PROSA/Vest jubilæumsskrift

1974 – 2014

Jubilæum

Forbundet af it-professionelle | PROSA/VEST, Møllegade 9-13, 8000 Aarhus C | Overgade 54 | 5000 Odense C | Tlf. 3336 4141 | www.prosa.dk/vest | Redaktion | Carsten Larsen, forbundssekretær | Erik Frederiksen, tidligere faglig sekretær | Mette Staal, journalist (dj) | Tekst Mette Staal | Teknisk produktion og tryk Kindly | Odense september 2014

INDHOLD4 PROSA/VEST BLIVER STIFTET I NOVEMBER 1974

5 PROSA BESTÅR AF 14 AKTIVE LOKALAFDELINGER

6 VEST FÅR SIN FØRSTE FORMAND

7 ALLE GIVER EN HÅND MED

9 PROSA/VEST KOMMER UD TIL MEDLEMMERNE

10 BESTYRELSEN KÆMPER FOR EGEN BOLIG OG FAGLIG SEKRETÆR

11 ENDELIG KOMMER DER LOKALSEKRETÆR TIL VEST

13 PROSA/VEST ER IKKE KUN ÅRHUS

14 VEST KÆMPER FOR KOLLEKTIVE AFTALER

15 PROSA-MEDLEMMER PÅ JYDSK TELEFON OG REGNECENTRALEN STREJKER

18 SAMARBEJDE OM NY OVERENSKOMST I 2014

INVITATION6 X 1024 SEKUNDER = SPEEDTALKSVi liner op med 6 foredrag á 1024 sekunder, hvor vi kigger tilbage på røde faner, brune hulkort og grønne skærme, og vi kigger også på hvordan EDB blev til it. Vi kigger også fremad og tipper en lys fremtid for it-faget, hvad enten det er med små embeddede systemer, cloud-computing eller gode gedigne arbejdsstationer.

JUBILÆUMSFESTEfter foredragene fejrer vi jubilæet med god mad og drikke, hygge og garanti for nørdesnak. Vi forventer en flod af ord som Algol, Pascal, C#, bit-slice, raspberry, ::1, undergæret, petabytes, ...

GENERALFORSAMLINGGeneralforsamlingen er det årlige møde hvor du kan være med til at:· Fremme ideer der kan give dig mere for dine kon-

tingentkroner.· Bestemme hvem der skal repræsentere dig i bestyrelsen.· Påvirke PROSAs arbejde for privatansatte, ledige og

selvstændige it-professionelle vest for Storebælt.

LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER

PROGRAM12:00 Frokost13:00 Generalforsamling16:00 Pause16:15 Speedtalks18:00 Pause18:30 Jubilæumsmiddag

PROSA/VEST, Møllegade 9-13, 8000 Aarhus CTilmelding: www.prosa.dk/2014 sidste frist er den 25. september. Du får dækket dine transportudgifter, svarende

til billigste offentlige transportmiddel, når du tilmelder dig generalforsamlingen

Prosa/Vest’Torsdag den 21. november afholdtes der stiftende generalforsamling i lokalafdelingen PROSA/VEST. Den nystartede afdeling har beholdt navnet på den lokalafdeling, som indtil nu har organiseret alle vest for Storebælt. PROSA/VEST, som blev startet den 21., organiserer i Jylland, undtagen i Sønderjylland.PROSA/VEST har fået følgende bestyrelse:Sven Plougheld, Data Inform, formandJan Sørensen, Data Inform, kassererBjarne Brændstrup, JTASKaj Villy Hansen, Ålborg VærftJens H. Nohns, Jydsk Edb-central

Hermed har PROSA fået en aktiv afdeling med centrum i Århus, og dette vil blive fulgt op med en betydelig stigning i aktiviteten i Jylland, såsom medlemsmøder, foredrag, hvervning og, hvis der er interesse for det, kursusaktiviteter.

Med den nye afdeling har medlemmerne fået tillidsrepræsentanter i Herning, Ålborg og Århus, så kontakten til foreningen bliver bedre.

- Det var naturligt at lave en opdeling i lokalafdelinger – for at samle medlemmer på arbejdspladser, der ikke havde nok medlemmer til at danne deres egne afdelinger. Formålet med lokalafdelingerne var at gøre det muligt at indgå lokale af taler og overenskomster. De aftaler og overenskomster, vi fik, blev indgået med lokale afdelinger, fx overenskomsten på SAS, fortæller Anker Mørk Thomsen, der som formand for PROSA 1971-75 var med til at skubbe på for at få oprettet PROSA/VEST.

Siden PROSA blev oprettet i 1967 som fagbevægelsens frække dreng i klassen, var foreningen vokset støt og roligt til om-kring 800 medlemmer i 1974.

Omdrejningspunktet i PROSA var de selvstyrende lokal-afdelinger, der var dannet på de store arbejdspladser, bl.a. PROSA/SAS (medlemmer i SAS), PROSA/DC (medlemmer på Datacentralen) og PROSA/STAT (statsansatte medlemmer). Og så var der PROSA/XTRA, som var for resten af medlem-merne, dvs. privatansatte medlemmer, der ikke var med i en arbejdsplads-lokalafdeling.

PROSA/XTRA blev på et tidspunkt i starten af 70’erne delt op i øst og vest, og i 1973 blev PROSA/ØST dannet af PROSA/XTRA’s medlemmer i øst. I 1974 blev PROSA/VEST og PROSA/SYD-VEST dannet for medlemmer vest for Storebælt, og PROSA/

XTRA blev nedlagt. PROSA/VEST dækkede Jylland, undtagen Sønderjylland og havde 38 medlemmer og PROSA/SYD-VEST dækkede Fyn og Sønderjylland og havde 22 medlemmer. Der var nu i alt 14 aktive lokalafdelinger i PROSA.

