Politisk Kompendium

2 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

I dette kompendium findes DSE’s politiske holdninger vedtaget af den seneste generalforsamling samt udtalelser 1

vedtaget på seneste landskonference. 2

3

4

Principprogrammet er DSE’s overordnede uddannelsespolitiske principper. Principprogrammet gælder, indtil det 5

ændres, hvilket kun kan ske af generalforsamlingen. 6

7

» Principprogram 8

9

Resolutioner er DSE’s holdninger til større uddannelsespolitiske emner. Resolutioner er gældende, indtil de 10

ændres, og kan kun vedtages og ændres af generalforsamlingen. Der findes både interne og eksterne resolutioner. 11

Resolutioner må ikke stride imod principprogrammet. 12

13

» Eksterne resolutioner 14

» Interne resolutioner 15

16

Udtalelser er DSE’s holdninger til aktuelle uddannelsespolitiske emner. Udtalelser kan vedtages af 17

generalforsamlingen og landskonferencen, men må ikke stride imod vedtagne resolutioner. Udtalelserne gælder et 18

år fra, de er vedtaget. Der findes både interne og eksterne udtalelser. 19

20

» Eksterne udtalelser 21

» Interne udtalelser 22

23

3 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

1

Principprogram ........................................................................................................................................ 4 2

Eksterne resolutioner ................................................................................................................................ 6 3

Vold fører aldrig noget godt med sig ....................................................................................................................... 6 4

Påklædningsfrihed – det er noget vi kan li’ .............................................................................................................. 6 5

Mobning ................................................................................................................................................................. 6 6

Samfundsskole – ja tak! ........................................................................................................................................... 7 7

Hold fokus på rammerne! ......................................................................................................................................... 7 8

Bekæmp den negative sociale arv ............................................................................................................................ 7 9

Mobiltelefoner i skoletiden ..................................................................................................................................... 8 10

Elevindflydelse ........................................................................................................................................................ 8 11

Religionsundervisning ............................................................................................................................................. 8 12

Seksualvejledning ................................................................................................................................................... 9 13

Fremadrettet og brugbar evaluering ....................................................................................................................... 9 14

Ghettoskoler ........................................................................................................................................................... 9 15

Forbyd forbudene?!................................................................................................................................................ 10 16

Projektorienteret undervisning og gruppearbejde .................................................................................................. 10 17

Bevar modersmålsundervisningen ......................................................................................................................... 10 18

Kantineordning ...................................................................................................................................................... 12 19

Minimumsrettigheder for folkeskoleelever ............................................................................................................ 12 20

En uddannet kontaktlærer ..................................................................................................................................... 13 21

Vejledning i folkeskolen ......................................................................................................................................... 13 22

Sammenlignelighed ............................................................................................................................................... 14 23

10. klasse for alle .................................................................................................................................................... 14 24

Samfundsfag NU! .................................................................................................................................................. 14 25

Integration integreret i folkeskolen ........................................................................................................................ 15 26

Internationalisering ................................................................................................................................................ 15 27

Gruppeeksamen .................................................................................................................................................... 15 28

Implementeringsperiode på beslutninger på folkeskoleafgangseksamen............................................................... 16 29

Afgangsprøverne skal afspejle undervisningen....................................................................................................... 17 30

13 års undervisningspligt er ikke vejen frem ........................................................................................................... 18 31

16 års valgret ......................................................................................................................................................... 18 32

forkert med karakter i de små klasser ..................................................................................................................... 19 33

franskundervisning ................................................................................................................................................ 19 34

Læring – også for lærere ....................................................................................................................................... 20 35

Efteruddannelse til alle folkeskolens lærere og ledere ........................................................................................... 20 36

SFO som en integreret del af skolen ....................................................................................................................... 21 37

Computeren – en naturlig del af undervisningen .................................................................................................... 21 38

Eftersidning, nej tak! .............................................................................................................................................. 21 39

En grundskole med grønne visioner ...................................................................................................................... 22 40

Sikkerhed er omega .............................................................................................................................................. 22 41

Flere kulturer på skolen ......................................................................................................................................... 22 42

En skole for alle ...................................................................................................................................................... 23 43

Andet fremmedsprog fra 5. klasse.......................................................................................................................... 23 44

Eleverne skal bedømme skolen .............................................................................................................................. 23 45

Mindre stanardisering – flere valgmuligheder ....................................................................................................... 24 46

Erhvervsklasse i alle kommuner ............................................................................................................................ 24 47

Samfundet skal ind i skolen .................................................................................................................................... 25 48

Interne resolutioner ................................................................................................................................ 26 49

Indstil alt samarbejde med elev.polit ..................................................................................................................... 26 50

Formandens halvårlige beretning .......................................................................................................................... 26 51

Organisatorisk nyhedsbrev ................................................................................................................................... 26 52

Korrekturlæsning .................................................................................................................................................. 26 53

Medlemsform ........................................................................................................................................................ 27 54

Valgbestemmelser ................................................................................................................................................ 28 55

4 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

Forældremøder ..................................................................................................................................................... 29 1

Integration 2010/11 ............................................................................................................................................... 29 2

Interne udtalelser .................................................................................................................................... 30 3

Eksterne udtalelser ................................................................................................................................. 30 4

5

PRINCIPPROGRAM 6

7

I DSE mener vi, skolen skal være for alle. Uanset hvem man er, skal skolen være et rart sted at komme. Der skal være 8

plads til vores forskellighed – både når det handler om vores personlige forskellighed og når det gælder vores faglige 9

udgangspunkt. Undervisningen skal være spændende for os alle – uafhængigt af vores faglige niveau. 10

11

Vi mener, man skal sætte fokus på medbestemmelse i grundskolen. Forældre og ikke mindst elever skal tages med 12

på råd. Vi elever skal have mere indflydelse på vores egen hverdag – hvad vi vil lære, og hvordan vi vil lære det. 13

14

Skolen skal undervise os som det vi er – mennesker. Udover alle de faglige færdigheder skolen skal lære os, skal den 15

også ruste os til demokrati, sundhed og fællesskab, så vi kan forlade grundskolen med de faglige såvel som 16

menneskelige færdigheder, vi får brug for senere i vores liv. 17

18

Med det udgangspunkt kæmper vi for at opnå følgende værdier: 19

20

En skole, der giver elever en forståelse for - og et engagement i - demokrati 21

Rundt omkring i verden, og ikke mindst i Danmark er demokratiet en vigtig del af samfundet. Vi elever bør få et 22

kendskab og en forståelse for demokratiet så tidligt som muligt. Grundskolen skal ikke alene fortælle eleverne om 23

demokrati – grundskolen skal være et sted i vores hverdag, hvor vi oplever at være en del af demokratiet, og på den 24

måde får en naturlig forståelse af hvad det vil sige at være flere om at bestemme. At blive opdraget til demokrati og 25

medbestemmelse giver en følelse af at være en del af noget og dermed også et naturligt grundlag for at engagere sig 26

i verden omkring sig. 27

28

Undervisning, der tilgodeser alle elever 29

Ligesom resten af befolkningen er vi som elever meget forskellige. Vi tænker forskelligt, vi formulerer os forskelligt, 30

vores arbejdsmetoder er forskellige, og vi har alle sammen vores forskellige stærke og svage sider. Det er vigtigt, alle 31

elever får den udfordring, der svarer til deres niveau. Det er meningsløst at sidde i en klasse med følelsen af ikke at 32

lære noget. Omvendt er det også hårdt at være bagud og føle, undervisningen foregår hen over hovedet på en. 33

Derfor skal undervisningen kunne rumme vores faglige forskellighed. Læreren skal have mulighed for, at tage hensyn 34

til vores enkelte behov. 35

36

Evalueringsmetoder, som er et redskab til den enkelte elevs forbedring af sin egen præstation 37

Når vi har afsluttet et undervisningsforløb og skal evalueres, er det vigtigt at evalueringen er til gavn for 38

bedømmelsen af os selv. Vi skal kunne bruge evalueringen til at se vores egne fejl og forbedringer og derfra sætte nye 39

mål. På den måde, bliver vi ikke påvirket af andres præstationer i forhold vores egne, men fastholder målet om at 40

forbedre dig selv. Evalueringens skal give os et fuldendt billede af vores stærke og svage sider, og ikke fungere som 41

en slags målestok, der skal bruges til at sammenligne os med hinanden, da dette fjerner fokus fra vores personlige 42

mål. 43

44

En skole, med et godt undervisningsmiljø 45

Mens vi går i skole, er skolens miljø en stor del af de omgivelser vi færdes i, i løbet af dagen. Miljøet har en stor 46

indflydelse på vores koncentration, kreativitet, engagement og helbred. Det er derfor vigtigt, skolen skaber nogle 47

gode omgivelser for både leg og læring. Det er vigtigt at vi føler os tilpas i skolen. Det fysiske undervisningsmiljø skal 48

være sundt, og der skal være mulighed for aktivitet i undervisningen. Rummelighed og fleksibilitet giver mere 49

spændende undervisning, og mere aktive elever. 50

51

En skole, der tager ansvar for elevernes personlige udvikling 52

I skolen skal vi lære at skrive, læse og regne, men det er ikke det eneste skolen skal lære os. For at vi kan trives socialt 53

og fungere i et fællesskab, er det vigtigt, skolen også tager ansvar for vores personlige udvikling. Det er de færreste af 54

5 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

os, der kan læse når vi starter i skole. Ligeledes lærer man ikke at omgås andre mennesker af sig selv. En skole, der 1

tager ansvar for dette, er med til at sikre et godt psykisk undervisningsmiljø og ruster os til en så vigtig og 2

grundlæggende ting i livet som fællesskab. 3

4

En skole med plads til alle 5

Skolen skal give plads til at vi kan være os selv. Derfor skal der også være plads til alle politiske og religiøse 6

overbevisninger. Det er ytringsfrihed i Danmark, så man må give udtryk for hvad man vil – også i grundskolen. Det er 7

en naturlig del af demokratiet, og det giver en større frihed. Jo mere frihed vi oplever i folkeskolen, jo mere åbne 8

bliver vi overfor hinanden. Skolen skal ikke påvirke os til at tage et bestemt politisk eller religiøst standpunkt, men 9

skal kunne rumme alle de forskellige trosretninger og holdninger. Vi skal have lov til at give udtryk for hvad vi selv 10

finder rigtigt, og vores forskelligheder skal optræde på lige fod. Denne åbenhed vil skabe mere forståelse, og gøre os 11

mere tolerante overfor hinanden. 12

13

En åben skole med samarbejde mellem elev, skole og forældre 14

For at kunne have et godt samarbejde mellem eleven, skolen og forældrene, er det vigtigt med en åben planlægning, 15

og evaluering af undervisningen. Desuden skal samarbejdet give mulighed for, alle tre parter kan evaluere hinandens 16

indsats. Et godt samarbejde, hvor alle tre parter kommunikerer med hinanden, betyder at alle i samråd får noget at 17

skulle have sagt, og det er til alles fordel. Desuden er en løbende dialog afgørende for et vigtigt kendskab til 18

hinanden. Dette er især vigtigt, når der skal tages hensyn til den enkelte elevs behov. 19

20

En undervisning, der giver mening for eleverne 21

Når vi går i skole, skal vi modtage undervisning, der giver os lyst til at lære mere. Undervisningen skal vække vores 22

nysgerrighed og give mening for os. Som elever skal vi være med til at bedømme vores egne stærke og svage sider, 23

og planlægge undervisningen. På den måde får vi en bedre forståelse for, hvorfor vi laver, det vi laver. En 24

meningsfyldt undervisning udnytter vores nysgerrighed på den bedste måde, og gør os engagerede i vores 25

undervisning. 26

27

6 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

EKSTERNE RESOLUTIONER 1

VOLD FØRER ALDRIG NOGET GODT MED SIG 2

3

I DSE mener vi, at det altid er forkert, at en lærer ’lægger hånd’ på en elev, hvad enten det er for at straffe eleven for 4

en fejl han/hun har begået, eller for at sætte sig respekt i forhold til eleven. Dette gælder selvfølgelig også den 5

modsatte vej. 6

7

Forholdet mellem lærere og elever skal bygge på gensidig respekt og forståelse og ikke tvungen respekt og trusler. 8

