BETONN U M M E R 3

AU G U S T

2 0 1 7

24 STØBTE DOLKHALER

Betonkunst på Arken

34 BETONFORENINGFYLDER 70 ÅR

Interview m. formanden

20 DET ER RILLERNE DER GØR DET

Betonleg på Kvæsthusmolen

T E M A

BELÆGNINGERTrends, cases, klimasikring side 4

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

TÆTTERE PÅ KLIMAMÅL MED BETONAalborg Portlands klimamålsætningDet er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber ved cement og beton for dermed at bidrage aktivt til at løse den globale klimaudfordring.

Klimavenlig cementproduktion � Gennemføre energibesparelser

� Øge anvendelse af biobrændsler og vedvarende energi

� Udvikle nye cementtyper med lavere CO2-emission

Klimavenlig brug af beton � Klimavenlige betonprodukter

og udførelsesmetoder

� Betons klimafordele i driften af bygninger

� Udvikling og dokumentation af betons klimafordele

»

Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt regnskab 2016Kan downloades via www.aalborgportland.dk

AU G U S T 2 0 1 7 | 3

BELÆGNINGER PÅ KANTEN

FANTASTISK INSPIRERENDE. Hvis jeg selv skal sige det om vort tema i denne udgave af magasinet BETON. Det er netop belægnin-ger vi fokuserer på, og det er opløftende, hvor åbne såvel bygherrer som fabrikanter er over for nye og utraditonelle løsninger, der ud-nytter mulighederne i beton fuldt ud.

Der er en klar trend til at skabe unikke løsninger, både når det gælder formater, mønstre og overflader på belægningerne. Lige fra megastore betonfliser på Göteborg Plads i Nordhavn til en løsning med rillet beton på Ofelia Plads på Kvæsthusmolen i København. Eller betonfliser i varierende formater og nuancer lagt i mønster som på Karen Blixen Boulevard i Aarhus.

MEN. Der er også en løftet pegefinger til betonbranchen, men især anlægsbranchen, om ikke at springe over, hvor gærdet er la-vest. Der er som regel ikke problemer med selve stenene eller sta-bilgruset – til gengæld kan der være problemer med bundsikringen og afretningslaget. Og især fugematerialet. Her skal anvendes fu-gesand, der overholder DS 1136, men i praksis bruges ofte strands-and, stenmel eller vasket materiale, som ikke overholder kravene.

Problemet er, at hvis fugen svigter, så kommer der vand ned i afretningslaget, der i sidste ende kan føre til brud og afskalninger. Det er sjusk, som ingen kan være tjent med. Hold op med det.

KIM SEJR | REDAKTØR

BETON

TÆTTERE PÅ KLIMAMÅL MED BETONAalborg Portlands klimamålsætningDet er Aalborg Portlands mål at udnytte de positive miljøegenskaber ved cement og beton for dermed at bidrage aktivt til at løse den globale klimaudfordring.

Klimavenlig cementproduktion � Gennemføre energibesparelser

� Øge anvendelse af biobrændsler og vedvarende energi

� Udvikle nye cementtyper med lavere CO2-emission

Klimavenlig brug af beton � Klimavenlige betonprodukter

og udførelsesmetoder

� Betons klimafordele i driften af bygninger

� Udvikling og dokumentation af betons klimafordele

»

Aalborg Portlands Miljøredegørelse og Grønt regnskab 2016Kan downloades via www.aalborgportland.dk

Tema: Specialprodukter og store formater...Unikke løsninger præger markedet

Tema: Det er rillerne, der gør detMarkant københavnsk byrum i rillet beton

Tema: Et byrum i rå stilSmåbakker og megastore fliser i beton på Göteborg Plads

Tema: Permeable belægninger og LAR-løsningerKlimasikre løsninger i bebyggede områder

Tema: Boulevard i betonUnikt flisemønster med betonfliser på Karen Blixens Boulevard

Tema: Normer for belægning bør respekteresDet rigtige fugemateriale er afgørende for resultatet

Tema: Rigtigt håndværk er blevet moderneAarhus Cementvarefabrik oplever efterspørgsel efter specialløsninger

Dolkhaler i IshøjKunstneren Tue Greenfort har støbt dolkhaler i beton

Modernistisk appendiksTilbygningen til Statens Museum for Kunst i moderne formsprog

Dansk Betonforening 70 årInterview med formanden for Dansk Betonforening

Nyt fra betonverdenenNyheder fra Fabriksbetonforeningen, Betonelement-Foreningen, Aalborg Portland og Dansk Betonforening

4

9

12

14

18

20

24

27

28

30

34

LEDER

KOLOFON

INDHOLD

NUMMER 3

AUGUST 2017

34. ÅRGANG

ISSN 1903-1025

Betons formål er at fremme optimal og

bæredygtig brug af beton og betonprodukter

både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljø-

mæssigt. Det sker ved at orientere om

udviklingen inden for betonteknologi og

betonproduktion samt ved at udbrede

kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.

UDGIVER Samvirket for udgivelse af bladet Beton

REDAKTION Kim Sejr (ansvarshavende redaktør)

Jan Pasternak, Helene Mikkelsen

redaktion@danskbeton.dk / 48 13 13 73 – 51 29 01 34

ANNONCER beyerholmbeton@gmail.com / 40 46 15 57

GRAFISK PRODUKTION KLS PurePrint A/S

FORSIDEFOTO Kvæsthusmolen. Foto: Tom Jersø

ADMINISTRATION Se mere på www.danskbeton.dk

ABONNEMENT OG ADRESSEÆNDRINGER beton@abo-service.dk.DANSKBETONFORENING

4 | B E T O N

Unikke løsninger til det profes-sionelle byggeri og større og større fliseformater præger i øjeblikket markedet for beton-belægninger, samtidig med at der eksperimenteres på livet løs med forskellige typer over-flader

S om landskabsarkitekter kender vi efterhånden godt betonfabrikan-

ternes kataloger. Jeg ser det helt klart som trenden, at vi i de projekter, hvor der er tid og budget, gerne vil lave unik-ke løsninger både hvad angår formater, mønstre og overflader på belægninger-ne, siger sagsarkitekt Karin Rasmussen fra Arkitema.

– Fabrikanterne har rykket sig me-get, men udgangspunktet er, at man ikke nødvendigvis tager standardpro-dukterne for givet, men udfordrer

TEMA: BELÆGNING

SPECIAL- PRODUKTER, STORE FORMATER OG SPÆNDENDE OVERFLADER

4 | B E T O N

Til LEGO House projektet har tegnestuen Arkitema fået fremstillet vådstøbte betonfliser i formatet 240 x 40 cm til de udvendige belægninger. Foto: Martin Schubert.

›

AU G U S T 2 0 1 7 | 5

Belægning er et vigtigt element, som er med til at understrege arkitekturen og dennes visioner. Vi sætter kvalitet, udtryk og design højt. Med IBF Klostersten Tek fås f.eks. en maskinlægningssten støbt med specialtilslag af granit, som efterfølgende er kuglehærdet. Det giver en stærk og unik belægning. IBF Havneholmfliser har en kostet overflade, som på fin vis understøtter bygningens arkitektur.

IBF produkter produceres med 2-Lagsbeton. Det betyder, at stenen støbes med et ekstra lag beton, hvilket giver en tæt og fin overflade. Stenen er dermed også mindre tilbøjelig til at modtage snavs.

Find inspiration på ibf.dk

EN VERDEN AF BETON

Når arkitektur & belægningspiller sammen

Klostersten Tek, Jyske Bank Silkeborg

Havneholmfliser, Havneholmen København

Kostet overflade Specialtilslag af granit

6 | B E T O N

TEMA: BELÆGNING

fabrikanterne. Lige nu er vi i gang med et spændende projekt – LEGO House i Billund, hvor vi laver tre pladser om-kring huset. Vi arbejder med et stort 7 x 7 meter grid, hvor vi blandt andet bru-ger fliser i 240 x 40 cm i vådstøbt beton, der laves af Aarhus Cementvarefabrik. De kombineres med in-situstøbte plinte med skrå sider, der forbinder sig til belægningerne, fortæller Karin Ras-mussen.

– I øvrigt arbejder vi også meget med overfladerne, både prægninger, sandblæsning og ætsning af overfladen. Farvemæssigt synes jeg det er lidt usik-kert med indfarvning, men vi har gode erfaringer med den helt hvide beton, som man ser en del af, forklarer Karin Rasmussen.

KOSTEDE OVERFLADER OG GRAFISK BETONAarhus Cementvarefabrik udvikler og producerer specialprodukter af for-skellig art i beton til både store og små anlægsopgaver.

– De store formater vinder klart indpas. Vi har leveret fliser helt op til 250 x 250 cm, som vi producerer på fabrikken. Man har prøvet at in-situ-støbe den slags, men resultatet bliver ikke så godt, fordi det er svært at opnå den helt rigtige overflade på betonen. Mange fliser får en håndkostet overfla-de når betonen har sat sig, men stadig ligger i formen. Landskabsarkitekterne kan godt lide håndværket i, at ikke to fliser på den måde bliver ens, fortæller direktør Jørgen Lauritsen fra Aarhus Cementvarefabrik.

– Vi gør også meget i sandblæsning og i afsyring, hvor man fritlægger hele overfladen, så du kan se de mørke sten i granittilslaget. En anden teknik er grafisk beton, hvor vi får lavet print på papir i Finland, som lægges i bunden

På pladsen om-kring LEGO House i Billund kom-bineres special-fremstillede fliser med in-situstøbte plinte som led i et stort, overordnet grid-system. Foto: Martin Schubert

›

AU G U S T 2 0 1 7 | 7

– Jeg ser det helt klart som trenden, at vi i de projekter,

hvor der er tid og budget, gerne vil lave unikke løsninger både hvad angår formater, mønstre

og overflader, siger sagsarkitekt Karin Rasmussen fra Arkitema.

Foto: Arkitema.

8 | B E T O N

af formen inden støbning. Dagen efter tager man papiret af og spuler, hvilket efterlader et milime-tertyndt mønster, siger Jørgen Lauritsen.

ROLIGE OVERFLADER MED STORE FLISER– Store fliser giver en belægning med et mere roligt indtryk, og er populære også til private terrasser. De store kvadratiske eller meget aflange formater kan kombineres med mindre sten, eventuelt i form af chaussésten i granit som bruges ved borter og kanter til at give lidt overordnet struktur. Belæg-ningssten bruges mindre eller som supplement, siger Kim Tang, landskabsarkitekt og fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere.

– Vi ser støbte overflader, der ligner skifer og mange fine overflader, blandt andet slebne, hvor tilslaget af granit eller marmor kommer frem som man kender det fra terrasser. Farvemæssigt tror

jeg vi snart kommer til at se de lysebrune nuancer som supplement til det grå og sorte, siger Kim Tang.

FRA STEN TIL FLISER– Vi oplever, at tendensen går fra belægningssten over i fliser med glatte overflader og fra slåede kanter til skarpe kanter. Farvemæssigt er det ikke det mere kulørte, der sælger, men grå og koks. Jeg fornemmer ikke vækst i prægede eller kostede overflader, men de arkitekter, der ser to til tre år ud i fremtiden tror, at skiferoverflader er på vej, og at vi vil se mere tegllignende røde og gule farver, som også er populære længere sydpå i Europa, siger adm. direktør Jan Kjeldsen fra Betongruppen RBR A/S, der producerer blandt andet belægninger til både det private marked og større projekter.

– Vi sælger stadig mange herregårdssten, men væksten er i fliser, hvor der leges med formater, størrelser og mønstre. Vi har fliser helt op til 90 x 90 cm, men jeg tror vi kan komme til at se endnu større fliser, fortæller Jan Kjeldsen.

Ved hjælp af et specielt printet produkt er det muligt at skabe hvilket som helst motiv som et

milimeter tyndt mønster i over-fladen på betonen. Her Plejecen-

ter Søndergård i Ballerup. Foto: Aarhus Cementvarefabrik.

New Nordic-Line fra RBR, der her ses i 15x60 cm, fås i seks størrelser helt op til 90x90 cm, hvilket giver mange muligheder for at kombine-re fliserne i mønstre. Foto: RBR.

TEMA: BELÆGNING

AU G U S T 2 0 1 7 | 9

Med et samlet areal på 16.000 kvm og en belægning af mørk, rillet beton inddelt i store felter, er Kvæsthusmolen ved Det Kongelige Teaters Skuespilhus et af de mest markante, nye køben-havnske byrum. Projektet har modta-get In-situ Prisen 2017

S iden indvielsen i 2016 er Ofelia Plads på Kvæsthusmolen blevet et af de mest popu-

lære steder i København til at afholde udendørs forestillinger, koncerter og mange andre typer arrangementer, men den hårde behandling kan

efter et år slet ikke spores på den meget specielle og rustikke, in-situ støbte betonbelægning.

Pladsen er en del af en samlet plan udarbejdet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der opgrade-rer området omkring Skuespilhuset med bl.a. et stort underjordisk P-anlæg, scenetårn og pavillo-ner.

KRUSNINGER PÅ VANDOVERFLADEN– Belægningen er unik og skabt til Kvæsthusmo-len. Det er krusningerne på vandoverfladen, der har inspireret os til at arbejde med en robust, men bevæget og levende overflade i form af rilletering.

