kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers/... · Web viewSAB –...

SAB – Vejbelysning

Vejledning i brug af paradigmet (til skribent af et udbudsmateriale)For at gøre det nemmere og hurtigere for dig at formulere udbudsbetingelser har Vejdirektoratet udarbejdet udbudsparadigmer, som skal anvendes, når vi udbyder opgaver til rådgivere og entreprenører.

Hele vejledningen er en hjælp til dig og skal naturligvis fjernes, så den ikke optræder i det færdige dokument.

Det er afgørende, at vi meget præcist beskriver vores bestillinger, så det er klart og entydigt, hvad vi ønsker leveret. Ved at opbygge udbudsmaterialet efter en ensartet og genkendelig struktur gør vi hele udbuds-processen lettere både for dig som VD-medarbejder og for vores leverandører.

Paradigmerne tilpasses løbende i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og standarder samt de erfaringer Vejdirektoratet indhenter, vores ønsker om rationalisering og meget mere.

DERFOR SKAL DU ALTID BRUGE PARADIGMER, NÅR DU UDARBEJDER UDBUD!

Du må IKKE hente et tidligere udbud og ”blot” tilpasse det, da det kan være blevet forældet i mellemtiden.For at gøre skriveprocessen lettest mulig for dig, er vejledningen en del af selve paradigmetekstens udseende. De forskellige farver, markeringer og parenteser betyder følgende:

Rød tekst er vejledning til dig. Den kan slettes, når du er klar til det. Den røde tekst SKAL senest fjernes i forbindelse med dokumentets færdiggørelse.

Sort tekst på hvid baggrund er standardtekst, der er gældende for alle entrepriser.Denne tekst må som udgangspunkt IKKE ændres eller slettes. Du skal dog fjerne den, hvis et afsnit eller en tekst overhovedet ikke er relevant for dit udbud.

Hvis et afsnit kun er relevant for enten fag-/hovedentrepriser eller totalentrepriser – større anlæg eller mindre anlæg, anføres dette med rød tekst ovenover afsnittet ”For totalentrepriser skal medtages nedenstående”.

Sort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt.

Teksten skal ENTEN medtages uændret hhv. fjernes ELLER konkretiseres for den konkrete opgave – se nedenstående forklaring af de to typer parenteser.

Det er vigtigt, at det er hele afsnit, der tildeles den turkis skyggefarve, for at lette redigeringen til sidst. Skyggen skal fremstå som en samlet blok og ikke som i dette afsnit, hvor det kun er linjerne, der er markeret. Hvis man kun giver enkelte ord eller sætninger skyggefarve, virker vejledningen i at fjerne skyggefarven ikke.

Det sikres, at man benytter den rigtige turkis farve ved at vælge typografien ”Turkis skyggefarve” – eller vælge præcis denne farve:

Den turkis skyggefarve beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Al skyggefarve fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> væltet malebøtte (skygge) -> vælg ”ingen farve”.

[En hel tekstblok indrammet af firkantet parentes] betyder, at du udelukkende skal tage stilling til, om teksten skal med eller ej. Ordlyden indenfor parentesen må som udgangspunkt ikke ændres.

Den firkantede parentes beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Alle parenteser fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

MIAN, 1. juli 2015 AD-PV-PRV / Vejudstyr Udbud og kontrahering December 2018 13/19291-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern


Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter [ -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter ] -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

En tekstblok <hvor en del af teksten er indrammet af en kantet parentes> betyder, at du SKAL skrive en opgavespecifik tekst her – fx et tidsrum.

Den kantede parentes benyttes også i links til internettet og kan derfor ikke fjernes som beskrevet ovenfor. De skal fjernes enkeltvis.

Hvis der er behov for at tilføje tekst, der ikke fremgår af paradigmet, SKAL denne tekst markeres med gul fremhævning i udkast til udbudsmateriale.

For at gøre arbejdet så let som muligt for dig og sikre et færdigt dokument uden fejl, bør du gå frem i denne rækkefølge:

1. Læs denne vejledning igennem hver gang, også selvom du mener, du kan huske, hvad der står. Skriv den eventuelt ud.

2. Lav ét samlet dokument – SBB – for alle dokumenter.

3. Aktiver ændringsfunktionen i Word og indstil den, så du ikke ser ændringerne, men kun det færdige dokument. Ændringerne kan altid kaldes frem, hvis du får brug for det.

4. Fjern de afsnit i dokumentet, der ikke er relevante for dit udbud.

5. Tag stilling til tekst med turkis skyggefarve – med enten [firkantede] eller <kantede> parenteser.

6. Tilføj tekst, hvis det er påkrævet. Marker den med gul tekstfremhævningsfarve.

7. Slet rød tekst, når du er sikker på, at vejledningen er forstået. Du kan kalde teksten frem igen, så længe du ikke har ”accepteret” ændringerne i Word.

