1

RØN

DE

HØ

JSKO

LE &

EFT

ERSK

OLE

Nr. 3Okt.2005

FRA

2

Efterskolens morgen-sang tog i uge 41 ud-gangspunkt i skolensegen udsmykning.

I spisesalen hænger 5keramikrelieffer, der alleillustrerer en fortællingfra det gamle eller detnye testamente.

[Efterskolens morgenandagt]

Morgenkunst

ADAM & EVA SALOME

1. Mos. 3

Kvinden så, at træet var godt at spiseaf og tiltrækkende at se på, og at detogså var godt at få indsigt af, og huntog af frugten og spiste. Hun gav denogså til sin mand, der var hos hende,og han spiste. Da åbnedes deres øjne,og de opdagede, at de var nøgne.Derfor syede de figenblade sammenog bandt dem om livet.

Matt. 14

Men da Herodes fejrede fødselsdag,dansede Herodias’ datter (Salome) forselskabet og betog Herodes, så hansvor på at ville give hende, lige megethvad hun bad ham om. Tilskyndet afsin mor siger hun: »Giv mig JohannesDøbers hoved på et fad!«

3

SAMSONVED BRØNDEN DAVID & BATSEBA

1. Mos. 24

»Her står jeg (Abrahams træl) ved kil-den, hvor byens unge kvinder kommerud for at hente vand. Når jeg nu sigertil en pige: Ræk mig krukken, så jegkan få noget at drikke, og hun svarer:Drik bare! Jeg vil også give dine kame-ler vand, så er det hende, du har be-stemt til din tjener Isak. På den mådekan jeg vide, at du viser godhed modmin herre.«Næppe havde han sagt det, før Rebek-ka kom gående med sin krukke på skul-deren.

Dom. 16

Nu har du narret mig tre gange ogikke fortalt mig, hvor du har dine væl-dige kræfter fra.« Sådan pinte og pla-gede hun (Dalila) ham hver dag medsine ord, så han til sidst blev dødtrætog fortalte hende sandheden: »Der eraldrig kommet en ragekniv på mit ho-ved, for jeg har lige fra moders liv væ-ret en Guds nasiræer,« sagde han. »Hvismit hår bliver skåret af, mister jeg minekræfter og bliver svag som ethvert an-det menneske.«

2. Sam. 11

Engang ved aftenstid stod David op afsin seng og gik rundt på taget af sithus. Deroppefra fik han øje på en kvin-de, der var ved at tage bad. Hun varmeget smuk. David sendte bud og for-hørte sig om kvinden, og han fik detsvar, at det var Batseba, Eliams datter,hittitten Urias’ kone. David sendte såbud efter hende. Hun kom ind til ham,og han lå med hende.

4

Urineligt -[Tillid eller mistillid]

Tillid er nøgleord i menneske-ligt samvær og udvikling – ogsåpå en efterskole.Mød dine medmennesker medtillid – vær sammen med dem

og lav alt muligt godt sammenmed dem – og resultatet er nor-malt, at det udvikler både denunge og skolen.

Urintest er udtryk for noget an-det og sender et fælt signal ommistillid.

Det kan være, at en elev mis-trives – og måske fornemmerdu, at hun/han er med til atsprede negative vibrationer påskolen.

Det må du så gøre noget ved.Og her er Samtalen og samvæ-ret de vigtigste redskaber.Der er ingen garanti for succes,men det er en kæmpe udfor-dring at stå med dette menne-ske „i hånden“. Hvis samværetpå skolen lykkes, kan det være

med til at tænde en vigtig gnisti den unges indre – en gnist derkan være afgørende for ved-kommendes fremtid!

