Endelig, sammenfattende rapport...rapport bør refereres til således: Det Europæiske Agentur for...

EUROPEAN AGENCYfor Spec ia l Needs and Inc lus ive Education

Tidlig afgang fra skolesystemet og elever med handicap ogeller saeligrlige undervisningsmaeligssige behovEndelig sammenfattende rapport

TIDLIG AFGANG FRA SKOLESYSTEMET OG ELEVER MED HANDICAP OGELLER SAEligRLIGE

UNDERVISNINGSMAEligSSIGE BEHOV

Endelig sammenfattende rapport

Det Europaeligiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning (agenturet) er en uafhaeligngig og selvstyrende organisation Agenturet medfinansieres af undervisningsministerierne i dets medlemslande og af Europa-Kommissionen og stoslashttes af Europa-Parlamentet

Europa-Kommissionens stoslashtte til fremstillingen af denne publikation udgoslashr ikke en godkendelse af indholdet som afspejler forfatternes synspunkter og Kommissionen kan ikke stilles til ansvar for brug som kan finde sted som foslashlge af informationen indeholdt deri

Enkeltpersoners synspunkter anfoslashrt her i dokumentet repraeligsenterer ikke noslashdvendigvis agenturets medlemslandenes eller Kommissionens officielle synspunkter

Redaktoslashr Garry Squires

Uddrag fra dette dokument er tilladt under forudsaeligtning af tydelig kildehenvisning Denne rapport boslashr refereres til saringledes Det Europaeligiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning 2017 Tidlig afgang fra skolesystemet og elever med handicap ogeller saeligrlige undervisningsmaeligssige behov Endelig sammenfattende rapport(G Squires red) Odense Danmark

Denne rapport er med henblik paring at oslashge dens tilgaeligngelighed til raringdighed paring 25 sprog og i et tilgaeligngeligt elektronisk format paring agenturets hjemmeside wwweuropean-agencyorg

Dette er en oversaeligttelse af en original engelsk tekst Der henvises til den originale engelske tekst i tilfaeliglde af tvivl om noslashjagtigheden af informationen i oversaeligttelsen

ISBN 978-87-7110-666-4 (elektronisk)

copy European Agency for Special Needs and Inclusive Education 2017

Sekretariat Bruxelles-kontorOslashstre Stationsvej 33 Rue Montoyer 21DK-5000 Odense C Denmark BE-1000 Brussels BelgiumTlf +45 64 41 00 20 Tlf +32 2 213 62 80secretariateuropean-agencyorg brusselsofficeeuropean-agencyorg

2

Medfinansieret af Den Europaeligiske Unions program Erasmus+

Samspillet mellem risici beskyttende faktorer forebyggelse intervention og kompensation kan vises i en model som kan bruges lokalt eller nationalt til at kortlaeliggge de specifikke kraeligfter der er i spil og de handlinger der er noslashdvendige for at gribe TAS an Dette blev vist i den anden rapport og vises her igen som Figur 1

overordnede maringl om at reducere forekomsten af TAS for alle elever og studerende hjaeliglpes dog stadig paring vej af forsoslashget paring at have en faeliglles maringlestok der kan fortaeliglle antallet af elever og studerende der oplever TAS Denne maringde at definere TAS paring praeligsenterer det som et resultat det er et maringl for antallet af elever og studerende som forlader deres uddannelse Dermed forklarer definitionen ikke hvorfor de forlader skolen Forstaringelse for hvorfor elever og studerende forlader uddannelsen tidligt kan hjaeliglpe med at drive politikker og skabe information til noslashdvendige handlinger

Litteraturen benytter ligeledes forskellige betegnelser til at henvise til TAS feks skolefrafald udskub udtraeligk frafald tone ud glide ud fravalg tidlig afgang og manglende gennemfoslashrelse Betegnelserne bruges paring forskellige maringder og nogle forfattere bruger dem til at betegne TAS som et resultat Andre forfattere bruger betegnelserne paring en maringde der giver udtryk for at der muligvis foregaringr forskellige processer blandt forskellige undergrupper af elever og studerende som foslashrer til forskellige veje hen imod TAS Dette antyder at TAS er et faelignomen med mange facetter som kraeligver forskellige handlinger til forskellige grupper af elever og studerende

Udformning af TAS som en proces der involverer et kompliceret saeligt af interagerende kraeligfter

Hvis TAS er resultatet af forskellige processer der fungerer paring forskellige maringder for forskellige individer saring virker det sandsynligt at der ikke findes eacuten handlemaringde som vil foslashre til en reduktion i TAS Det er derimod noslashdvendigt at overveje de processer der foslashrer til at nogle elever og studerende lykkes med at gennemfoslashre en ungdomsuddannelse mens andre ikke goslashr En tilgang der viste sig brugbar i forhold til at skabe mening i denne kompleksitet var at benytte force field-analyse udviklet af Kurt Lewin (1943) For en given individuel elevstuderende er der forskellige kraeligfter i spil Nogle skubber elevenden studerende mod det oslashnskede resultat dvs at gennemfoslashre en ungdomsuddannelse andre kraeligfter skubber i den modsatte retning og leder imod TAS Man kan betragte kraeligfterne der skubber imod TAS som et saeligt risici der fungerer paring niveau med skoleorganisationen elevenden studerende eller dennes situation eller interaktionen mellem elevenden studerende og skolen Den anden rapport inddelte tematisk risikofaktorerne om et saeligt temaer for at give et fokus (se Bilag 1 i Europaeligisk Agentur 2017 for flere detaljer om risiciene)

Paring niveauet for skoleorganisationen indebar disse fokus paring disciplin i skolen fokus paring laeligrerne fokus paring laeligseplanen og fokus paring skolen som en del af lokalsamfundet Naringr disse omraringder ikke er rigtige bliver den samlede effekt at skolen handler paring en maringde der ender med at skubbe elevenden studerende ud af uddannelsen Den bagvedliggende proces kaldes udskub Paring niveauet for elevenden studerende eller dennes situation indebar fokusserne fokus paring oslashkonomi fokus paring familie fokus paring beskaeligftigelse fokus paring sundhed og fokus paring jaeligvnaldrende kammerater Disse er ofte kraeligfter der traeligkker

Den Europaeligiske Union definerer elever der forlader skolesystemet tidligt som personer mellem 18-24 aringr som hoslashjst har gennemfoslashrt grundskolen (7-910 klasse) og som ikke laeligngere er under uddannelse

Elever der forlader skolesystemet tidligt er derfor dem som kun har gennemfoslashrt foslashrskole grundskole (1-6 klasse) grundskole (7-910 klasse) eller en kort ungdomsuddannelse paring mindre end 2 aringr (Europa-Kommissionen 2011)

Boks 1 EUs definition benyttes af Eurostat

Eurostats definition er en pragmatisk loslashsning paring variationen i hvordan TAS maringles paring tvaeligrs af medlemslandene idet der saeligttes en faeliglles maringlestok for en ungdomsuddannelse Fordelen er at individuelle lande kan maringle indvirkningen af alle de tiltag de indfoslashrer for at reducere TAS Nogle medlemslande betragter dog TAS som vaeligrende afgang fra en uddannelse foslashr gennemfoslashrelse af en ungdomsuddannelse mens andre betragter det som vaeligrende afgang fra en uddannelse uden de noslashdvendige kvalifikationer Foslashr at goslashre sagen mere indviklet har forskellige lande ogsaring forskellige afgangskvalifikationer samt forskellige andele af elever og studerende der forventes at opnaring dem I 2003 paringpegede EU-raringdet af undervisningsministre vigtigheden af behovet for tilstraeligkkelige kvalifikationer for at sikre fuld beskaeligftigelse og social samhoslashrighed (Raringdet for Den Europaeligiske Union 2003 s 4) Arbejdet for at naring frem til en faeliglles maringlestok kompliceres af forskellige administrationer som foretraeligkker at bruge forskellige definitioner til deres egne formaringl Som foslashlge heraf bruger ikke alle medlemslandene Eurostats definition

