EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07 - smh.aau.dk · - større fyldningsgrad af atriene, derfor...

STUDIENUMMER modul 1.3, januar 2012

side 1

EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07

HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE!

Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven.

For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100 point. Beståelseskrav er 55 point.

I mange opgaver kan det hjælpe at lave en tegning / skitse. Det behøves ikke at være kunstværker,

men lav dem tydeligt. Det hjælper også at skrive tydeligt, sådan der ikke opstår udnødvendig tvivl

om besvarelserne.

Husk: alle anatomiske navne på latin!


side 2

Opgave 1 (3 point)

Giv navnene på alle strukturer der er angivet med et nummer (1 til og med 5) i nedenstående figur.

Svar på opgave 1

1 Vomer

2 Concha superior

3 Concha medialis

4 Concha inferior

5 Sinus maxilliaris

1

2

3

4

5


side 3

Opgave 2 (5 point)

Giv navnene på alle strukturer der er angivet med et nummer i nedenstående figur.

Svar på opgave 2

1. Truncus brachiocephalicus

2. Vena cava superior

3. Aorta, pars ascendens

4. Auricula dextra

5. A. coronaria dextra

6. Atrium dextrum

7. Ventriculus dexter

8. Vena cava inferior

9. A. carotis communis sin.

10. A. subclavia

11. Arcus aortae

12. Legamentum arteriosum

2

3

7

11

5

8

13

12

15

14

1

6

4

9

10


side 4

13. Truncus pulmonalis

14. A. coronaria sinistra, ramus interventricularis

15. Aorta descendens


side 5

Opgave 3 (3 point)

Giv navnene på alle strukturer der er angivet med et nummer i nedenstående figur.

Svar på opgave 3

1. Cortex renalis

2. Medulla renalis (pyramis renalis godkendes også)

3. Columna renalis

4. Sinus renalis

5. Papilla renalis

6. Nephron

7. Calyx renalis (major)

8. Ureter

1

2

3

4

5

6

7

8


side 6

Opgave 4 (3 point)

Giv navnene på alle arterier der er angivet med et nummer i nedenstående figur.

Svar på opgave 4

1. Aorta abdominalis

2. A. iliaca communis

3. A. profunda femoris

4. A. femoralis

1

2

3 4

5

6

7


side 7

5. A. poplitea

6. A. tibialis anterior

7. A. dorsalis pedis


side 8

Opgave 5 (2 point)

Hvorfor er surfaktant vigtigt for lungerne?

Svar på opgave 5

Surfaktant mindsker overfladespændingen i alveolerne, sådan at disse ikke kollapser.

Opgave 6 (2 point)

På hvilket tidspunkt i den embryonale udvikling er alveolerne helt moden.

Svar på opgave 6

Efter ni måneder (men udvikler stadigvæk i de første leveår). Surfaktant dannes især efter uge 34.

Opgave 7 (4 point)

Beskriv anatomien af bruskene og musklerne i larynx (lav evt. tegninger).

Svar på opgave 7

Følgende elementer skal være en del af opgavebesvarelsen:

- Cartilago thyroidea

- Cartilago cricoidea

- Cartilago arytenoidea, evt. også corniculata

- Cartilago thyroidea

- M. thyro-arytenoideus (intrinsik)

- M. crico-thyroideus (exstrinsik)

- M. arytenoideus


side 9

Opgave 8 (3 point)

List i den rigtige rækkefølge hvilke strukturer inspirationsluft passerer på vej til alveolerne.