DSE’s opfattelse af vold i skoletiden er, at det forringer det psykiske undervisningsmiljø i en sådan grad, at eleven vil 9

få mindre udbytte af undervisningen. DSE vil altid fremhæve dialog som den rigtige måde at løse konflikter på, og at 10

vold aldrig fører noget godt med sig. 11

12

Det er samtidig meget vigtigt at fremhæve, at DSE også er imod verbal vold. På same måde som fysisk vold kan 13

verbal vold skabe lige så store problemer som fysisk for både lærere og elever. 14

15

PÅKLÆDNINGSFRIHED – DET ER NOGET VI KAN LI’ 16

17

DSE går ind for, at alle elever skal have mulighed for at udtrykke deres personlighed, gennem deres påklædning. Det 18

skal stå enhver elev fra en hvilken som helst skole i Danmark frit for, om han/hun har lyst til at gå i en bluse hvor man 19

kan se maven. At fratage elever denne mulighed for at træffe et frit valg ser DSE ikke positivt på. Vi mener at elever 20

skal behandles 21

som ansvarsfulde individer, med evne til at tænke en selvstændig tanke. For det mener DSE godt eleverne kan. DSE 22

vil desuden til enhver tid arbejde imod indførelsen af skoleuniformer i 23

Danmark. 24

25

MOBNING 26

27

For mange skoleelever bliver mobbet og der bliver fra skolernes side ikke gjort en optimal indsats mod mobning. DSE 28

kræver en mobbelov. En lov der klart fortæller skolerne at de skal bekæmpe mobning. En lov der stiller krav til 29

skolerne om et bedre psykisk undervisningsmiljø. Vi kræver at klasselæreren åbent snakker om problemet mobning, 30

og hvert år har mobning øverst på listen over mærkesager i det nye skoleår. For at være tryg og lære noget bliver 31

man nød til at have et godt miljø både fysisk, men også psykisk. 32

33

DSE mener at alle skoler hvert år skal lave en handlingsplan mod mobning, så både lærer, forældre og elever ved 34

hvad skolen gør når et sådan problem opstår. 35

36

DSE går stærkt imod skoleuniformer. Skoleuniformer løser ikke problemet mobning. Det er det psykiske man skal 37

tage fat på og finde pædagogisk arbejdsmetode så man der igennem kan forebygge mobning. 38

39

40

7 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

SAMFUNDSSKOLE – JA TAK! 1

2

Skolen skal lære os at fungere i et samfund med alt, hvad det indebærer. Herunder er politik og religion en vigtig del. 3

DSE skal kæmpe for en skole, der påvirker os til at tage stilling, og som præsenterer os for de politiske og religiøse 4

forskelligheder der eksisterer i samfundet.– dels igennem en oplysende, saglig undervisning og dels gennem 5

hverdagsoplevelser. 6

7

Det at lege med en pige, der bruger tørklæde og en dreng med et kors om halsen, mens man selv har kalot på 8

hovedet hjælper forståelsen af hinanden gevaldigt på vej. Skoleuniformer og politisk censur, der skal sikre at ingen 9

skiller sig ud, er ikke vejen frem, og dette skal vi i DSE kæmpe imod. 10

11

Politisk set spiller skolen en stor rolle i unges liv. Det er her vi skal oplyses, tage stilling og have mulighed for at 12

udtrykke os om vores overbevisning. Vi ønsker en tværpolitisk skole, hvor forskellige standpunkter og trosretninger 13

optræder på lige fod – ikke en apolitisk skole, hvor vi alle skal ligne hinanden og hvor disse forskelligheder gøres 14

forbudte og gemmes af vejen. 15

16

HOLD FOKUS PÅ RAMMERNE! 17

18

I dansk politik føres meget indholdspolitik. Det vil sige, at der er enormt meget fokus på de pædagogiske rammer, 19

det faglige indhold, timetal, osv. osv. 20

21

I DSE skal vi selvfølgelig deltage aktivt og sætte fokus på vores meninger om de indholdspolitiske spørgsmål, men vi 22

må aldrig glemme, samtidigt at sætte fokus på rammespørgsmålene – altså spørgsmålene om, at de økonomiske 23

rammer for folkeskolen hele tiden skal følge med de indholdsmæssige ændringer og forbedringer. 24

25

Hvis folkeskolen forbedres på papiret, men nedskæringer og forringelser fortsætter i realiteten, er vi nået lige vidt. 26

Derfor må DSE altid søge at sætte fokus på de økonomiske rammer, og stille krav om disse. 27

28

BEKÆMP DEN NEGATIVE SOCIALE ARV 29

30

Den danske folkeskole er dårlig til at bryde den negative sociale arv. Denne udvikling skal DSE kæmpe for at 31

modvirke. Det skal være muligt at gå i den danske folkeskole og opnå gode resultater, uanset om ens forældre er 32

akademikere eller tømrere, danskere eller indvandrere, direktører eller arbejdsløse. 33

34

Selvfølgelig skal forældrene med mange ressourcer inddrages i skolen, og hjælpe deres børn. Men skolen skal tage 35

hånd om de børn der ikke har denne mulighed, og DSE skal kæmpe aktivt for at forbedre indsatsen. 36

37

Dette skal gøres ved at: 38

- Modarbejde dannelsen af ghettoskoler i socialt belastede kvarterer, gennem oplysningskampagner til 39

ressourcestærke forældre, mulighed for udjævning af elever mellem forskellige kvarterer m.m. 40

- Arbejde for at gøre folkeskolen mere attraktiv for alle elever, ved bl.a. at styrke de sociale og kreative 41

aktiviteter, samt at tilføre midler til nye undervisningsmaterialer, bedre undervisningsmiljø mv. 42

- Modarbejde tendensen til, at ressourcestærke forældre og deres børn flygter til privat- og friskoler, og 43

arbejde for en folkeskole der favner alle 44

- Arbejde for tiltag der hjælper elever med ressourcesvage forældre, som fx lektiecaféer, to-lærerordninger og 45

mere lærertid til den enkelte elev 46

47

48

8 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

MOBILTELEFONER I SKOLETIDEN 1

2

DSE mener kampen imod mobiltelefoner i skolen er håbløst tosset, og DSE er derfor også modstander af forbud mod 3

mobiltelefoner i skolen. Alle skal have ret til at tage deres mobiltelefon med, så længe de i undervisningstiden udviser 4

respekt overfor underviseren og resten af klassen. 5

6

Ellers foregår mobiltelefoner på elevernes eget ansvar, og det bør skolen som princip ikke blande sig i. Selvfølgelig 7

mener DSE, at mobiltelefoner stadig skal være helt og aldeles ulovligt i eksamenssituationer. 8

9

ELEVINDFLYDELSE 10

11

Elevindflydelsen på de danske grundskoler er alt for lav. Der bliver lyttet for lidt til eleverne. Dette gælder både i 12

skolebestyrelsen men også i klasse. Alt for ofte sidder læreren og træffer beslutninger uden at forhøre sig ved 13

eleverne. Skoleårene planlægges ofte uden elevernes indblanding og mange andre aktiviteter træffer læreren 14

beslutning om alene. 15

16

Vi skal ikke have en klasse der minder om diktatur fra lærerens side. DSE mener at vi skal have en klasse med dialog, 17

hvor man taler om tingene og lytter til eleverne. Læreren skal i fællesskab med eleverne træffe beslutninger om det 18

nye skoleår, lejerskoler, undervisningsform osv. Der er masser af beslutninger læreren kan dele med eleverne. 19

20

Elevrådet som er elevernes eneste mulighed for indflydelse i skolebestyrelsen skal styrkes. Der skal tilføres flere 21

penge og elevrådet skal have langt større mulighed for at lave aktiviteter. DSE mener at elevrådene skal politiseres. I 22

stedet for kun at arbejde med praktiske arbejdsopgaver skal man nu også tage stilling til skolen. Elevrådet skal ud 23

over at afholde sociale aktiviteter også afholde adskillige politiske arrangementer, der inddrager eleverne i elevrådets 24

politiske arbejde. 25

26

I skolebestyrelsen bliver eleverne tit forbigået. De er andenrangs medlemmer der kunne lyttes til under punktet ”fra 27

elevrådet”. DSE mener at skolebestyrelsen langt fra er sammensat efter et demokratisk synspunkt. 28

29

DSE mener at der i stedet for 5-7 forældre, 2 lærer og 2 elever skal være 3 forældre, 4 lærer og 4 elever i 30

skolebestyrelsen. Ud over dette mener DSE også at elevrepræsentanterne hvert år senest i september måned skal 31

deltage på et skolebestyrelseskursus. Dermed har eleverne fået oplysninger om skolebestyrelsens arbejde og lært 32

hvad, hvorfor og hvordan man sidder i en skolebestyrelse. Dermed kan arbejdet starte på lige fod med andre 33

medlemmer af skolebestyrelsen. 34

35

36

RELIGIONSUNDERVISNING 37

38

DSE mener at faget kristendom skal ændres til religionsundervisning da vi i dag lever i et mangfoldigt samfund med 39

religionsfrihed. Folkeskolen (der både er for kristne, muslimer osv.) burde ikke bare undervise i kristendom. En 40

ændring vil sandsynligvis også medvirke til at børn/unge ikke er så skeptiske over for andre kulturer og mennesker 41

med en anden religion end dem. 42

43

Det er vigtigt i religionsundervisningen at skelne mellem fortid og fremtid. Danmarks fortid bygger på de kristne 44

traditioner men Danmarks fremtid bygger på forskellige religioner og kulturer. Da der er religionsfrihed i Danmark er 45

det vigtigt at man ikke fremhæver en religion som værende bedre end andre. En god religionsundervisning vil give 46

eleverne en forståelse af det samfund vi i dag lever i. 47

48

DSE mener ikke at det skal forbydes for lærerne at gå med religiøse symboler, så længe læreren giver en objektiv 49

undervisning. 50

9 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

1

SEKSUALVEJLEDNING 2

3

Der er alt for lidt seksualvejledning i den danske folkeskole. Lærerne er alt for dårligt uddannet og 4

undervisningsmaterialerne dertil, svarer overhovedet ikke eleverne på deres spørgsmål. Det skal være slut med røde 5

øre og krummede tæer fra flove lærers side. 6

7

Vi skal kunne snakke åbent om sex på samme måde som man snakker om navneord. Derudover mener DSE også, at 8

seksualundervisningen skal varetages af andre end en fast lærer i klassen. 9

10

Vi mener, at lærerne skulle have et tredagskursus, hvor de bliver undervis i sex og seksualiteter, så de er forberedt på 11

at undervise eleverne ordentligt i emner som for eksempel homoseksualitet og beskyttelse. 12

FREMADRETTET OG BRUGBAR EVALUERING 13

14

Evaluering er en hel central del af skolens virke. Den sikrer, at eleverne altid får konstruktiv feedback på deres 15

afleveringer og indsats. Evalueringen skal altså fungere som et redskab, som den enkelte elev kan bruge til at 16

forbedre sin præstation fremover. 17

18

Hvorledes evalueringen udformes bør være forskelligt alt efter hvilke klassetrin der er tale om. 19

- I indskolingen (1.-3. klasse) bør evalueringen udelukkende foregå mundtligt. 20

- På mellemtrinnet (4.-6. klasse) suppleres den mundtlige evaluering med en skriftlig. 21