En anden komplikation vedroslashrer konceptet ikke laeligngere at vaeligre under uddannelse Dette minder om IBU som benyttes i mange medlemslande Mens der dog kan forekomme overlap mellem IBU-populationen og TAS er de ikke helt det samme IBU-kategorien har ogsaring sine egne definitionsproblemer og nogle lande har underinddelinger af IBU-kategorien

Der er klare vanskeligheder ved at definere TAS paring tvaeligrs af forskellige medlemslande Det

varierer fra 14 til 18 aringr Estecircvatildeo og Aacutelvares (2014) skelner mellem formelle og funktionelle definitioner Foslashrstnaeligvnte er baseret paring den juridiske alder for skoleafgang sidstnaeligvnte er hvor TAS henviser til afgang fra skolen uden de noslashdvendige faeligrdigheder og kvalifikationer for at indgaring i en succesfuld beskaeligftigelse uanset alderen ved afgangen Dette giver forskellige maringder hvorparing TAS kan taeliglles

bull Dem som forlader skolen foslashr det er lovligt i bestemte medlemslandebull Dem som forlader skolen uden noslashdvendige kvalifikationer for at kunne overgaring til beskaeligftigelsebull Dem som bliver i skolen indtil alderen for skoleafgang men som stadig ikke har de noslashdvendige kvalifikationer

Ved foslashrste oslashjekast ser elever og studerende med SUBhandicap maringske ud til at vaeligre saeligrligt tilboslashjelige til at forlade skolen uden de noslashdvendige kvalifikationer uanset alderen for skoleafgang og at have stoslashrre sandsynlighed for at blive klassificeret som ikke i beskaeligftigelse eller under uddannelse (IBU) Dette afhaelignger dog af hvilken gruppe af elever og studerende kategorien af SUBhandicap indeholder Nogle lande har en bred fortolkning af SUBhandicap der inkluderer elever og studerende som underpraeligsterer mens andre lande begraelignser betegnelsen til dem med alvorlige vanskeligheder Det er ogsaring tydeligt at nogle sociale grupper har en uforholdsmaeligssigt stoslashrre sandsynlighed for at blive identificeret med SUBhandicap Disse inkluderer personer fra etniske minoritetsbaggrunde lav sociooslashkonomisk status eller udsatte baggrunde Dette tjener som en paringmindelse om at elever og studerende med SUBhandicap ikke er en homogen gruppe og at de har saeligrskilte indlaeligringsmaeligssige og sociale behov

Der boslashr udvises varsomhed hvad angaringr betydningen af noslashdvendige kvalifikationer samt hvilke typer af beskaeligftigelse eller videregaringende uddannelse der taelignkes paring Der findes evidens for at visse grupper af elever og studerende med SUBhandicap gennemgaringr almindelige overgangsforloslashb mellem grundskole (7-910 klasse) og naeligste uddannelsestrin som fokuserer paring bestemte kvalifikationer uden hensyntagen til elevernes evner eller ambitioner Dette medfoslashrer at de forlader uddannelsen uden de kvalifikationer der er noslashdvendige for at kunne deltage i beskaeligftigelse senere hen eller det foslashrer til at de mister engagementet foslashr de opnaringr kvalifikationerne Adskillige studier har fundet at elever og studerende med SUBhandicap finder overgangen mere udfordrende end deres jaeligvnaldrende kammerater og dette medfoslashrer en oslashget risiko for TAS eller lavere kvalifikationsniveauer

EUs definition af TAS der benyttes af Eurostat lader ogsaring til at vaeligre en funktionel definition eftersom den kraeligver gennemfoslashrelse af en ungdomsuddannelse (Boks 1)

BAGGRUNDDer er konsensus for at gennemfoslashrelse af en ungdomsuddannelse er af afgoslashrende betydning for den enkeltes chancer i livet velbefindende helbred beskaeligftigelse og at det reducerer risikoen for social eksklusion Hyppigheden for gennemfoslashrelse af en ungdomsuddannelse varierer EU-medlemslandene imellem hvor hyppigheden for TAS laring mellem 44 og 219 i 2014 Reduktion af TAS er blevet fastslaringet som en vigtig prioritet med et maringl om at reducere den til 10 paring tvaeligrs af medlemslandene inden 2020 Der findes evidens for fremgang mod dette maringl hvor gennemsnittet falder fra 143 i 2009 til 111 i 2015 Elever og studerende med SUBhandicap betragtes som saeligrligt udsatte for TAS hvilket skaber yderligere udfordringer for medlemslandene At reagere paring elever og studerende med SUBhandicap og forbedre deres gennemfoslashrelseshyppighed ville stemme overens med UNESCOs bredere baeligredygtige udviklingsmaringl for uddannelse (SDG 4) for 2030

FUNDProjektet benyttede eksisterende litteratur paring omraringdet for TAS og sammenlignede den med EU-politiske dokumenter for at undersoslashge hvilke udfordringer planlaeligggere staringr over for naringr de skal udvikle virkemidler til reduktion af tidlig afgang fra skolesystemet Fundene indikerer

bull problemer med at blive enige om og anvende faeliglles definitionerbull et behov for at se TAS som en samling af processer der loslashber igennem en elevsstuderendes liv frem for et resultatbull forskellige undergrupper af elever og studerende kan komme ud for TAS og hver af dem udsaeligttes for forskellige risici og beskyttende faktorerbull handlinger lagt ud i politikker kan inddeles i dem der fokuserer paring forebyggelse intervention og kompensationbull handlingernes fokus er noslashdt til at vaeligre paring forskellige niveauer og disse indebaeligrer fokus paring skolefremskridt fokus paring elever og studerendes engagement og motivation og fokus paring de bredere sociale aspekter af elever og studerendes liv

Fundene blev brugt til at udvikle en model til at informere beslutningstagning paring EU-niveau nationalt niveau og lokalt niveau

Definition og sammenligning af TAS som et resultatMaringling og sammenligning af TAS paring tvaeligrs af medlemslande er ikke uden udfordringer Forskellige lande har forskellige aldre hvor unge lovligt kan forlade skolesystemet som

INDLEDNINGTidlig afgang fra skolesystemet (TAS) defineres bredt som det faelignomen hvor unge mennesker forlader uddannelsessystemet uden at have gennemfoslashrt en ungdomsuddannelse Den Europaeligiske Union (EU) har fastsat en maringlsaeligtning om at have reduceret TAS til 10 paring tvaeligrs af alle medlemslandene i 2020

Mellem 2015 og 2016 udfoslashrte Det Europaeligiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning (agenturet) et projekt vedroslashrende tidlig afgang fra skolesystemet Foslashrste del af projektet indebar en litteraturgennemgang for at undersoslashge fagfaeligllebedoslashmt forskning fra Europa Det blev tydeligt at der kun fandtes en begraelignset maeligngde litteratur der rapporterede om forskning i Europa Det blev besluttet at medtage litteratur fra hele verden primaeligrt USA og Australien hvor TAS har en laeligngere politisk historie og har vaeligret en problemstilling Den litteratur der kaeligder TAS sammen med elever med saeligrlige undervisningsmaeligssige behov (SUB) ogeller handicap er ikke veludviklet Det er dog tydeligt at elever og studerende med SUBhandicap er i saeligrligt hoslashj risiko for TAS Dette foslashrte til dannelsen af den foslashrste projektrapport som skitserede hvordan litteraturgennemgangen foregik samt de vigtigste resultater (Europaeligisk Agentur 2016)

