Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · Biokemi (struktur af makromolekyler...

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester bachelor MedIS/Medicin – efterår 2016

Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin

Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. Gennem semesteret introduceres de studerende til case-arbejdsformen på AAU, og de introduceres til læge-/biologifaglige basalfag, herunder farmakologi, og arbejder mere i dybden med organsystemerne respiration, kredsløb og nyrer/urinveje. Semesteret giver de studerende udgangspunktet for effektive studier på senere semestre gennem basisviden om deres fag og gennem gode studiekompetencer.

Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmo-duler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Ved semesterstart er de studerende administrativt inddelt i studiegrupper á 7-8 studerende, og studiegrupperne er på forhånd kombineret til casegrupper (2 studiegrupper = 1 casegruppe). Studiegrupper eller casegrupper ændres ikke gennem semesteret. Hver casegruppe tildeles en casevejleder. Semesteret består af tre case-moduler: 1.1 Introduktion til basalfagene, 1.2 Basal farmakologi og 1.3 Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje. I tillæg hertil findes to kursusmoduler: 1.4 Førstehjælp og præhospi-talsbehandling og 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde. Modulerne 1.1, 1.2 og 1.3 afholdes i rækkefølge, så ét modul afsluttes før det næste begynder. Fra semeste-rets start forløber modul 1.5, så casearbejdet og arbejdet med læring understøttes gennem hele semesteret. Modul 1.4 afholdes parallelt med modul 1.3. Modul 1.1 er et casemodul med tilhørende øvelser, herunder studiesalsøvelser og workshop samt laboratorie-øvelser i histologi. Modul 1.2 er et casemodul med studiesalsøvelser. Modul 1.3 er et casemodul med studie-salsøvelser, workshop, laboratorieøvelser og kliniske øvelser og kliniske ophold. Modul 1.5 giver basale redskaber til at arbejde med cases i modul 1.1, 1.2 og 1.3, idet forløbet af modul 1.5 er koordineret med de tre case-moduler, og især mellem modul 1.5 og 1.1 er der udbredte tiltag for at sikre inte-grationen og synergien, fx med øvelser i modul 1.5 med udgangspunkt i læringserfaringerne fra modul 1.1 ca-searbejde og øvelser i modul 1.1 om læringsstile som introduceret i modul 1.5. Modul 1.3 involverer basale kommunikationsteorier og øvelser som er del af modul 1.5, og de kliniske ophold på semesteret gør modul 1.4 relevant, da dette kursus har fokus på førstehjælp på hospitalet. Sammenhængen mellem modulerne i semesteret ses af figuren nedenfor.

http://www.smh.aau.dk/digitalAssets/97/97642_bsc-medis-2010_02.12.2014-medis-bachelor.pdf

http://www.smh.aau.dk/digitalAssets/96/96467_bsc-medicin-02.12.2014.pdf

Side 2 af 48

I starten af semesteret er der en del rus-arrangementer v/tutorer og rusplanlægger, bl.a. introduktion til fagfor-eninger og diverse faglige studenteraktiviteter på det sundhedsvidenskabelige fakultet. I løbet af semestret afholdes 4 semestergruppemøder hvor undervisningen, afvikling af modulerne og semeste-rets kliniske undervisning vil blive evalueret.

Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Mette Dencker Johansen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Louise Klit, [email protected], School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Semesterrepræsentant vælges blandt de studerende til første semestergruppemøde.

mailto:[email protected]


Side 3 af 48

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.1 - Introduktion til basalfagene / Foundations of Medicine 12 ECTS (inkl. 2 ECTS øvelser i histologi) casemodul

Placering Bachelor, MedIS/Medicin, 1. semester Studienævnet for Medicin

Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Simone Elkjær Riis, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Casemodul. Dansk og engelsk (undervisning og litteratur på dansk og engelsk afhængig af underviser og litteraturvalg).

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Målet med modulet er en formel introduktion til fagene anatomi, histologi, biokemi, cellebiologi, embryologi, genetik og fysio-

logi. Modulet skal bestås før deltagelse i modul 3.1.

Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi

Overordnet makroskopisk anatomi: de indre organers placering og ekstremiteternes opbygning

Kunne beskrive et organs anatomi systematisk

Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi

Kende til forskellene på systematisk, topografisk og regionær anatomi

Kunne identificere væsentlige makroskopiske detaljer på vellignende radiologiske illustrationer Mikroskopisk anatomi (histologi)

Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation og embryonal udvikling

Kende til mikroskopets anvendelse for histologisk diagnostik

Kende til væsentlige histologiske farvemetoder

Kende til principperne for påvisning af proteiner og genetisk materiale på vævssnit Almen embryologi

Beskrive blastocystens udvikling fra fertilisationstidspunktet til nidationstidspunktet

Beskrive blastocystens udvikling til embryoblast og trophoblast

Redegøre for embryoblasten og trophoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger

Angive kimbladenes derivater, især med hensyn til udvikling af forskellige celle- og vævstyper Biokemi


Side 4 af 48

Redegøre for strukturen og styrken af kovalente og ikke-kovalente bindinger

Redegøre for struktur og funktion af nukleinsyrer, aminosyrer, proteiner, kulhydrater og lipider

Redegøre for enzymers struktur og funktion

Demonstrere forståelse for forholdet mellem ernæring, kroppens behov og metabolske processer

Beskrive cellens syntese af triglycerider og polysaccharider Genetik

Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur

Have viden om geners generelle opbygning

Definere begreberne genetisk polymorfisme, microsatelit og genetisk kobling

Redegøre for syntese, foldning, og posttranslationel modifikation af proteiner

Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke menneskets arvemasse

Have viden om hvorledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk

Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og etnicitet

Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somatiske og kønscelle mutationer

Redegøre for mitose herunder DNA replikation og reparation

Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kromosomer Fysiologi

Demonstrere grundliggende viden om menneskets normale fysiologi, herunder osmotiske processer og væ-skedynamik

Grundliggende inflammationsprocesser

Angive væsentlige karakteristika for legemets organer

Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer

Kunne beskrive hvordan celler og organer kan kommunikere gennem endokrin og neuronal signalering Integreret cellebiologi

Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funktion af organeller

Kunne identificere cellens organeller på elektronimikroskopiske illustrationer

Redegøre for cellemembranens struktur og funktion

Kende til opbygning af prokaryoter og vira

Kunne redegøre for transport over cellemembranen

Kunne beskrive væsentlige elementer i cellulære signaleringssystemer

Kende til sekund-messengersystemer

Kende til eksperimentelle opstillinger til studier af cellens basale funktioner Færdigheder

Kunne beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold

Kunne identificere almindelige celletyper mikroskopisk Kompetencer

Efter dette modul vil man være i stand til at sammenstille viden om kroppens makroskopiske struktur med kroppens mikroskopiske niveau og uddrage relevante biokemiske og fysiologiske sammenhænge

Den studerende vil kunne anvende fagene anatomi (incl. embryologi), biokemi, cellebiologi, genetik og fysio-logi i den case baserede PBL læring.

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet består af 5 caseuger, hver med fokus på et af punkterne nedenfor:

Basal anatomi (makroskopisk og systematisk for et organ)

Cellebiologi (organeller og deres funktion samt cellulære processer og cellers samarbejde om inflammation)

Biokemi (struktur af makromolekyler herunder enzymer, nomenklatur i organisk kemi, basal metabolisme og ernæring)

Genetik (human karyotype, kromosomer, DNA, meiose, arvelighed af sygdomme, kromosomfejl)

Embryologi og mikroskopisk anatomi (udviklingen af det befrugtede æg, termer til beskrivelse af histologiske

Side 5 af 48

præparater og fund, epitelvæv og bindevæv). Herved bearbejdes i større og større detaljeringsgrad og på forskellige basale områder forskellige aspekter af de nødvendige fag i senere studier af konkrete organsystemer. I alle caseuger er der studiesalsøvelser som skal stimulere til udforskning af forskellige læringsstrategier, idet studerende på 1. semester ikke kan forventes at have et detaljeret og fuldt kendskab til egne læringsstrategier. I tillæg til 5. caseuge er der laboratorieøvelser, der dels skal støtte den studerendes læring om basale celle- og vævstyper, dels skal give færdigheder i betjening af mikroskop.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden. I tillæg er 2 ECTS allokeret til laboratorieøvelser i histologi, dvs. modulets vægt er 12 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 30 minutters skemalagt opfølgning på casestarten, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 2 timers opfølgning på caseafslutningen (undt. sidste caseuge), 2-4 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne eller 15 timers workshop i studiegrup-perne, begge med adgang til hjælpelærer, samt 3-6 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. Til laboratoriearbejdet er der 2 timers forberedelse i studiegrupperne, 45 minutters spørgetime med underviser samt 3 timers øvelser i laboratorium med underviser. I modulet er der således 21x45 minutters forelæsning og 22 timers skemalagt workshop samt 20x45 minutters caselektioner med tilhørende 27x45 minutters skemalagt caserelateret arbejde. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studie-salsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er).

Første semester Medicin og Medicin med Industriel Specialisering.

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Idet modulet er første casemodul på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene.

Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter:

Udarbejdelse og aflevering af forberedelse til casevejledersamtale Samtale med casevejleder (10 minutter) Udarbejdelse og præsentation af modulopgave (denne opgave er en del af workshoppen i caseuge 5. Opga-

ven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut 1.1.5 og bedømmes her af casevej-lederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave, samt gennemgang og diskussion af op-gaven i casegruppen.)

Øvrige aktiviteter:

Side 6 af 48

Aktivitet Type og titel

Planlagt Under-viser

Læringsmål for aktivitet Læringsmål fra SO Tidsforbrug

Uge 1: Anatomi og fysiologi

Casestart 1.1.1 og caseslut 1.1.1: Makroskopisk ana-tomi og fysiologi

Casevejlederne Afklares som en særskilt del af casestart

Ikke tilgængeligt (det er en del af casestar-tens didaktik at afklare emne og læringsmål)

2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehand-ling (heraf 120 minutters ske-malagt forbere-delse i studie-grupper)

Forelæsning: Introduktion til case-arbejde

Mette Dencker Johansen

Ingen 45 minutter

Forelæsning: Introduktion til mo-dul 1.1

Simone Riis Overblik over modulet Ingen 45 minutter

Forelæsning: Medicinsk termino-logi

Torben Moos Opnå viden om medicinsk ter-minologi Opnå viden om anatomiske retningsangivelser Opnå viden om udtalen om anatomiske begreber

Anvende normalana-tomisk terminologi ved beskrivelsen af men-neskets makroskopi-ske anatomi

1 x 45 minutter + forberedelse og efterbehand-ling

Forelæsning: Generel anatomi og fysiologi 1 +2

Torben Moos Opnå viden om systematisk anatomi og topografisk (regio-nær) anatomi Opnå viden om begreberne makroskopisk og mikroskopisk anatomi Opnå viden om begrebet fysio-logi Opnå viden om begrebet almen embryologi Opnå viden om væsentlige funktionelle karakteristika for legemets organsystemer

Kende til forskellene på systematisk, topo-grafisk og regionær anatomi Overordnet makro-skopisk anatomi: de indre organers place-ring og ekstremiteter-nes opbygning Angive væsentlige karakteristika for le-gemets organer Kunne beskrive over-ordnede funktionelle karakteristika for le-gemets organsyste-mer


Studiesalsøvelse 1.1.1

Nanna Humle Normalanatomisk terminologi på dansk og latin Opbygning af led Funktion af knogler, muskler og sener Udvalgte knoglers navne (dansk og latin) Komponenter i og funktion af kredsløbet Komponenter i centralnervesy-stemet og det perifere nervesy-stem Navne på komponenter i fordø-jelsessystemet (dansk og latin) Navne på komponenter i nyre-/urinvejssystemet (dansk og engelsk)

Anvende normalana-tomisk terminologi ved beskrivelsen af men-neskets makroskopi-ske anatomi Overordnet makro-skopisk anatomi: de indre organers place-ring og ekstremiteter-nes opbygning Kunne beskrive et organs anatomi sy-stematisk Angive væsentlige karakteristika for le-gemets organer Kunne identificere væsentlige makrosko-piske detaljer på vel-lignende radiologiske illustrationer Kunne beskrive over-ordnede funktionelle karakteristika for le-

7 timer 45 mi-nutter + forbe-redelse og efterbehandling

Side 7 af 48

gemets organsyste-mer Kunne beskrive lege-mets væsentlige cel-ler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af termi-nologi, beskrivelse og funktionelle forhold

Uge 2: Integreret cellebiologi

Casestart 1.1.2 og caseslut 1.1.2: Integreret cellebio-logi og infektiøse agenser




Forelæsning: Den eukaryote celle

Simone Riis Beskrive den eukaryote celle med hensyn til struktur og funk-tion af organeller, inklusiv nu-kleus, nukleolus, kernemem-branen, ribosomer, ru endop-lasmatisk reticulum, glat endop-lasmatisk reticulum, golgiappa-ratet, secretorisk granula, mito-chondrier, lysosomer, pe-roxisomer, cytoskeletale kom-ponenter. Identificere cellens organeller på elektronimikroskopiske illu-strationer

Beskrive den euka-ryote celle med hen-syn til struktur og funktion af organeller Kunne identificere cellens organeller på elektronmikroskopiske illustrationer


Forelæsning: Cellemembranen

Simone Riis Redegøre for cellemembranens struktur og funktion, herunder lipid-dobbeltlaget, perifere og integrale proteiner og kulhy-dratstrukturer Redegøre for transport over cellemembranen med anven-delse af begreber som simpel diffusion, faciliteret diffusion, primær aktiv transport, sekun-dær aktiv transport, kanaler, porer, transportprotein, uniport, symport, antiport, vesikulær transport, receptor medieret endocytose, pinocytose. Redegøre for natrium-kalium pumpens funktion, samt beskrive hvorledes cellemembranpo-tentialet dannes.