- I overbygningen (7.-9. klasse) introduceres karaktersystemet som supplement til den mundtlige og skriftlige 22

evaluering. 23

24

Forældrene skal inddrages i processen og skolen skal blive bedre til at diskutere med forældrene, hvorledes disse kan 25

bidrage til elevens faglige udvikling. 26

27

Det er altafgørende, at lærerne i indskolingen vurderer elevernes udbytte af undervisningen og deres faglige 28

standpunkt. En række basale færdigheder skal være opnået inden slutningen af 3. klasse hvis eleverne skal have et 29

fornuftigt udbytte af resten af deres skolegang. Her tænkes især på læsning og matematik. En evaluering der således 30

udelukkende angiver, hvordan den fremtidige indsats kan forbedres er ligegyldig, hvis ikke den samtidig indeholder 31

en beskrivelse af elevens standpunkt med henblik på at sikre, at der kan sættes hurtigt og ordentligt ind. 32

33

Det er vigtigt at holde sig for øje, at en evaluering grundlæggende består af to dele: Et standpunkt og en beskrivelse 34

af, hvor der skal sættes ind for at gøre det bedre. Standpunktet gives gennem karakteren og den mere fremadrettede 35

indsats gives gennem mundtlige og skriftlige uddybende evalueringer. De to ting hænger sammen er hinandens 36

forudsætninger. 37

38

Evaluering er ikke kun et redskab der er forbeholdt eleverne. Også undervisningen og lærerne skal evalueres. 39

Elevernes feedback og kommentarer på undervisningens form og indhold er altafgørende for, at læreren kan 40

forbedre sig. Netop derfor er det under al kritik, at man på skolerne er så tilbageholdende med, at lade eleverne 41

evaluere deres lærere og deres 42

undervisning. 43

44

GHETTOSKOLER 45

46

DSE mener at ghettoskoler er et uheldigt problem der skal løses. Ny-danske skoleelever er ikke tjent med at gå på 2. 47

rangs skoler hvor eleverne ikke har mulighed for at møde etnisk danskere. Ghettoskoler forhindrer integration og 48

nedsætter muligheden for kontakt med andre kulturer. 49

50

10 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

Det er ikke kun ny-danskere der har brug for at møde andre kulturer. Etnisk danskere har i høj grad også brug for 1

kontakt med ny-danskere og andre kulturer. På den måde skaber vi dialog mellem kulturerne i Danmark. 2

Fagligheden er højere på skoler med lige etnisk fordeling, og derfor er det af højeste vigtighed af vi får løst 3

integrationsproblemerne i den danske folkeskole. 4

FORBYD FORBUDDENE?! 5

6

Tendensen til at indføre forbud som løsning på problemer er desværre stigende. Det gælder såvel landsdækkende 7

som lokalt. Princippet er det samme: En udvikling der betegnes som problematisk bruges til at legitimere et forbud. 8

9

Mobiltelefoner, påklædning, hovedbeklædning, adgang til IT-faciliteter og sidste skoledag er alle aktuelle eksempler 10

på ting der forbydes. Mobiltelefoner for at undgå mobning, påklædning for at undgå for udfordrende / frækt tøj, 11

hovedbeklædning for at undgå religiøse symboler, adgang til IT-faciliteter for at undgå hærværk og sidste skoledag 12

for at undgå druk. Ikke blot mistænkeliggør og kriminaliserer man samtlige danske skoleelever, man gør sig selv en 13

bjørnetjeneste ved at løse problemer gennem forbud. For hele humlen er netop, at problemet ikke løses - i bedste 14

fald bliver det ikke værre. 15

16

Skolens opgave er bl.a. at ansvarliggøre eleverne. For at kunne leve op til det, er det en nødvendighed, at man 17

behandler eleverne med respekt og giver dem ansvar. Og så må man i øvrigt forsøge at undgå og forebygge 18

problemer gennem dialog, samtale og diskussion. 19

20

Vi kan ikke løse et problem ved hver gang at indføre et forbud. Vi er nødt til at tage konflikten, ansvarliggøre 21

hinanden og i fællesskab skabe en bedre skole. 22

23

24

PROJEKTORIENTERET UNDERVISNING OG GRUPPEARBEJDE 25

26

I den danske grundskole har vi mange værdier, der bør bevares. Som eksempel kan det nævnes, at vi er gode til at 27

undervise i samarbejde og projektorienteret undervisning. Begge arbejdsmetoder, der er stort brug for, når man 28

senere ender på arbejdsmarkedet. En ting som den afsluttende projektopgave efter 9.klasse er en af de meget få 29

ting, der gør vores nuværende afgangseksamen bare en smule meningsfyldt. 30

31

Indtil DSE helt får ændret den nuværende eksamensmodel, skal vi derfor arbejde for at holde fast i projektopgaven. 32

Ligesom det er vigtigt at lære at samarbejde og arbejde projektorienteret, er det også vigtigt at blive evalueret inden 33

for dette. Disse to arbejdsmetoder er noget, vi i den danske grundskole kan være meget stolte af, og at udelukke dem 34

fra evalueringen, ville være en underkendelse af deres betydning og et stort nederlag for den danske grundskole, idet 35

gruppearbejde og projektorienteret undervisning dermed ville miste deres plads i solen, og dermed langsom glide ud 36

af grundskolen til fordel for tavleundervisningen. 37

38

Vi siger nej til den sorte skole – ja til brugbar faglighed! 39

40

BEVAR MODERSMÅLSUNDERVISNINGEN 41

42

Der er en række gode grunde til at folkeskolen skal tilbyde undervisning i større etniske minoriteters modersmål: 43

• Den begrænser tilstrømningen til de etniske privatskoler, fordi indvandrer-forældre bliver tilskyndet til at beholde 44

deres børn i den danske folkeskole 45

• Den ændrer de etniske mindretals selvværd og dermed også deres tilgang til skolen 46

• Den forøger evnen til at lære. 47

48

11 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

Der er bred enighed blandt fagfolk om, at et veludviklet førstesprog er afgørende for børns tilegnelse af andetsproget 1

- og anden faglig viden. Modersmålsundervisning er således et vigtigt redskab til at imødekomme de pågældende 2

elvers faglige standpunkt. At afskaffe denne vil resultere i svækket faglighed og trivsel for elever, der ikke får 3

muligheden for at fuldende deres første sprog. En skole, hvor man ikke er bleg for at tage hånd om forskellige elevers 4

forskellige udgangspunkter, kunne være med at til at skabe en folkeskole, hvor fl ere børn fra de største grupper af 5

etniske minoriteter ville føle sig hjemme. Det er vigtigt at alle kommuner pålægges at tilbyde undervisning i større 6

etniske minoriteters modersmål. 7

8

9

12 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

KANTINEORDNING 1

2

Vi skoleelever får ofte at vide at vi ikke er gode nok. Vi får at vide at vi ligger langt nede på listen over landene, der har 3

de bedste elever, men hvorfor gør vi det? Det er der mange grunde til. En af grundene er at eleverne mangler 4

koncentration i timerne. Hvis man ikke har spist ordentlig mad hele dagen, så kan det være meget svært at 5

koncentrere sig. Eleverne har sjældent madpakke med, fordi det ofte er lettere for forældre at købe mad hos den 6

lokale købmand eller på tankstationen. 7

8

DSE mener at måden man kan løse dette problem på er ved at indføre kantineordninger og et gratis måltid mad på 9

skolerne. En madordning kan for det første sikre at eleverne får sundt at spise og en sådan madordning sikre 10

koncentrationen i timerne. 11

12

MINIMUMSRETTIGHEDER FOR FOLKESKOLEELEVER 13

14

De fysiske, pædagogiske og økonomiske rammer er forskellig fra folkeskole til folkeskole. Så forskellig at nogen 15

folkeskoler ligger under den standart vi elever skal kræve af skolen. Vi bliver nød til at have nogle 16

minimumsstandarter, nedsat på landsplan. På den måde sikre vi os at skolerne har noget at tage udgangspunkt i. 17

18

Det kan ikke være rigtigt at nogen skoler 19

kan slippe af sted med at slække på undervisningstimer eller stoppe mere end 28 elever i klassen. 20

21

Eleverne skal have bedre klagemuligheder og samfundet skal overfor kommunerne kunne sanktionere, i form af krav 22

om forbedringer inde for bestemte deadlines. For at vi fortsat kan bibeholde den fælles folkeskole foreslår eleverne 23

følgende: 24

25

1. Eleverne har ret til minimum at blive undervist efter undervisningsministeriets vejledende timetal. 26

27

2. Eleverne har ret til maksimalt 22 elever pr. folkeskoleklasse. Der kan maksimalt dispenseres til og med den 25. elev 28

i klassen. Dispensationen skal foregå efter folkeskolelovens bestemmelser. Klasselokalernes størrelse skal være 29

minimum 2,7 m2/elev i klassen. 30

31

3. Elever fra 1-3 klasse har ret til 10 to-lærertimer ugentligt. Elever fra 4-9 klassetrin har ret til 5 to-lærertimer 32

ugentligt. Undervisningen skal samtidig tilrettelægges efter folkeskolens formålsparagraf, og den varieres og svarer 33

til den enkelte elevs behov. Klasselokalet skal dermed også indeholde faciliteter der gør undervisningsdifferentiering 34

mulig. 35

36

4. Folkeskolen skal ifølge loven samarbejde med elevens forældre. Det kan være mht. fagligheden men også når der 37

skal løses problemer. Eleverne har derfor ret til 2 årlige forældremøder samt 2 årlige skole-hjem samtaler. Derudover 38

skal skolen arbejde med kommunikationen til og fra hjemmet, så det f.eks. via Internettet kan bliver meget lettere at 39

kontakte skolen og få svar på relevante spørgsmål. 40

41

5. Eleverne har ret til, at der som gennemsnitlig minimum afsættes 80 lektioner om ugen til 42

specialundervisningsopgaver. Børn med læse og skrive vanskeligheder, regneproblemer og adfærdsproblemer skal 43

sikres den hjælp de har brug for. (80 lektioner om ugen er et minimumskrav for en gennemsnitsskole med 2 spor og 44

20 elever pr. klasse.) 45

46

6. Det er vigtigt at eleverne bliver undervist af veluddannede lærer. Folkeskolen er hele tiden i forandring og der sker 47

hver dag opdateringer. Derfor skal der som minimum afsættes 35 time pr. lærer om året til efter- og 48

videreuddannelse. 49

50

7. På alle folkeskoler skal findes en kantine, og eleverne skal her have mulighed for at købe ernæringsrigtigt mad og 51

drikke til en fornuftig pris. Eleverne skal have indflydelse på sortimentet. 52

13 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

1

8. Der skal på skolen være læse og studiefaciliteter, disse faciliteter skal kunne bruges til gruppearbejde og selvom 2

enkelte klasser eller årgange i en periode har projektopgave, må dette ikke bremse andre elevers muligheder for at 3

bruge pc, eller benytte læse- og studiefaciliteterne. Med andre ord, studiefaciliteterne skal være i samme grad som 4

elevantallet, det skal altså passe sammen. 5

6

9. Eleverne har ret til at der som minimum afsættes 2500 kr. pr. elev til nye undervisningsmidler, at skolen har et 7

særskilt it-budget, et budget til lejrskole, og at der er et budget til ekskursioner og kontakten med det omgivende 8

samfund. 9

10

10. Efter folkeskolelovens §19 stk. 2, skal der på enhver folkeskole oprettes et pædagogisk servicecenter. Eleverne 11

har ret til at møde traditionelle undervisningsmidler, audiovisuelle materialer, undervisningsmidler i elektronisk form 12

samt interaktive medier. Eleverne har ret til at centret er åbent i hele undervisnings tiden, med kvalificeret 13

bemanding samt at der hvert år bliver afsat min. 300 kr. per elev til servicecentret. Servicecentret skal være 14

udstationeret med et tilstrækkeligt antal computere. For en gennemsnitsskole med 20 elever pr. klasse vil det sige 15

10-15 it-arbejdsstationer, hvor der på alle maskinerne skal være mulighed for redigering af video, lyd og billeder. 16

17

Der skal oprettes et klagenævn for elever, forældre og lærer. Dette klagenævn skal tage enhver klage seriøst. 18

