Donor Nyt 80

N R . 8 0 • O K T O B E R 2 0 0 5

Blodpladedonation • side 4-5

Knoglemarvsdonation • side 6-7

Bloddonorernes informatører • side 12-13

Flere unge bloddonorerside 2 og 3

Ungdomsforum 2005 side 14 og 15

Tak for hjælpen Samtidigt med udsendelsen af Donor Nyt 79 gennemførte Bloddonorerne i Danmark en ny undersøgelse af, hvem den danske bloddonor er. Vi sendte 1.500 spørgeskemaer ud til tilfældigt udvalgte donorer rundt i landet, og 1.025 skemaer kom tilbage i udfyldt stand. Det er en svarprocent på næsten 70%, hvilket er helt usædvanligt flot.

Jeg vil derfor gerne sende en stor tak til alle de donorer, der gav sig tid til at udfylde skemaet og sende det retur til os. De modtagne oplysninger vil vi blandt andet bruge til at rette op på nogle af de ting i vores organisation, som ikke fungerer så godt. Men vi vil selvfølgelig også bruge de mange besvarelser til at lære af de mange ting, som vi får ros for.

Flere unge donorerÉn af vores ambitioner har længe været, at donorkorpset skal være yngre. Et stort antal aktive unge donorer sikrer

nemlig kontinuiteten og – især – sikkerheden i og af den danske blodforsyning. Når de trofaste, ældre donorer trækker sig tilbage, er det vigtigt, at nye donorer melder sig. Det er derfor meget meget positivt, at vores seneste undersøgelse peger på en relativ stigning i antallet af yngre donorer.

Det betyder imidlertid ikke, at vores mål er nået endnu. De 18-19 årige er stadig for få, og selvom stigningen i antallet af 20-29 årige donorer er betydelig, så er den ikke markant nok. Én af de vigtige konklusioner på vores undersøgelse må derfor være, at vi gør fremskridt, når det gælder bloddonorernes alderssammensætning. Men også, at der fortsat er behov for flere unge bloddonorer i dette land.

2 DONOR NYT • OKTOBER 2005

LEDER

DET DANSKE BLODDONORKORPS ER BLEVET YNGRE

Derfor er blodbanken glad for at få besked, når du skal flytte. Hvis du samtidig flytter til en anden blodbank, giver du blot besked i din ’gamle’ blodbank, så de kan sende alle relevante oplysninger til den nye. Så vil du automatisk blive indkaldt til tapning herfra næste gang.

Når du modtager Donor Nyt derhjemme, har vi adressen fra din blodbank. Alle blodbanker indsender donorernes navne og adresser til redaktionen cirka en måned før bladets udgivelse. Så også i den forbindelse er det vigtigt, at blodbanken har den rigtige adresse.

NIELS MIKKELSENGENERALSEKRETÆR

MELD FLYTNING I BLODBANKEN!

Siden 2003 er der kommet flere yngre bloddonorer i Danmark. Det viser en stor donorundersøgelse fra juni måned.

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Kristian BrobergMads Peter Aagaard MadsenThorkild HansenKarin MagnussenMikkel Dybtved AndersenMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Karin Magnussen og Ellen Taaning

Design og tryk: Datagraf Auning ASTrykt på svanemærket papir

Forsideillustration: Niels Mikkelsen

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 225.000ISSN nr: 0902-2643

Næste udgivelse: febr. 2006

Det er vigtigt for blodbanken at kende din korrekte adresse, når du skal indkaldes til tapning.

DONOR NYT NR. 8036. ÅRGANG OKTOBER 2005

3DONOR NYT • OKTOBER 2005

FLERE UNGE ANSIGTER I BLODBANKEN

Som omtalt i lederen gennemførte Bloddonorerne i juni en undersøgelse blandt repræsentativt udvalgte bloddonorer. 1.025 bloddonorer fra hele landet besvarede vores spørgsmål, og vi har derfor lært en masse om, hvem det er, der giver blod. Blandt de særligt interessante resultater af undersøgelsen er udviklingen i bloddonorernes alderssammensætning.

Flere nye ansigterI vores forrige undersøgelse i 2003 angav 18,8% af de adspurgte, at de havde tilmeldt sig indenfor de sidste fem år, mens tallet for 2005 er 25,2%. Altså en god tilmel-dingsfremgang, der er med til at forny bloddonorkorpset.

Vi bliver yngreAntallet af donorer med en alder mellem 20 og 29 år er steget med 4.800. Derudover er antallet af de 30-39 årige steget med 1.400. Det er sammenlagt en forøgelse på 6.200 af antallet af de 20-39 årige.

Antallet af donorer i gruppen 40-49 år er så godt som uændret, mens vi har fået 6.300 færre af de 50-59 årige.

Sammenholdes disse to udviklinger kan vi konstatere en forskydning på godt 12.000 donorer i retning af en lavere alderssammensætning. Gennemsnitsalderen for de danske bloddonorer er altså blevet lavere siden undersøgelsen i 2003. I Danmark er der ialt omkring 234.000 bloddonorer, og tilgangen og afgangen af donorer er godt 10% om året.

Bloddonorerne og danskerne næsten lige gamleTal fra Danmarks Statistik viser, at bloddonorernes alders-fordeling svarer pænt til aldersfordelingen blandt den øvrige befolkning. Bortset fra de 18-19 årige, som er underrepræsenteret i blodbanken, er de unge godt med. Antallet af 20-29 årige og 30-39 årige følger fint normal-fordelingen, mens vi har 5%-point flere blandt de 40-49 årige og 3%-point færre blandt de 60-65 årige.

Brug for alleUdfordringen for Bloddonorerne i Danmark er nu at fortsætte den positive udvikling i retning af en yngre alderssammensætning. Der er brug for alle donorer uanset alder, men hvis vi ønsker at bevare en effektiv og sikker dansk blodforsyning, er det nødvendigt at have kontinuitet. Derfor er vi glade for den øgede interesse for donorsagen, som de unge viser, og vi vil arbejde for at den fortsætter.

TEKST OG FOTONIELS MIKKELSEN

1,2%

0,4%

18,2%

23,6%

18,2%

7,8%

7,8%

Undersøgelsen i 2005 Undersøgelsen i 2003

18-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-65 år

16,0%

23,6%

22,8%

27,5%

27,2%

22,4%

24,9%

Bloddonorernes alderssammensæting

TEKST OG FOTO MADS PETER AAGAARD MADSEN


Allan Linnemann er IT-specialist hos IBM. Sammen med sin hustru har han en søn på 12 år. I sin fritid interesserer Allan sig meget for kunst og er blandt andet næstformand i IBM’s kunstklub. Og så er han blodpladedonor.