Foto: Tom Jersø

Rilleteringen, der er lavet med en spe-cialudviklet, håndtrukken maskine i den våde beton, giver den helt bevidst et slidt udseende og en ujævn overflade, men gør ikke betonen mindre robust.

TEMA: BELÆGNING

›

10 | B E T O N

Når betonen er tør, står den i grålige nuancer, men i våd tilstand bliver den meget sort og afspejler himmelvælvet og havet. Jeg har altid godt kunnet lide slæbesteder ved jollehavne, hvor betonover-fladen bliver forvitret og stentilslaget kommer frem – det giver et helt særligt maritimt udtryk, siger Julie Kierkegaard fra Julie Kierkegaard AS Landscape Architects, der har arbejdet videre med arkitekternes oprindelige idéer omkring pladsen.

– Belægningen er en identitetsskabende, sam-lende bund for stedet og sammen med det store arkitektoniske greb, hvor molen dykker ned mod vandspejlet, så du kommer helt ned til vandet, gør det stedet til en særlig oplevelse i al slags vejr. Belægningens rå, æstetiske karakter styrker en homogen oplevelse af området, som er med til at

skabe sammenhæng og materialemæssigt slægt-skab mellem områderne nord og syd for Skuespil-huset, forklarer Julie Kierkegaard.

LANGT UDVIKLINGSFORLØB– Der er blevet eksperimenteret virkelig meget. Allerede inden vi fik koblet Peter Laugesen og PELCON’s prøvnings- og forskningslaboratorium på opgaven, lavede vi mange prøver, og vi forsøgte blandt andet at rive den våde betonoverflade med en haverive. På grund af det hårde miljø, endte vi med en ekstra aggressiv styrke 40 beton, hvor der er brugt lavalkali sulfatbestandig cement tilsat knust klippegranit og store mængder sort farve, siger koordinator Kaj Koldborg fra Unicon.– Selve støbningen stod samlet på i over et år og

krævede en koordination uden lige mellem os og entrepre-nøren Aarsleff. Betonen blev produceret på vores fabrik på Prøvestenen og skulle derefter transporteres gennem den tætte bytrafik, så den havde lige den rette konsistens, når den skulle udstøbes og rilleteres, hvilket kun kunne ske i tørvejr. I alt har vi leveret 2.500 kubikmeter be-ton, fortæller Kaj Koldborg.

Med et samlet areal på 16.000 kvm tog det et års arbejde at støbe den 150 mm tykke belægning på Kvæsthusmolen og den del af pladsen, der ligger på den anden side af Skue-spilhuset.

TEMA: BELÆGNING

AU G U S T 2 0 1 7 | 11

– Det har været vigtigt for os at skabe noget helt særligt til det her sted. Skalaen er så stor, at man ikke kan lægge betonfliser eller en belægning i mindre formater – den store flade skal have lov at træde frem, siger landskabsar-kitekt Julie Kierkegaard

SPECIALUDVIKLET RILLETERINGSMASKINE– Efter Julie og jeg var til møde hos Lundgaard & Tranberg, hvor vi diskuterede idéen om en mørk belægning med et slidt look, gerne med riller i, be-gyndte jeg at udvikle en metode og et mix-design, der lever op til den allerhårdeste belastningsklasse, forklarer direktør i PELCON, Peter Laugesen.

– Hvis du skærer riller i en mørk beton, får du en brudt overflade med lyse riller, så løsningen blev at lave en maskine, der kunne trække rillerne i den våde beton. Maskinen har en slags meder i bunden, der sidder med uregelmæssige mellem-rum for at skabe det lidt tilfældige udseende og en rilledybde på 7 mm. Den vibrerer ikke direkte, men simrer lidt, således at mederne nemmere kan trækkes gennem betonen. Tæthed og konsistens i betonen er meget vigtig; den skulle være blød nok til udstøbning, og samtidig stabil nok til at riller-ne ikke sank sammen. Da maskinen blev trukket manuelt, er rillerne ikke helt lige, og variationen i hastigheden har været med til at skabe variation i overfladen, der er helt lukket, men lidt forskellig henover pladsen, siger Peter Laugesen.

Med vand på tre sider, udsigt til Amalienborg og en placering tæt på Skuespilhuset og Nyhavn, er Ofelia Plads på rekordtid blevet et populært sted at afholde store udendørs arrangementer.

12 | B E T O N

Megastore betonfliser på 2x2 meter og småbakker i beton er arkitektonisk underlægningsmusik på Göteborg Plads i Københavns Nordhavn

I byudviklingen af Københavns Nordhavn indgår Århusgadekvarteret med infrastruktur og by-

rum – i alt 52.000 kvm pladser, promenader, gader, kanaler, brygger og broer. Herunder Göteborg Plads, der er designet og projekteret frem til pro-jektforslag af arkitektfirmaet Sleth i samarbejde med arkitektfirmaet Cobe og Sangberg Arkitekter. Pladsen blev derefter udbudt i totalentreprise og hovedprojekteret af Thing og Brandt med Sleth som bygherrerådgiver.

– I første omgang udarbejdede Sleth skitse-projektet til pladsen. Efterfølgende udarbejdede rådgiverteamet udbudsmaterialet til et totalen-trepriseudbud, som blev vundet af entreprenør-virksomheden Barslund i samarbejde med Moe og Thing & Brandt landskabsarkitekter, der efterføl-gende hovedprojekterede projektet, fortæller arki-tekt Lars Jensen fra Sleth om det ambitiøse urban space-projekt.

FLISER I STORFORMATGöteborg Plads flankeres af bygninger, der på sigt vil rumme caféer og restauranter. Således bliver pladsen et omdrejningspunkt for bylivet i Århus-gadekvarteret. Pladsens karakteristiske kompositi-on og udtryk er fastholdt igennem hele forløbet fra planlægning til realisering: En gennemgående be-lægning er store 2 x 2 meter betonfliser, der samler hele pladsen i et greb. De megastore fliser er 16 cm tykke og med kostet overflade, hver af dem vejer 1.500 kilo. Enkelte af dem er lagt i en jernramme for udtrykkets skyld og en del af fliserne er med en integreret afvandingsrende.

De megastore fliser er leveret af Aarhus Ce-mentvarefabrik, og der er bud efter megaudtryk-ket, kan producenten fortælle. Fliser i storformat er bl.a. leveret til Åbyen i Grenå, Ikarosvej i Ålborg

og Handelshøjskolen i Århus. Desuden er der til til Panum/Mærsk bygningen leveret storformat-fliser i hele 2,5 x 2,4 meter.

RÅT OG SOLIDT– De store betonfliser er valgt af forskellige år-sager: Beton er et materiale, der traditionelt er brugt i industrihavne. Fliserne er holdbare og lokalt producerede. De store formater matcher pladsens store skala, og skaber en jævn og ensartet flade på hele pladsen. De skaber et råt og solidt udtryk, der passer godt til de gamle betonsilo-er. Desuden står betonens lyse grå farve i god kontrast til de røde og mørke bygningsfacader, fremhæver Lars Jensen.

Det imponerende format har dog ifølge Lars Jensen sin egen udfordring. De store fliser skal nemlig løftes med meget store maskiner, og det kræver temmelig stor præcision at lægge dem i forhold til afvanding.

BAKKER I BETONDe åbne flader kan bruges på forskellige måder: til udeservering, begivenheder, leg og ophold. En serie bakkeformationer i mørkt, slebet beton er placeret i pladsens sydlige del nær vandet. De er opbygget på en skal af polystyren, der herefter er blevet armeret og dernæst påført beton.

– Et udtryk, der skal lede tankerne hen på havnens historie som udskibningssted for bun-ker af cement og grus, og som nu peger frem i tiden som møbler til ophold og leg for områdets nye beboere, siger Marie Thing fra Thing Brandt Landskab, der står bag ideen, der er udført vir-tuost af Playscapes Denmark, der arbejder med byrum.

De gyldne cykelstativer er særligt designet til pladsen. Cykelstativerne tilfører pladsen en varm farve, og spiller sammen med pladsens store skala og rå karakter. De stedsegrønne træer og buske skaber læ, skygge og rum på pladsen og bidrager til kvarterets grønne udtryk.

ET BYRUM I RÅ STIL

TEMA: BELÆGNING

AU G U S T 2 0 1 7 | 13

14 | B E T O N

PERMEABLE BELÆGNINGER OG LAR-LØSNINGER

TEMA: BELÆGNING

AU G U S T 2 0 1 7 | 15

De senere års store regnmængder tvinger både producenter, byg-herrer og kommuner til at tænke i nyskabende, klimasikrede løsnin-ger i de bebyggede områder. Til-ledning af regnvandet til de ofte underdimensionerede kloaksyste-mer i byerne skal enten forhindres eller forsinkes for at undgå kost-bare oversvømmelser

D e senere års voldsomme skybrud, og deraf følgende oversvømmelser mange steder i

landet, har gjort det nødvendigt at kigge efter al-ternative løsninger, da kloaksystemerne ikke er di-mensioneret til at håndtere så store regnmængder på så kort tid. Alene skybruddet i juli 2011, hvor store dele af det indre København blev oversvøm-met, anslås at have kostet forsikringsselskaberne 6-7 mia. kr.

En af løsningerne er LAR (Lokal Afledning af Regnvand), der er baseret på forsinkelse og ned-sivning af vandet i landskabet. Et vigtigt element her er permeable belægninger, der tillader regnen at trænge ned gennem betonbelægningen på f.eks. pladser, stier og parkeringsarealer med henblik på enten nedsivning, forsinkelse eller opmagasine-ring af vandet alt efter de lokale forhold.

Et af de firmaer, der arbejder med området er IBF, der har udviklet en række LAR-relaterede løs-ninger og produkter.

PERMEABLE BELÆGNINGER– Vi har arbejdet med området siden 2010 og inte-ressen bliver kun større, ikke mindst hos kommu-nerne og på fagskolerne rundt om i landet, fortæl-ler Kim Falkenberg fra IBF’s tekniske afdeling.

– I en permeabel belægning er det fugen, af-retningslaget og bærelaget, der er permeable. Alle typer belægningssten kan i princippet bruges, og vi har afstandsklodser, der sikrer den rigtige fugeafstand, således at nedsivningsarealet bliver på 10 procent, men vi har også udviklet tre typer sten specielt til formålet, som kan maskinudlæg-ges. DrænStabil fra NCC erstatter stabilgruset og udlægges i mindst 40 cm tykkelse, mens NCC DrænAf erstatter afretningslaget. I de produkter er stenstørrelserne nøje afstemt, og der lægges ikke fiberdug. Det hele afhænger af, at fugen også er permeabel. Hvis den på sigt stopper til på grund af

IBF har til permeable be-lægninger udviklet tre for-skellige belægningssten, der kan maskinudlægges, men i princippet kan alle typer sten bruges, blot de har den rette fugeafstand til at sikre et nedsivnings-areal på 10 procent.Foto: IBF

›

16 | B E T O N

Hele facaden på Rigsarkivet i Viborg er lavet som en bogreol, der giver bygningen et markant, visuelt udtryk. Foto: Martin Schubert

snavs og dækrester, har NCC udstyr til at oprense de øverste fire cm, som så erstattes af nyt fuge-materiale. Hvis en permeabel belægning driftes rigtigt, så ser det på nuværende tidspunkt ikke ud til, at den vil have en kortere levetid end en traditi-onel belægning, siger Kim Falkenberg.

INDIVIDUELLE LØSNINGER– Hvor impermeable løsninger er ret standardise-rede i opbygningen, så skal de permeable konstru-eres individuelt i forhold til opgaven, og i forhold til råjordens evne til at håndtere vand. Medmindre vandet skal ledes væk fra en husfacade, kan en permeabel belægning udlægges vandret, og det gør dem ret populære blandt brolæggere og anlægsgart-

IBF Permarør- og brønde er

støbt i permea-bel drænbeton,

og bruges til især til nedsiv-

ning af regn-vand fra tætte

belægninger både ved re-novering og

nyanlæg.

Slidlaget i en permeabel belægning er betonsten, men bærelag, afretnings-lag og fugemateriale er specielle, nøje afstemte permeable produkter.

TEMA: BELÆGNING

AU G U S T 2 0 1 7 | 17

nere. DrænStabil udlægges i lag af 20 centimeters tykkelse, hvor de øverste 20 cm fungerer som et bærelag, der skal kunne bære trafikken, mens det eller de nederste lag fungerer som reservoir. Hvis man dimensionerer for en 10 års hændelse, dvs. 230 l vand pr. hektar pr. sekund i 10 minutter, vil man have rigelig overkapacitet med hensyn til at dræne vandet væk fra overfladen, forklarer Kim Falkenberg.

DRÆNBETON I AFLØBSSYSTEMERNE– Vi arbejder ikke med, at selve belægningen er permeabel, og derfor bruger vi heller ikke dræn-beton i slidlaget. Det er svært at styre den hydrau-liske ledningsevne i sådan en belægning, hvis den stopper til på sigt, men vi arbejder med løsninger, hvor brøndringene og de lodretstående rør til fa-skiner er lavet af drænbeton kaldet ”permarør og -brønde”, siger Kim Falkenberg.

Produkterne benyttes typisk til nedsivning af regnvand fra tætte belægninger, og vil oftest blive opbygget som et sideanlæg af hensyn til vedlighol-delse og rensning, men systemet kan også kom-bineres med en permeabel belægning som IBF Perma-Drain.

