Børns Brug af internet og sociale medierEn spørgeskemaundersøgelse af grønlandske 6.-7. klasser

udgivet af: MIO – Meeqqat Pisinnaatitaaffiinik Sullissivik/Børnerettighedsinstitution

rapport udarBejdet af: Camilla Nymand Petersen & Sikkerninnguaq Hard Lorentzen

undersøgelse udarBejdet af: Katrine Kratholm Rasmussen

redaktion: Trine Nørby Olesen

grafik: Nuisi Grafik

3

4 Børn og unge på nettet

4 Børns brug af internet og sociale medier

5 På internettet alene

5 Egen smartphone

6 Facebook

7 Børns adfærd og vokseninteresse

7 Interesse fra de voksne

9 På internettet flere gange dagligt

10 Adgang til viden

10 Børn læser nyheder

12 Sociale relationer

12 Venskaber

13 Mobning

14 Fortryde handlinger på internettet

15 Dårlige oplevelser på internettet

16 Adgang til hjælp

16 Nogen at tale med

17 Kendskab til hjælpeinstanser

18 MIO’s anbefalinger

18 MIO’s afsluttende anbefalinger

19 Gode råd til voksne, når børn er på internettet

20 Om undersøgelsen20 Metoder

20 Undersøgelsen

20 Basisoplysninger om børnene

21 Referencer

22 Dilemmakort

indhold

4

Børns brug af internet og sociale medier

i 2 014 op r e t t e de mio e t B ø r ne pa ne l B e s tå e nde a f gr ø nl a nd s k e 6 . -7. k l a s s e s f ol k e s kol e e l e v e r . m io v i l me d B ø r ne pa ne l e t h ø r e B ø r n om f or s k e l l ige e mne r , s om v e dr ø r e r de m og de r e s h v e r da g . me d B ø r ne pa ne l e t B l i v e r B ø r ne ne s s t e mme r h ø r t. i de nne unde r s øge l s e e r pa ne l e t B l e v e t s p urg t om de r e s Brug a f in t e r ne t og s oc i a l e me d ie r .

De fleste børn bruger internettet og de bruger det ofte. Et stort antal børn i Grønland er online og flere får mulighed for at komme det med tiden.

Der er mange fordele ved at være på nettet. Børn kan nemt kommunikere med hinanden, de kan søge oplysninger og in-formation og lære nyt, der kan være med til at udvikle dem. Men det er ikke uden risici. Børn kan støde på krænkende og grænseoverskridende oplysninger, blive kontaktet af frem-mede eller opleve mobning i cyberspace. Derfor er det yderst vigtigt, at man som voksen – forælder eller børneprofessio-nel – er opmærksom på børns brug af internet, lærer dem at være kritiske og reflektere over deres aktiviteter, men også støtter dem og bruger tid sammen med dem, når de er på nettet og i de sociale fora, der er en stor del af deres virkelig-hed og dagligdag.

deltagere i undersøgelsen

Rapporten er baseret på 910 elevers besva-relser på spørgeskema. Eleverne gik i 6.-7. klasse og var repræsenteret fra hele Grøn-land. Både piger og drenge besvarede spørgsmålene. Eleverne var primært 11-12 år gamle.

Læs mere om metode sidst i rapporten.

B ø r n s k a l s ik r e s a dg a ng t i l inf or m at ion og m at e r i a l e f r a f or s k e l l ige n at ion a l e og in t e r n at ion a l e k il de r , me n s a m t id ig t B e s k y t t e s mod op lys ninge r , de r k a n s k a de B ø r ne ne s v e l fæ r d.

� FN’s�Konvention�om�barnets�rettigheder,�artikel�17.

gr ø nl a nd t i lt r å d t e f n ’ s kon v e n t ion om B a r ne t s r e t t ighe de r 11. m a j 19 9 3 og f or p l ig t e r s ig s å l e de s t i l at f r e mme a l l e a r t ik l e r i kon v e n t ione n .

Børn og unge på nettet

5

På internettet alene

mio ’ s B ø r ne pa ne l unde r s øge l s e h a r v i s t, at 71, 97 % a f B ø r n, de r B e n y t t e r in t e r ne t t e t, B e n y t t e r de t a l e ne .

Børn og unge er enormt dygtige til at færdes på internettet og bruge forskellige apps til smartphones. Det er dog således, at nogle internetsider eller apps kræver oprettelse af profiler, hvor navne, adresser og andre personlige oplysninger gem-mes. Derfor er det også en god ide, at man som voksen bru-ger noget tid sammen med børnene, når de skal lære at begå sig på internettet eller bruge mobilen.

De rettigheder, vi har i almindelighed, også gælder på inter-nettet. Det betyder, at retten til privatliv også gælder på net-tet og at ingen må bryde ind på ens internetprofiler og f.eks. læse ens beskeder (Medierådet for børn og unge et al.).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at FN’s Børnekonven-tion definerer alle mennesker som børn, indtil de bliver 18 år (FN’s Konvention om barnets rettigheder, artikel 1). Det bety-der, at vi, som forældre eller voksne med ansvar for et barn, også har ansvaret for barnets sikkerhed på internettet. Det er vi voksne, som skal beskytte barnet og nogle gange er barnet ikke selv i stand til at træffe de rigtige beslutninger og skal have hjælp.

Derfor er det vigtigt, at voksne lærer børn om sikkerhed, pri-vatliv og private oplysninger på internettet. Børn har ret til privatliv (FN’s Konvention om barnets rettigheder, artikel 16), men børn har også ret til at blive beskyttet mod alle former for skade, misbrug og udnyttelse – også på internettet (FN’s Konvention om barnets rettigheder, artikel 19, 34, 36). Børns ret til privatliv må ikke krænkes eller udnyttes af andre.

Se flere råd til voksne om børns brug af internet på side 19.