Redegøre for celle-membranens struktur Redegøre for celle-membranens funktion Kunne redegøre for transport over celle-membranen Kunne beskrive væ-sentlige elementer i cellulære signale-ringssystem Kende til sekund-messengersystemer


Forelæsning: Væske fysiologi

Simone Riis Have kendskab til kroppens væskereservoirer og stofforde-ling Gør rede for osmose og tonici-tet Beregne stofkoncentrationer Gør rede for væsketransportens fysiologi Cirkulationen: Starlingslov, Beregne Kapillærudveksling Hagen-Poiseuille: Beregne Flow, resistens,(hæmodynamik) Have kendskab til kapillær- og lymfesystemets opbygning

Demonstrere grund-liggende viden om menneskets normale fysiologi, herunder osmotiske processer og væskedynamik


Side 8 af 48

Forelæsning: Kroppens forsvars-mekanismer

Ralf Agger Kunne skelne mellem medfødt (innat) immunitet og adaptiv (specifik) immunitet og gøre rede for de tidsrammer inden for hvilke disse to grene af immunsystemet opererer. Kunne beskrive det typiske inflammatoriske respons ved en lokaliseret infektion, herunder rekruttering af neutrofile granu-locytter samt fagocytose og drab af bakterier.

Grundlæggende in-flamationsprocessor


Forelæsning: Infektiøse agenser

Ralf Agger Kunne gøre rede for de vigtig-ste forskelle mellem prokaryoter and eukaryoter. Kunne nævne de vigtigste typer af infektiøse agenser, som giver sygdomme hos mennesket. Kunne nævne de vigtigste træk hvorved disse typer adskiller sig fra hinanden, herunder hvordan de replicerer sig. Kunne nævne eksempler på sygdomsvoldende agenser af disse forskellige typer.

Kende til opbygningen af prokaryoter og vira



Nanna Humle Den eukaryote celle Cellemembranen Transport over cellemembranen Natrium-kalium pumpen Cellemembranpotentialet Cellulære signaleringssystemer Det kardiovaskulære system, Blodets iltindhold Blodkarrenes struktur og stør-relse Lymfesystemet Kroppens væske reservoir Osmose og tonicitet Starling’s ligning Kardinaltegnene på inflammati-on (dansk og latin)

Beskrive den euka-ryote celle med hen-syn til struktur og funktion af organeller Kunne identificere cellens organeller på elektronmikroskopiske illustrationer Redegøre for celle-membranens struktur Redegøre for celle-membranens funktion Kunne redegøre for transport over celle-membranen Kunne beskrive væ-sentlige elementer i cellulære signale-ringssystem Kende til sekund-messengersystemer Kunne beskrive hvor-dan celler og organer kan kommunikere gennem endokrin og neural signalering Demonstrere grund-liggende viden om menneskets normale fysiologi, herunder osmotiske processer og væskedynamik Grundlæggende in-flamationsprocessor


Uge 3: Biokemi

Casestart 1.1.3 og caseslut 1.1.3: Biokemi



2 x 90 minutter + forberedelse og efterbehand-ling (heraf 120 minutters ske-malagt forbere-

Side 9 af 48

delse i studie-grupper)

Forelæsning: Metabolisme og ernæring 1 + 2

Trine Fink Definere metabolisme, herun-der katabolisme og anabolisme Have kendskab til omsætning af kulhydrat, protein og fedt Have kendskab til aerob meta-bolisme citronsyrecyklus og oxidative phosphorylering - Herunder reaktanter og produk-ters organiske kemi samt en-zymnavne Gør rede for ligevægt og fri energi, samt ATP kobling Gør rede for basal enzymkinetik og enzymhastigheder o Michaëlis Menten o enzymer og reguleringsme-kanismer, herunder feedback allosteri Forklare anabolisme af glyco-gen og glucose ud fra laktat og aminosyrer Forklare keton dannelse og omsætning Forklare metabolisme ved faste og post prandialt Forklare konsekvenser af en-zymdefekter

Redegøre for enzy-mers struktur og funk-tion Demonstrere forståel-se for forholdet mel-lem ernæring, krop-pens behov og meta-bolske processer


Forelæsning: Struktur og styrke af bindinger

Trine Fink Kende forskel på kovalente og ikke-kovalente bindinger Redegøre for strukturen af diverse kemiske bindinger (ion-bindinger, hydrogenbindinger, Van der Waals kræfter og hy-drofobe/hydrofile interaktioner) Kende styrken på de forskellige bindinger og forholdet imellem dem

Redegøre for struktu-ren og styrken af kovalente og ikke-kovalente bindinger, herunder ionbindinger, hydrogenbindinger, Van der Waals kræfter og hydrofobe/hydrofile interaktioner.


Forelæsning: Struktur og funktion af makromolekyler

Simone Riis Kende definitionen på makro-molekyler og deres overordne-de struktur Redegøre for struktur og funkti-on af kulhydrater Kende til simple og komplexe kulhydrater Kende til kulhydratewrs interak-tion med andre makromolekyler Redegøre for struktur og funkti-on af lipider, herunder fedtsyrer, triglycerider og cholesterol Få overblik over den gennerelle metabolisme af makromolekyler Redegøre detaljeret for fedtsy-resyntesen af palmitat herunder angive navne og strukturformler på metabolitter og benævne enzymer, der indgår i proces-sen.

Redegøre for struktur og funktion af lipider, herunder fedtsyrer, triglycerider og chole-sterol Beskrive cellens syn-tese af triglycerider og polysaccharider


Workshop 1.1.3 Nanna Humle Strukturen og styrken af kova-lente og ikke-kovalente bindin-ger Navngive simple organiske forbindelser Funktionelle grupper: methyl, ethyl, propyl, benzen, benzyl, phenol, ether, ester, phospho-

Redegøre for enzy-mers struktur og funk-tion Demonstrere forståel-se for forholdet mel-lem ernæring, krop-pens behov og meta-bolske processer

3x 5 timer 30 min + forbere-delse og efter-behandling

Side 10 af 48

ester, amin, amid, aldehyd, keton, carboxyl Ernæring, kroppens behov og metabolske processer Fedtsyresyntesen af palmitat inc. modifikations Essentielle fedtsyrer Glykolysen

Redegøre for struktu-ren og styrken af kovalente og ikke-kovalente bindinger, herunder ionbindinger, hydrogenbindinger, Van der Waals kræfter og hydrofobe/hydrofile interaktioner. Redegøre for struktur og funktion af lipider, herunder fedtsyrer, triglycerider og chole-sterol Beskrive cellesn syn-tese af triglycerider og polysaccharider

Uge 4: Gener og proteiner

Casestart 1.1.4 og caseslut 1.1.4: Genetik




Forelæsning: Nukleinsyre og genetisk information

Mads Lausen Nielsen

Tegne et diagram der illustrerer hvordan DNA pakkes i nukleo-somer, og relater dette til kro-mosomers struktur. Beskrive den humane karyoty-pe med homologe og autoso-male kromosompar Kende til forskellige karyotyper Beskrive hvad der sker med DNA under mitose. Tegne et diagram of den gene-relle organisation af et eukaryot gen, inklusiv promoter, intron og exon. Forklare hvad der menes med ‘transkriptions faktor’.

Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur Have viden om geners generelle opbygning


Forelæsning: Genekspression og proteiner

Mads Lausen Nielsen

Skelne mellem ‘sense’ & ‘anti-sense’ DNA strenge Forklar hvad der menes med ‘præ-mRNA’. Giv et overblik over de meka-nismer ribosomer bruger og mRNA translateres til en ami-nosyresekvens Forklar hvordan ribosomer genkender start og slut af en sekvens. Forklar hvordan den genetiske kode gør, at man kan finde frem til protein sekvens på bagrund af en DNA sekvens og ikke omvendt. Have viden om struktur og funktion af proteiner. Forklar hvordan nyligt syntetise-ret protein kan identificeres af cellen som et Give eksempler på hvordan proteiner kan modificeres post-translationelt

Redegøre for syntese, foldning og posttrans-lationel modifikation af proteiner


Side 11 af 48

Forelæsning: Arvelighed af syg-domme

Simone Riis Have kendskab til de forskellige niveauer af genetisk information Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kro-mosomer Redegøre for mitose Forklare monogene nedarv-ningsmønstre: Dominant, recessiv, kønsbun-den Opstille stamtræ Have viden om hvorledes muta-tioner i arvemassen afspejles fænotypisk Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somatiske og kønscelle mutati-oner

Have viden om hvor-ledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somati-ske og kønscellemuta-tioner Redegøre for mitose herunder DNA replika-tion og reparation Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kro-mosomer Definere begreberne genetisk polymorfis-me, microsatelit og genetisk kobling


Forelæsning: Prævalens af syg-domme

Simone Riis Beregne risiko for videregivelse af genetisk sygdom Anvende Mendel’s love og Hardy-Weinberg ligevægte til bereg-ning af risiko for sygdom Beregne bærerfrekvenser ud fra Hardy-Weinberg loven Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke menneskets arve-masse Have viden om associationer mellem genetiske sygdomme, race og etnicitet

Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke menne-skets arvemasse Have viden om asso-ciationer mellem gene-tiske sygdomme, race og etnicitet



Nanna Humle Mitose Meiose Aminosyrernes sidekæder Aminosyrernes 3-bogstavs og 1-bogstavsforkortelser. Struktur og funktion af proteiner DNA replikation og reparation ´sense´og ántisense´DNA strenge Mutationer i arvemassen Arvegange og risiko for videre-givelse af genetisk sygdom Mendel’s love og Hardy- Weinberg ligevægte Optegne stamtræer

Redegøre for den human karyotype og kromosomers struktur Have viden om geners generelle opbygning Redegøre for syntese, foldning og posttrans-lationel modifikation af proteiner Have forståelse for hvordan mutation, selektion og migration kan påvirke menneskets arvemasse Have viden om hvor-ledes mutationer i arvemassen afspejles fænotypisk Have viden om asso-ciationer mellem gene-tiske sygdomme, race og etnicitet Kunne redegøre for mulige konsekvenser af henholdsvis somati-ske og kønscellemuta-tioner Redegøre for mitose herunder DNA replika-tion og reparation Redegøre for meiose, herunder genetisk rekombination af kro-


Side 12 af 48

mosomer Definere begreberne genetisk polymorfis-me, microsatelit og genetisk kobling Kende til eksperimen-telle opstillinger til studier af cellens basale funktioner

Uge 5: Embryologi og histologi

Casestart 1.1.5 og caseslut 1.1.5: Mikroskopisk ana-tomi og embryologi




Væv består af celler Nanna Humle Klassificere eksempler på celle-typer inden for følgende katego-rier: epithelvæv, muskelvæv, bindevæv, nervevæv. Idenficér epithelvæv som enla-get/flerlaget/pseudolagdelt, samt plade/kubisk/cylinder epithel Forklar betydningen af cellens polarity for funktionen af epi-thele væv, og forstå følgende termer: apical og basolateral overflade, børstesøm, mikrovilli, cilier, celle-celle kontakt samt basal lamina (basalmembran) Forklar hvordan epithelvæv kan være specialiseret mht absorp-tive, sekretoriske eller beskyt-tende funktioner. Beskriv den ekstracellulære matrix komponenter, og forklar hvordan disse er specialiserede afhængig af funktionen af for-skellige bindevæv.

