Præsentation af DanPilot
description
Transcript of Præsentation af DanPilot
Your safety – Our commitment
DANPILOTMed en kystlinje på 7.300 km og en placering ved porten til Østersøen har Danmark altid været en stor søfartsnation trods sit beskedne areal.
Også det danske lodsvæsen har en lang historie. Dansk lov nævner lodser første gang i 1561.
Helt frem til slutningen af det 20. århundrede var lodshvervet udført af selvstændige lokale lodserier.
Antallet af lodserier er blevet reduceret igennem årene og er i dag samlet i én moderne virksomhed, der opererer overalt i Danmark DanPilot.
SKIFTENDE PRIORITETERLodsens rolle var op til slutningen af 1970erne primært at beskytte skib og last imod forlis. I dag er der et stadigt stigende krav fra nationalstater om at benytte lods for at beskytte farvandene imod potentielle miljøkatastrofer. Skibene bliver stadig større, olie og fragtmængden øges, og sammenholdes dette med en stigende trafiktæthed, er behovet for professionelle lodser lige så aktuelt i dag som i dagene før elektroniske søkort og navigationsudstyr.
18.000 GANGE OM ÅRETDanPilot er ejet af den danske stat og har forsyningspligt på lodsninger i hele Danmark. Det vil sige, at alle skibe, der ønsker assistance ved gennemsejling af danske farvande, kan rekvirere lods indtil 18 timer inden ankomst. Skibe, der afgår fra danske havne, kan rekvirere lods med blot 4 timers varsel.
Årligt foretager DanPilot omkring 18.000 lodsoperationer og er hermed en del af Danmarks beredskab imod uheld og forurening.
DanPilot udfører alle former for lodsopgaver, fra gennemsejlinger med de største containerskibe og olietankere, anløb af mindre fragtskibe i lokale havne til specialoperationer som flytning af boreplatforme og specialfartøjer.
IKKE KUN ET TRANSITLANDDanmark benyttes i kraft af sin geografiske placering og dybdeforhold i stigende omfang til opbevaring og omladning af olie.
I Danmark har olieindustrien en lagerkapacitet på mere end 1,8 mio. kubikmeter olie, og der investeres løbende i terminal anlæggene. Anlæggene bruges
hovedsageligt til opbevaring og blanding af olieprodukter til videredistribution til destinationer i andre dele af verden.
FOKUS PÅ DRIFTDanPilot er selvfinansieret og arbejder løbende med at effektivisere driften, så prisen for lodsninger kan holdes så lav som muligt, uden at der slækkes på kvalitet eller service. Selvom de danske lodser er blandt de bedst uddannede, er prisen på lodsninger blandt de laveste sammenlignet med andre lande i Nordeuropa.
Lodserne i DanPilot er alle certificerede til bestemte skibsstørrelser og områder. Den løbende uddannelse af DanPilots lodser garanterer at de er opdateret i forhold til lokale forhold og bestemmelser.
VÆRDIERSelvom brugen af lods i vidt omfang er reguleret af dansk lovgivning og internationale anbefalinger, forsøger DanPilot løbende at imødekomme kundernes ønsker igennem dialog og kundetilfredshedsundersøgelser.
Det gør vi med missionen om at bidrage til sikker sejlads, sikre havmiljøet – og skabe værdi for kunderne.
Vores vision er at være den foretrukne og mest kvalificerede leverandør af sikker sejlads.
DanPilot forfølger sin mission og vision ud fra værdierne:
TroværdighedRespekt ProfessionalismeBegejstringNærvær
Det har vi sammenfattet i vores løfte til kunderne:
Your safety – our commitment
LODSENEn lods rådgiver skibets kaptajn om sejlads i et farvand, som lodsen er specialiseret i at besejle.
Lodshvervet i Danmark daterer sig tilbage til år 1561. Men der har nok altid været behov for stedkendte skibsførere, når der skulle navigeres i de danske farvande.