Tabel�1�–�På�internettet�alene

Svarmuligheder BesvarelserAlene 71,97�% 611Sammen med mine forældre 39,69�% 337Sammen med andre voksne, hvor jeg bor 8,13�% 69Sammen med mine søskende 38,87�% 330Sammen med mine venner 40,40�% 343Sammen med mine lærere 14,84�% 126Sammen med de voksne i min fritidsklub 2,83�% 24Respondenter�i�alt: 849

849 børn besvarede spørgsmålet, 61 sprang spørgsmålet over. Børnene havde mulighed for at give flere svarmuligheder.

Egen smartphone

o v e r h a lv de l e n a f B ø r n i a l de r e n 11-12 å r h a r e ge n s m a r t p hone .

Ud af de 852 børn, der besvarede dette spørgsmål, benytter størstedelen internettet over egen smartphone, herefter be-nytter børnene tilgængelige computere eller tablets på sko-len eller i hjemmet. De fleste af disse benytter internettet alene.

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

in t e t B a r n m å ud s æ t t e s f or v il k å r l ig e l l e r ul o v l ig indBl a nding i s i t p r i vat- og fa mil ie l i v.

� FN’s�Konvention�om�barnets�rettigheder,�artikel�16.

Figur�1�–�På�internettet�med�smartphone

De fleste børn benytter egen smartphone til at gå på internettet.

Med min egen smart-phone

Hvor jeg bor, har vi en computer

På min computer

På mine venners computer

På skolens computer

På fritids-klubbens computer

På biblio-tekets computer

6

Facebook

a d s p urg t om på h v il k e t me d ie , B ø r ne ne a k t i v t h av de e n p rof il , s va r e de s t ø r s t e de l e n fa ce B ook .

På flere sociale medier, som f.eks. Facebook, skal man være 13 år for at oprette en profil. Størstedelen af de deltagende børn i undersøgelsen er 11-12 år gamle og bruger således et medie, som ikke er rettet til dem og med en brugergruppe, som for de fleste vedkommende, er meget ældre end dem. Det betyder, at børn kan blive eksponeret for indhold på facebook o.lign., som ikke er egnet til deres alder f.eks. por-nografisk eller voldeligt indhold. Eller de kan blive kontaktet af voksne, som ikke har gode hensigter i forhold til barnet.

Børnene havde i forbindelse med spørgsmål om sociale me-dier mulighed for selv at skrive en kommentar om, hvad de synes var godt og dårligt ved de sociale medier.

Børnene udtrykker at være glade for at kunne følge hinan-dens liv og gøren på de sociale medier. De er også glade for den kontakt, de kan opretholde ved at skrive til hinanden

(chat) og se hinandens billededer. Mange er også glade for YouTube og Google, hvor de kan finde alt fra film til musik.

Børnene er ikke glade for at blive kontaktet af fremmede (mænd), nogle bryder sig ikke om fodbold og andre om spil på nettet. Andre nævner sex, som noget de ikke er glade for at se på og nogle nævner langsomt internet, som noget de ikke kan lide.

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

Figur�2�–�Profiler�på�nettet

835 børn besvarede spørgsmålet, 75 sprang spørgsmålet over.

Face

book

Snap

chat

Inst

agra

m

Twitt

er

Form

spri

ng

Goo

gle+

MyS

pace

Pint

eres

t

YouT

ube

Tum

blr

Inge

n

7

Interesse fra de voksne

c a . e n t r e d je de l a f B ø r ne ne v e d ik k e , om de v ok s ne in t e r e s s e r e r s ig f or de r e s a k t i v i t e t e r på in t e r ne t t e t.

Ca. 18 % oplever, at voksne nogle gange interesserer sig for deres aktiviteter på internettet og ca. 20 % oplever aldrig in-teresse fra de voksne for, hvad de laver på internettet. Knap 18 % ved, at de voksne interesserer sig for deres aktiviteter på internettet enten altid eller for det meste.

Tabel�2�–�Interesse�fra�voksneSvarmuligheder BesvarelserVed ikke 30,01�% 253Nej, aldrig 19,93�% 168Ja, nogle gange 19,91�% 151Ja, men sjældent 12,10�% 102Ja, for det meste 9,49�% 80Ja, altid 7,71�% 65Ugyldigt svar 2,85�% 24Respondenter�i�alt: 843

Lagkage�1�–�Interesse�fra�voksne

Børnene blev spurgt, om de oplever, at de voksne interesserer sig for, hvad de laver på internettet. 843 besvarede spørgsmålet. 67 besvarede ikke spørgsmålet.

Børns adfærd og vokseninteresse

Ved ikke

Nej, aldrigJa, nogle gange

Ja, men sjældent

Ja, for det meste

Ja, altid

Ugyldigt svar

8

WTFWhat the fuck

Hvad betyder…LOL�=�Laughing�Out�Loud

Lots�Of�LoveHvad betyder…

TMI�=�To�Much�InfoHvad betyder…;)�eller�;-)�=�blink

Hvad betyder…*G*�=�Griner

Hvad betyder…*S*�=�Smiler

*SS*�=�Smiler�Sødt*SF*�=�Smiler�Frækt

Hvad betyder…ROFL�=�Rolling�On�Floor�Laughing

Hvad betyder…YOLO�=�You�Only�Live�Once

Hvad betyder…:*�eller�:-*�=�kys

Af de sociale medier på internettet bruger børnene, som be-skrevet, oftest Facebook. De benytter herefter oftest Snap-chat på mobilen. Andre populære internetsider er You Tube og Google.

Det er vigtigt for børn, at voksne viser interesse for, hvad de laver på internettet. Der foregår meget social interaktion og kommunikation over de sociale medier, som giver en risiko

for, at børn oplever noget ubehageligt. Omvendt giver inter-nettet og de sociale medier også børn og unge muligheder for at opsøge spil, undervisningsmateriale, kommunikere med venner m.v. Men på trods af dette har børn brug for voksne til at lære dem at være kritiske, reflektere og sætte grænser – også på internettet.

