Optagelsesprøve til de gymnasiale uddannelser

26
Optagelsesprøve til de gymnasiale uddannelser Prøven varer i alt 4 timer. Det er ikke tilladt at bruge internettet som fagligt hjælpemiddel eller foretage søgninger på internettet, fx ved hjælp af Google. Det er ikke tilladt at kommunikere med omverdenen. Det er tilladt at benytte alle øvrige hjælpemidler, fx lærebøger, formelsamlinger, lommeregner, ordbøger, grammatiske oversigter og noter. Disse hjælpemidler kan enten medbringes på computeren eller på papir. Skolen kan tillade, at ordbøger tilgås via internettet. Navn: Fødselsdato: Skole:

Transcript of Optagelsesprøve til de gymnasiale uddannelser

Optagelsesprøve til de gymnasiale uddannelser

Prøven varer i alt 4 timer.

Det er ikke tilladt at bruge internettet som fagligt hjælpemiddel eller foretage søgninger på internettet, fx ved hjælp af Google.

Det er ikke tilladt at kommunikere med omverdenen.

Det er tilladt at benytte alle øvrige hjælpemidler, fx lærebøger, formelsamlinger, lommeregner, ordbøger, grammatiske oversigter og noter. Disse hjælpemidler kan enten medbringes på computeren eller på papir. Skolen kan tillade, at ordbøger tilgås via internettet.

Navn:

Fødselsdato:

Skole:

2

Dansk

LæseprøvenPrøven består af to tekster:

Tekst 1: Muskler (novelle)Tekst 2: Studerende om skævvredet kønsdebat: Drenge kan, præcis som piger, være både skrøbelige og følsomme (artikel)

Til hver tekst er udarbejdet 10 opgaver. Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave.For at opnå 12 point skal mindst 18 af de 20 opgaver være korrekt besvaret.

Tekst 1

Læs novellen Muskler og besvar opgaverne ud fra tekstens indhold.

MusklerAf Peter Mouritzen

De stod musestille og lyttede op mod væggen. Mick var hjemme hos Dingo. Dingo havde sagt, at det var i aften det skete. Og Mick måtte høre det, fordi de var venner.Der lød skramlen inde ved siden af. Det lød som om na-boen var i gang med at flytte. Dingo kommenterede, hvad der skete.

- De flytter soveværelsesmøblerne, rapporterede han lavmælt. - Den lyd der, det er deres seng som de stiller på højkant.

- Hvorfor gør de det? hviskede Mick.- De skal have plads, forklarede Dingo kyndigt. - Lige-

som i en boksering. Det er jo en kamp. Selv om taberen er givet på forhånd.

Der gik et stykke tid uden at Mick hørte noget. Andet end sit eget hjerte. Han ville spørge Dingo om der snart skete noget mere; men Dingo stoppede ham før han fik spurgt, med en finger til læben.

- Vær helt stille, hviskede Dingo. - Jeg tror de løfter den ind nu. De skændes. Den er jo døv. De skændes altid, når de løfter den ind. Det er ikke let at blive enige om at løfte sådan en satan.

Mick nikkede. Han kunne høre højrøstede stemmer. Så blev der stille igen. Et stykke tid. - Nu smider de basse ind! hviskede Dingo ophidset.

Der var ingen tvivl! Gennem væggen hørte de høje, for-skrækkede hvin.

Er det en rigtig levende gris? spurgte Mick chokeret.Dingo nikkede alvorligt. - Dæmp din stemme, hviskede

han. - Ja. En pattegris. Ikke en stor gris. Bare en lille. Men den skal være levende.

Et bump lød mod væggen. De spjættede begge og ryk-

kede tilbage. Efter bumpet lød der en serie hvin, endnu hø-jere end før. Det lød som dødsskrig.

- Den missede sgu, hvæsede Dingo. - Det sker, at den misser i første forsøg. Ellers ville grisen være tavs nu.

