Kursuskatalog 2014 15

16
14 sider med overblik over Dansk Sejlunions kurser og uddannelser i perioden oktober 2014 – april 2015. Kurser og Uddannelser 2014/15 Instruktør og træner Kapsejlads Vokseninstruktør Tursejlerkurser Lederkurser

description

 

Transcript of Kursuskatalog 2014 15

Page 1: Kursuskatalog 2014 15

14 sider med overblik over Dansk Sejlunions kurser og uddannelser i perioden

oktober 2014 – april 2015.

Kurser og Uddannelser

2014/15

Instruktør og træner

Kapsejlads

Vokseninstruktør

Tursejlerkurser

Lederkurser

Page 2: Kursuskatalog 2014 15

2 KURSER OG UDDANNELSE 2014/15 DANSK SEJLUNION

VHF/SRC-kursus (online)

Trim og rig af sejl

Flodskipper- og Kanalkursus (online)

Natsejlads

FørstehjælpTursejlads og ankring

Tursejlerkurser

Tilmelding på mit.sejlsport.dk

Tilmelding

Din tilmelding til kurserne foregår via Dansk Sejlunions

hjemmeside.

1. LoginGå ind på http://mit.sejlsport.dk.

Klik på ”SEJLER-LOGIN” i øverste højre hjørne.

Indtast dit brugernavn og din adgangskode.

2. Se kursus- og arrangementsliste Klik på menupunktet ”Kurser og arrangementer”. Her finder

du en liste over alle de kurser, seminarer og arrangementer,

som Dansk Sejlunion tilbyder på nuværende tidspunkt. Klik på

kursets navn for uddybende information.

Tilmelding til det enkelte kursus kan være lukket på grund af

fx udsolgt, udløbet tilmeldingsfrist, manglende merit mv.

Har du spørgsmål, så skriv til [email protected].

3. Tilmelding Tilmelding sker ved at klikke på ”Tilmeld kursus” i bunden af

siden. Tilmeldingen er personlig – og skal derfor ske via dit eget

login.

4. Betaling og kvittering Betaling foregår med kreditkort – eller via en faktura til

klubben. Kvittering for betaling og deltagelse finder du under

”Mine kurser” på kursus- og arrangementslisten.

Bemærk, at ”VHF/SCR-kursus” og ”Flodskipper- og Kanal- kursus” er online-forløb, som du køber via sejlershoppen.dk

Page 3: Kursuskatalog 2014 15

DANSK SEJLUNION KURSER 0G UDDANNELSE 2014/15 3

Instruktør 1Windsurfing Instruktør 1

Instruktør 2Windsurfing Instruktør 2

Træner 1

Træner 2

Diplomtræner DIF-uddannelse- indstilles af Dansk Sejlunion

Træner og instruktør

Dansk Sejlunions Regelkursus

Dommer

Opmand

Baneleder 1

Baneleder 2Kapsejladsens Dag

Seminar Kapsejladsleder

DH-måler

Elitemåler

Kapsejlads

Seminar Sejlerskoleleder

Kitesurfing Instruktør – Teori

Sejlerskole Instruktør

Kitesurfing Instruktør – Praktisk

SUP-instruktør

Vokseninstruktør

Klubledelse og Konflikt- håndtering

PR og Kommunikation

Merværdi og Medlemsfordele

Lederkurser

Page 4: Kursuskatalog 2014 15

4 KURSER OG UDDANNELSE 2014/15 DANSK SEJLUNION

VHF/SRC-kursus (online)Hvem er du?Du vil øge din egen sikkerhed og samtidig sikre optimale mulig-

heder for at kommunikere effektivt fra båd til båd og fra båd til

land. Du har en VHF med DSC, men mangler det SRC-certifikat,

som Søfartsstyrelsen kræver for at benytte en VHF med DSC og

for at få et kaldesignalbevis.

Hvad lærer du?Online-kurset forbereder dig til den prøve, du skal aflægge hos

Søfartsstyrelsen for at få et SRC-certifikat. I billeder, tale og

tekst bliver du guidet gennem de emner, du skal lære for at få

SRC-certifikat. Online-kurset har du adgang til overalt, hvor du har

netadgang i en periode på to måneder.

Hvad kan du bagefter?Efter kurset er du klar til at aflægge prøve hos Søfartsstyrelsen

for at få et SRC-certifikat. Du har viden til at udnytte din VHF-ra-

dio som et godt supplerende sikkerhedsværktøj ombord.

Tilmelding Online-kurset bliver udbudt i samarbejde mellem Marstal

Navigationsskole og Dansk Sejlunion. Du køber kurset via

sejlershoppen.dk – Pris: 800 kr. Læs mere om kurset på

sejlsport.dk/mere/uddannelse/e-learning

Som online-kursist skal du selv tilmelde dig prøve hos

Søfartsstyrelsen: fritidssejler.dk/uddannelser

Flodskipper- og Kanalkursus (online)Hvem er du?Du påtænker at sejle på ferie på Europas floder og kanaler. For at

gøre det, har du brug for et flodskipper-/kanalcertifikat. Du har i

forvejen et duelighedsbevis, som er en forudsætning for at kunne

få et kanalcertifikat.

Hvad lærer du?På Dansk Sejlunions online-kursus lærer du om CEVNI’s regler for

sejlads på europæiske floder og kanaler. Reglerne tager udgangs-

punkt i de internationale søvejsregler, men er alligevel helt ander-

ledes. Kurserne omfatter signaler og vigeregler på vandvejene

samt generel information om etik, sluseteknik mv.

Hvad kan du bagefter?Kurset afsluttes med en prøve som en del af online-kurset.

For at bestå prøven, skal du svare rigtigt på mindst 70 procent

af spørgsmålene. Derefter modtager du et kanalbevis, som beret-

tiger dig til at sejle på europæiske floder og kanaler.

Tilmelding Online-kurset, inkl. prøve og udstedelse af kanalbevis, bliver ud-

budt af Dansk Sejlunion. Du køber kurset via sejlershoppen.dk

Pris: 460 kr.