Klagenævnet har mulighed for selv at tage ud til den pågældende skole, undersøge budgetter og se om de enkelte 19

rettigheder overholdes. Klagenævnet ledes og dens styrelse skal bestå af 2 repræsentanter fra grundskolens 20

interesseorganisationer, samt en repræsentant fra undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening. 21

22

Klagenævnet har tilknyttet en administration, til at udfører de af styrelsen vedtagende handlinger og beslutninger. 23

Kommuner der ikke overholder minimumsrettighederne kan risikere politianmeldelse, bøde, krav om forbedring 24

inden for bestemte deadlines osv. Kommunerne har gang på gang lagt mere og mere ansvar ud til skolerne. Hvis vi 25

går ind og rammer skolerne økonomisk forbedres forholdene ikke. Kommunen har altså ikke mulighed for at sende 26

regningen videre til den enkelte skole. 27

28

EN UDDANNET KONTAKTLÆRER 29

30

Som det er på de danske grundskoler i dag, er mange kontaktlærere valgt ud fra en praktisk skemalægning og 31

fordeling af timer til de enkelte lærere. Derfor er det mange steder mere eller mindre tilfældigt, hvorvidt en 32

kontaktlærer reelt har interesse for det elevrådsarbejde, de er ansat koncentrere sig om. Dette resulterer mange 33

steder i kontaktlærere som springer over hvor gærdet er lavest ved at indskrænke elevrådets muligheder for at være 34

selvstændige og selvudviklende, fordi kontaktlæreren ikke er dygtig nok til at fremhæve rettigheder og muligheder 35

over for elevrådet. Ligeledes misforstår kontaktlærere i mange henseender deres rolle ved at tage den fuldstændige 36

styring af elevrådet og dets beslutninger. 37

38

For at gøre en ende på de ovenstående problemstillinger ønsker DSE en kontaktlæreruddannelse som 39

overbygningsblok på selve læreruddannelsen. Altså – et tilvalg en lærer selvstændi kan tage som efteruddannelse, 40

eller som en lærer kan komme på i tilfælde af at være blevet valgt til kontaktlærer. Det vil sende et signal om, at det 41

er et seriøst område man som lærer kan koncentrere sig om på lige fod med alle andre dele af arbejdet som lærer. I 42

kontaktlæreruddannelsen er det vigtigt at bruge elevorganisationer, fælleselevråd etc. i udviklingsprocessen. 43

Ligeledes er det vigtigt at integrere DSE og Danmarks Lærerforening i selve udførelsen af kontaktlæreruddannelsen. 44

45

VEJLEDNING I FOLKESKOLEN 46

47

Vejledningen i folkeskolen skal forbedres. Formålet med vejledningen i folkeskolen skal være, at sikre, at alle elever 48

vælger den rigtige uddannelse for dem selv – første gang. Vejledningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs 49

behov. 50

14 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

1

DSE mener, at der skal gennemføres en stor undersøgelse og reformering af vejledningen i den danske folkeskole. 2

Effekten af vejledningen er alt for lille i forhold til udgifterne. Derudover skal vejledningen tilbage på skolerne og væk 3

fra UU-centrene, der er distanceret fra elevernes hverdag. 4

SAMMENLIGNELIGHED 5

6

Konkurrence skolerne i mellem er et godt redskab til at forbedre de danske skoler. Denne konkurrence skal foregå på 7

sammenlignelige data, der både afdækker skolernes faglige standpunkt, både inden for de klassiske 8

faglighedsbegreber, men også indenfor gruppearbejde, demokratisering o. lign., samt deres evne til at skabe trivsel. 9

10

DSE mener derfor, at skolernes afgangsprøvekarakterer skal offentliggøres og korrigeres for elevernes sociale arv. 11

Derudover skal eleverne hvert år evaluere skolen og resultaterne skal offentliggøres på skolens hjemmesider. 12

13

14

10. KLASSE FOR ALLE 15

16

Mange elever vælger af den ene eller den anden grund at tage et år i 10. klasse. Nogle fordi de gerne vil styrke deres 17

faglige kompetencer, nogle fordi de ikke er parat til at vælge deres ungdomsuddannelse, andre fordi de gerne vil 18

have et år, hvor de kan dyrke deres interesser og udvikle sig socialt. Lige meget hvilken grund man har til at vælge 10. 19

klasse, mener vi i DSE at man skal have mulighed for det. 20

21

For at alle elever kan få noget ud af deres 10. klasse, er det vigtigt, at man fokuserer på den enkelte elev, så alle får de 22

nødvendige tilbud og udfordringer. For at dette kan opfyldes, er det vigtigt, at man løbende evaluerer og reviderer 23

10. klasse og elevernes udbytte af denne, så man kan skabe det bedst mulige tilbud. 24

25

10. klasse skal ikke ses som en unødig udgift for det danske velfærdssamfund, men der imod som en 26

kompetencegivende institution, der er værd at investere i. Den er nemlig med til at stimulere elevernes læringslyst og 27

med til at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne. 28

29

30

SAMFUNDSFAG NU! 31

32

I DSE ønsker vi en opprioritering af samfundsfag i grundskolen, da vi mener, det er vigtigt, at eleverne får kendskab til 33

samfundsfag fra en tidlig alder. Eleverne får en god forståelse for, hvad demokrati er. Grundskolen er det eneste 34

obligatoriske uddannelsesinstitut i Danmark, og derfor bør vi ved afslutning af denne have den viden, der er 35

nødvendig for, at vi kan begå os i samfundet. Ikke alle ungdomsuddannelser tilbyder samfundsfag, og det er derfor 36

vigtigt at ruste eleverne igennem grundskolen. At kunne argumentere og tage stilling er en motivation for videre at 37

kunne engagere sig – både i sin uddannelse og i samfundet generelt. 38

39

Samfundsfaget har en tendens til ikke at blive anskuet som værende et vigtigt fag, da man ikke kan måle elevernes 40

færdigheder ud fra en facitliste. De elever, der engagere sig i samfundsfaglige problemstillinger, bliver derfor ofte 41

udstødte eller stemplet som nørder, der unødigt bruger sin fritid på at erfare sig viden inde for området. Oftest er der 42

desværre ingen faglig opbakning fra folkeskolen, når det kommer til elevernes politiske engagement. Ved en 43

opprioritering vil man gøre samfundsfag til et reelt og vedkommende fag, da man gør undervisningen mere attraktiv, 44

og får lærere og elever til at anskue denne med en langt større seriøsitet. 45

Det er vigtigt at kunne tage kvalificeret stilling til en verden i konstant udvikling midt i overgangen til et globaliseret 46

verdenssamfund. Alle vil ikke det samme, men hvis alle skal have mulighed for at gøre en forskel, må grundskolen 47

være en kompetencegivende institution, der giver alle lige mulighed for indflydelse i demokratiet. Hvis alle elever 48

kunne og ville engagere sig, ville man generere en langt mere samfundsbevidst elevskare. 49

15 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

Samfundsfag er ikke blot kendskab til højre- og venstrefløje, men også at tilegne sig social forståelse, samt forståelse 1

af de forskellige samfundsgrupper og derigennem skabe en større respekt og tolerance, hvilket er af største vigtighed 2

i et multikulturelt samfund. 3

4

Den tidlige implementering af faget er grundet den opprioritering, vi ønsker. Vi ser der som en fordel, at man gør 5

faget nøjagtigt så essentielt som dansk og matematik. Som så mange andre fag, så ophøjes sværhedsgraden i løbet 6

af de år, man gennemgår uddannelsen, hvilket også skal være gældende for samfundsfagsundervisningen. Dette vil 7

betyde, at de første år ikke skal bruges på kendskabet til de politiske partier, men derimod en generel forståelse af 8

demokratiet. 9

10

Som tidligere nævnt er grundskolen den eneste obligatoriske uddannelsesinstitution i Danmark, og derfor har denne 11

også et ansvar for at ruste os til demokratiet. Demokratiet går ud på, at så mange som muligt får indflydelse på de 12

beslutninger, der bliver taget. Derfor mener vi i DSE også, at 16 års valgret skal indføres i Danmark. 13

14

INTEGRATION INTEGRERET I FOLKESKOLEN 15

16

Vi laver i dag i et multietnisk samfund, og det skal danske folkeskoleelever være orienterede om. DSE mener det er 17

vigtigt, at elever med anden etnisk baggrund føler sig trygge og glade for at gå i skole, ligesom andre elever bør gøre. 18

Lærerne må ikke lave nogen forskelsbehandling rent psykisk, på indvandrerbørn –og unge. Skolen skal gøre 19

integrationen til et indsatsområde, men huske på at integrationen er ikke noget der sker, med arrangementer og 20

foredrag, som skal være dagligdag på skolen. Andre kulturer end danske skal have ligeså høj placering som den 21

danske kultur, for at børn og unge føler at deres kultur også er repræsenteret i folkeskolen. 22

23

INTERNATIONALISERING 24

25

Nutidens elever hører engelske ord i TV, spiser kinesisk mad og hører amerikansk popmusik i radioen. DSE mener at 26

debatten om internationalisering skal føres helt ind bag folkeskolen tykke mure. Det er vigtigt at eleverne 27

beskæftiger sig med andre lande og landenes kulturer og samfund. I emneuger o.a. skal elever have fastlagte 28

internationale uger, hvor hele skolen fokuserer på internationalisering. Dette vil skabe mindre snæversynede elever, 29

som kan tage stilling til den fremtid der ligger forude. 30

31

GRUPPEEKSAMEN 32

33

DSE er imod den afskaffelse af gruppeeksamen som Bertel Haarder gennemførte i løbet af sommeren 2005. DSE 34

mener selv, at elever kan tage stilling til, hvorvidt de vil gå op i grupper eller individuelt. Det må være elevernes 35

bedømmelse, idet at det er forskelligt fra elev til elev, hvilken eksamensmetode vi finder mest brugbar. 36

37

Undervisningen i matematik og fysik/kemi, har altid været baseret på gruppearbejde, på det grundlag er 38

undervisningsmaterialet og opgaver, selvfølgelig lavet til grupper. Derfor giver gruppeeksamen i matematik og 39

fysik/kemi et meget bedre indblik i elevens faglige niveau. I nogle situationer vil det også være fysisk umuligt at være 40

alene til eksamen, til eksempelvis forsøg i fysik. Gruppeeksamen er en afslappet og anderledes eksamensform, som 41

mange generte og nervøse har gode oplevelser med. Gruppeeksamen giver nemlig en anden mulighed for at støtte 42

sig til hinanden, og dermed få et bedre resultat og en bedre oplevelse med eksamen. Præsentationen fra eleverne 43

bliver med gruppeeksamen mere restvisende, og mere retfærdige, da elever som har svært ved at udtrykke sig 44

mundtligt i gruppeeksamen kan hjælpe hinanden. Med gruppeeksamen får eleverne naturligvis også længere tid til at 45

vise hvad de kan, hvilket giver endnu bedre vilkår til at bedømme elevernes karakterer. 46

47

16 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

Til eksamen er der også meget mere end fagligheden, der skal bedømmes i den mundtlige udtalelse. Ting som, 1

samarbejdsevne, planlægning, kommunikationsevne, selvstændighed og overblik. Disse ting fremtræder synligere 2

med gruppeeksamen, og er også en vigtig del af folkeskolens elementer. 3

4

DSE mener at men lærer meget af gruppeeksamen. Det at samarbejde under pres, er noget man kan bruge på 5

videregående uddannelse og ikke mindst i erhvervslivet, og på fritidsjobbet. 6

7

Vi lever i en moderne tidsalder, hvor samarbejde er en vigtig del af samfundet, og det må folkeskolen leve optil! 8

