Donor Nyt 103

Stærk og Sej

side 4-5

nr. 103 • maj 2012

Myg spreder smitte i Europa side 6-7

Optimeret blodbank side 8-9

Når blod pumpes ind i kroppen side 10-11

2

Donorklummen

Donorklummen er en serie med input fra Donor nyts læsere. Teksterne skildrer donorernes dagligdag, sjove episoder i blodbanken, særlige be-

givenheder og meget andet, som donorerne oplever.Har du en god historie til ”Donorklummen”, så send den til [email protected]

Donor nyt • maj 2012

Næsten frivilligI maj måned 1970 blev jeg indkaldt som soldat ved Jyske Trænregiment i nørresundby.

en del af proceduren de første dage var, at hele kompagniet fik tilbud om at blive bloddonorer og dermed yde en samfundsmæssig indsats over for andre mennesker.

Alternativet var, at de, som ikke ønskede at blive donorer, denne dag fik den ikke så spændende opgave – nemlig at sørge for rengøring af kompag-niets toiletter. De fleste meldte sig selvfølgelig som donorer, og det var med smil på læben, at rekrut-terne fra stabskompagniet mødte frem i blodbanken i Aalborg.

For mit eget vedkommende har dette bekendtskab holdt ved indtil i dag – og forhåbentlig mange år endnu.

Jeg er lige blevet 62 år og nærmer mig med få stik de magiske 100 tapninger.

kun én gang har jeg følt ubehag ved en tapning, og det var en meget varm sommermorgen, hvor jeg uheldigvis ikke havde nået at få morgenmad. Det medførte svimmelhed og ubehag i starten af tapningen, men meget hurtigt bemærkede en af sygeplejerskerne problemet og spurgte straks, om jeg var dårlig, og om jeg havde fået morgenmad.

Det, kunne jeg meddele, var glippet, og hurtigt kom hun med ekstra væske og ændrede briksens stilling, hvorefter jeg meget hurtigt fik det bedre – og resten af tapningen forløb uden problemer.

Så fremover blev det vigtigt for mig at spise morgenmad inden tapningen.

I dag er der jo den mulighed, at man inden tap-ningen snupper en sandwich, som nogle steder er stillet frem til donorernes brug.

Jeg glæder mig til tapning nr. 100 – og samtidig have den gode fornemmelse, at jeg har været en af de mange, som har været med til at hjælpe andre medmennesker, der har brug for blod.

med venlig hilsen

mogens PedersenVestbjerg

Leder

Sommeren er ved at nærme sig, og i den forbindelse er det vigtigt for donorer at huske et par småting.

For det første har blodbankerne altid svært ved at få nok donorer til at komme, når ferietiden nærmer sig. Mange donorer udebliver, selv om de har fået en tid til tapning. det er blodban-kerne kede af, da der også er brug for blod om sommeren. derfor opfordrer vi folk til at huske deres tappetider og melde

afbud i god tid, hvis der kommer forhindringer i vejen.

Listige mygI løbet af de seneste par år er der også kommet karantæne-områder ved rejser i europa. det drejer sig om vestnilfebervirus, der er særligt udbredt i Central- og Sydeuropa. Smitten sker ved myggestik i perioden fra 1. april til 30. november.

derfor bør donorer, der rej-ser i europa, også være op-

mærksomme på, at de risikerer karantæne. desværre udbreder vestnilfebervirussen sig løbende, hvorfor donor Nyt ikke kan vise et helt aktuelt kort over europæiske karantæne-områder. et opdateret karantænekort findes altid på bloddonor.dk/vestnil

Læs mere om vestnil-feber på side 6-7.

Sommer, sol og karantæneregler

Hver dag sikrer de 65 lokale donorkorps, at der altid er blod-donorer nok til landets blodbanker. det er ikke en let opgave, da der hvert år skal skaffes i omegnen af 25.000 nye donorer til erstatning for dem, der går på donorpension.

Erfaring og nye indsparkdonorkorpsene har dog haft mange år til at lære, hvordan de skal skaffe donorer. Således er langt de fleste donorkorps i dag mere end 70 år gamle.

Ganske som donorerne går korpsbestyrelsesmedlemmerne også løbende på pension fra arbejdet, og derfor er der jævn-ligt brug for nye folk til at løfte opgaverne i bestyrelserne. På den måde sikrer bestyrelserne også, at der løbende sker en videndeling fra en generation til den næste.

Arbejdet er frivilligt, men til gen-gæld har bestyrelsesmedlemmerne lokal indflydelse.