FRA BLODDONOR TIL BLODPLADEDONOR

Ringet opAllan har været bloddonor siden omkring 1990. Han blev det, som så mange andre danskere er blevet det, lidt ved et sammentræf: Han taler med en kollega, der er donor, og da han kort efter tilfældigt ser en annonce, der efterspørger bloddonorer, beslutter han sig for at melde sig. – Det var ligesom en naturlig konsekvens, fortæller IT-specialisten med et lille smil og et skuldertræk.

Allan er ’almindelig’ bloddonor i 14 år, inden han en dag i december 2004 bliver ringet op. Opkaldet er fra

blodbanken på Rigshospitalet, og kvindestemmen i røret har et lidt specielt spørgsmål til ham. Hun vil gerne vide, om Allan kunne tænke sig at blive blodpladedonor? Han er ikke umiddelbart afvisende overfor den venlige sygeplejerske, men tøver alligevel lidt med at svare direkte på spørgsmålet. Han har nemlig ingen anelse om, hvad en blodpladedonor er.

En særlig blodpladetypeI løbet af den efterfølgende samtale finder Allan ud af en række nye ting om sig selv. For det første viser det sig, at hans blodtype er 0 Rhesus negativ. Det er

Hver 6. til 8. uge er Allan blodpladedonor på Rigshospitalet. Hans blodplader er med til at hjælpe for tidligt fødte børn til at overleve.


FAKTA

AfereseTapninger af blod kan foretages maskinelt, hvor donor er tilsluttet en maskine, der ved centrifugering skiller blodet i røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og plasma. Maskinen kaldes for en blodcelleseparator.Blodbanken anvender maskinerne til fremstilling af plasma (plasmaferese) og blodplader (trombocytaferese).

Under tapningen bliver donor tilsluttet maskinen ved hjælp af sterile plastikslanger med kanyle, der stikkes ind i en blodåre i albuebøjningen.

BlodpladedonationBlodpladeaferese tager ca. 1 time. Blodpladerne gendannes i løbet af få dage, og aferesen kan da evt. gentages. Det gøres i de specielle tilfælde, hvor der kun findes få egnede donorer. Ved en blodpladeaferese gives de røde blodlegemer tilbage. Donor får derfor ikke blodmangel, selvom tapningen gentages, inden der er gået 3 måneder. Man kan derfor godt være både blod- og blodpladedonor.

Den mængde blodplader, der fremkommer ved en tapning i maskinen, svarer til 6-10 portioner blodpladekoncentrat fremstillet ved sædvanlig tapning. Det er den mængde, man sædvanligvis skal bruge til behandling af en patient med blødningsforstyrrelser forårsaget af mangel på blodplader.

Kilde: Dansk Selskab for Klinisk Immunologi, Transfusionsmedicinske Standarder

Læs mere i næste Donor Nyt om en kvinde, der har modtaget blodplader.

en type, der især udmærker sig ved at kunne anvendes til de fleste patienter uanset deres egen blodtype. For det andet tilhører den bestanddel af Allans blod, der kaldes blodplader, også en ganske særlig type. Typen bliver blandt andet brugt på afdelingen for nyfødte børn.

Da Allan bliver klar over, at han, blot ved at donere nogle af sine blodplader, kan være med til at hjælpe for tidligt fødte til at overleve, får sygeplejersken hans svar.– Hvorfor skulle jeg sige nej? siger kunst-entusiasten om sit svar til sygeplejersken.

En tyndere nålDa Allan indkaldes til sin første blodpladetapning, er han nysgerrig efter, hvordan det skal forgå. Han lægger mærke til at kanylen, der anvendes, er en lille smule tyndere end den type, der normalt bruges ved en tapning af blod. Da han har fået kanylen i armen, sættes den anden ende af slangen til en maskine.

Derefter bringer blodtrykket selv blodet ud i slangen og ind i maskinen. Her filtreres blodpladerne fra. Hvert 3.-4. minut skifter maskinen så fra at tage blodet ind til at pumpe den filtrerede væske tilbage.

Den filtrerede væske består af røde blodlegemer, plasma og en tilsætning, der

kaldes citrat. Citratet virker blodfortyndende. Det giver nogle gange en smule snurren omkring munden samt i fingre og tæer, men det kan afhjælpes med en kalktablet. Allan fortæller om sin egen oplevelse:– Man føler en snurren som om, ja, noget sover eller sådan. Det er ikke ubehageligt. Så snart jeg har lagt mig på briksen, så opløser sygeplejersken et par kalktabletter i et glas vand, som jeg så drikker af. Det hjælper med til at fjerne denne snurren.

Efter endt tapning kommer Allans blodplader på lager, hvor de kan holde sig cirka en uge.

Det tager kun en time!Hele forløbet tager omkring en time, inden sygeplejersken siger tak for hjælpen til Allan og sender ham hjem igen.

Sygeplejersken vil helst have besøg af Allan hver 6. uge, men afhængigt af hvordan behovet er, kan der godt gå 8 uger imellem blodpladetapningerne. Allan beskriver, hvordan en ny aftale mellem ham og blodbanken normalt træffes:– Vi aftaler det altid, når jeg er derinde: Der er hul den tirsdag, kan du der? Og det kan jeg så.

Så uformelt og ukompliceret kan det åbenbart være at være blodpladedonor.

Det tager cirka en time at donere blodplader. Maskinen kaldes en blodcelleseparator. Blodtrykket bringer selv blodet ind i maskinen, hvor blodpladerne filtreres fra. Hvert 3.-4. minut skifter maskinen fra at tage blod ind til at pumpe den filtrerede væske tilbage.


Dennis er fra Lammefjords-egnen. Det er i Odsherred på Nordvestsjælland. Sådan cirka midt imellem Rørvig og Holbæk. Han arbejder til hverdag som ejendomsmægler-assistent i Rørvig, ikke langt fra Nykøbing, hvor han bor. I maj sidste år var han med til at redde livet på en person, han ikke kendte.

Lidt øm bagefterSom det naturligste i verden. Sådan beskriver Dennis sin oplevelse med at donere en del af sin knoglemarv. Og forbehold har han så godt som ingen af:– Det eneste minus, jeg kan komme i tanker om, er, hvis de havde ringet op og sagt, at det ikke var gået godt i den anden ende. Men så vidt jeg er bekendt, har der ikke været nogen meldinger om, at det skulle gå dårligt. Så det er jo bare fantastisk. Men man skal forvente, at man er lidt øm bagefter.

Ikke et sekund i tvivlHele forløbet begyndte nogle måneder tidligere med et brev fra Rigshospitalet i København. Brevet fortalte, at Dennis var blevet ’matchet’ med en patient i det store internationale kartotek over knoglemarvsdonorer. Chancen, for at det sker, er 1:2000. Han blev derfor inviteret til en samtale på Rigshospitalet.

– Da brevet dukkede op, var jeg ikke et sekund i tvivl. Overhovedet ikke!