Kombinationen af snævre bælter, strøm og vind gør de danske farvande særdeles vanskelige at besejle. Dengang som nu.
Lodserne er højt uddannede og certificerede i at besejle bestemte ruter og havne, og DanPilot beskæftiger i dag 154 lodser.
Lodsaspiranterne kommer til DanPilot med en solid erfaring fra en karriere som kaptajner og skibsførere. Herefter begynder et firemåneders oplærings og kursusforløb, og efter bestået eksamen kan aspiranten kalde sig lods.For at kunne lodse alle typer skibe gennemgår lodsen herudover et løbende uddannelsesforløb på minimum to år.
Lodsens hovedopgave er at have et solidt kendskab til den rute eller havn,
der skal besejles, så de risikofaktorer, der kan opstå under sejladsen, minimeres.
Søfartsstyrelsen som er DanPilots tilsynsførende myndighed udsteder lodscertifikater, og denne løbende certificering af lodserne garanterer, at kendskab til ruter og lokale forhold altid er opdateret.
LIVET SOM LODSVejret skifter, trafikken er uforudsigelig, og samarbejdet med mange forskellige nationaliteter på kundernes skibe gør hver eneste lodsning speciel.
Selvom ruten eller havnen er den samme, er de faktorer, som lodsen skal tage højde for, altid omskiftelige, og når der opstår situationer, som kræver hurtig handling, er det lodsens erfaring og lokal kendskab, der er afgørende for, om uheld opstår eller undgås.
At påmønstre et sejlende skib ad en rebsstige i mørke og i dårligt vejr ville nok afskrække de fleste. Men det er nu engang lodsens arbejdsbetingelser. Her er det blandt andet det tætte samarbejde med bådmanden, der minimerer risikoen for uheld. Bådmanden har den
erfaring og viden, det kræver for at aflevere lodsen på en forsvarlig måde, også selvom elementerne vil det anderledes. NU OG I FREMTIDENLodsens rolle har igennem tiden skiftet karakter. Hvor det før i tiden primært var at beskytte skib og last imod forlis, er der i dag kommet et lige så stort fokus på at undgå uheld, der i værste fald kan få fatale konsekvenser for det danske marine miljø.
I nyere tid har der heldigvis kun været ganske få tilfælde af alvorlige forlis i Danmark med tab af skibe, menneskeliv eller forurening til følge.
Den danske lodslovgivning og de danske lodsers høje uddannelsesniveau har uden tvivl en stor del af æren for dette.
OPERATIONERNEDanPilot varetager alle former for lodsoperationer. Årligt bliver det til mere end 18.000 i alt. Hovedvægten af disse er regional og gennemsejlingslodsninger.
Der er forskellige regler og love knyttet til de to forskellige lodsningstyper.
Gennemsejlingslodsninger foregår igennem de internationale korridorer, der går igennem Storebælt (Rute T) og Øresund. Her er der en international anbefaling udstedt af FN om brug af lods for visse skibstyper, afhængig af last, størrelse og dybgang. Anbefalingen er, at skibe, der er omfattet, skal tage lods fra Skagen til Gedser, og fra det nordlige Øresund til Drogden imellem Amager og Sverige.
Lodsning af et skib, der sejler til eller fra dansk havn, bliver betegnet som en regionallodsning. Her er det dansk lovgivning, der definerer, om skibet er lodspligtigt. Igen er det skibets størrelse, lastens indhold og geografiske områder, der er afgørende.
EN LODSOPERATIONLodsbestillinger modtages i DanPilots disponering pr. email. Bestillingen
skal for gennemsejlinger og anløb af havne afsendes senest 18 timer inden operationens start og 4 timer i forvejen for lodsoperationer fra danske havne.
Disponeringen udvælger en lods, der er i tørn til opgaven, og bådmanden adviseres om den kommende operation via en elektronisk joboversigt.
