Stress i lyset af et samfundskritisk perspektivforstand, når der refereres til sociale patologier,...
Transcript of Stress i lyset af et samfundskritisk perspektivforstand, når der refereres til sociale patologier,...
Stressilysetafet
samfundskritiskperspektivselvtillid–selvrespekt–selvværd
AalborgUniversitetiKøbenhavn
KandidatspecialeiSocialtArbejde
Studerende:MieSideniusBrøner
Vejleder:HelleJohansen
Aflevering:13.01.2017
Anslag:238.456
2
ABSTRACT.........................................................................................................................................................................4INDLEDNING....................................................................................................................................................................6SPECIALETSTEORETISKERAMME.......................................................................................................................8Videnomstress..........................................................................................................................................................9Socialtarbejde.........................................................................................................................................................13Perspektiverpåmakro,mesoogmikro–samfund,arbejdeogindividniveau...........................15
INTRODUKTIONTILSPECIALESKRIVER..........................................................................................................18PROBLEMFELT.............................................................................................................................................................19SPECIALETSOPBYGNING........................................................................................................................................21METODE..........................................................................................................................................................................22Videnskabssyn–kritisksamfundsperspektiv...........................................................................................22
DESIGNAFINTERVIEW...........................................................................................................................................25Rekrutteringafinformanter..............................................................................................................................25Afgrænsningafmålgruppe.................................................................................................................................26Præsentationafinformanterne........................................................................................................................27Refleksionerefterinterview..............................................................................................................................29Interviewetsfremgangsmåde...........................................................................................................................31Interviewetsmetode.............................................................................................................................................33Generaliserbarhed.................................................................................................................................................36Begrundelseforteorivalg...................................................................................................................................37Analysestrategi........................................................................................................................................................38Kritikafspecialetsteoretiskeperspektiv....................................................................................................39
TEORI................................................................................................................................................................................41Anerkendelse...........................................................................................................................................................41Kærlighed..............................................................................................................................................................43Rettigheder...........................................................................................................................................................43
Samfundskritiskeperspektiver........................................................................................................................46Teorieromstress...................................................................................................................................................48
ANALYSE.........................................................................................................................................................................55Analysensopbygning............................................................................................................................................55Individetsselvforhold..........................................................................................................................................57Sammenfatningafindividetsselvforhold....................................................................................................63Arbejdsmæssigebelastninger...........................................................................................................................65Sammenfatningafarbejdsmæssigebelastninger.....................................................................................78Socialetab..................................................................................................................................................................81
3
Sammenfatningafsocialetab...........................................................................................................................88Håndteringafstressramte..................................................................................................................................90Sammenfatningafhåndteringafstressramte............................................................................................97Refleksioneroverspecialetskvalitativeinterviewmetode...............................................................100
KONKLUSION.............................................................................................................................................................102LITTERATUR..............................................................................................................................................................104Avisartikler...........................................................................................................................................................106Artiklerfratidskrift/blade..............................................................................................................................107Internet....................................................................................................................................................................107
4
ABSTRACTThisthesisisthelastworkinthestudytobecomeMasterofSocialWorkatAalborg
University,Copenhagendepartment.
ThisthesisStressinthelightofaSocietyCriticalperspectiveisbasedonthecandidate’s
curiosityandinspirationfromtheincreasingoccurrenceofstressamongindividualsinthe
Danishsociety.Asstressisnotadiagnoseandhasnocommondefinition,itisimpossibleto
categorizestressbasedonthecause–andastresssituationcanhaveseveralcauses.Though
sincesocietyingeneralconsidersworkasamaincontributor,whenindividualsarelongterm
absentfromworkduetostress,thisthesisconsiderswork-relatedstressandtherebyalso
takesontheCriticalTheory,whichconsidersexternalitieslikesociety-andworkplace
developmentsasmaincausesofstresswithindividuals.
StressintheDanishsocietyisveryrelevanttoSocialWork,sincemostindividualswithalong
termstressabsencefromworkwillbeenrolledinthesocialwelfaresystem.CriticalTheory
referstothegoodlifeasalifewithallbasicneedsfulfilledasthetargetforSocialWork,why
thiswillbefollowedinthethesis.Thereforetheconditionsforanindividualwithalongterm
stressconditionisreferredtoinperspectiveofthethegoodlife.
TheResearchQuestionisasfollows:
1. Whichsocialproblemscanoccurfollowinganindividual’slongtermabsencefrom
workduetowork-relatedstress?
2. Canweassocietycreateawelfaresystemtodealwiththis?
Inputfromtheinterviewee’sontheirsocialproblemsandcausesoftheirstresssituationwill
leadtoideason,whatthewelfaresocietycanpotentiallydotoprevent/minimizestress
situationsamongindividuals.Asitwillbeseeninthethesis,itisveryimportantforthesocial
workertobeawareofthesocialproblemsandtheirunderlyingcausesandactproperly–if
notaworseningoftheproblemsfortheindividualcanhappen.
Thethesisisaqualitativestudywithaninductiveandadeductiveelementaimingat
collectingandprocessingdatatoreplytothetwoResearchQuestions.Thedataiscollectedin
5
fivenarrativeinspiredinterviewswithfemaleinformantswhomareorhavebeenonlong
termabsencefromworkduetowork-relatedstress.Basedontheprocesseddatatheaimis
tohavesomegeneralfindingsasreplytotheresearchQuestions.Tosetthesceneforthedata
collectionandprocessinganintroductiontostressintheDanishsocietyisgivenfollowedbya
moretheoreticalperspectiveonstress–withCriticalTheoryandHonnethstheoryof
recognitionasbasistoestablishanunderstandingoftheunderlyingcausesofwork-related
stress–tobeabletoreplytothesecondresearchquestionofhowtodealwiththesocial
problemsfollowingalongtermabsencewithwork-relatedstress.
Theinvestigationshowsfirst,thatlongtermabsencefromworkduetostresscancausealot
ofsocialproblemsaseconomy,lossofnetwork,lossofidentity,loweredself-confidence,
loweredself-respect,loweredself-esteem,isolation,physicalimpactsetc.Secondlythe
welfaresystem’swayofdealingwithstressedindividualsisessentialtoafastrecoveryand
returntowork.Sincetheworkplaceintoday’ssocietyhassubstitutedfamily,socialclassetc.,
astheprimarysourceforindividualstogettheirbasicneeds(beyondincome)fulfilled,itis
veryimportantforanindividual’swellbeing,thattheworkplaceenvironmentissound.And
thecentralelementinthisistheLeader.IftheLeaderfailsfulfillingthosebasicneedsofan
individual,thegroundfortheindividualtodevelopseriousstresshasbeenprepared.
Theinvestigationindicatesthatthetreatmentofindividualswithlongtermstressabsence
fromworkseemsratherrandom–verydependentonthesocialworker–onlywithhuman
insights,properjudgmentandrecognitioncanthetreatmentbesuccessful.Butthereis
certainlyroomforimprovement.
WiththeapproachofCriticalTheory,itisclear,thatthefindingsintheinterviewscanbe
biasedtowardsblamingsociety,workplaceetc.forthestresssituationwiththeIndividual.
Thisofcauseneedsattentionfromtheauthorofthethesisduringthephasesofpreparing
interviews,executinginterviews,processingdataandfinallyconcludingontheinvestigation.
Strengthistohaveauthenticstoriesfromlivedlife´s.
6
INDLEDNING
Formåletmeddettekapiteleratintroduceretilspecialetsfokusogproblemformulering.
Drivkraftenispecialetbyggerdelspåeninteressei,atstressinutidenssamfundharudviklet
sigtiletfænomen,somdagligtberørermangeindivideridendanskebefolkning,ogdelspåen
interesseiteoretikerederpegerpåsamfundsmæssigeforholdsomårsagtilsocialepatologier.
Detteoretiskefokusispecialettagerudgangspunktikritiskesociologer,psykologerog
filosoffersantagelseom,atsocialepatologier–samfundsdiagnoser–erenkonsekvensafdet
modernesamfund–ogarbejdsmarkedsaccelerering–meddenmuligekonsekvens,at
individetbliverfremmedgjortforsigselv.Detteunderstøttesafnyeretidsforskningom
stress,somderudoverogsåpegerpålederen,somcentraliudviklingenafarbejdsrelateret
stress(Andersen2013).
IfølgesociologogfilosofAxelHonneth(2003,s.13)erderikketaleomdiagnoseritraditionel
forstand,nårderrefererestilsocialepatologier,menomudviklingstendenseridetmoderne
samfundsomhindrerindividetiopnåelseafdetgodeliv.Honnethsteoriomhandler
anerkendelse,somhananserforeksistentieltforindividetsidentitetsdannelseogafgørende
for,atindividetstreselvforhold(senedenfor)kanblivestærke.SåledesanserHonneth
anerkendelsesomgrundbetingelsenfordetgodeliv.SørenJuulogPeterHøilund(2005,s.
154)påpeger,atdeterindividetsoplevelseafanerkendelsesommedførerdenmenneskelige
opblomstring,ogderforanserdeforståelsenafanerkendelsensbetydningsomcentralti
socialtarbejde.JegpositionerermigiforlængelseafAxelHonnethsanalytisketanker,ogjeg
ansergensidiganerkendelsesomeksistentieltforindividetstrivselogdervedbasalfordet
godeliv.Ligeledesanserjeg,somJuulogHøilund,anerkendelsesomessentielforsocialt
arbejde,hvilketidettespecialebetyder,atstressramtesoplevelseafanerkendelsekanføretil
menneskeligopblomstringogdervedværemedvirkendetilatreducerestresshosindividet.
Imedierne(SIF2007)harfænomenetstressendelomtale,derbliverskrevetbredtomstress,
ogpådesocialemediererdermangestresseksperter,1somprofilerersig.Diskurseni
samfundeter,atstressogarbejdeertætrelaterede,ogforskerogarbejdspsykologEinar1https://www.google.dk/search?client=safari&rls=en&q=stress&ie=UTF-8&oe=UTF-8&gws_rd=cr&ei=aHn0V-eFNaeR6AS6xJHIDAVedenlavpraktiskogpopulærsøgningafordetstresspågooglekommerder577.000.000hitsoppå30sekunder.
7
Baldursson(jf.Højbjerg2016)giverudtrykfor,atdenyestresstalersåalarmerende,athan
omtalerstresssomenepidemi.Denmegenomtaleafstressharværetmedtilatvækkemin
nysgerrighedforatbeskæftigemigmedarbejdsrelateretstress´betydningforindividet.
Perspektiverpåstresskandiskuterespåforskelligeniveauer–makro,mesoogmikro–
samfund,arbejdeogindivid.Vieralleendelafdetomkringliggendesamfund,ogfordette
specialesvedkommendeeralleinformanternessygemeldingarbejdsrelaterede.Kernefokusi
dettespecialeerindividet,ogperspektiverpåbetydningafdengenerelleudviklingi
samfundetogarbejdsmarkedetiforholdtilstressvilderforikkeværeendelafinterviewene
medinformanterne.Teorierneomdetmodernesamfund-ogarbejdsmarkedsudviklingvildog
indgåianalysenstolkningsarbejde.
Dettespecialesfokuserkvinder,dermedderesarbejdsevneharbidragettilsamfundetpå
normalevilkår,ogsomgrundetarbejdsrelateretstressmedlangtidssygemeldingtilfølge,ien
kortereellerlængereperiode,såledesharværetikontaktmedvelfærdssystemet.Min
intentioniindeværendespecialeer,vedhjælpafminindsamledeempiri,atbelyse,hvilke
socialeproblemerlangtidssygemeldingmedstresskanmedføre.Ogikkemindsthvordanvii
voresvelfærdssamfundkanhåndteredesocialeproblemer,derfølgerenlangtidssygemelding
medarbejdsrelateretstress,ienbehandling,somkanstøttelangtidssygemeldteindividertil
enmenneskeligopblomstring.
8
SPECIALETSTEORETISKERAMMESombeskrevetovenforhardettespecialeetkritiskperspektiv,sompegerpåstrukturelle
forholdisamfundet,derbidragertilumenneskeligevilkår,såindividetsættesunderpresog
dervedudviklerpsykosocialepatologiersomstress.Udgangspunktetforundersøgelsenerde
nedenfornævnteteorier,somanvendesiforbindelsemedanalyseogkonklusionpåspecialets
empiriomhandlendefemkvinder,derharværetellererlangtidssygemeldtgrundet
arbejdsrelateretstress.Nedenståendeteorierervalgt,dadeudfraetsamfundskritisk
perspektivpåforskelligvispegerpå,hvilkefaktorerderkanliggetilgrundfor,atindividet
udviklerstress,enforståelse,jeganserforvigtigisocialtarbejdeiforholdtilathavemulighed
foratmodvirke/reducerestressivelfærdssystemetsbehandlingafstressramteborgere.
• SocialeproblemerforståsudfraErikAllardtsskandinaviskevelfærdsmodel.
• VelfærdsstatenshåndteringafstressramtesesilysetafSørenJuulogPetersHøilunds
idealom,atanerkendelsemedførermenneskeligopblomstring,ogdermedophøjes
Honnethsteoriomanerkendelsetilmåletforsocialtarbejde.
• ArbejdsrelateretstressbelyseshovedsageligtudfraMaleneFriisAndersensforskning,
hvorhunblandtandetpegerpålederenshåndteringafindividetforcentraldelsi
forebyggelseafstressogdelsiudviklingafstress.
• AxelHonnethsteoribelyseranerkendelsesbegrebetsbetydningforindividetsidentitet,
ogdetreselvforhold–selvtillid,selvrespektogselvværd–somidetmodernesamfund
harfåetensærligcentralbetydningsomfølgeafetændretmenneskesyn,somtidligere
varbundetoppåæreognaturligetilhørsforhold.
• NadjaPrætorius´teoripegerligeledespåsamfundsmæssigeforholdsommedfører,at
individetopleversigfremmedgjortogpegerogsåpåsystemetshåndteringaf
stressramtesomproblematisk
• HartmusRosa,RasmusWillig,SørenJuul,AlainEhrenberg,ZygmutBaumannog
RichardSennetersupplementertilprimærtHonnethsteoriogpegerpåstrukturelle
forholdisamfundetsomprimæreårsagertilpsykosocialepatologiersomstress.
Følgendeteoretikeretilhaveencentralpositionispecialet.AxelHonneth–stress´betydning
forindividetsselvforhold;MaleneFriisAndersen–udviklingafarbejdsrelateretstress;Søren
JuulogPeterHøilund–velfærdssystemetshåndteringafstressramte;ogNadjaPrætorius´
9
mangeårigerfaringmedstressramteindivider.Undervejsunderstøttesogsuppleresdisseaf
andreteoretikere,somdetfremgårovenforispecialetsteoretiskeramme.Herudoverer
enkelteandreteoretikereanvendt.
Stressforståspåflereniveauer,ogdettespecialesgenstandsfelterindividniveau–detenkelte
individsoplevelseaf,hvorledesarbejdeterhovedårsagtilindividetslangtidssygemelding
medstress,oghvordanvelfærdsstatenogandenaktør2håndtererogafhjælperdeproblemer,
deropstårsomfølgeaflangtidssygemeldingmedstress.Nedenforillustreres3sammenhæng
mellemsamfundsudvikling,detmodernearbejdsmarkedmedkonstanteændredekravtil
individet,ogicenteretsesindividet,somerkernenidettespeciale.
Videnomstress
Alleundersøgelserogvidenrefereretidetteafsnittagerudgangspunktiarbejdsrelateret
stress.Deterderforafrelevansfordettespecialeatgiveetoverblikovervidenomstress,da
problemformuleringen(senedenfor)netoptagerudgangspunktiarbejdsrelateretstress.
DetNationaleForskningscenterforArbejdsmiljø(NFA)haroffentliggjortenundersøgelsefra
2014,derbelyser,atmereendhalvdelenafdeadspurgteinformanterpegerpåarbejdesom
denhyppigsteårsagtiludviklingafstress.SåledeskonkludererNFA,atstressinutideneret
2Velfærdssystemetkanvisiterestressramtetilbehandlinghosandenaktør.3Egenillustration.
Makro-omkringliggende
samfund
Meso-arbejde
Mikro-individ-
kvinder
10
samfundsproblem(PUKHealtcare2016).
IfølgeSundhedsstyrelsen(2007)erstressenreaktionpåbelastningersomkanværesværeat
håndterefordetenkeltemenneske.Stresserblevetetord,derbrugesidagligtale,medvidt
forskelligbetydning.Ordetstressdækkernubådestresssomtravlhedogstress,somopleves
somsåinvaliderende,atsygemeldingernødvendig.Denneforskelligeitalesættelseaf
begrebetkanmedføreforvirringogkanværemedtilatudvandefænomenetogforståelsenaf
stresssomerbehandlingskrævende.For100årsidenvarstressikkeetkendtfænomeni
Danmark.
Forskerogspeciellægeiarbejds-ogsamfundsmedicinBoNetterstrømvarblandtdeførstei
Danmarkderforsøgteatdefinerestresstilbageimidtenaf80´erne,ogher30årsenereerder
fortsatikkenogenfællesdefinitionpå,hvadstresserforetfænomen.Netterstrømanserikke
stressisigselvsomensygdom,mensomentilstandderkanmedføresygdom.Hansdefinition
påstresserfølgende:
Stresserentilstandiorganismenkarakteriseretvedfysiologiskereaktionermed
aktiveringafdetsympatiskenervesystem,immunsystemetogenergimobilisering
ogmentalaktiveringsomfølgeafbelastningafpsykisk,fysisk,kemiskeller
biologiskart(2014,s.14).
Netterstrøm(2014,s.12)beskriver,atarbejdsmiljøforskningenstal(opgjorti2012)viser,at
udaf16.300beskæftigedefølte15%sigoftestressede,og2%varstressedeheletiden.4%
afdeadspurgteføltesigstressedeafprivatlivet,oghalvdelenangavarbejdesomden
hyppigsteårsagtilstress.Isinph.d.afhandling(Andersen2014)skriverMaleneFriis
Andersen,atforskningenviser,athalvdelenafdemderersygemeldtmedarbejdsrelateret
stressimereendseksmåneder,ikkekommertilbagetilarbejdet.Medøgedeøkonomiske
omkostningerpåsåvelmikrosommesoogmakroplan.
IfølgeStressforeningen(talleneopgjorti2009)er10–12%afdendanskebefolkningdagligt
ramtafalvorligesymptomerpåstress.Hverfemte,derbliverramtafstress,risikereratmiste
deresjob,1400menneskermisterårligtlivetgrundetstress,ogstresskosterårligtsamfundet
11
ettocifretmilliardbeløb.Naturligviskandetdragesitvivl,hvorvidtStressforeningenstaler
objektive,idetStressforeningenereninteresseforening,dervaretagerindividermedstress.
Dervedkanforeningenhaveensubjektivforståelseafstress,somkanantagesikkeheltat
afspejledenfaktiskevirkelighed.Ikkedestomindrerefereresoftetilnetopstressforeningens
tal,nårderskrivesomstress.StatensInstitutforFolkesundhed(SIF,opgjorti2005)peger
ligeledespå,athvertiendedanskeropleversigstresset.Tv-programmetDetektor(DR
Detektor2016)harfaktatjekketpåstandenom,at35.000(talstressforeningenopererer
med)danskeredagligtersygemeldtgrundetstress.Detektorpåpeger,attalleneikkeer
retmæssige,idetdeikkekundækkeroverstress,mengenereltoverpsyko–socialelidelseri
forbindelsemeddårligtarbejdsmiljø.Detektorharefterderesfundforsøgtatfindekorrekte
opgørelserpå,hvormangederreeltersygemeldtmedstress.Dogudenheld.IDanmark
registreressygeårsagerikke,ogderudovervilenoptællingogsåvanskeliggøres,idetstress
ikkeharsinegendiagnoseogsåledesfællesretningslinjerforvurdering.ITV-avisen–
pengemagasinet,redegørMaleneFriisAndersenmedenpointefrasinforskning,atnårfolk
svarer,defølersigstressede,såerderingenderreeltved,hvadderliggeridet,ogsom
alleredeskrevet,erderikkenogenfællesbetegnelsepåstress.Hvilketangiveligtogsåer
forklaringenpåDetektorsovenståendefund?IudsendelsenudregnerDanicapension(DR
Penge2016),atstressårligtkostersamfundet16milliarderkroneriproduktionstab,
sygedagpengeogudgiftertilsundhedsvæsenet.Derudoverbelyserudsendelsen,at
stressramtedervælgeratgånediarbejdstid,ogsåideresprivatøkonomi,mistermange
pengeiformafmanglendelønindtægtogmindreopsparetpensiongennemden
arbejdsdygtigealder.Ogsådissetalkanværeslørede,idetopgørelsenerfraenpensionskasse
somogsåkanhavesinegrundetilikkeatnuancereperspektiverne.Påtrodsafennødvendig
skepsisoverforrigtighedenafdeovenståendetal,såtegnerde,selvvedetparprocentlavere
enddeopgjortetal,altialtetbilledeaf,atstressharstorekonsekvenserpåsåvelmikrosom
mesoogmakroniveau.
VerdenssundhedsorganisationenWHOantagerligeledes,ifølgeStressforeningen(2016),at
stressi2020erenafdehyppigsteårsagertilsygdom.Deterdogikkenogetnytfænomen,at
stressvilværeenbelastningisamfundet,forifølgedenfranskesociologAlainEhrenberg
hævdedeWHOalleredetilbagei1975,atdekonstanteændringeriomgivelserneifremtiden
villefremkaldestress(Ehrenberg2010).
12
IenpublikationfraSocialrådgiverforeningen(Andersen2015)belysesdermanglende
ledelsesmæssigindsigtiatfådenstressramtetilbagetilarbejdetogligeledesivigtighedenaf
kollegersforståelseogvidenomstress.Andersengøriartiklenopmærksompå,hvor
afgørendedeter,atenlederhardenødvendigekompetencertilatspottemuligstress,ogikke
mindstharenmenneskeligforståelseforstressramteindividerstilbagevendentilarbejdet
efterendtsygemelding,herunderenindsigtiatarbejdsrelateretstressforstyrrerindividets
selvforståelse.
Vedatundersøgebehandlingsmulighederafstressforenvilkårligkommune(Fredericia
2016),kommerderviainternettethurtigtinformationerogforslagfremtil,hvordanstress
kanhåndteres.Detserdermedud,somommangekommunerpåforhåndhartagetstillingtil
dereshåndteringafstressramteborgereipågældendekommune.Ligeledessesdet,at
stressbehandlingerikkeerensrettetikommunerne,ogangiveligterderogsåmange
virksomheder,derligeledesharudvikletderesegenvirksomhedspolitikom,hvordande
forholdersigtilstress.SomAndersenbelyserinedenståendecitat,erbehandlingenafstress
allemandsejeogaltfortilfældig(Hørmand-Pallesen2013):
Virksomhedernekasterpengeefterkonsulenternesomloveratgøre
medarbejdernestressrobuste,menintettyderpå,atforekomstenafstresser
faldet.Dereringenenighedom,hvadstresser.Derforbliverdetallemandsejeog
bigbusiness.Deternødvendigtatfåenfællesforståelseforstressogundersøge,
hvordanstressudviklersigiforskelligeformerforarbejde.Indsatsenskal
skræddersyesidenenkeltebranche,hvisviskalstressentillivs.
Somovenforbeskreveterlangvarigstressskadeligtforhelbredet(Arbejdsmiljøviden2016),
ogudoverdeøkonomiskekonsekvenserforsamfundetsåvelsomforindividet,mådet
antages,atdetligeledeskanmedføreenøgetrisikoforuarbejdsdygtighedogdårligtrivsel,
hvilketsamletsetmåansesatvanskeliggøreindividetsmulighederforatopnåHonnethsideal
omdetgodeliv.Dervedmåviden,forståelseogforebyggelseafstressantagesatvære
relevantforsocialtarbejde.
13
SocialtarbejdeIndivider,derrammesafarbejdsrelateretstressmedlangtidssygemeldingtilfølge,harifølge
sygedagpengelovgivningen,pligttilatdeltageikommunalopfølgningefterotteugers
sygefravær.Formåletmedlovgivningen(Socialjura2016)ogdenkommunaleinddragelseien
sygemeldingeratydeøkonomiskstøtteogiværksætterelevantindsats,sådensygemeldte
hurtigstmuligtvendertilbagetilarbejdet.Socialtarbejdehenvendersigsåledestilmennesker
derietellerandetomfangerramtafetsocialtproblemog,ienkortereellerlængereperiode,
harbehovforensærligstøtte,derafhjælperdetteproblem.Dervedmedføreren
langtidssygemelding,atindividerdernormalterselvforsørgendeogklarersigselvkommeri
kontaktmedvelfærdssystemetogsåledesblivergenstandforsocialtarbejde.Nårindividet
rammesafstressiensådangrad,atsygemeldingernødvendig,hardetsombeskrevetovenfor
konsekvenserpåflereniveauer.Udoveratmodtageøkonomiskforsørgelseiformaf
sygedagpenge,såkanenlangtidssygemeldingogsåmedføreenrækkeandresociale
problemerforindividet.Socialeproblemerkanforståsudfraforskelligeperspektiver.
Forskelligeperspektiverharforskelligemenneskesynogantagelseromsamfundet.
Heltoverordnetseterderfireforskelligesociologisketraditioner(EjrnæsogGuldager2010,
s.153),derharhverderesperspektivpå,hvadetsocialtproblemer,oghvordanhåndteringen
afdetsocialeproblemskaludføresisocialtarbejde.Såledeskansocialeproblemeranskues
udframangeltilstande,afvigelserfranormenisamfundet,undertrykkelse,ogendeligkanet
socialtproblemforståssomensocialkonstruktion.Jeganserdetherforrelevantat
introducereErikAllardtsskandinaviskevelfærdsmodel,somforklarersocialeproblemerud
fraindividetsmanglendeopnåelseafbehovogdervedfraværafdetgodeliv.
Allardtsteoribyggerpådetnormativeidealom,atopfyldelseafbehovercentraltfor
individetsvelfærd,somerfordeltpåtredimensioner–athave,atelske,atvære.Disse
behovsdimensionerrepræsentererhenholdsvismaterielle,socialeogpsykiskebehov,som
tilsammensuppleresmedialt12yderligerekomponenter(Allardt1975).Velfærdsmodellen
kantydeliggøre,hvilkekomponenterafvelfærddererisærligrisikoformanglende
behovsopfyldelse,nårindividetrammesafstressmedlangtidssygemeldingtilfølge.
Nårindividetikkeopnårtilfredsstillelseafgrundlæggendebehov,kandissemanglerudvikle
14
sigtiletsocialtproblemforindividet.Nårjegantager,atstresskanmedføresociale
problemerudfradetteperspektiv,erdetpåbaggrundafminempiri,derbelyser,aten
stressramt,dererlangvarigtsygemeldtmedstress,bliverramtpåmanglende
behovsopnåelseiflereafde12komponentereksempelvisøkonomi,bolig,job,helbredog
relationer.SåledessupplererAllardtHonnethsteori,menhvorAllardtskomponenter
refererertilindividetsbehov,såreferererHonnethstilindividetstreanerkendelsesforhold,
somredegøresforunderteoriafsnittet.DervedharenopfyldelseafsåvelAllardsbehovsom
Honnethsanerkendelsesforholdenafgørendeindflydelseforindividetsopnåelseafdetgode
liv.
Foratfåendybereforståelseafhvilkenbetydningdissemanglerharforindividet,vælgerjegi
specialetsanalytiskeafsnitatbrugeHonneths(2003;2006)teoriomanerkendelse.Idetjeg
anser,atHonnethmedsinetreanerkendelsesforholdgivermulighedforendybereforståelse
for,hvilkenbetydningenlangtidssygemeldingmedstresskanhaveforindividet.
Foratsocialtarbejdekanlykkeskræverdet,ifølgeHøilundogJuul(2015,s.9),atindividet
mødesmedanerkendelse.Deansermåletforsocialtarbejdeatværestøttetilmenneskelig
opblomstring,ogherianserdedømmekraftogforståelseafanerkendelsensvigtighedsom
heltcentralebegreberisocialarbejderenshåndteringafarbejdetmedborgere(stressramte).
SåledesophøjerdeHonnethsteoriomanerkendelsesomidealetforsocialtarbejde.Forat
socialarbejdereneristandtilatmødeklientenmedanerkendelse,påpegerde,atdeter
afgørende,atsocialarbejderenharindsigti,hvilkeeksistentielle–psykiskeogsociale–
problemerdetmodernesamfundkanværemedvirkendetilatpåføreindividet.Deskriver:
Forebyggelsespakkenommentalsundhedsåvelsomdeflestenyerereformerpå
detsocialeområdeernærmeststøvsugetforrefleksionerover,hvaddeterfor
samfundsmæssigeforholddergørmentalsundhedtiletpåtrængendesocialtog
sundhedsmæssigtproblem(2015,s.139).
DettemedførerifølgeHøilundogJuul(2015,s.141),atsårbarhedsskabendetrækisamfundet
forbliveruoplyste,ogdervedkanderværerisikofor,atproblemetoverladestilindividets
egetansvaratgørenogetved.Ligeledespåpegerdesocialarbejderensparadoksogdaglige
15
dilemma,idetsocialarbejderenstårmidtietkrydsfeltmellemledelseogklienter,hvilketkan
vanskeliggøreatydegodsagsbehandling,hvisderikkeerpolitiskogledelsesmæssig
opbakningtilatskabeetanerkendemødeipraksis(2015,s.149-150).Dasocialarbejderener
forpligtettilatfølgederetningslinjerpolitikere,organisationogledelsefastsætter,kræverdet
såledesstorindsigtogbalancehosdenenkeltesagsbehandleratbevareenmedmenneskelig
faglighedidettekrydsfelt.
PsykologiogspecialistiarbejdetmedstressramteNadjaPrætoriuspåpeger(2007,s.30-31),
atdenoffentligeforvaltningsregleromopfølgningogtiltagforatfådetstressramteindivid
hurtigstmuligtraskmeldtogarbejdsmarkedsparatigen,iværstefaldkanværemedtilat
retraumatisereogforværreindividetssituation.Dissetiltagbliver,itruslenomatfratageden
økonomiskesikkerhed,såledesenskalting,ogifølgePrætoriuskantiltagudentilstrækkelig
videnomstressværeforværrendeisådanengrad,atdeermedtilatudviklepsykosociale
lidelserogiværstefaldkroniskeskader.Samtidigkandennemanglendeellerforværrende
rehabiliteringmedføre,atarbejdsgiverenhurtigtmistertillidentil,atindividetkanvende
tilbagetilarbejdet.Prætoriusbeskriver(2007,s.190),athunisinbehandlingmed
stressramtenoglegangeernødsagettilatbrugesamtalernepåatrustedenstressramtetil
det,hunkalderkommunaltmyndighedsovergreb,hvorsagsbehandlerenmedlovenihånden
truerdenstressramtepåforsørgelsen,såfremtdenneikkedeltageriaftaltemøder.Efterdisse
kommunalesamtalermåhunbrugesamtalermeddenstressramtetilatydekriseterapi.
Idetfølgendebelysesforskelligesamfundskritisketeoretikeresperspektivpånutidens
arbejdsmarkedogdetmoderneaccelererendesamfund,sompegerpåstrukturelleforholdi
samfundetderliggertilgrundfor,atmenneskerudviklerpsykosocialelidelsersomstress.
Perspektiverpåmakro,mesoogmikro–samfund,arbejdeogindividniveauDetmodernesamfunderkarakteriseretafenrodløshed,hvoridentitetenikkelængereer
fastlagt,mennogetindividetselvskaberienvedvarendeproces.Såledesharnormeni
samfundetudvikletsigtil,atindividetikkestårstilleogslårrødder,menistedeterder
implicitenforventningtil,atindividetdagligterklartilatsættenyemål,handleog
(re)konstrueresinidentitet.Ehrenbergforklarerdetteskiftsomenradikalisering,hvor
16
samfundetsnyenormbliverindividetspersonligelivsprojekt,etprojektderindebæreren
forventningomkonstantatværefleksibel,udviklesitpotentialeogværeinteressereti
vedvarendeatudforskenyeområder(Petersen2005,s.66-69).Ehrenbergpåpeger,atdisse
storekravfrasamfundetharenalvorligvrangside,hvorsårbarhedogøgetpsykisk
usikkerhedkanmedførepsykiskepatologier:
Idansenbådebedømmerogbedømmesindividetkonstant,ogdømmerindividet
sigselv,ellerdømmesindividetskyldigiikkeatleveoptilsinepotentialer,så
indfinderkonsekvensensigprompte:Individetfølersigmagtesløst,tomt,
agiteret-ogikkemindstenergiforladtoghandlingslammet:Altsådeprimeret.
Herharvibeskrivelsenafnutidenspatologiskemenneske.
(EhrenbergciteretiPetersen2005,s.75).
IfølgesociologRichardSennet(2006,s.91;2007,s.82)kendetegnesmodernevirksomheder
ikkelængereafforudsigelighed.Dertænkeskortsigtet,rutinerændreseftervirksomhedens
behov,medarbejderenskalværeomstillingsparatogklartilatudviklenyefærdigheder.