Kunne beskrive lege-mets væsentlige cel-ler, væv or organer med hensyn til korrekt anvendelse af termi-nologi, beskrivelse og funktionelle forhold Beskrive forskellige vævstyper


Forelæsning: Introduktion til em-bryologi

Trine Fink Have overblik over hændelser-ne fra fertilisationen til og med uge 4 Kende til embryologiens termi-nologi Beskrive 2. meiotiske deling Beskrive dannelsen af morula Beskrive dannelsen af blasto-cysten med embryoblast, blastocele og trofoblast Beskrive dannelsen af den bilaminære kimskive Beskrive dannelsen af dannel-sen af den trilaminære kimskive Beskrive dannelsen af amnion og chorionhulen Beskrive dannelsen af den primære og sekundære blom-mesæk Kende til neurolationen

Beskrive blastocy-stens udvikling fra fertilisationstidspunktet til nidationen Beskrive blastocy-stens udvikling til embryoblast og trop-hoblast Redegøre for em-bryoblasten og trop-hoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger


Side 13 af 48

Forelæsning: Histologiske farve-metoder

Louiza Bohn Thomsen

Introduktion til mikroskopet og variationer heraf Kende til fremstillingen af histo-logiske præparater Kende til HE-farvning og prin-cippet bag Kende til de mest brugte farv-ninger Forstå brugen af immunhisto-kemi til påvisning af protein Forstå princippet bag primære og sekundære antistoffer Kende til principperne for på-visning af proteiner og genetisk materiale på vævsnit Kende til mikroskopets anven-delse for histologisk diagnostik

Kende til væsentlige histologiske farveme-toder Kende til mikroskopets anvendelse for histo-logisk diagnostik Kende til principperne for påvisning af prote-in og genetisk materia-le på vævssnit


Forelæsning: Almen histologi

Louiza Bohn Thomsen

Beskrive forskellige vævstyper (epithelvæv, bindevæv, mu-skelvæv og nervevæv) med hensyn til cellulær organisation

Almen histologi, be-skrive forskellige vævstyper med hen-syn til cellulær organi-sation


Workshop 1.1.5 Nanna Humle Blastocystens udvikling Neurulering Somiter Kimbladenes derivater Lacunae, primære og sekundæ-re vili

Beskrive blastocy-stens udvikling fra fertilisationstidspunktet til nidationen Beskrive blastocy-stens udvikling til embryoblast og trop-hoblast Redegøre for em-bryoblasten og trop-hoblastens videre udvikling i de første 8 leveuger Angive kimbladenes derivater, især med hensyn til udvikling af forskellige celle- og vævstyper

3x 3-4 timer 45 min + forbere-delse og efter-behandling

Histologiøvelser Louiza Bohn Thomsen

Köhlers princip Beskriv et lysmikroskop Beskriv et elektronmikroskop Angiv minimum størrelse på detaljer der kan ses ved brug af et lysmikroskop og et elektron-mikroskop? Metoder til fiksering af væv. Kende til væsentlige histologi-ske farvemetoder og deres kemiske reaktioner Angiv de vigtigste karakteristika ved epithelvæv, hjertemuskula-tur, skeletmuskulatur, glatmu-skulatur og nervevæv. Angiv hvilke komponenter bin-devæv består af herunder alle celletyper og ekstracellulære matrix proteiner.

Kunne beskrive lege-mets væsentlige cel-ler, væv or organer med hensyn til korrekt anvendelse af termi-nologi, beskrivelse og funktionelle forhold Kunne identificere almindelige celle typer mikroskopisk Kende til væsentlige histologiske farveme-toder Kende til mikroskopets anvendelse for histo-logisk diagnostik Kende til principperne for påvisning af prote-in og genetisk materia-le på vævssnit

*Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v.

Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk.

http://www.smh.aau.dk/info-til-studerende/Eksamen+2015/

Side 14 af 48


Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.2 - Almen farmakologi / Basic Pharmacology 4 ECTS casemodul


Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan væ-re identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her.

Simone Elkjær Riis, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Støtte fra Mette Dencker Johansen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi


Mål

Side 15 af 48

Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Lægemidlers kinetik

Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler

Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej

Beskrive fordøjelseskanalens firstpass effekt

Beskrive væsentlige kinetiske forhold for et lægemiddel indgivet henholdsvis peroralt, subkutant, intramusku-lært og intravenøst

Kunne angive beregningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering

Kunne optegne kurver for 0. og 1.ordens kinetik og angive væsentlige lægemidler der fordeler sig på disse måder

Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væsentlig forhindring for lægemidlers transport ind i hjernen Lægemidlers virkningsmekanisme

Kunne definere begreberne ligand, receptor, affinitet, agonist, antagonist, partiel agonist, partiel antagonist

Kunne optegne dosis-respons kurver der illustrerer lægemiddel-receptor virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet og partiel antagonist

Lægemidlers metabolisme

Kende til cellulære processer for metabolisering af lægemidler

Vide at lægemidler overvejende udskilles i lever-galdevejene og i nyrerne

Kende til leverens P450 system Lægemidlers toxicitet

Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toxicitet

Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan bevirke en væsentlig reduktion af bivirkninger

Kende til dyreeksperimentelle forsøg til vurdering af lægemidlers toxicitet Det autonome nervesystems farmakologi

Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning

Kunne redegøre for neurotransmitterreceptorer i det autonome nervesystem

Kende til binyremarvens betydning for adrenalinproduktion

Kende til stoffer med affinitet for adrenerge receptorer

Kende til stoffer med affinitet for dopaminerge receptorer

Kende til stoffer med affinitet for nikotinerge og muskarinerge acetylcholin receptorer Færdigheder

Kunne beskrive væsentlige almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi

Kompetencer

Efter dette modul vil den studerende kunne anvende væsentlige almen farmakologiske begreber ved forståel-sen af behandlingsprincipperne af legemets forskellige organer i den efterfølgende case baserede PBL læring


Side 16 af 48

basale termer og begreber og forhold i forbindelse med lægemidler (farmakokinetik og farmakodynamik, li-gander, typer af ligander ud fra effekt, basale formler for koncentration, dosering og dosis-virkninngs-forhold, lægemidlers effekt på hjertet, optagelsesforhold)

basale termer og begreber og forhold i forbindelse med lægemidlers bivirkninger og toxicitet/toxikologi (udskil-lelsesmekanismer, forgiftningssymptomer, behandlingsprincipper ved forgiftning, paracetamolforgiftning) samt det autonome nervesystems farmakologi organisering af det autonome nervesystem inkl. adrener-ge/cholinerg/nicotinerge/muscarinerge receptortyper og stoffer med virkning på det autonome nervesystem)

Herved gives først de basale termer og begreber til forståelse af lægemidler og dernæst de farlige aspekter af lægemidler samt konkrete eksempler på lægemidler. De studerende får dermed kompetencer til at forstå det autonome nervensystems farmakologi i modul 1.3 (om hjertet, respirationssystemet og nyrer/urinveje) og deres senere studier. I begge caseuger er der studiesalsøvelser, som skal stimulere til konkret brug af termer såvel som formler.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden, dvs. modu-lets vægt er 4 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 30 minutters skemalagt opfølgning på casestar-ten, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 90 minutters opfølgning på caseafslutnin-gen, 1½-2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 12 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne med adgang til hjælpelærer, samt 6 hhv. 4 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. I modulet er der således 10x45 minutters forelæsning og 7 timers skemalagt workshop samt 8x45 minutters caselektioner med tilhørende 10x45 minutters skemalagt caserelateret arbejde. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studie-salsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Første semester Medicin og Medicin med Industriel Specialisering (MedIS).

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Idet modulet er på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene.

Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter: Udarbejdelse og præsentation af modulopgave. (Denne opgave er en del af studiesalsøvelsen i caseuge 1. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut 1.2.2 og bedømmes her af case-vejlederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.) Øvrige aktiviteter:


Planlagt Un-derviser

Læringsmål fra SO Læringsmål for aktivitet jvf. pensumliste (ny pen-sumliste som forventes godkendt)

Tidsforbrug

Side 17 af 48

Uge 1: Lægemidlers

kinetik og virk-

ningsmekanisme

Casestart 1.2.1

og caseslut 1.2.1.

Lægemidlers kinetik

og virkningsmeka-

nisme

Casevejlederne • Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)

• Afklares som en særskilt del af casestart

2 x 90 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling (heraf

120 minutters

skemalagt

forberedelse i

studiegrupper)

Forelæsning:

Introduktion til Mo-

dul 1.2

Simone Riis • Ingen • Ingen 1 x 45 minutter

Forelæsning:

Receptorbegrebet

Mads Lausen

Nielsen

Kunne definere begre-berne ligand, receptor, affinitet, agonist, antago-nist, partiel agonist, par-tiel antagonist (8)

Kunne optegne dosis-respons kurver der illu-strerer lægemiddel-receptor virkning og gra-fisk kunne illustrere be-tydning af samtidig til-stedeværelse af komplet og partiel antagonist (9)

Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toxicitet (13)

• Kunne beskrive væsent-lige almene farmakologi-ske begreber og anven-de disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsnin-ger i mulighederne for terapi (22)

Kunne definere disse be-greber: Farmakologi, farma-kodynamik, farmakokinetik, toksikologi, lægemiddel

Kunne definere disse be-greber: Ligand, receptor, affinitet

Beskrive receptor subtyper

Beskrive hvordan lægemid-del-receptor-interaktion kan karakteriseres med hensyn til bindingsaffinitet (KD) og bestemme Kd som den stof-koncentration der giver 50 % binding

Skitsere log koncentration-virkningskurver for agonister med forskellig affinitet

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Farmakodynamik

Mads Lausen

Nielsen

Kunne definere begre-berne ligand, receptor, affinitet, agonist, antago-nist, partiel agonist, par-tiel antagonist (8)

Kunne optegne dosis-respons kurver der illu-strerer lægemiddel-receptor virkning og gra-fisk kunne illustrere be-tydning af samtidig til-stedeværelse af komplet og partiel antagonist (9)

Kunne redegøre for begreberne bivirkninger og toxicitet (13)

Kunne beskrive væsent-lige almene farmakologi-ske begreber og anven-

Kunne definere disse be-greber: agonist, antagonist, partiel agonist og partiel an-tagonist, kompetetiv anta-gonist, non-kompetetiv an-tagonist, efficacy

Skitsere log koncentration-virkningskurver for: ”agonist alene/Agonist + kompetetiv antagonist/agonist + non-kompetetiv antagonist”

Kunne definere disse be-greber: potens, maksimal-virkning

Skitsere log dosis-virkningskurver for lægemid-ler med forskellig potens og maksimalvirkning; indtegne kurverne for to ligander med

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Side 18 af 48

de disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsnin-ger i mulighederne for terapi (22)

samme effekt men forskellig potens/ to ligander med samme potens men forskel-lig effekt/fuld og partiel ago-nisme Definere ED50, TD50, LD50 og terapeutisk inde

Forelæsning: Selvmedicinering

Anna Marie

Balling Høst-

gaard

Kunne beskrive væsent-lige almene farmakologi-ske begreber og anven-de disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsnin-ger i mulighederne for terapi (22)

Beskrive omfanget og natu-ren af selv-medicinering i det danske samfund Gøre rede for hvilken betyd-ning individuel egenomsorg (empowerment) har på sund-hedsvæsenets behandlings-tilbud Definer & beskrive kort selv-medicinering Diskuter ”selvmedicinerings-hypotesen” fremsat Duncan og Khantzian Hvad er konsekvensen af underdosering & overdose-ring Definer egenomsorg Diskuter forskellene på selv-medicinering, selvadministra-tion og egenomsorg Definer naturlægemidler, plantelægemidler, stærke vitamin- og mineralpræpera-ter

Definer kosttilskud

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Lægemidlers opta-

gelse

Simone Riis Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler (1) Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej (2) Beskrive fordøjelseskana-lens firstpass effect (3) Beskrive væsentlige kine-tiske forhold for et læge-middel indgivet henholds-vis peroralt, subkutant, intramuskulært og intrave-nøst (4) Kunne beskrive væsentli-ge almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)

Beskrive forskellige meka-nismer på hvorved lægemid-ler kan passere biologiske membraner (diffusion, filtrati-on, carrier-medieret transport, endocytose) Angive fysisk-kemiske egen-skaber af betydning for læ-gemidlers transport over biologiske membraner (lipid-opløselighed, molekylstørrel-ser, ladningsforhold). Angive hvorfor mavesækken er så stor en farmakologisk udfordring Definere first-pass effect Definere AUC (”arealet under kurven”) Beskrive hvordan lægemidler kan administreres for at omgå first-pass problemet Definere biotilgængelighed (bioavailability) Definere absorption, absorp-tionsfraktion og absorptions-hastighed Skitsere typiske plasmakon-centrationskurver ved hen-holdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift Angive forhold der kan be-grunde indgift af lægemidler ved henholdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær,

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Side 19 af 48

subkutan og rektal indgift. Beskrive fordele og ulemper ved de forskellige indgiftsve-je. Angive lokalisationer for ab-sorption af lægemidler i hele fordøjelseskanalen

Forelæsning:

