Donor Nyt 71

N R . 7 1 • M A J 2 0 0 3

donornytHeidi var ved miste livet, side 3

Alt om knoglemarv, side 8-9

Nåleskræk! side 12

"DER ER SÅ MEGETBRUG FOR ENS ARBEJDE DERUDE,AT MAN IKKE FOKUSERER PÅ DETFARLIGE I DET."side 4-5

Den 23. maj fejrer vi bloddonorernes indsats i en rækkelande verden over. Vi prøver at komme i kontakt med men-nesker, som ikke før har tænkt på selv at blive donorer.

Målet er at skaffe hvert land selvforsyning med blod frafrivillige ubetalte donorer – i tråd med anbefalingerne fraEuroparådet og WHO. Det er en kæmpe udfordring, fordi80 procent af jordens mennesker har adgang til kun 20 procent af verdens sikre, testede blod. I udviklingslandenemå mange patienter klare sig helt uden blod – eller medutestet blod fra familiemedlemmer og fra betalte usikredonorer.

Af alle verdens lande har Danmark det højeste blodforbrugpr. indbygger - og hidtil har de danske bloddonorer kunnetlevere det blod, der var brug for.

Vi tappede sidste år 371.000 portioner blod, svarende til175 tons – og vi har kunnet eksportere mindre portionerblod til vores nabolande. Vores 238.000 donorer sikrer enstabil blodforsyning til de danske patienter.

78 lokale donorkorps står for rekruttering og fastholdelseaf de mange donorer. De skal hvert år skaffe ca. 30.000nye donorer som erstatning for donorer, som må stoppep.g.a. sygdom eller alder. Så der er brug for alle, som kanog vil.

Ikke alle donorer bliver tappet fire gange om året, mennår der opstår pludselige behov, er det vigtigt, at vi har enreserve af testede, velinformerede donorer.

Blodbankerne skal drives rationelt, så de ligger inde medpræcist den mængde af hver blodtype, der er brug for. Sågår mindst muligt blod til spilde, og blodet er helt friskt.Man tapper kun det nødvendige blod, og derfor er detutroligt vigtigt, at donorerne kommer, når de bliver ind-kaldt.

Men man er en lige god donor, om man bliver tappet fåeller mange gange. Det afgørende er, at man er til rådig-hed, når der er brug for en. Derfor skal donorerne kendede grunde, der udelukker fra tapning – enten midlertidigteller varigt. Herved kommer sikkerheden helt i top.

Donorinformationen er afgørende for sikkerheden og forrekruttering og fastholdelse af donorerne, og Donor Nyt eren del af vores samlede informationsindsats.

Vi uddeler den 23. maj bladet til de rejsende på en rækkestationer. Vi håber, at rigtigt mange tager bladet medhjem – og lader det ligge fremme derhjemme, så andre kan læse det. Det kan være grobund for en godsnak om behovet for blod og – måske - rekruttering af nye donorer.

Den bedste rekruttering foregår fra mund til øre – og voresnuværende donorer er de bedste ambassadører for sagen.Af samme grund har vi landet over fundet en gruppeunge, friske informatører, som rykker ud til skoler og festivaler for at fortælle om donorsagen. Den gode nyheder, at rigtigt mange unge melder sig i disse år, som erstat-ning for den store gruppe, vi rekrutterede i 60’erne.

Vi prøver at gøre Bloddonorerne til en tidssvarende bevægelse, som kan møde fremtidens blodbehov. Med vores mange aktive frivillige skal det nok lykkes.

2 DONOR NYT • MAJ 2003

INTERNATIONAL BLODDONORDAG

LEDER

Niels MikkelsenGeneralsekretær

Fredag den 23. maj er der gode chancer for at støde på en bloddonor på landets DSB-stationer.Årsagen er, at Bloddonorerne i Danmark markerer Den Internationale Bloddonordag, og derforuddeler landets donorkorps pjecer og informationsmateriale til de rejsende mellem klokken 14og 18.

Du kan møde Bloddonorerne på følgende stationer: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Kokkedal,Rungsted, Københavns Hovedbanegård, Roskilde, Slagelse, Næstved, Odense, Svendborg, Middelfart, Vojens, Esbjerg, Vejle, Skanderborg, Odder, Århus, Randers, Silkeborg, Viborg, Aalborg, Hjørring og Frederikshavn.

FRA HELSINGØR TIL FREDERIKSHAVNFOTODATAGRAFS PIXBASE

Bloddonorerne er på mange af landets stationer den 23. maj.

FORFATTERTROELS NIPPER NIELSEN

FOTOJOAN REFSING, JYDSKE VESTKYSTEN

- Selv samme dag vi fik Martin, gik Klaus fra fødegangenned i blodbanken og tilmeldte os som bloddonorer. Egentlig var det noget, vi havde talt om at gøre i flere år,men vi havde bare ikke fået gjort alvor af det. Sådan fortæller Heidi Jepsen om sin mand, som tog en resolutbeslutning efter fødslen af deres andet barn – en fødsel,der ikke gik helt efter planen.

Selve fødslen gik egentlig fint, bortset fra at Heidi blødtemere end normalt. Drengen kom ud, og der var ingen problemer. Nu manglede blot det sidste: Moderkagenskulle forløses. Den nyfødte Martin kom over i favnen påden stolte far. Det var nu, Heidi’s komplikationer begynd-te, for moderkagen ville ikke løsne sig. Jordemoderen trakderfor forsigtigt i navlestrengen for at hjælpe lidt på vej.

Navlestrengen knækkede- Men lige pludselig knækkede navlestrengen, og det begyndte at bløde meget, meget voldsomt. Og i næste nustod der en stor flok omkring mig, fortæller Heidi.

Mens jordemoderen forsøgte at stoppe blødningen, tilkaldtehun narkoselægen og forvagten. Forvagten, en yngre læge,gjorde Heidi klar til at blive kørt på operationsstuen, hvisikke blødningen stoppede. Det stod dog hurtigt klart, aten operation var nødvendig, og bagvagten, en overlæge,blev tilkaldt.

- Jeg kunne godt fornemme alle de mennesker omkringmig, og at der var noget galt. Det hele var bare hvidt ogfjernt, og der var egentlig ikke noget, som gjorde ondt.Jeg var ved at miste bevidstheden og tænkte på, om jegskulle følge efter det hvide lys. Men jordemoderen og sygeplejersken klappede mig hele tiden på kinderne ogråbte til mig, at jeg skulle holde mig vågen.