JKjust kidding

OMGoh my god

IDKi don’t knoW

AFas fuck

LMAOlaughing my ass off

”Hvad�betyder..”:�Det�er�vigtigt,�at�vi�som�voksne�forsøger�at�sætte�os�ind�i�og�forstå�det�sprog,�børn�og�unge�bruger�på�internettet�og�over�mobiltelefon�i�dag.�Dette�er�nogle�af�de�anvendte�forkortelser.

9

På internettet flere gange dagligt

3 3 % a f B ø r ne ne Bruge r in t e r ne t t e t f l e r e g a nge da gl ig t.

Ca. 24 % bruger internettet sjældent og kun 3,25 % benytter ikke internettet. Man kan forestille sig, at den lave brug af internettet ikke hænger sammen med manglende interesse, men nærmere hænger sammen med manglende adgang til internettet, men dette er ikke undersøgt i forbindelse med denne undersøgelse.

Figur�3�–�Børn�på�internettet�

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet et webbaseret dansk undervis-ningsmateriale ”Social Star” til folkeskolen, der skal ”lære børn og unge om den kom-mercielle intention i social og engagerende kommunikation..” (Konkurrence- og Forbru-gerstyrelsen, 2014. www.kfst.dk).

Du kan lade dig inspirere af materialet.

33,33 %

23,58 %

13,24 %

10,34 %

10,22 %

6,04 %

3,25 %

≠ Flere gange om dagen

≠ Sjældent

≠ Ved ikke

≠ En gang om dagen

≠ Flere gange om ugen

≠ Ugyldigt svar

≠ Aldrig

861 børn besvarede spørgsmålet om, hvor ofte de benytter internettet. 49 sprang spørgsmålet over.

10

adgang til viden

Børn læser nyheder

1/3 a f B ø r ne ne i unde r s øge l s e n l æ s e r n y he de r på in t e r ne t t e t.

Undersøgelsen viser, at børn interesserer sig for at få viden om deres egen by og deres land, men også om resten af ver-den. Ud af 824 børn, som besvarede spørgsmålet, læser 232 nyheder på internettet, mens 170 børn får nyheder fra andre steder. 411 børn interesserede sig ikke for nyheder.

Figur�4�–�Børn�og�nyheder

Der ses en ligelig fordeling af børn, der interesserer sig for nyheder og børn, der ikke interesserer sig for nyheder.

Af de børn, der læser nyheder på internettet, får en stor del deres viden fra grønlandske tv-stationer og netaviser. Dette kan åbne op for udvidede muligheder for at nå børn gennem grønlandske medier og dermed øge deres viden om forhold, der berører dem.

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge siger om børns brug af in-ternettet: ”Børn og unge har ret til information gennem for-skellige medier og vores undersøgelse viser, at der er mulig-hed for at påvirke børn og unge – og bl.a. lære dem om ret-tigheder – gennem internettet”.

Figur�5�–�Medier

Børnene benytter sig primært af grønlandske medier.

≠ Ja, jeg læser nyheder på internettet

≠ Nej, jeg får nyheder andre steder

≠ Nej, nyheder interesserer mig ikke

≠ Ugyldigt svar

28,16 %

20,63 %

49,88 %

1,33 %

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

Grø

nlan

dske

net

avis

er

Grø

nlan

dske

tv-

stati

oner

Dan

ske

neta

vise

r

Dan

ske

tv-s

tatio

ner

Net

avis

er p

å en

gels

k

Tv-s

tatio

ner p

å en

gels

k

11

Børnene blev i samme forbindelse spurgt om, hvor og med hvem de søger nyhederne. De fleste børn ser og hører nyhe-der sammen med de personerne, de bor med. MIO finder dette positivt, da det giver børnene mulighed for at drøfte nyhederne – hvad de tænker og forstår – med nogle voksne.

Tabel�3�–�Børn�der�læser�nyheder

Svarmuligheder BesvarelserVi hører nyheder sammen i radioen, der hvor jeg bor

38,37�%

188

Jeg hører nyheder i radioen alene 19,80�% 97Vi læser avis sammen, der hvor jeg bor 7,14�% 35Vi ser nyheder i tv sammen, der hvor jeg bor

66,94�%

328

Jeg ser nyheder alene i tv 25,10�% 123Respondenter�i�alt: 490

Størstedelen af børn, der modtager nyheder, ser og hører dem sammen med de personer de bor med.

B ø r n h a r r e t t i l a dg a ng t i l inf or m at ion og m at e r i a l e f r a f or s k e l l ige n at ion a l e og in t e r n at ion a l e k il de r , s æ r l ig t s å da nne , h v is f or m å l e r at f r e mme B a r ne t s s oc i a l e , å nde l ige og mor a l s k e v e l fæ r d og f ys is k e og p sy k is k e s undhe d.

� FN’s�Konvention�om�barnets�rettigheder,�artikel�17.

12

Venskaber

e n s t or de l a f B ø r n, de r B e n y t t e r de s oc i a l e me d ie r på in t e r ne t t e t, h a r kon ta k t t i l me nne s k e r , s om de ik k e h a r kon ta k t t i l i h v e r da ge n .

Kontakter kan være venner og familie i andre byer, nye ven-ner fra egen eller anden by og nye venner fra andre lande. De sociale fora, der findes på internettet og over mobilen, er en stor del af børn og unges liv i dag. Venskaber plejes og de sociale medier giver mulighed for at holde sig opdateret om hinandens gøren. Børns liv på internettet og andre medier fylder meget, hvilket gør det nødvendigt for voksne at følge med i børns færden i cyberspace.

Figur�5�–�Venskaber

613 børn besvarede spørgsmålet. 297 sprang over.

Ud af 613 børn, der har besvaret spørgsmålet, om de har kon-takt til venner, som de ellers ingen kontakt har til i hverdagen, har 284 børn besvaret, at det har de ikke. Børnenes besvarel-ser viser også, at en ret stor andel af børnene har sociale re-lationer med andre udenfor deres daglige netværk via de sociale medier, herunder kontakt til familiemedlemmer, som bor andre steder end de selv.

