INFORM 01.2013
-
Upload
pernille-ferdinandsen -
Category
Documents
-
view
232 -
download
0
description
Transcript of INFORM 01.2013
DESIGN MED ANDRE ØJNE0113
www.danskedesignere.dk
PERSONLIG
Danske Designere rådgiver om dine muligheder
og hjælper med at fi nde, styrke og udvikle din
professionelle identitet, så designkarrieren bliver
både spændende og bæredygtig – hvad enten du
er studerende, ansat eller selvstændig. Desuden
er medlemskab nøglen til et værdifuldt netværk
af professionelle.
na
tion
.dk +
idi.d
k
DD_annoncer_02.indd 3 1/27/09 2:56:24 PM
www.danskedesignere.dk
PERSONLIG
Danske Designere rådgiver om dine muligheder
og hjælper med at fi nde, styrke og udvikle din
professionelle identitet, så designkarrieren bliver
både spændende og bæredygtig – hvad enten du
er studerende, ansat eller selvstændig. Desuden
er medlemskab nøglen til et værdifuldt netværk
af professionelle.
na
tion
.dk +
idi.d
k
DD_annoncer_02.indd 3 1/27/09 2:56:24 PM
04
06
12
16
19
22
INDHOLD
Leder
Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet
Forretningsmodel som kommunikation
Det visuelle overblik
En tryg rede til for tidligt fødte børn
Kommentar
side 3
inform udgives af Danske Designere,Vesterbrogade 26, 1620 København [email protected] 7230danishdesigners.com
REDAKTIONHelle LorenzenDesignkommunikationhl@designkommunikation.dkdesignkommunikation.dk
GRAFIKPernille W. Ferdinandsen, Stendhal Grafikstendhalunit.com
FORSIDENBetonkeramik til facader og installationer. Udvikling og design: lektor, ph.d. Anja Bache, DTU. Foto: Ole Akhøj
Hvis man er en utålmodig sjæl med evig lyst til
at se nyt, se resultater og vide mere, er det
som at løbe panden mod en mur, når man mødes af
meddelelsen ”under ombygning”.
Der er så meget, vi gerne vil nå, og så kan vi
jo ikke sidde der og vente. For hvad venter vi
på?
I Danske Designere venter vi ikke. Vi er på
vej – mens vi bygger om. De første netværksak-
tiviteter er berammet og starter i denne måned
i Aarhus, Kolding, Odense og København. Der er
holdt morgenmøde om ’Designeren som leder’ –
en optakt til et skræddersyet kursus i regi af
Danske Designere. Kurset er den første akti-
vitet under temaet Professionalisering og vil
blive fulgt af andre, der blandt andet tager
fat på bestyrelsesarbejdet fra virksomheders og
medlemmers vinkler.
I februar har vi også valg til bestyrelsen i
Danske Designere. Men dermed har ”under ombyg-
ning” ikke betydet ”ude af drift” på det sene-
ste. Snarere tvært imod. DD-ombygningen indbe-
fatter også en nyindretning af vores digitale
tilstedeværelse. Vi skal indtage de digitale
platforme i et nyt frisk design og med mulig-
heder, der giver medlemmer og organisation det
allerbedste udgangspunkt for dialog og udvik-
ling. Vi skal ses meget mere såvel fysisk som
digitalt.
Efter bestyrelsesvalget i februar vil en ny
sammensætning af medlemmer være med til at ska-
be balancen mellem kontinuitet og fremtidsori-
entering. 2013 bliver et energisk år for Danske
Designere, og til at lykkes med vore ambitioner
vil et tydeligt engagement fra medlemmerne give
et stærkt udgangspunkt for at hente successen
hjem. Det konstruktive og kreative engagement
er en værdifuld driver, som jeg håber at Danske
Designere kan indløse ved stort fremmøde til
både generalforsamlingen og ved andre lejlig-
heder.
Leder
side 4
Omdrejningspunktet i Danske Designere er fag-
lighed, men ikke som en frit svævende kontur af
en ballon, som er flot i horisonten, men ikke
helt så brugbar i det daglige. Vores indsats
vil have et operationelt fokus, og samtidig vil
vi gøre en indsats for at få det sociale aspekt
til at blomstre. For kender vi blot til hin-
anden, eller kender vi hinanden så godt, at vi
for eksempel vil kunne indgå i nye partnerska-
ber sammen, når lejlighed byder sig?
Også de eksterne relationer er under lup. Vi
arbejder på at indgå i flere samarbejder både
nationalt og internationalt. Fælles for alle
indsatser er her, at de skal give medlemmerne
bedre service, nyere indsigt og stærkere værk-
tøjer til både at få og løse opgaverne. Nu og
i fremtiden.
Det er blot noget af det, der er i vente. Selv
er jeg ikke ligefrem den bedste ”venter”. Så
jeg er glad for at være aktør, og jeg glæder
mig til at folde mulighederne ud i det aktive
Danske Designere i 2013.
Godt nytår!
Dorrit Bøilerehauge
Direktør
Danske Designere
UNDER OMBYGNING
side 5
tingTendaTenda er en serie lamper, som blev præsenteret på London
Design Festival. Tenda er et resultat af designeren Benja-
min Huberts forskning i og arbejde med materialer. Tenda
betyder telt på italiensk og er fremstillet af materialer
brugt i forskellige industrier: glasfiberstænger fra drager,
lycra fra sport, tekstil fra undertøj – alle materialer er
kombineret i en konstruktionsteknik fra teltindustrien.
Vola Rs1Aarhus arkitekterne har vundet det tyske designråds for-
nemme designpris – German Design Award 2013 – for den
affaldsbeholderen VOLA RS1, der blev sendt på markedet
i 2012. Affaldsbeholderen er designet af Torben Madsen,
designer mDD, chef for aarhus arkitekternes designaf-
deling, og er en del af RS-serien, som består af en række
baderumsprodukter, tegnet for VOLA.
side 6
side 7
AF HELLE LORENZEN, JOURNALIST DJ, DESIGNKOMMUNIKATION
Det er svært at tale om sådan noget som sjæl.
Man kan godt blive lidt beklemt, begrebet
er vanskeligt at indkredse og behæftet med
religiøse undertoner. Ikke desto mindre er det
netop sjælen i en virksomhed, som grafisk
designer mDD Masoud Alavi uophørligt kæmper
for at finde ind til. Ind til kernen og om bag alle
de fine ord.