Kampen for at få ret til at indgå overenskomster på lige fod med andre fagforeninger og for at kunne tilbyde medlemskab af en a-kasse fyldte meget i PROSA i starten af 70’erne. I 1974 vandt PROSA – efter flere strejker på DTH i Lyngby – en arbejds retssag, som tvang staten til at indgå overenskomst med PROSA. Og ligeledes i 1974 etablerede PROSA Edb-folkenes Arbejdsløshedskasse, EFA.

Og i den nye lokalafdeling, PROSA/VEST, gik man hurtigt i gang med at hverve nye medlemmer og aktivere og motivere medlemmerne til at kæmpe for at få indflydelse på egne løn- og arbejdsvilkår.

- Vi var i slipstrømmen af ’68, da der var en del idealisme og fagforeningsbevidsthed – også blandt ikke traditionelle arbejdere. Og der var en hel masse om udbredelse af demokrati og med-bestemmelse. Det ville vi også have ind i VEST. Der var også en del venstreorientering i 70’erne, som også PROSA var meget præget af, siger Peter Schou, som var medlem af PROSA/VEST’s bestyrelse fra 1979 til ’85.

Ved siden af formandens notits var der en meddelelse om, at PROSA/SYD-VEST ville blive stiftet den 28. november 1974. PROSA/SYD-VEST skulle dække Fyn og Sønderjylland, og ville ”antageligt få centrum i Odense.”

De to lokalafdelinger blev lagt sammen den 1. marts 1977, således at PROSA/VEST herefter dækker alle PROSAmed-lemmer vest for Storebælt.

PROSAVESTBLIVER STIFTET I NOVEMBER 1974

PROSABESTÅR AF 14 AKTIVE LOKALAFDELINGER

I PROSAbladet nr. 12/74 skrev PROSA’s daværende formand Anker Mørk Thomsen en notits om, at PROSA/VEST var stiftet.

ANKER MØRK THOMSEN

(i lys skjorte) var PROSAs landsformand, da PROSA/VEST blev dannet

4 | PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 5

I PROSA/VEST’s bestyrelser har der altid været plads til både det seriøse faglige arbejde og til det sociale.

De første mange år brugte bestyrelsesmedlemmerne især tid på at hverve nye medlemmer og på at rådgive om funtionær-rettigheder, ferielov, regler ved konkurs mv.

- Da jeg sad i bestyrelsen havde vi tjansen med at passe tele-fonen i Århus. Vi lærte om funktionærloven på PROSAs TR-kurser. Men når jeg havde kontorvagter, var det mest folk, der ville meldes ind. Og så sendte jeg noget materiale til dem, fortæller Erik Frederiksen, der kom med i VEST’s bestyrelse i 1979 og senere var faglig sekretær i PROSA ad to omgange.

Bestyrelsesmedlemmerne udførte også en del praktisk ar-bejde de første år. Fx sorterede de materiale og satte adresse-labels på skrifter som PROSA/VEST’s medlemsblad PiV, PROSA Intern, APR-Nyt mv, som skulle ud til VEST’s APR’er (Arbejds-PladsRepræsentanter).

- Vi fik en stak medlemslister fra landskontoret hver 14. dag, og så sad vi med vores lange lister og medlemsudskrifter for at se, hvilket materiale de skulle have. Det var jo før e-mail, online og alt det der, siger Peter Schou, som også brugte sin viden fra datalogistudiet til at fixe en printer til PROSA/VEST.

– Vi havde lige købt den nye Partner computer med tekst-behandling. Og vi havde allerede en elektronisk skrivemaskine,

som skrev med et skrivehjul, men ikke havde noget interface til computeren. Så jeg var nede og ’hacke’ i koden. Jeg kendte godt nok ikke CPU’en, fortæller Peter.

- Ja, det var en gevaldig fin printer: En skrivemaskine, hvor vi kunne skifte skrivehjulet, så vi kunne køre med flere forskellige skrifttyper. Den skrev vi PiV på, supplerer Erik Frederiksen, og forklarer, at PIV var VEST’s medlemsblad, som aktivisterne selv skrev, trykte, samlede, hæftede, etiket-terede og udsendte.

VEST’s bestyrelse arrangerede også med jævne mellemrum kurser for APR’erne.

- Vi gjorde meget ud af at give viden til medlemmerne. Vi holdt små funktionærretskurser for dem. Vi kaldte dem mini TR-kurser, fordi de var et opkog af de TR-kurser, PROSA ar-rangerede af fem gange en uges varighed. Det var der mange medlemmer, der var glade for, fortæller Peter Schou.

På årlige weekend-møder mellem PROSA/VEST og PROSA/ØST (ØV-møder) og senere også PROSA/STAT (VØS-møder) disku-terede lokalafdelingernes bestyrelser problemer af fælles interesse, fx aktivering af medlemmerne, overenskomster og fælles strategier til PROSAs delegeretforsamling.

- Vi kom hinanden meget ved, havde meget socialt sammen og mange møder, siger Peter Schou.

Der har ikke altid været enighed om, hvornår PROSA/VEST skal fejre jubilæum, fordi PROSA/XTRA allerede i starten af 70’erne blev delt op i øst og vest, som var en slags forløbere for PROSA/ØST og PROSA/VEST.

Et faktum er det dog, at medlemmerne i VEST for første gang selv valgte en bestyrelse og en formand på PROSA/VEST’s stiftende generalforsamling den 21. november 1974.

Inden generalforsamlingen havde ledelsen i København sikret sig, at der var en kandidat til formandsposten: Sven Plougheld fra Data Inform i Århus.

Sven Plougheld ved ikke, hvorfor lige netop han skulle være formand.

