Semesterbeskrivelse for 8. semester i Kommunikation ved Aalborg Universitet, København

Semesterbeskrivelse

Oplysninger om semesteret Skole: CAT Studienævn: Humanistisk Informatik Studieordning: Kandidat 2013

Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den ”temaramme”, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bi-drag til den faglige progression. På semestret arbejdes der med vurdering og varetagelse af professionelle kommunikationsindsatser, hvor forandringsprocesser og intervention er i centrum. Gennem projektmodul og studiefag giver semestret indsigt og kompetence i analytiske, strategiske, dialogiske og kreative processer i forbindelse med forandring af og via kommunikation. Semestret giver indsigt i udfordringer ved og muligheder for at anvende interpersonel-le/situerede, organisationskommunikative og mediemæssige fagligheder i intervention, design, planlægning og udvikling af kommunikation i, til og fra private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund. De medie-mæssige fagligheder retter sig både mod traditionelle massemedier og mod nye digitale, sociale og dialogiske medier samt materialiteter. Semestret lægger vægt på refleksion over den rolle kommunikation spiller i lokale, nationale og internationale forandringsprocesser i forhold til individer, kommunikative praksisser og organisati-oner med henblik på at kunne agere professionelt, strategisk, kreativt, tværfagligt, bæredygtigt og etisk ansvar-ligt i kommunikationsfeltet. Der skal ske en formidling af projektets resultater til ikke-fagfæller.

Semestret er således foldet over fire pinde, som gennemgående tages i betragtning i semestrets projektmodul og studiefag (valgfagene er ikke underlagt samme fokus). De er:

Forandring af og via kommunikation

Anvendelse af fagligheder

Refleksion over kommunikationens rolle

Formidling til ikke-fagfæller Forandring af og via kommunikation skal altså forstås således at professionelle kommunikationsindsatser både er i forandring – eksempelvis gennem teknologiske udviklinger, videnskabelige opdagelser, eller fysiske og praktiske begivenheder, som ændrer (skaber eller nedlægger) muligheder for kommunikation – og skaber for-andringer i det omgivende sociale, organisatoriske og politiske samfund. Anvendelse af fagligheder giver sig udtryk i et fokus på, hvordan kommunikationsstrategier og –teorier kan bruges i konkrete kommunikative praksisser og indsatser. Samtidig bliver der reflekteret over disse anvendelser og hvilken rolle kommunikation såvel som kommunikatø-ren eller forskeren i kommunikation spiller i den kommunikative forandringssituation. Det er ikke alene nød-vendigt at kende den praktiske mekanik bag kommunikationsteori og –videnskabens virke, man skal tillige kunne reflektere og forstå hvilket forhold man som forsker i kommunikation eller som kommunikatør indgår i. Sidst, men ikke mindst, giver semestret mulighed for at indgå i dialog med ikke-fagfæller. Gennem projekt- og studiefagsmodulerne lægges der vægt på en inkorporering af professionelle sparringspartnere. I forhold til 7. semester understreger 8. semester dermed yderligere den professionelle og analytiske forståelse

af kommunikation, men med et specifikt fokus på den praktiske, anvendelsesrettede dimension, som den kommer til udtryk i forandring af og gennem kommunikation.

Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfag-lige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Semestret indeholder et projektmodul, 4 studiefagsmoduler og 5 valgfagsmoduler. Derudover indeholder se-mestret et 8-ugers forløb med projektarbejde. Projektmodulet kører over 5 uger, hvorefter det afløses af en parallelløb med studiefag og valgfag de næste 4 uger, som afsluttes med en tre-dages skriftlig eksamen. Både projektmodul og studiefag har fokus på anvendelser af fagligheder og har derfor flere gæsteforelæsere fra professionerne, ekskursioner og øvelser indbygget (se under modulerne). Sidste del af semestret bruges til projektarbejde, som afløses ved mundtlig eksamen med udgangspunkt i de studerendes projekt.

Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Ankerlærer: Bolette Blaagaard Studiesekretær: Uni Byrgesen

Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul)

Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode

Forandring og intervention gennem kommunikation (Change and intervention via communication)

20 ECTS

Aktivitetskode (?)

Placering 8. Semester Studienævn (eller valgfag eller lign.): Humanistisk Informatik

Modulansvarlig Bolette Blaagaard

Type og sprog Projektmodul Sprog: dansk

Mål

Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til hvad den studerende skal lære i forbindelse med modu-let. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer.

I tilknytning til modulet udbydes der undervisning inden for følgende områder:

centrale kommunikative forandringsformer som markedsføring, branding, offentlig meningsdannelse, kon-ceptudvikling, formidling, involvering, proceskonsultation og organisationsintervention

persuasion og inddragelse af individer som brugere, forbrugere, borgere og medarbejdere samt de kom-munikative og forståelsesmæssige mikroprocesser, der betinger persuasion og inddragelse

brugere i participatoriske roller – som aktive kommunikatører, forbrugere og medproducenter

forandringsprocesser og meningsdannelse og disses materielle realisering i private virksomheder og of-fentlige institutioner og civilsamfundsorganiseringer

undersøgelsesmetoder til evaluering og dokumentation af kommunikationsindsatser

forandring af og intervention i organisationer, det være sig i et internt, eksternt eller integreret perspektiv

fagrelateret videnskabsteori og fagets metode. I forbindelse med det problemorienterede projektarbejde tilbydes der faglig vejledning.

Den studerende skal gennem modulet opnå

Viden om:

videnskabsteori, teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende professionelle kommunikative indsatser af interpersonelt/situeret, organisatorisk og/eller mediemæssig karakter i priva-te virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfundsorganiseringer

teori og metode på højeste internationale niveau vedrørende vurdering, evaluering og dokumentation af kommunikationsindsatser

forandringsprocesser, meningsdannelse og materielle realiseringer i private virksomheder, offentlige insti-tutioner og civilsamfundsorganiseringer

udfordringer og muligheder ved at agere professionelt, strategisk, kreativt, bæredygtigt og etisk ansvarligt i forbindelse med professionelle kommunikationsindsatser. Færdigheder i:

at analysere og vurdere forskellige professionelle kommunikationsindsatser i forhold til private virksom-heder, offentlige institutioner og civilsamfund

at evaluere og/eller dokumentere effekter af forskellige kommunikationsindsatser

at forstå og kritiske reflektere over egen rolle i konkrete professionelle og tværfaglige kommunikationsind-satser

at facilitere kommunikationspraksisser, der fremmer kreative og dannelsesmæssige forandringsprocesser.

Kompetencer til:

at arbejde problemorienteret med det kommunikationsfaglige område i forhold til forandring og intervention gennem kommunikation

at anvende videnskabelige teorier, metoder og redskaber i forbindelse med såvel analyse af som gennem-førelse af kommunikationsindsatser

at begrunde, udvælge, tilrettelægge, gennemføre og evaluere kommunikationsindsatser i forhold til private virksomheder, offentlige institutioner og civilsamfund

at forholde sig til etiske og socio-kulturelle problemstillinger i forbindelse med kommunikative indsatser

selvstændigt at indgå i og lede fagligt og tværfagligt samarbejde omkring professionelle kommunikations-indsatser, herunder kompetence til at formidle sin viden til andre faggrupper eller lægfolk.

Fagindhold og begrundelse Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I forlængelse af semesterbeskrivelsen generelt arbejder projektmodulet ligeledes med de fire pinde:

Forandring af og via kommunikation

Anvendelse af fagligheder

Refleksion over kommunikationens rolle

Formidling til ikke-fagfæller Derudover er projektmodulet opdelt i tre faglige retninger indenfor forandringskommunikation: ”Forandringer og kommunikation i organisationer” (ansvarlige: Frederikke Winther og Anne Hatting), ”Forandringer og kommuni-kation med fokus på politisk kommunikation” (ansvarlige: Camilla Dindler, Mette Marie Roslyng og Bolette Blaagaard), og ”Forandringer og kommunikation med fokus på oplevelser og æstetik” (ansvarlige: Peter Alling-ham og Gorm Larsen). I det efterfølgende beskrives de tre fagligheder: ”Forandringer og kommunikation i organisationer” På kurset præsenteres et flersidigt og nuanceret blik på 1. kultur- og organisationsbegrebet som omdrejningspunkt og kontekst for forandring, 2. forskerens rolle og posi-

tion som forsker, rådgiver og/eller forandringsagent i relation til organisatoriske processer og praksisser, og endelig 3. forskning som forandring gennem aktionsforskning.

Kurset inddeles i et teoretisk og et praktisk forløb. Det sidste med afsæt i en konkret case om en specifik, igangværende interventions- og forandringsproces iværksat af Københavns Kommune.

Udover at give metodiske og analytiske teoretiske redskaber med relevans for semestrets projektopgave, peger denne del af projektmodulet også fremad mod næste semesters praktikophold, hvor de studerende skal indgå i virksomheder på lige fod med kolleger og samtidig evne at etablere, og fastholde, en kritisk, teoretisk distance til det oplevede og sig selv i konteksten for at skabe rum for videnskabelig refleksion og analyse uafhængigt af virksomheden.

