgrupper med forskellige interes-ser, motivationsfaktorer og barrierer i forhold til biblioteksbrug.Rapporten kan bidrage til at udpege veje og områder for forbed-ringer, så bibliotekerne kan levere bedre og mere præcist i for-hold til forskellige grupper af borgere og dermed opnå bedre re-sultater i form af brugerandele, besøg, udlån og brugeroplevetværdi og tilfredshed.

Metoden og fokusFor at sikre det bedst mulige resultat har man valgt en kombi-nation af forskellige metoder – dels kvantitative i form af enklyngeanalyse, dels kvalitative fokusgruppeinterviews. Dermedskulle der være grundlag for både at kunne trække generelle lin-jer op og samtidig få nuanceret resultaterne.

Hvem er de?Til at selektere og differentiere brugere og ikke-brugere har mananvendt den statistiske metode: klyngeanalysen. Der er arbejdetmed alder, om man har børn under 15 år, uddannelse, hvilkenstørrelse by man bor i, fordelingspolitisk indeks, digitalt indeks,e-indeks, social-indeks og nørd-indeks. Resultatet er 10 seg-menter, hvoraf fire går på unge, idet undersøgelsesoplægget har‘særligt fokus på unge’.

I det følgende introduceres kort hvert af de 10 segmenter; 4 un-gesegmenter (15-29 årige) og 6 voksensegmenter (fra 30 år). Foryderligere detaljering af de forskellige segmenters biblioteks-brug henvises til den endelige rapport på www.db.dk/tænke-tank-undersøgelser.

Michael Moos-Bjerre,

Moos-Bjerre Analyse

DE FIRE UNGE-SEGMENTER

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.26 Side 28

3

29Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

S E G M E N T E R I N G SA N A LYS E

DEN UNGE ARBEJDER20-29 år.

Segmentet er især karakteriseret ved at

have høj andel, der er i arbejde, og ved

ikke at have videregående uddannelse.

Faglært/ufaglært arbejde (36 %), studerende (14 %).

Det næstmest ‘borgerlige/liberale’ segment blandt de

unge, 36 % har liberale holdninger.

De fleste bor enten i by med 5.000 eller 50.000 indbyg-

gere.

24% har ‘nørdede’ interesser, dvs. det mest nørdede

ungesegment og det næstmest nørdede af alle.

Primær interesse tv og film (34 %) Øvrige interesser:

computer-spil, rejser, lytte til musik.

Udgør 9 % af befolkningen.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 51 % – stort set 50-

50 fordeling. Det ungesegment, der har den laveste an-

del brugere.

UNGE UNDER UNGDOMSUDDANNELSE

15-19 år.

80 % studerende.

Piger (74 %).

Indfanger ikke alle, der er under ungdomsuddannelse,

nærmere ‘den pæne’ gymnasiepige.

Det mest ‘venstreorienterede/solidariske’ af ungeseg-

menterne, 75 % har ‘venstreorienterede’ holdninger.

Den mest socialt orienterede gruppe blandt de unge,

46 % vægter socialt samvær højt (sociaindeks).

Eneste segment som har uddannelse og lektier som

en hovedinteresse.

Interesser: rejser (29 %), lytte til musik (28 %), tv og film

(26 %), uddannelse og lektier (24%).

64 % bruger sociale medier flere gange dagligt.

Udgør 9 % af befolkningen.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 90 %. Det segment,

der har den højeste brugerandel - Superbrugere.

ØVRIGE SEKS SEGMENTER

NØRDENMænd (89 %).

Funktionær (30 %), faglært arbejder

(21 %).

Single eget hjem (30 %).

Ingen børn (75 %).

50 % bruger digitale tjenester i nogen eller høj grad.

Flest digitalt orienterede blandt voksensegmenter.

71 % ‘nørdede interesser’, dvs. segment med flest med

nørdede interesser.

Mest individualistiske – 85 % er kun lidt eller meget lidt

socialt interesserede.

