Donor Nyt 86

n r . 8 6 • o k t o b e r 2 0 0 7

Blod, sved, tårer – og tilbage på toppen igen • side 6-7

Derfor er mænd gode bloddonorer • side 8-9

’Udrykningsdonor’ med hjelm og stige • side 12-13

Tør DU? rigTige mænDgiver BloD!

2 donor nyt • oktober 2007

rigTige mænD giver BloD!

Der er brug for mandlige donorerUnge mænd melder sig ikke som bloddonorer i samme omfang som jævnaldrende kvinder. Kønsfordelingen blandt nytilmeldte bloddonorer viser, at der er markant færre med overskæg end med fletninger. Når blodbankerne byder en donor velkommen første gang, er to tredjedele af de nye gæster kvinder. Og andelen af nye mandlige donorer falder støt.

I øjeblikket er cirka halvdelen af landets bloddonorer mænd, og det er positivt. Men den ovennævnte tendens fortæller, at fordelingen snart kan ændre sig til fordel for det smukke køn. Blodbankerne er glade for de kvindelige donorer, der er pålidelige og pligtopfyldende ligesom deres mandlige donorkolleger. Men selvom det er ligegyldigt, om en portion blod stammer fra en mand eller en kvinde, så efterlyses mænd i mange af landets blodbanker.

Blodbankerne efterlyser mænd af tre grunde For det første bliver mænd ikke gravide. Mændene undgår derfor den tappepause, som gravide og ammende donorer skal holde, inden de kan give blod igen.

For det andet har mænd generelt en højere hæmoglobin-værdi. Det skyldes, at de ikke menstruerer og ofte spiser mere jernholdig kost end mange kvinder. Blodbanken er derfor ikke nødt til at springe mænd over så tit som kvinder på grund af for lav hæmoglobinværdi.

For det tredje har mænd en større mængde blod i kroppen end kvinder. Det betyder, at mændenes kredsløb indstiller sig hurtigere end kvindernes på at skulle undvære en portion blod til blodbanken.

Af den årsag er mænd ofte bedre egnet end kvinder til at gennemføre særlige tapninger, hvor donor bliver tappet for to portioner røde blodlegemer i stedet for en portion fuldblod. Landets blodkrævende patienter vil derfor have stor gavn af flere mandlige donorer.

Det er let at give blodDet kræver ingen fridag at give blod. Fleksible åbnings- tider i et stigende antal af landets blodbanker, mobile tappeenheder og betalt transport gør det mange steder let for selv meget travle donorer at besøge blodbanken.

Derudover er flere og flere arbejdspladser positive over for den gode sag. De indarbejder gerne medarbejdernes bloddonoraktiviteter i virksomhedskulturen. Den indstilling gør det ikke kun lettere at give blod – den gør det også sværere at tro på, at den skæve fordeling mellem mænd og kvinder blandt tilmeldingerne vil fortsætte.

Ikke desto mindre er det vigtigt at gøre mændene opmærksomme på, at der er brug for dem. Derfor handler denne udgave af Donor Nyt om mænd og blod. Er det ikke kun spejderdrenge, der giver blod? Kan man gøre karriere og samtidig have tid til at tage i blodbanken? Gør det ondt at blive stukket? Svarene findes på de efterfølgende sider. God fornøjelse med bladet.

Med venlig hilsen

Mikkel Dybtved AndersenNæstformand, Bloddonorerne i Danmark

leDer

Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: [email protected]

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Kristian BrobergMarie-Louise FrederiksenMads Peter AagaardThorkild HansenMichael Bach IpsenKarin MagnussenMikkel Dybtved AndersenMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Karin Magnussen og Ellen Taaning

Design og tryk: DatagrafTrykt på svanemærket papir

Forsidefoto: Flemming Leitorp

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 225.000ISSN nr: 0902-2643

Næste udgivelse: Marts 2008

Donor nyT nr. 8638. årgang okToBer 2007

BloDDonorerne holDer lanDsmøDe lørDag Den 27. okToBer Ved samme lejlighed holder vi jubilæumsfest for at fejre donorsagens 75 år. Programmet for weekenden kan læses på www.bloddonor.dk og i Bloddonorernes nyhedsbrev.

Både møde og fest kommer til at foregå på Hotel Nyborg Strand.

oktober 2007 • donor nyt

13,6 mia. foræreT væk – UDen BeTingelseregentlig skulle han kun have haft 12,5 mia. men når nu de havde fat, kunne de lige så godt tage, hvad de kunne få. så han fik 1,1 mia. mere end planlagt.

Det er stamceller, jeg taler om. Mine stamceller. Og en dreng med leukæmi fik dem alle sammen. Mere ved jeg ikke, og mere behøver jeg heller ikke at vide. For jeg ved, at jeg har gjort en forskel.For to-tre år siden faldt jeg i blodbanken over en pjece om knoglemarvsdonation. Pjecen gav anledning til nogle gode diskussioner derhjemme. Jeg havde på det tidspunkt været bloddonor i mange år og haft det godt med at give noget, som andre har brug for. Så ved næste tapning meldte jeg mig også som knoglemarvsdonor.