Fjernede moderkagen manueltMen Heidi havde mistet så meget blod, at hun var megetsvækket. Så da overlægen kom, undersøgte han hende, ogafgjorde, at der ikke var tid til at operere. - Han besluttede simpelthen, at moderkagen skulle fjer-

nes manuelt. Det tror jeg ikke,at nogen på fødestuen havde setfør. Min mand fortalte mig bagefter, at han kunne se i jordemoderens ansigt, at nogetvar helt galt, da overlægen sagdetil hende, at det skulle gøres herog nu på fødestuen.

Overlægen fjernede slet og retmoderkagen uden brug af bedøvelse. I det øjeblik bragtesmerterne Heidi tilbage til bevidsthed, men med livet i behold. Efter blødningen varblevet stoppet, blev Heidispurgt, om hun ville have enblodtransfusion. Hendes blod-procent var helt nede på 4,3, oghun var lige ved at segne af udmattelse. Derfor fik hun heleto liter blod.

I nødens stund- Det flytter jo nogle tanker. Når jeg nu står overfor en patient, som har brug for blod, tænker jeg over det på enanden måde. Blodet er jo et fantastisk middel i nødensstund.

Den hurtige indsats fra personalet på sygehuset i Grindsted og blodtransfusionen reddede Heidis liv. Menshun var gravid med Martin, begyndte hun at læse til sygeplejerske. Tre måneder efter fødslen genoptog hunstudierne, og i dag arbejder Heidi på Grindsted Sygehus.

3MAJ 2003 • DONOR NYT

DET FLYTTER NOGLE TANKERHeidi Jepsen havde for fire år siden en helt normal fødsel. En dejlig dreng komnogenlunde ubesværet til verden. Men da moderkagen efterfølgende skulle ud,opstod der problemer, som var ved at koste Heidi livet.

I dette brændpunkt befandt Vibeke Brix Christensen sig iseks måneder. Hun var den eneste narkoselæge i hele landet og indgik i et internationalt hold læger fra organisationen Læger uden Grænser. Et utaknemmeligt ogfarligt job vil nogle mene, men ikke Vibeke:

- Der er så meget brug for ens arbejde derude, at man ikke fokuserer på det farlige i det. Man fokuserer derimodpå det enorme behov for hjælp, som der er alle steder.Det bliver man nødt til at koncentrere sig om 100 pro-cent. For det er konstant liv og død, man står med i hæn-derne, og hvis du ikke koncentrerer dig om det, så dør patienten. Men det var hårdt. Benhårdt. Jeg havde døgn-vagt syv dage om ugen, og hver sjette uge blev jeg kørt til hovedstaden Freetown for at sove en weekend. Det harkostet masser af blod, sved og tårer.

Ingen blodbankI omkring 40 graders drivhusagtig varme arbejdede Vibekepå byens hospital, og her spillede blod ofte en central rolle. I mange tilfælde døjede patienterne, ud over densygdom de var blevet indlagt for, med forskellige følgesyg-domme som for eksempel malaria - Afrikas helt store

dræber. Blod indgår normalt i behandlingen af malaria,når sygdommen er livstruende. I den behandling erstatterblodet de røde blodlegemer, som malariaparasitten har inficeret.

- Derfor var der mange patienter, som skulle "tankes op",altså have en blodtransfusion. Men vi havde jo ingen blod-bank. Så hvis det kunne lade sig gøre, fik vi fat i nogle familiemedlemmer med en blodtype, som passede medpatientens. I mange tilfælde var det en forudsætning for,at vi overhovedet kunne foretage en operation på patien-ten, fordi de var så afkræftede.

Der skulle tænkes utraditionelt- Vi havde oprettet et lille laboratorium, hvor vi kunne teste, om det var den rigtige blodtype, samt for HIV og leverbetændelse. Men vi sparede meget på blodet. Vi gavdet først, når det var virkelig, virkelig nødvendigt. For selv-om vi kunne teste, om blodet var HIV-positivt, så er der joen vinduesperiode på tre måneder, hvor man ikke kan se,om blodet er inficeret. Så vi var meget påholdende med atgive blod.

Der var ikke meget medicinsk udstyr på hospitalet. I Danmark er Vibeke vant til at have udstyr, som konstantovervåger patientens tilstand, og i det hele taget giver enstor sikkerhed. Der skulle tænkes meget anderledes i Sierra Leone. Hurtigt fandt hun ud af, at det ikke nyttedenoget at tænke, at der var nogen ting, som ikke kunne lade sig gøre. Det betød bare, at man mistede liv. Så hvishun skulle give patienterne en chance, skulle der tænkesutraditionelt og forudseende.


TRAGTEN REDDEDE LIVVibeke Brix Christensen var med organisationenLæger uden Grænser seks måneder i Sierra Leone. Normalt arbejder hun som narkoselæge på Århus Amtssygehus, men i den lille provinsbyMagburaka var vilkårene lysår fra forholdene pået moderne dansk hospital – også når det gjaldtblodet.



FOTOKARSTEN BIDSTRUP

FAKTA• Der bor ca. fem millioner i

Sierra Leone • Sierra Leone betyder

Løvebjergene på portugisisk• Børnedødeligheden er en af de

højeste i verden. En tredjedelaf alle børn når ikke at blivefem år.

• Gennemsnitslevealderen er ca. 40 år – en af de laveste iverden

Médecins Sans Frontières (MSF)er det internationale navn for Læger uden Grænser. MédecinsSans Frontières blev grundlagt i1971 af franske læger, der foregne midler rejste ud med rygsæk til verdens brændpunkter.Hvert år hjælper MSF med udsendelse af 25-30 danske læger, sygeplejersker, jordemødre,teknikere og forsyningsfolk. Læger uden Grænser yder læge-hjælp til ofre for krige og natur-katastrofer og til sygdomsramtebefolkninger - uanset race, religion og politisk overbevisning.Organisationen er uafhængig afregeringer og organisationer, menafhængig af fonde og private bidragydere. Du kan læse mereom Læger uden Grænser påwww.msf.dk.

Den røde plastiktragt- Vi havde talt om, hvad vi skulle gøre, hvisvi blev nødt til at foretage en egentransfusion.Vi tog derfor på det lokale marked, hvor vikøbte en rød plastiktragt. Vi fik brug for den,da vi fik en kvinde med en graviditet udenforlivmoderen og voldsomme indre blødningerind på hospitalet. Hun var iskold, og der havde ophobet sig et par liter blod i hendesmave.

- Vi skovlede derfor i bogstaveligste forstandblodet fra hendes mave op i den røde tragt.Så filtrerede vi det, og førte det tilbage ihende igen. Jeg havde aldrig nogensinde prøvet det, kun læst om det.