Et bump mere. Ikke så højt som før. Men tydeligt nok. Måske var det mod en anden væg.

Inde ved siden af lød der nu en hylekoncert uden stop. Det var som en svejseflamme skar i Micks hjerte.

Dingo var også blevet helt bleg. - Det har jeg aldrig før oplevet, stammede han. - Den kan fejle én gang, men jeg har aldrig før hørt to bump!

- Det er dyrplageri! fór det ud af Micks mund.Dingo målte ham med et koldt blik. - Det er naturens

orden, at du ved det, snerrede han. - Den stærke æder den svage. Hvis du ikke kan tåle mosten, kan du bare gå, deng-se.

Der var pludseligt stille inde ved siden af. Mick og Din-go holdt begge vejret. Men der kom ikke flere lyde.

- Så fik den mad, sagde Dingo. Han åndede lettet op. Han kunne ikke skjule, at han havde været nervøs. Han var helt kogt op i hovedet. - Nu sker der ikke mere. Jan og Linda henter den først om nogle timer, når den er blevet rigtig dvask.

- Hvor lang er den? spurgte Mick.- Otte meter, oplyste Dingo, med en stemme som for-

søgte at være rolig. Det lykkedes ikke helt. Spændingen fik hans stemme til at pibe lidt. Ligesom grisen.

- Måske er den kun 6-7 meter, rettede han. - Men den kan også være både ti og tolv. - Jan siger, at det er svært at måle den. De har forsøgt to mand at holde den helt ud-strakt, mens en tredje var parat med et målebånd. De var

Prøven i dansk, består af to delprøver: En læseprøve og en prøve i skriftlig fremstilling.Du kan højst få 25 point i danskprøven: Læseprøven kan give højst 12 point, prøven i skriftlig fremstilling kan give højst 13 point.

3

Dansk

vist godt fulde, da de prøvede. Det ville jeg også være. De kunne ikke holde den, selv om de var nogle store, stærke fyre, der har gået til bodybuilding. Pludselig stod den sik-sak i luften mellem dem og rullede sig så pludseligt sam-men som en fjeder. De måtte slippe den. De blev vist helt ædru af det. Den er én stor muskel, den. Måske den største muskel, der findes. Den og så Harley Davidson. Det er rå muskelkraft, det siger Jan, at du ved det.

- Hvad laver ham Jan? ville Mick vide.- Han er rocker, forklarede Dingo. - Vist ikke en rigtig

rocker endnu, han er vist bare supporter. Men han bliver nok en rigtig rocker engang, hvis han beviser sit mod. Han har en Harley. Jeg har fået en tur på den. Den er sej. Det er Jan også. Han ved godt jeg kan høre, når han fodrer boaen, og også når han boller Linda - i nat når de har fået sengen

ned fra væggen igen. Hun hviner også som en gris. Han siger, at hvis jeg holder mund med boaen, kan jeg måske også blive rocker engang.

- Hvad så hvis du sladrer? spurgte Mick.Dingo målte ham med et foragtende blik.- Jeg sladrer ikke! Jan stoler på mig. Og du sladrer heller

ikke, hvislede Dingo.Der boblede lidt spyt på Dingos læber; ved hans højre

øje sitrede en lille muskel, som om den var løbet løbsk og ikke længere kunne styres. - Det er kun pattebørn, der sladrer, hvislede han. - Og boaen æder ikke kun pattegrise, den kan også sagtens klare et pattebarn. Den skal fodres næste gang om 21 dage. Bare du ved det!

(Fra novellesamlingen Muskler og andre noveller, 2002)

Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave. Sæt kun ét kryds ved hver opgave.

