basunen 2006 04kring den fortsatte udvikling af talenterne i dansk musik. En talentudvikling som...

1basunen • december 2006

2 basunen • december 2006


Talentudvikling

De Hårde Hattes dag

Fra tillidsrepræsentant til souschef

ZIG ZAG rundt i violinen

Temaaften

d-jAM på sTUDENTERHUSET

CD-udgivelser

Siden Sidst

PULS festival

Gateway Music i Århus

Kirstine Birk om Gateway

Boil om Gateway

KLIK 06 på Tour

Julestue

Drum Day på Train

Planet Picups

Det nytter ikke at klappe dem en!

Carsten Heller

Benny Stanley og Den Gamle Mand

Konservatorie Studerendes Landsråd

Mindeord

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Grønnegade 93 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren Jensen (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 20. febr. 2007. Folder med annoncepriser kan bestilles. • FORSIDE Soul Meeting • FOTO Jakob Eskildsen

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk

INDHOLD04

05

06

09

10

12

14

16

17

18

19

20

22

24

25

26

27

28

30

33

34

www.basunen.dk

22

05

30

www.dmf.dk/aarhus

12


Talentudvikling på spillestederneAf Lars Knudsen

Hvad er det egentlig, vi gør? Og hvor-dan kan vi blive bedre til det? Disse spørgsmål stillede en række af de dan-ske spillesteder sig selv på en konfe-rence i Århus om spillestedernes rolle i forhold til musikernes talentudvikling.

Kulturministeriet etablerede i foråret 2006 en ny 4-årig støtteordning inden for spille-stedsområdet i form af en pulje på 3,5 mil-lioner kr. årligt. Pengene er specifikt rettet mod talentudviklende projekter. Den 27. oktober afholdt Musikcafeen i samarbejde med Voxhall og Train en konference, hvor Kulturminister Brian Mikkelsen samt en række spillesteder, forbund og organisa-tioner var indbudt. Målet var at skabe en konstruktiv og inspirerende debat, som kunne medvirke til nytænkning i forhold til fremtidens talentudvikling på spilleste-derne.

Kulturrådmand i Århus Flemming Knud-sen åbnede konferencen og fremhævede blandt andet i sin tale vigtigheden af samarbejdet imellem stat og kommuner. Flemming Knudsen gav sit tilsagn om, at Århus Kommune gerne deltager i talentud-viklingsinitiativer.

Herefter fremhævede Kulturminister Brian Mikkelsen i sit oplæg musikudviklingen på internettet som et meget relevant para-meter. Talentudvikling bør ses ind i alle perspektiver af musikbranchen som et stort hele. Man skal forholde sig til et mu-sikmarked i forandring, hvor det handler om at forholde sig til, hvor musikbrugeren befinder sig. Efter Mikkelsens mening

er spillestederne tvunget til at spille en mere offensiv rolle for at trække det unge publikum ind på spillestederne. Et projekt som skal flankeres af god politisk vilje for at kunne lykkes.

Brian Mikkelsen refererede til en rapport udgivet af spillestederne i 2005, som konkluderer, at publikumstilstrømningen har været overvældende, og at det går fantastisk godt ude på spillestederne. Det gennemgående budskab i rapporten var, at nok valfartede publikum til livekoncerter, men det var mere op ad bakke, når det drejer sig om at præsentere vækstlaget og de smalle genre. ”Ikke mindst på grund af mine og andres forventninger til publi-kumssuccesen. For uden at præsentere det overraskende og anderledes kan det være umådeligt svært at ramme nye publi-kumsgrupper. Det er en svær øvelse, som spillestederne alle dage har bokset med”. Dette dilemma sagde Kulturministeren, at han udmærket er klar over, og deri ligger den egentlige grund til, at han lancerede puljen på de 3,5 millioner kr.