Undersøgelsen viser, at der ingen signifikant sammenhæng er mellem, at have mange venner på de sociale medier og have (eller ikke have) mange venner i virkeligheden. Man kan både have mange og få venner på medier og samtidig mange eller få venner i virkeligheden.

sociale relationer

300

250

200

150

100

50

0

284

165

202 203

95 91 96

≠ Nej, jeg skriver kun og liker kun venner, jeg også snakker med til hverdag

≠ Ja, på de sociale medier har jeg kontakt med børn i min by/bygd, som jeg ellers ikke snakker med

≠ Ja, igennem de sociale medier holder jeg kontakten med venner, som er flyttet fra min by/bygd

≠ Ja, igennem de sociale medier holder jeg kontakten med familie, som bor i andre by/bygder

≠ Ja, jeg har fået nye venner i andre dele af Grønland, som jeg kun kender igennem de sociale medier

≠ Ja, jeg har fåer nye venner i andre lande, som jeg kun kender igennem de sociale medier

≠ Ugyldigt svar

13

Mobning

moBning B l a nd t B ø r n k a n h av e s t or e kon s e k v e n s e r f or B å de de n moBB e de og moBB e r e n .

Børn, der mobbes, kan langsomt få nedbrudt deres selvværd og selvtillid. Psykosomatiske følger som ondt i maven og ho-vedet, manglende koncentration, træthed, svingende humør og meget andet, kan være nogle af de konsekvenser, børn, der mobbes, oplever. Det kan have konsekvenser langt ind i voksenlivet, hvis man oplever mobning som barn.

Omvendt kan mobning også få konsekvenser for mobberen. Børn, der mobber andre, har brug for voksne til at hjælpe dem med at stoppe deres handlinger og få indsigt i, hvilke konsekvenser mobningen kan medføre. Uden hjælp kan mobberen på sigt udvikle personlighedstræk, der ikke er til gavn for ham/hende selv eller andre.

Figur�6�–�Børn�der�har�oplevet�digital�mobning

Størstedelen af de børn, der har svaret på, om de oplever mobning på internettet, svarer, at de ikke oplever mobning. Dog har 94 børn oplevet mobning på internettet. Dette svarer til 14,9 %.

Nærværende undersøgelse viste, at ud af de 667 børn, der besvarede spørgsmålet om de oplevede mobning på inter-nettet, havde 14,9 % (94 børn) oplevet at blive mobbet. Hele 74,81 % (499 børn) oplevede ikke mobning over internettet. 7,35 % (49) siger, at de selv har været med til at mobbe andre.

Digital mobning bliver også belyst i "HBSC-undersøgelsen 2014". Mobning generelt i Grønland viser sig, at være blandt de højeste i sammenligning med 40 andre lande (Niclasen 2015). Mobningen forekommer oftere i de yngre aldersgrup-per, f.eks. ses forekomsten hos børn i 11-12 års alderen at være større end hos de 13-14-årige (ibid.). I undersøgelsen adspørges dem, der har oplevet at blive mobbet, om de lige-ledes har oplevet digital mobning. En tredjedel af de ad-spurgte svarede i denne undersøgelse, at de var blevet mob-bet gennem digitale medier, hvor mobningen hyppigst var modtagelse af grimme beskeder. Tallene i HSBC-undersøgel-sen er, som det ses, højere end resultaterne for mobning i denne undersøgelse. Årsagen til dette kendes ikke.

Mobning er et følsomt emne og kun få børn vælger i MIO’s undersøgelse at uddybe, hvordan de har oplevet mobning. Flere har oplevet, at der skrives dårlige ting om dem eller op-levet at blive kaldt øgenavne.

”Sikkerchat”�har�dette�gode�råd,�som�du�som�voksen�kan�give�videre�til�børn:

”Nettet er et godt sted at møde nye, interessante mennesker. Men det er altid vigtigt at være på vagt, når man tilføjer nogen, man ikke kender – det er ikke sikkert, at de er den, du tror. Tænk over, hvem du tilføjer og reagér, hvis der er én, som opfører sig underligt” (www.sikkerchat.dk).

Nej, det har jeg aldrig

Ja, jeg er selv blevet mobbet

Ja, jeg har selv mobbet andre

Ved ikke

Ugyldigt svar

0 100 200 300 400 500

499

94

49

54

5

14

Vi�spurgte�børnene,�om�de�kunne�komme�med�eksempler�på,�hvordan�de�oplevede�at�blive�mobbet�på�deres�profil.

– eksempler på svar:

fuck off ved det ikke

jeg Blev kaldt for "Bitch"

jeg skrev for sjov med min klassekammerat, han tog det for alvorligt og nedgjorde mig pga. det jeg skrev

jeg vil ikke tale om det! :-(

jeg Blev inviteret til en faceBook gruppe og så Begyndte alle med at moBBe

Kun 53 elever uddyber, hvad der er sket, da de var med til at mobbe andre.

Børnene gav følgende eksempler på, hvordan de selv var med til at mobbe igennem deres profil:

fordi min ven var irriterende moBBede jeg hende

Bliv faceraped

Undersøgelsen viser desuden, at forekomsten af mobning er større hos piger end drenge. Denne tendens ses ligeledes i den tidligere nævnte ” HBSC-undersøgelse 2014". MIO’s un-dersøgelse viste samtidigt, at flest piger både oplever mob-ning og samtidig oftere er med til at mobbe andre. Det er dog uvist, om resultatet bunder i, at piger oplever hændelser i hverdagen mere som mobning end drenge eller om de har lettere ved at fortælle, om de oplevelser, de har af at blive mobbet eller af at mobbe andre.

Figur�7�–�Mobning

Der ses mere mobning blandt piger end drenge.

Passiv mobning forekommer ofte blandt børn. Mobning er et gruppefænomen. Mange børn ved ikke, at de er med til at mobbe, når de står og kigger på, at mobningen foregår. An-dre er måske bange for at blive det næste offer. Mobning er i den grad et fænomen, der berører større grupper og ikke kun den mobbede eller mobberen. I værste fald kan mange børn komme til at tro, at mobning er okay, da ”de andre” ikke gri-ber ind.