9

IMPLEMENTERINGSPERIODE PÅ BESLUTNINGER PÅ FOLKESKOLEAFGANGSEKSAMEN 10

11

DSE mener at der skal være en implementeringsperiode på ændringer indenfor folkeskolens afgangseksamen. I løbet 12

af de sidste år, har ændringerne indenfor folkeskolens afgangsprøver taget voldsomt fart. Det mener DSE er meget 13

beklageligt, da en god afgangsprøve bør tage udgangspunkt i den undervisning eleverne har fået – og ikke i en 14

undervisning eleverne stort set ikke har modtaget. 15

16

Et eksempel på en meget problematisk situation disse pludselige ændringer har udløst er, at mange 9. klasses elever, 17

har fået en undervisning der har lagt meget vægt på det mundtlige i 2. fremmedsprog. I løbet af sommerferien 2006 18

blev det besluttet at eleverne nu skulle gå til en skriftlig prøve. Det gav følgende konsekvenser: Alle lærere indstillede 19

alt mundtligt arbejde og fokuserede meget mere på skriftligheden. Det betyder altså, at elever i 9. klasse, nu reelt 20

kun har fået et års skriftlig undervisning, og derfor er eleverne endnu ikke rustede til at skulle til en skriftlig eksamen. 21

22

Vi har gang på gang set, at elever og lærere bliver frustrerede når der konstant bliver lavet ændringer indenfor 23

afgangsprøven. Det er umuligt for lærerne at udgive den optimale undervisning, når man ikke ved hvad eleverne skal 24

op i maj. Eleverne er selvfølgelig dobbelt så frustrerede, fordi det ikke er muligt at vide hvad man skal læse op til. 25

26

Når afgangsprøven bliver ændret i sidste øjeblik, kan prøven ikke udfylde sit formål, nemlig at være en opsummering 27

af de 10 år eleven har gået i skole i. I DSE mener vi, at afgangsprøven på så vidt mulige måder kan afspejle den 28

undervisning man har modtaget. 29

30

Derfor skal man som beslutningstager indenfor folkeskoleområdet gøre folkeskolerne bevidste om at der kommer 31

ændringer i prøven. Dermed kan både elever og lærere forberede sig på de eventuelle ændringer der sker. 32

33

Forslaget vil også sikre, at eleverne får mulighed for at slutte deres eksamensforberedende undervisning (7. -9. 34

klasse) under de samme vilkår som da de startede. 35

36

37

KARAKTERE SKAL VÆRE MERE END BARE ET TAL 38 39 DSE mener der er behov for at tænke helt nye tanker omkring den danske karakterskala. Den nuværende 40

karakterskala virker som en lappeløsning, der ikke helt er gennemtænkt før indførelsen i august 2007. 41

42

DSE synes det er væsentligt at det danske karaktersystem kan sammenlignes med størstedelen af andre kulturers 43

karaktersystemer. Dette giver større muligheder for danske uddannelsessøgende, at eksempelvist tage et år på en 44

amerikansk high school. 45

46

Udover det mener vi ikke, at et tal er nok til eksempelvis at lave en vurdering af et 10 års uddannelsesforløb. En 47

karakter er udmærket, til at sætte en form for firkantet vurdering på hvor man fagligt ligger på en skala. Men en 48

karakter i sig selv, er ikke en evaluering af en præstation. Derfor mener vi, at alle karakterer der gives i folkeskolen, 49

skal understøttes af enten skriftlige eller mundtlige uddybende kommentarer. Kun på denne måde, kan en evaluering 50

bruges til at være fremadrettet og eleven vil i sidste ende få et resultat ud af sin eksamination eller prøve. 51

17 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

1

For DSE er spørgsmålet om 7-trin, 13-skala eller ABC ikke det væsentligste spørgsmål i debatten omkring karakterer. 2

Vi ønsker at debatten skal bringes ud i et større perspektiv, der vurdere hvad elever reelt får ud af evalueringen som 3

en karakter egentligt bør være. 4

5

AFGANGSPRØVERNE SKAL AFSPEJLE UNDERVISNINGEN 6

7

Afgangsprøverne skal afspejle den undervisning der er blevet givet gennem hele folkeskolen, derfor nytter det ikke 8

noget at sende elever på til en prøve i en form som de ikke er blevet undervist i. Der skal være valgmuligheder for den 9

enkelte skole i forbindelse med Folkeskolernes Afgangsprøver. 10

11

DSE mener, at det skal være op til den enkelte skole i hver kommune, at bestemme hvilken prøveform skolens 12

elever skal op til hvad enten det er i sprogfagene tysk og fransk, eller de naturvidenskabelige fag biologi, geografi 13

og fysik/kemi. Grundlaget for dette er, at man ude på de enkelte skoler ved hvilken undervisningsform der er blevet 14

brugt, og dermed undgår at prøve eleverne i noget de ikke er blevet undervist i. Vi i DSE mener dog stadig at der 15

skal bruges undervisningsmetoder som kan ramme bredere og nå flere elever, så alle får lige meget ud af 16

undervisningen, og kommer ud af skolen med samme viden. Dette giver eleverne mulighed for at komme til en 17

skriftlig, mundtlig og/eller en gruppeeksamen.18

18 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

SIKRING AF TOSPROGEDES FAGLIGE OG SOCIALE KOMPETENCER I GRUNDSKOLEN 1

2

I dagens Danmark er det desværre en realitet, at 47 % af de tosprogede elever, der kommer ud af folkeskolen, ikke 3

har nok faglige kompetencer til en videre uddannelse. 4

Dette skyldes blandt andet sprogmæssige problemer mellem lærer og elev, problemer med social tilpasning blandt 5

de danske elever og den tosprogede elev og det kan også skyldes forældrenes manglende indsigt i det danske 6

uddannelsessystem. 7

8

Danske Skoleelever mener, at man skal uddanne lærere til at håndtere lignende situationer i folkeskolen. Vi mener 9

også, at denne uddannelse skal indgå i den almene læreruddannelse og ikke en overbygning som den er nu. Desuden 10

mener vi, at uddannelse i ” medmenneskelighed ” i højere grad skal indgå i den daglige undervisning på skolerne, det 11

vil sige forståelse for hinandens forskelligheder og en grundlæggende accept og tolerance af det enkelte individ. 12

13

14

”PRØVERNE PÅ PRØVE” 15

16

Det politiske udspil ”Prøverne på prøve” er vedtaget som resolution. 17

18

19

13 ÅRS UNDERVISNINGSPLIGT ER IKKE VEJEN FREM 20

21

I øjeblikket står Danmark overfor en stor udfordring. Målsætningen er, at 95 % af alle landets unge skal gennemføre 22

en ungdomsuddannelse. Et af forslagene til, hvordan dette mål kan nås, er at udvide den nuværende 10 års 23

undervisningspligt til 13 års undervisningspligt. 24

25

DSE mener ikke, at 13 års undervisningspligt er vejen frem. At tvinge eleverne til at tage en ungdomsuddannelse er 26

en falliterklæring. I stedet burde man fokusere på folkeskolen. At en stor del af den danske ungdom ikke tager en 27

ungdomsuddannelse, bunder i at deres første møde med uddannelsessystemet ikke har været optimalt. Derfor skal 28

der i stedet laves en række forbedringer i folkeskolen for at sikre, at 95 % af den danske ungdom tager en 29

ungdomsuddannelse. Dette skal hovedsagligt bestå i, at folkeskolen i langt højere grad skal indrettes, så den tager 30

hensyn til de ikke boglige elever, samt at folkeskolen generelt forbedres, og at der holdes fast i de gode værdier i 31

folkeskolen: elevernes evne til at deltage i gruppearbejde, være innovative og tænke selvstændigt. Folkeskolen skal 32

ganske enkelt være et godt sted at være og sikre et godt møde med uddannelsessystemet. 33

34

En indførsel af 13 års undervisningspligt vil skade mere end gavn. Det vil resultere i, at mange elever vil blive tvunget 35

til at tage en uddannelse, som de overhovedet ikke har lyst til at tage. Dette kan ødelægge motivationen for andre 36

elever på uddannelsen og dermed skabe en discount uddannelse som mange tvinges til at tage, i stedet for en god 37

uddannelse som eleverne er motiverede for at tage. 38

39

Der skal en kæmpe indsats til, for at vi kan nå målet om, at 95 % af ungdommen skal tage en uddannelse. Men 40

løsningen ligger i folkeskolen, ikke i tvang. 41

42

16 ÅRS VALGRET 43

44

I øjeblikket fylder de ældre alt for meget i dansk politik. Bedre plejehjem og flere penge til de ældre, står højt på 45

mange politikeres ønskesedler, da gruppen af ældre bliver stadigt større, og dermed også kan give flere stemmer. 46

Det er et problem, da politikerne ikke i samme grad lytter til elevernes ønsker – der er nemlig ingen stemmer i det. 47

DSE mener derfor, at valgretsalderen i Danmark sættes ned til 16 år. Dermed sikrer vi, at der i langt højere grad vil 48

blive lyttet til eleverne/unge i fremtiden, og samtidig får vi inddraget en masse unge i det danske demokrati. Og 49

valgretsforskere har allerede slået alarm: Vi skal gøre noget, for at sikre de unges deltagelse i demokratiet. 50

51

19 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

Mange hævder, at 16-17 årige ikke er modne nok til at stemme. Men dette er ikke et ordentligt argument imod 1

nedsættelsen af valgretsalderen, da mange mennesker over 18 år heller ikke er modne nok til at stemme, f.eks. ældre 2

mennesker, der ikke længere ved noget om samfundet og kun stemmer på en politiker på baggrund af, hvordan 3

verden så ud i deres unge dage. Desuden viser en undersøgelse fra 2008, at 91 % af de unge interessere sig for 4

samfundet. og at en stor del af den voksne befolkning mener, at unge er mere modne i dag end de var for 30 år siden 5

(da valgretsalderen sidst blev sænket). 6

7

Danmark har også brug for at følge med udviklingen i verden. En række lande har allerede sænket sin valgretsalder til 8

under 18 år, herunder Tyskland, Norge og Østrig. Vi skal være et demokratisk forgangsland, der ikke er bange for at 9

udvide demokratiet og ignorere fordomme. 10

En nedsættelse af valgretsalderen til 16 år, vil også være det mest retfærdige, eftersom at 16-17 årige betaler skat og 11

kan komme i fængsel. Med 16 års valgret vil de 16-17 årige også få indflydelse på, hvilke love de kan straffes efter og 12

hvordan deres skattekroner skal bruges. 13

Når du går ud af folkeskolen er du i gennemsnit 16,1 år. Dette betyder, at 16 årige har gennemført den eneste 14

obligatoriske uddannelse, der er påkrævet for at deltage i samfundet. 15

16

17

FORKERT MED KARAKTER I DE SMÅ KLASSER 18

19

DSE mener, at det vil være forkert at indføre karakter i 0.-6. klasse. 20

Det mener vi simpelthen fordi eleverne slet ikke er gamle nok til at få noget konstruktivt ud af dem i denne alder. 21

22

Det vil i alt for høj grad blive et sammenligningsværktøj, hvilket ikke er til gavn for eleven. 23

Hvis dette bliver en realitet, vil man allerede i en meget tidlig alder blive sat i bås – enten pga. faglige dygtigheder 24

eller svagheder, og det endnu mere end på nuværende tidspunkt rundt omkring på landets grundskoler. 25

26

Hvis man fra starten af sin skolegang, allerede i første klasse, får fx 02, vil man i en alt for tidlig alder miste lysten til at 27

lære mere, fordi eleven vil føle sig utilstrækkelig på de faglige områder. Samt, udover at virke demotiverende på 28

eleverne, vil det være alt for svært for læreren på dette tidspunkt at bedømme eleven fagligt. 29

Indførelsen af karakterer i de små klasser, kan medføre lavt selvværd, og det kan ende med at gå ud over elevens lyst 30

til at være social. Samtidig vil der også være en risiko for, at dette kan blive en mobbegrund. 31

32

DSE kan ikke se noget positivt ved at have karakterer i de mindre klasser, og derfor er DSE imod at dette sker. 33