Svar på opgave 8

Følgende elementer skal minimal være en del af opgavebesvarelsen:

- Cavitas nasi

- Sinus paranasales

- Naso-, oro, laryngopharynx

- Epiglottis, larynx

- Trachea

- Bronchii / bronchialii

- Sacculi alveolaris

Opgave 9 (4 point)

Forklar følgende begreber:

- total lungekapacitet

- residualvolumen

- eksspiratorisk reservevolumen

- inspiratorisk reservevolumen

- vitalkapacitet

- tidalvolumen

- anatomisk dødrum

Svar på opgave 9

Tidalvolumen: den luftmængde der indåndes og udåndes ved hvert åndedrag

Eksspiratorsik reservevolumen: den mængde luft der stadigvæk kan presses ud efter normal

ekspiration

Inspiratorisk reservevolumen: den mængde luft der kan maksimalt suges ind efter normal

inspiration


side 10

Residualvolumen: den mængde luft der er stadigvæk tilbage i lungerne efter maksimal ekspiration

Anatomisk dødrum: volumen af de dele af luftvejene der ikke deltager i gasudvekslingen

Vitalkapacitet: tidalvolumen plus eksspiratorsik og inspiratorisk reservevolumen

Total lungekapacitet: vitalkapacitet plus residualvolumen.

Opgave 10 (3 point)

På hvilke tre måder transporteres CO2 i blodet?

Svar på opgave 10

Opløst i plasma

Som bicarbonat

Bundet til hemoglobin: carbaminohemoglobin

(+ en lille smule bundet til plasmaproteiner)

Opgave 11 (3 point)

Beskriv forskellen i lungernes perfusion når man står oprejst og når man ligger ned og forklar

hvorfor der er en forskel.

Svar på opgave 11

Oprejst: kontinuert blodgennemstrømning i de basale dele (zone 3) og kun systolisk flow i apex

(zone 2), pga af trykforskelle ifm højde i forhold til hjertet).

Liggende: hele lungen er zone 3 – små højdeforskelle ift. hjertet.


side 11

Opgave 12 (4 point)

Beskriv blodstrømningen gennem hjertet, startende ved Vv cavae indtil blodet forlader hjertet

gennem valva aortae. Inkluder klappernes navne og funktion. (Undlad hjertets egen blodforsyning).

Svar på opgave 12

Blodet strømmer gennem vena cava superior og inferior ind i atrium dextrum.

Herfra gennem valva tricuspidalis til ventriculus dexter.

Videre, gennem valva trunci pulmonalis, til truncus pulmonalis og til lungerne.

Fra lungerne, gennem vv. pulmonales ind i atrium sinistrum.

Derfra gennem valva mitralis (bicuspidalis) til ventriculus sinister.

Til sidst gennem valva aortae ind i aorta pars ascendens.

Klapperne forhindrer tilbagestrømning af blodet ved kontraktion af ventriklerne (AV-klapperne) og

ved relaksation af ventriklerne (valva aortae og valva pulmonalis).

Opgave 13 (3 point)

Beskriv blodstrømningen gennem hjertet i det ufødte barn.

Svar på opgave 13

Besvarelsen skal minimal indholde at der er en åbning mellem atrium dextrum og sinistrum,

aflængig af udviklingsstadiet, og at det iltede blod kommer ind gennem V. cava inferior.

- foramen ovale, og evt. ostium secundum og ostium primum

Evt. kan nævnes ductus arteriosus, selvom det ikke er ”gennem hjertet”.


side 12

Opgave 14 (5 point)

Gør rede for P, Q, R, S, og T takkerne i elektrokardiogrammet.

Svar på opgave 14

P: depolarising af atria

Q: depolarisering af septum interventricularis

R: depolarisering af hovedparten af ventriklerne

S: depolarisering af basaldelene af ventriklerne

T: repolarisering af ventriklerne

Opgave 15 (3 point)

Beskriv funktionen af hjertets ledningssytem.

Svar på opgave 15

Der skal nævnes:

- Nodus sinuatrialis

- (Bachmans’s bundle)

- Nodus atrioventricularis

- His’ke bundt / Fasciculus atrioventricularis

- Crus dextrum, crus sinistrum, evt. fasciculus anterior, medius, posterior

- Purkinje fibre


side 13

Opgave 16 (2 point)

Hjertets muskulatur betegnes som et syncytium. Hvad betyder det og hvilket element i membranet

er ansvarlig for det?

