Donor Nyt 75

N R . 7 5 • J U N I 2 0 0 4

donornytRigshospitalets TraumeCenter • side 4

Tomme blodbanker i Tanzania • side 10-11

International Bloddonordag • side 2 og bagsiden

Søren sagde jalæs mere

side 3

Mottoet for Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer er, at hverken race, religion ellergrænser skal forhindre patienter i at få det nødvendigeblod. Vi er derfor gået sammen med verdenssundheds-organisationen WHO, Røde Kors og blodbanklægerne forfejre Den Internationale Bloddonordag den 14. juni – ihåb om at skabe opmærksomhed om donorsagen og atfinde flere bloddonorer verden over.

Målet for vores sammenslutning er selvforsyning medsikkert blod i alle medlemslandene fra frivillige, ubetalteog anonyme bloddonorer. Vi arbejder for at øge tilliden tilde nationale blodforsyninger ved hjælp af fælles højestandarder for sikkerhed og inspektion. Men der skal ikkestilles så høje krav, at det bliver umuligt at indsamle nokblod til at dække patienternes behov.

Høje krav til donorerne Der er en klar sammenhæng mellem kravene til donorerneog blodets kvalitet. Det er vigtigt, at der tages hensyn tilalle videnskabeligt baserede kriterier, som medførermidlertidig eller varig udelukkelse fra bloddonorgerningen.

Heldigvis har vi i Danmark rigtigt mange frivillige bloddonorer, og vi har derfor også noget af verdenssikreste blod. I Danmark tapper vi aldrig blod første gangen ny donor møder op. Donor bliver testet – og bliverindkaldt, når han eller hun er godkendt til tapning.

Altid fyldte lagre i DanmarkEfter de frygtelige terrorbombninger i Madrid, så vi på TVi tusindvis af spaniere, som stillede sig op for at give blodtil de sårede. Det gjorde et stort indtryk, og forhåbentligtkommer vi aldrig til at oplevede noget tilsvarende i

Danmark. Men skulle det frygtelige ske, er det vigtigt atvide, at de danske blodbanker altid har lager til mindst10 dages forbrug, og de ville derfor straks kunne hjælpede mange sårede, selv fra en endnu større katastrofe.

Men selvom vi Danmark aldrig mangler blod, skal lagrenehurtigt kunne fyldes op igen. Så vi har altid brug fordonorer, som er tappeklare, og som kan indkaldes medkort varsel. Det er afgørende for den danskeblodforsyning, at vi har mange donorer til rådighed, og atdonorerne altid holder sig løbende informeret om karantænereglerne, f.eks. via Donor Nyt.

Patienter og donorer kan trygt have tillid til den danskeblodforsyning. Selvom vi har verdens højeste blodforbrugpr. indbygger, kan vi sammen løfte opgaven – også i dekommende år. Vi kan også hjælpe andre lande med at fåen bedre blodforsyning, bl.a. ved at vise, at det faktiskkan lade sig gøre at blive selvforsynende med sikkerttestet blod.

Jeg håber, at mange på Den Internationale Bloddonordagvil sende en kærlig tanke til de mange frivillige donorer,som gør det muligt at sikre den danske blodforsyning –under katastrofer og i dagligdagens sygdomsbehandling.

2 DONOR NYT • JUNI 2004

LEDER

Niels Mikkelsen

Redaktør af Donor Nyt oggeneralsekretær for denInternationale Sammenslutningaf Bloddonororganisationer

VERDEN MANGLER BLODDONORER

– Jeg tror ikke, jeg tog den helt vilde stilling,før jeg sagde ja. Hvis jeg kan redde et andetmenneskes liv, så er der vel ikke nogetstørre. Søren Kragelund Sørensen fortællerhelt usentimentalt om den dag sidstesommer, da han kom hjem fra sommerferie,og der lå et brev fra Skejby Sygehus:– Der stod, at de muligvis skulle bruge minknoglemarv. Jeg ringede tilbage samme dag,fortæller han.

På det tidspunkt havde Søren KragelundSørensen, der bor i Kolding, er speditør ogfar til tre børn, været bloddonor i årevis. På et tidspunkt, måske ti år tilbage, havdehan også fulgt opfordringen i en kampagneog meldt sig som knoglemarvsdonor – og såikke hørt en lyd til det siden.

– Jeg troede egentlig ikke, at jeg nogensindeville blive brugt. Men nu var der altså enpatient på Rigshospitalet, som skulle brugeknoglemarv – og der var kun mig og enamerikaner, som muligvis passede. Det vistesig, at amerikaneren kun passede måske 80procent, mens jeg passede fuldstændig.

Efter en indledende samtale med overlægenblev Søren Kragelund Sørensen sendt hjemfor at overveje sagen med en bunke papirer,blandt andet forsikringspapirer, han skulleunderskrive, hvis han for eksempel “stilledetræskoene” under narkose. Men inden jeggik, sagde jeg, at de godt kunne regne medmig, siger han.

Halvanden liter marvI løbet af en måned blev han undersøgt ogfik to gange tappet blod – som han selvskulle have, når hans knoglemarv var tappet.Endelig en søndag aften blev han indlagt påpatienthotellet på Skejby Sygehus ogfastende lagt i fuld narkose morgenen efter.

– Her stak de mig seks gange i hoftekammenog tappede halvanden liter knoglemarv. IfølgeSøren Kragelund Sørensen var der ingensmerter, da han vågnede et par timer senere.Til gengæld var han, der normalt er i godform og løber maraton, ”utrolig træt”. Da hanefter tre dage gik på arbejde, havde han barelyst til at sove. Trætheden forlod ham førstefter en lille måned.– Det giver selvfølgelig lidt stress, når du hartre børn og skal passe et arbejde. Men påmin arbejdsplads sagde de, at det bare var iorden, siger han.

I januar var den gal igen. Blodkræftpatienteni København havde fået tilbagefald og skullebruge hvide blodlegemer. Søren KragelundSørensen fik indsprøjtninger med vækst-fremmende hormon, inden han blev indlagtog lagt i et apparat, han kalder “vaske-maskinen”.

