1

RØN

DE

HØ

JSKO

LE &

EFT

ERSK

OLE

Nr. 3Okt.2003

2

Det spørgsmål er i den forløbnesommer blevet stillet og debat-teret af partiet Venstre. Motivet

har været en velment støtte til højsko-lerne, men i manges øjne blev det til etdebatoplæg, som indeholdt livsfarligeelementer for højskolens identitet ogeksistensberettigelse. Den væsentligste

nytænkning var en overvejelse om atindføre eksamensfag på højskolen. Kortfortalt skulle det være muligt at kom-me på højskole – og samtidig tage en-keltfagseksamen på gymnasie- eller hf-niveau.

Forslaget har været til høring – og skalnu behandles hos politikerne. Vi harsvaret og givet vores holdning til ken-de. Der vil følge mere om den sag, hvisden igen bliver aktuel.

Hvad skal fremtiden med højskolen?[Spørgsmål fra regeringen]

Tilbage står imidlertid det helt afgøren-de spørgsmål: Hvad skal fremtiden medhøjskolen?

Det skylder vi at svare tydeligt på, ogjeg tror, svaret vil understrege, at høj-skolen stadig har evnen til at være ny-tænkende, livgivende og kvalificeren-

de for samfundet. De kompeten-cer et højskoleophold giver, erså vigtige i dag, som de nogen-sinde har været det. Om der såer politisk vilje og mod til at sæt-te handling bag ordene i værdi-debatten – og pege på højsko-len som en væsentlig kvalifikati-on til morgendagens samfundog uddannelsesmarked – det måtiden vise.

Flytter et højskoleophold men-nesker?Ja det gør! Vi har mange elever,som hos os har lært noget heltnyt om livet, om sig selv, og omsamspillet med andre menne-sker.

- Den stille pige foldede sig ud, tog or-det og viste initiativ.

- Hende man aldrig fik øje på i gymna-siet, blev uformel leder og tog ansvarfor fællesskabet.

- Den sygemeldte håndværker med formange øl faldt til ro, fandt sig et net-værk og gik i gang med ny en uddan-nelse.

- Den pige, som intet magtede, og somi begyndelsen var ved at give op ogtage hjem. Hun opdagede sine egne

muligheder, hun rejste til Afrika sompilgrim, og hun kom hjem som en res-sourceperson, der magtede at holdefængende foredrag for andre unge.

- Og endelig den stærke pige, som kun-ne det hele på forhånd. Hun voksedeogså på højskolen. Hun tog ansvar oginitiativ til et afrika-projekt. Sammenfik fællesskabet det til at lykkes og sik-ke en stolthed, da de så sig selv i fjern-synet. De havde tjent 18.000 kr. oghavde lært, at man kan flytte verden,når man løfter i flok.

Det skal fremtiden med højskolen?Vi ved det egentlig godt. For hvem erdet, der får et job i konkurrence medandre?Hvis to ansøgere begge har den formelleuddannelse, så ansætter vi hende, derhar noget mere: Har været spejderle-der, været på højskole eller har arbejdetsom frivillig. Jeg tror, de færreste vilvære i tvivl.

Vi ønsker os kompetencer, der ikke kanbeskrives i et eksamensbevis.En erhvervskonsulent sagde det skarpe-re: „Det traditionelle uddannelsessy-stem fokuserer på skarpe og hårde vær-dier, men det er bløde kompetencer, derefterspørges i erhvervslivet. Det I leve-rer på højskolerne i dag, er samfundetsbrændstof i morgen.“

En anden vinkel kunne være evnen tilat indgå venskaber og skabe socialenetværk. I fem måneder er man tætsammen – i skole og fritid – i fællesskab– i alvor og glæde. Man sover, spiser,

3

lærer og lever sammen. Der opstår etfællesskab af mennesker, der er vidt for-skellige. Det giver venskaber, der hol-der, og det giver evner til at opbyggenye venskaber i fremtiden. Det er denslags sociale kompetencer, der skrigesefter i et samfund, hvor individualis-me er målestokken, og hvor ensom-hed er et kæmpeproblem. I øvrigt denvæsentligste årsag til frafald på univer-sitetsstudier.

Lægger man hertil, at sociologer for-tæller om et ghettoificeret Danmark,hvor vi vokser op sammen med men-nesker, der ligner os, og som får densamme type uddannelse som os. Viholder sammen i klynger, og vi kenderikke ret meget til dem, som er anderle-des end os selv.Samtidig har vi et demokrati og et ar-bejdsmarked, hvor vi skal finde ud afdet sammen. Alene sygefraværet i Dan-mark tæller dagligt mere end 25.000sygemeldinger af sociale årsager.