Kvalifikationerbliverhurtigereoghurtigereforældede,ogdeterdefærrestederidet
modernesamfundkanklaresigudennyuddannelseellerløbendeopkvalificeringer.Disse
ændringerer,ifølgeSennet,medtilatpåvirkeindividetsselvopfattelseogiyderste
konsekvensindividetsselvværd.OvenståendepointeunderstregerSennettmedcasenomden
succesfuldebardameRosa.RosablivertilbudtogacceptereetjobietafNewYorks
anerkendtereklamebureauerogtagerimoddet,menefternogettidvenderRosatilbagetilsin
TroutBarmedordene;”Hørnu,disseherrerharenmegetkorthukommelse.Somjegligesagde,
manstarterheletidenforfra,manskalbevisesitværdhverenestedag.”Dettecitatunderstøtter
Juul(2010,s.26).Intetkanlængeretagesforgivet,ogdenkonstanteuforudsigelighedskaber
latentangstforendagikkelængereatkunnebruges.Detteperspektiverioverensstemmelse
medAxelHonnethstredjeanerkendelsesbegreb,hvorindividetharenpersonligværdiudfra
særligeevnerogtalenter,hvilketbelysesnærmereunderspecialetsteoretiskegennemgang.
ProfessorisociologiZygmuntBaumanpåpeger,atdetderadskillerosfravores
bedsteforældresgenerationervoresufuldendtestræbeneftermål.Målerikkelængere
endegyldige.Dereraltidetnytmålatstræbeefter.JuulogHøilund(2015,s.152)supplerer,
17
athvisindividetsegetmålikkeeridentiskmedsamfundetsmål,kandetmedføretabaf
individetspotentialeogtabafselvværdogdervedværemedtilatforstærkesociale
patologier.
Tidligereblevindividetsegenartogunikkeegenskabersetsomenmåde,hvorpåindividerne
adskiltesigfrahinandenogdervedstyrkededenenkeltesfrihed.I80´erne,hvorderkommer
nyestrømningerafmanagementsomblandtandetmedførerenophævelseafdethierarkiske
arbejdssystemtilfordelforselvledelse,bliverarbejdeformangeetkald.Dettemedfører,at
individetermotiveretisitarbejde,ogdervederdermulighedforatstillestørreog
vedvarendekravtilindividet.Honnethpåpegerdetteskiftsometparadoks,idetarbejdet
såledespådenenesidegivermulighedfor,atindividetrealiserersigselv,ogpådenanden
sidemedførerdissekrav,mulighederogforventningertilindividetetpres,omatskullegøre
sigfortjenttilsitværd,somblandtandetkanmedføresymptomersomindretomhedhos
individet(Honneth2005,s.44-56).
Ovenforerredegjortforsamfundskritiskeperspektiverderpåforskelligvisbelyser,hvadder
kanliggetilgrundfor,atindividetrammesafstress.Dethartilsammenværetmininspiration
tildettespeciale,ogindenjegkommertilproblemfeltet,viljegganskekortbeskrive
mennesketbagdettespeciale.
18
INTRODUKTIONTILSPECIALESKRIVERMinfagligebaggrundforatværestuderendepåkandidatstudietiSocialtArbejdeer
uddannelsesomsocialrådgivermeddiplomuddannelseiudsatteBørnogUnge.Derudoverhar
jegenfemårigterapeutiskuddannelse.Sidenjanuar2009harjegværetmedflyttende
ægtefælleitolande.MinmandogjegernetopflyttettilbagetilDanmark.
Førjegi2009forladerDanmark,tilmelderjegmigetlængerevarendeuddannelsesforløb,
hvilketblandtandetkvalificerermigtildetteigangværendekandidatspeciale.Inærlæsningaf
dekritisketeoriererdetlidtafenerkendelseatopdage,atjegudenatvidedet,gørdet
nutidenssamfundønskerafmig,nemligkonstantudviklermigogdervedikkespildertiden
sommedflyttendeægtefælle.SåledesermitCVvedligeholdtogminekompetenceropdateret,
ogefterotteårsfraværkanjegigenindtrædepådetdanskearbejdsmarked.
Idenførstetidafspecialeskrivningenbrugerjegtidpåatlæseforatfinderetningenidette
speciale,oginspirereresafSvendBrinkmann(2014)oghanstankerom,atviskalstoppemed
atudvikleos.Menneskesyninteresserermig,ogiAxelHonneths(2003;2006)
anerkendelsesteorifinderjegenteoretiskforståelseformennesketsselvforholdogståstedi
livet.IHonnethsteoriserjeganerkendelsesforholdeneafstorbetydningforindividet.Ogikke
mindstanserjegendybereforståelseforanerkendelsensbetydningiarbejdetmed
stressramte,somvigtigtisocialtarbejde,hvilketalleredetidligererefereretunderstøttesaf
JuulogHøilund(2015).
Sombeskrevetindledningsviserperspektivetispecialetbaseretpåensamfundskritisk
positionsomanser,atsamfundsdiagnosererenkonsekvensafdetmodernesamfunds
accelerering,hvilketmedfører,atsærligtarbejdsrelateretstresserårsagtil,atmange
individersygemeldesmedstress.EfterinspirationfraHonnethanserjeg,atdetenkelte
individsmulighedforatrealisereetgodtogmeningsfuldtlivkræverensundbaseafselvtillid,
selvrespektogselvværd.Dettebringermigtilspecialetsproblemfelt.
19
PROBLEMFELTOvenståendeharjegbelystsammenhængenmellemdetmodernesamfundsorganiseringog
denhastigtstigendeforekomstafsocialepatologiersomstress.Somdetfremgår,erdeten
kendsgerning,atstresserendelafdetmodernesamfund,ogdenhyppigeforekomstafstress
tyderpå,atdetkræverensærligrobusthedatværemedarbejderinutidensarbejdsmarked.
Spørgsmåleter,hvordandennevidenhåndteres,forervisomsamfund,arbejdspladsog
individerikkenødsagettilattagedetalvorligt,atflereogflereindividerudmattesisådan
grad,atdelangtidssygemeldesmedstressogiværstefaldendermedatfyresfraderes
arbejde?Ogerderikkegrundtilatbekymres,hvisstressmedførersåstorebelastninger,at
individetsarbejdsevnetruesiensådangrad,atdetikkelængereermuligtatbidragetildet
arbejdendefællesskabpåordinærevilkår?
IfølgeHonnetheranerkendelsetætforbundetmedindividetsidentitetogeksistentieltfor
mennesket(2006),ogHøilundogJuulsupplerer,atanerkendelseerennødvendighedfor
menneskeligopblomstring(2005).Andersen(2013)harisinforskningudvikletnyvidenom
stresssombelyser,atarbejdsrelateretstressharkonsekvenserforindividetsselvforståelse
ogselvværdsfølelse.Iminundersøgelseønskerjegatfølgedettespor.
Menneskererforskellige,ogderkanværemangefaktorerietmenneskeslivdererafgørende
for,ometindividbliversygemeldtmedstress,hvilketkangørestresskomplekst.Deter
udenfordettespecialesomfangatberørealletænkeligeperspektiverpåstress.Ligeledeser
dethellerikkemuligtidettespecialeatredegøreforflereforskelligeteoretisketilgange,og
dettespecialesfokusersomalleredenævntmedetkritisksamfundsperspektiv.Endelig
afdækkerspecialetikkeallevigtigeperspektiveromkringstress,eksempelvishvorfornogle
menneskerrammesafstressmedlangtidssygemeldingtilfølgeogandreikke.
Deterdettespecialetsærindeatfrembringevidenom,hvilkesammenhængedereksisterer
mellemdetmodernearbejdslivogindividetsudviklingafstress.Medbaggrundimine
empiriskefunderdetminaspirationatbringeviden,derkaninspireresocialarbejdereni
velfærdssystemettilatmødestressramtepåenmådederbidragertilmenneskelig
opblomstringogdervedværemedtilatforebyggeogmindskerisikoenfor,atindividet
invalideresafsocialepatologiersomstress.
20
Specialetsproblemformuleringlydersåledes:
Hvilkesocialeproblemerkanidentificereshoskvindermedlangvarig
arbejdsrelateretstress?Kanvisomsamfundindretteetvelfærdssystem
derhåndtererdette?
Somproblemformuleringenindikerer,afgrænserspecialetsigframænd.Detteharikkeværet
hensigtenfrastarten,menfaktumer,atdetikkeharværetmuligtatfåadgangtilmandlige
informantersomharværetlængerevarendesygemeldtmedstress.Derudoverafgrænsesfra
kvinderunder40åridet,somLahme(2016)belyser,tidenstrendpegerpå,atungekvinder
kanværepressetafydrenormeromdetperfekteliv.Selvommangeudstilleret
tilsyneladendeperfektlivpådesocialemedier,forestillerjegmig,atvirkelighedenikkealtid
harsinnaturligeperfekthed.Såledesantagerjeg,atkvindermedsmåbørnkanhavesærligt
vanskeligtvedatfåhverdagenomhandlendefamilieliv,fritidogarbejdslivtilathænge
sammen,ogdervedkandetværevanskeligtatvurdereomeventueltstresser
arbejdsrelateret.Derudoverafgrænserjegmigfrakvinderdererpermanentbosatietandet
landendDanmark4,ogdervedikketilknyttetopfølgningidetdanskevelfærdssystem.
Specialetsundersøgelsesgruppeersåledesrepræsenteretaffemkvinderialderen40–57år,
deralleharværetellererlangtidssygemeldt5medstressgrundetarbejdsmæssigeforhold.
4Enafspecialetsinformantererudstationeretietandetland,dahunbliverstressramt.HunfølgerdogopfølgningiDanmarkogerderforispecialetsmålgruppe.5Langtidssygemeldingdefineresidettespecialesomsygemeldingiotteugerellermere,daotteugerertidspunktet,hvorlovenpåbyderkommunalsygedagpengeopfølgning.
21
SPECIALETSOPBYGNINGSpecialeterinddeltifemkapitlersomherunderkortredegøresforindhold,ogderudoverer
derførstispecialetetengelsksprogetabstract.
Kapitel1:Ovenståendekapitelsomstartermedindledningefterfulgtafenrammesætningaf
specialetsteorier.Dereftervidenomstress,detsrelevansforsocialtarbejdeogperspektiver
påmakro,mesoogmikroniveau,hvilkettilsammenharværetmininteresseogmotivationtil
dettespeciale.Derefterfølgerenkortintroduktionafspecialeskriver.Slutteligtspecialets
problemfeltherunderproblemformulering.
Kapitel2:Metodeafsnit.Herredegøresfordetvalgtevidenskabssynefterfulgtafdesign–
herunderdataindsamlingsmetode,rekrutteringafinformanter,afgrænsningafmålgruppe,
præsentationafinformanter,refleksionerefterinterview,interviewetsfremgangsmådeog
metode.Herefterredegøresforspecialetsgeneraliserbarhed,begrundelseafteorivalgog
analysestrategi.Endeligviljegafsluttedettekapitelmedenkritikafmitteoretiskeståstedi
dettespeciale.
Kapitel3:Dybereredegørelsefordeteorier,somvilfremgåispecialetsanalyse.
Anerkendelsesbegrebet,samfundskritiskeperspektiverogforskningsteorierom
arbejdsrelateretstress.
Kapitel4:Indeholderspecialetsanalyse.Analyseninddelesmedfireforskellige
analysetemaersomhverafsluttesmedensammenfatning.
Kapitel5:Refleksioneroverspecialetskvalitativeinterviewmetode.Slutteligtspecialets
samledekonklusion.
Sidstispecialetfindeslitteraturlistenoverreferenceranvendtispecialet.
22
METODEIdetfølgenderedegøresførstforundersøgelsensvidenskabssyn,ogderefterfordesignaf
interviewundersøgelse,herunderrekrutteringafinformanter,afgrænsningafmålgruppe,
præsentationafinformanter,dataindsamlingsfremgangmådeogrefleksioner.Herefter
redegøresforgeneraliserbarhed,teorivalg,analysestrategiogslutteligtviljegkritiseremit
teoretiskeståsted.Foratskabesåstorgennemsigtighedsommuligtfremgårrefleksioner
undervejs,somdevisersigiprocessen.
Videnskabssyn–kritisksamfundsperspektivMitvalgafvidenskabssynudspringerafinspirationfrasociologer,filosofferogpsykologer
somskriverkritiskomsamfundet.Sombeskrevetindledningsvistagerspecialet
udgangspunktiAxelHonnethsudlægningafanerkendelsesbegrebet,herunderdetnormative
moralskeidealomdetgodeliv.IfølgeHonneth(2003;2006)eranerkendelse
grundbetingelsenfordetgodeliv,idetviikkekanopbyggeetvelfungerendeforholdtilosselv
ellerandreudenanerkendelse.Såledeserspecialetsvidenskabeligepositionudfraetkritisk
samfundsperspektivsomantager,atforandringerisamfundetderikkestøtteropomdet
normativeidealistedetskaberfejludviklingisamfundet.Såledeserkenderjeg,atmintilgang
ikkeerneutral.
DettespecialeliggeroptildetJuul(2012,s.137-146)kaldermetaetiskkognitivisme,vedat
antage,atnormativeidealerikkehandleromsubjektivefølelser,menserdethjemmehørende
ividenskaben.Samtidigmedspecialetsmetaetiskemoralskeidealomdetgodeliv,
anerkendesfordommeommennesketslivsanskuelseogetiskeværdier,somikkekansættesi
parentesogdervedholdesudeafvidenskaben.Såledesstårdenkritiskehermeneutiske
tilgangvedsinefordommeogforforståelse,ogidenerkendelseudfordresbevidstdisse
fordomme.Dervedskalundersøgerenværeklartilatforkastedeantagelser,derudfra
undersøgelsen,måerkendesikkeerbevaringsværdige,hvorandreaffordommenebekræftes
ogdervedbevares.Altsåbetyderdetteenvillighedtilikkeblotatbliveståendepåsamme
sted,menierkendelseafdetdervisersigbringestiletnytudgangspunktogennyforståelse.
Detsærligeveddennetilganger,atdetnormativeidealerimplicitifordommene.IfølgeJuul
erderetdialektiskforholdietkritisksamfundsperspektiv,idetsamfundetikkekankritiseres
23
udentankerom,hvadderergrundlæggendefordetgodeliv.Ogomvendtkræverdeten
forståelseafsamfundetsvirkelighedfor,atetnormativtidealkantænkes(2012,s.146).
Kritiskvidenskabssynersåledesenbegrundetnormativteorimedetepistemologisk
samfundsvidenskabeligtfrigørendemålmedenstræbenefterdetgodeliv.Ogsombeskrevet
ovenforerdetvidenskabsperspektivetshovedopgaveatkritisereudviklingstrækisamfundet,
somhindrermennesketsopnåelseafdetgodeliv.Kritikkenspejlesisamfundetmoddet
normativeideal,ogrealiteterneisamfundet–samfundetsomdetvirkeligter–spejleskritiski
idealetafsamfundet,somdetbørvære.Altsåsamfundeterpåénmåde,ogidealeternoget
andet.Denkritisketeorisontologitagerudgangspunktideneksisterendeverdenogansersig
forpligtigettil,vedhjælpafdetnormativeideal,atsættelyspåfaktaisamfundetogforklare
ogpåvisefejludviklingenisamfundet(Juul2012,s.409-410).
MedudgangspunktiG.W.F.HegelsfilosofiskeværkerharHonneth(2003;2006)udvikletsin
teoriomanerkendelse,hvorianerkendelsebliverbetragtetsomeksistentieltformenneskets
godeliv.Hvilketbetyderatusynliggørelse,ellerpåandenviskrænkelseafanerkendelse,
medføreridentitetstabformennesket.Derertregenerationerindenfordennevidenskab,
hvordettespecialekunomhandlertredjegeneration–AxelHonnethsanerkendelsesteori–og
derredegøressåledesikkenærmerefordetotidligeregenerationer–mennævnesskalde.
FørstegenerationafkritiskteoriopståriforbindelsemedetableringafetinstitutiFrankfurti
1923ogrepræsenteresafMaxHorkheimogTheodorAdornoogdereskritisketænkning.
AndengenerationafkritiskteorirepræsenteresafJürgenHabermas,deriperioden1970–
1990varsærligfremtrædendemedsitkommunikativeparadigme.Honnethersåledestredje
generationikritiskteoriogtilførerteoriendetnormativeidealomdetgodeliv,somovenfor
beskrevet(Juul2012,s.220,336).Honnethsærindeer,medsinteorideromhandlertre
anerkendelsessfærer(redegøresnærmereunderteoretiskgennemgang),atidentificeresocial
fejludviklingsomhindrermennesketsmoralskerettildetgodeliv.
Foratdragemeningudafspecialetsindsamledeempiriladerjegmiginspirereaf
metodehermeneutikkerenFrederichSchleiermacher.Hanpegerpåvigtighedenafi
fortolkningenatforstådetfremmede–detderstårmellemlinjerne–høresidesagteord.For
atforståogdragemeningudafdetfremmedekræverdet,atfortolkereneristandtilat
24
indlevesig,sesammenhængeoggenkendemønstre(Juul2012,s.113-115).Vedgentagne
gangeatgåetspadestikdybere,viljegbestræbemigpåatskabeenbedreforståelseaf
empirienogforsættedenneproces,indtiljegopnårsåkohærentenfortolkningsommuligt.
Detteerenproces,hvorderikkekuneksistereréntolkning,idetetandetperspektivville
frembringeandrenuancer.Dervedrepræsentererdennecirkulæreprocesnogetuendeligt
medmulighedforflereudlægninger,ogsåledesikkekunénsandforståelse.
Sammenfattetidettespecialefølgerjegdetkritiskeperspektivsspor.Udframinempiri,i
formaffemkvalitativeinterviewsmedkvinderdererellerharværetlangtidssygemeldtmed
arbejdsrelateretstress,viljegundersøge,hvilkearbejdsmæssigebelastningeridetmoderne
samfundsarbejdsmarkedderliggertilgrundfor,atindividetpressesiensådangrad,atdet
bliverstressramt,hvordetnormativeidealforindividetbørværedetgodelivuden
psykosocialepatologiersomeksempelvisstress.
25
DESIGNAFINTERVIEW
Rekrutteringafinformanter
Foratfåinspirationtilspecialetsmålgruppesomerkvinderdererellerharværet
langtidssygemeldtmedarbejdsrelateretstressogindsigtiarbejdetogerfaringmed
stressramteborgere,harjeggjortendelforarbejdeogsøgningaflitteraturpåområdet.Da
mangemedierskriveromstress,hardetsåledesværetletatfindeartikleromoplevelseraf
stressogforskelligeteoretikeresperspektivomhandlendestressogsamfund.Detteharværet
medtilatmålrettemitfokus.InspireretafStaunæsogSøndergaard(2005)harjegønsketat
findeinformanterdervildeledereslivsnæreerfaringerogfortællingomdetatvære
længerevarenderamtafstress.Detharligeledesværetmitønskeatfåetnuanceredebillede
af,hvaddetbetyderatværestressramt.
Påtrodsafatmangemenneskererramtafstressogderimedierneerendelomtaleafstress,
såopleverjeg,atderfortsatermegettabuomkringdetatværestressramt,såledesatdetfor
noglekanværesværtattaleåbentomdet.Jegantager,atdettekanhandleom,atdererenhøj
gradafsårbarhedforbundetmeddetatværestressramt.Afdengrundharjegvalgtikkeat
sætteopslagop,menistedetselvværeåbenogspecifikiminsøgningefterinformanter.
Såledesharjegiforskelligesammenhængetaltommininteresseiatskriveetspeciale
omhandlendestress.Dettemedførte,atflerebekendtehenvisteinformantertilmig,hvilket
tidligtiforløbetgavadgangtilfeminformanter.Imidlertidvistedetsig,atjegikkehavde
klarhednokoverafgræsningenafminmålgruppe,ogsåledesvardervedinterviewetsstart
kunfireafdefeminformanterdermatchedespecialetsmålgruppe.Derformåttejegsenerei
forløbetsøgeefteryderligereinformanter.Dettehargivetmigdenerfaring,atdetkræveren
visindsigtogoverblikoverspecialetforatværeistandtilatudvælgederetteinformanter.
Denmestspecifikkesøgningefterinformanterjeghargjorteratsendeenmailudtilmit
netværk,hvorjegkortharbeskrevetspecialetsfokusogefterlysningafinformanter,hvilket
medførtetoinformanter.Jegharefterfølgendereflekteretoveretikkeni,atjegharenprivat
relationtildissetoinformanterogernåetfremtil,atdajegharopholdtmigiudlandetiendel
år,såharvoresrelationværetbegrænsetogikkesærligtæt.Vedatitalesættedetspeciellei,
atviharenrelation,somiinterviewetsættesienformforparentes,forestillerjegmig,atdet
26
ermuligtatskabeetrum,hvorfortællingenfårsinegenplads.Meddisserefleksionererjeg
nåetfremtilatgennemføreinterviewenepåtrodsafpersonligtkendskabtilinformanterne.
Afgrænsningafmålgruppe
Underspecialetsproblemfeltharjegskrevetafgrænsningenfordettespeciale.Såledesharjeg
valgt,atalleinformantersomminimumskalhaveværetsygemeldtmedstressiotteugereller
mereogsåledeshavedeltagetikommunalopfølgningiDanmark.Dermedudelukkerjeg
informanterderpermanentharbosatsigietandetlandendDanmark.Enandenovervejelse
jeghargjortforminudvælgelseer,atalleinformanterskalværeover40år,forsåledesat
udelukkeinformanterderbådekanværenyeiarbejds-ogfamilieliv,dajegantager,atvære
nyiatetablerebådearbejds-ogfamilielivfornogenkanværebelastendeisigselv.Ifølge
StaunæsogSøndergaard(2005,s.55),erdetbedstathaveinterviewpersoneriforskellige
kategorierogpositionerfordervedatskabeflestmuligenuanceribesvarelsen.Såledeshar
jegimineinformanterønsketatskabeenspredningikøn,civilstatus,sygdomshistorieog
diversitetinuværendearbejdsposition.Desværrehardetikkeværetmuligtatfindemandlige
informanter,ogsåledesbliverkønheltafsigselvenafgrænsning.Ogforatundgådenyngre
voksnemålgruppeerdersåledesopståetenvissammenlignelighedialder.
Jegharreflekteretover,atallemineinformantererkvinder.Dethargivetmigenskærpet
bevidsthedom,atjegikkeselvkendertilmangemændsomharværetsygemeldtmedstress.
Detteerderangiveligtmangegrundetil.Enafgrundenekanmåskevære,atmændgenerelt
ikkeerligesååbneforattaleomsværelivsperiodersomkvinder?Angiveligterdetet
spørgsmål,derfindesfleresvarpå,somjegikkeharudfordretnærmere,menistedetvalgtat
afgrænsemigfravidererefleksionomkringdette.Dervedbliverspecialetsundersøgelsemed
femkvindeligeinformanter.Ligeledesharjegreflekteretover,athovedpartenafde
informantersomharvalgtatdeltageiminundersøgelse,erkvinderderarbejderellerhar
arbejdetijobs,hvorrelationsarbejdeharensærligbetydningijobbet.Deriforestillerjegmig,
atmenneskerderarbejdermedandremenneskerharensærligåbenhedogforståelseforat
delelivsnæreoplevelser,hvilketkanværeengrundtilatdeharmeldtsigsominformanter?
27
Minhjemmeside6harjegbrugtsometonlinevisitkort.Demsomikkeharhaftet
forhåndskendskabtilmigharsåledeshaftmulighedforfåetindtrykaf,hvemjeger.
Præsentationafinformanterne
Alleinformanterneerkvinderialderen40årtilmedio50år.Fællesfordemer,atdeallehar
erfaringmedlængerevarendesygemeldinggrundetarbejdsrelateretstress.Kvindernehar
forskelligepositioneriforholdtilarbejdsmarkedet,treeroffentligansatte,énerselvstændig
ogéniafklarenderessourceforløb.Fireafkvindernearbejderellerhararbejdetiområder,
hvorrelationellekompetencerharencentralbetydningforarbejdet.
Oprindeligtskullederhavdeværetseksinformanter,desværremeldteenaf
interviewpersonernefratildetaftalteinterview,dahunblevsygemeldtogderforikkekunne
overskueatdeltagesomplanlagt.Såledeserundersøgelsenendtopmedfemkvindelige
informanter.
Kvinderneharselvfundetetsynonymforderesnavnetilbrugispecialet.NavneneerAnja,
AstaogMette,RikkeogSofie.Herfølgerenkortpræsentationafdemhver.
Anja:Selvstændigterapeutogunderviser.Uddannetjordemormeddiverseefteruddannelser.
Medio50,samboendemedsammenbragtehjemmeboendeteenagereogtoudeboendevoksne
børn.SammenmedandrestarterAnjaenmindreprivatvirksomhedop,somhunsåledeser
partneri.Anjaharmangeledelsesmæssigeopgaver,menbliverikkeanerkendtsomformel
leder,hvilkethunkæmperforatopnå.Anjataberkampenogresignerer,ogfradenenedagtil
denandenbliverhunramtafstressisåvoldsomgrad,athunstortsetikkekanbevægesig.
Denformelleleder7afvirksomhedenharAnjaigennemmangeårhaftenstærkrelationtil.I
forbindelsemedsygemeldingenbliverAnjasrelation,særligttillederen,såkonfliktfyldt,at
hunikkelængereønskerpartnerskab.VedintervieweterAnjaheltfriafdettepartnerskabog
harvalgtikkeathavekontaktmedstedetellernogleafdeandrepartnere.
6http://skypeterapeut.dkDesværreharminhjemmesideværetudsatforhacking.Imidlertiderdetlykkedesatskaffealtteksttilbage,mendeflestebillederoglogoerforsvundet.7Relationenermangeårigogrelatererbådevenskabeligogarbejdsfællesskab.Dainterviewetforetageserrelationenbrudt.
28
Asta:Kommunalansat,familiebehandler,uddannetsocialpædagogmedefteruddannelse.
Primo50,enligudenbørn.Astaharingenfagligrespektforsinleder.Hunoplever,lederen
skaberrelationerpåarbejdspladsen,såarbejdspladsenkommertilatmindeomen
fritidsklub.Eksempelvisseslederenprivatmedlederenetniveauover.Derudoversavner
Astaetledelsesmæssigtansvarmedstruktureredearbejdsforhold.DaAstabliversygemeldt,
talerhunmedlægenomstress,hvilketdogikkeblivernedskrevetiførstelægeerklæring,hvor
hunsygemeldesgrundetnakkelåsderhindrerbevægelighed.DaAstaertilmødemedsin
leder,læggerdeentilbagevendelsesplan,somlægenafviserogistedetforlænger
sygemeldingenyderligerenubegrundetmedstress.Dettemedfører,atAstabliverfyretfrasit
arbejde.UnderintervieweterAstaforsatsygemeldtpåfjerdeårogerpåressourceforløbvia
kommunen.Astasarbejdsevneermarkantreduceret,ogdeterikkelængeremuligtforAstaat
varetageetjobpånormalevilkår.Astaharisitforløbmedvelfærdssystemethaftfire
kommunalesagsbehandlere,blandtandetfordihunselvflytterkommuneundervejsi
sygemeldingen.OmsineoplevelsermedvelfærdssystemetsigerAsta(s.12):Jeghartitfølt
migekspederet,somendårligbutik,hvisjeghavdeetvalg,såvarjegikkevendttilbage.
Indsigten,medmenneskelighedenerforringe.
Mette:Universitetsuddannetogarbejderforstatensomøkonomichef.Primo/medio40,gift
medtrehjemmeboendebørn.Metteerudstationeretiettredjeverdensland,dahunbliver
sygemeldtmedstressgrundetsamarbejdsvanskelighedermedlederen.Lederenerdanskog
såledesogsåudstationeret,ogforholdetmellemlederenogMetteermegetkompliceret.Mette
opleverlederensomfagligtinkompetentogharsværtvedatrespekterehende.Derudover
harMettesværtvedatforstålederensmanglendestøttetiletjobskifte,ogMettevælger,efter
egetønske,atblivehjemsendttilDanmarkførtidogerunderinterviewethjemsendttilen
stillingiDanmark.PåtidspunktetforintervieweterMettestadigvækramtafstressogdelvist
sygemeldt–éndagomugen.SelvomMettebliversygemeldt,imenshunopholdersigi
udlandet,følgerhunopfølgningeniDanmarkogerdervedendelafspecialetsmålgruppe.
Rikke:Kommunalansat,socialrådgiver,ultimo40,enligmedhjemmeboendeteenager.Rikke
arbejderienafdeling,hvorhuntrivesmedarbejdsopgaversommedkolleger.Rikkefårny
chefsomgivernyearbejdsopgaver,ogselvomdetbetyder,athunienperiodeharstore
mængderopgaver,erhuntilfreds.GrundetomstruktureringskalRikkeflyttestilenafdeling,
29
somhunikkeønsker,ogsamtidigerhunnødsagettilatfrasigesigefteruddannelse,somhun
ellerserblevetlovet,dadetbliverforuoverkommeligtforhendemedetnytarbejdsområde
ogenstornyarbejdsbyrde.Rikkeforstårikkesinledersvalgogargumentermenved,athun
ifølgeansættelseskontraktenernødsagettilatacceptereflytningen.Rikkefårdettiltagende
dårligerepåarbejdspladsenogsiger(s.10):Detbedstevillevære,hvisjegkunnesmaskeen
opsigelsenedogsige,nuskriderjeg.Dethavdejegsimpelthenlysttil.Jegføltemigfanget,jeg
føltemigsimpelthenfanget.Rikkebliversygemeldtmedstress,ogdetendermed,athun
bliverfyret.VedintervieweterRikkenetopblevetansatietnytjob,menendnuikkestartet.
Sofie:Lederidetoffentlige,uddannetsygeplejerskemeddiverseefteruddannelser.
Medio/ultimo50,enligmedvoksentudeboendebarn.Sofieergladforsitarbejde,hvilket
ændrersig,dahunskalarbejdeunderennydirektørsomharfokuspåbesparelserog
omstrukturering,hvilketmedfører,atSofiefølersigmagtesløsoverhverkenpådeneneeller
andenmådeatkunnelykkesmedsinearbejdsopgaver.Sofieopleverdirektørensledelsesstil
sommegetstyrende,frygtskabendeogikkeinkluderendeoverforSofiesperspektiver,som
huntidligerevarvanttilhosdengamledirektør.Meddennyedirektørhængerderkonstant
trusleromfyringoverSofieshoved,hvilkethunervidnetil,daenkollegaforsøgeratgåimod
dennyeledelsesbeslutninger.DettepresserSofieyderligere,dahunerdybtafhængigafsin
godeindtægt,dahunefterenskilsmisseharovertagethusetsomikkekansælges.Sofie
sygemeldesmedstress,ogvedraskmeldingvenderhuntilbagetilsammearbejdspladsog
vælgerderefterselvatfindeetnytarbejde.Såledeserhun,påtidspunktetforinterviewet,
ikkelængerepåarbejdspladsen.
RefleksionerefterinterviewAlleredeefterdetførsteinterviewbliverjegoverrasketover,hvorstorværdidetkanhavefor
etmenneske,ogsåovertid,atfålovtilatfortællesinhistorie,fuldstændigsomdenopleves,til
enderinteresseretlytter.Ogsomsåledesgiverinformantenetlivsvidne.Somspecialeskriver
giverintervieweneenekstradimensiontilteorien,idetinformantensfortællingerbringer
unikindsigtomlivsnæreoplevelser.Disseoplevelseranserjegforbetydningsfuldinformation
til,ianalysen,atkunneudfoldeteoriernemedeksemplerfralivet.Iinterviewenebliverjeg
opmærksompå,atselvflereårefteretstressforløbkanerindringenogitalesættelsenaf
30
minderomhandlendestressperiodenfortsatværesårbartatdele.Flereafinformanternehar
aldrigtidligerefortaltderesfortællingifuldlængde.
Enafinformanterneharmegetsværtvedatværekonkret,ogselvomjegafflereomgange
forsøger,oplevesdetiinterviewetsomsværtatkommeindtilkernen.Denneinformanthar
jegogsåsværtvedatlavekonkreteaftalermed.Hvergangjegtror,atnuervivedathaveen
aftale,såmelderhunalligevelikketilbagesomaftalt.Detteoplevesfrustrerendeiprocessen,
menunderinterviewetopleverjegenforståelseaf,atdetangiveligterendelaf
stresssymptomerne.
Iminefterfølgendekontakttilinformanterneharfleretilkendegivet,atdetermeget
forløsendeatdelederesstresshistorie,atdetsagtesættertankerpåpladsogbekræfter,atdet
faktiskharværetsåslemt,somdeterindres.Forflereerdenneerkendelsesprocesvigtig,da
egenrealitetssans,somAndersen(2013)ogsåpåpegerisinforskning8,tiltiderskabertvivl
om,omdetnuogsåersåslemt,ellerdetbloterindbildning.
Iintervieweneerjegoverrasketover,hvornaturligtdeterforinformanterneselvatkomme
omkringcentralepunkterideresfortælling.Såledesharjegværetmerenærværendeog
mindrestyrendeunderselveinterviewet,endjegumiddelbartforestilledemig,detvillevære
muligtpåforhånd.
Førstibearbejdningenafintervieweneslogdetmig,ommenneskerderarbejdermed
relationsarbejdekanværesærligudsatforstress?Ligeledesharjegreflekteretover,omdet
kanhaveenbetydning,atfireafmineinformantereransatioffentligeorganisationer,dade
rammesafstress,ogomdetbetyder,atdeermereudsatteforstresspåvirkningerendprivat
ansatte?Dissespørgsmålforbliverdogrefleksioneridettespeciale.
Selvomjegaldrigselvharværetlangtidssygemeldtmedstress,bliverdettydeligtformigefter
transskriberingenafallefeminterviews,atjegpåforskelligvisserenvisgenkendelighedhos
migselvialleinformanterne.Såledeserjegselvenkvindepåvejmodde50år,meden
8Redegøresnærmereispecialetsteoretiskeafsnit.