Lægemidlers forde-

ling

Simone Riis Kunne angive bereg-ningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering (5) Kunne optegne kurver for 0. og 1.ordens kinetik og angive væsentlige læge-midler der fordeler sig på disse måder (6) Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væ-sentlig forhindring for lægemidlers transport ind i hjernen (7) Kunne beskrive væsentli-ge almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)

Beskrive forskellige meka-nismer på hvorved lægemid-ler kan passere biologiske membraner (diffusion, filtrati-on, carrier-medieret transport, endocytose) Angive fysisk-kemiske egen-skaber af betydning for læ-gemidlers transport over biologiske membraner (lipid-opløselighed, molekylstørrel-ser, ladningsforhold). Skitsere forløbet af plasma-koncentrationskurven ved gentagen dosering Angive hvornår steady state indtræder Kunne skitsere den væsent-ligste forskel i plasmakoncen-trationskurvens forløb ved gentagen peroral og intrave-nøs dosering Angive særlige biologiske barrierer, der kan udgøre en farmakologisk og toksiko-logisk udfordring: Blod-hjerne barrieren, blod-placenta bar-rieren, blod-testis barrieren, huden og vide hvorfor. Definere og angive eksempler på 0. og 1. ordens kinetik Skitsere plasmakoncentrati-onskurver efter intravenøs administration svarende til 0., 1. og blandet 0.-1. ordens elimination. Beskrive forskellen på plasma og serum Opstille en formel for bereg-ning af fordelingsvolumenet Vd udfra indgivet dosis og plasmakoncentrationen Vide at koncentrationen i plasma af et lægemiddel ved flergangsdosering kan be-stemmes som: C = Dosis /(doseringsinterval x Cl) Redegøre for sammenhæn-gen mellem Vd, biologisk halveringstid og clearence ud fra formlen: Clearence (Cl) Cl = ke x Vd, hvor ke udtrykkes som ln2/T½

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Side 20 af 48

Forelæsning:

Lægemidlers meta-

bolisme og udskil-

lelse

Kende til cellulære pro-cesser for metabolisering af lægemidler (10) Vide at lægemidler over-vejende udskilles i lever-galdevejene og i nyrerne (11) Kende til leverens P450 system (12) Kunne beskrive væsentli-ge almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)

Definere steady state begre-bet for lægemidlers koncen-tration i plasma Redegøre for de forhold der bestemmer steady state plasma-koncentrationen af et lægemiddel (”van Rossums formel”). Angive legemets vigtigste eliminationsveje Definere den biologiske halveringstid for et lægemiddel (T½) og angive forholdet til eliminationskonstanten (ke). Angive årsagertil at de fleste lægemidler udskilles efter 1.ordens kinetik Definere plasmaclearence og beskrive metoder til dens bestemmelse Vide at clearence (Cl) kan bestemmes som Cl = ke x Vd Beskrive mekanisme for læ-gemidlers udskillelse (glo-merulær filtration, tubulær sekretion, tubulær reabsorpti-on) Beskrive fysisk-kemiske for-hold ved lægemidler der påvirker deres renale elimina-tion Beskrive betydningen af nyre-funktionen for udskillelsen af lægemidler med renal elimi-nation Beskrive hvordan man ad farmakologisk vej kan påvirke den renale eliminationsveje Redegøre for metabolismens indflydelse på den farmakolo-giske virkning, toksicitet og elimination af lægemidler med overvejende hepatiske-limination. Beskrive hvordan leveren kan påvirke lægemidlers elimina-tion gennem enzyminduktion og vide at forudsætningen herfor er genetisk betinget

Vide at metabolismen af lægemidler varierer med faktorer som: i) Etnicitet, alder, køn; ii) Genetiske for-hold; iii) Samtidig admini-stration med andre læge-midler, og iv) Ernæringstil-stand

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Studiesal 1.2.1 Nanna Humle

og Simone Riis

Beskrive de forskellige administrationsveje for lægemidler (1) Kende til begrænsninger ved anvendelse af den orale doseringsvej (2) Beskrive fordøjelseskana-

Beskrive omfanget og natu-ren af selv-medicinering i det danske samfund Gøre rede for hvilken betyd-ning individuel egenomsorg (empowerment) har på sund-hedsvæsenets behandlings-

3 timer + 45

min + forbere-

delse og efter-

behandling

Side 21 af 48

lens firstpass effect (3) Beskrive væsentlige kine-tiske forhold for et læge-middel indgivet henholds-vis peroralt, subkutant, intramuskulært og intrave-nøst (4) Kunne angive bereg-ningsmodeller til vurdering af halveringstid og steady state koncentration ved henholdsvis enkelt og flergangsdosering (5) Kunne optegne kurver for 0. og 1.ordens kinetik og angive væsentlige læge-midler der fordeler sig på disse måder (6) Angive at blod-hjerne barrieren udgør en væ-sentlig forhindring for lægemidlers transport ind i hjernen (7) Kunne definere begreber-ne ligand, receptor, affini-tet, agonist, antagonist, partiel agonist, partiel antagonist (8) Kunne optegne dosis-respons kurver der illustre-rer lægemiddel-receptor virkning og grafisk kunne illustrere betydning af samtidig tilstedeværelse af komplet og partiel antago-nist (9) Kende til cellulære pro-cesser for metabolisering af lægemidler (10) Vide at lægemidler over-vejende udskilles i lever-galdevejene og i nyrerne (11)

Kende til leverens P450 system (12)

tilbud Definer & beskrive kort selv-medicinering Diskuter ”selvmedicinerings-hypotesen” fremsat Duncan og Khantzian Hvad er konsekvensen af underdosering & overdose-ring Definer egenomsorg Diskuter forskellene på selv-medicinering, selvadministra-tion og egenomsorg Definer naturlægemidler, plantelægemidler, stærke vitamin- og mineralpræpera-ter Definer kosttilskud Beskrive forskellige meka-nismer på hvorved lægemid-ler kan passere biologiske membraner (diffusion, filtrati-on, carrier-medieret transport, endocytose) Angive fysisk-kemiske egen-skaber af betydning for læ-gemidlers transport over biologiske membraner (lipid-opløselighed, molekylstørrel-ser, ladningsforhold). Angive hvorfor mavesækken er så stor en farmakologisk udfordring Definere steady state begre-bet for lægemidlers koncen-tration i plasma Redegøre for de forhold der bestemmer steady state plasma-koncentrationen af et lægemiddel (”van Rossums formel”). Skitsere forløbet af plas- makoncentrationskurven ved gentagen dosering Angive hvornår steady state indtræder Kunne skitsere den væsent-ligste forskel i plasmakoncen-trationskur-vens forløb ved gentagen peroral og intrave-nøs dosering Definere AUC (”arealet under kurven”) Definere first-pass effect Beskrive hvordan lægemidler kan administreres for at omgå first-pass problemet Definere biotilgængelighed (bioavailability) Definere absorption, absorp-tionsfraktion og absorptions-hastighed Skitsere typiske plasmakon-centrationskurver ved hen-holdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift

Side 22 af 48

Angive forhold der kan be-grunde indgift af lægemidler ved henholdsvis peroral, intravenøs, intramuskulær, subkutan og rektal indgift. Beskrive fordele og ulemper ved de forskellige indgiftsve-je. Angive lokalisationer for ab-sorption af lægemidler i hele fordøjelseskanalen Beskrive forskellen på plasma og serum Opstille en formel for bereg-ning af fordelingsvolumenet Vd udfra indgivet dosis og plasmakoncentrationen Vide at koncentrationen i plasma af et lægemiddel ved flergangsdosering kan be-stemmes som: C = Dosis /(doseringsinterval x Cl) Redegøre for sammenhæn-gen mellem Vd, biologisk halveringstid og clearence ud fra formlen: Clearence (Cl) Cl = ke x Vd, hvor ke udtrykkes som ln2/T½ Angive særlige biologiske barrierer, der kan udgøre en farmakologisk og toksikolo-gisk udfordring: Blod-hjerne barrieren, blod-placenta bar-rieren, blod-testis barrieren, huden og vide hvorfor. Definere og angive eksempler på 0. og 1. ordens kinetik Skitsere plasma koncentrati-onskurver efter intravenøs administration svarende til 0., 1. og blandet 0.-1. ordens elimination. Definere den biologiske hal-veringstid for et lægemiddel ( T½) og angive forholdet til eliminationskonstanten (ke). Angive årsagertil at de fleste lægemidler udskilles efter 1.ordens kinetik Definere plasmaclearence og beskrive metoder til dens bestemmelse Vide at clearence (Cl) kan bestemmes som Cl = ke x Vd Angive legemets vigtigste eliminationsveje Beskrive mekanisme for læ-gemidlers udskillelse (glo-merulær filtration, tubulær sekretion, tubulær reabsorpti-on) Beskrive fysisk-kemiske for-hold ved lægemidler der påvirker deres renale elimina-tion Beskrive betydningen af nyre-

Side 23 af 48

funktionen for udskillelsen af lægemidler med renal elimi-nation Beskrive hvordan man ad farmakologisk vej kan påvirke den renale eliminationsveje Redegøre for metabolismens indflydelse på den farmakolo-giske virkning, toksicitet og elimination af lægemidler med overvejende hepatiske-limination. Beskrive hvordan leveren kan påvirke lægemidlers elimina-tion gennem enzyminduktion og vide at forudsætningen herfor er genetisk betinget Vide at metabolismen af lægemidler varierer med faktorer som: i) Etnicitet, alder, køn; ii) Genetiske for-hold; iii) Samtidig administra-tion med andre lægemidler, og iv) Ernæringstilstand Kunne definere disse begre-ber: Farmakologi, farmakody-namik, farmakokinetik, toksi-kologi, lægemiddel Kunne definere disse begre-ber: Ligand, receptor, agonist, antagonist, partiel agonist og partiel antagonist, kompetetiv antagonist, non-kompetetiv antagonist, affinitet, efficacy Beskrive hvordan lægemid-del-receptor-interaktion kan karakteriseres med hensyn til bindingsaffinitet (KD). Skitsere log koncentration-virkningskurver for agonister med forskellig affinitet og efficacy Skitsere log koncentration-virkningskurver for: ”agonist alene/Agonist + kompetetiv antagonist/agonist + non-kompetetiv antagonist” og bestemme Kd som den stof-koncentration der giver 50 % binding Kunne definere disse begre-ber: Potens, maksimalvirkning Skitsere log dosis-virkningskurver for lægemid-ler med forskellig potens og

maksimalvirkning; indtegne kurverne for to ligander med samme effekt men forskellig potens/ to ligander med samme potens men forskel-lig effekt/fuld og partiel ago-nisme

Uge 2: Lægemidlers

metabolisme og

toxicitet samt det

autonome nervesy-

Side 24 af 48

stems farmakologi

Casestart 1.2.2

og caseslut 1.2.2

Lægemidlers meta-

bolisme og toxicitet

samt det autonome

nervesystems far-

makologi

Casevejlederne Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål)

Afklares som en særskilt del af casestart

2 x 90 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling (heraf

120 minutters

skemalagt

forberedelse i

studiegrupper)

Forlæsning: ANS Opbygning


Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning (16) Kunne redegøre for neu-rotransmitterreceptorer i det autonome nervesy-stem (17) Kende til binyremarvens betydning for adrenalin-produktion (18) Kunne beskrive væsentli-ge almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)

Angive simple fysiologiske virkninger ved adrenerg og kolinerg stimulation. Inddele og angive væsentlig lokalisation for kolinerge muskarinerge og nikotinerge receptorer Inddele og angive væsent- lig lokalisation for adrenerge, noradrenerge og dopaminer-ge receptorer incl. underfor-mer Beskrive syntese og ned-brydning af acetylcholin, adrenalin, noradrenalin og dopamin og angive involvere-de enzymer Redegøre for lokalisation, oplagring, frigørelse, genop tagelse og inaktivering af acetylcholin, adrenalin, no-radrenalin og dopamin og angive involverede enzymer

1 x 45 minutter + forberedelse og efterbe-handling

Forlæsning: ANS Farmakologi


Kende til stoffer med affi-nitet for adrenerge recep-torer (19) Kende til stoffer med affi-nitet for dopaminerge receptorer (20) Kende til stoffer med affi-nitet for nikotinerge og muskarinerge acetylcholin receptorer (21) Kunne beskrive væsentli-ge almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)

Give eksempler på anvendel-se og kontraindikationer af kolinerge stoffer med direkte virkning på den kolinerge receptor Give eksempler på anvendel-se af lægemidler med ace-tylcholinesterase-hæmmende virkning Redegøre for inddelingen af perifere adrenerge receptorer i alpha 1 og alpha 2, beta 1 (cardieller) og beta 2 (bron-chiale og vaskulære) og angi-ve virkninger ved stimulation. Give eksempler på anvendel-se og kontraindikationer af adrenerge stoffer med direkte virkning på adrenerge recep-torer Beskrive hvordan lægemidler kan have affinitetsforskelle men samtidig virkning overfor adrenerge, noradrenerge og dopaminerge receptorer.