Jeg tror, at højskolens evne til at gå påtværs af sociale skel, kan være med tilat producere kit til samfundet. Kanbygge bro og skabe sammenhæng. Forher mødes svage og stærke. Utilpasse-de unge lever og lærer sammen medstræbere. Studenter mødes med ord-blinde. Der kommer 18-årige og 35-årige håndværkere på jagt efter en nymening. I sådanne sammenhængelærer man at begå sig socialt, og bådeden svage og den stærke får redskabertil at tackle fremtidens sociale skel.Den slags giver livskompetence. Og det

fungerer sideløbende med afklaring afden enkeltes uddannelsesvalg, person-lig vejledning, skarp faglighed og et ty-deligt værdigrundlag.Derfor ærgrer det mig, når en politikersom Helge Sander kalder højskoleop-hold for tidsspilde i forhold til universi-tetsuddannelse. Det er misforståelse af

samfundets behov, og det er fatalt, hvisvi ikke bruger de anderledes mulighe-der, der ligger i højskoletraditionen. Lados holde fast i værdierne og få dem tilat blomstre i fremtiden. Fortæl det tilpolitikerne og hold liv i højskolen.

Ole Kamp

4

Dansk volontør i Uganda ...[Tidligere efterskoleelev fortæller]

Anne Toubøl, der var efterskoleelevi Rønde i 1996/1997 fortæller:

Jeg er en af de 9 volontører, Folkekir-kens Nødhjælp i år 2002 valgte at sen-de af sted til Uganda og Tanzania. Jegbor i Rakai, det område hvor AIDS forførste gang blev opdaget. SelvomUganda er det eneste land, hvor manhar formået at knække aidskurven, erproblemet stadig meget stort; specielti dette område og man mener at ca.9%af befolkningen er smittede.Jeg skal følge et projekt der hedderLWF (Lutheran World Federation), ogbliver støttet med 80 % fra Folkekir-kens Nødhjælp, og som hjælper AIDS

ramte og forældreløse børn. De ud-danner bla. frivillige som den kvindeer, jeg skal bo hos. Disse frivillige, derbor ude i landsbyerne, hjælper medat finde de ramte, som de så tilser. Demelder tilbage til projektet, hvis en fa-milie f.eks. har brug for markredska-ber, bønner eller et nyt hus. Familiersom disse har svært ved at forsørgesig selv, fordi den ene eller begge for-ældre er syge af AIDS eller er døde.Jeg skal følge dette arbejde med at til-se de syge og ellers forsøge at væreen del af den hverdag, som en fattigfamilie på landet lever. Undervejs skaljeg skrive artikler hjem til Danmark ogtage lysbilleder, da jeg skal hjem og

holde foredrag bagefter. Formålet erat komme hjem og fortælle andre omden kultur jeg har mødt, om AIDS,mine oplevelser og om et projekt, derbla. er støttet med indsamlede pengefra Danmark.

På vej.Vi har kørt længe på den uendelig lan-ge grusvej. Ud af bagruden kan manse det røde støv hvirvle op som en langhale efter bilen, og folk eller kvæg, dergår i vejkanten, bliver indhyllet, så denæsten forsvinder i den. Jeg sidder bagi en 4-hjuls trækker, sammen med toaf de andre volontører. Sæderne er tohårde bænke, så man føler, at man kanmærke hver en sten i vejen, bilen kø-rer over.Vi er på vej ud til de familier, som viskal tilbringe de næste 6 uger hos. Vo-res store rejserygsække ligger, allere-de dækket af et tyndt lagt rødt støv,sammen med de vandflasker, der erkøbt til os samt majsmel, sæbe, bøn-ner og sukker til vores familier, når nude får en fremmed gæst ind i dereshus, der selvfølgelig skal leve af detsamme som dem. Ud af bilradioensynger Madoxx, en ugander, hvis stem-me og sange jeg må have med mighjem til Danmark. Ikke mindst for atkunne huske tilbage på disse køretureimellem de store grønne bjerge, derlå som kæmpe bølger i et mægtigtgrønt ocean, de utallige bananplan-tager og den blå blå himmel med denhøjtstående sol, som jeg i 5 månederskal befinde mig under som dansk vo-lontør i Uganda.

5

50 års jubilarer

MuzunguenJeg sidder i skyggen fra familiens lillelerhus og hjælper min „mor“, Maria,med at forberede middagsmaden. Alledisse måltider falder stort set på desamme tidspunkter hver dag, selvomingen her har et ur og kun hanen for-tæller hver morgen kl. 7, at nu er dettid til at stå op. Vi skræller med knivede små grønne bananer, der er en be-stemt sort og som bliver dampet tilden gullige grød, der hedder matoke.Det spises i hele landet og næsten tilhvert måltid.Som gæst skal jeg egentlig ikke lavenoget, men jeg insisterer og får der-for lov til det meste. Især nu efter nog-le uger, hvor jeg har bevist, at hvidemennesker rent faktisk godt kan gå ibare fødder uden at det gør ondt, atvi kan cykle, hoppe i sjippetov, fældeet banantræ med en panga, skovlesand, skrælle matoke og i det hele ta-

get leve stort set lige som dem og spi-se det samme mad. For dem er vi enskrøbelig blød race, for sådan opleverde os hvide, eller Muzungu, som dekalder os og som betyder: „Den hvi-de“. Selv har jeg nu fået mit eget klan-navn efter min mors klan, som er an-tilopeklanen, og jeg bliver derfor kaldtNamatovu.Vi skal ud og besøge en af Marias pa-tienter. Som altid når vi går på vejeneller forbi et hus, kommer børnene lø-bende ud mens de griner, vinker ogråber: „Bye Muzungu!“ Men de tørikke komme helt hen til mig, det er defor generte til. Pludselig råber Marianoget til dem, og jeg kan se, at de førststandser op og måber, men bryder såud i et stort grin, mens de igen be-gynder at vinke og råber: „Bye Nama-tovu!“ Fra den dag råber alle børnenemit nye klannavn efter mig.