– Så lå jeg fladt på ryggen i fire timer i træk,mens de kørte mit blod ud gennem venstrearm og ind igen i højre, mens det blevrenset. Den første dag kørte de ti literigennem, men alligevel var der ikke nok afde millioner stamceller, de skulle bruge. Såjeg måtte på den igen næste dag – andengang rensede de 13 liter.

– Det mest irriterende var, at du overhovedetikke måtte røre dig. Sygeplejersken var nødttil at pille mig på næsen, når det kløede.Men allerede morgenen efter kunne jeg løbemig en tur, siger han.

Søren Kragelund Sørensen betragter sinindsats som en form for nabohjælp. – Det eren rar fornemmelse og en håndgribelig tingat hjælpe et andet menneske. Jeg har selvtre børn og en kone – og det her er jo ikkenoget, som kun rammer naboen. Hvis nogenaf os bliver syge, så kan man håbe, at derogså står én og hjælper.

3JUNI 2004 • DONOR NYT

TEKSTRIKKE EGELUND, POLITIKEN

FOTOPOLFOTO

SØREN SAGDE JA TIL AT DONERE KNOGLEMARV TO GANGEDer skulle ikke store overvejelser til, før 38-årige Søren Kragelund Sørensensagde ja til at donere knoglemarv til en dødssyg blodkræftpatient.

Det er en rar fornemmelse og en håndgribeligting at hjælpe et andet menneske, siger SørenKragelund efter at have doneret knoglemarv tilen kræftsyg to gange.

Fakta:

Sådan melder du dig som knoglemarvsdonorSom bloddonor har du mulighed forat melde dig som knoglemarvsdonor.Hvis du har lyst til at blive knogle-marvsdonor, så spørg i din lokaleblodbank næste gang, du får tappetblod. Du kan læse mere omknoglemarvsdonation påwww.bloddonor.dk

TEKSTSØREN FALCKFOTORIGSHOSPITALETS TRAUMECENTERSØREN FALCK


VI BRUGER BLODETEt traumecenter fungerer som pitten i Formel 1. Personalet kan ikke skifte hjul på7 sekunder, men de arbejder med samme stramme arbejdsfordeling og tidspressom i en pit, så fysisk svært tilskadekomne sikres den bedst mulige og mesteffektive behandling, danske sygehuse kan præstere.

Rigshospitalets TraumeCenter er placeret iunderetagen af den massive hovedbygning,så selv her på årets første rigtige forårsdagfinder solens stråler ikke frem til lokalet, hvor jeg sidder med overlæge AnnemarieBondegaard Thomsen. Hun forklarer, at det,der adskiller traumecenteret fra enalmindelig skadestue, er, at der ernedskrevne manualer for, hvordan tingeneskal gøres. Derfor skal vi ikke starte forfra,hver gang en patient bliver kørt ind ad døren.Vi har faste teams, der ved præcist, hvad deskal gøre i alle tænkelige situationer, sigerAnnemarie Bondegaard Thomsen.

Blodet er altafgørendeDet står helt klart, at TraumeCentret er enarbejdsplads, hvor det ofte handler om liv og død. Her kan donorblod være den faktor, derer med til at redde en patients liv. Heldigvis erdet et fåtal af de kvæstede, der har brug forstore mængder blod – og her menes 40 til 50portioner.

Men for dem er det helt afgørende, at vi har etblodbanksystem, som det vi har, så vi altid kanfå det blod, vi har brug for. For når det virkeliggælder, så skal der bruges rigtigt mangeportioner blod, forklarer Annemarie BondegaardThomsen og roser i samme sætning de frivilligedanske bloddonorer, for uden dem villesituationen være en helt anden.

Man kan ikke undgå at bemærke densmittende stolthed, der er i AnnemarieBondegaard Thomsens stemme, når hunfortæller om TraumeCentret. Siden starten i 1999 har fundamentet været systematik og helt fastlagte rutiner for alt personale, såalle kender deres plads og deres funktion,når det virkeligt går stærkt.

Når ulykken skerMens hun taler, bliver hun pludselig afbrudtaf en skrattende stemme over radioanlægget:Ung mand i bil er stødt sammen med enanden bil, og derefter er han kørt ind i en

Overlæge Annemarie Bondegaard Thomsenarbejder på Rigshospitalets TraumeCenter,der hvert år redder mange sværttilskadekomne efter f.eks. trafikuheld,faldulykker og knivstik.

TraumeCentret er et højt specialiseret hospital, som dækker alle funktioner døgnetrundt på speciallæge niveau.

Der er egen operationsstue, brandsårsafdeling, røntgen og CT-scanner.

væg. Han har højresidige thoraxsmerter (brystsmerter),men er stabil og vågen.

Sådan lyder et traumekald, og meldingen sætter altidtankerne i gang hos personalet, forklarer AnnemarieBondegaard Thomsen. Personalet har nu tid til atforberede traumemodtagelsen til den nye patient, og en afstandardprocedurerne ved et alvorligt traumekald er, atder bliver hentet 10 portioner 0 Rhesus negativt blod, derkan anvendes til alle blodtyper. Patienten kan derformodtage blod lige ved ankomsten, hvis det skulle værenødvendigt. Blod, der ikke bliver brugt, bliver med detsamme kørt tilbage til blodbanken, så intet går til spilde.Der skal heldigvis ikke bruges blod i dette tilfælde.Annemarie Bondegaard Thomsen viser mig ind i selvetraumemodtagelsen, hvor patienten netop er ankommet.

Travlhed i traumemodtagelsenDet er et overvældende syn, der møder én, når mantræder ind i traumemodtagelsen. Lokalet er ikkesynderligt stort, men alligevel er der plads til at behandletre patienter samtidigt. Ved første øjekast virker dethektisk og kaotisk. Vi er cirka 16 mennesker i lokalet,hvor af langt de fleste står omkring patienten.