31
mellemlangsocialfagliguddannelseogarbejdendemedrelationsarbejde.Detkanantages,at
dennegenkendelighedkanværemedtilatpåvirkeanalysen,etinteressantperspektiv,men
desværreikkemuligtformigatverificereellerafkræftenærmere.
Interviewetsfremgangsmåde
IfølgeMarianneHorsedal(1999,s.105)erderiinterviewetengensidigudveksling,idet
informantenifortrolighedogtillidtilinterviewerengiversinfortælling,ogintervieweren
lyttermedopmærksomhedogspejlertilbagetilinformantenirespekt.Foratopnåensådan
fortrolighederdetvigtigt,atinformantenfølersigtrygiinterviewet.Såledesharjegbevidst
valgtatladedetværeoptilhverenkeltinformant,omdeønskeratbliveinterviewethosdem
selv,etneutraltstedellerhosmig.Ligeledeserdeblevettilbudt,atinterviewetkanværeover
facetimeellerSkype.Framinterapeutiskepraksisvedjeg,atnetopsamtaleonlinehjemmei
egenstuemedenskærmsomenformfordistance,kanfølestrygtoggodtfornogen.
Énafinformanterneharvalgtatmødeshossigselv,tohosmigogtooverSkype.Naturligvis
kanjegkritiseresforatbrugeSkypesommuligtmødestedforinterview,idetdetmedgod
grundkanantages,atnærværogintensitetkangåtabt,nårmansåledesikkeopholdersigiet
fysiskrumsammen.Detteviljegikkenegligereellerafvise,ogselvomjegikke
forskningsmæssigtkandokumenteredet,såerminerfaring,atdettrodsfysiskafstander
muligtatskabeenfortroligognærværendesamtaleoverSkype.Jegharaldrigoplevet,at
nogenharafbrudtforbindelsen.Derudoveropholdteenafinformanternesigiudlandet,da
hunblevstressramtogharsåledeserfaringmedatmodtagelægekonsultationovertelefonen
ogpsykologiskterapioverSkype9.
Detkræverstortillidatdelefølsommeogpersonligehistoriermedetandetmenneske,hvilket
enafinformanternealleredeirekrutteringsfasengørmigopmærksompå:Havdedetværetfor
ethalvtårsiden,såhavdejegikkekunnetalemeddigomdet.Alleharindeninterviewetfået
tilsendtensamtykkeerklæringtilunderskrift(vedlagtsombilag).
9Nårmanbosættersigienandenkultur,kandetbetydenogetsærligt,iensårbarperiode,attalemedenpsykolog/terapeutderdelskanhaveforståelsefordetatværebosatietandetlandogkommerfrasammekulturelleperspektivsoménselv.Detkanværevanskeligtatfindesådanetprofessioneltmenneskeietandetland.Måskedetogsåkanværeårsagtil,atdeterafmindrebetydningomkontaktenforegåroverSkypeellerietfysiskmøde?
32
Derudoverharalleinformanternehaftmulighedforatstillemigdeeventuellespørgsmål,som
demåttehavebehovfor,indenselveinterviewetgårigang.Førinterviewstartharjeg
ligeledesorienteretomtavshedspligt,anonymitet,interviewetsformål,proces,ogat
informantenselvvælger,hvormegethunønskeratdele.Detteafrundesmedkonkrete
spørgsmålomalder,sygdomsperiode,civilstatus,beskæftigelse,ogsynonympånavnsom
ønskesispecialet.Selvefortællingeniintervieweterudfratreinterviewtemaer,hvorjegsom
interviewererstyrendeiforholdtilvalgafinterviewtema.Detteforatsikreempiritil
besvarelsenafspecialetsproblemformulering.Forikkeatblandedetrefortællingersammen
vælgerjegbevidst,atpræsenteretemaetforhverfortællingforsig.Detreinterviewtemaerer
følgende:
• Arbejdslivførogoptilsygemeldingmedstress
• Kontaktmedkommunalsagsbehandlerogandenaktør
• Egenoplevelseafsocialeproblemerlangvarigstresssygemeldingharmedført
Meddissetreinterviewtemaererminforventningatkunneafdækkeogbesvare
problemformuleringen.
Selveinterviewetoptagesmedtelefontildenefterfølgendetransskribering.Oghvertafdetre
temaeroptagessåvidtmuligthverforsig10.
IfølgeHanneWarming(2016,s.113)erdetcentraleinarrativfortælling,atintervieweren
bestræbersigpåatgiveinformantenmestmuligplads,såinformantendervedselver
styrendeisinfortællermådeogforindholdet(udfraovenståendefastlagteinterviewtemaer)
afdetderfortælles.InspireretafAnnPhonex(2016,s.64)fravælgerjegbevidstatskrive
underinterviewet.Detteforatværemestmuligtnærværendeoglyttendeifortællingen,og
ikkemindstopmærksompåkontekstogmåden,informantenfortæller.
Indenintervieweterinformantenblevetoplyst,atinterviewetvarerhalvandentiltotimer.
10Interviewetoverføresfratelefontilmail,hvorfradetkangemmestileftereksamen.
33
Efterhversamtaleharjegbrugtomkringenhalvtimetilatreflektereoverfortællingerneog
skrivenoter.Herharjegblandtandetnedskrevetnøgleordudfradetsagte.Dereftererhvert
interviewtransskriberetkortefterfortællingen.Jegharvalgtattransskribereordret,dog
fravalgteventuelleøøhhhææhhhoggentagelser,såledesatdetsagteitransskriberingenmed
detsammeomskrivestiletmerelæsevenligtsprog.Underdenførstetransskribering
inspireresjegtilatfremhævenogleafdefortalteordikursiv,ognoglestederharjegtilføjet
stikordiparentes.Dissefremhævelserergjortmedhenblikpåatfindecentralepunktertil
analysen.
Endagellertoefterintervieweterjegvendttilbagetilinformantenforatsikremig,atalter
somdetskalvære.Informantenerogsåblevettilbudtatfåtilsendttransskriberingaf
interviewet,hvilketallemedundtagelseafénhartagetimod.
Interviewetsmetode
Detteerudelukkendeenkvalitativundersøgelse.Kvalitativeinterviewsgivermuligadgangtil
endyb,personligognuanceretviden.OgifølgeKvaleogBrinkmann(2009,s.41)giverdet
mulighedfor,atinformantenkanfortælleudfraegetperspektivoglivsverden.Ligeledes
påpegerde,atinterviewetskvaliteterafhængigafinterviewerenssensitivitetogevnetilat
opfangedennødvendigeviden.Desidestillerforskerenmedenhåndværker,ogligesomen
håndværkersomhyggelighedogfaglighederennødvendighedforetgodtresultat,gørdetsig
ogsågældendeforetinterview(2009,s.102,105).Deninterviewerdereristandtilatløsrive
fokusfrateknikkenogistedetforkoncentreresigomatsikreatinformantengiverden
nødvendigevidenopnår,ifølgeKvaleogBrinkmann,detgodehåndværk.Ogdetilføjer,atden
dygtigeinterviewhåndværkersamtidigkanbidragetil,atinformantendervedselvfårindsigti
egenmeningsfuldesocialeverden(2009,s.342).Validiteteniundersøgelsenskalgernevise
sigselv–sometkunstværkdervisersinegenfortælling–såledesskalinterviewerenvære
påpasseligmedatskriveensandhed,menistedetskabeengennemsigtighedogtransparens.
Nårdetteformås,vilempirienselvvisevejen,somenhåndværksmæssigkunstart(2009,s.
287).
Intervieweneerbaseretpåsemistruktureredeindividuelleinterviewsmedinspirationfraden
interaktionistisketilgang,ogherskalsemistruktureretforståssomdelvistteoristyret.Påden
34
måde,atjegindiinterviewetbringerindsigtiteorieromstressoganerkendelsesforholdog
omnødvendigtopfordrertil,atdisserefleksioneroverteoriervilindgåiinformantens
fortælling.Detreinterviewtemaer(nævntunderinterviewetsfremgangsmåde)erudvalgttil
atindsamledennødvendigeempiriomhandlendelivsnærefortællingerfrastressramte
kvinder,somsammenmedteorivalgetslutteligtkansvarepåspecialetsproblemformulering.
Dervedvilinterviewetpådenenesideværeåbenfor,atinformantendelersinpersonlige
livsnærefortællingogpådenandensidehaveenvisformfor(teori)styring.
IfølgeMargarethaJärvinen(2005,s.29)foregårdetinteraktionistiskeinterviewiet
fællesskabforståetsomeninteraktionmelleminformantenogintervieweren.Etinterviewer
såledesetmødemellemtomennesker(ellerflere),ogmaterialetsomkommerudafdetmøde
erafhængigafdengensidigeinteraktionogderveddenprocessomertilstedeimødet.Selve
interviewetsmetodeerinspireretafMarianneHorsdalslivsfortælling(1999).Interviewene
vildogikkeværeegentligelivsfortællinger,idetdetikkeerinformanternesgenerelle
livsfortællinger,somerinteressanteforatbesvarespecialetsproblemformulering.
BrinkmannogKvale(2009,s.330)påpeger,atdeternaturligtformenneskeratfortælle
historierfradereslevedeliv,ogatdisseikkeskalopfattessompersonligforvrængning,men
nærmeresomnarrativermedvæsentligetrækfradetlevedeliv,somifortællingenblivertili
samspilmedintervieweren.
BoletteChristensenpåpeger,atdererentosidetasymmetriietinterview.Deter
interviewerendererbestemmendeforrammerne,formålogtemaerforfortællingen,mendet
erinformanten,somejersinfortællingogstyrer,hvilkeordderformidles(1994,s.5).
Järvinen(2005s.30)udtrykkerdetsometsocialtmøde,hvorerfaringbliverfortolketog
meningbliverskabt.Hervedadskillerinterviewetsigfraenalmindeligvenskabelig
medmenneskeligsamtale.Ietnarrativtperspektiverdetinformantendererekspertogingen
anden(Horsdal,1999s.105),ogvedatbrugedenmetodesikrerjegmig,atinformanten
brugeregneordogerfaringerifortællingenudfradetemaer,jegbringerindiinterviewet.
Dervedbliverdetinformantensfortællingkombineretmeddeteorierderpræsenteresi
specialet,ogdetnormativeidealderisidsteendebliverstyrendeforindholdetianalysen.
35
Ienmedmenneskeligsamtaleoplevesdetnaturligtformigatværemedskabertilensamtale
derbyggerpåfortrolighedogpladstiletåbenhjertigtmøde.Etnarrativtinterviewmåogså
gerneværeåbenhjertigt,hvorinformantendelerværdifuldecentraleoplevelserudfrade
interviewtemaer,somjegharfastlagtfordervedatkommesåtætpåinformantenslivsnære
oplevelsersommuligt.Heriliggerenforskelfradenalmindeligemedmenneskeligsamtale,
idetdettemødeeriscenesatafmigmedetønskeom,atinformantengivermigværdifuld
information.Deterderforminopgavesomintervieweratsørgefor,atinformantenfølersig
godttilpas.
Idennarrativefortællerformerdertraditionfor,atinformantenkaldesfortæller.Dadette
specialebyggerpåenkvalitativundersøgelsedermedsinteoretiskeforforståelseer
semistruktureret,fravælgerjeg,idettespeciale,atfølgedennenarrativetradition.Såpåtrods
afatjegerinspireretafdennarrativemetode,refereresfortællerenidettespecialesom
informanten.
IngerGlavindBo(2016,s.47)illustrerer,atennarrativfortællingkansammenlignesmeden
krimi,derharetplotdererstyrendefor,hvadderervæsentligtogmindrevæsentligti
fortællingen.Informantensplotsigernogetominformantensegenopfattelseafmening,værdi
ogidentitet(2016,s.14).Deterinformantenderharsinfortælling,mendetfortalteblivertili
samspilletmelleminterviewpersonoginformant.Såledeserdetmitansvar,somdender
invitererogharbrugforenlivsnærfortælling,atskabedetnødvendigerum,såinformanten
følersigtrygnoktilåbenhjertetatdelecentralepointer–plottetsomkanbelysespecialets
problemfelt.Medandreordharmintilstedeværelseogevnetilatværeåbenognærværende
indflydelsepådet,informantenfårsagtogikkesagt.Jeganserderved,atopgavensom
interviewertilennarrativfortællingkrævermenneskeligindsigtmedfokuspåinterviewets
helhedogdervedikkeindeholdersammeenkelthedsomienmedmenneskeligsamtale.
Påtrodsafatdet,udfrainterviewerensperspektiv,oplevesmereenkeltathaveet
arbejdspapirmedenrækkecentralespørgsmålsomskalbesvares,såoplevesdet,inden
interviewet,somomdennarrativetilganggivermulighedforattrædeetskridtnærmereved
atgiveinformantenpladstilegneord,erfaringerogmeningerogdervedmulighedforat
kommetætpålivsnæreoplevelser.
36
GeneraliserbarhedPågrundaftiderspecialetbegrænsettilinterviewmedfemkvinder.Såledesskal
generaliserbarhedensesilysetafdetbegrænsedeantalinformantersomudgørspecialets
empiri.Trodsetbegrænsetantalafinformanter,antagerjeg,atempirienvilfremvisefundaf
bådenuancerogangiveligtogsåfællestemaerogmønstre.Udfradefundsomfremståri
specialetsempiri,viljegbestræbemigpåatfoldenuancerogpåstandeudiensådangrad,at
detharengennemsigtighedforlæserensomdervedkanskabesinegenvurderingaf,om
grundlagetformintolkningholder.Dennemulighedforlæserbaseretanalytisk
generaliserbarhedunderstøttesafKvaleogBrinkmann(2009,s.290).
Sombeskrevetindledningsvisviserarbejdsmiljøforskningenstalfra2012,at15%udaf
16.300beskæftigedefølersigstresset.Somligeledesbeskrevetindledningsviserderintetder
tyderpå,attalleneblivermindreidetmodernesamfundshastigeacceleration.Sammenholdt
medatanerkendelse,ifølgeHonneth,ercentraltforallemenneskersidentitetsdannelse,
menerjeg,atspecialetstemaomhandlendelangtidssygemeldingmedstressharenstor
relevansisocialtarbejde.Påtrodsafdennerelevansgiverspecialet,grundetsineempiriske
begrænsninger,kunetmegetbegrænsetindblikiproblematikken,ogselvomjegharforsøgtat
nuanceremålgruppenefterinspirationafStaunæsogSøndergaard(2005,s.55),kan
specialetsfundmedgodgrundkritiseresforikkeatværegeneraliserbareiforholdtilheleden
danskebefolkning.Ogsamtidigkanspecialetsinformanteropfattesunuanceredeiforholdtil
erhverv,idetfireudaffemhararbejdetellerarbejderiarbejdsområder,somerstærktpræget
afrelationsarbejde.
Hosinformanterneerderendifferentieringiuddannelse,positionitilknytningtil
arbejdsmarked,stresserfaringerogvarighedafsygemelding.Samtidigviserempirien,atder
ogsåernoglelighederidefundsomfremstillesispecialetsanalyse.Dervedantagerjeg,at
dettespecialeudfrafundiempirien,kanpegepånogetgenereltomkvinderi40–57års
alderen,dererellerharværetlangtidssygemeldtgrundetarbejdsrelateretstress.Deter
vigtigtatpointere,atjegikkepåberåber,atjegmeddettespecialeeristandtilatbelysenoget
omallesamfundetsstressramteborgere,menantageratdenvidensomspecialetfinderfrem
til,kanrepræsentereenformforværdiogindsigtfordemennesker,somkanidentificeresig
medatværeramtafarbejdsrelateretstress.
37
IfølgeBrinkmannogKvale(2009,133-134)harantalafinformanterentendenstilatværefor
mangeellerforfå,ogdeunderstreger,atdetkanværehensigtsmæssigtathavefå
informanterfordervedathavetidtilatstyrkeanalysen.OgienartikeltilføjerKvale(2005),
atmangeinformanterligefremkanværeenforhindringforengennemarbejdetanalyse.På
baggrundafdetteantagerjeg,atfeminformanterkanbelysespecialetsproblemformulering
oghaveenvisrelevanseksempelvisiforholdtilatgivesocialarbejdereindsigti,hvilke
forholddermedvirkertil,atmenneskerlangtidssygemeldesmedstress.Enindsigtsombåde
Juul,HøilundogPrætoriuspåpegersomnødvendigvidenisocialtarbejde.Såledesermithåb,
atdenvidensomspecialetfrembringer,trodsdenempiriskebegrænsningsomfremståri
specialet,måskabeenformforindsigtellerværdiderkanværemedtilatbelyse,omvisom
samfundkanindretteetvelfærdssystemderkanhåndtereogafhjælpelangtidssygemelding
medarbejdsrelateretstress.
BegrundelseforteorivalgForatforståmennesketseksistensogderihvadderliggertilgrundfordetindividuelle
menneskesvalgogmuligheder,inddragerjegAxelHonnethanerkendelsesteori.Ifølge
Honnetheranerkendelseeksistentielforidentitetsdannelsen,ogdetafgørendefor,om
mennesketsselvforholdbliverstærktellersvagt(Honneth2006,s.175).Ipolaritetenstår
skabelseafindividetssikrebaseilivetoverforindividetsmuligesammenbrud.Såledeskan
AxelHonnethsteoribelyse,hvilkenbetydningdetharforindividetsselvforholdatværeudsat
forbelastningsfaktorersomkanmedførestressmedlangtidssygemeldingtilfølge,ogsåledes
hindreindividetiopnåelseafdetnormativeidealomdetgodeliv.
ForatbelysedetmodernearbejdsmarkedsbelastningsfaktorertrækkerjegpåAndersens
forskning(2013)sompåpeger,atidentitetidetmodernesamfundertætrelaterettilarbejdet.
Såledeshardensamfundsmæssigeudviklingmedført,atderogsåersketenændringi
menneskesynet.IsinforskningbelyserAndersenfirecentraletemaer,dergiverenforståelse
af,hvorforstressersåhyppigtidetmodernearbejdsmarkedogsamfund.Dissecentrale
temaerblivergennemgåetnærmereunderdendybereteoretiskeredegørelseikapiteltre.
38
Foratpegepåhvordanvelfærdssystemetssocialarbejderekanhåndterearbejdetmed
langtidssygemeldtestressramte,anvendesJuulogHøilunds(2015)perspektivom
anerkendelsesomenforudsætningformenneskeligopblomstring.
Honneth,Andersen,JuulogHøilundvil,somalleredenævntindledningsvist,væredebærende
teorierispecialetogvilispecialetsanalyseblivesuppleretmedandresamfundskritiske
teoretikere.Deerallekortnævntindledningsvisunderspecialetsteoretiskerammeog
redegøresnærmereunderdenteoretiskegennemgangikapiteltre.
Foratsvarepåproblemformuleringenvilsamfundskritisketeorierogforskningomhandlende
arbejdsrelateretstresssåledesanvendesogsammenholdesmeddeidentificeredefund,som
fremgårafinformanternesfortællinger.
Analysestrategi
IspecialetsanalytiskefortolkningsrammeerjeginspireretafSteinarKvalestre
tolkningsniveauer(2005,s.8-9).Detreniveauer–selvforståelse,commonsenseogteoretisk
tolkning–anserjegsomengodstrukturtilstøtteforanalysen.Såledesbliverdetmuligtitrin
atforståempiriensnuancerogmeningpåetdybereplan.Detoførsteniveauer,selvforståelse
ogcommonsense,kanliggemegettætopafhinandenogdervedværesværeatadskille,ogfor
atspecialetikkeskalfremståmedmangegentagelserbehandlesdetoniveauersammen.
Analyseninddelesifireanalysetemaersomfårhversitafsnit,oganalysetemaerneerde
sammeforalleinformanter,menindholdetibeskrivelserneunderdeenkelteanalysetemaer
vilvariereudfrainformanternesfortællinger.Underhvertanalysetemagivesførsten
beskrivelseafdefundderidentificeresiempirien,ogherladerjegempirientaleforsigselv,
ogsåledesvilførstedelafanalysenværestyrendeudfrainformantensord.Ikkealle
informantervilnødvendigvisindgåunderhvertanalysetema,idetdeikkemedtages,såfremt
deikkeharnævntnogetafvidererelevansfordetteemne.Dennebeskrivendedelaf
analysetemaetsvarertilKvalestoførstetolkningsniveauer–selvforståelseogcommonsense
–oghareninduktivtilgang.Isidstedelafanalysetemaetviljeg,medhjælpafKvalestredje
tolkningsniveau,bestræbemigpåatkommebagomdetsagteogvedhjælpafspecialets
39
teoretiskereferencefremtolkedenmeningdergemmersigiempirien.Dennedelharen
deduktivtilgang(jf.Juul2012,s.109).
KvaleogBrinkmann(2009,s.313)ansercasestudieogfortællingersomenslags
kunsthåndværkderforbinderdetenkeltståendemeddetgenerelle,hvilketjegvilbestræbe
migpåatfølge.Såledeseranalysencasebaseret,hvilketbetyderathverinformantsfortælling
bliverstruktureretogtolkethverforsig.Jegtagerinformantensordsomsandhedsværdi,
såledesstillerjegikkespørgsmålvedinformantensoplevelseogord,mentolkerpådetsagte
somsandfærdigt.Jegerbevidstom,atjegdervedkunfremviserénsideafsagen,ogda
oplevelsererforskelligefrapersontilperson,villeeksempelvislederensfortællingaf
informantensarbejdsrelateredestresstegneetandetperspektiv.Detteerdogikkemuligtat
efterprøveidettespeciale.Såledesbliverdetinformantensvirkelighedsopfattelsesombliver
styrendefordet,jegtolkerpå.
Hverinformantsfortællingernøjelæstigennemefterendttransskribering.Med
udgangspunktiproblemformuleringenharjegsammenholdtdefemfortællingermed
hinandenogdervedfundetfremtildeoverordnedefællesanalysetemaer.Informanternes
fortællingererforskellige,hvilketvilfremgåunderdeforskelligeanalysetemaer,og
informanternegiverdervedderesegetunikkeperspektivpålivsnæreoplevelseromatvære
stressramt.Iredegørelsenbrugerjegordderliggersåtætopafinformantensegneordeller
forståelsesommuligt.Hvergangeninformantsnavnnævnesførstegangiafsnittetskrives
navnetmedfed.Detteietforsøgpåatgivelæserenetbedreoverblik.
Iselveanalysenstolkningviloftefremgåcitaterikursivfraredegørelsen.Detteforatlette
forståelsenaftolkningen.
KritikafspecialetsteoretiskeperspektivIdettespecialeermitfokuspådetunikkefremfordetalmene.Jegspejlerenvirkelighedidet
modernesamfundogarbejdsliv,somilysetafenkritiskerkendelseseretufornuftigt
samfund,derfordreratindividetrammesafsocialepatologiersomstress,hvilketiværstefald
kanmedføremenneskeligtsammenbrud.Jegkanmedgodgrundkritiseresforatskriveet
40
specialeudfraetperspektivderikkeerneutralt,menharenforudindtagetopfattelseaf
samfundet,hvorderidetnormativeidealomdetgodelivimplicitliggeretkritiskblikpå,at
forandringerisamfundetskaberfejludviklingogdervedhindrermenneskeriopnåelseafdet
godeliv.Dervedkandettespecialeoplevesunuanceret.Noglevilmåskeenddaansedenne
tilgangforfundamentalistisksomenopdelingipolariteterafdetgodeogonde,hvor
samfundetogdemodernearbejdspladsermedsinfejludviklinganskuessomond,ogindividet
somdetgode.Detbørpointeres,atjegudfradetteperspektiverbevidstom,atdetkanvære
vanskeligtatfåøjepådetpotentialeogdeudviklingsmulighederderogsåliggeridet
modernesamfund.
Foratpointereatjegikkekunanserudviklingsomafdetonde,viljegdeleenrefleksion.For
mitegetvedkommendehardetteindeværendekandidatstudie,givetmigenunikchancefor
ikkeblotatfåendyberefaglighedmedflerenuancermenogsåmulighedforatopnåpersonlig
udviklingpåetdybereplan.Ikkemindstmulighedforfordybelseietfelt,somjeganserfor
yderstrelevantogforhåbentligtbrugbartformitviderearbejdsliv.Jegpåskønnerdenne
mulighedsomdetdanskesamfundgivermig.Dogopståretmuligtdilemma,idetnyindsigt
nødvendigvisogsågivernyeperspektiverogdermedtilbagetilmitkritiskeståsted.Fordeter
enkendsgerningatminspecialeprocesharbragtmignyviden,ogjegforestillermig,atdet
blivervanskeligtatudelukkedenvidenigen.Detkanbetyde,atjegmedminnyeforståelseog
indsigtvilhavesværtvedatpasseindpånoglearbejdspladser.Ikkedestomindreer
udviklingenafmitpotentialeetgodeformig.
Meddisserefleksionerviljeginæstekapitelpræsenterespecialetsteori.
41
TEORIIdetfølgendeviljegredegørefordeteoretiskeperspektiver,somudgørspecialets
fortolkningsrammeogsammenmeddenindsamledeempiriliggertilgrundforanalysen.
TeorierneomhandlerAxelHonnethssocialpsykologiskeanerkendelsesteori,denneteori
suppleresafHarmutRosaogRasmusWillig.Fællesfordisseteoretikereer,atdekritisk
spejlerfejludviklingisamfundetsom,demenerhindrerindividetiopnåelseafdetnormative
idealomdetgodeliv.Efterfølgenderedegøresforteorieromhandlendesammenhængmellem
detmodernearbejdsmarkedogstress,oghvilkenbetydningdetharforindividet.Disse
teoretikereerMaleneFriisAndersen,MarieKingstonogNadjaPrætorius.
Anerkendelse
TankerneomanerkendelseharrøddertilbagetilG.W.F.Hegel,somistartenafdet19.
århundredeudvikledesinanerkendelsesteori.IfølgeHegelsteoriermennesketsidentitet
betingetafopfyldelseafbehovetomanerkendelse.Hervedansåhananderkendelsesomet
grundvilkårformennesketogenbetingelseforatudvikleensundidentitet.Vedhjælpaf
DonaldW.WinnicottsobjektrelationsteoriogGeorgeH.Meadssocialpsykologirekonstruerer
AxelHonnethinutidenHegelstanker(Honneth2006,s.8).
IfølgeHonnetheranerkendelseeksistentieltfor,atmennesketsselvforholdbliverstærktog
erdervedafgørendeforidentitetsdannelse.Såledesafhængerselvetstilblivelsedelsafmåden,
vianerkenderosselvpåudfradetreanerkendelsesforhold(gennemgåsnedenfor)ogdelsaf,
hvordanviblivermødtoganerkendtafandremennesker.Heriliggeridentitetsperspektivet.
Fraværafanerkendelsekanværeskadeligtformennesketsselvforhold,ogiværstefaldkan
individetsidentitetbrydesammen(Honneth2006,s.175).
Somnævntindledningsvisvarindividettidligereknyttetsammeninaturligetilhørsforhold
bundetoppådetklassesamfund,somindividetvarfødtindi,ogdervedvaridentitetengivet
påforhånd.Dissefælleskabervarlivslangeogoftebyggetpåetfundamentafværdier,
solidaritetogomsorgforhinandenogsærligtkendetegnetvedengensidigafhængighedaf
hinanden.Idetmodernesamfunderfælleskaberikkenødvendigvislivslange,dengensidige
afhængighederafløstafenselvstændighedogmulighedfor,atenhverkanklaresigselv.
IfølgeHonnethsætterdetteskiftindividetunderpres,idetdennaturligestabilitetder
42
tidligereautomatiskblevtildeltindividetidetmodernesamfunderkarakteriseretafen
rodløshed,hvoridentitetenikkelængereerfastlagt,mennogetindividetselvskaberien
vedvarendeproces.Idenneprocesharindividetbrugfordengensidigeanerkendelse,og
udebliverden,såkanindividetsselvforståelseskades,hvilketkanhindrehandlefrihed.
Idetmodernearbejdsmarkederarbejdspladsen,udoverforsørgelse,stedet,hvorman
primærtopnårdenessentielleanerkendelse,harmulighedforatudvikleogrealiseresigselv
oghaveetsocialtogsolidarisktilhørsforhold–altsågrundlæggendefordetgodeliv.Derved
kanlangtidssygemeldingmedstressbevirke,atindividetikkeopnårdegrundlæggende
forholdfordetgodeliv,hvilketkanhavebetydningforindividetsselvforhold.Jeganser,
Honnethsanerkendelsesteorisomsærligrelevantforforståelseafdissesammenhænge.
Honnethskelnermellemtrelagiselvforholdet–individetsbevidsthedomegnemuligheder
ogrettighederiforholdtilselvtillid,selvrespektogselvværd–ogindividetkankun
opretholdeetpositivtselvforholdvedandreindividersaccept.Selvforholdetkanaltsåblive
skadet,hvisacceptenfraandreindividerudebliver.Såledeserindividetsintegritettruet,hvis
individetbliverkrænketogikketagetalvorligtogmødtisinegenselvforståelse.Ensådan
oplevelsegiverindividetenformforetpsykiskchokmedskadeiindividetspersonlighed,
hvorvedderkanopståenformforhandlingslammelsehosindividet.Såfremtetindivider
blevetkrænketietellerflereanerkendelsesforhold,såerdetikkenødvendigvis
ensbetydendemedenvarigskade.Derergodemulighederforatstyrkeoggenoprette
individetsselvforhold(Honneth2003,s.84-87,92).
Detreanerkendelsesforhold–selvforhold
• Kærlighed–selvtillid
• Rettigheder–selvagtelse/selvrespekt
• Solidaritet–selvværdsættelse
Individetsopnåelseafalletreanerkendelsesforholderafgørendefordetgodeliv.
IsithovedværkKampomanerkendelse,analysererHonnethmennesketsselvforholdudfrade
treovenståendeforhold.Detreanerkendelsesforholdforbundetmedrelationer,hvor
gensidigafhængighedafanerkendelseikkebloterennødvendighedmenenforudsætningfor,
43
atindividetudvikleretstærktoggodtselvforhold.Altsåergensidiganerkendelsekerneni
Honnethsteori,idethananserdengensidigeanerkendelsesomeksistentieltforetvellykket
menneskeliv.Daanerkendelseikkeergivetpåforhånd,opstårkampenomopnåelseaf
anerkendelse(Juul2010,s.155,173,174).
Kærlighed
Selvomkærlighedikkeisigselvernoktiludviklingafindividetsfuldeidentitet,såer
kærlighed,ifølgeHonneth,centraltformennesketsidentitetsdannelse,ogsåledesdet
primæreanerkendelsesforhold(Honneth2006).Kærlighedereksistentieltfordetlillebarns
trivselogetableresietgensidigtkærlighedsforhold.Bliverbarnetikkemødtmedtryghedog
tillidmenistedetignoreret,opstårenoplevelseafusynlighedsomskaderbarnets
selvforhold,ogdenneoplevelsekanlagresigibarnetogfremkaldegenkendelsesenereilivet
(Honneth2003,s.105,107,111).Identryggefrigørelsesprocesudviklerbarnetderimod
evnentilatværesigselvienfremmed.DettebegrebstammerfraHegel(jf.Honneth2006,s.
131-137)dervedfårbarnetenoplevelseafatværesocialsynligoganerkendt,ogdervedfår
etableretensundselvfølelse.Dennetidligeerfaringercentraltiindividetsliv,idetden
bringesmedindisenereforholdilivet.Detteunderstøttesispecialetsanalyse.
Evnentilatkunneadskillesigselvfraetandetmenneskegrundlæggesalleredeidenspæde
startilivet,ognårdetteanerkendelsesforholdharrelevansietspecialeomhandlende
arbejdsrelateretstress,såerdetfordiindividetsvirkelighedsopfattelsealleredegrundlægges
her.Altsåenbasalerfaringomatmødelivetitillid/utryghedogenoplevelseafatvære
synlig/usynliggrundlæggesherogharindflydelsepådetilhørsforholdogrelationer,individet
indgårisenereilivet.Afempirienfremgårdet,atdennetidligeerfaringilivetkandrageen
paralleloplevelseiforholdtilrelationentillederenpåarbejdspladsenivoksenlivet.Derved
kantidligekrænkelseserfaringerhaveindflydelsepålignendeforholdsenereilivet.
Rettigheder
Hvordetførsteanerkendelsesforholdrelaterersigtildenærerelationer,erdetandet
anerkendelsesforholdmereabstrakt,idetdetikkeomhandlerkonkreteindivider,menalle
medborgereisamfundetogsåledesikkeerafhængigafegnepræstationer.Dervedrefererer
detteanerkendelsesforholdtilligerettighederforalleborgereogermedtilatsikreindividet
44
enmoralsktilregnelighed.Såfremtligerettighederikkeopnås,skaderdetindividets
selvagtelse/selvrespekt(Honneth2006,s.150).
Nårindividetopleveratværesikretenmoralskretligligeberettigelsesammenlignetmed
andreborgereisamfundet,såmedførerdet,atindividetopnårselvrespekt.Såfremtdenne
ligeberettigelseudebliver,opstårretstabsomsætterkrænkendesporiselvet,iformafat
individetmisterselvrespekt.