Computerspil højeste interesse (76 %), øvrige interesser:

Tv og film (39 %), biler og motorcykler (27%).

Udgør 8 % af befolkningen.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 39 %

– et overvejende ikke-brugersegment.

DEN KULTURELLE SUPERBRUGER40-59 år.

Par med udeboende børn (38 %).

Den gruppe blandt voksne, hvor flest bor i

storby (33 %).

Funktionær eller efterlønner.

Videregående uddannelse (36 %), erhvervsuddannelse

(36 %).

75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret,

dvs. segmentet er det, som bruger digitale tjenester

næstmindst.

85 % har solidariske/venstreorienterede holdninger,

det næstmest venstreorienterede/solidarisk orienterede

segment.

Med 29 % det voksensegment, hvor flest er mere sociale

end individualistiske. Blandt alle næstmest sociale.

Udgør 13 % af befolkningen.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 86 % - superbruger.

Voksensegment med størst brugerandel.

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.27 Side 29

TÆ N K ETA N K E N F R E M T I D E N S B I B L I OT E K E R

30

Selve segmentanalysen, som Moos-Bjerre Analyse stårfor, afsluttes og offentliggøres i en større rapport i ja-nuar 2014. Men på workshoppen løftede Michael og

Tilde Moos-Bjerre for analysens resultater og dens ti seg-menter efterfulgt af en første kommentar hertil ved FrankNørregaard. Eftermiddagen var siden helliget workshopdel-tagerne selv og de muligheder, de så får for ved hjælp af ana-lysen at følge op og i praksis nå ud til flere borgere, dels desom ikke bruger biblioteket så meget, dels ikke-brugerne.

Nyt biblioteksstrategisk værktøjHvad kan bibliotekerne så bruge segmenterne til, og hvor-dan kan de tage fordel af analysen i forhold til udvikling afnye lokale bibliotekspolitikker? Som aktivt medlem af Tæn-ketanken var Frank Nørregaard – nytiltrådt bibliotekschef iGlostrup efter at bibliotekets mangeårige leder Anne MarieBrems gik på pension 1. oktober – inviteret til at give en al-lerførste kommentar til segmentanalysens grupperinger.Hvad er vores mange forskellige brugere enige om, og hvadhar de til fælles, spurgte Frank Nørregaard indledningsvis.Han gav selv svaret: Kun én ting: det at bruge biblioteket!Heraf giver det sig selv, at biblioteket må have adskilligemål, og det skal åbne op for en mere bredspektret vifte af til-bud. I omstillingsforløbet fra det samlingsorienterede, transakti-onelle, til det relationelle moderne bibliotek, har bibliote-kerne brug for nye værktøjer, når de skal udvikle strategierlokalt for udviklingsarbejdet. Som Frank Nørregaard ser det,er segmenteringsanalysen et praktisk redskab, fordi manmed analysen kan generalisere i forhold til mødet med bor-geren.

Biblioteket kan opleves som et nærmest usynligt – selvfølge-ligt – tilbud. Men et tilbud, som med sine nuværende ar-bejdsmetoder ikke når ud til alle borgere. Til at nå flere ikke-brugere og i indsatsen for at øge kendskabet blandt bruger-ne til bibliotekets mange digitale tjenester har man i Glo-strup hidtil forsøgt sig med sociale tjenester og bannere.Men det slår ikke til. “Vi arbejder meget med at nå både deunge, fremtidens brugere, og andre – og har fokus på bådeklassiske som digitale tjenester”, fortalte Nørregaard. Man arbejder i overensstemmelse med formålsparagraffen(Lov om biblioteksvirksomhed §1) med tre hovedelementeri forhold til biblioteksservicen: viden, kultur og oplevelser(inkl. spil, film og musik). Glostrups bibliotekschef oplever, at den del, der især slår

INDIVIDUALISTENHar ingen børn under 15.

Segmentet blandt de voksne, hvor flest

er singler. Dog også en stor andel, der lever

i parforhold med udeboende børn.