Du�kan�læse�mere�om�mobning�og�hvordan man�kan�forebygge�det�hos�børn�på:

www.kammagiitta.gl/www.friformobberi.dk.www.digitaldialog.dk www.friformobberi.dkwww.sikkerchat.dk

Fortryde handlinger på internettet

ud a f 6 3 0 B ø r n, s om s va r e de på s p ø rg s m å l om, h v or v id t de h a r f or t rud t h a ndl inge r på in t e r ne t t e t, h a r 3 5 0 f or t rud t noge t, de h a r g jor t.

Det drejer sig dog om meget forskellige ting som f.eks. at give ”likes”, dele billeder eller videoer eller skrive statusopdate-ringer, som man senere fortryder.

Det kan tænkes, at nogle handlinger kan få større konsekven-ser end andre. F.eks. kan det have store konsekvenser for et barn at lægge billeder af sig selv eller andre på f.eks. Face-book eller sende beskeder, som de senere har fortrudt.

”B ø r n og unge h a r r e t t i l s æ r l ig B e s k y t t e l s e og v e jl e dning , n å r de Bruge r in t e r ne t t e t. h v is du e r komme t t i l at s p r e de indhol d, de r k a n s k a de d ig s e lv, d in væ r dighe d, s ik k e r he d e l l e r d i t p r i vat l i v, h a r du r e t t i l at B e de om at få de t s l e t t e t inde n f or e n r ime l ig t id”

Medierådet for børn og unge et al.

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %Nej, det har jeg aldrig

Ja, jeg har selv været mobbet

Ja, jeg har selv mobbet andre

Ved ikke

≠ Pige ≠ Dreng ≠ Ugyldigt svar

15

Dårlige oplevelser på internettet

he l e 67 B ø r n e r B l e v e t kon ta k t e t a f v ok s ne f r e mme de på in t e r ne t t e t. de t s va r e r t i l 10 , 91 % a f de 614 B ø r n, de r h a r B e s va r e t s p ø rg s m å l e t, om de h a r op l e v e t noge t på ne t t e t, s om de ik k e Br ø d s ig om.

56 børn er blevet kontaktet af unge eller børn, de ikke kendte i forvejen. Det svarer til 9,12 % af børnene. Det sker altså, at børn kontaktes af fremmede – både voksne og børn.

Børn og unge kan få tilsendt seksuelle beskeder og billeder eller blive ofre for ”falske” venskaber, der ender i at de bliver overtalt til at sende seksuelt betonede billeder eller webcam-optagelser til fremmede (Saaffik, 2015). Når en person på in-

ternettet skaber venskabelig kontakt over internettet med henblik på en seksuel relation til barnet eller den unge, kaldes det ”online-grooming” (ibid.). Det er yderst vigtigt, at man som voksen taler med børn og unge om sikkerhed på inter-nettet og mobiltelefonen.

142 børn fortæller, at de har set billeder eller videoer af per-soner, der er voldelige, af krig eller døde mennesker, af nøgne mennesker og mennesker der har sex. Alt sammen noget børnene forbinder med dårlige oplevelser. Det er de voksnes ansvar at bruge tid med børn, når de er på internettet og hjælpe med at forstå, hvad de ser på internettet og hvordan de takler eventuelle dårlige oplevelser. De voksne bør lære børn og unge at være kritiske overfor links og sider, de møder på internettet.

Figur�8�–�Børn�som�har�fortrudt�handliger�på�internettet

270 børn har ikke fortrudt nogen handlinger på internettet.

Figur�9�–�Fortryde�handlinger�på�internettet

Børn der fortryder handlinger på internettet benytter mest en smartphone til at gå på nettet med. Dette kan måske hænge sammen med, at det er lettere tilgængeligt at lægge billeder på internettet over sin smartphone, der også sbruges som kamera.

B ø r n h a r r e t t i l B e s k y t t e l s e i f or B inde l s e me d Bruge n a f inf or m at ion s - og kommunik at ion s t e k nol og i ( ik t ) . de t t e g æ l de r f or B ø r n s om Bruge r e og mod ta ge r e .

� FN’s�Konvention�om�barnets�rettigheder,�artikel�19.�Generel�comment�no.�13.

0 200 400 600 800 1000

270 198 79 77 65 64 35 30 4

≠ Nej, jeg har ikke fortrudt noget, jeg har gjort på nettet

≠ Ved ikke

≠ Ja, et eller flere billeder, jeg har lagt på en side

≠ Ja, en eller flere "likes", jeg har givet

≠ Ja, en eller flere beskeder jeg har sendt

≠ Ja, en eller flere statusopdateringer, jeg har skrevet

≠ Ja, en eller flere kommentarer, jeg har skrevet til andres billeder eller statusopdateringer

≠ Ja, en video jeg har lagt et sted

≠ Ugyldigt svar

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %

Ja, et eller flere billeder, jeg har lagt på en side

Ja, en eller flere "likes", jeg har

givet

Ja, en eller flere statusopdaterin-ger, jeg har skre-

vet

Ja, en eller flere kommentarer, jeg

har skrevet til andres billeder

eller statusopda-teringer

Ja, en video jeg har lagt et sted

Ja, en eller flere beskeder jeg har

sendt

Nej, jeg har ikke fortrudt noget, jeg har gjort på

nettet

≠ Med min egen smartphone

≠ Hvor jeg bor, har vi en computer/tablet, som vi deles om

≠ På min egen computer/tablet

≠ På min venners computer/tablet

≠ På skolens computer/tablet

≠ På fritidsklubbens computer/tablet

≠ På biblitekets computer/tablet

16

Nogen at tale med

kun 3 4 8 B ø r n h a r s va r e t på s p ø rg s m å l e t om, de h a r ta lt me d noge n om de då r l ige op l e v e l s e r , de h a r h a f t på in t e r ne t t e t.

