Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

1

I 2012 udgiver Systime en temabog om Politisk Psykologi. Bogen er rettet mod psykologifaget, men andre må gerne læse med.

Bogen trækker tråde mellem psykologi og samfundsfag – hvorfor beslutter vi os for at stemme, som vi gør, og hvad påvirker vores valg?

Udgaven her er en foreløbig arbejdsudgave. Teksterne viser retningen for bogen, men der tages forbehold for ændringer.

5

10

15

20

25

30

35

1 Introduktion

Politisk psykologi 2 Forskning

3 Holdninger

4 Vælgertyper

Overtalelsespsykologi 5 Overtalelsespsykologi

6 Medier i politik

7 Politiske ledere

Den politiske hverdag 8 Partier og strategier

9 Forhandling

POLITISK

PSYKOLOGI Af Jonat an Kolding Karnøe

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

2

4.0 Kapitel 4 - Vælgere

40

45

50

55

Der skal være valg, men hvor skal man mon sætte sit kryds –

hvordan finder du selv frem til svaret?

”Jeg stemmer på det parti,

som støtter de studerende,

uanset hvad partiet nu

ellers står for.”

”Jeg stemmer på

det parti, som

gavner mig mest”.

”Jeg stemmer på det

samme parti som min

bedste veninde – hun

er nemlig den

klogeste, jeg kender”

”Hjemme hos os,

har vi altid stemt

på det parti”.

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

3

Bliver du nogle gange overrasket over folk, som træffer en hurtig beslutning uden have overvejet 60

alle muligheder, eller måske oplever du, at nogle folk tænker eller taler tingene ihjel uden rigtigt at træffe et valg?

Mennesker træffer beslutninger på forskellige måder. I politisk psykologi har man undersøgt,

hvordan forskellige vælgere afgør, hvem de vil stemme på. Dette kapitel vil fokusere på fire af de grundlæggende typer: 65

4.1 Den rationelle vælger – Rational choice teorien

Aksel og Henriette er begge nogle velovervejede vælgere, som nøje undersøger, hvad der bedst kan

betale sig at stemme på. Overvej med dig selv, hvis der var valg i dag, hvilket parti ville få din 70

• Overvejer grundigt alle konsekvenser af sit valg. Herefter stemmer han på det parti, der gavner ham selv mest.

Den rationelle vælger

• Følger ikke med i valget men lader små detaljer afgøre, hvem han stemmer på. Det kunne være at stemme på det samme parti som vennerne.

Den intuitive vælger

• Stemmer på det parti, som forældrene stemte på, og som han selv altid har stemt på. Partiet er en del af hans identitet. Kernevælgeren

• Har enkelte sager som han går op i. Han stemmer på det parti, som støtter hans sag.

Single issue-vælgeren

Aksel, 32 år, bibliotekar & Henriette, 28 år, sælger

Der skal være valg, og Aksel læser dagligt de fleste aviser, ser nyheder og

debatter. Han holder øje med, hvad kandidaterne mener om alt fra

udenrigspolitik til buspriserne på Fyn. Til sidst sætter han sig ned.

Gennemtænker nøje alle partiers valgløfter og analyserer sig frem til hvilket

parti, som gavner ham mest. Til sidst ved han svaret – han er nu helt sikker.

Hans kæreste Henriette har ikke tid, for ”tid er penge”. I løbet af valgperioden

tænker hun ikke meget på politik. Ugen op til valgdagen, afsætter hun dog lidt

tid til at studere hver kandidat. Dog kun partilederne fra Socialdemokraterne

og Venstre, for det er sikkert en af dem, der bliver statsminister. Hun tjekker nu

op på, hvem der sandsynligvis vil skabe de bedste vilkår for hende selv. Dagen

efter sætter hun sit kryds.

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

4

stemme, og hvordan ville det parti gavne dig? Sådan tænker vælgere ifølge tilhængerne af rational

choice teorien.

Rational choice teorien blev skabt i USA af matematikeren John von Neumann og økonomen Oskar Morgenstern.

I rational choice teorien betegnes mennesket som – det økonomiske menneske, homo economicus. 75

Dette menneske har kun et mål i livet, og det er at overleve. For at overleve træffer det økonomiske

menneske konstant nogle fornuftige valg. Valg som gavner egen overlevelse. Det kunne være at

samle forråd til vinteren eller kæmpe for, at ens egen gruppe får øget statsstøtte eller færre afgifter.