IfølgeHonnethbørethvertindividværeetmålisigselvogsåledeshavekravpå
medmenneskeligrespekt,idetethvertindividharværdiisigselv.Honnethpåpeger,atforat
haverettighederkræverdet,atindividetbliversocialtanerkendtsommedlemaf
fællesskabet,ogatfællesskabetharligerettighedertilalleborgere.Såledesbetydermoralsk
tilregnelighedlighedforalleindividerisamfundetogersamfundetsrespektoganerkendelse
tilindividetomegenselvstændigdømmekraft.Individetsopnåelseafdisserettighederpålige
fodmedalleandreborgereisamfundetgiveroplevelsenafatværeværdigforandreog
dervedstyrkesegenselvrespekt.Hvilket,ifølgeHonneth,medfører,atsolidaritetenmellem
borgerneisamfundetforstærkesogmuliggørdennødvendigeintegrationtilifælleskabat
kunneløsekonflikter.Honnethpåpegerligeledesisinteori,atretliganerkendelseikkekun
omhandlermoralskenormer,menogsåomhandleratkunnehavedennødvendigesociale
levestandard(2006,s.148-161).
Sombeskrevetindledningsviserindividerderersygemeldtmedstressimereendotteuger
forpligtigettilatmødetilopfølgninghosdenkommunalesagsbehandlerforatbevareretten
tilsygedagpenge.Såledeskommerlangtidssygemeldteborgere,somellerserselvforsørgende
ikontaktmedvelfærdssystemet.JuulogHøilundpåpeger,ligeledesbeskrevetindledningsvis,
netopHonnethsanerkendelsesforholdsomidealforsocialtarbejde,idetdeseranerkendelse
somcentraltfordengodedømmekraftogdervedindividetsmulighedforopnåelseaf
selvrespektpåligefodmedandreborgereisamfundet.Dervedkandette
anerkendelsesforholdmedvirketilatsvarepå,hvordanvelfærdsstatenpåenligeværdigmåde
kanmødesmedstressramteborgere.
45
DettredjeogsidsteafHonnethsanerkendelsesforholdomhandlerkonkreteindividermed
særegneegenskaber.Detteforholdredegøresnedenfor.
Solidaritet
Deterafgørendeforindividetsselvforståelseatbliveanerkendtfordeindividuelle
egenskaberogværdier,somdetservedsigselv.IfølgeHonnethgiverdetindividetmulighed
forenoplevelseaffællesskabsfølelseatværeistandtilatpræsterenoget,somharværdifor
andreindividerellersamfundet(Honneth2006s.171).Enforudsætningfor,atindividet
opnårselvværd,erenoplevelseafintersubjektivanerkendelseafegenværdiogpotentiale.
Honnethskriverdetsåledes:Mankankunfølesig”værdifuld”,nårmanfølersiganerkendtmed
hensyntildepræstationer,manforskelsløstdelermedandre(Honneth2006,s.168).Såfremt
anerkendelsenudebliver,bliverskabelseafindividetsidentitetmegetsårbar,ogderkan
opståenkampfordetenkeltemenneske.Altsånårindividetikkeopnåranerkendelseafsit
selvbilledeafegnesærligeegenskaber,kandennekrænkelsemedføre,atindividetbliver
usikkerpåsigselvogikkelængeregenkenderegetværdogformåen.Denneerfaringkan
skadeisådanengrad,atindividetsidentitetbrydersammen(Honneth2006,s.175).
Tidligerevarindividettætforbundetmeddetsocialefælleskab–somdetvarfødtindi,og
somdetiæreblevbundetsammenidettetilhørsforholdhvilketbetød,atindividet
indordnedesigunderdesocialeoghierarkiskeforhold,detblevbudt.Dervedvarindividet
bundetietfælleskabudenfokuspåindividetssærartelleregneønsker.Såledesergammel
tidsæresbegrebinutidenerstattetafanerkendelsesbegrebet,ogforatopnåsolidarisk
anerkendelseerindividetsåledesnødsagettilathaveegenskaberellerpræsterenoget,som
ansesafværdiforandreindividerfordervedatoplevesigværdifuldforsamfundet.Denne
anerkendelsefraandresamfundsborgereerennødvendighedfor,atindividetkanopnå
værdsættelseafsigselv.Altsåkanindividetikkeopnådenønskedeanerkendelseiisolation,
menernødsagettilatsesigselviandre,oganerkendelsesforholdskalderforsessomet
symmetriskforhold,hvorindividerbetragterhinandenilysetafhinandensværdierogderved
serdetsærligeogbetydningsfuldeidenanden.Honnethpåpegerher,atsymmetriidenne
sammenhængskalforstås,somethvertindividikraftafegenformåenfårenoprigtig
mulighedforatfølesigværdifuldforsamfundet(Honneth2006,s.172-173).
46
Sombeskrevetindledningsvishararbejdsmarkedetidetmodernesamfundændretsig,
hvilketblandtandetkræver,atindivideteromstillingsparatogvilligtilatopkvalificeresig.
Såledesernutidensarbejdspladserprægetafuforudsigelighed,somsætterindividets
oplevelseafværdiunderpres,hvilketbetyder,atselvforholdenetruesogkanmedførestress.
Detteanerkendelsesforholdkanblandtandetmedvirketilatbelyse,hvilkenbetydningdethar
forindividet,nårdetpålæggesnyearbejdsforholdogmålsomindividetikkekangenkendesig
selvi,ogdervedfårvanskeligtvedatopnåværdsættelseforsinepræstationer.Elleriværste
faldsomogsåertilfældeforenafinformanterneiundersøgelsen,nårstressmedførervarig
funktionsnedsættelse,såarbejdsevnenblivernedsatietomfang,sådetikkelængereermuligt
atvaretagearbejdepåordinærevilkår.Hvilketogsåmedførermanglendeellerbegrænset
tilhørsforholdtilarbejdspladsen.
Ovenståendeanerkendelsesforholdredegørsåledesforindividetsegenskaberogværdier,og
såfremtindividetikkeopnårdenneanerkendelsemedførerdettetabafselvværd.
SlutteligtidenneredegørelseviljegladeordenebliveSørenJuuls(2010,s.185):
Anerkendelseerengrundbetingelseformenneskeligopblomstring.
SamfundskritiskeperspektiverTeknologienogglobaliseringenharværetienomfattendeudviklingidetsenesteårhundrede.
Ikkemindstharvifåetmangeflerehjælpemidlertilatgørehverdagenlettereogderved
mulighedforatfrigivetidtilandreogmåskemindretrivielleopgaver.HarmutRosa,elevaf
AxelHonneth,professorisociologiogenafnutidensfortalereforkritiskteori,skriverisin
bogFremmedgørelseogaccelerationomdenmoderneudviklingsometparadoks,som
eksempelviskonsekvensenafcomputerensimplementeringidagligdagen.Hvordertidligere
varmangetimersarbejdeiatbesvarefåbreve,kandetantages,atcomputerensom
arbejdsredskabvillefrigivetid,idetdeterhurtigereatkommunikereovere-mails.Påmange
arbejdspladsermedførerteknologien,ate-mailskommeriennærmestuendeligstrøm,
hvilketjegantager,kangiveoplevelsenaf,atdetervanskeligtnogensindeatkommetilbunds
ibesvarelserne.Samtidiggørsmartphonesdetmuligtatfåkontaktmedalleuafhængigaftid
47
ogsted,såistedetforatfåafsluttetopgaverogfrigivettidgiverdenmoderneteknologi
mulighedfor,altefterarbejdetsnatur,selvifritidenatfølgeogværemedpåarbejdspladsen.
Rosaserinutidenssamfundentendenstil,atstressudviklersigsomenepidemiaf
udbrændthedoganserdenstigendestresssomenkonsekvensaflivetsaccelererendetempo.
Individetfårenoplevelseaf,attidenerknap.Rosadefinererdetmodernesamfund,somen
kombinationafaccelerationogvækst.Etsamfundprægetaftidsmangelpåtrodsaføget
teknologiskudvikling(2014,s.32).OgifølgeRosafølerindividetsigselvansvarligogløber
blothurtigereihåbom,atdetgårover(jf.Omar,2014).Denneaccelerationerdognytteløs,
idetdeterenillusionattro,detbliverbedre,forsomRosapåpeger,såsnartenbunkeernået,
opstårderennybunke,altsåbunkerneeruendelige.OgifølgeRosaernetopsocial
accelerationårsagtilsocialepatologiersåsomstress,hvilkethanmener,erdenstørste
hindringfor,atindividetopnårdetgodeliv(2014,s.13,49).
RasmusWilligpåpeger,atnårrelationerikkelængereerstationære,mennogetderændrer
sigvedvarendegennemlivet,ogsåvelarbejds-somvenskabsrelationerogfamilieforholdikke
længereersikret,betyderdet,atindividetilangthøjeregradendtidligeremåståpåegneben.
Skiftetbortfradetautomatiskesocialefælleskabmedfører,atanerkendelsesbegrebet
overtageræresbegrebetsplads.Nårfasteretningslinjerogsocialerelationersåledesophæves,
ogindividetderforernødsagettilatvisesitværdgennemevnerogpræstationerforatgøre
sigfortjenttilsamfundsmæssiganerkendelse,kanselvforholdettruesogmedføresociale
patologiersåsomstressogudmattelseafselvet.Altsåforatopnåselvtillid,selvrespektog
selvværdsåharindividetbrugforanerkendelseogatindgåisocialefælleskaber(Willig2005,
s.21-22,30-34).
Manglendetilhørsforholderdeneneaftoårsager,somsociologRasmusWilligangiversom
grundtilnutidenspsykosocialelidelserisamfundet.Derudoverpåpegerhan,atdet
accelererendetempoogkonstantændredearbejdsmarkedmedfører,atindividetvedvarende
skalværeomstillingsparatogklartilatændreegnekompetenceriforholdtilmarkedets
behov(2005,s.32-34).Ogdamarkedetændrersighastigt,betyderdet,atindividets
færdighederkrævervedvarendeopkvalificering.Såledeserindividet,foratopnå
48
anerkendelseforsinepræstationeridetaccelererendesamfund,nødsagettilvedvarendeat
tilegnesignyefærdigheder.
Willigpåpegerligeledes(2013,97-102),atarbejdspladsernesmålsætningerharændretsig
fratidligereklareendemål,tilatnutidensmålersåabstrakte,atdeikkelængeregiver
mening,hvilketbetyder,atindividetkonstantskalværeomstillingsparatogikkelængerekan
videsigsikkerpå,hvilkeevnerogfærdighederderførertilanerkendelse.Willigkalderdenne
omstillingsparathedenumyndiggørelseafindividet.Arbejdeterblevetenslagssisyfos–
uendeligtogudenpausetilatpusteud.Idetmodernearbejdsmarkedkandersåledesvære
uoverensstemmelsemellemarbejdspladsensmålsætningogindividetsforudsætninger.Willig
brugerherdetpsykologiskebegrebkognitivdiskrepans,oghanpåpeger,dettekanmedføreet
psykiskchokhosindividet.Såledeserderforholdidetmodernearbejdsmarked,derermed
tilatsætteindividetunderpresogderved,ifølgeWillig,erårsagtil,atselvetudmattesog
frembringerstresshosindividet.
Nårdetmodernesamfundogarbejdsmarkederprægetafmanglendetilhørsforhold,tidspres,
omstillingsparathed,højttempoogendeløsemål,såtrækkerdetstorevekslerpåindividet,og
derforhardetekstrastorbetydning,atarbejdspladsenerprægetafetgodtmiljøoggode
arbejdsfællesskaberbådeblandtledelseogkolleger.Arbejdspladsenbidragerdervedtildet
godelivogmindskerpsykosocialelidelsersåsomstress.Jeganserdissesamfundskritiske
teoriersomsærligtrelevantetilatbelyseempirienomhandlende,hvilkebelastninger
individetergenstandforpådetmodernearbejdsmarked.
Teorieromstress
Forskningenpegerpå,at94%afstressramteoplever,atarbejdeerdenvæsentligeårsagtil
stress(AndersenogKingston2016,s.17).Individetsoplevelseafstressdefineressåledes:
Stressopstår,nårenpersonoplever,atbetingelserogkraviomgivelserneoverstigerpersonens
egenvurderingafevner,kompetencerogmuligheder.(AndersenogKingston2016,s.22).
Forskningenpegerpånedenståendeseksfaktorer,somfundamentfortrivseliarbejdsmiljøet
ogsommegetbetydendetilatnedsættesygefravær(AndersenogKingston2016,s.69):
49
• Indflydelse(individetharindflydelse)
• Socialstøtte(godearbejdsmæssigerelationermedenkulturderbakkerhinandenop)
• Mening(individetopleveratkunnegøreenforskel)
• Belønning(anerkendelseogoplevelseafindsatssomværdi)
• Forudsigelighed(individetharenoplevelseafenviskontrologforudsigelighedi
arbejdet)
• Krav(oplevelseafbalanceikravenenemt/udfordrende)
Andersenpegerisinforskningpåfirecentraletemaer,dergiverengensidigsammenhængog
forståelseaf,hvorforstressersåhyppigtidetmodernesamfundogpådetmoderne
arbejdsmarked(Andersen2013,s.27-50).
Firecentraletemaer:
• Relationtilarbejdet
• Forstyrrelseiselvforståelseogselvværd
• Forstyrrelseirealitetsdannelse
• Denalmægtigeleder
Andersenpåpeger,atforskelligforskningikkeblotviser,atindividethenterenstordelafdets
identitetgennemarbejdet,menogsåatarbejdeerblevetencentraldelafindividets
realiseringafsigselv.Idagønskerdeflesteetarbejde,derikkekunhandleromattjene
penge,menarbejdetskalogsågerneværemeningsfyldt.Samtidigerdermange
arbejdsopgaverderkræverpersonligekvalifikationerforatkunneudføres.Såledeserden
personligeudviklingblevetendelafselvearbejdslivet,ogdervederarbejdetmedtilat
individetudfordresogvedvarendeøgersinefærdigheder(Andersen2013,s.28).
Medarbejderensidentitetharændretsigovertid.Derersketetidentitetsskiftefradet
industriellesamfundtilnutidenssamfund.IfølgeAndersen,byggernutidenssamfundpå
kognitivkapitalisme,forståetsåledesatdetikkelængerekunerindividetsarbejdskraftog
faglighed,derervigtigmenogsåindividetspersonligeegenskabersåsomempati,evnetilat
indgåirelationer,ogkreativitetfårogsåenvigtigbetydningspecieltiarbejdeindenforviden
50
ogrelationsarbejde.Såledesharindividetikkelængerebareenarbejdskraft,individetersin
arbejdskraft(Andersen2013,s.29).Dermedbliverindividetspersonlighedogarbejdskraft
sammensmeltetogsværeatadskille.Idennesammensmeltningopstårviet,ognårarbejdet
såledeserencentraldelafindividetsselvforståelseogdervedidentitet,vanskeliggøresdetat
adskillepersonligeogfagligekvalifikationer,hvilketskaberenstorsårbarhedhosindividet.
AndersenogKingstonbeskriverdetteidentitetsskiftsomensammenfoldningmellem
identitetogarbejde,hvilketillustreresnedenforinspireretfrabogenStopstress(2016,s.31).
Andersenpegerisinforskningpå,atdennesamhørighedafidentitetogarbejdekanvære
positivtigodeogfrugtbarearbejdsmiljøer,menomvendtværeetpresogmedtilatudvikle
stressidårligearbejdsmiljøerogiværstefaldværemedtilatgiveindividetforstyrrelserisin
realitetssansogdervedmanglendeforståelseafsigselv.Samtidigviserforskningen,atydre
uoverensstemmelsermedeksempelviskollegeroglederepåarbejdspladsenkangiveindre
konflikterogenoplevelseafikkeatværegodnokogskabeusikkerhedpå,omhvemmanselv
er,hvilketligeledesbliverentrusselmodegenselvforståelse.Forståetpådenmådeat
sammenfoldningengør,atsvaretpåspørgsmålene,erjegengodnokmedarbejderelleretgodt
nokmenneskebliveridentiske(Andersen2013,s.32).Nårrealiteterneikkelængerestårklart,
skaberdetenforstyrrelseiindividetsselvbillede,somsåledesbliverusikkerpåegnefølelser
ogfornemmelserisinskelnenpå,hvaddererrigtigtogforkert.Nårindividetsselvforståelse
såledesforstyrres,kandetværevanskeligtatnavigererundtiegetliv,hvilketkangive
Identitet
Sammenfoldning
Arbejde
51
individetenoplevelseafatværeefterladtiettomrumudenmeningogudeafstandtilatflytte
sigellerhandlevedegenkraft.Iværstefaldkandetskabeangstatværegrundlæggendeitvivl
omegenevnetilatmærke,tolkeogafkodeegetverdensbillederigtigt.Såledesbliverarbejde
ikkeblotetmiddeltilforsørgelse,menmedførerogsåeneksistentielafhængighed(Andersen
2013,s.35).
Somalleredebelystkanarbejdetværemedtilatskabeentrusselmodindividetsidentitet,
idetstresskanmedføreforstyrrelseinedenståendetoselvforhold(AndersenogKingston
2016,s.33-37).
• Forstyrrelseafselvværdogforståelseafsigselv!ensselvbilledeogtropåsigselver
forandrettilennegativforståelse.Denneusikkerhedgør,atindividetharentendens
tilatvendetingeneindad.
• Forstyrrelseirealitetssansen!bliveritvivlomsinegentolkningafomlivetersandt.
Individettrorikkelængerepåegnefølelser,handlingerogoplevelser.Virkeligheden
bliverpåenmådeuvirkelig.
IsinforskningpegerAndersenogsåpålederensomcentraliudviklingenafstress,idet
hendesempiriskeundersøgelserviser,atlederenkanværeudløserentil,atindividetudvikler
enusikkerhedafegenselvopfattelseogrealitetssans(Andersen2013,s.42).Samtidiger
lederenogsådenbrikderkanværemedtilathindre,atmedarbejderebliverstressramte,idet
deterlederenshandlingerogmodtilattageopgavenpåsig,derharenstorogafgørende
betydningforatmindskestressrelateretsygefravær(AndersenogKingston2016,s.10).
Såledeskanderliggeenparadoksaldobbelthedilederrollen,hvorlederenpådeneneside
kanhaveafgørendeindflydelsepåreduceringafstresshosmedarbejderenogpådenanden
sideværedenudløsendefaktorafstress.Lederenkanværemedtilatskabebalanceogtrivsel
vedatsikre,atdereroverensstemmelsemellemdekravderstillestilmedarbejderenogde
givneressourcer.Altsåhvisarbejdsvilkåreneeriubalanceogharenovervægtaf
belastningsfaktorerprægetafmanglendeanerkendelse,samarbejdsproblemer,uklare
rammer,højttempo,uklarogfraværendeledelse,såkanindividetpressesiensådangrad,at
individetbegynderatmistesinegenselvforståelse(AndersenogKingston2016,s.23).
52
Andersenpåpeger(Andersen2016),atmangemedarbejdereoplever,atdeikkefårlovtilat
udførederesarbejdsopgaveretiskogforsvarligtgrundetforhastedeforandringsprocesserog
besparelser.Arbejdetstriderimodfaglighedogetik,ognårhuntalermedmedarbejdere
rundtomkringpåarbejdspladser,såfortællerde,atdedrømmeromatudførederes
arbejdsopgaver,sådetgivermening.Meningsløstarbejdemedførerstress,hvorfor
medarbejderneharbrugforetkvalificeretarbejdsfællesskabmedopbakningogtillidtilat
træffefagligebeslutninger.
Foratkobleindividogarbejdsmarkedsforholdsammen,anvenderjegAndersensforskning
somredegjortovenforomhandlerstressogarbejde,hvorjegblandtandethæftermigved,at
arbejdederstriderimodegneværdierogfaglighedskaberubalanceogmeningsløshed.Ydre
konfliktermedkollegerellerlederkanmedføreindrekonfliktogskabeforstyrrelsei
individetsselvbillede.Idettespecialesundersøgelse,anserjegAndersensforskningsom
særligrelevantiforståelsenaf,hvilkearbejdsmæssigebelastningerinformanterneharværet
udsatfor,ogsomharmedvirkettillangtidssygemeldingmedstress.
SammenfattendepåviserAndersenisinforskning,atarbejdspladsenidagerstedet,hvor
individetudviklersigogentenmodtagerellerfratagesanerkendelse.Såledesfårarbejdeten
storindflydelsepåindividetsselvforståelseogoplevelseafdetgodelivellermodsat–
oplevelseafkrænkelseogundergang.Detersåledesmegetcentraltatforstå,atarbejdetidet
modernesamfundhareneksistentielbetydningformennesketforatforstå,hvorfordårligt
arbejdsmiljøkanmedførelangtidssygemeldingmedstress.(Andersen2013,s.45,48).
PsykologNadjaU.Prætoriuspåpeger,atstressermennesketssvarpåumenneskelige
betingelser.Individetsersigselviandresøjne,såledessermedarbejderensigilysetaf
arbejdspladsensvurderingafarbejdsindsatsen,hvilketbetyder,atindividetsselvforståelse
kanblivefremmed,hvisderikkelængereeroverensstemmelsemellemegenogarbejdsgivers
vurderingafarbejdsindsatsen.Individetkanikkelængeregenkendeegnekvalifikationerog
egenskaber.Påenarbejdspladserdetnødvendigtatværefleksibel,menhvisindividetbliver
påbudtatændreegneholdninger,somgrundlæggendeharværdiogermeningsgivendefor
individetsselvforståelseogdømmekraft,såkandetmedføreetindrekompromismedsigselv,
ogiværstefaldforladerindividetsigselv.Prætoriuspåpegersåledes,atnårindividet
53
indordnersigydrebestemteforhold,somikkeergenkendeligeforindividetselv,såopstår
fremmedgørelse,enformforhjemløshed.Prætoriusskriver(2013,s.189):Atvære
fremmedgjorteratværehjemløs–atværeudeafsigselv.Nårindividetikkelængerekankende
sigselv,hardetdenkonsekvens,atindividetikkelængerekandetsammesomtidligere,og
ifølgePrætoriuserdetheltcentraltatforstå,atdenindrefremmedhedopstår,nårmennesket
af-menneskeliggøres–reduceressommenneske.Denneerkendelseerafgørendeiforståelsen
afforebyggelseafstress,fornårindividetrammesaffremmedgørelse,erder,ifølgePrætorius,
grundtilskærpetopmærksomhed,idetindivideteririsikoforatmistesinegendømmekraft
ogvirkelighedsopfattelse,hvilketiværstefaldmedførerfyringogudstødelsefra
arbejdsfællesskabet(2007,s.185).
Nutidensarbejdsmarkederkendetegnetvedeffektiviseringogprofittænkning,ogifølge
Prætorius(2007,s.104,116),betyderdetteofteetarbejdsmarkedstyretafmål11uden
midler.Såledeskanindividetpålæggesarbejdsopgaver,detikkeermuligtatudføreipraksis,
fordihverkenfagligeressourcerellerøkonomiertilstrækkelige.Ipraksiskandetbetyde,at
individetkanståiendobbeltbindendesituation,ogsåledesselvmåfravælgearbejdsopgaver
ogfølesignødsaget12tilatbrydeloven,gåpåkompromismedegendømmekraftogikke
mindstforladesåvelsineegneindrefornemmelser,værdierogfaglighed.Prætoriuskalder
dettesystemmobningogdestruktivledelse.Såledeskanderværeforholdpåarbejdspladsen
deroplevessåkrænkendeforindividet,atdetmedførersygmeldingmedstress.Derudover
kandersketiltagogomorganiseringpåarbejdspladsensomindividet,hverkenharnogen
indflydelsepå,ellerblivertagetmedpåråd,ogpåtrodsafdetteerforpligtettilatvære
omstillingsparat,nårdetledelsesmæssigtbliverpåkrævet.
FrasinkliniskepraksisharPrætoriusstorerfaringmedmennesker,dererlangtidssygemeldt
medstress,oghardervederhvervetsigenbrederfaringmeddetkommunalesystem.
Prætoriusharerfaretskiftetivelfærdssystemetspraksisoghåndtering,herunderoplevelseaf
myndighedsovergrebafumenneskeligforståelse,ufølsomhedogmanglendeindsigtog
indlevelseisygemeldtemennesker.Hununderstregerdog,atderersagsbehandlere,der
11Iegetarbejdesomsocialrådgivererjegimitarbejdeblevetpålagtetbestemtresultatafsagsbehandlinguansetklienterogfaglighed.Dadetindbefattedeatjegvarnødsagettilatgåpåkompromismeddengodedømmekraftvarjegnødsagettilatforladejobbet.12Afangstforatmistesitarbejde.
54
trodspressedearbejdsforhold,formåratydegodsagsbehandling.IfølgePrætoriuserder
såledesnoglekommunerderpolitiskogledelsesmæssigtserdetsomderesopgave,hurtigst
muligtatfålangtidssygemeldtestressramtemenneskertilbagepåarbejdeforatfremviseen
godstatistik,somunderstøtterdetpolitiskesystemsønsker.Prætoriuspåpeger,at
stressramteharbrugforabsolutroideresrehabiliteringsbehandling,idetfortidligetiltag
somsygefraværssamtalerellerandetkanmedføreenmarkantforværringfordenstressramte
(2007,s.133-134,190).
Prætoriuserisitarbejdeogsåoptagetafarbejdslivogstress,oganserstresssomen
konsekvensafumenneskeligeforhold,hvorindividetkanværenødsagettilatgåpå
kompromismedegneholdningerogværdier,ellerforladesigselv,hvilketkanmedføre
fremmedgørelse.Prætoriuserfortalerfor,atdeterenmenneskeretatkunnepassesit
arbejdeudenatblivesyg,ogderudoverpåtalerhunudfrasinkliniskeerfaringmed
stresssygemeldte,atderertilfælde,hvorsystemetmedsinbehandlingafstressramteermed
tilatfastholdeindividet,elleriværstefaldforværreindividetssituation.Udoveratværeet
supplementtilovenståendeteorier,såanserjegdetforrelevantatbrugePrætoriusteoritil,at
belysehvordanvelfærdssystemetkanhåndterestressramte.
Teoriernepegertilsammenpå,atudviklingenidetmodernesamfundogarbejdsmarkedikke
nødvendigvisfordrerdetgodeliv,ogpåbaggrundafdensamfundsmæssigefejludviklingi
stedetmedvirkertil,atindividetrammesafpatologiskelidelserherunderstress.Nåret
individbliverlangtidssygemeldtmedstress,ogsåledeskommerikontaktmed
velfærdssystemet,viserfundiempirien,atpåtrodsafsystemetsintentionomhurtigstmuligt
atfåindividetraskmeldtogtilbageiarbejdeerdertilfælde,hvorvelfærdssystemetermedtil
atfastholdeogietenkelttilfældeforværreindividetstilstand.Såledeservelfærdssystemeti
nogletilfældemedtilatfrarøveindividetrettentildetgodelivogstøttentilmenneskelig
opblomstring.
Ovenståendeteoriervilsammenmedfundiempirienbelyse,hvilkearbejdsmæssige
belastningsfaktorerderliggertilgrundfor,atindividetbliverlangtidssygemeldtmedstress,
hvilkesocialeproblemerstresssygdommenmedførerhosindividet,ogslutteligthvordan
velfærdssystemethåndtererarbejdetmedstressramteindivider.
55
ANALYSE
Iforrigeafsniterredegjortforteorienderliggertilgrundforspecialetstolkning.Idet
følgenderedegøresforanalysensopbygning,somslutteligtbesvarerdettespeciales
problemformulering:
Hvilkesocialeproblemerkanidentificereshoskvindermedlangvarig
arbejdsrelateretstress?Kanvisomsamfundindretteetvelfærdssystem
derhåndtererdette?
Analysensopbygning
Attolkepådataikvalitativeinterviewserenabstraktkunstart.BådeIbAndersen(2010)og
BrinkmannogKvale(2009)kaldermetodenforforskningenshåndværk.Ethåndværksom
derikkeernogennaturvidenskabeligformelpå,mennogetinterviewerenmederfaringmå
mestre.Dervedkaninterviewerensidestillesmeddendygtigehåndværkerdergåri
mesterlære.JulietCobinogAnselmStraussskriver:
Oftennoviceresearchestakeaverydogmatic,rigidapproachtodoinganalysis.
Theywantstructurebecausetheydon´tunderstandwhattheyaredoingorwhy.
Theywantformulathatlaysitalloutforthemstep-by-step.Butqualitative
researchisnotmeanttohavealotofstructureorrigidapproachtoanalysis.Itis
aninterpretive,verydynamic,free-flowingproces,andunlessresearches
understandthebasicsofwhattheyaretryingtodo(2015,s.1).
JegnoterermigCobinogStrauss´ordogvilianalysefasenbestræbemigpåatbevare
overblikkettrodsdetfrustrerendeiikkeatkendevejenogilangsomhedfølgeprocessenuden
påforhåndatkenderesultatet.
Ianalysefasenvilfokusværepå,hvoriempirienderkanidentificeresfund,somsammenmed
specialetsteoretiskeperspektiverkandannefortolkningsrammetilbesvarelseaf
problemformuleringen.
56
Udskriftenfrahverinformantsinterviewernøjelæstigennemmedblikforfællesnævnereog
derfraerdemestfremtrædendeanalysetemaerudvalgt.Hvertanalysetemaerfor
overskuelighedensskyldstrukturerethverforsig,ogførstispecialetssidstedelvildebindes
sammen,såledesatdeikonklusionenafspecialetsundersøgelsevilfremgåisammenhæng.
SomalleredebeskrevetianalysestrategienvilanalysentolkesvedhjælpafKvalestre
niveauer.Såledesvilhverttemaførstbeskrivesmeddeempiriskefund–informantensordud
fradetoførsteniveauerselvforståelseogcommonsenseforderefterattolkesudfradet
tredjeniveau–teori–altsåerderidetsagtenogetdergiverendyberemeningved
anvendelseafteorierne.
Defireanalysetemaerianalysener:
• Individetsselvforhold
• Arbejdsmæssigebelastninger
• Socialetab
• Håndteringafdenstressramte
Selvomdefireanalysetemaerkanhaveetvistoverlap,vælgerjegatfastholdedem,ihåbom
atdetmåværemedtilattydeliggøretolkningenforlæseren.
Somdetvilfremgåianalysen,erderflerestedersompegerpå,atinformantenkanvære
pressetafandretingendarbejdsmæssigebelastninger.Detkanikkeudelukkes,atdisse
forholdogsåharindflydelsepå,omindividetrammesafstress.Deterdogudenfordette
specialesmulighedatforholdesignærmeretildisseogdervedpåviseellerafvise,omdethar
betydningfor,omindividetudviklerstress.Ikkedestomindrevidnerdisseforholdom,atet
levetliversammensatafmangefaktorer,ogidettespecialeerderkunfokuspåde
arbejdsmæssigebelastningersommedfører,atindividetrammesafstressmed
langtidssygemeldingtilfølge.
57
IndividetsselvforholdIdetfølgenderedegøresfor,hvordanAnjaserenparallelmellemrelationentilsinfarsom
omsorgspersonibarndommenogrelationentilsinledersenereilivet.Nårdetteperspektiv
tagesmedietspecialeomhandlendearbejdsrelateretstress,skyldesdet,atAnjaselvpegerpå
denneparallelogseretensmønsterisinegenrolleirelationentilsinfarogtillederensom
årsagsforklaringpå,athunergåetsålangt,førhunsygemeldersigmedstress.Iforbindelse
medsinstressopleverAnjaogså,athendesselvbilledeændrersig.
Anjaomtalerrelationentilsinlederogsiger(s.5):Jegfårikkeselvsagt,atdetherersåusundt
formig.Pådenmådeminderheledennekonstruktionommitbarndomshjem.Islutningenaf
interviewetkommerAnjatilbagetildettetemaogforklarer,athunopfattersigselvsom
skadetafenopvækstmedenmegetstrengfar,hvorhuntidligtlærteattilpassesig,forfarved
altidbedst,hvordanvirkelighedener.Blandtandetfårhungrundlagtlivsoverbevisningerom,
atderikkeernogetatværebangefor,ogbliverhunalligevelbangeerderkunéntingatgøre,
ogdeteratignoreredet.SåledeserfarerAnjaienmegettidligalder,athendesegenopfattelse
afvirkelighedenikkeerioverensstemmelsemeddenvirkelighed,faderenønsker.Ligesom
faderenikkevilanerkendeAnjasoplevelseafvirkelighedenibarndommen,møderAnja
sammemangelpåanerkendelsefralederen,daAnjaeksempelviskonfrontererlederenmed
dennesledelsesstilogAnjasoplevelseaflederensoverforbrugafalkohol.Derudoveroplever
Anja,atstressengør,athendesselvbilledeændrersig,hunfølersigtom,ergrådlabil,udvikler
angstogharenoplevelseafatværeutromodsigselvogikkelyttetiletsundtindreder
fortællerhende,atdeterheltgalt.
Idetfølgendetolkerjeg,udfraspecialetsteoretiskeramme,hvordanjegserensammenhæng
mellemAnjasstressogdensindflydelsepåhendesforholdtilsigselv.