Børnene havde mulighed for at afkrydse flere svarmulighe-der. Resultatet viste, at ca. 39 % taler med deres venner, ca. 33 % med deres forældre og ca. 17 % med søskende. 39 % taler ikke med en om deres oplevelser. Der er således en me-get stor del, som ikke får talt om de dårlige oplevelser, de har haft. Dette kan være særligt problematisk, hvis den dårlige oplevelse f.eks. handler om, at barnet er blevet kontaktet af en fremmed voksen.

Tabel�4�–�Nogen�at�tale�medSvarmuligheder BesvarelserJa,med venner 38,79�% 135Nej, jeg har ikke talt med nogen om det 38,51�% 134Ja, med mine forældre 33,05�% 115Ja, med søskende 16,09�% 56Ja, med min lærer 8,62�% 30Ja, med en voksen i min fritidsklub 2,01�% 7Ja, med de voksne hvor jeg bor 1,44�% 5Ugyldigt svar 0,86�% 1Respondenter�i�alt: 348

Har du talt med nogen, om de ting du ikke brød dig om? 348 besvarede spørgsmålet, 562 sprang spørgsmålet over.

Venner har en stor betydning i de unge børns liv. Sammen med venner lærer børnene ikke kun sociale omgangsregler i almindelighed, men også omgangsreglerne på internettet. Grænser afprøves og selvforståelse udvikles. Børn i 11-12 års alderen er i gang med at udvikle mere selvstændighed og er på vej ind i teenageårene, hvilket kan medføre et større til-valg af venner fremfor forældre eller andre voksne. Det er

dog vigtigt, at disse børn endnu har nogle stabile og tillids-vækkende voksne (forældre og andre) i deres netværk, som de altid kan kontakte og søge tilbage til for råd, støtte og vej-ledning.

Forskellige�hjælpeinstanser:

• MIO’s�SMS-rådgivning�1899

• Børne-�og�ungetelefonen�134

• Attavik�146.

adgang til hjælp

17

Kendskab til hjælpeinstanser

unde r h a lv de l e n a f B ø r ne ne i unde r s øge l s e n kunne s va r e på , h v il k e h jæ l p e in s ta n s e r m a n k a n kon ta k t e , h v or de r s idde r e n v ok s e n, s om m a n k a n ta l e me d om s væ r e op l e v e l s e r og ta nk e r .

Børnenes besvarelser viser, at de først og fremmest henven-der sig til skolefeen på deres skole, hvis de har brug for hjælp fra en voksen til at tale med om svære ting eller problemer. Derforuden var de instanser, børnene kendte bedst til, MIO’s

SMS-rådgivning 1899 og Børne- og ungetelefonen 134. Her-efter blev andre muligheder for hjælp gennem skolen nævnt (samtalepartner og socialrådgiver).

Det er bemærkelsesværdigt, at en meget stor del af børnene ikke ved, hvor de kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp eller brug for at blive lyttet til.

MIO opfordrer til, at man taler med børn om, hvor man kan få hjælp i hverdagen. Dette lige fra MIO’s SMS-rådgivning 1899, Børne- og ungetelefonen 134 til politiet og brandvæse-net.

≠ Skolefeen

≠ MIO’s SMS 1899

≠ Børne- & Ungetelefonen 134

≠ Socialrådgiveren på skolen

≠ Samtalepartneren på skolen

≠ Attavik 146

≠ Tasiorta 141

≠ MIO-chat*

≠ Neriuffik 49 04 89

≠ Familierådgivning 31 41 51

≠ Sorlak 34 84 00

≠ Blå kors – Sanningasoq tungujortoq 32 16 85 & 32 21 07

0 50 100 150 200

* Findes ikke længere

Figur�10�–�Kendskab�til�hjælpeinstanser

Børn mellem 11-12 år har et stort kendskab til den hjælp, de kan få gennem skolerne samt gennem MIO’s SMS-rådgivning 1899 og Børne- og ungetelefonen 134.

”de n at ion a l e m y ndighe de r h a r p l ig t t i l at B e s k y t t e d ig mod k r imin a l i t e t, s om B l i v e r B e g å e t på e l l e r v e d h jæ l p a f in t e r ne t t e t ”

� Medierådet�for�børn�og�unge�et�al.

185129

11197

8366

4835

1915

105

18

MIO’s afsluttende anbefalinger

s m a r t p hone s , c omp u t e r e , ta Bl e t s og a nde t e l e k t ronis k h a r dWa r e h a r få e t s in p l a d s i n æ s t e n e t h v e r t h je m. in t e r ne t og s oc i a l e me d ie r e r i da g e n in t e gr e r e t de l a f de f l e s t e B ø r n og unge s l i v. de f or s k e l l ige t i l g æ nge l ige me d ie r k a n væ r e me d t i l at s t y r k e B ø r n og unge s v ide n og g i v e de m f l e r e h a ndl e mul ighe de r e nd t idl ige r e .

Børn kan hurtigt og nemt finde ny viden om alt fra sociale medier til spil og nyheder, når de surfer på nettet. De kan deltage i netværk på en helt ny måde og mange kan få ople-velsen af at være en del af et fællesskab, de ikke havde før. Børn kan også inddrages på en anden måde end tidligere og mange vil have muligheden for at deltage i forskellige aktivi-teter, de ikke havde mulighed for før.

Denne undersøgelse har vist os, at størstedelen af børn og unge bruger internettet ofte, mange på deres egen smartpho-ne og mange uden at opleve interesse fra de voksne for deres aktiviteter på nettet. Der er brug for en større interesse fra de voksnes side vedrørende børns brug af internet og sociale medier. Børn og unge bliver bedre og bedre til at benytte og kommunikere over elektroniske medier. Det skaber et større behov for mediekundskab hos voksne – forældre og børne-professionelle – for at give børn en sikker tilgang til færden i cyperspace.