Svar på opgave 16

Et syncytium er en celle med flere kerner, f.eks. fordi cellerne er fusioneret. Hjertet betegnes også

som et syncytium, selvom cellerne ikke er sammensmeltet, dog kan cytosolen frit bevæge sig fra

celle til celle gennem de såkaldte gap junctions.

Opgave 17 (4 point)

Hvordan reagerer hjertet på en pludseligt øget venøs tilbagestrømning? Giv en intrinsik mekanisme

og en neural mekanisme.

Svar på opgave 17

Øget venøs tilbagestrømning:

- større fyldningsgrad af atriene, derfor Bainbridge refleks: øget sympatisk og lavere

parasympatisk påvirkning af hjertet, derfor højere puls og stærker kontraktion;

- større fyldningsgrad af ventriklerne, preload, derfor Frank-Starling respons: stærker

kontraktion pga mere optimal overlap af actin og myosin

Opgave 18 (2 point)

Hvorfor har hjertets aktionspotentiale en lang plateaufase?

Svar på opgave 18

I plateaufasen vedligeholdes en høj Calcium koncentration i cellerne og derved opstår der en

muskelkontraktion med cirka samme varighed som plateaufasen.

Dette er nødvendigt til at pumpe blodet ud af hjertet.

Mange svarede i stil med at Ca og K strømmerne er i balance er derfor ændrer potentialen sig ikke.


side 14

Det er også godkendt, selvom mening med spørgsmålet var at fokusere på excitation-contraction

koblingen.

Opgave 19 (2 point)

Hvilke dele af hjertet forsynes med blod fra arteria coronaria dextra?

Svar på opgave 19

Atrium dextrum

Største delen af ventriculus dexter

Lille del af ventriculus sinister (posterior)

Opgave 20 (1 point)

Transporterer sinus coronarius iltet eller ikke-iltet blod?

Svar på opgave 20

Ikke-iltet. Det er hjertets største vene, der ender i atrium dextrum.

Opgave 21 (2 point)

Forklar hvorfor atrial septum defekt giver anledning til spaltning af anden hjertelyd

Svar på opgave 21

En del af blodet fra venstre atrium løber tilbage til højre atrium og derfra til højre ventrikel.

Højre ventrikel skal derfor pumpe mere blod end venstre ventrikel.

Det tager længere tid for højre ventrikel at pumpe alt blodet ud.

Derfor lukker pulmonalklappen senere end aortaklappen: spaltning af 2. hjertelyd.


side 15

Opgave 22 (2 point)

Hvad er den vigtigste effekt af digoxin i behandling af atrieflimren?

Svar på opgave 22

Hæmning af impulsledning gennem AV knuden til at mindske det antal impulser der når

ventriklerne.

Digoxins inotrope effekt er ikke interessant i denne forbindelse.

Opgave 23 (4 point)

Hvordan opretholdes (hurtig gendannes) det rigtige blodtryk i hovedet når man pludseligt står op fra

en siddende position med hovedet mellem knæerne? Betragt især involvering af receptorer og det

autonome nervesystem og inkluder puls, slagvolume og perifer modstand i besvarelsen.

Svar på opgave 23

Problemet er en hurtig ændring i tryk i hovedet.

De vigtigste relevante receptorer er baroreceptorerne i sinus caroticus.

Disse receptorer monitorerer trykket af hjernens vigtigste blodforsyning.

Et pludseligt lavere tryk nedsætter fyringsfrekvensen af baroreceptorerne.

Aktionspotentialerne ledes gennem ramus sinus carotici (Hering’s nerve) og videre gennem n.

glossopharyngeus (en del også gennem n. vagus) til medulla oblongata.

Resultatet er en øget sympatisk og nedsæt parasympatisk outflow til hjertet og dermed

øges puls og kontraktionsstyrken af hjertet.


side 16

Opgave 24 (3 point)

Hvilke to effekter har angiotensin II på nyrene?

Svar på opgave 24

1. Konstriktion af nyrenes efferente arterioler: laver tryk i peritubulære kapillærene og dermed øget

reabsorbering af vand og salt, men samtidigt også en øget GFR.