”Essensen af alt mit arbejde er at visualisere,
hvordan en virksomhed er, og hvordan den
ønsker at blive opfattet. Jeg skal hjælpe med at
finde ind til det ærlige, det reelle. Det kan være
svært at forklare helt konkret, hvad det er, men
her er et forsøg: Når jeg ser billeder af mig selv
som barn, ung og voksen, har jeg ændret mig
helt vildt. Jeg ser meget forskellig ud, men der
er noget, som følger med hele tiden. Selv om
min visuelle fremtoning forandrer sig, og jeg
udvikler mig som menneske, er der en kerne,
en identitet og en rød tråd, som er Masoud.
Jeg kan aldrig blive en anden. Det er, hvad jeg
forsøger at grave mig ind til hos mine kunder
for at finde ud af, hvem de er uanset tid, sted
og forandringer.”
Alt overflødigt er skåret væk
Masoud Alavi har tre drenge på 18, 15 og fire
år, og de to ældstes barndom og opvækst for-
svandt ind i et hektisk og ambitiøst arbejdsliv.
Al energi og kraft blev brugt på designet, på
kontoret ude i byen, på partnerne, medarbej-
derne, kunderne …
Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet
Øverst
Avlskarl Gallery
Brand Identity
Design og Art director: Ma-
soud Alavi, 2012
I midten
DR, Brand Identity / Canal
Identity / Signage
Design & Creative Director:
Masoud Alavi, 2005
Nederst tv.
LEGO, Redesign af logo
Design: Masoud Alavi,
Creative Director: Kim
Meyer Andersen, Kontra-
punkt, 1997
Nederst th.
BKF / Billedkunstnernes
Forbund, Brand Identity
Design og Art director:
Masoud Alavi, 2011
Når grafisk designer mDD Masoud Alavi går i gang med en opgave, starter også det store og grundi-ge gravearbejde ind i virksomhedens vir-kelighed. Spørgsmål, der går tæt på, hjæl-per designeren med at komme om bag facaden og undersø-ge, om fundamentet holder.
side 8 Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet
Masoud Alavi havde ellers altid ment, at jo stør-
re firma, jo mere pompøst, jo mere troværdigt
og seriøst ville det også virke på kunderne.
”Men det er ikke rigtigt. Man snyder sig selv. Og
derfor har jeg skåret ind til benet og bygget
mit arbejdsliv simpelt op. Jeg tror på, at min
måde at leve på bliver afspejlet i mit arbejde.
Jo færre lag, der er i mit liv, jo bedre kan jeg
kommunikere med andre mennesker. Og det er
i bund og grund, hvad mit arbejde handler om. I
øvrigt tror jeg på, at den, du er og det, du laver,
er meget tæt forbundet. For selv om jeg laver
opgaven for en kunde, bliver mine personlige
accenter alligevel hæftet på. Jeg bearbejder
ikke kun opgaven med min faglighed, men også
med min personlighed.”
Det store gravearbejde
Når Masoud Alavi arbejder, skal han meget tæt
på kunden. Helt derind bagved, hvor det bliver
følsomt og kan gøre ondt, der, hvor man godt
kan møde modstand.
”Jeg bliver nødt til at stille nærgående spørgs-
mål for at grave mig ind i kundens virkelighed
og undersøge, om fundamentet holder og er
rigtigt. Måske skal jeg i virkeligheden vide noget
andet end det, kunden fortæller mig. Derfor
skal jeg sortere en masse i alle informatio-
nerne. Og for virkelig at forstå kundens behov
og ønsker, skal jeg som person være så ”ren”
som muligt, forstået på den måde, at jeg ikke
skal ”fake”, ikke snyde, hverken bevidst eller
ubevidst. Det bliver alligevel også gennemskuet,
når det kommer til action. Der skal være fuld til-
lid mellem kunden og mig, ellers bliver produk-
tet ikke godt.”
Før Masoud Alavi bliver involveret i en opgave
omkring visuel identitet, har virksomheden ofte
arbejdet med at udvikle en kommunikations-
platform og fundet frem til fire-fem værdiord,
som virksomheden ønsker at kendes på.
”Det er de perfekte ord. Det er de ord, alle de
andre også bruger. Men dem kan jeg ikke bruge
til noget. Værdiordene er resultatet af en lang
proces i virksomheden, og det, jeg er interes-
seret i er, hvordan man fx er kommet frem
til ”troværdighed”. Hvorfor lige det begreb?
Hvad stod der på de andre 50 post it sedler,
der under brainstormen blev sat op på tavlen?
Hvordan fandt man frem til, at essensen af
dem, blev til ”troværdighed”? Alle de bagvedlig-
”Jeg styrtede rundt og var
næsten aldrig hjemme. Jeg
kæmpede for hele tiden at
løse opgaverne bedre end i
går. Jeg kæmpede for min
faglighed, for branchen
og for, at mine børn skulle
være stolte af deres far. Jeg
kæmpede for det perfekte
liv.”
Men så ramte bomben. Da
det mindste barn var et
halvt år, fik han en hjerne-
blødning, og i løbet af de to-
tre måneder indlæggelsen
varede, fik han to mere.
”Han har heldigvis ikke taget
skade, men det var et wake
up call af de store. Man kan
ikke være en far, der hele
tiden er væk. Hvad er der så
egentlig at være stolt af?
Hvem var det hele til gavn
for? Det går jo op for én, at
vi aldrig ved, hvor længe vi
har hinanden.”
Masoud Alavi tog kon-
sekvensen, flyttede sin
tegnestue hjem, droppede
alle ønsker om at bygge en
virksomhed op, tjene løn
til medarbejdere og udvikle
partnerrelationer. Men de
faglige ambitioner har han
ikke sluppet.
”Nej, tvært imod. Nu kan jeg
koncentrere mig fuldt ud
om designet. Der er kun mig
og det arbejde, jeg bræn-
der for. Og jeg kan være til
stede, når børnene er her.”
Masoud Alavi er uddannet fra Fine
Art School, Tehran University, Faculty
of Art and Design, Iran, og Danmarks
Designskole, Institut for Visuel Kom-
munikation.
1992 – 1997: Kontrapunkt, grafisk
designer
2003 – 2005: DR, kreativ chef
2005 – 2007: Timeline A/S, partner,
kreativ direktør
2007 – 2010: Built Identity ApS, part-
ner, kreativ direktør
1997: Studioalavi, ejer
studioalavi.com
”Nu kan jeg koncentrere mig fuldt ud om designet. Der er kun mig og det arbejde, jeg brænder for.”
”Jeg tror på, at min måde at leve på bliver afspej-let i mit arbejde. Jo færre lag, der er i mit liv, jo bed-re kan jeg kommunikere med andre mennesker. Og det er i bund og grund, hvad mit arbejde handler om.”
side 9 Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet
gende ord er vigtige for mig
i mit arbejde. De er mine
byggesten for at kunne vi-
sualisere den troværdighed,
som virksomheden ønsker
at få frem.”
