Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse tirsdag den ... · 4) Niels Boje Lund, der er far...

21
Sagsnr. 2017-4431 Udsendt 18. oktober 2018 Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse tirsdag den 25. september kl. 15 – 19 Eriks atelier, Domus Medica Til behandling 1. Gensidig orientering fra LFB, herunder de forhandlingsberettigede foreninger 2. Sundhedsreform 3. Bedre retssikkerhed for læger i et lærende sundhedsvæsen 4. Vejledning om habilitet i sundhedssektoren 5. Evaluering af tilknytningsreformen – lægers samarbejde med industrien 6. Bestyrelsens besøg hos kommuner med KL 7. Speciallægemangel og bedre lægedækning 8. Teknologiudviklingens betydning for læger – oplæg til drøftelse 9. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedsindsatsen ved akut opstået sygdom og skade 10. Udkast til kommissorier for WMA- og CPME-delegationer 11. Forslag til program til afvikling af den fælles bestyrelsesdag den 31. oktober 2018 12. Politiske emner til drøftelse på Lægemøde 2019 13. Lægeforeningens deltagelse i Projekt Second Victim 14. Afvikling af kandidatfester 15. Lægeforeningens engagement i forskningsprojekter 16. Tegningsret og prokura 17. Næste møde 18. Eventuelt, herunder meddelelser og aktuelt Til skriftlig orientering 19. Orientering om Lægeforeningens arbejde med psykiatri 20. Status på projekt ”Sundhedsvæsenets økonomi” 21. Motion og fællesskab på recept 22. Elektroniske voterede sager og afgivne høringssvar 23. Formandens møder

Transcript of Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse tirsdag den ... · 4) Niels Boje Lund, der er far...

Sagsnr. 2017-4431

Udsendt 18. oktober 2018

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse tirsdag den 25. september kl. 15 – 19

Eriks atelier, Domus Medica

Til behandling

1. Gensidig orientering fra LFB, herunder de forhandlingsberettigede foreninger 2. Sundhedsreform 3. Bedre retssikkerhed for læger i et lærende sundhedsvæsen 4. Vejledning om habilitet i sundhedssektoren 5. Evaluering af tilknytningsreformen – lægers samarbejde med industrien 6. Bestyrelsens besøg hos kommuner med KL 7. Speciallægemangel og bedre lægedækning 8. Teknologiudviklingens betydning for læger – oplæg til drøftelse 9. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedsindsatsen ved akut opstået sygdom

og skade 10. Udkast til kommissorier for WMA- og CPME-delegationer 11. Forslag til program til afvikling af den fælles bestyrelsesdag den 31. oktober 2018 12. Politiske emner til drøftelse på Lægemøde 2019 13. Lægeforeningens deltagelse i Projekt Second Victim 14. Afvikling af kandidatfester 15. Lægeforeningens engagement i forskningsprojekter 16. Tegningsret og prokura 17. Næste møde 18. Eventuelt, herunder meddelelser og aktuelt

Til skriftlig orientering

19. Orientering om Lægeforeningens arbejde med psykiatri 20. Status på projekt ”Sundhedsvæsenets økonomi” 21. Motion og fællesskab på recept 22. Elektroniske voterede sager og afgivne høringssvar 23. Formandens møder

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 2

Til stede: Andreas Rudkjøbing, Anna Mette Nathan (på video), Camilla N. Rathcke, Jesper Brink Svendsen, Kirsten Ilkjær, Lisbeth Lintz, Lise Møller, Tue Flindt Müller, Simon Serbian

Fra sekretariatet: Bente Hyldahl Fogh, Jonatan Schloss, Kasper Axel Nielsen, Lars Mathiesen, Ca-milla Vejlø Hartling, Mette Ebdrup, Anne Marie Lei (ref.)

Afbud: Christian Freitag

Sager til behandling

1. Gensidig orientering fra formanden og de forhandlingsberettigede foreninger

Jr. 2017-4431

Andreas Rudkjøbing orienterede om: 1) Lægeetisk Nævn har på baggrund af Lægeforeningens bestyrelses anmodning vurderet om

læge Svend Lings har overtrådt Lægeforeningens etiske principper med sine handlinger. Næv-net slår fast, at det en klar overtrædelse af Lægeforeningens etiske principper, når Svend Lings har givet medicin til patienter med det formål at gøre dem i stand til at begå selvmord, og at han har medvirket til at offentliggøre en vejledning i, hvordan patienter kan begå selv-mord. Afgørelsen er offentliggjort. Han har fire uger til at afgøre, om han vil anke afgørelsen fra Lægeetisk Nævn til Voldgiftsretten. Byretten i Svendborg afsiger den 26. september 2018 dom i straffesagen, der er rejst mod Svend Lings.

2) Andreas Rudkjøbing og Jesper Brink Svendsen har holdt møde med Kræftens Bekæmpelse v. Jesper Fisker og professor Søren Laurberg om certificering/uddannelse af kræftkirurger, som det er aftalt i sidste Kræftpakke. Lægeforeningen og de to aktører har haft forskellige tilgange til dette, da de har plæderet for en generel certificering, mens Lægeforeningen mener, at der er behov for systematisk efteruddannelse tilrettet den enkelte læges konkret vurderede be-hov. Der blev på mødet opnået en fin forståelse af, at analysen skulle tage udgangspunkt i den enkelte kirurgs behov. Dette kommer også til at indgå i Sundhedsstyrelsens oplæg til kompetenceudvikling på kræftområdet ifm. kræftplanen.

3) Folketingets Sundheds-og Ældreudvalg havde inviteret til en høring om medicinsk cannabis

den 25. august 2018. Til høringen var der inviteret internationale eksperter fra de lande (Hol-land, Canada og Israel), der har indført medicinsk cannabis før Danmark. I samtlige lande oplever de, de samme problemer som i Danmark, at medicinsk cannabis ikke er myndigheds-godkendt som lægemidler og at der er faglige protester.

4) Niels Boje Lund, der er far til en dreng, der døde af meningitis, vil gerne bidrage til at øge patientsikkerheden med konceptet ”Red den næste”. Han har drøftet forslaget med Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSPS), der har foreslået en forankring i DSPS eller i Sundheds-ministeriet, så der ikke kommer en ny privat spiller. Lægeforeningen bakker op om denne model, og vi vil nu give ham en tilbagemelding og foreslå ham, at projektet bliver forankret ved de eksisterende aktører. Camilla Rathcke har også holdt møde med ham før sommerferien og foreslået, at hans ide bliver forankret i driftsherreregi, som DSPS også er med DRE som formand og bærende medlem.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 3

Tue Flindt Müller orienterede om, at PLO har holdt strategiinternat. De har valgt tre indsatsområder til videre diskussion: Populationsomsorg, trivsel og arbejdsglæde og øget kapacitet i almen praksis. Indsatsområderne er endnu ikke er godkendt af repræsentantskabet.