Annemarie Bondegaard Thomsen trækker mig ud til sidenog forklarer, hvad der sker, og hvilken rolle de forskelligepersoner har. Mens hun forklarer, tydeliggør hun etmønster i det, der før virkede som kaos. Alt personale har

en helt speciel funktion i forhold til patienten. Der er toanæstesilæger (narkoselæger), to ortopædkirurger, ennarkosesygeplejerske, to traumesygeplejersker, radiografer,bioanalytikere, sekretærer, portører og et parambulancefolk. Hver person bærer et tydeligt skilt påbrystet, hvor der står, hvad deres funktion er. Det kan lydemærkeligt, men skiltene er en nødvendighed, for når mansom TraumeCentret har åbent 24 timer i døgnet åretrundt, så er det sjældent det samme personale, der er påvagt på samme tid. Skiltene identificerer derforpersonalets roller, så alle ved, hvem der er hvem.

UlykkestyperDesværre er den indledende sammenligning med en pitikke helt ved siden af, når det drejer sig om de patienter,der oftest bliver modtaget på TraumeCentret. Af de cirka700 personer, der årligt bliver behandlet, har langtstørstedelen været involveret i trafikuheld, og oftest er dertale om unge arbejdsføre mænd – præcis som denpatient, der netop er blevet bragt ind i traumemod-tagelsen. På 2. pladsen er det faldulykker, og som nogetnyt har knivstik indtaget en ubehagelig 3. plads.

Annemarie Bondegaard Thomsens sidste kommentar, er,at vi bruger blodet med omtanke – og omtanke ogeffektivitet, er de to ord, der bedst beskriverTraumeCentret på Rigshospitalet.

MED OMTANKE


Personalet er altid til stede, så det er aldrig aktuelt, at en patient skal vente på, atkirurgen skal kaldes ind hjemmefra.

Man kan kalde det et lille hospital i hospitalet, hvor fysisk svært tilskadekomnepatienter bliver kørt hen efter ulykker.


FORSKNINGSPENGE GIVER NYVIDEN OM STAMCELLER

TEKSTIDA SCHIØDTFOTOSØREN FALCK

StamcellerStamceller er populære i disse år. Det skyldesblandt andet, at man har fået øjnene op fordet enorme genetiske potentiale, de inde-holder. De er nemlig så specielt indrettede, atde BÅDE kan forny sig selv OG give ophav tilen lang række vidt forskellige celler med heltforskellig funktion rundt omkring i kroppen.Hvis det ikke var for stamcellerne, skulle vifødes flere tons tunge for at rumme alle deceller, der skal til i et langt liv. De indeholderog kan aktivere alt det genetiske materiale, derskal til for at blive til både den ene og denanden slags celle.

Forskning i stamcellerneMed de nyeste genbaserede teknikker erstamcellerne et oplagt mål for forskning. Mende giver også en mulighed for behandling,som man tidligere kun har kunnet drømmeom. Sygdomme, som før har været anset foruhelbredelige, kan måske i fremtidenkureres, hvis vi kan “aflure” stamcellerne denkunst at styre genernes aktivering i retning afoverlevelse eller vækst. Bloddonorersstamceller er naturligvis raske, og de er

derfor ideelle at bruge til at opdage ogbeskrive hidtil ukendte molekyler. De er ogsåuundværlige som et sammenligningsgrundlagoverfor forskellige sygdomme, når man skalkarakterisere kendte molekyler på sygestamceller.

Det er netop den sidstnævnte situation, derhar været aktuel i mit forskningsprojekt. Jeghar karakteriseret en række kendte overfladeproteiner, som er nødvendige, for atstamceller fra knoglemarven kan dele sig ogvidereudvikles til røde blodlegemer, hvideblodlegemer og blodplader. Stamceller døralmindeligvis, hvis de ikke udtrykker disseproteiner på deres celleoverflade, eller hvisdet modsvarende protein ikke er til stede icellens umiddelbare omgivelser.

Nye opdagelser, og hvad de kan bruges tilEn af projektets hovedkonklusioner er, atstamceller fra patienter med AML ikkeudtrykker disse overflademolekyler på sammemåde som raske stamceller. Nogle patienterudtrykker slet ikke de overflademolekyler, somer nødvendige for at cellerne kan blive tilnormale hvide blodlegemer, selvom deudtrykker de gener, der skal til for at dannemolekylerne. Vi opdagede også, at nogle af designalstoffer, der er tilstede i knoglemarvenhos raske, ikke findes hos de syge.

Betydningen af opdagelserne er ikke klarlagt,men vi har øget vores nuværende viden omsignalstoffers og modtageproteiners rolle vedsygdommen AML. Måske kan denne videnbruges i behandlingsmæssigt øjemed.Sygdommen er ekstremt alvorlig, og trodsintensiv behandling med kemoterapi er dermange, der dør af den. Det er altså i højestegrad påkrævet med nye ideer til udvikling afforbedrede behandlingsmetoder, og det ervores håb at den forskning, jeg her harbeskrevet, kan bidrage hertil.

Ida Schiødt forsker på Rigshospitalets vævstypelaboratorium. I 2001 modtog hun 40.000 kroner fra BloddonorernesForskningsfond til sin forskning i overflademolekyler på knoglemarvens stamceller ved sygdommen akut myeloidleukæmi (AML). Forskningen mundede ud i en Ph.D. afhandling, der blev forsvaret i år, og her fortæller Ida Schiødtom de resultater, hun kom frem til.

FAKTA:

Bloddonorernes Forskningsfond yderøkonomisk støtte til forskning i anvendelseaf blod eller bloderstatningsmidler isygdomsbekæmpende øjemed. Man kan få tilsendt ansøgningsskemaer hosBloddonorerne i Danmark på telefon 70 13 70 14, eller ved at sende enmail til [email protected].

Ansøgningsfristen er den 1. september 2004kl. 12.00.

Læs mere om Bloddonorernes Forskningsfondpå www.bloddonor.dk

Hvert år bliver cirka 200 mennesker ramt af akutmyeloid leukæmi. Det er en kræfttype, som opstår istamcellerne i knoglemarven. Selvom behandlingeniværksættes i tide, er det kun ca. 30% af patienterne,der helbredes.