Ønsker kun at døVi besøger Fulolens, der er 40 år gam-mel og har AIDS i udbrud. Hun liggerpå en sivmåtte, mens hendes 4 børn,alle døtre, sidder omkring og laver for-skellige huslige pligter. Vi hilser på detlokale sprog, der lyder som en stille nyn-nen, og jeg tager Fulolens hånd, der erbrændende varm af feber.Fulolens mand døde for 7 år siden, ogdet er ham, der har smittet hende, dahan havde 20 andre koner/elskere. Fler-koneri er stadig meget udbredt, menflere og flere kvinder er begyndt at tageafstand fra det.Hun har stadig kræfter til at tale og fåren af døtrene til at hjælpe sig op at sid-de, så jeg kan se hendes krop, der erfyldt med knopper og nogle steder sto-re betændte sår, som ikke vil heles. Hunved, hvorfor jeg er her og vil gerne for-tælle sin historie. Hun siger, at sygdom-men svinger, men at de dårlige perio-der efterhånden bliver længere og medstærkere symptomer, som er smerter ihele kroppen, feber, hovedpine og diar-re. Da hun havde kræfter til det, tog hunrundt og fortalte andre om hendes syg-dom og om, hvordan hun fik den. Man-ge var skeptiske, indtil hun vidste demde symptomer, hun havde fået. Hendesfire døtre, der efter hendes død blivernødt til at blive gift så hurtigt som mu-ligt for at kunne klare sig, har hun ogsåadvaret og oplyst om brug af kondom.Jeg kan mærke, at hun har kæmpethårdt, men at sygdommen nu er ved atfå sit overtag. Den sidste gang jeg be-søger hende siger hun, at hun kun øn-sker at dø.

6

Fulolens er en ud af ufattelig mangeder er blevet ramt af den forfærdeligeAIDS og hendes historie er desværreret typisk. Det jeg møder mest er fa-milier kun bestående af børn helt nedtil 7 års alderen, hvor AIDS alleredehar taget begge forældre.

Tid til eftertankeMin familie ryster altid smilende påhovedet, når jeg igennem min kame-ralinse forsøger at fange den gløden-

de sol, lige inden den forsvinder bagbjergene . Eller når vi om aftenen stårog børster tænder og jeg altid skalkommentere den kulsorte himmelmed de stærkt funklende stjerner, derhelt herude på ingen måde bliver for-styrret af byernes lys. Petroliumslam-perne bliver slukket, og vi lægger osunder myggenettene og lytter til ci-kaderne, der overtager natten med de-res pibekoncert. Oveni træthedentænker jeg på, hvor heldig jeg har væ-

ret, at skulle få lov til at opleve dette,som jeg er i nu. At komme så tæt påen anden kultur, der er så åbenhjertigog positiv overfor en fremmed hvidsom mig, der kommer og har alt det imit eget land, som de drømmer omhele livet. Samtidig føler jeg fortviv-lelsen over AIDS, der er ved at splitteet helt folk og et helt samfund ad.Det bliver en gribende afsked, da bi-len kommer og henter mig tilbage tilbyen efter 6 uger. Min gråd er bådeover den familie jeg skal fra, som harværet så gæstfrie, og som jeg har deltså utrolig mange gode og sjove ople-velser sammen med og fortvivlelsenover at være vidne til, hvad AIDS ogfattigdom kan føre til.

Anne Toubøl (midt i billedet) for-tæller om og viser lysbilleder fra sinrejse ved skolens elevstævne lørdagden 11. oktober.

7

Præsentation af nye lærere

Mit navn er Bodil-Marie Gade. Jeg harlæst dansk som hovedfag og fransk somsidefag og underviser i dansk, fransk ogaerobic. Jeg er 28 år gammel og bor iÅrhus sammen med min kæreste Hans,der er gymnasielærer.Min store interesse ved siden af sprogog litteratur er musik, som jeg har dyr-ket siden jeg var ganske lille. Jeg syngeri et klassisk kor i Århus og spiller des-uden tværfløjte og klaver. Det sidstebetyder, at jeg også indimellem spillertil morgensang m.m. på efterskolen.Mit mål og ønske har gennem mangeår været, at jeg kunne bruge min ud-dannelse til at undervise, og jeg er me-get glad for at have fået mulighedenfor at prøve kræfter med lærergernin-gen her på Rønde Efterskole. Eftersko-leformen – både generelt og i særde-leshed her på stedet – tiltaler mig me-get, og jeg synes, arbejdet og livet somefterskolelærer rummer mange spæn-dende udfordringer og ikke mindstmulighed for en tæt kontakt med sko-lens elever. Derfor ser jeg med stor glæ-de frem til det resterende skoleårs ud-fordringer, begivenheder og oplevelser.