Det er i stand til at træffe valgene, fordi - det er rationelt. Selvom vi i dag har forladt urtiden, er det

stadig samme overlevelsesinstinkter, der præger vores adfærd – også vores vælgeradfærd. Derfor er 80 et kryds på en stemmeseddel bestemt af, hvad, vælgeren mener, gavner hans eget liv.

Rational choice teorien bygger på en matematisk tankegang. At træffe en beslutning kan sættes på

formel lige som et regnestykke. Formlen kan deles op i tre trin. Først ser man på muligheder, så vurderer man mulighederne, og til sidst vælger man en mulighed:

85

I modellen skal man på første trin skabe sig et overblik over mulige valg. Man spørger: ”hvad kan

jeg gøre?”. Måske har Aksel spurgt sig selv – ”hvilke partier kan jeg stemme på?”. Samtidig

spørger man sig selv - ”hvilke positive konsekvenser kan der være ved at stemme på ham, og hvilke

negative konsekvenser kan det føre med sig, hvis han bliver valgt?”. Nu skal man tænke sig om.

Aksel så på, hvad der ville gavne hans familie. Måske så han på hvilke kandidater, der ville styrke 90

folkeskolen og cykelstierne. Han så måske også på, om nogle partier ville ramme ham og hans familie på pengepungen – hvilke afgifter blev anbefalet af hvilke partier?

Når man går videre til andet trin i processen, har man et overblik over alle mulige valg. På andet

trin i processen har man nu et overblik over alle de muligheder. Nu skal man prioritere dem. Man

laver en mental liste, hvor mulighederne med den største gevinst får den højeste placering. Des 95

længere ned på listen man kommer, des mindre vil det gavne en selv. Aksel har måske analyseret den enkelte kandidat og derefter placeret ham på en liste.

Til sidst træffer man valget ved at se på hvilken mulighed eller hvilken kandidat, der står øverst på

den mentale liste. Man startede med at få overblik over muligheder, herefter prioriterede man og til sidst valgte man. 100

Overblik

Hvilke muligheder er der, og hvilke konsekvenser vil

de have?

Prioritering

Hvilke muligheder er bedst - hvilke er

værst?

Beslutning

Den bedste mulighed vælges.

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

5

Hvem vil du kæmpe for, hvis du vandt en million? I 2006 opsøgte man 342 amerikanere, som hver havde vundet cirka 2

millioner dollars i et lotteri. Igennem interviews fandt man frem til, at

vinderne pludseligt havde fået en større modstand mod skatter og afgifter.

Derimod var deres holdning forblevet den samme i spørgsmålet om,

hvordan staten skulle hjælpe de svagest stillede

Hvordan mon rational choice teorierne vil forholde sig til dette studie?

Rationelle argumenter til rationelle vælgere! En politiker skal have gode argumenter, hvis han skal overbevise den

rationelle vælger. Vælgeren vil nøje overveje argumenter. Politikeren skal

vise hvordan hans parti vil kæmpe for netop denne vælgers interesser. Det

er sammenhængen mellem valgløfter og den rationelle vælgers behov der

bestemmer hvor krydset sættes.

Mennesker vælger hvad,

der gavner dem mest, og

derfor kan man forudsige

og påvirke, hvad de

beslutter sig for. 105

Politikere kan for

eksempel gøre

nogle muligheder

ekstra fordelagtige. Sænke

skatten på arbejde, så det bedre kan betale sig at få et job. Man kan også tilføre ekstra negative 110

konsekvenser, så nogle muligheder ikke er nyttige. Det kunne være at hæve fængselsstraffene, så

det ikke kan betale sig at bryde loven.

Ifølge rational choice teorien er det optimale for en vælger at indsamle viden om partierne. Des

mere viden, des mere sikker kan man være på at stemme på det mest fordelagtige parti. Det ser man

hos Aksel. De færreste vælgere er dog som ham. De færreste har tiden til at tilsidesætte alt andet for 115

at studere valget. Derfor siger nyere rational choise teorier, at fornuftige mennesker vurderer,

hvornår det ikke mere kan betale sig at indsamle information. I stedet kan man være rationel ved at

nøjes med at skabe sig et hurtigt overblik over partierne – hvem siger hvad, hvem støtter hvilke

projekter, og hvem taler hvilke vælgergruppers sag? Det ser vi hos Henriette.