Projektets anden del indebar sammenligning af EU-politik med den etablerede litteratur Den anden rapport undersoslashgte i hvilket omfang EU-politikker afspejler den evidens der findes i litteraturen (Europaeligisk Agentur 2017) Rapporten konkluderede at politikkerne overordnet set stemmer overens med forskningsresultaterne

Litteraturgennemgangen samt hvordan den taelignkes ind i politikkerne foslashrte til en sammenblanding af de to tilgange Dette medfoslashrte udviklingen af en model som kan bruges paring tvaeligrs af medlemslande for at forstaring hvad der foregaringr i hvert af dem Den kan ogsaring bruges lokalt til at hjaeliglpe beslutningstagere med at involvere de forskellige parter og udvikle politikker der kan reducere TAS Denne tilgang faringr bugt med variationer i definitioner af TAS og SUBhandicap Den goslashr det muligt at overveje overfoslashrbarheden af forskningsresultater som kan vaeligre specifikke for det sted hvor forskningen blev udfoslashrt

Denne endelige sammenfattende rapport skitserer den vigtigste evidens og ideer Den praeligsenterer atter modellen for hvordan der taelignkes om TAS hvilket har udviklet sig fra de to foslashrste rapporter samt de vigtigste anbefalinger til planlaeligggere1

INDHOLDINDLEDNING 5

BAGGRUND 6

FUND 6

Definition og sammenligning af TAS som et resultat 6

Udformning af TAS som en proces der involverer et kompliceret saeligt af interagerende

kraeligfter 9

Overvaringgning og tidlige advarselssystemer 13

ANBEFALINGER 15

PROJEKTRESULTATER 18

3

individet ud af skolen denne proces kendes som udtraeligk De fokusser der afspejler interaktionen mellem elevenden studerende og skolen afspejler de risici der medfoslashrer at elevenden studerende gradvist falder ud af uddannelsen Dette kaldes frafald Disse indebar fokus paring akademisk succes fokus paring motivation og fokus paring foslashlelsen af at hoslashre til paring skolen

Erkendelsen af at der er tre saeligrskilte processer i gang med risici for forskellige individer muliggoslashr udviklingen af handlinger der skal reducere TAS paring tre primaeligre omraringder

bull dem der foslashrer til skolefremskridtbull dem der er har at goslashre med elever og studerendes liv uden for skolenbull dem der er rettet mod at forbedre elever og studerendes akademiske succes motivation og foslashlelse af at hoslashre til paring skolen

Paring trods af disse risikofaktorer er der dog stadig nogle elever og studerende som lykkes Der maring derfor findes et saeligt beskyttende faktorer der virker i den modsatte retning For nogle elever og studerende med SUBhandicap kan dette feks vaeligre et inkluderende skoleetos hvor der er gode forhold mellem laeligrere og eleverstuderende fokus paring en laeligseplan der passer til elevensden studerendes behov engagement fra foraeligldre der stoslashtter skolen og hjaeliglper med at motivere elevenden studerende igennem opmuntring og tilstraeligkkelige oslashkonomiske ressourcer til at familien kan lade elevenden studerende fortsaeligtte uddannelsen

For den enkelte elevstuderende er det teoretisk muligt at overvaringge risiciene og de beskyttende faktorer og derparing forstaring sandsynligheden for TAS Paring populationsniveau ser det ud til at forstaringelse for risiciene og de beskyttende faktorer der er i spil vil medfoslashre handlinger paring forskellige niveauer (nationalt skole familie individuelt) I EU-politiske dokumenter er de mulige handlinger inddelt i forebyggelse intervention og kompensation Forskellige forfattere bruger disse tre betegnelser forskelligt I denne rapport skal de forstarings som foslashlger

bull Forebyggelse boslashr handle om at imoslashdegaring risici og handle foslashr de opstaringrbull Ved intervention accepterer man at der fortsat findes risici men forsoslashger dernaeligst at overkomme dem eller at forbedre de beskyttende faktorerbull Kompensation beskaeligftiger sig med situationen naringr uddannelsen ikke er forloslashbet som planlagt og giver en chance mere for at laeligre eller oslashger mulighederne for livslang laeligring








Elever der forlader skolesystemet tidligt er derfor dem som kun har gennemfoslashrt foslashrskolegrundskole (1-6 klasse) grundskole (7-910 klasse) eller en kort ungdomsuddannelse paring mindre end 2 aringr (Europa-Kommissionen 2011)


Eurostats definition er en pragmatisk loslashsning paring variationen i hvordan TAS maringles paring tv s af medlemslandene idet der saeligttes en faeliglles maringlestok for en ungdomsuddannelse Fordelen er at individuelle lande kan maringle indvirkningen af alle de tiltag de indfoslashrer f t reducere TAS Nogle medlemslande betragter dog TAS som vaeligrende afgang fra en uddannelse foslashr gennemfoslashrelse af en ungdomsuddannelse mens andre betragter devaeligrende afgang fra en uddannelse uden de noslashdvendige kvalifikationer Foslashr at goslashre sagmere indviklet har forskellige lande ogsaring forskellige afgangskvalifikationer samt forskelligandele af elever og studerende der forventes at opnaring dem I 2003 paringpegede EU-raringdet aundervisningsministre vigtigheden af behovet for tilstraeligkkelige kvalifikationer for a e fuld beskaeligftigelse og social samhoslashrighed (Raringdet for Den Europaeligiske Union 2003 s 4) Arbejdet for at naring frem til en faeliglles maringlestok kompliceres af forskellige administrationer som foretraeligkker at bruge forskellige definitioner til deres egne formaringl Som foslashlge heraf bruger ikke alle medlemslandene Eurostats definition


Der er klare vanskeligheder ved at definere TAS paring tvaeligrs af forskellig t






















4

aeligr

or a

t som en e f

t sikr

e medlemslande De


overordnede maringl om at reducere forekomsten af TAS for alle elever og s ende hjaeliglpes dog stadig paring vej af forsoslashget paring at have en faeliglles maringlestok der k ortaeliglle antallet af elever og studerende der oplever TAS Denne maringde at definer AS paring praeligsenterer det som et resultat det er et maringl for antallet af elever og s ende som forlader deres uddannelse Dermed forklarer definitionen ikke hvorf olen Forstaringelse for hvorfor elever og studerende forlader uddannelsen tidligt kat drive politikker og skabe information til noslashdvendige handlinger

Litteraturen benytter ligeledes forskellige betegnelser til at henvise til T eks skolefrafald udskub udtraeligk frafald tone ud glide ud fravafgang og manglende gennemfoslashrelse Betegnelserne bruges paring forsk e maringder og nogle forfattere bruger dem til at betegne TAS som et resultat Andre forfa ere bruger betegnelserne paring en maringde der giver udtryk for at der muligvis foregaringr for ellige processer blandt forskellige undergrupper af elever og studerende som f er til forskellige veje hen imod TAS Dette antyder at TAS er et faelignomen med mange facett som kraeligver forskellige handlinger til forskellige grupper af elever og studerende

Udformning af TAS som en proces der inv erer et kompliceret saeligt af interagerende kraeligfter

Hvis TAS er resultatet af forskellige processer der fungerer paring forskellig or forskellige individer saring virker det sandsynligt at der ikkfoslashre til en reduktion i TAS Det er derimod noslashdvendigt at overveje de pr der foslashrer til at nogle elever og studerende lykkes med at gennemfoslashre en ungmens andre ikke goslashr En tilgang der viste sig brugbar i forhold til at skkompleksitet var at benytte force field-analyse udviklet af Kurt Le or en given individuel elevstuderende er der forskellige kraeligfter i spil Nogle sk venden studerende mod det oslashnskede resultat dvs at gennemfoslashre en ung e kraeligfter skubber i den modsatte retning og leder imod TAS Man kan betrag e kraeligfterne der skubber imod TAS som et saeligt risici der fungerer paring niveau med sk ganisationen elevenden studerende eller dennes situation eller interak venden studerende og skolen Den anden rapport inddelte tematisk risikofaktor t saeligt temaer for at give et fokus (se Bilag 1 i Europaeligisk Agentur 2017 for fler taljer om risiciene)