Læs mere om kurset på

sejlsport.dk/mere/uddannelse/e-learning/kanalbevis

Traditionelt SRC-kursusDanske Tursejlere udbyder traditionelle SRC-kurser baseret

på klasseundervisning.

Pris: 1250 kr. (inkl. materialer og forplejning). Dertil kommer

prøvegebyr til Søfartsstyrelsen, på cirka 500 kr.

Tilmelding: Kontakt Danske Tursejlere (7021 4242)

senest tre uger før kursusdato.

Tid og sted (Begge dage kl. 10-16)

1. + 2. november 2014 – i Reersø

28. februar + 1. marts 2015 – i Kolding

Traditionelt kanalkursus Danske Tursejlere udbyder traditionelle kanalkurser baseret

på klasseundervisning. Pris: 750 kr. (inkl. materialer, prøve-

gebyr, kanalbevis og forplejning).

Tilmelding: Kontakt Danske Tursejlere (7021 4242)

senest tre uger før kursusdato.

Tid og sted (Alle dage kl. 10-16)

25. oktober 2014 – i Skælskør

1. november 2014 – i Nyborg

17. januar 2015 – i Kolding

31. januar 2015 – i Holbæk

Page 5: Kursuskatalog 2014 15

DANSK SEJLUNION KURSER 0G UDDANNELSE 2014/15 5

FørstehjælpHvem er du?Du er sejler og vil gerne lære at håndtere alvorlige ulykker på bå-

den. Førstehjælp til søs er ekstra vigtigt, fordi den professionelle

hjælp ofte er længe undervejs.

Hvad lærer du?Du lærer livredende førstehjælp i teori og praksis. Kurset er

intensivt og fokuserer primært på genoplivning og håndtering af

de mest almindelige livstruende tilstande. Du lærer også om bl.a.

underafkøling og brand om bord.

Hvad kan du bagefter?Du vil føle dig forberedt, og du vil vide, hvad du skal gøre, hvis der

opstår en alvorlig situation om bord. Det samme gælder, hvis du

skal yde hjælp til andre i nød.

Om kursetKursus afvikles af Beredskabsforbundet. Mindstekrav er 12 del-

tagere. Som led i kurset modtager du bogen ’Førstehjælp til Søs

for fritidssejlere’.

Tursejlads og ankringHvem er du?Du er tursejler og vil gerne lære, hvordan du vælger en god anker-

plads, udruster din båd med ankergrej, – og hvordan du håndterer

selve opankringen, så du og den øvrige besætning får en behagelig

og rolig nat på ankerpladsen.

Hvad lærer du?Lær, hvordan du finder gode og egnede ankerpladser på din sejlru-

te. Hør også, hvad du skal tage højde for, når målet er en rolig og

tryg oplevelse for anker, herunder valg af egnet ankergrej.

Hvad kan du bagefter?Efter kurset har du forhåbentlig fået lyst til at bruge ankeret lidt

flittigere på din tursejlads.

Om kursetKurset afvikles af en rutineret tursejler, der selv har tilbragt man-

ge nætter for anker. Mindstekrav er 20 deltagere.

Trim af rig og sejlHvem er du?Som tursejler vil du gerne lære at trim-

me mast og sejl, så du får en behagelig

og effektiv sejlads.

Hvad lærer du?Du lærer om hovedprincipperne i opsæt-

ning af mastens rig – og om, hvordan du

trimmer dine sejl under sejlads. Du hører

også om, hvad du skal lægge vægt på,

når du køber sejl, og hvordan du bedst

beskytter og vedligeholder dem.

Hvad kan du bagefter?Du har fået ny viden, der forbedrer din

sejladsoplevelse, og du ved mere om

vedligehold og køb af sejl.

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisFørstehjælp 24. jan. 2015 7. feb. 2015, kl. 9-13 Sejlklubben Neptun Vejle 450,-Førstehjælp 21. feb. 2015 7. mar. 2015, kl. 9-13 Roskilde Sejlklub 450,-Førstehjælp 28. feb. 2015 14. mar. 2015, kl. 9-13 Kerteminde Sejlklub 450,-Tursejlads og ankring 18. feb. 2015 4. mar. 2015, kl. 19-21.30 Odense Sejlklub 150,-Trim af rig og sejl 22. okt. 2014 5. nov. 2014, kl. 19-21 Elvstrøm Sails, Aabenraa 100,-Trim af rig og sejl 28. okt. 2014 11. nov. 2014, kl. 19-21 Quantum Sails, Kbh. S 100,-Trim af rig og sejl 19. nov. 2014 * 26. nov. 2015, kl. 9-13 * North Sails, Allerød 100,-

Kurser i natsejlads på vej Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion udbyder kurser i natsejlads. Det sker i samarbejde

med Hjemmeværnet. Kurserne kommer også i 2014-15. De endelige kursusaftaler var

ved redaktionens slutning (aug. 2014) ikke på plads. Følg med på dansketursejlere.dk

og på Dansk Sejlunions hjemmeside, sejlsport.dk.

For yderligere oplysninger og tilmelding, kontakt Danske Tursejlere (7021 4242).

”Hver gang, jeg havde en ledig stund, brugte jeg lige en halv time – og fik den dejlige oplevelse, at jo flere gange jeg gennemgik materialet, jo bedre forstod jeg tanker og principper i den nye og for mig ukendte verden. Jeg forberedte mig grundigt til eksamen, som jeg til min meget store tilfredshed bestod helt uden fejl – og jeg er 66 år.”

Niels Fog, sejler, Vordingborg, VHF/SRC (online)

*) Forkert dato i katalogets trykte udgave i SEJLER 3, 2014

Tursejlerkurser

Page 6: Kursuskatalog 2014 15

6 KURSER OG UDDANNELSE 2014/15 DANSK SEJLUNION

Instruktør 2Hvem er du?Instruktør 2 er din videreuddannelse, når du gerne vil udvikle dig

fra det grundlæggende niveau. For at deltage skal du være mindst

16 år og have haft minimum et års erfaring som instruktør.