SPØRGSMÅL

MÅLING AF BLODTRYKEfter at have været bloddonor i mange, mange år bliver jegpludselig informeret om, at nu skal mit blodtryk måles. Detskal det, fordi jeg har rundet de 50 år, fik jeg at vide. Formig er det heldigvis ikke noget problem, men for ham, der lå ved siden af, var det. Han havde nemlig cyklet tilblodbanken, og efterfølgende var hans blodtryk en anelse for højt, selvom han ventede i de foreskrevne ti minutter.Han blev skuffet sendt hjem, hvilket jeg godt forstod.Betyder det, at man skal undgå den dejlige motion og istedet bestille en taxa? Jeg savner pointen i denne politik.Hvis man ikke ønsker os, der er over 50 år, så kan man velsige det ligeud?

Med venlig hilsenOttó R. J.

..................

Kære Ottó R. J.Bloddonorer over 50 år er meget velkomne i blodbankerne,og vores læge anbefaler, at man dyrker fysisk motion.Selvom man motionerer umiddelbart før fremmøde iblodbanken, vil det ikke påvirke blodtrykket nævneværdigt.Især ikke når man har hvilet i yderligere 10 minutter.Blodtrykket måles for bloddonorernes skyld, så vi ikkekommer til at tappe donorer med enten for højt eller for lavtblodtryk.

Med venlig hilsenJan JørgensenOverlægeBlodbanken, Skejby Sygehus

HIV-TESTJeg overvejer at blivebloddonor, men jeg vil gernevide, om man bliver testetfor HIV-AIDS, første gangman giver blod?

L. Jensen

..................

Kære L. JensenFørste gang man kommer tiltapning, bliver der kun tageten blodprøve, som blivertestet for blodtype,hæmoglobinværdi(blodprocent), HIV type 1 og 2, HTLV I og II samt hepatitisB og C. Men lad være med at give blod for at få undersøgt,om du er smittet, for smitten kan ikke påvises i blodet deførst 4-6 uger, efter at smitten er sket. I sjældne tilfældekan der gå længere tid.

Det er vigtigt, at personer, som har udsat sig for smitterisiko,undlader at give blod. Blodgivning må derfor ikke brugessom “attest” på, at man ikke er smittet med HIV. Er du itvivl, om du er blevet smittet, skal du henvende dig til dinegen læge eller på en HIV-klinik.


BISTIKJeg var i dag på Rigshospitalet for at få tappet blod. Der blev jeg spurgt, omjeg fik nogen allergisk reaktion over for jod. Det sagde jeg, at jeg ikke gjorde,men at jeg fik over for bistik. Jeg fik et bistik i september måned sidste år,og der begyndte mit ben at hæve og blive rødt, og det gjorde meget ondt.Min læge gav mig nogle allergipiller, og to dage efter var det væk. Der harikke været nogen eftervirkninger siden. Så vil jeg høre, om det kan værerigtigt, at jeg ikke må være bloddonor mere, for jeg vil jo så gerne hjælpe.

Anette N.

..................

Kære Anette N.Det lyder som en lokal reaktion på den “gift”, som hvepsen sprøjter ind. Hvisdet er tilfældet, må man godt være bloddonor. Hvis det derimod drejer sigom en anafylaktisk reaktion med chok, vejrtrækningsbesvær, lavt blodtryk ogstore udbredte vandansamlinger i huden, må man ikke være donor.


FOTO

VEN

LIG

ST U

DLÅ

NT

AF

AID

S-FO

ND

ET

FOTOUS DEPARTMENT OF AGRICULTURE

Sygdommen vestnilfeber (West Nile fever) forårsages af et viruskaldet vestnilfebervirus. Navnet stammer fra, at virus i 1937 blevpåvist i blod fra en kvinde i Vestnil provinsen i Uganda. I 1957blev virus beskrevet som årsag til hjernehindebetændelse hosmennesker i Israel. Siden har vestnilfeber spredt sig til store deleaf de tropiske og subtropiske egne af verden, ligesom der er setudbrud af sygdommen i lande med fastlandsklima og højesommertemperaturer.

I 1999 blev sygdommen for første gang konstateret i USA, hvor densiden har bredt sig fra New York til det meste af USA og det sydligeCanada. I 2002 blev der i USA påvist 3.949 tilfælde med 254dødsfald og i Canada 141 tilfælde med to dødsfald. Sygdommen erikke påvist hos mennesker i Vesteuropa.

Spredning af virusVilde fugle, der lever inærheden af vand, erhovedvært for virus.Formentlig på grund aflangvarig tilpasningmellem virus og værtbliver disse fugle ikkesyge. Trækfugle, derlever i tropiske ogsubtropiske områder,kan derfor sprede virustil nye områder.

For at virus kan etablere sig i faunaen kræves myg, som kanoverføre virus fra trækfugle til lokale fugle. Herudover forudsættes,at virus kan opformeres i myggens spytkirtler. Dette kræver dog engennemsnitlig døgntemperatur på mere end 22 grader C i mereend 12 døgn. Sådanne forhold kan optræde om sommeren i dentempererede zone med fastlandsklima. Tilfældene af vestnilfeberoptræder således fra juni til november med flest tilfælde i augustog september.

Disse forudsætninger, for at vestnilfebervirus kan slå sig ned ifaunaen, kan næppe opfyldes i områder domineret af kystklima,som f.eks. i Danmark. Det er derfor usandsynligt, at der kan opståudbrud her i landet, selvom virus sandsynligvis jævnligtintroduceres med trækfugle, og egnede myg er til stede. Der ersåledes heller ikke set dødeligt forløbende infektioner hos lokalefuglearter som f.eks. krager, duer eller zoo-fugle, hvilket var et afde første symptomer på tilstedeværelse af vestnilfebervirus i USA.