8. Læs dokumentet omhyggeligt igennem. Hænger det hele sammen?

9. Først NÅR BÅDE DU OG DEN DOKUMENTANSVARLIGE er sikre på, at alt er korrekt og kan forstås entydigt af leverandøren, må du gå videre til punkt 9.

10. ”Accepter alle ændringer”, fjern de blå og gule markeringer og gør al tekst sort. Slå ændrings-funktionen fra.

Det røde skema nederst på siden bruges til dokumentstyring, som sker i flere trin: I forbindelse med godkendelse af et specifikt paradigme (fx Afvanding) skal skemaet udfyldes af den

dokumentansvarlige for dette, dvs. netværksejer eller afdelingsleder.

Skemaet slettes, når man udarbejder et projektspecifikt dokument.

Opdager du fejl i paradigmet eller har du forslag til forbedringer, så skal du kontakte den paradigme-ansvarlige enhed eller netværk. Ændringer skal godkendes iht.” Proceduren for Drift af udbudsparadigmer”.

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

MIAN, 1. juli 2015 AD-PV-PRV / Vejudstyr Udbud og kontrahering December 2018 13/19291-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern


Ændringslog for paradigmeSåfremt ændringslog for tidligere revisioner ønskes til gennemsyn kontaktes team vejudstyr.

I teksten er anvendt forkortelsen VRG = Vejreglernes paradigmer.

Dato Ændring Baggrund

25/4 2016 Dokument oprettet. Grundlag er kommende AAB - Vejbelysningsmateriel og SAB - Vejbelysningsmateriel for totalentreprise.

Ny skabelon

14/7 2016 Mindre ændringer og forbedringer indarbejdet

26/8 2016 Ændringer i afsnit vedr. elarbejder Engrosmodel på elmarkedet

29/9 2016 Tekst indarbejdet i ny skabelon. TE specifikke passuser tilføjet.

8/12 2016 Smårettelser indarbejdet Kommentarer fra CWR

17/1 2017 Afsnit om CE-mærkning af hvert element fjernet. Flyttet til selvstændigt dokument.

4/6 2017 Afsnit fra YB, der beskriver valg, fx overfladefarve og udformning, som ikke er relateret til lysteknisk eller elteknisk projektering er flyttet til SAB. I Fagentreprise er det bygherrerådgiver eller bygherre, der træffer disse valg. I totalentreprise er det bygherre. Valg kan være generelle eller områdespecifikke (mastespecifikke skal være i fagmodel). Krav til mast justeret. Definitioner tilføjet (hældningsvinkel af armatur, orientering, hældningsvinkel af armaturstuds)

Kommentarer fra CSLP

30/8 2017 Tidligere indarbejdet AAB Vejbelysning i kommende udgave slettet.

AAB – Vejbelysning, 2017 offentliggjort

15/1 2018 Afsnit om styring af armatur tilføjet krav om SR. Imødekomme fremtidige behov for styring/overvågning med mulighed for tilstandsbasseret vedligehold

31/5 2018 Fælles nordiske krav til armaturer indarbejdet (vedr. særligt afsnit 1.5 og 2.17).

Fælles nordiske krav

22/7 2018 Justeringer vedr. henvisninger til fagmodel mv. Generelle valg af egenskaber er flyttet til YB. Skemaer vedr. valg i områder er slettet (overført til YB)

Opdatering af modelstandard

Side 4 af 20SAB – Vejbelysning <Entreprisenummer>

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

Vejbelysning

1 AlmentSupplerende bestemmelser til AAB – Vejbelysningsmateriel og AAB – Fælles for vejudstyr.

SAB – Vejbelysning understøtter ikke materiel, der anvendes i forbindelse med evakueringsbelysning, tavlebelysning, effektbelysning, wireophængt belysning eller belysning på høje master.

SAB – Vejbelysning understøtter ikke armaturer med konventionelle lyskilder.

1.1 Omfang

Ydelsen omfatter etablering af vejbelysning jf. projekt, herunder følgende aktiviteter:For fag/hovedentrepriser skal følgende anføres.

[Valg af materiel, herunder lystekniske beregning ifm. valg af armaturer

Opdatere fagmodel med betegnelser, svarende til det valgte materiel]

Levering af alt materiel undtagen vejbelysningsskab(e), der bestilles og leveres af bygherre samt måler, der bestilles af entreprenør og leveres af net-selskab

Udførelse, herunder gravearbejde og montering

Dokumentation af materiel og udførelse

Arbejdets omfang og lokalitet anføres. [Arbejdet omfatter etablering af vejbelysning på følgende lokaliteter:

Område Stationering<motorvej> <fra st.> – <til st.><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.><trafikvej> <fra st.> – <til st.><signalreguleret kryds> <st.><rundkørsel> <st.><lokalvej> <fra st.> – <til st.><sti> <fra st.> – <til st.><fodgængergade> <fra st.> – <til st.><fodgængerfelt> <st.><parkeringsplads> <st.><samkørselsplads> <st.><stoppested> <st.><hastighedsdæmper> <st.><sideanlæg> <st.><bro> <st.><stiunderføring> <st.><vejunderføring> <st.>


]

1.2 Definitioner

1.2.2 Armaturhældningsvinkel

AAB – Vejbelysningsmateriel udgår.