- Jeg ved ikke, hvordan Anker havde fået fat i mig, men han ringede pludselig til mig på mit arbejde, hvor der ikke var nogen som helst faglig aktivitet. Det var måske, fordi Data Inform var en af de største edb-arbejdspladser på det tids-punkt i Jylland. Jeg var medlem af PROSA, og muligvis var jeg den eneste på arbejdspladsen, siger Sven, som stadig har sit indmeldelseskort fra PROSA: Et lille papstykke, hvor der står, hans medlemsnummer

Sven Plougheld var formand for PROSA/VEST i fire år.

Alle

GIVER EN HÅND MED

Knud Gjørup fra VEST og Palle Lolkfra ØST til ØV-møde

Sven Plougheld var PROSA/VEST’s første formand

Erik Frederiksen var med i VEST’s bestyrelse i 1979 og blev senere faglig sekretær

VEST FÅR SIN FØRSTE FORMAND

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 76 | PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM

På nogle arbejdspladser blev der dannet faglige klubber, og på næsten alle arbejdspladser var der en APR (Arbejds-PladsRepræsentant), som skulle være bindeled mellem PROSA og arbejdspladsen.

- Det var fast praksis, at den første på en arbejdsplads, der meldte sig ind i PROSA, blev udnævnt til APR. Og når der så var flere, kunne man internt aftale, hvis man ville have en anden, fortæller Peter Schou.

- Når vi i bestyrelsen skulle tage stilling til noget vigtigt, eller der var noget, vi gerne ville ud med, ringede bestyrelses-medlemmerne hver især rundt til et sæt af APR’er. Vi hav-de 20-30 arbejdspladser hver, som vi var ansvarlige for, og det var delt ind i geografiske områder, fortæller Peter.

Bestyrelsesmedlemmerne tog også rundt i deres område for at holde møde med APR’erne.

- Jeg har flere gange været i Fredericia for at holde APR-møder, hvor der kom 2-3 medlemmer. Men det er da mit indtryk, at langt de fleste var glade for, at vi også interesserede os for, hvad der skete uden for Århus. Det gjorde, at mange blev aktive i et eller andet format, siger Peter.

APR-ordningen, som PROSA/VEST indførte i 1975 har fun-geret on and off lige siden og i forskellige udformninger.

I 1990’erne fik APR-ordningen en massiv saltvandsindsprøjt-ning, da PROSA/VEST var pilotprojekt for et projekt i lands-foreningen, der skulle puste nyt liv i ordningen med bl.a. APR- netværk, APR-træf, APR-Håndbog, APR-site, APR-posten mv.

- Da VEST i ’95 sagde, at de godt ville prøve at løbe APR- ordningen i gang igen, ringede vi rundt til folk. Og med-lemmerne blev rigtig glade, husker Carsten Larsen, som har været faglig sekretær i PROSA siden juni 1986.

PROSAVESTKOMMER UD TIL MEDLEMMERNE

CARSTEN LARSEN

var med til at løbe APR-ordningen i gang igen i 90’erne

VEST TIL DF

- Det sociale var med til at holde os sammen på en eller anden måde. Ellers tror jeg ikke, vi havde klaret det, mener Sven.

Det var i mange år en fast tradition, at alle delegerede fra VEST fulgtes ad til København til den årlige delegeretforsam-ling (DF). På færgen mellem Århus og Kalundborg fik de snak-ket dagsordenen igennem og lagt en strategi. Og der blev ikke sparet på de våde varer.

- Turen tog 3 timer, så der var god tid til stor morgenbuffet. Jeg har været heldig en gang, hvor det gyngede temmelig meget. Der var skænket en Gammel Dansk til hver. Og der var mange, som ikke ville have det på grund af blæsevejret. Så jeg kom ikke helt ædru til København, husker Sven Plougheld.

Også på bestyrelsesmøder, og på ØV- og VØS-møder mv havde det sociale element en fremtrædende rolle. Og som tiderne var dengang i 70’erne og 80’erne, indebar det også ofte ind-tagelse af alkohol og afsyngning af politiske slagsange.

- Vi havde nogle af sangene på løsark, og det var for besværligt. Derfor fik vi lavet vores egen sangbog, som Land købte nogle eksemplarer af til brug på DF. I starten sang vi efter besty-relsesmøderne. Vi sad også tit og raflede, fortæller Erik.

Også Øl-ludo har en fremtrædende plads i PROSA/VEST’s tid-lige historie. Efter bestyrelsesmøder og på ØV- og VØS-møder blev det store Ludo-bræt på 1x1 meter ofte fundet frem. Kort fortalt er brikkerne forskellige øl, og man drikker undervejs både af egne og af andres øl. Vinderen er den, der først har fået alle sine brikker hjem og har drukket dem. Reglerne for øl-ludo kan ses på PROSA/VEST’s hjemmeside.

Der bliver spil

let ludo

på TR-kursu

s i 1985

PROSA 40-ÅRS JUBILÆUM | 98 | PROSA

De første par år, PROSA/VEST eksisterede, måtte bestyrelsen og aktivister fra arbejdspladserne mødes privat eller låne sig frem til lokaler. PROSA havde kun kontor i København.

- Jeg havde et skrivebord med en skuffe i derhjemme. Der lå altid fem frimærker, nogle kuglepenne og nogle blokke, for-tæller VEST’s første formand, Sven Plougheld.

Derfor var det et vigtigt vendepunkt for PROSA/VEST, da bestyrelsen i PROSAbladet i marts 1977 kunne annoncere, at PROSA/VEST havde åbnet lokaler på 2. sal i Ryesgade 10 i Århus. Kontortiden var hver tirsdag kl. 17-19, og lokalerne kunne benyttes til bestyrelsesmøder, APR-møder, studiekredse mv.

Hanne Lykke, som har været faglig sekretær i PROSA fra 1994 til 2006, og som nu er næstformand i PROSA, fremhæver APR-træf-fene i 90’erne og starten af 00’erne, hvor omkring 30 APR’er med familie mødtes på et kursuscenter en weekend om året. Mens APR’erne lærte om funktionærret, klubdannelse og andre fag-lige emner eller kom med idéer til PROSAs it-faglige foredrag, kunne resten af familien hygge sig i behagelige omgivelser.