Et vigtigt samarbejdeSamspillet mellem blodbank og donorkorpsbestyrelse er uhyre vigtigt for at sikre en god og stabil blodforsyning til hospitalerne.

Hvert år opgøres, hvor mange nye donorer der er brug for. Her går donorkorpsbestyrelsen i aktion for at finde de nye donorer. Hvervningen sker løbende hele året, da blodbankerne ikke kan kapere et meget stort indtag af donorer på én gang.

Din stemmedialogen mellem blodbank og donorkorps er også vigtig for de eksisterende donorer. der bliver planlagt fester for at fejre de

jubilerende donorer, der bliver snakket om donoranerkendelse i form af gaver, og sågar blod-bankernes åbningstider er et tema.

Samspillet er vigtigt og en af grundstenene i vores organisation, hvor frivillige kræfter går arm i arm med personalet i landets blodbanker.

Interesserede er i øvrigt vel-komne til at kontakte deres lokale korpsbestyrelse for at høre, om der er brug for en ekstra hånd. Adresser og telefonnumre findes på bloddonor.dk

Med venlig hilsen

Mikkel dybtved-Ntarampa AndersenPresse- og kommunikations-ansvarlig

En aktiv organisation

Israel

Tyrkiet

Rusland

Ukraine

Grækenland

RumænienUngarn

ItalienFYROM

Albanien

Tunesien

Nordamerika

4 Donor nyt • maj 2012

Tekst: Michael Bach IpsenFoto: Tut Eskildsen

I efteråret begyndte kristina møller på arbejde efter barsel med sin yngste datter. Det tog på kræfterne, og trætheden føltes derfor ikke unaturlig i den mørke tid. Det alarmerende var derimod længere tids svimmelhed og en luntetur på løbebånd, som pludselig fik pulsen op på 180.

kristina er børnefysioterapeut i sundhedsafdelingen i Jammerbugt kommune, hvor en kollega målte hendes blodtryk. Det var lavt, og hun gik derfor til lægen, som tog en blodprøve.

– Der var ingen ydre tegn på lav blodprocent, for, som lægen sagde, var jeg ikke gusten i huden, refererer kristina.

Alligevel var hæmoglobinvær-dien helt nede på 4,5 mmol/l, kun lidt over det halve af normalvær-dien; men da celleværdien også var lav, var det ikke umiddelbart et tegn på kræft. kristina blev henvist til Hjørring Sygehus og fik to portioner røde blodlegemer,

inden hun blev overført til Aalborg lørdag den 17. december.

Dårligt nytefter en stille weekend på syge-huset fik kristina mandag morgen taget en knoglemarvsbiopsi, og samme eftermiddag fik hun diagnosen: Den mest aggressive af tre varianter leukæmi med stor risiko for tilbagefald.

– Jeg blev naturligvis ked af det, men sygdommen skal bekæmpes med et positivt sind, understreger kristina, som holder hovedet højt. min ældste datter Anne-Sophie tager det pænt og har spurgt, om man kan dø af det, og jeg har fortalt hende, at det kan man godt, men det har jeg bestemt ikke tænkt mig! Det er bedst at tale åbent om det. Anne-Sophie har været med og overnattet på sygehuset, så hun kan se, hvad det er for noget, og jeg har fortalt om det i hendes 0. klasse.

Flere tilfælde i familienDen type leukæmi, kristina har, ses som regel hos børn. lægerne prøver

derfor at finde ud af, om den har været latent længe eller er genetisk betinget. kristinas mor og moster har haft brystkræft, morbroren spiserørskræft, og nu har moren fået konstateret tyktarmskræft.

– Der er ikke fundet nogen genetiske faktorer, men det er da noget, jeg tænker over, fortæller kristina, som også er opmærksom på at få foretaget mammografi.

Jyden er stærk og sej Lige før jul fik Kristina Møller fra Aabybro i Nordjylland konstateret en aggressiv type leukæmi med stor risiko for tilbagefald. Hun har fået røde blodlegemer og blodplader, fordi sygdom og behandling nedbryder blodet, og håber på at finde en egnet knoglemarvsdonor. Ny knoglemarv kan nemlig begrænse risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Både blodplader (trombocytter), kræftceller og hårceller skabes ved hurtig celledeling. kemo-terapi bremser celledeling og medfører derfor oftest hårtab og lav trombocytværdi.

Trombocytter dannes i knogle-marven og gør, at blodet kan størkne. mængden måles i milliarder celler per liter (109/l). normalværdien er 165-385∙109/l for kvinder og 145-350∙109/l for mænd.