Dennis deltog i de tre møder, han blev inviteret til på Rigshospitalet: Først en samtale med vævstypelabo-ratoriet, så et informationsmøde i blodbanken og til sidst en undersøgelse i blodbanken, hvor han fik taget prøver. En søndag, aftenen før knoglemarvsdonationen, blev han indlagt.

Den efterfølgende morgen blev Dennis’ knoglemarv udtaget, og tirsdag blev han udskrevet.

– Sammenlagt er det vel to hele dage, man skal tage ud af kalenderen, vurderer Dennis. For hans eget vedkommende gik der 14 dage, inden han ikke længere kunne mærke indgrebet. Om de to uger siger han: – Det kan enhver jo overleve.

Og Dennis har ikke haft gener siden. – Tværtimod!

Uden at sammenligne med den følelse af velbehag folk normalt kan opleve umiddelbart efter en hård fysisk indsats, beskriver han forløbet som en oplevelse af stort overskud. Men det er en meget beskeden beskrivelse, han giver: – Det er ikke fordi, at man skal lyde som en helt, men man har det smaddergodt med det.

Når man har sagt A ...Dennis har været bloddonor, siden han fyldte 18 år. Da han mødte op til sin tredje tapning, lagde han imidlertid mærke til en lille folder, der fortalte om knoglemarvs-donation. Han tog folderen med hjem, men besluttede sig inden længe.

– Når man har sagt A, kan man også sige B, siger han om sin beslutning om at melde sig som knoglemarvsdonor. Og som sagt så gjort. Næste gang han var til tapning i blodbanken, fik han taget et par ekstra blodprøver. Dennis tænkte, at han jo nok alligevel aldrig hørte fra dem og tog hjem igen, tilfreds med at have doneret den sædvanlige portion blod.

– Men jeg var fuldt afklaret med, at hvis jeg hørte fra dem, så ville jeg også være klar.

Læs mere om Dennis og hans oplevelse af hele forløbet på www.mr-denner.dk.

MAN HAR DET SMADDERGODT BAGEFTER!

TEKST MADS PETER AAGAARD MADSENFOTOWWW.MR-DENNER.DK

I foråret 2004 havde en alvorligt syg hospitalspatient brug for en knoglemarvstransplantation for ikke at dø. Derfor var der stor lettelse, da det i tide lykkedes at finde en frivillig donor, som sagde ja til at få udtaget noget af sin knoglemarv. Knoglemarvsdonoren hed Dennis Kim Hansen.


FAKTA

Knoglemarv Knoglemarv er celler i en væske, der findes i knoglernes hulrum. Her dannes de livsvigtige røde og hvide blodlegemer samt blodpladerne.

Ligesom ved en bloddonation skal en knoglemarvsdonor være rask og under 60 år på tilmeldingstidspunktet. Er du tilmeldt, vil du fortsat være i registret, indtil du ønsker at udtræde.

Man henvender sig primært til bloddonorer, fordi man i forvejen kender deres helbreds-tilstand og ved, at de er motiverede for at hjælpe andre. Desuden er bloddonorer ofte allerede vævstypebestemt, fordi nogle patienter har brug for vævstypeforligelige blodprodukter. Man ved også, om donor er flyttet, og hvornår vedkommende sidst har givet blod.

Den største gruppe af knoglemarvsmodtagere er patienter med blodkræft, deriblandt mange børn. De øvrige er patienter med andre alvorlige blodsygdomme eller medfødte stofskiftesygdomme. Transplantation af knoglemarv fra en rask donor medfører, at mange patienter, der ellers ville dø, kan blive helbredt.

Som knoglemarvsdonor donerer man ikke kun knoglemarv til danske patienter, men til patienter over hele verden. Patient og donor kender ikke hinandens identitet.Alle nuværende bloddonorer kan tilmelde sig som knogle-marvsdonor i deres egen blodbank.

Hvis du har yderligere spørgsmål, så spørg i din blodbank ved blodtapningen. Du kan også få mere information på følgende hjemmesider: www.bloddonor.dk www.knoglemarv.dk

Dennis tog to dage ud af kalenderen og mener, at det kan enhver jo overleve. Men man skal nok regne med at være lidt øm bagefter, indrømmer han.

Efter knoglemarvsdonationen fik Dennis overrakt en medalje af sygeplejerskerne – og en bamse af sin kæreste.


TEKST OG FOTOMIKKEL DYBTVED ANDERSEN

DET ER EN LIVSSTIL

– Jeg fik en klump i halsen, siger den erfarne bloddonor, som sidder i sit hjem i Åbyhøj og fortæller om udnævnelsen som Årets Bloddonor.– For mig er det en utrolig stor ære med den her udnævnelse – det er virkeligt alt for flot, fortsætter han.

Poul Henning Olesen er 68 år og har været involveret i bloddonorsagen, siden han var 18 år. Så i år kan han fejre, at han var været med i bevægelsen i 50 år. Han begyndte som bloddonor tilbage i 1955, hvor han kom i lære som maskinarbejder på Frichs Fabrikker, der lavede lokomotiver. En af de andre ansatte var kontaktmand til blodbanken ved Amtssygehuset i Århus. Han greb straks fat i Poul Henning, da han startede, og Poul Henning tvivlede ikke på, om han ville være med eller ej. Siden dengang har han holdt ved – også selvom han gik på pension fra sit professionelle hverv i år 2000.

Tappet over 100 gangePoul Henning ved ikke helt hvor mange gange, han er blevet tappet.– Jeg er i hvert fald blevet tappet over 100 gange, smiler han og fortæller, at der først rigtigt kom styr på antallet af tapninger, da han blev bloddonor på Århus Kommune-hospital og senere hen Skejby Sygehus. Han forklarer, at han i sine 18 måneder hos Flyvevåbnet heller ikke rigtigt havde styr på antallet af tapninger.– Her blev vi jo også tappet, og i de første mange år kunne vi jo risikere at blive ringet op en lørdag aften, fordi der var en patient, der skulle have blod hurtigst muligt. Så det blev hurtigt en livsstil at være bloddonor, forklarer han.

At Poul Henning er en beskeden mand, har bestyrelsen for Bloddonorerne i Århus også bemærket. Han har nogle gange, i forbindelse med donorhvervning, fortalt andre bestyrelsesmedlemmer om sit høje antal tapninger, men han har aldrig fået Pelikanen, som uddeles, når man er blevet tappet 100 gange. Her måtte bestyrelsen tage kontakt til Bloddonorerne i Danmark, for at Poul Henning endelig og noget forsinket kunne få sin Pelikan sidste år.

Han ser sund og rask udPoul Henning forklarer sit gode helbred med, at han dyrker 4-5 timers sport om ugen. Om sommeren står den

på roning 2-3 gange om ugen, og om vinteren dyrker han gymnastik og badminton.– Ja, og så spiser vi varieret og fedtfattig kost – men vi er da ikke fanatikere, griner han.