- I mange år var det nok derfra al fornyelse til APR-ordningen kom. Og vi kunne spørge folk, hvad de syntes. Vi fik en rigtig god kontakt til APR’erne, siger Hanne Lykke og fortæller, at hun var positivt overrasket over at få at vide, at mange af APR’erne forsøgte at hverve, hver gang der kom en ny ansat på deres arbejdsplads.

Midt i 00’erne blev APR-træf med familie afskaffet, fordi man havde et ønske om at nå ud til en større gruppe via lokale møder for VEST’s APR’er. Desuden blev der dannet erfagrupper rundt omkring i VEST’s område, som selv kunne bestemme og arrangere de aktiviteter, de ønskede i deres lokalområde.- Man kunne vælge at gøre én ting i Thisted, noget andet i Esbjerg og noget tredje i Silkeborg. På den måde blev det dem, der havde lyst til at være aktive, der var med til at bestemme, hvad der skulle laves af arrangementer, siger Carsten.

De seneste år er APR-ordningen i PROSA været på stand by. Men det er der ved at blive rådet bod på. - Slutmålet er, at vi får genoplivet APR-rollen. Det kan godt være, at det kommer til at hedde noget andet, og at APR’erne skal vælges på en anden måde, end det er sket i de senere år. Men vi skal tilbage til princippet, hvor VEST startede: med den tætte kontakt til medlemmerne. Det giver mest mening, siger Carsten og tilføjer, at VEST altid har sat medlemmerne i højsædet og prøvet at aktivere dem.

- Det er typisk for VEST, at hvis der er en mulighed, prøver man at gå efter den. Det er også det vi gør i dag. Vi vil meget gerne ud og give folk i områderne mulighed for at lave nogle ting. Vi yder både ressourcebistand og økonomisk bistand, så de selv kan lave tingene på egne præmisser.

HANNE LYKKE

har været faglig sekretær i VEST og er nu næstformand i PROSA

BESTYRELSEN KÆMPER FOR

EGEN BOLIG OG FAGLIG SEKRETÆR

VEST’s bestyrelse stillede forslag til DF om faglige sekretærer til lokalafdelingerne

- Sekretariatet i København fungerede ikke helt dengang. Jeg syntes faktisk, det var temmelig træls i starten, for lige pludselig var der jo mange medlemmer. Da vi flyttede til Ryesgade, var det virkelig et fremskridt, siger Sven.

Telefonvagterne om tirsdagen gik på skift blandt aktivister, som skulle være klædt på til at svare på spørgsmål om arbejds tidsregler, ferie, konkurser, indmeldelse mv.- Men det var da ikke alle, der passede telefonen, der kendte til funktionærloven, husker Peter Schou.

- Vi var ikke ret godt klædt på. Jeg ringede flere gange til PROSA i København for at få hjælp. Jeg blev altid afvist, fordi de ikke havde tid. Jeg fik masser af spørgsmål, som jeg måske nok svarede på, men jeg var ikke sikker på, at det var rigtigt, siger Sven Plougheld. Det var et stort ønske for bestyrelsen at få en faglig sekretær til PROSA/VEST, og emnet var oppe at vende på næsten alle bestyrelsesmøder og på ØV-møderne, hvor lokalafdelingerne i øst og vest udvekslede erfaringer.

I 1979 stillede PROSA/VEST et forslag til PROSAs delegeretfor-samling (DF) om, at der skulle være flere faglige sekretærer i PROSA, og at de faglige sekretærer skulle vælges i og tilknyt-tes lokalafdelinger.

På DF i 1979 blev det besluttet, at PROSA/ØST skulle vælge sin egen lokalsekretær på en generalforsamling i 1980, og at der skulle være to faglige landssekretærer, hvoraf den ene skulle arbejde halvtids for PROSA/VEST.

I første omgang blev det en faglig sekretær fra København, Hans Kristian Andersen, der støttede PROSA/VEST. Han skul-le komme til Århus hver anden uge og deltage i bestyrelses- og forretningsudvalgsmøder. Derudover fik han til opgave at hjælpe bestyrelsen med at samle firmaoplysninger, at være kontaktperson til mindre arbejdspladser, at bakke op om det faglige arbejde på edb-skolerne i Ålborg, Århus og Odense og at støtte bestyrelsen i APR-arbejdet.

KOMMER DER LOKAL-SEKRETÆR TIL VEST

Endelig

- Der skete en voldsom aktivitetsstigning, da vi fik vores se-kretariat og havde noget at samles om. Tidligere var det svært at kontakte medlemmerne om aftenen, hjemmefra. Der manglede også noget kontinuitet i vores arbejde. Men vi syn-tes ikke det fungerede helt godt nok med en halv faglig sekretær, så vi ville gerne have enten en faglig landssekretær, der var udstationeret i Århus, eller vores egen lokalsekretær, fortæller Peter Schou.

På delegeretforsamlingen i 1980 lykkedes begge dele for PROSA/VEST: Fra starten af 1981 skulle en faglig landssekretær udstationeres i Århus, og fra samme år om sommeren kunne VEST vælge sin egen lokalsekretær. Dette kostede alle PROSA-medlemmer en kontingentstigning på 14 kr.

Det blev Michael Lund-Larsen, der som den første lands-sekretær i PROSA blev udstationeret i Århus i 1981. I starten pendlede han dog mellem København og Århus, men i løbet af året flyttede han permanent til Århus.

Michael havde været aktiv på Datacentralen (DC), og han var formand for PROSAs uddannelsesudvalg. Han blev valgt som faglig landssekretær i 1979 og fik til opgave at støtte VEST’s bestyrelse og derudover tage sig af lokal afdelingen KMD (Kommunedata) og af uddannelsesområdet.