Kirsten Ilkjær orienterede om, at FAPS arbejder med visioner for fremtidens speciallægepraksis. De er desuden i gang med en modernisering af ydelsesaftalerne for de praktiserende øre- næse- og halslæger. Der er repræsentantskabsmøde den 6. oktober 2018. Her falder fire bestyrelsesmedlem-mer for funktionstidsgrænsen, hvilket betyder, at der kommer en stor udskiftning i FAPS’ besty-relse. Lisbeth Lintz orienterede om, at FAS holder repræsentantskabsmøde den 6. oktober 2018 med te-maet disruption. Der er to ledige pladser i bestyrelsen, som skal genbesættes. Overlægeforeningen har beskæftiget sig meget med psykiatri sammen med deres psykiatriudvalg. De har også en dialog i gang om, hvordan fagligheden skal udvikles, herunder hvordan efteruddannelsen kan sikres både i bredden og mht. specialistviden. Sikring af lægers efteruddannelse fylder generelt meget, især i Region Syddanmark, hvor niveauet er dalet de sidste ti år, og nye aftaler om sponsorering er indgået. Camilla Rathcke fortalte om Yngre Lægers arbejde med lægedækning. De har offentliggjort en un-dersøgelse foretaget blandt deres medlemmer, der arbejder i psykiatrien. Den er meget bekym-rende, da den viser, at en tredjedel har lyst til at forlade den regionale psykiatri. Det skyldes blandt andet, at en del af arbejdet ønskes overtaget af psykologer, de manglende ressourcer og selve ud-dannelsen. Det blev aftalt, at bestyrelsen får undersøgelsen tilsendt. Yngre Læger har offentliggjort delresultater vedr. uddannelse og supervision fra en undersøgelse blandt deres medlemmer, der er i uddannelsesforløb i almen praksis. Flere delrapporter er på vej. Fra undersøgelsen vil der f.eks. også komme rapporter om fremtidens ansættelse og arbejdsmiljø.

Opfølgning Sekretariatet følger op i overensstemmelse med bestyrelsens drøftelser. 2. Sundhedsreform Sagsnr: 1431697

Anledning Regeringen er ved at forberede et udspil til en sundhedsreform, der er annonceret til at blive offent-liggjort i uge 43. Sagsresumé Statsministeren har siden foråret talt om en kommende sundhedsreform. På regeringsseminaret den 4. september 2018 præsenterede regeringen afbureaukratiseringsdelen af sammenhængsrefor-men og løftede lidt af sløret for den kommende sundhedsreform, der præsenteres på den anden side af efterårsferien. Sundhedsreformen skal komme med løsninger på følgende udfordringer:

1. Manglende sammenhæng i patientbehandlingen. 2. At for mange patienter bliver behandlet på sygehusene.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 4

3. Der er for store forskelle i sundhedstilbuddene, alt efter hvor i landet borgeren bor. Det gælder både for sygehusene og de kommunale sundhedstilbud.

Til at konkretisere og forberede sundhedsreformen er der nedsat et ministerudvalg. Ministerudval-get består af statsminister Lars Løkke Rasmussen, sundhedsminister Ellen Trane Nørby, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, børne- og socialminister Mai Mercado, finansmini-ster Kristian Jensen og innovationsminister Sophie Løhde.

Beslutning Bestyrelsen drøftede den kommende sundhedsreform, hvor meget tyder på, at oplægget vil ned-lægge det politiske niveau i regionerne, og at der vil blive oprettet sundhedsklynger med udgangs-punkt i de akutte sygehuse. Det er endnu meget uklart, hvor store ændringerne bliver og hvem der skal være forhandlingspart fremover. Der var en generel bekymring for, at en reform vil skabe kaos. Formanden orienterede om, at han torsdag den 27. september 2018 har møde med Danske Regio-ners formand Stephanie Lose og adm. direktør Adam Wolf. Opfølgning Sekretariatet følger arbejdet med sundhedsreformen tæt og der er nedsat tværgående sekretariats-grupper med fokus på det politiske og på kommunikation. 3. Bedre retssikkerhed for læger i et lærende sundhedsvæsen Sagsnr:2018-6896/1429759

Anledning Det fremgår af Lægeforeningens handlingsplan: ”Bedre retssikkerhed for læger i et lærende sund-hedsvæsen”, som blev vedtaget på bestyrelsesmødet i august 2018, at sekretariatet vil udarbejde et samlet notat med status for de otte forslag i tillidspakken. Herunder et forslag til ajourførte delmål for de otte forslag samt et oplæg om udfordringer i forbindelse med den eksisterende organisering og ansvarsfordeling med hensyn til læring af fejl til drøftelse på bestyrelsesmøde september 2018. Sagsresumé Sagsfremstillingen indeholder en gennemgang af status på de enkelte punkter i tillidspakken inkl. forslag til Lægeforeningens handlinger. Det er vurderingen, at opfyldelse af pakkens otte punkter offentliggøres ”drypvis” hen over de næ-ste år, men størstedelen af punkterne synes at være i fornuftig fremdrift, bl.a. forventes instruksar-bejdsgruppen snarest at komme med rapport. En ny resultatkontrakt for Styrelsen for Patientsikker-hed med øget vægt på læring forventes offentliggjort september/oktober 2018. I denne forbindelse vil det være relevant at sætte fokus på spørgsmålet om styrelsens rolle i det fremtidige læringsar-bejde. Sekretariatet har udarbejdet notat (H) med oplæg til åben debat om dette spørgsmål. Beslutning Bestyrelsen godkendte, at Lægeforeningen arbejder videre som angivet ved de enkelte punkter i tillidspakken.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 5

Simon Serbian gav en status på arbejdsgrupperne vedr. journalføring og instrukser. Arbejdet skrider planmæssigt fremad, og han forventer, der afrapporteres ultimo 2018. Afrapporteringen vil forhå-bentlig indeholde forslag, der kan være med til at lette registreringsbyrden. Konklusionerne er dog endnu meget åbne. Formanden orienterede om, at Kammeradvokatens rapport om Styrelsen for Patientsikkerheds hånd-tering af og grundlaget for politianmeldelser er kommet, efter dagsordenen er sendt ud. Kammerad-vokaten har som udgangspunkt ikke fundet grundlag for at kritisere styrelsen for de politianmeldelser, der er foretaget i 2017. Han giver dog fire anbefalinger til styrelsen, hvor der bør foretages en op-stramning. Han peger f.eks. på, at de sagkyndiges vurderinger skal inddrages i vurderingen af, hvor-vidt der skal indgives politianmeldelse og har gennemgået eksempler, hvor det ikke er sket i tilstræk-keligt omfang. En anden væsentlig kritik, som Lægeforeningen også har rettet mod styrelsen er, at de ikke tager bestemmelserne om selvinkriminering alvorligt, og dermed i konkrete sager ikke har rådgivet læger korrekt i sager, hvor læger har inkrimineret sig selv. Bestyrelsen besluttede desuden, at Lægeforeningen aktivt skal arbejde videre med at se på argu-mentationsgrundlaget og en model for, at læringsdelen evt. kunne flyttes fra Styrelsen for Patient-sikkerhed, idet læringsopgaven bliver blandet sammen med myndighedens kontrolopgave. I den for-bindelse skal der laves et oplæg, der skitserer hvordan, hvorhen og hvorfor læringsdelen kan flyttes, herunder muligheder og fordele og ulemper herved. Driftsherreansvaret spiller dog også en betydelig rolle i læringsprocessen. Anna Mette Nathan fortalte om en sag, der har været drøftet i lægeansvarsvalget. Her har sygehus-ledelsen igangsat audit på en overlæge på baggrund af to UTH-indberetninger fra regionen. Lisbeth Lintz fremførte, at UTH-systemet er helt unikt og det er vigtigt, at det bliver talt op og ikke ned. Formanden tilkendegav, at intensionen med en flytning er at beskytte UTH-systemet og styrke læ-ringsdelen af UTH’erne. Der er problemer med tilbageløb af læring samt kvalitet af sagsbehandlin-gen i Styrelsen for Patientsikkerhed. Det kan blandt andet skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har de fornødne ressourcer. Et af punkterne i tillidspakken omhandler, at ressourcerne skal øges til 25 procent mod tidligere 10 procent. Opfølgning Sekretariatet følger op som angivet i sagsfremstillingen ved hvert enkelt af de otte punkter i tillids-pakken. Herudover vil der være presse- og kommunikationsarbejde i forbindelse med offentliggø-relse af de enkelte forslag samt fortløbende PA-arbejde på de enkelte punkter. Der udarbejdes et oplæg om flytning af læringsdelen, herunder muligheder og fordele og ulemper herved. Der udarbejdes et refleksionsnotat på baggrund af Kammeradvokatens rapport, der kan sendes til Sundhedsministeren. 4. Vejledning om habilitet i sundhedssektoren Sagsnr: 2017 – 5074