Anden halvdel af konferencen bestod af en paneldebat med repræsentanter fra forbund og organisationerne m.fl.: DMF, ROSA, DAF, DPA, DJBFA, DR, Beatbox Booking, DUP og Spillesteder.dk. Men inden da havde man inviteret oplægshol-dere fra relevante brancher, der på hvert deres felt arbejder med talentudvikling. Leder af Det Danske Filminstitut Prami Larsen og Christina Ramsø fra DR Ung/Talentværkstedet gav begge et inspire-rende indspark til, hvordan man sørger for

det fremtidige talentbrændstof på deres respektive områder.

Paneldebatten viste med al tydelighed, at der ikke er mangel på ideer i forhold til talentudvikling på spillestederne. Blandt ideerne var præsentation af nye talenter i sommerperioden, hvor spillestederne normalt holder lukket, unikke kunstproduk-

tioner, præsentation af nye talenter på lan-dets efterskoler, showcases, publikumsud-vikling og meget andet. Debatten åbnede for en række forskellige synspunkter og indfaldsvikler på dagens tema.

Konferencen har skabt et grundlag for en dialog og et bredere samarbejde om-kring den fortsatte udvikling af talenterne i dansk musik. En talentudvikling som spillestederne i forvejen ifølge spillesteds-loven forpligter sig til at varetage – og som med den nye pulje på 3,5 millioner kr. forhåbentlig vil være noget, vi kommer til at mærke endnu mere til rundt omkring på de danske musikscener.

Kulturminister Brian Mikkelsen

Panelet - DMF var repræsenteret af Erik Damgaard fra Roskilde

Christina Ramsø

Prami Larsen


De Hårde Hattes dagTekst og foto: Jørgen Nielsen

De fleste ser bøvede ud med hjelm på, men der er situationer, hvor man må bide forfængeligheden i sig. Tirsdag d. 14. november var ledelse, læ-rerstab og administration fra Det Jyske Musikkon-servatorium på rundvis-ning i det byggeri, som til sommer bliver deres nye arbejdsplads. Der arbej-des intenst på alle etager for at gøre det store hus indflytningsklart, og både de indre og ydre konturer er allerede tydelige.

Dimensionerne på de to store sale, den rytmiske og den symfoniske er imponerende, selv om de stadig fremstår som fugtdrivende, mørke klip-pehuler.

Man har lykkeligvis med salomonisk visdom gjort op med kompromispolitik-ken, som gjorde Store Sal i det ”gamle musikhus” til et sted, som ikke fuldt ud tilfredsstiller de akustiske krav fra hverken akustisk eller elektrisk musik.

Gæsterne fik en lille lytteprøve, da kvartet-ten Pauseland spillede én af deres rolige kompositioner for sax, flygelhorn, bas og

klaver mellem stabler af gipsplader og isoleringsmaterialer. Men her kommer til at klinge anderledes, når de rå vægge

og gulve bliver ”foret” med lækre mate-rialer som lyse asketræsgulve og lydre-gulerende vægge og lofter. Huset bliver

generelt spækket med den nyeste teknologi; bl.a. kommer der i hvert rum, incl. undervisnings-lokalerne, et komplet mediecenter, hvor man fra en central harddisk kan indhente lyd og bil-leder. Ved opbygningen af lydstudierne er der taget højde for Feng Shiu- reglerne, som bl.a. fraråder, at man sidder med ryggen til døren! Det bliver en udfordring for DJM at sammen-smelte de to uddan-nelser på én adresse, men hvis de kommende fysiske rammer holder, hvad de lover, kommer arbejdet til at foregå i optimale omgivelser. Og husk så lige: man flytter

ikke ned i Musikhuset, som nogen uforva-rende kommer til at sige! Man flytter ned i det nye Musikkonservatorium!