5Donor nyt • maj 2012

Hurtigt i behandlingTo dage efter diagnosen kom kristina i den første af fire behand-linger med kemoterapi. ud over hårtab var der ingen bivirkninger, men på grund af det svækkede immunforsvar fik hun en mellem-ørebetændelse, som krævede indlæggelse med antibiotika og forlængede indlæggelsesperioden med en uge.

– Det værste under indlæggelsen var faktisk at få sprængt tromme-hinden, fortæller kristina, der fokuserer på, at hun fik mulighed for at være hjemme både juleaften og nytårsaften.

– Heldigvis er jeg gået fri for infektioner efter behandlingerne, så jeg kunne holde min yngste datter Sara-Sophies et-års-fødselsdag hjemme, og hvis ikke det var for infektionsrisikoen, kunne jeg nok også være gået på arbejde, siger hun med et smil.

leukæmien var væk efter den første omgang kemoterapi, men standardprogrammet på fire be-handlinger skal alligevel følges for at sikre, at der ikke gemmer sig en enkelt leukæmicelle i kroppen. To gange om ugen får kristina taget blodprøver, og hvis værdierne bliver for lave, bliver hun indkaldt til ambulant transfu-sion på Aalborg Sygehus.

– umiddelbart inden den anden behandling havde kroppen overkompen-seret tabet af blodplader, så værdien røg op om-kring 700∙109/l, og ugen efter anden be-handling var den helt nede på 8∙109/l, fortæller kristina, der straks fik flere trombo-cytter og røde blod-legemer.

Knoglemarv søgesFor at mindske risi-koen for tilbagefald skal kristina helst

have en fuld knoglemarvstrans-plantation mellem tredje og fjerde strålebehandling. mange i hendes omgangskreds har tilbudt at hjæl-pe, men der søges kun i registret over donorer, der allerede er type-bestemt. Det bedste, man kan gøre, er derfor at melde sig som blod- og knoglemarvsdonor i blodbanken.

rigshospitalet i københavn er det eneste sted i Danmark, hvor man udfører fuld knoglemarvs-transplantation.

– Behandlingen er helt sikkert udmattende og tidskrævende. Jeg har en bror og svigerinde på Sjælland, der kan støtte mig. men det bliver svært for børnene, at jeg er så langt væk. Det hårdeste ved at være syg er faktisk, at jeg ikke altid kan være der for dem, fortæller kristina.

Tak for hjælpenkristina sender en varm tak til alle omkring sig, der har været en fantastisk opbakning under hele forløbet.

– Både familie, venner og kolleger har været der for mig, og det fantastiske personale på sygehuset har virkelig fået mig til at føle mig ”hjemme”. Ikke mindst en tak til de danske bloddonorer, som jeg gerne ville have været en del af. Det er mærkeligt at få blod uden at kunne give noget. Jeg meldte mig faktisk som donor for nogle år siden, men måtte afstå på grund af karantæne-reglerne, da jeg først havde fået lavet huller i ørerne og siden blev gravid, husker kristina.

Kristina med døtrene Anne-Sophie på seks år og Sara-Sophie på et år.

Forsiden: kristina sammen med sin bror, der solidarisk har valgt samme frisure som sin søster.

Israel

Tyrkiet

Rusland

Ukraine

Grækenland

RumænienUngarn

ItalienFYROM

Albanien

Tunesien

Nordamerika


Vestnilfeberen kommer nærmere

Vestnilfeber er en relativt ny virusinfektion, som har fået sit navn fra Vestnil-provinsen i uganda, hvor den første gang blev konstateret hos en kvinde i 1937. 20 år senere fik flere men-nesker i Israel konstateret menin-gitis (hjernehindebetændelse) som følge af infektionen.

Omrejsende smittebærereVestnilfebervirus forekommer især hos vilde fugle, som lever i varme vådområder.

– De kan ofte være smittet længe uden nævneværdige symptomer, og trækfugle kan derfor sprede virus over store afstande, fortæller professor og ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital, Jens ole nielsen.

Kolde myg smitter ikkeSygdommen smitter ikke direkte fra fugl til fugl eller fra fugl til menneske, og under normale forhold kan virus kun spredes ved hjælp af myg. Temperaturen skal være relativt høj i adskillige døgn, for at myggene kan overføre smitten. Derfor er der umiddelbart

ingen risiko på vore breddegrader, selv om der måske både er smittede fugle og egnede myg. Det er der til gengæld i sommer-månederne i egne med udpræget fastlandsklima eller subtropisk klima, hvor temperaturen kan være meget høj i længere perioder.