HVIS EN PERMEABEL BELÆGNING DRIFTES RIGTIGT, SÅ SER DET PÅ NUVÆRENDE TIDS-PUNKT IKKE UD TIL, AT DEN VIL HAVE EN KORTERE LEVETID END EN TRADITIONEL BELÆGNING.K I M FA L K E N B E R G

“

18 | B E T O N

Fotos: Helen

e Mikkelsen

TEMA: BELÆGNING

AU G U S T 2 0 1 7 | 19

Karen Blixens Boulevard er skabt med bl.a. et helt unikt flisemønster baseret på betonfliser i forskellige bredder og nuancer

D en nye Karen Blixens Boulevard er et led i en plan om at åbne bolig-og bykvarteret Gellerup i

Aarhus for omverdenen. Boulevarden gør det muligt at køre tværs gennem Gellerup fra Bazar Vest til City Vest, og intentionen er, at det skal være en bygade med handel, erhverv og attraktive mødesteder.

Infrastrukturen er vigtig, og Brdr. Møller A/S startede som udførende entreprenør op på projek-tet i 2015 og har igennem det sidste halvandet år arbejdet en del med det midterste stykke af gen-nemkørselsvejen.

Arbejdet har bestået i etablering af en ny klo-akledning til afvanding af vejanlæg samt tagafvan-ding fra de kommende boligområder, etablering af et nyt skraldesugsan-læg, etablering af nye vandledninger til forsy-ning af området, og etab-lering af kabelledning til fibernet m.m.

Næste etape starter ved Lenesvej ved Toveshøj, efter samme princip som ved Karen Blixens Boule-vard med etablering af et nyt vejforløb, og hvor arbej-det bl.a. består af etablering af ny kloakledning samt etablering af en bredere vej med cykelsti.

UNIKT FLISEMØNSTEREn del af Karen Blixens Boulevard er etableret med et helt unikt flisemønster, udført af Danjord A/S og Brdr. Møller A/S. Der er anvendt nogle helt specielle

fliser fra RC Beton, som er placeret på midterarealet på første del af Karen Blixens Boulevard.

– Den overordnede tanke bag belægningen på Karen Blixens Boulevard er opstået i et ønske om at understrege og tydeliggøre den gennemgående akse, der forbinder Bazar Vest mod Nord og City vest mod syd. Som et samlende tæppe, der binder byrummet på tværs gør belægningen boulevarden til sin helt egen, fortæller arkitekt Stine Ulrich fra Møller & Grønborg , der har projekteret denne del af opgaven.

Belægningen har et va-rieret farveudtryk skabt via anvendelse af betonfliser i tre forskellige nuancer – sort, grå og siena, ligesom der er an-vendt 3 forskellige flisebredder på hhv. 20 cm, 37, 5 cm og 35 cm, mens længden gennem-gående har været 50 cm.

SORT TIL SIENABelægningen langs facadelinjen er udført i tørstøbte betonfliser med glat overflade i nuancerne sort, grå og siena. Belægningen på midterøen mellem køreba-ne og letbanetracé er udført i tørstøbte betonfliser med ko-stet overflade i nuancerne sort, grå og siena. Metoden til at skabe siena er en hvid cement fra Aalborg Portland og så en bakke sand fra Midtjylland som er meget ”rød” – og det har resulteret i farven siena.

De tværgående hvide betonfliser er udført som vådstøbte med glat overflade.

Granitkanten/kantbegrænsninger er kinesisk granit mellem fortov og asfalt. Der er plantet i alt 99 træer i plantehuller med bunddække, og fliser-ne rundt om plantehullet er i beton, og kanten om plantehullerne er en stålkant. Fliserne er målt skarpt op på milimetermål og skåret til, så de passer helt præ-cist til bredden på plantehullerne.

BOULEVARD I BETON

KAREN BLIXENS BOULEVARD

Bygherre: Center for Byens Anven-

delse, Brabrand Boligforening

Bygherrerådgiver: Bascon

Landskab: Møller & Grønborg A/S

Hovedentreprenør: Danjord

A/S(etape 1), Brdr. Møller(etape

2)

Betonleverandør: RC Beton, IBF

Byggeperiode: maj 2015 – sep-

tember 2016

FAKTA

Skal der mere fokus på anvendelsen af de helt rigtige sand- og grusmateria-ler i forbindelse med opbygningen af langtidsholdbare betonbelægninger? Især brugen af det rigtige fugemateri-ale er meget vigtig for et godt resultat

K orrekt opbygning af de forskellige lag og anvendelse af de bedst mulige materialer til

formålet, er alfa og omega for holdbarheden af betonbelægninger. Belægninger med betonfli-ser og andre belægningssten kan sagtens holde både 20 og 30 år, og det gælder både terrasser og parkeringspladser hos private og arealer med meget større trafikbelastning fra biler og tungere køretøjer.

En belægning består af fem komponenter: Et bundsikringslag af bundsikringsgrus, et bærelag af stabilt grus, et afretningslag, selve belægning-stenene og sidst, men ikke mindst fugematerialet imellem stenene.

FOKUS PÅ MATERIALERNE– Jeg kan godt ønske mig, at der kommer større fokus på anvendelsen af de rigtige materialer, når der laves belægninger. Der er jo ikke bare specifikke kvalitetskrav til selve betonstenene om bl.a. styrke, der er faktisk også præcise krav i DS 1136 og andre gældende normer til de kom-ponenter og materialer der skal til, når man skal opbygge en langtidsholdbar belægning, siger

Kim Falkenberg fra betonvarefabrikanten IBF’s tekniske afdeling.

– Når jeg tager rundt og holder foredrag på fagskolerne, så er der stor interesse for at høre mere om emnet, og der er også interesse i bran-chen, hvor man gerne vil høre om vores erfarin-ger. Vi ser desværre indimellem, at der med tiden opstår problemer med nogle belægninger, fordi det ikke er de helt rigtige materialer, der har væ-ret anvendt, så jeg kunne godt tænke mig, at vi kommer bredere ud med den information i frem-tiden, siger Kim Falkenberg.

STRANDSAND I FUGERNE– Når man kigger på de forskellige lag, så er der sjældent problemer med selve stenene eller stabilgruset, som overholder kravene, men der kan være problemer med bundsikringen og af-retningslaget. De største problemer er der imid-lertid med fugematerialet. Her skal anvendes fugesand, der overholder DS 1136, men man ser ikke sjældent, at der i praksis bruges strandsand, stenmel eller vasket materiale, som ikke over-holder kravene. Afhængig af belægningstypen skal fugeafstanden være mellem 2 og 5 millime-ter. Når man har en belægning, der overholder normen, så ligger en tredjedel af styrken i bære-lagskonstruktionen faktisk i fugen, forklarer Kim Falkenberg.

– I strandsand er kornene runde som kugle-lejer og har tilfældige størrelser. I fugesand, der

NORMER FOR BELÆGNINGS- MATERIALER BØR RESPEKTERES

20 | B E T O N

TEMA: BELÆGNING

›

Foto: IBF, M

artin

Schu

bert

AU G U S T 2 0 1 7 | 21

22 | B E T O N

overholder kornkurven i DS 1136 er der en gan-ske bestemt fordeling af kornstørrelser, der låser hinanden på en helt anden måde nede i fugen. Svigter fugen, kommer der vand ned i afretnings-laget, som så kan blive blødt. Med tiden opstår der kørespor i belægningen og i nogle tilfælde diagonale brud på stenene. Stenene kan også få afskalninger eller knæk, hvis de ligger og gnubber op ad hinanden, siger Kim Falkenberg.

LILLE OMKOSTNING– En årsag kan være, at det er sværere at skaffe det rigtige fugemateriale, som overholder kravene, og det er også dyrere, end hvis man bare henter ma-teriale i den lokale grusgrav. For mange år siden var jeg selv salgschef for 27 grusgrave, og ingen

af dem havde sand, der overholdt kravene på det tidspunkt, siger Kim Falkenberg.

– Det ovntørrede fugesand som det vi selv forhandler i IBF er ganske vist dyrere end f.eks. strandsand, og der går måske 5-7 kg pr. kvm, men når kun 1-2 procent af de samlede omkostninger til en belægning går til fugematerialet, så er der tale om en meget lille merpris, forklarer Kim Fal-kenberg.

STRANDSAND ER OK TIL TERRASSER– Jeg er enig i, at det er meget vigtigt med en tæt fuge, hvis der er tale om tung trafik og der ikke bruges en gennemtrængelig stabilgrus som f.eks. DrænStabil som bærelag. Det er især udtalt det

Fugesand, der overholder kornkurven i DS 1136 har en ganske bestemt fordeling af kornstørrelserne, der låser hinanden og på den måde sikrer en helt tæt og stabil fuge.

TEMA: BELÆGNING

AU G U S T 2 0 1 7 | 23

første år, men efterhånden sker der en naturlig tætning af fugen. Når det gælder stier og private terrasser, er fu-gematerialet ikke så vigtigt, fordi belast-ningen er så lille. Nogle anlægsgartnere foretrækker at bruge strandsand til den slags belægninger, fordi det er lettere at feje ned i fugerne, og fordi man ikke risikerer skjolder på stenene fra fuge-sand, der indeholder ler, udtaler Kim Tang, landskabsarkitekt og fagkonsu-lent hos Danske Anlægsgartnere.

Svigter fugerne eller er der brugt forkerte

materialer i de øvrige lag, kan der opstå kø-respor eller skader på

belægningsstenene.

Sika® WT-200P• Krystalliserende effekt• Reducerer vandindtrængningen i betonen• Leveres i vandopløselige poser

Sika Danmark A/SHirsemarken 53520 Farumwww.sika.dk

Kvalitet i særklasse

3000 L Haarup blander

Haarup er specialiseret i effektivt at producere, montere og servicere driftsikre betonblande- og doseringsanlæg.På Haarups fabrik i Danmark fremstilles blandere, ophejs, doserings- og vejeudstyr, betontrans-portvogne, bånd og styringer.

Haarup gør det nemt for Dem at modernisere eller bygge nyt.

Effektivt og driftsikkert

Haarup Maskinfabrik A/SHaarupvej 20DK-8600 SilkeborgTel.: +45 86 84 62 55Fax: +45 86 84 53 77

Mail: haarup@haarup.dk

www.haarup.dk www.haarup.dewww.haarup.com

Haarup Modstrømblander, sikrer en stærk, fleksibel

løsning med optimal blandeevne og 8 års garanti

på gear og kar.

Aarhus Cementvarefa-brik fokuserer på special-opgaver inden for beton – i øjeblikket er det megastore fliser, der hitter

D er er travlhed på Aarhus Cementvarefabrik i udkanten af

Lystrup ved Aarhus. Direktør Jørgen Lauritsen er involveret i mange af opgaverne, men har fundet tid til en rundvisning på fabrikken og udstillingen. Aarhus Ce-mentvarefabrik har en lang historie, som begyndte i 1909. Fra at producere metervarer af afløbs- og belægningsprodukter er virksomheden fra 2008 gået over til udelukkende at producere specielle ting på bestilling og har stor eks-pertise indenfor dette felt. En stor del af opgaverne er fliser efter mål, men ellers oplever Jørgen Lauritsen

RIGTIGT HÅNDVÆRK ER BLEVET MODERNE

TEMA: BELÆGNING

24 | B E T O N

Foto: Helen

e Høyer M

ikkelsen, a

rkitekt

en stor fantasi blandt arkitekterne, så op-gaverne også omfatter et bredt spektrum af byrumsinventar.

FRA FORM TIL FIGURDer er stor aktivitet overalt på fabrikken, hvor store og små objekter bliver støbt og eventuelt overfladebehandlet. Jørgen Laurit-sen viser rundt og fortæller om betydningen af en god støbeform. To tømrere er ansat til at fremstille præcise støbeforme. En god form er forudsætningen for en vellykket støbning. Firmaets smed står for fremstilling af armering til større ting. Aarhus Cement-varefabrik har Cirkelserien og Nordicserien som et fast sortiment. Her er formene klar.

– Vi oplever en stor interesse for de to modulserier, der kan kombineres i mange variationer til kantsten, bænke, grill og plantekummer, designet er tidløst og flek-sibelt og ikke mindst holdbart, fortæller Jørgen Lauritsen.

På fabrikken bliver en stor plantering netop befriet af sin gummiform, og står på en gang præcis og skarp i sin ellers bløde form. Det er åbenlyst, at materialet fascine-rer med de mange muligheder.

SPÆNDENDE OPGAVERFirmaets kørende sælgere møder arkitekter, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og kunstnere, og rådgiver om de mange mu-ligheder indenfor beton.

– Ofte er vi meget tidligt involveret i et projekt og har en god dialog

med kunderne. Så er der tid til at prøve ting af og opnå en større arkitektonisk helhed. Ved Østerhåb Kirke startede et godt samarbejde omkring fliserne med, at vi både

leverede døbefond, prædike-stol, alter og andet inventar,

siger Jørgen Lauritsen. – Samarbejdet med kun-

derne er ofte frugtbart beg-ge veje, så vi får indtryk af, hvad der rører sig, og særligt kunstnere giver også ofte gode udfordringer. Det er arkitekter og kunstnere, der former udviklingen indenfor belægninger.

– Samarbejdet med kunderne er ofte frugt-bart begge veje, så vi får indtryk af, hvad der rø-rer sig, og særligt kunst-nere giver også ofte gode udfordringer. Det er arkitekter og kunstnere, der former udviklingen indenfor belægninger, siger Jørgen Lauridsen, direktør for Aarhus Cementvarefabrik.