Perfekt matchI den efterfølgende tid kom der nu og da et brev fra knoglemarvsregistret om, at jeg måske kunne bruges, men at chancerne var små. Det blev hver gang bekræftet efter et kort besøg i blodbanken, hvor der blev udtaget blodprøver til supplerende analyser og forligelighedstests. Men den første dag i min sommerferie det år ringede de fra Århus Universitetshospital, tidligere Skejby Sygehus, hvor registret for knoglemarvs- donorer i Vestdanmark hører hjemme: Nu var den der – et perfekt vævstypematch. De ville vide, om jeg stadig ønskede at være knoglemarvsdonor.

Det var egentlig først på det tidspunkt, at jeg rigtigt begyndte at forholde mig til, hvad jeg havde sagt ja til tidligere. Det ændrede imidlertid ikke ved min beslutning, så i dag kan jeg kalde mig selv knoglemarvsdonor. Og jeg vil ikke tøve et sekund med at sige ja, hvis behovet viser sig igen.

Det kræver så lidtDet at donere knoglemarv til et andet menneske – og derved medvirke til, at modtageren med 70-90 procents sikkerhed får et helt almindeligt liv – er en meget konkret form for hjælp, og det kræver egentlig så lidt fra donors side.

Jeg har i alt brugt fire dage på donationen. Den første dag blev brugt på samtale, blodprøvetagning og en grundig helbreds- undersøgelse. Tre uger senere blev jeg ’rigtigt’ indlagt, og i fuld narkose blev der udtaget den mængde knoglemarv/stamceller, der var nødvendig. Stamcellerne blev sendt med kurer til et andet hospital, hvor drengen lå klar til at modtage de 13,6 mia. stamceller – helt uden betingelser.

fakTa:

• Allemenneskerharcirka2-4kgknoglemarv i sig.

• Knoglemarverenhalvflydendevæske i hulrummene på de store knogler i kroppen. Det er her, stamcellerne producerer cirka 0,3 liter blod i døgnet.

• 0,3literblodidøgnetsvarertilcirka 170 mio. røde blodlegemer, 10 mio. hvide blodlegemer og 500 mio. blodplader i minuttet.

• Knoglemarvenmedstamcellerudtages fra hoftekammen, og man kan undvære den uden problemer. Ligesom ved almindelig bloddonation gendannes ’det tabte’ nemlig hurtigt.

• Nårenpatientmodtagerstamceller, finder cellerne selv ind til knoglemarven, hvor de hører til. Hvis transplantationen er gået godt, optager de nye stamceller produktionen af raske blodceller og genetablerer immunforsvaret.

• Vilduogsågøreenforskel–såmeld dig i den lokale blodbank og hør nærmere.

3

TeksT og foToGert laursen

gert havde 13,6 mia. i posen til en dreng med leukæmi. Det har du måske også?

donor nyt • oktober 2007

at lokke 30 minutter fra en erhvervsleder er som at liste et kødben fra en hund: man bliver let upopulær. alligevel afsætter en travl underdirektør i et af Danmarks største pensionsselskaber frivilligt en halv time hvert kvartal til at give blod i. hans indsats skyldes god vilje – og muligheden for at blive tappet på arbejdspladsen af Den mobile Blodbank.

På Langelinie i København ligger en af landets mest populære turistattraktioner: Den lille havfrue. Tæt ved hende ligger virksomheden PensionDanmark, som passer på pensionerne for mere end 500.000 medlemmer beskæftiget i 35.000 private og offentlige virksomheder.

Torben Dam er underdirektør i PensionDanmark. Hans 10 mand store afdeling sikrer, at virksomhedens medlemmer kan få de pensioner, de betaler for. Afdelingen kontrollerer også, at medlemmerne rent faktisk får pengene udbetalt. Når Torben står ud af sengen hver morgen, er det typisk til en travl hverdag. Men for et par år siden sagde han alligevel ja tak til at blive bloddonor, da PensionDanmark kom med i Den Mobile Blodbanks tappeordning for virksomheder.

Han havde ellers længe forestillet sig, at det var både tidskrævende og ubehageligt at blive tappet:– Men da spørgsmålet kom op, talte jeg med nogle af mine kolleger, der allerede var bloddonorer, og det lød jo ikke farligt. Så jeg slog til, fortæller erhvervsmanden.

svimmel og utilpas? ikke her!Hans forestillinger om både lang ventetid og fysisk ubehag er siden gjort til skamme. Blodbanken kommer en gang i kvartalet og tapper Torben, der hverken bliver svimmel eller utilpas som frygtet. Det tager cirka en halv time, og tapningen foregår på arbejdspladsen, så den travle arbejdsdag hænger fint sammen: – Jeg kan godt hive en halv time ud af kalenderen fire gange om året for at støtte en god sag. Og da tapningerne foregår i selve huset, kan man jo få fat i mig, hvis der skulle dukke noget vigtigt op, forklarer han.