Disponenterne vælger den mest hensigtsmæssige lods til opgaven, så rejse og ventetid minimeres, og hviletiden overholdes. Ofte ankommer lodsen fra én opgave, sover på lodsstationen og tager videre til den næste opgave.
Disponeringen er løbende i forbindelse med skibet for at sikre sig, at lodsen er på den aftalte position, når skibet ankommer.
Når skibet nærmer sig, sejler bådmanden og lodsen ud i lodsbåden.
Bådmanden sejler lodsbåden op på siden af skibet, der stadig er i fart, og lodsen kravler ombord ad lodslejderen, der hænger ned langs skibssiden. Samarbejdet imellem bådmanden og lodsen er væsentligt for lodsens sikkerhed ved påstigningen.
Vel ankommet på broen udveksler kaptajn og lods informationer om skibet og den planlagte operation. Herefter begynder lodsens egentlige arbejde. Er det en lang lodsning, kan der være flere lodser ombord. Her hviler den ene, imens den anden er på broen. En lodsning fra Bornholm i øst til Skagen i nord tager ca. 33 timer.
Ved slutdestinationen hentes lodsen af lodsbåden og er klar til at tage videre til næste operation eller hvile på lodsstationen.
SPECIALLODSNINGERDanPilot råder over ekspertisen til at udføre alle former for specialoperationer. Fra lodsning af boreplatforme og specialfartøjer til rådgivning ved specialtransporter og anlægsarbejder.
Det øgede antal olietransporter igennem dansk farvand har også medført at DanPilot udfører et stigende antal STSoperationer (Ship To Ship), som består i at to tankskibe går langs siden på hinanden, for at der efterfølgende kan overføres olie fra det ene skib til det andet.
LOGISTISKE UDFORDRINGERDanPilot har forsyningspligt på gennemsejlingslodsninger og alle danske havne. At leve op til forsynings pligten kræver et fast beredskab, der kan håndtere mængden af opgaver, men også hurtigt kan justeres ved udsving i trafikken. Den optimale udnyttelse af et beredskab, der konstant er i bevægelse, er en stor logistisk udfordring og et af DanPilots vigtigste fokusområder.
DanPilot har specialdesignede computersystemer, der holder styr på lodser, hviletid og certifikater. Det hjælper DanPilots planlæggere i Disponeringen med at vælge den rette lods til operationen.
Disponenterne skal få et kompliceret puslespil til at gå op; minimere rejse og ventetid, undgå overtid og samtidig sørge for, at lodsernes hviletid overholdes.
Det store fokus på ressourceudnyttelse er med til at holde de omkostninger, der er ved at opretholde et nationalt beredskab, så lavt som muligt. I DanPilot arbejdes der hele tiden på at forenkle og effektivisere forretningsmodellen og driften og hermed sikre, at prisen for lodsninger er konkurrencedygtig.
HVER DAG - DØGNET RUNDTI hovedkontoret i Svendborg er der lys på disponeringens kontor døgnet igennem. Det er i disponeringen, at kommunikationen med skibet foregår helt frem til lodsoperationens start.
Kommunikationen med kunderne foregår via email, VHF eller telefon, og det kræver til tider et godt sprogøre og en god maritim forståelse for at sikre, at skibet og lodseriet er 100% enige om det aftalte forløb.
OVERBLIKFor en del passerende skibe er det første gang, der stiftes bekendskab med de regler og love, der er i dansk farvand, og når det kommer til tvivlsspørgsmål, er den direkte kontakt imellem skibet og disponenten særdeles værdifuld. DanPilots døgnbemanding er kundernes garanti for at få kvalificeret rådgivning, indtil lodsen påmønstrer skibet.
Det er disponenterne, der henviser til lodsloven og IMOs anbefaling for brug af lods, når et skib ikke har fortolket disse i overensstemmelse med reglerne.