1. I begyndelsen af teksten er naboerne i gang med at

danse

flytte

ommøblere

slås

2. Hvad er årsagen til de to bump mod væggen?

Der rykkes rundt på møbler

En boksekamp

En gris kastes mod væggen

Naboen sparker mod væggen

3. Hvem hvæser og snerrer?

Dingo

Grisen

Hunden

Mick

4. Hvordan reagerer Dingo på dét, der foregår hos naboen?

Han er helt rolig

Han er ligeglad

Han er nervøs

Han er vred

5. Hvordan reagerer Mick på dét, der foregår hos naboen?

Han er ligeglad

Han synes, det er dyrplageri

Han synes, det er morsomt

Han synes, det er sejt

6. Mick og Dingos relation kan bedst beskrives som,

at de er ligeværdige

at de hader hinanden

at Dingo dominerer Mick

at Dingo er bange for Mick

7. Jan er

Dingos nabo

dyrepasser

Lindas far

rocker

8. Hvad mener Dingo om Jan?

Han ser op til ham

Han synes, han er for meget

Han er bange for ham

Han tager afstand fra ham

9. Temaet i teksten kan bedst beskrives som

det dyriske i mennesket

kærlighed og parforhold

mishandling af kæledyr

overgang fra supporter til bandemedlem

10. Novellens titel kunne også have været

Harley’en

Slagtningen

Rockeren

Fodringen

4

Dansk

Tekst 2

Læs debatindlægget Studerende om skævvredet kønsdebat: Drenge kan, præcis som piger, være både skrøbelige og følsomme og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer bedst i sammenhængen.Se hvordan i eksemplet.

Studerende om skævvredet kønsdebat:

Drenge kan, præcis som piger, være både skrøbelige og følsommeAf Mathilde Cosmus Pyndt Raun Østerbye

Unge kvinder fremstilles som (hidsige, stride, stærke, sårbare) individer, der skal beskyttes, mens unge mænds problemer bliver overset og underkendt.

Piger har det som udgangspunkt sværere, lever under et større pres og lider mere under tårnhøje forventninger end drengene.

Sådan fremstår det i hvert fald, hvis man ser på den generelle samfundsholdning i dag.

Som produkt heraf er der opstået en både national og global kampagne, som forsøger at få verdens unge kvin-der til at indse, at de kan alt, hvad de vil, og at piger er klodens (mest følsomme, mest sårbare, sejeste, svageste) skabninger med et utal af muligheder lige på nippet til at overtage verden.

Simpelthen fordi de er (børn, drenge, mænd, piger).Dette massive fokus på de unge kvinder har dog med-

ført, at de unge mænds udfordringer hverken anerkendes eller belyses.

Det har skabt en (forvirrende, konstruktiv, oplysende, skævvredet) debat, som er problematisk for begge køn, da unge kvinder anses som en generel gruppe af sårbare in-divider, der skal passes på og beskyttes. På den anden side skabes der ikke rum til, at unge mænd kan udvise sårbarhed eller usikkerhed.

Det er som udgangspunkt virkelig (ligegyldigt, mærke-ligt, negativt, positivt), at der er opstået en bred forståelse for, at feminisme som begreb og fænomen hverken er for-ældet, irrelevant eller uvedkommende i dag. For som ung kvinde kan jeg sagtens genkende mange af de synspunk-ter og argumenter om, at jeg er en del af en gruppe i sam-fundet, der til tider kan være hårdt presset på flere fronter.

Ligeledes har kvinder historisk set været undertrykt i et samfundsmæssigt og politisk perspektiv, og der er be-stemt områder, som trænger til forandring. Dog anser jeg det som særdeles problematisk, at den unge generation af (børn, drenge, piger, voksne), som ligeledes vokser op i et konkurrencesamfund og udsættes for et forventnings-

pres, fuldstændig udelades af (debatten, gruppen, køn-nene, samfundet).

Eller kun omtales for at understrege, hvordan pigerne gang på gang er ved at overgå dem på alle fronter. (Femi-nisme, Forskelsbehandling, Ligestilling, Undertrykkelse) handler netop om, at kønnene skal være lige og have lige muligheder og ikke om, at kvinderne skal stilles lidt over mændene.