Henriette vurderer at det er spild af tid at bruge mange timer på at sætte sig ind i politik. Hun har et 120

arbejde at passe. Derfor tænker hun sig om – ”hvor lidt ressourcer skal jeg bruge for at afgøre min

stemme?”. Hun ser blot lidt debatter mellem partiledere i tv, og hun fokuserer udelukkende på

enkelte partier. Hun kan derfor vurdere – hvilke positive og negative konsekvenser det vil have

enten at stemme på rød eller blå blok?

Det er fælles for de 125

oprindelige og de nyere

rational choice

teorier, at vælgere

altid vil vælge det,

som gavner dem selv 130

mest. Alligevel er der forskel. Oprindeligt mente man, at det rationelle element var, at alle vælgere

var i stand til altid at udregne, hvad der ville være bedst for dem selv. Man kan nærmest

sammenligne det med, at man opstiller et regnestykke og lægger en masse tal sammen for at få det

præcise resultat. Desværre viser virkeligheden at mennesker sjældent er opmærksomme på alle

tænkelige mulige konsekvenser af en beslutning. Derfor har den nye bølge inden for de rationelle 135

teorier fokuseret på at rationelle består i, at træffe en beslutning ved at bruge færrest mulige

ressourcer, tid og tanker. Samlet set er begge dog blevet kritiseret for, at man ofte ser eksempler på,

at mennesker beslutter sig for noget, som ikke gavner dem selv. Nogle studerende stemmer måske

på partier, som vil sænke SU’en, og nogle højtlønnede vælgere stemmer måske på partier, som vil hæve skatterne. 140

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

6

4.2 Den intuitive vælger – Heuristikker i politik

Inden 1960 mente man, at vælgerne var velovervejede. Desværre viste amerikanske studier, at

vælgerne hverken interesserede sig for eller vidste særlig meget om politik. Derfor blev spørgsmålet

– hvordan mon de så fandt ud af hvem de skulle stemme på? Her har en del politisk psykologiske 145 forskere brugt den kognitive psykologi, som interesserer sig for hjernen og dens tanker.

Når mennesker skal træffe en beslutning, skal de afse tid og mentale ressourcer. De skal bruge tid

på at overskue valgmulighederne. Tid der går fra andre vigtige ting, såsom parmiddag, Pythagoras

og Paradise Hotel. Derudover skal man sætte sin hjerne på arbejde. Den skal trække på alle sine

mentale ressourcer og tænke sig grundigt om og overveje valgmulighederne. I virkeligheden vil 150

vores hjerne hellere træffe hurtige beslutninger, og derfor kender den en masse smutveje.

Smutvejene kaldes heuristikker, og en af dem er, at stemme på det samme som kammeraterne ligesom Oliver.

Forestil dig, at der var valg i morgen. Du må ikke stemme på et parti – kun en kandidat. Hvilken kandidat vil du stemme på? 155

Den amerikanske psykolog Philip George Zimbardo (1933-) har vist, at vælgere ofte vil stemme på

kandidater, som personlighedsmæssigt minder om dem selv. Minder du om din kandidat?

Zimbardo undersøgte vælgere i Italien omkring år 2000. Målet var at se om, vælgernes

selvopfattelse svarede til deres foretrukne kandidat til posten som Ministerpræsident. Valget stod

mellem Silvio Berlusconi og Romano Prodi. Man startede med at spørge forsøgspersonerne om, 160

hvem de agtede at stemme på til valget. Herefter personlighedstestede man deltagerne.

Efterfølgende bad man forsøgspersonerne om at vurdere, hvordan forskellige personlighedstræk passede til de to præsidentkandidater.

Generelt viste studierne, at vælgerne var enige om, hvad der kendetegnede hver præsidentkandidat.

Prodi blev vurderet som meget omgængelig, hvor Berlusconi blev set, som en person fyldt med 165 energi.