”Jo flere lag, jeg evner at
skrælle af en opgave og fin-
de ind til essensen, jo bedre
og nemmere for mig er det
at løse opgaven. Hvis der er
for meget lak på, mister jeg
interessen. Så er der ingen
sjæl, kun en tom skal.”
At kigge efter det rigtige
”Det bedste design er det,
der kommer ind ad vinduet.”
Masoud Alavi citerer en
professor på designskolen,
”Jo flere lag, jeg evner at skrælle af en opgave og finde essensen, jo bedre og nemmere for mig er det at løse opgaven. Hvis der er for meget lak på, mister jeg interessen.”
Ovenfor.
Tryg. Signage Environmental
branding
Design og Creative director:
Masoud Alavi, 2010
når han skal svare på, hvad godt grafisk design
er. Overraskelserne, det uventede kommer ikke
ind ad døren.
”Håndværket vil jeg ikke tale om, det skal
bare være på plads, og det kan man lære helt
mekanisk. Jeg vil tale om det, der er indeni. Jeg
har været så heldig at have gode lærere, som
fortalte mig, hvad jeg skulle kigge efter og
hvordan. Du kan se på overfladen, udefra, men
du kan også gå nogle lag ned. Men det er ikke
noget, der kommer af sig selv. Nogen skal gøre
dig opmærksom på det. Ellers er der risiko for,
at du kigger efter de forkerte ting i årevis og
bygger en karriere uden reelt at forstå, hvad
arbejdet handler om.”
De fleste af Masoud Alavis arbejdstimer går
med at tænke. Opgavens løsning bliver bygget
op i hjernen, i sindet, først derefter kommer
den fysiske formgivning til.
”Jo mere erfaren jeg bliver, jo mindre behov har
jeg for at eksperimentere. Før i tiden brugte
jeg lang tid på den konkrete udførelse, men nu
kan jeg med nogle små skitser hurtigt se, hvor
jeg er på vej hen. Jeg elsker at designe identi-
teter. Ikke forstået som et logo, en farve eller
en skrift, men at opbygge en helhed, der også
fortæller om den måde, virksomheden bor på,
taler på – hvordan er lyden og duften? Der er
mange parametre, som er vigtige, og som skal
arbejdes ind i identiteten.”
At slippe, hvor kurven peaker
Det er ikke pengene, der rykker. Det er selve
opgaven og at løse den så optimalt som muligt
– dér brænder ilden. Hver gang er det intentio-
nen at bidrage med en løsning, der er bedre end
den, virksomheden har. Men usikkerheden er en
evig følgesvend.
”Sådan har de fleste kreative mennesker det.
Man er jo hele tiden i gang med at bygge noget
op, som ikke eksisterer, som du endnu ikke ved,
side 10 Virksomhedens sjæl skal udfoldes i designet
hvordan ser ud. Og jeg ved ikke, hvornår det
er lykkedes mig at finde ind til kundens sjæl
og udfolde den visuelt. Det ved jeg først, når
jeg får tilbagemeldinger fra virksomheden og
dens medarbejdere. Men jeg kan ikke sige til
en kunde, at jeg er usikker. Jeg må tro på de
bevægelser, jeg sætter i gang og formgiver ud
af kaos, tanker, viden, virksomhedens behov og
min faglighed.”
Masoud Alavi mener, at opgaveløsningen har en
stigende og faldende kurve, derfor er det afgø-
rende at slippe den på det rigtige tidspunkt.
”Det optimale er naturligvis dér, hvor kurven
peaker, og at kunden forstår, at så skal man
holde op med at pille – for så kan det kun blive
dårligere, når kurven falder igen. Og det gør
ondt, når det sker. Omvendt har jeg også ople-
vet at aflevere et forslag, som kunden så ikke
var helt tilfreds med. Næste forslag blev bedre,
for der havde jeg sluppet opgaven for tidligt,
mens kurven stadig var stigende.”
Kunden må vælge fra
Masoud Alavi understreger, at han ikke kan
vælge en bestemt løsning for en kunde. Han
kan anbefale, og han holder sig fri af udtryk for
smag og behag.
”Jeg kan ikke formgive en smag, men jeg kan
formgive noget med udgangspunkt i nogle
behov og ønsker. Jo klarere det lykkes at formu-
lere kundens behov, jo lettere bliver det for mig
at designe.”
De bedste kunder er dem, der har prøvet at
købe design før. Førstegangskøbere kan udvikle
sig til et sandt mareridt. Masoud Alavi sætter
dette billede på:
”Hvis jeg aldrig har smagt en appelsin, og grønt-
handleren fortæller mig, at de mindste smager
bedst, vil jeg have svært ved at tro på ham.
Og så er der 50 procent chance for at vælge
forkert. Derfor bruger jeg enorm kraft og energi
på kunder, der ikke før har købt design. Der er
så meget, man skal igennem, før man kan gå
til kanten og biddet og komme hen til det, som
det reelt handler om, opgavens løsning. Jeg
skal overbevise om, at den lille appelsin er den
bedste, og jeg skal få kunden til at lytte, forstå
og turde noget.”
Det hænder, at Masoud Alavi fra starten kan se,
at en opgave kan udvikle sig til et no go, men
han går alligevel ind i det i troen på, at han kan
flytte kunden. Nogle gange har han oplevet, at
det ikke nytter, men:
”Jeg siger aldrig nej til en opgave. Jeg får kun-
den til at vælge mig fra.”
I
”Jeg må tro på de bevæ-gelser, jeg sætter i gang og formgiver ud af kaos, tanker, viden, virksomhe-dens behov og min faglig-hed.”
DTU / Danmarks Tekniske
Universitet
Brand Identity
Design: Masoud Alavi,
Creative Director: Kim Meyer
Andersen, Kontrapunkt,
1995
side 11
ting
Greb om brugernes behovDESIGN CONCERN har designet det nye Damixa Clover
Easy greb ved at tage udgangspunkt i brugernes be-
hov. Det har været vigtigt at udforme grebet, så det kan
benyttes gennem hele livet, uanset alder eller eventuel
funktionsnedsættelse. I udviklingen af produktet har
designvirksomheden fokuseret på både funktionalitet og
æstetik. Det har foreløbig resulteret i tilfredse brugere og
to designpriser. Et eksempel på, at brugervenligt design
rummer et klart vækstpotentiale.