[Nye ansigter i Rønde]

Henrik Hartvig 39 år. Jeg er gift med An-nemette, og vi har tre børn: Asger 12 år,Holger 9 år og Asta 3½ år.Jeg er selvlært komponist, musiker ogunderviser. Jeg har været udøvende mu-siker siden jeg var 14 år. I 80erne og90erne har jeg som professionel musi-ker spillet i orkestre i alle mulige genrer.Fra 1990 - 2002 har jeg været tilknyttet‚Opgang 2‘ livsteater i Århus. Her har jegfungeret som komponist, musiker, ka-pelmester og underviser.I mit firma Hartvigs musik, lyd & kom-position, der også består af et digitaltstudie, laver jeg kompositioner og lyd-produktioner.Udover at skrive musik, skriver jeg ogsåforestillinger. Bla. blev jeg i 1996 somden eneste dansker nomineret i katego-rien Best Song i musicialkonkurrencen„Musical of the year 1996“, med en sangfra min musical „4-65 Jenkin“.På efterskolen underviser jeg i musik ogdrama. Det er rart og sjovt at undervise,når eleverne er „sultne“ efter at lære no-get. En sidegevinst ved undervisningener, at jeg selv lærer rigtig meget.

Jeg hedder Brian R. Jensen, er 38 år, oger gift med Pia. Vi har to piger, Nina på9 år og Lisa på 7 år.Den 1. august 2003 startede jeg på RHEi en halvtidsstilling. Mit primære om-råde på skolen er IT, herunder drift ogvedligehold af skolens netværk, opbyg-ning af trådløst netværk til elevnettetog undervisning i IT.I den anden halvdel af mit arbejdslivhar jeg, på trejde år, en lille IT-konsu-lent virksomhed, beliggende i Silke-borg.Før det har jeg været lidt omkring,f.eks. som indkøber i detailhandlen, or-ganisationskonsulent i FDF, IT-projekt-leder m.m..I min fritid cykler jeg en del om som-meren, løber om vinteren og er kasse-rer i FDF Silkeborg 3 Århusbakken heleåret rundt.

8

[Præsentation af et efterskolefag]

Idrætslinjer på Rønde Efterskole„I faget Natur & Friluft vil du kommetil at tilbringe de fleste af timerneunder åben himmel. Så ud overfornuftig påklædning, er det vigtigt,at du har lyst til at være aktiv i det fri,og at du ikke er bange for at blivemøgbeskidt og komme til at lugte afrøg.

Natur & Friluft giver mulighed for atopleve et andet fællesskab, med andreog med naturen, og du vil komme tilat søge og udfordre dine egnegrænser.“

For godt og vel halvandet år siden, be-sluttede vi i efterskolen at opprioritereidrætsområdet. Vi stod i lidt af et vade-sted, hvor vi gerne ville tilbyde alleidrætsfag, men ikke noget af det blevgjort helhjertet.Fodbold, håndbold og badminton blevderfor de tre idrætsgrene, der skulleopprioriteres timemæssigt.

Formålet med at oprette egentlige lin-jer inden for de respektive idrætsgreneer:

• At give eleverne mulighed fordygtiggørelse af egnekvalifikationer.

• At give dem tilbud om ture ud afhuset til diverse idræts-arrangementer.

• Øge elevernes lyst til at dyrkeidræt så de derved fortsætterderes idrætskarriere efteropholdet på Rønde Efterskole.

Alle linjeelever træner 3 gange omugen. Fodbold skruer dog lidt ned forblusset om vinteren, hvor spillet fore-går i hallen. Desuden er alle linjeelever-ne samlet på et fællles hold, der engang om ugen samles for at styrke ogopbygge den fysiske form.Mange elever når derfor op på 8 – 10

timer idræt ugenligt. Det kan for man-ge være en større omvæltning efter enlang og afslappende sommerferie. Vi serda også i starten af skoleåret, at mangebliver overbelastede og får småskader.Dette forsøger vi at rode bod på vedskadesforebyggende træning og dose-ring af den rette træningsmængde.

Det er ikke en forudsætning at væredygtig for at vælge en idrætslinie. Deter lysten, som driver værket, men ly-sten er til gengæld også en helt afgø-rende forudsætning. Du skal være pa-rat til at træne hårdt og intensivt medidrætsgrenen, og et af målene er per-

9

de IF (TRIF) om træningen, så vore spil-lere har flere forskellige spillere at dysteimod. Det gør træningen bedre og mereafvekslende, at vi har dette samarbejde.

Sidst i september kunne vi byde på enoplevelse af en helt anden karakter. Vivar liniedommere ved Danish Open i År-hus, hvor nogle af verdens bedste bad-mintonspillere er med. Vi hjalp arrangø-rerne, som havde svært ved at finde li-niedommere i dagtimerne, og vi gav ele-verne en badmintonoplevelse af de heltstore – god kombination.

Håndboldspillerne har også været til eli-teidræt. De har haft en tur til RandersHK, hvor de har fulgt holdet før, underog efter kampen. Træneren Morten Ar-vidsson fortalte om oplægget til kam-pen, og eleverne var også med ved eva-lueringen af kampen bagefter. En godmåde at få indblik i håndboldspillet påtopplan.