Til sidst satte man listen over personens egne personlighedstræk overfor deres foretrukne

præsidentkandidat. Når man så på personlighedstestene af alle tilhængerne af Prodi havde de i

gennemsnit scoret højere på omgængelighed. Derimod havde Berlusconis tilhængere i gennemsnit

scoret højere på energiniveau. Studiet viser en sammenhæng mellem de træk, man ser hos sig selv, 170

og de træk man ser hos den kandidat, der sandsynligvis får ens stemme. Denne heuristik kaldes for

en dispositionalheuristik.

Oliver, 19 år, bartender

Oliver nyder livet og arbejdet bag disken. Han går ikke rigtig op i

politik og falder altid i søvn, når kammeraterne taler om det. Han

ved ikke rigtig, hvem han skal stemme på. Derfor ender han med

at stemme på det samme parti som hans bedste veninde Sara, hun

er nemlig den klogeste han kender.

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

7

Alle mennesker bruger heuristikker og der findes mange forskellige. Herunder er nogen af dem,

man ofte møder hos vælgere:

175

180

4.3.1 Kernevælgeren – Michigan-skolen

Peter er det, som man kalder for en kernevælger. Politik har været en fast del af barndommen og

familiens liv. I dag er partiet tæt forbundet med, hvem Peter er som person. Han behøver ikke at

følge med i politik, for han ved, hvem han stemmer på – familiens parti - Venstre. Overvej med dig 185

selv – stemmer du også på det samme som dine forældre – hvilken rolle har politik spillet i din egen

opvækst? Forholdet mellem social baggrund, opvækst og parti er i fokus hos tilhængerne af Michigan-skolen.

Frem til 1960 er holdningen i USA, at vælgerne er rationelle. De sætter sig ind i de politiske

problemstillinger, og når de har tænkt længe nok over det, er de i stand til at sætte et velovervejet 190

kryds på stemmesedlen. I 1960 præsenterer Angus Campbell fra University of Michigan et nyt

studie – Den Amerikanske Vælger. Han har ved hjælp af tusinder af spørgeskemaer vist, at vælgerne

ikke ved særlig meget om politik, og mange har svært ved at kende forskel på partierne. I stedet

stemmer vælgerne blot på det parti, som de altid har stemt på. Partiet er blevet en del af, hvem de er

som personer - de har fået en partiidentitet. Campbell finder frem til at partiidentiteten bygger på, 195

hvad forældrene har stemt eller familiens sociale baggrund. Det vækker dyb forundring i USA, og opfattelsen af vælgere som upåvirkelige rationelle individer bliver forandret for altid.

Ifølge Campbell påvirkes vælgere af flere faktorer. Alle faktorerne satte han ind i en model –

kausalitetstragten. Kausalitet betyder, at der er en sammenhæng mellem to ting, hvor den ene fører

Peter, 35 år, landmand

Peters farfar var engang formand for den lokale Venstre-forening, og

siden da har man altid stemt Venstre i familien. Peter kan stadig

huske, hvordan han fik lov til at tage med forældrene til Venstremøder

i forsamlingshuset, så var der altid sodavand og kiks. Peter har stadig

kammerater, som han mødte, da han som teenager var aktiv i Venstres

Ungdom. Under valget glæder Peter sig over, at den lokale

Venstrekandidat selv er landmand. Så vil han nok kæmpe landbrugets

sag. Peter er ikke i tvivl om, at partiet også denne gang får hans

stemme.

Følelsesheustik

• Vælgeren lader følelserne bestemme. Fremfor at overveje hvem der mon er bedst, stemmer han på den kandidat, han synes bedst om.

Kendskabs-heuristik

• Når en vælger ser en lang liste med mange ukendte kandidater, stemmer han på den han kender.

Vaneheuristik

• Her stemmer vælgeren blot lige som sidste gang. Man tog en gang en beslutning om at stemme på en bestemt politiker – det har man ikke ændret på siden.

Vinderchance-heuristik

• Her stemmer man på den kandidat, som man forventer løber af med sejren.

Godkendelses- heuristik

• Her stemmer vælgeren på samme kandidat som vigtige personer omkring ham - familie, venner, kæreste...

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

8

Korttidsfaktorer Langtidsfaktorer

Sociokulturel placering:

Klasse, etnicitet, køn,

generation, uddannelse,

religion, region osv.