MIO�anbefaler, at forældre, plejeforældre, døgninstitutions-personale og andre børneprofessionelle ”uddanner sig” in-denfor brugen af internet og sociale medier. MIO har udar-bejdet nogle råd til voksne generelt om forhold, de kan være opmærksomme på, når børn skal i gang med at benytte inter-nettet. Disse råd kan læses i afsnittet ”Gode råd til voksne, når børn er på internettet”.

MIO�anbefaler desuden, at voksne taler med børn om, hvilke forskellige hjælpeinstanser, der eksisterer til børn og unge. Tal med børn om, hvilke tillidspersoner de har i deres liv. Hvem kan de stole på og altid komme til? Har de en voksen i deres liv, som de kan henvende sig til? Dette behøver ikke altid at være en forælder. Det kan være en lærer eller et fami-liemedlem. Det kan være en stor hjælp for børn at tale om dette, ligesom det kan være en stor hjælp at fortælle børn, at de ikke er alene om dårlige oplevelser på internettet eller mobilen og at der er hjælp at hente.

Børn�har�ret�til�at�kende�deres�rettigheder�i�forhold�til�in-ternettet� og� de� sociale�medier,� ligesom� de� har� ret� til� at�kende�dem�i�al�almindelighed.

mio’s anBefalinger

19

Gode råd til voksne, når børn er på internettet

•� Vis�altid�interesse�for�børns�aktivitet�på�internettet.�Vær�forstående�og�vis�tillid� i�stedet�for�at�udspionere.

•� Find�ud�af�hvilke�rettigheder�og�hvilket� ansvar�de�har�på�de�forskellige�sites.

•� Brug�evt.�forældrestyring�på�computeren,� så�ulovlige�(eller�andre�farlige)�hjemmesider� ikke�popper�op.

•� Lær�dit�barn�at�oprette�private�profiler� (f.eks.�på�Facebook).

•� Hjælp�dit�barn�med�at�finde�en�god�og� sikker�adgangskode.

•� Vær�opmærksom�på,�om�der�er�aldersgrænser� for�brugen�af�sider�på�internettet.

•� Lær�dit�barn,�hvilke�personlige� oplysninger�de�må�dele�på�internettet� (det�er�f.eks.�sikrest�at�holde�fødselsdatoer,�adresser�og�telefonnumre�privat).

•� Lær�dit�barn,�hvilke�venskaber�det�okay�at�godkende�og�hvilke�det�ikke�er.

•� Børnene�skal�vide,�hvordan�og�hvorfor�man� skal�respektere�andres�profiler,�billeder�og�informationer�på�internettet.�Hvad�må�man�dele,�kommentere�og�gemme,�og�hvad�må�man�ikke.

•� Lær�børnene,�hvad�de�skal�gøre,�hvis�nogen�generer�dem�(f.eks.�gå�til�forældre/voksne,�blokere�personen,�rapportere�problemet,� ikke�optrappe�konflikter�m.v.).

•� Lær�børnene�altid�at�slukke�webkameraet.

•� Vær�opmærksom�på,�at�nogle�ting�på�nettet� (og�mobiltelefonen)�kan�koste�penge.

•� Gå�ikke�i�panik,�hvis�uheldet�er�ude.� Støt,�lyt,�forklar�og�hjælp�børnene.

•� Benyt�et�antivirusprogram�og� kryptér�jeres�trådløse�netværk.

•� Tænk�forebyggende.

•� Lær�børnene�at�anvende�samme�forholdsregler�ved�brug�af�internet,�når�de�bruger�mobiltelefon.

Rådene er udarbejdet med inspiration fra forskellige hjem-mesider. Referencer findes sidst i rapporten.

2 0

Metoder

B ø r ne pa ne l e t B l e v op r e t t e t i 2 014 og Be s tå r a f gr ø nl a nd s k e 6 . -7. k l a s s e s f ol k e s kol e e l e v e r f r a he l e l a nde t.

Det er tanken, at Børnepanelet kan bruges som udgangs-punkt for kvalitative undersøgelser af normer blandt børn og som baggrundsviden til MIO’s kommende indsatsområder. I andre tilfælde vil undersøgelserne blive brugt til at videre-formidle børns holdninger, kendskab eller erfaringer. Det kan f.eks. være i forhold til deres erfaringer med inddragelse, deres viden om børns rettigheder og hvordan de efterleves i praksis eller afdækning af de fysiske rammer i deres hverdag f.eks. i skolen.

Dette er den første Børnepanelundersøgelse, som på bag-grund af kvantitative oplysninger belyser børn og unges brug af internet og sociale medier.

Undersøgelsen

B ø r ne ne B l e v h ø r t v e d h jæ l p a f s p ø rge s k e m a e r , s om unde r h v e r t s p ø rg s m å l h av de f l e r e s va r mul ighe de r .

Enkelte spørgsmål suppleredes af underspørgsmål med mu-lighed for, at børnene selv kunne formulere deres svar. Dette gav mulighed for bredere refleksioner, men stillede også krav til en vis modenhed blandt børnene. Mange børn benyttede dog ikke denne mulighed og svarede i stedet for, at de ikke ønskede at uddybe de enkelte spørgsmål. Deres svar var blandt andet: ”Det vil jeg ikke sige” eller også svarede de blankt. De børn, der svarede på de enkelte uddybende spørgsmål, svarede med korte vendinger og korte sætninger.

Der var mulighed for, at børnene kunne besvare spørgeske-maet på grønlandsk eller dansk.

Eleverne repræsenterer et bredt udsnit af børn fra forskellige sociale lag og med forskellig levevis. Elever kommer fra både fra byskoler og bygdeskoler. Eleverne, der både er drenge og piger, er primært i alderen 11-12 år. I alt har 910 elever delta-get i spørgeskemaundersøgelsen. Der er indhentet samtykke fra samtlige af børnenes forældremyndighedsindehavere.

Alle resultater af undersøgelsen er blevet indført i Survey-Monkey og er herefter blevet analyseret.