Vibeke fortæller også, at det er meget sværtat få fat i bloddonorer i Sierra Leone. Grundener, at befolkningen i så lang tid har været udsat for borgerkrigens rædsler, og at uddan-nelsesniveauet er utroligt lavt. Derfor er dermange, som ikke vil give blod – selv til deresallernærmeste - fordi de tror, at de bliver svage og mister kræfterne af det. Derfor vardet frustrerende at vide, at mange patienterville have været reddet af blot en halv liter blod.

Syg af malariaEndnu er HIV ikke et problem på højde medsituationen i Zimbabwe eller i Sydafrika. 4,5

procent i den region, hvor Vibeke arbejdede,var HIV-positive, hvilket i afrikansk sammen-hæng ikke er voldsomt højt. Alt tyder dog på,at hvis ikke der bliver gjort et stort stykke oplysningsarbejde, så får problemet indenfornogle år det samme omfang som i de lande,hvor HIV er enormt udbredt.

Efter et halvt år i Sierra Leone vendte Vibekei november sidste år hjem til Århus. Selvehjemkomsten blev noget dramatisk, da hunvar blevet smittet med den farligste type afmalaria, Plasmodium falciparum. Men omgivet af et moderne hospitalsvæsen komhun hurtigt på benene igen og færdes nu pågangene på Århus Amtssygehus. Godt nok erder ikke gået mange måneder siden Vibekekom hjem, men allerede nu trækker det igeni hende for at komme ud med Læger udenGrænser.

- På de seks måneder er jeg blevet en bedrelæge og et mere taknemmeligt menneske.Det var en fryd at hjælpe, og derfor vil jeg afsted igen på et tidspunkt. Dog ikke lige nu,for jeg føler stadig, at jeg lige er kommethjem.

Sierra Leone, som er en tidligere engelsk koloni, ligger ud til Vestafrikas kyst. I ti blodige år har landet været flået op af det,mange har betegnet som en af de mest bestialske og modbydelige borgerkrige i nyeretid.

- En af de mest modbydelige ting var, at dekæmpende parter i forsøg på at indgyde frygtog terrorisere civilbefolkningen huggede hænder og nogle gange fødderne af civile.Det skyldes formodentlig, at regeringen i forbindelse med en valgkamp lancerede et

slogan, som hed: Fremtiden ligger i jereshænder. Derfor huggede de kæmpende hænderne af befolkningen. For når man ikkehar nogen hænder, kan man jo heller ikkestemme til valgene – rent symbolsk i hvertfald, fortæller Vibeke.

Alt i alt regner man med, at flere end30.000 har fået hugget hænder eller fødderaf, og at over to millioner mennesker er blevet internt fordrevet. I januar 2002 blevder indgået en fredsaftale mellem regerings-styrkerne og de forskellige oprørsgrupper.

SIERRA LEONE – ET AMPUTERET LAND


KILDEDE TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER, JAN. 2003FOTODATAGRAFS PIXBASE

Områder, hvor ophold medfører seks måneders henholds-vis 3 års pause som bloddonor, omfatter:

• Tyrkiet (undtagen Istanbul og det vest herfor liggendeÆgæerhavs’ kystområde)

• Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait, Bahrain,Abu Dhabi og Qatar)

• Asien (undtagen Rusland, Kasakhstan, Mongoliet, Taiwan og Japan, men inklusive de tidligere Sovjet-republikker i Kaukasus-området)

• Indien• Sydøstasien• Afrika (undtagen Tunesien og Marokko)• Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina og Chile)

Flyrejse til og ophold inden for perimeteren af bymæssigbebyggelse i følgende storbyer i karantæneområderne ud-løser dog ikke karantæne:

• Rio de Janiero• Riyadh• Singapore• Hong Kong• Seoul

Mellemlanding og transitophold i international lufthavn giver ikke karantæne, selvom den pågældende internationale lufthavn er placeret i et karantæneområde.

Ved mange rejser er vaccinationer nødvendige. Vær derforopmærksom på, at nogle vaccinationer giver kortere ellerlængere tids karantæne. Du kan derfor ikke regne med lige at kunne nå at blive tappet inden din ferie, hvis dukort tid forinden er blevet vaccineret. Derfor, tænk ogsåpå blodbanken, når du planlægger din ferie!

Husk altid at spørge din læge eller i blodbanken, hvis duer i tvivl eller har spørgsmål.

REJSEKARANTÆNELANDEFor mange danskere går sommerferien til fjerneog eksotiske egne af verden. Det er samtidig områder, hvor der er en øget risiko for, at man pådrager sig en blodoverført smitte. Som bloddonorresulterer ophold i disse egne af verden i seks måneders karantæne efter hjemkomsten. Selv enferie i visse områder af Tyrkiet giver seks måne-ders tappepause. Er man født eller opvokset i etaf disse lande og vender tilbage dertil på ferie,giver det tre års karantæne.

En ny opbygning af det danske blodbanksystem blev i januar vedtaget af amterne og Hovedstadens Sygehus-fællesskab. Planen er, at de nuværende 50 blodbankerskal reduceres til 15-20 amtslige transfusionscentre. Det betyder et farvel til opbygningen, hvor hvert sygehushar haft sin egen blodbank. En sammenlægning af blodbankerne betyder dog ikke, at de lokale tapninger bliver nedlagt. - En vigtig del af konceptet er også, at selve donor-tapningen stadig skal foregå lokalt, siger formanden for

Amtsrådsforeningens Sygehusudvalg, amtsborgmester BentHansen.Baggrunden for sammenlægningen er, at man får hævet deti forvejen høje kvalitets- og sikkerhedsniveau, hvilket i sidsteende gavner de danske patienter. En anden årsag er økono-mien. 50 blodbanker er mere omkostningskrævende end 15-20 af slagsen. Det nye system skal bygges op med fællesit-standarder. Det betyder blandt andet, at man får øget blodets mobilitet, når sygehusene fremover vil kunne gå indpå nettet og se, hvor man kan få det nødvendige blod.

BLODBANKERNE SAMMENLÆGGES, DE LOKALE TAPNINGER BEVARES

KILDEAMTSRÅDSFORENINGEN


SPØRGSMÅL

RETTELSEI martsnummeret af Donor Nyt var der en fejl i svaret til spørgsmålet ominfluenzavaccination. For at undgå misforståelser bringer vi spørgsmåletmed det korrekte svar nedenfor. Donor Nyt beklager fejlen.