The SplendorCD-cover til det svenske band SPLENDOR, HOOB records,
2011 Design: Mai-Britt Amsler mDD.
side 12
FORRETNINGS-MODEL SOM KOMMUNIKATION
side 13
Man skal holde slipset stramt, hvis man vil være helt opgraderet omkring moderne virk-somhedsdrift. Det er en jungle derude med skiftende guder, tendenser og retninger, hvor den ene model afløser den anden hurtigere, end man kan nå at sige strategi. Og det er let at blive bare en lillebitte smule mistænksom, når åbenbaringens nye dyr bliver udråbt – igen.
Men da Jørgen Rasmussen, designer mDD, lektor og forsker i strategisk design på Arki-tektskolen Aarhus, første gang blev præsen-teret for Business Model Canvas, udviklet af den schweiziske strategiekspert, Alexander Osterwalder, tænkte han ”that’s it – den hæn-ger sammen”.
”Og så er jeg i øvrigt ligeglad med, om model-len bliver den nye trend – og det bliver den på et eller andet tidspunkt, og den vil også blive oversolgt – men den virker altså, fordi du meget hurtigt får et overblik over din virksomhed, og hvad den tjener penge på,” fastslår han.
Virksomheden ses i en sammenhængKreative virksomheder og designere har i mange tilfælde et følelsesladet forhold til arbejdet og dermed svært ved at blive enige med sig selv om, det er en livsstil eller drift af en virksomhed, der er gang i. Når man dertil lægger en tilbøjelighed til at gribe efter alt, hvad der bevæger sig, proklamere på hjemmesiden, at man kan alt og i øvrigt tonse derudaf, kan der opstå lidt slør i kom-munikationen og en medfølgende usik-kerhed både hos designeren og i forhold til omverdenen.
”Modellens styrke er, at du på en meget enkel, visuel og overskuelig måde kan beskrive din virksomhed og anskueliggøre, hvordan de enkelte dele indbyrdes påvirker hinanden.”
”At få tingene til at hænge sammen i en forståelig konstruktion og at alt, hvad man foretager sig, har en plads i en tilrettelagt strategi, ja, det forbedrer altså ens mulig-heder for at kommunikere klart. Og her er Osterwalders forretningsmodel enormt god, fordi du automatisk tænker i en sammen-hæng, når du arbejder med den. Modellens styrke er, at du på en meget enkel, visuel og overskuelig måde kan beskrive din virksom-hed og anskueliggøre, hvordan de enkelte dele indbyrdes påvirker hinanden. Når du etablerer en ny aktivitet i din virksomhed,
Alexander Osterwalders Business Model Canvas kan betragtes som et værk-tøj til dialog og kommu-nikation. Modellen vi-sualiserer virksomhedens muligheder og kan under-støtte, teste og beskrive strategier på et handlings-orienteret plan.
Af Helle Lorenzen, journalist DJ, Designkommunikation
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
BUSINESS MODEL CANVAS er udvik-let af strategieks-perten Alexander Osterwalder. Man kan arbejde med to udgaver af samme model: dialogudga-ven er god til at vise sammenhængen i virksomheden og canvasudgaven er operationel i det daglige arbejde. Begge udgaver består af de samme elementer: value proposition – den ”værdiydelse”, man tilbyder kunden, customer segment – kundegruppen, customer rela-tion – forholdet til kunden, channels – salgskanaler, reve-nue streams – ind-tægter, key activi-ties – det, man gør for at kunne pro-ducere ydelsen, key ressources – det, der er nødvendigt for at producere, key partners – netvær-kets kompetencer, der er nødvendige for at kunne produ-cere, cost structure – udgifter.
> businessmodelge-neration.com
Tv. Dialogmodellen er god til at vise sammenhængen i virksomheden. Højre del af modellen er front office, som er alt det, der har med kunderne at gøre. Venstre del er back office, hvor ydelserne produceres og res-sourcerne findes
Wha
t are
the m
ost i
mpo
rtant
cost
s inh
eren
t in
our b
usin
ess m
odel?
W
hich
Key
Res
ourc
es ar
e mos
t exp
ensiv
e?
Whi
ch K
ey A
ctivi
ties a
re m
ost e
xpen
sive?
Rev
enue
Str
eam
sThro
ugh
whi
ch C
hann
els d
o ou
r Cus
tom
er S
egm
ents
w
ant t
o be
reac
hed?
Ho
w ar
e we r
each
ing
them
now
?Ho
w ar
e our
Cha
nnels
inte
grat
ed?
Whi
ch o
nes w
ork b
est?
Whi
ch o
nes a
re m
ost c
ost-e
fficie
nt?
How
are w
e int
egra
ting
them
with
cust
omer
rout
ines
?
For w
hat v
alue a
re o
ur cu
stom
ers r
eally
willi
ng to
pay
?Fo
r wha
t do
they
curre
ntly
pay?
Ho
w ar
e the
y cur
rent
ly pa
ying?
Ho
w w
ould
they
pre
fer t
o pa
y?
How
muc
h do
es e
ach
Reve
nue S
tream
cont
ribut
e to
over
all re
venu
es?
Cha
nnel
s
Cus
tom
er R
elat
ions
hips
Cus
tom
er S
egm
ents
chan
nel
ph
ases
:1.
Aw
aren
ess
H
ow d
o w
e ra
ise
awar
enes
s ab
out o
ur c
ompa
ny’s
pro
duct
s an
d se
rvic
es?
2. E
valu
atio
n
H
ow d
o w
e he
lp c
usto
mer
s ev
alua
te o
ur o
rgan
izat
ion’
s V
alue
Pro
posi
tion
?
3. P
urch
ase
H
ow d
o w
e al
low
cus
tom
ers
to p
urch
ase
spec
ific
prod
ucts
and
ser
vice
s?
4. D
eliv
ery
How
do
we
deliv
er a
Val
ue P
ropo
siti
on to
cus
tom
ers?
5. A
fter
sal
es
How
do
we
prov
ide
post
-pur
chas
e cu
stom
er s
uppo
rt?
Mas
s M
arke
tN
iche
Mar
ket
Segm
ente
dD
iver
sifie
dM
ulti
-sid
ed P
latf
orm
exam
ples
Pers
onal
ass
ista
nce
Ded
icat
ed P
erso
nal A
ssis
tanc
eSe
lf-Se
rvic
eA
utom
ated
Ser
vice
sC
omm
unit
ies
Co-
crea
tion
For w
hom
are w
e cre
atin
g va
lue?
Who
are o
ur m
ost i
mpo
rtant
cust
omer
s?W
hat t
ype o
f rela
tions
hip
does
eac
h of
our
Cus
tom
erSe
gmen
ts ex
pect
us t
o es
tabl
ish an
d m
ainta
in w
ith th
em?