34

35

FRANSKUNDERVISNING 36

37

Der er alt for mange elever i den danske grundskole som ønsker franskundervisning, men aldrig får andet valg end 38

tysk. Det typiske argument fra skolens side er, at der er for lidt tilmeldte til faget på den respektive skole. 39

40

Problemet er, at tysk ofte bliver prioriteret som 2. fremmedsprog på landets grundskoler. 41

Det er ikke fair, at nogle elever er tvunget til at have tysk, mens andre frit kan vælge mellem de to valgfag. Det er ikke 42

demokrati. DSE mener, at det langt fra er tilstrækkeligt kun at tilbyde tysk, men at der stadigvæk skal være en 43

minimumsgrænse for deltagere i franskundervisningen, for at sikre kvaliteten i undervisningen. 44

45

Af disse grunde mener DSE, at det bør være obligatorisk for alle skoler at tilbyde fransk, hvis 46

minimum 10 elever ønsker det. De samme regler mener vi selvfølgelig også skal gælde for tysk 47

48

20 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

LÆRING – OGSÅ FOR LÆRERE 1

Danske Skoleelever mener at læreruddannelsen anno 2010 er forældet. På lærernes uddannelse specialiserer man sig 2

ikke indenfor hvilken aldersgruppe man ønsker at undervise. 3

Det mener Danske Skoleelever ikke kan være acceptabelt, og mener derfor at der er behov for en omstrukturering af 4

læreruddannelsen. 5

6

Danske Skoleelever mener at måden at gøre dette på er ved at lave en 3-delt læreruddannelse. 7

Én del for lærere der underviser i 1.-3. klasse, én del for lærere der underviser i 4.-6. klasse og én sidste del for lærere 8

der underviser i 7.-10. klasse. 9

10

I den første del skal der fokuseres meget på elevernes trivsel, alsidig udvikling og social omgang med hinanden. 11

Uddannelsen skal i højere grad end den nuværende fokusere på pædagogik og hvordan børn trives i forskellige 12

miljøer og situationer. 13

Fagligheden skal dog stadig vægtes højt – og lærerne skal være uddannet til, ved hjælp af forskellige lærings- 14

metoder og stile at give eleverne grundlæggende kundskaber i grundskolens fag. 15

Denne del kommer til at foregå på proffesionsbachelor niveau. 16

17

I den anden del er et højere fagligt niveau vægtet frem for pædagogik og konfliktløsning. 18

Denne del ligner på mange punkter den læreruddannelse der findes i dag, det vil sige at der bygges videre på de 19

kundskaber der er tilegnet i 1.-3. klasse. 20

Uddannelsen skal også give lærerne et væsentligt indblik i elevernes almene dannelse, dette kan være alt fra hvordan 21

man begår sig i trafikken til undervisning om puberteten. 22

Denne del kommer også til at foregå på proffesionsbachelor niveau. 23

24

I den sidste del er der lagt meget vægt på faglighed. Denne uddannelse kommer til at foregå på universitetsniveau – 25

og rent praktisk ved at man har et hovedfag og et bifag. Ovenpå det har man et pædagogikum der gør en kvalificeret 26

til også at håndtere de sociale problemer der måtte opstå i klassen. 27

Dette vil give et højere fagligt niveau og vil gøre skridtet mod en ungdomsuddannelse lettere da springet mellem 28

niveauet i undervisningen vil være mindre. 29

30

Danske Skoleelever mener at denne model vil gøre at vi får dygtigere lærere, der er uddannet til at håndtere den 31

aldersgruppe de arbejder med, dette vil også gøre at man højst sandsynligt vil tabe færre elever da læreren bliver 32

bedre til at håndtere de problemstillinger der måtte plage den aldersgruppe de beskæftiger sig med. 33

Derudover mener Danske Skoleelever selvfølgelig at lærere i meget høj grad skal videreuddannes og hele tiden får 34

vedligeholdt deres faglige kompetencer. 35

36

EFTERUDDANNELSE TIL ALLE FOLKESKOLENS LÆRERE OG LEDERE 37

Lærernes kvalifikationer har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Til trods for dette er det kun i 38

lande som Slovakiet og Tyrkiet at lærerne har mindre efteruddannelse end de danske lærere. Danske Skoleelever 39

foreslår, at alle lærere og ledere i folkeskolen skal efteruddannes, så de pædagogiske arbejdsmetoder og lærernes 40

faglige kvalifikationer følger med kravene til skolen og samfundets udvikling. 41

42

Hver fjerde danske folkeskolelærer har ikke fået nogen form for efteruddannelse de seneste 18 måneder – et niveau 43

der placerer Danmark helt i bunden i internationale sammenhæng. Lærerne påpeger i undersøgelsen Talis fra 2009, 44

at grunde til dette i de fleste tilfælde er, at skolelederne ikke støtter op om efteruddannelsen af lærerne. Samtidigt 45

kortlægger Talis-undersøgelsen også, at de danske skoleledere trænger til en opkvalificering. Derfor foreslår DSE, at 46

et nyt krav om efteruddannelse hvert år også skal omfatte skolelederne. 47

48

Et krav om efteruddannelse af personalet i folkeskolen vil også give øget prestige til lærerjobbet og markedsføre 49

folkeskolen som en arbejdsplads med muligheder for personlig udvikling. 50

51

Efteruddannelse af folkeskolens personale behøver ikke nødvendigvis at foregå igennem dyre kursusforløb. I mange 52

lande har lærere og ledere fra forskellige skoler tradition for at besøge hinanden, ligesom mange skoler har gode 53

21 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

erfaringer med at sende deres lærere på besøg hos en lokal virksomhed, der kan opdatere dem med den nyeste viden 1

indenfor deres felt – disse initiativer skal også være en mulighed for skolerne at bruge som efteruddannelsesforløb. 2

3

SFO SOM EN INTEGRERET DEL AF SKOLEN 4

DSE’s opfattelse af SFO er generelt positiv, fordi SFO’en ikke bare er pasning som f.eks. dagtilbud. SFO’en giver et 5

godt supplement til skolen. Igen ved at det ikke kun er pasning men også vidensindsamling gennem leg og støtte til 6

den hjælp den pågældende elevs forældre ikke kan give. 7

8

Skolefritidsordningen (SFO) fungerer på mange skoler som et selvstændigt sideløbende spor, der arbejder for sig selv 9

og ikke deltager i særligt stor grad i hvad der sker i skolen, der jo i de fleste tilfælde ligger lige ved siden af. 10

11

DSE mener at SFO’en skal være en integreret del af folkeskolen, da der på de fleste skoler mangler et større fælles 12

skole/hjem samarbejde mellem SFO’en og skolen. Det gør det sværere for forældrene da de på den måde skal 13

forholde sig til både SFO’en og skolens kommentar til elevens udvikling og forbedringsmuligheder. Dette kan f.eks. 14

gøres ligesom det er gjort i Gladsaxe Kommune, hvor SFO ikke kører som et selvstændigt spor ved siden er skolen. 15

Men er integreret, også i ledelsen af skolen. 16

17

DSE mener, at et godt alternativ til to-lærertimer kan være at inddrage pædagoger fra SFO’en i skolens undervisning. 18

Da disse i forvejen har et godt kendskab til eleverne og elevernes faglige kunnen, og sociale kompetencer. 19

20

COMPUTEREN – EN NATURLIG DEL AF UNDERVISNINGEN 21

Vi lever i et samfund, hvor man nærmest ikke ser nogle, som ikke ejer en computer. Vi skriver på computer, regner på 22

computer, tegner på computer osv. I det hele taget foregår de fleste erhverv i gennem en computer 23

24

DSE mener derfor, at det skal være helt naturligt, at undervisningen skal foregå i gennem computeren. Der er ingen, 25

som finder det specielt praktisk at møde op i skole med ti kilo kopiark om romantikken i sin rygsæk. Man glemmer 26

sine lektier, får dem ikke skrevet ned, eller måske har man ikke husket sit skema. En computer kan indeholde det 27

hele, og man kan gemme sine ting ved blot ét enkelt klik. 28

29

Vi foreslår følgende implementering: 30

31

0-3. klasse 32

Det er ikke endnu en del af undervisningen, og undervisning skal foregå foruden elektroniske værktøjer. Undervisning 33

i for eksempel skrivning og matematik vil her foregå i hånden. 34

35

4.-6. 36

Computer er ikke påkrævet, men det er muligt, hvis eleven ønsker det. Undervisningen skal i øvrigt forberede og 37

undervise eleven i brug af computer. 38

39

7.-10. klasse 40

Undervisningen foregår så vidt muligt med computer. Eleven har muligheden for at medbringe sin egen, men hvis 41

det ikke er muligt, skal eleven have stillet en computer til rådighed. 42

43

Danske skoleelever mener selvfølgelig, at der skal afsættes penge fra kommunen til IT på skolerne. 44

45

EFTERSIDNING, NEJ TAK! 46

Eftersidning bliver mere og mere udbredt på de danske folkeskoler, og det mener vi, er helt forkert. Vi i DSE tror ikke, 47

at straffe generelt vil hjælpe på noget som helst. Vi mener ikke at det er rigtigt, at give eleverne eftersidning hvis de 48

har gjort noget forkert. Eleverne får det ikke bedre med skolen, tvært imod. Vi mener, at det også er skolens job, at 49

opdrage eleverne; dog kun på et pædagogisk niveau. Det må være op til forældrene selv, hvilken konsekvens barnets 50

22 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

opførsel skal have. En ny lov har givet ret til, at elever helt ned i 0. klasse kan blive sat til eftersidning, og det er helt 1

forkert! Et barn der lige har startet sin skolegang, skal ikke straffes ved at blive sat til eftersidning. Disse 2

eftersidninger vil give eleven et helt forkert syn på skolen og de kommende år. 3

4

Vi i DSE mener, at en samtale mellem lærer og elev, vil give eleven et tryggere forhold til både skolen og deres 5

lærere. Hvis samtalerne mellem eleven og læreren ikke hjælper, må der laves en aftale mellem eleven, hjemmet og 6

skolen og de må sammen finde en løsning på problemet. 7

8

EN GRUNDSKOLE MED GRØNNE VISIONER 9

Vi er i en moderne verden og megatrends præger vores adfærd og holdninger. En af disse megatrends er klimaet og 10

vores miljø. I disse tider fylder betegnelsen global opvarmning meget, og uanset om det er rigtigt eller forkert, er det 11

vores pligt at forholde os til måden, vi behandler vores miljø på. 12

13

Danske Skoleelever mener derfor, at den danske grundskole skal forpligte sig som andre offentlige og private 14

institutioner og forholde sig til miljø og klima emnet. 15

16

Vi mener, at det skal være lovpligtigt for alle grundskoler at udarbejde en vision og forholde sig til, hvor miljøvenlig 17

skolen er, og hvordan skolen kan blive endnu bedre til at passe på miljøet. Vi har alle et ansvar, og skolerne er ikke en 18

undtagelse. 19

20

SIKKERHED ER OMEGA 21

I den danske grundskole, har elevrådet heldigvis en masse rettigheder, og vi står på lige fod med de andre instanser 22

på skolen så som forældre, ansatte etc. 23

24

I de såkaldte ’sikkerhedsudvalg’ på skolerne har elevrådene lov til at blive repræsenteret. Sikkerhedsudvalgene er til, 25

for at skolens miljø for både ansatte og elever er i top. I udvalget er næsten alle medlemmer forpligtet til at tage en 26

form for miljøuddannelse bortset fra eleverne. I et udvalg, hvor medlemmerne skal sikre, at arbejds- og 27

undervisningsmiljøet er i top, er det vigtigt, at medlemmerne i det mindste ved, hvad betegnelsen ’miljø’ egentlig går 28

ud på. 29

30

Det er skolens ledelses ansvar at sørge for, at eleverne kender til det æstetiske, fysiske og psykiske 31

undervisningsmiljø på skolen. Sådan som det ser ud nu, har vi ingen obligatorisk uddannelse i miljøet, overhovedet. 32