Hvad lærer du?Du lærer at strukturere og planlægge træning over en hel sæson.

Der er fokus på fysisk træning målrettet børn og unge, og des-

uden bliver du introduceret til opgaven med at instruere børn ved

kapsejladser.

Hvad kan du bagefter?Du har nu alle de vigtigste kompetencer i forhold til at være

instruktør i klubbens ungdomsafdeling, herunder at gennemføre

træning for både begyndere og øvede. Du har også udfordringer

til den mere selvstændige sejler. Med Instruktør 2 har du adgang

til Træner 1.

Kursusindhold• Træningsplanlægning

• Fysisk træning

• Kapsejlads

Instruktør 1Hvem er du?For dig, der skal være instruktør i klubbens ungdomsafdeling.

Måske har du allerede fungeret som instruktør i en periode – nu

får du din første formelle uddannelse. Du skal være fyldt 15 år for

at deltage.

Hvad lærer du?På Instruktør 1 får du en række grundlæggende sejladsfaglige og

pædagogiske værktøjer til brug i træningen af børn og unge. Du

lærer noget om, hvilken rolle du har som instruktør – og hvordan

du håndterer udfordringerne i den daglige træning.

Hvad kan du bagefter?Med Instruktør I har du værktøjerne til at skabe sjov, varieret og

inspirerende træning for børn og unge på begynder- og let øvet-ni-

veau. Du ved, hvordan du planlægger træningen over længere

forløb, så sejlerne hele tiden bliver udfordret. Instruktør 1 er din

adgangsbillet til Instruktør 2.

Kursusindhold• Instruktørrollen

• Instruktionsplanlægning

• Trim og teknik i børnehøjde

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisInstruktør 1 2. jan. 2015 17.-18. jan. 2015 Dalum Landbrugsskole 2650,-Instruktør 1 13. feb. 2015 14.-15. mar. 2015 Idrættens Hus, Brøndby 2650,-Instruktør 1 26. mar. 2015 11.-12. apr. 2015 Dalum Landbrugsskole 2650,-Instruktør 1 31. mar. 2015 18.-19. apr. 2015 Dalum Landbrugsskole 2650,-Instruktør 2 2. jan. 2015 17.-18. jan. 2015 Dalum Landbrugsskole 2650,-Instruktør 2 13. feb. 2015 14.-15. mar. 2015 Idrættens Hus, Brøndby 2650,-

172 kursister fordelt på seks forskellige uddannelser - samlet på Dalum Langbrugsskole i januar 2014.

Page 7: Kursuskatalog 2014 15

DANSK SEJLUNION KURSER 0G UDDANNELSE 2014/15 7

”KDY benytter Dansk Sejlunions instruktørkurser til at give vores trænere en værktøjskasse, de kan hive frem. At være instruktør er ikke bare at tage

sejlerne med på vandet to gange om ugen – det er også at fremelske lysten til at sejle hos det enkelte barn eller den enkelte unge.”

Ann-Marie Mohr Klubchef, KDY

Windsurfing Instruktør 1Hvem er du?En uddannelse for dig, der gerne vil instruere windsurfere. Du skal

være fyldt 15 år og besidde færdigheder, der svarer til Windsurfer

1-diplomet.

Hvad lærer du? Du opnår færdigheder, der gør dig i stand til at gennemføre god,

inspirerende og sikker træning i windsurfing. Du får også pædago-

giske værktøjer, der har stor betydning, når du arbejder med børn

og unge.

Hvad kan du bagefter?Med Windsurfing Instruktør 1 kan du træne klubbens windsurfe-

re på begynder- og let øvet-niveau. Uddannelsen giver samtidig

adgang til Windsurfing Instruktør 2.

Kursusindhold• Grundlæggende teknik

• Træningsplanlægning

• Instruktørrollen

Windsurfing Instruktør 2Hvem er du?En videreuddannelse, når du er klar til at tage næste skridt inden

for træning af windsurfere. Du har en vis trænererfaring, og du

har taget Windsurfing Instruktør-1 uddannelsen. Dine egne fær-

digheder svarer som minimum til Windsurfer 2-diplomet.

Hvad lærer du?Udannelsen har fokus på teknik og trim for øvede surfere. Du

lærer også at bruge video som en intergreret del af træningen.

Hvad kan du bagefter?Du kan nu stå for træningen af surfere på både begynder- og

øvetniveau op til og med Windsurfer 2-diplomet. Uddannelsen

giver adgang til Træner 1.

Kursusindhold• Videregående teknik og trim

• Analyseværktøjer

• Videoanalyse

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisWindsurfing Instruktør 1 2. jan. 2015 17.-18. jan. 2015 Dalum Landbrugsskole 2650,-Windsurfing Instruktør 1 17. apr. 2015 2.-3. maj 2015 Dalum Landbrugsskole 2650,-Windsurfing Instruktør 2 2. jan. 2015 17.-18. jan. 2015 Dalum Landbrugsskole 2650,-

Kan du førstehjælp?Tryghed og sikkerhed er altafgørende i sejlsport.

Dansk Sejlunion anbefaler, at kursister på instruktør- og

træneruddannelserne forinden har taget et førstehjælps-

kursus samt speedbådsførerbevis eller duelighedsbevis for

fritidssejlere.

Se kurset ”Førstehjælp”, side 35

Instruktør

Page 8: Kursuskatalog 2014 15

8 KURSER OG UDDANNELSE 2014/15 DANSK SEJLUNION

Træner 1Hvem er du?For dig, der som erfaren instruktør gerne vil lære at arbejde med

kompetente sejlere på et dybere og mere coachende plan. Du har

gennemført Instruktør 2 eller Windsurfing Instruktør 2. Kurset

foregår over to weekender.

Hvad lærer du?Uddannelsen introducerer dig til rollen som coach for den dyg-

tige og selvstændige sejler, bl.a. med fokus på at forberede og

gennemføre kapsejladser. Du lærer også at arbejde med video

i træningen, og du lærer grundlæggende bådreparationer. Også

kondition og styrketræning indgår i Træner 1. Du afslutter uddan-

nelsen med et praktikforløb.