En del tid går også med at ordne den meget flotte have sammen med sin kone Bodil: – Vi hjælpes om det, smiler han.

Barnebarn havde brug for blodDa samtalen drejer ind på, om Poul Henning kender nogen, der har brug for blod, bliver der lidt mere stille i stuen. Han forklarer, at hans barnebarn Ditte fik leukæmi, og derfor i den sidste tid fik en del blod:– Det var tydeligt, at hun kom mere til kræfter, når hun fik blod, men det var en stakket frist, for hun var jo uhelbredelig syg, siger han, kigger ned og fortæller, at Ditte kun blev 9 år.

En livsstilPoul Henning bruger meget tid på at organisere donorhvervninger, og i år står han i spidsen for mindst 10 projekter i Århus-området.– Jeg synes godt nok, han bruger meget tid på det, men det er jo glædeligt, at det er donorsagen, han bruger tiden på, siger Poul Hennings kone Bodil og fortsætter:– Tænk, hvis han brugte tiden på at spille petanque ... griner hun.

Poul Henning har ikke planer om at gå på pension fra sit frivillige donorarbejde lige med det samme:– Men jeg går bestemt, inden de unge fortæller mig, at jeg skal gå, smiler han og siger, at han er stolt af at være primus motor i bestyrelsen. Han er også glad for, at der er kommet flere unge mennesker med i bestyrelsen:– Der skal jo være nogen til at tage over, og jeg er glad for at have muligheden for at være med til at forberede de unge, siger han.

Poul Henning vil gerne takke de unge mennesker, som skrev indstillingen, og han synes, det er alt for flot:– Det er en stor hæder, og det rører mig virkeligt dybt, fortæller han om udnævnelsen. Om donorsagen siger han: – For mig er det blevet en livsstil.

Årets Bloddonor Poul Henning Olesen fra Åbyhøj ved Århus er en beskeden mand, som mener, det er alt for flot, at han er blevet udnævnt.


OPERATIONER OG BLODDONATIONHej BloddonorerJeg skal opereres for åreknuder. Vil jeg kunne være donor efter sådan et indgreb? Hvor lang tids karantæne vil jeg eventuelt få? Det skal foregå i lokalbedøvelse.Med venlig hilsenAnne-Mette

..................

Hej Anne-Mette

Der er som udgangspunkt ikke noget i vejen for, at du kan fortsætte med at være donor efter en operation for åreknuder. Normalt gives der 3 måneders pause efter åreknudeoperationer, men der kan være forskelle, forskellige blodbanker imellem. Nogle operationer foretages ved at sprøjte et stof ind i venen, så den “lukkes”, en anden metode er at “trække” venen ud. Begge kan foregå i lokalbedøvelse. “Trække-metoden” medfører næsten altid 3 måneders karantæne. “Sprøjte-metoden” giver ofte kun 1 måned. Det er dog vigtigt at understrege, at det er blodbanken, der tager stilling i den aktuelle situation.

Med venlig hilsenKarin MagnussenOverlægeBlodbanken, Amtssygehuset i Herlev

KAN HOMOSEKSUELLE GIVE BLOD?Hej Donor NytKan man være bloddonor, når man er homoseksuel?Jesper

..................

Hej JesperSamleje mellem mænd medfører permanent udelukkelse, mens seksuelt samvær mellem kvinder ikke giver karantæne.

SPØRGSMÅL OG SVAR

Dette skyldes, at en mand, som har haft seksuel kontakt med en anden mand, tilhører en gruppe med særlig risikofyldt adfærd. Risikofyldt adfærd betyder i denne sammenhæng en øget risiko for overføring af smitte med HIV og leverbe-tændelse (hepatitis) af typerne B og C. For at minimere risikoen for at modtagere af blod udsættes for smitte, medfører samleje med en anden mand permanent udelukkelse af en mandlig donor – også selvom partnerne dyrker ”sikker sex”.

Denne regel rammer desværre også homoseksuelle mænd, men blodmodtageren bør vises mest muligt hensyn, og den nævnte regel er den bedste måde at gøre det på.

Med venlig hilsenMads Peter AagaardInformationsmedarbejderBloddonorerne i Danmark

HVOR GAMMEL MÅ MAN VÆRE?Hej Spørgsmål og SvarEr 60 år en absolut maksimal aldersgrænse? I så fald, hvorfor?Birgit

..................

Kære Birgit

Tak for din mail. Desværre er det ikke muligt at blive bloddonor, når man er fyldt 60 år. Der er nationalt og internationalt enighed om, at den øvre grænse for blod-donationer er ved det fyldte 65. år. Nye donorer accepteres ikke efter det fyldte 60. år.

Baggrunden er blandt andet, at hyppigheden af sygdomme – specielt sygdomme i hjerte og kar (både erkendte og uerkendte) – stiger fra 60 års alderen. Bloddonation kan udgøre en risiko for en akut forværrelse af disse sygdomme. Aldersgrænserne skyldes derfor først og fremmest et ønske om at beskytte bloddonoren mod overlast.

Med venlig hilsenMads Peter AagaardInformationsmedarbejderBloddonorerne i Danmark

TEKSTHENRIK ULLUM, PH.D. AFDELINGSLÆGE, BLODBANKEN, RIGSHOSPITALETFOTODATAGRAF PIXBASE


DONOR INFO

Smitsomme sygdomme overført med blodet har i blodtransfusionens historie udgjort et af hoved-problemerne for transfusionssikkerheden. Ved hjælp af karantæneregler for donorer og testning af blodet er det lykkedes at nedbringe risikoen for transfusionsoverførte infektioner med for eksempel HIV og leverbetændelse af type B og C. Så når man som bloddonor får karantæne, for eksempel efter tatoveringer, piercinger eller seksuel risikoadfærd, er det for at beskytte mod overførsel af disse tre meget alvorlige virus.

Når vi rejser, er det ofte til steder med varmere klima og eventuelt også med dårligere hygiejne. Herved udsætter vi os for infektioner, vi ikke har herhjemme. Da nogle af disse kan overføres med blod, har blodbankerne indført karantæneregler i forbindelse med rejser. Nedenfor beskrives nogle af de infektioner, der vides at kunne overføres med blodtransfusion.

Parasitterne, de størsteParasitter er de største mikroorganismer, der kan give anledning til blodoverført smitte.

Blandt parasitinfektionerne er malaria den værste, fordi den er hyppig, og fordi den kan give anledning til alvorlig sygdom. Malaria giver alvorlig febersygdom, der ofte mest af alt minder om en meget svær influenza. Malaria-parasitten lever i de røde blodlegemer og overføres med myggestik.

