Jordens SkatteLavet af Nicklas 27 / 1 -07

Indholdsfortegnelse

Side 1 : Indledning, Elektrongasser og Deformation af metaller.

Side 2 : Legering, Metaller i opløsning og Korrosion.

Side 3 : Korrosion og kilder.

Indledning

Jeg har haft om Jordens skatte, og vil starte med at fortælle lidt om Elektrongasser, derefter er der

lidt om, deformation af metaller, Legeringer, metaller i opløsning og til sidst korrosion.

Elektrongas

Elektrongas, er ordet man bruger om bindingen mellem metal ionerne. Elektrongassen dannes ved

at elektroner kan bevæge sig rundt i hele gitteret. Elektrongassen findes i alle metaller der er i stand

til at, lede strøm, lede varme, lystreflektere og være formbare, seje eller hårde. Forskellen mellem

metal og salt er at, salt har faste elektronpladser pga. tiltrækningen mellem det positive og negative

ioner. Når salte bliver bøjet eller sat under tryk splintrer ionerne fra hinanden, hvorimod metaller

kan bøjes eller trykkes sammen, pga. elektronerne ikke hænger sammen med ionerne.

Deformation af metaller

Ordet Deformation kommer fra, når man former metaller ved at bøje det, fræse det eller banke på

det. Metallet kan fx bøjes, og rettes op igen, efter man har gjort det vil man mærke at metallet er

blevet hårdere der hvor man bøjede det. Det skyldes at metallet bliver trykket sammen og danner

noget der hedder en liniedefekt. Liniedefekten laver en stærkt net pga. ionerne og elektronerne

bliver trykket sammen. Når man så retter metallet ud igen dannes der flere liniedefekter omkring

den og danner dermed et hårdt punkt.

Legering

En legering består af to forskellige metaller der er blandet sammen. Messing er fx en legering der

består af zink og kobber. Messinglegering bruges fx til at fremstille nutidens danske mønter, dog

ikke 25’øre og 50’øre der lavet af en kobber / nikkel legering. Stål er den

mest brugte legering. Stål består af jern med kulstof og andre metaller.

Kulstofindholdet i nutidens stål er mellem 0,02 og 0,50%. Man tilsætter

kulstof pga. det er den billigste måde at øge stålets styrke på.

Metaller i opløsning

Metaller kan opløses af vand eller baser, men det er ikke særligt effektivt. Når man fx røre rundt

med en ske i et glas vand går noget af sølvet i opløsning, det kan være cirka 0,001 % eller noget i

den stil. I stedet bruger man derfor syrer, som er i stand til at skille elektronnettet og ionerne fra

hinanden, og dermed opløse det med meget mere hast. Men der findes dog metaller som ikke kan

opløses i syre, fx guld og derfor kaldes det et ædelmetal.

Korrosion

Når et metal nedbrydes af vand eller luften, kaldes det korrosion. Ved korrosion dannes der rust og

metallet tære. Under processen frigives ”de frie metaller” som så derefter vender tilbage til deres

oprindelige tilstand, som fx kunne være salte eller mineraler rundt omkring i jordskorpen. Når

kobber kommer under korrosion lysegrøn pga. det danner et stof der hedder ir. Dette kan fx ses på

hustage eller gåsetårnets top. Ir er en reaktion mellem kobber, kuldioxid, svovldioxid og vand. Når

jern kommer under korrosion, dannes der rust. Rust er en blanding af jernhydroxid og jernoxider

bundet sammen med vand. For at beskytte sig mod rust, kan man fx lakere overfladen eller legere

den med chrom. Chrom ses fx på fælge og lister på biler. En masse ting såsom lygtepæle, skilte og

togskinner er galvaniserede. Når man galvanisere et stykke metal, ligger man genstanden ned i et

syrebad i cirka 2 – 3 timer ved 455 C˚. Derefter dypper man metallet i flydende zink i cirka 5 min.

Efter processen får man et zinklag på cirka 0,1 – 0,2 mm.

Kilder

Ny Prisma 9

http://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=289327

http://da.wikipedia.org/wiki/Korrosion

http://en.wikipedia.org/wiki/Deformation

http://da.wikipedia.org/wiki/Legering