Få alvorlige tilfældekun hvert femte menneske, der smittes med vestnilfeber, får symp-tomer. er det tilfældet, vil personen to til ti dage efter smittetidspunktet opleve en influenzalignende syg-dom med hurtigt stigende feber, kulderystelser, utilpashed og hoved-pine. efter nogle dage kan der også opstå udslæt på huden.

– De fleste bliver raske igen uden behandling efter tre til fem dage; men i sjældne tilfælde, hos under én procent af de smittede, udvikler sygdommen sig alvorligt og medfører hjernebetændelse med eller uden meningitis, påpeger Jens ole nielsen.

Hurtig spredningSpredningen af vestnilfeber er set i ret stort omfang siden 1999, hvor sygdommen blev påvist i new

Når du rejser til de varme lande, er der god grund til at være særligt opmærksom på myg. Sygdommen vestnilfeber overføres via myg og har på få år spredt sig i hele USA og i dele af Centraleuropa og Middelhavsregionen. Da virus kan overføres ved amning og gennem blodet, har man som bloddonor karantæne i 28 dage, hvis man har opholdt sig i de berørte områder mellem 1. april og 30. november.

Tekst og foto: Michael Bach Ipsen

Trækfugle spreder vestnilfebervirus, som dog ikke smitter i Danmark, da her er for koldt.

Israel

Tyrkiet

Rusland

Ukraine

Grækenland

RumænienUngarn

ItalienFYROM

Albanien

Tunesien

Nordamerika

7Donor Nyt • maj 2012

Vestnilfeberen kommer nærmere

York og på få år bredte sig til hele USA og det sydlige Canada. En af de første indikationer i USA var dødelige infektioner hos lokale fuglearter, som viste sig at være smittede, og allerede i 2002 var der i USA 4.156 kendte tilfælde hos mennesker, heraf 284 med dødelig udgang. Året efter var der færre tilfælde af hjernebetændelse og kun 264 dødsfald trods 9.862 diagnoser. Derefter var der om-kring 3.000 smittetilfælde årligt frem til 2008, og siden har der

været cirka 1.000 tilfælde om året.Indtil for et par år siden var der kun ganske få kendte forekomster af vestnilfeber i Europa. Siden er sygdommen konstateret mange forskellige steder i Middelhavsregi-onen og i store områder i Rusland, Ukraine, Ungarn, Rumænien, Tunesien samt hele Israel.

Ingen vaccineDer findes hverken vaccine eller anden medicinsk forebyggende behandling mod vestnilfeber.

– Ved ophold i områder med smitterisiko bør man derfor be-grænse risikoen for myggestik med myggebalsam, myggenet og påklædning, der dækker mest muligt af huden – især når man færdes i fugtige og skyggefulde områder, understreger Jens Ole Nielsen.

De myg, som kan overføre smitte med vestnilfebervirus, er mest aktive mellem solnedgang og solopgang.

Aktuelt karantænekortKarantæneområderne ændres løbende i takt med nye tilfælde af vestnilfebervirus. Se det aktuelle kort på bloddonor.dk/vestnil


Tekst: Stine Mandrup LundFoto: Mikkel Dybtved-Ntarampa Andersen

Blodbanken i region Hovedstaden har formået at nytænke, udvikle og forandre blodforsyningen i hele regionen ved at sætte Supply Chain management på dags-ordenen i et miljø, hvor logistik ikke er en naturlig kernekompe-tence.

Prisvindende infrastruktur– Det kom for øre, at man i blod-banken på rigshospitalet har et meget effektivt system, når det handler om forsyningssikkerhed og om at producere med så lidt

spild som muligt, fortæller morten Bagge Hansen, klinikchefen for region Hs Blodbank, om hvordan det gik til, da blodbanken for nylig modtog en fornem logistikpris.

Det var personer fra netværket effektivitet.dk, der tog kontakt til blodbanken for at opfordre til at ansøge om prisen. efter en hård udskillelsesproces og en præsenta-tion foran et erfarent dommerpanel blev det besluttet, at region Hoved-stadens Blodbank skulle have Den Danske logistikpris 2011.

Det er første gang, siden prisen blev etableret i 1994, at den er gået til en offentlig virksomhed. Denne gang var det i skarp kon-

kurrence med blandt andre Gn netcom, Sanistål, Tulip og Vestas.