Anledning I forbindelse med indførelsen af nye regler for sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel- og medicovirksomheder, som trådte i kraft 1. november 2014 (tilknytningsreformen), blev det beslut-tet, at Sundheds- og Ældreministeriet skulle udarbejde en habilitetsvejledning målrettet myndighe-der, sundhedspersoner og andre faggrupper. Vejledningen har været undervejs længe og foreligger nu i høring.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 6

Sagsresumé I forbindelse med det lovforberedende arbejde omkring tilknytningsreformen i 2013/14 fremsatte bl.a. Lægeforeningen ønske om, at der blev udarbejdet en habilitetsvejledning til brug for myndig-heder og sundhedspersoner. På det tidspunkt, hvor arbejdet blev færdigt var det ikke almindeligt, at f.eks. styrelser havde fokus på habilitet, og det gav anledning til flere sager for læger. Siden da er der på habilitetsområdet sket en del. Forskellige myndigheder har haft skærpet fokus på habilitet og flere har udarbejdet egne habilitetspolitikker. Det gælder f.eks. Medicinrådet og senest har Sundhedsstyrelsen opdateret deres habilitetspolitik, hvor de bl.a. har skærpede krav til undervis-ning, betalt efteruddannelse og industrisponsorerede kongresrejser. Ikke mindst reglerne om tilknytningsreformen om sundhedspersoners samarbejde med industrien, som har været gældende siden november 2014 og nu er under revision, har også været med til at sætte fokus på nye og mere klare rammer for samarbejdet. Der efterspørges ikke i lige så høj grad en mere generel vejledning om habilitet, men Lægeforeningen støtter op om, at der nu foreligger et udkast til høring. Den fremsatte vejledning er meget juridisk og bør indeholde konkrete eksempler på, hvornår der foreligger/ikke foreligger habilitet, hvis den skal kunne anvendes af sundhedspersoner. Beslutning Lægeforeningens bestyrelse godkendte vejledningen med en tilføjelse om, at brugbarheden af vej-ledningen forudsætter, at der indsættes eksempler med det formål at gøre vejledningen mere tilgæn-gelig og læsbar særligt for sundhedspersoner. Opfølgning Sekretariatet meddeler Sundheds- og Ældreministeriet, at Lægeforeningen kan godkende habilitets-vejledningen med de af bestyrelsen givne bemærkninger. 5. Evaluering af tilknytningsreformen – lægers samarbejde med

industrien

Sagsnr: 2017 - 5074

Anledning Reglerne om sundhedspersoners samarbejde med industrien (tilknytningsreformen) fra 2014 er un-der evaluering. Lægeforeningens bestyrelse har senest på bestyrelsesmødet i maj 2018 forholdt sig til dele af rapporten. Udkast til endelig rapport foreligger nu til godkendelse. Lægemiddelstyrelsen oversender den endelige rapport til Sundheds- og Ældreministeriet i begyndelsen af oktober 2018, når følgegruppens medlemmer har afgivet høringssvar. Sagsresumé Lægemiddelstyrelsen har nu sendt udkast til endelig rapport i høring mhp. mulighed for at komme med de sidste bemærkninger inden rapporten oversendes til Sundheds- og Ældreministeriet. Følgegruppen anbefaler følgende justeringer: • Nogle virksomhedstyper, som for eksempel dagligvarebutikker, tankstationer og kiosker, som

forhandler håndkøbslægemidler udgår af ordningen (pkt. 5.3.3.1) • Reglerne udvides til at omfatte virksomheder, der er repræsentanter for udenlandske lægemid-

delvirksomheder i Danmark (pkt. 5.3.3.2)

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 7

• Spørgsmålet om at omfatte virksomheder inden for koncerner af reglerne undersøges nærmere (pkt. 5.3.3.2)

• Lægemiddelstyrelsen får større fleksibilitet i forbindelse med vurderingen af, om en tilknytnings-form er omfattet af anmeldelses- eller tilladelsesordningen (pkt. 5.4.2)

• Det skrives ind i lovgivningen, at en (fuldtids)ansættelse i en omfattet lægemiddel- eller medi-covirksomhed kræver en forudgående tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, uanset hvilken type af opgaver sundhedspersonen løser i virksomheden, (hvis sundhedspersonen samtidig har klinisk arbejde et andet sted) (pkt. 5.4.2.8)

• Tandlægers tilknytning til egen tandklinik ikke skal være omfattet af reglerne om tilknytning, selvom klinikken måtte være en medicovirksomhed i henhold til reglerne om tilknytning (pkt. 5.4.2.7)

• Sundhedspersoners tilknytning til en omfattet virksomhed ikke skal kræve en anmeldelse til el-ler tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen, når sundhedspersonen alene har patientbehandling i for-bindelse med sin ansættelse i virksomheden (pkt. 5.4.2.9)

• Sundhedspersoners anmeldelsespligt vedrørende økonomisk støtte udvides til at omfatte støtte til deltagelse i internationale kongresser, symposier, konferencer og lignende afholdt i Danmark (pkt. 6.3.1)

Lægeforeningen er citeret for ”særstandpunkter” enkelte steder i rapporten. Det drejer sig om de tilfælde, som allerede er behandlet af Lægeforeningens bestyrelse på bestyrelsesmødet den 24. maj 2018. Derudover er der fremført flere steder i rapporten, at det er Lægeforeningens opfattelse, at virksomhederne skal indberette tilknytningen. Lægeforeningen har ikke aktivt tilsluttet sig et flertal i følgegruppen, som har ønsket, at der indføres en pligt for virksomhederne til at indberette oplysninger om den økonomiske støtte de giver til sund-hedspersoners faglige aktiviteter i udlandet. I dag skal kun den enkelte sundhedsperson indberette deltagelse og således ikke virksomheden. Flertallet lægger vægt på, at Lægemiddelstyrelsen så får mulighed for at udføre kontrol med sundhedspersonernes overholdelse af deres anmeldelsespligt. Lægeforeningens bestyrelse bør overveje, om Lægeforeningen bør tilslutte sig flertallet og anbefale, at der indføres en pligt for virksomhederne til at indberette oplysninger om økonomisk støtte til fag-relevant aktivitet i udlandet. Tilslutning til synspunktet vil gøre det lettere at forfølge Lægeforenin-gens generelle synspunkt om, at industrien bør være dem, der indberetter og ikke den enkelte per-son. Hvis Lægeforeningens bestyrelse ønsker dette, skal det fremgå af foreningens tilbagemelding til Lægemiddelstyrelsen, så det kommer med i den endelige rapport. Beslutning Lægeforeningens bestyrelse besluttede at tiltræde følgegruppens anbefalinger om justeringer og de af Lægeforeningen fremførte standpunkter. Bestyrelsen havde ikke yderligere bemærkninger til rap-porten. Derudover besluttede bestyrelsen, at virksomhederne skal have en pligt til at indberette til Lægemiddelstyrelsen, hvilke sundheds- og fagpersoner, som de har ydet økonomisk støtte til i for-bindelse med deres deltagelse i fagrelevant aktivitet i udlandet. Herudover var der opbakning til standpunktet om, at det bør være virksomhedernes ansvar at ind-berette sundhedspersoners samarbejde/tilknytning til industrien. I de tilfælde en bevilling ikke bli-ver givet direkte til en person, men til et sygehus eller afdeling, ville det være ønskeligt, at det er driftsherres ansvar, at der sker en korrekt indberetning. Denne mulighed har dog ikke været disku-teret i følgegruppen. Et entydigt indberetningsansvar vil generelt være med til at afbureaukratisere reglerne.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 8

