Hvad er nåleskræk?Læs side 4-5

Bloddonorernes protektor fylder 90 årLæs side 3

Interview med værten fra Lægens bordLæs side 7

nr. 58 marts 2000do or

O R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E

nytn

Hvad er nåleskræk?Læs side 4-5

Bloddonorernes protektor fylder 90 årLæs side 3

Interview med værten fra Lægens bordLæs side 7

Donor Nyt til alle donorer !Donor Nyt modtager hvert kvartal donorernes navne ogadresser - og ingen andre donoroplysninger !

Adresserne på de danske donorer tilhører donorkorpsene. Adresserne udlånestil landsorganisationen alene med det formål at adressere Donor Nyt i for-bindelse med en udgivelse. Post Danmark samler adresserne og printer dem påbagsiden af Donor Nyt. De sætter en kode på bladet for at lette arbejdet vedadresseændringer, der skal tilbage til det enkelte donorkorps, men koden erikke et medlemsnummer. For at spare porto og trykkeomkostninger foretagerPost Danmark også et “dublet-tjek”, så vi kan finde adresser, hvor der bormere end én donor. Her sender vi så kun ét blad.

Vi videregiver ikke adresseoplysningerne !Vi er meget glade for, at vi efter kun fire udgivelser kan udsende Donor Nyt tilnæsten alle 254.000 danske donorer. Kun to korps har ikke sendt adresser, menvi håber, at også deres donorer kommer med i løbet af kort tid. I praksis er detofte blodbankerne, som fører de lokale adressekartoteker, så deres personalevil vi også gerne takke for det flotte resultat.

Inden vi oprettede vores adresseregister, fik vi Registertilsynets accept af op-rettelsen - og af videregivelsen af adresser til det modtagende korps, hvis endonor flytter. Herudover har vi besluttet, at adresserne ALDRIG må videregivestil andre, hverken til offentlige myndigheder eller private. Vi bruger ikke CPR-numre i det landsdækkende register, så der kan IKKE ske samkøring med andreregistre via CPR.

“Donor info”Målet er, at donor modtager bladet i sit hjem straks efter udgivelsen. Bladet skalformidle nødvendig og opdateret information til alle landets donorer - gerne påen spændende og forståelig måde.

Vores blodbanklæger er samlet i Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, som netophar udgivet nye TransfusionsmedicinskeStandarder, som finder anvendelse i alledanske blodbanker fra 1.1.2000. Nogle blod-banker har derfor indført nye spørgeskemaertil donorerne, og vi har fået flere henven-delser om disse skemaer. For at belyse bag-grunden for de forskellige spørgsmål, bringervi på bladets midtersider en artikel af over-læge Henning Sørensen om “udelukkelse frablodgivning”.

Donor Nyts midtersider vil også i fremtiden indeholde nødvendig “donor info”.Vi håber, at alle donorer vil læse “donor info” grundigt, for vi har alle et med-ansvar for, at “verdens bedste blodforsyning” opretholdes. Velinformerede donorer leverer utvivlsomt et bedre råstof end ikke-informerede – til gavn forrigtigt mange patienter.

Også derfor ønsker vi donorerne god læselyst.

... efter at have rejst i visse “eksotiske”lande er blevet ændret ved årsskiftetpå baggrund af en ny version af deTransfusionsmedicinske Standarder.For de fleste danskfødte rejsende vildette betyde, at karantænen nedsættesfra et til et halvt år.

Efter ophold i et malariaområde kan personer, derIKKE er født og/eller opvokset i et malariaområde,give blod igen seks måneder efter hjemkomsten. Dogkun så længe, der ikke har været tilfælde af feber under rejsen eller længerevarende feber efter hjem-komsten, og man kan svare benægtende på spørgs-målet: “Har du haft smitsom gulsot, smitsom lever-betændelse, malaria eller syfilis?” ved senere tapninger.

Hvis man HAR haft tilfælde af feber under rejsen ellerlængerevarende feber efter hjemkomsten, kan manførst blive donor igen, når man seks måneder efterhjemkomsten er undersøgt og fundet negativ for anti-stoffer mod malaria (malariatest).

3 år til permanent karantænePersoner, som er født og/eller opvokset i et malaria-område, kan tidligst blive bloddonorer tre år eftersidste ophold i området, og kun såfremt en malariatester negativ efter de tre år. Karantænen starter forfraefter ethvert nyt ophold i malariaområde, ligegyldigthvor kort besøget har været.

Personer, som har haft malaria, eller som har fået påvisten positiv test for malaria, udelukkes permanent fraat give blod.

Hvad er malariaområder?Hvert år udgiver WHO bogen “International Travel andHealth - Vaccination Requirements and Health”, der dannergrundlag for opdatering af egentlige malariaområder.Disse grænser kan ændre sig fra år til år. Men deområder, der i Danmark omtales som “malariaområder”,når det drejer sig om karantæne for bloddonorer, erudvidede i forhold til WHO’s oversigt. Dette skyldesønsket om at have nogle overskuelige malariaområder ogfælles karantæneregler for malariaområder, leishmania-områder og HIV-områder.

Med dette i baghovedet, bør man altid spørge i sinblodbank om, hvilke lande, der giver karantæne, oghvilke, der ikke gør. De Transfusionsmedicinske Standarder kan også læses på internettet på adressenwww.dski.suite.dk

Reglerne omkarantæne...

LED

EREN

Niels MikkelsenAnsvarshavende redaktør

Foto

: FOC

I

Dronning Ingrid, der tirsdag den 28. marts fylder90 år, har været Bloddonorernes protektor inæsten 50 år. Hvert år sender Bloddonorerne enbuket røde tulipaner til hendes fødselsdag.Men ikke i år...

At være protektor vil sige at være en organisations beskytter, velynder eller ærespræsident. Gennem tiden har signalværdien ogDronning Ingrids velvilje været stor. Blandt andet i 60’erne, hvorman kæmpede hårdt for at opretholde et passende antal donorer.

Dronningen og DonorerneDet var Bloddonorernes stifter, den farverige spejderleder og lands-retssagfører Tage Carstensen, der i starten af 50’erne kontaktedeDronning Ingrid for at høre, om hun kunne tænke sig at blive pro-tektor for det på det tidspunkt 20 år gamle donorkorps. DronningIngrid, der var blevet dansk kronprinsesse i 1935 ved ægteskabmed Frederik den 9. og dronning fra 1947, takkede ja til opgaven.