Derudover bliver nutidens unge mænd gjort medan-svarlige for en generel og massiv (debat, konkurrence, kvindeundertrykkelse, slåskamp), som har rødder mange år tilbage. Fremstillingen af unge drenge som individer er både unuanceret og stereotyp og fyldt med klichéer. Det er derfor på tide at lade girl-bosserne med deres girlpower dele opmærksomheden og problemerne med deres mand-lige medmennesker.

Jeg oplever, at der er en generel holdning om, at drenge hverken kan eller vil tale om (fodbold, følelser, piger, ven-ner) og desuden ikke tænker over ret meget generelt. Det er en konklusion, som mine veninder og jeg gang på gang er kommet frem til, når snakken er faldet på drenge.

Jeg undrer mig dog over, hvorfor denne ’sandhed’ er opstået, da det er en voldsom konklusion på så stor en gruppe mennesker. For drenge er ikke genetisk dispone-rede for ikke at ville eller kunne tale om, hvordan de egentlig går og har det, eller hvilke problemer der optager dem.

Når et udsagn gentages tilpas mange gange, bliver re-sultatet ofte, at det til sidst bliver til en slags sandhed. At drenge har svært ved følelsesmæssige samtaler og ikke reflekterer over deres livssituation og udfordringer, er en samfundsbestemt holdning, der bestemt ikke hjælper drengene med at åbne op.

Drengene kan, præcis som pigerne, være både skrøbe-

5

Dansk

lige og følsomme, og livet er udfordrende uanset alder og køn. Særligt er der mange problematikker, tanker og overvejelser, som opstår (i alderdommen, i de unge år, i ferierne, i weekenderne) både for mænd og kvinder.

Det er desuden et grundlæggende menneskeligt, og ikke kun kvindeligt, behov at tale om alle de tanker, som

fylder og virker fuldstændig uoverskuelige til tider. Det vil kræve en kulturel holdningsændring, hvis der skal skabes plads til, at de unge mænd ligeledes føler, at det er legitimt og naturligt at tale om sværere emner.

(Fra Politiken den 12. februar 2018)

6

Dansk

Skriftlig fremstilling

Du skal følge anvisningerne og besvare opgaven.Du kan højst få 13 point for din besvarelse. Din besvarelse bliver vurderet ud fra opfyldelsen af opgavens krav, besvarelsens sammenhæng, disponering, sprog samt retskrivning og tegnsætning.

Karakterfrihed og præstationspresSkoleborgmesteren i Københavns Kommune anbefaler, at karakterer i udskolingen nedtones, så elever alene får standpunktskarakterer og ikke karakterer for opgaver i det daglige. Målet er at dæmpe presset på elevers stressniveau og præstationsangst. Det er der forskellige holdninger til.

I listen nedenfor er der nogle synspunkter:

• Elever motiveres til at lære mere, når de får karakterer

• Elever motiveres ikke af karakterer, men motiveres af feedback

• Elever har brug for at vide, hvilket fagligt niveau de er på i forhold til de andre elever

• Elever bliver mere fagligt usikre, hvis de ikke får karakterer

• Karakterer er med til at ødelægge elevers tro på sig selv

• Karakterer er en meget retfærdig måde at måle elevernes faglige præstation på

Vælg to af synspunkterne.Argumenter for de to synspunkter.Diskuter de valgte synspunkter med inddragelse af egne holdninger.

Du skal skrive mellem 250-300 ord.

7

Dansk

8

Engelsk

Prøven i engelsk består af fire delprøver: tre prøver i sprog og grammatik og en prøve i skriftlig fremstilling.

Du kan højst få 25 point i engelskprøven: i section 1, 2 og 3 får du ét point for hvert rigtigt svar. Section 4 kan højest give 7 point.