INFLUENZA?Hvor lang tid får man karantæne, hvis man har fåeten influenzavaccination? På Jeres hjemmeside stårder under vaccinationer, at man enten bliver udelukket i fire uger eller to dage. Hvorfor variererdet?HilsenBirgit W.

....................

Kære Birgit W,Vacciner indeholder det virus, man vaccinerer overfor i dræbt eller meget svækket form. Karantæne-tiden inden man må afgive blod efter vaccination, er to dage ved vaccine med dræbt virus og fire uger efter vaccination med svækket virus. Når du er blevet vaccineret med influenzavaccine, som kunindeholder dræbt virus, er karantænetiden derfor todage.

Med venlig hilsenJan Jørgensen, overlægeBlodbanken, Skejby Sygehus

EKSPORT AF BLOD?Jeg har hørt, at der bliver sendt dansk blod til Sverige. Kan det passe?Med venlig hilsenK. Frederiksen

....................

Kære K. FrederiksenDet sker en gang imellem, at man sender blod tilSverige og Norge, men det hører til sjældenhederne.Årsagen er som regel, at der er for stort pres på denordiske blodbanker. Specielt når man har ekstramange operationer på hospitalerne i bl.a. Oslo og iStockholm. Helt aktuelt blev der i januar sendt 100fynske portioner blod op til blodbanken i Oslo, hvorman var i akut blodmangel. Der bliver ikke tappetdansk blod med henblik på at sende det til udlandet.

Med venlig hilsenJan Jørgensen, overlægeBlodbanken, Skejby Sygehus

65 ÅRJeg har nu givet blod 70 gange ognærmer mig aldersgrænsen på 65år, hvor jeg bliver nødt til at stoppesom bloddonor. Jeg er frisk ogrask, er aktiv idrætsudøver og følermig faktisk ikke så gammel, somfødselsdatoen røber. Derfor forstårjeg ikke, at jeg bliver tvunget til atstoppe. Kan blodbankerne ikke begynde at vurdere én fra gang tilgang og eventuelt lave en slagshelbredsrapport på mig?Venlig hilsenG. H.

....................

Kære G.H.Jeg forstår godt din ærgrelse. Deter dog Sundhedsstyrelsen og ikkeBloddonorerne i Danmark, som hartruffet afgørelsen om 65-års grænsen. Grunden er, at mange aldersbetingede sygdomme sætterind, efter at man er blevet 65 år.Blodbanken skal være helt sikkerpå, at man hverken udsætter donoreller modtager af blodet for nogenrisiko eller overlast.

Du nævner et helbredstjek som enmulighed. Skal det være et tilbudtil donorer over 65 år, må hver enkelt donor tjekkes fra gang tilgang. Et helbredstjek skal udføresaf en læge, og vi har ikke formange læger i Danmark. Det vilogså kræve mange penge at ansætte de mange ekstra læger,som skulle udføre disse tjek. Derfor fastholder myndighedernegrænsen ved 65 år.

Med venlig hilsenNiels Mikkelsen, generalsekretærBloddonorerne i Danmark

Hvad er knoglemarv?Knoglemarv er celler i en væske, der findes i knoglerneshulrum. Her dannes de livsvigtige røde og hvide blod-legemer samt blodpladerne.

Hvem bliver knoglemarvstransplanteret?Den største gruppe er patienter med blodkræft, herafmange børn. De øvrige er patienter med andre alvorligeblodsygdomme eller medfødte stofskiftesygdomme. Transplantation af knoglemarv fra en rask donor medfører,at mange patienter, der ellers ville dø, kan blive helbredt.

Hvad betyder det at blive registreret som knoglemarvsdonor?En knoglemarvsdonor bliver vævstypebestemt og opført iet register på Rigshospitalet, hvis du bor i Østdanmark,eller på Skejby Sygehus, hvis du bor i Vestdanmark. Registrene er underkastet registertilsynets bestemmelserfor at beskytte mod misbrug. Derudover bliver din vævs-type indført i det store register, Bone Marrow DonorsWorldwide, i Leiden i Holland. Heller ikke her er der mulighed for misbrug, for registeret indeholder kun oplysninger om din vævstype, samt hvor denne er bestemt.For at blive udvalgt som knoglemarvsdonor kræves, atman har nøjagtig den samme vævstype som patienten.Der findes tusindvis af forskellige vævstyper, og derfor erchancen for, at du engang bliver udvalgt, meget lille.

Hvilke krav skal en knoglemarvsdonor opfylde?Ligesom ved en bloddonation skal du være rask og væreunder 60 år på tilmeldingstidspunktet. Er du tilmeldt, vildu fortsat være i registeret, indtil du ønsker at udtræde.

Er det kun bloddonorer, der kan melde sig?Man henvender sig primært til bloddonorer, fordi man iforvejen kender din helbredstilstand og ved, at du er motiveret for at hjælpe andre. Desuden er bloddonorer ofte allerede vævstypebestemt, fordi nogle patienter harbrug for vævstypeforligelige blodprodukter. Man ved også,om du er flyttet, og hvornår du sidst har givet blod.

Får jeg betaling for at give knoglemarv?Nej, ligesom dit blod bliver den betragtet som en gave,men du bliver naturligvis holdt fuldstændigt økonomiskskadesløs. Tabt arbejdsfortjeneste dækkes fuldt ud.

Får jeg at vide, hvem der får min knoglemarv?Som ubeslægtet donor får du ikke at vide, hvilken patient,der får din knoglemarv. Men du har glæden ved at havehjulpet et andet menneske, der havde behov for dinhjælp.

Hvor mange knoglemarvstransplantationer er der foretagettil dato?I Danmark udføres der ca. 50 knoglemarvstransplantationerom året. Heraf udføres de 30 med marv fra en beslægtetdonor, mens 20 udføres med en ubeslægtet donor. I Danmark er der foretaget ca. 760 knoglemarvstransplanta-tioner, og af disse er ca. 225 foretaget med en ubeslægtetdonor. På verdensplan er der foretaget omkring 50.000transplantationer, heraf ca. 20.000 med ubeslægtede donorer.

Hvordan bliver man vævstypebestemt?Vævstypen bliver bestemt på en blodprøve, der bliver taget i forbindelse med en blodtapning i din sædvanligeblodbank. Bor du i Østdanmark, sendes blodprøven tilVævstypelaboratoriet på Rigshospitalet. Bor du i Vest-danmark, sendes blodprøven til nærmeste Vævstypelabo-ratorium på Odense, Aalborg eller Skejby Sygehus. Vævs-typelaboratorierne vævstypebestemmer dig og sørger for,at du bliver opført i det østdanske eller vestdanske register, samt i det internationale register.