33

Danske Skoleelever mener, at det skal være lovpligtigt for elevernes medlemmer i Sikkerhedsudvalget at tage en 34

miljøuddannelse i form af et dagskursus på internettet. Eleverne skal kunne indtaste kursets webadresse og tage et 35

interaktivt videokursus på ca. 2 timer. 36

37

Danske Skoleelever skal have monopol på dette kursus, så det bliver udarbejdet af vores kursussektor i samarbejde 38

med Undervisningsministeriet på baggrund af vores tidligere Undervisningsmiljøuddannelse. 39

40

FLERE KULTURER PÅ SKOLEN 41

De danske folkeskoleelever skal uddannes til et samfund, hvor de ikke længere ’kun’ er danskere – men også 42

verdensborgere i en global verden. De kommer til at arbejde sammen med kinesiske ingeniører, polske tømrere og 43

bo dør om dør med tyrkiske familier. For at Danmark skal kunne klare sig i en ny økonomisk verdensorden, så skal de 44

elever, der bliver uddannet i det danske skolesystem, også lære at forstå andre kulturer og arbejde sammen med 45

personer, der har en anden kultur end dem selv. Sagt på en anden måde – vi har brug for hinanden, for vi skal arbejde 46

sammen med hinanden og må derfor forstå hinanden. 47

48

Derfor foreslår Danske Skoleelever, at eleverne med anden kulturel baggrund end dansk skal spredes mere mellem 49

de forskellige skoler – private såvel som folkeskoler. På den måde sikre vi, at eleverne ikke bare møder elever med 50

23 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

den samme baggrund som den selv, men også elever, som spiser anden mad, taler andet sprog og ser verden på en 1

anden måde, end de selv gør. Dette vil have en positiv effekt på integrationen af de tosprogede elever og på de etnisk 2

danske elevers kulturforståelse. DSE foreslår, at det skal være et krav til kommunerne at få spredt eleverne på 3

kommunens skoler, så forskellige kulturer er repræsenteret på alle skolerne – på den måde kan lokale forhold tænkes 4

ind i løsningen og den bedst mulige praktiske ordning kan findes. Dette vil også betyde, at de ghetto-skoler, der er 5

opstået i en række bydele rundt omkring i landet, og som har stor problemer med at bryde den sociale arv, vil blive 6

opløst. 7

8

EN SKOLE FOR ALLE 9

I den danske grundskole undervises der på et gennemsnitligt niveau. De svage elever får ekstra undervisning, så de 10

bedre kan følge med, og igennem specialundervisningen stimuleres de og får følelsen af succes, så de derved også får 11

en øget lyst til at følge med. 12

13

Der er desværre en gruppe af elever der har en tendens til at blive overset; de fagligt stærke elever. Dette gør 14

desværre også, at disse elever ikke bliver stimuleret. De har ikke lysten til at lære fordi de på sin vis 'kan det i 15

forvejen'. Derfor risikerer man at tabe eleverne, og ende med elever, der ikke kan se hvorfor de går i skole. Det kan 16

komme til at påvirke deres senere liv, da de herved også tillægger sig dårlige arbejdsvaner. Det er noget der skal laves 17

om på. 18

19

Derfor mener DSE, at der også skal tilbydes ekstra undervisning til fagligt stærke elever. Eleverne vil igennem disse 20

ekstratimer få stimuleret deres behov for høj faglig viden og samtidig føle, at der bliver taget hånd om dem. 21

Det skal understreges, at dette ikke vil ske for at dele eleverne op, men derimod for at stimulere de stærke elever og 22

udfordre dem, så de bibeholder lysten til at lære. 23

24

ANDET FREMMEDSPROG FRA 5. KLASSE 25

Erhvervslivet efterlyser i stigende grad medarbejdere med gode sproglige kompetencer – også inden for andet end 26

engelsk. For at følge med internationalt skal Danmark derfor være ambitiøse med vores sprogundervisning i 27

folkeskolen og begynde undervisning i det andet fremmedsprog allerede i 5. klasse. 28

29

På denne måde skaber vi også en større prestige om undervisningen i det andet fremmedsprog – akkurat som det er 30

sket med engelsk. I dag står tysk og fransk ikke højst på eleverne lister når de skal udpege deres yndlingsfag. Men 31

Danmark har brug for elever der både har en stor viden, men som også kan formidle den til resten af verden. 32

33

I 5. klasse behøves der ikke nødvendigvis at undervises mange timer om ugen, men effekten af at starte 34

undervisningen tidligere vil være, at flere elever får øjnene op for vigtigheden af det andet fremmedsprog, samt at 35

lærerne kan tilrettelægge en bedre undervisning over længere tid. Med den moderne pædagogik der i dag eksistere, 36

påpeger flere forskere ligeledes, at der ikke er noget pædagogisk argument for, ikke at starte sprogundervisningen 37

før i skoleforløbet. 38

39

ELEVERNE SKAL BEDØMME SKOLEN 40

Det er eleverne der ved, om undervisningen fanger deres interesse, om de føler sig mobbede, om de bliver udfordret, 41

hvad der karakterisere den perfekte lærer og meget andet. Den viden skal skolerne udnytte. For at få sat trivsel og 42

elevinddragelse i fokus samt få udviklet skolernes undervisning foreslår Danske Skoleelever, at skolerne skal lave 43

eleverne bedømme skolerne og undervisningen. 44

45

Bedømmelserne kunne for eksempel ske på følgende parametre: 46

47

De andre elever (Spørgsmål omkring elevernes vennekreds på skolen, omfanget af mobning, opførslen i 48

timerne o. lign.) 49

24 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

Undervisningsformen (Spørgsmål omkring elevernes erfaringer med holddannelser, deres syn på lektier og 1

omfanget af disse, gruppearbejde, prøver, om eleverne føler sig udfordret, projektarbejde, elevernes 2

udbytte af undervisningen, antallet af valgfag o. lign.) 3

Det fysiske undervisningsmiljø (Spørgsmål omkring elevernes syn på indeklimaet, klassestørrelserne, 4

toiletforhold o.lign.) 5

Lærerne (Spørgsmål omkring lærernes evner til at snakke med eleverne, lærernes evne til at motivere 6

eleverne, lærernes opførsel overfor eleverne, lærernes faglige standpunkt o.lign.) 7

Elevernes motivation (Spørgsmål omkring elevernes glæde ved at gå i skole, forældrenes engagement i 8

elevernes uddannelse, elevernes yndlingsfag, i hvor høj grad eleverne føler sig inddraget i beslutningerne på 9

skolen o. lign.) 10

Forslag til forbedringer (Spørgsmål, der skal få eleverne til at skrive en fri tekst omkring, hvilke forbedringer 11

de kunne tænke sig på skolen.) 12

13

Skolen vil efter at have spurgt eleverne kunne tage en mundtlig dialog med skolens elever om, hvordan eleverne, 14

lærerne og ledelsen skal udvikle en bedre skole. På denne måde skabes der også et større ejerskab hos eleverne for 15

den daglige undervisning på skolen. 16

17

Danske Skoleelever vil foreslå, at undersøgelsen af elevernes holdning til skolen bliver en obligatorisk del af skolernes 18

kvalitetsrapporter og udarbejder et spørgeskema, en interviewguide samt materialer til arbejdet med 19

skoleudviklingen i samarbejde med eleverne, der stilles gratis til rådighed for skolerne. På den måde stilles der kun 20

krav til, at skolerne skal foretage en undersøgelse, men ikke krav til metoden. 21

22

MINDRE STANDARDISERING – FLERE VALGMULIGHEDER 23

Ikke alle elever skal det samme, når de er gået ud af folkeskole og ikke alle elever har de samme interesser. For at 24

sikre, at eleverne bliver udfordret der, hvor de selv mener deres spidskompetencer og interesser ligger og for at sikre, 25

at eleverne også kan se meningen med undervisning, foreslår Danske Skoleelever, at udskoling i den danske 26

folkeskole laves drastisk om. 27

28

En række fag skal naturligvis stadig være obligatoriske for alle elever, som eksempelvis dansk og matematik. Men 29

udover de obligatoriske fag skal eleverne i 7.-9. klasse selv vælge en række valgfag. Disse valgfag kan både være nye 30

fag, så som sløjd, innovation og sprogfag, men eleverne skal også have mulighed for at vælge flere timer i et bestemt 31

fag, hvor de vil dygtiggøre sig eller indhente det forsømte. Disse valg skal selvfølgeligt foretages i samarbejde med 32

lærerne, vejlederen og forældrene. 33

34

Den samme standardiserede fagrække er ikke den rigtige medicin til alle elever. Hvis vi skal sikre, at alle elever 35

gennemføre deres folkeskoleuddannelse og kommer videre i uddannelsessystemet, skal vi derfor modernisere 36

fagrækken. 37

38

En rundspørge blandt 400 skoleledere viste, at kun 2 % af skolelederne beskrev elevernes oplevelse med valgfagene 39

som generelt negative. Valgfagene er altså med til at give eleverne en god oplevelse med skolen, hvilket er vigtigt for 40

eleverne indlæring og deltagelse i dagligdagen og fællesskabet på skolen. 41

42

En styrkelse af valgfriheden i skolen vil dermed både komme de elever, der har brug for mere praktisk erfaring, og de 43

elever, der har brug for flere intellektuelle udfordringer, til gode. 44

45

ERHVERVSKLASSE I ALLE KOMMUNER 46

De elever, der ikke kan lære ved at sidde med en bog i hånden, har brug for andre muligheder, hvis de skal have en 47

uddannelse. En del skoler i Danmark har forsøgt sig med ’erhvervsklasser’, hvor eleverne i halvdelen af deres skoletid 48

er i praktik på en lokal virksomhed. Effekten taler sit tydelige sprog: Eleverne er blevet løftet i alle fag. Danske 49

Skoleelever foreslår, at denne model udbredes og at alle kommuner i Danmark skal tilbyde erhvervsklasser til 50

eleverne. 51

25 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

1

Erhvervsklasser er et fantastisk eksempel på, at der sagtens kan undervisningsdifferentieres i folkeskolen, uden at det 2

bliver på baggrund af faglig kunnen – men derimod på baggrund af interesser og elevernes individuelle læringsstile. 3

4

SAMFUNDET SKAL IND I SKOLEN 5

Eleverne skal lære at tænke løsningsorienteret, udvikle ideer og tage ansvar. Og dette kan ikke kun foregå i et lukket 6

klasselokale bag skolens murer. Lokalsamfundet i form af lokale forældregrupper, virksomheder og foreninger skal 7

inddrages og bidrage til skolens virke. 8

9

En måde, hvorpå folkeskolen kunne åbne sig mod samfundet, kunne være i et tættere samarbejde med eksempelvis 10

foreningslivet. Igennem foreningsarbejdet får unge mennesker praktiske erfaringer med ledelse, samarbejde, 11

problemløsning, organisering af projekter og ideudvikling. ’Forenings Danmark’ har i gennem mange år udviklet 12

mange talenter og skabt mange positive forandringer for en masse unge mennesker. Foreningsarbejdet udvikler 13

unges kompetencer og giver gode muligheder for en videre karriere. Alligevel har det frivillige arbejde ikke vundet 14

samme fodfæste i uddannelsessystemet i Danmark, som det f.eks. har i USA. Det skal der gøres noget ved. 15

16

Danske Skoleelever foreslår, at eleverne i 7.-10. klasse i løbet af skoleåret skal have mellem 5 og 10 ’samfundsdage’, 17

hvor deres normale skemaer bliver udskiftet med arbejde i en forening, praktik på en virksomhed, dage med 18

forældrebesøg eller lignende. 19

20

For at folkeskolen i højere grad skal kunne trække på lokalsamfundets ressourcer, skal der etableres en stærkere bro 21

fra folkeskolen til lokalsamfundet. Med 5-10 dages samfundsarbejde for eleverne i overbygningen vil vi være nået et 22

langt skridt. 23

24

25

26

27

28

26 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

INTERNE RESOLUTIONER 1

INDSTIL ALT SAMARBEJDE MED ELEV.POLIT 2

3

DSE har igennem de sidste par år haft et samarbejde med Thue Quist Thomasen, og dennes firma, elev.polit. 4