- Da jeg kom til Ryesgadekontoret formastede jeg mig til at sige: ”Nå, nu skal vi jo til at åbne et kontor her i VEST,” siger Michael og fortæller, at han straks fik besked på, at VEST


PROSA/VEST kunne i 1986 vælge to faglige sekretærer. Og den ene af dem, Carsten Larsen, er stadig faglig sekretær i PROSA. Så fem-årsreglen blev kun brugt en enkelt gang.

Carsten var bosat i Odense og pendlede i starten mellem Odense og Århus. I Odense havde aktivister fra den såkaldte Brugergruppe siden 1982 holdt gang i et kontor i Odense med hjælp fra VEST’s faglige sekretær Erik Frederiksen, som passede Odense-kontoret et par timer om ugen. Nu fik Carsten Larsen den tjans. Og ikke lang tid efter flyttede PROSA til større lokaler i Odense. Herefter fik Carsten Larsen fast kon-tor i byen, mens den anden faglige VEST-sekretær, Erik Fre-deriksen, fortsat skulle sidde i Århus.

I dag fungerer PROSA i Odense både som base for Carsten Larsen, der har PROSA/VEST som et af sine ansvarsområder, og for PiO (PROSA i Odense), der består af PROSA-medlemmer, som på eget initiativ laver arrangementer for alle fynske PROSA-medlemmer.

I perioder har PROSA/VEST derudover haft kontor på skiften-de adresser i Ålborg, men der har aldrig været tilknyttet en faglig sekretær til Ålborg-kontoret.

I 1994 afskaffede PROSA faglige lokalsekretærer. I stedet blev alle faglige sekretærer valgt på DF og fik derefter tildelt nogle an-svarsområder, fx en lokalafdeling, arbejdsmiljø, uddan nelse mv.

Hanne Lykke blev valgt til faglig sekretær i 1994 med kontor i Århus, og hun skulle bl.a. tage sig af VEST og arbejdsmiljø. Hun var faglig sekretær indtil 2008 og er nu næstformand i PROSA.

Hanne Lykke fremhæver, at PROSA/VEST altid har været god til at komme ud, hvor medlemmerne er.

- Vi har gjort rigtig meget i at lave arrangementer alle muli-ge steder. Komme ud i vores område. Vi har sagt, at VEST ikke

er Århus. VEST er mange steder. Så der har været aktivitets-grupper i Thisted, Esbjerg og alle mulige steder. Og der er erfagrupper rundt omkring i landet og foredrag mange steder.

- I 00’erne begyndt vi at streame foredrag: Man kan sidde hjemme og se foredraget og stille spørgsmål. Selvfølgelig er det bedre at være der, men det er et supplement, siger Hanne Lykke og fremhæver, at VEST stadig har medlemsfremgang, så der i dag er ca. 3.000 medlemmer i PROSA/VEST.

- Jeg tror, fremgangen skyldes, at man arbejder systematisk. Det er solidt rugbrødsarbejde. Man har kontakt med med-lemmerne.

Carsten Larsen fik for alvor gang i Odense-kontoret fra 1986

PROSAVEST

ER IKKE KUN ÅRHUSskam havde haft kontoret i Ryesgade længe, og at åbnings-tiden bare skulle forlænges.

- De var meget pikerede over, at jeg kom til at sige det. Men det var nogle rigtig dejlige folk. De var meget besindige, sam-tidig med at de også var engagerede. De var meget mere nede på jorden end københavnerne, siger Michael og fortæller, at hans opgaver for bestyrelsen var meget forskelligartede.

- Der var meget aktivisme. Det var frimærkeslikning, papir-foldning og kuvertlukning. Det var fra det helt praktiske til det meget konfliktfyldte. Der var ingen af os, der vidste noget om det, så vi lærte det samtidig.

- Jeg hjalp dem specielt med at få organiseret og få gjort tingene. At det ikke kun var snak på møderne.

Århussekretariatet voksede hurtigt, fordi der kom flere med-arbejdere og meget mere aktivitet, så i ’82 flyttede sekretari-atet til større lokaler i samme ejendom, og i 1985 fik PROSA/VEST til huse på Strandvejen i Århus.

Selvom Michael med tiden udelukkende beskæftigede sig med uddannelse og fra slutningen af ’84 udelukkende var uddan-nelsessekretær, fortsatte samarbejdet mellem VEST’s besty-relse og Michael, indtil han gik af som faglig sekretær i PROSA i 1993.

- VEST var meget engageret i uddannelsesarbejdet. Der var mange, der sad i Uddannelsesudvalget. I sekretariatet var det meget integreret, og vi havde en erfaringsudveksling og et rigtig godt samarbejde, husker Michael Lund-Larsen.

Den første lokale VEST-sekretær var Michael F. Lauritzen, der blev på posten et enkelt år, og i 1982 blev Erik Frederiksen valgt som faglig lokalsekretær for PROSA/VEST. I 1987 måtte Erik gå af, fordi han faldt for fem-årsreglen: I PROSA/VEST måtte man kun være ’pamper’ i fem år, dvs. at ingen i VEST måtte have betalte tillidshverv i mere end fem år. Erik Frederiksen havde selv været med til at foreslå reglen.

MICHAEL LUND-LARSEN

blev som første landssekretær udstationeret i Århus i 1981

Michael F. Lauritzen var VEST’s første lokalsekretær


- Vi svigtede dem nok lidt, for vi havde så travlt med at kom-me andre steder hen. Og lige på det tidspunkt fungerede sekretariatet i København slet ikke, siger Sven Plougheld.

Peter Schou, der var i PROSA/VEST’s bestyrelse fra 1979 til ’85, husker, at PROSA/VEST også dengang kunne føle sig isoleret, når der blev talt om overenskomster.