Opfølgning Lægeforeningen giver en tilbagemelding til Lægemiddelstyrelsen om Lægeforeningens beslutning. Lægeforeningens kommunikationsafdeling deltager i udarbejdelse af en kommunikationsplan i sam-arbejde med de øvrige repræsentanter fra følgegruppen og Lægemiddelstyrelsen. 6. Bestyrelsens besøg hos kommuner med KL

Sagsnr:2018- 7001/1435277

Anledning Kommunerne spiller en stadig større rolle i det sundhedspolitiske felt, en rolle som kan forventes styrket med målet om at styrke det nære sundhedsvæsen og skabe større sammenhæng. Lægefor-eningen og KL har gensidig interesse i at styrke samarbejdet mellem foreningerne. Derfor har der været kontakt på sekretariatsplan og det foreslås i forlængelse heraf, at KL og Lægeforeningen ta-ger på fælles studiebesøg i udvalgte kommuner. Besøgene foreslås afviklet i november 2018 som to halvdagsbesøg så flest muligt fra LFB kan deltage i i hvert fald et besøg. Sagsresumé Sekretariatet arbejder sammen med KL’s sekretariat på at arrangere de fælles studiebesøg. KL står for at komme med forslag, men såfremt bestyrelsen har særlige ønsker vil det blive formidlet til KL: Det kunne bl.a. være

- Kommunale akutpladser - Misbrugsbehandling – f.eks. visitationsenhed - Genoptræningscenter - Psykisk syge borgere f.eks. psykiatrihus - Forebyggelsestilbud f.eks. rygestopprojekter - Kommunernes behov for og modeller for træk på specialistviden - Indsatser med tværsektoriel ledelse eller medarbejdere f.eks. fælles sygehus-hjemmepleje

indsats - Andet?

Af hensyn til tidsforbruget forventes besøgene at være indenfor en rimelig transportmæssig radius. Beslutning Bestyrelsen gav indspark til, hvilke kommunale sundhedstilbud de har mest interesse i ved et fælles studiebesøg i en eller flere kommuner sammen med KL. Det var særligt de kommunale akutpladser, forebyggelsestilbud, genoptræning og rehabilitering og misbrugsbehandling, der var interessant. Der var et ønske om at se den kommunale variation og ikke kun de kommuner, der var førende på området, så der kommer en reel føling med kommunernes kompetencer. Camilla Rathcke fremhævede, at sekretariaterne bør blive bedre til at koordinere, da der endnu en-gang er forsøgt at planlægge på en dag, hvor der allerede er intern foreningsaktivitet; i den aktuelle sag TR-dag i Yngre Læger. Når vi generelt set ønsker at gøre noget i fællesskab, bør vi også søge mulighederne for at det bliver i fællesskab Formanden forklarede, at den hurtige planlægning er kommet i stand på KL’s foranledning og den dato, hvor flest kunne var den 23. oktober 2018. Der arbejdes dog på, at der kommer flere datoforslag ud, så der afvikles et besøg mere, så flere får mulighed for at deltage.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 9

Formanden afsluttede med at konkludere, at det er vigtigt at forberede mødet, så det bliver godt og relevant for både KL og Lægeforeningen, og giver mulighed for en god og konstruktiv kritisk dialog. Opfølgning Sekretariatet planlægger et studiebesøg i kommunerne sammen KL og forbereder de deltagende bestyrelsesmedlemmer. 7. Speciallægemangel og bedre lægedækning Jr. 2018-6866 / JEA

Anledning Lægeforeningens handlingsplan for speciallægemangel og bedre lægedækning blev vedtaget på se-neste bestyrelsesmøde den 23. august 2018. Heraf fremgår en tidsplan, hvor der på nærværende møde drøftes en analyse af problemstillinger og skitser til handlemuligheder. Den politiske anled-ning er, at Sundhedsstyrelsen i efteråret 2018 vil åbne for en diskussion af det fremtidige lægear-bejdsmarked og den fremtidige lægerolle. Der er desuden en forestående folketingsvalgkamp, hvor der vil blive efterspurgt løsningsforslag vedr. speciallægemangel. Sagsresumé Ud fra ovenfor nævnte anledninger er der udarbejdet vedlagte skitser til, hvad Lægeforeningen skal arbejde for i arbejdet med speciallægedækning i efteråret 2018. Det er handlemuligheder, som sekretariatet vurderer dels er centrale for at sikre lægedækning, dels er områder, hvor det er muligt at opnå politisk påvirkning. For at afdække og dokumentere risici for kommende speciallægemangel har sekretariatet udarbej-det en analyse af aldersfordelinger i hvert speciale. Aldersfordelinger er kun én indikator, der skal tages i betragtning, når risikoen for fremtidig speciallægemangel skal vurderes. For at vurdere risi-koen nærmere er der brug for at se på det enkelte speciale ud fra geografiske forhold, tilgangen af læger via hoveduddannelsen, den forventede efterspørgsel etc. Men aldersfordelingerne kan give et indtryk af, hvor speciallæger især forventes at forlade arbejdsmarkedet inden for de kommende år, og således give et fingerpeg om, hvad sekretariatet bør undersøge yderligere. Beslutning Bestyrelsen roste analysen af speciallægers aldersfordelinger, og havde en række opklarende spørgs-mål, der blev besvaret. Camilla Rathcke foreslog, at specialer, der ikke længere kan uddannes indenfor f.eks. intern medicin, bliver taget ud af analysen. Camilla Rathcke foreslog, at den reelle pensionsalder blandt læger bliver brugt i analysen, da alderen ikke i sig selv siger meget, hvis læger lader sig pensionere senere end den officielle pensionsalder. Der er en række initiativer i gang for at få læger til at blive speciallæger hurtigere, disse bør nævnes under afsnittet med seksårsreglen. Lise Møller tilføjede, at potentialet i den nye stillingsstrukturer som kombinationsstillinger og sam-menhængende forløb ikke er kendt, og effekten deraf derfor bør nedtones

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 10

Simon Serbian ville gerne have skærpet budskabet om flere hoveduddannelsesstillinger. Formanden fortalte, at den videre proces er, at oplægget bliver drøftet og kvalificeret i Uddannel-sesudvalget. Herefter kommer det tilbage til Lægeforeningens bestyrelse, så det er klart til brug i november 2018. Opfølgning På bestyrelsesmødet den 30. oktober 2018 vil der foreligge et egentligt udkast til budskabspapir fra Lægeforeningen vedr. speciallægedækning og lægemangel. Inden da vil Lægeforeningens Uddan-nelsesudvalg have kvalificeret drøftelsen på møde 11. oktober 2018. 8. Teknologiudviklingens betydning for læger - oplæg til drøftelse Sagsnr: 2018 - 5113/

1415950

Anledning På bestyrelsesmøde den 23. august 2018 drøftede bestyrelsen et oplæg til det videre arbejde med teknologiens påvirkning af lægerollen. Bestyrelsen bad om et revideret forslag. Sagsresumé Teknologi i sundhedsvæsenet dækker over mange forskellige teknologier som befinder sig på meget forskellige udviklingsniveauer, f.eks. højteknologiske fysiologiske 3D printere og mindre teknologisk krævende videokonsultationer. En måde at bryde drøftelsen af teknologiudviklingen op på, er ved at tage udgangspunkt i, hvor udviklede teknologierne er. Sekretariatet foreslår, at bestyrelsen i første omgang drøfter fem aktuelle teknologier, hvor forvent-ningerne er høje (f.eks. AI), eller hvor de er på vej til at blive – eller allerede er - implementeret (f.eks. apps). Formålet med drøftelserne er, at bestyrelsen får viden og et beredskab i forhold til holdninger til teknologiudviklingen. Som et første eksempel og test på en sådan drøftelse var der til dagsordenen vedlagt et oplæg om AI. Sekretariatet foreslår at gennemføre en medlemsundersøgelse, hvor der spørges til, om medlem-mernes oplevelser og forventninger til den teknologiske udviklings indflydelse på det lægelige ar-bejde på kort og på langt sigt. Undersøgelsens resultater vil være nyttige for bestyrelsen til at vur-dere, hvilke teknologier det er vigtigst, at bestyrelsen arbejder med i den kommende tid. Beslutning Bestyrelsen roste oplægget til bestyrelsens videre arbejde med teknologiudviklingens betydning for læger. Camilla Rathcke fremførte, at etik med fordel kunne fremgå af spørgsmålene i vurderingen af tek-nologien, samt at wearable og insideables bør indgå under diskussion af apps. På grund af manglende tid blev diskussion af emnet kunstig intelligens udskudt til et senere møde i bestyrelsen. Opfølgning Sekretariatet retter plan for bestyrelsens drøftelser i henhold til bestyrelsens ønsker. Oplægget om kunstig intelligens bliver drøftet på et kommende bestyrelsesmøde.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 11

9. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sundhedsindsatsen ved akut opstået sygdom og skade

2016-530/1423710

Anledning Sundhedsstyrelsen har tilrettelagt løsning af opgaven i en bredt anlagt proces med nedsættelse af faglige arbejdsgrupper på enkeltområder samt en tværgående følgegruppe med deltagelse af bl.a. de relevante faglige organisationer, Danske Patienter, Danske Regioner og KL. Lægeforeningen del-tager i følgegruppen med Andreas Rudkjøbing (LF), Jesper Brink Svendsen (YL) og Jakob Dahl (PLO). Følgegruppen holder 5. møde (og planlagt) sidste møde mandag den 24. september 2018, hvor arbejdsgruppen skal drøfte Sundhedsstyrelsens (SST) første udkast til endelig rapport. Udkast forventes udsendt fra SST torsdag den 20. september eller fredag den 21. september 2018. LFB vil få udkast tilsendt via lægedebatten, når det foreligger. SST har endvidere oplyst, at styrelsen for-venter, at der udsendes to rapporter fra VIVE om hhv. lægevagt/1813 og FAM – primært med de-skriptivt indhold – som vil blive inddraget i arbejdet. SST planlægger herefter at udsende det ende-lige udkast til rapport med anbefalinger i høring i uge 42 med høringsfrist i uge 45. Offentliggørelse af rapport sker i forbindelse med planlagt heldagskonference den 3. december 2018. Lægeforenin-gen har i forbindelse med møderne i SST fået input fra LF/LVS akutarbejdsgruppe. Sagsresumé Sundhedsstyrelsens følgegruppe har drøftet et udkast til tekst + anbefalinger inden for følgende fem områder: Det præhospitale område, almen praksis – lægevagt/1813, akutmodtagelser, samar-bejde med kommunerne samt den akutte psykiatri. Herudover kommer den endelige rapport også til at indeholde et afsnit med fokus på udfordring og løsninger på tværs af den samlede akutte sundhedsindsats med afsnit om bl.a. sammenhæng og organisering, data, videndeling og kommunikation m.m., som endnu ikke er drøftet. Lægeforeningens 11 forslag fra ”Styrk indsatsen, når det skal gå stærkt” indgår i drøftelserne. Oversigt over drøftede forslag inkl. Lægeforeningens bemærkninger fremgår af sagsfremstilling. Beslutning Formanden orienterede om, at Sundhedsstyrelsens samlede rapport med anbefalinger for akutområ-det endnu ikke var blevet offentliggjort, og at arbejdet med en ny akutplan var udskudt i henhold til dette. Kirsten Ilkjær anførte, at vedrørende den akutte psykiatri behøver samme matrikel ikke at betyde samme rum jf. den offentlige debat, der har været om, at svært psykisk syge venter i samme vente-værelse som små børn. Jonathan Schloss orienterede om, at Jakob Dahl, medlem af PLOs bestyrelse, har været involveret i en evaluering af vagtordningen i Århus. Evalueringen undersøgte også visitation udført af sygeplejersker, speciallæger i almen medicin og læger med andet speciale – og forskelle med hensyn til tidsforbrug og henvisningsrate. Resultaterne er oversendt til Sundhedsstyrelsen og endnu ikke offentliggjort. Opfølgning

• Der afholdes møde i LF/LVS arbejdsgruppe den 24. oktober 2018 (uge 43). • Sagen behandles igen på LFB-møde 30. oktober 2018 (uge 44). Sundhedsstyrelsen inviteres

til at holde oplæg om det endelige udkast til rapport på LFB-mødet. • Lægeforeningens høringssvar til rapport afsendes uge 45

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 12

• Deltagelse i Sundhedsstyrelses konference mandag den 3. december 2018. • Presse- og kommunikationsarbejde mv. i forbindelse med offentliggørelse af VIVE-rappor-

ter, LF-høringssvar og offentliggørelse endelig rapport. 10. Udkast til kommissorier for WMA- og CPME-delegationer

Sagsnr: 2018-6763

Anledning Bestyrelsen besluttede på møde i august 2018 at nedlægge Internationalt Udvalg (IU), og at der i stedet bliver oprettet faste delegationer til at deltage i møderne i CPME og WMA. Sagsresumé I forlængelse af bestyrelsens beslutning har sekretariatet udarbejdet udkast til kommissorier for de to delegationer, som herefter udgør det formelle grundlag for delegationernes opgaver og arbejde. Beslutning Bestyrelsen godkendte udkast til kommissorium for Lægeforeningens CPME-delegation samt udkast til kommissorium for Lægeforeningens WMA-delegation. Opfølgning Sekretariatet udsender udpegningsbrev til PLO, FAS og Yngre Læger med anmodning om indstilling af repræsentanter til Lægeforeningens CPME-delegation. De indstillede kandidater vil efterfølgende blive forelagt LFB til godkendelse på lægedebatten, således at den nye praksis med faste delegatio-ner kan træde i kraft pr. 2019. Der vil være uændret praksis i forbindelse med WMA-møde i oktober 2018 og CPME-møde i novem-ber 2018. 11. Forslag til program til afvikling af den fælles bestyrelsesdag den 31. oktober 2018

2018-6785 /1440034

Anledning Lægeforeningens bestyrelse har besluttet at afvikle en fælles bestyrelsesdag med bestyrelserne fra de forhandlingsberettigede foreninger ovenpå afslutningen af arbejdet med Foranalysen, som har været til diskussion i alle bestyrelser. Sagsresumé Direktørgruppen har i samarbejde med Anders Bildsøe Lassen drøftet, hvordan et program kunne se ud og hermed forelægges et forslag. Forslaget kan nærmere uddybes på mødet. Mødet vil finde sted på Bernstorff Slot i Charlottenlund og tidsrammen afsættes fra kl. 9.30 – 16 for deltagerne med et oplæg om et kort opsamlingsmøde med formændene kl. 16.30 – 17.30. Beslutning Implement v. Anders Bildsøe Lassen fremlagde programudkastet for den fælles strategidag for be-styrelserne. Bestyrelsen fandt formålet med dagen fint formuleret på baggrund af de foregående drøftelser.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 13

Bestyrelsen godkendte programudkastet med den tilføjelse, at den fælles opsamling sker i regi af Lægeforeningens bestyrelse umiddelbart i forlængelse af bestyrelsesdagen. Adam Wolf inviteres i stedet for Erik Jylling, da han ikke havde mulighed for at deltage på mødet. Opfølgning Med afsæt i dagens program og opsamlingen udarbejdes dels en afrapportering af de vigtigste input fra dagen, dels et forslag til, hvordan processen om strategi fortsat skal håndteres. 12. Politiske emner til drøftelse på Lægemøde 2019 Sagsnr: 2018 - 6942/ 1431184