Basisoplysninger om børnene

Antallet�af�drenge�og�piger

Antallet af deltagende drenge og piger i spørgeskemaunder-søgelsen var næsten ligeligt fordelt. MIO håbede på delta-gelse fra ca. 800 børn og til MIO’s store glæde deltog hele 910 børn. 892 børn besvarede spørgsmålet om køn – 473 pi-ger og 417 drenge. To børn svarede, at de var begge køn. 18 sprang spørgsmålet over.

Børnenes�klassetrin

910 elever fra primært 6.-7. klasse deltog i spørgeskemaun-dersøgelsen. Nogle elever går i integrerede klasser, hvor flere klassetrin er samlet, men undervises trindelt. Et fåtal besva-rede af ukendte årsager ikke alle spørgsmål.

Figur�11�–�Børnenes�klassetrin

”Andet” henviser til klasser hvor 6.-7. klasse er integreret sammen med andre klassetrin. Besvaret: 885, sprunget over: 25.

om undersøgelsen

6. klasse

42,37 %

375

52,32 %

463

5,31 %

47

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %7. klasse andet

21

Kommunefordeling

De større kommuner har naturligt flere elever.

Tabel�5�–�Fordeling�på�kommunerKommune 6. klasser 7. klasser Andet I alt

Kommune Kujalleq

45

4

91

Qaasuitsup Kommunia

165

185

31

381

Kommuneqarfik Sermersooq

166

163

43

372

Qeqqata Kommunia

8

34

4

46

890 børn svarede på spørgsmålet om, hvilken by/bygd de kom fra, 13 svar var ugyldige, 7 børn svarede ikke. ”Andet” henviser til børn der modtager VSP (vidtgående specialundervisning), går i integrerede klasser eller børn der modtager anden undervisning.

Børnenes�alder

Børnene, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, var pri-mært 11 og 12 år. Børn i denne alder forventes at kunne for-stå spørgsmål og formuleringer i spørgeskemaet, samt del-tage ved eventuelle supplerende interviews.

Bor�hjemme

Størstedelen af de børn, der deltog i undersøgelsen, bor sam-men med én eller begge forældre. Der er dog en mindre an-del, som bor henholdsvis hos anden familie, i plejefamilie el-ler på døgninstitution.

Tabel�6�–�Børnenes�bobælSvarmuligheder BesvarelserSammen med én af mine forældre 30,16�% 257Sammen med begge mine forældre 64,55�% 550Sammen med andre familiemedlemmer (f. eks. bedsteforældre, onkler og tanter

4,93�% 42

Sammen med min plejefamilie 3,64�% 31Sammen med børn og voksne i min døgninstitution

1,41�% 12

Respondenter�i�alt: 852

852 børn besvarede spørgsmålet. 58 sprang spørgsmålet over.

Referencer

Europarådet om Menneskerettigheder (udgivet på dansk af Medierådet for børn og unge & Forbrugerrådet Tænk, Insti-tut for Menneskerettigheder, Digital Identitet, Danish Science Factory og Børnerådet): Din guide til menneskerettigheder på internettet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2014): Afrapportering fra ekspertudvalget for børn, unge og markedsføring.

Niclasen B. (2015): Trivsel og sundheds blandt folkeskoleelever i Grønland - resultater fra skolebørnsundersøgelsen HBSC Green-land i 2014. Statens Institut for Folkesundhed, København.

Saaffik (2015): Seksuelle overgreb mod børn og unge i Grøn-land. Beredskab, samtale med børn, vidensdeling. Naalak-kersuisut, Departement for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender.

www.digitaldialog.dk www.friformobberi.dkwww.kammagiitta.gl www.sikkerchat.dk

2 2

dilemmakortBenyt nedenstående dilemmakort til inspiration og få gang i debatten.

Lav evt. også selv dine egne dilemmakort.

t i l B ø r n

En pige fra 7. klasse har postet et billede af sig selv i badetøj.

Må du sende billedet videre? Hvad ville du sige til pigen?

Hint! Når du først har offentliggjort et billedet på internettet, ligger det tilgængeligt for mange.

En du ikke kender skriver til dig på Facebook og spørger om du vil lave en lille video om, hvem du er, så kan du vinde en konkurrence.

Hvad gør du?

Hint! Hvor går grænserne for de-ling af personlige oplysninger på internettet? Hvad er sikkert på net-tet?

Din klassekammerat har lagt en videofilm af dig på YouTube, hvor du falder og dine klassekammera-ter griner. Din klassekammerat har ikke spurgt dig om lov først.

Er der nogen dilemmaer her?

Hint! Mobning.

t i l f or æ l dr e

Du ser, din søn har modtaget en besked, hvor der står: ”Du dum og grim”. Det viser sig, han har fået fle-re i løbet af de sidste par måneder.

Hvad gør du? Hvem vil du invol-vere? Hvad siger du til din søn?

Hint! Mobning.

Din datter på 12 år har hentet Snapchat app’en. Du ser, at alders-grænsen for at hente app’en er 13 år.

Hvad gør du?

Hint! Aldersgrænser på sociale me-dier oprettes grundet muligt skræmmende indhold for børn.

Din store søn er meget ofte på net-tet og går ikke ud. Han ser ikke mange venner og ønsker ikke at deltage i familieaktiviteter.

Hvad gør du? Hvad siger du?

Hint! Børn er børn, indtil de er 18 år. Hvad er passende tid for brug af internet i dag?

t i l B ø r ne p rof e s s ione l l e

En forælder spørger til skolens holdning omkring sociale medier som Facebook.

Hvad er din holdning?

Hint! Aldersgrænser, konsekvenser, samarbejde.

Din kollega har oprettet en gruppe på et internetmedie til klassen. Fle-re forældre er bange for deling af videofilm i gruppen.

Hvad gør du?

Hint! Der findes lukkede bruger-grupper på bl.a. YouTube.

Du finder ud af, at klassen skriver hårde ord til hinanden på inter-netchatten. Der er også flere for-kortelser af ord og begreber, du ikke forstår.

Hvad gør du?

Hint! Søg viden om børn og inter-net.

Inspiration og kilde: www.digitaldialog.dk