www.cefu.dk

Klasserumskultur, inklusion og fraværsbeskæmpelseHvordan skal forskning og udvikling spille sammen?

Lektor Camilla Hutters & Phd. stip. Susanne MurningCenter for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet

Samspil mellem forskning og udvikling

Projektet skal:• Understøtte praksisudvikling – ved at afprøve nye

initiativer og metoder• Bidrage til kompetenceudvikling – ved at lærere,

ledelser (og forskere) får ny viden og lærer nye måder at gøre tingene på.

• Medvirke til vidensudvikling – dvs udvikle ny viden om hvordan man kan fremme en god klasserumskultur og derved styrke inklusion, motivation og læringsudbytte,

Det kræver et stærkt samspil mellem forskning og udvikling, viden og

anvendelse!

Transformativ forskning

Dvs forskning som:• er koblet til konkrete forandringsprocesser og som har fokus på at

forbedre og forandre konkret praksis• tager afsæt i praktisk problemer – problemer, der problemer for nogle

og som mangler løsninger!• inddrager viden til at designe de mest hensigtsmæssige

udviklingstiltag• måles på praktiske konsekvenser/effekter – hvad blev

forbedret/forandret? Hvad gjorde en forskel? Hvorfor – hvorfor ikke? • Vurderer overførbarhed. Hvad er kontekstbestemt – hvad kan

overføres?

(Jvfr Ravn 2010)

Forskningsdesign

Udfordring: Hvordan inkluderes en stadig mere sammensat elevgruppe?

Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt

Udvikling, afprøvning, dokumentation

Viden, værktøjer, analyse

Ny viden: Hvordan kan man skabe en inkluderende

klasserumskultur?Hvordan pårvirker det

elevernes motivation, læring og gennemførelse?

Vidensbasering i projektet

• Vidensgrundlag – det står vi på- Praktiske erfaringer (fx fra tidligere udviklingsprojekter)- Teoretiske inspirationer, tidligere forskning

• Vidensproduktion – det skaber vi sammen fx- Nye metoder, værktøjer protyper- Erkendelse og refleksioner om hvordan de virker- Data om hvordan de virker

• Vidensoutput – her samles og formidles viden, så den kan spredes til andre.- Afsluttende rapport- Afslutningskonference

En udfordring, mange indsatser

• Individuelle indsatser (fx frafaldstruede, elever med mistrivsel) versus klasseindsatser (inkluderende arbejdsformer, heldagsskole, aktiverende undervisning).

• Forandring af elever (fx nye undervisnings- eller vejledningsformer) versus forandring af lærere (fx nye lærerfunktioner, kompetenceudvikling.

• Nyt tiltag, arbejde videre med tiltag, sprede tiltag• Enkeltstående tiltag (fx følge 1.g. klasse,

forsøgsklasser) versus vifte af udviklingstiltag

Eksperimenthjul Planlæg transformation (Formulering og målsætning)

Hvilke hypoteser testes?Hvad skal eksperimentet forbedre/forandre?

Udfør eksperimentHvad sker der?Hvordan sker det?

Evaluer (analyser) eksperiment

Hvad blev bedre (effekter)?

Hvordan blev det bedre ?Hvad blev anderledes?

Hvordan blev det anderledes?Hvilke barrierer opstod?

Revidering eller implementering

Hvad skal udbredes?

Hvad skal stoppes?

Hvad skal korrigeres?

Hvad skal fastholdes?

Hvad kan implementeres?

Viden/handling/praksis der udvikles

Viden/handling/praksis afprøves Viden/handling/praksis

der udfordres

Viden/handling/praksis der virker

Model for eksperiment – og vidensflow (eksperimenthjul)

Uddannelseseksperimentets seks faser

1. Problemformulering. Hvad er udfordringen – hvor er der behov for forandring?

2. Startbilledet. Hvad ved vi allerede – om metoden ? Om eleverne?

3. Design. Hvad er det for et eksperiment, vi vil gennemføre. Hvad er det nye? Hvilken hypotese skal eksperimentet teste?

4. Udførsel af eksperimentet. Hvad sker der? Hvordan kan vi dokumentere, det der sker?

5. Evaluering. Hvad blev bedre/forandret. Hvorfor/hvorfor ikke

6. Hvad skal udbredes (til resten af skolen)? Hvad skal korrigeres (næste gang) Hvad skal stoppes?

Fokus på elevernes perspektiv

Hvordan inddrages elevernes perspektiver i :

- problemidentifikationen?- udviklingsarbejdet? - dokumentationen?- afrapporteringen?