”Forandringer og kommunikation med fokus på politisk kommunikation” udgøres af 3x2 forelæsninger med overskriften Det journalistiske interview. De studerende vil arbejde med temaet om det politiske, journalistiske interview ud fra en praktisk-analytisk, en kulturel-historisk, og en magt-analytisk vinkel. I anden uge af ”Foran-dringer og kommunikation med fokus på politisk kommunikation” arrangeres en workshop om analyse af jour-nalistisk interview med deltagelse af praktisk journalistisk presseperson. De studerende arbejder her med kon-krete interview med baggrund i pressepersons interessefelt og efter oplæg af denne, som introducerer konkrete praktiske dilemmaer i arbejdet med politisk interview og kommunikation.

I ”Forandringer og kommunikation med fokus på oplevelser og æstetik” indgår 2x4 undervisningsgange, som belyser de foregående temaer ud fra teorier om oplevelsesdesign og som tilføjer den æstetiske dimension i forandringsprocesser.

Omfang og forventning Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. K-timer: 40 konfrontationstimer (K) pr. studerende. Projektmodulet er opdelt i tre blokke.

1: Forandringer og kommunikation i organisationer (ca. 15-16 K timer)

2: Forandringer og kommunikation med fokus på politisk kommunikation (ca. 15-16 K timer)

3: Forandringer og kommunikation med fokus på oplevelser og æstetik (ca. 8 K timer)

Derudover: Intro og outro (ca. 2 timer)

Af de 40 K-timer er cirka 20 afsat til større praktiske interventioner, såsom dataindsamling, analyser og profes-sionelle indslag. Øvelser i at kommunikere til ikke-fagfæller indgår i modulets undervisning. Det antages, at de studerende bruger minimum 4 timer til forberedelse per K-time, dvs. 160 timer for hele mo-dulet. Derudover forventes de studerende at lægge 350 timers arbejde over 8 uger i projektarbejde. Dermed udgør modulet (40K+160+350) 550 timers arbejde.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Studerende på 8 semester Kommunikation

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. 7 semester på Kommunikation eller tilsvarende

Modulaktiviteter (kursusgange med videre) For hver undervisningsaktivitet (eksempelvis kursusgange, workshops med videre) angives:

Undervisningens karakter (forelæsning, workshop, laboratoriearbejde, studietur etc.)

Undervisningsaktivitetens titel og nummer (i nævnte rækkefølge) samt eventuelt kortfattet beskrivelse af aktiviteten (kursusmanchet)

dato for afvikling

Underviser(e)

angivelse af anvendt og anbefalet litteratur

slides og øvrige ressourcer Visse af ovennævnte punkter kan efter studienævnets afgørelse udelades.

Omfang og forventning: ”Forandringer og kommunikation i organisationer”

Kurset forløber over 2 uger og er inddelt i et undervisningsforløb (3 kursusgange) og et øvelsesforløb (2 work-shops og 1 konference). Undervisningsformen består af en kombination af forelæsninger, øvelser og diskussi-on samt udførelse og fremlæggelse af et mindre projektarbejde. I den første uge læses 8-12 teoretiske tekster, i den anden uge arbejdes selvstændigt med udarbejdelse af posters i grupper på grundlag af kursusteorien.

Modulaktiviteter:

FO1: Kultur, kommunikation og organisation v/Anne Hatting (3 lektioner)

Manchet: forståelse og vurdering af organisatorisk praksis som kultur og kommunikation. Diskussion af kultur-begreber som materielle, hvor der sætte fokus på relationer mellem individer og ting (som fx kommunikations-produkter). Introduktion til forståelse af kommunikation som Co-construction og performativ. pragmatisk tilgang til vidensbegrebet, hvor viden betragtes som indlejret i praksis, snarere end i individer. Forståelse af organisa-tion som processer, som konfigurering af transaktioner. Et blik på forandring i organisationer inspireret af ANT, hvor en italesat forandring, kan betragtes som en aktør, der er bygget op over tid og til stadighed får ny form gennem relationer med andre aktører.

Litteratur: Taylor (2011), Castor & Cooren (2006), Latour (1986), Miller (2011),

Supplerende litteratur: Fenwick & Edwards (2010). Hatch (2006)

FO2: Forsker i forandring v/Frederikke Winther (3 lektioner)

Manchet: Et kritisk blik på egen oplevelse og påvirkning som forsker og/eller forandringsaktør i felten. Refleksi-on over betydningen af forskers tilstedeværelse og fortolkningsoptik, herunder roller, rammer og relationers indflydelse på de observationer, forskeren kan gøre sig, og i sidste ende det datamateriale, der indsamles. Hensigten er at rette et kritisk (selv)reflekteret blik på betydningen af observatørens egen rolle og position un-der studier af organisationers praksisser. At opnå en dybere erkendelse af de faglige, etiske og sociale udfor-dringer og ansvarsområder, rollen som forsker indebærer. Ikke mindst, hvis forskningen forventes at føre til faglige vurderinger og/eller anbefalinger om intervention med konsekvens for organisationens sociale og kom-munikative praksisser.

Litteratur:

Lorimer, Francine: ”Forståelse. Et socialt forhold” kap. 3 i Hastrup: Viden om verden, 2004, s. 53-69

Warming, Hanne: ”Deltagende observation” i Fuglsang, Hagedorn-Rasmussen og Olsen: Teknikker i sam-fundsvidenskaberne, 2007, s. 314-331

Fuglsang, Hagedorn-Rasmussen og Olsen: ”Introduktion” i Fuglsang, Hagedorn-Rasmussen og Olsen: Teknik-ker i samfundsvidenskaberne, 2007, s. 7-27

Kristiansen og Krogstrup: ”Når deltagende observation bliver til data i en forskningsproces”, kap. 3 i Deltagende observation, 1999, s. 70-98

Supplerende litteratur:

Lofland & Lofland: Analyzing Social Settings, 1995

Fuglsang, Hagedorn-Rasmussen og Olsen: Teknikker i samfundsvidenskaberne, 2007, øvrige kapitler

Hastrup, Rubow og Tjørnhøj-Thomsen: Kulturanalyse. Kort fortalt, 2011

FO3: Aktionsforskning: overblik, metoder og dilemmaer v/ Ann Starbæk Bager (4 lektioner)

Manchet: Aktionsforskning repræsenterer et bredt forskningsfelt, der imødekommer tidens trend og diskurser om udviklingsprocesser hvilende på principper om dialog, demokrati og involvering. Aktionsforskning blev først navngivet af Kurt Lewin i 1946. Han beskrev en normativ videnskabelig forskningsmetode, som understreger sammenhængen mellem erkendelse og forandringsprocesser, mellem teori og praksis og et aktivt samspil mel-lem forskere og population om frembringelse af ny viden. Siden har forskningsfeltet forgrenet sig i en mangfol-dighed af retninger med forskellige metodologiske implikationer.

På forelæsningen introducerer jeg jer for et overordnet rids af forskningsfeltet og et udsnit af dets mange for-skellige nicher og deres anvendelses-rettetheder. Herefter zoomer vi ind på den dialogiske tradition, som den særligt er opstået i Skandinavien med fokus på dennes idealer og metoder til at fremme demokratisk og invol-verende udvikling af arbejdslivsdiskurser (fx dialogkonferencen). Denne hviler på et postmoderne og dissen-susbaseret fundament og stræber mod at skabe involverende udvikling på baggrund af medarbejderes ar-bejdserfaringer. Et vigtigt udviklingssigte er at klæde organisationers medarbejdere på til selvstændigt at vare-tage demokratiske udviklingsprocesser på sigt.

Jeg tematiserer hvordan positionen som aktionsforsker adskiller sig fra konsulentpositioner og fra objektiveren-de/distancerende forskeridealer. Derudover skal vi dialoge om den gængse kritik af feltet og dets dilemmaer, og i præsenteres for metoder og teknikker, som aktionsforskeren kan anvende i en stræben mod at opnå kvali-tetsfuld forskning.

Jeg trækker eksempler og erfaringer ind fra tidligere aktionsforskningsprojekter i organisatoriske kontekster og fra mit nuværende ph.d. projekt, hvor jeg arbejder med udvikling af ledelseskommunikative praksisser.

Jeg involverer jer løbende i små refleksionsøvelser og igangsætter afsluttende en øvelse, hvor i får mulighed for at relatere aktionsforskningens idealer til jeres projekttanker/-emner.

Primær litteratur:

Ladkin, D. (2003) Action Research. In Qualitative Research Practice, Giampietia et. Al. (Eds.), London: Sage 2003 pp. 536 - 548

Duus et. Al. (red.)(2012) Aktionsforskning - en grundbog. Samfundslitteratur.

Til forelæsningen læses:

- Kap. 1: Nielsen, K. (2012) Aktionsforskningens historie – på vej til et refleksivt akademisk selskab. s. 19 – 38.