Udover personlig dygtiggørelse i sinidrætsgren kan eleverne starte en træ-neruddannelse på idrætslinien. GennemRGI tilbyder vi begynderkurser i de treidrætsgrene, og i badminton er det mu-ligt at blive hjælpetræner i TRIF. Endvi-

sonlig dygtiggørelse. Herudover håbervi, at der også sker en menneskelig ud-vikling gennem arbejdet med idrætten.

Flødeskummet på lagkagen i idrætsfa-gene er at dyste mod andre. Derfor del-tager vi i en del stævner og turneringeni løbet af skoleåret. Fodbold og hånd-bold spilles mest mod hold fra andre sko-ler, da en fortløbende turnering er van-skelig at deltage i, da den fortsætter uan-set om vi på skolen har musical, ferieeller forlænget weekend. Dog deltagervi normalt i KFUM Mesterskaber, hvorder deltager såvel skoler som klubber.Herudover er Østjyske Mesterskaber ogEkstra Bladets fodboldturnering faste in-gredienser på årsplanen.

I badminton deltager vi i RGI’s (det loka-le DGI område) holdturnering, og vi harefterhånden så gode spillere, at vi kanhamle op med klubberne i området – vivar fx sidste år til Landsmesterskaber forhold, hvor det blev til en flot andenplads.Endvidere kan vi tilbyde spillerne talent-træning gennem RGI, og vi er med tilstævner, hvor spillerne er inddelt i for-skellige rækker, så alle uanset niveau kanfå jævnbyrdige kampe. I år samarbejdervi med vores lokale klub Thorsager-Røn-

dere tilbydes kurser i idrætsskader,idrætspsykologi og lederkurset „Ung påbanen“ – et godt tilbud til eleverne, somgør at de kan snuse til træner- og leder-funktioner i en klub.

Det er nu andet år, vi tilbyder idrætslini-er i Rønde. Vi har mærket en øget søg-ning af især drenge til skolen, og det trorvi i høj grad skyldes idrætslinierne. I århar omkring 50 elever et idrætsliniefag,så vi er ret sikre på at idrætslinierne erkommet for at blive. Faktisk er pressetpå idrætshallen så stort, at det kniber athave plads til alle aktiviteter, så derforarbejder vi lige nu på at finde en struk-tur, som også kan udnytte hallen i timer-ne, hvor eleverne spiser aftensmad ogholder stilletime.

P.S. Plakater med de tre linjer kan fåesved henvendelse til: post@rhe.dk

Undervisere på idrætslinierne erNiels Folke Jørgensen (fodbold)Gorm Skovsgaard (håndbold)Arne Tophøj (badminton)

10

Tanzania[Brev fra tre pilgrimme]

Lene, Tina og Ditte fulgte højsko-lens pilgrimslinie i foråret. De ernu rejst til børnehuset i Usa River iTanzania. Her deler de hverdagmed de 31 børn i tre måneder.

Hej alle jer hjemme i Danmark!En lille hilsen fra os, der nu harværet på centeret i lidt over fireuger. Børnene er smadder søde ogrimelig nemme at have med atgøre. Vi har ca. 10 børn om for-middagen, når de store er i skole.Her iblandt en nytilkommen påomkring et år. En li l le nuttet„Mowgline“, der for ca. halvan-den måned siden kom til centeretefter at være blevet fundet i en ba-nanplantage. Hun er den sødestelille unge, bortset fra, når hun skalskiftes eller tisser på os eller i vo-res seng. De andre formiddags-børn er mellem 3 og 6 år. Des-uden er der en stor gruppe 6-10-årige. Af de største har vi to på 12,en på 13, 14 og 17 år. I alt 31 børn.Ja, der var en del navne at lære,for de hedder jo ikke ligefrem Pe-ter og Søren alle sammen og såhar alle – både drenge og piger –samme kortklippede frisure, så deligner hinanden. Men vi kan dogefterhånden alle navnene.En gang i mellem glemmer manhelt, at de fleste mangler en ellerbegge forældre og mere eller min-

dre har levet som gadebørn allesammen. De kan dog også værelidt stride ved hinanden og bliverofte rimelig larmende, når mansætter en leg i gang (meget nor-malt for børn i den alder tror vidog), men er for det meste bareglade og nu også rimelig velop-dragne (gode til at tage derespligter, vasker stort set alle hæn-der før spisning) og ser man ligevæk et øjeblik efter aftensmad errummet helt tomt, når man kig-ger tilbage… så er børnene så-mænd smuttet i seng.