Dronningen og Carstensen kendte ikke hinanden personligt, menfremover informerede han hende omhyggeligt to gange om året. I referatet fra et landskomitémøde i marts 1952 “udtalte (lands-komitéen) sin glæde over, at Hendes Majestæt Dronningen harovertaget protektoratet for donorkorpset, og det besluttedes atsende en buket blomster til Dronningens fødselsdag den 28. marts”.Siden da har Bloddonorerne hvert år sendt en stor buket røde tulipaner til Dronning Ingrid på hendes fødselsdag. Det er kendt, at Dronningen er en stor elsker af blomster.

Snakker med blomsterne- Blomster har altid moret mig fantastisk. Blomsterhaver er spændende, plus at de er smukke, fortalte Dronning Ingrid i et afsine sjældne interviews til journalisten Anne Wolden-Ræthinge, ibogen “Jeg er dansk”, som Aschehoug udgav sidste år. - Jeg skalhelst have blomster omkring mig. Også inden døre. De gi’r humør.Jeg ved ikke, om de har en sjæl, det er jo så højtravende. Men kanman lide blomster, kan man ikke lade være med at gå rundt ogkigge lidt: Nånå, du er kommet så langt nu... Man småsnakker meddem. Ja måske ikke højt, men egentlig har man en indre konversa-tion gående. Det er jo liv... Og enormt inspirerende.

Dronningens blomsterinteresse kommer også til udtryk på GråstenSlot, hvor hun stadig tilbringer sine somre. Her er der omkring slottet anlagt en storslået have og park, der har Dronning Ingridsstore interesse. I det hele taget er hun kendt for sin sikre kunst-sans, der bl.a. har præget de kongelige slotte.

Ingen blomster i årFra Amalienborg har det siden januar været meddelt, at HendesMajestæt ønsker, at 90 årsdagen ikke markeres med gaver ellerblomster. Derimod vil et eventuelt bidrag til “Kong Frederik ogDronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål”, giro401 00 00, blive modtaget med stor taknemmelighed.

Bloddonorerne ønsker Dronning Ingrid hjertelig til lykke med fødselsdagen.

Foto: Rigmor Mydtskov

Til lykke til Bloddonorernes protektor

Af Thomas Oldrup

Foto

: Mik

ael H

jule

r

Dette foto er taget ved Dronning Ingrids 40 års jubilæumsom Bloddonorernes protektor. Fra venstre mod højre ses:

Bloddonorernes tidligere formand Ellen-Margrethe Skou,protektor Dronning Ingrid, tidligere formand Kirsten

Nielsen og tidligere kontorchef Valborg Sandberg.

Protektor (latin):Beskytter, velynder, æres-præsident for udstillinger og lignende.(Fra Lademanns leksikon)

Marts 20002

Don

or N

yt

Marts 2000 3

Donor N

yt

“Nej, jeg gir ikke blod,” siger mange, “jeg erforfærdelig bange for nåle og kan slet ikketåle synet af blod.” Donor Nyt har besøgt psykologen Pia Pipenbring, der her fortællerom fobier. Hun afslører også, at hun selv absolut ikke synes, at det er morsomt at blive stukket!

- Der vil altid være en vis procentdel af befolkningen, som har fobisk angst, uanset om behandlerne bliver nok så pædagogiskeog nålene nok så tynde. Det kommer man ikke ud over, uansethvad man foretager sig. Men jeg tror, at man kan afhjælpe en delaf angsten for personerne bag instrumenterne.

Det fortæller Pia Pipenbring, der er uddannet psykolog fraKøbenhavns Universitet 1991, og i dag har sit eget management-firma.

Det er i den naturlige smerteangst, vi skal finde grundlaget fornåleskræk. Hvis man som barn ikke får bearbejdet sin naturligeangst for smerte tilstrækkeligt, vil den infantile angst oplevesmed fuld styrke senere i livet, for eksempel i form af en fobi,fordi personens bearbejdningsevne bliver mangelfuld på et bestemt område. Det vil resultere i angst for indgreb i kroppensintegritet.

Bange for at skælde ud- Fobikere er bange for ikke at kunne kontrollere sig selv i situatio-nen. De er bange for ikke at kunne lade være med at kaste op, eller besvime, eller hyperventilere - men måske også bange forat sige noget, de ikke ville sige ellers. Skælde ud eller bande. Ellergræde. Eller man er bange for at give udtryk for sin angst, for“hvad tænker folk ikke om mig, når jeg ligger der og flæber!?”

- Det, der adskiller fobikere fra ikke-fobikere, er måden, vi opfatter det fysiske ubehag, der er forbundet med forandringer i omgivelserne. Angst er nødvendig, fordi den forhindrer os i atkomme til skade. Det er både en hjælp og en hæmsko. Der, hvorjeg synes, man skal gøre noget ved sin fobi, det er der, hvor denbegrænser en i hverdagen.

Hvor udbredt?En australsk undersøgelse har vist, at hele 20% af befolkningenhar en fobi for nåle og/eller blod i en sådan grad, at det villeholde dem tilbage fra at gå til deres læge, hvis de skulle have taget en blodprøve. Og hvis folk ikke kan få taget en blodprøvefor deres egen skyld, er sandsynligheden for, at de vil give blodfor andres skyld ikke stor. Det høje tal kommer dog bag på Pia Pipenbring: - Det er et vældigt højt tal. Er det specielt for australiere?!

- Der er nogle fobier, der er grundliggende. Hertil hører angst forindgreb i kroppens integritet og angst for smerte. Tidligere kunnelegemsbeskadigelse medføre døden - den gang hekse og klogemænd tog sig af vores sygdomme. Den gang var der god grund tilat frygte disse indgreb. I dag er lægevidenskaben så udviklet, atvi ikke burde nære samme frygt.

Selv bange for nålePia Pipenbring afslører, at hun selv lider af nåleskræk. Hendesmand er bloddonor og synes oveni købet, at det er behageligt atgive blod, men det har hun selv svært ved at forestille sig: - Jeg bryder mig ikke om smerten og synet af nålen,der går igennem min hud eller nogle andres. Jegsynes, det er som om, man tapper blodet frahovedet og nedad! Når jeg får taget blod-prøver hos min læge, beder jeg om atkomme ned at ligge. “Ah, er det nu ogsånødvendigt”, siger han. “Yes!” Det er det!Det beroliger mig at komme ned at ligge, forså ved jeg, at sandsynligheden for at besvimeer rimelig lille, afslutter Pia Pipenbring.

- Jeg bryder mig ikke om smerten og synet af nålen, der penetrerer min hud eller nogleandres. Jeg synes, det er, som om man tapper blodet fra hovedet og nedad! Psykologen

Pia Pipenbring, som også er uddannet tandklinikassistent, har skrevet bogen “Tandlægeskræk”, der i 1994 udkom på Dansk Psykologisk Forlag. Man kan drage

nogle paralleller mellem fobien for tandlæger/tandbehandling og nåle.