- Kap. 2: Stegeager, N. & Willert, S. (2012) Aktionsforskning som organisationsudviklende praksis. s. 39 – 60

- Kap. 12. Frimann, S. & Bager, A. (2012) Dialogkonferencer. s. 193 – 204

Supplerende litteratur:

Coghlan, D. & Brannick, T (2005) Doing Action Research in Your Own Organization. Sage

Duus et. Al. (red.)(2012) Aktionsforskning - en grundbog. Samfundslitteratur

Gustavsen, B. & Engelstad, P (1986) The Design of Conferences and the Evolving Role of Democratic Dia-logue in Changing Working Life. Human Relations. s. 39 -101

Lewin, K. (1946) Action research and minority problems. I Journal of Social Issues, 2(4). S. 34 - 46.

Nielsen, K (2004) Aktionsforskningens videnskabsteori. I Olsen, P. & Fuglsang, L. (red.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: På tværs af fagkulturer og paradigmer. 2. udg. Frederiksberg. Roskilde Universi-tetsforlag. s. 517 - 544

Pålshaugen, Ø. (2004) How to do things with words. Towards a linguistic turn in action research. I Concepts

and Transformation, 9/2. s. 181 - 203

Reason et. Al (2011) Leadership for sustainability - An action research approach. Greenleaf Publishing

FO-Ø1: Caseintroduktion og instruktion af øvelsesforløb (4 lektioner)

Den case, gruppernes skal arbejde med i de følgende 3 dage, præsenteres, efterfulgt af et oplæg fra aktør fra felten (faglig chef) samt mulighed for spørgsmål og diskussion vedrørende casen. Introduktion af poster-formatet samt opgavekrav.

FO-Ø2: Posterværksted (2 lektioner)

Diskussion og sparring vedr. opgaven med de andre grupper og undervisere.

FO-Ø3: Posterkonference (4 lektioner)

Præsentation og diskussion af posters grupperne imellem samt med undervisere og caseholder.

NB: Ændringer kursuslitteratur kan forekomme. Uv-plan er betinget af, om vi kan få lokaler på de ønskede tids-punkter.

Omfang og forventninger: ”Forandringer og kommunikation med fokus på politisk kommunikation”

Kurset forløber over 2 uger og er inddelt i et undervisningsforløb (3 kursusgange) og et øvelsesforløb (2 work-shopdage med deltagelse af journalistisk chef for Deadline, Heidi Robdrup). Undervisningsformen består af en kombination af forelæsninger, øvelser og diskussion samt udførelse og fremlæggelse af et mindre projektarbej-de.

Modulaktiviteter:

PKF 1: Det journalistiske interview: objektivitetens oprindelse? v/ Bolette Blaagaard (4 lektioner)

Manchet: Undervisningsgangen giver en introduktion til de journalistiske udviklinger interviewet har afsted-kommet i dansk og international journalistik. Undervisningsgangen diskuterer hvilke forandringer journalistikken stod overfor i den 20 århundrede, da interviewet gjorde sit indtog og hvilke betydninger det havde for den jour-nalistik vi kender i dag. Hvad har interviewet betydet for begrebet journalistisk objektivitet? Og hvad har det gjort ved journalisters faglighed? Hvad har det gjort for relationen mellem journalister og læsere/seere/lyttere?

Litteratur:

Tuchman, Gaye (1972) ”Objectivity as strategic ritual. An examination of newsmen’s notion of objectivity”, American Journal of Sociology Vol. 77, No. 4, pp. 660-679

Schudson, Michael (1989) ”The sociology of news making”, Media, Culture & Society, Vol. 11, pp. 263-282

Supplerende litteratur:

Muhlmann, Geraldine (2008) A Political history of journalism, Cambridge: Polity, pp.6-33

Ward, Stephen A.J. (2004) The Invention of journalism ethics, Montreal & Kingston, London, Ithaca: McGill-

Queen’s UP, pp. 214-257

PKF 2: Det politiske interview som ideologisk diskurs v/ Mette Marie Roslyng (4 lektioner)

Manchet: I kurset anvender vi Stuart Halls ideologiske tilgang til medietekster til at analysere det politiske inter-view som en diskursiv begivenhed. Med udgangspunkt i konkrete eksempler fra den offentlige debat arbejder vi med, hvordan interviewer og den interviewede indskriver sig i en politisk og ideologisk diskurs, hvor vi bl.a. er interesserede i at forstå, hvordan politiske diskurser transformeres og transformerer.

Litteratur:

Hall, S (2006): ’The Rediscovery of ’ideology’: Return of the repressed in Media Studies’ in J. Storey (ed), Cul-tural Theory and Popular Culture. A Reader. 3rd Ed. Essex: Pearson Education Limited, pp. 124-155 (uddrag)

Finlayson, A (2001): ’The Problem of the Political Interview’ in Political Quarterly, vol 72 (3), pp. 335-344

Johansson, M (2006): ’Constructing objects of discourse in the broadcast political interview, in Journal of Prac-matics 38, pp. 216-229

PKF 3: Det journalistiske tv-interview: distance og involvering v/ Camilla Dindler (4 lektioner)

Manchet: Med afsæt i et interview med formand for Ytringsfrihedsselskabet Lars Hedegarrd på DR2’s aktuali-tetsprogram Deadline vil denne kursusgang handle om, hvordan man kan analysere interviewet som en særlig slags interaktion mellem to parter. Det er en interaktion mellem en journalist, som skal udfylde en professionel rolle, og en kilde, der som oftest repræsenterer en gruppe af mennesker, et synspunkt eller har et særligt sam-fundsmæssigt ansvar.

Vi skal kigge på, hvordan interviewet er en situation, hvor særlige sproglige mønstre og kropssproglige mønstre gør sig gældende. Særligt fokus i denne kursusgang er journalistens spørgsmål og italesættelse af emner, forhandlinger om hvem der har ordet samt øjenkontakt.

Som afslutning vil jeg præsentere en skabelon til, hvorledes I kan arbejde med selv at tilrettelægge journalisti-ske interviews ud fra de perspektiver, vi har været omkring.

I bedes se Deadline interviewet før undervisningen. Link hertil lægges på Moodle.

Litteratur:

Nielsen, Mie Femø (2001): “Replik til journalistikken. Mikroanalyse af medieinterviewet”, Akademisk Forlag, Viborg. Kapitel 2: Italesættelse af stemmer, pp 29-54.

Heritage, John & Steven Clayman (2010): “Talk in Action. Interactions, Identities, and Institutions”, Wiley-Blackwell, Oxford, pp. 227-244 (Question Design in the News Interview and Beyond)

Ekström, Mats. (2012). Gaze work in political media interviews. Discourse & Communication, 6(3), 249-271. doi: 10.1177/1750481312452200

PK-Ø1: v/ Camilla Dindler, Mette Marie Roslyng og Bolette Blaagaard

De analysecaser, gruppernes skal arbejde med i de følgende 2 dage, præsenteres med mulighed for spørgs-mål og diskussion. Introduktion af poster-formatet samt opgavekrav.

PK-Ø2: v/ Camilla Dindler, Mette Marie Roslyng og Bolette Blaagaard

Oplæg fra presseperson (journalistisk chef for Deadline, Heidi Robdrup) og inkorporering af indlægget og præ-senterede problematikker i analysearbejdet.

Omfang og forventninger: ”Forandringer og kommunikation med fokus på oplevelser og æstetik” Kurset forløber over 1 uge og er inddelt i en kombination af undervisning og øvelsesforløb. Undervisningsfor-men består af en kombination af forelæsninger, øvelser og diskussion samt udførelse og fremlæggelse af et mindre projektarbejde.

Modulaktiviteter:

ÆOF1 Æstetik og forandring – i organisationer: v/ Gorm Larsen Manchet: Den moderne kunst- og æstetikhistorie er på det nærmeste karakteriseret ved to faktorer: På den ene side tradition, på den anden side fornyelse og opbrud fra denne tradition – som manifesterer sig som en per-