›

AU G U S T 2 0 1 7 | 25

26 | B E T O N

Fotos: Torben

Petersen

, ud

lån

t af A

RK

EN

Beton er et materiale med uanede muligheder, både i form og overflade. Til trods for at det er et holdbart og robust materiale, kan det fremstå præcist og blødt på én gang.

– Vi leverer oftest produkter i farverne hvid, sort og grå, men i virkeligheden kan det have mange farver, fortæller Jørgen Lauritsen. Graphic Concrete er andet nyt eksempel på grafisk bearbejdning af betonoverfladen. Ved støbningen frit-lægges det øverste slamlag i betonen i det ønskede mønster. Med Graphic Concrete kan skabes fx portrætter, logoer eller kunstnerisk udsmykning.

NYESTE TENDENSERTil spørgsmålet om hvad der lige nu er populært blandt kunderne, er svaret fra Jørgen Lauritsen, at det fortsat er de meget store fliser. Dog er formatet ofte mangekantet, hvil-ket giver mulighed for individuelle løsninger. Overfladen er kostet, som udføres manuelt på hver enkelt flise. Derved bliver hver flise lidt forskellig. Udover det ”håndholdte” og rustikke udtryk, er det den visuelle struktur, arkitekterne går efter.

– Lige nu arbejder vi med at afprøve flamingo som støbeflade, fortæller Jørgen Lauritsen med begejstring i stemmen. Nogle af firmaets store opgaver lige nu, er stor-format-fliser til LEGO HOUSE’ nye byggeri i Billund og Mærsktårnet ved Panum. Men også i Aarhus bliver der le-veret mange fliser til den rekreative forbindelse langs den oprindelige kystlinje, hvor bløde trafikanter kan bevæge sig langs havnen og en nyåbnet kanal.

En byggeplads i Aarhus Ø langs en ny kanal – med storformat fli-ser fra Aarhus Cementvare- fabrik.

TEMA: BELÆGNING

AU G U S T 2 0 1 7 | 27

En flok dolkhaler på vej op på strand-bredden i Ishøj er skabt af kunstneren Tue Greenfort – og de er støbt i beton

H vad er det lige, der sker her på strandbred-den? En flok dolkhaler er på vej op fra havet.

Meget usædvanligt. Normalt lever det forunderlige krabbelignende dyr ikke på vores breddegrader. Men det er faktisk også blot en illusion. For dolk-halerne er støbt i beton med cement fra Aalborg Portland og skabt af kunstneren Tue Greenfort, der selv har lavet betonblandingen. Han har også selv modelleret en silikoneform op med udgangspunkt i en rigtig dolkhale.

Værket af Tue Greenfort indgår i udendørsud-stillingen NATUR/RETUR på Kunstens Ø ved Mu-seet ARKEN. Temaet er baseret på en eftertanke om, at vi lever i en tid, hvor menneskets aftryk på naturen er så massivt, at vi må gentænke hvad der er natur og hvad der er menneske.

TANKE BAGOg der er en tanke bag. Beton kan indeholde fly-veaske, som er et restprodukt fra kraftværkernes afbrænding af affald. For eksempel produceres

der flyveaske på Avedøreværket, som ligger i lige sigtelinje fra dolkhalerne på Kunstens Ø. Man kan betragte flyveasken som modernitetens restpro-dukt. Som et antropocænt problem, en utilsigtet konsekvens, der ikke er til at slippe af med.

Tue Greenforts dolkhaler etablerer en forbindel-se mellem Kunstens Ø og Avedøreværket. Mellem et ældgammelt dyr og et nutidigt problem, som er indeholdt i flyveasken og kapslet ind i betonen.

Dolkhalen som dyr rummer også sin egen for-tælling. Den ligner en krabbe, men er mere i familie med skorpioner og edderkopper. Ofte kaldes den et ”levende fossil”, fordi den som art er mere end 400 millioner år gammel. Dermed går dens historie langt længere tilbage i tid end menneskets. Dolk-halen var her før os og vil måske også være her efter os. Dermed introducerer den en anden tidsregning, en anden skala, der sætter vores skala i perspektiv. Vi var ikke de første, og vi er sikkert heller ikke de sidste.

Udstillingen varer frem til 17. september

DOLKHALER I ISHØJ

ANTROPOCÆN

Begreb, der dækker over den

geologiske betegnelse for

tidsrummet fra begyndelsen af

1800-tallet til i dag.

ORDFORKLARING

KUNST I BETONFotos: Torben

Petersen

, ud

lån

t af A

RK

EN

28 | B E T O N

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

MODERNISTISK APPENDIKS

28 | B E T O N

FREMRAGENDE ARKITEKTUR

AU G U S T 2 0 1 7 | 29

D er skulle gå 100 år, før Statens Museum for Kunst fik en til-trængt udvidelse. I 1998 åbnede den nye, enkle, modernisti-

ske bygning som en transparent appendiks mellem Østre Anlæg og museumsbygningen, tegnet af J. Vilhelm Dahlerup og opført i perioden 1889 til 1896.

Tilbygningen står strunk og stolt langs den gamle, rigt deko-rerede museumsbygning, som stadig den dag i dag byder gæster velkommen med sin pompøse, højtidelige indgang. De to byg-ninger står skarpt mod hinanden med forskellige arkitektoniske udtryk. De ligger adskilt, men er alligevel én. De er nemlig forenet af en glasoverdækket skulpturgade, bygningens panoptikon og er på 1. sal forbundet af gangbroer.

Facadeløsningen er udtrykt i et let, moderne formsprog med lyse, italienske natursten, monteret på en bagmur af beton fra Spæncom, der således er bagmand for det meste af råhuset, mens næsten 10.000 kvm fili-granvægge til etageadskillelse er leveret af PL Beton. Facaden mod Østre Anlæg består af et tre etager højt glasparti i specialdesignede profiler, og glastaget over museumsgaden er silketrykt, og udført i lami-neret energiglas. Søjlerne i sidebygningens panop-tikon er insitu-støbte i beton, mens belægningen ved husets østre gavl er leveret af BB Betonvarer, der ville indfri arkitekternes krav om et patineret og solidt udseende: herunder en Bohus granitsten, der blev anvendt til en udendørs trappe.

MODERNISTISK APPENDIKS

FAKTA

BYGHERRE

Kulturministeriet

ARKITEKT

C.F. Møller s Tegnestue A/S

BETONLEVER ANDØRER

Spæncom, PL Beton, BB Betonvarer

AREAL

12.500 kvm

ENTREPRISESUM

240 mio. kr.

med

OPLYSNING OM BETON

DANSK BETONFORENING 70 ÅR

30 | B E T O N

AU G U S T 2 0 1 7 | 31

Med ca. 1.300 personlige medlemmer, ca. 90 firmamedlemmer og et væld af forskellige aktiviteter er Dansk Beton-forening et af de mest energiske fag-tekniske selskaber under IDA Ingeniør-foreningen i Danmark

Dansk Betonforening blev startet i 1947 under navnet ”Dansk Ingeniørforenings Arbejds-

gruppe for Beton og Jernbeton. To navneskifter og syv årtier senere er foreningens formål grund-læggende stadig det samme, nemlig at fremme kendskabet til betons egenskaber, fremstilling og anvendelse.

– Vores store styrke som forening er, at både rådgivere, entreprenører, bygherrer, producenter og leverandører, altså folk fra alle dele af værdi-kæden, er medlemmer af DBF. Vores formål er at holde medlemmerne opdateret med den nyeste viden, men foreningen fungerer også som et fo-rum, hvor man kan udveksle erfaringer på tværs af faggrupper og organisationer, forklarer formand for DBF, akademiingeniør Anette Berrig, der til daglig arbejder som salgsingeniør hos Gammel-rand Beton A/S.

FAGLIGE ARRANGEMENTER– Selvom der er meget større fagtekniske selskaber med op til 4.000 medlemmer i IDA, så er vi altid med på højdespringerlisten over de arrangemen-ter, der har haft flest deltagere i løbet af året. 8-10 gange om året har vi gå-hjem-møder fra kl. 15-18 med fire til seks indlæg om et fagligt tema og efterfølgende åben diskussion og udveksling af erfaringer. Vi har et idé- og foredragsudvalg, som trækker foredragsholdere ind fra hele branchen, DTU, Teknologisk Institut, bygherrer, entreprenø-rer, rådgivere eller andre, så vi kan få emnet belyst fra forskellige sider, fortæller Anette Berrig.

– Vores største årlige arrangement med om-kring 200 deltagere og en masse udstillere er

med

OPLYSNING OM BETON

Betonforeningen har gennem en lang række år uddelt Betonprisen.

Civilingeniørerne Niels Munk Plum og Søren Rasmussen var initiativtagere til Betonforeningen i 1947.Første ordinære årsmøde var i januar 1948. Kontingentet var 2 kr. pr. år.›

FORENINGENS FØDSEL

Ved starten af foreningen var navnet ” Dansk Ingeniørforenings Arbejdsgruppe for Beton og Jernbeton”. Denne

arbejdsgruppe blev anerkendt af Dansk Ingeniørforenings Hovedbestyrelse 14. august 1947. Det konstituerende

møde fandt sted 10. september, og den foreløbige bestyrelse holdt sit første møde den 22. september samme år.

Det første medlemsmøde var 5. december 1947 og den 27. januar 1948 blev den første generalforsamling holdt.

Ved udgangen af 1952 fik foreningen tilladelse til at ændre sit navn til ”Dansk Ingeniørforenings Betonsektion”

og den 17. december 1956 blev Dansk Betonforening dannet som en anerkendt forening under Dansk Ingeniørfor-

ening, nu Ingeniørforeningen IDA.

32 | B E T O N

Dansk Betondag, der normalt holdes i september. Det arrangement går helt tilbage til 1962. Om aftenen er der stor middag, og dagen efter er der faglig ekskursion. I år holdes Dansk Betondag dog. d. 5. oktober, og i anledning af foreningens 70 års jubilæum vil vi i år på betondagen overrække Betonprisen til en person, der har gjort sig særlig bemærket indenfor udvikling eller formidling af beton. Til betondagen er vi også begyndt at ud-dele to studielegater á 5.000 kr. til studerende. Vi har også en årlig reparationsdag, som er en hel-dags-konference om betonreparationer, der altid foregår i Kolding, siger Anette Berrig.

UDGIVELSER OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE– Vi er medlem af det internationale betonforbund fib, og det nordiske betonforbund NCF, som hvert

3. år afholder et nordisk symposium, der er en tredages forskningskonference, som går på skift mellem de nordiske lande. I år er det os, der hol-der symposiet d. 21.-23. august i Ålborg. I nordisk regi udgiver vi også Nordic Concrete Research, der er et videnskabeligt tidsskrift med review på artik-lerne, hvor universiteter og ph.d.-studerende kan få publiceret deres artikler. Og så har vi jo maga-sinet Beton, der kommer fire gange om året, som vi udgiver sammen med Dansk Beton, fortæller Anette Berrig.

BETONHÅNDBOGEN.DKDBF’s måske mest ambitiøse projekt til dato er ud-arbejdelsen af Betonhåndbogen, der kun vil være tilgængelig online. Arbejdet har stået på siden 2008, og bogen er indtil videre på ca. 650 sider. Det færdige værk vil bestå af 21 kapitler og bliver på ca.

– Vores store styrke som forening er, at både rådgivere, entreprenører, bygherrer, producen-

ter og leverandører, altså folk fra alle dele af værdikæden, er medlemmer af DBF, siger for-

mand for Dansk Betonforening, Anette Berrig.

DANSK BETONFORENING 70 ÅR

AU G U S T 2 0 1 7 | 33

www.peikko.dk

SUMO Vægsko skaber robustforbindelse fra kælder til kvistOpnå den sikre og effektive lastnedføring med en SUMO

• Det sikre valg i forhold til en løsning med korrugerede rør og efterfølgende problematisk KS af den injicerede udstøbning

• Ingen risiko for frostsprængninger i vægelementerne

• Gode montagetolerancer

• Kapaciteter iht. EC2 fra 62-938 kN

1.000 sider. Håndbogen er tænkt som lærebog for ingeniør-bachelorstuderende, og opslagsbog for færdige ingeniører, og den bliver gratis tilgængelig for alle.

De samlede omkostninger på 4-5 mio. kr. beta-les af DBF og en række private fonde, ligesom or-ganisationer og enkeltpersoner har bidraget med frivillig indsats. Bogen dækker de fleste aspekter omkring fremstilling og anvendelse af beton i byggeri og anlæg. Den er rigt illustreret og skrives af førende danske eksperter på de forskellige om-råder.

Betonhåndbogen kom-mer, når den er færdig,

til at bestå af 21 kapitler og bliver på ca. 1.000

sider. De første ca. 650 sider kan allerede nu læses gratis online af

alle interesserede.

34 | B E T O N

F O R E N I N G E N

BÆREDYGTIG BETON

Beton er et ekstremt holdbart byggema-teriale. Det vidner både Pantheon i Rom og de mange betonbunkere på Vestkysten om. Lang holdbarhed er meget væsentligt i et bæredygtigt perspektiv men når det kommer til fremstillingsprocessen, har beton ikke så mange positive CO2-bud-skaber. Til trods for store fremskridt i den grønne udvikling gennem de sidste 30 år, efterlader beton et hårdt aftryk i CO2-regnskabet. Cementen er den store synder og det anslås at cementproduktio-nen i dag, udgør fem procent af den men-neskeskabte, globale CO2-udledning.