Nåleskræk

Af Thomas Oldrup

• algofobi = angst for smerte• aichmofobi = angst for spidse genstande• hæmofobi = angst for blod

• Typiske fobier er:angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, offent-lige toiletter, indtagelse af visse fødemidler, tandlægebesøg, synet af blod eller legemsbeskadigelse.

• De væsentligste symptomer på en fobi er:hjertebanken, sveden, rysten, mundtørhed og vejrtrækningsbesvær,frygten for at dø.

• 2-6% lider af den ene eller den anden form for fobi.

Kilde: WHO’s klassifikationssystem (ICD 10).

Marts 20004

Bloddonor...Så slemt er det ikke

Check vores hjemmeside www.bloddonor.dk

For to år siden afholdt Bloddonorerne en storplakatkonkurrence, hvor dette foto vandtpræmien som det mest morsomme forslag. Plakaten er lavet af Morten Wagner, som vandt5.000 kr., og det er Morten Wagner selv, der spiller den uheldige donor på billedet. Som enren formalitet må vi dog understrege, at det gåranderledes og mere stille til i blodbankerne!

“Angst er nødvendig, fordi den forhindrer os i at komme tilskade. Det er både en hjælp og en hæmsko.”

Don

or N

yt

En udrykningsdonor er en bloddonor, som erklar til med kort varsel at blive afhentet af entaxi og kørt til en hvilken som helst af de stor-københavnske blodbanker - uanset om donor er på arbejde eller har fri. 25% af det stor-københavnske blodforbrug dækkes af udryk-ningsdonorer.

Fra tid til anden forlyder det blandt bloddonorer, at udryknings-donorer er vigtigere end andre donorer, og at de har en meget sjældenblodtype. Men de fleste har en helt almindelig type. Det er rigtigt, atudrykningsdonorer er vigtige, men det er alle bloddonorer, og der eringen forskel på blodportionerne.

Udrykningsdonorer er storkøbenhavnske bloddonorer, der med kortvarsel kan forlade deres bopæl eller arbejdsplads for at blive trans-porteret til blodbanken. Og det er transporten, der har givet demnavnet, idet disse donorer i en årrække blev transporteret medambulance eller andet udrykningskøretøj. For eksempel er derbrugt brandbiler i mangel på ambulancer.

At ambulancen senere blev erstattet af taxi, har ikke ændret betegnelsen for disse donorer, idet alternativerne - taxidonor,telefondonor eller afhentningsdonor - mangler meget af den appel,der ligger i betegnelsen udrykningsdonor.

Tidligere et 24-timers jobDe oprindelige udrykningsdonorer varvant til, at der på hospitalet lå en patient,som havde akut brug for donors indsats.Derfor var det også et 24-timers job atvære udrykningsdonor. Nutidens udryk-ningsdonorer har det nemmere, idet debliver afhentet mellem kl. 8.00 og 18.00,hvilket blandt andet skyldes, at moderneblodbanker sikrer sig lagre af røde blod-legemer, blodplader og plasma, så allesituationer kan klares med testede lager-varer. Ellers låner man hos naboblodbanken.

Når man i København og andre storbyer har fastholdt princippet for udrykningsdonorer, skyldes det flere ønsker, for eksempel et så bredt tilbud til donorerne som muligt, altid at havede “rigtige” blodtyper på lager og samtidig undgå spild. Endelig er der ønsket om at tilrettelægge arbejdet i blodbanken sådan,at tappepersonalet belastes jævnt i løbet af dagen, og at der kun lejlighedsvis opstår ventetid for donorerne.

Nogle donorer er testdonorer.De skal møde ca. en gang ommåneden, men til gengældtages der kun 3-6 glas blod.Blodet anvendes blandt andeti forbindelse med blodtype-bestemmelse og under-søgelse for uventede blod-typeantistoffer.

I blodbankerne gør man et stort arbejde for at finde donorer medsærligt udvalgte blodtyper, som er egnede til anvendelse i laboratori-erne til de blodtypeundersøgelser, som udføres dagligt på patienter.Det er muligt at købe de røde blodlegemer, som anvendes i blod-typebestemmelsen, udenlands, men det kan give problemer, fordiblodet er tappet fra donorer, som tilhører andre etniske grupper.Dette betyder blandt andet, at den genetiske opbygning er væsent-lig forskellig fra opbygningen i danske donorers blod. Desuden skalblodet sendes over så store afstande, at der er problemer medholdbarheden, fordi blodlegemer skal opbevares ved en konstanttemperatur på 2-6 grader.

Mange donorer er derfor undersøgt for en række blodtypesystemerudover AB0 og Rhesus for at finde egnede donorer, som kan forsynelaboratorierne med disse specielle blodtyper. Når egnede donorerer fundet, bliver et passende antal kontaktet og forespurgt, om deer interesserede i at blive testdonorer.

Skal være til at regne medAt være testdonor er ikke det samme som at være almindelig donor.Almindelige donorer tappes ca. 1-4 gange om året og afgiver ca.450 ml. blod pr. gang. Testdonorer skal derimod møde ca. en gangom måneden, hvor der kun tages 3-6 glas blod.

Det er meget vigtigt, at man kan regne fuldt og fast med testdono-rerne. Den månedlige mødedato er nøje afstemt med øvrige tilknyt-tede testdonorer, og det er meget vigtigt, at alle møder, fordi detikke er let at finde en erstatning for den enkelte testdonor. Vedferier og lignende er det vigtigt at få afstemt blodprøvetagningen,så det kommer til at passe ind i alles planer.

Som man kan se, er det store krav, der stilles til testdonorer, størreend til “almindelige” donorer. Det er vigtigt, at de - inden de på-tager sig opgaven - nøje har overvejet ulemperne. Til gengæld erden samfundsmæssige opgave, som de er med til løse, mindst ligeså vigtigt som at afgive blod til transfusion og medicinfremstilling.

Den populære studievært fra Lægens Bord,Peter Qvortrup Geisling, kaldes hele Danmarkshuslæge. Her fortæller han om programmet,om sig selv og om sit eget syn på donorsagen.

Peter Qvortrup Geisling har sammen med Danmarks Radio skabt etprogram, der hver uge ses af over 600.000 danskere. Ikke synligberørt af de store seertal sidder Peter Qvortrup Geisling i Århus,umiddelbart inden han skal gæsteoptræde i programmet “Reneord for pengene”. Han er en rigtig nordjyde - beskedenhedenselv.