Desværre har det vist sig, at de hensigter dette firma har med arbejdet, ikke ligger i tråd med det arbejde som DSE 5

laver. 6

7

Derfor pålægges det næste års forretningsudvalg, at indstille alt samarbejde med elev.polit. Dette betyder, at firmaet 8

ikke ansættes til varetagelse af funktioner for DSE, samt at DSE ikke stiller kursusholdere og materialer til rådighed 9

for firmaet, og at DSE’s navn i fremtiden ikke må bruges af elev. polit. 10

11

DSE skal endvidere i det kommende år undersøge mulighederne for, selv at videreføre de aktiviteter som elev.polit 12

indtil videre har varetaget, herunder at tilbyde professionelle kurser i undervisningsmiljøarbejde for elever og lærere. 13

14

15

FORMANDENS HALVÅRLIGE BERETNING 16

17

Det er meget vigtigt, at organisationens medlemmer løbende bliver orienteret om hvad der sker i organisationen 18

internt såvelsom eksternt. Derfor skal formanden forpligtiges til, skriftligt at udarbejde en halvårlig beretning som 19

skal optræde på hjemmesiden senest et halvt år efter afholdt generalforsamling, og fremlægges mundtligt på 20

landskonferencen. 21

22

23

ORGANISATORISK NYHEDSBREV 24

25

For at DSE fortsat kan fungere som en dynamisk organisation, er det vigtigt, at de aktive løbende holder hinanden 26

opdaterede. Det kan være frustrerende for udvalgsmedlemmerne, regionskonsulenterne og andre aktive ikke at have 27

kendskab til, hvad den daglige ledelse af DSE går og foretager sig. Det kan selvfølge også vende den anden vej, hvor 28

dét, at den daglige ledelse af DSE ikke er opdateret omkring, hvilket arbejde de aktive gør for organisationen. 29

30

En løsning på dette er et organisatorisk nyhedsbrev, som udsendes af formandskabet hver anden uge. Her kan de 31

fortælle om eventuelle politiske udmeldelser og forhandlinger, samt gøre status for aktuelle kampagner og andet 32

igangværende arbejde. De aktive kan også holde resten af DSE opdateret ved at sende en ”statusrapport” til 33

formandskabet, som tages med i nyhedsbrevet. 34

35

Nyhedsbrevet kan umiddelbart virke som en ekstra byrde på formandskabets skuldre, men det er værd at lægge 36

nogle arbejdskræfter i det, da det vil komme de aktive såvel som formandskabet selv til gode. 37

38

39

KORREKTURLÆSNING 40

41

Det er vigtigt, at vi som Danmarks organisation for grundskoleeleverne fremstår som et godt eksempel. Derfor er det 42

også vigtigt, at samtlige dokumenter, der skrives og bliver offentliggjorte, er repræsentative, hvilket skal ske i form af 43

korrekturlæsning af referater, artikler, de stående papirer etc. 44

27 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

1

MEDLEMSFORM 2

3

Der tegnes individuelle medlemmer gennem skolens elevråd. Udfra antallet af individuelle medlemmer på skolen har 4

elevrådet ret til at udpege delegerede til generalforsamlingen. 5

6

Mindretalsbeskyttelse 7

For at tilgodese eventuelle mindretal på skolen kan et minimum af 15 elever indmelde sig som ”alternativt elevråd” 8

eller lokalforening. Dette er kun muligt, hvis elevrådet på skolen ikke er medlem. Der gælder de samme regler for 9

tildeling af delegerede og kontingentforhold for alternative elevråd som for almindelige. Dog vil et alternativt elevråd 10

først være berettiget til delegerede ved minimum 15 medlemmer. 11

12

Gradueret skala 13

0 – 15 medlemmer: 1 delegeret 14

15 – 40 medlemmer: 3 delegerede 15












420 – medlemmer: 15 delegerede 27

28

Kontingent 29

Individuelt medlemskab: 100,- kr. Kollektivt medlemskab: 400,- kr. 30

31

Kontingenterne fordeles som følger: 32

Elevrådet: 25 % Fælleselevrådet: 25 % 33

Landsorganisationen: 75 % Landsorganisationen: 75 % 34

35

NOTE: 36

Midlertidigt erstattes delegeresystemet af en kollektiv medlemsform, hvor hvert elevråd har ret til 4 delegerede. 37

Sideløbende fungerer det individuelle medlemskab dog uden nogen demokratisk rettighed. Dette gælder fra den 38

første generalforsamling. Forretningsudvalget forpligtes til at fremsætte forslag om et delegeresystem så snart 39

organisationen i to på hinanden følgende regnskabsår har tegnet 800 individuelle medlemmer. 40

41

42

28 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

VALGBESTEMMELSER 1

2

Valgbarhed 3

Valgbar til posterne som formand og næstformand, regionstalsmænd og menige regionsvalgte er alle elever, der på 4

valgtidspunktet er indskrevet ved en af de i vedtægternes § 3 stk. 1 nævnte uddannelsesinstitutioner. 5

6

Valg af formand og næstformand 7

Såfremt der er opstillet 1 person til posten som enten formand eller næstformand afholdes tillidsafstemning. Hvis 8

kandidaten bliver mødt med mistillid har vedkommende ikke mulighed for at indtage posten. Såfremt der er opstillet 9

2 personer til posten som enten formand eller næstformand afholdes skriftligt valg, hvor den kandidat der får flest 10

stemmer bliver valgt. Såfremt der er opstillet tre eller flere kandidater til en af de nævnte poster afholdes skriftligt 11

kampvalg. Såfremt en af de opstillede ved første afstemning opnår over 50% af stemmerne er denne valgt. Ellers 12

udelukkes den kandidat der får færrest stemmer, hvorefter der afholdes endnu et kampvalg efter samme model. 13

Denne metode fortsættes, indtil en af kandidaterne får over 50% af stemmerne. 14

15

Valg af regionstalsmænd 16

Ifølge vedtægterne skal der vælges 1 regionstalsmand for hver region på generalforsamlingen. Valgbar til 17

regionstalmand er alle elever, der på valgtidspunktet er indskrevet ved en af de i vedtægternes § 3 stk. 1 nævnte 18

uddannelsesinstitutioner, i den region for hvilken den pågældende regionstalsmand skal vælges. Kun delegerede fra 19

den pågældende region, hvor personerne er opstillet, kan stemme på vedkommende. Valget til foretages efter 20

nedenstående fremgangsmåde. Såfremt der er opstillet 1 kandidat foretages tillidsafstemning. Såfremt der er 21

opstillet 2 kandidater afholdes skriftligt valg, hvor den kandidat der får flest stemmer bliver valgt. Såfremt der er 22

opstillet tre eller flere kandidater afholdes skriftligt kampvalg. Såfremt en af de opstillede ved første afstemning 23

opnår over 50% af stemmerne er denne valgt. Ellers udelukkes den kandidat der får færrest stemmer, hvorefter der 24

afholdes endnu et kampvalg efter samme model. Denne metode fortsættes, indtil en af kandidaterne får over 50% af 25

stemmerne. 26

27

Valg af menige regionsvalgte 28

Ifølge vedtægterne skal der vælges 2 menige regionsvalgte for hver region på generalforsamlingen. 29

Valgbar til menig regionsvalgt er alle elever, der på valgtidspunktet er indskrevet ved en af de i vedtægternes § 3 stk. 30

1 nævnte uddannelsesinstitutioner, i den region for hvilken de pågældende menige regionsvalgte skal vælges. Kun 31

delegerede fra den pågældende region, hvor personerne er opstillet, kan stemme på vedkommende. Valget til 32

foretages efter nedenstående fremgangsmåde. Såfremt der er opstillet 2 kandidater til posterne som menige 33

regionsvalgte foretages tillidsafstemning. Såfremt der er opstillet 3 eller flere, skal der afholdes et skriftligt valg efter 34

følgende metode. Hver delegeret kan stemme på én kandidat. Bliver der afgivet flere stemmer end én er 35

stemmesedlen ugyldig. De 2 kandidater, der får flest stemmer, er valgt. 36

37

Andre bestemmelser 38

Der kan ved ingen af DSE’s møder, stemmes med fuldmagt. Dirigenterne træffer på generalforsamlingen 39

bestemmelse om taletid for de enkelte opstillede kandidater under hensynstagen til mødets afvikling. Dirigenterne 40

må, uanset hvilket valg det drejer sig om, træffe afgørelse om opstillingsprocedure, herunder regler for motivationen, 41

taletid osv. Blanke stemmer holdes i alle afstemninger udenfor. De tælles simpelthen ikke med som en afgiven 42

stemme. Det betyder at procentsatser, eks. i valgresolutionen, skal beregnes ud fra antal afgivne stemmer med 43

undtagelse af blanke og ugyldige og ikke antal stemmeberettigede. 44

45

Valg af interne revisorer 46

Generalforsamlingen indstiller og vælger 2 interne revisorer og 2 suppleanter. Disse vælges ved applaus, jo mindre 47

10% af de delegerede på GF kræver skriftlig afstemning. Interne revisorer kan ikke have tillidshverv i organisationen, 48

og skal i øvrigt være myndige. 49

50

Andre valg 51

I generalforsamlingens forretningsorden beskrives valgprocedure for valg af stemmeudvalg, redaktionsudvalg, 52

dirigenter og referenter. 53

29 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

1

FORÆLDREMØDER 2

3

Der skal hvert år inden sommer ferien, eller i sommerferien være et såkaldt forældremøde, for 4

bestyrelsesmedlemmernes forældre. Grunden til at dette møde skal finde sted er for at forældrene kan få noget 5

information omkring DSE, så de ved hvad de sender deres børn ud til. 6

7

Når man kommer til sådan møde, føler man sig også mere velkommen. Både det at man får noget baggrundsviden 8

omkring DSE, og får at vide hvad vi laver, kan medføre til at man i nogle tilfælde kan tage mere fri, og komme med til 9

mere, da forældrene tager organisationen mere serøst. 10

11

Ved at man holder mødet, sikrer man sig også at forældrene kender alle reglerne fra starten af året. På den måde 12

kommer der ikke en ubehagelig overraskelse, i hjemmet omkring regler, i midten af året, som medfører til, at et 13

medlem skal trække sig ud af styrelsen midt på året. 14

15

INTEGRATION 2010/11 16

Danske Skoleelever har i starten af 2010 gennemført et succesfuldt integrationsprojekt. Projektet er gennemført i 17

samarbejde med den tyrkisk- danske forening O.N.E. 18

19

Projektet havde til formål, at motivere unge nydanskere til, at tage en ungdomsuddannelse. Dette mål blev opnået 20

på en del skoler i Midtjylland via nydanske rollemodeller, der holdte oplæg om de udfordringer og erfaringer de 21

havde haft med deres uddannelse og karriere. 22

23

Danske Skoleelever forslår derfor, at man i starten af 2010 fortsætter med at arbejde med integration, da det har 24

været en stor succes indtil videre. 25

26

Integration er en stor del af samfundsdebatten, og det er vigtigt, at Danske Skoleelever sætter fokus på det. Danske 27

Skoleelever skal være en stor medspiller på integrationsområdet, og vi skal være med til at rette op på den dårlige 28

omtale af nydanskere, og det faldende tal af nydanskere der tager en ungdomsuddannelse. 29

30

30 D

ELTA

GER

MA

TER

IALE

– G

F’1

1 –

PO

LITISK

KO

MP

EN

DIU

M

INTERNE UDTALELSER 1

2

Der er for øjeblikket ikke vedtaget nogen interne udtalelser. 3

EKSTERNE UDTALELSER 4

5

Der er for øjeblikket ikke vedtaget nogen eksterne udtalelser. 6

Politisk Kompendium

Documents

Transcript of Politisk Kompendium