JobbetVores opgave består hovedsageligti at lege med børnene og give demtryghed og omsorg. Det er op tilos selv, hvor meget vi vil sætte igang (og faktisk også hvor megetfritid vi har – altså ingen faste ar-bejdstider). Om formiddagen, nårde store er i skole, leger vi sangle-ge, tegner, spiller fodbold, laverdiverse stafetter eller hvad vi nukan finde på.Efter vi har indtaget et overdådigtmåltid bestående af bønnesnask,rå klæbrig majs-dej eller ris med

11

noget, der skulle forestille kød,kommer de store hjem fra skole,og vi leger forskellige smålege.Sidst på eftermiddagen går allebørnene i bad. Derefter er deraftensmad, og så går de små iseng. Om aftenen spiller vi oftekort med de ældste og vagtman-den, eller vi kan hjælpe dem medlektierne.Man skal lige vænne sig til, at deter os, der skal sørge for, at børne-ne kommer til lægen, får deresmedicin hver dag, at skader i hu-set bliver repareret, at opdaterebørnenes journaler og at de får no-get ud af undervisningen i skolen,idet det tanzanianske personalehar mere forstand på tøjvask, mad-lavning og andet praktisk end påbørn. Men det er også det ansvar,der gør, at arbejdet bliver udfor-drende og meningsfyldt.

En venlig landsbyVi er virkelig kommet ud i en ægtelille afrolandsby, kan vi godt sigejer (eller det vil sige ikke som mantraditionelt forestiller sig med smålerhytter mellem bananplantager… men stort set lige så primitivt).En gåtur gennem Usa Rivers hul-lede jordveje, minder mest af altom en tur i Den gamle By i Århus.Langs vejen står mere eller min-

dre faldefærdige ler- og træhusemed bliktag og foran dem bodermed lokaldyrket frugt og grøntsamt uappetitligt kød med flueromkring.På trods af at der hele tiden bliverråbt „mzungu“ (Hvidt menneske,red.) efter os, er alle i landsbyenvenlige og hjælpsomme, og vi harikke oplevet nogen, der ville osnoget ondt… yderst fredelig oghyggelig lille landsby.

Mus og minikrokodillerSiden sidst har vi fået en ny værel-seskammerat, som hedder Ingolf.En dejlig lille husrotte, som heldig-vis senere viste sig at være en mus.Den kommer ind igennem vindu-et om aftenen, når vi slukker lyset,og tager frit for sig af vores frugt-kurv. Første gang vi mødte Ingolf,stod vi alle skrigende i sengen,mens lederen og børnene ihær-digt prøvede at fange musen ogslå den ihjel med en trækæp. Detlykkedes dog først nogle dage se-nere at fange musen, men denslap desværre væk, skønt 30 børnjagtede den. I de sidste par dage,har vi i stedet for Ingolf haft be-søg af mini-krokodiller og kakke-lakker, som vi er lidt bedre vennermed, idet de ikke spiser voresmad.

Ja, det bliver vist alt for dennegang! Håber I har det godt allesammen, og at der stadig er lidtsommervarme tilbage. Her er detefterhånden ved at blive rigtigafrovejr – skønherligt!!

Knus og varme tanker fra Mzun-gu’erne: Lene, Tina og Ditte.

Se elevbladet ifarver!

Vi vil forsøge at udarbejde enskærmvenlig kopi af detteblad til skolens hjemmeside.

Du kan downloade og se bla-det i PDF-format på RHEshjemmeside.

Adressen er www.rhe.dk

Har du kommentarer ellerandre forslag til forbedring afhjemmesiden eller elevbladet,vil vi på redaktionen gernehøre nærmere fra dig.

12

[Kreativitet]

De flade fibreAt arbejde med fibre passer godt tilpige/kvindesindet. Vi er nysgerrige,manipulerende, sanselige og bestem-mende, vil gerne trække i trådene.

Stofflader kan bearbejdes på mangemåder. Det er et meget fleksibelt ma-teriale, meget nært og vedkommen-de, vi bruger materialet dagligt, det erhverdagsting, vi tager det på os, so-ver og indhyller os i det, det er en nød-vendighed. Men det spændende er, atvi klipper i det, man tager fysisk fat imaterialet, bearbejder det, tager chan-cer og lader øjeblikket råde, forvand-ler formerne til et udtryk, der fortæl-ler om oplevelser, tænksomhed, ideerog fantasi.

Vi er tryghedssøgende, og det kan tilgengæld gøre det kreative arbejdesvært, da mange har det færdige bil-lede inde i hovedet, eller har en kopiliggende som man gerne vil lave enkopi af. Dette er meget bremsende forindlevelsen, nysgerrigheden og ikkemindst åbenheden i processen.

Vi kan i dag købe mange forskelligetekstile materialer. Nu kan man blan-de alle mulige tekstiler sammen, ogdet giver muligheder, sjove kombina-tioner og mange spændende ideer.

Hvorfor lave vores eget tekstil?Eleverne i efterskolen og højskolen hari værkstedstimerne prøvet at fremstil-

le deres egne stoffer ved hjælp at filt-ning: Nunofilt. Dette består af uld, derfiltes sammen med åbent vævede stof-fer.

Opgaven var at fremstille stoffet ogdekorere stoffet til brug i en taske, lil-le pung, penalhus eller kosmetikpung.

Ved fremstilling at materialet brugeset stykke let stof i gaze, bomuld ellersilke, herpå lægges et tyndt eller tyktlag uld, ulden lægges på i vandretteog lodrette linjer, hvorved ulden træk-ker sig ensartet sammen. Uld og stoffiltes sammen med sæbevand, og i lø-bet af kort tid har vi det flotte stykkestof.