Og hvad så, hvis man har enmistanke om fx hash?Så er du nødt til at se dennemistanke som en del af denhelhed, som dette unge men-neske udgør – og du må for-tælle hende, at hun giver digden fornemmelse.Måske svarer hun benægtende.Det er – indrømmet – svært atindrømme hashbesiddelse, nåralle elever og forældre fra star-ten ved, at det vil betyde enenkeltbillet hjem – eller fx til enanden efterskole.Er du stadig er i tvivl, er du nødttil at vurdere, om du tror, derkan komme gang i en god ud-vikling i det menneskes liv, menshun/han er hos os på skolen.Du snakker – foruden med detunge menneske – selvfølgeligmed forældrene undervejs i det,

om efterskolers brug af urintest for at holde hash ude af skolen

5

50 års jubilarer

som må være et forløb over envis tid. Sammen med dem for-søger staben på skolen at ani-mere den unge til at sætte gangi en positiv udvikling.

Forskellige trin på enudviklingsstigeOgså unge menneskers udvik-ling foregår på forskellige trinpå hver sin „udviklingsstige“.Det er ikke nødvendigvis detvigtigste hvor på stigen, man er– men mere interessant er det,om den unge vælger at forsøge

at bevæge sig i en positiv ret-ning. – På skolen og mellemmennesker er der plads til,at man kan glide ned igenog starte forfra, men derskal være vilje til at bevægesig.

Forhåbentlig .... kommer der gang i en godudvikling – men skulle detske, at den unge vælger atholde sig selv tilbage og blivehængende hvor hun/han er,kan det ende med, at man må

bortvise vedkom-mende. Men så er det,fordi den unge vælgeren anden vej end den,der er aftalt inden sko-lestart – nemlig at hvertungt menneske på sko-len bruger sin tid på toting: A) at arbejde for atblive så dygtig og såklog som muligt og B)at være den bedst tæn-kelige kammerat.

Svaret på mistanker om hash erikke urintest, hvor forstandereneller en anden går med på toi-lettet for at kontrollere, at enprøve udføres korrekt.Det handler om tillid, samværog samtale – evt. konsekvenseraf en helhedsbedømmelse.

EfterskoleforstanderVagner Sloth

6

Om at sætte flow i energien[Efterskolelærerjobbet]

Mette Gisselbæk Petersen harværet efterskolelærer i Røndegodt et år. Her fortæller Met-te om sit job.

Jeg vågner søndag morgen. Ef-ter et langt varmt bad sidderjeg med min morgenkaffe ogsøndagsavisen. Det er som om,jeg ikke har ro i kroppen til bareat slappe af. Jeg tror, det er tan-ken om, at jeg skal på arbejdeom mindre end 6 timer. Det erda også fjollet, at jeg ikke barekan vente med at tænke på det.

Overførsel af energiDa jeg møder ind på skolen kl.18.00 denne søndag aften,sker det igen: – Jeg kommergående fra parkeringspladsenhen mod skolens indgang -måske en smule uoplagt, og daden første elev har passeret migmed et smil og „heeej Mette“,så ved jeg lige præcis, hvorforjeg elsker mit arbejde inklusivvagterne søndag aften.

Det er svært at beskrive, hvor-dan det sker, dette skift fra atvære uoplagt til at være helt

klar på at være på arbejde.Men der sker et eller andet imødet med eleven, en form foroverførsel af energi, som givermig 100 % lyst til at være tilstede.

Mødet med eleven søndag af-ten minder mig om, hvor me-get vi mennesker påvirker hin-anden, og hvor stor en indfly-delse vi har på hinandens liv.

Når jeg ved, hvilken betydningjeg kan få for andres liv, bliverjeg enormt motiveret til at tagefuldt ansvar for opgaven somefterskolelærer.

Konto hos medmenneskerJeg tror, at alle mennesker harlyst til at handle, når de ved, atderes handlinger gavner. Ogmåske allermest, hvis de ved,at det gavner dem selv. De fle-

7

ste vil gerne hjælpe og give tilandre, forudsat at de får detsamme betalt tilbage. Men jegsynes, det ville være ærgerligt,hvis vi gik hen og blev noglenøjeregnende maskiner, somkun kunne give, hvis præcistdet samme kom ind igen. Jegtror ikke, vi skal være så bangefor at være den, der giver mesti perioder, for ubevidst sættervi ind på kontoen hos voresmedmennesker. Det er i hvertfald den erfaring, jeg har gjortmig, og som bliver bekræftet imit virke som efterskolelærer.