Socio -kulturelle

identiteter:

Klasse-bevidsthed

etnisk identitet

Partiidentitet

Syn på kandidat

Holdning til enkeltsager

Partivalg

til den anden. Campbells tanke er, at de sociale omstændigheder, man fødes ind i, til sidst 200

bestemmer, hvor man sætter sit kryds.

Kausalitetstragten:

Kausalitetstragten indeholder to dele – langtidsfaktorer og korttidsfaktorer. Langtidsfaktorerne er

dem, som påvirker vælgeren fra fødslen, og som påvirker over længere tid, længe inden valget. 205

Korttidsfaktorerne er de ting, som kan påvirker en vælger under valget.

4.3.2 Langtidsfaktorer

Første trin i kausalitetstragten er den sociokulturelle placering. Dette er nogle grundlæggende

vilkår, for den familie man fødes i. Familien vil på mange områder tilhøre en bestemt gruppe socialt

og kulturelt. Man kan være født i arbejderklassen eller som Peter i en familie på landet. Man kan 210

fødes i en familie, hvor medlemmerne ikke har en uddannelse, eller i en familie hvor alle er meget

religiøse.

Den sociokulturelle placering er fundamentet. Oven på dette fundament kommer de sociokulturelle

identiteter og interesser. Her findes de normer og værdier, som udspringer af ens sociokulturelle

placering. Hvis man er født i en familie, hvor forældrene har lange uddannelser, har man måske lært 215

at uddannelse er vigtig. Derfor vil man senere prioritere at tage en uddannelse, og man vil måske se

det som værdifuldt at udvikle sig fagligt.

Vælgeren Peter er barn i en landmandsfamilie, hvor normen er, at man interesserer sig for

landbruget. Peter ved måske, at han en dag skal overtage farens gård. Derfor kommer han til at se

sig selv som ”Landmanden Peter”. Hans sociokulturelle identitet afspejles på den måde af hans 220 sociokulturelle placering.

Normerne og værdierne i den sociokulturelle identitet vil senere påvirke ham til at stemme på et

bestemt parti.

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

9

Peter bliver medlem af Venstres Ungdom. Han vælger netop dette parti, fordi man her deler de

synspunkter, han har med hjemme fra. Man diskuterer, hvordan vilkårene for landbruget kan 225

forbedres, og i fællesskab interesserer man sig for, hvordan man kan styrke udkantsområderne i

Danmark. Med tiden begynder Peter at identificere sig med partiet. Venstre er ikke blot et tilfældigt

parti. Venstre er en del af Peter - ”Landmanden Peter, medlem af Venstre”. Peter har fået en

partiidentitet

Partiidentiteten er livslang, selvom ejeren måske stopper som aktivt medlem af partiet. Ifølge 230

Campbell vil individer fremover give deres stemme til det parti, der svarer til deres partiidentitet.

Hvis de svigter deres parti, svigter de sig selv og forkaster en del af deres identitet. Derfor er folk med en stærk partiidentitet meget loyale over for deres parti.

4.3.3 Korttidsfaktorer

Peter har siden sin opvækst udviklet en partiidentitet, et tilhørsforhold til Venstre. Derfor vil han 235

sandsynligvis stemme Venstre, når valgdagen kommer.

Alligevel mener Campbell, at der er to faktorer, som kan få en vælger til at afvige fra sin

partiidentitet og stemme på et andet parti. De to faktorer er synet på kandidaten samt enkeltsager.

Hvor langtidsfaktorerne omhandlede faktorer, som går lang tid tilbage, er korttidsfaktorerne rettet mod forholdene nu og her. 240

Under valgkampe er der meget fokus på kandidaterne. Det kunne være kandidaternes job, har de

været medlemmer af partiet siden barndommen eller har de været hos andre partier før og hvordan

mon de forholder sig til bestemte spørgsmål som skat og kollektiv trafik? Ud fra en masse detaljer

danner man sig til sidst en mening om en kandidat. Hvis man får et positivt indtryk af en kandidat, får han sandsynligvis en stemme. 245

Peter har op til valget lagt mærke til, at den lokale venstremand er landmand. Den slags giver points

hos Peter. Men hvad nu hvis kandidaten ikke havde haft en gård eller lige frem havde været kritisk

overfor landbruget? Måske kom der skandaler frem om kandidaten, som Peter heller ikke brød sig

om. Til sidst ville Peter vurdere, at han ikke kunne stemme på Venstre-manden. I stedet måtte han se sig om efter en anden kandidat og måske en kandidat fra et andet parti. 250