SmittemådeVestnilfebervirus kan overføres af myg til fugle, pattedyr ogmennesker. Under normale forhold smitter vestnilfebervirus ikkefra dyr til mennesker eller fra person til person, men i forbindelsemed udbruddet i USA er der påvist smitte ved organtrans-plantation og blodtransfusion.

Sygdomsforløb hos menneskerOmkring 80% af mennesker med vestnilfeber har ingensymptomer. Sygdommen optræder efter en inkubationstid på 2-10dage begyndende med hurtigt stigende feber, kulderystelser,almen utilpashed, hovedpine og smerter bag øjnene. Et udslæt ihuden kan ses efter nogle dage. Spontan helbredelse ses hosflertallet efter 3-5 dage. Mindre end 1% får alvorlig sygdom, og iét ud af 150-320 tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer iform af hjernebetændelse. Dødsfald kan forekomme især hosældre og svækkede patienter.

Forebyggelse Ved ophold i områder med smitterisiko bør man forebyggemyggestik med myggebalsam, myggenet og påklædning, derdækker mest muligt af huden.


TEKSTJAN JØRGENSENFOTOBIGFOTO.COM

DONOR INFO

VESTNILFEBERI februarudgaven af Donor Nyt kunne man læse om særlige rejsekarantænereglerfor USA og Canada på grund af risiko for smitte med sygdommen vestnilfeber.

Bloddonorer, der har været iUSA eller Canada i perioden 1.juni til 30. november, skal pågrund af smitterisikoen forvestnilfeber holde pause medtapning i 28 dage efterhjemkomsten fra disse lande.

Se mere om rejsekarantæne på www.bloddonor.dk – brug søgefunktionen


Fra 1. januar i år bliver alle bloddonorer spurgt, om de har været iStorbritannien i mere end seks måneder i perioden 1980-1996.Hvis svaret er ja, kommer donor i to års karantæne på grund af enteoretisk mulighed for, at sygdommen vCJD kan overføres medblod.

Symptomer på Variant Creutzfeldt-Jacob sygdom Patienter med vCJD ændrer personlighed og rammes for eksempelaf depression, apati eller angst. Tidligt i sygdomsforløbet er derføleforstyrrelser for eksempel en stikkende fornemmelse i huden.Der opstår ryk i musklerne, og patienten mister evnen til atkoordinere sine bevægelser. Senere udvikles fremadskridendedemens. Det er derfor tale om en meget alvorlig sygdom, derunder ingen omstændigheder må udbredes.

Sygdommens historieI 1984 så man i England det første tilfælde af kogalskab, ogsiden er op mod 200.000 køer smittet med sygdommen,hovedsagelig i Storbritannien. Køerne blev blandt andet smittetved at spise benmel fra får, som var smittet med sygdommenScabies.

Den første patient med den menneskelige udgave af kogalskab,vCJD, blev syg i 1994, men indtil nu er mindre end 200mennesker blevet smittet med vCJD. Langt de fleste patienter erfra Storbritannien, og der er ikke fundet vCJD hos patienter iDanmark.

PrionerVariant Creutzfeldt-Jacob sygdom smitter ved overførsel af”prioner”, som hverken er virus eller bakterier. Prioner erproteiner, der findes i nervecellers membran, og nyere forskning

tyder på, at prioner kan have betydning for vores hukommelse.Det normale prion er foldet i en bestemt tredimensionel form.Prionet, som forårsager vCJD, er foldet anderledes. Når detsygdomsfremkaldende prion kommer i kontakt med et normaltprion, ændres formen på det normale prion, og en kaskade-reaktion starter, hvor flere og flere normale prioner bliver ændrettil den sygdomsfremkaldende form. Patienten bliver mere syg itakt med at vCJD prionet ophobes i hjernen.

SmittevejeDer er gjort et meget stort arbejde for at reducere smitterisikoen.Der er skrappe restriktioner for anvendelse af kød eller benmelsom dyrefoder, og det har medført, at antallet af smittede køer erfaldet væsentligt. Desuden tester man alt slagtekvæg for ko-galskab, og slagtemetoden er ændret, så alt nervevæv fjernes. Etenkelt dyreforsøg har vist, at fåresygdommen Scabies, som lignerkogalskab, kan smitte ved blodtransfusion.

En uendeligt lille risikoDer er for nylig påvist ét tilfælde af vCJD i England, hvor det ikkekan udelukkes, at patienten blev smittet via blodtransfusion.Patienten havde tidligere fået blod fra en donor, som efterfølgendeblev diagnosticeret med vCJD. Men modtageren kan også væreblevet smittet ved at have spist oksekød, der var smittet medkogalskab.

For at mindske risikoen for transfusionsoverført smitte med vCJD i Storbritannien, filtreres alt blod, og alt plasma destrueres. I stedet importerer landet plasma fra USA.

Der er altså kun fundet ét tilfælde, hvor der er en teoretiskmulighed for overførsel af smitte via blod. Så risikoen for smittegennem en blodtransfusion i Danmark er uendeligt lille.

TEKSTKARIN MAGNUSSEN

FOTOBIOFOTO.COM

US DEPARTMENT OF AGRICULTURESØREN FALCK

VARIANT CREUTZFELDT- JACOB SYGDOMVariant Creutzfeldt-Jacob sygdom (vCJD) er en meget sjældenhjernesygdom, der kan overføres, når man spiser oksekød, som er smittet med kogalskab.

Overlæge KarinMagnussen,StorstrømmensSygehus

Engelske køer blev i 1980’ernesmittet med kogalskab bl.a. vedat spise benmel fra får, der varsmittet med sygdommen Scabies.

Bloddonorer, der har været iStorbritannien i mere end seksmåneder i perioden 1980 til1996, er indtil videre i karantæneindtil 1. januar 2006.


Når man som dansk udsending kommerfra et land, hvor sikker blodforsyning erblevet en selvfølge, giver det stof tileftertanke og en del bekymring, når manhar sin daglige gang på et lille hospitalved Kilimanjaros fod. Ikke alene erfærdselssikkerheden i landet yderstmangelfuld med mange alvorlige ogblodkrævende ulykker til følge, men ogsåAIDS og diverse tropesygdomme gørbehovet for bloddonation nærværende.