- Som nordjyde er det ikke et “must” at solbade i blitzens lys.Tværtimod. Det, man laver, er egentlig ikke mere end det, manselv gør det til. Det er stille og roligt, svarer Peter Qvortrup Geisling på spørgsmålet, om det har været svært at blive “kändis”. Og “stille og roligt” er vist en god nordjysk vending, der taler for sig selv.

Fjerner spøgelser med faktaPeter Qvortrup Geisling, der er uddannet læge i Århus, tog i 1992en journalistisk tillægsuddannelse, da journalistikken altid har interesseret ham.

- Hvordan min interesse for journalistik opstod? Det er svært atsige - det er en fornemmelse, man har i maven... Jeg kan godt lideat fortælle en god historie. I Lægens Bord kan jeg fortælle historierog fakta om sundhed og sygdomme, samtidig med at jeg er medtil at farve sundhedsdebatten. Et af mine mål med Lægens Border at fjerne nogle af de “spøgelser”, der er omkring sygdomme.Jeg kan ikke fjerne angst for sygdomme, men jeg kan fortællefakta, som kan erstatte uvidenhed og “spøgelser”.

Teamwork er nøgleordetAllerede i sin studietid i Århus havde skriveriet en stor plads i Peters hjerte. Han skrev tekster og musik til bl.a. Århus studenter-og medicinerrevyer. Efter studietiden fik han i 1994 mulighed forat bruge journalistikken i Kræftens Bekæmpelse. Efter denne opgave begyndte han en videreuddannelse som speciallæge i almen medicin, men mangler et år i at færdiggøre den, da LægensBord tager det meste af hans tid.

At producere Lægens Bord er et stort arbejde. En arbejdsuge på60 timer er mere reglen end undtagelsen. Fire journalister og enredaktionssekretær har sammen med en stab på ca. 30 personersiden 1997 skabt over 100 Lægens Bord-programmer. - Som dukan forstå, er det en større forestilling at producere LægensBord. Hver anden onsdag produceres der to programmer, dels tildagen efter, dels til den efterfølgende torsdag.

Der skal ikke blandespenge ind i donorsagen- Vi får ofte breve om bloddonationpå Lægens Bord, fortsætter PeterQvortrup Geisling. Befolkningen viser en stor interesse i at høremere om Bloddonorerne i Danmark. Bloddonationssystemet iDanmark er jo også helt unikt. Det gælder om at bevare det, somdet er. Jeg tror ikke, at nogen donerer blod for sjov; man gør detvel, fordi man føler, at man bør tage et ansvar i samfundet. Hvisman er indstillet på at modtage blod, må man selvfølgelig ogsågive - andet vil være hykleri! Det system, vi har i Danmark, byggerjo på frivillighed, og netop dét, at man ikke får penge for det, gørdet så godt - der skal ikke blandes penge ind i donorsagen. Jegtror, det ville fjerne danskernes velvilje overfor det at give blod.

Bliver tappet i TV-Byen- Jeg var donor i gamle dage i Århus, og jeg havde ikke fået tagetmig sammen til at melde mig igen, før jeg en dag talte med chefenfor Blodbanken på Rigshospitalet, Henning Sørensen. Han nævnte,at unge mennesker ikke har samme ansvarsfølelse overfordonorsagen som i gamle dage. Den sved lidt! Derfor tog jeg migsammen og blev tappet ved Den Mobile Blodbank, der kommer tilTV-Byen i Søborg. Det er desværre ikke “in” at være donor blandtunge; mange har desværre nok i at hyppe sig selv og sine egne!Det er trist, slutter Peter Qvortrup Geisling.

Hvad er en testdonor?

Af Kristian Broberg

Hvad er en udrykningsdonor?

Af Per Hemmingsen

Foto

: Sør

en H

olm

/Chi

li

Af Morten Haase

Hele Danmarks huslæge

- Jeg synes, at I gør et flot stykke arbejde med donorsagen, ogDonor Nyt er et godt blad - professionelt redaktionelt og layout-mæssigt. Gode historier med et glimt i øjet. Det er dejligt letfor-døjeligt, hvilket er vigtigt, når man skal ramme så bred en mål-gruppe, siger Peter Qvortrup Geisling, der selv er donor. Vi takker for rosen!

Marts 20006 Marts 2000 7

“Det er meget vigtigt, at man kan regne fuldt og fast med test-donorerne. Det ikke er let at finde en erstatning for den enkeltetestdonor.”to: FOCI

Foto: FOCI“Det er transporten, der har givet dem navnet, idet disse donorer i en årrække blev transporteret med ambulance ellerandet udrykningskøretøj. For eksempel er der brugt brand-biler i mangel på ambulancer.”

Don

or N

yt D

onor Nyt

For nyligt er der mange steder indført nye og grundigere spørgeskemaer, som skaludfyldes før tapning. Selvom mængden afspørgsmål kan virke overvældende, er de ind-ført for at øge sikkerheden. Både for donorenog modtageren. For at beskytte donor selv ogde patienter, som skal have det blod, som donor afgiver, findes der regler for, hvem derkan blive bloddonor, og hvem der ikke kan.Disse regler beskriver overlæge HenningSørensen fra Rigshospitalet her.

Ved en donortapning mister man omkring 1/2 liter blod i løbet affem til ti minutter, hvilket er ca. 10% af den mængde, som findes ikroppen - hvis man vejer over 50 kg. Dette er en rimelig stor, pludselig blødning og dermed også en belastning for hjerte ogkredsløb. En belastning, som de fleste sagtens kan tåle, hvis manvel og mærke er yngre, rask og i rimelig god form - men som manmåske ikke kan tåle, hvis man har en hjertesygdom, er forkalket,svagelig, ældre eller har andre kroniske lidelser.

På sygehuset udspørges nye donorer derfor om deres helbred viaet spørgeskema, hvorved man får et medicinsk grundlag for atvurdere, om den pågældende kan tåle at afgive blod regelmæssigt.

Sundhedsmyndighederne i forskellige vestlige lande har fastsatnæsten enslydende regler for området. Aldersgrænserne er 18-65 år. For nye donorer dog under 60 år.

Hensynet til patientenForuden hensynet til donor selv er derhensynet til den patient, der skal haveblodet. Blod kan indeholde bakterier,virus, giftstoffer, medicinrester m.v.,som kan skade den, som får blodet,eller påføre vedkommende en smitsomsygdom. Det må derfor sikres, at donorikke tager medicin eller lider af smit-somme sygdomme, som kan overførestil modtageren med blodet.