Påbaggrundafovenståendebeskrivelsetolkesdet,atAnjasvirkelighedsopfattelseendnu
engangbliverignoreretafenbetydningsfuldperson,idetlederenafviserdekendsgerninger,
Anjabringerfremilyset.Iopvækstenerkærlighedcentraltforindividetsidentitetsdannelse,
ogenopvækstprægetafignoreringmedførermistrivsel,somsvækkerbarnetsopfattelseaf
sigselv,enopfattelsesomkanbringesmedindivoksenlivet.SåledesforklarerHonneth
(2003;2006)isitførsteanerkendelsesforhold,hvordandetlillebarnadskillersigfrasin
58
omsorgspersonvedatgåtilogfraogidenneadskillelsesprocesudviklerevnentilatblivesig
selvienfremmed.Nårdetlillebarnikkeblivermødtisineegnebehovogselvforståelsekan
detsættesigsometpsykiskchokibarnet,somkanmedførehandlingslammelse.Pådenmåde
minderheledennekonstruktionommitbarndomshjem–meddettecitatpegeranalysenpå,at
disselivsnæreoplevelsermedbarndomserfaringerfraAnjasførsteprimærerelationerhar
indflydelsepårelationeroglivsbegivenhedersenereilivet.Ligesomenfarerenvigtig
nøglepersonietbarnsliv,såerdennelederrelationeltforbundettilAnjapåmangeniveauer,
hvilketgøradskillelsenmedlederenbådekompleksogvanskelig.Dervedtolkes,atderiAnjas
indreerlagretbarndomserindringer,somilængerevarendeuoverensstemmelserbliver
aktiveretimødetmedetbetydningsfuldtmenneske,derpåflerepunkterminderom
relationentilhendesfar,ogsåledesforstyrrerAnjasselvforholdietomfang,såhendes
dømmekraftsvækkesogskaderhendestillidtilsigselvogomverdenen.
EnandenmedvirkendeårsagtilAnjasstresskanvære,atAnjaidentificerersigsåstærktmed
atværeleder,athunilysetaflederensblikpåingenmådekangenkendesigselvogegne
kvalifikationer,oghunidennekampforlederskab–somhuntaber–forladersigselvogegne
værdier.Idethunikkeopnårdenledelsesmæssigeanerkendelse,resignererhunogindordner
sigydrebestemteforhold,somhunikkekanidentificeresigmed,hvilketunderstøttesaf
Prætorius(2007).Medbaggrundi:Hendesselvbilledeændrersig,hunfølersigtom,ergrådlabil
ogudviklerangst,uddragerjegfraPrætoriusteori,atAnjaopleverenindrefremmedhedsom
gør,athunfølersigutromodsigselv.Dennefremmedhedgør,atAnjabefindersigienindre
hjemløshed,hvorhendesellerssundedømmekraftermistet–hendesindrekompaserudeaf
drift–hvilketmedfører,athunikkelængereharsitegetsundeindreatlyttetil.Hunkanikke
længeregenkendesigselv,dahunikkekangenkendesigselvidenanden–lederen,hvorfor
hunikkeopnårdennødvendigegensidigeanerkendelse.SåledessvækkesAnjasselvforståelse
iensåbetydeliggrad,athunudvikleralvorligstress.
Idetfølgenderedegøresfor,hvilkenbetydningdenlangesygemeldingharpåAstas
selvforhold,oghvordanhuniprocessenharværetnødsagettilatforholdesigtilenny
identitetsomomhandlerenacceptaf,athendesarbejdsevneervarigtnedsat.DerierAsta
optagetaf,hvordanhunmedsitbidragopnårligeværdisamfundetudenetarbejde.
59
Astaoplever,atdererforskelpåoplevelseafidentitetafatværeiarbejdefremforatvære
sygemeldt,idethunoplever,atmenneskermålerhinandenpåderesarbejde.Istedetforat
spørge,hvadarbejderdumed,såskaberAstasinegenuniversellesætning,somhunbruger:
Omhunmøderetbarn,enung,enmidtiarbejdslivetellerenpensionist,spørgerhun(s.21):
Hvaderduoptagetaf?DajegstillerAstasammespørgsmåliinterviewet,svarerhun(s.21):
Jegeroptagetaf,hvordanjegkanhaveetmeningsfuldtlivudenathaveenindkomst,sådansom
lønmodtagerpådenalmindeligeofficiellefront.Såerjegoptagetaf,omjegmedminhistorie
kanbidragetilnogleandre.Ogsåerjegoptagetafatværemedmenneske,omdetnuhandlerom
atværechauffør,ellerdethandleromatsmiletilkassedamen.Detkanjegbidragemed,lige
megetomjegersygellerej.IAstaslangesygeperiodemedstressmøderhunoftemennesker
derundrendespørger:Erdufortsatsyg?OgsådérharAstafundetsinegensætning(s.23):Ja,
deterjeg,ogdetkunnejegrigtiggodttænkemigatkunnesvareanderledespå.
Idetfølgendetolkerjegpå,hvordandenlangesygemeldingogdenreduceredearbejdsevne
medfører,atAstafårennyforståelseafsigselv.
Medbaggrundiudsagnetmenneskermålerhinandenpå,hvaddearbejdermed,uddragerjeg,
atAstaidenlangestresssygemeldingerienerkendelsesprocesaf,athunernødsagettilat
ændresinidentitet,dahendesarbejdsmæssigefunktionsevneerblevetnedsatietomfang,så
hunikkelængerekanbidragetilsamfundetpånormalearbejdsvilkår.Såledesforstårjegaf
ovenståendecitat,atAstaoplever,atarbejdeharenhøjstatusisamfundet,ogatmennesker
ernogetikraftafderesarbejde.Dervedkandetopfattessomom,atmennesketikkeernogeti
sigselv.Altsåatmennesketkunerafværdiforandreogsamfundetikraftafsitarbejde.Dette
erheltioverensstemmelsemedHonneth(2003;2006),sompåpegerpådetvigtigeafat
præsterenoget,somharværdiforsamfundetellerandremennesker,fordervedatoplevesig
værendeendelafdetsolidariskefælleskab.Dennefølelseaffælleskabharværetvanskeligfor
Astaatopnåideførsteårafsinsygemelding,hvorhunharsværtvedatføleværdiuden
arbejdsmuligheder.IdenneidentitetsprocesharAstaskabtenuniverselsætning,somtolker
jeg,støtterhendetilatopnåligeværdogrespektpåligefodmedandreborgereisamfundet
påenmåde,somerfrigjortfraarbejdsstatusogalligevelkanbidragetilsamfundetmedværdi
påenmeningsfuldmådebådeforandreoghendeselv.Derveduddragerjeg,atAstaisin
langvarigesygdomsprocesmedstressharopnåetetskifti,hvordanhunserpåsigselvog
60
såledesbliveristandtilatanerkendesigselvsomligeværdigmedandreborgereisamfundet,
uansethvadhunbidragermed.Enfortællingsomikkelængereerheltsåafhængigafandre
menneskersdommesomtidligere,hvilketjeguddragerafdettecitat,hvorhunsvarerpå,om
hunforsatersygemeldt:Ja,deterjeg,ogdetkunnejegrigtiggodttænkemigatkunnesvare
anderledespå.Såledesbliverdennyeselvfortællingnærmesteksistentielogmegetvigtigfor
Astasnyeselvforståelseogstyrkelseafhendesselvværdogselvrespekt.Altsåtrodsvarig
nedsatfunktionsevneerAstanuistandtilatseandremenneskeriøjneneogståvedsigselv,
selvomhunfortsatersygemeldtgrundetstress.
Idetfølgenderedegøresfor,atstressharbetydningiforholdtilMettesselvværd.
Metteerekstremtpligtopfyldendeoghargodeevner,somhunansersigforpligtigettilat
bruge,oghunopleversinsygemeldingmedstresssometpersonligtnederlagogharsvært
vedatidentificeresigselvsomværendestressramt.Metteoplever,atstressforløbet
medvirkertil,athendestroogtillidtilegnekompetencerændrersig,ogselvomhunhartillid
tilsigselvidetarbejde,hunharnu,harhunlysttilatudfordresigselvmedetnytarbejde,
menholdersigtilbagegrundetsårbarhedogtvivlom,hvorvidthunnueristandtilatklare
udfordringerneietnytarbejde.SåledesmisterMettenogetafsintropåsigselvogsinfaglige
identitetiforløbetmedsinstresssygemeldingogsiger(s.15):Minfagligeselvfølelseerdetder
gørmestondt.Metteersåledessplittet–pådenenesideharhunlysttilnyejobudfordringer–
ogpådenandensideerhunusikkerpå,omhunkanklaredet.
Idetfølgendetolkespå,hvilkenbetydningstressharpåMettesselvværd.
FørMetteblevramtafstress,harhunikkeproblemermedattropåsitegetværd.I
forbindelsemedathunbliverlangtidssygemeldtmedstress,misterhuntroenpåsineegne
evner.AfcitatetMinfagligeselvfølelseerdetdergørmestondt,uddragerjeg,atstressen
medførerskadeiMettesselvværdpåenmåde,såhunrystesisinegenselvopfattelseogbliver
itvivlomsitegetunikkepotentialeogdervedharsværtvedatgenkendesitegetspejlbillede
ogsærligeegenskaber.Idennemanglendegenkendelseafsigselv,tolkerjeg,atMetteer
blevetusikkerpå,hvemhunerogsinegenformåen,ogdervedfølersigfremmedgjortog,som
Prætorius(2013)beskriverisinteori,opleverenfølelseafhjemløshed.Dennehjemløshed
61
medfører,atMettesselvforholdvakler,idethunikkelængereheltkanidentificeresigmed
denfaglighedsomforhendeerafstorbetydning,såselvomMetteikkelængereer
fuldtidssygemeldtmedstress,såerhendesidentitetfortsatkrakeleretogirisikoforatbryde
sammen,hvilketHonneth(2003;2006)ogsåpåpeger,erenkonsekvensafmanglende
anerkendelsefrasigselvogandre.
Idetfølgenderedegøresforstress´betydningforSofiesselvforhold,hvilketdelsomhandler
enparalleltilerfaringermedsinbarndomsprimæreomsorgspersonogdelsdeneksistentielle
erkendelsesproces,hunerioptilhendessygemeldingmedstress.
Sofiefortælleromsinafskedsreception.Hunerusikkerpå,omdirektørenskalinviteres,da
hunerdenpersondererårsagtil,atSofiefårudløststress.Sofiebesluttersigforatinvitere
direktøren.Direktørenkommerikke,senderikkeensubstitutogejhelleretbreveller
eksempelvisblomster.Sofieopleversigusynliggjortogskrevetudafhistorien,hvilket
bekræfterhendei,athendesvalgomatforladearbejdspladsenerrigtigt.Påspørgsmåletom
hvaddetbetyderforSofieatoplevesigusynliggjort,svarerhun:Overformigsåerdet,detmest
hæsligevåben.Detharselvfølgeligendelmedminhistorieatgøre,minmorogjegkunnetage
noglevoldsommekampe,dengangjegvarbarn,ogderhvorhunkunnefåmig,detvarvirkelig
der,hvorhunikketaltetilmig.Ja,detmedatignoreredetkanaltidfåskovlenundermig.Jegfår
enoplevelseafatbliveusynliggjort,somomatjegikkeeksisterer,dettriggermåskeogsånoget
helteksistentielt,erjegheroverhovedet,harjegnogetværdi,nej,detharjegsåikke.Jegbliver
ikkeregnetmed,jegbliverikkekalkuleret.Deterdetultimativeværstejegved(s.24).
DennyedirektørsfaconsætteretaftrykiSofiesselvbillede.Sofiekaldersigselvenkryster,
fordihunersåbangeforatblivefyret,athuntrodsenvoldsomvredeikkesigernoget,da
direktørentiletfællesmødeåbenttaleromenkollega,dererblevetfyret.Detskræmmer
Sofie,athunmåskeerdennæsteirækken,ogsamtidigskammerhunsigover,athunikkegør
oprørmoddirektørensåbenlysenedgørelse.DetholderSofievågenomnatten,athunikke
formårattagesigselvogsitlivalvorligt.Sofiehartankemylderderkommertilatfyldedet
hele,oghunharingenstederatgøreafdet,forhunbliverikkehørt.SelvomSofieikkehar
indflydelsepåsitarbejde,bliverhunklarover,athunharindflydelsepåsitegetliv,oghun
harmulighedforatskabenoglebedrevilkårforsigselv.Sofiesiger(s.12,14):Oplevelsenafat
62
nogetvartruende,lidtfarligtogheletidenskulleværepåvagt.Deterrigtigsværtatslippedet,
forsåerjegsletikkeikontrol,såforegårdetbarederude,udenatjegharnogensomhelst
indflydelsepådet.Sådetvarvildtskræmmendeattænkepå,atdetvarjegnødttilatgøre,og
samtidigvardetenvildlettelse.Jeggræddennat,sompisket.Puhaatfacedet.Jegernødttilat
sættemigselvfri,jegersyg.Sofiefølersigensom,heltalene,ogopleversigekskluderetfradet
godeselskabDerhvormagtenhavdetilhuse,atblivelukketudeafdet,detvarvirkeligt
skræmmende(s.15).IsygemeldingenbliverdettydeligtforSofie,athunregistrereraltfor
megetudenforsigselv,oghunbegynderaterkende,athendesidentitetikkekuner,athuner
leder,menathunogsåersåmegetandet.Etståstedsomhunvilholdefastpå,hunvilikke
længeregivekøbpåegneværdier.Sofiesiger(s.24):Jegformåede,athentemigselvpåen
måde,atjegfikadskiltmigfradet,ellerfradem,ogkunnekiggepådetheleudefra.I
interviewetkommerdetbagpåSofie,athunbliverrørtogsålængeefterfornemmer
oplevelsenafatværehandlingslammet–somatværesnøretind.
IdetfølgendetolkespåstressensbetydningforSofiesselvforhold.
Sofieharenbarndomshistorieomhandlendeusynliggørelse,somjegtolker,udfraHonneths
(2003;2006)førsteanerkendelsesforhold,harbetydningforSofiesgrundlæggendeselvtillid.
IvoksenlivetgøroplevelsenafusynliggørelsesåvoldsomtetindtrykpåSofie,athunkommer
itvivlomsinegeneksistensogværdi,ogderiserjeg,atusynliggørelsenpåvirkerhendes
selvværd.Honnethpåpeger,atdetreanerkendelsesforholdertætforbundettilrelationerog
dengensidigeanerkendelseerenforudsætningfor,atindividetudvikleretsundtselvforhold.
Hanpåpegerligeledes,atindividetstidligeoplevelserafanerkendelseellermangelpåsamme
ersåcentrale,atdetbringesmedindivoksenlivet,hvilketjegsergørsiggældendeforSofie:
Minmorogjegkunnetagenoglevoldsommekampe,dengangjegvarbarn,ogderhvorhun
kunnefåmig,detvarvirkeligder,hvorhunikketaltetilmig,gørsiggældendeforSofie.Deraf
uddragerjeg,atSofiesoplevelsermeddirektørenharenparalleltilbarndomserindringen,og
såledesharSofiestidligeerindringomsinmorensåbetydningsfuldsandhedsværdiihendes
selvforståelse,atdetgivergenspejlilignendesituationersenereilivet.Ogselvom
usynliggørelseniforholdtildirektørenerarbejdsrelateret,erspejlingenmedtilatforstærke
Sofiesoplevelseafmanglendeanerkendelseforsineegenskaberogværdisommedarbejderi
63
ensådangrad,athunkommeritvivlomsinegeneksistens,hvilketjeguddragerafde
eksistentiellespørgsmål:Erjegheroverhovedet,harjegnogetværdi,nej,detharjegsåikke.
Udfradetteudsagn:Jeggræddennat,sompisket.Puhaatfacedet,uddragerjeg,atSofienår
tilenerkendelseaf,athunharudvikletstress,ogdeterhunforpligtigettilattagealvorligt.
Sygemeldingenmedførerenbevidsthedom,athunernødsagettilatadskillesigfraledelsen,
ogidenneadskillelsebliverhelehendesidentitetogledelsesmæssigeståstedilivetrystet,da
hunopleveratståalenetilbage.Forhvemerhun,hvisikkehunerenaflederne?Deteren
megetsværprocesforSofie:Derhvormagtenhavdetilhuse,atblivelukketudeafdetdetvar
virkeligtskræmmende.Jegtolker,atderopstårenidentitetskamp,ogidenkampgiverSofie
slippåatværeendelafdeandreledere,ogdervedmisterhundetfælleskab,somhunellers
identificerersigstærktmed.Såledesuddragerjeg,athunikkelængereopnårdennødvendige
anerkendelse,hvilketgørhendeusikkerogsvækkerhendestropåsigselvietsådanomfang,
atdererrisikofor,athendesidentitetbrydersammen,somHonneth(2003;2006)påpegeri
sinteori.
SammenfatningafindividetsselvforholdFællesforalleinformanterneispecialetsundersøgelseer,atstressharafgørendeindflydelse
påindividetsforholdtilsigselv,såledesharalleinformanteriforbindelsemedderesstress
lidtskadeideresselvforhold,omendskadensomfangogkrænkelseserfaringerneopleves
forskelligt.Dervedpegerundersøgelsenpå,atanerkendelseharenbasalogcentralbetydning
forindividet,hvilketunderstøtterHonnethsteoriom,atdengensidigeanerkendelseerhelt
eksistentielforindividetsidentitetsdannelse.
IAnjaogSofiestilfældepegesderpåenparalleltilbagetilderesbarndomsprimære
omsorgsperson,hvorlederenivoksenlivetudvisersammekrænkendeadfærdaf
selvforholdet,hvilketligeledesunderstøtterHonnethsteoriom,atdissetidlige
barndomserfaringerlagresogkanfremkaldegenkendelsesenereilivet.Ibeggestilfældehar
usynliggørelseenstorbetydningforudløsningafderesstress.IAnjastilfældeharhunengod
relationogerpersonligtsynligforsinlederogdeandrepartneremenkæmperforatopnå
ledelsesmæssigsynlighed,ogtilsidstmåhunierkendelsenafathavetabtkampenomatopnå
64
lederskabresignere.Idetgørhunsigledelsesmæssigtusynlig,udendetharnogensynlig
indvirkningpådeandre,hvilketjeguddrager,forstærkerAnjasoplevelseafatståalene
tilbage,ogdervedindgårderogsåtabafellersgodetilhørsforhold.ISofiestilfældeharhun
ikkeiforvejenenrelationtildennyedirektør,ogharfrastartenkæmpetforatopnåfaglig
anerkendelseogsynlighedfradirektøren.Forbeggesvedkommendehardenmanglende
arbejdsmæssigeindflydelseogderafoplevelseafusynliggørelsemedførtudeblivelseafden
nødvendigeanerkendelseogskadetderesselvtillidogselvværd.Derafhardemistetderes
virkelighedsopfattelseogellersnormalegodedømmekraftogblevethjemløse–fremmedefor
sigselv,hvilketunderstøttesafPrætoriusteori.Såledesserjeg,usynliggørelsenharenstor
indflydelsepåderesselvforholdogudviklingafstress.
IAnjastilfældepegerundersøgelsenpå,athendesarbejdsidentitetersåstærk,atdetmesteaf
hendesselvfølelseliggeriarbejdetogdenvirksomhed,hunermedtilatstarteop,ogsomhun
identificerersigstærktmed.Anjabrændermegetforvirksomheden,ogundersøgelsenpeger
på,athelehendesfundamenthvilerpåensøjleafarbejde,oghunsåledesharmangletbalance
påandreområderisitlivtilatopnådennødvendigestyrkelseafsineselvforhold.Deraf
uddragerjeg,atAnjasidentitetiekstremgradersammenfoldetmedarbejdet,somAndersen
pegerpåisinforskning.
Nårheleensidentiteterbyggetoppåarbejdet,medførerdetteogsåstørrerisikoforisolation,
nårarbejdsforholdetafenellerandengrundophører.Iisolationerindividetistorrisikoforat
identitetenbrydersammen,dadetikkeermuligtatopnåanerkendelsealene.Honneth
skrivernetopisinteori,atanerkendelseikkekanopnåsiisolation,daanerkendelsenbygger
påengensidighed,ogderforerindividetafhængigaf,atspejlesigselviandremennesker.
Anjaseksempelviserisærliggradvigtighedenaf,atindividetopnåranerkendelsefraandre
stederendarbejdet.
SelvomAstasfortællingerenheltanden,såerhendesoplevelseat:menneskermålerhinanden
på,hvaddearbejdermed,ogdahunselvmistersinarbejdsidentitet,erdetafgørendefor
hendeatfindesigselvpåennymåde,oghunharderforbrugforatskabeennyfortælling
frigjortfraarbejdsidentitet.Såledeserhun,ierkendelseafathendesarbejdsevneervarigt
65
skadet,tvungettilatfindeetmeningsfuldtlivfrigjortfranormenomprimærtatopnåværdii
arbejde,såhunfortsatkanfåstyrketsitselvværdsforhold.
Undersøgelsenpegerpå,atMettetidligereharhaftenstærkselvværdsfølelseogtropåsit
potentialeogarbejdsmæssigemuligheder.IsygemeldingenmedstressmisterMettetroenpå
sigselvogbliverbangefor,hvadfremtidenvilbringe,ogselvomhunikkelængereer
fuldtidssygemeldt,såerhendesidentitetfortsatsvækketogtillidenogtroentilsigselvpå,
hvadhunarbejdsmæssigtformår,erbetydeligtreduceret.Såledeserhunendnuikkeistand
tilatanerkendesigselvsomtidligereogertydeligvisfortsatskræmtover,atingenkangive
hendevishedfor,omhunnogensindebliverheltraskigen.Derafuddragerjeg,atstressenhar
medført,atMettefortsatharenoplevelseaffremmedgørelse.
Undersøgelsenpegerpå,atindividerderudviklerstressietellerandenomfangerbeskadiget
ideresselvforhold,ogderafuddragesatenstyrkelseafindividetsselvforholderhelt
nødvendigtogenforudsætningfor,atindividetigenkanståpåetsolidtfundamentefterat
haveværetlangtidssygemeldtmedstress.
ArbejdsmæssigebelastningerIdetfølgenderedegøresfor,hvilkebelastningeriarbejdetderliggerforudforAnjas
langtidssygemeldingmedstress.IAnjastilfældeerdetrelationentillederen,sombliver
megetcentral,idetAnjaskampomanerkendelsesomformelledermislykkes.
DeterengammeldrømdergåriopfyldelseforAnja,dahunsompartnerermedtilatstarte
ennyvirksomhedfrabunden.Anjaermegetarbejdsomogpåtagersigmange
ledelsesmæssigeopgaverogidentificerersigselvsomleder.Deandrepartnereaccepterer,at
Anjapåtagersigansvarsfuldeopgavermenønskerikkeatgørehendetilformelleder.Selvom
arbejdetbådeerspændendeogpassergodttilAnjashøjeenerginiveauogtemperament,så
fylderdenmanglendeledelsesmæssigeanerkendelsefradeandrepartneresåmeget,atAnja
kæmperforatopnåden.Virksomhedensformelleledervilikkeslippekontrollen,ogsamtidig
brugerlederenAnja,somdenenestehunvirkeligharfagligrespektfor.Anjasiger(s.3):Jeg
66
varsimpelthenifængsel,imellemathunanerkendtemigvirkeligfordetjegkunne,menhun
brugtemigtildet,somhunhavdebrugfor,ogellersblevjeglukketude.
Anjaopleverlederensometmenneskederønskeratbestemmeogsættesitaftrykpådet
hele,eksempelvisfårAnjasinemailstilbagemedrødestreger,fordidetskalskrivespå
lederensmåde.Samtidigisolererlederensigogsvarerførstpåmailsefter14dage,hvilket
betyder,atAnjaharsværtvedatkommevideremedsineopgaver.Anjaoplever,atdet
påvirkerhelevirksomheden,oghungårderfortillederenprivatmedeksemplerfradekunder
somharoplevelseraf,atlederenvrisserogskælderudsamthendesegneiagttagelser,men
lederenafviseralleeksempler,Anjakommermed.Anjagårderforbaglederensrygogsamler
deandrepartnereogtaleråbentom,athunsynes,atdeharetansvariforholdtilderes
forretningmenogsåiforholdtillederenshelbredogforbrugafalkohol.Deandreerenige,og
definderifælleskabenmåde,hvordesånænsomtsommuligtkanpræsenteredetforlederen
tilnæstefællesmøde.DaAnjasomaftaltpræsentererdetpåmødet,bakkerdeandrepartnere
alligevelikkeop,såAnjaståralene,hvilketefterladerhendebådechokeret,kedafdetogvred,
ogdetgåropforAnja,athunikkeeristandtilatpåvirkevirkelighedenoglavestore
forandringer.Påtrodsafathuneretaktivtmenneskesomgernevilskabeforandringer,giver
hunop.Huntagerikkelængeresåmangeledelsesmæssigeopgaver,hvilketmedfører
væsentligtfærretimeromugen.Ingenladertilatbemærkedet,ogingentaleromdet.Anja
siger(s.7):Jegmåtteresignereindeni,menholdtemigstadigvæknogenlundekørendepå
arbejdsfronten.Sådetkanjegsebagefter,detblevensådanikkemærke.Sådanendødhed,som
jegforveksledemedro.PådettidspunktharAnjaikkeproblemer,udoverathunsoverdårligt
omnatten.
PåetdriftsmødefårAnjaatvide,athunskalholdeopmedatværesåenergiskogkomme
medsåmangegodeideer,forstedetkanikkerummedet(s.7):Denslukkededensidstegnisti
mig.EfterdetmødetagerAnjahjem.Hunkanikkelængerefindemeningogharsværtvedat
acceptere,athunskaltilpassesigogståtilrådighedogbrugesidetomfang,sompasser
lederen.NærmestfradeteneøjebliktildetandetfårAnjasymptomer.Hunharikkemere
energiogertotaltudmattet,hunfårhjertebanken,presomhovedet,føle-ogsynsforstyrrelser
oghendesbiologiskesystemlukkerned.AnjafornemmeretkæmpeNEJrungeindeisig,og
siger(s.7):Jeggikhjemoglagdemigpåminsofa,ogsåkunnejegikkenogetiottemåneder.
67
Idetfølgendetolkerjeg,udfraspecialetsteoretiskeramme,hvilkebelastninger,jegser,ligger
tilgrundfor,atAnjaudviklerstress.
Anjaidentificerersigstærktmedvirksomheden,oghendesegenoplevelseer,athuntilfører
ledelsesmæssigværditilpartnerfælleskabet.DerforgiverdetikkemeningforAnja,at
virksomhedensofficiellelederogdeandrepartneregernevilhave,atAnjapåtagersig
ledelsesopgaverne,menikkevilbelønnehendevedatanerkendeAnjasomleder,ogderved
opnårhunikkedensocialestøtte,somAndersenogKingston(2016)påpeger,kanmedvirke
tilstress.SåselvomAnjapådenenesidegenkendersigselv,nårhunspejlersigi
virksomheden,såfølerhunsigikkegenkendtoganerkendtforsinesæregneledelsesmæssige
kvalifikationer,hunbidragermed.SomHonnethpåpeger(2003;2006),erdengensidige
anerkendelsesåafgørendeformennesketsidentitetsdannelse,atdetkanbliveenkampat
opnå.Ogsomdetfremgårafdetteudsagn:såfylderdenmanglendeledelsesmæssige
anerkendelsefradeandrepartneresåmeget,såkæmperAnjaalt,hvadhunkanforatopnåden
ogbrugermegetenergipåførstattalemedsinlederogdereftermedsinekolleger.Afdette
uddragerjeg,atdetikkekunerbekymringerneomlederendererstyrendeforAnja,menden
manglendeledelsesmæssigeanerkendelseerafeksistentielkarakterforAnja.Ogselvom
kollegaernesomudgangspunktstøtteropomAnjasiagttagelser,vilde,dadetkommertil
stykket,ikkegørenogetfor,atlederenskalslippekontrollen.Dervederingenafdeandre
villigetilatkæmpesolidarisksammenmedAnja.Anjaeralene.Anjasellersstærkeselvfølelse
ogforbundenhedmedbådevirksomhedenogarbejdsfælleskabetstemmerikkelængere
overensmeddenvirkelighed,Anjabefindersigi,hvorafjeguddrager,atAnjaopleveret
psykiskchokisinerkendelseafalenehedogtabafidentitet.
MedudgangspunktiAndersenogKingstonsteori(2016)tolkerjeg,atAnjasidentitetertæt
sammenfoldetmedarbejdet,ogjegser,atAnjasidentitetogarbejdeerblevettiletvi,hvilket
eretgode,nårdetgårgodt.NårAnjaikkeopnårdensocialestøtteogspejlende
ledelsesmæssigeanerkendelsefrasinekollegerogleder,såbliverhendesselvforståelse
krænket.Denmanglendeindflydelseogsocialestøttegør,atAnjabliverbevidstom,athun
hartabtkampen,oghunoplever,athunbefindersigiendødhed,somhunselvforveksler
medro,mensomjeguddrager,erdet,sombådeHonnethogEhrenbergkaldertomhed.Altså
68
befinderAnjasigiettomrumudenmening,handlingslammetogudenkrafttilatflyttesig.
Såledesuddragerjeg,atheleprocessenkrænkerAnjaiensådangrad,athendesselvforhold
bliverskadetietomfang,såhunudvikleralvorligstress.
Enandenmådeatforståovenståendebeskrivelsepåer,atderopstårenmagtkamp,idetAnja
harsværtvedatindordnesigunderdethierarki,somfælleskabetbestemmer.Detkanses,
somatmagtenhartohuse–Anjapådenenesideoglederenpådenanden.Anjagårtil
lederenietforsøgpåatnåtilenighedmedhendeom,atAnjaogsåskalhaveenanerkendt
statussomleder.Dadetikkelykkes,prøverAnjaatallieresigmedsinekolleger,mende
vælgerallepartitillederensfordel,ogdervedefterladesAnjaalenetilbage.Dervedkantolkes,
atAnjahartabtmagtenogopbrugtallesinekræfterogmulighederforatopnåden
ledelsesmæssigestatus,ogdahunerkenderdette,giverhunheltop.Iresignationudmattes
huniensådangrad,athunikkealenesygemeldesmedstress,mennæstenikkeeristandtilat
flyttesigudafstedet.
Idetfølgenderedegørjegfor,hvilkearbejdsforholdderliggerforudfor,atAstasygemeldes
medstress.
Astaoplever,atarbejdeterprægetafuforudsigelighedmedstoremængderarbejdsopgaver
somblevdelttilfældigtudenskelentilkompetencer,eksempelvishvislederenserAstapå
gangen,såkanhunudenforvarselfåtildeltarbejdsopgaver,somlederenharformangeaf.
Astaharforeslåetfællesvisitationsmøderogtilkendegivet,athunopleverarbejdsforholdene
kritiskeogerfrustreretoveratarbejdehårdtforatgøre,hvadhunkan,ogsamtidigikkefålov
tilatgøredétforfamilierne,somhunvurderer,erbedst.Astasiger(s.5):Hvorforkanviikke
fålovtilathjælpe,førbørnenebliverfjernet.Udoverdårligearbejdsbetingelsersomgårimod
Astasværdier,erdefysiskerammerogsådårlige,eksempelviserdetenesterum,hvorderkan
værefamiliesamtaleretrum,hvordørenikkepassertildørtrinet,hvilketbetyder,atdemder
stårpådenandensideafdørenkanfølgemedisamtalen.Dagligdagenersværogforatundgå
denneuforudsigeligemængdeafopgaversomsærligtbliveruddeltoptilweekenden,finder
Astaognogleafkollegernepåatmødestilfrokostomfredagenefterhjemmebesøg.Herkan
defålufttilattaleomallederesarbejdsmæssigefrustrationer.Astakanikkeholdetilde
arbejdsbetingelser,lederenpåbyder,ogtilsidstlåserhendesnakkesigfast,oghun
69
sygemeldes.SelvomAstaiførstesygemeldingtalermedlægenomstress,erdetførstiden
yderligeresygemelding,atbegrundelsenerstress.Herefterigangsætterarbejdspladsenen
fyring.Astaoplever,atdeterarbejdsbetingelsernedergørhendesyg,ogatdemedfyringen
løberfraderesansvar,oghunsiger(s.5):Defejededetaf,oggjordemigtilproblemet.
EfterfølgendefårAstadetdårligtbareafattaleomstedet,ogselvomdeterimodAstas
værdierikkeatsigeordentligtfarvelogtak,såfravælgerhunenpersonligafsked.
IdetfølgendetolkerjegpådebetingelserderliggertilgrundforatAstalangtidssygemeldes
medstressogefterfølgendefyres.
Jeguddragerafovenståendebeskrivelse,atarbejdspladsenerprægetafomstillingsparathed
oguforudsigelighedsomhverkengivermeningellerindflydelseforAsta,hvilketAndersenog
Kingston(2016)pegerpå,kanværebelastningsfaktorer,dermedvirkertilstress.Isitarbejde
somfamilieterapeutarbejderAstamedrelationsarbejde,ogsåledeserAstaspersonlige
kompetencervæsentligeiarbejdet,hvilketbetyder,atAstaersinarbejdskraft,ogderveder
hendesidentitettætsammenfoldetmedarbejdet,somAndersen(2013)påpegerisin
forskning.Astaerikketilfredsmedsinarbejdspladsogharikkerespektforsinleder,idethun
taleromsinlederietsprog,hvorafjeguddrager,atAstaikkeanerkendersinledersmådeat
håndteresitledelsesmæssigeansvarpå.Astaharforeslåetfællesvisitationsmøder,dahun
opleverarbejdsforholdenekritiske,mendeterikkemuligtatkommeigennemmed
forandring.Heraftolkerjeg,atarbejdsforholdeneersåkritisableiforholdtilAstasmoralog
værdier,oghunharsværtvedatfindemening,blandtandetfordidetharstorbetydningog
konsekvensforudsattefamilier.Astaharingenindflydelseogmådagligtgåpåkompromis
medsineegneetiskeværdierogfaglighedogkansåledesikkeståindeforudførelsenaf
arbejdet,hvilketmedfører,athunopleverarbejdsforholdenesomdybtkrænkende.Således
tolkerjeg,atAstahverkenkangenkendesineegneetiskeværdieristandardenafarbejdetog
ejhellergenkendesinegenfaglighedilederensblik.Deriopnårhunikkedennødvendige
anerkendelseforsinesæregneværdier,somHonneth(2003;2006)påpeger,eren
forudsætningfor,atindividetkanudvikleogopretholdeetpositivtogstærktselvforhold.