Udfordrende samarbejdeDet er en enorm udfordring at skulle have tre forskellige blod-komponenter, det vil sige plasma, blodplader og røde blodlegemer, fordelt på otte forskellige blodtyper til rådighed konstant.

– en robust blodforsyning er en forudsætning for at have blod nok til alle patienter, også stærkt blødende traumepatienter, forklarer morten Bagge Hansen.

Det kræver, at alle samarbejder om klare fælles mål.

– At kunne få mange mennesker

Prisvindende logistik i blodbanken

Region Hovedstadens Blodbank har på få år effektiviseret og reduceret de samlede omkostninger i blodbanken med hele 30 procent.

morten Bagge Hansen er overlæge og klinikchef for alle afdelinger i region Hovedstadens Blodbank, som har modtaget Den Danske logistikpris 2011.


til at arbejde sammen om at få det nødvendige blod på hylderne betyder alt. Det betyder, at medar-bejdere og ledere skal samarbejde optimalt og være bevidste om deres roller. Desuden skal informa-tionssystemerne være bygget op, så alle har overblik over situa-tionen og behovene. Vi kunne ikke have et sådant system uden vores meget initiativrige medarbejdere, roser morten Bagge Hansen.

Donor-selvbookingen del af den nye, forbedrede logistik i blodbanken skyldes blandt andet det nye selvboo-kingsystem, hvor donorerne via internettet selv kan booke tid til tapning. Det gør det ikke kun nemmere for donorerne at ændre en tid, hvis der er behov for det. Donorerne får også deres ”egen” blodhjemmeside.

I det nye selvbookingsystem kan donorerne ud over at booke tid også se donorstatistik samt visse oplysninger om deres eget blod, såsom blodprocent (hæmoglobin-værdi) og tegn på for eksempel jernmangel. Selv om selvbooking kun har kørt i cirka 2,5 måned, er det allerede meget populært.

– Hele 25 procent af donorerne booker allerede selv, så de har taget godt imod systemet, hvilket er fabelagtigt, siger morten Bagge Hansen, mens han nævner, at der selvfølgelig også har været lidt problemer i starten:

– Allerede den første uge var der rigtig mange, der brugte det, og der var selvfølgelig begynder-fejl, men donorerne var og er smaddergode til at give feed-back, som vi bruger til at forbedre systemet, forklarer klinikchefen.

Bloddonor – også når der er ferieet tidspunkt, hvor logistikken i blodbanken er særligt udfordret, er i ferieperioderne. når ferie-sæsonerne nærmer sig, kan blodbanken se frem til to typer udfordringer.

For det første er udeblivelses-procenten væsentligt højere end normalt, hvilket betyder, at det er svært at fylde hylderne med blod. De tre tidspunkter på året, hvor blodbanken har de største udfordringer med at få nok blod ind, er påske, sommer og jul. Selv om blodbanken er blevet meget bedre til at forberede sig til disse feriesæsoner, er det stadig en stor udfordring. Derfor begynder blodbanken allerede i marts måned at planlægge juletapningerne:

– Vi planlægger langt ud i fremtiden, og vi er blevet meget bedre til at fortælle om udfor-dringen i ferieperioderne. Der er mange donorer, som ikke er klar over, hvor meget det betyder, at de kommer herhen op til ferien, siger morten Bagge Hansen.

Vi har stadig brug for dig!Selv om hospitalerne indfører flere behandlinger og systemer, der kræver mindre blod, og selv om logistikken forbedres løbende, er der stadig rigtig meget brug for eksisterende og nye donorer.

– Der er mere end nogensinde brug for, at folk melder sig. Det betyder meget, at vi kan regne med donorerne, fordi det er en stor logistisk udfordring at få det hele til at passe sammen, forklarer morten Bagge Hansen og uddyber, at hvis der er et behov for en særlig type blod, har blodbanken behov for at vide, at donorerne med netop denne type står parate til at blive tappet.

med mange forskellige blod-typer er det vigtigt med et stort korps og en støt tilgang af nye donorer.

– Der er behov for et bredt beredskab særligt omkring akut blødning. Der skal være blod nok på hylderne og masser af blodplader og plasma til dem, der har brug for eksempelvis 50-75 portioner blod. Hvis vi har det, redder vi liv, slår morten Bagge Hansen fast.

Det er heller ikke unormalt, at der ved særlig alvorlig tilskade-komst hos en patient bliver brugt over 100 portioner blod i løbet af en dag – til én patient.