I almindelighed er dette enkelt nok atfinde ud af, men visse smitsomme syg-domme har skjulte faser, hvor den, derbærer smitten, tilsyneladende er sundog rask og måske helt uvidende om,at han er smittet med den pågældendesygdom. Dette gælder for eksempelsmitsom leverbetændelse (hepatitis),HIV, malaria og syfilis. Der må derforogså spørges, om der er mulighed for,at donoren kan have udsat sig forsmitte med disse sygdomme ved sin adfærd (via seksuelle kontakter ellerrejser til områder med stor smittefare).

Må - må ikkeMan kan altså være donor, hvis man er sund og rask, aldrig harfejlet noget alvorligt, vejer over 50 kg. og falder indenfor alders-grænserne - men IKKE, hvis man har eller har haft: Hjerte- eller kredsløbssygdomme, forhøjet blodtryk, nyresygdomme,sukkersyge, epilepsi, tuberkulose, gigtfeber, malaria, lever-betændelse (gulsot), syfilis, blodsygdomme, ondartede svulster(kræft), allergi i behandling, er eller har været stiknarkoman,prostitueret eller har haft risikofyldt seksuel adfærd.

Man kan midlertidigt blive udelukket fra donortjeneste, hvisman er gravid, ammer, har rejst i malariaområder, fået blod-transfusion eller er i behandling for akut infektion/betændelse.

Et specielt problem blandt yngre er moden med piercing. Ringeog andre metalgenstande, som gennemborer hud og slimhin-der, kan skabe betændelse. Hvis piercingen ikke er gennemførtmed sterilt udstyr, indebærer det desuden en risiko for over-førsel af hepatitis. Man må derfor også vide, om donoren harfået foretaget piercing, tatovering eller akupunktur. I så faldfår vedkommende et års karantæne.

Alle blodportioner undersøges (screenes) med laboratorieunder-søgelser for smitte med HIV og hepatitis type B og C. Sikkerhedeni blodforsyningen opretholdes altså ved en kombination af udspørgen(udelukkelse af ikke-egnede) og den systematiske screening afalle blodportioner.

Behov for nye bloddonorerMed disse sikkerhedsforanstaltninger er risikoen i Danmark i dagén per to millioner blodtransfusioner for smitte med HIV, og énper 200.000 transfusioner for smitte med hepatitis. Der er brugfor 300.000 blodtransfusioner om året i Danmark.

Siden 1932 har Danmark haft et korps af frivillige, ubetalte med-borgere, som regelmæssigt lader sig tappe kun med det ene for-mål at hjælpe syge mennesker i nød. Donorkorpset tæller i dag250.000 personer, og de leverer 380.000 portioner blod årligt. Derskal 25 - 30.000 nye bloddonorer til hvert år for at erstatte dem,der falder fra på grund af alder eller sygdom.

De seneste ti år er donorkorpset skrumpet ca. 15% i størrelse,mest på grund af manglende tilgang af unge. Behovet for blod påvore hospitaler er der dog stadig...

DO

NO

R IN

FO

Hvornår må man ikke give blod?

Af overlæge, dr.med. Henning Sørensen Fra Helse 10/99

Man må ikke give blod i tolvmåneder efter, at man har fåetlavet en piercing. Det sammegælder skarifikation (brænde-mærkning).

Foto: Cordelia Molloy/FOCI

Ved en tapning bør der ikke tappes mere end, hvad der skønnes at være 13% af densamlede blodvolumen. Derfor erder lavet en regel om, at manskal veje mere end 50 kilo for atblive godkendt som donor.

Foto: FOCI

Efter at have været hos tatovørenskal der gå tolv måneder, før manigen må give blod. Årsagen er risikoen for, at man kan være blevet smittet med hepatitis m.v.

Foto: FOCI

På grund af risikoen for smittemed bl.a. malaria må man ikkegive blod i et halvt år efter hjemkomsten fra en stribe“eksotiske” rejsemål. Indtil fornyligt var karantænen ét år. Læsmere om dette på side 2 i detteblad.

Foto: “Baronen”

Marts 20008 Marts 2000 9

Don

or N

yt D

onor Nyt

Du ved sikkert, at dit blod kan opdeles i forskelligeblodtyper. Men har du tænkt over, hvad det positiveller negativ, der også indgår i din blodtype, egentligbetyder? Historien indebærer både en Nobel-pris,nogle indiske aber og en gammel græker.

En blodtype angives almindeligvis for eksempel som “0 RhD pos” eller “0Rh pos”. Det kan man for eksempel se på de donorblodtypekort, der anvendes mange steder. Nullet referer til en AB0-blodtype, mens RhD poseller Rh pos angiver en blodtype i rhesusblodtypesystemet.

Foruden det velkendte AB0 blodtypesystem findes der nemlig også detsåkaldte rhesus blodtypesystem. Rhesusegenskaben er et arveligt betingetantigen i de røde blodlegemer. Et antigen er et legemsfremmed stof, primært protein, der bevirker dannelsen af antistoffer i blodet. Rhesus-egenskaben er arveligt betinget.

Langt de fleste danskere - ca. 85% - er rhesus positive, det vil sige, at deres røde blodlegemer indeholder rhesusegenskaben. De resterende ca.15% er rhesus negative, det vil sige, at de IKKE har rhesusegenskaben.

RhesusbørnHvis Rh-positivt blod ved en transfusion gives til en Rh-negativ person, kander i dennes blod dannes antistoffer, og ved gentagne transfusioner kandette give årsag til svære sygdomstilstande. Hos en Rh-negativ kvinde,der bliver gravid med en Rh-positiv mand, kan der, hvis fostret bliver Rh-positivt, dannes antistoffer, der ødelægger barnets blodlegemer, så deteventuelt dør i livmoderen eller fødes med rhesussygdommen, der blandtandet viser sig ved blodmangel og gulsot. Risikoen er lille ved den førstegraviditet, men tiltager ved de følgende.

I Danmark tages der blodprøver til bestemmelse af rhesustypen og til undersøgelse for rhesusantistof på alle gravide. Så er man forberedt, hvisden gravide har rhesusantistof, og der måske skal fødes et rhesusbarn.

Rhesusbarnet kan behandles effektivt ved, at man udskifter størstepartenaf dets blod efter fødslen. I dag er man ved vaccination i stand til at hindredannelse af det farlige rhesusantistof ved fødsler.

Opkaldt efter abeRhesusegenskaben blev opdaget i årene kort inden 2. verdenskrig, primærtved undersøgelser af A. S. Wiener og Karl Landsteiner. Sidstnævnte havdetillige opdaget flere forskellige blodtyper. I 1930 modtog han Nobel-prisen.