Jeg nyder at påvirke og brugeen masse energi på mine ele-ver, når jeg kan se, at det haren positiv effekt. Ofte snakkerjeg med dem om, hvilken op-lagt mulighed, de har for atudfordre sig selv og tage chan-cer i løbet af et år på eftersko-le. Idet jeg viser, at jeg bakkerop omkring deres valg oghandlinger, samtidig med atjeg roser dem undervejs, kanjeg mærke, at jeg giver demkraft og vilje til at tage udfor-dringer op. Og den respons,

som kommer tilbage til mig,når de takker for min opbak-ning, eller når blot jeg ser de-res stolte blik, efter at de hargennemført noget, de troedevar umuligt, er nok til, at jegfår lyst til at give endnu meretil andre mennesker. Det kosterså lidt for mig at rose andre,men det kan have en enormbetydning for modtageren.

Energi og responsDet motiverer mig også at vide,at jeg ikke kan undgå at væreen slags rollemodel for mineelever. Som efterskolelærer erman sammen med sine eleveri alle mulige sammenhængeudover undervisningen. Det errigtig dejligt at kunne se dem iandre sammenhænge, og lige-ledes at de kan se mig i andreroller end underviseren. Mendet kan også være sårbart, for-di jeg ikke kan skjule for dem,når jeg har en dårlig dag. Menså er det netop, at jeg får gavnaf, at jeg har sat ind på elever-nes konto. De betaler nemligtilbage i form af et skulderklapeller med en forståelse for, at

jeg ikke altid kan være helt påtoppen.

Når jeg får denne positive re-spons, bliver jeg bekræftet i, atman får af samme skuffe, somman selv giver af. Så er det nem-lig, at jeg mærker, at minehandlinger og min tilstedevæ-relse har påvirket og smittet.Der er sat flow i energien - denenergi og respons som er såvigtig og betydningsfuld i sam-spillet mellem os mennesker. Vier selv herre over, hvordan vikaster energien videre - en fri-hed og et ansvar jeg mener vibør tage alvorligt.

På vej hjem i bilen søndag af-ten kl. 23.04 er der stadig enenergi, som kører rundt i minkrop. Jeg smiler og glædes ved,at jeg har et arbejde, hvor jegkan bruge hele mig og minenergi, og at det oven i købethar en effekt i forhold til mineelever og kollegaer.

8

En stabel med taburetter- fuldt hus på Rønde Højskole

[Nyt fra højskolen]

De kan ikke være i spisesalen.Sådan lød det et par dage førefterårets højskolestart i august.De 64 tilmeldte elever og 9 læ-rere var for mange til spisesa-lens 60 stole.

Da vi havde tænkt os om og dis-kuteret frem og tilbage, blevder indkøbt taburetter til spise-salen. Og for at få plads til alleelever har vi nu dækket op vedbordenderne.

De mange elever har også med-ført nye ændringer på højsko-len. Vi har oprettet flere fag, ogfordoblet flere hold. På nogleaftener er der blevet plads til atfå to lærere på arbejde.

Efter mange år med ledige plad-ser var det en ny fornemmelseat fortælle en interesseret kom-mende elev, at han var nødt tilat vente til januar, hvis han vil-le være elev hos os.

Sådan har vi detlige nu, og detglæder vi osover. Efterskolenhar været fyldtop i flere år, menfor højskolen erdet en usædvan-lig oplevelse, derf o r h å b e n t l i g tvarsler bedre ti-der for vores sko-le.En af grundenetil vores mangeelever er, at vi har

et godt bagland. Tidligere ele-ver og venner af skolen er godetil at fortælle om os. Det mær-ker vi, når eleverne kommer ogfortæller, at de er her, fordi ensøster, en moster, en gammelkæreste eller en anden har for-talt om Rønde Højskole. Tak fordet – og vi håber, det fortsæt-ter, for vi har brug for det ogsåi fremtiden.Til vore tidligere elever vil viderfor gerne sige: Tak for je-res indsats, og vi håber I vil bli-ve ved med at fortælle histo-rien videre.