Den Mobile Blodbank tager fast ud til godt 100 virksomheder i Københavnsområdet. Virksomhederne skal have en vis størrelse, og PensionDanmark er derfor tilmeldt sammen med en anden stor virksomhed, der ligger i samme hus. – Det fungerer fint, og der er god tilslutning til det. Alene

i min egen afdeling er vi et par stykker, og jeg ved, at der også er mange donorer i de andre afdelinger.

ledelsen bakker opLedelsen i PensionDanmark bakker medarbejderne op i at støtte bloddonorsagen, og de har derfor ingen problemer med at få fri til at give blod. Det er en stor fordel, mener Torben, og en tungtvejende grund til hans eget engagement. En anden stor fordel er, at tapningerne foregår i selve virksomheden. – Jo nemmere desto bedre, smiler underdirektøren.På spørgsmålet om han ville være donor, hvis han ikke havde mulighed for at blive tappet i virksomheden, svarer han ja. – Men det skulle nok stadig være rimelig nemt og ikke ret tidskrævende, indrømmer han.

Torben har aldrig selv modtaget blod. Han kender heller ikke nogen, der har, så den personlige erfaring har ikke været hans motivation for at blive donor.– Jeg gør det for at hjælpe, og jeg ved, at det redder liv. Samtidig synes jeg, at det giver god mening i forhold til det, vi laver i PensionDanmark: Vi hjælper vores medlemmer til at få et tryggere liv – både økonomisk og helbredsmæssigt – blandt andet ved forebyggende behandlinger, hvis helbredet skranter.

Men uanset begrundelsen er alle velkomne til at give en portion af deres flydende livsforsikring til det lokale tappested. Også selvom det nogle gange skal gå tjep. For tid er ikke kun penge – det kan også være blod.

fakTa:

•DenMobileBlodbankhareksisteretsiden1968.Idagbesøger Den Mobile Blodbank 105 større virksomheder og 52 lokalområder på Sjælland.

•I2006stodDenMobileBlodbankfor28.902blodportioner.

•LæsmereomDenMobileBlodbankpåwww.givblod.dk

TeksTMarie-louise Frederiksen

foToPensiondanMark

TiD er BloD

4

5oktober 2007 • donor nyt

sPørgsmål og svar

hvaD må min hæmogloBinværDi være?Kære Donor NytJeg har lige været i blodbanken for at blive tappet, og min hæmoglobinværdi var 9,1. Normalt har den ligget mellem 8,4 og 8,7. Hvad skal værdien være, for at man må blive tappet?

Med venlig hilsen Mehmet

.....................

Kære MehmetHæmoglobinværdien er det, som man tidligere kaldte blodprocenten. Den er et udtryk for blodets indhold af de røde blodlegemers farvestof, hæmoglobin. Hæmo- globinværdien skal ligge som vist i skemaet nedenfor – alt efter om man er mand eller kvinde.

målt før tapning (mmol/l) målt efter tapning (mmol/l) Min. Max Min. Max mænd 8,4 11,2 7,8 10,2 kvinder 7,8 10,2 7,0

9,2

Hæmoglobin indeholder jern, og ved hver tapning mister man derfor en del jern. Jern skal bruges, når man skal danne nye røde blodlegemer til erstatning for dem, man gav ved tapningen, så det er vigtigt at spise en god, jernholdig kost.

Nogle fødevarer tilfører kroppen jern. Det drejer sig for eksempel om kød, indmad og grøntsager som rødbeder og broccoli. Samtidig findes der fødevarer, som fremmer eller hæmmer optagelsen af jern fra kosten. C-vitamin- holdige mad- og drikkevarer, som for eksempel citrusfrugter, fremmer optagelsen af jern fra kosten. Derimod kan te og kaffe ikke anbefales ca. 1½-2 timer før og efter et måltid, da begge dele hæmmer optagelsen af jern.

Indholdet af hæmoglobin i blodet måles i millimol pr. liter. Et millimol svarer til ca.602.000.000.000.000.000.000 molekyler.

Med venlig hilsenKarin MagnussenOverlægeBlodbanken, Herlev, Gentofte og Glostrup Hospital

Hvis du har et spørgsmål, findes svaret muligvis på www.bloddonor.dk

hvorfor må Bøsser ikke give BloD?

Hej bloddonorerJeg har levet i et fast og monogamt forhold med en anden mand i de seneste syv år og vil gerne være bloddonor. Er det rigtigt, at det ikke kan lade sig gøre, fordi jeg er bøsse? Mvh Samuel

.....................

Hej SamuelDet er rigtigt, at en mand er udelukket fra at give blod, hvis han har haft samleje med en anden mand. Begge tilhører påviseligt en gruppe med særlig risikobetonet adfærd. Det betyder bl.a. en øget risiko for smitte med HIV og hepatitis (leverbetændelse) af typerne B og C.