I de tilfælde, hvor Søværnets Operative Kommando der står for overvågningen af al skibstrafik i Danmark har på
lagt et skib at benytte lods, er det også disponeringen, der forsøger at skaffe en disponibel lods, også selvom varslingsfristen ikke er overholdt.
Disponeringen er som bindeled imellem skibe, bådmænd og lodser en helt central afdeling i DanPilot.
Fra: M/T MINERVA SYMPHONY - MASTERSendt: 31. juli 2013 18:22Til: DanPilot operationsCc: OP Department - Minerva Mari-neEmne: VOY 070- M/T MINERVA SYMPHONY-ETA GEDSER PILOT STATION
Good day
KINDLY NOTE MINERVA SYMPHONY ETA GEDSER PILOT STATION 02/08 2000 HRS LT-WSNP.LAST PORT MUUGA SAILED 31/07 1900 HRS.MAX DRAFT:13.35 MTRS EK FW/13.00 EK SWSEASPEED:14.0 KNOTSMAN.SPEED:12.8 KNOTS
Required pilotage from GED-SER TO SKAW.
BRGDS
You have called DanPilot How may I help you?»
BÅDMANDEN
DanPilot søger bådmand til Gedser
Er du Kystskipper og har du lyst til at arbejde i en maritim virksomhed,
hvor opgaverne er afvekslende og spændende.
Vi øger antallet af bådmænd i Gedser grundet stigende aktivitet på
gennemsejlingslodsninger.
Som person er du fleksibel og villig til at tage en ekstra tørn i perioder med
travlhed. Du er interesseret i og har viden indenfor små erhvervsbåde, herunder
kendskab til drift og vedligehold. Du er omkostningsbevidst og omhyggelig i ud
førelsen af dit arbejde. Du har godt humør og trives med at arbejde i et team. Det
er en fordel, hvis du er bosiddende i nærheden af Gedser, da man har vagt med
hjemmet som udgangspunkt.
Du skal indgå i et eksisterende team af bådmænd, hvor arbejdet er tilrettelagt i
døgnvagter.
Vi forventer, at du
• Har erfaring i sejlads med mindre erhvervsfartøjer.
• Har kystskipper eksamen med gyldigt sønæringsbevis, derudover dueligheds
bevis i motorpasning, ROCCertifikat og medicinkiste C kursus eller tilsva
rende.
• Har indgående teknisk indsigt i maritime maskinanlæg herunder drift og
vedligehold.
• Har kørekort til almindelig personbil.
• Har IT kundskaber på brugerniveau.
• Taler og forstår grundlæggende maritimt engelsk.
Ansøgning med relevante bilag fremsendes til [email protected] senest den 13.
Bådmandens primære opgave er at bringe lodsen til og fra kundernes skibe i lodsbåden.
En bådmand er fast tilknyttet en eller flere af DanPilots 22 lodsstationer og arbejder i døgnvagter.
At manøvrere lodsbåden sikkert op på siden af de gennemsejlende skibe, dag og nat, sommer og vinter — og specielt når vejret viser sig fra sin værste side — kræver et godt sømandskab. Alle bådmænd i DanPilot er erfarne i at føre både under alle vejrforhold.
Bådmanden er lodsens livline, når det kommer til en sikker påmønstring. Selvom vejret er hårdt, er det bådmanden, der er ansvarlig for, at lodsen kan klatre sikkert ombord via lodslejderen. Skulle uheldet være ude, er bådmanden også lodsens garant for at komme helskindet på land igen.
HVERDAG OG RUTINERVedligehold på lodsbåden og den daglige drift af lodsstationen er også en del af bådmandens arbejdsopgaver.
Lodsstationerne har indrettede soverum samt køkken og hvilefaciliteter til
de lodser og bådmænd, der er i tørn, og logistikken med at holde lodsstationen i drift varetages af bådmændene.
DanPilots bådmænd deltager med stort engagement i det daglige vedligehold af lodsbådene og sikrer, at fartøjerne til enhver tid er fuldt funktionsdygtige.