Kan jeg fortryde min tilmelding?Ja, til enhver tid. Der vil aldrig blive lagt pres på dig.Din underskrift er et tilsagn om, at du må blive kontaktet,hvis din vævstype passer til en patient. Du kan når somhelst fortryde og blive slettet af registret. Dog er det selv-følgelig bedst, hvis det sker så tidligt som muligt, og førdu er endelig udvalgt til en patient.


FOTOSDATAGRAFS PIXBASEKILDEVÆVSTYPELABORATORIERNE

DONOR INFO

Som bloddonor har du også mulighed for at melde dig somknoglemarvsdonor. Hvad det indebærer, kan du læse om her.

KNOGLEMARVSTRANSPLANTATION


Kan jeg få mere besked?Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg i din blodbankved blodtapningen, eller ring til det nærmeste Vævstype-laboratorium, det vil sige enten til Rigshospitalet ellerhospitalerne i Odense, Aalborg eller Skejby.

Hvorfor er det nødvendigt med et stort antal knoglemarvsdonorer?Det er det, fordi der er mange tusinde forskellige vævs-typer, og der kræves fuldstændig overensstemmelsemellem patient og donor. Man har regnet ud, at hvis manhar et register med 500.000 donorer, vil man formentligkunne finde en donor til 4 ud af 5 patienter. Der findestilsvarende knoglemarvsdonorkorps i andre skandinaviskelande, i Europa, USA og Asien, og alle registre samarbejderpå tværs af alle landegrænser. Danske patienter kan modtage knoglemarv fra udlandet, og danske knogle-marvsdonorer giver knoglemarv til såvel danske som uden-landske patienter. I hele verden er der ca. 8 millioner registrerede knoglemarvsdonorer.

Hvad sker der, hvis jeg bliver udvalgt som donor?Meget kort fortalt vil vi skriftligt og mundtlig forklare dig,hvad det går ud på, og sikre os, at du ikke har fortrudt dintilmelding. Derfor vil du blive indkaldt til en samtale. Samtidig vævstypebestemmer vi dig endnu en gang for sikkerhedens skyld, på samme måde som du også bliverAB0 typebestemt to gange, før dit blod bliver brugt til patienter. Hvis din vævstype passer helt til patientens, bliver du indkaldt til endnu en samtale samt en helbreds-undersøgelse. Hvis den er i orden, bliver der aftalt et tidspunkt for donation.

Hvordan gennemføres en knoglemarvsdonation?Knoglemarv er en væske, der findes i knoglernes hulrum.I denne væske dannes de forskellige livsvigtige blodceller,som derefter sendes rundt i blodkarrene. I forbindelsemed marvudtagning bliver du indlagt i to dage. I Øst-danmark sker det på Rigshospitalet, i Vestdanmark på Århus Kommune Hospital. Under bedøvelse bliver ca. 5

procent af din knoglemarv suget udfra din hoftebenskam med almindeligsprøjte og kanyle. Der stikkes 8-10gange. Knoglemarven bliver herefterfiltreret og behandlet, inden den gives til patienten ligesom ved en almindelig blodtransfusion. Knogle-marvscellerne finder selv vej til patientens knoglemarv,hvor de slår sig ned og danner raske blodceller. Man kanogså høste stamcellerne fra donors blod. Det kræver, atdonor behandles i 4-5 dage med en medicin, som får knoglemarvscellerne til at løsne sig fra marven og gå overi blodbanen. Selve høsten varer nogle timer og foregårambulant. Donor kan genoptage sit normale arbejde dagenefter.

Hvilke bivirkninger er der ved en knoglemarvsdonation?I de første døgn er der ømhed over hoften. Denne ømhedfortager sig hurtigt, og man kan genoptage arbejdet 2-3dage efter donationen. Donor kommer ikke til at mangleblod eller knoglemarv efter donationen. Alle raske har etbetydeligt overskud af knoglemarv, og den fjernede marvgendannes i løbet af få uger. Hvis metoden med at udtageceller fra donors blod kan bruges, undgår man bedøvelse.Men medicinen kan give lette influenzalignende sympto-mer.

Løber jeg ikke en risiko?Der er en meget lille risiko ved enhver bedøvelse. Det erder også her, men da indgrebet er kortvarigt, er risikoenminimal.

Hvad nu hvis der trods den ringe risiko alligevel sker mignoget?Så er du sikret erstatning efter samme regler, som når dugiver blod. Knoglemarvsdonorer er omfattet af de offent-lige erstatningsordninger og Bloddonorernes Sikringsfond.

FAKTA

Hvor kan jeg tilmelde mig?Hvis du er aktiv bloddonor,kan du tilmelde dig i dinblodbank. Herefter vil du fåudført en vævstypebestem-melse.

Her kan du læse mere:• www.auh.dk/sks/afd/im-

mu/dk/index.htm• www.bmdw.org• www.marrow.org

Ens hverdag byder tit og ofte på små problemer og irrita-tioner. Man irriteres let over bilisten foran, som glemte atblinke af og medførte, at man skulle træde en smule påbremsen. Man ærgres over det halve minuts ekstra vente-tid, man måtte bruge ved kassen, fordi prisen på én af varerne manglede. Man harmes over toget, som igen varsyv minutter forsinket, og bander over den bums, der satte sig på næsen dagen før firmafesten…

Med ét bliver det hele så ligegyldigt. Leukæmi, sagde læ-gen, og så står man der med ansvaret for sit liv i håndenog skal beslutte, hvem man skal overlade det til. Valgetfalder hurtigt på lægerne og videnskaben, og valget er daogså det rigtige – men der er grænser for, hvilke kure ogmirakler videnskab og læger kan udrette alene. Men én afde største og mest effektive ressourcer i det danske sund-hedssystem kommer fra os selv, vores nabo, vores onklerog niecer: Vores blod!

En historie fra det virkelige livEn enkelt portion blod kan hjælpe mange. Et enkelt stik imin arm kan måske også redde dit liv. Men så tænker vi:- Der er jo så mange, der donerer blod, så der er sikkertikke engang brug for mit bidrag. Desuden har jeg ogsåden mest almindelige blodtype, så de har sikkert nok afmin type, men stop lige dér!