Det er derfor let at forstå, at malaria også kan overføres ved blodtransfusion. De fleste malariatilfælde optræder et par måneder efter, at man er smittet. Det er hovedårsagen til, at der ved mange rejsemål er indført en seks måneders karantæne. Har man haft svær febersygdom under eller inden for seks måneder efter hjemkomst fra et malariaområde, skal man oplyse dette til blodbanken, som så kan undersøge blodet for tegn på, at man har haft malaria.

Personer, der har haft malaria som børn, kan dog have lange perioder med malariaparasitter i blodet også uden at have symptomer. Det er baggrunden for, at bloddonorer født eller opvokset i malariaområder får tre års karantæne, hvis de rejser til et malariaområde.

I Danmark har vi hidtil undgået transfusionsoverført malaria, men karantænereglerne kombineret med øget rejseaktivitet gør, at vi mister både meget blod og mange donorer. For alle, der rejser i malariaområder, er det naturligvis vigtigt at beskytte sig mod myggestik. Herudover kan medicin til at forebygge malaria være nødvendig.

En mindre kendt parasitsygdom, der kan overføres ved blodtransfusion, er Chagas sygdom (sovesyge). Chagas sygdom skyldes parasitten Trypanosoma Cruzi, der i landområder i Latinamerika overføres med sengelus. Chagas sygdom er heldigvis sjælden i Danmark, men udgør et stort problem både i Latinamerika og i USA på grund af indvandring fra Latinamerika. Op til 20 % af befolkningen i fattige landområder i Latinamerika er smittet, og derfor er personer, der har boet i disse områder, udelukket fra at donere blod.

Virusene, de mindsteVirus er de mindste mikroorganismer, der findes, og flere af dem kan overføres med blodtransfusion. De tre virus blodet testes for (HIV og leverbetændelse af type B og C) er hyppigere på mange eksotiske rejsemål end i Danmark. Men man kan selv gøre meget for at undgå smitte.

Man skal således undgå at udsætte sig for blodsmitte for eksempel ved piercinger og tatoveringer. Herudover skal man undlade at dyrke usikker sex, da risikoen for HIV og andre kønssygdomme kan være betydelig. Er man som bloddonor i tvivl om, hvorvidt man kan have været udsat for smitte, er det vigtigt at diskutere dette med blodbanken før donation.

Leverbetændelse af type A er også et virus, der kan overføres ved blodtransfusion. Man udsættes for smitte ved urent drikkevand eller fødevarer og kan som rejsende forebygge dette og en lang række diarrésygdomme ved at drikke flaskevand og undgå salat og frugt, der ikke kan pilles. Endelig findes der vaccination, som efter gentagelse giver en meget lang beskyttelse.

Infektionerne, de nyeEt vedvarigt sammenspil mellem infektioner og mennesker gør, at nye sygdomme fra tid til anden opstår,

REJSER, INFEKTIONER OG BLODDONATION

eller at kendte sygdomme spreder sig til nye områder. Flytrafik gør, at infektioner kan rejse med menneskene og dermed sprede sig fra verdensdel til verdensdel.

Det oplevede vi, da infektionen SARS spredte sig fra Fjernøsten til Canada. Vi indførte i blodbankerne en kortvarig SARS-karantæne, før det lykkedes at få bremset epidemien. At SARS ikke spredte sig ved blodtransfusion, og at det lykkedes at inddæmme sygdommen ved isolation, skyldes, at man først smitter med SARS, når man føler sig syg.

Men hvor det lykkedes at bekæmpe SARS-epidemien, ville en stor epidemi af fugleinfluenza være mere vanskelig at bekæmpe. Hvis lokale epidemier af fugleinfluenza opstår, er det derfor muligt, at blodbankerne vil indføre karantæne efter rejse til et berørt område.

En sådan karantæne er allerede indført ved rejse til Nordamerika på grund af en epidemi af Vestnilfeber. Det er egentlig en fugleinfektion, der overføres med myg. Mennesker kan dog smittes og smitte videre

ved blodtransfusion. Bloddonorer har derfor karantæne fire uger efter ophold i USA/Canada/Mexico i perioden 1. juni til 30. november, svarende til myggesæsonen.

Hvordan forholder man sig som rejsende bloddonor?At rejse som bloddonor er selvfølgelig principielt ikke anderledes end for andre. Dog har man som donor et særligt ansvar for modtageren af ens blod.

Før afrejse skal man undersøge, om der er behov for vaccinationer eller malaria-forebyggende medicin. Man bør undervejs beskytte sig mod myggestik for at forebygge malaria og andre insektoverførte infektioner. Man skal også undgå at udsætte sig for smitte med HIV og leverbetændelse.

Endelig skal man sørge for at drikke flaskevand eller kogt vand samt kun at spise mad, der er hygiejnisk tilberedt. Sidst, men ikke mindst, skal man nyde sine rejser, men huske at fortælle blodbanken, hvor man har været, og om man har været syg undervejs eller efter hjemkomsten.


DONOR INFO

FAKTA

Karantæneregler ved rejser Rejser i områder med forøget smittefare, der senere kan overføres med donors blod, medfører 6 måneders karantæne. Er man født eller opvokset i et smitteområde, har man karantæne i 3 år.

Smitteområderne omfatter:

• Tyrkiet (undtagen Istanbul og det vest herfor liggende Ægæiske havs kystområde)• Mellemøsten (undtagen Israel, Jordan, Kuwait, Bahrain, Abu Dhabi og Qatar)• Asien (undtagen Rusland, Kasakhstan, Mongoliet, Taiwan og Japan – men inklusive de tidligere Sovjet-republikker i Kaukasus-området)• Indien• Sydøstasien• Afrika (undtagen Tunesien og Marokko)• Mellem- og Sydamerika (undtagen Argentina og Chile)

Rejser til Nordamerika i perioden 1. juni til 30. november medfører 28 dages karantæne på grund af faren for at blive smittet med Vestnilfeber.

Flyrejser til og ophold inden for perimeteren af bymæssig bebyggelse i følgende storbyer i karantæneområderne medfører ikke karantæne: Rio de Janeiro, Riyadh, Singapore, Hong Kong og Seoul. Mellemlanding og ophold i international lufthavn medfører ikke karantæne, selvom lufthavnen er i et karantæneområde.

SARSSvær Akut Respiratorisk Sygdom

Startskuddet var i ItalienI 2000 afholdt den italienske bloddonor-organisation en international ungdoms-konference. Italien var, som flere andre ISB-medlemslande, begyndt at mærke behovet for at få flere unge engageret i organi-sationen, da der skal være nogen til at tage over, når de nuværende aktive bliver gamle.

Fra Danmark sendte vi 16 unge, som i Italien mødtes med unge fra andre europæiske lande. Her udvekslede de erfaringer og ideer til donorhvervning og service overfor donorerne. Året efter blev det internationale ungdomsforum afholdt i Danmark og siden i Frankrig, Litauen og Estland. Læs mere om dette års ungdomsforum på side 14-15 her i bladet.