Paring niveauet for skoleorganisationen indebar disse fokus paring disciplin i sk okus paring laeligrerne fokus paring laeligseplanen og fokus paring skolen som en del af lokalsam t Naringr disse omraringder ikke er rigtige bliver den samlede effekt at skender med at skubbe elevenden studerende ud af uddannelsen Den bagv gende proces kaldes udskub Paring niveauet for elevenden studer tion indebar fokusserne fokus paring oslashkonomi fokus paring familie fokus paring beskaeligftig okus paring sundhed og fokus paring jaeligvnaldrende kammerater Disse er ofte kraeligfter aeligkker























tuderINDLEDNINGTidlig afgang fra skolesystemet (TAS) defineres bredt som det faelignomen hvor unge mennesker forlader uddannelsessystemet uden at have gennemfoslashrt en ungdomsuddannelse Den Europaeligiske Union (EU) har fastsat en maringlsaeligtning om at have reduceret TAS til 10 paring tvaeligrs af alle medlemslandene i 2020





1 For korthedens skyld indeholder denne sammenfattende rapport ikke henvisninger til den bagvedliggende litteratur da denne er meget omfattende De to originale rapporter indeholder en fuldkommen liste over litteratur og politiske dokumenter (Europaeligisk Agentur 2016 2017)

an f e T tuder

or de forlader sk an hjaeliglpe med

alg tidlig AS f

elligttskoslashrer

olv

e maringder fe findes eacuten handlemaringde som vil

ocesserdomsuddannelseabe mening i denne

win (1943) Fubber ele domsuddannelse andr

t oleor

tionen mellem ele erne om ee de

olen ffunde

olen handler paring en maringde der edlig

ende eller dennes situaelse f

der tr

5





























BAGGRUND

Der er konsensus for at gennemfoslashrelse af en ungdomsuddannelse er af afgoslashrende betydning for den enkeltes chancer i livet velbefindende helbred beskaeligftigelse og at det reducerer risikoen for social eksklusion Hyppigheden for gennemfoslashrelse af en ungdomsuddannelse varierer EU-medlemslandene imellem hvor hyppigheden for TAS laring mellem 44 og 219 i 2014 Reduktion af TAS er blevet fastslaringet som en vigtig prioritet med et maringl om at reducere den til 10 paring tvaeligrs af medlemslandene inden 2020 Der findes evidens for fremgang mod dette maringl hvor gennemsnittet falder fra 143 i 2009 til 111 i 2015 Elever og studerende med SUBhandicap betragtes som saeligrligt udsatte for TAS hvilket skaber yderligere udfordringer for medlemslandene At reagere paring elever og studerende med SUBhandicap og forbedre deres gennemfoslashrelseshyppighed ville stemme overens med UNESCOs bredere baeligredygtige udviklingsmaringl for uddannelse (SDG 4) for 2030

FUND Projektet benyttede eksisterende litteratur paring omraringdet for TAS og sammenlignede den med EU-politiske dokumenter for at undersoslashge hvilke udfordringer planlaeligggere staringr over for naringr de skal udvikle virkemidler til reduktion af tidlig afgang fra skolesystemet Fundene indikerer

bull problemer med at blive enige om og anvende faeliglles definitioner bull et behov for at se TAS som en samling af processer der loslashber igennem en elevsstuderendes liv frem for et resultatbull forskellige undergrupper af elever og studerende kan komme ud for TAS og hver af dem udsaeligttes for forskellige risici og beskyttende faktorer bull handlinger lagt ud i politikker kan inddeles i dem der fokuserer paring forebyggelse intervention og kompensation bull handlingernes fokus er noslashdt til at vaeligre paring forskellige niveauer og disse indebaeligrer fokus paring skolefremskridt fokus paring elever og studerendes engagement og motivation og fokus paring de bredere sociale aspekter af elever og studerendes liv


Definition og sammenligning af TAS som et resultat Maringling og sammenligning af TAS paring tvaeligrs af medlemslande er ikke uden udfordringer Forskellige lande har forskellige aldre hvor unge lovligt kan forlade skolesystemet som

6






























bull Dem som forlader skolen foslashr det er lovligt i bestemte medlemslande bull Dem som forlader skolen uden noslashdvendige kvalifikationer for at kunne overgaring til beskaeligftigelse bull Dem som bliver i skolen indtil alderen for skoleafgang men som stadig ikke har de noslashdvendige kvalifikationer




7


































8


































9


































10

































Uoslashnsket resultat Tidlig afgang fra skole

Forebyggelse

Intervention

Risici

Beskyttende faktorer

Kompensation

Oslashnsket resultat Succesfuld gennemfoslashrelse af ungdomsud-

dannelse


Figur 1 Kraeligfter der leder vaeligk fra TAS (kilde Europaeligisk Agentur 2017 s 20)

11

er mange aspekter ved uddannelsespolitik ndash og ved bredere socialpolitik ndash involveret i bekaeligmpelse af TAS Koordinering paring tvaeligrs af forskellige afdelinger af ministerier udgoslashr en enorm udfordring Denne udfordring kan dog mindskes ved at betragte politikker der skal reducere TAS som en del af stoslashrre politiske indsatser for at forbedre uddannelsesmaeligssige resultater og reducere uddannelsesmaeligssig ulighed og marginalisering Reduktion af TAS er dermed ikke blot endnu en politisk prioritet men er et resultat af disse stoslashrre politiske handlinger

Planlaeligggere vil maringske isaeligr finde det brugbart at skifte deres fokus vaeligk fra forebyggelse af TAS som et enkeltstaringende resultat der maringles paring kvalifikationer ogeller afgangstidspunkter og hen imod en mere funktionel forstaringelse af faelignomenet Det vigtigste sposlashrgsmaringl er med andre ord ikke hvor mange unge mennesker der forlader skolen inden et mere eller mindre vilkaringrligt tidspunkt men hvor mange der forlader skolen foslashr de er udstyret til at klare sig godt i den voksne verden Dette rejser flere grundlaeligggende sposlashrgsmaringl om formaringlene ved uddannelsessystemerne og deres effektivitet i at opnaring disse formaringl

5 Praeligcist som overvaringgningssystemer er noslashdt til at vaeligre paring plads paring alle niveauer af uddannelsessystemerne saring er effektive interventioner noslashdt til at blive udviklet paring alle niveauer ikke mindst i skolerne Separate nationale initiativer vil med stor sandsynlighed ikke opnaring saeligrligt meget medmindre de indarbejdes i indsatser for at forbedre kvaliteten og effektiviteten paring alle niveauer af uddannelsessystemet samt indsatser lokalt i skolen og i klassevaeligrelset for at sikre at alle elever og studerende har meningsfulde muligheder for at klare sig godt Det er derfor en vigtig opgave for planlaeligggere at stoslashtte skolerne og andre niveauer i systemet i at klare denne opgave