At reducere CO2-udledningen er et stort fokusområde både blandt ce-mentproducenter og i betonbranchen. Der arbejdes hele tiden på at udvikle nye cementtyper, optimere på logistik-området f.eks. ved anvendelse af større sættevogne og kør-grønt-kurser samti-digt med at der på forskningsfronten er iværksat forskellige ambitiøse innova-tionsprojekter. Et af dem er Grøn Beton II, som er et projekt over 4 år, startet i 2014 og støttet af InnovationsFonden med et totalbudget på 29 mio. DKK.

GENANVENDELSE AF BETON OG CO2?Genanvendelse af nedknust beton til at støbe ny beton, får i øjeblikket stor opmærksomhed. Og der er nok af det: Affaldet fra byggepladserne!

Bygge- og anlægsaffald udgør ca. 30 % af alt det affald, der genereres i Dan-mark. En bestemt type affald er dog sær-

lig populær hos affaldsvirksomhederne og det er betonaffaldet. Nedknust beton efterspørges i stor stil som grusbærelag til vejbygning i stedet for almindeligt stabil-grus. Det er nemlig både billigere og bed-re, idet den har en større bæreevne (350 MPa i forhold til 300 MPa), og hvis man indregner dette i belægningsdimensione-ringen, kan man reducere asfalttykkelsen på det færdige vejbyggeri og dermed reducere endnu mere CO2.

DOWN- ELLER UPCYCLING?Nedknust beton i vejbyggeri kan være svært at få øje på både i dagligdagen og i de cirkulære økonomi¹s kredse. Her kalder man genanvendelsen af nedknust beton som vejfyld for "downcycling" – selvom andre råstoffer faktisk erstattes på den måde – mens genanvendelsen i ny beton kaldes "upcycling." Det ene an-vendelse lyder pænere, men er den mere bæredygtig af den grund? Måske snarere tværtimod. Nye laboratorieforsøg konsta-terer nemlig, at når betonen nedknuses og findeles, opsuger den CO2 i store mæng-der. Når beton kommer i berøring med atmosfærisk luft, sker der en karbonati-seringsproces, hvori der forbruges CO2. Denne optagelse sker dels i betonoverfla-der i kontakt med luften og i særdeleshed, når betonen nedknuses og deponeres i forbindelse med nedrivning. Proces-sen bidrager derfor positivt til betons CO2-regnskab og med disse oplysninger for øje, så giver det ud fra en bæredygtig betragtning mere mening at anvende den

knuste beton til vejanlæg i stedet for at anvende den til at støbe ny beton.

FOKUS PÅ KVALITET OG BÆREDYGTIGHEDI betonbranchen har anvendelse af ned-knust beton tidligere ikke været særlig udbredt, men flere af fabriksbetonprodu-centerne er nu begyndt at arbejde meget dedikeret på genanvendelsesområdet. Gevinsten i det samlede miljøregnskab ser dog i den initiale fase ud til at være lil-le, idet de seneste prøvestøbninger viser, at cementforbruget faktisk skal ØGES ved brug af nedknust betonmateriale. Dette skal ses i lyset af, at nedknuste tilslags-materialer bør vandmættes før tilsætning af cement for at undgå revnedannelse. Øget vandmængde betyder øget cement-forbrug, såfremt man vil bevare samme styrke i den færdige beton.

At støbe med nedknuste materialer kræver derfor en masse ny viden og fabriksbetonproducenterne laver i øje-blikket mange prøvestøbninger, laborato-rietests og tunge brancherelaterede be-regninger for at kunne levere nogle gode bæredygtige betonløsninger i fremtiden. Der ses mange spændende tiltag på gen-anvendelsesområdet i øjeblikket og hvor noget umiddelbart ser enormt bæredyg-tigt ud, så er det måske i virkeligheden både mere CO2-tungt og forbundet med en ringere betonkvalitet. Det er vigtigt at bevare bæredygtigheden på sikker grund: bæredygtighed skal ikke bare kunne ses på overfladen, men også være der, når man kommer et spadestik dybere.

Er betonen mere bæredygtig, når der er støbt affald ned i den?

At støbe med nedknust beton er en svær proces, som kræver vandmættede materi-aler ellers risikerer man revnedannelser

AU G U S T 2 0 1 7 | 35

Fabriksbetonforeningen

Betonværket Brønderslev A/S

DK Beton A/S

FC Beton A/S

Gammelrand Beton A/S

A/S Ikast Betonvarefabrik

IBF Beton Nordvestjylland A/S

K. G. Beton A/S

NCC Roads A/S , Bornholms Betonværk A/S

Skagen Cementstøberi A/S

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

Unicon A/S

VK Beton og Byggemarked A/S

Wewers Beton A/S

FabriksbetonforeningenNørre Voldgade 1061358 København KTlf. 72 16 01 91

arl@danskbyggeri.dkwww.fabriksbetonforeningen.dk

FABRIKSBETON-FORENINGENS MEDLEMMER – Danmarks eksperter i beton

BÆREDYGTIG BETON

TIRPITZ – EN HÆR AF BETONDet har aldrig været uovertruffen arkitek-tur, man har forbundet bunkerne på Vest-kysten med, men det har det nye Tirpitz museum tæt på Blåvand nu gjort op med.Tirpitz-museet er nemlig bygget op omkring en af de gamle betonbunkere og har revolutioneret en trist bunker til et museum af international klasse.

Arkitekten bag forvandlingen er Bjarne Ingels, som med udgangspunkt i den lukkede betonklump og det smuk-ke lys langs Vestkysten, har skabt et fabelagtigt flot, åbent rum ude midt i det barske Vesterhavsklima.

Glas, stål og 4.500 m3 færdigblandet beton, var ”alt”, der skulle til for at ska-be et prisbelønnet museum.

Tirpitz Museet var i år blandt de nominerede til den fornemme In-Situ pris, som uddeles af Fabriksbetonfor-eningen til personer eller firmaer, der har stået for unikt arbejde i pladsstøbt beton, og som har udfordret materia-lets formbarhed og potentiale.

Længere oppe ad Vestkysten ligger stadig mange bunkere, som bestemt vid-ner om et godt betonarbejde men ikke om smuk arkitektur. Nogle af bunkerne bliver i disse år brudt ned, fordi armerin-gen stikker ud og kan skade de badende gæster. En del af det nedbrudte beton, bliver genanvendt bl.a. som vejfyld.

At nogle bunkere holder til det barske klima bedre end andre, har der været mange sejlivede skrøner om. En af dem fortæller, hvordan danske betonarbejdere under krigen forsøgte at sabotere opfø-relsen af de tyske bunkere, ved at iblande sukker og dermed forsinke hærdningspro-cessen. Påstanden, om at sukker forsinker hærdningen, er rigtig nok, men eftersom sukker var rationeret under krigen og der skal iblandes ca. 2 promille af cementens vægt for at retardere hærdningen med ca. 1 uge, så er historien ret usandsynlig.

Betonforbruget til en bunker lå på ca. 660 m3, hvorved der altså så skulle bruges 500 kg sukker til sabotage. Efter ca. 2 uger ville betonen alligevel have indhentet sin fulde styrke. Mere sandsynligt er det for-mentligt, at der har været knapt så meget fokus på v/c-tallet, som der er i dag. Nye studier fra Aalborg Portland konkluderer, at ved at hæve v/c-tallet fra 0,38 til 0,40 forringer man en konstruktions levetid med op til 40 år. Lidt ekstra vand – ca. 10 liter pr. m3 – havde derfor været en langt lettere og billigere måde, at sabotere byg-ningsarbejdet af de omstridte bunkere på. Lavere v/c-tal giver altså en betydelig levetidsforlængelse og er dermed en me-get vigtig faktor for fabriksbetonprodu-centerne i forbindelse med at levere både holdbare og bæredygtige betonløsninger.

Foto: Vard

e Kom

mu

ne

36 | B E T O N

NYT SKIVEBEREGNINGS-PROGRAM KAN SPARE ARMERING

Betonelement-Foreningens mest ambitiøse beregnings-program nogen sinde er nu i betatest hos en gruppe super-brugere

En række statikere fra de danske beton- elementfabrikker har fået en særlig op-gave hen over sommeren. De skal som superbrugere afprøve betaversionen af Betonelement-Foreningens kommende og nyskabende beregningsprogram til dimensionering og optimering af kom-plekse vægskiver udført med betonele-menter.

Programmet kan i mange tilfælde reducere mængden af armering i ele-menter og fuger væsentligt. Det gør betonelementer mere konkurrencedyg-tige i forhold til andre byggematerialer, og det lavere stålforbrug giver også et

plus på elementernes bæredygtigheds-regnskab.

Forklaringen er, at programmet – i modsætning til eksisterende program-mer – tager alt i regning, så der ikke er behov for at være ”langt på den sikre side”.

»Det ny beregningsprogram reg-ner lige til grænsen på alt, hvor andre beregningsprogrammer er mere ”civi-liserede” og konservative. Vi har endog indført segmentering af egenvægten med hensyn til, hvor den virker til gunst eller ugunst for stabiliteten«, fortalte civilingeniør Jonas Hjorth Jacobsen fra NIRAS på BEF’s informationsdag i juni, hvor beregningsprogrammet blev præ-senteret for superbrugerne.

Det meget ambitiøse beregnings-program er udviklet af Alectia, som nu er fusioneret med NIRAS. Ud over BEF

er de øvrige partnere DTU og firmaet Optum Computational Engineering. Udviklingen af betaversionen har kun taget lidt over et halvt år, hvilket er me-get hurtigt for et så komplekst bereg-ningsprogram.

GODT MODTAGETPå informationsmødet gennemgik ud-viklerne fra NIRAS teori og principper bag programmet, hvorefter praktisk arbejde med programmet blev demon-streret.

Det førte til en lang række konstruk-tive kommentarer fra superbrugerne, hvis opgave primært er at komme med input, der til efteråret vil blive indarbej-det i den endelige version af program-met. Det gælder både faglige funktioner og brugervenlighed.

Eller rettere: Indarbejdet i program-

Superbrugerne tog konstruktivt imod det ny beregningsprogram på informationsdagen den 21. juni 2107.

AU G U S T 2 0 1 7 | 37

Betonelement-Foreningen

Adm. direktør Claus Bering fra CRH Concrete blev i maj 2017 valg til President for BIBM

Claus Bering, adm. direktør for CRH Concrete A/S og formand for Beton- element-Foreningen, kan nu føje tit-len som President for BIBM til CV’et.

BIBM står for ”Bureau Interna-tional du Béton Manufacturé” og er den europæiske sammenslutning af nationale betonelementforenin-ger fra 15 europæiske lande. BIBM repræsenterer således en europæ-isk betonelementindustri med en samlet omsætning på cirka 180 mia. kroner og 170.000 ansatte.

»BIBM har en meget vigtig opgave med at fokusere på og italesætte ele-mentproduktionens rammebetingel-ser, energieffektivitet, bæredygtighed og arbejdsmiljø samt at advokere for, at betonelementer er det rette valg til langt det meste byggeri«, fastslår Claus Bering, der blev valgt på BIBM’s generalforsamling i maj 2017 efter at have været næstformand i tre år.

Hertil kommer, at BIBM vil udbre-de kendskabet til den kendsgerning, at det ofte er fordelagtigt at rive ældre bygninger ned og bygge nyt i stedet for at renovere. Det er en bæredygtig og rentabel løsning, som desuden giver større livskvalitet og bedre funktion af bygningerne«, fastslår Claus Bering.

OMFATTENDE LOBBYINDSATSBIBM’s lobbyindsats er i høj grad rettet mod Europa-Kommissionen og andre europæiske organisationer, hvor målet både er at undgå overregulering og at arbejde for lige markedsvilkår for for-skellige byggematerialer. Blandt andet søger BIBM indflydelse på standarder og normer for at skabe bedre konkur-rencevilkår for betonelementer.

»Et eksempel er de partialkoef-ficienter, som bruges ved eftervis-

ning af elementers og bygningers sikkerhed. I dag er der så godt styr på produktionen af elementer og så omfattende produktionskontrol, at det er forsvarligt at reducere partial-koefficienterne«, siger Claus Bering.

Det skyldes naturligvis ikke et øn-ske om at forringe sikkerheden. Men partialkoefficienter er sikkerheds-faktorer, der bl.a. skal beskytte mod variationer i produktionen. Og de variationer har de moderne element-producenter for længst elimineret, så i dag er sikkerheden i praksis for stor – og det gør byggeriet dyrere.

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØArbejdsmiljøet ved betonproduktion og montage er også i fokus for BIBM.

»Vi skal gøre det endnu bedre både i Danmark og på europæisk plan. Strategien er at involvere alle stakeholders i arbejdssikkerheden – fra bygherren til entreprenøren«, siger Claus Bering, som tilføjer, at BIBM også har fokus på at fremme forskning og innovation i forbindel-se med betonelementer.

Claus Bering er valgt som for-mand for perioden 2017 til 2020. Han afløser spanieren Jaime Del-claux fra NortenPH.