(Dog er øget angiotensin II typisk en raktion på laver blodtryk og dermed en nedsæt GFR. Net

effekten på GFR er derfor en normalisering.)

2. Angiotensin har en direkt effekt på transportmekanismerne i tubular cellerne og Henles slynge,

sådan at natrium reabsorberes.

Opgave 25 (3 point)

Gør rede for renin-angiotensin-aldosterone systemet (RAAS).

Svar på opgave 25

De juxtaglomerulare celler i nyrene producerer prorenin, som spaltes og udskilles som renin når

arterietrykket falder.

Renin er en enzym som omsætter angiotensinogen til angiotensin I.

Angiotensin I omformes til angiotensin II, især i lungerne, ved hjælp af enzymet angiotensin

converting enzyme (ACE).

Det er angiotensin II der har en stærk effekt på arteriel blodtryk: systemisk vasokonstriktion og

reabsorbering af vand og natrium i nyrene.

Angiotensin II stimulerer også produktion af aldosteron i binyrene. Aldosteron øger reabsorption

af natrium i nyrene og øger dermed blodets osmotiske tryk og i sidste ende blodvolumen og arteriel

tryk.

Opgave 26 (4 point)

Forklar hordan hjerteinsufficiens giver anledning til ødemer.

Svar på opgave 26


side 17

Hjertesvigt betyder at hjertet ikke pumper det tilbagestrømmende (til hjertet) venøst blod hurtigt

nok væk. Det betyder en ophobning af venøst blod og en stigning af venøst tryk og kapillær tryk.

Det forhøjede tryk betyder en udsivning til det ekstracellulære væske. Hvis problemet bliver så

stort at lymfesystemet ikke kan fjerne den overskudsvæske, opstår ødem.

Hjertesvigt betyder også en lavere glomerular filtrations rate (GFR), og dermed en nedsæt

udskillelse af urin. Dermed en større blodvolume som bidrager (voldsomt) til problemet.

Opgave 27 (6 point)

Gør rede for dannelse af osmotisk gradient i medulla og Henles slynge. Herunder skal man gøre

rede for transporten af H2O, Na+, K+ og Cl- (4 point) og sammenhæng til celletyper og

permeabilitet (2 point).

Svar på opgave 27

Osmolariteten i kroppen er generelt cirka 300 mOsm/L.

Medulla-osmolaritet er også sirka 300 mOsm/L nær overgangen mellem cortex og medulla, men

cirka 600 mOsm/L dybt ned i medulla.

I den tykke ascenderende del af Henles slynge pumpes Natrium aktivt ud fra den ascenderende

tubulus ind i medullaens interstitium. Vandet følger ikke med, fordi membranet er impermeabel for

vand, men andre ioner følger med pga. co-transport.

I den descenderende tubulus er membranet fuldt permeabelt for vand og det betyder at vandet

strømmer fra Henles slynge ind i interstitiet og giver osmotisk ligevægt.

Men der strømmer hele tiden nyt 300 mOsm/L væske in i den descenderende tubulus, så der opstår

en gradient i denne tubulus hvor proksimalt osmolaritet=300 mOsm/L og dybest ned 600 mOsm/L.

Fordi der er fri bevægelse af vand gennem membranet får vi den samme gradient i medullaen.

I den ascenderende del af Henles slynge kan vand ikke reabsorberes, men natrium pumpes ud

aktivt gennem basal membranet. Samtidigt pumpes kalium ind i epitelcellerne fra interstitiet.

Natrium-kalium pump)

Det giver Na underskud i epitelcellerne og Na ioner diffunderer fra lumen ind i epitelcellerne.

Dette sker især ved en Na2ClK co-transporter. Osmolariteten falder hermed til cirka 100 mOsm/L i

toppen af den ascenderende tubulus.

Overskuddet af K+ og Cl- i epitelcellerne diffunderer gennem ionselektive kanaler fra

epitelcellerne til interstitiet pga. koncentrationsgradienten.


side 18

Opgave 28 (2 point)

Giv navnene på mindst seks palperbare arterier.