1.2.13 Hældningsvinkel af armaturstuds

Vinkel i det lodrette plan mellem armaturstudsens (armens) længdeakse og vandret. Hældningsvinkel af armaturstuds er positiv mod himlen (op).

1.2.14 Hældningsvinkel af armatur (tilt)

Vinkel i det lodrette plan mellem armaturets længdeakse og vandret. Hældningsvinkel af armatur er positiv mod himlen (op).

1.2.15 Orientering af arm

Vinklen i det vandrette plan mellem armens længdeakse og vinkelret på vejens centerlinje. Orientering er set ovenfra (som på en plantegning) positiv med uret.

1.2.16 Orientering af armatur

Vinklen i det vandrette plan mellem armaturets længdeakse og vinkelret på vejens centerlinje. Ved montage af armatur på arm, er dennes orientering bestemmende for armaturets orientering. Orientering er set ovenfra (som på plantegning) positiv med uret.

1.3 Standarder/anvisninger

Yderligere standarder eller normer kan anføres.

DS/EN 40-2:2004 Belysningsmaster – Del 2: Generelle krav og dimensioner

DS/EN 40-3-1:2013 Belysningsmaster – Del 3-1: Konstruktion og verifikation – Specifikation af karakteristiske belastninger

DS/EN 40-5:2002 Belysningsmaster – Del 5: Krav til belysningsmaster af stål

DS/EN 40-6:2002 Belysningsmaster – Del 6: Krav til belysningsmaster af aluminium

DS/EN 1991-1-4 DK NA:2015 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker – Del 1-4: Generelle laster – Vindlast

DS/EN 13201-3:2015 Vejbelysning – Del 3: Beregning af funktion

DS/EN 13201-4:2015 Vejbelysning – Del 4: Metoder til måling af lysteknisk funktion

DS/EN 61643-11:2012 Lavspænding – Overspændingsbeskyttelse – Del 11: Overspændingsbeskyttelse forbundet til lavspændingssystemer – Krav og prøvningsmetoder

NMF01:2018 LED luminaires – requirements. Se nmfv.dk → Vej- og tunnel belysning → NMF01:2018 LED luminaires – requirements

BEK 1082 Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer (Installationsbekendtgørelsen)

Netselskabets lokale bestemmelser

Montage- og installationsvejledninger


CE-mærkning af vejbelysningsmateriel. Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik (under overskriften Vej- og trafikfaglighed) → Vejudstyr → Vejbelysning → CE-mærkning af vejbelysningsmateriel

Vejbelysning – Håndbog. Se vejregler.lovportaler.dk → Anlæg og planlægning → Vejudstyr → Belysning → Vejbelysning

Konsol til lysmast på bro. Se ts.vd.dk → Typetegning → Vejudstyr → 25349

Bilag C - Montage- og installationsvejledning. Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik → Vejudstyr → Vejbelysningsskabe → Bilag C - Montage- og installationsvejledning

1.4 CE-mærkning

Lovmæssige krav til CE-mærkning af LED-armaturer, master, fundamenter, maste-/sikringsindsatse, kabler samt vejbelysningsskabe fremgår af dokumentet ”CE-mærkning af materiel til vej- og gadebelysning”.

1.4.1 Anden mærkning

Al elektrisk materiel undtagen kabelrør skal være mærket med piktogrammet ”overkrydsede skraldespand” og producenten eller importøren være registreret hos DPA-System (Dansk Producentansvarssystem).

2 MaterialerFor fag/hovedentrepriser skal følgende anføres.[Fagmodel opdateres med betegnelser på valgt materiel, fastlagt ud fra krav angivet i dette afsnit.]

2.7 Bolte mv.

Bolte udføres i en materialetype passende til masten, hvad angår korrosionsmodstand.

Fundamentbolte skal som minimum have en styrke passende til mast og mindst have en σ0,2-spænding på 450 MPa.

2.10 Mast

Master skal være en byggevare.

Dimensioner, herunder placering og størrelse af masteluge skal være indenfor rammerne angivet i DS/EN 40-2.

Terrænkategori skal være <I; II; III; IV>, jf. tabel 1 i DS/EN 40-3-1 og DS/EN 1991-1-4 DK NA.

Referencevindhastighed, Vref,0 skal være <24 m/s; 27 m/s>, jf. anneks A i DS/EN 40-3-1 og DS/EN 1991-1-4 DK NA.

Master skal dimensioneres for masse og vindfladeareal af aktuelt armatur og evt. arm, dog mindst 10 kg og 0,2 m2 med formfaktor 1,0.

Partiel belastningsfaktor skal være klasse A jf. tabel 1 i DS/EN 40-3-3.