Opgave Antal mulige point

Section 1 4 point

Section 2 4 point

Section 3 10 point

Section 4 7 point

Section 1

Choose the right word.There are more words than you will need. No word may be used more than once.There is an example in the first sentence.

impress - impresses - impressed - impressing - impression - impressions - impressive - impressively

impressively1.0 My sister’s new house in San Francisco has an large dining room with a view of the bay. 1.1 We were all very by the way he handled the emergency situation yesterday.

1.2 The Chrysler Building in New York City is very and I never get tired of looking at it.

1.3 Don’t just run the marathon to me. You should do it for your own sake.

1.4 My grandfather always told me: “Remember that you never get a second chance to make a first

”.

9

Section 2

Read the text below.Use the word in brackets and write the correct form of the word in the box as shown in the two examples.

told creepySammi (tell) me she is going to the prom with (creep) Bob Petrovsky. 2.0 2.0

I know I shouldn’t be jealous, but I am. Not because I like Bob, but because nobody (have) asked 2.1

me yet. Sometimes I think no one ever will. I will probably spend the rest of my life in front of my computer

(post) messages. Oh, I just hate those evenings when I stare (unhappy) 2.2 2.3

at the screen. I told Megan about Sammi and how she always gets invited to (party) and she 2.4

said that it is because she is one of the popular girls at school.

Section 3

Find and replace the ten mistakes with the correct words.There is an example in the first sentence.

isNew York City are going to the dogs. The Museum of the Dog will open its doors in Midtown Manhattan in february.

The building, located on Park Avenue, will house one of the world’s largest collection of fine art related to dogs. New

York City is home to more than 100 museums, and Museum of the Dog wants it to be the only one dedicated to dogs.

“This museum is a beautifully tribute to man’s best friend and we are thrilled to bring these pieces of art to knew

audiences,” says the director. The museum have several hundred paintings, drawings, sculptures and interactive

displays showing dogs through the ages. Their is also an library where visitors can learning about their favorite

breeds. For the kids, there are an app that let’s them interact with “Arty,” a virtual dog tour guide.

Engelsk

10

Engelsk

Section 4

Imagine you are on the platform waiting for the train.Write a text (100 - 150 words) describing the situation in the picture.Include all of the words from the list below in any order you choose. You are not allowed to change the form of the words.

subway - crowded - daily - ride - time

11

Engelsk

12

Matematik

Optagelsesprøven i matematik består af 17 opgaver. Tabellen herunder viser, hvor mange point du højst kan opnå i hver af de 17 opgaver. Samlet set kan du højst opnå 25 point i matematik.

Opgave Hver opgave kan højst give

1-3 og 5-12 1 point

4 og 13-15 2 point

16-17 3 point

Opgaver

Opgave 1

Skriv et tal, der er større end 99, men mindre end 1000.

Opgave 2

Skriv en brøk, der er større end 14 .

Opgave 3

15 + 16 = +17

Opgave 4

Billedet viser en del af et menukort fra et pizzeria.

Gustav køber 3 pizzaer nr. 1 til 2 personer og 1 pizza nr. 2 til 3 personer.

4.1 Hvor meget skal Gustav betale i alt? kr.

Sofus og Sebastian køber pizza nr. 3 til 2 personer.

4.2 Hvor meget skal de betale hver, hvis de skal betale lige meget? kr.

13

Matematik

Opgave 5

Skriv udtrykket så kort som muligt. 2b – 3 + 3b

Opgave 6

Løs ligningen. 8 · x –24 = 0 x =

Opgave 7

2 L cola koster 24 kr. Hvor meget koster 6 L cola? kr.

Opgave 8

10 % af et beløb er 30 kr. Hvor stort er hele beløbet? kr.

Opgave 9

Laura skal købe 1 L fløde.

I en karton er der 14 L fløde.

Hvor mange kartoner skal hun købe? kartoner.

Opgave 10

Her er de første 3 figurer i en figurfølge lavet af tændstikker.