Metoder til at undersøge elevperspektiver

• Gruppeinterviews: diskussioner, fortællinger, oplevelser = sociale gruppers

fortolkninger, interaktioner og normer. Fokuseret socialitet. Indhold og

interaktionsformer / forhandlinger. Optages (evt. med iphones)

• Mindmaps: i mindre grupper eller på klassevis. Opmærksomhed på

deltagelsesmønsteret – ikke hvem, men hvilke positioner / perspektiver.

• Netværkskort. Hvem er sammen med hvem – hvornår, om hvad? Lav evt. et

start og slutbillede. Har elevernes netværk rykket sig i løbet af projektet

• Associationskort / billeder: oplevelser, følelser, før-nu-fremtid.

• Observationer: noter, billeder, tegninger, optagelser.

• Skriftligt: Dagbøger, non-stopskrivning, mindmaps, plancher mm (anonymt?)

• Institutionsdata: Fx tal på fravær. Frafald, karakterer, trivelseundersøgelser,

henvendelsesstatistik i studievejledningen.

Opmærksomhed og ressourcer

• Elevperspektiver hvornår og hvorfor i projektets forskellige faser?

(problemidentifikation, udviklingsarbejdet, dokumentation, afrapportering)

• Åbenhed og relation til facilitator (interviewere, deltagere, fortrolighed)

• Betydningen af roller og relationer (lærer og bedømmer)

• Sammensætning af grupper (interview, diskussioner etc.)

• Positioner og perspektiver repræsenteret og ytringsbetingelser

• Elever og andre lærere som ressourcepersoner?

• Som led i undervisningen? Udviklingsarbejde, fortolkninger, mønstre?

Oversigt over sparringsklyngerNummer

Detagende skoler Tilknyttet forsker

1. Erhvervsskolerne Aars – EUC Nord Hjørring

– Randers Statsskole

Susanne Murning/post. doc.

2. Mercantec – VUC Sønderjylland Susanne Murning/post. doc.

3. Faaborg Gymnasium– Svendborg Erhvervsskole – Fredericia Gymnasium

Camilla Hutters

4. Frederiksberg Gymnasium, Skt Annæ Gymnasium – Slagelse gymnasium – Århus Statsgymnasium.

Camilla Hutters

5. Vordingborg gymnasium & HF – Københavns VUC

Susanne Murning/post. doc.

6. Nærum Gymnasium– Herlev Gymnasium & HF

Susanne Murning/post. doc.

Diskuter i sparringsklynger

Udfold efter tur hinandens projekter med afsæt i nedenstående spørgsmål:

1. Problemformulering. Hvad er udfordringen – hvor er der behov for forandring?

2. Startbilledet. Hvad ved vi allerede – om metoden ? Om eleverne?

3. Design og prioritering. Hvad er det for et ’eksperiment’, vi vil gennemføre. Hvad er det nye? Hvad er det mest centrale at få gennemført og dokumenteret?

4. Elevernes perspektiv. Hvordan kan vi inddrage eleverne – i planlægningen? I udførslen og i dokumentationen?

5. Hvad kan vi bruge hinanden til i klyngen?6. Organisering – hvem er projektkoordinator? Hvem deltager i

øvrigt? Hvem indkalder til møder, tager referat osv?

Tidsplan for forsknings- og netværksprojekt

Tid Aktivitet

28. November 2012 Startkonference

14. December 2010 Frist for at indsende revideret projektbeskrivelse

Februar - marts 2013 1. Forskerbesøg i sparringsklynger

14. maj 2013 10 – 14.30

1. koordinatormøde.Fokus: Inklusion, motivation og dokumentation

Efterår 13 2. Forskerbesøg i sparringsklynger

Februar 2014 2. KoordinatormødeFokus: Evaluering, rapportskrivning, konklusioner

Forår 2014 Sparingssamtale om rapportskrivning, over mail eller telefon

Juni 2014 Frist for indsendning af rapport

Oktober 2014 Slutkonference

Fornandringskæde - skabelon

Aktivitet -

Projekt

Ændring? Hvorfor? Hvordan? Tegn på forandring?

Organisering og ledelse

Outcome -

Forandring

Niveau:Individ, klasse, under-visning, skole

Problemstilling og antagelser

Konkrete tiltag

Hvor? Hos hvem?

Hvem har hvilke roller i at skabe forandring?