Under valgkampe gives der mange valgløfter, og mange mennesker har nogle bestemte sager, som

de går ekstra meget op i - enkeltsager. Ifølge Campbell kan en vælger med en klar partiidentitet

stemme på et andet parti, hvis det nye partis valgløfter harmonerer bedre med hans enkeltsager. For

Peter er enkeltsagen, at landbruget får nogle gode vilkår. En anden vælger kæmper måske for, at der

bygges flere sygehuse. Hvad nu hvis den sidste vælger oplever, at partiet, som han altid har stemt 255

på, går ind for at lukke sygehuse? Dette ville måske få vælgeren til at stemme på et andet parti, og hermed havde en korttidsfaktor flyttet en stemme.

Kausalitetstragten spiller en væsentlig rolle i politisk psykologi, selvom den også har mødt

modstand. De oprindelige studier blev udført i årene op til 1960. Et tidspunkt hvor folk, måske i

mindre grad var opmærksomme på politiske emner. Siden den gang har verden gennemlevet 260

ungdomsoprør og hippibevægelser. Også i dag er der emner som optager store dele af befolkningen

såsom globalopvarmning og terror. Måske har samfundsudviklingen ført til at vælgerne er mere

interesserede end tidligere. Da en større del af befolkningen får uddannelse har vælgerne også

forudsætningen for at forstå samfundet og demokratiet fungerer. Man kan også stille

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

10

Du og jeg har fulgt samme vej Kernevælgeren er ofte loyal over for sit parti. Alligevel er det vigtigt at en

politiker viser at han har samme partiidentitet som sin vælger. Det kunne

være at beskrive hvordan han selv har været med i partiet siden sin ungdom

eller hvordan han er opvokset under samme vilkår som sine vælgere.

spørgsmålstegn ved, hvor specifik en partiidentifikation er – behøver det at være et parti, eller kan 265

det også være en fløj, for

eksempel en partiidentifikation

som hedder ”borgerlig”?

4.4.1 Single issue-vælgeren 270

Prøv at tænk på syv ting, som afgør hvor du sætter dit kryds, hvis der var valg i morgen… Du

kunne måske komme i tanke om nogle enkelte årsager, men måske oplevede du, at det blev sværere

hen ad vejen? Sara har svært ved at overskue mange ting, derfor fokuserer hun kun på en sag – SU-

politik. Hun er enkeltsagsvælger, en vælger, som vælger, at støtte et parti ud fra en enkelt sag også 275 kaldet single issue.

Mange forskere har studeret den gruppe af vælgere, som kun fokuserer på en enkelt sag. Et single

issue er en politisk sag, der betyder så meget for en vælger, at den bestemmer, hvem han ender med

at stemme på. Single issues er ofte præget af en ”nu-og-her-ånd”. Det vil sige, at det ikke er en

grundlæggende holdning, som varer hele livet. Ofte ser man, at medierne får en stor betydning i 280

forhold til, hvilke single issues der kommer frem. Måske bliver det igennem tv, at en vælger finder

ud af ”hold da op, vil det ske for mig, hvis det parti får magten!” Derefter ser man, at nogle vælgere

måske går ekstra meget op i en sag. Nogle single issues forsvinder igen. For nogle var modstanden

mod rygeforbud på cafeer et single issue, som måske ikke betyder lige så meget i dag, som da det blev indført. 285

Der er mange individuelle forskelle på single-issue-vælgere, alligevel møder man ofte to grupper.

Den første gruppe er aktivister. De er passionerede omkring en enkelt sag, som de måske selv er

berørt af. De har sat sig grundigt ind i emnet og vælger derefter at støtte det parti, som deler deres

holdning. Et eksempel kunne være folkelige bevægelser, der pludselig samler sig og kæmper mod lukningen af et sygehus eller mindre skat for de højest lønnede. 290

Den anden gruppe er de uoplyste. De ved meget lidt om politik, de er ikke medlemmer af et parti og

stemmer derfor ikke automatisk på det samme parti. Derudover har en del af dem gået mindre i

skole end resten af befolkningen. Denne gruppe af vælgere oplever måske, at det er spild af tid at

sætte sig ind i politik - det går for stærkt, eller debatten er for teknisk. Fremfor at bruge kræfter på at

sætte sig ind i partierne og huske på, hvem der mener hvad, fokuserer de på en sag. Det kunne være 295

SU-politik, mere hjemmepleje eller færre flygtninge.