DetteersåinvaderendepåAsta,athunudvikleralvorligstress.
70
Defejededetaf,oggjordemigtilproblemet,Astaopleverdeturimeligt,atarbejdspladsen
fralæggersigansvarvedførstattilbydeurimeligearbejdsforholddermedfører,athunfår
stressogderefterfyrerhende.Pådenandensidekandetogsåseudsomom,atAstafralægger
sigsitansvar.Detmåforudsættes,atingentvingerAstatilatbliveietjob,hvorhunskalgåså
megetpåkompromismedsigselvogegneværdier.Ogjegblivernysgerrigpå,hvadderligger
tilgrundfor,atAstavælger,atbliveietarbejde,derersåusundt,athunbliversygmedstress
ogendermedikkeatkunnevaretageetjobpåordinærevilkårigen.Forangiveligtkunne
Astaslivsituationhavesetheltanderledesud,hvisAstahavdetagetsigselvogsineegne
værdieralvorligtitide.Arbejdeerdengodevejtilselvforsørgelseogdet,atAstavælgerat
bliveidettearbejdsforhold,kanogsåindikere,atAstaalleredeoplever,atdetervanskeligtat
fåetjobderpassertilhendesmoralogværdierogderforvælgeratblivepåarbejdspladsen
trodsdedårligeforhold.
ForathåndteredenbelastendearbejdsdagmødesAstaéngangomugentilfrokostmednogle
kollegerudenforhuset,hvordeharmulighedforfritattalesammenogiengensidig
forståelsestøttehinanden,hvilketkanværemedtilatudholdearbejdssituationen.Asta
oplever:Lederenskaberrelationerpåarbejdspladsen,såarbejdspladsenkommertilatminde
omenfritidsklub.Enandenmådeatsedetpåer,atAstaselvermedtilatdanneenklub,og
dervedselvmedvirkertilsplittelsepåarbejdspladsenogenopdelingafosogdem.Dem,der
mødesudenforhuset,eros–denfagligekompetenteklub,ogdemderblivertilbageer
klubbenmedlederenogdetfagligtlaveniveau.Såledesuddragerjeg,atfrokostenudenfor
husetbådekanværemedtilatudholdearbejdsforholdeneogsamtidigværemedtilat
forstærkedetdårligearbejdsklima.Samtidigkanjegundresover,atdertilsyneladendeikke
ernogenledelsesmæssigeindsigelsermoddissefrokostmøder,hvilketkanindikereensvag
ledelsesomlukkerøjnene.Idetjegforudsætter,atdetersynligt,nårendelaf
personalegruppengentagnegangeikkekommertilbagetilarbejdspladsentilfrokost.
Derernogetdertyderpå,atderikkeerenåbenogærligkommunikationmellemAstaog
arbejdspladsen.Deterikketilatvide,omforløbethavdeudvikletsiganderledes,hvisderi
førstesygemeldingvarskrevetstressilægeerklæringen.Altsåhvisarbejdspladsenfrastarten
varinformeretom,atAsta´sygeforløbikkekunomhandledenakkelås,menogsåskyldes
stressbelastendearbejdsbetingelser,såvillearbejdspladsenhavehaftmulighedforattage
71
deresforholdsregleridet.Deterikkesikkert,detvilleændrevirkelighedenaf,atAstaisidste
endefyres.Samtidigerdetikketilatvide,hvilkebevæggrundelederenhartilatfyreAsta,
eksempelviskandetvære,atlederenoplever,atAstalaverstøjpåarbejdspladsenogderved
harventetpåenanledningtilatfyreAsta?
Idetfølgenderedegøresfordearbejdsmæssigebelastningerderliggerforudfor,atMette
langtidssygemeldesmedstress.
ForMetteharstressenaldrigliggeti,athunharværetbangefor,omhunkunnesitarbejde.
Mettesiger(s.7):Detharsimpelthenværetdetdermiljømedatderblevflereogflereopgaver
udendervarnogensomhelstresponspådet.Mettegiverudtrykforatarbejdeunderendårlig
oginkompetentlederdertagermærkeligebeslutninger,sendere-mailspåkrydsogtværsog
udstikkeropgavertilhende,somegentligttilhørerenandenpersonsarbejdsområde.Metteer
ansatsomøkonomiansvarligogsyneslederenerøkonomiskuansvarlig,eksempelvisharhun
brugtpengepåistandsættelseafsithussomikkeerbudgetteretogarrangeretseminarpået
dyrthotel.ForMettehandlerdetteogsåomdensignalværdidisseinvesteringerhariet
tredjeverdensland.SamtidigerdetsværtforMetteathaverespektformennesker,hun
opleverikkeerfagligtdygtigenoktilsitarbejde,ogMetteoplever,atchefenspilderhendes
tid,blandtandetharMettemangeopgaversomikkeerhendes,oghunfølersigpresseti
byrdenafarbejdeogmanglendeanerkendelsefrachefen.Stressengør,atMetteikkelængere
kanoverskueatværeomstillingsparat,harsværtvedathåndteredetuforudsigeligeoghar
merebrugforstruktur,endhuntidligereharhaft.Selvomdererandre,deropfordrerMette
tilatsøgeennystilling,såvedhun,atforatfåjobbeterdetafgørende,atlederenstøtterop
omdet.Mettesiger(s.15-16):Jegvidste,atjegvardenbedstetildetjob,ogdetfikjegafvideaf
alleandreaktører.ForMetteerdettejobogsåvigtigt,fordisåhavdeviikkeclashed.Såhavde
jeglukketdet.Istedetfor,athunharlukketdet.Metteharenoplevelseaf,atlederenikke
ønsker,atMettefårjobbet,hvilkethunharsværtvedatacceptere,ogMetteoplever,deter
denmanglendestøttederudløserhendesstress.
Idetfølgendetolkespådearbejdsmæssigebelastningerderliggertilgrundfor,atMette
rammesafstress.
72
Metteanerkenderikkesinleder,serhendesomdirekteinkompetent,daMetteikkeopnår
lederensnødvendigebelønningiformafstøttetiletjob,hunmegetgernevilhave,fårMette
hellerikkeanerkendelseafsinlederforsineunikkeegenskaber.Deraftolkerjeg,atderikke
opnåsdennødvendigegensidigeanerkendelse,hvilketpåvirkerMetteiensådangrad,at
hendesselvværdsfølelsekrænkes.Mettesselvværdersåledessvækket,hvilketmedfører,at
hunikkelængerekantåle,atværeomstillingsparat.DaMettenetoparbejderunderdisse
arbejdsforhold,somdekritisketeoretikerekarakteriserersomværendegældendefordet
modernearbejdsmarked,tolkerjeg,disseforholdyderligeremedvirkertil,atMettefølersig
presset.Andersen(2013)påpegerisinforskning,atydreuoverensstemmelserpå
arbejdspladsengiverindrekonflikterogskaberusikkerhedpå,hvemmaner.Såledesantager
jeg,atdenmanglendeforståelseogdetdårligearbejdsklimaderermellemMetteoglederen
harsåstorindvirkningpåMettesselvfølelse,athunudvikleroglangtidssygemeldesmed
stress.
Etandetperspektivkanvære,atderikkeeroverensstemmelsemellemMettesegenoplevelse
afsinfaglighedogdenfaktiskevirkelighed.Altsåkandetvære,atMettetror,athuner
dygtigeretilsitarbejde,enddetoplevesaflederen,ogdetreelterderfor,atlederenikke
støtterMettetildetønskedejob.Idenmanglendegensidigeanerkendelsekandetseudsom
om,dereropståetenformformagtkampmellemlederenogMette,hvilketjegseriforholdtil,
atMettesiger:Såhavdejeglukketdet.Istedetfor,athunharlukketdet.OgatMetteerkender
(bevidstellerubevidst),deterhendederhartabtdennekamp,dahunikkeopnården
ønskedestøttefralederen,hvilketMetteselvpåpegersomårsagtil,athunrammesafstress.
IdetfølgenderedegøresfordearbejdsmæssigebelastningerRikkearbejderunderoptilsin
sygemeldingmedstresssomstartermed,atderbliveransatennykollegaiafdelingensom
ikkeharerfaringmedsagsbehandlerarbejdet.Dettebetyder,athunskaloplæresialt,derer
relevantforsagsbehandling,eksempelvisoplæringiITsystemer,journalskrivningogsamtale
medmenneskerderienperiodeharbehovforhjælp.Rikkeskalvaretagedenopgavedeterat
oplæreenelevpårekordtid.EfterfølgendebliverRikkepålagtatflyttetilenandenafdeling,
ogidetarbejdekommerRikkeblandtandetikonfliktmedsigselv,daarbejdetstriderimod
hendesegneværdier.
73
Rikkeeristartengladforsinnyechefsomhurtigtmeddeler,athanvilopkvalificere
afdelingenmedtomedarbejderepåRikkesområde.Ansættelsesudvalgetfraråderansættelse
afdeneneafdeto,somlederenønskeratansætte,dahunikkeeruddannetellerharerfaring
indenforområdet.Lederenvælger,trodsmodstandframedarbejderne,alligevelatansætte
denneperson.Rikkeparodiererlederenmedatsige(s.18):Jeglæggerskinnerne,mensvi
kører.Rikkeharpådaværendetidspunktcirka100sagerselv.Trodsmanglendetidtilegne
sagergrundetoplæringenafdennyekollegaerRikkevedgodtmod,ergladforsine
arbejdsopgaver,målgruppenhunarbejdermedogsinekolleger,ogsersigselvværendeidet
jobimangeår.Indenprøvetidenudløberfordennyemedarbejder,vælgerlederenatfyreden
nyemedarbejder,dadetogsåblivertydeligtforham,athunikkemagteropgaverne.Deter1.
december,ogRikkefølerigen,athunkantrækkevejret,oghunforsøgeratfåstyrpådet
efterladtekaosnumedensagsstammepå200sager.EfterjuleferienvenderRikketilbage
medenoptimistiskforventningtildetnyearbejdsår,hvorhunblandtandetskalstartepåen
efteruddannelse.MidtioptimismenbederlederenRikkekommetilsamtale,hvorhun
informeresom,athanom14dagevilflyttehendetilflygtningeområdetsomnukræver
opnormering.Jegersimpelthenichok,udtrykkerRikke.Ogsigertilsinleder(s.3):Jegsynes
godtnok,atdutrækkermegetstorevekslerpåmig,duvilhavemigoverogløfteenopgavemed
flygtningedersejler,ogjegharligeafsluttetdethersomhartæret,plusduharbevilligetmiget
uddannelsesforløb.Hvisjegskaltilattagemigafflygtninge,såerderikketidtiluddannelse.
Rikkeharhverkenlysttilatarbejdemedflygtningesommålgruppeellersammenmeddenye
kolleger.
PåforhåndvedRikke,athunogdenyekollegerharmegetforskelligemenneskesynog
værdier,oghunforudserderfor,atdetbliverkonfliktfyldt.Rikkeopleversigalleredestresset
pådettidspunkt,hvorhuntræderindidennyearbejdsfunktion,somhunudtrykkerdet,
sejler.Sagernekommerkonstant,ogdetoplevessomomdetaldrigstopper,oghvergang
Rikkeåbnercomputerenerderfyldtmedrøde13mændpåskærmen.Rikkeharsværtvedat
ignoreredisserødemænd,idethendesarbejdsmoralbyderhende,déterhunnødttilattage
sigaf.ArbejdsprocedurerneidetnyejobopleverRikkesommenneskeligtuværdigeogsiger
(s.4-5):Jegerikonfliktmedmigselv,pågrundafnogleværdier.Deforstårikkenogetdansk,de
13Rødemændindikereraltdet,dusomsagsbehandlermangleratfåstyrpå.
74
skalføredetderpåjobop–detkandeikkefindeudaf,ognårdeikkekanfindeudafdet,såvilI
have,atjegskaltrækkedemipenge,forsåkandelæredet.Detviljegsimpelthenikkeværemed
til,jegsynesdetersåuanstændigt.IdenyearbejdsopgaverskalRikkeogsåtjekkeoppå
fremmødetilsprogskole,ogsåfremtdererentimesfravær,såskalhunpartshøre.Rikkesiger
(s.5):Detharjegsimpelthenikketagetminuddannelsefor.Jegerimegakonfliktmedatblive
satietjobogtagetfradet,somjegelskedeheltvildt,udenderegentligternogenderhørerpå
mig.Rikkeervanttilatarbejdeselvstændigt,ogforatklareallebelastningernemedderøde
mænd,spørgerhunennyadministrativmedarbejderomhjælptilatindføremødestabiliteten
ietexcelark.SåledeskanRikkehurtigtfåetoverblikover,hvemhunskalindkaldetil
partshøring.Lederenerpåferie,ogRikkesnyekollegaiflygtningeafdelingen(ikkeden
administrativemedarbejder)bliverrasendeoverRikkesselvstændighedogringertillederen.
DergårRikkesgrænse(s.8):Jeggårudpåtoilettetogtuder.Såsigerjeg,detherviljeg
simpelthenikkeværemedtil,jeggidersimpelthenikkearbejdepåsådanenarbejdsplads.Sågik
jegindogpakkedemineting,ogsåtogjeghjemogsygemeldtemig.
IdetfølgendetolkespådearbejdsbelastningersomerprægetafaccelerationpåRikkes
arbejdspladsogliggerforudfor,atRikkesygemeldesmedstress.
Jegsynesgodtnok,atdutrækkermegetstorevekslerpåmig,duvilhavemigoverogløfteen
opgavemedflygtningedersejler,ogjegharligeafsluttetdethersomhartæret,sigerRikketil
sinleder,dahanpålæggerhendedetnyearbejdsområde.Arbejdeterprægetafsynlig
belastningsfaktor(derødemænd)somaktiveres,såsnartRikkeåbnercomputeren,ogselvom
hungodtved,atdetikkeermuligtforhendeatoverkommedethele,såtolkerjeg,atdeter
det,somRosaisinteorikaldernytteløsacceleration,somforsætterienuendelighed,og
dervedikkeermenneskeligtmuligtatoverkomme.SåledeserRikkesnyearbejdsopgaver
ligeledesprægetafdet,Willig(2013)kaldersisyfos–udenpausetilatpusteud.Derudover
kanflygtningeneikkedanskogharikkemulighedforvedegenhjælpatopfyldedekravder
stillestildem,hvilketmedførerkrænkelseafderesselvrespekt.Dervederdetikkekunselve
arbejdsopgavernesomermeningsløsemenogsådenmedmenneskeligeforståelse,somRikke
ikkekanfindegenklangihossigselv.Rikkesiger:Jegerikonfliktmedmigselv,pågrundaf
nogleværdier,ogafdettetolkerjeg,atRikkeeririsikoforatoplevesigfremmedgjort,hvilket
Prætorius(2013)påpeger,sker,nårindividetpålæggesatarbejdeunderforhold,somstrider
75
imodegneværdierogdervedernødsagettilatforladesigselv.Dettekrydsfelthvor
socialrådgiverenstårmellemklientogledelseudenenpolitiskogledelsesmæssigopbakning,
påpegerJuulogHøilund(2015)ogsåsomenfaktordervanskeliggørdengode
sagsbehandling.
Jeglæggerskinnerne.Rikkeschefsledelsesstilerprægetafuforudsigelighedog
repræsentererabstraktemålsætninger,somWillig(2013)påpeger,kendetegnerdetmoderne
samfund.Såledesserjeg,atRikkeslederharfokuspå,hvorhendesressourcerbedstkan
brugestilatopnåegneellerarbejdspladsensønskederesultater.Ogselvomdeterenleders
opgaveatforetagedenødvendigevalgogvurderinger,sågørhandetpåenmåde,hvorjeg
tolker,atRikkeinstrumentaliseresiopnåelseafhansledelsesmæssigemål,uden
hensynstagentilhvilkenarbejdsbelastninghanudsætterogharudsatRikkefor.Samtidig
pegeransættelsenafenikkeuddannetsocialrådgiver,somforventespårekordtidatkunne
det,somdettagerensocialrådgivermereendtreåratlære,atlederenikkeharden
nødvendigerespektforsocialrådgiverensfaglighed,hvorafjegantager,athanikkeharfokus
pådeforholdsomJuulogHøilund(2015)pegerpåsomessentielleigodsagsbehandling.
Herunderdengodedømmekraftoganerkendelsensbetydningformenneskeligopblomstring.
Såledestolkerjeg,atdererstorrisikofor,atlederenikkeblotkrænkerRikke,menogså
indirekteviasinledelsesstilharmerefokuspåopnåelseafmålendpåborgernesomsåledes
ogsåkrænkes.Derudovertagerlederenikkeansvarforatprioritereelleritalesætteoverfor
Rikke,hvilkeopgaverderervigtige,såledesathunselvmåhåndteresinarbejdsdagefter
bedsteevne.Prætorius(2007)kalderdettesystemmobningogdestruktivledelsesom
forklarer,atRikkebefindersigiendobbeltbindendesituation,hvorhunforatoverlevemågå
imodegneværdierogdømmekraftogfravælgeopgaversomdervedogsåkanfratage
flygtningeretligligeberettigelse.Hvilketigenpegertilbagepåenledersomikkeharfokuspå
detessentielleiensagsbehandling.
Enandenmådeatsedetpåer,atlederenserRikkesomsinbedstemedarbejdermedoverblik,
evnerogoverskud,ogdenenestehanhartillidtil,eristandtilbådeatoplæreenelevfra
bundenogryddeopienafdelingderbærerprægafkaos.Derierflytningenmentsomen
cadeautilRikke–enformforanerkendelseafhendeskompetencer,somhandogikkeformår
atformidletilRikkepåenmåde,hunforstår.
76
Willig(2005)påpeger,ataccelererendetempoogmanglendetilhørsforholderdetoårsager
dermedførerpsykosocialelidelserisamfundetsomstress.Somalleredebelystanserjeg
Rikkesarbejdsforholdprægetafacceleration,menderudoverpressesRikkeikkealenei
forholdtilsinarbejdsmæssigeidentitetogværdier,somhunpåpegervedatfremhæve
denykollegaersdivergerendemenneskesynogværdier,menogsåihendestilhørsforhold,
idetRikkebliverpåkrævetatforladeenafdeling,hvorhunharkolleger,hunsynesom,ogsom
hunarbejdsmæssigtkanspejlesigi.Derafuddragerjeg,atRikkeiflereforholdikkeopnården
nødvendigeanerkendelse,ogsåledesfølersigkrænket,hvilketkanværemedvirkendetil
stresssygemeldingen.
Idetfølgenderedegøresfor,hvilkearbejdsmæssigebelastningerderliggertilgrundforat
Sofiesygemeldesmedstress.UnderdennyedirektørsledelsesstilogtiltagfølerSofiesig
presset,harsværtvedatbevareoverblikket,haringenindflydelsepådenyearbejdsvilkårog
kanderforikkelykkesmeddem,oghunoplever,athunkonstantløberbagefter.
Sofieharetgodtsamarbejdemeddentidligeredirektør,kanoverskuesinearbejdsmæssige
udfordringerogharenhøjfaglighedmedpladstilatreflekteresammenmeddeandrelederei
kommunen,omhvordandetermuligtatleveredetbedsteindenfordeøkonomiskerammer.
Dennyedirektørlavertiltag,somSofieikkeerenigi,ogsomgivermereurohosdeborgere,
Sofiesmedarbejdereskalhjælpe.HvorSofieoghendesmedarbejderetidligerehargjortmeget
udafatsikreborgernesammerettighedersomandreborgereisamfundet,bliverdeaf
omstruktureringsgrunde,pålagtbesparelser,hvilkeerårsagtil,atborgernefremadrettetikke
blivermødtmedsammeligeværdsomtidligere,hvilketmedførerenmasseklagerfra
borgerne.KlagersomlanderpåSofiesbord.Sofiefårpålagt,athunskalretteindog
samarbejdevedatsikresig,athendesmedarbejderearbejder,såborgerneikkeklager.Sofie
følersigienklemmeogfølersigmegetutroværdigoverforborgerne.Hunharansvarmen
ingenindflydelse.Iforbindelsemedspareplanenbliverhverlederindkaldttiletmøde,hvor
dennyedirektørsidderforbordenden.Rundtombordetsidderenmasseandreafgrunde,
Sofiealdrigforstår.Sofieopleverstemningensomydmygendeogutrygogkanikkerigtigt
forstå,hvadderforegårogvedikkerigtig,hvadmødetgårudpå,oghvilkekonklusioner
direktørentrækkerudafdetsagte.Sofiefølersigsomenmarionetdukke,oghunsiger(s.5):
77
Detstredimodalt,hvadjegtroedepå,althvadjegharlært.Sofiebegynderatisoleresig,og
hunharenoplevelseafkonstantatmåkikkesigoverryggen,fordihunikkeved,hvadder
kommertilatske,oghunbegynderathaveenfornemmelseaf,atdennæstederbliverfyreter
hende.Deterenuligekamp,hvorhunopleverikkeatblivehørtpåsineerfaringerog
faglighed.Sofiebefindersigietkonstantpresogentruendestemning.Sofiebliverramtafen
slagsparanoia,(s.10):Hunharsinespil,oghvismanerindeivarmen,såermanenafdem,men
såermanogsåfredet.Oghvismanikkemakkerretihendesmagtspil,såermanpåden.
IdetfølgendetolkespåhvilkearbejdsmæssigebelastningerderliggertilgrundforSofies
langtidssygemeldingmedstress.
Meddennyedirektørskerderetskiftiledelsesstilen,oghvorSofieellersharværetgladfor
sitarbejde,opleverSofie,atdennyedirektørkræver,athunhar:ansvarmeningenindflydelse,
hvilketjeguddrager,påvirkerSofie,derbliverusikkerpåsigselv,idethunikkelængereved,
hvilkeafhendesfærdighederderførertildennødvendigeanerkendelse.Blandtandet
medførerdenyeretningslinjer,atborgerneikkelængereopnårdesammerettighederog
derafmanglendeligeværdogoplevelseafatfølesigsocialtanerkendtogrespekteret,som
Honneth(2003;2006)påpeger,erennødvendighedforatopnåselvrespekt.Såledestolker
jeg,atSofiepålæggesatarbejdeimodsineegneværdierogmenneskesyn,ogderiimplicit
krænkerborgerne,samtidigmedathunselvkrænkesogderibliverfremmedisigselv,hvilket
Prætorius(2007)ogsåpegerpåsomenmuligkonsekvens,nårindividetbliverpålagtat
indordnesigydrerammerudennogenmulighedforindflydelse.
AndersenogKingston(2016)påpegerideresteori,atstressopstår,nårkravettilindividet
overstigeregenvurderingafkompetencerogmuligheder,hvilketjegtolker,skerforSofie,
idethunikkeharnogenindflydelsepådenyearbejdsbetingelser,ogdirektørenikkeer
interesseretiSofieserfaring.SåledesopnårSofieikkenogenledelsesmæssigstøtte.Samtidig
opleverSofiedenyebetingelsersommeningsløse,oghunbliverikkeanerkendtforsit
arbejde.TværtimodbliverSofiemødtafdirektørenmedmistillidogtrusselomfyring.Altså,
Sofieerimistrivselpåarbejdspladseniforholdtilindflydelse,ledelsesmæssigstøtte,mening,
anerkendelse,forudsigelighedogkrav,somalleernævnteforhold,somAndersenogKingston
forskriversomvæsentligefordetgodearbejdsmiljø.SamtidigpåpegerAndersen(2013),at
78
nutidenssammenfletningafarbejdeogidentitetiusundearbejdsmiljøerskaberusikkerhed
om,hvemmanselver.Sofiefølersigsomenmarionetdukke,ogkanikkekodelederens
magtfuldespil,erutrygogharenkonstantfrygtforfyring,hvorafjeguddrager,atSofies
realitetssansforstyrres,oghunmistersinintegritet,hvilketmedfører,athun
langtidssygemeldesmedstress.
Enandenmådeatanskuedetpåer,atSofietidligereharhaftenleder,somharholdtsig
tilbage,ogladetSofieselvstyresitarbejdeudendestoreindsigelserogindblanding.Lederen
behøverikkenødvendigvisathaveværetusynlig,menblothaftstortillidtilSofies
kompetencermedfaglighedenifokus.SåledesharSofieværetvanttilatarbejdemeget
selvstændigtudenunødigeledelsesmæssigekonflikterihendesprioriteter.Nuerdet
økonomidetskalhandleomforSofie,ogdetpasserikketilhendesselvbillede.Dervedkanen
nydirektør,medenændretarbejdsmæssigkurs,oplevessomentrussel,ogidetkander
opståenmagtkamp.EnkampsomSofietaber,daderikkelængereerpladstil,athunytrersig
omsineerfaringerogmeninger.Derafkandenmanglendegensidigeanerkendelseopståsom
medvirkertil,atSofielangtidssygemeldesmedstress.
SammenfatningafarbejdsmæssigebelastningerFællesforalleinformanterneidenneundersøgelseer,atstressenerudløstpåderes
arbejdsplads,ogligeledeshosalleinformanterpegerundersøgelsensempiriskefundpå,at
lederenermegetcentraliforholdtil,atinformantenbliverstressramt.Fordeflesteaf
informanterneharlederenbetydningiensådangrad,atselvflereårefter
stresssygemeldingenfårinformanternedetdårligtvedatkøreforbidengamlearbejdsplads
ellerblottænkepålederen.Etandetfællestræker,atingenafinformanternelængerehar
sammeleder,somdehavde,dadeblevstressramt,idettoerfyretogtreselvharsøgtvæk.
Udfraalleinformantersoplevelseiundersøgelsenpegerdetpå,atdefemarbejdspladsersom
indirekterepræsenteresidettespecialealleerprægetafdeforhold,somdekritiske
teoretikereudtrykker,erkendetegnetfordetmoderneaccelererendearbejdsmarked.Derer
dogintetidettespecialesundersøgelsederpegerpå,atdeterarbejdsforholdeneisigselv,der
udløserstress.Individetkangodthåndterearbejdsmæssigebelastninger,sålængearbejdet
79
givermeningogderergodeogstøttendefælleskaber,somiRikkestilfældeindenhunbliver
flyttettilennyafdeling.Hvorimoddahunflyttestilarbejdsforhold,somhunikkefinder
meningi,ogsamtidigharkollegerdermodarbejderhende,såbliverarbejdspressetformeget,
oghunbliverlangtidssygemeldtmedstress.DetteunderstøttesafAndersenogKingstons
teori.Deterogsåvigtigtatpåpege,atiMettestilfælde,kanhungodthåndtereomstillingfør
hunbliversygmedstress,menstressenmedfører,athunharbrugforforudsigelighed.Altså
erdetaccelererendearbejdsmarkedenyderligerebelastningforindividet,somentener
stressramtiforvejenellerbefindersigietdårligtarbejdsmiljø.
Andersenpåpegerisinforskningomarbejdsrelateretstress,at94%afstressramteoplever
arbejdetsomdenvæsentligeårsagtiludløsningafstress.Ligeledespåpegerhun,atdeter
vigtigt,atlederenharenmenneskeligforståelseogvidenom,atstressmedførerforstyrrelser
imedarbejderensselvforhold.JuulogHøilundpåpegervigtighedenaf,atsagsbehandleren
evneranerkendelseogdengodedømmekraft,ogherbliverjeginspirerettilatskrive,hvad
medlederen?Erdetikkeogsådetperspektivlederenbørhavepåsinemedarbejdere,og
hvemsikrersiglederensevnetilheltmedmenneskeligeegenskaberogordentlighed?De
flestevirksomhederharnedskrevetværdier,detkunneværeinteressantatefterprøve,
hvilkeneffektdethar,hvisvirksomhedersætternoglemedmenneskeligeledelsesmæssige
kravoghardetteligesåmegetforøjesomøkonomiskemålsætninger.
Nogettyderpå,atnutidensarbejdspladsererprægetafsamlivsproblemer,ogdereksisterer
formegendårligledelse.Medarbejderentørikkegørenogetveddetafangstforkonsekvenser
iformafstraf,eksempelvisignoreringellermanglendemulighedforbevillingafønskede
kurserelleriværstefald,somiAstasogRikkestilfælde,enfyring.Medarbejderenharikke
nogetstedatgåhenmedsinfrygt,hvilketunderstøttesafdekritisketeorietikeresom
påberåber,atmedarbejderenbliveroverladttilsigselvoggjorttilproblemet.
Tidligereblevindividetsbehov,someksempelvisanerkendelse,samhørighed,identitet,social
støtteogtilhørsforholdopfyldtigennemfamilieognetværk.Idetmodernesamfundopfyldes
mangeafdissebehovpåarbejdspladsen,hvorlederenopfylderendelafbehoveneog
kollegerneenandendel,menhvislederenfejlersomledervildetværevanskeligereat
oppebæreetgodtarbejdsklimablandtkollegernepåarbejdspladsen.Altsåerlederenidag
80
langtmerecentralomkringindividetstrivsel.Atdeterlederenderprimærterafgørendefor,
ommedarbejderentrives,underbyggeralleundersøgelsensinformanter.Ligeledesatdetikke
erudenbetydning,athavegoderelationertilkollegersomiRikkes(førstejob)ogAstas
tilfælde,menlederenerdenheltafgørendefaktoriforholdtilbehovsopfyldelseogmulighed
foratrealiseresigselv.ErmaniensituationsomiSofie,Asta,RikkeogAnjastilfælde,hvor
manerafhængigafsinindeværendeindtægt,betyderdet,atdeflestekanværenødsagettilat
accepteredårligearbejdsvilkår,ogdervedudsættesigselvforforstyrrelseirealitetsdannelse
ogselvforståelse,somAndersenpåpegerisinteori,hvorvedderkanopståenformfor
hjemløshediindividet,hvilketunderstøttesafPrætorius.Disseforstyrrelserkanmedføre
langtidssygemeldingmedstresseller,somiAstastilfælde,stresskanhavesåstore
konsekvenser,atindividetmisterarbejdsevnen.
Idenneundersøgelseindgårinformanterderarbejderfordetoffentligepånærénsomer
selvstændig.Omdettetegneretbilledeaf,atdårligledelseforekommermindreidetprivate
arbejdsmarked,kanjegkunhaveenforestillingom.Ligeledeskanjegkungisneom,hvorvidt
dererensammenhængmellemstressogpolitiske/ledelsesmæssigekravombesparelser,
sommedføreratmedmenneske-ogfaglighedikkeharhøjestefokus.Dogpegerdetstigende
antalafstressramteisamfundetpå,atdetikkekunerinformanterneidenneundersøgelse,
somerudsatfordårligledelse.Dårligeledereharikkekunkonsekvenserforindividet,dårlige
lederekosterogsåvirksomhedenogsamfundetmangepenge.
Undersøgelsenpegerviderepå,atmedarbejdereaffrygtforsanktioner,erbangeforattage
ledelsesproblemeriorganisationenop,eventueltløfteproblemernetilethøjere
ledelsesmæssigtniveau,ogflerearbejderloyaltpåtrodsafsituationen,somiRikkeogSofies
tilfælde.Detbetyder,atdårligledelseleveridetskjulte.Hvordanfårmandenneskjulte
dårligeledelseoptiloverfladen?Eninteressantrefleksioner,atetablereenformfor
Stressombudsmand,enuvildigkompetentfagpersonsomerknyttettilenuafhængig
organisationeksempelvisArbejdstilsynetellervelfærdsstaten,hvorenmedarbejderkan
henvendesiganonymt.Stressombudsmandenskalværemedarbejderensuafhængigestøtte,
sommedarbejderenitillidogtryghedkanhenvendesigtiliforbindelsemeddårligledelsepå
arbejdspladsen.Stressombudsmandenregistrererdenstressramtesvidnesbyrd,eventueltmed
udgangspunktiAndersenogKingstons´sekstrivselspunkter,ogherafkan
81
Stressombudsmandenvurdere,hvorvidtderfaktiskertaleomdårligledelse,ogomderskal
lavesenhenvendelsetilpågældendevirksomhed.Samtidigkanderføresstatistikpåantallet
afhenvendelser,ietforsøgpåatskabesynlighedfordenenkeltevirksomhed,dersåledes
bedrekanmålretteenindsatsmoddårligledelseogfærrestressramtemedarbejdere.Selvom
dervilværeudgiftertilensådanStressombudsmand,erdetikkeutænkeligt,atsamfundetvil
sparepengepåstressbehandlingogvirksomhedernetabemindresomfølgeaffærre
sygemeldtemedstress.Dereraltidmulighedforforbedring,hvisproblemersynliggøres.
SocialetabIdetfølgenderedegøresfor,hvilkesocialeproblemerogmedfølgendekonsekvenserdet
skaberforAnjaatværelangtidssygemeldtmedstress.Konsekvenserneomhandlerhelbred,
økonomi,arbejde,fritid,relationerogsocialearrangementer,ogselvomAnjaeriarbejdeigen,
såharhendesforløbmedstressfortsatkonsekvenserforhendesliv.Omtrentmidtisin
sygemeldingkommerAnjaindtildet,somhunselvkalderessensen(s.11):Jegblivernødttil
atoverleve,ogjegblivernødttilatgøredet,derskaltilforatoverleve.Anjatrorikke,athun
bliverheltraskigen,menhunved,athunharbrugforprofessionelhjælpogervilligtilat
brugedenødvendigeressourcerpåatblivesårasksommuligtforatværeistandtilatleve
medfølgevirkningerneafsinstress.