6 Evidensgrundlaget bag SUBhandicap og TAS er ikke saring betragteligt som man havde kunnet haringbe Det den viser stemmer dog godt overens med evidensen fra almen undervisning Planlaeligggere goslashr ret i at se elever og studerende med SUBhandicap som en risikogruppe og at sikre at der er maringlrettede interventioner paring plads til at fastholde denne gruppe i uddannelse Risiciene for denne gruppe er dog ikke vaeligsentligt anderledes end dem for andre grupper og derfor boslashr de medtages i de almene interventioner og praksisser i stedet for at blive behandlet som en helt separat saeligrlig gruppe Som det maringske kunne forventes ud fra den overordnede evidens om TAS virker det sandsynligt at skoler af hoslashj kvalitet som reagerer paring individuelle karakteristika og griber ind tidligt i forhold til individuelle vanskeligheder er af afgoslashrende betydning for at reducere TAS Hvis saringdanne skolers praksis forstarings som vaeligrende karakteristisk inkluderende praksisser saring antyder evidensen at udviklingen af inkluderende undervisning kan vaeligre en vigtig maringde at bekaeligmpe TAS blandt elever og studerende med SUBhandicap paring

uddannelsesmaeligssige marginalisering Det vigtige her er at garing bort frdefinitioner og individuelle indikatorer Der boslashr tages en vist hensyn til sammenhaeligngen mellem TAS og andre former for suboptimale uddannelsesresultaterde komplekse processer som TAS udspringer af og de mange maringder hvorparing forsk e grupper og individer oplever TAS

Dette er muligt hvis politiske beslutningstagere arbejder for at udvikle mere sofistikerede overvaringgningssystemer Ideelt burde saringdanne systemer registrere en r e uddannelsesmaeligssige resultater (faeligrdigheder fremgang mod andre uddannelsesmaeligssige oplevelser beskaeligftigelsesresultater osv) goslashre dette paring niv t for den enkelte elevstuderende og vaeligre i stand til at koble resultatdata til data for elevernesde studerendes baggrunde og uddannelsesmaeligssige oplevelser

3 Sofistikerede overvaringgningssystemer paring nationalt niveau er kun en del af svaret Forskellige niveauer af uddannelsessystemerne er noslashdt til at have nyttig information om hvad der sker for de elever og studerende som de er ansvarlige for Sknoslashdt til at vide hvad der sker for enkeltpersoner ndash hvad de staringr over for hvilke uddannelsesmaeligssige resultater de opnaringr og hvordan de reagerer paring interventioner Planlaeligggere er derfor noslashdt til at stoslashtte skolerne og andre systemniveauer i at opsaeligttog bruge deres egne overvaringgningssystemer Paring mange skoler vil de noslashdvendige data allerede vaeligre tilgaeligngelige men kan vaeligre spredt paring forskellige steder og med adgang fra forskellige laeligrere og andre ansatte Opgaven vil derfat sammenligne og at stoslashtte skolerne i at forstaring hvordan de bedst anvender de datallerede har til raringdighed

4 Overvaringgningssystemer har kun vaeligrdi hvis de danner basis for effektive interventioner Forskningsevidensen viser tydeligt at saringdanne interventioner skal spaelignde bredt Det er yderst usandsynligt at endimensionelle interventioner der kun saeligttes i gang naringr risikoen for TAS er alvorlig vil vaeligre tilstraeligkkelige til at reducere tallene for TAS bemaeligrkelsesvaeligrdigt eller koble en eventuel reduktion til en meningsfuld forbedring i uddannelsesmaeligssige resultater Interventioner er noslashdt til at forloslashbe i hele en elevsstuderendes liv for at omfatte alle aspekter af deres uddannelsesoplevelse og for at straeligkke sig ud over selve uddannelsesri de bagvedliggende faktorer i familier og samfund der udsaeligtter elever og studerfor risici De er noslashdt til at omfatte interventioner naringr risici bliver synlige men ogsaring forebyggende tiltag der skal stoppe risici fra at vise sig til at starte med

Konceptualisering og opstilling af saringdanne interventioner udgoslashr massive udfordringer for planlaeligggere Modellen der er blevet udviklet garingr en del af vejen mod at tilbybegrebsramme hvori saringdanne interventioner kan udvikles Det er dog tydeligt at der

Der er blevet udviklet tidlige advarselssystemer for elever og studerende med SUBhandicap i risiko for TAS og de er blevet implementeret i mange af skoledistrikterne i USA Lignende systemer benyttes ogsaring i Europa Disse systemer omfatter generelt maringling af kognition og adfaeligrd og fokuserer paring individuelle elever og studerende med potentiale for at forbedre stoslashtte og reducere effekten af frafald Figur 2 antyder dog at der er behov for et bredere saeligt indikatorer for at daeligkke de forskellige fokusser der er forbundet med de forskellige risici og processer i form af udskub udtraeligk og frafald for at kunne arbejde med forebyggelse og intervention paring et informeret grundlag Dette kunne foslashre til overvaringgningssystemer der bygger paring

bull Maringlinger af faktorer paring nationalt og uddannelsesmaeligssigt niveau feks andel der gennemfoslashrer skolen praeligstation blandt grupper af elever og studerende med forskellige baggrundskarakteristika herunder SUBhandicap niveauer af social ulighed samt arbejdsmarkedets tilstand Disse giver en indkation af elevernes og de studerendes bredere sociale baggrunde saringvel som forskellige indikatorer for uddannelsesmaeligssige resultaterbull Maringlinger med et lokalt fokus og fokus paring skolen feks individuel faglig praeligstation inklusionsniveauer relationer mellem laeligrere og eleverstuderende undervisningens og indlaeligringens kvalitet og veje og valg i forhold til laeligseplanbull Maringlinger med et individuelt fokus feks dem der maringler tilstedevaeligrelse skoleengagement foslashlelsesmaeligssig affekt kognitive evner faeligrdigheder motivation foslashlelse af at hoslashre til aeligndringer i individuelle eller familiemaeligssige omstaeligndigheder og elevensden studerendes synspunkter og ambitioner

ANBEFALINGERDen anden rapport (Europaeligisk Agentur 2017) inkluderede anbefalinger til planlaeligggere Disse gentages her

1 De nuvaeligrende politiske indsatser i forhold til TAS er lovende Indsatser i at give TAS en klar og tydelig definition at opsaeligtte overvaringgningssystemer (paring nationalt lokalt og individuelt niveau) som identificerer programmets omfang og indvirkningen af eventuelle interventioner og at skabe definitioner og indikatorer der kan bruges i transnationale sammenligninger ser alle ud til at vaeligre brugbare skridt fremad En vigtig opgave for planlaeligggere paring baringde nationalt og europaeligisk niveau er at udvide disse indsatser saring alle europaeligiske lande faringr et egnet grundlag til udvikling af politiske interventioner

2 Samtidigt med at daeligkningen af nuvaeligrende overvaringgningssystemer udvides er der dog et staeligrkt argument for at goslashre dem mere foslashlsomme over for realiteterne ved den

PROJEKTRESULTATERDer er publiceret to rapporter paring agenturets websted og fundene er blevet praeligsenteret paring en international konference for skolepsykologer

bull Det Europaeligiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning 2016 Early School Leaving and Learners with Disabilities andor Special Educational Needs A Review of the Research Evidence Focusing on Europe [Tidlig afgang fra skolesystemet og elever med handicap ogeller saeligrlige undervisningsmaeligssige behov En gennemgang af forskningsevidensen med fokus paring Europa] (A Dyson og G Squires red) Odense Danmark

Denne rapport indeholder resultaterne af en gennemgang af forskningsevidensen om TAS i Europa med saeligrlig henvisning til unge mennesker der identificeres som havende SUBhandicap Gennemgangen fokuserer primaeligrt paring publiceret materiale der har direkte med situationen i et eller flere europaeligiske lande at goslashre og som er tilgaeligngeligt paring engelsk Maeligngden af forskning der moslashder disse kriterier er dog sparsom Derfor er den europaeligiske forskningslitteratur blevet suppleret af litteratur fra andre dele af verden hvor det var noslashdvendigt

bull Det Europaeligiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning 2017 Early School Leaving and Learners with Disabilities andor Special Educational Needs To what extent is research reflected in European Union policies [Tidlig afgang fra skolesystemet og elever med handicap ogeller saeligrlige undervisningsmaeligssige behov I hvilken grad afspejles forskning i EU-politik] (G Squires og A Dyson red) Odense Danmark