Den generation, for hvem det var en selvfølge at donereblod, er ved at blive gamle nu, og vi mangler nye friskemennesker til at bidrage. Og til dig med den almindeligeblodtype: Lige så stor procentdelen med netop din blod-type er, lige så stor er den procentdel, som mangler den.Og så kan jeg jo fortælle en lille historie fra det virkeligeliv:

Jeg er tilfældigvis én af dem, der har den mest sjældne

blodtype – og så sidder du derude med din A ellerB eller 0 Rhesus positiv og tænker: - Nå ja, så vedkommer det jo ikkemig, men der tager du faktisk fejl. For faktisk kanjeg – med blodtype ABRhesus negativ – alligevelbruge blodtype 0. Da jegfor et par måneder sidensad på hospitalet, og mineblodpladetal lå under detacceptable, blev jeg bedtom at holde mig fuldstændigt i ro, da man manglede blod-plader på hospitalet. Der ønskede jeg egentlig lidt, at duhavde følt dig selv så vigtig, som du i virkeligheden er og havde givet den portion blod, jeg manglede. Så kunne jeg have været sikker på, at jeg også kom igennem den dag uden komplikationer. Så jo, DU er vigtig – uansetblodtypen!

Når sofabordet står i vejenDerudover er der også yderligere en grund til, at jeg skriver til dig. Det er fordi, at der med sådan en gang leukæmi, som jeg er blevet "velsignet med" følger en knoglemarvstransplantation. Bare ordet får folk til at gyse, og jeg er da også blevet spurgt ca. 3000 gange afvenner og familie: - Jamen hvordan foregår den, og hvadgør man for at blive donor? Jeg kan fortælle, at jeg somleukæmipatient har fået foretaget adskillige knoglemarvs-prøver.

Det gør ondt - men det gør også ondt at blive boret hostandlægen. Det gør også edder ondt at gå ind i bordethjemme i stuen. Man bander og svovler og fælder måske

FORFATTERCHRISTA SNORRASONFOTOTOMAS BERTELSEN


Christa Snorrason har for anden gang fået konstateret leukæmi. Gaven fra de 238.000 bloddonorer er derfor livsvigtig for hende i kampen mod kræften.Hun har længe ventet på en knoglemarvstransplantation, som kan helbredehende. Her kan du læse hendes tanker om sygdommen, blodet og den knoglemarv, som de danske donorer også er leverandører af.

KÆRE DONOR

en tåre afhængig af ens smertetærskel. Men to uger senere kan du end ikke huske, hvilken dag, det var dustødte tåen ind i bordet. Måske kan du huske tandlæge-besøget, men der modtager du også en fed regning touger senere.

Én ud af 20.000Når jeg får udtaget en knoglemarvsprøve, tager man et lillestykke af knoglen ud, men det eneste jeg skal bruge fra enknoglemarvsdonor er marvvæsken – dvs. den tyktflydendevæske som er inde i vores knogler. Knoglemarvsdonoren bliver stukket i lænden og får trukket noget af knogle-væsken ud. Den mængde man tager ud, har kroppen gendannet efter cirka en til to uger. Og så kan man jo bagefter bryste sig af at have reddet et andet menneskesliv. Til sammenligning tager det cirka et halvt år, før dennegl, der blev slået blå med mødet med sofabordet, er vokset ud igen. Summa summarum: Der mangler blod-donorer, og der mangler knoglemarvsdonorer. Når manmelder sig som bloddonor, får man som regel et tilbud om også at melde sig som marvdonor. Jeg kan fortælle, at det er 1 ud af 20.000 mennesker, som matcher din

vævstype, så sandsynligheden, for at man kan få lov til atredde et liv, er faktisk ikke særlig stor.

Du redder livDet betyder derimod, at folk i min situation ikke skal sidde og vente et halvt år på, at man finder en passendedonor. Lægerne er heller ikke nødsaget til at bruge "måske egnede donorer", som måske i sidste ende vilkomme til at koste samfundet endnu flere penge p.g.a.komplikationer, bivirkninger og lange hospitalsophold ved eventuel frastødning af marven.

Så alt i alt er det her bare min personlige påmindelse om,at vi mangler bloddonorer og knoglemarvsdonorer. Det er i det store og hele befolkningens måde at redde liv på.Når du giver blod eller knoglemarv, betyder DU noget, ogDU redder liv!

Christa Snorrason29 år og for ung til at dø


12 DONOR NYT • MARTS 2003

FORFATTERTHORKILD HANSENFOTO FOTOSDATAGRAFS PIXBASE

Det er en bemærkning, som de frivillige informatører fra bloddonorkorpsene ofte møder, når de er ude for at hverve bloddono-rer. Alene tanken om at en stor kanyle skalstikkes igennem huden for at dræne én forblod, synes mange er meget ubehagelig. Det erdesværre sådan nogle tanker, som gør, atmange ikke vil give blod. Men hvordan bliverman i stand til at lægge sig på tappebriksen,hvis nu ens tanker stritter imod?

Tanken er værre end virkelighedenFrygten og tankerne om synet af blod og smerten fra kanylen er ofte langt værre endden virkelige oplevelse. Ikke desto mindre erder nogle, som har psykiske og fysiske kvalerinden deres første tapning. Overkommer manden barriere og dukker op i blodbanken, erman allerede godt på vej til at få aflivet deværste fantasier om blod og nåle. Samtidig erman ved at mestre noget, som alle før eller siden bliver udsat for: At skulle stikkes.

Information og omsorgPersonalet i landets blodbanker er eksperter iat hjælpe selv den mest nervøse bloddonorigennem sin nåleskræk. Den første tapning erblot en lille blodprøve. Her er der mulighed forat vænne sig til tanken og tale med blod-

bankens personale om ens frygt. Der bliver taget ekstra hensyn til en donor, når han skaltappes første gang. Det er med til at sikre engod oplevelse på tappebriksen.

At mestre situationenPersonalet sørger for, at blodtapningen er såtryg og sikker som overhovedet muligt for donoren. Kanylen er specielt udformet til at give et stik, der næsten ikke mærkes. Dettekombineret med følelsen af at være i kyndigehænder er for de fleste beroligende for nerver-ne. Oplevelsen af at mestre situationen, udenat man føler ubehag, er det første skridt til atpunktere de angstfremkaldende tanker.

Når frygten viser sig at være angstFor en ganske lille del af befolkningen er frygten for nåle og blod i en mere alvorlig kategori. Hvis frygten viser sig at være angst-betonet, kan symptomerne være langt vold-sommere. Så har man en fobi. Det kan væreaichmofobi, som er angst for spidse genstande,eller hæmofobi, som er angst for blod. Det,som psykologisk adskiller fobikere fra ikke-fobikere, er måden, man opfatter fysisk ubehagpå. Men angsten er også nødvendig, da denforhindrer os i at komme til skade, hvilket både kan være en hjælp og en hæmsko.

NÅLESKRÆK!