INTERNATIONAL TOPPOST TIL BETONELEMENT-FORENINGENS FORMAND

merne. Den videre plan er nemlig, at Optum vil bruge principperne fra NIRAS’ 2D-program til et kommercielt 3D-program, som Optum kan forhand-le – men som BEF´s medlemmer vil få stillet frit til rådighed til eget brug. Vide-reudviklingen af programmet får støtte fra Innovationsfonden.

DANSK SPECIALITETHistorien bag beregningsprogrammet går fem år tilbage, hvor visionen om et program til at beregne skivestabilitet blev født. Men så begyndte de første FEM-programmer at dukke op på om-rådet.

»Disse programmer blev naturligvis afprøvet. Men de er ikke så hensigts-mæssige, fordi de anvender elasticitets- teoretiske modeller og typisk fører til et ganske betragteligt overforbrug af ar-mering«, siger Poul Erik Hjorth, direktør for Betonelement-Foreningen.

Midt i 2016 opstod der mulighed for, at BEF kunne blive part i et projekt, der havde det mål at udvikle et skivebereg-ningsprogram baseret på plasticitets- teoretiske modeller, som er en dansk specialitet, når det gælder betonstatik. Samtidig skulle programmet regne meget mere detaljeret og præcist på de statiske forhold i konstruktionen end de kendte programmer.

Fordelene ved det ny program er store, fastslår Poul Erik Hjorth. I nogle tilfælde vil det ligefrem være muligt at halvere armeringsmængden uden at gå på kompromis med stabiliteten.

Claus Bering, ny President for BIBM.Civilingeniør Jonas Hjorth Jacobsen fra

NIRAS demonstrerede den praktiske brug af beregningsprogrammet.

38 | B E T O N

AMU NORDJYLLAND VIL SÆTTE FOKUS PÅ MONTAGEKOMPETENCER

Passer godt med vores tan-ker, lyder det fra Betonele-ment-Foreningen

AMU Nordjylland undersøger nu mulig-hederne for at sætte mere fokus på ar-bejdssikkerheden ved elementmontage.

Det er der flere grunde til, oplyser faglærer Torben Dybdahl Jensen fra AMU Nordjylland i Ålborg.

»Vi kan se, at der trods en positiv udvikling stadig sker for mange ulykker. Desuden bliver montagearbejde ikke

altid udført korrekt, og det kan være en udfordring for såvel kvalitet som økonomi«, forklarer Torben Dybdahl Jensen – som vi iler med at fortælle er den samme Torben, som Beton for tre måneder siden kunne fortælle havde forladt stillingen som faglærer.

»Jeg opdagede meget hurtigt, at jeg savnede undervisningen. Måske skal man lidt væk for at finde ud af, hvad der er godt, forklarer Torben Dybdahl Jensen om sin beslutning om at vende tilbage.

FORLØB FOR MONTØRERKonkret har AMU Nordjylland kigget på sit udvalg af kurser og sammensat et forslag til et forløb for montører. Forlø-bet skal føre til et kompetencebevis.

»Vi har skelet til Norge, hvor der i normen står, at der skal være mindst én på byggepladsen med certifice-rede montagekompetencer. I Dan-mark har vi hidtil mest baseret os på sidemandsoplæring. Der er mange dygtige folk på pladserne, men et AMU-forløb vil give væsentligt større sikkerhed for, at de nødvendige kom-petencer er til stede«, fastslår Torben Dybdahl Jensen, som tilføjer, at AMU nu er i færd med at undersøge bran-chens holdninger til et eventuelt ud-dannelsesforløb.

Forløbet skal både rette sig mod dagens montører og dem, som vil ind i faget. Desuden vil det kunne fungere som efteruddannelse af bygningsstruk-tører, så det samme sjak kan udføre alt betonarbejde.

AMU Nordjylland ønsker at gøre kurserne så praksisnære som muligt. Derfor omfatter planerne også at etab-lere et uddannelsesområde med kran-faciliteter, så afsætning, nivellering og opstilling kan prøves i praksis. Det sam-me gælder montage af bjælker og søjler, trappeelementer og reposer.

BEF ER POSITIVBetonelement-Foreningens direktør, Poul Erik Hjorth, hilser på forhånd ini-tiativet velkommen.

»Jeg er helt overbevist om, at be-hovet for uddannelse af elementmon-tører bare stiger og stiger. Både fordi vi bygger højere og højere, og fordi fejl ved montagen har meget store konsekvenser – både for tidsplan og økonomi. Betonelement-Foreningens agenda er at få indarbejdet krav til montørernes kompetencer i de gæl-dende normer«, siger Poul Erik Hjorth, som understreger, at montage er me-get mere end kranoperationer og ud-støbning af fuger.

Hele planlægningen hører også med. Lige fra samspillet med element-fabrikkernes projektering til at sikre, at det er de rigtige afstivninger, der mon-teres, og at det er den rigtige sammen-støbningsmørtel, der bestilles.

Foto: An

ja Fa

ls, AM

U N

ordjylla

nd

.

AU G U S T 2 0 1 7 | 39

MEDLEMSFORTEGNELSEBetonelement-ForeningenNørre Voldgade 106, 1359 København K

Ambercon A/S, Støvring

A/S Boligbeton

A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, Esbjerg

Betonelement, Ringsted

Betonelement, Viby Sj.

Byggebjerg Beton A/S

Confac A/S

Contiga Tinglev A/S

Dalton

Dan-Element A/S

DS Elcobyg

EXPAN, Brørup

EXPAN, Søndersø

Fårup Betonindustri A/S

Gandrup Element

Give Elementfabrik A/S

Guldborgsund Elementfabrik

Leth Beton A/S

Niss Sørensen & Søn a-s

Perstrup Beton Industri A/S

PL Beton A/S

Præfa-Byg v/O.J. Beton A/S

RC Betonvarer A/S

Spæncom A/S, Hedehusene

Spæncom A/S, Kolding

Spæncom A/S, Aalborg

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

ØSB A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSEMEDLEMMERAalborg Portland A/S

BASF Construction Chemicals Denmark A/S

CERTEX A/S

Convi Aps

DANSAND A/S

Dansk Montage Supply A/S

Ecoratio

Fosroc A/S

Gottfred Petersen A/S

Graphic Concrete

HALFEN GmbH

Haucon

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Kroghs A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Nordic Color Danmark ApS

Peikko Danmark

Pretec Danmark A/S

Saint-Gobain Weber A/S

Sika Danmark A/S

StruSoft Denmark

TreeTops A/S

ULYKKESFREKVENS HALVERET PÅ FÅ ÅRElementbranchens stadige indsats for at øge arbejdssikkerheden giver markante resultater. Således er det siden 2011 lykkedes virksomhederne at halvere ulykkesfrekvensen – til trods for, at branchen har øget produk-tionen ganske betragteligt i samme periode. Det viser Betonelement-For-eningens årlige opgørelse.

»Vi forventer fremover at kunne gøre det endnu bedre, når vores nye arbejdsmiljøgruppe for alvor kommer i gang med arbejdet. Der er ingen tvivl om, at det styrkede samarbejde mellem danske elementproducenter om bedre arbejdssikkerhed har et stort potentiale«, fastslår Betonele-ment-Foreningens direktør, Poul Erik Hjorth.

BESTYRELSEN TAGER EN TØRN MEREPå Betonelement-Foreningens generalforsamling i maj 2017 blev den sidden-de bestyrelse genvalgt. Bestyrelsen har derfor følgende sammensætning:

• Claus Bering, CRH Concrete A/S (formand)• Henrik Johannesen, A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik (næstformand)• Gunnar Hansen, Guldborgsund Elementfabrik• Karsten Jensen, Gandrup-Element• Karsten Rewitz, Contiga Tinglev A/S• Anders Brinch Sørensen, DS Elcobyg A/S.

Ole Leth, Leth Beton A/S, blev genvalgt som bestyrelsessuppleant. John Holm, PL Beton A/S, blev valgt som kritisk revisor.

Betonelement-Foreningen

40 | B E T O N2 | B E T O N AU G U S T 2 0 1 7 | 3

bejdeligheden af betonen ved fastholdt cementindhold bliver utilfredsstillende. I tørbetonprodukter er denne effekt knap så udtalt, og den mere kantede kornform gør det nemmere at opnå god formstabilitet. Der arbejdes med at udvikle mix designs og produktionsteknologi og fremstille prøveserier i fuld skala produ-ceret på anlægget, hvor forskellige tilsætninger af nedknust beton som tilslag anvendes.

Senest har Teknologisk Institut anvendt tørbetonlaboratoriet til fremstilling af prøveemner med forskellige typer af flyveaske fra DONG i forhold til at vurdere på den visuelle effekt af forskelle i egenskaberne af flyveaskerne.

INFORMATIONFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Teamleder Claus PadeE-mail: cpa@teknologisk.dk, telefon 72 20 21 83

UDVIKLING OG INNO-VATION AF TØRBETON-PRODUKTER

Teknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 27www.teknologisk.dk

Tørbetonprodukter, eksempelvis belægningssten, rør og hul-dæk, udgør omkring en tredjedel af den totale betonproduktion i Danmark og mange andre lande. Alligevel findes der meget få faciliteter rundt omkring i Europa, hvor der på laboratorieskala kan arbejdes med udvikling og innovation af nye produkter. Der foregår selvfølgelig udvikling og innovation hos virksomhederne, men der kan være store omkostninger forbundet med at ”optage” en produktionslinje til produktudvikling. Med etableringen af et laboratorium på Teknologisk Institut dedikeret til tørbeton er det nu muligt for danske og udenlandske virksomheder at arbejde med udvikling af nye konkurrencedygtige og bæredygtige pro-dukter helt frem til og med fremstilling af fuldskala prototyper, uden at det behøver at betyde, at den daglige produktion skal sættes i stå.

TØRBETONLABORATORIETDet nye laboratorium er centreret omkring en KVM International 750 62/62 blokstensmaskine, se billede, suppleret med en gy-ro-kompaktionsenhed (IC-Tester), som sammen med vores fuld-skala betonblandeanlæg repræsenterer state-of-the-art faciliteter dedikeret til forskning/udvikling, produktudvikling, prototype-fremstilling og dokumentation inden for tørbeton.

IGANGVÆRENDE AKTIVITETER

Klimaændringer i form af øgede nedbørsmængder fordrer ny-tænkning inden for afledning af vand. Der er allerede arbejdet en del med udvikling af permeable betonbelægninger i bran-

chen. Der arbejdes lige nu på udvikling af permeable beton-belægninger med endnu større permeabilitet, og hvor behovet for oprensning minimeres samtidig med, at de mekaniske og holdbarhedsmæssige egenskaber efterlever kundernes krav. Per-meable betonbelægninger er ikke omfattet af de harmoniserede standarder for belægningssten og fliser, hvorfor der ligeledes arbejdes med metodeudvikling til test af frost/tø modstandsevne for sådanne typer af belægninger.

Et andet fokusområde, hvor tørbetonlaboratoriet er i anven-delse, er udvikling af belægningsoverflader som har luftrensende egenskaber. I mange europæiske storbyer, inklusive danske, er der udfordringer med at overholde kravværdier for NO

x-gasser i

den luft, der indåndes af byens befolkning. Belægningssten med et lille indhold af fotokatalytisk aktiv TiO

2 har vist sig at kunne

medvirke til at nedbringe koncentrationen af NOx i luften. Der

arbejdes med at udvikle kosteffektive NOx reducerende belæg-

ninger, som også er aktive ved almindeligt nordisk dagslys.

Et tredje eksempel på igangværende aktiviteter, hvor tørbe-tonlaboratoriet er i anvendelse, er indenfor genanvendelse af be-ton. Genanvendelse af nedknust ”gammel” beton er oppe i tiden som en bæredygtig løsning på tidens ressourceudfordringer. At anvende nedknust beton som tilslag til belægningsprodukter er nærliggende, da det er den type af betonprodukter med de lem-peligste krav til delmaterialerne.

Kornformen og kornstørrelsesfordelingen af nedknust beton kan ofte være en udfordring i forhold til genanvendelse i plastisk beton (pladsstøbt beton og betonelementer), bl.a. fordi bear-

Teknologisk Instituts nye tørbetonlaboratorie, hvor belægningssten og fliser kan fremstilles i fuld skala som prototyper i forbindelse med udvikling af nye produkter. Blokstensmaskinen er en 750 62/62 fra KVM International A/S.

Permeabel betonbelægning ved Svanemøllen.

NOx reducerende betonbelægning på Gasværksvej.

Prøveemner fremstillet i IC-Tester med 15% filler i tør og våd til-stand (kalkfiller til venstre og tre forskellige flyveasker mod højre).

Nedknust beton afprøves som tilslag i belægningssten.

FØLG OS PÅ LINKEDIN: WWW.LINKEDIN.COM/GROUPS/13512756

Teknologisk Instituts fuldskala blandeanlæg som sammen med den nye blokstensmaskine gør det muligt at fremstille prototyper af belægningssten og fliser i fuld skala.

NR-3_2017_TI.indd 2-3 8/7/2017 8:27:38 AM

AU G U S T 2 0 1 7 | 412 | B E T O N AU G U S T 2 0 1 7 | 3

bejdeligheden af betonen ved fastholdt cementindhold bliver utilfredsstillende. I tørbetonprodukter er denne effekt knap så udtalt, og den mere kantede kornform gør det nemmere at opnå god formstabilitet. Der arbejdes med at udvikle mix designs og produktionsteknologi og fremstille prøveserier i fuld skala produ-ceret på anlægget, hvor forskellige tilsætninger af nedknust beton som tilslag anvendes.