Filten kan udformes og dekoreres og finderanvendelse i mange produkter

13

Næste proces er at dekorere stoffet,det kan være med tryk eller broderi.Vi valgte broderi, fordi vi ønskede atbruge symaskinen til denne dekorati-on, der giver eleven et godt kendskabtil symaskinen og dens funktioner.

Broderier med symaskineAt brodere med symaskinen er som attegne med en blyant. Du kan føre stof-fet i alle retninger, og skifte tråd, såofte du ønsker det, derved opnår duen fantasifuld virkning, og lige netopi denne proces er det dejligt at opleveelevernes forbavselse og glæde vedpludselig at opdage, hvilken fantasti-ske virkning denne teknik har og demange muligheder der ligger i den.Eleven lader sig fordybe i processen,eleven finder glæden ved at fremstilleet produkt, som er helt deres eget. Deter vigtigt at tilstræbe en proces, hvoreleverne skal undre sig. De skal sanseog skabe, de skal udtrykke sig og ikkemindst erkende en arbejdsproces fraide til handling fra handling til resul-tat.

Marianne Nielsen

Marianne underviser i håndværks- ogtekstilfag i højskolen samt i „Formog farve“ i efterskolen.

Lad mig slutte med et digt af tekstil-formgiver Anne-Marie Kornerup.

Om man ligner materialetMed et nøgent træSå er det forårNår jeg legerMed mine broderierOg min vævAt få det hele til at blomstreEr måletDet er sværtDet er letDet er tro og håbDet er kampen

At gøre det unødvendigetil en nødvendighedtil en øjenfrydAt lege med materialerne,kludene, garnerne,bruge redskaberne,frembringe noget med hænderne,forme,sætte farver og mønstre sammenat gøre det unødvendigetil noget nødvendigt,det er målet.

14

Nye Adresser:

1999Louise Kristensen, Bigårdsvej 2,7570 VembRasmus Johansen, Sognevejen 20,Nødager Mark, 8560 KolindSusan Johanne Gramm, Torvet 10 3.,6100 HaderslevKirsten Nordlund Nielsen, Bygaden 45,Endrup, 6740 Bramming

2000Kenneth Boye Rasmussen, Bjørnemosevej255, Hjallese, 5260 Odense SPernille M.E.Rasmussen, Overgade 58,Skalbjerg, 5492 VissenbjergMaria Frølund Bech, Henrik Rungs Gade11 3.th, 2200 København N

2001Majken Petersen, Torvevænget 106,8310 Tranbjerg JAleida Johanna Van Beek, Bredstengade40, 5000 Odense CDitte Hauberg, Nørrebro 2,6400 SønderborgKim Busk Madsen, Billedgade 32 st.th,5000 Odense CAnne Tschenka Leimand, Snogebæksvej114, 8210 Århus VChristian Degn, Fjordgade 51,5000 Odense CLisbeth Dam, Gårdstedet 21 st.tv,2500 ValbySarah Lisette Andersen, Poul Paghs Gade1, 9000 ÅlborgMarianne Jakobsen, Dortesvej 35 1.tv,8220 BrabrandAne A. Lund Hansen, Dortesvej 35 1.tv,8220 BrabrandSina Justinussen, Mathildeundsvej 48,8260 Viby JSune V.Richardt, Mathildelundsvej 48,8260 Viby JLasse Ernst, Kastelvej 25 5.,2100 København ØMette Gry Thomsen, Vesterbro 113 4.,9000 ÅlborgAnna Bjørnl. Fuglsang, Fladen Grund 44,9990 SkagenDitte Hauberg, Helgolandsgade 25, 3.,8000 Århus C

Du kan også „slå på tromme“for Rønde Højskole og Efterskole!

Skolen holdt for nylig EfterskolernesDag med åbent-hus arrangement.Forsidebilledet samt disse to fotosviser situationer fra dagen.

Du kan også gøre venner og familieopmærksom på skolen. Hold dig ori-enteret på skolens hjemmeside:www.rhe.dk og ring til skolens kon-tor for at få brochurematerialer til-sendt. Tak skal du have.

15

Fra Rønde Høj- og EfterskoleUdgives af Rønde Høj- og EfterskolesElevforening.Skolevej 2, 8410 Rønde

Elevforeningens bestyrelseJohannes Melchiorsen 2877 5472Søren Woller Møller 8632 0466Karen Bruhn 8616 9098Kristina Trautner Nielsen 8622 5463Kristine Melchiorsen 8625 8979Kim Bredahl 7483 1829Anette Flugt 8678 6379

50 kr’s-klubben: Giro 6 40 67 18Fond der yder økonomisk støtte til elever påRønde Høj- og Efterskole med behov derfor.

Adresseændring bedes rettet til det lokalepostkontor, hvorefter den bringes i bladet.

Kontingentet er 80 kr årligt eller 5 år for300 kr - skal betales inden d. 1. april til:Rønde Høj- og Efterskoles Elevforening, Sko-levej 2, 8410 Rønde, Giro 6 40 67 18.