Denne rapport opsummerer den vigtigste forskningslitteratur om elever og studerende med SUBhandicap med hensyn til faelignomenet TAS og sammenligner resultaterne og konsekvenserne med de holdninger der er vedtaget i EU-politiske dokumenter Gennemgangen foslashrer til anbefalinger for hvordan planlaeligggere kan tackle problemet TAS mere effektivt saeligrligt i forhold til hvordan det paringvirker elever og studerende med SUBhandicap

bull Squires G 2017 Early School Leaving and SEN Understanding the literature and policy in Europe [Tidlig afgang fra skolesystemet og SUB Forstaring litteraturen og politikkerne i Europa] Artikel praeligsenteret ved International School Psychology Association Conference 2017 Manchester Storbritannien loslashrdag d 22 juli 2017

Udviklingen af modellen til forstaringelse af de processer der leder til TAS blev praeligsenteret ved at international konference for skolepsykologer Det blev godt modtaget og flere deltagere oslashnskede at anvende modelle paring skoleniveau

niveau der tages i betragtning (internationalt nationalt lokalt eller skole) Dette kan derefter foslashre til et saeligt skraeligddersyede handlinger der har et bredere samfundsmaeligssigt fokus paring problemer der paringvirker elevensden studerendes liv fokus paring skolefremskridt eller et individuelt fokus der bygger paring akademisk succes forbedret motivation og forbedret engagement i uddannelse

Mens modellen tilskynder at taelignke omkring hver af de tre processer udskub udtraeligk og frafald betyder det ikke at en individuel elevstuderende kun bliver omfattet af en enkelt proces Dette staringr i kontrast til Europa-Parlamentets undersoslashgelse (2011) der lagde vaeliggt paring saeligrskilte undergrupper af elever og studerende Det er muligt for en elevstuderende at blive omfattet af en kompleks interaktion af alle tre processer i loslashbet af deres liv og uddannelse (se Europaeligisk Agentur 2017 s 23 for et eksempel)

Denne sammenfattende rapport er enig med Coffields (1998) synspunkt der siger at det er vigtigere at fokusere paring handlinger relateret til intervention og forebyggelse end kompensation Ikke desto mindre udvikles der nogle imponerende kompensationstilgange feks Youthreach i Irland som ser ud til at tage haringnd om behovene hos de elever og studerende der er faldet ud af den almene undervisning Andre forfattere foreslaringr at kompensationen sandsynligvis ogsaring gavner elever og studerende der forlod uddannelsen tidligt paring grund af udtraeligk som foslashlge af begivenheder i deres privatliv Disse kan inkludere oslashkonomiske aringrsager familiemaeligssige aringrsager omsorg forhold eller foraeligldreansvar

Overvaringgning og tidlige advarselssystemer

Overvaringgning paring tvaeligrs af medlemslande bliver nemmere hvis TAS defineres med hensyn til resultater Det goslashr det muligt at forstaring problemets overordnede stoslashrrelse og evaluere politikker og handlinger Denne simple taeligllemetode antyder at TAS er faldende i Europa og bevaeligger sig mod maringlet for 2020 Simple overvaringgningssystemer har dog ofte begraelignset vaeligrdi paring grund af kompleksiteten af de processer der ligger bag TAS De tillader ikke overvaringgning af forskellige grupper af elever og studerende med SUBhandicap eller inden for forskellige regioner af hvert land Raringdet for Den Europaeligiske Union taler for udviklingen af en bred raeligkke indikatorer med fem primaeligre anvendelser af dataene

bull tidlig paringvisning af elever og studerende i risiko for TASbull definition af kriterier og indikatorer for uddannelsesmaeligssigt daringrligt stilledebull forstaringelse af aringrsagerne til TASbull brug af data paring forskellige politiske niveauer der kan lede og guide udvikling af politikkerbull at soslashrge for grundlaget til vejledning og stoslashtte i skolerne


































a endimensionelleSom allerede forklaret er der forskellige processer i spil (udskub udtraeligk og frafald) Disse fungerer paring forskellige niveauer (skoleorganisation elevstuderende eller dennes

situation interaktion mellem elevenden studerende og skolen) Dette betyder at elligmodellen kan reproduceres for hver proces og hvert niveau

aeligkk

eaue

oler er isaeligr

e

or muligvis handle primaeligrt om a de

ammerne og ind ende

Uoslashnsket resultat

Tidlig afgang fra skole Elever og studerende har kun gennemfoslashrt foslashrskole grundskole (1-6 klasse) grundskole (7-910 klasse) eller en kort

ungdomsud-dannelse paring mindre end 2 aringr

Oslashnsket resultat Succesfuld gennemfoslash-relse af

ungdomsud-dannelse

Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation

Forebyggelse

Intervention

Forebyggelse

Intervention

Risici


Risici


Udskub

Udtraeligk

Frafald

Fokus paring skolefremskridt

Fokus paring elevensden studerendes liv

Fokus paring akademisk succes motivation

Figur 2 Model over kraeligfter og processer involveret i TAS (kilde Europaeligisk Agentur 2017 s 22)

Modellen er skabt til at vaeligre fleksibel ved at tilskynde taelignkning paring de tre hovedprocesser de enog tilhoslashrende risici og de beskyttende faktorer der haelignger sammen med det politiske

12

er mange aspekter ved uddannelsespolitik ndash og ved breder volveret i bekaeligmpelse af TAS Koordinering paring tvaeligrs af forskellige afdelinger a terier udgoslashr en enorm udfordring Denne udfordring kan dog mindskes ved at betrag e politikker der skal reducere TAS som en del af stoslashrre politiske indsatser for at f e uddannelsesmaeligssige resultater og reducermarginalisering Reduktion af TAS er dermed ikke blot endnu et men er et resultat af disse stoslashrre politiske handlinger

Planlaeligggere vil maringske isaeligr finde det brugbart at skifte deres fokus v a forebyggelse af TAS som et enkeltstaringende resultat der maringles paring kvalifik tioner ogeller afgangstidspunkter og hen imod en mere funktionel forstaringelse af f t Det vigtigste sposlashrgsmaringl er med andre ord ikke hvor mange unge mennesker orlader skolen inden et mere eller mindre vilkaringrligt tidspunkt men hvor mang orlader skolen foslashr de er udstyret til at klare sig godt i den voksne verden Dett ejser flere grundlaeligggende sposlashrgsmaringl om formaringlene ved uddannelsessyst es effektivitet i at opnaring disse formaringl

5 Praeligcist som overvaringgningssystemer er noslashdt til at vaeligr eauer af uddannelsessystemerne saring er effektive interventioner noslashdt til at bliv t paring alle niveauer ikke mindst i skolerne Separate nationale initiativer vil med stsandsynlighed ikke opnaring saeligrligt meget medmindr tser for at forbedre kvaliteten og effektiviteten paring alle niveauer af uddannelsessyst t samt indsatser lokalt i skolen og i klassevaeligrelset for at sikre at alle elev tuderende har meningsfulde muligheder for at klare sig godt Det er derfor en vig ave for planlaeligggere at stoslashtte skolerne og andre niveauer i systemet i at klar ave