SelVBookInG

Donorer i region Hoved-staden, der vil bruge selvbooking, kan gøre det på givblod.dkDonorer i region midtjyl-land og på Fyn kan også benytte selvbooking. læs mere på bloddonor.dk/selvbetjening

Logistikprisen har eksisteret siden 1994 og gives til en virksomhed, der har arbejdet aktivt med logistik og opnået resultater, som er blandt de bedste i branchen. Tidligere vindere er blandt andre LEGO, Oticon og ARLA Foods A/S.

Donor nyt • maj 201210

I gamle dage dryppede blodet stille og roligt fra donor til patient via en slange – men med nutidens udstyr kan blodet alt fra at dryppe til at blive pumpet ind i en patient med høj fart – afhængig af blødningens størrelse.

Fra dryp til højtryk

På Rigshospitalet ligger patienten omgivet af avan-ceret teknologi, mens læger og sygeplejersker arbejder.

Øverst hænger de blodkomponenter, patienten skal have. Blodet løber ned i beholderen med den blå kant, hvor det blandes og fortsætter ned i kassen og opvarmes til kropstemperatur. Herefter pumpes blodet ind i patien-ten med en hastig-hed op til 1,25 liter i minuttet. Hvis patienten får blod med maksimal has-tighed, får vedkom-mende hjælp fra mindst fem forskel-lige donorer i minuttet.


Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa AndersenFoto: Jakob Stensballe

Donor nyt får jævnligt spørgs- mål om, hvordan blodet afgivet i blodbanken egentlig kommer ind i patienterne.

Spørgsmålet er godt, men ikke helt let at svare på, da hospitaler-ne i dag bruger flere raffinerede

metoder, når blodet skal fra blod-banken og ind i patienternes kroppe.

Som udgangspunkt kan man dog sige, at det blod, der bliver afgivet i blodbanken, først gennemgår en behandling, hvor det deles i sine bestanddele: Plasma, røde blod-legemer og blodplader.

Herefter ligger blodkompo- nenterne på lager, indtil de skal bruges. Hver gang blodet fra

banken skal bruges, vurderer lægerne, præcis hvilke blodkom-ponenter patienten har behov for. nogle gange er det nok med røde blodlegemer, mens det eksempel-vis ved traumer er helt normalt, at patienten får et miks af de tre blodkomponenter.

Blodet gives til patienten ganske langsomt eller ekstremt hurtigt, hvis der er behov for det.

▼ Dette er et varmeapparat, der sørger for, at patienten hele tiden er varm under operationen. Ved store operationer, hvor store dele af kroppen er åben, mister patienten meget varme, hvorfor det er vigtigt at have ekstra varmetilførsel. Hvis patienten får en lav kropstemperatur, størkner blodet ikke så let.

▲ I denne beholder blandes de forskellige blodkomponenter i forhold til, hvad patienten har behov for.

En helt enkel transfusion med røde blodlegemer. Blodet hænger i posen og løber gennem slangen for at ende i patienten.

▼ Inden store operationer køres en stor kølekasse med blod ned til operationsstuen. Hvis patienten bløder meget, kan personalet blot hente mere i kassen. Det blod, der ikke bliver brugt, køres tilbage på blodbankens lager.

Det er ikke tilladt for uvedkommende at gå ind på operations-stuerne, når der opereres.


skyd en donor

I løbet af det næste halve år vil der være gevinst til dem, der formår at få skudt en bloddonor eller en begivenhed, der på en eller anden måde viser noget om glæden ved at give, modtage eller arbejde med blod. Antallet af mulige motiver er dermed uendeligt, da kun fantasien sætter grænser.

Frivillige fra hver af de fem regioner vil vælge tre regionale kandidater, der går videre til

hovedfinalen, som afholdes i forbindelse med Bloddonorernes landsmøde den 3. november.

Vinderen stikker af sted med en check på 5.000 kroner, mens anden- og tredjepladsen får hen-holdsvis 3.000 og 2.000 kroner.

Konkurrencereglerman deltager i konkurrencen ved at sende et billede via formularen på skydblod.dk.

Det er vigtigt, at man skriver sit navn og e-mail, hvor man kommer fra samt giver billedet en titel. Vi vil meget gerne have billederne i så høj opløsning som overhovedet muligt.

Indsender skal have rettighederne til billederne, og Bloddonorerne skal have alle rettigheder til bil-ledet efterfølgende.

Tekst: Mikkel Dybtved-Ntarampa AndersenFoto: Diverse

Vind op til 5.000 kroner for et blodigt billede.