Egenskaben påvistes først hos rhesusaben, og det er aben, der har givetegenskaben sit navn. Rhesusaben - med det fornemme latinske navn macaca mulatta - er en såkaldt makak-abe, som er en slægt af hundeaber,der lever af frugter, insekter og krebsdyr. Rhesusaben er blandt andet i familie med hue-, java- og gibraltaraben. Den lever i bjergskove i Indienog er ca. en halv meter lang, plus en hale på 20-30 cm. Dens farver ertemmelig spraglede: Den er brun, men med et orangerødt haleparti, et lyserødt ansigt og rødlige kønsdele.

Aben har muligvis sit navn efter Rhesos, en thrakisk konge kendt fra Illiaden. Odysseus og en kammerat tager livet af Rhesos og stjæler bagefter hans stridsheste.

...var en af mange kvikke bemærkninger fra de to tappedamer i Farsø Blodbank, Elsebeth Nielsen og Marianne Søndermølle, som DonorNyt mødte en kold og regnfuld januardag.

Den 1. november 1894 blev “Syge- og Epidemihuset i Farsø” tageti brug, og det fik den allerstørste betydning for Farsøegnensbefolkning og byens senere udvikling. I dag - 106 år efter - er det et fuldt moderne lokalsygehus med navnet Farsø Sygehus, derdukker op efter de mange vejbump og en stor rundkørsel.

Sygehusets store betydning for de lokale, mærker man også til iden hyggelig blodbank, hvor Elsebeth Nielsen, 54, er bioanalytiker.

- De folk der kommer i Farsø Blodbank kender jo hinanden. Gamlebarndomsveninder og klassekammerater mødes - ja, det er sikkert det eneste sted, de støder på hinanden. Der er jo ogsåmange, der har en lang vej herind på grund af det store opland,så naboer og familie kører sammen.

Tid til snak- Vi prøver at gøre det til noget uhøjtideligt her hos os. Folk skalikke mærke, at de er på et sygehus. Det er et helt andet systemherinde - det er jo raske mennesker, vi har med at gøre. Vi snak-ker om vejr og vind, familie og bekendte, vi kommer med et parkvikke bemærkninger og skaber en stille og rolig stemning. Derer bestemt ingen, der får lov til bare at ligge eller sidde uden atblive snakket til.

Men selvom stemningen er stille og rolig, er tempoet altid i top, forder er nok at se til for de to tappe-damer: - Vi har 1.800 donorer, ogpå ugebasis klarer vi ca. 60-70 tapninger fordelt på fire ugedage,hvor der foregår aftentapning om onsdagen. Og netop aften-tapning har været en stor succes.

Familietapninger- Folk har god tid, og det er meget almindeligt, at forældre ta’rderes børn med. De vil give dem et godt indtryk af at være donor.Hvis man spørger de små, ved de ikke rigtig, om de skal være donorer, når de bliver voksne - de er mest interesseret i soda-vanden, chokoladen og klistermærkerne. Selvfølgelig spørger deogså, om det gør ondt at blive stukket, hvad blodet skal bruges til,og hvor vi gør af det, efter at mor og far er blevet tappet.

Familien Vestby fra Farsø-egnen er et bevis på, at familietapninger en ren succes. - Familien er kommet her i over 20 år, og på nuværende tidspunkt er otte i familien donorer.

Er mænd bangebukse?- Når der kommer en ny donor, ta’r vi os tid til en ordentlig snak,for der er mange, der er bange og meget nervøse for at blivestukket. Især mænd - men bangebukse, det er de ikke. De føler,at de gør en god gerning. Det er lidt dét, der holder dem oppe.

- Men det er jo noget underligt noget, det der med at være bangefor at blive stukket, for der er jo ingen, der er i tvivl om, at degerne vil have en blodtransfusion, hvis de er syge. Hvis det gørondt at blive stukket da, gør det ikke noget. Men at blive tappet- det gør frygteligt ondt. Det er noget pjat!, mener Elsebeth Nielsen.

- Folk har så travlt i dag, at de ikke har tid til noget som helst.På nuværende tidspunkt dækker vores bloddonorer vores behov,men vi ser selvfølgelig gerne flere unge mennesker i blodbanken - det er jo dem, der er fremtiden.

KAFFESNAK

Hvad er rhesus?

Det var hos rhesusaben man først opdagede egen-skaben i vort blod, der siden blev opkaldt efter en abe som denne. Her er det mor og barn. Bemærk moderens yndige overskæg.

Foto: FOCI

Af Thomas Oldrup

Så kører vi...

Tekst og fotos af Brith Lund Jørgensen

Marts 200010 Marts 2000 11

KAFFESNAK er en ny artikelserie, vi har startet iDonor Nyt. Det er hyggelige og uformelle interviews

med ansatte i blodbanker landet over.D

onor

Nyt

Familien Vestby fra Farsø-egnen

Donor N

yt

I december rejste to frivillige danske blod-donorer til fyrstedømmet Monaco for athente en brugt tappebus. Bussen blev kørtop gennem Europa og på “turné” gennemDanmark, før den blev sejlet til Estland. Detblev enden på et længere projekt, Blod-donorerne har gennemført for at hjælpemed opbygningen af en donororganisationsom den danske i Estland. Her kan du læseet uddrag af den ene af chaufførernes dag-bog fra turen. Den uforkortede version findespå vores hjemmeside www.bloddonor.dk

Den 12. december stod vi - to frivillige bloddonorer og chauf-fører fra Ribe, Ejvind Martinussen og jeg selv - foran FyrstindeGrace Hospitalet i Monaco. Her skulle vi hente bussen. Vi trafbestyrelsen for bloddonorerne i Monaco og hospitalspræsten,som læste en religiøs tekst over bussen og stænkede den medvievand. Nøglerne blev overdraget, mens fjernsynskameraernesnurrede, og der blev holdt nogle små taler.

Det viste sig at være en ærværdig ældre dame, den bus. Hun var14 år gammel, men havde, da vi overtog hende, kun kørt 4400 km.Da vi begyndte at køre, kunne hun kun køre 70 km i timen med pedalen presset i bund, og blot det gik den mindste smule op adbakke, skulle vi både et og to trin ned i gear.