En anden af grundene til suc-cesen er, at vore elever i stigen-de grad har et mål med dereshøjskoleophold. De har megetbevidst valgt en af vore faglin-jer for at blive afklarede, og forat forberede sig på at studere.Derfor er højskolens nye fag,studieliv, som ventet blevet enstor succes. Vi er et kvalificeretskridt på vejen mod drømme-uddannelsen.

9

Kunsten for os er at lave denklassiske højskole midt i al denmålrettede faglighed. Vi ønskerat vore elever, når de forladerhøjskolen, vil opleve, at de harfået mere end det, de kom ef-

ter. Som en elev udtrykte detved afslutningsfesten: Jeg komfor at få points og forberedelse tilmin uddannelse – for at få hjælptil at komme ind på universitetet.Og nu hvor vi slutter ved jeg, at

vi fik 100 gange mere, end vi reg-nede med.At det lykkes for tiden, vidner enstak taburetter i spisesalen om.

Ole Kamp

10

Udenlandske elevers undervisning[Myzejen fortæller om sin undervisning]

Præsenta-tion af høj-skolensudenland-ske eleversundervis-ning vedMyzejeneNovaJohansen.

En dag ringede telefonen. OleKamp spurgte, „Myzi, kan duhjælpe os med vore udlæn-dinge. De har dansk nu, menderes danske lærer er ikke her idag, kan de komme hjem tildig, og du kan snakke lidt meddem.“„Ja“, kom det instinktivt, menindeni sagde jeg nej. Jeg varsyg, lå i sengen med ondt i ryg-gen. På det tidspunkt var jeglærer hos „Dansk Røde Kors“center i Randers. Det instinkt ogden måde at være lærer på varstærkere end mine smerter.Grundet min albanske bag-grund var jeg allerede blevet enslags „reservemor“ for højsko-lens albanske elever. Men – jeg

havde sagt ja til at hjælpe deudenlandske elever, og det blevbegyndelsen til, at jeg startedesom timelærer med nogle få ti-mer om ugen i dansk-undervisning.Fra august i år er jeg så blevetansat i et såkaldt „fleksjob“,hvorved eleverne nu kan få optil 10 lektioner om ugen i dansk.

Jeg har i Albanien været lærerhele mit voksenliv og undervi-ste især i engelsk, men at un-dervise i dansk er no-get af en udfordring.Det er et job, som jegsynes er spændende,og det er naturligvishelt specielt for mig,da jeg ikke er uddan-net i Danmark men iAlbanien, men under-visningen er som endrøm for mig.

Der er naturligvisnogle danskere, somer skeptiske, når jegfortæller, at jeg un-derviser i dansk. De

tænker måske:Er der ikke danske lærere der?Men nu er det mig, sammenmed Helle Hallberg, som harjobbet som danskundervisere,og med min erfaring somengelsklærer, gør jeg meget udaf, at vore udenlandske eleverlærer at kommunikere med de-res danske kammerater og i dethele taget lærer om vestligtdemokrati og kultur.

11

Selv om mange af vores uden-landske elever ikke vil få brugfor det danske sprog efter de ervendt tilbage til deres hjem-land, holder jeg fast på princip-pet, at et sprog kan hjælpe ele-ven. Det kan hjælpe med at fast-holde indlæringen på sammemåde, som de danske eleverogså skal forberede sig til nogleaf deres fag. Det giver dem selv-

tillid at lære et andet sprog, somer svært. Det er også sjovt attale og udtale det danskesprog.

Hvad kan jeg ellers give ele-verne? Jo, mange af elevernekommer fra de tidligere østeuro-pæiske lande og andre økono-misk fattigere lande. Jeg kenderderes baggrund, jeg ved, hvad

de føler ved at komme til etland med en helt anden leve-standard, kultur og andre tra-ditioner. Jeg kan nok bedre enden dansker sætte mig ind i de-res situation og følelser. Jeg kandermed være med til at givedem et bedre og tryggere op-hold på vores højskole.