FAKTA• Algofobi er angst for

smerte• Aichmofobi er angst for

spidse genstande• Hæmofobi er angst for

blod

En enkeltfobi er "fobiskangst i særlig situationer."Det kan være angst for dyr,højder, torden, mørke, flyv-ning, lukkede rum, offent-lige toiletter, indtagelse afvisse fødemidler, tandlæge-besøg, synet af blod ellerlegemsbeskadigelse.De væsentligste symptomerpå fobi er:

• Hjertebanken• Sveden• Rysten • Tørhed i munden• Vejrtrækningsbesvær• Frygten for at dø

To til seks procent af befolkningen lider af denene eller den anden formfor fobi. Panikforstyrrelser findes icirka en procent af befolkningen.

Kilde: WHO’s klassifika-tionssystem (ICD 10).

- Jeg er forfærdelig bange for nåle og kan i øvrigt slet ikke tåle synet af blod, sigernogle, når de bliver spurgt, om de vil være donorer.

DONOR NYT • MAJ 2003



Da spejderlederen og senere landsretssag-fører Tage Carstensen (1897-1985) komhjem fra en rejse i England i 1930, havdehan mere end cheddarost og tweedjakkemed i bagagen. Carstensen havde set, hvordan de voksne engelske spejdere - desåkaldte Rovere - gav blod. Det inspireredeham så meget, at han sammen medreservelæge Jens Foged på Bispebjerg hospital og Thorvald Madsen, direktør forStatens Serum Institut, to år senere grund-lagde Spejdernes og Væbnernes FrivilligeBloddonorkorps.

I 1952 oprettede donorkorpsene lands-organisationen Danmarks Frivillige Blod-donorer. Opgaven var at fremme donorsagen

og at overvåge udviklingen på området. Nuhedder organisationen Bloddonorerne i Danmark, men værdigrundlaget er stadigdet samme: Bloddonation skal være anonym, frivillig og ubetalt.

I dag er bevægelsen organiseret i et lands-dækkende netværk af 78 frivillige donor-korps, som alle indgår i Bloddonorerne iDanmark. Det danske bloddonorsystem hviler på frivillige og ulønnede mennesker,som varetager de danske donorers interesser.Alle kan være med til at gøre et stykke frivilligt arbejde i det lokale korps. Hvis duer interesseret, kan din blodbank ellerBloddonorerne i Danmark hjælpe dig medkontakten.

Med godt 238.000 donorer er Bloddonorerne i Danmark en af de storefolkelige bevægelser. Organisationens historie startede i 1930 med entur til England.

FAKTA

Blodbanken er den afdeling på sygehuset, hvor man tapper blodet og udfører de nødvendigeundersøgelser af blodet, før detgives til patienterne.

Tappestedet er det sted, hvor dubliver tappet, og hvorfra blodetleveres videre til blodbanken.

Donorkorpset står for rekrutteringog fastholdelse af bloddonorerne.Der er 78 korps fordelt over helelandet. Korpsets opgave er at sikre, at der altid er den nødven-dige forsyning af blod til patient-behandlingen i korpsets område.Donorkorpset ledes af en ulønnetbestyrelse. Fra amtet modtagerkorpset et gebyr pr. tapning til rekruttering, information, fester,osv. Du kan finde adressen på ditlokale korps på www.bloddonor.dk.

Bloddonorerne i Danmark erlandsorganisation for donor-korpsene og skal støtte dem medbl.a. vejledning og informations-materiale. Landsorganisationenrepræsenterer også donor-bevægelsen overfor myndig-hederne og internationalt. Blod-donorernes landskontor ligger påFrederiksberg og beskæftiger femmedarbejdere.

Du har mange muligheder for attilmelde dig som bloddonor. Flereog flere tilmelder sig via internet-tet på Bloddonorernes hjemme-side, www.bloddonor.dk. På defleste hospitalers hjemmesider erder også mulighed for at meldesig. Du kan også ringe til nær-meste donorkorps eller blodbankfor at tilmelde dig.

I 2001 afholdt Bloddonorerne i Danmarkinternational ungdomskonference medover 100 deltagere.

BLODDONORERNE I DANMARK

175 TONS BLOD I 2002 Stigning: Hvor mange donorer er der i København?Hvor mange portioner blod blev der tappet i Brønderslev? Tallene for 2002 er nu indsamlet, og Bloddonorerne kan med glæde konstatere, at donortallet steg på landsplan. Helt nøjagtigt blevvi 2.614 flere donorer. Ved udgangen af 2002 varder 238.558 donorer registreret i Danmark.

Også antallet af tapninger steg. I forhold til 2001blev der i 2002 tappet 15.360 flere portionerblod. Det samlede antal tapninger i hele 2002kom op på 371.132 portioner, hvilket svarer til175 tons blod. Du kan også se tallene påwww.bloddonor.dk

FOTOSDATAGRAFS PIXBASE

DONOR NYT • MAJ 200314

MANGEL PÅ INFORMATØRERFrederiksborg amt: Kunne du tænke dig at slå et slag for donorsagen og erbosiddende i Nordsjælland, er der bud efter dig. Bloddonorerne har brugfor informatører i regionen. Så hvis du er mellem 18 og 30 år, er du meget velkommen til at ringe til landskontoret på tlf. 70 13 70 14 og fåmere at vide. Spørg efter Malou Rode. Eller mail til [email protected]

BLODPENGENæstved: Bloddonorerne i Næstved fik spisepengene fra Diskontobankens generalforsamling i marts. Hver fremmødt aktionær betalte 30 kroner, og det komder 52.400 kroner ud af. Pengene skal fordeles ligeligt mellem donorkorpsene iKøge, Næstved, Ringsted og Rønne, hvor banken har filialer. Beløbet er øre-mærket til at skaffe flere donorer. Valdemar Søndergaard, formand for Blod-donorerne i Næstved, er utrolig glad for bankens gestus, men understreger samtidig, at der er brug for pengene.

- Der skal arbejdes hårdt for at få forsyningerne op i blodbankerne i de kommendeår. Alene i Næstved skal der hver dag findes tre nye donorer, fortæller han.

Valdemar Søndergaard, formand for Bloddonorerne i Næstved,og Georg Knudsen, bestyrelsesformand for Diskontobanken.

EUROPAMESTER!Europa: De danske donorer har en masse at værestolte af! Danmark er nemlig det land i Europa, hvorder bliver doneret flest portioner blod pr. indbygger.Årsagen til det høje tal er, at danskerne er villige tilbåde at give og modtage blod. Derfor bliver blod ihøjere grad end i udlandet brugt i patientbehand-lingen på de danske hospitaler. Det er med til atnedbringe hospitalernes omkostninger, da blod er engod og billig måde at helbrede patienter. Blodet bliver oftest brugt til behandling af kræftsygdomme,hjerte/lungesygdomme og større operationer.