Mellem blå og gule blinkHen under aften kom vi til motorvejen omkring Lyon. Klokken varca. 19, da bussen gik i stå! Vi rullede ind til siden i nødsporet, og ien nødtelefon fik vi fat i politiet, som lovede, at der ville kommehjælp i løbet af 10-15 min. Efter en time var der endnu ikke kommethjælp, hvorefter vi gik til nødtelefonen i den modsatte retning. Der-efter gik der ca. et kvarter, hvorefter der kom et lille “fejeblad”.Han kunne ikke klare en bus, så han kørte igen. De næste, derkom, var politiet. Derpå kom en meget stor kranbil, som hellerikke kunne hjælpe os. Han hældte brændstof i vores tank i håbom, at vi bare var kørt tør. Det hjalp heller ikke, så han tilkaldteendnu et bjærgningskøretøj. Efter nogen baksen med bussen fik deden gjort fast til det sidste bjærgningskøretøj, hvorefter bugse-ringen begyndte med to bjærgningskøretøjer med gule blink, os imidten, og bagved politi med blå blink. Klokken 0.30 blev bussensat af ved en mekaniker, hvorefter vi fik bjærgeren til at køre os tildet nærmeste hotel, hvor vi kom i seng klokken 01.00 uden aftens-mad.

Skaderne udbedresNæste morgen gik turen til mekanikeren, hvor det lykkedes mekanikerne at vække motoren til live ved hjælp af et nyt oliefilter.Tirsdag middag kunne vi så fortsætte vores odyssé mod Estland.

Vores næste problem opstod ikke langt hjemmefra, da udstød-ningsrøret begyndte at strejfe asfalten af og til. Vi fandt ud af atpumpe hydraulikken op, så bussen løftede sig. Hjemme i Ribe vardet frostvejr, så vi lavede en hurtig “sponsoraftale” med IversensBusser, vores lokale busselskab, om at han frostsikrede bussenfor os. Hans mekaniker kiggede også på udstødningsrøret og reparerede ophænget og koblingen.

Vi opdagede, at vi var blevet nogle meget interessante mennesker,for i den korte tid vi var på gennemrejse i Danmark, blev vi kontaktet at flere aviser og radioprogrammer.

Tour de DanmarkSå skulle vi rundt i Danmark for at hente brugbart blodbankudstyr.Om morgenen havde de sagt, at der var en risiko for, at der komen kraftig storm, måske orkan, som den der ramte Danmark den3. december. Den skulle opnå sin fulde styrke hen under aften.

Vi kørte til Odense, Nyborg og Svendborg og så til Spodsbjerg forat tage færgen til Lolland. Men færgen i Tårs stod på bunden ifærgelejet, så via en omvej over Storebælt nåede vi først NakskovSygehus klokken 17.30. Nu var der kun Bispebjerg tilbage, men dehavde heldigvis døgnåbent. Der var to søde medarbejdere på natte-vagt, som hjalp os med at bringe udstyret ud, hvorefter de bød påen lille forfriskning, inden vi kørte videre mod Helsingborg, hvor vigik i seng på et hotel ved midnat.

Næste morgen stod vi op til strålende solskin og knagende frost-vejr, men op gennem Sverige begyndte et forrygende snevejr. Vinåede dog til Stockholm, hvor vi overnattede, inden vi skulle medfærgen til Tallinn. Da vi skulle have billetter til færgen, fortalte de svenske toldere, at vi manglede et eksportpapir fra Monaco.Efter lidt snak fik vi vores udførselstilladelse og dermed også vores færgebillet.

Udråbt til helte!Halvdelen af færgebilletten blev sponsoreret af EstLine, som driver færgeruten. Vi var ude på dækket flere gange i løbet af aftenen, der rørte sig næsten ikke en vind, og det var højt klartmåneskin, så vi fik en fantastisk overfart.

Efter nogle forhindringer i tolden i Estland, fik vi grønt lys til atkøre ind i landet. Der mødte vi en flok meget glade estere, somudråbte os til helte! Vi blev vist frem i det estiske fjernsyn og fikblomster og blev beskænket med russisk champagne. Det var enrigtig festdag!

Den mægtige flotte bus blev overgivet og hentet i Monaco afde to frivillige chauffører, Ejvind Martinussen og Henning Karlby,

og kørt op gennem Europa, gennem Danmark og Sverige og sejlet over til Estland. Henning Karlby har her skrevet om,

hvordan turen gik, og hvordan de blev modtaget som helte, da de langt om længe nåede frem.

Foto: Helmuth Christensen

Projektet blev til med støtte fra:

• Sundhedsministeriet• Mærsk Air• Estonian Air• Bloddonorerne i Monaco• Iversens Busser • Estline

og de fem blodbanker i:• Odense• Nyborg• Svendborg• Nakskov • Bispebjerg

Oplevet og fortalt af Henning Karlby, formand for Ribe Frivillige Bloddonorkorps

Marts 200012 Marts 2000 13

1

2

3

Blodbus gennem Europa

“Præsten læste en religiøs tekst over bussen og stænkededen med vievand.”

“Vores næste problem opstod ikke langt hjemmefra, da udstødningsrøret begyndte at strejfe asfalten!”

Udsigten fra blodbanken i Monaco

De glade modtagere i Estland

Don

or N

yt

1

2

3

Donor N

yt

LAN

DET

RU

ND

T

Bloddonorernei Danmark

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

Bjerregårdsvej 8+++ 6046 +++

2500 Valby

Hvis I får to kopier af Donor Nyt i husstanden

Vi er glade for, at der i mangehjem er mere end én bloddonor.Men vi er også opmærksommepå, at man derfor får tilsendtmere end ét eksemplar af Donor Nyt.

Vi gør vores bedste for at sor-tere disse "dobbelte" fra i voresstore database, men får givet-vis ikke alle med.

Modtager man mere end ét eksemplar, vil vi foreslå, at mangiver de overskydende videre tilvenner, familie, bekendte ellerkollegaer, som eventuelt kunnevære interesserede i at meldesig som bloddonor. Kuponen påbagsiden kan bruges til tilmelding.

Donorhistorier søgesHar du en historie fra blodbanken om at være donor, så hører vi gerne fradig. Send historien til os - på adressen Donor Nyt, Bjerregårdsvej 8,2500 Valby (mærk kuverten “Donoranekdote”) eller på e-mail:donor-nyt@bloddonor.dk - så honorerer vi de bedste historier med en poloshirt og offentliggør dem her på disse sider i Donor Nyt.

Er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer du over 50 kilo, kan du blive bloddonor.

✂

Bloddonorer parkerer gratisÅRHUS: For at få bugt med tyveri, hærværk og indbrud i biler harSkejby Sygehus indført overvågning af størstedelen af parkerings-pladsen ved sygehuset. Derfor koster det nu ti kroner i timen for den2. time, man parkerer i Skejby.

Sygehuset har gjort en behagelig undtagelse for bloddonorerne, somslipper for at betale parkering, mens de tappes. Sygehuset har enparkeringsplads umiddelbart udenfor Blodbanken, som er forbeholdtbloddonorer. Hvis der er optaget, kan man i stedet køre til den over-vågede del af parkeringspladsen på den anden side af Brendstrup-gårdsvej, hvor man trækker en billet ved indkørslen til området.