Hvorfor afspritter I armen to gange inden en tapning?

Hilsen fra Helene

kære HeleneVores hud er fyldt med bakterier, der skal beskytte os. Disse kan dog gøre skade, hvis de kommer ind i kroppen for eksempel via et nålestik. en almindelig blodprøve-tagning tager ikke ret lang tid, så der spritter man af én gang og mindsker dermed kortvarigt antallet af hudbakterier. en tapning tager derimod længere tid, og da det

er vigtigt at undgå bakterier i det tappede blod, spritter vi af på helt samme måde som til en operation – nemlig to gange. Så får vi – ud over at dræbe hudbakterierne – også lagt et depot af desinfek-tionsmidlet ind i huden, der gør, at bakterievæksten hæmmes under hele tapningen. Det vil sige, at du undgår infektion ved indstiksstedet, og vi undgår at få bakterier i det tappede blod.

med venlig hilsenAnnie nielsenSygeplejerske

SPørGSmål oG SVAr

Jerntabletter

To gange sprit

Jeg er netop blevet tappet og modtog, som jeg plejer, en pakke med 20 røde jerntabletter. Jeg har altid haft maveproblemer, mens jeg skulle tage dem, og tænker på, hvad jeg kan gøre for at undgå dette?

De bedste hilsnerSonja kære Sonja,Som du selv har mærket, kan jerntabletter give problemer med maven hos nogle personer, for eksempel sort afføring eller hård mave.

Jeg ved ikke, om du har taget de ”røde” jerntabletter før. Hvis ikke, synes jeg, at du skal prøve at tage dem som beskrevet, nemlig ved

sengetid med lidt vand. Dette sikrer den bedste optagelse af jernet i tabletten.

Hvis du oplever maveproblemer, kan du tage én tablet hver anden eller tredje aften – det plejer at hjælpe. Dette giver en lige så god optagelse af jernet, men ”kuren” tager længere tid. en anden mulighed er at prøve en anden type jerntabletter.

Jeg håber, at dette hjælper. Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte os igen.

med venlig hilsenkarin magnussenoverlæge

Vind op til 5.000 kroner for et blodigt billede.


Den 13. januar 2012 afholdt rotary-klubberne i næstved nytårskoncert. Her indsamlede rotarianerne 200.000 kroner, som skal gå til at støtte forskellige tiltag i den litauiske bloddonororganisation. Blandt andet kan de se frem til at kunne producere en bog og hvervematerialer samt indrette et under-visningslokale med diverse pavilloner, stande og roll-ups.

under rotarianernes spisning underholdt flere solister med sang, og til afslutning var der en time med appetitvækkere fra forskellige operaer. De blev fremført af Christina Falk nielsen og erlend Tyrmi, som blev akkompag-neret af ulrich Stærk på flygel.

koncerten er blevet til, fordi Christina Falk nielsen foreslog at lave nogle vampyroperaer, og denne idé udviklede sig til en fin aften i næstved med et flot resultat, som måske kan gentages andre steder i landet.

Blodbanken i Hillerød har nu løst gåden om, hvordan Blod-donorerne i Danmarks stentøjspelikaner kommer til verden.

Billedet her er taget af erik Askbo fra Hillerød, efter han for nylig fik sin Pelikan for 100 tapninger. Hustruen Susanne Askbo, der er tappeansvarlig bioanalytiker ved blodbanken i Hillerød,

fik sin Pelikan for et par år siden. med to Pelikaner i huset – en han og en hun – kan man åbenbart risikere, at der kommer

til at ske ting og sager. I hvert fald i Hillerød. Historien melder ikke noget om, hvem af forældrepelikanerne der skal sikre udrugningen af det lidt hårde æg.

200.000 kroner fra Rotary til blod i Litauen

lAnDeT runDT

er du i tvivl, om du må give blod, når du tager en bestemt form for medicin, findes der nu en nem måde at undersøge dette på. Dansk lægemiddel Information A/S har netop udviklet en app til smartphones, hvor du hurtigt og nemt kan under-søge detaljer om medicinen.

Den gratis app til iPhone og Android giver dig mulighed for at læse om mulighederne for at give blod under hvert enkelt præparat. App’en kan hentes gratis i App Store og Android market. Den kan også hentes ved at scanne Qr-koderne herunder.