DaAnjarammesafstress,fornemmerhunetkæmpeNEJrungeindeisig.Hunsiger(s.7):Jeg
gikhjemoglagdemigpåminsofa,ogsåkunnejegikkenogetiottemåneder,ogdahun
sygemeldesmedstress,kanhunnærmestikkeløfteenkropsdel,ikketåleattaleitelefon,ikke
kikkepåencomputerskærmudenatkasteop,atscrolleersomatværepågyngendegrundog
atvaskeenmaskinetøjtagerenheldag,ogsåkanhunikkemeredendag.Derudoverhar
sygemeldingenmedstressgjort,athunerblevetmeresårbarogsensitiv,oghunfår
stadigvækhøjpuls,nårhunkørerforbisingamlearbejdsplads,ognårhunmodtagermailfra
lederen,måhendeskærestelæseden,fordihendespulsbliversåhøj,athunnæstenikkekan
væreisinkrop.Afviklingafpartnerskabetmedførertabaftætterelationerogikkemindsttab
afenarbejdsmæssigdrøm.OgselvomAnjaersygemeldtiottemånedermedstress,såtænker
hun,atottemånederyderligerevilleværegodtforhende,daheleadskillelsesprocessenmed
arbejdeogkollegerersåkompleksogkonfliktfyldt,athunvilhavegavnafyderligerero.
82
Sygemeldingenharalleredekostetmangepengegrundetdenvæsentligelavereydelsepå
sygedagpengeogomkostningertilbehandling,hunselvharfinansieret,ogyderligere
sygemeldingerikkeøkonomiskmuligt,daAnjaalleredeharbrugtafsinopsparing.Grundet
denlangvarigesygemeldingmedstressharAnjabesluttetatskærenedpåsineudgifter,så
hunikkeersåøkonomiskbundet,hvilketblandtandetbetyderflytningtilenbilligerebolig.
TidligereharAnjaflyttetmangegangeudenproblemer,meniforbindelsemeddennylige
flytningharAnjadetforfærdeligt.Hunkanikkeoverskuedet,ogdettagerlangtidforhende
atkommesigoverflytningenigen,oghunfår,iforbindelsemedflytningen,igen
stresssymptomersomhjertebanken,søvnproblemer,føleforstyrrelser,manglendeoverskud
ogeninvaliderendetræthed.
MedhensyntilarbejdeterAnjaheldig.Hendesklienterertrofasteogharventetpå,athun
igenerarbejdsklar.Såledesharhunkunmistetfåklienteridenottemånederlange
sygemeldingmedstress.Anjakanikkelængeretåledensammekontaktsomtidligere,hvilket
blandtandetharindflydelsepåsocialefælleskabermenogsåpåhendesarbejde.Stressengør,
athunikkelængerekanoverkommesammeantalklientersomtidligere.Særligtstore
forsamlingertrækkerAnjasigoftefra,hunkanikkelængerebarehentesindatteromnatten,
ogdererdage,hvordetikkeermuligtatværeimpulsivoghenteenpizzatilaftensmaden.I
detheletageterhunnødsagettilatlyttetil,hvadhunkantåle.Anjaopleverdetsomettraume
atværesygmedstress,ogdenøgedesårbarhedgør,atderikkeskalmegettil,førAnjaer
bangefor,athunervedatblivesygigen.Anjasiger(s.16):Hvisjegbliverfastholdtinoget,
somjegikkekanflyttemigfra,såkanjegnærmestfåangst.Anjahartidligeretrænetmeget,
hvilkethunikkelængerekan,ogistartenafsinsygemeldingfårhunnærmestangstanfald,
blotvedatgåforbitræningscentret.Hunsiger(s.21):Følelsenafatminpulsskullestigehar
kunnetgøremigheltsyg.Ogdeterførstfornylig,athunigenerbegyndtatkommelidti
træningscenteret.
DaAnjabliversygemeldtmedstress,gårhunfraatværeenselvstændig,driftigog
igangsættendekvindefuldafenergitilatkunneingenting.Selvomkroppengerneviltilbagetil
aktivitet,kanAnjamærkeenlettelseogklarhedover,athunikkekanogikkeskalmere.Anja
opleverdetsomenslagseksistentielwakeup,hvorhunisygdomsforløbetmedstressbliver
bevidstom,athendesliverifare,oghunblivernødttilatgørealt,hvadderskaltilfor,athun
83
kommertilbagetilsigselvogikkebliverinvalideretforrestenaflivet.Idetfølgendetolkespå
betydningenafdesocialetab,somstressenharhaftforAnja.
Anjasidentiteterbundetopomkringvirksomheden,oghendesidentitetertætsammenfoldet
medarbejdet,somAndersenbeskriverisinteori(2013).Dennesammenfoldningtolkerjeg
sommedvirkendetil,atAnjassammenbrudersåvoldsomt,athunienperiodenærmester
handlingslammet.Samtidigerdermangedyberelationerknyttettilvirksomheden,kollegerne
harforholdtsigtavse,hvilketjegtolker,harefterladtAnjaaleneiprocessenmedtabaf
fællesskabsfølelseogstærketilhørsforhold.DervedmåAnjaståpåegneben,somWilligogså
(2005)påpeger,erenkonsekvensidetmodernesamfund,hvortilhørsforholdikkelængereer
sikret,somdevartidligere.DaAnjaførstbliverstressramt,erhendesstressmeget
invaderende,hvilketdettidligereciteredevidnerom:Jeggikhjemoglagdemigpåminsofa,og
såkunnejegikkenogetiottemåneder.TabeneersåomfattendeforAnja,athendesidentitet
brydersammen,oghunernødsagettilatforholdesigtilsigselvpåennymåde,ogi
rekonstrueringenafsinidentitetstilleogroligfåstyrketsineselvforhold,såhunigenkanstå
påegneben.
SelvomAnjaertilbageiarbejdeigen,såerhunikkeheltraskogtrorikkeselvpå,athun
bliverdet.Hendessygeforløbmedstresshargivethendeenskærpetopmærksomhedpå
hendeskropssignaler:Hvisjegbliverfastholdtinoget,somjegikkekanflyttemigfra,såkan
jegnærmestfåangst,hvilkethunaldrigtidligereharlidtaf.Ehrenbergpåpeger(2010),atdet
bringereneksistentieluro,nårindividetoverladestilsigselv,ogselvomAnjapåmange
måderharetgodtliv,såtolkerjeg,atstressforløbetharmedførtenvedvarendeøget
sårbarhedsomgør,atdetkanværevanskeligtforAnjatilfuldeatopnåidealetomdetgodeliv.
Idetfølgenderedegøresfordesocialetab,somerkonsekvensenafAstas
langtidssygemeldingmedstress.
ForAstaharsygemeldingenstoreøkonomiskekonsekvenser,idethungårfraenfuldtids
familieterapeutstillingtilressourceforløb,svarendetilkontanthjælpssatsen,hvilketbetyder
næstenenhalveringafhendesindtægt.DaAstaerenlig,erhunafhængigafsinegenevnetil
forsørgelse.Astasiger(s.17):Heldigvisvarjegkræftsygsidsteårogdetbetyder,atjegfiken
84
sumudbetalt.Ogdensumbrugerjegligenutilfysioterapi,psykolog,medicin,socialtlivog
mulighedenforatjegkankøreminbil,somgøratjegkanholdeudatværemeresocial.Jegkan
ikkeholdeudatkøreioffentligetransportmidlergrundetminsensitivitet,ogsåviljegkomme
endnumindrerundt,endjegkanidag.
IdetfølgendetolkespådekonsekvenserlangtidssygemeldingenmedstressharforAsta.
Somdettecitatbelyser,hardenlangvarigebelastningafstressfortsatstoresociale
konsekvenserforAsta:Jegkanikkeholdeudatkøreioffentligetransportmidlergrundetmin
sensitivitet,ogdaAstasarbejdsevneervarigtnedsat,tyderdetpåathendeslevestandard
fremadrettetvilværelav,hvilketpåsigtkanbetyde,atdetkanværevanskeligtforAstaat
oppebæredenuværendegodersomeksempelvisenbil.Udenbil,tolkerjeg,atAstayderligere
bliverbegrænsetikontaktentilandremennesker,ogdaAstaiforvejenikkelængereknyttes
tilfælleskaberviaetarbejde,hvorhunogsåmistergodekollegaer,såkandetbetyde
yderligerereduktionihendestilhørsforhold.Derafuddragerjeg,atdetkanværevanskeligt
forAstaatoppebæreenværdigsociallevestandardpåligefodmedandremenneskeri
samfundet,hvilketifølgeHonneth(2003;2006),kanfåbetydningforAstasoplevelseaf
ligeværdogselvrespekt.Ogikkemindstiopnåelseafdetgodeliv.
SelvomMetteforlængsterstartetmedatarbejde,omendhunfortsaterdelvistsygemeldt,så
harhunfortsatmangesocialefølgevirkningerafsinstresshvilketredegøresfornedenfor.
Metteerudstationeret,ogsåledeserdethendederforsørgermandogbørn,oghungiver
udtrykfor,atdeteretstortansvar,atværedendertrækkerforsørgerbyrden.Metteerfortsat
delvistsygemeldt,hvilkethunharsværtvedatacceptereogsiger(s.17):Detersådanet
elementafskyldfølelseatholdefriendagomugen,ogmanveddeandreerpåarbejde.Mette
harønsketatstartepåfuldtidigenogsiger(s.11):Dajegsagdedet,såblevjegheltsmadreti
tougerefter,jegsovheletiden,jegkunnesletikkeoverskuenoget.Mettevilønske,atnogen
kunnegivehendevishedom,athunigenbliverrask.
EfterMetteervendthjemtilDanmark,harhunsetsintidligereledertogange.Mettesiger(s.
17):Førstegangslogmithjertedobbeltslag,ogjegvarnødttilatgådenandenvej,såhunså
85
migikke.Jegmagtedeikkeengangatsigehejtilhende.Deterikkekunhelbredsmæssigt,at
Metteikkelængerehardetsammeoverskud.Mettemærkerogsåændringeriforholdtilat
væresocial,såledesopleverhunsigikkelængeresåudadvendtsomtidligere,bliverhurtigere
træt,ogkanikkeoverskueatværesammenmedmenneskerderikkeerdeheltnære
familieærerelationer.Mettekansåledesikkeoverskueformangeaftaleriweekendenoghar
ikkelængerelysttilstoreforsamlinger.Hunfortælleromsommerferieni2015,hvorhunog
familienerpåLangelandsfestival,hunkanikkeoverskuealtdet,derskalskeogbryder
grædendesammen.Mettetagervækfrafestivalpladsen,ogdahunkommertilbageharhendes
mandfåetstyrpådethele,hvilketfårhendetilatfaldetilrooggør,athunkanoverskueat
værepåfestivalen.Mettekommermedetlignendeeksempelsomomhandleristandsættelse
afdereshus,ogsiger(s.12):Pludseligkanjegsigetilminmand,atnukanjegikkeoverskue
mere,ogsålukkerjegaf.
IdetfølgendetolkespådekonsekvensersomstressharforMette.
DetervanskeligtforMetteatacceptere,athunendnuikkeerraskogfortsaterramtafstress.
DaMetteforsøgeratraskmeldesig,sigerhun:Blevjegheltsmadretitougerefter,jegsovhele
tiden,jegkunnesletikkeoverskuenoget.DaMettebogstaveligttaltfaldersammenaf
udmattelse,uddragerjeg,athunharenlatentangstforikkelængereatkunnebrugesin
arbejdsevne,somJuul(2010)påpeger.DetunderstøttesafEhrenberg(jf.Petersen,2005)som
påpeger,atnårmanfølersigskyldigiikkeatleveoptilsitpotentiale,medførerdetøget
psykiskusikkerhed,tomhed,handlingslammelseogoplevelseafmagtesløshedsomkan
medførepsykiskepatologiersomstress.Metteerbangefor,athunharfåetvarigeskader,og
villesomsagtønskeatnogenkangivehendevishedom,athunbliverraskigen.DaMette
tidligereharhaftenstærkselvværdsfølelseiarbejdslivet,uddragerjeg,athunharsværtved
atgenkendesigselvisinsårbarhed,utilstrækkelighedogmanglendeoverskud,oghun
såledeserbangefor,hvadfremtidenbringertilhende.Såledesuddragerjeg,atMettes
selvforholderskadetiensådangrad,athunbefindersigienformforpsykiskchokoversin
egensituation,ogsomHonnethpåpeger(2003;2006),endnuikkeopnårdengensidige
anerkendelsesomereksistentieltforetvellykketliv.Såledesserjeg,atstressenfortsathar
storindvirkningiMetteslivoghindrerhendeiatopnåidealetomdetgodeliv.
86
Etandetperspektivkanvære,atMetteoplever,athunhartabtnogetstatusvedikkelængere
atværeudstationeret,ogsåledesopleversigdegraderet,hvorhuniettredjeverdenslandhar
højstatus,somkvindemedhøjuddannelse,evnerogmulighedforatforsørgebådemandog
børn.Ogsåledesharhunoghendesjobunderudstationeringenværetomdrejningspunktog
megetcentraltforfamilienslivsbetingelserogmuligheder,ogdervedkandetfølesmegettomt
ogudensammeoplevelseafværdiatværehjemmeiDanmarkigenietalmindeligtjob.Det
kanogsåværemedvirkendetil,atMettefortsaterdelviststresssygemeldt.
Idetfølgenderedegøresfordesocialetab,somRikkerammesaf,dahunsygemeldesmed
stress.Tabeneerikkevarige,menharihendesstressforløbhaftstorbetydningforRikke.
IforbindelsemedRikkesfyringmisterhunikkeblotetjob,hunergladfor,menogsågode
kollegersomhunopleversigsærligtforbundettil.Kollegerhunikkelængereharkontakttil,
hvilketRikkeudtrykkersomsørgeligt.Samtidigharhunogsåenforståelsefor,atkollegerne
holdersigtilbageikontaktenmedRikkeogtænker,demåskeerbangeforatmistederes
arbejde,ogsiger(s.14):Deharjovalgtatblive.Deskaloverleve.Derudoverbetyderdet
manglendeoverskud,athunikkelængereerheltsåaktivsomtidligereiforholdtilvenskaber.
SamtidigindlederRikkeundersinstresssygdometkæresteforhold,somhunsersignødsaget
tilatafslutte,indendetrigtigterbegyndt,dahunhellerikkeharoverskudtilatinvolveresigi
ennyrelation.DerudovererRikkeisinsygdomsperiodebekymretforatblivefyretuden
mulighedforatfindeetnytarbejde,idethunereneforsørgermedetbarnanbragt14udenfor
hjemmet,somhunopkrævesegenbetalingfor.PåtrodsafdetteønskerRikke,dahunbliver
sygemeldtmedstress,ikkelængereatkommetilbagetilarbejdspladsen.EndeligerRikke
blevetlovetenefteruddannelsefrasitarbejde,somhunmedstorglædeserfremtil,ogdeter
etstorttab,athunsersignødsagettilatfravælgedenne,grundetdetarbejdspreshun
pålæggesidetnyearbejdsområde.Rikkesiger(s.11):Detheleblevbarerevetvæk.Ogdeder
følelserdethartagetmigrigtiglangtidatkommeover.
IdetfølgendetolkespåhvilkekonsekvenserdesocialetabharhaftforRikke.
14UnderintervieweterbarnetblevethjemkaldtogborhosRikke.Deterikkeutænkeligt,atetbarnanbragtudenforhjemmet,ogsåharindflydelsepåatRikkebliverlangtidssygemeldtmedstress,mendetteforholderderikketagethøjdeforidettespeciale.
87
IndenRikkebliverpålagtdetnyearbejdsområde,harhunetgodtarbejdslivderfordrer
hendesgodeliv,huntrives,oghunsersigværendei,imangeår.Herfølerhunsigfagligt
anerkendt,delsikraftafatarbejdetharbevilligethendeenefteruddannelse,somhunser
fremtil,ogdelsgrundetgodekollegerhungensidigtkanspejlesiganerkendendei.Med
baggrundidettecitat,Detheleblevbarerevetvæk.Ogdederfølelserdethartagetmigrigtig
langtidatkommeover,uddragerjeg,atRikkepåetøjeblikopleveratmistedetgodeliv.Ogde
mangetabdererforbundetmedRikkesprocesgør,athendesintegritetrystes,oghunfåren
formforpsykiskchoksommedfører,athunlangtidssygemeldesmedstress.DaRikkeer
blevetsygemeldtmedstress,ønskerhunikkelængereatkommetilbagetilarbejdspladsen,
hvilketjegtolker,somathunerbangeforatblivetilpassetarbejdsbetingelserneogderved
mistesinegengodesocialfagligedømmekraft,somJuulogHøilund(2015)påpeger,erhelt
centraltfordengodesagsbehandling.
IdetfølgenderedegøresfordesocialetabSofieopleveriforbindelsemed,athunersygaf
stress.Sofieerheltudkørt,dahunbliversygemeldt,oghendesmanglendeoverskudgør,at
hunskærpersinopmærksomhedpåatopfyldeegneheltbasalebehov.
Sofieoplever,athendesliversomenderoute,dahunrammesafstress.Hunkanikkesove
omnattenogharikkenogetoverskudomdagentilmotion,friskluft,ogsocialefælleskaberer
ikkeeksisterende,deter,somom,fritidenbliveropslugtafmagtesløshedenover,athunikke
formåratståopforsigselv.Dahunbliversygemeldt,tagerhunsigafdetheltnære.Således
græderhun,nårhunerkedafdet.Sovernårhunertræt.Spisernårhunersultenoggårtur,
nårhuntrængertilfriskluft.BlandtandetgårSofiedagligtenlilleturtilsinlandsbykirke,
hvorhunsættersigindistilhed.
IdetfølgendetolkespåSofiessocialetabiforbindelsemedlangtidssygemeldingmedstress.
Påbaggrundafovenståenderedegørelseuddragerjeg,atdaSofiebliversygemeldtmed
stress,erhunsåmegetudeafsigselv,athunkommerikontaktmeddeheltbasalebehovsom
etlillebarn.LigesomHonneth(2003;2006)skriverombarnetsprimæreomsorgspersonisit
førsteanerkendelsesforhold,såuddragerjeg,atSofieerdennænsommeomsorgspersonover
forsigselv,såledesserjeghendemedenmoderskærligeognærværendeblikrettetpåsig
88
selvmedensærligopmærksomhedpå,hvilkebehovhunharbrugforatfådækket.Med
denneroogegenomsorgtolkerjeg,atSofieformåratgenskabetillidtilsigselvogverden,og
dervednænsomtfårfrigjortsigfradenfremmedhed,somstressforløbetharmedført.Ogi
anerkendelseafsigselvogdethunharbrugforigenstyrkersineselvforholdogintegritetsom
ersvækketihendessygeforløbmedstress.
SammenfatningafsocialetabUndersøgelsenpegerpå,atalleinformanterneopleversocialetabiforbindelsemedderes
langtidssygemeldingmedstress.TabeneerdogmegetvarierendeogforRikkeogSofies
vedkommendeerderikkenogetiundersøgelsenderindikerer,attabeneervedvarende,men
nogetdekommeroverentenvedegenhjælpellermedstøttefraomgivelserne.
Foralleundersøgelsensinformantererdetgældende,atstressharmedførtøgetsårbarhed.
Såledeshardeideresstressperiodeikkemagtetsåmegetkontaktsomtidligere,hvilkethar
gjort,atdetrækkersigfrasocialtsamvær.ForAnja,AstaogMettesvedkommendeerdenne
sårbarhedfortsatenrealitet,deressocialelivervedvarendeændretefterderes
langtidssygemeldingmedstress.OgselvombådeAnjaogMettelængeharværettilbagei
arbejde(dogpånedsattid),såharstressenforbeggesvedkommendebevirket,atdeikkekan
detsammesomtidligere.Specieltstoreforsamlingeropleverdealletresvært.Detteeren
vigtigopmærksomhed,dadetharbetydningforderesrelationerogtilhørsforholdogiværste
faldkanmedføreisolation,hvilketvilhindreopnåelseafdengensidigeanerkendelse,som
Honnethpåpeger,ikkeermuligtatopnåalene.
Desiddendepolitikeresenderetklartsignalom,atenhverbørklaresigselv–enhverersin
egenlykkesmed,oghererarbejdeogevnetilselvforsørgelseifokus,hvorforindividets
arbejdsevneikkeerudenbetydninghverkenpåmakro,mesoellermikroniveau.Arbejdet
medvirkertil,atindividetopnårbehovsopfyldespåflerepunkter,såatkommehurtigttilbage
tilarbejdetmåværegodtforindividet,selvfølgeligafhængigtaf,hvaddererårsagtil
stresssygemeldingen.
89
Selvomdekritisketeorierretteropmærksomhedenmod,atdetmodernearbejdsmarked
fordrerstressblandtandetmedbaggrundiindividetsvedvarendeudviklingafsitpotentiale,
såanserjegogså,atarbejdetfornoglegivermulighedforgodeudviklingsmuligheder.
Derudovererarbejdspladsenofteetsted,hvorderermulighedforatskaberelationerog
betydningsfuldetilhørsforhold,ogmangeopleverarbejdetsomenvigtigdelaf
identitetsdannelsen,hvilketAstaogsågøropmærksompåmedsitnyeidentitetsspørgsmål:
Hvaderduoptagetaf?Ogikkemindsterarbejdetfordeflesteennødvendighedtilat
opretholdeforsørgelse,hvilketbetyderatøkonomikanværedenafgørendefaktor,som
tvingerindividettilatbliveikrænkendearbejdsforhold.Alternativetkanvære,somiSofies
tilfælde,tvangsaktionellermanglendeevnetilordentligforsørgelseafsigselvogegnebørn,
somiAnjasogRikkestilfælde.Somdetfremgår,kanarbejdsrelateretstressmedføremange
socialetabforindividetikkemindsthardetstorekonsekvenserforindividsåvelsom
samfund,hvisstressenmedførerfunktionsnedsættelse,såarbejdepåordinærevilkårikke
længereermuligt,somiAstastilfælde.
Anjaharlærtathåndteresinefølgerafstresspåenmåde,såhunisinhverdagharpladstilat
tagehensyntilsinøgedesårbarhed.Såledesharhunindrettetsig,såhunikkeerså
økonomiskpressetsomtidligere,hvilketharbetydningfor,athunblandtandetikkebehøver
atarbejdesåmeget.Såselvomhunikkeselvlængeretrorpå,athunnogensindebliverhelt
rask,såharstressengjort,athunharfåetenstørreopmærksomhedpå,hvadhunkantåleog
agererudfradet.Ogselvomstressenharhaftmangekonsekvenserforhendesliv,oghendes
helbredstadigvækerskrøbeligt,såharhunformåetatfindefodfæsteisitlivpåenmåde,så
hunbevarerdetgodeliv.Dervedharstressenikkemedførtsocialeproblemerietomfang,så
hunernødsagettilatfåvelfærdsstatensstøttetilathåndteredet.
Udoverstorehelbredsmæssigekonsekvensersåharstressenmedførtomfattendesociale
problemerforAsta,idetstressenharmedført,athendesarbejdsevneerreduceretbetydeligt,
oghunkommeraldrigtilatarbejdeigenpåordinærevilkår,hvilketbetyder,athunrestenaf
livetvilmodtageenellerandenformforoffentligforsørgelse.DervedharAstas
langtidssygemeldingmedstressikkealenekonsekvenserforhendesegetlivmenogsåpå
samfundsniveau.Astaerikkelængereerendelafdetsolidariskearbejdendefællesskab,og
90
dervedoverladttilsigselvellerdenstøtte,hunkanfåfravelfærdssystemettilatopnå
selvrespektogselvværd.
ForMetteharhendesforløbmedlangtidssygemeldingmedstresshaftstorekonsekvenserfor
hendesselvværdsfølelseogderaftroenpåsinegodeudviklingsmuligheder.Iintervieweter
huntydeligvisberørtoversinsituationogbangefor,athunaldrigheltfårstyrketsit
selvforholdogtropåegnemulighederigen.Selvomhunfølersiggodtstøttetafsin
arbejdsplads,såharMettemegetsværtvedataccepteresinsituation,herafuddragerjeg,at
hundømmersigskyldigiikkeatleveoptilsitegetpotentiale,hvilketunderstøttesaf
Ehrenberg.DeteruvistomMettessituationifremtidenbliverforbedretellerforværretdog
anserjeg,atMettekanværeirisikofor,athendessituationpåsigtforværres,såfremthun
ikkefårdennødvendigestøttetilatfåstyrketsineselvforhold.
HåndteringafstressramteIdetfølgenderedegøresforAstasoplevelseaf,hvordandetermuligtatmødeen
langtidssygemeldtmedstresspåenmådederoplevesværdigt,fordreafklaringogetbedre
liv.AstakommerførstikontaktmedSmerteklinikkentreårefterhunsygemeldesmedstress.
MinstørsteforskelermitmødemedSmerteklinikken,sigerAsta(s.7).ISmerteklinikken
opleverAstasigsetsometheltmenneske.OverlægenharlæstogforholdtsigtilAstashistorie
ogkanisamtalenrefereretilden.Såledesbliverhunikkesetpå,somhende–medenlåst
nakke,migræne,hælespore,hofteproblemerellertennisalbue:Jegbliversetsomenperson.Det
fårenandenklangbund,sigerAsta(s.8).Derudovererhelhedsindtrykketenoplevelseafat
blivetagetgodtimodfradetøjeblik,hunankommertilparkeringspladsen.NårAstatræder
ind,bliverhunhilstmedetgoddagogvelkommenogbliverbudtenkopkaffe,ogsåbliver
hendesvejiklinikkennøjagtigtbeskrevet:Dereretsted,dubliveritvivlogderskaldudrejetil
højre(s.8).SåledesbliverAstanærmestholdtihånden,oghunopleverdetsomomhele
stedetved,hvadenkronisksmertepatientharbrugfor.Astasiger(s.8):Stedetemmeraffolk
derfaktiskkanlidederesarbejde,detemmeraffolksomharenfagligstolthed,somdetager
alvorligt.Astafortælleromenlilleepisode,hvorhunkommerisnakmedetægteparistarten
af70´ernesomerpositivtovervældetover,atoverlægentrækkerenstoludtilhverafdem,
91
somdekansættesigpå.TildetsigerAstaiinterviewet(s.9):Hvadkosterdetudover
hjælpsomhedogalmindeligetiskomgangmedhinanden.Deterførstefteromtrenttreårs
sygemelding,AstadeltageriforløbetpåSmerteklinikken,ogforhendebetyderdetenforskel
atblivemødtmedenforståelseafforudsigelighedogikkemindst,atenfagpersontager
ansvarforoverblikket,oghvadderervigtigtatfåtaltomiensamtale.Astasiger(s.10):Du
bliverikkeraskafatkommeder,mendeternæstenligefør.
Idetfølgendetolkespå,hvilkenbetydningdetharforAstaisinlangtidssygemeldingmed
stressatblivemødtmedsåmegetforudsigelighed.
PåSmerteklinikkenopleverAstasigsetpåmedværdighed,oghvorhunkanspejlesigiden
andensblik,hvilketjeguddragerafdettecitat:Jegbliversetsomenperson.Detfårenanden
klangbund.Dervedtolkerjeg,atAstablivermødtmedanerkendelsepåenmådesåhendes
selvfølelsebliverstyrket,ogselvomhunikkebliverrask,såbringerdetopblomstringtil
hendesliv,somJuul(2010)påpeger,ergevinstenforatmodtageanerkendelse.Deraf
uddragerjeg,atmedmenneskeligeegenskaberogetligeværdigtmenneskesyngør,atAsta
opnåratfølesigsomligeværdigborgerisamfundet.Ogselvomhunmåskeikkeligefrem
blivermødtafkærlighed,såerdernogetmegetnænsomtnæstekærligtiSmerteklinikkens
håndtering.Dubliverikkeraskafatkommeder,mendeterligefør.Afdetteudsagnuddrager
jeg,atAstapåSmerteklinikkenblivermødtpåenmådesomstyrkerhendesselvfølelsepåalle
Honnethstreanerkendelsesniveauer–selvtillid,selvrespektogselvværd,ogsåledesserjeg,
atmødetpåSmerteklinikkenharafgørendebetydningforAstasnyeselvforståelse.
IsitlangesygdomsforløbmedstresserAstablevetmegetsårbarogsensitiv,hvilketbetyder
athendeskropletaktiveresoggårialarm.Astasiger(s.13):Velfærdssystemethargivetmigså
megetafdet,somjegikkekantåle.Jegbliverfaktisktraumatiseretafdet,ellerretraumatiseret.I
detfølgenderedegøresdernærmerefordette.
DenførstesagsbehandleropleverAstasomlyttendeogforudsigelig.Cirka¾årindeiforløbet
skalsagsbehandlerensendeAstatilandenaktør,somskalvaretagebehandlingenafAstaisin
stresssygemelding.Astasiger(s.11):Denoplevelsevarvirkeligdårlig,altsåjegblevvirkelig
dårligafatblivesendtikløernepåenandenaktør.LederenerpsykologudenvidenomPTSD,
92
stressogangstogkanfindepåatsmidefolkudafforløbet,somdeerpålagtafkommunenat
deltagei,hvisdegrundetangstikkedeltagerieksempelvisenmindfullnessøvelse.DaAsta
bliverdårligafatdeltageiforløbet,sørgersagsbehandlerenfor,athunkanholdeenkort
pausefradeltagelse.Astaergladforsagsbehandlerensstøtte.
Astaoplever,atdergenerelterformegetregnedrengoversystemet.Regnedrengeneerdem
derregnerpraksisudietExcelark.Astaagererregnedrengogsiger(s.18):Hvismanlaverdet
ogdetbrev,såkandetgøredetogdetvedfolk,ogsåkanmanhivedemindsåogsåhurtigt,og
sårygerdeigennemsystemet,ogsåskerderdetogdet.Ognårhunmodtagerbrevefradet
offentlige,opleverhundetsomtruslerdererskrevetietsprog,dergiverhendefølelsenafat
væreenkriminelderstjæler.Astasiger(s.18):Trorde,jegerherforsjov?Trorde,atjeger
doven?SåledeserAstasoplevelse,atpolitikereogregnedrengebefindersiglangtfraden
virkelighed,Astaogandrebefindersigi.Astakommermedeteksempelpåensagsbehandler
sommøderAstapåenmåde,hunikkekantåle.Astafølersigmastogtrådtpåaf
sagsbehandleren,somhunopleverkørerderudafudenblikfor,hvordanAstahardet.Til
deresførstemødebliverAstasådårlig,athunikkekantænke.Detgårskævt,alleredeinden
demøderhinanden,idetAstafølgerinstruksernefraskærmeniforhallen,ogdetvisersig,at
imenshungåropafentrappe,såersagsbehandlerennedeforathenteAstaafenanden
trappe,ogdademødesersagsbehandlerensurogskælderAstaudover,athunersværat
finde.Astafølersigmeddetsammesomenekspeditionssag.Ikkenogetmedvelkommen,og
hvemerdu,ognuskalvisammenlavedenneherplan,istedetgårsagsbehandlerenligepåog
hårdt.Derudovererdefysiskerammerdårlige,Astasiger(s.14):Nårhelemitfiltererså
hullet,såkanjegikkesorterealtdetlydogimpulserfra,såjegbliverenormtdistraheretafdet.
Ogsigertilsagsbehandleren;”Vedduhvad,jegkansimpelthenikkekoncentreremigligenu.Jeg
følgermedudepågangen,solenkommerindafvinduerne,ogjegkanhørealledelydeder
kommerindevedsidenaf.Hunpiskerbareigennem,hunhørerikke,hvadjegsiger.”Astafårdet
sådårligtafkontaktenmeddennesagsbehandler,athuntilsidstfårhjælptilatskifte.Astaer
gladfordennyesagsbehandler–nummerfire–hunsynes,athungørdet,hunskalgøreog
håber,athunkanbeholdehendeirestenafdentid,Astaerpåkrævetatmødetilkommunal
opfølgning.
93
IdetfølgendetolkespåAstasoplevelseafvelfærdsstatensogandenaktørshåndteringaf
stressramte,oghvadderhindreretvellykketsamarbejdemedstressramte.
Medudgangspunkti:Jegblevvirkeligdårligafatblivesendtikløernepåenandenaktør.
uddragerjegparadoksaltnok,atAstakommerlængerevækfraraskmeldingafden
behandling,somvelfærdssystemetsenderAstatil.Etforløbsomvaretagesafenpsykologsom
måforventesatværefagligkompetenttilhåndteringafstressramte,menistedetvisersigat
retraumatisererAstaiengrad,såhunernødttilatholdeenpausefraforløbetforatkomme
sig,indenhunforsætter.Deraftolkerjeg,atdenandenaktørikkeblotharhindret
menneskeligopblomstring,menyderligerekrænkerAstaiengrad,såhendesparathedtil
arbejdsmarkedeterreduceretyderligere.DaPrætorius(2007)isinkliniskepraksishar
erfaringmedatbrugesamtalermedstressramtetilatydekriseterapiefter
myndighedsovergrebtyderdetpå,atAstaseksempelikkeeretenkeltståendetilfælde.Hun
piskerbareigennem,hunhørerikke,hvadjegsiger,udtalerAstaomdennyesagsbehandler,og
herafuddragerjeg,atsagsbehandlerenmøderAstapåeninstrumentelmådeuden
værdsættelseogblikfordetmenneskehuner,ogsåledesbliverdetenkontakt,som
Prætorius(2007)benævnersomaf-menneskeliggørende–tilintetgørende.