Whi
ch o
nes h
ave w
e est
ablis
hed?
Ho
w ar
e the
y int
egra
ted
with
the r
est o
f our
bus
ines
s mod
el?Ho
w co
stly
are t
hey?
Valu
e P
ropo
sitio
nsK
ey A
ctiv
ities
Key
Par
tner
s
Key
Res
ourc
es
Cos
t Str
uctu
re
Wha
t valu
e do
we d
elive
r to
the c
usto
mer
?W
hich
one
of o
ur cu
stom
er’s
prob
lems a
re w
e help
ing
to so
lve?
Wha
t bun
dles
of p
rodu
cts a
nd se
rvice
s are
we o
fferin
g to
eac
h Cu
stom
er S
egm
ent?
Whi
ch cu
stom
er n
eeds
are w
e sat
isfyin
g?
Wha
t Key
Act
ivitie
s do
our V
alue P
ropo
sitio
ns re
quire
?Ou
r Dist
ribut
ion
Chan
nels?
Cu
stom
er R
elatio
nshi
ps?
Reve
nue s
tream
s?
Who
are o
ur K
ey P
artn
ers?
W
ho ar
e our
key s
uppl
iers?
Whi
ch K
ey R
esou
rces
are w
e acq
uirin
g fro
m p
artn
ers?
Whi
ch K
ey A
ctivi
ties d
o pa
rtner
s per
form
?
Wha
t Key
Res
ourc
es d
o ou
r Valu
e Pro
posit
ions
requ
ire?
Our D
istrib
utio
n Ch
anne
ls? C
usto
mer
Rela
tions
hips
?Re
venu
e Stre
ams?
char
acte
rist
ics
New
ness
Perf
orm
ance
Cus
tom
izat
ion
“Get
ting
the
Job
Don
e”D
esig
nB
rand
/Sta
tus
Pri
ceC
ost R
educ
tion
Ris
k R
educ
tion
Acc
essi
bilit
yC
onve
nien
ce/U
sabi
lity
cate
gori
esP
rodu
ctio
nP
robl
em S
olvi
ngPl
atfo
rm/N
etw
ork
type
s o
f re
sou
rces
Phys
ical
Inte
llect
ual (
bran
d pa
tent
s, c
opyr
ight
s, d
ata)
Hum
anFi
nanc
ial
mo
tiva
tio
ns
for
part
ner
ship
s:O
ptim
izat
ion
and
econ
omy
Red
ucti
on o
f ris
k an
d un
cert
aint
yA
cqui
siti
on o
f par
ticu
lar
reso
urce
s an
d ac
tivi
ties
is y
ou
r bu
sin
ess
mo
re:
Cos
t Dri
ven
(lea
nest
cos
t str
uctu
re, l
ow p
rice
val
ue p
ropo
siti
on, m
axim
um a
utom
atio
n, e
xten
sive
out
sour
cing
)V
alue
Dri
ven
(foc
used
on
valu
e cr
eati
on, p
rem
ium
val
ue p
ropo
siti
on)
sam
ple
char
acte
rist
ics:
Fixe
d C
osts
(sal
arie
s, r
ents
, uti
litie
s)V
aria
ble
cost
sE
cono
mie
s of
sca
leE
cono
mie
s of
sco
pe
ww
w.b
usin
essm
odel
gene
rati
on.c
om
The
Bus
ines
s M
odel
Can
vas
On:
Iter
atio
n:
Des
igne
d by
:D
esig
ned
for:
Day
Mon
thYe
ar
No.
type
s:A
sset
sal
eU
sage
fee
Subs
crip
tion
Fee
sL
endi
ng/R
enti
ng/L
easi
ngL
icen
sing
Bro
kera
ge fe
esA
dver
tisi
ng
fixe
d p
rici
ng
Lis
t Pri
ceP
rodu
ct fe
atur
e de
pend
ent
Cus
tom
er s
egm
ent d
epen
dent
Vol
ume
depe
nden
t
dyn
amic
pri
cin
gN
egot
iati
on( b
arga
inin
g)Y
ield
Man
agem
ent
Rea
l-ti
me-
Mar
ket
This
wor
k is
lice
nsed
und
er th
e C
reat
ive
Com
mon
s A
ttri
butio
n-Sh
are
Alik
e 3.
0 U
npor
ted
Lice
nse.
To
vie
w a
cop
y of
this
lice
nse,
vis
it ht
tp://
crea
tivec
omm
ons.
org/
licen
ses/
by-s
a/3.
0/
or s
end
a le
tter
to C
reat
ive
Com
mon
s, 1
71 S
econ
d St
reet
, Sui
te 3
00
, San
Fra
ncis
co, C
alifo
rnia
, 94
105,
USA
.
side 15 Forretningsmodel som kommunikation
må den jo meget gerne støtte op om de eksiste-rende og ikke hænge og flagre,” påpeger Jørgen Rasmussen og fortsætter:
”Modellen skaber ikke nødvendigvis et færdigt re-sultat, men er mindst lige så meget et værk-tøj til dialog og kommunika-tion.”
”Modellen skaber ikke nødvendigvis et færdigt resultat, men er mindst lige så meget et værktøj til dialog og kommunikation, hvor du kan eksperimen-tere med elementerne, og en af Osterwalders pointer er, at det gælder om at lave mange modeller og så teste dem mod hinan-den. Du kan definere og forholde dig til hver del af din virksomhed og hurtigt overskue, hvilke konse-kvenser det har, hvis du fx siger, at du vil udvide din målgruppe eller tilbyde en ny ydelse. Du kan beskrive din virksomhed, som
den ser ud i dag, og du kan beskrive den i morgen. Modellen kan understøtte, teste og beskrive strategier på et handlingsorienteret plan.”
Også kommunikationen mellem forskellige faggrupper kan modellen hjælpe på gled, fx mellem designere og forretningsfolk, som af og til kan have et lidt anstrengt forhold til hinandens verdensanskuelser og sprogbrug.”Arbejder du i tværfaglige teams, kan model-len medvirke til, at alle forstår det samme. Jeg kan som designer forstå den, fordi den er meget visuel, let at forstå og tydeliggør, at det at arbejde med forretningsmodeller ikke er fuldstændig umuligt. Og forretningsmanden forstår den, fordi den bruger udtryk og ord fra hans verden. Så alle kan være trygge.”
Mulighedernes modelInnovation er en uhåndterlig størrelse og kan derfor få enhver forretningsmodel til at bryde sammen. Derfor arbejder de fleste modeller kun med de elementer, der er styr på – men ikke Osterwalders Business Model Canvas.