Forlæsning: Toxikologi

Simone Riis Kunne redegøre for be-greberne bivirkninger og

Definere toksikologi og toksi-citet

1 x 45 minutter + forberedelse

Side 25 af 48

toxicitet (13) Kende til dyreeksperimen-telle forsøg til vurdering af lægemidlers toxicitet (15) Kunne beskrive væsentli-ge almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)

Beskrive de almene princip-per for forgiftningsbehandling, især anvendelsen af disse stoffer/procedurer: Afvask-ning, antidot, aspiration, brækmidler, medicinsk (aktivt) kul, forceret diurese og æn-dring af urinens pH. Hvad er de generelle tilgange til forgiftede patient? Sådan udføres dekontamine-ring og styrke elimination? Definere ED50, TD50, LD50 og terapeutisk index. Definere begrebet teratogen effekt, embryotoksisk effekt. Definere begrebet toksidrom Definere eksponering og risiko i toksikologi Beskrive toksikokinetisk og toksikodynamisk parametre, og hvordan man analyserer dem Give eksempler på erhvervs-mæssige og miljømæssige toksiner Genkend biomarkører og antidoter

og efterbe-handling

Forelæsning: Bivirkninger

Simone Riis Kunne redegøre for be-greberne bivirkninger og toxicitet (13) Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan bevirke en væsentlig re-duktion af bivirkninger (14)

Definere lægemiddelbivirk-ninger Vide at lægemiddelbivirknin-ger ofte kan skyldes medici-nens tilsætningsstoffer (f.eks. farvestoffer o.lign).



Nanna Humle og Simone Riis

Kunne redegøre for be-greberne bivirkninger og toxicitet (13) Vide at lokal applikation af visse lægemidler kan bevirke en væsentlig re-duktion af bivirkninger (14) Kende til dyreeksperimen-telle forsøg til vurdering af lægemidlers toxicitet (15) Kunne redegøre for det autonome nervesystems principielle opbygning (16) Kunne redegøre for neu-rotransmitterreceptorer i det autonome nervesy-stem (17) Kende til binyremarvens betydning for adrenalin-produktion (18) Kende til stoffer med affi-nitet for adrenerge recep-torer (19) Kende til stoffer med affi-nitet for dopaminerge receptorer (20) Kende til stoffer med affi-nitet for nikotinerge og muskarinerge acetylcholin receptorer (21)

Angive simple fysiologiske virkninger ved adrenerg og kolinerg stimulation. Inddele og angive væsentlig lokalisation for kolinerge muskarinerge og nikotinerge receptorer Inddele og angive væsentlig lokalisation for adrenerge, noradrenerge og dopaminer-ge receptorer incl. underfor-mer Beskrive syntese og ned-brydning af acetylcholin, adrenalin, noradrenalin og dopamin og angive involvere-de enzymer Redegøre for lokalisation, oplagring, frigørelse, genop-tagelse og inaktivering af acetylcholin, adrenalin, no-radrenalin og dopamin og angive involverede enzymer Give eksempler på anvendel-se og kontraindikationer af kolinerge stoffer med direkte virkning på den kolinerge receptor Give eksempler på anvendel-se af lægemidler med ace-

8timer+ + for-beredelse og efterbehandling

Side 26 af 48

Kunne beskrive væsentli-ge almene farmakologiske begreber og anvende disse til forståelsen af lægemidlers påvirkning af legemets organer og eventuelle begrænsninger i mulighederne for terapi (22)

tylcholinesterase-hæmmende virkning Redegøre for inddelingen af perifere adrenerge receptorer i alpha 1 og alpha 2, beta 1 (cardieller) og beta 2 (bron-chiale og vaskulære) og angi-ve virkninger ved stimulation. Give eksempler på anvendel-se og kontraindikationer af adrenerge stoffer med direkte virkning på adrenerge recep-torer Beskrive hvordan lægemidler kan have affinitetsforskelle men samtidig virkning overfor adrenerge, noradrenerge og dopaminerge receptorer Definere lægemiddelbivirk-ninger (nedenstående er fra ny pen-sumliste) Definere toksikologi og toksi-citet Vide at lægemiddelbivirknin-ger ofte kan skyldes medici-nens tilsætningsstoffer (f.eks. farvestoffer o.lign). Beskrive de almene princip-per for forgiftningsbehandling, især anvendelsen af disse stoffer/procedurer: Afvask-ning, antidot, aspiration, brækmidler, medicinsk (aktivt) kul, forceret diurese og æn-dring af urinens pH. Hvad er de generelle tilgange til forgiftede patient? Sådan udføres dekontamine-ring og styrke elimination? Definere ED50, TD50, LD50 og terapeutisk index. Definere begrebet teratogen effekt, embryotoksisk effekt. Definere begrebet toksidrom Definere eksponering og risiko i toksikologi Beskrive toksikokinetisk og toksikodynamisk parametre, og hvordan man analyserer dem Give eksempler på erhvervs-mæssige og miljømæssige toksiner Genkend biomarkører og antidoter




Side 27 af 48


Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.3 - Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje I / Heart, Respiration and Kidney/Urinary System I 10 ECTS casemodul


Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensan-svarlig nævnes vedkommende her. Professor Johannes Jan Struijk, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.


Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). At give den studerende et grundlæggende indblik i hjertet, respirationsorganerne, nyrernes og urinvejenes normale forhold. Desuden at introducere enkelte integrative elementer som de underliggende mekanismer der skal til for at kunne opretholde et normalt blodtryk. Endvidere introduceres enkelte patofysiologiske forhold, og dele af organernes farmakologi gennemgås. Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Makroskopisk anatomi

Redegøre for de strukturelle hovedtræk af de øvre og nedre luftveje (incl. næsen, bihulerner, nasopharynx, larynx), hjertet og de ledsagende større kar, lymfekar, thorax, diaphragma, nyrerne og de fraførende urinveje

På plancher eller anatomiske præparater kunne identificere lungerne og deres underdeling, diaphragma, hjer-tets og dets kamre og klapper, nyrerne og de fraførende urinveje. Hertil kommer accessoriske strukturer: De store kar i thorax, hjertets egne blodkar, og nyrernes blodkar


Side 28 af 48

Kunne beskrive innervationen af lungerne, diaphragma og hjertet

Kunne identificere de største strukturer i thorax radiologisk

Kende til blærens innervationsforhold og kende til betydningen af manglende innervation af blæren og dens lukkemuskler

Kunne beskrive udviklingen af hjertet, lungerne, de store kar i thorax, nyrerne og de fraførende urinveje i ho-vedtræk

Kende til udviklingen af ansigtets knogler, læbe og den bløde og hårde gane

Mikroskopisk anatomi

Redegøre for hjertets histologiske opbygning

Redegøre for det principielle histologiske indhold af arterier, kapillærer og vener

Redegøre for lungernes histologi

Redegøre for histologien af de øvre luftveje

Redegøre for nyrernes histologiske opbygning

Beskrive den histologiske opbygning af blæren og de fraførende urinveje Biokemi og fysiologi

Redegøre for hjertets kontraktionsmekanisme

Beskrive hjertets impulsledningssystem og dets betydning for synchronicitet i hjertekontraktionen

Beskrive den fulde hjertecyklus og vide hvordan ændringer i hjertecyklus kan afspejles i et EKG

Beskrive den føtale cirkulation og de ændringer der sker ved fødslen

Redegøre for den hormonelle og nervøse regulation af blodtrykket

Redegøre for respirationen

Redegøre for de kemiske og nervøse reguleringsmekanismer af respirationen

Definere begreber vedrørende lungernes funktionelle respiratoriske volumina og beskrive hvorledes disse kan måles

Redegøre for gasudvekslingen i lungealveoler og perifere væv

Beskrive relationen mellem det partielle ilttryk i blodet og transport af ilt til vævene

Kende til de renale mekanismer der iværksættes ved fænomenerne respiratorisk acidose og alkalose

Kende til de respiratoriske mekanismer der iværksættes ved fænomenerne metabolisk acidose og alkalose

Beskrive simple eksperimentelle metoder til vurdering af blodets iltindhold

Redegøre for nyrernes ekskretoriske funktion

Redegøre for nyrernes betydning for regulation af kroppens indhold af væske og elektrolytter

Beskrive nyrernes betydning for fastholdelse af normale pH og blodtryksværdier

Kende til metoder til at vurdere nyrens evne til rensning af blodet, urinudskillelse og regulation af blodtrykket Farmakologi og relateret patofysiologi

Kunne angive værdier for forhøjet blodtryk og kunne redegøre for de overordnede principper for såvel farma-kologisk som non-farmakologisk behandling

Redegøre for principperne for den farmakologiske behandling af kronisk hjerteinsufficiens

Redegøre for principperne ved behandling af akut hjerteinsufficiens og hjertestop

Redegøre for principperne ved behandling af akut og kronisk nyreinsufficiens

Beskrive den patofyiologiske baggrund for atrieflimmer og principperne for hvorledes denne kan kontrolleres farmakologisk

Færdigheder

Færdighederne i dette modul opnås gennem den teoretisk prægende undervisning, suppleret med fysiologi-ske øvelser til belysning af de cardielle, respiratoriske og renale funktioner

Den teoretiske viden relateres til klinikken ved inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen Kliniske færdigheder

Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient

Anvende basalviden vedrørende infektionsforebyggelse ved patientkontakt

Foretage basale undersøgelser af respirationssystemet på en figurant og en hospitalspatient

Foretage basale undersøgelser af det cardiovaskulære system på en figurant og en hospitalspatient

Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmerter og hypertension Kompetencer Efter dette modul kan man forstå komplekse sammenhænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrerne med hensyn til regulation af blodtrykket, påvirkning af hjertets kontraktion og frekvens, respirationsorganernes

Side 29 af 48

iltning af blodet og nyrernes filtrationsfunktion. Desuden kan man begynde at kunne overføre teoretisk viden til kliniske sammenhænge.


Øvre respirationssystem

Nedre respirationssystem

Hjertet og dets pumpefunktion

Blodkar og blodtryk

Nyrerne og urinvejene Herved integreres den basale anatomi, fysiologi, histologi, embryologi og farmakologi for de enkelte organer. I alle caseuger er der studiesalsøvelser, som er repræsentative for pensum og de udgør dermed et alternativt indlæringsredskab, samt et refleksionsredskab for den enkelte studerende i forhold til den krævede indlærings-dybde og omfanget af pensum. Yderligere er der histologiøvelser og dissektionsøvelser (organer fra grise) i laboratorium, som giver et mere praktisk perspektiv på organernes anatomi og histologi. I modulet er der også kliniske øvelser, som skal lære de studerende at kommunikere professionelt og at under-søge respirationssystemet og hjerte-/karsystemet, og der er kliniske ophold som skal træne de studerende i at kommunikere med patienter og i at undersøge respirationssystemet og hjerte-/karsystemet hos patienter som er indlagt på hospital (patienterne har ikke nødvendigvis lidelser i respirationssystemet eller hjerte-/karsystemet men der trænes undersøgelse af disse organsystemer på indlagte patienter).

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre.

Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden. Modulets vægt er hermed på 10 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min. lektioner med casevejleder, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 4 timers studiesalsøvelser i studiegrupperne med adgang til hjælpelærer. Hver caseuge er der yderligere 3-4 forelæsninger á 45 min. relateret til caseugen. I tillæg til casearbejde, forelæsninger, studiesalsøvelser og laboratorieøvelser i histologi og dissektion er der 3 sessioner med kliniske øvelser og 2 kliniske ophold. Den første session med kliniske øvelser er introducerende om kommunikation, varighed 5 timer + forberedelse og obligatorisk efterbehandling, og de efterfølgende klini-ske øvelser varer 6 timer + forberedelse og obligatorisk eftebehandling. De kliniske ophold har en varighed på 3-3½ time hver + forberedelse og obligatorisk efterbehandling. I tillæg til de kliniske ophold afholdes en intro-duktionsdag, hvor kliniske ophold introduceres (5 timer) og et opfølgende seminar (2*45 minutter). For klinisk ophold og kliniske øvelser er der 27 timer skemalagt. Laboratorieøvelser i histologi er skemalagt til 4*45 minutter + forberedelse og efterbehandling, og laboratorie-øvelser i dissektion er skemalagt til 2*60 minutter + forberedelse og efterbehandling. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studie-salsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Første semester Medicin og Medicin med Industriel Specialisering.

Side 30 af 48

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Idet modulet er på første semester, er der ingen forudsætninger ud over adgangskravene.


Udarbejdelse og præsentation af modulopgave (Denne opgave er en del af workshoppen i caseuge 5. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne, afleveres og præsenteres til caseslut 1.3.5 og bedømmes her af casevejlederen. Bedømmelsen foregår på baggrund af en afleveret opgave samt gennemgang og diskussion af opgaven i casegruppen.)