Hvad kan du bagefter?Med Træner 1-uddannelsen kan du forestå træningen af sejlere

på alle niveauer fra begyndere og til de kompetente kapsejlere.

Du kan også stå for ledelse og coaching af klubbens instruktører.

Træner 1 giver adgang til Træner 2.

Kursusindhold• Coachingteknik

• Fysisk træning

• Videoanalyse

• Stævneforberedelse

• Bådreparation

To moduler

Træner 1 består af to moduler, som bliver udbudt

hvert år.

Modul 1: bådreparation, antidoping, trim og teknik,

fysisk træning

Modul 2: trænerrollen, træningsplanlægning

Klubbesøg af ATK-mentortrænerHar din klub tre eller flere kursister på instruktør- og/el-

ler træneruddannelserne i løbet af sæsonen 2014/15, så

følger Dansk Sejlunion op senere. Kursisterne vil i løbet af

sejlsæsonen 2015 få to besøg af en ATK-mentortræner –

det vil sige en erfaren træner, som coacher i at omsætte

kursusindhold til en inspirerende hverdag i klubben. Vi kalder

det ”ATK i Praksis”.

ATK – rammen om uddannelserne

Bogen om aldersrelateret træning

(ATK) er udgangspunktet for Dansk

Sejlunions instruktør- og trænerkurser.

Bogen kan rekvireres ved henvendelse

til Dansk Sejlunion, tlf. 4326 2182.

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisTræner 1 16. okt. 2014 1.-2. nov. 2014 Dalum Landbrugsskole 2650,-Træner 1 2. jan. 2015 17.-18. jan. 2015 Dalum Landbrugsskole 2650,-Træner 2 16. okt. 2014 1.-2. nov. 2014 Dalum Landbrugsskole 2800,-Træner 2 2. jan. 2015 17.-18. jan. 2015 Dalum Landbrugsskole 2800,-

”Jeg har lært at stille spørgsmålstegn ved det ”normale”. At udvikle træningen, så øvelserne bliver sjovere og mere lærerige for sejlerne.”

Lars Vilhelmsen Træner 2

Kaløvig Bådelaug

Page 9: Kursuskatalog 2014 15

DANSK SEJLUNION KURSER 0G UDDANNELSE 2014/15 9

Træner 2Hvem er du? Når du har lyst til at være klubbens ledende træner – eller hvis du

vil satse på en mere elitepræget trænerkarriere. For at deltage

skal du have gennemført Træner 1. Du skal være minimum 18 år

og have mindst tre års erfaring som træner/instruktør (sejlere på

talenthold undtaget).

Hvad lærer du?Uddannelsen handler om træning og kapsejlads på højt niveau,

og du bliver introduceret til bl.a. idrætspsykologi og antidoping.

Uddannelsen har desuden fokus på rollen som ledende træner.

Træner 2 afsluttes med et praktikforløb. For at få udstedt

kursusbevis skal du dokumentere deltagelse på Dansk Sejlunions

Regelkursus samt have bestået et førstehjælpskursus.

Hvad kan du bagefter?Du har nu opnået et højt kompetenceniveau som træner og leder.

Du bliver i stand til at skabe helhed i klubbens træningsmiljø, og

du kan blive klubbens sportslige bindeled til andre klubber og

træningsmiljøer inden for sejlsporten, herunder talent- og kraft-

centre. Træner 2 er en forudsætning for at blive indstillet til DIF’s

uddannelse som diplomtræner.

Kursusindhold• Idrætspsykologi

• Træner- og lederrollen

• Antidoping

• Kapsejladsregler i praksis

Fire moduler

Træner 2 består af fire moduler. Hvert år udbydes to modu-

ler. Uddannelsen tager således minimum to år.

Du kan sagtens begynde med Modul 3-4 og så tage

Modul 1-2 året efter. Du kan også ud fra interesse

deltage i enkelte moduler.

Modul 1: foreningslære, sikkerhed og sejlsport,

kapsejladsregler i praksis

Modul 2: forbundsarbejde, talentkoncepter, antidoping,

fysisk træning

Modul 3: idrætspsykologi, træner- og lederrollen

Modul 4: coaching, fysisk træning

I kursussæsonen 2014/15 udbydes Modul 3 og 4. Modul 1 og 2 udbydes i 2015/16.

Diplomtræner – den professionelle vej

Har du ambitioner om en trænerkarriere på internationalt

niveau, så bør du overveje uddannelsen som diplomtræner.

Uddannelsen hører under Danmarks Idrætsforbund. I et for-

løb med 180 lektioner studerer du sammen med elitetræne-

re fra andre idrætter.

Emnerne er bl.a. fysiologi, anatomi og bevægelse, idrætspæ-

dagogik, idrætspsykologi og aldersrelateret træning.

En diplomtrænerudannelse inden for sejlsport kræver

bestået Træner 2. Desuden skal du indstilles via Dansk

Sejlunion.

Få mere at vide ved at kontakte Nicolas Brandt Hansen,

klubkonsulent i Dansk Sejlunion, [email protected]

Træner

Page 10: Kursuskatalog 2014 15

10 KURSER OG UDDANNELSE 2014/15 DANSK SEJLUNION

Baneleder 1Hvem er du?For dig, der gerne vil hjælpe med at afvikle kvalitetsstævner på

alle niveauer. Du er fx forældre eller aktiv sejler, der gerne vil give

en hånd med af og til. Det kræver ingen specifikke forudsætninger

at deltage, men lidt kendskab til kapsejlads og kapsejladsregler er

en fordel.

Hvad lærer du?Uddannelsen fokuserer på hele forløbet omkring en kapsejlads,

herunder baneudlægning, kapsejladssignaler, startprocedure og

målgang. En del af undervisningen foregår ved hjælp af praktiske

øvelser og rollespil.

Hvad kan du bagefter?Med Baneleder 1 har du kompetencer til at afvikle lokale og

regionale kapsejladser på en sportslig forsvarlig måde samt være

kompetent medhjælper på en hvilken som helst post ved større

stævner. Baneleder 1 giver adgang til Baneleder 2.