De mange krav til bådmandens kompetencer gør, at det er en faggruppe, der altid er efterspurgt. Omvendt er der også tradition for, at bådmændene bliver i DanPilot, så længe alder og helbred tillader det. At DanPilot kan levere ’Lods til tiden’, skyldes i høj grad bådmændenes erfaring og professionalisme.
DanPilot søger bådmand til Gedser
Er du Kystskipper og har du lyst til at arbejde i en maritim virksomhed,
hvor opgaverne er afvekslende og spændende.
Vi øger antallet af bådmænd i Gedser grundet stigende aktivitet på
gennemsejlingslodsninger.
Som person er du fleksibel og villig til at tage en ekstra tørn i perioder med
travlhed. Du er interesseret i og har viden indenfor små erhvervsbåde, herunder
kendskab til drift og vedligehold. Du er omkostningsbevidst og omhyggelig i ud
førelsen af dit arbejde. Du har godt humør og trives med at arbejde i et team. Det
er en fordel, hvis du er bosiddende i nærheden af Gedser, da man har vagt med
hjemmet som udgangspunkt.
Du skal indgå i et eksisterende team af bådmænd, hvor arbejdet er tilrettelagt i
døgnvagter.
Vi forventer, at du
• Har erfaring i sejlads med mindre erhvervsfartøjer.
• Har kystskipper eksamen med gyldigt sønæringsbevis, derudover dueligheds
bevis i motorpasning, ROCCertifikat og medicinkiste C kursus eller tilsva
rende.
• Har indgående teknisk indsigt i maritime maskinanlæg herunder drift og
vedligehold.
• Har kørekort til almindelig personbil.
• Har IT kundskaber på brugerniveau.
• Taler og forstår grundlæggende maritimt engelsk.
Ansøgning med relevante bilag fremsendes til [email protected] senest den 13.
DanPilot er sat i søen for at forhin-dre uheld, til skade for skibstrafik-ken og det danske marine miljø.
Danmarks unikke placering i porten til Østersøen medfører en betydelig risiko for uheld med forurening til følge. Det kan derfor have afgørende betydning for Danmark at hjælpe passerende skibe til og fra Østersøen, så de sikkert kan passere de snævre danske farvande.
700.000 TONS OLIE I TRANSITHvert år fragtes enorme mængder olie fra de russiske østersøterminaler igennem dansk farvand. Denne trafik skal ikke blot passere igennem de snævre og grunde danske bælter, men også manøvrere i et af verdens mest trafikerede farvande. Disse forhold gør Danmark til en højrisikozone, når det kommer til potentielle forlis med alvorlig olieforurening til følge.
Kapaciteten for tankskibe igennem dansk farvand kan være på mere end 100.000 tons, og der er i gennemsnit altid 700.000 tons olie i transit i dansk farvand.
Om natten den 28. marts 2001 kolliderer fragtskibet ’Tern’ med olietankeren ’Baltic Carrier’ 16 sømil sydøst for Falster og Møn, på grænsen imellem dansk og tysk farvand.
’Tern’, der sejler under cypriotisk flag, fragter råsukker fra Cuba til Letland, og Tankeren ’Baltic Carrier’- hjemmehørende i Marshall Is-lands - er på vej nordover med en last på 30.000 tons heavy fuel oil.Ingen af skibene havde på tidspunktet for kollisionen lods ombord.
Kollisionen efterlader et stort hul i tank nummer 6 på den dobbelt-skrogede tanker ’Baltic Carrier’, hvilket medfører danmarkshistori-ens største olieudslip på 2.700 tons heavy fuel oil.
Set i internationale sammenhæng er udslippet i Grønsund minimalt sammenlignet med de største olieudslip. Forureningen ved grund-stødningen af Exxon Valdez var på 35.000 tons, og da tankeren Pre-stige gik ned ud for den spanske kyst, er det estimeret, at 60.000 tons olie lækkede ud i havet.