Videregående uddannelse og erhvervsuddannelse

Hun eller han er aktiv udøver af individuel sport og

holder i øvrigt meget af at rejse. Have og natur er også

en væsentlig interesse.

Udgør 8 % af befolkningen.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør : 49 % - stort set

50-50 fordeling af brugere og ikke-brugere.

MIDALDRENDE KVINDE FRA LAVERE MIDDELKLASSE

Den idealtypiske person er en midaldren-

de kvinde med lav uddannelse.

Er enten i parforhold med udeboende børn eller single.

Hun er arbejder, efterlønner eller pensionist.

Hun bruger hverken digitale tjenester generelt eller

bibliotekets elektroniske tilbud.

Hun er venstreorienteret.

Primære interesser: tv og film, have og natur samt rejser.

Udgør 19 % af befolkningen.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 34 %.

VEJEN TIL FLEREBØRNEFORÆLDRE OVER 3030-49 år.

Funktionær (54 %).

Videregående uddannelse (40 %),

erhvervsuddannelse (40 %).

Interesser forenelige med familieliv: Tv-film, mad og

vin, rejser.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør: 58 % – 4 ud af 10 er

ikke-brugere.

MANDLIG SENIORDen idealtypiske person er en mand

over 60, der er på efterløn eller pension.

Han lever i parforhold og har udeboende børn.

Bor i en landsby og har borgelige/liberale holdninger.

Hovedinteresser: have og natur samt rejser.

Udgør 9 % af befolkningen.

Biblioteksbrugere i gruppen udgør : 30 % - 7 ud af 10 er

ikke- brugere, største andel af ikke-brugere blandt alle 10

segmenter.

På en veloplagt workshop den 10. oktober løft

Biblioteker sløret for et af tankens helt store pro

biblioteksbrugerne på landsplan. Efterfølgende

teret til at kvalificere den videre debat om, hvor

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.27 Side 30

RE BIBLIOTEKSBRUGEREr løftede Tænketanken Fremtidensre projekter - en segmentanalyse af

ende var en lang række fagfolk invi-

, hvordan analysen kan anvendes.

31Danmarks Biblioteker 2013 - nr. 6

S E G M E N T E R I N G SA N A LYS E

igennem i forhold til ikke-brugerens synpå biblioteket, er oplevelsesdelen; det ersvært at nå ud og få formidlet kendskab tilden tungere del, hele videnssiden.

Et nyt redskabHer kan segmentanalysen blive et nytværktøj og en god hjælp. Dens ‘grovopde-ling’ af borgerne i 10 grupper betyder, atman får en genvej til mere målrettet atprioritere og udvikle den fremtidige servi-ce i forhold til lokalsamfundets sam-mensætning. “For man skal have lagt enstrategi for, hvor man kan nå ud til bådesærlige brugere og ikke-brugere, selv omikke nødvendigvis alle kan og skal nås”.Og man skal tillige, som Flemming Ett-rup, tidligere direktør for Danmarks Bib-lioteksforening, år tilbage formulerededet, fortsat arbejde for at sikre, nemlig at“Biblioteket er ikke en besked nedad,men en drøm opad”, mente Frank Nørre-gaard.

I Nørregaards optik fordelte segmentana-lysens ti grupper sig i tre hovedgrupper:Brugersegmenterne, delvise brugerseg-menter (stort set lige mange brugere ogikke-brugere), samt ikke-brugersegmen-terne. Brugergruppen omfatter fire af segmen-terne: Unge med videregående uddan-nelse, Unge på ungdomsuddannelse,Børneforældre og Superbrugeren – Denkulturelle kvinde. ‘Det delvise brugersegment’ omfatterUnge forældre, Den unge arbejder og In-dividualisten. Ikke-brugergruppen er Nørden (Mænde-ne fra 30 år), Mandlige seniorer og Midal-drende kvinder med lavere uddannelse.