6 Evidensgrundlaget bag SUBhandicap og TAS er ikke saring betragtelig vde kunnet haringbe Det den viser stemmer dog godt overens med e a almen undervisning Planlaeligggere goslashr ret i at se elever og studer ap som en risikogruppe og at sikre at der er maringlrettede interven t fastholde denne gruppe i uddannelse Risiciene for denne gruppe er dog ikke v tligt anderledes end dem for andre grupper og derfor boslashr de medtaginterventioner og praksisser i stedet for at blive behandle at saeligrlig gruppe Som det maringske kunne forventes ud fra den overordnede e AS virker det sandsynligt at skoler af hoslashj kvalitet som reagerkarakteristika og griber ind tidligt i forhold til individuelle vansk er af afgoslashrende betydning for at reducere TAS Hvis saringdanne skolers praksis f starings som vaeligrende karakteristisk inkluderende praksisser saring antyder evidensen a en af inkluderende undervisning kan vaeligre en vigtig maringde at bekaeligmpe T ver og studerende med SUBhandicap paring

uddannelsesmaeligssige marginalisering Det vigtige her er at garing bort fra endimensionelle definitioner og individuelle indikatorer Der boslashr tages en vist hensyn til sammenhaeligngen mellem TAS og andre former for suboptimale uddannelsesresultater de komplekse processer som TAS udspringer af og de mange maringder hvorparing forskellige grupper og individer oplever TAS

Dette er muligt hvis politiske beslutningstagere arbejder for at udvikle mere sofistikerede overvaringgningssystemer Ideelt burde saringdanne systemer registrere en raeligkke uddannelsesmaeligssige resultater (faeligrdigheder fremgang mod andre uddannelsesmaeligssige oplevelser beskaeligftigelsesresultater osv) goslashre dette paring niveauet for den enkelte elevstuderende og vaeligre i stand til at koble resultatdata til data for elevernesde studerendes baggrunde og uddannelsesmaeligssige oplevelser

3 Sofistikerede overvaringgningssystemer paring nationalt niveau er kun en del af svaret Forskellige niveauer af uddannelsessystemerne er noslashdt til at have nyttig information om hvad der sker for de elever og studerende som de er ansvarlige for Skoler er isaeligr noslashdt til at vide hvad der sker for enkeltpersoner ndash hvad de staringr over for hvilke uddannelsesmaeligssige resultater de opnaringr og hvordan de reagerer paring interventioner Planlaeligggere er derfor noslashdt til at stoslashtte skolerne og andre systemniveauer i at opsaeligtte og bruge deres egne overvaringgningssystemer Paring mange skoler vil de noslashdvendige data allerede vaeligre tilgaeligngelige men kan vaeligre spredt paring forskellige steder og med adgang fra forskellige laeligrere og andre ansatte Opgaven vil derfor muligvis handle primaeligrt om at sammenligne og at stoslashtte skolerne i at forstaring hvordan de bedst anvender de data de allerede har til raringdighed

4 Overvaringgningssystemer har kun vaeligrdi hvis de danner basis for effektive interventioner Forskningsevidensen viser tydeligt at saringdanne interventioner skal spaelignde bredt Det er yderst usandsynligt at endimensionelle interventioner der kun saeligttes i gang naringr risikoen for TAS er alvorlig vil vaeligre tilstraeligkkelige til at reducere tallene for TAS bemaeligrkelsesvaeligrdigt eller koble en eventuel reduktion til en meningsfuld forbedring i uddannelsesmaeligssige resultater Interventioner er noslashdt til at forloslashbe i hele en elevsstuderendes liv for at omfatte alle aspekter af deres uddannelsesoplevelse og for at straeligkke sig ud over selve uddannelsesrammerne og ind i de bagvedliggende faktorer i familier og samfund der udsaeligtter elever og studerende for risici De er noslashdt til at omfatte interventioner naringr risici bliver synlige men ogsaring forebyggende tiltag der skal stoppe risici fra at vise sig til at starte med

Konceptualisering og opstilling af saringdanne interventioner udgoslashr massive udfordringer for planlaeligggere Modellen der er blevet udviklet garingr en del af vejen mod at tilbyde en begrebsramme hvori saringdanne interventioner kan udvikles Det er dog tydeligt at der













Modellen er skabt til at vaeligre fleksibel ved at tilskynde taelignkning paring de tre hovedprocesser og tilhoslashrende risici og de beskyttende faktorer der haelignger sammen med det politiske







































bull tidlig paringvisning af elever og studerende i risiko for TAS bull definition af kriterier og indikatorer for uddannelsesmaeligssigt daringrligt stillede bull forstaringelse af aringrsagerne til TAS bull brug af data paring forskellige politiske niveauer der kan lede og guide udvikling af politikker bull at soslashrge for grundlaget til vejledning og stoslashtte i skolerne

f minis e socialpolitik ndash in

torbedr

e uddannelsesmaeligssig ulighed ogen politisk priorit

aeligk fra

aelignomene der fe der f e r

emerne og der

e paring plads paring alle nive udvikleor

e de indarbejdes i indsaeme

er og stig opg e denne opg

t som man havidensen fr

ende med SUBhandictioner paring plads til a

aeligsenes i de almene

t som en helt separ videns om T

er paring individuelleeligheder

ort udvikling

AS blandt ele

13















PROJEKTRESULTATERDer er publiceret to rapporter paring agenturets websted og fundene er blevet pr teret paring en international konference for skolepsykologer

bull Det Europaeligiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning 2016 Eand Learners with Disabilities andor Special Educational Needs A Review of the R search Evidence Focusing on Europe [Tidlig afgang fra skolesystemet og elever meogeller saeligrlige undervisningsmaeligssige behov En gennemgang af forskningsemed fokus paring Europa] (A Dyson og G Squires red) Odense Danmark

Denne rapport indeholder resultaterne af en gennemgang af forskningse AS i Europa med saeligrlig henvisning til unge mennesker der identificeres som havende SUBhandicap Gennemgangen fokuserer primaeligrt paring publiceret mat ekte med situationen i et eller flere europaeligiske lande at goslashre og som er tilgaeligngeligt paring engelsk Maeligngden af forskning der moslashder disse kriterier er dog sparsom Derfeuropaeligiske forskningslitteratur blevet suppleret af litteratur fra andre dele af ver vor det var noslashdvendigt

bull Det Europaeligiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning 2017 ELeaving and Learners with Disabilities andor Special Educational Needs Textent is research reflected in European Union policies [Tidlig afgang fra skoles temet og elever med handicap ogeller saeligrlige undervisningsmaeligssige behov I hvilkafspejles forskning i EU-politik] (G Squires og A Dyson r

Denne rapport opsummerer den vigtigste forskningslitteratur om elever og studermed SUBhandicap med hensyn til faelignomenet TAS og sammenligner resultatkonsekvenserne med de holdninger der er vedtaget i EU-politiske dokumenter Gennemgangen foslashrer til anbefalinger for hvordan planlaeligggere kan tackle pr t TAS mere effektivt saeligrligt i forhold til hvordan det paringvirker elever og studerende med SUBhandicap

bull Squires G 2017 Early School Leaving and SEN Understanding the litpolicy in Europe [Tidlig afgang fra skolesystemet og SUB Forstaring litteraturen og politikkerne i Europa] Artikel praeligsenteret ved International School Psychology Association Conference 2017 Manchester Storbritannien loslashr