12

[Højskolelærer Poul Abildgaard fortæller]

OrlovDet tårnhøje helvedeJeg er sikker på, at mange ken-der fornemmelsen af at læggeendnu en vigtig bog fra sig, heni bunken med bøger, hvorpåder står: „Vanvittig vigtig bog.Skal læses hurtigt!“ Herefter fårbogen lov til at ligge i stabelen

og samle støv, indtil den bliverdækket af den næste bog, derlægges oven i stakken. Se, så-dan en fornemmelse har under-tegnede permanent gået rundtmed i flere år og stakken medvigtige bøger er støt vokset tilnoget nær et bjerg, som manskulle liste sig rundt om, forikke at starte en lavine. Men senu! Nu er bunken væk, ja selvde dybe aftryk i tæppet er vedat fortone sig. Hver morgen ta-ger jeg mig i at knibe mig i ar-men, når jeg kommer op påkontoret, men det er ingendrøm. Bøgerne står nu læste ogkatalogiserede på boghyldenog indholdet er forsvarligt put-tet ind der, hvor det burdevære: I mit hoved. Arme elever,de går en hård tid i møde, nårindholdet skal ud igen og hæl-des ind i deres hoveder.

Hvem – hvad – hvorledesJeg har haft det privilegium athave studieorlov i foråret2005,og det er grunden tilovenstående lovsang. Det sigersig selv, at sådan en frihed ogmulighed satte en masse tan-

ker i gang. Hvad skal jeg lave ial den tid? Hvordan skal jegstrukturere tiden? Hvor går jeghen og fylder på? Hovsa, er derallerede gået en måned, jeg erjo lige stået op?Da støvet efter tankevirksomhe-den var drevet bort, havde jegimidlertid en struktur på orlo-ven, som jeg var meget tilfredsmed. Formiddagen godt og velblev brugt på boglige sysler;derefter var det tid til den krea-tive del: forfattervirksomheden.Sidst på eftermiddagen var dettid til familien og deltagelse idens aktiviteter og endelig omaftenen har jeg kastet mig overfjernsynet. Udefra må det haveset dødkedeligt ud, men setmed mine øjne kunne det ikkevære mere spændende.Udover nævnte bogstak, derblev tygget igennem fulgte jegto fag på Århus Universitet: Na-tioner og nationalisme i Europaefter 2. verdenskrig og Brug ogmisbrug af historien. Det var tofag, der hver for sig var enormtrelevante i min daglige under-visning i kultur og historie oginternational politik, men der-

Poul og hans kære hund

13

udover var det relevant og vold-somt spændende, når det han-dler om at blive klogere på denverden og de aktuelle problem-stillinger, skolen er skole i.

Brug og misbrugVar statsministerens udsagn omdanskernes svigt under 2. ver-denskrig brug eller misbrug afhistorien? Kan man i bagklog-skabens lys tillade sig at fældesådan en dom? Uden at gå idetaljer kan jeg røbe at noglehistorikere mener det ene, an-

dre det andet, mendet vigtige for migi denne sammen-hæng var at få lovtil at fordybe mig iproblemstillingenog at opleve at etfag som historieabsolut er sam-fundsrelevant. Dendiskussion der fulg-te statsministerensudsagn fortællernemlig noget omvores måde at op-fatte os selv på, vo-res holdning til fæl-

les værdier. Har vi i grundenfælles værdier som danskere ogkan vi bruge historien som vo-res fælles grundlag, når vi skaldiskutere værdier.

Nationalisme i EuropaDet andet fag om nationalismei Europa fokuserede på denyderste politiske højrefløjs frem-gang i spørgsmålet om indvan-dring, og her kunne jeg holdealenlange forelæsninger, for detvar meget spændende og rele-vant. Ganske kort kan man

overveje det forhold, at terro-rismen er mere udbredt i delande, hvor man ikke har haften offentlig debat for og imodindvandring, hvorimod terroris-me i et land som Danmark gud-skelov endnu ikke har slået til,selvom det formodentlig kom-mer. Skyldes dette, at vi har haften offentlig debat lige sidenhalvfjerdserne om indvan-dring? En debat, der til tider harværet skinger og fremmed-fjendsk, javel ja, men har debat-ten trods alt ikke skabt et offent-ligt rum, hvor vi har kunnet for-holde os til indvandrerne? Ogderved fungeret som en slags„ventil“ for indvandrernes ogdanskernes fordomme overforhinanden. Jeg ved det ikke,men det er dog værd at over-veje.