Det lokale samarbejdeNår en ny informatør melder sig til landskontoret eller i blodbanken kommer hun eller han med i det landsdækkende netværk af informatører, der koordineres fra landskontoret. Alle informatører bliver holdt ajour om aktiviteter og kurser fra kontoret. Det lokale korps bliver også informeret, så den nye informatør kan hjælpe, når korpset har lokale hvervekampagner. I nogle af korpsene er der også kommet informatører med i bestyrelserne.

Hvad er der foregået i år?I februar holdt Bloddonorerne basis-kursus på Næstved Sygehus. Der deltog over 50 unge – fortrinsvis fra Storstrøms amt, men også en del unge fra resten af landet.

Kurset gav en håndfuld af deltagerne så meget blod på tanden, at de inviterede alle de unge og Næstved-korpset til et efterfølgende møde. Her kom de fremmødte med ideer til aktiviteter og planlagde nogle konkrete tiltag i Storstrøms amt, hvor der er stort behov for at få flere unge til at melde sig som bloddonorer.

Initiativgruppen mødes fortsat med jævne mellemrum for at følge op på aktiviteterne og planlægge nye. De bliver bakket op af andre informatører i området, der kommer og hjælper – for eksempel ved Bregentved stævnet, hvor alle gik trætte hjem efter et par donor-givtige dage.

BLODDONORERNES INFORMATØRER


TEKSTMALOU RODEFOTOMADS PETER AAGAARD MADSEN

Bloddonorerne har over de sidste fem år opbygget et netværk af unge frivillige, der fungerer som informatører ved arrangementer rundt i landet.

FAKTA

InformatørerEn informatør er en frivillig mellem 18 og 32 år, som hjælper Bloddonorerne med at fortælle om, hvad det vil sige at være bloddonor, og hvem man hjælper ved at give blod. De tager ud, hvor unge mennesker typisk mødes, f.eks. ved festivaler, kræmmermarkeder og lokale by-arrangementer, på skoler og i sportsklubber.

De fleste informatører er bloddonorer, men nogle kan af den ene eller anden grund ikke give blod. De har så valgt at være frivillige hjælpere i stedet. Aldersgrænsen kan også flyttes, for det er primært indstillingen og engagementet, der tæller.

Informatørerne modtager ingen form for betaling, men får dækket deres transportomkostninger, når de er ude for at støtte donorsagen.

Til gengæld tilbyder vi informatørerne kurser og oplæring i et spændende fagligt område, samt ikke mindst socialt samvær med andre unge, der deler interessen for donorsagen og værdierne i det frivillige arbejde.

Læs mere på www.bloddonor.dk

Her er en af informatørerne i aktion for at hverve nye donorer på den årlige Internationale Bloddonordag.

BLODDONORERNES INFORMATØRER


Nye tiltag til bedre samarbejdeSidst på foråret mødtes 20 informatører på et kursus i Odense for skabe nogle grupper, der hver fik ansvar for et konkret projekt.

For eksempel arbejdes der på at få koordinatorer som bindeled mellem de lokale korps og informatørerne i hver af de kommende fem regioner. Koordinatorerne skal i samarbejde med korpsene være med til at komme med ideer til blandt andet gode ’unge-aktiviteter’ og sørge for, at opgaverne bliver dækket af informatørerne. De skal også tage initiativ til møder for regionens informatører, således at alle lærer hinanden bedre at kende og kan drage nytte af hinandens erfaringer.

En anden gruppe arbejder på indholdet af en hjemmeside for unge knyttet til lands-organisationens www.bloddonor.dk – se også bagsiden af dette Donor Nyt.

En tredje gruppe skal koordinere Blod-donorernes deltagelse ved udvalgte festivaler til sommer.

Foredrag på skolerGennem et par måneder har to af de unge arbejdet med en præsentation, der kan bruges, når informatørerne er ude på skoler for at informere om bloddonation.

Materialet kan bruges i en fællestime eller som et oplæg i faget biologi, hvor klassen

skal have tema om blod. I løbet af et kvarter kan informatørerne med hjælp fra præsentationen forklare, hvordan en tapning foregår, hvad blodet bruges til, og hvem, der kan give blod. De forskellige blodtyper, og hvad blodet testes for, bliver også gennemgået. Materialet kan også bruges i andre sammenhænge, og vi håber, at det vil blive flittigt brugt.

Fortsat mange, der gerne vil hjælpeFra de 16 informatører i 2000 er der nu over 150 unge frivillige fordelt over hele landet. Der er flest informatører i de store byer, hvor der også er størst behov for at få nye, unge bloddonorer, fordi sygehusene her foretager de behandlinger, der kræver størst blodforbrug. Som udgangspunkt hjælper informatørerne lokalt, men ved store kampagner kan de også blive bedt om at hjælpe andre steder.

Det er på alle måder utroligt positivt, at så mange unge vil bruge så meget fritid for Bloddonorernes gode sag. Det glæder både landsorganisationen, de lokale korps og blodbankerne at møde de unges interesse og opbakning. De er med til at bevise Blod-donorernes grundtanke om, at hvervningen af nye bloddonorer bedst foregår på frivillig basis i alle led. Denne tanke startede i 1932 – og er altså fuldt levedygtig i 2005.

Kurser for alle informatørerCirka en gang om året afholder Bloddonorerne et basis-kursus, der giver nye informatører mere viden om blod - hvad blodet bruges til, og hvad der sker med blodet efter tapning. Kurset foregår på et sygehus, så de unge får lejlighed til at se blodbanken ’bag facaden’. På kurset får informatørerne også en kort vejledning i, hvordan de kan formidle deres budskab overfor forskellige grupper af tilhørere.

Der bliver også holdt møder og kurser for informatørerne, så de kan udveksle erfaringer og give hinanden gode ideer til nye aktiviteter.

Har du også lyst til at være informatør, kan du kontakte Malou Rode på [email protected]

ISBDen Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer er et samarbejde mellem 51 nationale frivillige organisationer, som arbejder for frivillig og ubetalt bloddonation.Se mere på www.fiods.org

I Odense blev der bl.a. arbejdet med forslag til en hjemmeside for unge.

14

TEKST MADS PETER AAGAARD MADSENFOTOBLODDONORERNE I DANMARK

Spørgsmålene om bloddonation er de samme overaltHvorfor er det vigtigt at give blod? Hvad bliver blodet brugt til? Det er den type spørgsmål, som informatører over hele verden får stillet, når de er ude for at fortælle om blod og bloddonation. Fra land til land er spørgsmålene ofte de samme, og spørgsmål og svar var derfor et af temaerne, som de unge frivillige diskuterede.