Kursusindhold• Ledelse af kapsejladser

• Baneudlægning

• Startprocedure

Baneleder 2Hvem er du?Du har bestået Baneleder 1 og Dansk Sejlunions Regelkursus og

har nu fået lyst til at videreuddanne dig, så du kan lede større

sejlsportsstævner.

Hvad lærer du?Baneleder 2 går for alvor i dybden med kapsejladsledelse. Blandt

andet med fokus på de dokumenter, der danner ramme om enhver

kapsejlads. Du lærer også om de gode rutiner og mere uskrevne

politikker, som en baneleder bør have med sig. Der er forbereden-

de opgaver før kurset, og du bliver testet undervejs.

Hvad kan du bagefter? Du har nu den teoretiske baggrund for at være baneleder ved

større regionale eller nationale stævner. Beståelsesprocenten i

den afsluttende prøve er afgørende for, om du senere kan opnå

licens som national baneleder.

Kursusindhold• Kapsejladsdokumenter

• Banearbejde

• Race management politikker

• Kurset indeholder prøver

Dansk Sejlunions Regelkursus

Hvem er du?Du er sejler, træner, leder eller bare interesseret i at have et godt

kendskab til de grundlæggende kapsejladsregler. Kurset kan blive

starten på en karriere som baneleder eller dommer.

Hvad lærer du?Uddannelsen giver dig en grundig indføring i kapsejladsreglerne. Du

lærer reglerne fra bunden og vil undervejs opleve, at selv de basa-

le regler er mere komplekse, end man lige forventer. Undervisnin-

gen er baseret på teori og med masser af eksempler undervejs.

Hvad kan du bagefter?Dansk Sejlunions Regelkursus giver dig viden, som du kan anvende

i praksis som både sejler og træner. Kurset er samtidig dit ud-

gangspunkt for senere uddannelser som baneleder eller dommer.

Desuden kan du deltage som menigt medlem i protestkomitéer

ved danmarksmesterskaber.

Kursusindhold• Regelbogens opbygning og brug

• Kapsejladsregler, båd-til-båd situationer

• Strafsystemer

• Protestbehandling

Kapsejladsens Dag – kursus i din klub

Det er en krævende opgave at afvikle et større stævne. Er

der styr på organisationen? Hvordan håndterer man tilmel-

ding og resultatformidling? Spørgsmål er der mange af…

”Kapsejladsens Dag” er et specialkursus i afvikling af stæv-

ner. Dansk Sejlunions undervisere gennemgår trin for trin

alle elementer omkring stævneafvikling. Klubben får på den

måde det bedst mulige afsæt for at give sejlerne og deres

familier en god oplevelse.

Klubben skaffer lokaler og forplejning – Dansk Sejlunion le-

verer indhold og undervisere. Prisen for ”Kapsejladsens Dag”

afhænger af kursets omfang.

Nærmere information om ”Kapsejladsens Dag”,

kontakt kapsejladsansvarlig i Dansk Sejlunion,

Mikael Jeremiassen, [email protected]

• Kapsejladssignaler

• Måltagning

• Kurset indeholder prøver

Page 11: Kursuskatalog 2014 15

DANSK SEJLUNION KURSER 0G UDDANNELSE 2014/15 11

DommerHvem er du?Du har allerede et godt regelkendskab og vil nu gerne udbygge din

viden, så du kan deltage i protestkomitéer ved større stævner.

Formelt har du gennemgået Dansk Sejlunions Regelkursus.

Hvad lærer du?Undervisningen fokuserer på procedurerne omkring behandling af

protestsager. Du lærer, hvordan protestbehandlingen foregår –

det vil sige med indsamling af dokumentation, afhøring af sagens

parter og eventuelle vidner samt afsigelse af kendelse.

Hvad kan du bagefter?Med kurset har du opnået kompetence til at deltage i og – med

nogle års erfaring – lede protestkomitéer. Beståelsesprocenten

i den afsluttende prøve er afgørende for, om du senere kan opnå

licens som national protestbehandler.

Kursusindhold• Protestbehandling, herunder procedurer

• Indsamling af dokumentation

• Protestkomitéens beføjelser

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisRegelkursus (øst) 14. nov. 2014 29.-30. nov. 2014 KDY, Rungsted 830,-Regelkursus (vest) 29. dec. 2014 10.-11. jan. 2015 Kerteminde Sejlklub 830,-Baneleder 1 2. jan. 2015 24.-25. jan. 2015 Dalum Landbrugsskole 2300,-Baneleder 2 2. jan. 2015 24.-25. jan. 2015 Dalum Landbrugsskole 2300,-Dommer 19. feb. 2015 7.-8. mar. 2015 Dalum Landbrugsskole 2300,-

OpmandUddannelsen som opmand er målrettet sejlere eller kapsej-

ladsledere med lyst til at dømme på vandet ved matchra-

cestævner. Den teoretiske del af uddannelsen fokuserer

på kapsejladsreglernes Tillæg C, der handler om matchrace.

Desuden undervises der i, hvordan det praktiske arbejde

med at afvikle matchrace foregår. Kurset strækker sig fra

fredag aften til søndag eftermiddag. En stor del foregår på

vandet.

Du har forinden gennemgået Dansk Sejlunions Regelkursus,

og du skal have rimelige engelsk kundskaber, da en del af

undervisningsmaterialet er på engelsk.

Kurset indeholder prøver, og der er personlig bedømmel-

se. Efter bestået kursus kan du fungere som opmand ved

matchracestævner på nationalt niveau. Beståelsesprocen-

ten i den afsluttende prøve er afgørende for, om du senere

kan opnå licens som national opmand.