formativ begivenhed. Når organisationer skaber forandring via eller understøttet af æstetik er det ofte dette kunstneriske æstetikforhold, der er i spil. Vi skal derfor undersøge dette forhold nærmere – særligt fluxus og situationistbevægelsen – og se på hvordan meget organisationskommunikation og organisationsudvikling gør brug af æstetikforhold og performativitetskoncept. Litteratur: Hendricks, Jon (2008): “Some Notes on Fluxus and Instructions”, in Fluxus Scores and Instructions. The Trans-formative Years. Red. Hendricks, Bech & Farzin. Roskilde: Museet for Samtidskunst. Thrift, Nigel (2004): ”Performance and performativity” in A Companion to Cultural Geography. Red. James Duncan, Nuala Johnson and Richard Schein. Oxford: Blackwell. ÆOF 2 Symbolisme/Det dynamiske perspektiv: Identitet og forandring. v/Peter Allingham Manchet: Organisationer kan forstås som dynamiske fænomener, der bevarer og understøtter en stadig foran-dringstilstand præget af værdier såvel oppe- som nedefra i organisationen. Denne kursusgang sætter i et sym-bolistisk og dynamisk perspektiv fokus på forandring af organisationers identitet gennem æstetiske interaktio-ner i forskellige kommunikative sammenhænge. Litteratur: Hatch, Mary Jo (2012): Organisationer; en meget kort historie. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (uddrag) Hatch, Mary Jo (2001): Organisasjonsteori: moderne, symbolske og postmoderne perspektiver. Oslo: Abstrakt. (uddrag) Morgan, Gareth (2006): Images of Organization. London: Sage publications ltd. Schultz, Majken (2009): Brug dit brand. København: Gyldendal Business. (uddrag) Thyssen, Ole (2003): Æstetisk ledelse. København: Gyldendal. (uddrag). ÆOF3 + ÆOØ1 Æstetik og forandringsprocsser. Branding som blending i praksis. v/Peter Allingham Manchet: Denne kursusgang sættes fokus på forskellige brandingstrategier, der sigter mod eller indebærer organisationel forandring gennem forskellige typer kombination af intern og ekstern kommunikation. Cases: (meddeles). Litteratur: Allingham, Peter (2012): Experiential Strategies for the Survival of Small Cities in Europe. In: Anne Lorentzen and Carsten Jahn Hansen (eds.): The City in the Experience Economy. London and New York: Routledge. Schultz, Majken (2005): Corporate Branding as Organizational Change. In: Majken Schultz/Yun Mi Anto-rini/Fabian F. Csaba (eds.): Corporate Branding – Purpose/People/Process. Copenhagen Business Shool Press. Buhl, Claus (2007): Kreativitet. Danmarks vigtigste råstof. København: Børsens Forlag. Kap. 13. Frandsen, Finn (red.) (2005): Den kommunikerende kommune. København: Børsen. (uddrag) Grant, John (2006): The Brand Innovation Manifesto. Chichester: John Wiley & Sons. (uddrag) ÆOF4 – ÆOØ2 Metaforen som forandringsfigur v/ Gorm Larsen: Manchet: Om noget er metaforer blevet anvendt rammesættende for forandringer som organisationer fostrer, det være sig i krisetider, som når der blot er ”behov” for fornyelse. Vi skal derfor skille skarpt på selve metafor-begrebet og den måde det fungerer kategoriserende på – særligt sådan som det er blevet udfoldet indenfor den kognitive semantik. Vi skal især se på, hvordan metaforen indenfor det politiske liv har været brugt til at signale-rer forandringer, men også indenfor andre felter.. Case: Om ”Yes we can” og fra det røde Socialdemokrati til de bordeaux Socialdemokraterne Litteratur: George Lakoff (2008): “Framing Reality: Privateering”, “Language in the New Enlightenment” in The Political Mind. New York: Penguin. Supplerende litteratur: Allingham, Peter (2012): Experiential Strategies for the Survival of Small Cities in Europe. In: Anne Lorentzen and Carsten Jahn Hansen (eds.): The City in the Experience Economy. London and New York: Routledge.

Buhl, Claus (2007): Kreativitet. Danmarks vigtigste råstof. København: Børsens Forlag. Kap. 13. Frandsen, Finn (red.) (2005): Den kommunikerende kommune. København: Børsen. Grant, John (2006): The Brand Innovation Manifesto. Chichester: John Wiley & Sons. Hatch, Mary Jo (2012): Organisationer; en meget kort historie. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Hatch, Mary Jo (2001): Organisasjonsteori: moderne, symbolske og postmoderne perspektiver. Oslo: Abstrakt. Kjærbeck, Susanne (2004): Historiefortælling i praktisk kommunikation. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Schultz, Majken (2005): Corporate Branding as Organizational Change. In: Majken Schultz/Yun Mi Anto-rini/Fabian F. Csaba (eds.): Corporate Branding – Purpose/People/Process. Copenhagen Business Shool Press. Schultz, Majken (2009): Brug dit brand. København: Gyldendal Business. Steffen, Dagmar (2010): Design Semantics of Innovation. In: Susan Wihma (ed.): Design Semiotics in Use. Helsinki: A” Aalto University School of Art and Design. Thyssen, Ole (2000): Æstetik i organisationer – om organisationers æstetiske profil. In: Frederik Stjernfelt og Ole Thyssen (red.): Æstetisk kommunikation. København: Copenhagen Business School Press. Handelshøj-skolen Forlag, Thyssen, Ole (2003): Æstetisk ledelse. København: Gyldendal. Uddrag kapitel 5 og 7. Venturi, Robert & Denise Scott Brown (2004): Architecture as Sign sans Systems. Cambridge, Massachusetts - London England.

Eksamen En ekstern mundtlig prøve i ”Forandring og intervention via kommunikation” (Change and Intervention via Communication”).

Prøven foregår som en samtale mellem den/de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten/det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation.

Sidetal: Projektrapporten skal minimum være på 15 sider og maximum 20 sider pr. studerende (dog maximum 30 sider ved individuel studerende).

Normeret prøvetid: Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter pr. gruppe til votering og karaktergivning, dog højst i alt to timer ved store grupper, 30 minutter i alt ved individuelle prøver.

Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Ved en mundtlig gruppe-prøve skal den enkelte stude-rende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse.

Omfang: 20 ECTS-Point Projektrapporten og den mundtlige samtale skal demonstrere, at den studerendes opfylder de faglige mål beskrevet ovenfor. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående læringsmål på en fyl-destgørende måde med ingen eller få uvæsentlige mangler. Omprøve afholdes med udgangspunkt i den reviderede projektrapport.

STUDIEFAGSMODULER

Facilitering af organisatoriske læreprocesser / Facilitating organizational learning processes (skal stadig

finjusteres – der mangler et par titler mm) 5 ECTS STADS-kode

Placering 8. Semester, studiefagsmodul Studienævn (eller valgfag eller lign.):

Modulansvarlig Hanne Westh Nicolajsen, øvrige undervisere Alice Juel Jakobsen, Mette Semey og Maria Mathiassen

Type og sprog Angivelse af modulets type: fx Studiefagsmodul, projektmodul eller lign. titel Angivelse af sprog

Mål

Den studerende skal gennem modulet opnå

Viden om:

forskellige måder at facilitere organisatoriske læreprocesser

forskellige måder at involvere deltagerne i læreprocesser

Færdigheder i:

at analysere organisationskommunikative problemstillinger i forbindelse med henblik på facilitering af organi-satoriske læreprocesser

at reflektere over egne kommunikative kompetencer i forbindelse med konsulent og interventionsmetoder

Kompetencer til:

sammen med deltagerne at planlægge og gennemføre kommunikative indsatser med henblik på organisato-risk læring

at facilitere organisatoriske læreprocesser

at reflektere over egen rollehåndtering som facilitator af organisatoriske læreprocesser

Fagindhold og begrundelse I gennem kurset får de studerende forskellige bud på hvorledes organisatoriske læringsprocesser kan facilite-res gennem en række nedslag der sætter fokus på planlægning og gennemførelse af organisatoriske lærings-processer, samt anvendelsen af IKT til at støtte sådanne processer. De studerende vil blive præsenteret for en bred vifte af teorier der giver forskellige forståelser og greb til at gennemføre organisatorisk læring og foran-dring. Der vil desuden blive givet en overordnet forståelse for forskellige teoriretningers blik på det at skabe organisatorisk læring og forandring.

Omfang og forventning De 137 studenterarbejdstimer bruges dels på deltagelse og forberedelse (litteratur) til de 6 workshops af 4 ti-mer, udover et væsentligt litteraturload, vil der være gruppearbejde mellem workshops, som leder hen mod eksamensopgaven. Der arbejdes med stor inddragelse og aktivering af de studerende, med præsentationer og udvikling og afprøvning af læringsdesigns.

Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning.

Dette punkt kan efter studienævnets afgørelse udelades

Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten.

Dette punkt kan efter studienævnets afgørelse udelades

Modulaktiviteter (kursusgange med videre)

1 KURSUSGANG INTRO – TRE PARADIGMER FOR ORGANISATORISK LÆRING

Alice Juel Jacobsen & Hanne Westh Nicolajsen

Kurset introduceres herunder forventet arbejdsindsats og eksamen.

På den første kursusgang introduceres til feltet organisatorisk læring. Feltet præsenteres i tre overordnede perspektiver. Vi åbner døren til hvert perspektiv og sætter fokus på forskellige definitioner af organisatorisk læring som kategoriserer teoriers tilhørsforhold til perspektiverne. Med udgangspunkt i begreberne organisato-risk læring og den lærende organisation udforsker vi nærmere hvad der kan siges at kendetegne en akademisk og/eller en konsulenttilgang til feltet.