EkskursionerDer er dog også blevet tid tillettere studier. Jeg deltog såle-des i en fortællerkursus på Lø-gum Kloster om de bibelske for-tællinger og jeg siger jer, atmaden var god! Det førte uhel-digvis til, at vi faldt i en let slum-

Tur t

il Ka

lø, h

vor P

oul f

ortæ

ller

14

Nye adresser2001Anna Bjørnlund Fuglsang,Trindelvej 14, 9990 SkagenMarie Petersen,Løndalvej 6, Vinding, 8654 BryrupLine Moestrup,Nakskovvej 64, 1., 2500 ValbyJens Nowack,Wilstresgade 22, st.., 8000 Århus C

2002Maria Birch Nielsen,Danmarksgade 3D, 7100 VejlePernille Bruun Jensen,Schacksgade 30, 1.tv, 5000 Odense C

2003Anne Bonnerup Sørensen,Lunavej 18, 8963 AuningNana Song Anker Petersen,Vikærsvej 17A st.tv, 8240 RisskovMaren Brøndberg Krag-Thomsen,Langelandsgade 214, 2.tv, 8200 Århus V

2004Dorthe Vestergård Grejsen,Uranusvej 6, 6600 VejenLisbeth R. Vestergaard,Rektorparken 1, vær. 622,2450 København SVBodil Wiegmann,Rønnebærparken 62, 4000 RoskildeAnn Marie Christoffersen,Skernvej 1, 3., 8000 Århus CKathrine Huus,Fuglsangs Alle 49C, 8210 Århus VAdam Rasmussen,Rosenhaven 18, 4050 SkibbyMaria Mikkelsen,Frederiksberg Alle 59 st.th, 1820Frederiksberg CSigne Toft,Thorvaldsensgade 1, 1.tv, 8000 Århus C

mer under de første fortællereefter frokosten, men på denmåde, blev kurset blot mere re-alistisk. Vi fortællere må oftetale meget højt for at overdøvetilhørernes inspirerede og høj-lydte vejrtrækning, når de i selv-forglemmelse, ja faktisk totalforglemmelse, lytter til fortælle-ren. Det kaldes også snorken.Efter kurset i Løgum Kloster, fikjeg blod på tanden for at ople-ve endnu mere eksotiske him-melstrøg og satte derfor kursenmod London, hvilket viste sig atvære billigere at rejse til endKøbenhavn. Ja, verden er mær-kelig. Jeg havde tre hektiskedage i London, hvor jeg okse-de rundt og besøgte museer,moskeer, kirker og andet godt.

Tant og fjasInd imellem brugte jeg tid påselv at skrive. Jeg fik skrevet detmeste af en lang novelle i minmini–serie om Danmarks kirke-historie for konfirmander. Jeghar tidligere fået udgivet bogenom vikingetiden, nu var det såmiddelalderens tur. Bogen for-ventes at udkomme til novem-

ber.Og sidst men ikke mindst: Jeghar set fjernsyn til den helt sto-re guldmedalje. Jeg har ganskesimpelt ikke været til at rive vækfra skærmen, uanset, hvad derblev sendt. Normalt bruger jegaftener til forberedelse, og nuvar lejligheden der. Målet var atkunne snakke med om alle dekendte. Det er nemlig frygteligbeskæmmende ikke at videhvem Pit Bratt er, ikke at kunnenynne med på Safri Duo, dersynger så fortræffeligt. Nu kande bare komme an alle sam-men og få ren besked.Alt i alt har det været noglepragtfulde inspirerende og giv-tige måneder, der dels har gi-vet et fagligt spark fremad ogopad, dels har været en storpersonlig tilfredsstillelse. Jegmå på det varmeste anbefaleen orlov.