- ØST og VEST har altid arbejdet godt sammen. Men der har af og til været gnidninger mellem VEST og landsforeningen og DC og SAS. Dem var vi somme tider på kant med, fordi vi syntes, at de kunne sidde koncentreret på deres arbejdsplad-ser og lave fagforeningsarbejde med en betalt tillidsmand. Vi havde et meget større område, vi skulle dække, og vi skulle i starten gøre det i fritiden, indtil vi fik vores faglige sekretær. Vi kunne ikke altid forholde os til DC og SAS’ problemer, som kun gik på at forbedre deres overenskomster. Vores problem var mere bare at få udbredt aftaler på vores arbejdspladser, siger Peter og forklarer, at på de små arbejdspladser – som der var flest af i VEST – var overenskomst slet ikke en realistisk mulighed.

- Mit arbejde i bestyrelsen var bl.a. at skabe aktivitet på ar-bejdspladserne. Det var vores mål at få dem gjort interesseret i det faglige arbejde, siger Peter.

Det er dog gennem tiden lykkedes for PROSA/VEST at få over-enskomst med nogle små virksomheder – bl.a. en overens-komst for tre medlemmer i Odder med automatisk lønregu-lering efter PROSAs lønstatistik.

”PROSA-folk vil overenskomstdækkes”. Det kunne PROSA/VEST’s faglige sekretær, Bodil Nielsen, konstatere i 1993 på baggrund af en medlemsundersøgelse blandt PROSA/VEST’s medlemmer. I PROSAbladet skriver Bodil Nielsen, at medlems-undersøgelsen viser ”et helt klart ønske om overenskomster. Der var nogen spredning i besvarelserne på, om det skulle være landsdækkende eller lokale (eller begge dele) overens-komster. Men generelt var besvarelserne så entydige, at der ikke kan være nogen tvivl om, at PROSA/VEST skal prioritere overenskomstdækning højt.”

Ønsket om overenskomster – eller i det mindste indflydelse på egne løn- og arbejdsforhold – har eksisteret i VEST i mange år. Medlemmerne på de store arbejdspladser har typisk op-rettet klubber, indsamlet overenskomstforslag og forsøgt at få aftaler igennem med arbejdsgiverne.

PROSA/VEST’s første formand, Sven Plougheld, var operatør på servicebureauet Data Inform i Århus. Her fik han hurtigt hvervet nye medlemmer, og der blev oprettet en klub, hvor der ifølge Sven var kamp om at sidde i bestyrelsen. Især ope-ratørerne var utilfredse med arbejdsforholdene.

-Vi, der var operatører dengang, blev kastet rundt i forskel lige vagtplaner, alt efter hvad firmaet havde af opgaver. PROSA-klubben/DI forsøgte ad flere omgange at få overens-komst med Data Inform, og flere gange nedlagde edb-medar-bejderne arbejdet for at presse virksomheden. Det førte som regel til forhandlinger og aftaler om forbedrede løn- og ar-bejdsforhold, men ikke nogen egentlig overenskomst.

- Hen ad vejen fik ledelsen respekt for os. De spurgte os, inden de lavede ændringer. Og de var pludselig interesseret i at lave en medarbejderhåndbog, der gjaldt et år frem. Førhen havde de bare sagt, hvilke ændringer, der var, fortæller Sven.Også på Fyn var der gang i forhandlingerne i midten af 70’erne. Her forhandlede lokale PROSA-medlemmer på Thrige Titan i Odense en lokalaftale igennem, som blev underskrevet i 1976. Medlemmerne hørte på det tidspunkt til i PROSA/SYD-VEST, som i 1977 blev en del af PROSA/VEST.

På B&O i Struer var der ligeledes ønske om en overenskomst, men ifølge et PROSA-medlem på virksomheden, manglede PROSA-medlemmerne støtte fra PROSAs side. I PROSAbladet oktober 1976 skriver medlemmet bl.a., at PROSA måske ”har lidt for travlt med skærmydslerne på de københavnske arbejds-pladser til, at de gider beskæftige sig med, hvad der sker ude omkring i landet. Vi har tigget og bedt PROSA om at hjælpe os med at få en overenskomst med B&O i stand, evt. kun en samarbejdsaftale.”

Medlemmet fik svar på tiltale fra PROSA’s daværende formand Ellen Christensen, der forklarede, at den manglende støtte dels skyldtes dårlig kommunikation og dels, at medlemmerne og lokalafdelingerne skal være ”aktive, ansvarsbevidste og arbejds-somme.” ”Specielt er det ganske umuligt for sekretariatet/Lands-foreningen at køre hele foreningen alene; det hele kan kun fungere, dersom alle gør en indsats,” skriver PROSAs formand.

VEST KÆMPER FOR KOLLEKTIVE AFTALER

PROSA-MEDLEMMER PÅ JYDSK TELEFON OG REGNECENTRALEN STREJKERPå de store arbejdspladser, som Jydsk Telefon, Regnecentralen (RC), Danfoss, Grundfos, Silkeborg Datacentral, Jyske Bank mfl., har der især i 80’erne og 90’erne været meget aktivitet.

På Jysk Telefon (JTAS), i PROSA/VEST’s bestyrelse og diverse udvalg var især Knud Gjørup meget aktiv fra slutningen af 70’erne.

- Knud holdt tit den ideologiske fane højt, mens vi andre i bestyrelsen gik mere op i det praktiske, husker Peter Schou.

Edb-personalet på JTAS var, ligesom andre medarbejdere, dækket af overenskomster mellem Funktionærforeningen v. JTAS, Kontorchefforeningen v. JTAS mv. og Jydsk Telefon. Over-enskomsten var slet ikke dækkende for de specielle løn- og arbejdsvilkår, der var på edb-området. Virksomheden ønske-de ikke en PROSA-overenskomst, men forsøgte at kompense-re for de dårlige lønninger gennem edb-tillæg, som af PROSA-medlemmerne blev kaldt fedterøvstillæg.