Temaerne blev drøftet i workshops, som de unge estiske værter ledte på fin vis. I det hele taget havde den estiske donororganisation gjort en stor indsats med forberedelse og afvikling af det planlagte program.

Programmet var alsidigt og lærerigtEfter ankomsten til Tallinn besøgte konferencedeltagerne byens blodbank, hvor en medarbejder gennemgik procedurerne. Om aftenen blev der så holdt ”marked”, hvor de nationale donororganisationers kampagne-materialer blev præsenteret og udvekslet.

De to efterfølgende dage forløb overvejende med workshops, præsentationer og diskussioner, og på afrejsedagen var der rundvisning i Tallinns gamle bydel. Alt i alt et alsidigt og lærerigt program.

Udveksling af erfaringer er det vigtigsteDer er mange forskellige måder at rekruttere nye donorer på. De bedste måder finder informatørerne gennem egne og andres erfaringer. Udvekslingen af disse erfaringer er det helt overordnede formål med at lade unge frivillige mødes en gang årligt.

I år havde ti unge danskere taget turen til Estland for at deltage i konferencen, som også havde deltagere fra blandt andet Singapore, Luxemburg, Brasilien, Rumænien og Wales.

Brug informatørerne!De ti danske deltagere kommer fra hele landet – og de har alle før afrejsen ydet en stor frivillig indsats for bloddonorsagen. Så de har deres andel i, at de danske bloddonorers alderssammensætning går i den rigtige retning (se side 2 og 3). Informatør-netværket er et aktiv, der bør bruges endnu mere.

Læs mere om de unge informatører på www.bloddonor.dk

DONOR NYT • OKTOBER 2005

UNGE TIL KONFERENCE I ESTLANDByen Tallinn ligger smukt ved den finske bugt, kun få timers sejlads fra Skt. Petersborg og Helsinki. Det var her – den 15. juni 1219 – at Dannebrog faldt fra himlen, og efter sigende er byens navn afledt af ’Tani linn’ – estisk for danskernes by. Den 18.-21. august i år fik Tallinn igen besøg fra Danmark. Denne gang gjaldt besøget den internationale konference om bloddonation for unge frivillige.


Den årlige ungdomskonference handler om at få diskuteret forskellige bloddonorspørgsmål og om at udveksle erfaringer – men også om at møde nye mennesker og at have det skægt.

Hvert år giver mødet med unge fra andre lande grobund for nye idéer, som kan bruges lokalt i deltagerlandene.

TEKSTCHARLOTTE ELLESØE HANSEN, FAGKONSULENT VED CVU SYD, BIOANALYTIKERUDDANNELSEN

FOTORENÉ ANDERSEN, CVU SYD


FAKTA

Bioanalytikeruddannelsen tager 31⁄2 år og veksler mellem undervisning på ’skolen’ og på biomedicinske laboratorier. Den har fokus på to områder: biomedicin, som handler om menneskekroppen i stort og småt, rask som syg, og labora-torieteknologi, der omfatter en bred vifte af analysemetoder til undersøgelse af menneske-kroppen og dens funktioner.

CVU Syd Bioanalytiker-uddannelsen er landets tredje uddannelsesinstitution for bioanalytikere. Den har til huse i Næstved sammen med CVU Syds tre andre sundheds-uddannelser; ergoterapeut, fysioterapeut og sygeplejerske. På dette ’sundhedscampus’ deler de studerende bibliotek, mediatek, Internationalt Kontor, undervisnings- og studiemiljø.

Hjemmeside: www.cvusyd.dk

Dorthe Laursen skulle i praktik i blodbanken på Storstrømmens Sygehus Næstved. Lige-som de øvrige studerende medbragte hun en opgave om ”præ-analyse” – en opgave hun skulle finde svar på i løbet af de fire dage, som opholdet varede.

Arbejdsgangen i blodbankenPræanalyse er et vigtigt led i sikringen af blodets kvalitet, både for bloddonorerne og for de patienter, som skal modtage blodet. Til præanalyse i blodbanken hører for eksempel at kontrollere bloddonors navn og cpr-nummer, at mærke blodposen korrekt, og at blodprodukterne håndteres og opbevares forskriftsmæssigt. Dorthe bed mærke i, at præanalysen faktisk begynder i det øjeblik, en donor henvender sig for at give blod:

– Donor udfylder et spørgeskema og får udleveret forskellige foldere. Der tages blodprøver for at bestemme blodtype og blodprocent samt for at tjekke for HIV og hepatitis B og C. Er alt i orden, bliver donor kaldt ind til første tapning to måneder senere. Igen udfyldes et spørgeskema. Der bliver også spurgt yderligere ind til nogle af spørgsmålene. Så får donor målt blodtryk og puls. Der afsprittes to gange, før nålen placeres, og tapningen kan begynde.

Den første tapningNetop det sidste – tapningen og blodprøve-tagning i det hele taget – var noget, som de kommende bioanalytikere havde set frem

til med nogen ængstelse! Dorthe fortæller: – Efter jeg havde fulgt en blodtapning, fik jeg lov til selv at tappe en rigtig bloddonor – selvfølgelig med accept fra bloddonoren. Det var meget spændende og ikke helt let – jeg var ret nervøs. Men tapningen gik fint. I al fald lød kun et spinkelt skrig fra donoren, da Dorthe stak nålen ind!

Idéen til praktikken kommer fra de bio-analytikere, der varetager undervisningen i blodbanker og på laboratorier, og som uddannelsen arbejder tæt sammen med. Det er undervisernes erfaring, at det er både lærerigt og motiverende for de studerende at prøve kræfter tidligt i uddannelsen med den profession, som de er i gang med at uddanne sig til. Samtidig er det med til at sætte uddannelsens mere teoretiske undervisning i relief.

Vi ses igenEfter praktikken præsenterede de studerende deres nyhøstede erfaringer. Præsentationen var en succes og blev også besøgt af studerende og undervisere fra de andre sundhedsuddannelser. Det var imponerende, hvad de bioanalytikerstuderende havde fået ud af kun fire dage i praktik. I september i år vendte de så tilbage til blodbankerne og de andre laboratorier, men denne gang for et helt semester. Og hvad kan det så ikke blive til ...

– STUDERENDE I BLODBANKENSidste efterår bød CVU Syd velkommen til sit første hold bioanalytikerstuderende. Allerede halvanden måned senere drog Dorthe Laursen og hendes medstuderende ud i praktik og til deres første møde med arbejdet som bioanalytikere.

Charlotte Ellesøe Hansen er fagkonsulent ved CVU Syds bioanalytikeruddannelse. I blodbankerne står bioanalytikerne for tapninger og den efterfølgende testning af blodet.

NYT BLOD


– STUDERENDE I BLODBANKEN

I forbindelse med bioanalytikeruddannelsens opstart indrettedes nye laboratorier. Her har de studerende indtaget de nye faciliteter og er i gang med en af mange laboratorieøvelser.