Blodmangel og malariaMalaria, som er udbredt i hele Østafrika,kan ubehandlet føre til akut mangel pårøde blodlegemer. Malariaparasitterformerer sig via de røde blodlegemer iblodet og ødelægger disse i processen.Behovet for blod på hospitaler i Tanzaniaopstår derfor ofte og står i et greltmodsætningsforhold til beredskabet – detfindes simpelthen ikke!

Ved enhver indlæggelse, der kræverbloddonation, skal hospitalet hurtigstmuligt finde en bloddonor. Donor findesoftest blandt slægtninge med matchendeblodtype og mindst risikofyldt adfærd. Enhurtig undersøgelse af blodet udføreslokalt med de begrænsede midler, der ertil rådighed på et hospital i et

udviklingsland. Forekomsten af HIV iblodet undersøges udelukkende ved hjælpaf strimmeltest, der kun giver enbegrænset sikkerhed for resultatet.

Fordomme og angsten for AIDSTanzania er blandt de lande i verden, derer hårdest ramt af AIDS. I visse egne aflandet anslåes smitteprocenten at væretæt på 30%. Hospitalet her i dennordøstlige del af Tanzania opnåede endag i sidste måned en kedelig rekord;samtlige indlagte mandlige patienterhavde AIDS i udbrud.

En så høj tilstedeværelse af AIDS gørbehovet for blod endnu større ogmuligheden for at finde egnede donorerdesto sværere. Frygten for en HIV-diagnose og mangel på viden får mange,selv familiemedlemmer, til at tøve med atmelde sig som bloddonorer. Der findes fåbehandlingsmuligheder for en HIV-smittet,men medicinen er så dyr, at den er udenfor de flestes økonomiske rækkevidde.Sammen med frygten for socialudstødelse, bevirker dette, at folk hellerelever i uvished end udsætter sig for enHIV-test.

TANZANIA

– ET LAND MED TOMME

TEKSTTHORKILD HANSEN, DANSK UDSENDING I MARANGU,TANZANIA OG MEDLEM AF DONOR NYTS REDAKTION FOTOTENNA BEKKERUS NATIONAL OCEANIC AND ATMOSPHERIC ADMINISTRATION

Et hospital i et udviklingsland uden organiseret bloddonation er stillet overfor mange behandlingsmæssige dilemmaer. Når blodbanken blot er et lilletomt køleskab, og en alvorlig malariainfektion på få timer kan føre tilblodmangel, er valget mellem at redde liv og udsætte patienten for farenved uscreenet blod en konstant og svær balancegang.

FAKTA:

The World Health Organization(WHO) anslår at 5 til 10% af alleHIV-overførsler på verdensplanskyldes usikre blodtransfusioner.Overførsel af HIV-smitte og andreblodoverførte smittestoffer kanundgås ved at sikre en nødvendigforsyning af sygdomsfrit og sikkertblod og ved at undladeunødvendige blodtransfusioner.

Alligevel blev der i Afrika i 2002kun testet for HIV i 90% af blodettil blodtransfusioner. 55% afblodet blev testet for hepatitis Bvirus, og blot 40% blev testet forhepatitis C virus.

Kilde: WHO

Med 5895 meter er Kilimanjaro i Tanzania ikke bareAfrikas højeste bjerg, men også det højesteenkeltstående bjerg i verden.


BLODBANKER

Hvad gør man?Problemet med AIDS, og den manglendeorganisering og foranstaltning af en sikkerblodforsyning i landet, er endelig og ielvte time blevet erkendt af landets ledere– både administrative og kirkelige.President Benjamin Mkapa proklamerede iårets nytårstale, at AIDS er en trussel modselve landets eksistens, og Tanzania er nuendelig i gang med at etablere en egentlig

central bloddonor organisation. Dentanzanianske regering har i samarbejdemed det amerikanske Center for DiseaseControl (CDC) påbegyndt opførelsen af firefuldt udstyrede regionale blodbanker, somskal udgøre fundamentet for et udbyggetbloddonationsnetværk. Planen har entidshorisont på fem år, og de vanskeligeforhold taget i betragtning er dette etambitiøst, men absolut nødvendigt mål.

Besøg på Selian Lutheran Hospital, blodbank nærArusha.

Der er stor forskel på en blodbank i Tanzania iforhold til en dansk.

Lokale handlende på markedet iMarangu. Kilimanjaro i baggrunden.

Lokale i venteværelset på Selian Lutheran Hospital.

12 DONOR NYT • MARTS 2003DONOR NYT • JUNI 2004

TEKSTBODIL MØLLER SCHMIDT, ARKITEKSTFOTOYILMAZ POLAT, FYENS STIFTSTIDENDE OGALEX TRAN

FYNSK KAMPAGNE HAR GIVET POTE

I begyndelsen af februar gik startskuddet til en ny blod-donorkampagne i hele Fyns Amt under sloganet “Giv afdit hjerteblod”. 71 kendte personer med tilknytning tilFyn havde sagt ja til at bakke op om kampagnen, og nogleaf dem var med helt fra starten ved de indledende presse-arrangementer i blodbankerne i Odense og Svendborg. Detskabte ekstra interesse hos pressen. Især studieværtenPuk Elgaard, kunstneren Jens Galschiøt, sangeren StigRossen og GOG-håndboldspilleren Gitte Sunesen kom ipressens søgelys.

Målet er 3000 nye donorerKampagnen, der blev sat i værk af de fynske blod-donorkorps sammen med de fynske blodbanker, havdesine hovedaktiviteter i februar, marts og april, menstrækker sig over hele 2004. Målet er 3000 nye donorer iløbet af året. I selve kampagneperioden har 1700 nyedonorer meldt sig, så der er gode chancer for at nå målet.Baggrunden er, at blodbankerne har brug for en reserve afdonorer, som de kan trække på, for eksempel i forbindelsemed ferier og højtider. Eller hvis der sker en større ulykke.