I ’85 blev PROSA-klubben JT stiftet, og medlemstallet steg på kort tid fra 16 til knap 50.

Knud Gjørup og medlemmer af PROSA-klubben bed ustand-seligt ledelsen i haserne for at få bedre løn- og arbejdsvilkår, for at få forhandlingsret og få en PROSA-overenskomst. Klub-ben blev støttet af PROSA/VEST og lagde flere gange sag an mod JTAS, bl.a. for at få virksomheden til at udbetale overens-komstmæssige lønstigninger og på grund af dårlig behand-ling af en jobansøger.

I 1989 varslede PROSA-klubbens medlemmer konflikt for at opnå overenskomst. 44 medlemmer deponerede deres opsi-gelser, og 11 medlemmer blev friholdt fra strejken. PROSA hovedbestyrelse bevilgede strejkestøtte, og strejken blev

Bodil Nielsen var faglig sekretær i VEST, da en medlemsundersøgelse i 1993 viste, at medlemmerne ønsker overenskomster

Peter Schou var i VEST’s bestyrelse fra 1979 til ’85.


enskomst var. Og når det gik hårdt til, afleverede vi vores opsigelser til lønforhandlerne, så de vidste, at de havde man-dat fra alle. Men det var ikke så tit, det kørte op i en spids.

Det var ikke kun egne løn- og arbejdsforhold, medlemmerne bekymrede sig om.

- Af og til, hvis der var mange arbejdsløse i Århusområdet, ville vi ikke arbejde over.

Henning mener, at det ikke kun var en ulempe, at der ikke kom en egentlig overenskomst ud af det på RC. Også i PROSA/VEST’s bestyrelse var der et mindretal, som mente, at lønaf-taler var lige så gode at have som overenskomster.

- For så var man ikke bundet af fredspligten, som man har i en overenskomst. Så kunne man lave nogle nålestiksoperationer, gå-syg-hjem osv., uden at arbejdsgiveren rigtigt kunne ramme det.

Carsten Larsen, som er faglig sekretær i PROSA, husker en konflikt på RC i slutningen af 80’erne, hvor medlemmerne havde deponeret deres opsigelser.

Carsten og en forhandler fra DM fortalte medlemmerne, at

RC’s ledelse ville sige ”tak, og så må vi se, hvor mange af jer, der kommer tilbage.”

- Arbejdsgiveren gjorde - desværre - som vi havde advaret om, og så kunne de ikke hurtigt nok få deres opsigelser tilbage. Men de var jo deponeret. Så derefter handlede det kun om at få en aftale, så alle kunne komme tilbage på arbejdspladsen igen.

Carsten har en øloplukker til minde om forhandlingerne.

- Vi var til afsluttende forhandlinger i Industriens Arbejds-giverforening. Og vi fik simpelthen så mange tæsk, at det er løgn. Det eneste vi fik, var en fin engelsk bøf, da vi var færdige – og så stjal jeg en oplukker. For noget ville jeg sgu have med hjem, fortæller Carsten og viser oplukkeren frem.

Selvom det ud fra PROSAs arkivalier kan se ud som om, der ofte var ballade på RC i Århus, betegner Henning det som en god arbejdsplads.

- I dagligdagen var stemningen god. Vi havde mange spæn-dende projekter. Og det er drivkraften. Det endte jo også med, at vi, der var autodidakte, fik dataloglønninger, fordi vi havde høj anciennitet.

effektueret. Men der kom ikke en overenskomst ud af det. Derimod kom PROSA-medlemmerne til at kæmpe for at få alle kollegaer tilbage på arbejde, da strejken sluttede.

I 1990 lagde PROSA på vegne af PROSA-klubberne i JTAS og KTAS sag an for at opnå forhandlingsret, og i en Højesterets-dom i 1991 blev det stadfæstet, at klubberne havde forhand-lingsret. Det lykkedes dog heller ikke sidenhen for PROSA- klubben JT at få overenskomst.

Også på Regnecentralen (RC) i Århus gik bølgerne højt. I ef-teråret ’77 blev der indgået en aftale mellem RC og PROSA om regulering af operatørernes lønninger, og PROSA gjorde det klart, at man forventede en mere generel aftale, inden afta-len udløb i juli ’78. PROSA kontaktede RC’s ledelse for at ind-lede forhandlinger allerede midt i april ’78, men ledelsen trak forhandlingerne i langdrag.

I slutningen af august ’78 nedlagde operatørerne på RC’s ma-skinstuer i Ålborg, København og Århus arbejdet i tre døgn. Det blev en bitter konflikt, hvor ledelsen beskyldte PROSA-medlemmer for hærværk og for at stjæle bånd fra maskinstuen i København, og hvor der blev udført konflikt-ramt arbejde af ledelsen og andre ikke-PROSA-medlemmer.

Arbejdsnedlæggelsen blev afbrudt, uden at der var opnået en tilfredsstillende aftale for operatørerne.

I ’79 fik Softwareklubben på RC i Århus forhandlet en lokal lønaftale igennem. Softwareklubben bestod af PROSA-klub-berne i RC’s udviklingsafdeling og driftsafdeling og af data-loger fra DM-klubben (Dansk Magisterforening).

- Vi holdt fælles møder og fælles forhandlinger, som om vi var én klub, fortæller Henning Jakobsen, der har arbejdet med teknisk it på RC i Århus i mere end 25 år og været aktiv i PROSA/VEST i omkring 20 år. Henning fortæller, at der fra midt i 70’erne til sidst i 80’erne var meget faglig aktivitet på RC.

- RC var de første år ret trætte af os. Men på et tidspunkt kunne de godt se, at det var smart nok, at man havde nogen at forhandle med. Så det var accepteret i Århus. Forholdene i København var anderledes.