For at minimere risikoen for at modtagere af blod udsættes for smitte af disse typer, har man derfor indført reglen, at samleje mellem to mænd medfører permanent udelukkelse. Det er klart, at denne regel desværre også rammer homoseksuelle mænd, hvis blod ikke indeholder smittemarkører. Sundhedsstyrelsen og de danske blodbanklæger mener imidlertid, at modtageren af blodet bør vises mest muligt hensyn, og at den nævnte regel er den bedste måde at gøre det på.

Formanden for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske har offentligt udtalt, at han er enig i blodbankernes praksis – og at der er en forøget risiko for smitte ved sex mellem mænd. I øvrigt må lesbiske meget gerne give blod, så det er alene den øgede smitterisiko, der tæller – ikke homoseksualiteten.

Med venlig hilsenMads Peter AagaardBloddonorerne i Danmark


en hæmoglobinværdi på 2,9 gav kun lige nok kræfter til 20 minutters fritidsfodbold med gutterne. men 10 portioner blod og fem år senere er freden forbi for bjergdyrene på kilimanjaro, afrikas højeste punkt. amagerdrengen Tim har gjort op med offerrollen som kræftpatient – og besteget et bjerg på vejen.

– Alle ville op på den top. Også selvom det var hårdt nok til næsten at tage røven på os alle sammen. Pigerne på holdet var alle enige om, at turen var hårdere end at føde. Det var også klart det hårdeste, jeg har prøvet. Det var svært ikke at tude, da vi nåede toppen, fortæller 30-årige Tim Barret fra Amager om turen op ad Afrikas og verdens højeste vulkan.

Tim var med på et hold af danskere, der i februar besteg Kilimanjaro, bagefter cyklede 283 km og til sidst løb et maraton i solen ved bjergets fod. At Tim var med, skyldtes hvad, der fem år tidligere havde vist sig at være mere end en irriteret tyktarm: Kræft.

opgør med offerrollenMen takket være blandt andet 10 portioner blod, en tarmoperation og et halvt års kemobehandling er Tim i dag frisk igen. Og hans oplevelser med sygdommen kan være til god hjælp for andre nuværende og tidligere kræft- patienter. Derfor har han besluttet sig for at dele ud af sine erfaringer. Turen til Tanzania var en del af det projekt.

Proof of Life hedder projektet. Tim og hans holdkamme- rater på turen i Afrika har alle det til fælles, at de har haft kræft. Af samme grund er de alle medlemmer af Proof of Life. Foreningen arbejder for at gøre op med den offerrolle, som man nemt kommer til at placere sig selv i, når man enten har eller har haft kræft.

Ifølge Tim sker det typisk af to årsager: For det første har man været patient i et sundhedssystem, der ikke betragter én som andet end en patient. For det andet synes ens omgangskreds også hele tiden, at det er enormt synd for én. Det er selvfølgelig velment, men hvis man har fået det at vide tusind gange på en måned, risikerer man at begynde også selv at synes det.

– Men offerrollen kommer man ikke særlig langt med, slår Tim fast. – Den trækker én selv og andre ned. Det er i bund og grund det, vores projekt handler om: Opgør med offermentaliteten, sammenfatter han.

af med fløjls-handskerne – og på med

cykelhandskerne. Tims hæmoglobinværdi blev

målt til 2,9, før han fik 10 portioner blod. i dag er

livet ikke længere op ad bakke for ham.

TeksT Mads Peter aaGaard

foTo Privat

BloD, sveD, Tårer – og TilBage På ToPPen igen


Jeg tænkte mere på menisk end metastaserDen 21. februar pakkede han og 11 kammerater derfor rygsækken for at bevise over for sig selv og omverdenen, at der er en tilværelse uden for kræftbehandlings-systemet.

Tim fortæller, at bjerget var det, der tog længst tid. Men det rent symbolske i at bestige et bjerg gjorde også, at Kilimanjaro var den største udfordring af de tre.

– Hele vores projekt handler jo netop om at lægge kræften bag sig og komme på toppen igen. Man er jo ikke patient, når man bestiger bjerge og løber maraton og den slags, konstaterer amagerkaneren, der undervejs på turen bekymrede sig væsentligt mere om sin menisk end om metastaser – ligesom alle andre almindelige mennesker.

Tim fik 10 portioner blodSygdommen opdagede Tim i 2000 på grund af en række symptomer. Han blev blandt andet meget hurtigt træt. Trætheden viste sig at skyldes blodmangel.

– Jeg fik mistanke om, at jeg var syg, fordi jeg gik kold efter 20 minutters fodbold med

drengene på Kløvermarken. Jeg havde simpelthen ingen kræfter. Til sidst holdt jeg også op med at komme i skolen, fordi jeg var så træt om morgenen.

Hans hæmoglobinværdi blev målt til 2,9, og det betød øjeblikkelig blodtransfusion – ti poser i alt. Derefter fulgte operationen og cirka et halvt års kemoterapi. Under behandlingen blev Tim involveret i et tilbud til kræftpatienter om fysisk træning, mens patienterne stadig er i kemobehandling. Forsøget gik ud på at undersøge, om bivirk-ningerne ved kemoterapi bliver mindre ved hård fysisk træning. Tim er slet ikke i tvivl om, at træning har en positiv virkning.