Sara, 22 år, studerende

Sara studerer og går op i at få et godt gennemsnit. De få timer om

dagen, hvor hun har fri, skynder hun sig til håndbold eller ud med

veninderne på cafe. Hun er bekymret for besparelser for studerende.

Alt andet politik har hun ikke rigtig tid til. Hun har skimmet et par

overskrifter på netaviserne og set de debatter i tv, hvor alle partiledere

har talt om uddannelse. Hun fandt et parti, som ikke vil sænke SU’en.

Hvad partiet ellers står for husker hun ikke, men nu skal hun til håndbold.

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.

Politisk Psykologi - Jonatan Kolding Karnøe

11

Issue Vælgere

Single issue

Aktivister

Position issue

Målet

Valens issue

Vejen til målet

Uoplyste

Position issue

Målet

Valens issue

Vejen til målet

4.4.2 To former for issues

Single-issues kan ses som en paraply, hvorunder der findes flere former for vælgere og issues. To af

disse issues er position issues, der handler om, hvad målet er, og valens issue, som drejer sig om, hvordan man når et politisk mål. 300

Der er to ting, som kendetegner position

issues. Oftest handler det om slutmålet. Det

vil sige, at fokus er på, hvad politikerne

ønsker at opnå i sidste ende. For Sara er

målet at undgå besparelser på 305

uddannelsesområdet. Derudover er målene

ofte symbolske. Måske vil en vælger

stemme på den politiker ”som ønsker at

styrke gymnasierne”. Vælgeren vil ende

med at stemme på det parti, som kæmper 310

for de position issues, der er vigtige for

ham.

I valens issues er de fleste partier og

vælgere som regel enige. Det kunne være

at ”kriminalitet er dårligt”. Derfor 315

fokuserer man på, hvordan partierne vil

opnå et mål, som at sænke kriminaliteten.

Nogle vælgere oplever, at partierne ofte

kan ligne hinanden i position issues - skabe vækst, flere jobs eller mere velfærd. Derfor interesserer

vælgerne sig mere for, hvordan et parti vil løse et problem og indfri sit valgløfte. Under valgkampe 320

hører man om at mange partier vil styrke uddannelserne – derfor spørger en single-issue-vælger,

som ser på valens-issues hvordan, forskellige partier ønsker at styrke skolesystemet – er det med

flere tests, mere undervisning eller måske bedre klasselokaler? Når vælgerne fokuserer på, hvordan

man indfrir målet, begynder de at spørge sig selv, om hvilket parti der mon har den bedste vej mod

målet. Det bedste parti får stemmen. 325

Det kræver tid og viden for en vælger at nå frem til hvilket parti, som er bedst til at løse en opgave.

De vælgere som fokusere på valens issues interesserer sig derfor ofte for politik. Når de skal

bedømme et parti kan de blandt andet se på:

Ser tilbage/ser fremad. Nogle vælgere ser på hvordan det er gået indtil nu, andre ser på,

hvordan det mon går fremover. Sara ser måske på, hvor højt SU-beløbet har været indtil nu. 330

Partiets rolle. En vælger ser måske på, om et parti har spillet en stor eller lille rolle i forhold

til det single issue, som vælgeren går op i. Måske spørger Sara sig selv - ”hvordan har

partiet haft indflydelse på de nye eksamensformer, som er kommet på skolen de sidste par

år?” 335

Sig selv/samfund. Nogle vælgere ser på, hvad der vil ske for dem personligt hvis et parti

kommer til magten. Andre ser mere på hvilken rolle det vil spille for samfundet. Sara er

optaget af sin egen SU, og vil måske fokusere på hvad et parti kan gøre for hende personligt.

BETA-VERSIO

N

©Systim

e A/S

Denne pdf må bruges i undervisningen frem til udgivelsen. Herudover har du ikke ret til at kopiere eller distribuere pdf'en. © Systime og forfatterne.