Senest har Teknologisk Institut anvendt tørbetonlaboratoriet til fremstilling af prøveemner med forskellige typer af flyveaske fra DONG i forhold til at vurdere på den visuelle effekt af forskelle i egenskaberne af flyveaskerne.

INFORMATIONFor yderligere oplysninger kontakt venligst

Teamleder Claus PadeE-mail: cpa@teknologisk.dk, telefon 72 20 21 83

UDVIKLING OG INNO-VATION AF TØRBETON-PRODUKTER

Teknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 27www.teknologisk.dk

Tørbetonprodukter, eksempelvis belægningssten, rør og hul-dæk, udgør omkring en tredjedel af den totale betonproduktion i Danmark og mange andre lande. Alligevel findes der meget få faciliteter rundt omkring i Europa, hvor der på laboratorieskala kan arbejdes med udvikling og innovation af nye produkter. Der foregår selvfølgelig udvikling og innovation hos virksomhederne, men der kan være store omkostninger forbundet med at ”optage” en produktionslinje til produktudvikling. Med etableringen af et laboratorium på Teknologisk Institut dedikeret til tørbeton er det nu muligt for danske og udenlandske virksomheder at arbejde med udvikling af nye konkurrencedygtige og bæredygtige pro-dukter helt frem til og med fremstilling af fuldskala prototyper, uden at det behøver at betyde, at den daglige produktion skal sættes i stå.

TØRBETONLABORATORIETDet nye laboratorium er centreret omkring en KVM International 750 62/62 blokstensmaskine, se billede, suppleret med en gy-ro-kompaktionsenhed (IC-Tester), som sammen med vores fuld-skala betonblandeanlæg repræsenterer state-of-the-art faciliteter dedikeret til forskning/udvikling, produktudvikling, prototype-fremstilling og dokumentation inden for tørbeton.

IGANGVÆRENDE AKTIVITETER

Klimaændringer i form af øgede nedbørsmængder fordrer ny-tænkning inden for afledning af vand. Der er allerede arbejdet en del med udvikling af permeable betonbelægninger i bran-

chen. Der arbejdes lige nu på udvikling af permeable beton-belægninger med endnu større permeabilitet, og hvor behovet for oprensning minimeres samtidig med, at de mekaniske og holdbarhedsmæssige egenskaber efterlever kundernes krav. Per-meable betonbelægninger er ikke omfattet af de harmoniserede standarder for belægningssten og fliser, hvorfor der ligeledes arbejdes med metodeudvikling til test af frost/tø modstandsevne for sådanne typer af belægninger.

Et andet fokusområde, hvor tørbetonlaboratoriet er i anven-delse, er udvikling af belægningsoverflader som har luftrensende egenskaber. I mange europæiske storbyer, inklusive danske, er der udfordringer med at overholde kravværdier for NO

x-gasser i

den luft, der indåndes af byens befolkning. Belægningssten med et lille indhold af fotokatalytisk aktiv TiO

2 har vist sig at kunne

medvirke til at nedbringe koncentrationen af NOx i luften. Der

arbejdes med at udvikle kosteffektive NOx reducerende belæg-

ninger, som også er aktive ved almindeligt nordisk dagslys.

Et tredje eksempel på igangværende aktiviteter, hvor tørbe-tonlaboratoriet er i anvendelse, er indenfor genanvendelse af be-ton. Genanvendelse af nedknust ”gammel” beton er oppe i tiden som en bæredygtig løsning på tidens ressourceudfordringer. At anvende nedknust beton som tilslag til belægningsprodukter er nærliggende, da det er den type af betonprodukter med de lem-peligste krav til delmaterialerne.

Kornformen og kornstørrelsesfordelingen af nedknust beton kan ofte være en udfordring i forhold til genanvendelse i plastisk beton (pladsstøbt beton og betonelementer), bl.a. fordi bear-

Teknologisk Instituts nye tørbetonlaboratorie, hvor belægningssten og fliser kan fremstilles i fuld skala som prototyper i forbindelse med udvikling af nye produkter. Blokstensmaskinen er en 750 62/62 fra KVM International A/S.

Permeabel betonbelægning ved Svanemøllen.

NOx reducerende betonbelægning på Gasværksvej.

Prøveemner fremstillet i IC-Tester med 15% filler i tør og våd til-stand (kalkfiller til venstre og tre forskellige flyveasker mod højre).

Nedknust beton afprøves som tilslag i belægningssten.

FØLG OS PÅ LINKEDIN: WWW.LINKEDIN.COM/GROUPS/13512756

Teknologisk Instituts fuldskala blandeanlæg som sammen med den nye blokstensmaskine gør det muligt at fremstille prototyper af belægningssten og fliser i fuld skala.

NR-3_2017_TI.indd 2-3 8/7/2017 8:27:38 AM

42 | B E T O N

PORTLAND OPEN 2017

Med ca. 125 deltagere var Portland Open 2017 velbesøgt, og på baggrund af rigtig mange po-sitive tilbagemeldinger også en stor succes.

Med fire år på bagen er Portland Open efterhånden ved at tage en form, hvor de ydre rammer virker bekendte, mens indholdet stadigvæk giver ny viden med hjem i ryksækken. Der er lagt vægt på et højt fagligt niveau, formidlet på en måde, der gerne skulle gøre teorien praktisk anvendelig og efterfølgende skabe værdi hjemme i produktionen hos delta-gerne.

For at understøtte de faglige indslag var der igen i år op-stillet små arbejdende udstillinger til illustration af betonens

forunderlige verden. Herunder en opstilling til undersøgelse af tyndslib, hvor geolog Jakob Lund fra Aalborg Portland underholdte med mikroskopianalyse af beton. Hertil var der opstillet en demonstration af en ny online version af hjælpe-værktøjet AP Maturity.

Igen i år var der inviteret en ekstern oplægsholder for at give dagen perspektiv. Lars Thrane fra Teknologisk gav et spændende kig frem i tiden på morgendagens betonproduk-tion, der, måske, kommer til foregå vha. 3D printet byggeri. Lars viste hvilke aktiviteter Teknologisk har sat i søen for at være på forkant med udviklingen.

Det fortsatte program stod på faglige indlæg fra medar-bejdere ved Aalborg Portland, under følgende emner:

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com

AU G U S T 2 0 1 7 | 43

PORTLAND OPEN 2017

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com

INDFLYDELSE AF FILLER I BETON, V/ LASSE FRØLICHFiller har indflydelse på betons egenskaber. Det virker vand-bindende og modvirker bleeding/separation, men det øger også betonens vandbehov. Højt fillerindhold kan i nogle situa-tioner være en ulempe, men i andre situationer være en fordel.

Betonfiller er jf. DS 2426 defineret som alle partikler min-dre end 0,25 mm. I forhold til tilslagsmaterialerne er specielt sandets fillerindhold værd at betragte. Det optimale fillerind-hold i sand afhænger bla. af betones anvendelse, styrkeklasse og bearbejdelighed, men også af om betonen fx skal kunne pumpes, være vandtæt etc. Tommelfingerregler for fillerind-hold i sand til beton:• Magre betoner: ca. 25 % filler• Typiske betoner: 15-20 % filler• Pulverrige betoner: ca. 10 % fillerFillerindholdet viser ikke alt om sandets egnethed i en beton, men generelt kan det forventes, at et øget fillerindhold sæn-ker flydesætmålet og øger luftindholdet i en beton. 1% filler ændrer flydesætmålet med ca. 3 mm (forudsat at sandets filler ikke indeholder betydelige mængder ler).

Den del af filleren som består af lerpartikler, kan være af meget stor betydning for betonens egenskaber. Lerpartikler-ne har en kraftig vandbindende effekt og virker derfor stabi-liserende i en beton. Det blev vist, at 1% lerpartikler ændrer flydesætmålet på en beton P25 med 40 mm.

Stenmel hidrørende fra granittilslag har, ligesom for ler-partikler, en ganske kraftig vandbindende effekt. Her viser forsøg, at 1% stenmel ændrer flydesætmålet med 50 mm. Det er derfor af stor betydning, at man nogenlunde ved, hvor me-get stenmel der er i tilslaget. Undersøgelser viser, at der kan være over dobbelt så meget stenmel i granittilslag, som opgi-vet på deklarationen. Til gengæld påvirker andelen af stenmel ikke betonens trykstyrke.

KLORIDINDTRÆNGNING, V/JACOB THRYSØEKloridindtrængning er en mekanisme, der over tid kan med-virke til nedbrydning af en betonkonstruktion ved at initiere korrosion af indbygget armering. Samfundsøkonomisk er der derfor i visse anlægsprojekter stillet krav til den hastighed, hvormed klorid trænger ind gennem et givent betontværsnit, og måske endda med krav om en eftervisning af levetiden for den pågældende betonkonstruktion på op til 120 år.

For at kunne beregne kloridindtrængning i et betontvær-snit over tid, anvendes traditionelt en simplificeret model for konstant tilstrømning af kloridioner i en diffusionslignende proces ved anvendelse af Fejlfunktionsløsningen til Fick's 2 lov. Modellen skiller ikke kloridbinding fra selve diffusions-processen, selvom op til 95% af kloriderne faktisk bindes til reaktionsprodukterne i betonen. Hertil skal modellen kali-breres til empiriske data fra beton eksponeret i lignende miljø i meget lang tid (år) for med rimelig nøjagtighed at kunne forudsige kloridindtrængning ud fra en tidlig måling af diffu-sionskoefficienten.

På Aalborg Portland er der inden for de seneste år fremsat en ny model for kloridindtrængning i beton, se [1]. Modellen vurderes at være mere konsistent ift. fysiske og kemiske pro-cesser: • Kloridbinding adskilles fra selve transportmekanismen • Betonens tæthedsudvikling modelleres ud fra to tidlige

bestemmelser af CTH diffusionskoefficient• Diffusion løses numerisk for hver dybde fra betonoverfla-

den frem til den ønskede eksponeringstid. Dvs., at man alene ud fra to CTH målinger og viden om be-tonsammensætningen kan beregne kloridindtrængningen ef-ter en given eksponeringstid. Man er uafhængig af empiriske data og kan derved beregne kloridindtrængning ved forskelli-ge bindersammensætninger og eksponeringsforhold. Model-len er afprøvet mod eksisterende data fra beton eksponeret i mange år, og viser god overensstemmelse med målte data.

På baggrund af Aalborg Portlands model for kloridind-trængning er der udarbejdet et beregningsværktøj, hvormed det er muligt at anvende denne til praktiske problemstillin-ger, se [2]. Værktøjet blev vist og demonstreret på mødet, hvor der blev gennemgået et praktisk beregningseksempel, hvor effekten af en ændring af vand/cement-forhold blev vist.

HVORLEDES PÅVIRKER CEMENT- TEMPERATUREN BETONENS FRISK- BETONEGENSKABER, V/JENS LAURIDSENI visse betonproduktioner er der en opfattelse af, at cemen-tens temperatur har stor indvirkning på den friske betons temperatur, samt at cementtemperaturen ofte er meget høj. For undersøge de faktiske temperaturforhold i foråret 2017 er der målt cementtemperaturer i tankbil ved udlevering fra Rørdal og i samme bil ved kundens silo ifm. opblæsning, se figur 1. Konklusionerne herpå er, at:• Cementtemperaturen ved udlevering fra Rørdal er ca. 85-

95°C og i sjældne tilfælde op til 105°C• Ved anvendelse af cementen i nærområdet af Rørdal er

cementtemperaturen faldet ca. 10° til at ligge i området 75-85°C.

Figur 1. Målte cementtemperaturer i hhv. silo på Rørdal og ved kunde.

44 | B E T O N

For at anskueliggøre effekten af forskellige parametres indvirkning på cementtemperaturen, blev der redegjort for betydning af initialvarmen fra cementreaktionen, blandepro-cessen og delmaterialernes temperatur. Eksempelvis skal der følgende temperaturændring i et givent delmateriale til for at ændre en P25 betons temperatur med 1°C:• Cement: 12,5°C• Tilslag: 1,6°C• Vand: 4,1°CMed andre ord skal der kun optræde en relativt lille tempe-raturændring i tilslaget for at ændre betonens temperatur på samme vis som for en stor ændring i cementtemperaturen.

Med det formål at undersøge cementtemperaturens ind-flydelse på friskbetonegenskaberne umiddelbart efter blan-ding, blev der præsenteret forsøgsresultater fra laboratoriet:• Cementtemperatur i intervallet 20-85 °C, påvirker ikke

betons flydesætmål og luftindhold umiddelbart efter blanding.

• Cementtemperatur i intervallet 20-100°C påvirker ikke cements samspil med superplast (SP) umiddelbart efter blanding.

Det er planen at gennemføre forsøg til vurdering af cement-temperaturens betydning for betonegenskaberne efter trans-port.

BETONS STYRKEVARIATION, V/SØREN RASMUSSENDer blev redegjort for hvilke faktorer, der har betydning for betons målte styrkevariation, samt hvilken konsekvens be-tonstyrkens variation har for den nødvendige middelstyrke.

Med udgangspunkt i Bolomeys formel og fejophobnings-loven, kan man beregne hvilke parametre der betyder mest i forhold til variation af betonstyrken, her udtrykt som % af den samlede varians:• Luftindhold – ca. 36%• Måleusikkerhed – ca. 20%• Cementstyrken – ca. 20%• Vandindhold – ca. 16%

På Aalborg Portlands laboratorie opererer man med en repe-terbarhed på ca. 1,8% på cementstyrken, hvilket ligger pænt inden for kravet i prøvningsstandarden DS/EN 196-1.