– De sidste to omgange kemo var ingenting i forhold til de to første. Og normalt er det omvendt.

I dag ser han sig selv mere som en sportsmand end en patient. Og det er det budskab, Proof of Life gerne vil give videre til andre tidligere kræftpatienter. Men Tim understreger også, hvor glad han er for, at der findes folk, der er gavmilde med deres blod. Det har hjulpet ham i en svær periode og tilbage på toppen – bogstaveligt talt.

fakTa:

The Kiliman er en årligt tilbagevendende begivenhed. Dette års Kiliman bestod i at bestige Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg (5.895 m), cykle 283 km på mountain- bike rundt om Kilimanjaro og til sidst løbe et maraton – alt inden for 9 dage under eksterne og ukendte forhold.

Læs mere om Tims og hans kammeraters historie på www.proofoflife.dk

Tims far døde af tarmkræft. Tims mor blev også ramt – men overlevede.

For Tims svulsttype er over-levelsesprocenten på en fem-årig basis cirka 30 procent.

Tarmkræft er en af de mest almindelige kræftformer i Danmark med 3.500 nye tilfælde om året.

Tarmkræft kan sidde i tyktarmen eller i endetarmen. Hvis den opdages tidligt, er der gode chancer for helbredelse.

Du bør undersøges for tarmkræft, hvis du er over 40 år og - opdager blod i afføringen - har blodmangel - har ændrede afførings-

vaner, der har stået på en måned eller mere.

Læs mere om tarmkræft på www.cancer.dk

12 tidligere kræftpatienter beviser, at de er i live. Billedet er ikke fra en jordhøj i Tims baghave, men fra toppen af kilmanjaro, afrikas højeste punkt.

ww

w.B

loD

Do

no

r.D

kil

lUsT

raTi

on a

nn

et

te

ca

rls

en


– Jeg sætter pris på folk, der er ligefremme, reelle og troværdige, lyder det fra Morten Thvilum på østjysk. Morten er pilot i SAS Danmark, men som bloddonor kan han godt finde tid til at mellemlande i blodbanken et par gange om året.

Piloten fra Vejle synes, at der er god overensstemmelse mellem hans menneskelige værdier og hans beslutning om at være bloddonor. – Det særlige ved at give blod er, at det er et reelt system. Der er ingen skjulte dagsordener, forklarer han.

Bloddonorsagen er tiltalendeBloddonorsagen er ellers kendt for at have flere dagsordener som for eksempel donorernes helbred, blodets anvendelsesformål, sikkerhed og lignende, så Morten understreger, at han taler om skjulte dagsordener. Derefter uddyber han:

– Bloddonation er specielt, fordi vores samfund i de seneste år har været præget af en noget-for-noget-holdning: Man skal have et eller andet til gengæld for sin indsats. Vejlenseren mener, at den holdning i sin yderste konsekvens er både asocial og samfundsnedbrydende.

– Men principperne bag bloddonorsagen er helt anderledes, fortsætter han. Bloddonorsagen er et system, der bryder med den holdning, at hvis jeg hjælper dig med noget, så skal jeg have noget til gengæld. Og det synes jeg er tiltalende, roser Morten.

Donorerne er gode ambassadørerTil gengæld gør han også opmærksom på en negativ side, som efter hans mening kan være forbundet med det ellers så positive formål: – De fleste donorer er stille og rolige,

søde og rare mennesker, der ikke gør noget stort nummer ud af, at de er donorer. Det betyder måske, at vi ikke medvirker aktivt til at rekruttere nye donorer.

Men Bloddonorernes seneste undersøgelse viser heldigvis noget andet. Ifølge den beslutter 60 procent af alle nye donorer sig for at give blod på grund af en donor i familien eller omgangskredsen. Når det gælder de nuværende donorers rolle i rekrutteringen af nye, så har landets blodbanker derfor mere grund til at være fortrøst-ningsfulde end bekymrede.

Den faglige stolthed er vigtigstDet var en drengedrøm for Morten at blive pilot. Og det har været fantastisk for ham at kunne realisere den. – Jeg nyder mit arbejde: Hvis man flyver specielle steder hen og ser solen gå ned, eller man får mulighed for at kigge ned over Alperne, så er det jo en ren fornøjelse. Piloter har en fænomenal arbejdsplads, indrømmer Morten med et smil. Men han er hurtig til at minde om, at alle kan have den type oplevelser, han selv har: – Det er ligesom at køre på arbejde og lægge mærke til, at træerne er sprunget ud. Man må ikke holde op med at lade sig imponere af den slags.

Alligevel lægger bloddonoren fra Vejle mest vægt på det at flyve og udføre sit arbejde godt.– Det er der, den faglige stolthed ligger, siger han.