Horisontal udbøjning skal være ≤ 6 %, svarende til klasse 2 eller bedre, jf. tabel 4 i DS/EN 40-3-3.

Korrosionsbeskyttelse skal for stålmaster være som angivet i DS/EN 40-5, anneks A, metode 1 (varmeforzinkning) og for aluminiumsmaster som angivet i DS/EN 40-6, anneks A.

Nominel højde skal være som angivet i fagmodel.

Egenskab (vedrørende passiv sikkerhed) skal være som angivet i fagmodel.

2.10.4 Materiale

Materialet skal være stål eller aluminium.

2.10.5 Eftergivelig mast

Eftergivelige masters ydeevne vedrørende passiv sikkerhed skal være dokumenteret ved tests og beregninger af en akkrediteret prøvningsanstalt i overensstemmelse med DS/EN 12767.

Hastighedsklasse skal være som angivet i fagmodel.

Energiabsorberingsklasse skal være som angivet i fagmodel.

Sikkerhedsklassen skal være højest mulig, og mindst 2.

Mastens ydeevne vedrørende passiv sikkerhed skal være opretholdt under alle klimatiske forhold, som kan forekomme i Danmark, herunder frost i terræn indtil 900 mm under terrænniveau.

2.10.6 Udformning

Af æstetiske årsager skal udformning være som anført i fagmodel.

Bertlet master tillades med højest to mastesektioner, hvis bertlet er anført i fagmodel.

2.10.7 Overfladefarve

Af æstetiske årsager skal overfladefarve være svarende til galvaniseret stål eller aluminium.

2.11 Armaturstuds

Dimensioner, herunder diameter på studs skal være indenfor rammerne angivet i DS/EN 40-2. Armaturstuds skal så vidt muligt passe til armatur, således at brug af overgangs- eller reduktionsstuds undgås.

Armtilslutning skal passe til arm, således at brug af overgangs- eller reduktionsstuds undgås.


2.12 Arm

2.12.1 Materiale

Materialet skal være samme som for mast.

2.12.2 Udformning, hældningsvinkel af armaturstuds og udlæg


Hældningsvinkel af armaturstuds skal være som angivet i fagmodel.

Udlæg skal være som angivet i fagmodel.


Af æstetiske årsager skal overfladefarve være samme som for mast.

2.13 Masteindsats/sikringsindsats

Indføring af armaturkabel og jordleder skal være i bunden af masteindsatse. Toppen af masteindsatse skal være lukket.

Mærkestrøm på sikring skal være som angivet i fagmodel.

Masteindsatse skal kunne beskytte armaturerne mod transiente overspændinger i både common- og differentiel mode, og være testet iht. DS/EN 61643-11, testklasse II. Den nominelle afledestødstrøm, In skal være ≥ 5 kA. Restspændingen, Up skal være ≤ 1,5 kV. Automatisk frakobling (termisk sikring) af transientbeskyttelse må ikke medføre, at forsyningen til armaturet afbrydes, dvs. beskyttelsen skal være parallelkoblet. Der skal være en tydelig indikation af, om transientbeskyttelsen er fra- eller tilkoblet.

Nedenstående er tilføjet, da der på markedet ikke pt. findes masteindsatse med overspændingsbeskyttelse med flere end 1 stk. sikring.Til master med mere end ét armatur accepteres masteindsatse uden beskyttelse mod transiente overspændinger.

2.14 Armatur

AAB – Vejbelysningsmateriel udgår og erstattes af dokumentet ”LED luminaires – requirements”.

2.14.1 Forkoblingsudstyr og tændingsenhed


2.14.4 Mekaniske forhold

2.14.5 Optiske forhold

Kravet om plan afskærmning gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. [Belysningsklassen skal i hvert område være som anført nedenfor, jf. ”Vejbelysning – Håndbog”:


Område Stationering Belysningsklasse<motorvej> <fra st.> – <til st.> <L5><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <L5><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <L7a, L7b><signalreguleret kryds>

<st.> <LE5, LE4>

<rundkørsel> <st.> <LE5, LE4><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <E2><sti> <fra st.> – <til st.> <E2><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <E2><fodgængerfelt> <st.> <F1, F2><parkeringsplads> <st.> <E2><samkørselsplads> <st.> <E2><stoppested> <st.> <LE5, LE4><hastighedsdæmper> <st.> <LE5><sideanlæg> <st.> <LE5 (kørebane) og

E2 (parkeringspladser)><bro> <st.> <L7a, L7b><stiunderføring> <st.> <E2><vejunderføring> <st.> <L7a, L7b>

]

Nominel farvetemperatur skal være som angivet i fagmodel.

2.14.6 Elektriske forhold

Kravet til lysudbytte gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.

2.14.7 Lysstyring

Armaturer skal have mindst én Zhaga Book 18 sokkel. Kravet gælder ikke for armaturer, der anvendes i stiunderføringer.