Uddannelsen bliver udbudt efter behov. For yderligere oplys-

ninger – og tilmelding til næste kursus – kontakt kapsejlads-

ansvarlig Mikael Jeremiassen, [email protected]

Seminar KapsejladslederSeminar over to dage for baneledere, dommere, opmænd og

andre med interesse for afvikling af kapsejladser. Seminaret

gennemgår en række protestsager og appeludvalgssager

fra det seneste år, ligesom der er fokus på de nyeste afgø-

relser og regelændringer fra ISAF. Der bliver god lejlighed til

at udveksle viden og erfaringer – foruden en mere generel

snak om god praksis inden for kapsejladsledelse, banelæg-

ning mv.

Seminaret afvikles som en integreret del af Dansk Sejl-

unions Klubkonference, der foregår i Vingsted hotel &

konferencecenter, 21.-22. november 2014.

Tilmelding til Klubkonferencen:

sejlsport.dk/mere/klubkonferencen

DH-måler og ElitemålerDansk Sejlunion udbyder uddannelser som DH-måler og

Elitemåler. Har du lidt flair for teknik, og besidder du en

serviceminded indstilling, så er måler-uddannelserne måske

noget for dig.

DH-måler: Undervisningen gennemgår alle de

grundlæggende principper og metoder for måling af både

efter DH-reglen. Du lærer også, hvad bådejeren skal gøre

forud for målingen. Efter kurset kan du måle både i henhold

til DH-reglen, og du kan nu varetage rollen som klubmåler.

Elitemåler: Uddannelsen er målrettet DH-målere,

klassemålere og sejlmagere – og fokuserer på principperne

for klassemåling samt brug af ISAF’s standardklasseregler

og udstyrsregler (Equipment Rules). Kursets mål er at

uddanne klassemålere for nationale og internationale

éntypeklasser og give en opfriskning til sejlmagere, som er

godkendt under Dansk Sejlunions sejlknapordning.

Begge uddannelser bliver udbudt efter behov. Vil du vide

mere – og eventuelt reservere plads på næste kursus

– så kontakt teknisk konsulent i Dansk Sejlunion,

Jette Dalegaard, [email protected]

Kapsejlads

Page 12: Kursuskatalog 2014 15

12 KURSER OG UDDANNELSE 2014/15 DANSK SEJLUNION

Kitesurfing Instruktør – Teori

Hvem er du?Du er kitesurfer på et respektabelt niveau – og har lyst til at

være instruktør for begyndere og let øvede. Du behøver ikke have

erfaring som instruktør. For at blive certificeret instruktør skal du

også gennemføre det praktiske kursus.

Hvad lærer du?Kurset fokuserer på den teo-

retiske viden i forbindelse med

kitesurfing. Især sikkerheden

er central. Der er også fokus

på bl.a. teknik og træningsplan-

lægning.

Hvad kan du bagefter? Du har nu de teoretiske kompe-

tencer, som giver dig adgang til

det praktiske instruktørkursus,

hvorefter du bliver certificeret

kitesurfinginstruktør.

Kursusindhold• Teknik på lavt og dybt vand

• Træningsplanlægning

• Sikkerhed

• Regler for kommerciel sejlads

Sejlerskole InstruktørHvem er du?Du er øvet sejler – og skal nu i gang med at tilrettelægge og

gennemføre undervisning af voksne kølbådssejlere i klubbens

sejlerskole. Du vil gerne kende til de krav, der stilles til dig som

instruktør.

Hvad lærer du?Du lærer at planlægge instruktion, så sejlerne tilegner sig de

grundlæggende teknikker og samtidig får en grundig indføring i

sikkerhed. Også voksenpædagogik indgår i undervisningen.

Hvad kan du bagefter?Du kan nu varetage opgaven med at instruere voksne kølbåds-

sejlere i klubbens sejlerskole. Og du har en forståelse for, hvordan

man inspirerer nye sejlere til for alvor at kaste sig over sejlerlivet.

Kursusindhold• Lektionsplanlægning

• Sikkerhed og instruktion

• Indsigt i voksenpædagogik

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisSeminar Sejlerskoleleder 17. okt. 2014 15. nov. 2014 Dalum Landbrugsskole 750,-Sejlerskole Instruktør 14. jan. 2015 14. feb. 2015 Idrættens Hus, Brøndby 750,-Sejlerskole Instruktør 11. mar. 2015 11. apr. 2015 Dalum Landbrugsskole 750,-Kitesurfing Instruktør - Teori 2. apr. 2015 18.-19. apr. 2015 Dalum Landbrugsskole 3050,-Kitesurfing Instruktør - Praksis Individuelle kurser – foregår løbende 1250,-

Seminar SejlerskolelederSeminaret foregår som et dagskursus for sejlerskoleledere,

der ønsker at kende de seneste ændringer og opdateringer

inden for fritidssejleruddannelserne – herunder dueligheds-

beviset, speedbådsførerbeviset og yachtskippereksamen.

Blandt de særlige temaer på årets seminar er:

• Nye krav til den certificerede sejlerskole, gældende fra 2015

• Mange sejlerskoler oplever en dalende tilslutning, samtidig

med at nye yngre mennesker kommer ind i sejlsporten.

Hvordan løfter vi denne udfordring?

• Præsentation af Dansk Sejlunions nye undervisningsbog

til sejlerskoler

Årets seminar for sejlerskoleledere foregår den

15. november 2014 på Dalum Landbrugsskole.

”Jeg er rigtig glad for, at jeg valgte at blive uddannet SUP Instruktør gennem Dansk Sejlunion. Det gav mig et skub i den rigtige retning, og jeg er blevet bedre til at tilrettelægge min undervisning, nu hvor jeg har teorien

og de praktiske værktøjer på plads. Vi skal hele tiden udvikle os som instruktører, fordi vores vigtigste formål er at videregive læring.”

Oddvør Johannesen SUP Instruktør, Yachtklubben

Furesøen og Vedbæk SUP Skole

Page 13: Kursuskatalog 2014 15

DANSK SEJLUNION KURSER 0G UDDANNELSE 2014/15 13

Kitesurfing Instruktør – Praktisk

Hvem er du?Du har bestået det teoretiske kursus som kitesurfinginstruktør

– nu kan du færddiggøre uddannelsen med den praktiske del. For

at blive certificeret instruktør er det en yderligere forudsætning,

at du har en relevant, dokumenteret erfaring med instruktion i

kitesurfing.