Piloter må gerne give blodMorten blev professionel civilpilot i 1977 og begyndte at give blod omkring 1980. Han blev imidlertid afbrudt i de lange perioder, hvor han fløj interkontinentalt. Den sidste regelmæssige periode som bloddonor begyndte i 1996. Det år flyttede han med sin kone og deres to børn tilbage til Vejle.

nogeT-for-hvaDfornogeT?noget-for-noget er et princip, der har vundet frem mange steder. men ifølge en sas-pilot er vejle Blodbank og cockpittet i hans airbus a320 to undtagelser.

TeksTMads Peter aaGaard

foToPrivat


I dag bliver han altid tappet i blodbanken i Vejle, men på grund af sit arbejde er han nogle gange nødt til at springe en tapning over. – Piloter frarådes at give blod inden for 48 timer, før de skal ud at flyve. Hvis vi ligger i 12 kilometers højde, og trykket falder, så har vi kun omkring 15 sekunder til at få vores iltmasker på. Det er vigtigt, at vi kan regne med at få blod nok til hjernen i sådan en situation.

Der har ikke været tradition for egentlige bestemmelser på området, men indtil for tre år siden blev piloter frarådet at give blod. Nye europæiske regler gjorde, at Flyvemedicinsk Klinik lempede advarslen mod, at piloter giver blod.

Det er let at komme til tapningI dag kan Morten derfor i snit give blod en gang hvert halve år. Han synes ikke, at det er et lavt tal, men hvis han havde mulighed for det, ville han nok komme forbi blodbanken oftere. Det er nemlig ret enkelt for ham at smutte forbi blodbanken og få ’lettet trykket’:

– Hvis blodbankspersonalet skulle gøre det lettere for mig at blive tappet, så skulle de jo nærmest gøre det i min stue, smiler Morten. – Det tager mig cirka fem minutter at køre op på sygehuset, og hvis jeg to gange har ventet mere end fem minutter på at blive

tappet, så er det den ventetid, jeg har oplevet. Det er nemt, effektivt, hyggeligt, venligt og fleksibelt.

Så er alle kommende donorer i Vejle- området advaret.

’min kone har fået blod’Morten fik idéen til at blive bloddonor af samme grund som mange andre: Et tillids-vækkende og troværdigt ansigt i hverdagen. – Jeg havde en god kollega, som var en meget entusiastisk bloddonor. Så da han bragte mig på tanken, var det naturlige spørgsmål: ’Hvorfor ikke’?Og Morten er stadig ikke kommet på et svar, der kan bruges.

På spørgsmålet om han selv har modtaget blod, kan han heldigvis svare benægtende. Men i det samme kommer han i tanker om en kritisk oplevelse, hans kone havde for nogle år siden. I forbindelse med en sprængt blindtarm modtog hun flere blodpræparater. – Det har jeg aldrig tænkt på, før du kommer ind på det nu, indrømmer Morten. Han tygger lidt på erkendelsen, inden han fortsætter:– Men det er jo heller ikke sådan, bloddonorer tænker. De tænker jo ikke, at de skylder 10 liter blod, så de må hellere komme i gang. De giver blod, fordi det er det rigtige at gøre. Ikke for at få noget igen.

fakTa:

• Iflysørgerentrykkabinefor, at trykket er højere indeni end uden for kabinen, men luften i kabinen er stadig tyndere end ved havoverfladen. Derfor er det vigtigt, at flypersonalets hæmoglo-binværdi er, som den skal være.

• Engangårligtskalallepiloter have fornyet deres helbredsgodkendelse på Flyvemedicinsk Klinik. Det er et krav, at hæmoglobin- værdien skal befinde sig inden for normalområdet, som er minimum 8 mmol/L for mænd. Hvis en pilots tal ligger tæt på grænsen, frarådes det vedkommende at give blod. Læs mere på www.rigshospitalet.dk og www.slv.dk.

• AirbusA320eretmellem-distancefly med plads til cirka 200 passagerer og en rækkevidde på omkring 3.000 kilometer. Flytypen er moderne og kendt for at være miljøvenlig og støjsvag. Maskinen bruger godt seks liter brændstof per kilometer.

morten på arbejde. arbejdspladsen holder hans blod varmt.


TeksT og foTo Mads Peter aaGaard

familien er vigtigCarsten har været brandmand og bloddonor i snart 25 år. Så han har efterhånden en del liv på sin gode samvittighed Men det er ikke noget, han tænker meget over:

– Det er jo nødvendigt med bloddonorer. Og det er en lille ting at gøre for at hjælpe andre, synger det på fynsk fra ham. Beskedenheden er på trods af, at hans familie selv har haft brug for blod: Carstens svigerfar led af mavesår og modtog derfor en masse blod. Familien betyder i det hele taget meget for brandmandens syn på bloddonorsagen.

– Jeg har det tæt inde på livet til hverdag, fordi min kone er sygeplejerske. På grund af hendes arbejde ved jeg jo, hvor stor betydning blod har for patienterne. Uden blod og bloddonorer ville man jo ikke kunne udrette ret meget.

nyt blod på vejCarstens kone er også selv bloddonor, og hans far var donor, indtil han faldt for aldersgrænsen. Jensen-familiens næste generation af blodhunde er også så småt begyndt at løfte ørerne og logre lidt med halen. En af ægteparrets tre døtre har gjort opmærksom på, at hun godt vil en tur med far i blodbanken på et tidspunkt. Men Carsten presser ikke på. Det er vigtigt for ham, at pigerne selv tager initiativet.