Anledning Af hensyn til forberedelserne af Lægemøde 2019, især hvad angår udarbejdelse af politiske oplæg, er der behov for, at bestyrelsen allerede nu beslutter, hvilke politiske temaer der skal afsættes sær-skilt tid til i programmet for Lægemødet. Program fastlægges endeligt på bestyrelsesmøde i januar. Forud har bestyrelsen set skitse til program i december. Sagsresumé Der bør udvælges to til tre emner, som får særligt fokus i form af et egentligt programpunkt på Lægemøde 2019. Øvrige emner kan adresseres i formandens beretning, politisk debat mv. Alt efter hvilken udmelding der kommer i oktober om sundhedsreform, samt hvornår folketingsvalget finder sted, kan Lægemødet finde sted midt i en valgkamp eller lige efter. Valgresultatet må forventes at få stor betydning for omfanget af reformer, økonomien m.v. Sundhedsvæsnet vil efter al sandsyn-lighed fylde i den offentlige debat op mod Lægemødet og der vil være mange temaer, som har aktu-alitet og sundhedspolitisk vigtighed. De emner som vælges til lægemødeprogrammet bør derudover være relevante for hele repræsentantskabet på tværs af FBF-tilhørsforhold. I forlængelse af bestyrelsens aktuelle politiske prioriteringer og beslutninger på LFB-møde den 23. august 2018, herunder beslutning om konkret udarbejdelse af Ledelsespolitik til godkendelse på læ-gemøde 2019, foreslås det, at bestyrelsen prioriterer to til tre af nedenstående og evt. andre emner. Der er tale om meget foreløbige arbejdstitler.

a. Sundhedsreform – hvordan sikres det sammenhængende sundhedsvæsen? Hvilken betydning har en evt. sundhedsreform for Lægeforeningens opgaver og interessevaretagelse?

b. Sundhedsøkonomi – er sundhedsvæsnet udsultet eller forkælet? c. God ledelse i sundhedsvæsnet – forudsætning for kvalitet og udvikling d. Lægemangel fortsat et problem - trussel mod kvalitet og lighed i sundhed e. Bedre retssikkerhed for læger i et lærende sundhedsvæsen – hvordan kommer vi i mål? f. Andre emner

Udover de valgte politiske emner kan der være behov for at afsætte tid i programmet til repræsen-tantskabets involvering i Lægeforeningens strategiarbejde. Beslutning Bestyrelsen besluttede, at en eventuel kommende sundhedsreform skal være det overordnede tema på Lægemødet i 2019 sammen med sundhedsvæsenets økonomiske rammer. I denne ramme er der også mulighed for at drøfte og vedtage en kommende ledelsespolitik, følge op på arbejdet med lægers retssikkerhed og italesætte problemet med speciallægemangel. Andre emner som Lægeforeningens strategiarbejde indgår i relevant form på Lægemødet.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 14

Opfølgning Sekretariatet udarbejder udkast til program til bestyrelsens drøftelse og godkendelse på bestyrel-sesmøde i januar 2019. 13. Lægeforeningens deltagelse i Projekt Second Victim Sagsnr: 2018 - 6804/ 1418743

Anledning Feldballe film henvendte sig i marts 2018 til Lægeforeningen for at få et møde, hvor Nils Feldballe præsenterede projektet: ’Second Victim’ – et informations- og uddannelsesprojekt om omsorg, hjælp og støtte til ofre blandt sundhedspersonalet efter utilsigtede hændelser. For øget tryghed og mental sundhed i sundhedsvæsenet og for øget patientsikkerhed’. Medlemmer & karriere har haft et par møder med producenten i forår/sommer, hvor der er givet input og feed-back på projektbeskrivelsen, og rejst spørgsmål om organisering og den videre pro-ces. Projektbeskrivelsen er derfor det resultat, som foreligger efter alle projektdeltageres input og kommentarer. Producenten vil nu gå i gang med at søge finansiering. Sagsresumé Lægeforeningen har givet foreløbig tilsagn til at deltage i projekt- og partnerskabsgruppen bag pro-jekt ’Second Victim’. Ved at deltage vil Lægeforeningen få lejlighed til at sætte sit aftryk på projek-tet ved at få vores viden og interesser ind i projektet. Projektet vil udbrede kendskabet til begrebet ’Second Victim’ og materialet, som bliver produceret. Det vurderes, at deltagerne i projektgruppen - og det vil sige også Lægeforeningen - vil have rela-tivt begrænset indflydelse på processen og de endelige produkter. Lægeforeningen vil til gengæld frit kunne anvende materialet til medlemsarrangementer og lignende. Der er ikke udgifter forbundet med deltagelsen. Partnerskabsgruppen vil dermed bestå af Lægeforeningen, Yngre Læger, FOA, DSR og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Projektgruppen er en bredere kreds, hvor også Jordemoderforeningen, Psyko-logforeningen, KL, Danske Regioner og Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital sidder. Beslutning Bestyrelsen besluttede, at Lægeforeningen deltager i partnerskabsgruppen om Second Victim med sekretariatsmedarbejdere. Bestyrelsen besluttede desuden ikke at tage imod de 15.000 kroner, som Feldballe Film har tilbudt som kompensation for tidsforbrug. Opfølgning Efter endeligt tilsagn om deltagelse vil en standard samarbejdsaftale blive underskrevet mellem Læ-geforeningen og Feldballe Film. Deltagelse i projektarbejdet vil derefter begynde. 14. Afvikling af kandidatfester Sagsnr: /1424700

Anledning Bestyrelsen har besluttet, at kandidatfesterne i København skal samles til én fest. Festen for vinter-kandidaterne er planlagt til afholdelse på Langelinie Pavillonen, hvor der kan være op til 400 delta-gere. På baggrund af undersøgelse om afvikling i de fire regioner samt tidligere evaluering af kandi-datfesterne (tilfredshedsundersøgelse) foreslås enkelte justeringer.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 15

Sagsresumé Domus Medica har ikke har kapacitet til mere end 144 deltagere ad gangen, og der afholdes derfor flere fester i København pr. årgang. Det er uhensigtsmæssigt i forhold til, at det ikke altid kan imø-dekommes, at alle ønskede ledsagere kan komme med. Der er undersøgt forskellige steder til afholdelse af én fest og Langelinie Pavillonen er bedste sted ud fra pris, kvalitet, kapacitet og miljø. Sekretariatet vil sørge for udarbejde en tale til værten (LFB-medlem), som man kan tage udgangspunkt i, og at der foreligger en drejebog til værten og øvrige gæster. Det er en mulighed, at gæsterne bordsættes blandt kandidaterne med henblik på dialog med de unge, som vi ønsker som kommende medlemmer. Antallet af taler kan i dag være op til 8-10 pr fest. I evalueringen ønskede kandidaterne færre taler. Det foreslås derfor, at taler begrænses til fire til fem taler, f.eks. fra værten (LFB-medlem), Deka-nen, Lægeforeningens regionale formand og en æresgæst. Økonomien søges balanceret, således at der ikke bliver tale om en merudgift uanset, at festen af-holdes hos privatleverandør/”ude i byen”. Det bemærkes, at kuvertprisen på Langelinie Pavillonen kun er lidt højere end Domus efter forhandling, og dertil kommer besparelser på musikken samt an-tal gæster. Det foreslås dertil at øge deltagerprisen fra kr. 750 til kr. 800 henset til, at prisen dermed bedre flugter den reelle udgift og prisen ikke er reguleret længe. Beslutning Bestyrelsen besluttede,

• at vinterens kandidatfest i København bliver afholdt på Langelinie Pavillonen og der laves en reservation til kandidatfest for sommeren 2019. Erfaringerne med at holde kandidatfest i København på Langelinie Pavillonen bliver evalueret herefter.