Litteratur: Elkjær, Bente (2005), Når læring går på arbejde. Forlaget Samfundslitteratur (Kapitel 1-4, pp 13-57) 44 sider Senge, Peter (1999). Den femte disciplin. Den lærende organisations begreber og praksis. Århus: Forlaget Klim. (side 13-33 og 325-329 (om den lærende organisation) samt 182-204 (om ledelse) 47 sider

2 KURSUSGANG NARRATIVER I ORGANISATORISK FORANDRING

Alice Juel Jacobsen

På denne kursusgang sætter vi fokus på hvordan man kan analysere og arbejde med forandring gennem for-tællinger. Vi udforsker vi det narrative perspektiv, introducerer til centrale begreber og forståelsesrammer i feltet af narrative tilgange og arbejder med at indkredse narrativers muligheder og begrænsninger.

Litteratur: Bruner, Jerome, (2002). The uses of story. In Making Stories – law, literature, life. Harvard University Press

3 KURSUSGANG – PRAKSISLÆRING - KONSULENTENS ROLLE I AT SKABE KOMPETENTE ORGANISATIONER

Mette Semey

Denne workshop har fokus på den læring der sker hele tiden gennem den daglige opgaveløsning.

Hvordan kan den interne konsulent understøtte forandringer med udgangspunkt i det daglige arbejde?

Hvilke muligheder har konsulenten og hvilke dilemmaer dukker op?

Jeg holder oplæg ud fra litteraturen og præsenterer nogle cases, som vi skal arbejde med.

Som forberedelse skal I læse i kursuslitteraturen og tænke over hvordan I selv opfatter begreberne 'læring' og 'forandring', fx:

'Forandring' sker jo hele tiden. Hvilken betydning har det at vi ofte 'begriber' forandring som noget li-neært med en klar begyndelse og afslutning?

På samme måde 'lærer' vi jo hele tiden. Hvad er jeres erfaring med hvad der driver læring? Fx jeres egen læring?

Litteratur:

Wenger, Etienne (2004); Praksisfællesskaber, Hans Reitzels Forlag (s. 13-26 + 65-123)

Shaw, Patricia (2002): Changings Conversations in Organizations, Routledge (1-20)

4. KURSUSGANG: IKT FACILITEREDE LÆRINGSPROCESSER

Hanne Westh Nicolajsen

Det er et velkendt fænomen at teknologi bruges til at facilitere organisatorisk læring og forandring eller i hvert fald indgår som et delelement i mange organisatoriske forandringsprocesser. Vi vil derfor i denne workshop se på hvordan teknologi bruges til at skabe organistorisk læring og hvorfor det ikke bare er så lige til. Med ud-gangspunkt i et kørende forskningsprojekt kigger vi nærmere på hvordan en international organisation med hovedsæde i Danmark har brugt et online idékonkurrence værktøj til at designe og formidle en alternativ inno-vationspraksis i organisationen. Den designede praksis, udfordrer de eksisterende praksisser og forståelser, hvor et væsenligt element er at inddrage en bredere gruppe af medarbejderne i organisationens innovations-processer. Der stilles især skarpt på teknologiens rolle og medarbejdernes rolle og den forhandlingsproces der pågår. Tanken er at bruge begreber som break downs, sensemaking og deltagelse for at forstå den forhand-lings- og tilpasningsprocessen.

Litteratur: Bakker, H., Boersma, K., and Oreel, S. (2006), Creativity (Ideas) Management in Industrial R&D Organizations: A Crea – Political Process Model and an Empirical Illustration of Corus RD&T, Creativity and Innovation Man-agement, 15(3), pp.265 – 276 (10 sider).

Bjelland & Wood (2007). Xxx

Bjørn, P. And Ngwenyama, O. (2009). Virtual team collaboration: building shared meaning, resolving break-downs and creating translucence. Information Systems Journal, vol. 19, issue 3, pp. 1365-2575 (10 pages).

General artikel om IKT og org. læring

5. KURSUSGANG: STRATEGISK AKTIONSLÆRING

Maria Nyborg Matthiesen, Ekstern lektor og cand. mag. i Læring og Forandringsprocesser

Jeg er optaget af at skabe udvikling i organisationer. Som proceskonsulent, underviser og projektleder har jeg fokus på samarbejde i partnerskaber og netværk, det brugercentrerede perspektiv og kreative processer som drivkraft i udviklingsforløb, både i udvikling af læringsdesign og udarbejdelse af konkrete materialer til disse.

Denne kursusgang sætter fokus på erfaringsbaseret læring som kilde til strategi-, ledelses- og medarbejderud-vikling. Aktionslæring er en læringstilgang, som gør medarbejdere og ledelse i stand til at udvikle organisatio-nen gennem handling i praksis.

På denne workshop vil vi tage udgangspunkt i nogle forskellige cases, der sætter jer i rollen som proceskonsu-lent. I vil blive præsenteret for konkrete måder at facilitere organisatoriske læreprocesser på samt bagvedlig-gende teorier. Der vil være fokus på planlægning af overordnede læringsdesign og facilitering af organisatori-ske læreprocesser.

Kursusgangen vil omhandle tre områder:

Generel introduktion til procesfacilitering

Strategisk aktionslæring - teori og praksis

Facilitering af organisatorisk og individuel læring i projektloggen i strategisk aktionslæring - en webba-seret læringsportfolie

I kan forvente et teoretisk oplæg, diskussion af cases og konkrete øvelser i grupper. I løbet af workshoppen får I mulighed for selv at udvælge et mini-aktionslæringsprojekt med egne læringsmål i mindre grupper, som kan være relevant at arbejde videre med på dette semester.

Litteratur: Matthiesen, M., Møller, H, Starbæk, S. (2013) Strategisk aktionslæring – når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen sammen gennem handling i praksis. København, Akademisk forlag. (working paper in press)

Juul, K. & Dahl, A. (2008) Den professionelle proceskonsulent. Erhvervspsykologi, vol. 6(2), 32-52.

Molly-Søholm, T. (red.), Willert, S. (red.), Rosenmeier, J., Schelde Andersen, H. (2010). Action Learning Con-sulting. Strategisk proceskonsultation i teori og praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag, 50-60

Argyris, C. & Schön, D.A. (1996) Organizational Learning II. Reading, MA: Addison- Wesley. 3-29

Argyris, C. (1991) Teaching smart people how to learn. Harvard Business Review, May-June, 99-109.

Marquart, M. J. (2004) Optimizing the Power of Action Learning. Soundview Executive Book Summaries. Vol.

26 (8), 1-8.

Supplerende litteratur: Madsen, B. (2013). Aktionslæringens landskab – med fokus på de senere års mange danske AL-miljøer. E-bog: http://viewer.zmags.com/publication/24d711e7. PDF-version kan downloades fra www.viaclou.dk. Madsen, B., Birkelund. F, Witzel Clausen, S., Iversen, K. S., Svanholt, J., Thrane, M., Aagaard, K. (2010) Akti-onslæringens DNA. En håndbog om aktionslæringens teori og metode. Århus: ViaSystime. Molly-Søholm, T. (red.), Willert, S. (red.), Rosenmeier, J., Schelde Andersen, H. (2010). Action Learning Con-sulting. Strategisk proceskonsultation i teori og praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag.

6. KURSUSGANG OPSAMLING OG AFSLUTNING

Hanne Westh Nicolajsen / (Alice Jacobsen)

Præsentation og facilitering af mini læringsforløb

Opsamling på forskellige organisatoriske læringstilgange og forskellige former og roller for facilitering.

Evaluering af kurset.

Eksamen Prøve 8 En intern skriftlig prøve i ”Facilitering af organisatoriske læreprocesser” (”Facilitating organizational learning processes”). Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af modulet besvarer det eller de udleverede spørgsmål og opgaver inden for modulets fagområde. Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må højst være på 10 sider og udarbejdes individuelt. Prøven bedømmes af eksaminator; prøver, som bedømmes til ikke-bestået, bedømmes tillige af en censor. Der gives en skriftlig udtalelse om opgaven -herunder om skriftlig formuleringsevne - til den studerende. Bedøm-melsesform: Bestået/ikke-bestået

Skriftlig 10 siders opgave afleveres

Participatorisk kommunikation (Participatory Communication) 5 ECTS

8. semester Kommunikation

Studiefag, dansk

Mål Formålet med modulet er at give kompetence til at forstå, analysere, planlægge, iværksætte og evaluere parti-cipatorisk kommunikation. Dermed har modulet et normativt udgangspunkt, hvor mere involverende, participa-toriske, demokratiske eller dialogiske kommunikationsformer søges fremmet. Samtidig lægges der vægt på at etablere og kvalificere en kritisk og refleksiv indstilling over for konkrete måder at udmønte participation, invol-vering og dialogisk kommunikation på.