Fra analyse til konkrete idéerEfter introduktion til segmentanalysensgrupperinger samt Nørregaards kom-mentar gik workshop-deltagerne i grup-

cer. Derfor: Biblioteket skal tænke ligeomvendt og inddrage repræsentanter fordisse brugere i udvikling af service til deto segmenter – ‘de ved, hvad der skal til’.

Børneforældre over 30 er travlt optagede– nye måder at nå dem på er via børnene(børnetilbud som IKEA-parkering) og viajob og f.eks. arbejdspladsklubber.

Individualisten er passioneret og megetbevidst om, hvad hun/han vil og vælgerbevidst fra eller til og skal udfordres gen-nem særligt krævende aktiviteter, eventu-elt i form af morgenmøder o.l. Husk atvedkommende kan lide at være alene –tiltrækkes ofte af biblioteket, som et sted,hvor man er ‘sammen med andre’, selvom man er alene.

Endelig skal Den mandlige senior også‘fanges og nås’ i eget netværk. Fra hånd-værkermesser til jægerforeningen overgolfklubben og genbrugspladsen. Tænktrillebørsformidling, lød det!

Hellen Niegaard

per, og herfra kom ved dagens afslutningen lang række anbefalinger og idéforslag,som alle vil indgå i den endelige rapport.Her skal blot nævnes nogle af dem.

Leder-/strategigruppen diskuterede, hvil-ke segmenter, der ville være mest rele-vant at arbejde med. Den var ikke selv itvivl, men pegede på to: De unge børne-forældre og Den unge arbejder (unge i be-skæftigelse). Her skulle man gå efter ensuccesrate på yderligere +15 % . Til at nådet mål krævedes bl.a. videreudvikling afpersonalets kompetencer samt inddra-gelse af brugersynsvinkler og brugere iformidlingen. For “vi kender ikke de un-ges sprog”, og vi skal gå nye veje i bådebranding og markedsføring. Midlerne erudviklingsprojekter og udviklingspuljer.

Frontpersonalegruppen opfordrede til attænke anderledes – selv pegede den f.eks.på børneparkering som IKEA, Biblioteketkommer til familien i form af kasser à laÅrstiderne.dk, særlige betjeningstilbud tilsingle-forældre. Andre forslag var studie-jobsformidling og fredagsbar på bibliote-ket herunder aftensmad til studenterpris ibibliotekscaféen. Og et retro-tilbud ‘ro ogfordybelsesmuligheder’ omfattende læ-sesal, særlige studiearbejdspladser o.l.

Fire øvrige indsatsgrupper bød ind på ini-tiativer i forhold til at nå bredere ud tiludvalgte segmenter.Biblioteket skal ud, hvor de unge er. Der-for: “Kend din bruger - bedre”, og der skalhandles nu ikke bare på den lange bane.

Når det gælder målgrupperne Nørden ogSuperbrugeren, er det svært at hamle opmed disse to segmenters egne kompeten-

Man skal via segmentanalysen have lagt en strategi for, hvor man

kan nå ud til både særlige brugere og ikke-brugere, selv om ikke nødvendigvisalle kan og skal nås.“

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.27 Side 31

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København K

SORTERET MAGASINPOST

42781

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

”Biblioteket – rammen om samtalen”

VELKOMMEN TIL DB ÅRSMØDE 2014

DEN 27. OG 28. MARTS I DGI-HUSET I VEJLE

Gå ikke glip af årets vigtigste og største kulturpolitiske konference: DBs Årsmøde.

Stedet hvor landets kulturpolitikere, fagfolk og sektorens centrale parter mødes, og de nyeste

biblioteksprodukter og IT-løsninger udstilles. Mød bl.a. kulturministeren under et to-dages program

spækket med aktuelle kulturpolitiske drøftelser, generalforsamling og valg af nyt formandskab.

Kom og hent frisk inspiration til biblioteksudviklingen i jeres kommune.

Sæt kryds i kalenderen nu!

Tilmelding åbnes i løbet af december måned på www.db.dk

På gensyn i Vejle.

DB6-Fredag_DB6/26.11 29/11/13 10.27 Side 32