Hvis opholdet i Blodbanken varer længere end en time, får man billetten stemplet i donorsekretariatet, og så kan man stadig forladesygehuset uden at betale for parkeringen.

De har glemt nålen, hr.!DONORANEKDOTE: Det var for mange år siden på Århus Kommune-hospital, da der var blodbank der. Jeg havde bestemt mig for en tapning og havde spurgt et par venner, om de ville med til en prøve-tapning. De var begge “nye” og ville gerne støtte en god sag, så visad og ventede på, at det skulle blive vores tur. Dengang var detsådan, at man fik en nål med en bloddråbe, når man var blevet tappet 10 gange. Den dag var der en donor, som havde været der 10gange, og som havde fået sådan en nål. Uheldigvis glemte denne 10gangs donor sin nål, og på vej ud af blodbanken forbi os - som ventede for første gang - kom sygeplejersken løbende, og råbte:“NÅLEN! NÅLEN!!” Mine to bekendte blev blege, for de troede, atman havde glemt “nålen” i armen. Men sagen endte lykkeligt, da deså, at det var en præmie for 10 gangs jubilæum. Men grinede, detgjorde vi...

Indsendt af Jens Sørensen, Århus

En flot velkomstDONORANEKDOTE: Den sorte elegante taxa hentede mig ved Bred-gade 23, foran porten med de polerede messingskilte. Jeg satte migind på bagsædet. Trods de mange biler gled vi stille og roligt gennemtrafikken.

Foran indgangen til Rigshospitalet stod der en skare af pressefolk,som kortvarigt lod deres blikke fæstne sig på mig. Jeg strøg med bag-siden af venstre hånd en vild lok til side og rettede på min bordeaux-farvede uldne frakke. Stemningen på bloddonorafdelingen var af enhelt speciel karakter denne dag. Søde og rare er de altid på denne afdeling, men der var nu et eller andet anderledes ved denne dag.

Jeg tog overtøjet af og smøgede ærmet op, så min bedste arm kom tilsyne. “Hvor vil du helst ligge” spurgte de høfligt, “så du kan kigge udad vinduet, mens du bliver tappet, eller på modsatte side?” Normaltspurgte de altid, om jeg ville have det ene eller andet at drikke, mendenne gang fik jeg et valg mere.

Pludselig gik det op for mig, at alle ventede spændt på at se skyggenaf Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som på et eller andet tids-punkt ville dukke op for at besøge mor og barn. Denne dag var jeg

mere royalist end nogensinde. Så tæt på det hele og i samme hussom Danmarks dejlige lille prinsebaby. Sikke en dag.

De venligste hilsenerfra Lisbeth Kolind

Madsens otiumNAKSKOV: Knud Madsen, der har været formand for Vest-lollands Frivillige Donorkorps gennem 40 år, trak sig tilbageved en reception i december. Han har tidligere været stations-leder for Falck i Nakskov, og har været en ekstremt aktiv delaf organisationen. Han har altid arbejdet konsekvent ud fradet ene formål at have donorer nok på Vestlolland.

Der er sket ufattelig meget for korpset i Knud Madsens “rege-ringsperiode”, og på de 40 år har han fået gjort korpset til et af landets bedst fungerende. Den nye formand, sygehus-direktør Viggo Vestergaard, overrakte Knud Madsen et gavekort til en “otium-stol”.

Hvem skalvære ÅretsBloddonor?Årets Bloddonor er en person, der har gjort noget særligtfor bloddonorsagen. En, der har ydet en indsats for at ud-brede budskabet eller har udvist et bemærkelsesværdigtengagement. Det er ikke nødvendigvis en enkelt person,men kan også være en gruppe, organisation eller lignende.

Navne på nominerede personer kan komme fra alle landetsbloddonorer, sammen med en beskrivelse af, hvorfor ved-kommende bør hædres. Indsend forslag til landskontoret(se adressen på bagsiden) senest 15. april. Bloddonorernesforretningsudvalg foretager den endelige udpegning, ognavnet offentliggøres den 27. maj.

Marts 200014

Illustration: Maria Fredriksson

Illustration: Maria Fredriksson

Don

or N

yt

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkBjerregårdsvej 82500 ValbyTlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010E-mail: donor-nyt@bloddonor.dkwww.bloddonor.dk

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Redaktion:Signe BorupKristian BrobergHanne BøjlénMorten HaaseBrith Lund JørgensenThomas OldrupPer Hemmingsen Ramsing

Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning

Design: DataGraf Auning ASTryk: GraphxForsidefoto: Danmarks RadioTrykt på svanemærket papir

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blader tilladt med kildeangivelse.

Oplag: 250.000ISSN nr.: 0902-2643Næste udgivelse: Juni 2000

Postbesørget blad nr. 50551(0900 KDM)

Donor Nyt nr. 5831. årgang marts 2000

Hvor mange gange har Conny Koch givet blod?Gæt hvor mange gange Conny Koch på billedet har givet blod, og vind flotte præmier i vores konkurrence.

På dette billede ses Conny Koch i sin dagligstue. Han er 63 år gammel, fraSvenstrup i Jylland og meldte sig som bloddonor i 1953. Med den mængdeblod, Conny Koch har afgivet gennem tiden, ville han være i stand til at fyldede dunke, man kan se på billedet. Efter en tapning den 12. januar blev han hyldet i sin lokale blodbank på Sønderborg Sygehus for sit “jubilæum”. Hvor mange gange var Conny Koch da blevet tappet?

Gæt hvilken gang det var, Conny Koch blev tappet den 12. januar. Skriv svaretpå et postkort eller på bagsiden af en konvolut, og send den til Donor Nyt.Adressen findes nederst på denne side, og skriv venligst tydeligt “KONKUR-RENCE” på kortet. Vi skal have svaret senest den 25. april. Herefter trækkerConny Koch personligt lod blandt de korrekte svar, og vi udlodder ti poloshirts,ti sweatshirts og ti paraplyer, de heldige vindere kan vælge imellem. Skriv tydelig afsenderadresse på kortet eller konvoluttens bagside, og noter også,hvilken præmie du ønsker og i hvilken størrelse.

Vinderne får personlig besked, og vi bringer en liste på vores hjemmeside:www.bloddonor.dk.

Foto: Claus Thorsted

KON

KURR

ENCE

Donornyt

DONORTILMELDING

Giv

blo

d !

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.

Har du tidligere givet blod ? Ja Nej Hvor

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

(stednavn)

DN.58/2000