Lysstyring skal være som angivet i fagmodel.

2.14.8 Udformning og montage


For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. [Nedenfor er mulige udformninger for montage på mastetop og arm beskrevet.

Udformning Beskrivelse GeometriUspecificeret Alle udformninger muligeHalvkugle Armaturhus udformet som en halvkugle.


Kuppel Armaturhus udformet som en oval kuppel (en ellipsoide skåret med et vandret plan).

Båd Armaturhus udformet som en ellipsoide skåret med et vandret plan og et lodret plan (”en båd med bunden i vejret”).

Skive Armaturhus udformet som et udsnit af en kegle, skåret med to parallelle planer vinkelret på keglens symmetriakse.

Kile Ellipsoide skåret med to planer. Det nederste plan skal afvige fra 0º til +12º fra vandret. Det øverste plan skal afvige fra -20º til afvigelsen fra vandret af det nederste plan. Positiv angivelse er med uret.

]

Montage skal være som anført i fagmodel.


Overfladefarve skal være leverandørens standardfarve, typisk grå- eller hvidlig.

2.15 Lyskilde


2.15.1 Konventionel


2.15.2 LED


2.17 Kabel i jord

Lederantal, ledertværsnit og ledermateriale skal være som anført i fagmodel.

2.18 Kabelrør

Den indvendige diameter af rør i jord skal være som angivet i fagmodel.


Kabelrør, som monteres på eksisterende broautoværn, skal være varmforzinkede stålrør. Bånd til fastgørelse skal være fremstillet af rustfrit stål.

Kabelrør, som monteres i eksisterende underføringer, skal være varmforzinkede stålrør. Bøjler til fastgørelse skal være fremstillet af rustfrit stål.

2.19 Vejbelysningsskab

2.19.1 Måler


2.19.2 Mærkning


2.19.3 Fremføring


2.19.4 Kontakter


2.19.5 Hjælperelæ


2.19.6 Fotocelle


2.19.7 Kontaktur


2.19.8 Tidsforsinkelsesrelæ


2.19.9 Sende- og modtageenhed


2.20 Fundament

Fundamenter skal være en byggevare.

Der skal anvendes fundamenter, som passer til masterne og forholdene på lokaliteten.

3 UdførelseDer skal anvendes produkter med de i fagmodellen angivne produktbetegnelser. Placeringen af produkterne skal være som anført i fagmodellen.

3.13 Mast

Montering af master på bro skal være som specificeret på Vejdirektoratets typetegning nr. 25349 ”Konsol til lysmast på bro”.


Master må ikke placeres ud for autoværnsceptre.

3.15 Arm

Orientering af arm skal være som anført i fagmodel under orientering af armatur.

Montagehøjde skal være som anført i fagmodel.

3.16 Masteindsats/sikringsindsats

Armaturkabel og funktionsjordleder skal føres ind i mateindsatsen gennem bunden.

Masteindsatse mærkes med produktnavn og servicetag (hvis en sådan medfølger) på tilsluttede armaturer. Al mærkningen skal være bestandig i hele masteindsatsens levetid.

Længden af funktionsjordleder mellem masteindsats og mast skal være så kort som mulig.

3.17 Armatur

Montagehøjde skal være som anført i fagmodel.

Orientering af armatur skal være som anført i fagmodel.

Hældningsvinkel af armatur skal være som anført i fagmodel.

3.18 Armaturkabel

Fasefordeling skal være som anført i fagmodel.

Kabler i underføringer må ikke fremføres synligt.

3.19 Kabel i rør

Kabelrør i underføringer må ikke monteres synligt.

Rørbøjninger, som monteres på eksisterende broautoværn, skal udføres med rørfittings. Rørene skal afsluttes under jordoverfladen i broenderne i samme dybde som kabel i jorden. Rørene fastgøres med bånd.

Kabelrør, som monteres i eksisterende underføringer, skal fastgøres med bøjler.

3.20 Vejbelysningsskab

Vejbelysningsskabe er bygherreleverance. Entreprenøren skal montere og idriftsætte vejbelysningsskabe.

Vejbelysningsskabe leveres med en udførlig montage- og installationsvejledning, der skal følges nøje. ”Bilag C - Montage- og installationsvejledning” vedrører skabe til anlæg, der skal bestyres af Vejdirektoratet, og kan ses på Vejdirektoratets netsted. Opmærksomheden henledes særligt på bilaget bagerst i vejledningen.

Den medfølgende nøgle for lås, type ”MS” skal afleveres til Vejdirektoratet.


Hvis placeringen af skabe som anført i fagmodellen viser sig uhensigtsmæssig i forhold til placeringen af det af netselskabet anviste forsyningspunkt, kan placering af skabe ændres i samråd med bygherrens tilsyn.

3.22 Kabelgrav

3.22.1 Underføring/krydsning


Krydsning af eksisterende kørebanearealer skal udføres som styret underboring med rør i minimum 1,5 m dybde under vejbane.