”Modellen viser nye muligheder og de konse-kvenser, de kan have på den samlede virksom-hed – derfor kan den også hjælpe med at kvalificere nye beslutninger.”
”Du kan sagtens bruge modellen i en inno-vationstankegang – også til de vilde idéer – fordi du kan gentænke din virksomhed. Du kan hele tiden justere din model og sige ”hvad nu hvis…” Modellen viser nye mulighe-der og de konsekvenser, de kan have på den samlede virksomhed – derfor kan den også hjælpe med at kvalificere nye beslutninger. Og det er jo også, hvad design handler om; hele tiden at forbedre beslutningsgrundlaget. Modellen har nogle af de samme kvaliteter, som designmetoden har,” fastslår Jørgen Rasmussen og tilføjer:
”Hvis jeg var praktiserende designer i dag, ville jeg køre hvert nyt produkt, hver ny opgave gennem modellen. Hvordan passer den ind i min virksomhed, hvad skal der til for at løse den, og hvordan kan vi bedst tjene penge på produktet? Og jeg ville vel at mærke lave den strategiske øvelse sammen med min kunde. Det ville give et fantastisk fælles beslutningsgrundlag.”
I
Tv. Canvasmodellen er god at arbejde med i det daglige. Mo-dellen kan hænge på væggen og ved hjælp af post it sedler kan man hurtigt afprøve nye idéer i modellen
side 16
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
AF HELLE LORENZEN, JOURNALIST DJ, DESIGNKOMMUNIKATION
–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
Nogle virksomheder bruger Busi-ness Model Canvas til at få et dybere kendskab til kunderne, nogle til at anskueliggøre virksomhedens indre sammenhæng over for medarbejderne, andre arbejder med den som grundlag for kommunikationsstrategi og pro-duktbranding. Og Phucisme (udtales fusism, red.) bruger forretningsmodellen til overblik, overblik og overblik. Hver eneste af den lille virk-somheds meget forskellige projekter bliver kørt igennem Business Model Canvas.
Huskeseddel og rettesnorDesigner og kunstner Phuc Van Dang og designteknolog Pia Schildknecht danner tilsammen Phusicme, som bor i Horsens og har eksisteret i to år. Virksomheden arbej-der med en spraglet blanding af projekter i krydsfeltet design, kunst og kultur. Kol-lektioner til Bolia, smykker, grafisk design, vægmalerier og kulturarrangementer er bare nogle af opgaverne.
Under sin uddannelse til designteknolog stiftede Pia Schildknecht bekendtskab med Alexander Osterwalders Business Model Canvas, han underviste selv i den i en workshop – og det var kærlighed ved første blik.
”Jeg faldt for den, fordi modellen er så dynamisk og ikke statisk og firkantet, som mange andre modeller. Og de fungerer ikke særligt godt i en kreativ sammen-hæng, hvor verden kan skifte fra måned til måned og fra projekt til projekt,” siger Pia Schildknecht og fortsætter:
”Vi bruger modellen som en huskeseddel og rettesnor, hver gang vi skal sætte et nyt projekt op. Den hjælper os med at bevare et overblik og et fokus, der ellers godt kan smutte i en travl hverdag. Vi kan skifte de forskellige elementer ud, som vi har behov for og dermed afprøve, om projektet hol-der, både idémæssigt og økonomisk.”
Visuelt bidrag til udviklingStrategimodeller og –planer har en tilbøje-lighed til at blive liggende nederst i skrive-bordsskuffen. Der ligger de jo meget godt, men særlig hensigtsmæssigt og effektivt er det ikke. Og tager man dem frem efter et halvt år, vil man som regel opdage, at virkeligheden har overhalet indenom.
Anderledes med canvasmodellen, som altid hænger på væggen hos Phucisme – den er et vigtigt visuelt bidrag til virksomhedens udvikling.
”Hvis der undervejs i et projekt opstår nye muligheder eller idéer, kan vi hurtigt plotte dem ind og se, hvilke konsekvenser de vil have. Ligesom vi også bruger den sammen med vores samarbejdspartnere. Den er let at forklare for andre, vi kan tale konkret med den som udgangspunkt. Og så er vi alle med på, hvad vi taler om – det er klart en styrke med kreative mennesker,” mener Pia Schildknecht.
Men træerne vokser stadig ikke ind i himlen:
”Når du skal arbejde med dine strategier, budgetter, planlægning samt implemente-ring på et dybere niveau, er det ikke nok med Business Canvas Model. Der må du supplere med andre systemer.”
IDesign: Phucisme
DET VISUELLE OVERBLIK
side 17
”Vi bruger modellen som en huskeseddel og rettesnor, hver gang vi skal sætte et nyt projekt op.”
side 18
tingBeton-Keramik
På DTU Bygningsdesign har lektor, PhD Anja Bache udvik-
let betonkeramik og udfoldet det som installationskunst
og facader. Det er hendes ønske på sigt at udvikle bøjelig
keramik, som kan laves i store skalaer kombineret med
lille godstykkelse og som har en æstetisk egenart.
På billederne vises prototyper i facader som Anja Bache
udfoldede ved Statens Værksteder for Kunst i 2012 i ler-
værkstedet.
Panelerne måler 160 cm x 50 cm x 1-3 cm.
Foto: Ole Akhøj
EN TRYG REDE TIL FOR TIDLIGT
FØDTE BØRNAF HELLE LORENZEN, JOURNALIST DJ, DESIGNKOMMUNIKATION
Designer Thea Ubbe fik den nyindstiftede Talentpris ved Danish Design Award 2012 for sit afgangsprojekt, Nestie, et leje, der skærmer og beskytter for tidligt fødte børn, så de får ro
til at vokse og udvikle sig >>>
side 19
Kalechen skærmer med sit lydisolerende tekstil både mod lyd- og lyspåvirkninger fra miljøet på stuen, og skaber således mere ro for barnet
side 20 en tryg rede til for tidligt fødte børn
Kroppen skal støttes
”Der er en helt speciel atmosfære på sådan en afdeling, og der
er den højeste grad af opmærksomhed omkring de for tidligt
fødte børn. Jeg blev meget grebet af stemningen og det arbej-
de, der foregår,” fortæller Thea Ubbe, som valgte at undersøge
og arbejde med lejringen af børnene inde i kuvøserne. Kunne
man gøre det bedre?
Når barnet puttes i kuvøsen med al dens tilknyttede teknologi,
er det vigtigt, at det bliver lagt på den rigtige måde. Barnet har
brug for at mærke tryk forskellige steder på den lille sårbare
krop, at opleve en afgrænsning af kroppen samt den tætte
og nære fornemmelse fra mors mave, som det har forladt for
tidligt.