Oprydningen efter ’Baltic Carrier’ kostede op imod 100 millioner kroner.
SIKKERHED OG MILJØBESKYTTELSE
Lodsens arbejde har grundlæggende ikke forandret sig igennem flere hundrede år, men de rammer, som de danske lodser arbejder under, har ændret sig markant siden oprettelsen af DanPilot.
Den udvikling, DanPilot har gennemgået siden dannelsen i december 2006, har i høj grad handlet om at få skabt en fælles kultur i et erhverv med gamle og stolte traditioner samt få centraliseret driften i et lodseri, der geografisk er spredt over hele landet.
Helt frem til sammenlægningen af de lokale lodserier og DanPilots etablering var der en stærk konkurrence lodserierne imellem. Selvom disse — på papiret — blev samlet i samme virksomhed, var det reelt stadig en spredt organisation med forskellige kulturer og måder at gøre tingene på.
Lodsen var, før DanPilot blev dannet, en selvstændig erhvervsdrivende, der arbejdede med en form for overskudsdeling, og som langt hen ad vejen selv bestemte sin arbejdstid og arbejdsregler.
Samlingen af de regionale lodserier og indgåelsen af overenskomster for lodser og bådmænd gav regulerede forhold
imellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Efter sammenlægningen og dannelsen af DanPilot blev det nødvendigt med en central administration og systemer til at håndtere og optimere driften af virksomheden.
Over årene har der pågået et stort arbejde med at optimere og ensarte driften ved at høste de bedste erfaringer fra de tidligere lodserier og implementere disse på tværs af virksomheden.
I dag fremstår DanPilot som en økonomisk stabil virksomhed, der både giver overskud, og hvis ydelser kunderne er tilfredse med. Jeg er på DanPilots vegne meget tilfreds med, at det fælles mål, der siden stiftelsen blev arbejdet efter, i dag er blevet en leveregel: En virksomhed – ét fælles ansvar. LODSERIET I FREMTIDENDanPilot går en spændende og udfordrende fremtid i møde. Både i forbindelse med omlægningen til selvstændig offentlig virksomhed, men også med den forestående revision af lodsloven.
Selvom lovgivningen i vidt omfang påbyder kunderne at benytte lods, opleves
dette generelt ikke som et problem hos DanPilots kunder. Der er i den maritime branche tradition for at bruge lods samt en forståelse for nationale krav på området. Samtidig er kunderne generelt særdeles tilfredse med kvaliteten af de ydelser, de modtager fra DanPilot.
REJSEN FORTSÆTTERKravene til sikkerhed, den teknologiske udvikling og ændringer i skibstrafikken stiller krav om en robust, men omstillingsparat virksomhed, og det er min overbevisning, at den store udvikling, DanPilot igennem årene har gennemgået, gør, at vi står stærkt rustet til at møde fremtiden.
Lars S. AhrendtsenDirektør
DANPILOTS HISTORIE
1831: ’Reglement for Lodsindretningen i Danmark’ og ’Forordring angaaende Lodsvæsenet’De første formelle reguleringer af lodsområdet
1973: Lodsdirektoratet nedlægges og erstattes af Farvandsdirektoratet
1979: Lodslov af 21. martsLodserierne indtræder i reguleringsfonden.
1912: Ny LodslovSamler lodsvæsenet som et direktorat under Marineministeriet.
I slutningen af 1800-tallet er der ca. 80 lodserier i Danmark
I 1964 er der 38 lodserier i Danmark
I 1938 er der 72 lodserier 1979 - 30 lodserier
TIDSLINJE
1989: Ændring af Lodsloven
2006: Ny LodslovDet Statslige Lodsvæsen DanPilot dannesRegionallodsningerne konkurrenceudsættes.
2008: DanPilots første direktør tiltræder
1990: AGLOS/AGLØS nedsættes 2 arbejdsgrupper der skal se på lodsvæsenets struktur og økonomi.