3.22.2 Tilfyldning og reetablering

Tilfyldning og reetablering skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i DS 475.

3.23 Fundering

3.23.1 Fundament

Placeringen af fundamenter følger placeringen af master som anført i fagmodel.

3.24 Elarbejde

Gruppeledninger (tændledninger) mærkes i bestandig udførelse ved masteindsats eller skab med nummeret på el-gruppen, som anført i fagmodel.

Føringsveje af kabler skal være som anført i fagmodel.

Entreprenøren skal etablere jordelektrode og jordleder til vejbelysningsskabe. Entreprenøren skal montere elmåler, som udleveres af netselskabet.

Entreprenøren skal etablere stikledning mellem vejbelysningsskabet og det af netselskabet anviste forsyningspunkt.

Entreprenøren skal, i rette tid og således at arbejdet ikke forsinkes, bestille etablering af elforbrugssted hos netselskabet:

<Netselskab><Elvej 7><7777 Elkøbing ><88 88 88 88><www.netselskab.dk>


Betaleren af tilslutningsbidraget er projektspecifik. Bemærk, at det er betaler af tilslutningsbidraget (adresse i Vejdirektoratet), der skal oplyses, og ikke betaler af forbrug (Centrale El-Enhed) eller målepunktets adresse (forbrugsstedet). Fremgangsmåden for etablering er beskrevet på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Etablering.Nedenstående faktureringsdata oplyses til netselskabet som betaler af tilslutningsbidraget:

Fornavn/ Firmanavn: Vejdirektoratet i <Skanderborg; Fløng; Næstved; Middelfart; Aalborg> Efternavn/ Kontaktperson: <initialer på entrepriseleder. Hvis denne endnu ikke er fastlagt anføres initialer på fagprojektleder (større anlæg) og projektleder (mindre anlæg)>CVR-/SE-nr.: 60729018Gade: <Thomas Helsteds Vej; Guldalderen; Toldbuen; Teglgårdsparken; Niels Bohrs Vej>Gade nr.: <11; 12; 6; 102; 30>Postnr.: <8660; 2640; 4700; 5500; 9220>Postby: <Skanderborg; Hedehusene; Næstved; Middelfart; Aalborg Øst>EAN-nr.: 5798000893450

Entreprenøren skal registrere elforbrugsstedet i bygherrens register over elforbrugssteder (Centrale El-Enhed – CEE). Ved oprettelse i bygherrens register udfyldes formularen med følgende oplysninger:

I feltet ”Installationstype” vælges ”Vejbelysning”

Feltet ”Aftagenummer” udfyldes med det 18-cifrede aftagenummer, som netselskabet har tildelt elforbrugsstedet

I tilfælde, hvor Vejdirektoratet er den fremtidige vejbestyrer, skal forbrugsstedet oprettes med driftsafdelingens SAP-opgavenummer (”ND_VEJB_FOR”, ”SD_VEJB_FOR” eller ”OD_VEJB_FOR” afhængig af, om belysningsanlægget skal indgå i driftsentreprisen ME-VB-ND, ME-VB-SD eller ME-VB-OD – entreprisegrænserne kan ses som et lag i Vejman.dk).

I tilfælde, hvor en kommune er den fremtidig vejbestyrer, skal forbrugsstedet oprettes med projektets SAP-opgavenummer. Efter projektets afslutning foretages - som en del af overdragelsen til drift - en flytning til kommunen. Fremgangsmåden for flytning er beskrevet på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Flytning fra VD.

I projekter med bygherre eller kommune (én) som fremtidig vejbestyrer skal nedenstående passus medtages:

Feltet ”SAP-opgavenummer” udfyldes med ”<ND_VEJB_FOR; SD_VEJB_FOR; OD_VEJB_FOR; projektets SAP-opgavenummer>”

I projekter med bygherre og kommune (to) som fremtidig vejbestyrer skal nedenstående passus medtages:

Feltet ”SAP-opgavenummer” udfyldes, hvor bygherren er den fremtidige vejbestyrer med ”<ND_VEJB_FOR; SD_VEJB_FOR; OD_VEJB_FOR>” og, hvor kommunen er den fremtidige vejbestyrer med ”<projektets SAP-opgavenummer>”]


Feltet ”Forbrugsstedets adresse” udfyldes med elforbrugsstedets adresse, som meddelt (af entreprenøren) til netselskabet ved tilmelding.

Udførlig vejledning i oprettelse af elforbrugssteder i bygherrens register findes på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Etablering.

4 KontrolEntreprenøren skal kvalitetssikre det udførte arbejde ved brug af en udførelseskontroljournal og fotografering. Entreprenøren udarbejder kontroljournalen, der skal være opdelt i kontrolpunkter for hver delopgave.

Alt materiel kontrolleres ved modtagelse for ridser, buler og skrammer. Kontrollen dokumenteres i udførelseskontroljournalen.