- Vi forhandlede løn og lønskala og lidt om arbejdsforhold. Men lønnen var det vigtigste. Hvis forhandlingerne gik i stå, brug-te vi af og til at sætte os op i kantinen. Der kunne vi sidde en hel dag og starten af den næste. Det kunne de ikke rigtigt gøre noget ved, fordi vi ikke havde fredspligt, når der ingen over-

KNUD GJØRUP

holdt den ideologiske fane højt på Jydsk Telefon

HENNING JAKOBSEN

har været aktiv i VEST fra midten af 70’erne Et minde fra forhandlinger i

Industriens Arbejdsgiverforening

OPRÅB fra sekretariatet

i København


med medlemmer fra PROSA/VEST og Dansk Magisterforening lavede en fælles lønaftale.

Og nu, i 2014, ser det ud til at ringen er sluttet, og der for alvor er banet vej for et samarbejde omkring overenskomster på arbejdspladser med ansatte, der er med i forskellige fagforbund:

Den 14. juni 2014 indgik it-virksomheden CGI Danmark en tre-årig fælles overenskomst med PROSA, HK/Privat, IDA, Djøf og DM. Overenskomsten dækker 750 medarbejdere på virk-somhedens kontorer i Nørresundby, Århus, Herning, Kolding og Ballerup.

- Vi har arbejdet på det i rigtig mange år, siger PROSAs næst-formand, Hanne Lykke og fortæller, at PROSA allerede ved årtusindskiftet forsøgte at få overenskomst sammen med Dansk Magisterforening og HK på VM-data – der senere kom til at hedde Logica og nu er blevet til CGI.

Overenskomsten på CGI betyder bl.a. forbedringer i forhold til barsel, fridage og pension. Overenskomsten er fleksibel, og der kan indgås nye lokalaftaler, hvis det bliver aktuelt. Den indehol-der også en tillidsmandsordning, hvor de fem fagforbund har accepteret, at tillidsmændene vælges frit, og at man som forbund ikke automatisk er repræsenteret via en tillidsmand.- Der er virkelig perspektiv i at lave den her slags overenskomster, og i at man ejer overenskomsten ude på virksomheden, så man selv har indflydelse på løn- og arbejdsvilkår, siger Hanne Lykke.

PROSA/VEST’s medlemmer på CGI har allerede en meget ak-tiv PROSA-klub, og det er et PROSA-medlem, der er næstfor-mand i CGI’s europæiske samarbejdsudvalg.

- Jeg håber, at VEST med tiden får flere overenskomster, og at modellen fra CGI kan bruges. Det er at tage konsekvensen af, at it-folk er organiseret i mange forskellige fagforeninger. Folk må selv vælge deres fagforening, og så laver vi overens-komster sammen. Jeg håber, det bliver et mønster, der breder sig, siger Hanne Lykke.

Carsten Larsen, der er forbundssekretær med ansvar for VEST, er enig i, at det er en overenskomst med perspektiver i.

- Det bliver spændende at se, hvilke erfaringer PROSA-klubben gør sig omkring den fælles overenskomst. Jeg tror helt sikkert, vi kan lære noget af dem, som kan bruges på andre arbejds-pladser. For selv om overenskomsten er indgået med PROSA, ville det ikke have været muligt uden medlemmernes enga-gement og den lokale, faglige aktivitet, siger han.

I PROSAs og PROSA/VEST’s bestræbelser på at overenskomst-dække medlemmerne har forholdet til den øvrige del af fag-bevægelsen været en stor sten i skoen. PROSA var den frække dreng i klassen, der udfordrede de store og ustandseligt blev modarbejdet af bl.a. fagforbund i LO og FTF. PROSA blev be-skyldt for at være en gul fagforening, der ikke havde legitim ret til at kræve overenskomst for edb-folkene.

Især med HK har der været mange bataljer – både når PROSA ønskede at overenskomstdække edb-folkene, og når HK selv var ude i arbejdskampe. På JDC-Data i Vejle beskyldte HK i 1985 PROSA-medlemmer for at udføre strejkeramt arbejde. Det ville PROSA-medlemmerne på arbejdspladsen ikke have siddende på sig, så PROSA/VEST hjalp dem med at anlægge injuriesag mod HK. VEST vandt sagen i byretten, men HK ankede, og VEST tabte i landsretten.

Men på et andet plan var der et rigtig godt samarbejde mel-lem PROSA i Århus og forbund i LO. Bl.a. var

Michal Lund-Larsen med til at starte tillidsmandsringen i Århus. Tillidsmandsringen havde til formål at støtte strej-kende på deres præmisser.

- Det endte med, at jeg som PROSA-sekretær blev sekretær for LO’s årlige 1. maj. Og jeg havde også et godt forhold til HK, selvom vi var i konflikt med dem hele tiden, siger Michael og fortæller, at VEST også var involveret og aktive.

- Det, der skete i Århus, kunne man ikke bruge i forbundet i København. Århus var den venstreorienterede del af LO. Men det kunne bruges til, at mange af organisationerne støttede os i vores konflikter. Og det kunne bruges til at presse HK – men ikke som tilnærmelse til hovedorganisationer, siger Michael.

Lokalt på arbejdspladserne har der gennem tiden været man-ge eksempler på samarbejde mellem PROSA og andre fagfor-bund – bl.a. den lokale lønaftale på RC i 1979, hvor en klub

SAMARBEJDE OM NY OVERENSKOMST I 2014

PROSA/VEST’S

fane til 1. maj-demonstration.

AKTIVE PROSA-MEDLEMMER

Steen C. Saabye (tv) og Lars Laursen har været med til at bane vej for en overenskomst på CGI


PROSA/Vest jubilæumsskrift

Documents

Transcript of PROSA/Vest jubilæumsskrift