Premiere på blodbusI forbindelse med kampagnen kunne Fyns Amts Trans-fusionsvæsen præsentere landets første blodbus. Fra midtenaf marts er den sendt ud på de fynske landeveje for at tappedonorer. I første omgang går turen til Middelfart, Nyborg,Assens, Rudkøbing, Ærø og Ringe samt Amtsgården ogUniversitetet i Odense. Men efterhånden kommer der fleredestinationer til, så mange flere får meget nemmere ved atkomme til tapning. På den måde kan bussen forhåbentligvære med til at øge antallet af donorer.

Bred indsatsUd over ambassadørernes deltagelse ved pressearrange-menterne i februar og senere ved premieren påblodbussen i de forskellige byer har de kendte fynboerhjulpet kampagnen på vej ved at sørge for at kampagne-foldere og -plakater er blevet spredt ud på rådhuse,arbejdspladser og foreninger. Og hvor ambassadørerneikke er nået ud, der har donorkorpsene været. Blandtandet har lægehuse, apoteker og banker mange stederfået kampagnemateriale til at hænge op, så der var noget at se på for de ventende patienter og kunder.

Bloddonorerne har også været på banen ved forskelligelokale arrangementer samt på torvedage og lignende.Nogle steder har de brugt den tretten meter lange og firemeter høje blodbus som blikfang. Desuden har rutebiler,bybusser og lokalbusser kørt med busskilte medkampagnens budskab samt telefonnummer og hjemme-sideadresse.

Sidst men ikke mindst er det lykkedes at få en delkommuner, uddannelsessteder og arbejdspladser til atlinke til kampagnehjemmesiden og at få pressen til atnævne den – næsten – hver gang.

Se mere på www.fynblod.dk

71 kendte ambassadører har hjulpet en fynsk kampagne for flere bloddonorer godt på vej. I forbindelsemed kampagnen havde Fyn danmarkspremiere på en specialindrettet blodbus.

Den nye blodbus kører nu ud til otte faste holdepladser i Fyns Amt.

Kendte ambassadører som studieværten Puk Elgaard har haft en positiveffekt på pressens interesse for kampagnen.

Sidste år modtog Bloddonorernes landskontor6.228 tilmeldinger fra mennesker, derønskede at blive bloddonorer. Tallene er kunfra landskontoret, og langt den størsterekruttering af nye donorer foregår stadigvækude i de lokale blodbanker, der også sørgerfor, at alle landets 236.969 bloddonorer bliverindkaldt til tapning.

Mange ungeSelvom Bloddonorerne i Danmark er glade foralle sunde og raske donorer – både nye somgamle – så er det glædeligt at konstatere, athele 66% af samtlige tilmeldte i 2003 varunder 33 år. De unge har et langt donorlivforan sig, så jo tidligere man melder sig jobedre. De mange unge tilmeldinger harsmittet af på informatørsiden, hvor rekrut-teringen oversteg alle forventninger med omkring 50 nystartede informatører inden fordet sidste år. Bloddonorerne i Danmarkbegyndte at rekruttere unge under 32 år sominformatører i sommeren 2000, og der er nupå landsplan 110 informatører, der hjælper til ved mange af de lokale arrangementer.

Flere elektroniske tilmeldingerInternettet er de unges medie, og derfor harder ligeledes været en markant stigning afelektroniske tilmeldinger. 63% sendte derestilmelding til landskontoret på e-mail. Det eren stigning på 6% i forhold til tallene fra2002. I begyndelsen af året fik Bloddonorernei Danmark ny hjemmeside, så det er nu blevetendnu nemmere at tilmelde sig via e-mail.Bloddonorerne i Danmark sætter naturligvis prispå alle typer tilmeldinger og modtager derfor stadigvæk med glæde tilmeldinger fra bagsidenaf Donor Nyt og fra andre tilmeldingskuponer.

Flest kvinderIgen i år var der flere kvinder end mænd, dertilmeldte sig. Noget kan derfor tyde på, atmændenes frygt for nåle bliver mere udtalt forhvert år, der går. 60% af de nye bloddonorerer kvinder, og 40% er mænd. I 2002 varfordelingen 57% kvinder og 43% mænd, menpå sin vis er det kun godt, at der er lidt flerekvinder end mænd, der er bloddonorer, dakvinderne skal holde tappepause, når de ergravide, og mens de ammer.

Tallene for 2004Meget tyder på, at Bloddonorerne i Danmarkgår et godt år i møde. Landskontoret har istarten af maj allerede modtaget 2.700tilmeldinger, og hvis denne tendens fortsætteråret ud, så kan Donor Nyt om et år melde omen fin stigning i tilmeldingerne tillandskontoret.

TEKSTSØREN FALCK

FOTOBIGFOTO.COM


FAKTA:Tilmeldinger via landskontoret:1998: 1.0991999: 2.6792000: 3.2072001: 4.6182002: 6.7972003: 6.228

Tallene for 2003:60,1% var kvinder39,9% var mænd66% af samtlige tilmeldte var yngre end 33 år63% tilmeldte sig via e-mail

Hvad er en informatør?En informatør er et ungt menneske,der frivilligt og ubetalt informererom bloddonorsagen og hverver nyedonorer. Læs mere på www.bloddonor.dk

HVEM TILMELDTE SIG I 2003?Bagere, bioanalytikere, bogholdere og bankassistenter er blot nogle af dem, dertilmeldte sig som bloddonorer i 2003. Det er svært at sige, hvem de nye donorerer, men fælles for dem alle er, at de har besluttet sig for at gøre en forskel.

På landsplan er der nu 236.969 bloddonorer.

TEKSTSØREN FALCKFOTOWENKENS PRODUCTIONS APS SVEND KRÆFTING

DONOR NYT • JUNI 200414

LANDET RUNDT

LINIE 3 STOD FOR UNDERHOLDNINGEN

HKH PRINS HENRIKSÆRESDIPLOMAmalienborg: Den 11. juni 1934 blev Henri Marie Jean Andrégreve de Laborde de Monpezat født i byen Talence i Frankrig.For danskerne er han bedre kendt som HKH Prins Henrik ogfor bloddonorerne også som protektor for Bloddonorerne iDanmark.