Deltagelse i kliniske øvelser og udarbejdelse af efterbehandlinger efter dem

Deltagelse i kliniske ophold inkl. introduktionsdagen samt udarbejdelse af efterbehandlinger (kun klini-ske ophold – ikke introduktionsdagen)

Deltagelse i seminar som opfølgning på kliniske øvelser

Øvrige aktiviteter:


Planlagt Un-derviser

Læringsmål for aktivitet Læringsmål fra SO Tidsforbrug

Casestart 1.3.1 og

caseslut 1.3.1:

Øvre luftveje.

Casevejlederne Afklares som en særskilt del

af casestart

Ikke tilgængeligt (det er

en del af casestartens

didaktik at afklare emne

og læringsmål)

2 x 90 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling (heraf

120 minutters

skemalagt

forberedelse i

studiegrupper)

Casestart 1.3.2 og

caseslut 1.3.2:

Nedre luftveje.


af casestart

Ikke tilgængeligt (det er

en del af casestartens

didaktik at afklare emne

og læringsmål)

2 x 90 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling (heraf

120 minutters

skemalagt

forberedelse i

studiegrupper)

Casestart 1.3.3 og

caseslut 1.3.3:

Hjertet og dets pum-

pefunktion.


af casestart

Ikke tilgængeligt (det er en

del af casestartens didaktik

at afklare emne og læ-

ringsmål)

2 x 90 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling (heraf

120 minutters

skemalagt

forberedelse i

studiegrupper)

Casestart 1.3.4 og

caseslut 1.3.4:


af casestart




ringsmål)

2 x 90 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling (heraf

120 minutters

Side 31 af 48

Blodkar og blodtryk. skemalagt

forberedelse i

studiegrupper)

Casestart 1.3.5 og

caseslut 1.3.5:

Nyrerne og urinveje-

ne.


af casestart




ringsmål)

2 x 90 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling (heraf

120 minutters

skemalagt

forberedelse i

studiegrupper)

Forelæsning:

Introduktion til modul

1.3

Johannes J.

Struijk

Overblik over modulet Ingen 45 minutter

Forelæsning:

Øvre luftveje

Lars Pilegaard

Thomsen

De øvre luftvejens anato-mi: næse, nasofarynx, orofarynx, larynx med stemmebånd og hovedets hulrum.

De øvre luftvejens histolo-gi med fokus på epithelet.

De øvre luftvejens fysiolo-gi

Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af de øv-re luftveje.

Redegøre for histologien af de øvre luftveje.

45 minutter +

forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Hulrum, pleura og

muskulær regulering

af spontan respirati-

on

Lars Pilegaard

Thomsen

Kroppens hulrum og deres funktion

Pleura og pleurale rum

Respiratoriske muskler og vejrtrækning

Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af de nedre luftveje.

Redegøre for respiratio-nen.

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Kemisk regulering af

vejrtrækning

Lars Pilegaard

Thomsen

Overblik over respiration

Konceptet partielt tryk

Central kontrol af respira-tion

Redegøre for de kemi-ske og nervøse regule-ringsmekanismeraf re-spirationen.

Kende til de respiratori-ske mekanismer der iværksættes ved fæno-menerne respiratorisk acidose og alkalose

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Ventilation

Lars Pilegaard

Thomsen

Volumina

Tryk

Måling af ventilation, vo-lumina og gasudveksling

Definer begreber vedrø-rende lungernes funktio-nelle respiratoriske vo-lumina og beskriv hvor-ledes disse kan måles

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Anatomi af lunger og

mediastinum og det

respiratoriske sy-

stems forsvarsme-

kanismer.

Lars Pilegaard

Thomsen

Anatomi af mediastinum

Lungernes anatomi

Røntgen af thorax

Alveolernes histologi

Bronchiernes histologi (epithel)

Luftrørets forsvarsmeka-nismer

Redegør for de struktu-relle hovedtræk af de nedre luftveje

På plancher eller anato-miske præparater kunne identificere lungerne og deres underdeling.

Redegøre for lungernes histologi

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Side 32 af 48

Forelæsning:

Ventilation og gas-

udveksling

Lars Pilegaard

Thomsen

Ventilation

Gasudveksling

Kunne beskrive innerva-tion af lungerne og dia-phragma

Redegøre for gasud-vekslingen i lungealveo-ler og perifere væv

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Ventilation og syre-

base

Lars Pilegaard

Thomsen

Ventilation

Syre-base kemi

Beskrive relationen mel-lem det partielle ilttryk i blodet og transport af ilt til vævene.

Beskrive simple ekspe-rimenter til vurdering af blodets iltindhold

Fænomenerne respirato-risk acidose og alkalose

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Sundhedsfremme

Anne Marie

Høstgaard

Folkesundhed

Forebyggelse

Sundhedsfremme

(Mangler i studieordnin-gen)

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Social ulighed

Anne Marie

Høstgaard

Mål for sundhed og ulig-hed i sundhed

Deskriptiv epidemiologi

Analytisk epidemiologi

(Mangler i studieordnin-gen)

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Introduktion til hjer-

tepatienten

Keld Kjeldsen Undersøgelse af hjertepa-tienten

Objektive undersøgelser

Kardiale symptomer og sygdomme

Hjertestetoskopi

Teoretisk prægede un-dervisning ift. færdighe-der

Inddragelse af patienter med relevant lidelse i undervisningen

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Hjertets anatomi og

fysiologi 1

Keld Kjeldsen Koronararterierne

Koronarvenerne

Hjertets blodforsyning

Hjerteskelettet

Hjerteklapper

Endokardium, myokardi-um og perikardium

Hjertet på røntgenbilleder

Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af hjertet og de ledsagende større kar

På plancher eller anato-miske præparater kunne identificerehjertet og dets kamre og klapper

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Hjertets anatomi og

fysiologi 2

Keld Kjeldsen Hjertets elektriske system

Eksitable myocytter

Aktionspotentiale

EKG

Hjertemuskulatur

Hjertecyklus

Kredsløbet

Innervation af hjertet

Regulering af kontraktion

Beskrive hjertets impuls-ledning og dets betyd-ning

Beskrive den fulde hjer-tecyklus og vide hvordan afvigelser afspejles i et EKG

Redegøre for den far-makologiske behandling af hjerteinsufficiens og for principperne ved be-handling af akut hjerte-

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Side 33 af 48

insufficiens og hjerte-stop

Forelæsning:

Hjertets rytme

Keld Kjeldsen Ledningssytemet

EKG

Sinus rytme og arrytmier

Digoxin

Beskrive hjertets impuls-ledning og dets betyd-ning

Beskrive den fulde hjer-tecyklus og vide hvordan afvigelser afspejles i et EKG

Beskrive den pathofysio-logiske baggrund for at-rieflimmer og principper-ne for hvorledes denne kan kontrolleres farma-kologisk

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Undersøgelse af det

kardiovaskulære

system

Keld Kjeldsen Parakliniske undersøgel-ser

12-aflednings EKG

Røntgen af thorax

EKKO

Hjerte-CT

KAG

Blodprøver

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Kontrol af blodtryk

Keld Kjeldsen Måling af blodtryk

Blodtryksregulation: auto-regulation, neurogen, hormonel.

Hypertension

Behandling af hypertensi-on: virkning og bivirkning

Redegøre for den hor-monelle og nervøse re-gulering af blodtrykket

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Mikroanatomi af det

vaskulære system

Louiza B.

Thomsen

Hjertets histologi

Histologi af arterier kappi-lærer og vener

Redegøre for hjertets histologiske opbygning

Redegøre for det princi-pielle histologiske ind-hold af arterier, kapillæ-rer og vener

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Udvikling af det

vaskulære system

Louiza B.

Thomsen

Den cardiogene plade

Dannelse hjertets dele

Dannelse af arteriesyste-met

Dannelse af det venøse system

Den føtale cirkulation

Kunne beskrive udviklin-gen af hjertet

Kunne beskrive udviklin-gen af de store kar

Beskrive den føtale cir-kulation og ændringer der sker ved fødslen

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Nyreanatomi og

histologi

Hiva Alipour Makroskopisk struktur af de renaly system

Relationer

Interne strukturer

Ureter

Blære anatomi, uretrha og sfincters

Redegøre for strukturelle hovedtræk af nyrerne og de fraførende urinveje

Beskrive den histologi-ske opbygning af nyren og og de fraførende urinveje

Kende til blærens inner-vationsforhold og dens lukkemuskler

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Side 34 af 48

Forelæsning:

Nyrefysiologi

Hiva Alipour Histologi

Nefron

Glomerular filtration

Juxtaglomerulare appara-tus og macula densa

Redegøre for nyrernes histologiske opbygning

Redegøre for nyrernes betydning for regulatin af kroppens indhold af væ-ske og elektrolytter


Forelæsning:

Nyrebiokemi

Hiva Alipour Filtration, reabsorption og secretion

Nyrens pH regulering

Hormonal regulering af rabsorption og sekretion

RAAS systemet

Kende til de renale me-kanismer der iværksæt-tes ved fænomenerne alkalose og acidose

Redegøre for nyrernes ekskretoriske funktion

Beskrive nyrens betyd-ning for fastholdelse af normale pH og blod-tryksværdier

Kende til nyrens evne til rensning af blodet, urin-udskillelse og regulation af blodtrykket

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Forelæsning:

Urinveje og mikturi-

tion

Hiva Alipour Ureter

Blære anatomi, uretrha og sfincters

Neural regulering af miktu-rition

Kunne beskrive de frafø-rende urinveje

1 x 45 minutter

+ forberedelse

og efterbe-

handling

Studiesalsøvelse

1.3.1

Lars Pilegaard

Thomsen

Pensumdækkende udvalg af anatomi og af de øvre luftveje og pleura

Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af de øv-re luftveje (incl. næsen, bihulerner, nasopharynx, larynx)

Kunne identificere de største strukturer i thorax radiologisk

3 timer 45

minutter +

forberedelse

og efterbe-

handling

Studiesalsøvelse

1.3.2

Lars Pilegaard

Thomsen

Pensumdækkende udvalg af anatomi af mediastinum og de nedre luftveje.

pH regulering

Lunge funktion og spiro-metri

Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af de nedre luftveje

Redegøre for de nervø-se og kemiske regule-rings mekanismer af re-spirationen

Definer begreber vedrø-rende lungernes funktio-nelle respiratorsike vo-lumina og hvordan disse kan måles

5 timer 15

minutter +

forberedelse

og efterbe-

handling

Studiesalsøvelse

1.3.3

Johannes J.

Struijk

Pensumdækkende udvalg af hjertets anatomi

Redegøre for de struktu-relle hovedtræk af hjertet og de ledsagende større kar

3 timer 45

minutter +

forberedelse

og efterbe-

handling

Studiesalsøvelse

1.3.4

Johannes J.

Struijk

Pensumdækkende udvalg af karsystemets anatomi og af blodtryk

Kunne angive værdier for forhøjet blodtryk og kunne redegøre for de overordnede principper for såvel farmakologisk som non-farmakologisk behandling

3 timer 45

minutter +

forberedelse

og efterbe-

handling

Side 35 af 48

Studiesalsøvelse

1.3.5

Hiva Alipour Nyrernes anatomi og fy-siologi, udvalgte emner

Nyrernes rolle i regulering af pH og blodtryk

Makroskopisk anatomi af nyrerne

Forstå komplekse sam-menhænge mellem hjer-tet, respirationsorganer-ne og nyrerne med hen-syn til regulation af blod-trykket, og nyrernes filt-rationsfunktion

3 timer 45

minutter

+forberedelse

og efterbe-

handling

Workshop:

Embryologi

Johannes J.

Struijk

• Udvikling af kroppens hul-rum

• Kunne beskrive udvik-lingen af hjertet, lunger-ne, de store kar i thorax, nyrerne og de fraføren-de urinveje i hovedtræk

3 timer 15

minutter +

forberedelse

og efterbe-

handling

Laboratorieøvelser:

Histologi

Louiza B

Thomsen

• Lysmikroskopet • Kredsløbssystemets histo-

logi • Hjertets histologi • Lungevævets histologi • Nefronet • Histologiske opbygning af

blæren

• Redegøre for hjertets histologiske opbygning

• Redegøre for det princi-

pielle histologiske ind-

hold af arterier, kapillæ-

rer og vener

• Redegøre for lungernes

histologi

• Redegøre for histologien

af de øvre luftveje

• Redegøre for nyrernes

histologiske opbygning

• Beskrive den histologiske

opbygning af blæren og

de fraførende urinveje

3 timer 15

minutter +

forberedelse

og efterbe-

handling

Klinisk øvelsesses-

sion 1: introduktion

til konsultationstek-

nik

Mette Dencker

Johansen

• Demonstrere basalviden om kommunikationsfær-digheder i omgangen med en patient

Have viden om grund-regler for kommunikation

Kan definere forudsæt-ningerne for en god konsultation

Kan identificere grund-læggende elementer i en god kommunikation

3 timer + forbe-

redelse og

efterbehandling


sion 2: simuleret

konsultation, under-

søgelse af respirati-

onssystem og un-

dersøgelse af det

kardiovaskulære

system

Kliniske under-

visere


• Foretage basale undersø-gelser af respirationssy-stemet på en figurant og en hospitalspatient

• Foretage basale undersø-gelser af det cardiovasku-lære system på en figurant og en hospitalspatient




Udføre simpel undersø-gelse af en patients re-spirationssystem, her-under inspektion, palpa-tion, perkussion og au-

5½ time +

forberedelse

og efterbe-

handling

Side 36 af 48

skultation, inkl. brug af stetoskop

Kan reflektere over un-dersøgelse af patienter i forhold til patientens si-tuation og den kommu-nikation, der finder sted under en konsultation.