Figur nr.1 Figur nr. 2 Figur nr. 3

Figurerne i følgen fortsætter med at vokse på samme måde.

Hvor mange tændstikker er der i figur nr. 5? tændstikker.

Opgave 11

Du kan bruge formlen herunder til at beregne, hvor høj en dreng cirka kan forventes at blive som voksen.

h = f +m2

+ 6,5

h er drengens forventede højde målt i centimeter.f er drengens fars højde målt i centimeter.m er drengens mors højde målt i centimeter.

Hvor høj kan en dreng cirka forvente at blive, hvis hans far er 185 cm, og hans mor er 170 cm? cm.

14

Matematik

Opgave 12

Omskriv 15 til procent. %

Opgave 13

Tegningen viser en del af en linje i et koordinatsystem. Linjen fortsætter uden for tegningen.

13.1 Hvilket hældningstal har linjen?

13.2 Hvilket af punkterne ligger på linjen? Sæt et X. (3,-2) (3,-3) (3,-4) (3,-5)

Opgave 14

Grafen for funktionen f er vist i koordinatsystemet til højre.

Udfyld tabellen, så den passer med grafen.

x -1 1 2

f(x) 2 1 2

Opgave 15

Figuren viser en sekskant.

15.1 Hvor stor er omkredsen af sekskanten?

15.2 Hvor stort er arealet af sekskanten?

15

Matematik

Opgave 16

Diagrammet viser, hvilket skonummer hver af de 28 elever i en bestemt 9. klasse bruger.

16.1 Hvor mange elever i klassen bruger et skonummer, der er mindre end 38? elever.

16.2 Hvor stor er sandsynligheden for, at en tilfældigt valgt elev i klassen bruger skonummer 40?

16.3 Hvor stor er datasættets variationsbredde?

Opgave 17

Skriv en kort tekst, hvor du forklarer, hvad du ved om vinkler. I din tekst skal du bruge så mange som muligt af følgende ord:

grader

ret

spids og stump

16

Fysik/kemi

Fysik/kemi

Prøven i fysik/kemi består af 22 opgaver, og du kan opnå 1 eller 2 point i hver enkelt opgave. De 22 opgaver er fordelt på 5 områder indenfor fysik/kemi. Du kan samlet få op til 25 point.

1. Grundstoffer og atommodeller

Figur 1.a: Atommodel.

1.1 Et atom er opbygget af protoner, elektroner og neutroner. Se atommodellen figur 1.a.

Partikel Positiv ladning Negativ ladning Ingen elektrisk ladning

Proton

Elektron

Neutron

17

Fysik/kemi

Figur 1.b: Kalium (K) fra grundstoffernes periodesystem.

Figur 1.b eller grundstoffernes periodesystem kan anvendes til at besvare opgave 1.2, 1.3 og 1.4.

1.2 Hvilket atomnummer har kalium?

Svar:

1.3 Hvilken periode står kalium i?

Svar:

1.4 Hvor mange elektroner har et kaliumatom i den yderste elektronskal?

Svar:

18

Fysik/kemi

2. Vand bliver til is

En elev vil undersøge, hvordan vands temperatur ændrer sig i en fryser. Eleven hælder vand i et bægerglas, og sætter det i fryseren. Temperaturen måles hvert 10. minut med en sensor. Forsøgsopstillingen ses på figur 2.a.

Figur 2.a: Forsøgsopstilling.

De indsamlede data anvendes til at vise temperaturen som funktion af tiden. Se figur 2.b.

Figur 2.b: Vandets temperatur som funktion af tiden.

2.1 Hvilken temperatur har vandet, når det bliver sat i fryseren?

Svar: °C

19

Fysik/kemi

2.2 Hvor lang tid går der, inden vandets temperatur når ned på -11 °C?

Svar: timer

2.3 Hvilken temperatur er der i fryseren?

Svar: °C

Figur 2.c: Model af tilstandsændring.