– Jeg har dog fortalt dem, at det er et meget lille stik, og at det er hurtigt overstået, indrømmer han. Så den 50-årige familiefar gør sit til at være en god ambassadør for blodbanken.

Blod og brand kan godt forenesCarsten kan snart fejre sølv som brandmand, og han har ikke fortrudt karrierevalget.

Begynder dit postnummer med 5, og er du ejer af en klatreglad kat? så er der en chance for, at du kommer til at hilse på Carsten Jensen, næste gang din havetiger skal hentes ned fra sit yndlingstræ i haven. Carsten er nemlig brandmand i odense Brandvæsen. men også i sin fritid hjælper han nødstedte. Det gør han som bloddonor.

’UDrykningsDonor’ meD hJelm og sTige


fakTa:

Donorer på Fyn kan give blod i Blodbussen, som kører over hele øen. Læs mere om Blodbussen og se køreplanen på www.fynblod.dk

Der er knap 23.000 donorer på Fyn. Heraf tappes 63 procent i Odense, 25 procent i Blodbussen og 12 procent i Svendborg.

I 2006 blev der foretaget godt 37.000 tapninger på Fyn. Fordelingen af antal tapninger svarer til fordelingen af antal donorer.

47 procent af donorerne på Fyn er mænd, og fordelingen er den samme i Odense, i Blodbussen og i Svendborg. Dog er der kun 39 procent mænd blandt nye donorer i 2006 (10 procent af de fynske donorer blev tilmeldt i løbet af 2006). Hvis denne tendens holder, vil andelen af mænd falde i løbet af de nærmeste år.

Odense Brandstation er landets største med tre slukningstog, 118 ansatte og 75 frivillige.

Stationen har cirka 1.000 udrykninger om året i forbindelse med brande, trafikuheld med fastklemte, forureninger, sammenstyrt-ningsulykker, naturkatastrofer med mere.

kilde: Kjell E. Titlestad, overlæge, Odense Univer-sitetshospital

– Vi kommer altid ud til noget spændende. Det bliver aldrig dagligdag, fortæller han og oplyser, at man i hans stilling skal kunne fungere som røgdykker, chauffør og flere andre jobs. Alle skal kunne udfylde alle pladser på brandstationen. Klokken otte om morgenen får man tildelt en plads, og den har man så i 24 timer. Men på trods af det anderledes arbejde er det ikke svært for den tidligere tømrer at rykke ud, når blodbanken kalder.

– Det skal bare helst være en dag, hvor jeg lige har været på arbejde. Det er, fordi man ikke må være røgdykker og køre udryknings- køretøj i 24 timer efter en tapning.

arbejdsplads med særligt sammenholdOgså sammenholdet med kollegerne beskriver Carsten som noget helt specielt. Ifølge ham får man et helt særligt forhold til hinanden, når man er så meget sammen. Nogle af kollegerne har han kendt i næsten 25 år. – Det er jo næsten som en reservefamilie, sammenligner han med et smil. Man lærer hinanden at kende på godt og ondt, og man skal kunne stole 100 procent på hinanden.

Han fortæller, at flere af hans kolleger er bloddonorer. Selv er han blevet tappet 51 gange. Det betyder, at han for nylig fik overrakt to flasker rødvin og fire vinglas.

– Den slags vil jeg gerne være med til, smiler den nylige jubilar. En erkendtlighed til donorerne er en god idé, mener han. Så føler man sig værdsat. Men penge synes han ikke, at man skal have for at give blod. Efter hans mening skal man give blod af egen fri vilje. – Ellers ville der hurtigt være nogen, der kunne finde på at lave penge på det og tage forbi blodbanken en ekstra gang for at tjene pengene – også selvom vedkommende i virkeligheden ikke burde.

højt serviceniveau i blodbankenBlodbanken i Odense skal dog ikke være be- kymret for, at Carsten bliver væk. Han synes, at det er en rar oplevelse at komme der.

– Der er altid en afslappet atmosfære, mine spørgsmål bliver besvaret, og der er ingen sure miner, hvis man er nødt til at lave en aftale om. Og sådan skal det også være, når folk kommer der frivilligt.

Carsten kan også meddele eventuelt kommende fynske donorer, at der næsten ingen ventetid er i hans blodbank. Til gengæld er der gratis øl, og man kan blive hentet og bragt i taxa – et serviceniveau, som stadig er en tand højere end det, Odense Brandvæsen tilbyder sit mandskab.Men det er måske også meget godt.