Hvad lærer du?Det praktiske kursus fokuserer på at planlægge og gennem-

føre undervisning for begyndere i trygge rammer. Du får nogle

grundlæggende pædagogiske værktøjer, og du lærer at vurdere

elevernes færdighedsniveau.

Hvad kan du bagefter? Når du er certificeret instruktør, kan du undervise på en Dansk

Sejlunion-certificeret kiteskole og varetage undervisning med

afsæt i ”Kitesurfer 1 Diplom”, som er den nationale standard i

kitesurfinstruktion.

Kursusindhold• Teknik på lavt og dybt vand i praksis

• Træningsplanlægning ud fra ”Kitesurfer 1 Diplom”

• Sikkerhed i praksis

SUP InstruktørHvem er du?Du har erfaring med Stand Up Paddle, måske underviser du

allerede - og nu vil du gerne tilegne dig nogle sejladsfaglige og

pædagogiske kompetencer til at instruere i grundlæggende SUP

på klubniveau. Sejlklubber med planer om at indføre SUP kan med

fordel deltage. Der er ikke krav om medlemskab af hverken Dansk

Sejlunion, Dansk Kano & Kajak Forbund eller andre.

Hvad lærer du?Kurset gennemgår den grundlæggende SUP-teknik, og du lærer

om forskellige typer af udstyr. Også sikkerhed er en del af kurset.

Du lærer forskellige øvelser og hører om SUP-aktiviteter, der er

relevante i klubben. Uddannelsen kombinerer teori og praksis på

vandet.

Hvad kan du bagefter?Med SUP Instruktør-uddannelsen er du klar til at undervise på

klubniveau. Du har værktøjerne til at gøre træningen sjov og varie-

ret, så SUP’ere i alle aldre får en god og inspirerende oplevelse.

Kursusindhold• Grundlæggende teknik

• Udstyr og sikkerhed

• Klubinstruktion og -aktiviteter

Praktiske oplysningerDu skal medbringe egen dragt, vest og SUP-board. Hvis du ikke

kan medbringe eget board, kontakt klubkonsulent Henrik Tang

Kristensen, [email protected]

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisSUP Instruktør 20. sep. 2014 27. sep. 2014 Ishøj Surfklub 750,-SUP Instruktør 20. sep. 2014 27. sep. 2014 Aalborg Sportshøjskole 750,-SUP Instruktør 9. maj 2015 23. maj 2015 Ishøj Surfklub 750,-SUP Instruktør 9. maj 2015 23. maj 2015 Middelfart Sejlklub 750,-

Lær om TORM Enkel KapsejladsKapsejlads skal være en god og sjov oplevelse – også for

de yngste sejlere. TORM Enkel Kapsejlads er et kapsejlads-

format, der er skræddersyet til nye, unge sejlere, og hvor

forældrene nemt kan stå for det praktiske.

Dansk Sejlunion tilbyder klubber at undervise forældre i at

afvikle TORM Enkel Kapsejlads. Når én eller flere klubber

kan samle mindst 12 forældre, så sender Dansk Sejlunion en

konsulent til at gennemføre kurset. Kursets varighed er tre

timer.

Læs mere på sejlsport.dk/ungdom/koncepter-til-klubber-og-sejlere/ Eller kontakt Mads Flyger, klubkonsulent i Dansk Sejlunion,

[email protected]

Vokseninstruktør

Page 14: Kursuskatalog 2014 15

14 KURSER OG UDDANNELSE 2014/15 DANSK SEJLUNION

Hvem er du?Du er leder i en sejlklub og har interesse i at forstå, hvilke krav der

stilles til klubbens vedtægter for, at de kan fungere som et godt

værktøj i klubbens daglige virke. Som leder vil du også gerne være

i stand til at håndtere uenigheder og konflikter blandt klubbens

medlemmer – før problemerne udvikler sig og i værste fald truer

fællesskabet i klubben.

Hvad lærer du?På dette aftenkursus lærer du om, hvilke krav eksterne sam-

arbejdspartnere (fx DIF og Dansk Sejlunion) stiller til klubbens

vedtægter – herunder krav i henhold til Folkeoplysningsloven. Du

lærer om, hvordan din klub opbygger regler og vedtægter på en

hensigtsmæssig måde. På kurset bliver du introduceret til kon-

fliktpyramidens hemmeligheder, og du lærer om krav i forbindelse

med eksklusioner.

Hvad kan du bagefter?Kurset giver dig væsentlig og konkret viden, der klæder dig på til

at give din egen klubs vedtægter et servicetjek. Det er vigtigt at

sikre den gode stemning i klubben – nu har du bedre værktøjer til

at opfange og håndtere konflikter i opløbet, så de ikke udvikler sig.

Og hvis det mislykkes, så ved du nu, hvordan du tackler det videre

forløb med eventuel eksklusion på en sober og rigtig måde.

Kursusindhold• Krav til vedtægter

• Konflikthåndtering

• Krav ved eksklusioner

Hvem er du?”Hvorfor skal vi egentlig være medlemmer af Dansk Sejlunion?”

Er du klubleder eller aktivt medlem, så er det formentlig et

spørgsmål, du møder en gang i mellem. Du vil gerne kende svaret

– ligesom du gerne vil kunne fortælle andre i klubben om, hvilke

tilbud og fordele de har til rådighed gennem Dansk Sejlunion.

Hvad lærer du?På dette aftenkursus får du et generelt overblik over, hvad din

klub får for kontingentet til Dansk Sejlunion. Alle de vigtigste

medlemsfordele bliver gennemgået – formentlig også fordele,

som I ikke kender i jeres klub! Kurset giver dig samtidig en dybere

forståelse af Dansk Sejlunions strategier, herunder hvordan du og

din klub kan bidrage til sejlsportens udvikling i Danmark.

Hvad kan du bagefter? Nu kan du gå hjem i klubben og forklare både den øvrige ledelse og

alle medlemmer om, hvordan både klubben og den enkelte sejler

kan drage fordel, få rådgivning og spare penge på fx forsikringer

gennem medlemskabet i Dansk Sejlunion.