På figur 2.c ses vands tilstandsændring på det molekylære niveau, når vand bliver til is.

2.4 Udvælg og skriv de ord i tekstboksen, som gør teksten fagligt korrekt. Der er angivet flere ord, end du har brug for.

Mulige ord

ledningsevne, pH-værdi, tilstandsform, vandmolekylerne, vandatomerne, vandionerne, kogepunkt,

frysepunkt, dugpunkt

Vand bliver til is, når temperaturen kommer ned på vands , som

er 0 °C. Ved den temperatur kan ikke længere glide rundt

mellem hinanden. De bliver låst fast i et gitter. Vand har ændret fra

væske til et fast stof.

20

3. Bioethanol og enzymer

Bioethanol er ethanol (C2H

5OH), der er fremstillet ud fra plantedele. Bioethanol kan tilsættes benzin, som blandt

andet indeholder heptan (C7H

16).

Grundstoffernes periodesystem kan anvendes til at besvare opgave 3.1.

Figur 3.a: Model af ethanol. Figur 3.b: Model af heptan.

3.1 Sæt X ved de grundstoffer, som både indgår i ethanol og i heptan. Se figur 3.a og 3.b.

Grundstoffer Sæt X

Calcium

Carbon

Chlor

Helium

Hydrogen

Natrium

Oxygen

3.2 Hvor mange atomer er der af hver slags i ethanol (C2H

5OH)?

Svar:

Når benzin benyttes i en bil, sker der en forbrænding.

3.3 Sæt X ved det udsagn, som gælder for en forbrænding.

Udsagn Sæt X

En forbrænding er en kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med carbondioxid (CO2).

En forbrænding er en kemisk reaktion, som altid kræver sollys for at kunne forløbe.

En forbrænding er en kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med oxygen (O2).

Fysik/kemi

21

Fysik/kemi

For at fremstille bioethanol skal man benytte enzymer. Et enzym fungerer bedst ved bestemte pH-værdier. Ved nogle pH-værdier har enzymet stor aktivitet, mens det ved andre pH-værdier næsten ikke fungerer.

Figur 3.c viser et enzyms aktivitet som funktion af pH-værdien.

Figur 3.c: Enzymets aktivitet som funktion af pH-værdien.

Anvend grafen på figur 3.c til at besvare opgave 3.4.

3.4 Ved hvilken pH-værdi har enzymet størst aktivitet?

Svar:

3.5 Hvad gælder om pH-værdien i forskellige opløsninger? Sæt et X i hver række.

Opløsning Mindre end 7 Lig med 7 Større end 7

I en neutral opløsning er pH-værdien.

I en sur opløsning er pH-værdien.

I en basisk opløsning er pH-værdien.

22

4. Solsystemet

Figur 4.a: Lys fra Månen.

4.1 Sæt X ved det udsagn, som bedst forklarer, hvad der sker, når Månen lyser. Se figur 4.a.

Udsagn Sæt X

Månen opsamler sollys om dagen, og udsender det som lys om natten.

Månen har en overfladetemperatur på 5000 °C, og udsender derfor lys.

Månen udsender ikke selv lys. Månen reflekterer lyset fra Solen.

4.2 Skriv navnene på himmellegemerne i de tomme tekstbokse på figur 4.b.

Figur 4.b: Nogle himmellegemers placering i solsystemet.

Fysik/kemi

23

Fysik/kemi

Tabel 4.a giver forskellige informationer om planeterne i solsystemet.

Planet Masse (kg) Omløbstid om Solen (år på Jorden)Merkur 0,33·1024 0,24Venus 4,87·1024 0,62Jorden 5,97·1024 1Mars 0,64·1024 1,88Jupiter 1899·1024 11,86Saturn 568·1024 29,46

Tabel 4.a: Udvalgte planeter i solsystemet.

Anvend tabel 4.a til at besvare opgave 4.3 og 4.4.