Belysningsmaster kontrolleres for lodsætning og korrekt orientering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.15 Elarbejde

Kablernes korrekte placering og nærføring i forhold til andre kabler kontrolleres. Kontrollerne dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

Kabler kontrolleres for korrekt type og dimension. Før tilfyldning af kabelgrav kontrolleres for skader på kabler. Kabelindføringer i fundamenter kontrolleres for skader. Kontrollerne dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

4.15.1 Eftersyn og afprøvning

Verifikation herunder eftersyn, afprøvning og rapportering udføres iht. Installationsbekendtgørelsen, § 75.

Det skal kontrolleres at alle kabler er tilsluttet med ens fasefølge. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Masteindsatsens fastgørelse kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Mærkestrøm på sikringer kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.16 Fundament

Fundamenter kontrolleres for korrekt afsætning og montering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.17 Tilfyldning og retablering

Det skal kontrolleres at tilfyldningen udføres korrekt i forhold til opbygning. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Korrekt placering af dækplade og markeringsbånd kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.


Komprimering af tilfyldning omkring master skal kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

4.18 Montering

Belysningsmaster kontrolleres for lodsætning og korrekt orientering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

5 Dokumentation

5.1 Komponenter med CE-mærkning

Nedenstående dokumentation af materiel fremsendes til bygherrens. Eventuelle bemærkninger til dokumentationen skal være afklaret, før bestilling påbegyndes.

Der skal være en entydig identifikation mellem ydeevnedeklarationen (Declaration of Performance – DoP) / EF-overensstemmelseserklæringen (EC Declaration of Conformity – EC DoC) og CE-mærket samt evt. tegning.

5.1.1 Mast

Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance – DoP)

Monteringsvejledning

Vedligeholdelsesmanual (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold – eller at der ikke kræves vedligehold).

For eftergivelige masteprodukter, skal der udover ovenstående, fremsendes følgende:

Tegning af det testede system, som viser alle komponenter i systemet, inkl. dimensioner og tolerancer (kan være en del af monteringsvejledningen).

5.1.2 Fundament

Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance – DoP)


Vedligeholdelsesmanual (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold – eller at der ikke kræves vedligehold).

5.1.3 Armatur

EF-overensstemmelseserklæring (EC Declaration of Conformity – EC DoC)

Monteringsvejledning, der som minimum skal indeholde specifikation af nedenstående parametre. Der skal oplyses nominelle værdier i de i parentes angivne enheder:

o Position

o Masse (kg)

o Dimensioner, inklusive tolerancer (m)

o Vindfladeareal (m2)

o Moment for bolte og skruer til fiksering (N·m)

Vejledning med alle nødvendige oplysninger for brug, vedligeholdelse, genbrug og bortskaffelse


Datablad med specifikation af parametre anført i bilag til dokumentet ”LED luminaires – requirements”

5.1.4 Masteindsats



Datablad, der skal indeholde specifikation af nedenstående parametre. Der skal oplyses nominelle værdier i de i parentes angivne enheder:

o Dimensioner, inklusive tolerancer (m)

o Masse (kg)

o Materialetyper

o Kapslingsklasse (IP-klasse)

o Isolationsklasse

o Kabeldimensioner for tilgangsklemmer og afgangsklemmer (mm2).

o Nominelle afledestødstrøm, In i differential- og common mode (kA)

o Maksimale konstante driftsspænding, Uc (V)

o Restspændingen, Up (V).

5.1.5 Kabel



o Dimensioner af leder (mm2)

o Ledermateriale

o Isolationsmateriale

o Kappemateriale

o Tilladeligt træk (N/mm2)

o Bøjeradius

o Nominel forsyningsspænding (V).

5.1.6 Kabelrør



o Ind- og udvendig diameter (mm)

o Materiale

o Ringstivhed

o Slagstyrke


5.1.7 Vejbelysningsskab

Den nødvendige dokumentation leveres af bygherrens leverandør.

5.2 Komponenter uden CE-mærkning

5.3 Drift og vedligehold

Vedligeholdsmanualen skal som minimum indeholde følgende:

Materialespecifikation

Specielle krav vedrørende rengøring af overflader, herunder anvisning af rengøringsmidler og -metode

Specielle krav vedrørende periodiske eftersyn

Miljømæssige forholdsregler ved bortskaffelse.

5.4 Udførelse

Dokumentation af udførelsen omfatter følgende:For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Koordinatsystemet skal være det samme som projektets, jf. udbudsbetingelserne. Rådgiver definerer formatet, idet denne er ansvarlig for ”Som-udført”, hvortil data skal anvendes.

[Indmåling af placering af master, fundamenter, skabe, kabler og rør i x-, y- og z-koordinater, koordinatsystem <DKTM/ETRS89> og højdesystem <DVR90> (samme format som fagmodel). Data afleveres i <DSFL, DWG, DGN>-format

Fagmodel opdateres med betegnelser på materiel som udført]

For totalentrepriser skal nedenstående medtages.