Den studerende skal gennem modulet opnå: Viden om

Teorier om participation, involvering og/eller dialogisk kommunikation

Kommunikationsformer- og bestræbelser, hvor participation, involvering og dialog er i centrum

Betydningen af forskellige medier, materialiteter og interaktionsformer for participatoriske processer

Færdigheder til

at analysere måder, hvorpå participation, involvering og dialogisk kommunikation bliver forsøgt udmøntet

at vurdere kommunikation ud fra normative forestillinger om participation, dialogicitet og involvering Kompetencer til

at medvirke til participatoriske kommunikationsprocesser under vanskelige rammebetingelser

at forholde sig refleksivt til begrænsninger, konflikter og dilemmaer i forbindelse med participatoriske kom-munikationsprocesser

Fagindhold og begrundelse Som professionel kommunikatør – og som myndig medborger - er det væsentligt at kunne forholde konkrete kommunikationsformer til idealer om involverende og participatorisk kommunikation samt at kunne indgå kon-struktivt og refleksivt i participatoriske kommunikationsformer. Modulet beskæftiger sig med kommunikationsformer, hvor participation, involvering og dialog er i centrum. På modulet præsenteres og diskuteres centrale teorier om og metoder til realisering af participation, involvering og dialogicitet. Disse belyses i forhold til aktuelle empiriske eksempler og erfaringer, hvor participation, involvering eller dialogisk kommunikation er forsøgt realiseret. Brugen af traditionelle massemedier og nye digitale/sociale medier og deres samspil med interpersonel kommunikation i konkrete materielle sammenhænge spiller her en væsentlig rolle. Desuden diskuteres det, hvordan forestillinger om involvering og participation bedst kan om-sættes under vanskelige rammebetingelser.

Modulet undersøger forandring via participatorisk kommunikation i en række kontekster med fokus på situatio-ner, hvor forskellige og ofte konfliktende stemmer, diskurser, (inter)kulturelle forhold og interesser gør sig gæl-dende blandt de berørte parter. Det kan fx omfatte

- Organisatoriske ledelses-, forandrings- og beslutningsprocesser - Læringssituationer - Borgerinddragelse om samfundsmæssige anliggender - Aktivisme og netværk - Formidling eller forhandling mellem forskellige vidensformer eller kulturelle praksisser

Omfang og forventning 20 k-timer med tilhørende forberedelse og efterbearbejdning.

Deltagere Studerende på kandidatuddannelsen i Kommunikation eller med tilsvarende kvalifikation.

Deltagerforudsætninger Optagelse på kandidatuddannelsen i Kommunikation eller tilsvarende kvalifikation.

Undervisningens organisering Forelæsningerne vil alle indeholde løbende øvelsesarbejder, hvor de studerende får mulighed for at stille spørgsmål til perspektivernes potentiale i relation til afløsning af den 3 dages hjemme-opgave (eksamen). Del 1

1. Introduktion til kursets formål, opbygning, aktiviteter og eksamensopgave (forelæsning) /v. Ann Bager (0,5 t)

2. Kort rids af feltet participatorisk kommunikation (forelæsning) /v. Ann Bager (1,5 t) På forelæsningen introduceres et kort rids af participatorisk kommunikation som forskningsfelt. Litteratur: Phillips, Louise (2011) The Promise of Dialogue. The Dialogic Turn in the Production and Communica-tion of Knowledge. Amsterdam: John Benjamins. Chapter 1

3. Participatorisk diskursaktivisme – med udgangspunkt i Bakhtin (forelæsning) /v. Ann Bager (4 t) På forelæsningen introduceres til Bakhtins flerstemmige dialogforståelse og dennes implikationer i rela-tion til at forstå, teoretisere, analysere og igangsætte involverende dialogbaserede processer. Tilgan-

gen hviler på et postmoderne, pluralistisk og dissensus-baseret tankesæt, der anser meaning-making og erkendelse som en emergerende proces i et komplekst samspil af ofte modsatrettede og pluralisti-ske kræfter og stemmer (voices/discourses) fra fortiden, nutiden og i forventningen om fremtiden. Den-ne forståelse adskiller sig fra mere mainstream dialogforståelser, der fx bygger på liberale humanisti-ske tankesæt og tilbyder en mere nuanceret og magtfyldt læsning af interaktion. Bakhtin’s dialogforstå-else anses af mange som et oplagt supplement til diskursperspektiver og postmoderne teoridannelser. Jeg introducerer jer for et nyt og spirende forskningsfelt: diskursaktivisme (Iedema). Dette felt udgøres af forskningstilgange, hvor forskere i stigende grad kombinerer diskursanalyser med forandringsorien-terede perspektiver. I mit nuværende ph.d. projekt kombinerer jeg idealer fra aktionsforskning med dis-kursperspektiver, hvor jeg anvender Bakhtin’s dialogicitet som kobling. Som en del af forelæsningen inviterer jeg jer ind i kritiske refleksioner over mainstream dialogiske ud-foldelser i forskellige kontekster ved at betragte dem gennem Bakhtin’s optik. Forskning indenfor dette område synliggør bl.a., at dialog er blevet et imperativ i stort set alle udviklingssammenhænge. Der trækkes i høj grad på udviklingsagenter, der mestrer dialogen som en del af et stadigt stigende kon-cept- og udviklingstyranni. Litteratur: Bager, A. (2013) Dialogue on Dialogues - Multivoiced Dialogues (Dialogism) as Means for Co-Production of Knowledge in and on Leadership Communicative Practices. Akademisk kvarter vol. 6. s. 146 - 159 Bager, A. (2014) Theorizing plurivocal dialogues: implications for organizational and leadership studies. (work in progress – publiceres i foråret 2014 i e-tidsskrift – Power and Participation in Collaborative and Action Research - ved Aalborg Universitet) Grant, D., Iedema, R., 2005. Discourse Analysis and the Study of Organizations. Text-Interdiscip. J. Study Discourse 25, 37–66 Linell, P. (2009) Rethinking Language, Mind, and World Dialogically: Interactional and Contextual The-ories of Human Sense-Making. IAP. Del 2 s. 94 - 108 Supplerende litteratur: Deetz, S., Simpson, J., 2004. Critical Organizational Dialogue: Open formation and the demand of “Otherness.” Dialogue Theories. Differ. Commun. Stud. Sage. California, s. 141–158. Phillips, Louise (2011) The Promise of Dialogue. The Dialogic Turn in the Production and Communica-tion of Knowledge. Amsterdam: John Benjamins. Iedema, R., 2007. On the multi-modality, materially and contingency of organization discourse. Organ. Stud. 28, 931–946. Bakhtin, M.M., 1982. The Dialogic Imagination: Four Essays. University of Texas Press, Texas.

4. Videoetnografi – med udgangspunkt i Iedema og Pink (forelæsning) /v. Antonia Krummheuer (4 t) This lecture with exercises focusses on a relatively new direction in social research that opens up for a reflexive and participatory research process. Traditionally, the researcher is seen as a “fly on the wall”, observing “neutrally” and “objectively” the social structures that emerge in a situation, thereby getting exclusive knowledge. Interventions are often seen as a way where a “knowing” researcher gives feed-back to an “unknowing/ignorant” field. The perspectives introduced in this lecture base their research on the ideas that 1. Researchers do always influence the field and the process of data collection (and analysis) as they do (more or less extensively) participate in the field. 2. The authors take the knowledge of the field into account and use it furthermore in a reflexive way. The lecture will introduce Sarah Pink’s work on video tour where the researcher is actively participating and generating data together with the participants of the field. From Kathrine Carroll’s and Rick Ie-dema’s work on video reflexive ethnography we will discuss how we can use the knowledge of the par-ticipants in a feedback process. Literature: Video ethnography/video tour: Pink, S. and K. Leder Mackley (2012) ‘Video as a Route to Sensing Invisible Energy’ Sociological Re-search Online, February 2012, online Supplementary literature: Pink, S. (2006) Visual methods. In: C. Seale, G. Gobo, J. Gubrium & D. Silverman (eds) Qualitative

Research Practice. Sage, p. 361-389. Pink, S. (2007) Doing Visual Ethnography: images, media and representation in research. Revised and expanded 2nd edition. London: Sage Pink, S. (2007) (ed) Visual Interventions: Applied Visual Anthropology, Oxford: Berghahn Video reflexive ethnography: Carroll, K., Iedema, R., & Kerridge, R. (2008). Reshaping ICU ward round practices using video reflex-ive ethnography. Qualitative Health Research, 18(3), 380-390. Supplementary literature: Iedema, R. and Carroll, K. (2011) The clinalyst: Institutionalising reflexivity and flexible systematisation in health care organisations. Journal for Organizational Change Management. 24(2): 175-190. Iedema R and Carroll K (2010) Discourse research that intervenes in the quality and safety of care practices. Discourse & Communication, 4(1): 68-86. Iedema, R., Forsyth, R., Georgiou, A., Braithwaite, J., and Westbrook, J. (2007) Video research in health: Visibilizing the effects of computerizing clinical care. Qualitative Research Journal. 6(2): pp. 15-30.