Børnene er forskellige og har derfor brug for tryk og støtte for-
skellige steder på kroppen, ligesom nogle tåler meget, mens
andre er mere sarte. Plejepersonalet bruger fx sammenrullede
Thea Ubbe har ikke en ambition om at redde verden med
design. Men med sin empatiske tilgang til faget har hun
et stærkt ønske om, at designet skal lette tilværelsen og
spille en markant og afgørende rolle for mennesker, der
har brug for hjælp.
Derfor kontaktede Thea Ubbe forskellige hospitaler, da hun
skulle bestemme sig for emnet til sin afgangsopgave i 2012.
H.C. Andersen Børnehospital, som er tilknyttet Odense Univer-
sitetshospital, var hurtig på aftrækkeren og inviterede indenfor.
I en måned fulgte Thea Ubbe livet og arbejdet på forskellige
af børnehospitalets afdelinger og noterede sig undervejs en
række problemstillinger. Men det var først, da hun trådte ind
ad døren til neonatal afdeling, at udfordringen blev indkredset.
”I starten var jeg me-get optaget af, om jeg
kunne imitere det rum, barnet lå i inde i mors mave. Men jeg måtte
erkende, at det er ikke muligt at genskabe det.”
Barnet kan let transporteres og flyttes af plejepersonalet uden at blive forstyrret
Plejepersonalet kan lejre og putte barnet efter individuelle behov
”Personalet investerer jo både tid og engagement i min proces,
og produktet skal indgå i et vigtigt arbejde, så der er meget
alvor i det for mig, og jeg stiller høje krav til mig selv. Desuden
får man ren besked, når man tester noget på en sygeplejerske:
virker det, eller virker det ikke? Der er ikke noget udenomssnak.
Personalet var i øvrigt forundrede over, at deres arbejde kunne
være noget, som en designer interesserede sig for. Det gav kun
projektet og metoden yderligere værdi set i et større design-
fagligt perspektiv.”
Formen er et resultat research og analyse
Thea Ubbe tog afgang fra KADK og betegner sin uddannelse
som meget proces- og metodeorienteret og med stort fokus
på brugerne. Det passer hende glimrende.
”Det giver mening for mig at arbejde med design på den måde,
og de indledende faser i et projekt er meget spændende:
at researche, analysere, udfordre tanker og idéer, kan vi se
anderledes på nogle problemstillinger. Formen er ikke der, hvor
jeg begynder, selv om den naturligvis også er vigtig, men den
bliver et resultat af en dominoeffekt. Jeg starter med alle de
aspekter omkring et produkt, der skal gå op i en højere enhed,
og deraf skaber jeg så formen,” siger Thea Ubbe, som også har
en god træning i argumentering med fra designskolen.
”Det er en fantastisk ballast. Faget er jo på mange måder
meget intuitivt, derfor er det vigtigt at kunne argumentere
for de valg, man foretager som designer. Du får mere pondus
og anerkendelse, hvis du er i stand til at argumentere ud fra
konkrete observationer og analyser. Selv om design aldrig bli-
ver 2+2=4, så er det muligt at konkretisere sine forklaringer og
argumentere ud fra en mere evidensbaseret praksis.”
Thea Ubbe har fået meget og god respons på Nestie, både her-
hjemme og fra udlandet. Hun er i kontakt med en tysk virksom-
hed, der eventuelt gerne vil arbejde videre med konceptet. Lige
nu arbejder Thea Ubbe med et halvårs projekt på Coloplast.
Se mere af projektet: theaubbe.com
I
stofbleer, som de placerer forskellige steder omkring barnets
krop.
”I starten var jeg meget optaget af, om jeg kunne imitere det
rum, barnet lå i inde i mors mave. Men jeg måtte erkende, at
det er ikke muligt at genskabe det. Personalet mente også, at
efterligninger i bund og grund ville øge barnets stress, fordi
det alligevel aldrig kan blive den samme oplevelse,” siger Thea
Ubbe.
Som i en lille hule
Nestie består udvendigt af en hård skal, hvori en madras er
placeret. Barnet lægges i en fordybning, en rede i madrassen,
så hele kroppen er omsluttet. På hver side af fordybningen
er to fleksible ”vinger” placeret. De kan bøjes ind over barnet
i forskellige vinkler uafhængig af hinanden og kan dermed
udgøre et større eller mindre tryk på fx arme eller mellem be-
nene. En kaleche, som slipper i begge ender – for at personalet
i akutsituationer hurtigt kan komme til barnet – kan slås op
som beskyttelse mod lys og lyd. Barnet ligger helt beskyttet
som i en lille hule.
”Dels kan Nestie hjælpe barnet med en oplevelse af tryghed og
nærhed, så det lettere falder til ro – en ro, som er helt afgø-
rende for, at barnet vokser og udvikler sig. Men beskyttelsen
af kroppen med tryk og støtte de rigtige steder kan også få
betydning for barnets sansemotoriske udvikling, så senfølger
som fx indlæringsvanskeligheder eller behovet for fysioterapi
og anden kropslig behandling i opvæksten måske kan mind-
skes,” forklarer Thea Ubbe.
Proces med fokus på samarbejde
Nestie er blevet til i et nært samarbejde med især plejeperso-
nale og læger på H.C. Andersen Børnehospital, men produktet
er også testet på forældre.
”Jeg arbejder bedst i samspil med andre. Mennesket er et
socialt væsen, og jeg har brug for den dynamik, der opstår i et
samarbejde. Jeg skal ikke som designer sidde inde i en oste-
klokke og forestille mig, hvad der er behov for. Det er vigtigt,
at der er en modtager i den anden ende, som forventer, at jeg
leverer noget, som de også kan genkende sig selv i,” mener
Thea Ubbe og fortsætter:
side 21 en tryg rede til for tidligt fødte børn
”Beskyttelsen af krop-pen med tryk og støtte de rigtige steder kan også få betydning for
barnets sansemotoriske udvikling.”