Udviklingen af modellen til forstaringelse af de processer der leder til TAS blev praeligsen eret ved at international konference for skolepsykologer Det blev godt modtage e deltagere oslashnskede at anvende modelle paring skoleniveau









































aeligsen

arly School Leaving e

d handicap vidensen

vidensen om T

eriale der har dir

or er den den h

arly School o what

ys en grad

ed) Odense Danmark

ende erne og

obleme

erature and

dag d 22 juli 2017

t t og fler

14

























































Der er blevet udviklet tidlige advarselssystemer for elever og studerende med SUB handicap i risiko for TAS og de er blevet implementeret i mange af skoledistrikterne i USA Lignende systemer benyttes ogsaring i Europa Disse systemer omfatter generelt maringling af kognition og adfaeligrd og fokuserer paring individuelle elever og studerende med potentiale for at forbedre stoslashtte og reducere effekten af frafald Figur 2 antyder dog at der er behov for et bredere saeligt indikatorer for at daeligkke de forskellige fokusser der er forbundet med de forskellige risici og processer i form af udskub udtraeligk og frafald for at kunne arbejde med forebyggelse og intervention paring et informeret grundlag Dette kunne foslashre til overvaringgningssystemer der bygger paring

bull Maringlinger af faktorer paring nationalt og uddannelsesmaeligssigt niveau feks andel der gennemfoslashrer skolen praeligstation blandt grupper af elever og studerende med forskellige baggrundskarakteristika herunder SUBhandicap niveauer af social ulighed samt arbejdsmarkedets tilstand Disse giver en indkation af elevernes og de studerendes bredere sociale baggrunde saringvel som forskellige indikatorer for uddannelsesmaeligssige resultater bull Maringlinger med et lokalt fokus og fokus paring skolen feks individuel faglig praeligstation inklusionsniveauer relationer mellem laeligrere og eleverstuderende undervisningens og indlaeligringens kvalitet og veje og valg i forhold til laeligseplan bull Maringlinger med et individuelt fokus feks dem der maringler tilstedevaeligrelse skoleengagement foslashlelsesmaeligssig affekt kognitive evner faeligrdigheder motivation foslashlelse af at hoslashre til aeligndringer i individuelle eller familiemaeligssige omstaeligndigheder og elevensden studerendes synspunkter og ambitioner

ANBEFALINGER Den anden rapport (Europaeligisk Agentur 2017) inkluderede anbefalinger til planlaeligggere Disse gentages her



15






























































16






























































17






















PROJEKTRESULTATER

Der er publiceret to rapporter paring agenturets websted og fundene er blevet praeligsenteret paring en international konference for skolepsykologer







18

Sekretariat

Oslashstre Stationsvej 33 DK-5000 Odense C DenmarkTlf +45 64 41 00 20secretariateuropean-agencyorg

Bruxelles-kontor

Rue Montoyer 21BE-1000 Brussels BelgiumTlf +32 2 213 62 80brusselsofficeeuropean-agencyorg

wwweuropean-agencyorg

DA

TIDLIG AFGANG FRA SKOLESYSTEMET OG ELEVER MED HANDICAP OGELLER SAEligRLIGE

UNDERVISNINGSMAEligSSIGE BEHOV

Endelig sammenfattende rapport











2





























INDHOLDINDLEDNING 5

BAGGRUND 6

FUND 6



kraeligfter 9


ANBEFALINGER 15


3








































4

aeligr

or a

t som en e f

t sikr

e medlemslande De



































an f e T tuder


alg tidlig AS f

elligttskoslashrer

olv




t oleor


olen ffunde



der tr

5





























BAGGRUND






6


































7


































8


































9


































10


































Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation


dannelse



11































































aeligkk

eaue

oler er isaeligr

e


ammerne og ind ende





ungdomsud-dannelse

Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation

Forebyggelse

Intervention

Forebyggelse

Intervention

Risici


Risici


Udskub

Udtraeligk

Frafald






12































































torbedr


aeligk fra


emerne og der









ort udvikling

AS blandt ele

13






























































aeligsen


d handicap vidensen

vidensen om T

eriale der har dir

or er den den h

arly School o what

ys en grad

ed) Odense Danmark

ende erne og

obleme

erature and

dag d 22 juli 2017

t t og fler

14






























































15






























































16






























































17






















PROJEKTRESULTATER








18

Sekretariat


Bruxelles-kontor



DA











2





























INDHOLDINDLEDNING 5

BAGGRUND 6

FUND 6



kraeligfter 9


ANBEFALINGER 15


3








































4

aeligr

or a

t som en e f

t sikr

e medlemslande De



































an f e T tuder


alg tidlig AS f

elligttskoslashrer

olv




t oleor


olen ffunde



der tr

5





























BAGGRUND






6


































7


































8


































9


































10


































Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation


dannelse



11































































aeligkk

eaue

oler er isaeligr

e


ammerne og ind ende





ungdomsud-dannelse

Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation

Forebyggelse

Intervention

Forebyggelse

Intervention

Risici


Risici


Udskub

Udtraeligk

Frafald






12































































torbedr


aeligk fra


emerne og der









ort udvikling

AS blandt ele

13






























































aeligsen


d handicap vidensen

vidensen om T

eriale der har dir

or er den den h

arly School o what

ys en grad

ed) Odense Danmark

ende erne og

obleme

erature and

dag d 22 juli 2017

t t og fler

14






























































15






























































16






























































17






















PROJEKTRESULTATER








18

Sekretariat


Bruxelles-kontor



DA




























INDHOLDINDLEDNING 5

BAGGRUND 6

FUND 6



kraeligfter 9


ANBEFALINGER 15


3








































4

aeligr

or a

t som en e f

t sikr

e medlemslande De



































an f e T tuder


alg tidlig AS f

elligttskoslashrer

olv




t oleor


olen ffunde



der tr

5





























BAGGRUND






6


































7


































8


































9


































10


































Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation


dannelse



11































































aeligkk

eaue

oler er isaeligr

e


ammerne og ind ende





ungdomsud-dannelse

Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation

Forebyggelse

Intervention

Forebyggelse

Intervention

Risici


Risici


Udskub

Udtraeligk

Frafald






12































































torbedr


aeligk fra


emerne og der









ort udvikling

AS blandt ele

13






























































aeligsen


d handicap vidensen

vidensen om T

eriale der har dir

or er den den h

arly School o what

ys en grad

ed) Odense Danmark

ende erne og

obleme

erature and

dag d 22 juli 2017

t t og fler

14






























































15






























































16






























































17






















PROJEKTRESULTATER








18

Sekretariat


Bruxelles-kontor



DA


































4

aeligr

or a

t som en e f

t sikr

e medlemslande De



































an f e T tuder


alg tidlig AS f

elligttskoslashrer

olv




t oleor


olen ffunde



der tr

5





























BAGGRUND






6


































7


































8


































9


































10


































Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation


dannelse



11































































aeligkk

eaue

oler er isaeligr

e


ammerne og ind ende





ungdomsud-dannelse

Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation

Forebyggelse

Intervention

Forebyggelse

Intervention

Risici


Risici


Udskub

Udtraeligk

Frafald






12































































torbedr


aeligk fra


emerne og der









ort udvikling

AS blandt ele

13






























































aeligsen


d handicap vidensen

vidensen om T

eriale der har dir

or er den den h

arly School o what

ys en grad

ed) Odense Danmark

ende erne og

obleme

erature and

dag d 22 juli 2017

t t og fler

14






























































15






























































16






























































17






















PROJEKTRESULTATER








18

Sekretariat


Bruxelles-kontor



DA



































an f e T tuder


alg tidlig AS f

elligttskoslashrer

olv




t oleor


olen ffunde



der tr

5





























BAGGRUND






6


































7


































8


































9


































10


































Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation


dannelse



11































































aeligkk

eaue

oler er isaeligr

e


ammerne og ind ende





ungdomsud-dannelse

Forebyggelse

Intervention

Risici


Kompensation

Forebyggelse

Intervention

Forebyggelse

Intervention

Risici


Risici


Udskub

Udtraeligk

Frafald






12































































torbedr


aeligk fra


emerne og der









ort udvikling

AS blandt ele

13






























































aeligsen


d handicap vidensen

vidensen om T

eriale der har dir

or er den den h

arly School o what

ys en grad

ed) Odense Danmark

ende erne og

obleme

erature and

dag d 22 juli 2017

t t og fler

14






























































15






























































16






























































17






















PROJEKTRESULTATER








18

Sekretariat


Bruxelles-kontor



DA

Endelig, sammenfattende rapport...rapport bør refereres til således: Det Europæiske Agentur for...

Documents

Transcript of Endelig, sammenfattende rapport...rapport bør refereres til således: Det Europæiske Agentur for...