Elevbladet udkommer ca. den 15. i følgendemåneder: marts, juni, oktober og december.

Meddelelser til bladet må være redak-tionen i hænde senest den 15. i den fore-gående måned.

RedaktionInge Thomsen 8637 2430Arne Thomsen thomsen2@mail.dkPoul Abildgaard

Layout & fotos Inge og Arne Thomsen

Trykt på ikke klor bleget, svanemærketpapir på Kolind Bogtrykkeri I/S.

}

Nye adresser2002Mia Torbenfeldt Bjaarnø, Møntmestervej8B 1.th, 2400 København NVMaria Birch Nielsen, Tordenskjoldsgade104, 8200 Århus NInga Nissen, Emiliehøj 2, 8270 HøjbjergMelina Gade, Herluf Trolles Gade 25 2.,8200 Århus NLotte Kvisgård Jensen, P.S.Krøyers Vej128, 7500 HolstebroLouise Nygaard Sørensen, Terrasserne 18st., 2700 BrønshøjKatrine Ottesen, Langenæs Alle 13 3.tv,8000 Århus CBirgitte Hyldgaard, Gyldenlakvej 3 2.mf,8900 RandersSamer Majid Mhatlaf, Brogaardsvej 3C,Rindum, 6950 RingkøbingLone Korthsen, Brohusgade 4A,9000 ÅlborgHeidi Sudergaard, Attenagrevej 17,Ølstrup, 6950 RingkøbingMette D. Bendtsen, Herluf Trolles Gade 41.th, 9000 ÅlborgMaria Beck, Vejlegårdsparken 24 3.,2665 Vallensbæk StrandAnna Holm, Lerhus Allé 13, 8270 Højbj.Caspar Lindh. S.Andersen, Ansvej 100 3.,8600 SilkeborgLise M. Knudsen, H. Schourups Gade 3,8000 Århus CLisbeth Lynggaard, Sorthøj 183,9000 Ålborg

Louise B.B.Andersen, A.F.Beyersvej 17 3.,2720 VanløseTine Hansen, Sølystgade 27 1.th,8000 Århus CTine L. Hansen, Vestergade 124B 1.th,5700 SvendborgLinda Johnsen, Langenæs Alle 10 2.mf,8000 Århus C

2003Trine Gammelgaard, Nyvangsv. 15 2.th,8900 RandersMarianne Boutrup, Persillehaven 40,2730 HerlevLine Larsen, Valdemarsvej 1 2.tv,7400 HerningCamilla Rytz Mortensen, Hallssti 31 1.th,8000 Århus CNikolaj Klintebjerg,Langelandsgade 201 st.th, 8200 Århus NNassim N. Pour, Universitetsparken 8, 1.,8000 Århus CMariann H. Nielsen, Marselis Boulevard28, 8000 Århus CAnne Marie Justesen, Hvesager 214,7300 JellingMette Dalegaard, Ryttegade 10 st.7463,5000 Odense CMalene Vejrup Madsen, Damgade 82Ast., 6400 SønderborgMaibritt Villadsen, Skanderborgvej 166,8260 Viby J

AndreHelle Sten, Østre Skovvej 13,9574 BælumThomas Strande Kjærgaard,Grøfthøjparken 160 5.th, 8260 Viby JEsther Gregersen, Præstevænget 8,8722 HedenstedHenrik Højgaard Madsen, Stakhaven 24,8900 RandersHanne Jøger, Christianslundsvej 75 1.,5800 NyborgSanne Christensen, Skjernvej 44 st.,7500 HolstebroMarianne Drap, Borgergade 1B 2. th,8900 RandersKristine Melchiorsen, Tårnvej 1,6520 ToftlundLene Nees, Wesselsvej 6 3.th,7500 HolstebroJeanette Grimstrup, Skærsskovvej 41,8600 SilkeborgKirsten og Henning Sørensen,Dragsmurvej 21, Begtrup, 8420 KnebelCamilla Kate Larsen, Tjelevej 30 1.tv,8240 RisskovMikael Refby, Gudrunsvej 76 7.th,8220 BrabrandBirte Klitte Kristensen, Præsteager 23,Lisbjerg, 8200 Århus NDan Guido Jacobsen, Viby Torv 1 1.,8260 Viby JInge Hansen, Sønderdal 34, 7323 Give

16

RØNDE HØJSKOLE & EFTERSKOLE

Rønde Højskole ... Faglig udvikling og menneskelig kompetencePilgrimslinie• forbered din rejse• 3-6 mdr. frivilligt arbejde i

Asien, Afrika ell. LatinamerikaSygeplejelinie• studieforberedende• fagligt og etisk fundamentJournalistlinie• forbereder til optagelsesprøve• giver personligt

journalistisk ståsted

Pædagogisk linie• studieforberedende• afprøv teori i prakisFriluftslinie• kano/kajak, windsurfing,

klatring, rappelling• prøv dig selv af og find dit

ståsted og natursynØvrige fagMusik, håndværk,kunst, idræt og livstolkning

Rønde Højskole • www.rhe.dktlf. 86 37 19 55 • fax 86 37 13 12