4.3 Sæt X ved den planet, som har den største masse.

Planet Sæt XMerkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn

4.4 Sæt X ved den planet, som er hurtigst til at komme en omgang rundt om Solen.

Planet Sæt XMerkur Venus Jorden Mars Jupiter Saturn

Planeterne i solsystemet kan opdeles i klippeplaneter og gasplaneter. Tabel 4.b viser nogle informationer om udvalgte klippe- og gasplaneter i solsystemet. Densitet kaldes også massefylde.

Planet Densitet (kg/m3) PlanettypeMerkur 5427 KlippeplanetJupiter 1326 GasplanetJorden 5515 KlippeplanetSaturn 687 GasplanetUranus 1270 ?Venus 5243 Klippeplanet

Tabel 4.b: Udvalgte klippe- og gasplaneter i solsystemet.

En elev påstår, at Uranus er en gasplanet.

4.5 Sæt X ved det argument, der gør påstanden korrekt.

Argument Sæt XUranus har omtrent den samme densitet som Merkur, så Uranus må være en gasplanet.Uranus har en lille densitet i forhold til klippeplaneterne, så Uranus må være en gasplanet.Uranus har en stor densitet i forhold til klippeplaneterne, så Uranus må være en gasplanet.

24

5. Energigivende stoffer i fødevarer

En varedeklaration for fiskefrikadeller er vist på figur 5.a.

Figur 5.a: Indhold i fiskefrikadeller.(Kilde: www.halkaeraadal.dk)

5.1 Anvend varedeklarationen på figur 5.a til at bestemme indholdet af protein pr. 100 g fiskefrikadelle.

Svar: g

I tabel 5.a er vist indholdet af fedt, kulhydrat og protein pr. 100 g i tre forskellige fødevarer.

Fødevare Fedt Kulhydrat Protein

Falafel 8,8 g 20,0 g 8,3 g

Hakket oksekød (3-7 % fedt) 5,0 g 0,0 g 21,7 g

Hakket oksekød (14-18 % fedt) 16,0 g 0,0 g 19,3 g

Tabel 5.a: Indholdet af protein, fedt og kulhydrat i tre forskellige fødevarer.

5.2 Sæt X ved det korrekte udsagn om indholdet af fedt, kulhydrat og protein i fødevarerne. Anvend oplysningerne i tabel 5.a.

Udsagn Sæt X

Falafel indeholder mindre fedt end hakket oksekød (3-7 %).

Hakket oksekød indeholder kulhydrat.

Man kan få proteiner ved at spise falafel.

Fysik/kemi

25

Proteiner er opbygget af aminosyrer. Ved nedbrydning af aminosyrer i kroppen dannes blandt andet vand (H2O)

og carbondioxid (CO2). Figur 5.b viser molekylemodeller af forskellige kemiske forbindelser.

Figur 5.b: Molekylemodeller af forskellige kemiske forbindelser.

5.3 Sæt X ved den molekylemodel, der viser et vandmolekyle (H2O).

Molekylemodel Vand (H2O)

Model A

Model B

Model C

Model D

5.4 Sæt X ved den molekylemodel, der viser et carbondioxidmolekyle (CO2).

Molekylemodel Carbondioxid

(CO2)

Model A

Model B

Model C

Model D

Fysik/kemi

26

Oplysninger til brug for Copydan

Anvendt materiale i Engelsk:

Image credit: EPA.“Subway feel more crowded? You’re not imagining things”. New York Post website, viewed April 2019 (https://nypost.com)

Anvendt materiale i Dansk:

Peter Mouritzen: Muskler.Muskler og andre noveller.Dansklærerforeningens Forlag 1996.

Mathilde Cosmus Pyndt Raun Østerbye: Studerende om skævvredet kønsdebat: Drenge kan, præcis som piger, være både skrøbelige og følsomme.Politiken den 12. februar 2018.