2007: Overenskomst for lodser
2013: Lov om DanPilot vedtages i Folketinget Loven skal omdanne DanPilot til en selvstændig offentlig virksomhed.
2002 -7 lodserier reduceres til 3
2006 - 3 lodserier samles i ét
I 1995 - Lodserierne er reduceret til 7
2010: DanPilots administration og disponering samles i hovedsædet i Svendborg
1992: Lodsvæsenets økonomi og struktur endevendes i AGLOS/AGLØS rapporten
2013: Analyse af lodsmarkedet iværksættes af Erhvervs og Vækstministeriet
2011: Ressortomlægning Farvandsvæsenet nedlægges.
OPERATIONERDanPilot foretager årligt ca. 18.000 lodsopera tioner. I 2012 var fordelingen af operationer på 9.833 regionallodsninger og 7.979 gennemsejlingslodsninger.
LOKATIONERDanPilot har 22 lodsstationer fordelt over hele landet. Fra disse opererer 34 lodsbåde.
MEDARBEJDERFORDELINGLodser ................... 154Bådmænd ............... 94Disponering ............ 20Administration ...... 26
ØKONOMIDanPilot omsatte i 2012 for 345 mill. kr. med et realiseret overskud på 18 mill. kr.
MONOPOL OG KONKURRENCEMed oprettelsen af DanPilot i 2006 vedtog Folke tinget, at lodsninger på regional området blev åbnet for konkurrence fra private lodserier, dog har DanPilot forsyningspligt på området. Det vil sige, at DanPilot skal kunne levere lods til operationer på og til alle danske havne. Gennemsejlingslodsninger er forbeholdt DanPilot.
ORGANISATIONFolketinget vedtog i 2013 Lov Om Danpilot, der omdanner DanPilot til en selvstændig offentlig virksomhed. Staten er fortsat eneejer af DanPilot, men det nye DanPilot skal drives på markedslignende vilkår og under ledelse af en selvstændig bestyrelse. Formålet med omdannelsen er at styrke effektiviteten og skabe klare rammer om lodsvæsenets virke. DanPilot vil med lovændringen blive ligestillet med statslige selskaber i relation til økonomiske, regnskabsmæssige og skattemæssige forhold og vil fremover have selvstændig økonomi.
SKIBSTRAFIK I DANMARKAf de 2.647 skibe, der i 2012 passerede igennem Storebælt med en dybgang på mere end 11 meter og hermed var omfattet af IMOs anbefaling om brug af lods, fulgte 96,3% ifølge Søfartsstyrelsen anbefalingen, og af disse fulgte 99,9% af de passerende tankskibe anbefalingerne.
Antallet af årlige passager af Storebæltsbroen er ifølge VTS (Vessel Traffic Service) på ca 21.000, og der er ca. 40.000 årlige passager af Øresund.
DANMARK ER SÅRBARHelcom (Baltic Marine Environment Protection Commission — Helsinki Commission) har i flere rapporter udpeget Danmark som et højrisikoområde for uheld med olieforurening til følge. Brugen af veluddannede lodser er en effektiv måde til at nedsætte denne risiko.
MERE INFORMATIONPå www.danpilot.dk kan der beregnes priser for lodsopgaver, bestilles lods og findes yderligere informationer om DanPilot og lodsning i Danmark.
Regler for brug af lods kan findes i Lods loven på :http://www.retsinformation.dk
IMOs anbefaling for brug af lods kan hentes fra Søfartsstyrelsen: http://www.lodstilsyn.dk
Rapporter om det internationale samarbejde imod uheld og forurening i Østersøen kan findes på:http://www.helcom.fi/
Et indblik i lodsningens historie kan opleves på Danmarks Lodsmuseum på havnen i Dragør.
TAL OG FAKTA
Få mere information om DanPilot på danpilot.dkTrykt i 2013 af TrykTeam Tekst og layout, DanPilot
Your safety – Our commitment