Svar på opgave 28

F.eks.: A. temporalis, A. carotis, A. brachialis, A. radialis, A. femoralis, A. poplitea, A. dorsalis

pedis

Opgave 29 (1 point)

Hvilke blodkar fungerer som blodlager?

Svar på opgave 29

Vener


side 19

Opgave 30 (2 point)

List, i den rigtige rækkefølge, de forskellige lag som en elastisk arterie består af. Start fra arteriens

lumen.

Svar på opgave 30

Tunica intima – endothelet, basallamina, subendothelium

Tunica media

Tunica adventitia

Multiple choice spørgsmål:

Opgave 31 (1 point) Hvad forstås ved folkesundhed?

A Sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre udviklingen af

sygdomme

B Sundhedsrelaterede aktiviteter, der fremmer den enkeltes sundhed og

folkesundheden

C Den enkelte borgers sundhedstilstand

D Befolkningens samlede sundhedstilstand D

E Sundhed i grupper i befolkningen

Opgave 32 (1 point) Sundhedsfremme er karakteriseret ved?


side 20

A Fejlfinding

B Fokus på; hvad gør folk syge

C Oppefra og ned perspektiv

D Fokus på; hvad holder folk raske D

E Forhindre udvikling af sygdomme

Opgave 33 (1 point) Forebyggelse er karakteriseret ved?

A Konsulenten taler med dig

B Fokus på; hvad holder folk raske

C Ressourcepåvisning

D Nedefra og op perspektiv

E Forhindre udvikling af sygdomme E

Opgave 34 (1 point) Ansvaret for folkesundheden ligger i dag hos?

A Staten

B Amterne

C Kommunerne C

D Regionerne

E Sundhedsstyrelsen

Opgave 35 (1 point) Medicinsk etik er IKKE baseret på princippet om:

A Patientens ret til selvbestemmelse (autonomi)

B Social retfærdighed

C Størst mulig nytte for flest mulige patienter C

D Ikke at skade

E Godgørenhed


side 21

Opgave 36 (3 point)

Begreber:

A. Viden, holdninger og personlighedstræk, der overtages fra forældrene gennem

opvæksten

B. Livsstil, levekår, social arv

C. Kost, Rygning, Alkohol og Motion

D. Socialklasse, uddannelse, indkomst

E. Mortalitet, morbiditet, livskvalitet

F. Akkumulationsmekanismen

Opgave: Vælg fra listen af begreber det, der passer bedst til hvert af de

nedenstående udsagn.

Livsstilsfaktorer C

Determinanter for ulighed i sundhed

B

Sundhed beskrives/måles ved E

Social arv A

Social ulighed beskrives gennem D

Mest anerkendte forklaring på, hvorfor ulighed i sundhed opstår F

Opgave 37 (1 point)

Forskellen i middellevetid mellem folk i henholdsvis

lavindkomst- og højindkomstgrupper:

A Har været faldende de sidste 25 år

B Gælder ikke for kvinder

C Har været stigende de sidste 25 år C

D Er større for kvinder end for mænd

E Er steget mindre for mænd end for kvinder de sidste 25 år


side 22

Opgave 38 (1 point)

Social ulighed i sundhed karakteriseres ved:

A Mortalitetsraten er større i socialklasse 1 end i socialklasse V

B Folk i socialklasse 1 har mindre selvvurderet livskvalitet end folk i

socialklasse V

C Relativ risiko for død i løbet af det første leveår er dobbelt så stor for

børn født af kvinder med kort uddannelse i forhold til børn født af kvinder med lang uddannelse

C

D Folk med lang uddannelse gør mere brug af praktiserede læge end folk

med kort uddannelse

E 30 årige med lang uddannelse har kortere restlevetid end 30 årige med

kort uddannelse

EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07 - smh.aau.dk · - større fyldningsgrad af atriene, derfor...

Documents

Transcript of EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07 - smh.aau.dk · - større fyldningsgrad af atriene, derfor...