Kursusindhold• Indblik i Dansk Sejlunions medlemsstrategier

• Kend klubbens forsikringer

• Overblik over medlemsfordele

Klubledelse og Konflikthåndtering

Merværdi og Medlemsfordele

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisKlubledelse og Konflikthåndtering 7. jan. 2015 14. jan. 2015, kl. 19-21.30 Aabenraa Sejl Club GratisKlubledelse og Konflikthåndtering 19. feb. 2015 26. feb. 2015, kl. 19-21.30 Horsens Sejlklub GratisKlubledelse og Konflikthåndtering 5. mar. 2015 12. mar. 2015, kl. 19-21.30 Roskilde Sejlklub Gratis

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisMerværdi og Medlemsfordele 14. jan. 2015 21. jan. 2015, kl. 19-21.30 Sejlklubben Køge Bugt GratisMerværdi og Medlemsfordele 27. jan. 2015 3. feb. 2015, kl. 19-21.30 Aabenraa Sejl Club GratisMerværdi og Medlemsfordele 25. feb. 2015 4. mar. 2015, kl. 19-21.30 Horsens Sejlklub Gratis

Page 15: Kursuskatalog 2014 15

DANSK SEJLUNION KURSER 0G UDDANNELSE 2014/15 15

Hvem er du?Du er frivillig leder i sejlklubben – og vil skabe mere lokal opmærk-

somhed om klubbens aktiviteter. Du vil gerne vide, hvordan du

får hul igennem til den lokale presse. Hvad er en god historie, og

hvordan får du den omsat til en skarp artikel i klubbladet eller

ugeavisen? Du vil også gerne vide, hvordan klubben udformer en

kommunikationsstrategi med værdier og budskaber, der fortæller

omverdenen, hvad klubben står for.

Hvad lærer du?På dette aftenkursus får du viden om PR og kommunikation til

brug i sejlklubben. Du lærer om, hvordan du opbygger presse-

kontakter, og gennem øvelser lærer du at formulere budskaber

og vinkle artikler efter journalistiske principper. Du får viden om,

hvordan klubben med en sammenhængende kommunikationsstra-

tegi får et stærkt værktøj i bl.a. pressearbejde, rekruttering og

sponsorsøgning.

Hvad kan du bagefter? PR og kommunikation er en vigtig opgave i klubben. Efter kurset

har du viden og konkrete værktøjer, som du kan anvende, når klub-

ben næste gang har en god historie at fortælle – og når der frem-

adrettet skal søges sponsorer og rekrutteres nye medlemmer.

Kursusindhold• Derfor skal klubben kommunikere

• Pressekontakt, budskaber og værdier

• Fortæl den gode historie

PR og Kommunikation

Kursus Tilmelding senest Dato Sted PrisPR og Kommunikation 22. jan. 2015 29. jan. 2015, kl. 19-21.30 Middelfart Sejlklub GratisPR og Kommunikation 28. jan. 2015 4. feb. 2015, kl. 19-21.30 Sejlklubben Køge Bugt GratisPR og Kommunikation 11. feb. 2015 18. feb. 2015, kl. 19-21.30 Horsens Sejlklub Gratis

”Sejlsporten skal synliggøres – et mål, der kan hjælpes godt på vej, hvis sejlklubben en gang i mellem får en historie i de lokale medier. Dansk Sejlunions mediekursus har givet mig nogle konkrete redskaber til, hvordan den interessante historie kan identificeres, skrives og formidles ud i vores område.”

Annette Diget Formand, Silkeborg Sejlklub

Hent støtte til uddannelse i din kommuneMange kommuner støtter klubbernes aktiviteter til bl.a. ud-

dannelse af frivillige. Det sker via Folkeoplysningsloven. Da

der er tale om en rammelov, er det forskelligt fra kommune

til kommune, hvordan pengene bliver fordelt.

Hvorvidt din kommune støtter uddannelse, skal du under-

søge hos det lokale folkeoplysningsudvalg, der også kan

fortælle om ansøgningsprocedure og beløbsrammer.

Lederkurser

Page 16: Kursuskatalog 2014 15

Uddannelse direkte til dig!Kære sejler

Viden, færdigheder og holdninger er de vigtigste forudsætninger

for at skabe de gode sejladsoplevelser – både i klubben og i dit

eget sejlerliv. Dansk Sejlunions katalog over kurser og uddannelser

er i år for første gang en integreret del af SEJLER.

På den måde kommer vi ud til hele Sejlerdanmark med den brede

pallette af kursus- og uddannelsestilbud, som Dansk Sejlunion har

på hylderne. Dét er netop, hvad vi ønsker – at så mange som mu-

ligt får øjnene op for de muligheder, der er for at hente ny viden og

nye kompetencer.

De faste tilbudSom altid afholder Dansk Sejlunion en række træner- og instruk-

tøruddannelser. Dertil kommer uddannelser som bl.a. baneleder,

dommer, DH-måler og sejlerskoleinstruktør.

For dig som sejler og bådejer har vi kurser i bl.a. førstehjæp,

brug af VHF/SRC, tursejlads og ankring, kanalsejlads, trim og rig

for tursejlere og natsejlads.

Tre nye lederkurser for klubberVi har også en nyskabelse i denne sæson. Tre nye kurser primært

for klubledere – om henholdsvis klubledelse og konflikthåndtering,

merværdi og medlemsfordele samt PR og kommunikation.

Alle tre kurser afvikles på én aften – og det er gratis at deltage.

Kurserne er skabt på baggrund af behov og forespørgsler, som

vi støder på igen og igen. Vi håber, der vil være interesse for at

deltage.

Du tilmelder dig kurser og ud-

dannelser via mit.sejlsport.dk

(Undtagen kanalkurser og

VHF/SRC-kurser, der købes via

sejlershoppen.dk)

Vel mødt til Dansk Sejlunions

uddannelser 2014/15

Mads Kolte-OlsenGeneralsekretær, Dansk Sejlunion