For en beton i styrkeklasse 35 vil det have forskellig be-tydning, alt efter hvilken dokumentationsmetode man an-vender: DS/EN 206 eller DS 2426 Annex X. I figur 2 er vist den nødvendige middelstyrke som funktion af betonens variati-onskoefficient efter de to standarder. I dette tilfælde vil det op til en variationskoefficient på 9,5% være mest fordelagtigt at anvende DS/EN 2426 og herover DS/EN 206.

Generelt anbefales det at holde variationskoefficienterne inden for følgende grænser: • Variationskoefficienten for luftindholdet bør være mindre

end 10%• Variationskoefficienten for vandindholdet bør være min-

dre end 2,0%• Trykprøvningsmetodens variationskoefficient bør være

mindre end 3.0%

Figur 2.

Jens Lauridsen Søren Rasmussen

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com

AU G U S T 2 0 1 7 | 45

TEMPERATURSIMULERING OG KONTROL I BETON SOM ET OPTIMERINGSVÆRKTØJ I ELEMENTPRODUKTION, V/JACOB THRYSØEI daglig elementproduktion er det en fordel på forhånd at kunne vurdere, beregne og kontrollere de forhold elemen-terne hærder under. Herved kan produktionen optimeres og kvaliteten af de færdige produkter højnes. Det vurderes, at der stadigvæk er store gevinster at hente i danske beto-nelementproduktioner ved anvendelse af hærdeteknologi i hverdagen.

Aalborg Portland har gennem årene udviklet værktøjer, der netop kan anvendes til kontrol og optimering i en beton-produktion:• AP TempSim – simulering af temperaturudvikling i simple

betontværsnit: - Beregning af styrke- og varmeudvikling i betontvær-

snit - Optimering af hærdeforhold: Form, varme, omgivel-

ser, etc - Vurdering af betonsammensætning i forhold til hærd-

ning af betonen: Cementtype, pulversammensætning, etc.

• AP Maturity – temperaturmåling som kontrolværktøj: - Nøjagtig bestemmelse af styrke- og modenhedsudvik-

ling vha. simpel temperaturmåling - Dokumentation af hærdeforhold - Dokumentation af styrkeudviklingAP Maturity foreligger fra medio 2017 som et onlineprogram. AP TempSim følger herefter senere på året.

REFERENCER:[1] Erik Pram Nielsen, Ny model for kloridindtrængning i be-ton på baggrund af accelereret prøvning, Beton nr. 2 – 2015.

[2] Erik Pram Nielsen, Program til simulering af kloridind-trængning, Beton nr. 1 – 2016.

Figur 2.Demonstration af mikroskopi til vurdering af beton.

Jacob Thrysøe | Teknisk Konsulent, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Industri | E-mail: jacob.thrysoe@aalborgportland.com

46 | B E T O N

08:30 - 09:00 Registrering og kaffe

09:00 - 09:15 Velkomst og overrækkelse af studielegaterv/ Formand for DBF, Anette Berrig

09:15 - 09:40 Robotter til betonproduktion v/ Anders Bundsgaard, OdicoRobotter tog sit indtog i betonbranchen for mere end 10 år siden, og en af de virksom-heder som har haft succes med at tilbyde løsninger til betonindustrien baseret på anvendelsen af robotter er Odico. Indlæg-get vil vise, hvordan robotter anvendes i betonindustrien og give bud på, hvordan anvendelsen af robotter forventes at udvikle sig i fremtiden.

09:40 - 10:05 3D printet beton – Fup og faktav/ Kaare Flindt, NCC Anvendelsen af 3D print teknologi er i eksponentiel vækst, og således arbejdes der også i betonbranchen med at se på mulig-hederne for 3D print til fremstilling af kon-struktioner i beton. Videoer hvor hele huse printes på 1 døgn cirkuleres – men hvad er egentlig fakta når det kommer til anvendelse af 3D print til betonbyggeri? – og hvor langt er vi i Danmark og hvor ligger potentialerne for forretningsmæssig udnyttelse af tekno-logien?

10:05 - 10:30 VDC og ny teknologi på store broprojekter i udlandet v/ Andreas Kragh, MT HøjgaardSimulering med integrerede VDC 5D model-ler og teknologi til scanning og registrering anvendes i dag på store broprojekter til understøttelse af design, planlægning og op-følgning. Erfaringer og eksempler fra Sødra Marieholm og Hisingsbron i Sverige vil blive præsenteret.

10:30 - 11:15 Pause

11:15 - 11:40 Eurocode 2 – Nyt anneks og den igangværende revision af Eurocodesv/ Bent Feddersen, RambøllIndlægget vil redegøre for ændringerne i det nyligt udkomne reviderede nationale anneks

til DS/EN 1992-1-1, herunder ændringer, der er på vej. Endvidere vil den igangværende revision af Eurocodes blive beskrevet, hvor der nu for nogle Eurocodes, herunder DS/EN 1992-1-1, foreligger grove udkast.

11:40 - 12:05 Styring af svind- og termorevnerv/ Jens Mejer Frederiksen, COWII Danmark er der for ca. 25 år siden udviklet en simpel, men videnskabelig baseret og empirisk eftervist formel til beregning af minimumsarmeringen til revnestyring. Formlen blev introduceret i betonnormen i 1999. Eksempler og erfaringer fra prak-tisk brug gennemgås. Spørgsmålet er om regnereglen kan udnyttes til også at omfatte styring af termorevner til erstatning for temperaturstyring?

12:05 - 12:30 Efterspændte in-situ støbte dækv/ Bjarne Landgrebe, Skandinavisk SpændbetonEfterspændte in-situ støbte dæk er vidt udbredt – internationalt! Nu er konceptet også nået til Danmark, hvor de første dæk allerede er udført efter princippet: design – levering – udførelse. En af årsagerne til, at denne dæktype anvendes i stort om-fang internationalt, er konkurrencedygtige totalomkostninger. Konceptet præsenteres, og der gives eksempler fra udførte projekter i Danmark og Norge.

12:30 - 14:00 Frokost

14:00 - 14:20 Overrækkelse af Betonprisen 2017v/ Lars Gredsted, Formand for bedømmelsesudvalget

14:20 - 14:45 Klimasikring med tunneller og underjordiske bassinerv/ Carsten Cronqvist, HOFORHOFOR og Københavns Kommune skal skybrud- og klimasikre København med en investering på 11 mia. kr. i løbet af de kom-mende 20 år og samtidig opnå en grønnere by. En del af investeringerne skal anvendes på et nyt tunnelsystem, hvor skybrudsvan-det kan ledes til havnen og nogle opmagasi-neringspladser, hvor vandet kan gemmes til, at der igen er plads i kloaksystemet. Kom og hør hvordan dette planlægges og udføres.

T O R S D A G D E N 5 . O K T O B E R 2 0 1 7

DANSK BETONDAG 2017Torsdag den 5. oktober og fredag den 6. oktober på Radisson Blu

Scandinavia Hotel, Amager Boulevard 70, 2300 København S

14:45 - 15:10 Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion i Danmarkv/ Lars Nyholm Thrane, Teknologisk InstitutNye bindersystemer og ”performance based design” har været nogle af hovedpunkterne i det igangværende brancheprojekt, der startede i 2014 og slutter i 2018. Udfasning af kulfyrede kraftværker og den stigende fokus på nedbrin-gelse af CO2 emission fra cement og betonfrem-stilling stiller fortsat betonbranchen overfor at finde nye løsninger for grøn omstilling.

15:10 - 15:55 Pause

15:55 - 16:20 Alkalikiselreaktioner i armerede betonkonstruktioner – Hvor langt er vi kommet? v/ Ricardo Barbosa, DTU BygEn ph.d.-afhandling på DTU Byg bidrager til at dokumentere og forstå, hvordan AKR på-virker armerede betonkonstruktioner. Ind-lægget vil indeholde ny viden og vil samtidig komme med bud på fremtidige forsknings-aktiviteter indenfor AKR i Danmark.

16:20 - 16:45 BLOX – prestigebyggeri med masser af betonudfordringerv/ Claus Baumann, ZüblinBLOX i København er en verden for arkitektur, design og nye ideer og et af de helt store byudvik-lingsprojekter i nyere tid. BLOX forventes færdig-bygget i slutningen af 2017.Byggeriet har budt på mange spændende betonudfordringer, herunder kældervægge udført som vandtætte permanente sekantvægge, bundplade udført som en vandtæt enkeltkonstruktion, der er opdriftssikret med permanente jordankre og tætnet med en vand-tæt membran og endelig er der anvendt in-situ støbt sort beton til dele af konstruktionerne.

16:45 - 17:00 Introduktion til fredagens ekskursion v/ Jan Skytte, MetNord JV og Jørgen Schou, Næstformand i DBF

Tak for i dag v/ Formand for DBF, Anette Berrig

19:00 - 19:30 Velkomstdrink

19:30 - Festmiddag

AU G U S T 2 0 1 7 | 47

DANSKBETONFORENING

Ekskursionen er denne gang en tur til Nordhavnen, hvor vi besøger bygge-pladsen hos MetNord JV, som er et Joint Venture mellem de to firmaer Züblin og Hochtief. Her bygger Metroselskabet ny metro til Nordhavn, der skal betjene Københavns nye bydel med god kollektiv trafik. Metro til Nordhavn bliver en afgre-ning på Cityringen og består af Nordhavn metrostation, der bliver en underjordisk station, forbundet med S-togsstationen via en gangtunnel samt Orientkaj metro-station, der bliver en overjordisk station på højbane. Højbanen står på søjler, som det også kendes fra de eksisterende over-jordiske stationer, og det betyder at det er muligt at krydse under banen.

Vi får en nærmere orientering om projektet v/Metroselskabet og MetNord JV og en besigtigelse af byggepladsen. Desuden giver By & Havn en guidet tur i Aarhusgade kvarteret (den røde by), hvor vi bl.a. kan se The Silo og det nye P-hus, hvor der på taget er et fantastisk byrum med træningsfaciliteter i 24 meters højde.

HUSK som altid: Hjelm, sikkerhedssko og -vest.

9:00 Afgang med bus fra hotel

9:30 Ankomst til MetNord JVs byggeplads, Sundkrogsgade 16, og inddeling i tre hold

9:45 Hold 1/2/3: Orientering om projektet i MetNord JV’s mødelokale

9:45 Hold 3/1/2: Rundvisning på byggeplads (cut-and-cover m.m.)

9:45 Hold 2/3/1: Guidet tur i Aarhusgade kvarteret v/By & Havn

Holdene roterer hhv. kl. 10:45 og 11:45.

13:00 Frokost på Restaurant Paustian (vi kan gå derhen fra byggepladsen)

14:15 Afgang med bus – mulighed for stop ved Københavns Hovedbanegård

15:00 Forventet ankomst til Radisson Blue Scandinavia Hotel

Bemærk venligst at de anførte tidspunkter på ekskursionen er ca. tider, og at mindre ændringer i programmet kan forekomme.

UDSTILLEREAll Remove Danmark A/S

BASF A/S

Christiansen & Essenbæk A/S

COWI A/S

Dankalk K/S–Omya A/S

Dansk Natursten A/S

DK Beton A/S

Emineral A/S

Fosroc A/S

German Instruments A/S

Haucon A/S

Hilti A/S

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Kroghs A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Peikko Danmark

Pelcon Materials & Testing ApS

Pro-Tex A/S

Rambøll A/S

Sika Danmark A/S

StruSoft DK

Teknologisk Institut

Teqton A/S

Unicon A/S

WEBAC – Chemie GmbH

Aarsleff Rail A/S

F R E D A G D E N 6 . O K T O B E R 2 0 1 7Foto: M

etroselskab

et/Peter Søren

sen

E KS K U R S I O N

DANSKBETONFORENING

KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V

GÅ-HJEM MØDER HELDAGSARRANGEMENTER08.11.2017 // 15.00-18.00GENBRUG AF BETONIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

29.11.2017 // 16.00-18.00NYE METODER TIL OVERVÅGNING OG MONITORERING AF BETONKONSTRUKTIONERIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

MØDETILMELDING

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af ida.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på hhk@ida.dk eller tlf. 33 18 97 01.

DANSK BETONFORENING

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran-dører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

Program for møderne vil blive publiceret på www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk.

Torsdag den 5. oktober og fredag den 6. oktober 2017DANSK BETONDAG 2017Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel i København

I anledning af at Dansk Betonforening fylder 70 år i år, holdes Dansk Betondag traditionen tro i København. Det tekniske pro-gram om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle ind-læg og som en særlig del af programmet vil Betonprisen 2017 blive overakt til prismodtageren. Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.

Se det samlede program på de forrige sider.

I anledning af DBF’s 70 års jubilæum udskrives hermed en sangkonkurrence.Skriv en jubilæumssang der handler om beton. De bedste forslag vil blive trykt i

DBF Sangbogen, så de kan synges ved jubilæumsmiddagen den 5. oktober.Der vil være attraktive præmier til de bedste forslag. Hovedpræmien er en tur

i toppen af Storebæltsbroens pyloner sammen med familie/venner. Sangforslag skal sendes til hhk@ida.dk senest 1. september 2017.

KONKURRENCE