Nestie favner med fordybningen i madrassen og de to fleksible vinger barnets krop og optimerer fysisk nærhed og følelsen af at være omsluttet
Kommentar
Af Betina Simon-sen, direktør i Innovationsnet-værket Livsstil – Bolig & Beklæd-ning
Videnspredning – resultatet af en fælles rejseDa Danske Designere bad mig fortælle om videnspred-
ning stod det med ét klart, hvor heldige – men også
udfordrede – vi er i Innovationsnetværket Livsstil – Bolig
& Beklædning. Vores daglige balancegang mellem virk-
somheder, brancheforeninger og vidensinstitutioner –
mellem det private & det offentlige – giver en helt særlig
indsigt i vidt forskellige verdener, som har så meget at
give hinanden. Men at få dem til at finde sammen – det
kræver ind i mellem en del …
Videnspredning er egentlig ganske let. I bund og grund
handler det om at forene systematik og kreativitet, så
ny indsigt rammer udvalgte miljøer og mennesker på en
måde, som er relevant for dem. Samtidig skal den nye
viden naturligvis gøres let at forstå, så det lynhurtigt
afkodes, hvad den kan bruges til.
Til gengæld kan samarbejdet mellem vidensinstitutioner
og virksomheder være ganske indviklet, fordi parterne
har så forskellige arbejdsbetingelser i hverdagen – og
forskellige mål at manøvrere efter.
En ansat på et universitet styrker karrieren ved at udgive
videnskabelige artikler. At arbejde med virksomheder
belønnes ikke på samme måde. Desuden kan virksomhe-
der udefra set virke besværlige, fordi det stiller særlige
krav at leve sig ind i deres betingelser og give brugbare
råd. Det kræver ekstra ressourcer, både empatisk af den
enkelte, men også tidsmæssigt og logistisk.
Andre uddannelsesinstitutioner, som de nye University
Colleges og tekniske skoler, har sjældent mange ressour-
cer til at arbejde målrettet med virksomheder, så res-
sourcemæssigt opstår der egentlig et problem allerede
før, samarbejdet er i gang.
Næste udfordring er at motivere virksomhederne. De er
ekstremt pressede, og må dagligt prioritere tiden ben-
hårdt. Selv om de udmærket ved, at ny viden er vigtigt,
så er det svært at skabe tid til den, når daglig drift råber
på handling NU. Desuden har små virksomheder sjældent
en udviklingsafdeling. Derfor er ansvaret for at indsamle
ny viden ikke rigtig defineret, eller nogen gjort ansvarlige.
Det betyder, at ingen griber bolden og den viden, som
indsamles, sættes ikke systematisk i spil.
I Innovationsnetværket skal vi skabe det rum, hvor par-
terne mødes og sød musik opstår. Vi skal understøtte
den gensidige dialog og hjælpe virksomhederne til at se,
hvor vigtig ny viden er for deres udvikling og overlevelse.
Vi har efterhånden opsamlet meget erfaring om, hvordan
processen kan lykkes. Konkret arbejder vi med en trappe,
virksomhederne skal op ad – ét trin af gangen. Selvføl-
gelig vil vi gerne straks indlemme en ny virksomhed i et
forsknings- og udviklingsprojekt. Men vi har erfaret, at så
højt er der ingen, der springer med det samme. Første
åbning er typisk et gå-hjem-møde eller en workshop, hvor
virksomheden oplever, at den får ny viden og kontakter,
som er relevante og vedkommende. Bagefter tilbyder vi
lidt mere. Det kan være et kortere forløb som de meget
populære Innovation Cups, der varer et par måneder. Her
får virksomheder virkelig en øjenåbner, hvad angår in-
novationsprocesser, og vejen banes for det ultimative; at
indgå i et større forsknings- og udviklingsprojekt.
På vej op ad trappen skal forsknings- og vidensinstitutio-
nerne med os. Vi afdækker undervejs, hvem der har mo-
tivation og flair for at omsætte viden, så den er brugbar
i erhvervslivet. Det er besværligt og kan være ressource-
krævende for institutionerne, så det er afgørende, at vi
finder ildsjæle, som tør og har lyst til at kaste sig selv
ind i processen.
Samtidig scouter vi ny viden, både hos vores egne kon-
sortiepartnere og generelt nationalt og internationalt.
Når det handler om international viden, gælder det om at
indkredse modige virksomheder, som tør afprøve noget
helt nyt og ukendt, så de bagefter kan gå ud og fortælle
andre danske virksomheder, hvad der har virket, og
hvordan vi kan tilpasse viden, metoder eller værktøjer til
danske forhold og udfordringer.
Vi arbejder i et utroligt motiverende krydsfelt med erfa-
ringer, der er samlet ind igennem en lang årrække. I star-
ten krævede det meget overtalelse at få partnere med
i vores aktiviteter, men i dag er mere end 700 virksom-
heder med på første trin på trappen til gå-hjem-møder,
konferencer og seminar og mere end 200 virksomheder
deltager i vores kortere eller længerevarende projek-
ter. Flere end 40 forskellige danske og internationale
side 22
vidensinstitutioner og
brancheforeninger er
inddraget. Alle har de
oplevet små og store
succesoplevelser,
der giver mod på at
arbejde endnu mere
med innovation.
Vi er modtager af
offentlige midler og
naturligvis forpligtede
til at sprede de resul-
tater, vi får. Vi synlig-
gør, hvad alle parter
får ud af forløbet. Det
er ind i mellem svært
at tackle, for nogle
virksomheder har
brug for fortrolighed.
Intern viden spreder vi
naturligvis ikke, men
ny viden skal ud at
arbejde, så flest mu-
ligt hører om den nye
viden, værktøjer og
metoder. Hvis det så
bliver en sten i skoen
hos virksomheden,
finder vi en løsning,
som alle kan leve
med. Det gælder om
at skabe mest mulig
win-win, så begge ser
fordele ved samarbej-
det og derfor priorite-
rer det.
Vi har et ambitiøst og
klart mål: At danske
bolig-, beklædnings-
og kreative virksom-
heder bliver blandt de
mest innovative. Se
mere på Innovations-
netværkets hjemme-
side: innonetlifestyle.
com
I
side 23
ting
Verdens vakreste veiKvorning design & kommunikation har vundet en international designkonkur-
rence med projektet ”Verdens vakreste vei – en utstilling om norske veiers
DNA” til Norsk Vegmuseum. Konceptet kaster blikket tilbage til fortiden og
ud i fremtiden. Genkendelige genstande og fortællinger afløses hele tiden af
elementer, som springer i tid og rum. Fjern fremtid, hvor veje måske er helt
overflødige eller har skiftet form og materiale, afløser pludselig stenalder og
vikingetid.
Øverst: Modernitet, miljøbevidsthed og bæredygtighed.
Nederst: En stor vejmaskine, som man kan hoppe op på og sætte sig ind i,
fortæller sin historie.
www.danskedesignere.dk
Danske Designere – foreningen for mennesker, der beskæftiger sig professionelt med design
na
tion
.dk +
idi.d
k · F
oto
: H.C
. Asm
ussen