• at ledsagerprisen får en generel justering. • at gæsterne (udover kandidaterne) sidder ved ét gæstebord. • at værten er toastmaster til kandidatfesten og sikrer afvikling af talerne. • at værten fra bestyrelsen holder tale, og en repræsentant fra hver af de forhandlingsberetti-

gede foreninger kan holde tale.

Opfølgning Drejebogen for kandidatfester bliver opdateret. Prisen for ledsagere justeres og der foretages book-ning på Langelinie Pavillonen til kandidatfest sommer 2019. 15. Lægeforeningens engagement i forskningsprojekter Sagsnr: 2018 - 7008/ 1435832

Anledning Aktuelt foreligger fire henvendelser, som alle anmoder om, at Lægeforeningen bidrager til forsk-ningsprojekter, som bestyrelsen bør tage stilling til.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 16

Sagsresumé Der skal tages stilling til følgende:

• Forekomst af depression blandt læger Formål: at estimere forekomsten af depression blandt læger. Baggrunden for undersøgelsen er, at selvmord er hyppigere blandt læger end blandt baggrundsbefolkningen. Kontaktper-son Søren Dinesen Østergaard, Århus Universitet Lægeforeningens rolle: udsende survey til medlemmerne

• Udenlandske læger i det danske sundhedsvæsen - et aktionsforskningsprojekt Formål: 1) at generere ny viden om hvordan udenlandske lægers ressourcer anvendes, og hvordan udfordringerne omkring sprog og andre interkulturelle forhold håndteres. 2) at skabe forandring på de identificerede forhold. Kontaktperson: Mette Terp Høybye, an-tropolog og lektor, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg og Interacting Minds, AU Lægeforeningens rolle: indtrædelse i styregruppe

• Integration af udenlandske læger: En undersøgelse af nuværende praksis og ud-fordringer på Regionshospital Nordjylland og Hjørring Kommune. Kontaktperson: Peter Leutscher, Center for Kliniske Forskning AAU og MANTRA Lægeforeningens rolle: økonomi og støtteerklæring

• Social ulighed i udbytte af behandling og rehabilitering blandt personer med type 2 diabe-tes Formål: at styrke tværsektorielle samarbejder om tidlig opsporing og behandling af særligt sårbare men-nesker med type 2 diabetes og typisk flere helbredsproblemer. Kontaktperson: Projektleder på Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lektor Ulla Christensen Lægeforeningens rolle: faglig sparring, netværk, udbredelse af projektet

Udover disse fire nye henvendelser er det relevant at tage stilling til, hvorvidt Lægeforeningen fortsat skal bistå projektet E-sundhedsobservatoriet med udsendelse af survey til Lægeforeningens medlemmer.

Beslutning Alle foreninger får ofte henvendelser om forskellige former for støtte til forskningsprojekter, herunder bl.a. adgang til undersøgelser blandt medlemmer. For at undgå at spamme og genere medlemmerne har FAS og Yngre Læger besluttet, at de kun sender undersøgelser ud, de selv er afsender af uanset lødighed eller relevans i øvrigt. PLO sender kun på vegne af dem selv og deres tilknyttede forsknings-enheder, såfremt det vurderes relevant. Bestyrelsen drøftede de aktuelle fire forespørgsler og konkluderede, at man vil fastholde hidtidig praksis med ikke at involvere sig i forskningsprojekter, uanset om der er tale om økonomisk støtte, udsendelse af surveys eller andet. Dette bl.a. fordi omfanget af henvendelser er meget stort og der ikke er ressourcer til at kvalitetsvurdere hver enkelt forespørgsel. Specifikt hvad angår forespørgsler om udsendelser af surveys til brug for forskningsprojekter blev en lige så klar linje besluttet, idet man fortsat ikke ønsker at udsende surveys til medlemmer på vegne af andre – uanset formålet, eftersom egne interne surveys har forrang.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 17

Der er en særlig problemstilling vedrørende undersøgelsen af lægers brug af it ifm. E-sundhedsob-servatoriets årlige spørgeskemaundersøgelser. Her har Lægeforeningen bidraget til undersøgelsen i en lang årrække, og Lægeforeningen er repræsenteret i E-sundhedsobservatoriets styregruppe. Bestyrelsen besluttede at deltage årets undersøgelse - selvom deltagelsen ikke kan nås før observa-toriets konference i år. Herefter ønskes på baggrund af et konkret oplæg at drøfte engagement i projektet E-sundhedsobservatoriet med henblik på deltagelse fremover. Camilla Rathcke efterspurgte en redegørelse over de surveys, Lægeforeningen laver i forskellig sam-menhæng via Gallup/vores "panel", og får drøftet dette fremgangsmåde/aktivitet. Opfølgning Bestyrelsen tog stilling til henvendelser om Lægeforeningens bidrag til fire konkrete forskningspro-jekter, og besluttede at afvise forespørgslerne. Lægeforeningens videre engagement i projektet E-sundhedsobservatoriet kommer på ny på et bestyrelsesmøde til konkret drøftelse. 16. Tegningsret og prokura Jr. 2017-629/BHF+FS

Baggrund Bestyrelsen godkendte i 2015 den nuværende udformning af prokura til den adm. direktør og øko-nomichefen. På baggrund af erfaringerne med den nuværende prokura indstilles prokuraen tilpas-set. Hovedreglen er, at den adm. direktør og økonomichefen kun kan tegne foreningen to i forening. I den nuværende udformning er der imidlertid enkelte undtagelser. Dette har været påtalt af revisio-nen som en svaghed i den interne kontrol. Erfaringen viser endvidere, at behovet for undtagelser til godkendelse to i forening er meget lille. Det foreslås derfor at eliminere disse undtagelser, således at anvendelsen af prokura altid sker to i forening. Samtidig skal det sikres, at foreningen stadig er beslutningsdygtig i forbindelse med ferie og forfald. Derfor indstilles kredsen af tegningsberettigede udvidet, således at bestyrelsens formand kan tegne foreningen sammen med enten direktøren eller økonomichefen. Den nuværende prokura er endvidere kendetegnet ved, at den primært retter sig mod samarbejdet med finansielle institutioner. Dette er også det væsentligste område i praksis, men erfaringerne vi-ser, at der også er et behov for at anvende prokura i andre sammenhænge. Disse er steget i om-fang i takt med implementeringen af persondataforordningen, som har betydet stigende fokus på dokumentation for overholdelse af formalia i forbindelse med aftaleindgåelse og løbende forretnin-ger. Resumé Ny prokura eliminerer de svagheder, som er konstateret ved anvendelsen af den nuværende pro-kura. Den nye prokura knæsætter princippet om, at der altid skal være to underskrifter for at tegne foreningen. Med henblik på at sikre beslutningsdygtighed også under ferie og andet forfald gøres bestyrelsens formand tegningsberettiget sammen med de nuværende bemyndigede. Samtidig gøres ordlyden i prokuraen bredere, således at bemyndigelsen tydeligt er bredere end samarbejdet med finansielle institutioner, dvs. er rettet mod alle samarbejdspartnere.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 18

Beslutning Bestyrelsen godkendte den opdaterede prokura, således at formanden for bestyrelsen Andreas Rudkjøbing, bliver inddraget i prokuraen.

Opfølgning Punktet kræver ikke opfølgning. I forbindelse med personskift i kredsen af bemyndigede vil sekreta-riatet anmode om ny prokura i bestyrelsen.

17. Næste møde Jr. 2017-4431

Anledning Næste møde i Lægeforeningens bestyrelse er fastsat til den 30. oktober 2018 i Domus Medica.

Beslutning Bestyrelsen tog den kommende mødedato ad notam.

Jr. 2017-4431 18. Eventuelt, herunder meddelelser og aktuelt

Beslutning Der var ikke noget til eventuelt.