Poul Abildgaard

15

Fra Rønde Høj- og EfterskoleUdgives af Rønde Høj- og EfterskolesElevforening.Skolevej 2, 8410 Rønde

Elevforeningens bestyrelseLene Gamborg Andersen 2533 0909Søren Woller Møller 8642 8643Kresten Knudsen 2083 2864Kim Bredahl 2947 2269Kristine Melchiorsen 8618 7447Maiken Damgaard Petersen 6022 3658Olav Pedersen 7545 1724

50 kr’s-klubben: Giro 6 40 67 18Fond der yder økonomisk støtte til elever påRønde Høj- og Efterskole med behov derfor.

Adresseændring bedes rettet til det lokalepostkontor, hvorefter den bringes i bladet.

Kontingentet er 80 kr årligt eller 5 år for300 kr - skal betales inden d. 1. april til:Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening, Sko-levej 2, 8410 Rønde, Giro 6 40 67 18.

Elevbladet udkommer ca. den 15. i følgendemåneder: marts, juni, oktober og december.

Meddelelser til bladet må være redak-tionen i hænde senest den 15. i den fore-gående måned.

RedaktionInge Thomsen 8637 2430Arne Thomsen thomsen2@mail.dkPoul Abildgaard

Layout & fotos Inge og Arne Thomsen

Trykt på ikke klor bleget, svanemærketpapir på Kolind Bogtrykkeri I/S.

}

Annemarie Helbech Pedersen,Kantorvænget 11, 1, 8240 RisskovAnne Mette S. Nielsen,Skt. Pauls Gade 4, 1., 8000 Århus CMaiken Bang Hansen,Højvangshaven 35, 1.tv, 6700 Esbjerg

2005Berit Mikkelsen, Stormgade 10,Kølkær, 7400 HerningMary Anna Schnoor,Nørreborgade 6, 8722 HedenstedSutharsini Thiruchelvam,Indre Ringvej 19, 2.mf, 7000 FredericiaTrine Langballe Nielsen,Harald Jensens Plads 15, 4.th, 8000 Århus CAnne Kunckel,Skovløkken 17, Tarup, 5210 Odense NVKarina Hansen,Mælkevejen 1C, 1., 9520 SkørpingLene Hultberg,Snogebæksvej 41, 8210 Århus VCathrine Bell,Skovvejen 9, 4.th, 8000 Århus CLine Vagner Hansen,Nordre Ringgade 104 2.th, 8200 Århus N

Tanja Todberg,H.C.Ørstedc Vej 59A st.th,1879 Frederiksberg CTatjana Thybo,Holme Møllevej 15, 1.th, 8260 Viby JRandi Hald Melsen,Skejbyparken 6 3. 8200 Århus NThøger Møller,Snogebæksvej 21, st. 8210 Århus VChris Andersen,Bedersvej 101, 8320 MårsletPia Demant,Primulavej 53, st.tv, 5000 Odense CMaria Bruunsgaard Krogshede,Skejbyparken 2, 1. 8200 Århus NTroels Rønn Kjær,Bronzealdervænget 16, kl. Hasle,8210 Århus VJean P. Strandlod,Søhustoften 91 st. , Søhus,5270 Odense NMirjam Røgeskov Petersen,Vesterbrogade 105A, 1.1620 København VMartin Bork Jepsen,Møllegade 22 , 1., 8600 Silkeborg

Forsidebilledet er fra august - fraintrougen:

Fyldt højskole.Et citat:„En af grundene til vores mangeelever er, at vi har et godt bagland.Tidligere elever og venner af skolener gode til at fortælle om os. Detmærker vi, når eleverne kommer ogfortæller, at de er her, fordi en søster,en moster, en gammel kæreste elleren anden har fortalt om Rønde Høj-skole. Tak for det – og vi håber, detfortsætter, for vi har brug for detogså i fremtiden.Til vore tidligere elever vil vi derforgerne sige: Tak for jeres indsats, ogvi håber I vil blive ved med at for-tælle historien videre.“(læs mere på side 8 i bladet)

16

RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE

Rønde Højskole • www.rhe.dktlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12Rønde Højskole • www.rhe.dktlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12

Aktuelt:

Rønde Efterskole havde blokuge i uge 41.To klasser arbejdede med billeder.To klasser havde en uge med fokus på sundhed, madkemi og naturfag.