NYT BLOD

DONOR NYT • JUNI 2005

LANDET RUNDT

18

FJORDLØB Randers: Billedet her er fra Fjordløbet, et cykelløb, som holdes i Randers hvert år. Randers Blodbank lavede til lejligheden sit eget hold, der bestod af 50 tilmeldte plus børn. Efter løbet var der mange, der gav udtryk for at ville cykle for blodbanken næste år. I alt var der 2500 cyklister tilmeldt til løbet.

Efter løbet havde blodbanken mange T-shirts i overskud, og én fra holdet fik derfor en idé. Hvorfor ikke få speakeren til at fortælle i højttaleren, at de ti første, der melder sig som bloddonor, kan få en gratis T-shirt? Som tænkt, så gjort. På den måde fik Randers Blodbank lidt flere tilmeldinger end normalt med hjem fra Fjordløbet.

Fredericia: 62,5 liter er det foreløbig blevet til – og Jens Jensen Kjestrup har 16 gange endnu, før han falder for aldersgrænsen som bloddonor

Torsdag den 21. april var en rigtig mærkedag hos Blodbanken på Fredericia Sygehus. Der var tale om et vaskeægte dobbelt jubilæum, da John Petersen kunne lade sig tappe for 100. gang, mens hans “kollega” Jens Jensen Kjestrup samtidig nåede helt op på 125 gange. John falder desværre nu for aldersgrænsen på 65 år, men Jens har regnet ud, at han kan lade sig tappe 16 gange endnu, inden han må lade sig “pensionere”.

Tekst og foto er indsendt af journalist Jesper Brock.

JENS OG JOHN HAR GIVET BLOD 225 GANGE

BLODDONORERNE TIL DHL-LØB I FÆLLEDPARKENKøbenhavn: I slutningen af august afholdtes Nordens største motionsløb i Fælledparken i København, DHL-stafetten. Blandt holdene var også et bloddonorhold bestående af tre medlemmer af Donor Nyts redaktion samt to informatører (fra venstre Johan Gad, Karin Magnussen, Mads Peter Aagaard Madsen og Line Nielsen – den femte deltager, Thorkild Hansen, var på dette tidspunkt i gang med løbet). I år havde DHL-stafetten over 50.000 deltagere fordelt over fire festlige dage. I øvrigt var Bloddonorernes informatører og andre frivillige fra blandt andet Rigshospitalets Blodbank til stede tre af dagene og sørgede for at hverve mange nye bloddonorer blandt de sunde og aktive løbere.

ER DU SUND OG RASK, MELLEM 18 OG 60 ÅR OG VEJER OVER 50 KILO, KAN DU BLIVE BLODDONOR. BRUG DENNE KUPON ELLER TILMELD DIG PÅ WWW.BLODDONOR.DK

BLODDONORERNEI DANMARK

VESTERBROGADE 191+++ 6046 +++1931 FREDERIKSBERG C

Viborg: Portør Tage Brøns, portørtjenesten i Viborg, har givet blod 100 gange og blev forleden hædret med en Pelikan i stentøj fra Bloddonorerne i Danmark.

17. februar 1967 blev den 22-årige portør Tage Brøns meldt ind i Viborg og Omegns Frivillige Bloddonorkorps. Siden har han givet blod til syge mennesker 100 gange og blev derfor hædret med korpsets Pelikan af stentøj. Hædringen fandt sted ved en lille højtidelighed i blodbanken, hvor formanden for Viborg og Omegns Frivillige Bloddonorer, Kristian Broberg, overrakte pelikanen på landsforeningens vegne. Det skulle egentlig være sket på bloddonorernes årlige fest, men her var Tage Brøns forhindret i at deltage.

Tage Brøns har en meget almindelig blodtype – 0 Rhesus positiv. Dermed også den blodtype, der bruges mest af. Han holder selv styr på, hvornår det er tid at blive tappet – for som så mange andre føler han et stort velvære, når han er blevet lænset for en halv af de ca. 5 liter blod, der cirkulerer

i hans årer. Så han ser ikke frem til sin 65 års fødselsdag, hvor han må aflevere sit medlemskort som bloddonor.

100 GANGS JUBILÆUM I VIBORG

Fra venstre Ledende overlæge Kirsten Riisom og ledende bioanalytiker Lis Lykke Gregersen klinisk immunologisk afdeling. Formanden for Viborg og Omegns Frivillige Bloddonorkorps Kristian Broberg, Tage Brøns med sin Pelikan og bioanalytiker Helle Svanholt, klinisk immunologisk afdeling.

Kalundborg: Lørdag den 27. august bragte Kalundborg Folkeblad den glædelige nyhed om brylluppet mellem Marie og Dennis Eirup. Marie er afdelingsbioanalytiker i blodbanken på Kalundborg Sygehus, og i dagens anledning var der derfor blodbank-spalier uden for Raklev Kirke, hvor vielsen fandt sted. Kollegerne fra blodbanken havde T-shirts på fra blodbanken og stillede op uden for kirken med balloner – også fra blodbanken. Donor Nyt ønsker det nygifte par hjertelig tillykke med dagen.

BLODBANK TIL BRYLLUP

Har du tidligere Hvorgivet blod? Ja Nej

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr. Arbejdssted Telefonnr. / lokalnr.

✂

DONORTILMELDING

WW

W.B

LODD

ONOR

.DK

(stednavn)

DN 80/2005

Unge bloddonorer har efterlyst et sted til at samle info, der er relevant for dem. Som omtalt inde i bladet på side 12-13 er nogle af de unge informatører derfor i gang med at samle gode ideer og stof til en udvidelse af www.bloddonor.dk.

De nye sider skal være rettede mod unge og indeholde info om vores informatører og om kommende aktiviteter. De skal også indeholde et træffested for informatørerne samt et forum beregnet på erfaringsudveksling og evaluering.

Hvis du har forslag til de nye ungdomssider om blod på nettet, så hører vi meget gerne fra dig. Beskriv dine idéer for os – de kunne for eksempel dreje sig om, hvad der skal stå på de nye sider, eller hvordan de skal se ud. Du behøver ikke at give en teknisk beskrivelse af din idé.

Send dine forslag til [email protected] – så vil de indgå i vores videre arbejde med at gøre www.bloddonor.dk mere relevant for unge. Det forslag, vi synes bedst om, præmierer vi med en MP3-afspiller.

Vi vil selvfølgelig også gerne høre fra dig, hvis du har gode forslag til den nuværende hjemmeside – ikke mindst, hvis der er emner eller områder, du mangler information om.

WWW.BLODDONOR.DKVIND EN MP3-AFSPILLER

Donor Nyt 80

Documents

Transcript of Donor Nyt 80