5. Participatoion i interkulturelle kommunikation /v. Giajenthiran Velmurugan (4 t)

Fokus for forelæsningen vil være kulturmøder i en etnisk kontekst. Heri skal forstås et møde mellem to aktører, der kommer fra hver deres etniske kultur. Vi vil starte med at diskutere kulturbegrebet ud fra Edward T. Hall’s tekst og senere ud fra Scollon m.fl. tekst diskutere, om vi i dagens globaliserede sam-fund kan snakke om ”en kultur” eller ”et etnisk kulturelt ophav”. Herefter vil vi se på, hvorfor kommuni-kationen bliver mere kompleks når den er interkulturel. Her inddrages Stephen Levinsons perspektiver på kommunikationen. Vi vil derefter kigge på forskellige ideologier repræsenteret i diskurser. Vi vil der-udover kigge på dialogen i et interaktionsperspektiv, hvor Martin Buber og David Bohm’s perspektiver på dialogen inddrages, det vil derefter blive koblet med den interkulturelle kommunikation. Det vil være en fordel, hvis litteraturen bliver læst i nedenstående rækkefølge.

Litteratur:

Hall, Edward T. (1989), Beyond Culture. Anchor Books.

Kapitel 1: The Paradox of Culture s. 9-24 (Vedhæftet som PDF).

Scollon, Ron., Scollon, Suzanne Wong., Jones, Rodney H. (2012). Intercultural Communication – A discourse Approach. Oxford: Wiley-Blackwell.

Kapitel 1: What is a Discourse Approach s.1-24, og kapitel 6: “Ideologies in Discourse” s. 110-134

Buber, Martin. (1947). Between Man and Man. London: Routledge

Kapitel 1 Dialogue s. 1-39

Bohm, David., Nichol, Lee. (1996). On Dialogue London: Routledge

Kapitel 2: On Dialogue s. 6-48

Supplerende litteratur:

Scollon, Ron., Scollon, Suzanne Wong., Jones, Rodney H. (2012). Intercultural Communication – A discourse Approach. Oxford: Wiley-Blackwell.

Kapitel 2: How When, and Where to Do Things with Language s.25-44

Kapitel 5: Topic and Face: Inductive and Deductive Patterns in Discourse s. 92-109

Plum, Elisabeth. (2007). Kulturel Intelligens København: Børsens Forlag

Hoffstede, Geert (2001). Cultures Consequences. USA: Sage

Arasaratnam, Lilly A. (2011) Perception and Communication in Intercultural Spaces: University Press of

America

Bakthin, M.M. (1984). Problems of Dostovsky’s Poetics, Minneapolis, MN, USA: University of Minneso-ta Press

Scollon, R., Scollon W.S. (2004). Nexus analysis discourse and the emerging internet. New York: Rout-

ledge

Eksamen Skriftlig prøve – 3 dages hjemmeopgave

Politisk kommunikation som intervention (Political Communication as Intervention) 5 ECTS

Placering 8. Semester Studienævn (eller valgfag eller lign.): Humanistisk Informatik

Modulansvarlig Mette Marie Roslyng, øvrige undervisere: Astrid Haug og Anna Rørbæk

Type og sprog Studiefagsmodul Dansk

Fagindhold og begrundelse Undervisningen tager udgangspunkt i, hvordan forskellige former for politisk kommunikation undergår foran-dring. Kurset lægger ud med en introduktion til forskellige former for politisk kommunikation og forandring. Med et gennemgående fokus på flere konkrete problemer inden for politisk kommunikation og journalistik skabes der et overblik over politisk kommunikation som forskningsfelt. Derfra trækkes også tråde til, hvordan vi kan arbejde med forskellige måde, hvorpå forandringsbegrebet kan gentænkes i relation hertil. Forandringsperspektivet forholdes til tre konkrete temaer med relevans for dem nyere udvikling inden for poli-tisk kommunikation. Det giver lejlighed til at inddrage både nye og traditionelle medier med et særlig fokus på de muligheder nye teknologier og kommunikationsmåder byder for feltet. Der er derfor fokus på politisk kom-munikation som interaktion ift. følgende temaer 1) den offentlige debat i forandring, 2) sociale medier og politisk kommunikation i forandring samt 3) politiske kampagner i forandring.

Omfang og forventning Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre.

Deltagere Studerende på 8 semester

Deltagerforudsætninger 7 semester i Kommunikation eller lignende

Modulaktiviteter (kursusgange med videre)

1. Introduktion: Politisk kommunikation i forandring (4 t)

v/Mette Marie Roslyng

Her skabes et overblik over, hvordan politisk kommunikation kan nytænkes i forhold til forandring. Vi arbejder

kritisk med definitioner af feltet politisk kommunikation samt med diskussioner af forandringsbegrebet. Et mere

traditionelt syn på forandring vil suppleres med en poststrukturalistisk forandringsopfattelse. Her trækkes bl.a.

på Foucaults genealogibegreb med henblik på at forstå de (modstridende) processer af kontinuitet samt dis-

kontinuitet.

Litteratur:

Philip Schlesinger (1990), ’Rethinking the Sociology of Journalism: Source Strategies and the Limits of Media-

Centrism’, in M. Ferguson (ed), Public Communication, The New Imperatives. Future Directions for Media Re-

search. London: Sage, pp. 61-83

M. Foucault (1998) 1994: ’Nietzche, Genealogy, History’ i J.D. Faubion (ed), Aesthetics, Method, and Episte-

mology. pp. 369-392

B. McNair (2011) Introduction to Political Communication (5th ed). NY: Routledge. Chapter 1 s. 3-14

2. Den offentlige debat i forandring (4 t + øvelser 2 t + ekskursion til DR)

v/Mette Marie Roslyng

Vi vil i undervisningen arbejde med forskellige former for offentlig debat og undersøge, hvordan politisk debat

er i forandring. Der trækkes på eksempler fra både nye og traditionelle medier og samspillet mellem disse. Et

særligt fokus vil være på den TV transmitterede debat som politisk intervention.

Som en del af dette tema kan de studerende deltage i en ekskursion med deltagelse i ’debatten’ på DR2, hvor

det forventes, at de studerende aktivt tager feltnoter og arbejder med debatformen samt forskellige redaktionel-

le aspekter med relevans for netop dette program.

3. Foreløbig titel: Sociale medier og politisk kommunikation i forandring (4 t)

v/Astrid Haug

- hvordan sociale medier påvirker/ændrer den politiske debat

- hvordan politikerne bruger sociale medier

- hvordan borgere og interessenter (lobbyister, interesseorg mm) påvirker politikere på sociale medier

- sociale medier i valgkampe

4. Foreløbig titel: Politiske kampagner i forandring (4 t)

v/Anna Rørbæk

R. Kleis Nielsen (2012), Ground Wars: Personalized Political Communication in American Campaigns. Prince-

ton: Princeton University Press, s. 4-34 (chap 1)

J. Stromer-Galley (2014), Presidential Campaigning in the Internet Age. Oxford: Oxford University Press.

Eksamen Skriftlig prøve – 3 dages hjemmeopgave

Dansk og engelsk titel Anvendt Æstetik (Applied Aesthetics) 5 ECTS

Placering 8. Semester Studienævn (eller valgfag eller lign.): Humanistisk Informatik

Modulansvarlig Morten Søndergaard, øvrige undervisere Peter Allingham

Type og sprog Studiefagsmodul Dansk

Fagindhold og begrundelse

På dette kursus er det tanken at arbejde konkret med æstetik – som udtryksmiddel og metode til at analysere

og aktivere ideer og tanker fra interaktionen med hverdagens distribuerede mediekultur. De studerende vil

gennem brug af sprog, billeder, lyd og andre medierede kommunikationsmodi udvikle deres egne udtryksmu-

ligheder og –horisonter.

Kurset falder i to dele.

Første del af kurset sætter fokus på forholdet mellem æstetik og æstetisering, herunder på det forhold mellem

kunst og forskellige typer æstetiseret kommunikation, der formidles gennem forskellige medietyper. Det sker

omkring et balancepunkt, hvor ’den indholdsmæssige lødigheds deroute’ tilsyneladende falder sammen med

’begærsvendt skønhedsjagt’.

I den anden del vil den studerende blive introduceret til begrebet dømmekraft – dets genealogi og brug i praksis

i forhold til konkrete, eksisterende distribuerede mediekulturelle situationer.

Desuden vil anden del af kurset sætte fokus på hvordan den distribuerede mediekultur, teknologierne og ideer-

ne bag, i mange tilfælde er udviklet (og stadig udvikles) via eksperimenter indenfor mediekunsten – samt, hvor-

dan mediekunst angiver en måde at arbejde både æstetisk og kritisk i relation til distribueret offentlighed.

Teoretisk lægges vægten især på to spor: Fra en læsning af de analytisk-filosofiske diskurser omkring dømme-

kraft – med tyngdepunkt i Kant og H. G. Gadamer; til en gennemgang og operationalisering af nyere kogniti-

onsteorier – især metaforteori og konceptuel integrationsteori. Undervisningen vil bygges op omkring hands-on

og real-life øvelser i flere forskellige medier samt aktuelle begivenheder / udstillinger.

Omfang og forventning Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfron-tationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre.