Have viden om Calgary-Cambridge modellen.

Have viden om formålet med patientinterview og anamnese

Kan relatere beskrivelse af smerter fra hjertet til anatomiske forhold

Have viden om basale undersøgelser af det cardiovaskulære sy-stem.

Lokalisere og beskrive lokalisationen af apex cordis ”apex-slaget”. Palpere følgende pulse: a. radialis, a. brachialis, a. carotis communis, a.femoralis, a. poplitea, a. dorsalis pedis, a. ti-bialis posterior.

Demonstrere pulsbølgen i v. jugularis interna og finde lydene svarende til lukningen af klapperne i de 4 hjerteostier og an-give deres placering på præcordiet.


sion 3: Calgary-

Cambridge-

modellen, blod-

tryksmåling og syg-

domsvurdering

Kliniske under-

visere




Kan give give feedback på en støttende og kon-struktiv måde.

kunne måle blodtrykket med et manometer og vurdere resultatet.

Have viden om faktorer med indflydelse på pati-entens behov for at gå til læge, patientens ideer, bekymringer, og for-ventninger i forbindelse med et lægebesøg

5½ time +

forberedelse

og efterbe-

handling

Introduktion til klini-

ske ophold

Sygehus

Vendsyssel

/Søren Hag-

strøm og Mette

Lauritzen

• Anvende basalviden ved-rørende infektionsforebyg-gelse ved patientkontakt

Kunne anvende fornufti-ge sikkerhedsforanstalt-ninger ved ophold i kli-nikken.

Kan foretage en kompe-tent håndvaskningstek-nik.

Har forståelse for de forskellige håndhygiej-

5 timer + forbe-

redelse og

efterbehandling

Side 37 af 48

neprodukter, som er til-gængelige for hudrens-ning.

Klinisk ophold 1:

undersøgelse af

respirationssystemet

Sygehus

Vendsyssel


• Foretage basale undersø-

gelser af respirationssy-stemet på en figurant og en hospitalspatient

• Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmer-ter og hypertension




Udføre simpel undersø-gelse af en patients re-spirationssystem, her-under inspektion, palpa-tion, perkussion og au-skultation, inkl. brug af stetoskop.












3½ timer +

forberedelse

og efterbe-

handling

Side 38 af 48

Klinisk ophold 2:

undersøgelse af

hjerte-/karsystemet

Sygehus

Vendsyssel


• Foretage basale undersø-

gelser af respirationssy-stemet på en figurant og en hospitalspatient


• Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmer-ter og hypertension




Udføre simpel undersø-gelse af en patients re-spirationssystem, her-under inspektion, palpa-tion, perkussion og au-skultation, inkl. brug af stetoskop.












3 timer + forbe-

redelse

Side 39 af 48

Klinisk seminar Casevejlederne • Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med brystsmer-ter og hypertension

• Efter dette modul kan man

forstå komplekse sam-menhænge mellem hjertet, respirationsorganerne og nyrerne med hensyn til re-gulation af blodtrykket, på-virkning af hjertets kon-traktion og frekvens, respi-rationsorganernes iltning af blodet og nyrernes filtra-tionsfunktion. Desuden kan man begynde at kun-ne overføre teoretisk viden til kliniske sammenhænge.

2x45 minutter

+ forberedelse




Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.4 - Førstehjælp og præhospitalsbehandling / First Aid 2 ECTS kursusmodul


Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren.

Mette Dencker Johansen, [email protected], Institut for medicin og sundhedsteknologi

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk.

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden

Redegøre for principperne for konstatering af respirationsstop og hjertestop

Redegøre for den akutte behandling for at sikre frie luftveje og kunstigt åndedræt



Side 40 af 48

Kunne redegøre for den akutte behandling ved hjertemassage

Redegøre for principperne for farmakologisk behandling af truende respirationsstop og egentligt hjertestop

Kende til den videre farmakologiske behandling af patienten efter genoplivning efter hjertestop

Kende til de etiske overvejelser i forbindelse med genoplivning efter hjertestop Færdigheder

Selvstændigt etablere frie luftveje, udføre kunstigt åndedræt og hjertemassage på fantom Kompetencer

Yde førstehjælp til tilskadekomne

Kunne prioritere indsatsen ved flere tilskadekomne

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed.

I forbindelse med kliniske ophold på sygehus samt generelt i forbindelse med at læse medicin/medicin med

industriel specialisering forventes det at studerende kan yde basal førstehjælp. Hensigten med kurset er at give

den studerende et teoretisk og praktisk kendskab til basal livreddende førstehjælp, så de bliver i stand til at

holde liv i/genoplive personer i de vigtige minutter efter en ulykken er sket, eller pludselig sygdom/komplikation

er opstået, indtil en læge eller redningsmandskab overtager ansvaret.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset afholdes som en forelæsning (2x45 minutter) og en praksissession der kombinerer teori og øvelser (1x4 timer) i små hold (6 studerende). Til både forelæsning og praksissession er der forberedelse, ca. 30 timer. No-te: det passer dårligt med ECTS-belastningen, som er 2 ECTS.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning.

Studerende på 1. semester Medicin/Medicin med Industriel Specialisering (samt studerende på 3. semester

Medicin/Medicin med Industriel Specialisering som ikke har godkendelse af kurset fra 1. semester (fx ved syg-

dom).

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen.


Forelæsning

Praksissession

Aktivitet - type og titel

Planlagt undervi-ser*

Læringsmål fra studie-ordning

Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug

Forelæsning i

førstehjælp

Underviser fra Klinisk

institut

Redegøre for princip-perne for farmakologisk behandling af truende-respirationsstop og egentligt hjertestop

Nævne lægemidler der typisk anvendes ved truende respirationsstop og hjertestop

Beskrive typisk admini-

2x45 minutter +

forberedelse og

efterbehandling

Side 41 af 48

Kende til den videre farmakologiske behand-ling af patienten efter genoplivning

efter hjertestop

Kende til de etiske overvejelser i forbindel-se med genoplivning efter hjertestop

Kunne prioritere indsat-sen ved flere tilskade-komne

strationsvej, virknings-mekanisme og bivirknin-ger for lægemidler, der anvendes ved truende respirationsstop og hjer-testop

Nævne lægemidler der typisk anvendes efter genoplivning

Beskrive administrati-onsvej, virkningsmeka-nisme og bivirkninger for lægemidler, der anven-des efter genoplivning

Nævne de lovgivnings-mæssige forhold vedr. genoplivning efter hjer-testop

Nævne principperne for prioritering af indsatsen ved flere tilskadekomne

Praksissession Studenterundervisere Redegøre for princip-perne for konstatering af respirationsstop og hjer-testop

Redegøre for den akutte behandling for at sikre frie luftveje og kun-stigt åndedræt

Kunne redegøre for den akutte behandling ved hjertemassage

Selvstændigt etablere frie luftveje, udføre kun-stigt åndedræt og hjer-temassage på fantom

Yde førstehjælp til til-skadekomne

Kan nævne den anato-miske og fysiologiske baggrund for principper-ne for konstatering af respirationsstop og hjer-testop

Kan beskrive anvendel-sen af principperne for konstatering af respirati-onsstop og hjertestop

Kan anvende princip-perne for konstatering af respirationsstop og hjer-testop

Kan redegøre for proce-dure, teknik og observa-tionsområder i forbindel-se med sikring af frie luftveje

Kan redegøre for proce-dure, teknik og observa-tions-områder i forbin-delse med kunstigt ån-dedræt

Kan redegøre for proce-dure, teknik og observa-tionsområder i forbindel-se med hjertemassage

Kender og kan bruge den relevante anatomi og fysiologi som bag-grund for udførelse af den korrekte første-hjælp,

Kan anvende de forskel-lige førstehjælpsmæssi-ge håndgreb

Kender og kan forholde sig til årsag, virkning og symptomer i forbindelse med livreddende første-hjælp.Kan udføre den trinvise førstehjælp inkl. lejring, standsning af livstruende blødninger, samt hjerte–/lunge– redning til børn og voks-ne.

4 timer + forbe-

redelse og ef-

terbehandling

Side 42 af 48

Kan udføre nødflytning, lejring og shock-forebyggelse

Kan anvende ventilati-onsmaske og ventilati-onspose samt hjertestar-ter.

Kan vurdere og igang-sætte den nødvendige førstehjælp i de første vigtige minutter efter ulykken er sket/pludselig sygdom/komplikation er opstået.




Modultitel, ECTS-angivelse Modul 1.5 - Introduktion til kommunikation og samarbejde / Communication and Management 2 ECTS kursusmodul


Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren

Mette Dencker Johansen, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Eksamensansvarlig: Diana Stentoft, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Kursusmodulet foregår på dansk.

Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienæv-nets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer:




Side 43 af 48

Viden Kommunikation

Beskrive hvorledes ”help-seeking behaviour” kan påvirkes

Beskrive hvad der menes med patient-centreret behandling

Demonstrere viden om læge-patient fortrolighed Samarbejde, læring og styring

Gøre rede for metoder til styring af samarbejde

Gøre rede for læringsteorier Ressourcemanagement

Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for sundhedsvæsenet og på hvilken måde de samar-bejder

Have viden om professionelle standarder for læger og medicinstuderende

Have viden om regulatoriske instanser så som sundhedsstyrelsen, embedslægen og lægemiddelstyrelsen Videnskabsteori og etik

Forklare forskellige etiske teorier og vise en basal forståelse for etisk refleksion Færdigheder

Kunne samarbejde med andre om læring

Kunne reflektere over egen læring

Vælge, beskrive og forstå forskellige metoder til videnstilegnelse Kompetencer

Efter dette modul vil den studerende kunne deltage aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflektere over læring

Kunne begrunde valget af samarbejds- og læringsmetoder

Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset ruster studerende til at agere kompetent i studierne gennem viden og erfaring med læring og læringsstrategier etc. og til at interagere med andre interessenter – patienter, læger, organisationer. Som studerende skal man arbejde med både læring og interaktion hele vejen gennem studiet, og kurset her vil være udgangspunktet for det senere arbejde. I figuren nedenfor ses sammenhængen mellem studerendes behov for at lære om kommunikation og samar-bejde og emner i kurset.

Kurset er organiseret med en række forelæsninger, hvoraf der til nogle er knyttet øvelser/diskussionsopgaver i

Side 44 af 48

grupper, som fungerer som oplæg til studiesalsøvelsen og modulopgaven. Diskussionsøvelsernes formål er at give studiegrupperen anledning til at diskutere og reflektere over aspekter af deres arbejde med at sikre bedst muligt læringsudbytte gennem samarbejde og vidensdeling. Kursets eksamineres gennem en individuel læringsportfolio som med udgangspunkt i kursets faglige og teoreti-ske elementer indeholder refleksioner om læring, kommunikation og samarbejde som både ny og erfaren stu-derende. Modul 1.5 giver grundlæggende redskaber til at arbejde med cases og læring af konkret stof i modul 1.1, 1.2 og 1.3, idet forløbet af modul 1.5 er koordineret med de tre case-moduler, og især mellem modul 1.5 og 1.1 er der udbredte tiltag for at sikre integrationen og synergien, fx med øvelser i modul 1.5 med udgangspunkt i lærings-erfaringerne fra modul 1.1 casearbejde og øvelser i modul 1.1 om læringsstile som introduceres i modul 1.5. Yderligere giver modul 1.5 en del af forudsætningerne for at kunne kommunikere med patienter i modul 1.3.

Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modulet er 2 ECTS, men noget undervisning understøtter succesfuldt udbytte af modulerne 1.1 og 1.3: 1.1 mht. at opnå kompetencer til at arbejde med problembaserede cases og opstart af samarbejde om læring og vi-denshåndtering, og 1.3 mht. kommunikation med patienter. Omfanget af aktiviteterne er derfor større end hvad der måske sædvanligvis forventes i 2 ECTS kurser. Der afholdes 25x45 minutters forelæsninger. 11 af disse 25 forelæsningslektioner (fordelt på 5 kursusgange) involverer øvelser med studenterdialog undervejs og fokuserer på aspekter af læring, videnshåndtering og samarbejde til støtte for studieordningens mål for færdigheder og kompetencer i modulet. 4 udvalgte kursus-gange efterfølges af øvelser/diskussionsopgaver efter; øvelserne/diskussionsopgaverne er skemalagt til i alt 8 timer, og modulopgaven er en del af disse øvelser/diskussionsopgaver (modulopgaven skal afleveres som to delopgaver). Der afholdes to seminarer på 90 hhv. 60 minutter (i hold på ca. 40 studerende) som opfølgning på modulopgaven (et seminar pr. delopgave), samt et erfaringsopsamlingsseminar på 4x45 minutter (i hold på ca. 50 studerende) med opfølgning på erfaringerne med læring og samarbejde i første del af semesteret Øvelser/diskussionsopgaver, opfølgningsseminarer samt erfaringsopsamlingsseminar udgør første del af ar-bejdet med den individuelle læringsportfolio. Yderligere afholdes en skemalagt samtale med casevejlederen (10 minutter + forberedelse og efterbehand-ling). Arbejdet med læringsportfolio/eksamens forventes at andrage 15 timer. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som forberedelse til forelæsninger samt de studerendes egen opfølgning på øvelser, som forventes at andrage ca. 12 timer.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Studerende på 1. semester Medicin/Medicin med Industriel Specialisering.

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ingen forudsætninger jvf. studieordningen. Det er dog en forudsætning at der tidligere eller samtidig med kurset er fulgt casemoduler. Modulaktiviteter (kursusgange med videre)

Modulets aktiviteter hører til forskellige ”søjler” svarende til emner fra figuren ovenfor.

Obligatoriske aktiviteter: Udarbejdelse og aflevering af forberedelse til casevejledersamtale

Samtale med casevejleder (10 minutter) Deltagelse i erfaringsopsamlingsseminar

Side 45 af 48

Udarbejdelse af modulopgave (bestående af to delopgaver, som tager udgangspunkt i dele af øvelser-ne/diskussionsopgaverne i forbindelse med de fire forelæsninger Læring og PBL, Samarbejde, kom-munikation, konflikt, Refleksion og erfaring i teori og praksis samt Læringsressourcer, vidensdeling og formidling. Opgaven udarbejdes i studiegrupperne i forbindelse med den skemalagte tid til øvel-ser/diskussionsopgaver og afleveres til underviseren i disse forelæsninger, som bedømmer dem. Der følges op på modulopgaverne til til separate seminarer, som ikke er obligatoriske).

Deltagelse i forelæsningen Basal patientkommunikation.

Aktiviteter: Forelæsninger markeret med * afholdes som forelæsninger med indlagte øvelser med studenterdialog og med de sidste 20 minutter til rådighed for individuelle eller gruppevise spørgsmål.

Aktivitet - type og titel

Planlagt underviser*

Læringsmål fra studie-ordning

Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug

Forelæsning – intro

til modul 1.5

Mette Den-

cker Johan-

sen

Ingen Ingen 45 min

Forelæsning – intro

til casearbejde

Mette Den-

cker Johan-

sen

Efter dette modul vil den studerende kunne delta-ge aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt re-flektere over læringspro-cessen

Kan opsummere trinnene i AAUs casearbejdsform

Kan opsummere roller i AAUs casearbejdsform

45 min

Forelæsning –

opfølgning på case-

arbejde

Diana Sten-

toft

Efter dette modul vil den studerende kunne delta-ge aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt re-flektere over læringspro-cessen

Kan beskrive trinnene til case-start inkl. deres funktion og re-lation

Forstår betydningen af case for tilrettelæggelse af egen læ-ring

45 min

*Forelæsning med

dialogøvelser og

efterfølgende øvel-

ser/diskussions-

opgaver (gruppear-

bejde) – Læring og

PBL

Diana Sten-

toft

Gøre rede for læringste-orier



Kan beskrive teorierne bag Problembaseret læring og an-vendelse af case

Kan arbejde med egen læring og læringsstil

Kan indtænke peer learning i case og studiegrupper

Kender til læringsportfolio og obligatoriske elementer i mo-dul 1.5

90 min + forbe-

redelse og 120

min. gruppear-

bejde

Forelæsning –

sundhedsvæsenets

organisering

Christian

Nøhr

Demonstrere overblik over de forskellige aktø-rer inden for sundheds-væsenet og på hvilken måde de samarbejder

kunne definere primær og se-kundær sektor i sundhedsvæ-senet og kort beskrive deres roller og ansvar

kunne identificere og beskrive de væsentligste aktører og ressourcestrømme i det dan-ske sundhedsvæsen

kunne beskrive henvisningssy-stemets formål og funktion i det danske sundhedsvæsen

45 min

Forelæsning – help-

seeking behavior

Anna Marie

Høstgaard


Forklare begreberne help-seeking behavior og egenom-sorg og forskellen mellem dem.

Have forståelse for den sam-fundsmæssige opfattelse af begrebet egenomsorg

Forklare hvilke parametre, der

påvirker et individs help-

seeking behavior især hos ik-

ke-kronikere

Forklare hvordan hensigts-

mæssig help-seeking behavior

45 min + forbe-

redelse og

efterbehandling

Side 46 af 48

kan understøttes via sund-

hedsvæsenets strukturelle til-

tag samt læge-patient-

kommunikation.

Forelæsning –

sygdom og lidelse

Anna Marie

Høstgaard


At have forståelse for forskel

på begreberne disease/Illness

sygdom/lidelse

At kunne beskrive forskellige

sygdomsmodeller, og hvordan

sygdom og lidelse anskues

herfra.

At kunne forklare betydningen

af sygdom og lidelse for en

konkret sygdom.

45 min + forbe-

redelse og

efterbehandling

*Forelæsning med

dialogøvelser og


ser/diskussions-

opgaver (gruppear-

bejde) – Samarbej-

de, kommunikation,

konflikt

Diana Sten-

toft




Kunne begrunde valget af samarbejds- og læ-ringsmetoder

Viden om redskaber og strate-gier til arbejde med samarbej-de, kommunikation og konflikt

Færdigheder til at anvende de præsenterede redskaber i ca-se- og studiegrupper

Færdigheder til at kunne re-flektere over og evt. ændre på forhold omkring samarbejde og kommunikation i studiegrup-perne

90 min + for-

beredelse og

120 min. grup-

pearbejde

Samtale med case-

vejleder

Casevejle-

derne

Efter dette modul vil den studerende kunne delta-ge aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt re-flektere over læringspro-cesser


Færdigheder til at anvende de præsenterede redskaber i ca-se- og studiegrupper

Færdigheder til at kunne re-flektere over og evt. ændre på forhold omkring samarbejde og kommunikation i studiegrup-perne

Kan arbejde med egen læring og læringsstil

Kan indtænke peer learning i case og studiegrupper

10 minutter +

forberedelse

Forelæsning – etik Patrik

Kjærsdam

Forklare forskellige eti-ske teorier og vise en basal forståelse for etisk refleksion

Viden om grundlæggende begreber inden for området etik

Kendskab til de vigtigste posi-tioner i den normative etik, herunder pligtetik og konse-kvensetik

Evne til at anvende etiske teo-rier i analyse og diskussion af praktiske problemer

90 min + forbe-

redelse og

efterbehandling

Opfølgende semi-

nar om modulopga-

ve del 1

Diana Sten-

toft



Kan identificere udfordringer omkring læring og samarbejde.

Kan knytte praksis i studie-gruppen til fagets teoretiske og faglige elementer.

90 min + forbe-

redelse og

efterbehandling

Seminar – erfa-

ringsopsamling fra

casearbejde

Diana Sten-

toft



Vælge, beskrive og for-stå forskellige metoder til videnstilegnelse.

Efter dette modul vil den studerende kunne delta-ge aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt reflektere over lærings

Kunne begrunde valget af samarbejds- og læ-

Kan redegøre for tilrettelæg-gelse af læring og samarbejde i studiegruppen.

Kan identificere udfordringer i relation til læring og samarbej-de i studiegruppen.

Kan give grundlæggende for-slag til ændringer og forbed-ringer til støtte for gruppens læring og samarbejde omkring cases.

4x45 minutter

+ forberedelse

Side 47 af 48

ringsmetoder

Forelæsning –

basal patientkom-

munikation

Gitte Nielsen Beskrive hvad der me-nes med patient-centreret behandling

At etablere nogle grundregler for kommunikation

At definere forudsætningerne for en god konsultation.

At identificere grundlæggende elementer i en god kommuni-kation

90 min + forbe-

redelse og

efterbehandling

Forelæsning –

kommunikationsteo-

ri

Annegrethe

Nielsen

Beskrive hvad der me-nes med patient-centreret behandling

Forstå forskellen på professio-nel og ikke-professionel kom-munikation

Kende til karakteristika ved og funktion af patientsamtalens forskellige elementer jvf. Cal-gary-Cambridge-guiden (forbe-redelse, etablering af kontakt, afklaring af dagsorden for samtalen etc.)

Forstå og eksemplificere (med simple eksempler) kommuni-kative færdigheder der kan bruges til at indlede og styre samtalen

Forstå og eksemplificere (med simple eksempler) af kommu-nikative færdigheder der kan bruges til indsamling af infor-mationer fra patienten

Opnå erfaring med at genken-de færdigheder og gøre analy-sen til genstand for feedback

4x45 min +

forberedelse

og efterbe-

handling

*Forelæsning med

dialogøvelser og


ser/diskussions-

opgaver (gruppear-

bejde) – Refleksion

og erfaring i teori og

praksis

Diana Sten-

toft


Efter dette modul vil den studerende kunne delta-ge aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt re-flektere over læringspro-cesser

Kende til sammenhænge mel-lem refleksion og læring samt forskellige måder hvorpå re-fleksion kan struktureres

Kunne foretage individuel og kollektiv refleksion over fagligt stof såvel som læreprocesser

Bruge refleksion som redskab i studie- og arbejdsliv

90 min + forbe-

redelse og 120

min. gruppear-

bejde

*Forelæsning med

dialogøvelser og


ser/diskussions-

opgaver (gruppear-

bejde) – lærings-

ressourcer, videns-

deling og formidling

Diana Sten-

toft


Vælge, beskrive og for-stå forskellige metoder til videnstilegnelse

efter dette modul vil den studerende kunne delta-ge aktivt i case baseret PBL arbejde og aktivt re-flektere over læringspro-cesser


Kan forklare sammenhængen mellem refleksion og lærings-udbytte – også i studiegrup-pen.

90 min + forbe-

redelse og

gruppearbejde

Forelæsning –

professionelt arbej-

de og regulatoriske

instanser

Henrik Bøg-

gild

Have viden om professi-onelle standarder for læ-ger og medicinstuderen-de

Have viden om regulato-riske instanser så som sundhedsstyrelsen, em-bedslægen og lægemid-delstyrelsen

Skal have viden om rammerne for sundhedspersoners virke, herunder betydning af autori-sation og lægeløfte samt eti-ske regler i kommunikationen og samarbejdet mellem sund-hedsvæsenet og dets leveran-dører af udstyr, medicin etc, herunder betydningen af sam-fundets overordnede udvik-lingstendenser på lovgivning og regler.

45 min + forbe-

redelse og

efterbehandling

Side 48 af 48

Skal have viden om lægers forbeholdte virksomhed

Skal have viden om den lov-mæssige regulering af sund-hedsvæsenet og dets leveran-dører

Skal have viden om sund-hedsvæsenets struktur

Skal have viden om tilsynet med institutioner, leverandører og autoriserede sundhedsper-soner

Forelæsning –

fortrolighed og

patientcentreret

behandling

Søren Hag-

strøm og

Mette Laurit-

zen

Beskrive hvad der me-nes med patient-centreret behandling

Demonstrere viden om læge-patient fortrolighed

Kan beskrive konkrete tiltag,

lægen kan gøre for at behand-

le/arbejde patient-centreret

Kan beskrive fordelene ved

patient-centreret behand-

ling/arbejde

Kan beskrive begrebet tavs-

hedspligt

Kan give eksempler på hvor-

dan læge-patient-fortrolighed

kan opretholdes i forskellige

situationer

45 min + forbe-

redelse og

efterbehandling

Seminar som op-

følgning på modul-

opgave del 2

Diana Sten-

toft

Kan redegøre for grup-pens arbejde med tileg-nelse, håndtering og de-ling af viden.

Kan tilrettelægge læring i gruppen med afsæt i be-greber om refleksion og læring.

Vælge, beskrive og forstå for-skellige metoder til videnstil-egnelse

Reflektere over egen læring

60 min + forbe-

redelse og

efterbehandling




Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · Biokemi (struktur af makromolekyler...

Documents

Transcript of Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet · Biokemi (struktur af makromolekyler...