App’en Pro.medicin.dk indeholder desuden en stregkodescanner. når du scanner stregkoden på medicinpakken, vil app’en vise dig præparat-beskrivelsen for det præparat, der er i pakken, samt hvorvidt du må give blod, når du bruger netop denne medicin.

læs mere om app’en på pro.medicin.dk/Artikler/Artikel/73

Medicin App om bloddonation

Til iPhone Til Android

Hvordan pelikaner får børn


Donor Nyt nr. 10343. årgang · maj 2012

Udgivet af: Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 191 1800 Frederiksberg CTlf. 7013 7014Fax 7013 [email protected]

Ansvarshavende redaktør: Jesper Villumsen

Redaktion: mikkel Dybtved-ntarampa Andersenmichael Bach IpsenStine mandrup lundkaren leidesdorff madsenkarin magnussenmalou rode

Lægefaglige konsulenter: karin magnussen og ellen Taaning

Forside: Tut eskildsen

Gengivelse af Donor nyt er velkomment med kildeangivelse.oplag: 225.000ISSn nr: 0902-2643

næste udgivelse: September 2012

Design, grafisk produktion og tryk: Datagraf

Trykt på svanemærket papir

Tekst og foto: Jesper Villumsen

I et forsøg på at komme ud, hvor der i dag ikke er så mange blod-donorer, har Bloddonorerne i Danmarks unge informatører lejet en bus.

efter en uge kunne antallet af nye donorer gøres op, og det blev til hele 455 nye tilmeldinger til blodbanken.

Rundt på rov Informatørerne fokuserede specifikt på områder, hvor der af en

eller anden grund i dag ikke er så mange donorer i forhold til befolkningen.

Der blev både besøgt gymnasier, storcentre og gågader i løbet af ugen. Bussen startede mandag på Vesthimmerlands Gymnasium i Aars og sluttede torsdag i næstved.

Turen gav flest tilmeldinger i næstved, hvor 48 meldte sig efter et besøg på university College Sjælland. De mange tilmeldinger er løbende blevet afleveret i blodbankerne, så de mange nye donorer kan komme i gang med at blive tappet.

Bliv frivilligDer er altid brug for flere unge mennesker, der vil være med til at gøre en forskel, så hvis man er mellem 17 og 30 år, kan man melde sig som ung informatør.

Hovedsageligt går det ud på at hverve nye donorer, men hvis man har lyst til at undervise, er der også mulighed for det.

læs mere på bloddonor.dk/ungog meld dig under fanerne på [email protected]

Unge rundt i hele landetInformatørerne lejede i slutningen af marts en bus, så de kunne komme rundt i hele landet for at fortælle om blod og bloddonation.

Unge fra hele landet hjalp til med at hverve nye bloddonorer på busturen.

✂

Bloddonorerne i Danmark+ + + 11387 + + +0893 Sjælland uSF B

Dn

103

/201

2

Navn

Gade

Postnr. By

E-mail

CPR-nr. Telefonnr.

Ønsker at blive bloddonor/tappet i Vest

erbr

og

ad

e 19

1 •

1800

Fre

der

iksb

erg

C

* N

orm

al S

MS-

taks

t, ca

peab

ilitie

s.co

m

Tilmelding med krypteret CPR-nr. kan ske via bloddonor.dkSom bloddonor indgår du i det lokale donorkorps, og du vil derfor modtage informationer fra Bloddonorerne på din hjemmeadresse.

donortilmeldinger Du SUND oG RASK, 17 InDTIl 60 år GAmmel oG VeJer mInDST 50 KG, kAn Du BlIVe BloDDonor. BruG Denne kuPon, SenD en SmS meD TekSTen BLOD TIl 1299*, eller melD DIG På BLODDONOR.DK

(Stednavn)

også i år vil Bloddonorerne i Danmark sætte fokus på den frivillige og ubetalte donor i forbindelse med Den Internationale Bloddonordag den 14. juni. Vi opfordrer derfor alle til at tage en rød T-shirt på netop denne dag.

men ikke nok med det. For i perioden omkring den 14. juni er der også en masse motionsløb, og her kunne det være rigtig flot, hvis så mange som muligt løber i røde T-shirts. Bloddonorerne i Danmark har i den forbindelse lavet en plakat med navnet “løb med opmærksomheden”.

opmærksomheden

Træk i en rød trøje på løbeturen, shoppingturen, arbejdet eller

i skole i anledning af Bloddonordagen den ,

14. juniog vær med til at løbe med opmærksomheden.

Læs mere på

www.bloddonor.dk

Løb med

Plakat.indd 1

12/04/12 11.39

Løb med opmærksomheden

Donor Nyt 103

Documents

Transcript of Donor Nyt 103