Deltagere Studerende på 8 semester

Deltagerforudsætninger 7 semester i Kommunikation eller lignende

Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Det Danske nu…

1. kursusgang (4 lektioner):

Æstetik og æstetisering. (PAL)

Denne kursusgang introducerer til to nøglebegreber ”æstetik” og ”æstetisering”. Der sættes særligt fokus på

æstetisering, der ifølge den tyske æstetikteoretiker Wolfgang Welsch kan forstås som ’det æstetiske i kulturelle

fænomener’ uden for kunsten, fx design. Fokus er således på æstetikkens migration fra (den ’fine’) kunst til på

den ene side udvalgte eksempler det profane livs artefakter og konstruktioner og til på den anden side subjekti-

viteten, hvor individuel selviscenesættelse og livsstil længe har været på dagsordenen. I forbindelse med kur-

susgangen iværksættes en case, der strækker sig gennem kursets forløb. Casen, der i en global kontekst

sammenholder et dansk ’nu’ med et arabisk ’nu’, indebærer bl.a. feltarbejde. Nærmere introduktion ved kursets

begyndelse.

Litteratur:

Bourriaud, Nicolas (2005): Relationel æstetik. København: Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Benjamin, Walter (1936): Kunstværket i den tekniske reproduktions tidsalder. In: Kulturindustri. København:

Rhodos 1973.

Friberg, Carsten (2007): Æstetiske erfaringer: Filosofiske betragtninger af den moderne kultur. København:

Multivers Academic.

Loretta Lees, Tom Slater and Elvin Wyly (2008): Gentrification. Routledge. New York.

Raahauge, Kirsten Marie (2006): Den nygamle by. In: Claus Bech-Danielsen og Christoffer Harlang (red,): ark+

arkitektur mellem globalisering og hverdagsliv. København: Kunstakademiets Arkitektskole,

Welsch, Wolfgang (1997): Undoing Aesthetics. London, Thousand Oaks, New Delhi: SAGE.

Wamberg, Jacob (2012): Æstetisering og avant-garde: et posthumant perspektiv. In: Eriksson, Birgitte, m.fl.

(red.) (2012): Æstetisering – forbindelser og forskelle. Aarhus: Klim.

2. Kursusgang (2 lektioner) .

Øvelse: Det danske nu … (PAL):

Der arbejdes med casen med udgangspunkt i Sydhavnen som lokalitet.

3. Kursusgang (4 lektioner).

Kunstens tredje. (PAL)

Denne kursusgang indledes med en opsamling på feltarbejdet i forbindelse med casen. Efterfølgende er fokus

på metoder til undersøgelse og vurdering af æstetik, æstetisering og æstetiske effekter. I forlængelse af tidlige-

re semestres introduktion arbejdes der således videreførende med tilgange og metoder fra oplevelsesteori,

kognitiv semantik, Blending Theory, og Kognitiv Semiotik. Desuden tages et overblik over de vilkår og betingel-

ser, der aktuelt sætter rammer for æstetik, kunst og kreativitet.

Litteratur:

Allingham, P. (2013): Kunst, medie og meningsdannelse i responsive bymiljøer. In: Jantzen, C. (red.): Oplevel-

sessteder. København: Samfundslitteratur (udk.).

Baudrillard, Jean (1976): L’échange symbolique et la mort. Paris: Gallimard. (Uddrag)

Brandt, Line (2013): The Communicative Mind: A Linguistic Exploration of Conceptual Integration and Meaning

Construction. Newcastle: Cambridge Scholars.

Fauconnier, G. & Turner, M. (2002). The Way We Think. New York: Basic Books. Jantzen, C., Vetner, M. og

Bouchet, J. (2011): Oplevelsesdesign. Frederiksberg:

Turner, M. (ed.) (2006): The Artful Mind. Oxford: Oxford University Press

Det arabiske nu…

4. Kursusgang (4 lektioner)

Æstetik og dømmekraft in slow rewind – The Embodied Mind in Action. (MSØ)

Forelæsning om dømmekraft som filosofisk begreb og som praksis. Fortsat rammesætning af kursets teori og

metode – samt optakt til Det Arabiske nu…

Litteratur:

Hans G. Gadamer (1960), ”Overskridelsen af den æstetiske dimension” in: Sandhed og Metode, 9-82.

@ Seana Coulson and Todd Oaklay (2000), "Blending basics", in: Cognitive Linguistics 11, 3/4, 175-96

@ George Lakoff and Mark Johnson (1999), Philosophy in the Flesh, London: Basic Books. Chapter 2, "Mental

Spaces", 43-80.

5. kursusgang (2 lektioner)

Det Arabiske nu og æstetik som verdenserfaring – besøg og øvelser i Louisianas udstilling ”Det Arabi-

ske nu”. (MSØ)

”At bruge sproget er på ingen måde ensbetydende med at gøre noget disponibelt og beregneligt. Udsagnet og

dommen er ikke blot én blandt mange af vores måder at bruge sproget på, men er også altid indvævet i vores

måde at leve på.” (Gadamer)

Litteratur

Hans G. Gadamer (1960), ”Sprog som verdenserfaring”, Sandhed og metode, 413-430.

Hans Belting (2011): Global Art as Global Art, in: The Global Art World. Audiences, Markets and Museums,

Hatje Cantz Verlag, Ostfildern, May 2009.

Zygmunt Bauman (2011): Culture in a Liquid World, Introduction.

4. Kursusgang (4 lektioner)

Anvendt æstetik – fra teori til praksis. Øvelser med udgangspunkt i mødet mellem det Danske nu og det

Arabiske nu. (MSØ).

De studerende arbejder videre med de to cases baseret på kursets teori og metode-gennemgange.

Eksamen Skriftlig prøve – 3 dages hjemmeopgave

Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode Web Programming 5 ECTS

Placering 8. Semester

Modulansvarlig Toine Bogers

Type og sprog Valgfagsmodul Engelsk

Mål At the end of the module, students are expected to be able to: Knowledge

understand the basics of programming in PHP

understand fundamental relational database concepts Skills

write and debug procedural PHP scripts

design a basic relational database Competences

design and implement basic Web applications using PHP and relational databases

Fagindhold og begrundelse This course will provide an introduction to Web programming using PHP for motivated students with little or no prior experience in programming. The course will focus on planning and organizing programs, as well as the grammar of the PHP programming language. You will learn concepts like variables, loops, functions, methods and argument passing, classes, and general problem solving ability that will become building blocks to your programming skills. In addition, the course will provide a gentle introduction to relational databases using MySQL in the context of Web programming.

Omfang og forventning Teaching is divided over ten two-hour sessions, which will be a combination of lectures and lab sessions, where the students will work on programming exercises and tasks.

Eksamen

The examination is a three-day, home-based, written examination. Based on the content of the module the student must write a paper that answers one or more questions formulated by the examiner. The examination is individual with pass/fail grading, and the paper may exceed no more than 10 pages. The home-based examina-tion paper must demonstrate that the student fulfills the objectives described above. The examination may be substituted by satisfactory active participation in the module, which includes solving the total number of tasks and exercises during the module.

Modultitel, ECTS-angivelse og STADS-kode Collective Intelligence 5 ECTS

Placering 8. Semester

Modulansvarlig Toine Bogers

Type og sprog Valgfagsmodul Engelsk

Mål At the end of the module, students are expected to be able to: Knowledge

understand the phenomenon of ‘wisdom of the crowds’, and its success conditions

be familiar with techniques and algorithms for harnessing collective intelligence automatically, such as so-cial network analysis, machine learning for online matchmaking, clustering & visualization of large data sets, and recommender systems

Skills

explain how the Web 2.0 paradigm enables the application of collective intelligence

identify and compare the basic techniques available for harnessing the collective intelligence represented large groups of users

discuss and apply central hypotheses, theories, concepts, methods, and processes involved in using col-lective intelligence approaches

Competences

relate theories and concepts and methods from collective intelligence to real world cases

Fagindhold og begrundelse This course is centered on the concept of collective intelligence: combining the behavior, preferences, or ideas of a group of people to create novel insights. Students will learn how to interpret and organize the enormous amounts of user-generated content on the Web to produce novel insights about user experience, marketing, personal tastes, and human behavior in general. We will focus especially on a range of different sophisticated techniques and algorithms for harnessing such collective intelligence automatically. Example topics include:

Wisdom of the crowds (Why and when is the crowd smarter than individuals?)

Social network analysis (What insights can be gained from analyzing social networks?)

Online matchmaking (how can we use machine learning to automatically match people in online dating sites)?

Clustering & visualization (How can we detect and visualize groups of similar items in a large data set?)

Recommender systems (How can we recommend new and interesting products or media to users based on their past interests and those of others?)

Omfang og forventning Teaching will be a combination of lectures (10 hrs) and lab sessions (10 hrs), where the students will apply some of the techniques discussed in the course to real-world data sets.

Eksamen

The examination is a three-day, home-based, written examination. Based on the content of the module the student must write a paper that answers one or more questions formulated by the examiner. The examination is individual with pass/fail grading, and the paper may exceed no more than 10 pages. The home-based examina-tion paper must demonstrate that the student fulfills the objectives described above. The examination may be

substituted by satisfactory active participation in the module, which includes solving the total number of tasks and exercises during the module.