DaAstaharværetsygemeldtmedstressiflereår,harhunstorerfaringmedkontakttil
velfærdssystemet.Udfraredegørelsentolkerjeg,atdenførsteogfjerdesagsbehandlerAsta
harstøtterAstapåenmåde,hunkantåle15.Derafuddragerjeg,atdissesagsbehandlereevner
dengodsocialfagligedømmekraftogatmødeAstamedanerkendelse,somHøilundogJuul
(2015)påpegerværendecentraltforsagsbehandlerensstøttetilmenneskeligopblomstring.
MeddisseundtagelsererAstasgenerelleoplevelse,atsystemetharenretorikogattitude,
somopfatterhende:væreenkriminelderstjæler,hvilketjeguddrager,somatAstaopleversig
stigmatiseretafsystemet,ogdervedikkeopnårdennødvendigeligeberettigelsemedandre
borgereisamfundet,somHonnethpåtaler.Dennemanglendemedmenneskeligerespektog
værdighedmedfører,atAstaikkeblotbliverkrænketisineselvforhold,menhellerikkeopnår
inkluderingifælleskabetogoplevelseafsolidarisksammenhold,menistedetfølersig
anderledesogudstødt,hvilkethindrerhendeiopnåelseafselvrespekt.Såledesserjegdenne
15Ianalysenbliverjegbevidstom,atjegiinterviewetermestoptagetaf,hvadsagsbehandlereneikkeformår,ogdervedikkefårspurgtindtil,hvadsagsbehandleretogfireformår,somdeandreikkegør.Dettemanglendeoverblikkanjegmedrettekritiseresfor.
94
formforkontaktfravelfærdssystemetsomværendemedtilatforværreAstasstressog
reducerehendesarbejdsevneyderligere,såhunfastholdesilangtidssygemeldingmed
hindringiopnåelseafdetgodeliv–Honnethsnormativeidealforindividet.
DaAstasåledesharstorogforskelligerfaringmedvelfærdsstatenogandenaktørs
håndteringafstress,erdetinteressantforundersøgelsensfundatdvælelidtvedden
forskellighed.Forhvaderdetliggertilgrundfordentydeligtforskelligehåndteringderer
mellemSmerteklinikkenogvelfærdsstaten?Dehartydeligvisetforskelligtblikrettetmod
Asta,idethunofteopleversigspejletsomkriminelafvelfærdsstaten,hvorimodhunoplever,
atSmerteklinikkenserhendesometheltmenneske.Jeghusker,atjegiminuddannelsetil
socialrådgiverblevtærsketigennemhelhedssynetsbetydningogsåledesoplærttilathaveøje
fordethelemenneske.Derforundresjegoverdennetydeligvisforskellighed.Er
udgangspunktetforskelligebudgetterogderafforskelligemuligheder?Handlerdetom
forskelligemålsætninger?Forskelligforståelseafmenneskesyn?Forskelligeledelsesmæssige
perspektiversomledermedarbejderetilforskelligfokusogdømmekraft?Ellererdetnoget
heltandetderharafgørendeindflydelse?Dissespørgsmålvilkræveensærskiltundersøgelse.
IforbindelsemedsinstresssygemeldingmodtagerMetteopfølgningsbrevfraDanmark.Idet
følgenderedegøresforbetydningenafdennekontaktfravelfærdsstaten.
DaMettebliverramtafstress,erhunudstationeret.Metteharsåledessamtalemedendansk
psykologoverSkypeogsindanskelægeovertelefonenogergladforbeggeforløb.Derudover
erMette,trodsopholdiudlandet,tilknyttetopfølgningiKøbenhavnskommune.DaMetteikke
kanmødetilkommunaleopfølgningssamtaler,fårhuntilsendtetbrevfrasagsbehandleren.
Mettesiger(s.18):Detvarbareetutroligtsødtbrev,omatdetvargodt,attingeneblevrigtige,
menjegskullepasserigtiggodtpåmigselv,oglyttetil,hvadfagfolksagde.Jegkantydeligt
huske,atjegtudede,dajeglæstedet.Mettefårendnuetopfølgningsbrevfrasagsbehandleren
somgiverudtrykfor,atarbejdspladsenhåndterersituationen,ogdevilderforikkeforetage
sigyderligere.
IdetfølgendetolkespådenbetydningvelfærdsstatenshåndteringharpåMette.
95
Etutroligtsødtbrev,sigerMette,ogiintervieweterdetfortsattydeligt,atdenne
sagsbehandlerformåratgøreenforskelforMette.Afdettetolkerjeg,atMettefølersigmødt
oganerkendtafdendanskesagsbehandler,ogangiveligterdetekstrafølsomtatbefindesigi
etfremmedlandogmærkeenomsorghjemmefrafraenukendtperson.Såledeskandeti
Mettessituationhavestorbetydningatmodtageetbrevfravelfærdsstatensomtydeligvis
varmeroggørgodt,ogsomhunietfremmedlandkangenlæse,hvishunharbehov.Fremfor
entelefon-ellerSkypessamtalesomafsluttes.Derafuddragerjeg,atsagsbehandleren,trods
denfysiskedistance,harengodindlevelseogdømmekraftogmedsinnærværendeomsorg
fordrer,atMetteopleversigsynlig,hvilketifølgeJuul(2010)ermedtilatgiveenoplevelseaf
atværeanerkendtsometetiskmenneskesomergrundbetingelsenformenneskelig
opblomstring.Enandenmådeatanskuedetpåer,atsagsbehandlerensvenlighedogsåkan
handleom,atMetteopholdersigiudlandetigennemenvelrenommeretorganisation,ogdet
medførerensærligagtelsefrasagsbehandlerensside.
IdetfølgenderedegøresforRikkesoplevelseafandenaktørshåndteringafstressforløbet.
Rikkegårtilpsykologsamtalermedhenvisningfralæge.Vedsygemeldingenbliverhunpålagt
afsinlederogsåatmødetilsamtalehosenstresscoachforatfåredskabertilhåndteringafsin
stress.Rikkeoplever,atdetforøgerstressenatmødealledeforskelligestedersom
stressramt.YdermereerstresscoachenmerestressetendRikke,hvilketbetyder,atRikke
noglegangeopleversigmerestresset,nårhungårfradissesamtaler,endhunopleversig
indensamtalen.Stresscoachenglemmer,hvaddesnakkeromfragangtilgang,ogeksempelvis
laverhunistartenafforløbetentest,hvorRikkeskalsvarepåenmassespørgsmålogudfra
svareneblivevurderetpå,hvorstressethuner.Rikkenåraldrigatfåresultatetaftesten,før
forløbeterslut.Udoverovenståendetilbud,skalRikkeogsåmødesmedsinarbejdsgiver,og
hunharenoplevelseafatskulleståskoleretogfølersigpressetafspørgsmål,hunikkekan
overskueatsvarepå.
IdetfølgendetolkespåRikkesoplevelseafstressforløbet.
IfølgeJuulogHøilund(2015)eranerkendelseheltcentraltfor,atmenneskeligopblomstring
96
ermulig.Foratanerkendelseoverhovedetermuligtkræverdet,ifølgeHonnet(2003;2006),
engensidiganerkendelseogspejlingirelationen.IRikkesudlægningafstresscoachensom
værendemerestressendeendhendeselv,uddragerjeg,atstresscoachenikkeformårat
udstrålero,menistedetspejlermerestresstilbagetilRikke.Foratstressbehandlingenskal
lykkes,vurderejeg,atdeternødvendigtatstresscoachenretternærværmodRikkes
situation,hvorjegidettemødemeretolker,atstressbehandlingenvirkerinstrumentaliseret
udentagenhøjdeafdetindividuellemenneske–Rikke,somharsinunikkeoplevelseafstress.
Måletforstresscoachener,atRikkehurtigstmuligtskalværeistandtilatarbejdeigen,meni
stedetforroognænsomforståelsebliverRikkemødtafetmenneskedervirkermodsatog
dervedikkefordrehelbredelse.OgtestenderskalpåviseRikkesstresstilstand,anserjegsom
etabsurdognyttelystbehandlingstiltag,idetresultatetaldrigbliveranvendtipraksis.
Prætorius(2007)påpeger,atdet,ibehandlingenafstressramte,erafgørendeathave
tilstrækkeligvidenomstress,dadetellerskanforværredenstressramtessituationogi
værstefaldmedførekroniskeskader.Såledestolkerjeg,atdenstresscoachRikkeeri
behandlinghos,entenikkeharnokindsigti,hvadenstressramtharbrugfor,ellerogsåselver
ramtafstresslignendesymptomerderhindrerhendesdømmekraftiatmødeRikkemedroog
anerkendelse,ogdervedfordre,atRikkehurtigstmuligtbliverstressfriogigen
arbejdsmarkedsparat.
IdetfølgenderedegøresforSofieskontaktmedvelfærdsstateniforbindelsemedhendes
sygemeldingmedstress.Kontaktenerforegåetpådenmåde,atSofieharmodtagetetbrev
medoplysningerom,hvornåroghvemhunskalringetilisinopholdskommune.
Breveterformuleretpåenmåde,somfårSofietilattagedetmegetalvorligt,blandtandet
stårder,athvishunikkeringertildenaftaltetid,såvildetfåkonsekvenserforhendes
sygedagpenge.Sofiesiger(s.17):Jegbliversimpelthensårædselsfuldbangefor,tænknuhvis
jegglemtedetellermintelefonikkevirkededendag?Sofiegårnærmestipanik,dastressenhar
gjort,athunharsværtvedathuske,oghunsætterbådeurogtelefontilatringeoglægger
sedlerrundtomkring,Sofiesiger(s.17):Denringedeogringedeogtelefonenblevikketaget,
ogjegblevfuldstændigrundtpågulvet,tjekkedenummeretogvardetikkeidag,ogvardetikke
detrigtigetidspunkt?Ogbliverjegnustraffet,ogkanjegnudokumentere,atjegharringet.
Holddakæft,hvordetkørtemedmig.Jegrøgligeindi,atjegharikkemagt,nukanderske
97
noget,somjegikkeharindflydelsepå.Sofieforsøgeratringetilhovednummeret,ogkortefter
ringersagsbehandlerenderundskylder,athuneroptagetafenklient,daSofieringer.Sofieer
efterfølgendebådelettetogoptagetaf,hvordanhunpåetøjeblikeristandtilatbliveurolig.
IdetfølgendetolkespåSofieskontaktmedvelfærdssystemetisinstresssygemelding.
Påbaggrundafovenståenderedegørelsetolkerjeg,atdetbrevSofiemodtagerfra
velfærdssystemeterskrevetientone,somoplevestruendeudenindfølingogforståelsefor
modtagerensperspektiv.HvilketunderstøttesafPrætorius(2007)sompåpeger,at
velfærdsstatenstrusleromatfratagedenøkonomiskesikkerhediværstefaldkanværemed
tilatforværredenstressramtessituation.Dervedtolkerjeg,atetbrevderindeholdertrusler
omatmisteforsørgelsesgrundlagikkeerenligeværdigmådeatmødeenstressramtpå,så
selvomsagsbehandlerenerbådeundskyldende,venligogimødekommende,såvurdererjeg,
atdennelivsnæreoplevelseviser,hvordanvelfærdssamfundetmedsinretorikibrevet
krænkerSofieogdervedsvækkerhendesselvrespekt.
SammenfatningafhåndteringafstressramtePåbaggrundafundersøgelsensresultaterdernogetdertyderpå,atvelfærdssystemets
håndteringafstressramteertilfældigogmegetafhængigafdenenkeltesagsbehandler.Herer
detdogvigtigtatpointereatAsta,udaffiresagsbehandlere,hargoderfaringmedto,somhun
oplever,gørdet,somderesarbejdekræver.
Nogleafinformanterneervisiterettileksterneaktører,hvilketikkegørenpositivforskel,ogi
Astastilfældedirektevirkermodsat,idethendesstressbliverforværretafpsykologens
håndtering.Nårvelfærdsstatenudlicitererenopgave,someksempelvisbehandlingenaf
stressramte,mådetværemeddenforståelse,atdeeksterneaktørererprofessionellederer
billigereogbedreendvelfærdssystemettilathåndterestressramtepåenmåde,sådehurtigst
muligtbliverraskmeldt,afslutterderessygedagpengeforløbogkommertilbageiarbejde.I
AstasogRikkestilfældeopfattesdetsomom,atvelfærdsstateniudliciteringenharfralagtsig
ansvaretudennogenopfølgning,retningslinjerellerkravtilandenaktør,hvilketmedfører,at
behandlingenfårlovtilatsejle.Udfradenneundersøgelseopfatteshåndteringenaf
98
stressramteafandenaktøruprofessionelt–iAstastilfældeibehandlingenmeddenledende
psykolog,ogiRikkestilfældemedstresscoachen.DetteunderstøttesafAndersensom
beskrevetindledningsvis,atkonsulenternestårikøforatgøremedarbejdernestressrobuste,
hvilketde577.000.000hitspå30sekundervedatsøgestresspågooglemåsigesatbekræfte.
StresserBigBusiness.
Efterflereårsbehandlingafsinstress,bliverAstatilbudtetforløbhosSmerteklinikken.Det
forløbfårenafgørendebetydningforAstastrivselogselvfølelse.Hunsiger:Dubliverikkerask
afatkommeder,mendeternæstenligefør.UdfradenneundersøgelsepegerSmerteklinikken
påenforbilledligprofessionelhåndteringmedstorindsigti,hvaddetbetyderatvære
smerteramt.Dereshåndteringopfattessomaltdet,JuulogHøilundpegerpå,dereressentielt
fordengodesagsbehandling,ogdetdermedførermenneskeligopblomstring.Såledeser
behandlingenpåsmerteklinikkenprægetafmedmenneskeligeegenskaberogindsigti
betydningenafforudsigelighed,medfølelse,ro,tillid,tryghed,anerkendelseogikkemindst
evnentilatsættesigidenandenssted.OgsomAstasiger:Hvadkosterdetudover
hjælpsomhedogalmindeligetiskomgangmedhinanden.
Specialetsundersøgelsepegerpåtomegetforskelligeoplevelserafatmodtageet
opfølgningsbrevfravelfærdssystemetundersygemeldingenmedstress.Enenkelinformant–
Mette,opleverenmegetfinførstekontakt.Omdetfrasagsbehandlerenssideskyldesen
særliganseelse,grundetdenorganisationMetteeransati,fremgårikkeafundersøgelsen.I
hverttilfældepegerdennehåndteringfravelfærdssystemetpå,atdet,selvietbrev,ermuligt
atydedengodesagsbehandling,somstøtterdenstressramteogfordrerdetgodeliv.Sofiehar
ligeledesoplevetdenførstekontaktmedvelfærdssystemetviabrev.Oplevelsenindvirkerdog
heltanderledesendiMettestilfælde,idetbrevetindeholderentruenderetorikiforholdtil
indkomst,hvilketmedfører,atSofiebliverpanisk.
SomMetteseksempelpegerpå,såerdetmuligtatskriveindividuellebreveivelfærdsstaten,
hvilketkanværeetudtrykforsagsbehandlerenspersonligedømmekraftogevnetilatsætte
sigidenandenssted.Såledespegerdissetomegetforskelligeeksemplerpå,hvordan
retorikkenietbrevkanhaveenkrænkendeelleropblomstrendeeffektfordenstressramte.
99
MedbaggrundihvormegeturoopfølgningsbrevetskaberforSofieogAstasgenerelle
oplevelseafatfølesigekspederetellerendnuværrekriminaliseretafvelfærdsstaten,såpeger
undersøgelsenpå,atvelfærdsstatenharforbedringsmulighederisinhåndteringaf
stressramte,såstressramtekanfølesigligeværdigtogrespektfuldtbehandlet.
Idenideellevelfærdvilderværeenklinikforstressramte–Stressklink,herserjeg
Smerteklinikken,sometafgørendeforbillede.Måletforsådanenklinikskalværeatudviseen
faglighedderfordrerdetgodelivogstyrkermenneskeligopblomstring,beståendeafet
kompetenttværfagligtpersonalemedmedmenneskeligeegenskaber,ogenledelsesmæssig
opbakningdersikrerensærligindsigtihåndteringenafstressramte.EnsådanStressklinikvil
ogsåbetyde,atlangtidssygemeldtestressramteikkeskalforholdesigtilmangeforskellige
steder,idetbådebehandlingogdiverseopfølgningsmøderkanvaretagessammested,og
dervedgivedenstressramtemererotilatbliveraskogkommetilbagetilarbejdet.
Idealerhardetmedatværeuopnåelige,ogdavelfærdsstatengenerelterbyggetopaf
kassetænkningsåledesforstået,atpengenegårtilforskelligekasserfremforenstorkasse,vil
detformentligkræveendeløkonomiskdokumentation,diskussionerogsåvidere,at
overbevisepolitikerneom,atStressklinikkenerdetheltrigtigevalgforbehandlingaf
stressramteindivider.Etmeresimpelttiltagkunneværeatsendestandardopfølgningsbreve
medenblødereretorikudentrusleromsanktioner–nemtatimplementereognæsten
omkostningsfritforvelfærdsstaten–ogmedengodeffektforbrevetsmodtager.
Ogsåivelfærdsstatensarbejdemedstressramtemenneskerserjeglederensomheltcentral,
idetsocialarbejderenerforpligtigettilatfølgedeledelsesmæssigeretningerderfastsættes.
Såledesserjegdetsomennødvendighed,atderivelfærdsstatenansætteslederesomikke
kunharfokuspåøkonomimenogsåharindsigtisamtalensbetydningfordenstressramte.
Såledesatdetledelsesmæssigtprioriteres,atsagsbehandlerenfårtidogmulighedforat
skabeetprofessioneltoganerkendendemødemeddenstressramte,hvorsagsbehandlerens
dømmekrafterihøjsædet.Dettegivertankertilenandenenkelting,jegvilpegepåat
implementereivelfærdsstaten.Nemligdenerfaringjeggjordemigunderinterviewenetil
denneundersøgelse,atgivedenstressramtemulighedforatdelesitvidnesbyrdomstresstil
ennærværendelytter.Dettekrævernaturligvissærligemedmenneskeligeegenskaberhos
100
sagsbehandleren,menikkenoget,jegmenerbehøveratlæggeudoverdet,somjeg,ligesom
JuulogHøilund,serliggerimplicitianerkendelsesbegrebet.Såledesserjegfundamentetfor
detgodesamarbejdemellemvelfærdsstatenogstressramtebyggerpåengodanerkendende
relationogopbyggeligdømmekraft.
RefleksioneroverspecialetskvalitativeinterviewmetodeKvalitativeundersøgelserkritiseresofte,idetfortolkningennødvendigvisprægesafdender
fortolker,ogdervederderfarefor,atundersøgelsenbliverforsubjektivtprægetogpåvirkes
afforskerenspersonligeholdning(Andersen2010,s.209).Dettebemærkedejegsærligti
startenafanalysefasen,hvorjegblevbevidstom,atjeggjordemigstorumagemedatfå
informantensordtilatpassemedteorien,ogderinærmestvarblindforandreperspektiver.I
refleksionenoverhvorfor,erfaredejeg,atjegoplevedeatsvigtemineinformanter.Dehari
fortroligheddeltenmegetlivsnærogsværoplevelseafdereslivmedmig,ogsåpillerjegdet
helefrahinanden,ogdragersiderfrem,somdemåskeikkeselvgenkender?Detopleves
respektløst.Altsåmåjegispecialetsanalysebearbejdningværesærligopmærksompåmin
eventuellesubjektivitet.Idenneerkendelseerfaredejegsamtidig,atjegiinterviewets
nærværharindlevetmigiinformantensfortælling,ogsomAndersen(2013)påpegerisin
forskningerminarbejdskraft.Dererformigenlærerigproces,idetdererrisikoforatmin
loyalitetogomsorgoverforinformantenermedtilatgøremigblind.
Jeghariundersøgelsenigennembestræbtmigpåatværetransparentogtydeliggøremine
processerogfremgangsmåderoverforlæseren.Ogpåtrodsafovenståendeåbenlysebarriere,
håberjeg,atjegvedhjælpafteorienerlykkedesmedattolkeempirienpåetteoretiskniveau
ogikkekunudframinsubjektivemeningsforståelse.Omdeterlykkedesformigvedkun
læseren.Detervigtigtformigatunderstrege,atdenneundersøgelseskonklusionikkeer
byggetpåetsikkertfundamentafenendegyldigsandhed(jf.Juul2012,s.115).
Slutteligtviljegskrive,atforatsikremig,atjegiminsubjektivitetikkeharoversetnogeti
interviewenesomharrelevansforatviseetmodspiltildettespecialesstærke
samfundskritiskegrundlag,harjegispecialeskrivningenssidstefasefåetminmand–Claustil
atlæsetransskriberingenafalleintervieweneigennem.Hanharunderhele
101
specialeskrivningenværetminkorrekturlæseroguvurderligediskussions-og
refleksionspartnerogmedhansskarpeanalytiskeevneogobjektivitetharhanfleresteder
hjulpetmigtilatse,hvorjegselverblind.Ikkemindstharhanevnetathåndtereminemange
følelsesudbrudispecialetssidstefase.JegskylderhamstorTAK!!!
102
KONKLUSIONSpecialetbyggerpåfeminterviewsmedkvinderdererellerharværetlangvarigtsygemeldt
medarbejdsrelateretstressogkanderforikkenødvendigvisanvendesforsamfundet
generelt,mendoggiveenidéomproblemerneskarakter.Undersøgelsentagerudgangspunkt
idetkritiskesamfundsperspektiv,ogvilmeddetteudgangspunktbestræbeatsvarepå
specialetsproblemformulering.Foratbesvaresidstedelafproblemformuleringenerde
primæreårsagertilsygemeldingmedarbejdsrelateretstresssøgtidentificeret.
Fortalerneforkritiskteorifokusererpådetaccelererendesamfundogarbejdsmarkedsom
årsagtilstress,menundersøgelsenpegerfortrinsvispå,atindividetgodtkantålehyppige
forandringeroghøjtarbejdspres,sålængearbejdetgivermeningogforegårietsundt
kollegialtmiljømedledelsesmæssigopbakning.Ogikkemindstatindividetikkeiforvejener
stressramt.Detteeretoverraskendefundiforholdtilmineforventningerogforforståelse.
Undersøgelsenkonkluderer,atlangvarigsygemeldingmedarbejdsrelateretstressmedfører
socialeproblemersomøkonomi,tabafnetværk,isolation,identitetstab,lavselvfølelse,øget
sårbarhedogfysiskbelastning.Ogiværstefaldreduceretarbejdsevne.Ikkemindstat
individerderudviklerstressietellerandenomfangbeskadigesideresselvforhold,ogderaf
uddragesatenstyrkelseafindividetsselvforhold–selvtillid,selvrespektogselvværderhelt
nødvendigtogenforudsætningfor,atindividetigenkanståpåetsolidtfundamentefterat
haveværetlangtidssygemeldtmedstress.Dervedunderstøtterundersøgelsen,atHonneths
anerkendelsesteoriervalid–anerkendelseerheltafgørendeforindividetsvelbefindende–
mulighedforopnåelseafdetgodeliv.
Idetmodernesamfunderdentidligeresolidebaseiformaffamilie,socialklasseog
langvarigevenskabererstattetafarbejdspladsen,hvormansomindividfårdækketsine
basalebehovsomindtægt,socialttilhørsforhold,fælleskabsfølelse,identitet,selvrealisering
ogoplevelseafværdi.Medarbejdspladsensomgrundstenenforindividetstrivselerlederen
naturligvismegetvigtig.Lederenerdenderkanstøtteopfyldelsenafdebasalebehov,men
ogsådenderkanhindre,atindividetfårdissebehovopfyldt.Idenneundersøgelsepegeralle
informanter,somiAndersensforskning,modlederensommegetcentraliforholdtiludvikling
ogsygemeldingmedstress.Dasamfundetikkedirektekanpåvirkeledelsenivirksomheder
103
ogorganisationer,ervelfærdssamfundethenvisttilathåndteredestressramteindivider
bedstmuligt–altsådårligledelsesenderregningenvideretilsamfundet.Herforestillerjeg
migenuvildiginstans–Stressombudsmand,hvortildenstressramtekanhenvendesig
anonymtudenfrygtforledelsesmæssigekonsekvenser.Såledeskonkludererjeg,atdårlig
ledelseskalsynliggøres,hvilketerenforudsætningforatforbedretingenestilstand.
Densygemeldtepersonsførstemødemedvelfærdssystemetforekommernogettilfældig.
Såledesharetparafinformanterneetgodtførstemøde,mensandreharetdårligtførste
møde.Detværesigiformaføkonomisketrusler,mistænkeliggørelseelleruprofessionel
håndteringafentensagsbehandlerellereksternaktør,deristedetforatsikreenhurtig
tilbagevendentilarbejdsmarkedetibedstefaldikkeharnogeneffektogiværstefald
forværrersituationenfordenstressramte.Ligeledeskonkludererundersøgelsen,atkravene
omatmødetilhyppigesamtaler,opfølgningpåjobbet,stresscoachogsåvidereikkeer,hvad
denstressramteharbrugfor.Somstressramtharmanbrugforinænsomhedogroatbliveså
rasksommuligt.HeltitrådmedPrætorius.
Undersøgelsenkonkluderer,atdererpladstilforbedringerivelfærdssamfundetshåndtering
afstressramte.Detbørværeenselvfølgelighedatdenstressramtfraførstemøde,oplever
kontaktenmedvelfærdssystemetværendestøttendeogimødekommende,hvadentendet
skerperbrevellervedfysiskmøde.Sagsbehandlingenskalforegåmedhøjfaglighedog
medmenneskeligforståelseforsværelivssituationer,hvoranerkendelseoggoddømmekraft
førertilmenneskeligopblomstring,hvilketunderstøtterJuulogHøilundsperspektiv.
InspireretafAstasmødemedSmerteklinikken,kandertilsvarendeværeenStressklinik.Her
imødekommesdenstressramtemedro,højfaglighedogtidtildenindividuellebehandlingaf
denstressramtevaretagetaftværfagligtpersonale.Umiddelbartkandetforekommedyrtat
implementere,mensetilysetafomkostningeriforbindelsemedstresssygemeldingpåmakro,
mesoogmikroplan,erdetikkeutænkeligt,atinvesteringenergodtgivetudforsamfundet.
104
LITTERATUR
Allardt,E.(1975).AttHa,AttÄlska,AttVara–OmvelfärdiNorden.Argos.
Andersen,I.(2010).Denskinbarligevirkelighed.Omvidensproduktionindenfor
samfundsvidenskaberne.ForlagetSamfundslitteratur.
Andersen,M.F.(2013).Nåromfavnelseblivertilkvælertag.I:Brinkmann,S.ogAndersen,M.
F.(red.).Nyeperspektiverpåstress.Klim.
Andersen,M.F.(2014)SygemeldtemedCommenMentalDisorders.PhDafhandling.
Andersen,M.F.&Kingston,M.(2016).Stopstress.Klim.
Bauman,Z.(2006).Flydendemodernitet.HansReitzelsForlag.
Brinkmann,S.(2014).Ståfast.Gyldendal.
Corbin,J.ogStraussA.(2015).BasicofQualititativeResearch.SAGE
Christensen,B.(1994).Intervieweforatlære.InstitutforStatskundskab
Ehrenberg,A.(2010)Detudmattedeselv.Depressionogsamfund.InformationsForlag.
Ejrnæs,M.ogGuldager,J.(2010).Helhedssynogforklaring.AkademiskForlag.
Honneth,A.(2003).Behovetforanerkendelse.HansReitzelsForlag.
Honneth,A.(2006).Kampenomanerkendelse.HansReitzelsForlag.
105
Honneth,A.(2005).Organiseretselvrealisering–individualiseringensparadokser.I:Willig,R.
ogØstergaard,M.(red.).Socialepatologier.HansReitzelsForlag.
Horsedal,M.(1999)LivetsfortællingerUndervisningsministeriet.
Høilund,P.ogJuul,S.(2015).Anerkendelseogdømmekraftisocialtarbejde.HansReitzels
Forlag.
Järvinen,M.ogMik-Meyer,N.(2005)(red.).Kvalitativmetoderietinteraktionistisk
perspektiv.HansReitzelsForlag
Juul,S.(2010).Solidaritetsidealet.Anerkendelse,retfærdighedogdømmekraft.HansReitzels
Forlag.
Juul,S.ogPedersen,K.B.(2012).Samfundsvidenskabensvidenskabsteori.HansReitzels
Forlag.
Kvale,S.BrinkmannS.(2009).Interview.Introdiktiontilethåndværk.HansReitzelsForlag.
Netstrøm,B.(2014).Stressogarbejde.HansReitzelsForlag.
Petersen,A.etal.(2006).Fordringenpåanerkendelse.Klim&NSU.
Petersen,A.(2005).Depression–selvetsutilstrækkelighedspatelogi.Willig,R.ogØstergaard,
M.(red.).Socialepatologier.HansReitzelsForlag.
Phonex,A.(2016).Narrativpraksisogidentitetskonstruktion.I:Bo,I.G.etal(red.).Narrativ
forskning.TilgangogmetodeHansReitzelsforlag.
Prætorius,N.U.(2007).Stress.Detmodernetraume.DanskPsykologiskForlag.
106
Prætorius,N.U.(2013).Stressmennesketssvarpåumenneskeligebetingelser.I:Brinkmann,
S.ogAndersen,M.F.(red.).Nyeperspektiverpåstress.Klim.
Rosa,H.(2014).Fremmedgørelseogacceleration.HansReitzelsForlag.
Sennett,R.(2006).Detfleksiblemenneskeellerarbejdetsforvandlingogpersonlighedens
nedsmeltning.Hoveland.
Sennett,R.(2007).Dennyekapitalismeskultur.Hovedland.
Staunæs,D.ogSøndergaard,D.M.(2005).Interviewientangotid.I:Järvinen,M.ogMik-
Meyer,N.(red.).Kvalitativmetoderietinteraktionistiskperspektiv.HansReitzelsForlag
Sundhedsstyrelsen(2007):StressiDanmark,hvadvedvi?Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen(2013):Danskernessundhed.Sundhedsstyrelsen
Warming,H.(2016).Narrativeforløbsstudier.I:Bo,I.G.etal(red.).Narrativforskning.
TilgangogmetodeHansReitzelsforlag.
Willig,R.(2013).Kritikkensu-vending.HansReitzelsForlag.
Willig,R.ogØstergaard,M.(red.)(2005).Socialepatologier.HansReitzelsForlag.
Avisartikler
Andersen,M.F.:Arbejdsrelateretstressløsesikkemedflerebuzzwords.I:Information,2016-
11-25.https://www.information.dk/debat/2016/11/arbejdsrelateret-stress-loeses-flere-
buzzwords
Højbjerg,M.,:Denyetaleralvorligesager–detlignerenstressepidemi.I:Politiken,2016-02-
20.http://politiken.dk/debat/ECE3076277/de-nye-tal-er-alvorlige-sager---det-ligner-en-
stress-epidemi/
107
Lahme,J.:Mingenerationafkvindervilsågerneværelikeable.I:Politiken,2016-06-27.
http://politiken.dk/debat/article5623669.ece
Omar,T.:Detmodernesamfundskaberudbrændteogangsteborgere.I:Politiken,2014-08-
23.http://politiken.dk/debat/article5557154.ece
Prætorius,N.U.:Frihedentilatværemenneske.IInformation,2008-01-15.
https://www.information.dk/debat/2008/01/friheden-vaere-menneske
Artiklerfratidskrift/bladeAndersen,M.F.:Nytsynpåstress.I:Socialrådgiveren,2015,nr.2,s.20.
Hørmand-Pallesen,M.:Stressedemedarbejderopleverjobbetsomlivstruende.I:DVT,2013,
nr.14,s.36
Steffensen,L.L.:Krydspresnedbrydersocialrådgiverne.I:Socialrådgiveren,2010,nr.3,s.20-
21.
Kvale,S.:Omtolkningafkvalitativeforskningsinterviews.I:Nordiskpædagogik,2005,vol.25,
s.3-15.
InternetArbejdsmiljøviden(2016):Besøgt14.12.2016
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Emner/Psykosocialt-arbejdsmiljo/Stress/Viden-om-
stress/Maader-at-forstaa-stress-paa
Arbejdstilsynet(2013):Besøgt14.12.2016
https://arbejdstilsynet.dk/da/temaer/tema-psykisk-arbejdsmiljo/arbejdsbetinget-
stress.aspx
108
DR(2016):Besøgt14.12.2016
https://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-2016-01-13
DR(2016):Besøgt14.12.2016
http://www.dr.dk/nyheder/indland/detektor-afliver-myte-om-antallet-af-stress-ramte
Fredericiakommune(2016):Besøgt14.12.2016
http://www.fredericia.dk/OmKommunen/Sundhed7000/Sider/mental-sundhed-og-
stress.aspx
Google(2016):Besøgte14.12.2016
https://www.google.fr/search?client=safari&rls=en&q=stress&ie=UTF-8&oe=UTF-
8&gfe_rd=cr&ei=MwdhV8uaOIbBaNqVo7gG
PUKHealtcare(2016):Besøgt14.12.2016
http://www.pukhealthcare.com/artikler/Stressmanagement/
Socialjura(2016):Besøgt14.12.2016
http://www.socialjura.dk/content-storage/love/love/sygedagpengelov/#c35690
SIF(2007):Besøgt14.12.2016
http://www.si-
folkesundhed.dk/Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/Ugens%20tal/05_2007.aspx
Skypeterapeut(2016):Besøgt14.12.2016http://skypeterapeut.dk
Stressforeningen(2016):Besøgt14.12.2016
http://stressforeningen.dk/index.php?option=com_k2&view=item&layout=item&id=99&Ite
mid=33