I anledning af vores protektors 70 års fødselsdag har vi isamarbejde med Kongehuset skabt HKH Prins Henriksæresdiplom. Det skal fremover gives til bloddonorer, derdonerer blod for 150. gang. På den måde fejrer vi både HKHPrinsens runde dag og ærer de donorer, der gør enekstraordinær indsats for donorsagen.

København: Lørdag den 21. februar ogsøndag den 22. februar inviteredeBloddonorerne i Storkøbenhavn til åretsDonor-jubilarfest i Cirkusbygningen.Underholdningen stod Linie 3 for, ogsom sædvanligt skuffede de ikke.

Med underholdning i topklasse sørgedede for, at samtlige deltagere fikmotioneret lattermusklerne, så de tilsidst gik helt i krampe.

Begge arrangementer var “udsolgte”, såcirka 3.700 glade donorer fik enuforglemmelig oplevelse i godt selskabmed de folkekære entertainere.

ÅRETS BLODDONOR 2004Ballerup: I år blev æren tildelt ægteparret Pia Jensenog Kjeld Qvistgaard Jensen. De blev kåret, fordi de påbedste vis er rollemodeller for den danske bloddonor.De udstråler livsglæde, humør, hjertevarme og den forbloddonorer vigtigste egenskab vedholdenhed. Iseptember modtog de begge Bloddonorerneshædersgave Pelikanen.

FOTO

: KIM

MØ

LLER

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

ER D

U S

UN

DO

G R

ASK,

MEL

LEM

18

OG

60

ÅRO

G V

EJER

OVE

R

50 K

ILO,

KA

N D

U B

LIVE

BLO

DD

ON

OR

.B

RU

G D

ENN

E K

UP

ON

ELL

ER

TILM

ELD

DIG

PÅ

WW

W.B

LODD

ONOR

.DK

N R . 7 5 • J U N I 2 0 0 4

donornytRigshospitalets TraumeCenter • side 4Tomme blodbanker i Tanzania • side 10-11International Bloddonordag • side 2 og bagsiden

Søren sagde jalæs mere

side 3

Bloddonorernei Danmark

Vesterbrogade 191+++ 6046 +++

1931 Frederiksberg C

SAMFUNDSPRISEN Storstrøms Amt: En enig bestyrelse iStorstrøms Amt har tildeltlaborant/bioanalytiker Mille Hansen åretssamfundspris. Prisen gives til en person,der har gjort en særlig indsats i amtet.Mille Hansen har modtaget prisen, fordihun som menneske er en eksemplariskmedborger, der diskret men entusiastiskudviser et stort engagement i at gørenoget for andre mennesker. Hun er enener, som med sin personlighed ogudstråling har skabt stor respekt,sympati og positiv opmærksomhedomkring blodbanken og donortapninger.Mille Hansen har arbejdet i blodbankensiden 21. september 1970.

TILLYKKE TIL TØNDERTønder: Som mange andre donorkorps rundt om i landet mangler Tønder donor-korps unge bloddonorer til at overtage, når de trofaste ældre stopper. For at vendeskuden og skaffe flere nye donorer besluttede korpset sig for at holde hvervedag iden lokale Kvickly. Her stod de fra syv morgen til syv aften, og resultatet overstegalles forventninger. Hele 173 nye bloddonorer meldte sig, og en tredjedel var ungemennesker.

Nye som nuværende bloddonorer bliver inviteret til donorkorpsets Donorfest iseptember, som samtidigt markerer 65 års jubilæum for korpset i Tønder. Tillykkemed det.

Har du tidligere givet blod? Ja Nej Hvor

Evt. blodtypeEvt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr. / lokalnr.

DONOR NYT NR. 7535. ÅRGANG JUNI 2004Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Kristian BrobergSøren FalckHenrik HansenThorkild HansenKarin MagnussenTroels Nipper NielsenMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan Jørgensen og Ellen Taaning

Design og tryk: Datagraf Auning ASTrykt på svanemærket papir

Forsidefoto: POLFOTO

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blader velkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 230.000ISSN nr: 0902-2643

Næste udgivelse: September 2004

✂

DONORTILMELDING

WW

W.B

LODD

ONOR

.DK

(stednavn)

DN 75/2004

Røde Kors, WHO, blodbanklægerne og Bloddonorernes verdens-organisation fejrer International Bloddonordag den 14. juni, hvorden moderne blodtransfusions ”fader”, nobelpristageren KarlLandsteiner, blev født. Dagen skal især bruges til at fejrebloddonorerne i hele verden – og til at skabe størreopmærksomhed om behovet for flere donorer.

Store forskelle mellem rige og fattige landeHvert år tappes 81 millioner blodposer. Heraf tappes over 20millioner poser i USA og godt 20 millioner i Europa. Det er kunpatienter i nogle få rige lande, som altid har adgang til detnødvendige sikre blod. I Danmark har vi f.eks. over 100 gange såmeget blod pr. indbygger som i Bangladesh.

Nelson Mandela, fodboldspillere og danske frivillige i aktionDet er en enorm opgave at sikre en ordentlig blodforsyning i heleverden. De fire verdensorganisationer er derfor gået sammen forat øge opmærksomheden om behovet for blod og bloddonorer.

I Sydafrika åbner Nelson Mandela Den InternationaleBloddonordag, og verden over vil medlemmerne af det

internationale fodboldforbund, FIFA, skabe omtale afbloddonorsagen. Herhjemme rykker de frivillige fradonorkorpsene ud på DSBs stationer fredag den 11.juni og stiller op ved valgsteder søndag den 13. junifor at skabe opmærksomhed om donordagen.Andre deltager på kræmmermarkeder, byfester oglignende i ugerne omkring donordagen.

Du kan læse mere om begivenhederne verdenover på www.worldblooddonorday.org

INTERNATIONALBLODDONORDAG

Donor Nyt 75

Documents

Transcript of Donor Nyt 75