Grafikken viser antallet af tapninger pr. 1000 indbyggere. Som man kan se, donerer danskerne,hvad der svarer til 66,5 portioner blod pr. 1000 indbyggere. Sammenligner vi os med de øvrigeskandinaviske lande, er der relativ stor forskel påantallet af donationer. Det samme gælder, når visammenligner os med store europæiske lande somFrankrig, Tyskland og England. Man kan se antalletaf tapninger for alle landene i EU og de ti nye ansøgerlande på www.bloddonor.dk.

KILDEISB OG EBA

BLODDONOR KAN TÆMMESMusical: Bloddonorerne i Slagelse, Korsør og Skælskør blev i aprilinviteret i Slagelse Teater. Her havde de fornøjelsen af makkerparretAdam og James Prices prisbelønnede opsætning af William Shakespeares klassiske komedie "Trold kan tæmmes". Bloddonorerne iSlagelse, Korsør og Skælskør havde købt syv forestillinger, der blevopført fra den 1. til den 11. april, så der var god mulighed for, atalle kunne opleve den spændende musical med de mange dejligesange og melodier.

LANDET RUNDT

Vidste du, at en organtransplanta-tion i visse tilfældekræver op til 150portioner blod?

ER D

U S

UN

DO

G R

ASK,

MEL

LEM

18

OG

60

ÅRO

G V

EJER

OVE

R

50 K

ILO,

KA

N D

U B

LIVE

BLO

DD

ON

OR

.B

RU

G D

ENN

E K

UP

ON

ELL

ER

TILM

ELD

DIG

PÅ

WW

W.B

LODD

ONOR

.DK

RETTELSEBeklageligvis havde der sneget sig en fejl ind imartsudgaven af Donor Nyt. I artiklen om motionog blodtapning på side 11, stod der, at det ikkeer hensigtsmæssigt at cykle eller køre bil umid-delbart efter endt tapning. Dette er ikke korrekt.Der er absolut ingen problemer i, at man efterendt tapning – og ti minutters hvile – cykler ellerkører bil. Donor Nyt beklager, hvis det har givetanledning til misforståelser.

MARKANT DONOR-JUBILÆUM I KJELLERUPKjellerup: I 1971 begyndte Henning Hegaard fraBjerringbro som bloddonor. I marts i år lagdehan sig på briksen for at blive tappet for 100.gang i blodbanken i Kjellerup. Det er første gangnogensinde, at en donor i Kjellerup er blevettappet 100 gange. Henning Hegaard blev hædret med Pelikanen, som er Bloddonorerneshøjeste udmærkelse. Jan Østergaard, amts-formand for Bloddonorerne i Viborg Amt, overrakte Pelikanen sammen med Bent Olesen,formand for Bloddonorerne i Kjellerup. Donor-korpset i Kjellerup tæller i alt 1.379 donorer.

150 STIK I RØNNEBornholm: Selvom der endnu er fem år til Preben Børge Petersen fra Rønne bliver 65 år, er han blevet tappet 150gange. Blodbanken i Rønne har allerede fejret ham på behørigvis. Den fortæller samtidig, at det er første gang, at en donorer blevet tappet så mange gange på Bornholm. Ud af Bornholms 44.000 indbyggere er 2.042 bloddonorer.

Fra venstre ses Henning Hegaard, Jan Østergaard og Bent Olesen.

Donor Nyt kan også læsespå www.bloddonor.dk

FOTOKNUD J. STENTOFT

Rigtige svar på quizspørgsmålene på bagsiden: 1:A, 2:B, 3:B, 4:B, 5:B, 6:A, 7:C, 8:B, 9:B, 10:A, 11:C, 12:B.

Har du tidligere givet blod? Ja Nej Hvor

Evt. blodtypeEvt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr. / lokalnr.

DONOR NYT NR. 7134. ÅRGANG MAJ 2003Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Kristian BrobergHenrik HansenThorkild HansenKarin MagnussenTroels Nipper NielsenMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning

Design: Datagraf Auning ASTryk: GraphxTrykt på svanemærket papir

Forsidefoto: Karsten Bidstrup

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blader velkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 150.000ISSN nr: 0902-2643Næste udgivelse: September 2003

✂

DONORTILMELDING

WW

W.B

LODD

ONOR

.DK

(stednavn)

DN 71/2003

1) Hvilken sygdom giver varig udelukkelse fra tapning?A EpilepsiB InfluenzaC Mononukleose

2) Hvor stor en andel af menneskets vægt udgøres af blod?A Ca. 15%B Ca. 7%C Ca. 2%

3) I hvilken situation gives der midlertidig udelukkelse fra tapning?A KøresygeB Piercing/huller i øretC Leverbetændelse

4) Hvor mange røde blodlegemer består blodet af?A Ca. 10.000 milliarderB Ca. 25.000 milliarderC Ca. 75.000 milliarder

5) Kan jeg være bloddonor, når jeg vejer 45 kg?A Ja, bare jeg spiser sundtB Nej, du skal minimum veje 50 kgC Vægten har ingen betydning

6) I hvilket land kan man rejse uden at få karantæne pga. malaria?A CanadaB IranC Thailand

7) Hvad undersøges blodet ikke for?A HIVB Hepatitis C (smitsom leverbetændelse)C Alkoholpromille

8) Hvilken medicin må man have indtaget inormale mængder inden tapning?A Blodtryksnedsættende pillerB PanodilC Penicillin

9) Må jeg tappes umiddelbart efter et tandlægebesøg?A Ja, hvis der ikke er trukket nogen

tænder udB Nej, der skal altid gå minimum to dageC Ja, det betyder ikke noget

10) Hvilke levnedsmidler gavner modjernmangel?A Fisk og kødB MælkeprodukterC Kaffe og the

11) Hvilken blodtype kan gives til alle?A AB Rhesus negativB B Rhesus negativC 0 Rhesus negativ

12) Hvilken blodtype er den mest sjældne i Danmark?A 0 Rhesus negativB AB Rhesus negativC B Rhesus positiv

HVAD VED DU OM BLODET?Her får du mulighed for at teste din viden om blodet, og hvornår du må give blod. Husk at deraltid er hjælp at hente på www.bloddonor.dk. Du kan finde de rigtige svar på forrige side.

FORFATTERHENRIK HANSEN

Donor Nyt 71

Documents

Transcript of Donor Nyt 71