[Indmåling af placering af master, fundamenter, skabe, kabler og rør i x-, y- og z-koordinater, koordinatsystem <DKTM/ETRS89> og højdesystem <DVR90> (samme format som fagmodel)]

Udførelseskontroljournal i henhold til afsnit 4 ”Kontrol”

Rapportering af verifikation i henhold til Installationsbekendtgørelsen, § 75.

5.5 Lysteknik

Dokumentation af den lystekniske ydeevne omfatter følgende:For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages.

[Beregning iht. DS/EN 13201-3, der skal dokumentere, at belysningsanlæggets fotometriske ydeevne er optimeret jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse. Dokumentationen skal indeholde beregningsresultater og forudsætninger.

Dokumentation af anlæggets lystekniske ydeevne kan ske ved måling. Målerapport er dog kun relevant for større projekter, da omkostningerne hertil ikke kan retfærdiggøres i mindre projekter. Konsekvensrettes med SAB – Fælles for projektering (vejbelysning), afsnit 10.2.3 hhv. YB - Belysning, afsnit 2.5.4 ”’Som-udført’-dokumentation”, nederst i punktopstillingen.

[Målerapport, der skal dokumentere, at belysningsanlæggets fotometriske ydeevne er optimeret jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse og at de stillede krav til farvetemperatur, -gengivelse og -variation er opfyldte. Målingerne skal være udført af en uvildig tredjepart. Der skal for hvert område foretages målinger jf. DS/EN 13201-4


af de i den aktuelle belysningsklasse relevante parametre samt af spektralfordelingen.]

5.6 Energieffektivitet

Belysningsanlæggets energieffektivitet skal være bedst mulig. Dette indebærer, at armaturet har et højt lysudbytte og en optik, der er tilpasset den aktuelle anvendelse.

5.6.1 Effektoptag

Effektoptaget af alle armaturerne i anlægget skal dokumenteres ved måling og beregning.

Det målte effektoptag, Pmålt skal være baseret på målinger i marken og angives som summen af de initiale effektoptag ved nominel lysstrøm. Måleinstrumentet skal være kalibreret til en basal nøjagtighed på ±3 % (eller bedre). Effektoptag i kabler, masteindsatse og styresystemet kan medtages, mens ændringer i effektoptag over døgnet og levetiden ikke må medtages.

Det beregnede effektoptag, Pkalk skal være baseret på armaturleverandørens angivelser og beregnes som summen af de nominelle initiale effektoptag ved nominel lysstrøm. Effektoptag i kabler, masteindsatse, styresystemet samt ændringer i effektoptag over døgnet og levetiden skal ikke medregnes.

5.6.2 Bonusordning

Den beskrevne bonusordning er relevant i større anlægsprojekter. Afsnit 5.6.2 skal slettes, hvis der ikke indarbejdes bonus. [Der udbetales en bonus, der beregnes på grundlag af halvdelen af differencen mellem reference energiforbrug og det faktiske energiforbrug i hele den tekniske levetid af armaturer.

Det målte effektoptag udgør grundlaget for beregning af bonus.

Reference effektoptaget, Pref kan ved totalentrepriser groft beregnes som effektoptag pr. armatur for konventionel teknologi. Effektoptaget pr. armatur anslås specifikt for projektet, fx 114 W (svarende til 100 W lyskilder) for 2 sporede veje, rundkørsler mv. Ved denne metode vil bonus normalt ikke blive negativ.[Referenceniveauet er svarende til energiforbruget for konventionel teknologi.]

Reference effektoptaget, Pref kan ved fag/hovedentrepriser beregnes som gennemsnittet af effektoptag af de referencearmaturer, som er anvendt i projekteringen (anlæggets effektoptag delt med antal armaturer). Ved denne metode er der en vis sandsynlighed for at bonus bliver negativ.[Referenceniveauet er svarende til energiforbruget for armaturer, der har et godt lysudbytte samt er tilpasset anvendelsen.]

Bonus i kr. beregnes som ½∙h∙l∙p∙(Pref ∙ n - Pmålt), hvor:

h er antal brændtimer og lig 4.000 timer pr. år

l er den tekniske levetid af armatur og lig 15 år

p er prisen på energi pr. Wh og lig 0,0025 kr. pr. Wh

Pref er reference effektoptag pr. armatur og lig <xxx> W


n er antal faktisk leverede armaturer

Pmålt er det målte effektoptag i W som beskrevet under afsnit 5.6.1.

Bonus i kr. beregnes således ud fra formlen: 75 ∙ (<xxx> ∙ n - Pmålt)

Bonus kan være negativ.

Bonus kan tidligst udbetales efter idriftsættelse.

Det beregnede effektoptag, Pkalk, indgår ikke i bonusordningen.]

kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers/... · Web viewSAB –...

Documents

Transcript of kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/delegate/handlers/... · Web viewSAB –...