Brandslanger til tørre, så de er klar til næste tur med Carsten. hver dag har nye opgaver.

donor nyt • oktober 2007

lanDeT rUnDT

14

gentofte: Jørgen Erholt var bloddonor, indtil han i september fyldte 65 år. På grund af aldersgrænsen måtte han derfor – som mange andre danskere – lukke for hanen, selvom helbredet fortsat er i top. Men familiefaderen er alligevel ikke nogen helt almindelig donor. Inden sin 65. fødselsdag nåede han nemlig i blodbanken 150 gange. Hans kone Inge har rundet de 100 tapninger, og ægteparrets to døtre Jette og Joan har foreløbig fyldt poser henholdsvis 75 og 70 gange. Selvom Jørgen er nødt til at trække sig tilbage, er der fortsat dråber at hente i resten af hans familie.

Det er ikke den typiske danske familie, der alene leverer næsten 200 liter organisk lægemiddel til blodbanken. På vegne af den danske blodforsyning vil Donor Nyt derfor gerne takke familien Erholt for en helt ekstraordinær og forbilledlig familieindsats til gavn for deres medmenneskers helbred og overlevelse.

Bor du i nærheden af Vesterbrogade 191 i København, så hold godt øje med antallet af fisk i havebassinet. For antallet af Pelikaner på Bloddonorernes landskontor er eksploderet. Den velkendte stentøjspelikan fra 1969 designet af Jeanne Grut for Royal Copenhagen har fået selskab af to beslægtede, fiskespisende næbdyr.

Den første tilføjelse til pelikanparken blev præsenteret den 21. maj af Bloddonorernes protektor HKH Prinsgemalen. Figuren er en glasdråbe med en indgravering af donorernes fuglemaskot, og den er designet af kunstneren Torben Jørgensen for Holmegaard.

Den tredje Pelikangave er en blodrød glasvase med pelikanmotiv fra kunstneren Pernille Bülow fra Svaneke. Den måler 22 cm i højden og 20 cm i bredden.

Nye 100-gangs donorer må meget gerne i god tid fortælle blodbanken, hvilken af de tre Pelikaner, der ønskes tildelt ved jubilæet.

PelikanBesTanDen På lanDskonToreT er TreDoBleT

familie Donerer 393 PorTioner BloD

sønderborg: På billedet overrækkes Bloddonorernes nyeste Pelikangave til Gynther Emanuel Kublick. Gaven er en glasvase med pelikanmotiv. Sønderjyden blev den første jubilerende donor til at modtage den nye vase.

Den stadig aktive håndværker og bloddonor foretrak vasen frem for de to andre Pelikangaver på grund af dens størrelse, farve og den særlige indgravering i glasset. – Det er en rigtig fin ting at have stående, roser Gynther. Han synes også om symbolikken i, at Pelikanvasen ikke kan købes i butikkerne.

I anledning af sit jubilæum opfordrer den trofaste donor alle danskere til at passe godt på sig selv – også selvom landets bloddonorer er klar til at hjælpe, når der er brug for det.

Den førsTe Pelikanvase er På vingerne

skanderborg: 1024 nye bloddonorer blev det til, da otte unge friske informatører fra hele landet var tilkaldt til årets Skanderborg Festival. Som en sidegevinst blev det også til 26 af de knaldrøde organdonorkort.

Informatørerne arbejdede hver i 15 timer og var instrueret om kun at gå efter de mest appelsinfrie folk på festivalpladsen:– Det er vigtigt, at folk er bevidste om deres tilmelding, så de også kommer ud i blodbanken bagefter. Og hvis ikke de gør det, er der jo tale om spildt arbejde for informatørerne og personalet i blodbanken, siger Mikkel Dybtved Andersen, der er medlem af bestyrelsen for Bloddonorerne i Århus.

Der er i dag 200 informatører i Danmark, men der må gerne komme flere. Så unge mellem 18 og 30 år må meget gerne henvende sig til Landskontoret på [email protected].

ny rekorD På skanDerBorg

er du sUnD og rask, MelleM 18 og 60 år oG vejer over 50 kilo, kan du blive bloddonor. bruG denne kuPon eller tilMeld diG På www.BloDDonor.Dk

BloDDonorernei Danmark

VESTERBROGADE 191+++ 6046 +++1931 FREDERIKSBERG C

N R . 8 6 • O K T O B E R 2 0 0 7

Blod, sved, tårer – og tilbage på toppen igen side 6-7

Derfor er mænd gode bloddonorer side 8-9

’Udrykningsdonor’ med hjelm og stige side 12-13

TØR DU? RIGTIGE MÆNDGIVER BLOD!

60716_Donor_86_07_RLG.indd 1

12/09/07 13:26:05

Sendes ufrankeretBloddonorerne betaler portoen

DonorkryDs

bloddonorerne i danMarkvesterbroGade 191, 1800 Frb. c

1. hvem er præsident for sammenslutningen af verdens bloddonororganisationer?2. hvad kaldes Bloddonorernes frivillige unge hjælpere?

Se løsningen på www.bloddonor.dk

Har du tidligere Hvorgivet blod? Ja Nej

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr. Arbejdssted Telefonnr./lokalnr.

✂

Don

orTi

lmel

Din

g

(stednavn)

DN 86/2007

Donor Nyt 86

Documents

Transcript of Donor Nyt 86