Sager til skriftlig orientering

19. Orientering om Lægeforeningens arbejde med psykiatri

(Punktet blev opgraderet fra orienteringspunkt til drøftelsespunkt)

Sagsnr: 2017 - 8745/

1429901

Anledning Bestyrelsen gives en status over forventningerne til regeringens psykiatriudspil samt for Lægefor-eningens arbejde på psykiatriområdet.

Sagsresumé Repræsentantskabet vedtog udspillet ’Styrk psykiatrien nu – det vedrører os alle’ på Lægemøde 2018. I forlængelse heraf har Andreas Rudkjøbing bl.a. været på rundtur hos psykiatriordførerne før sommer. Og senest har Lægeforeningens psykiatrigruppe, hvis opgave var at give indspil til et poli-tikpapir, afviklet det sidste møde i start september.

Lægeforeningens udspil blev vel modtaget af patienter og lægeorganisationer. Flere forslag fra ud-spillet ser ud til at blive til virkelighed, herunder fokus på 1) de svært syge og muligheden for læn-gere indlæggelser, 2) flere sengepladser, 3) udskrivning af færdigbehandlede patienter, 4) opdate-ring af kvalitetsarbejdet og kvalitetsdatabaserne, 5) fremskudt B&U psykiatri, 6) bedre misbrugsbe-handling 7) lægebemandede udgående akutbiler. Der er også elementer, som (endnu) ikke er imø-dekommet, herunder 1) speciallægedækning, 2) bedre PPR i kommunerne og 3) de psykiatriske bo-steder.

Regeringen ventes at fremlægge sit udspil omkring den 19. september 2018. Herefter forhandles hovedparten af udspillet i satspuljekredsen. Regeringens FL-udspil afslører, at de foreslåede økono-miske rammer for psykiatrihandleplanen udgør et løft på 525 mio. for 2019 sammenlignet med

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 19

2018, heraf stammer de 200 mio. fra ØA, 100 fra FL-udspillet og de resterede 225 fra satspuljen (profilen og evt. udløb ukendt).

Aktuelt arbejder sekretariatet med at styrke grundlaget for at påvirke de kommende forhandlinger på psykiatriområdet for så vidt angår dels spørgsmålet om speciallægedækning (se udkast til for-slag om nationalt partnerskab for lægedækning i psykiatrien) og dels varetagelse af behandleran-svaret i psykiatrien. Det forudsætter en fortsat tæt dialog med de øvrige lægelige organisationer på området.

I Lægeforeningens videre indsats for psykiatrien vedligeholdes og trækkes på de gode relationer, der er skabt til eksperter på området gennem konkret samarbejde og dialog, hvor det er relevant, ligesom engagementet i psykiatrialliancen opretholdes.

Sekretariatet vil op til handleplanens offentliggørelse forsøge at sætte fokus i pressen på udfordrin-gen med et hastigt stigende antal retspsykiatriske patienter i psykiatrien.

Beslutning Bestyrelsen drøftede regeringens psykiatriudspil. Regeringens udspil handler om meget andet end psykiatri f.eks. unges mistrivsel. Der savnes derfor konkret fokus på den behandlende psykiatri og de allermest psykisk syge.

Formanden foreslog, at der bliver skrevet en henvendelse til Sundhedsministeren med Lægeforenin-gens input til psykiatriplan II. Brevet skal blandt andet indeholde, at der mangler fokus på:

- Psykiatrisk faglighed,- De sygeste psykiatriske patienter- Rekruttering og fastholdelse af psykiatere- Den kliniske basisuddannelse (KBU)- Flere reelle sengepladser.- Speciallægepraksis

Opfølgning Sekretariatet laver et udkast til brev til Sundhedsministeren og følger i øvrigt arbejdet med at ud-mønte handleplanen for psykiatri.

Sagsnr: 2018 - 410/ 1431410 20. Status på projekt ’Sundhedsvæsenets økonomi'

Anledning Projektet om sundhedsvæsenets økonomi bliver udrullet i efteråret 2018.

Sagsresumé Sundhedsvæsenets økonomi danner ramme om følgende leverancer i efteråret 2018 jf. beslutninger på bestyrelsesmøder i juni og august 2018.

1. Fakta og budskabspapir om sundhedsvæsenets økonomi.2. Rapport fra VIVE om udviklingen i sundhedsvæsenet og forventet fremadrettet træk3. Møde med særligt udvalgte interessenter om sundhedsvæsenets tilstand4. Politisk udspil fra Lægeforeningen med arbejdstitlen ’Invester i sundhed’5. Åbent medlemsmøde om rapportens indhold og konklusioner samt Lægeforeningens udspil

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 20

Det politiske udspil vil i høj grad basere sig på VIVE-rapporten og resultaterne fra medlemsundersø-gelsen og derfor ligger der endnu ikke en udkast til politik klar til drøftelse til bestyrelsesmødet den 25. september 2018 som først antaget. Sekretariatet vil derfor hurtigst muligt (formentlig primo oktober) sende et udkast til politik i skriftlig høring i bestyrelsen. Bemærkninger vil herefter indarbejdes til en mundtlig drøftelse og evt. godken-delse på bestyrelsesmødet den 30. oktober 2018. Beslutning Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. Opfølgning Der arbejdes videre med de aftalte leverancer og et udkast til politisk udspil bliver sendt i skriftlig høring i bestyrelsen primo oktober. 21. Motion og fællesskab på recept

Sagsnr: 2018 - 1141/ 1428647

Anledning Arbejdsgruppen om initiativer til fremme af sundheden gennem idræt og foreningsliv har lavet en afrapportering (endnu ikke offentliggjort), der indeholder en anbefaling om motion og fællesskaber på recept, der involverer lægelig henvisning. Sagsresumé Statsministeren har med afsæt i regeringsgrundlaget og som opfølgning på et tamamøde om idræt nedsat tre arbejdsgrupper. De skal afdække, hvilke uudnyttede potentialer der er for at gøre dan-skerne mere idrætsaktive i og uden for foreningslivet, og om der kan iværksættes gode samar-bejdsinitiativer, som kan øge tilknytningen til arbejdsmarkedet og bidrage til øget sundhed. Arbejdsgruppen om initiativer til fremme af sundheden gennem idræt og foreningsliv har lavet en afrapportering (endnu ikke offentliggjort), der indeholder en anbefaling om motion og fællesskaber på recept, der involverer lægelig henvisning. Lægeforeningen har på foranledning af DGI og DIF holdt et møde og drøftet anbefalingerne og po-tentialerne i Motion og fællesskab på recept. I den forbindelse har Lægeforeningen peget på, at en eventuel implementering kan ske ved den at bruge den nuværende henvisningsstandard vedrørende en afklarende samtale om forebyggelse til kommunen fra de praktiserende læger. Beslutning Bestyrelsen tog orientering til efterretning. Opfølgning Sekretariatet følger det videre arbejde med initiativer til fremme af sundheden gennem idræt og foreningsliv, herunder konkretiseringen af anbefalingen af motion og fællesskaber på recept, og ind-drager PLO.

Referat af møde i Lægeforeningens bestyrelse den 25. september 2018 21

22. Elektroniske voterede sager og afgivne høringssvar Jr. 2017-4431

Sagsresumé Til bestyrelsens orientering var de elektroniske voterede sager og afgivne høringssvar, der har væ-ret siden sidste bestyrelsesmøde den 23. august 2018, vedlagt dagsordenen. Beslutning Bestyrelsen tog høringssvaret ”Høring vedr. certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sund-hedsområdet” til efterretning. Der havde ikke være elektroniske voterede sager siden mødet den 23. august 2018. 23. Formandens møder Jr. 2017-4431

Sagsresumé Bestyrelsen orienteres om formandens møder med eksterne parter. Beslutning Bestyrelsen tog oversigt over formandens møder med eksterne parter i perioden ultimo august 2018 til ultimo september 2018 til efterretning.