Chappe og Skipper Flytkær Rektor Finn Schuhmacher Uffe Steen

Vuust og BuchananSamlingPauseland


Tekst og foto Thorkild Dalsgaard

MU

SIKSK

OLER

Fra tillidsrepræsentant til souschef

Musikeren, musikpædagogen og tillids-manden Niels Peter Henriksen forlader Århus Musikskole med udgangen af 2006 – nye udfordringer venter!

Niels Peter Henriksen har været ansat på Århus Musik-skole siden 1991. I 2003 blev han valgt som tillidsmand for de 110 musikpædagoger, som underviser på skolen. Men pr. 1. januar 2007 skal han tiltræde en fuldtidsstilling som souschef på Skander-borg Musikskole, en stilling med mange og helt nye udfordringer, idet musiksko-lerne i Ry, Hørning, Galten og Skanderborg fra årets begyn-delse sluttes sammen som en konsekvens af den nye kommunale strukturreform.

Vi møder Niels Peter en lun novembermorgen. Der kan lige blive tid til et interview inden han skal deltage i et møde om udmøntning af be-sparelserne i det netop indgå-ede budgetforlig: Musikskolen er blevet pålagt at forhøje betalingen for voksenelever. Men hvis disse elever ikke vil acceptere forhøjelsen og bliver væk i stedet for, hvor skal besparelsen så hentes? Her er til-lidsmandens mulighed for at bidrage med medarbejdernes synspunkter naturligvis vigtige

I første omgang vælger jeg at spørge om Niels Peters baggrund som profes-sionel musiker og musikpædagog?

Jeg er uddannet på Det jyske Musik-konservatorium som klassisk saxofonist – det var Christian Ancher Grøn, der var min lærer. Men da jeg også interesserede mig meget for den rytmiske musik, fik jeg mulighed for at dele min eksamen, såle-des at den indeholdt begge sider. Her var det Bob Rockwell og blandt andre Jesper Thilo, der stod for undervisningen. Den ”delte” diplomksamen bestod jeg i 1991.

Satsede du allerede dengang på det pædagogiske aspekt?Ja, det gjorde jeg. Selv om jeg assisterede en del på saxofon i Ålborg- og Århussym-foniorkester, var jeg jo godt klar over, at

der ikke var faste jobs – musikerstillinger som klassisk saxofonist; for det andet fordi jeg havde en idé om, at det ville være ideelt at skabe sig en karriere både som udøvende musiker og som undervi-ser. Desuden havde jeg allerede megen undervisningserfaring, bl.a. fra den Den Rytmiske Aftenskole.

Hvad fik dig til at vælge konservatorie-vejen og musikken?Mine to store interesser har nok altid været musik og formning. På gymnasiet i Esbjerg havde jeg meget inspirerende og engagerede musiklærere, og i folkeskolen havde jeg haft en musikalsk kapacitet som Poul Jørgen Gadebjerg. Jeg er ikke fra et musikerhjem, mine forældre var forstan-derpar på et Alderdomshjem ”med klaver”, hvor musikken og især fællessangen var

en vigtig del af det sociale liv: aftensang, og musik og sang ved højtider, fester o.s.v. Jeg klimprede med på klaver og blev efterhånden fast akkompagnatør…

Og saxofonen?Som så mange andre spillede jeg i ungdoms-band, rockguitar, men blev fascineret af saxofonen, som jeg så begyndte at eksperimentere med. I modsætning til el-instru-menterne fungerede den altid! Ja, du kan godt kalde mig autodidakt.

Jeg flyttede til Århus for at studere statskundskab, men de to andre interesser tog efterhånden overhånd (hvis jeg ikke var gået musikervejen, havde jeg nok søgt ind på kunst-akademiet), og jeg fulgte liniefagsundervisningen i formning og musik på Århus Lærerseminarium. Samtidig fik jeg saxofon-undervisning hos Finn Odderskov, det var fedt! Han var min første saxo-fonlærer.

Da jeg havde gjort kon-servatorieuddannelsen færdi,g fik jeg så faktisk muligheden for at realisere drøm-men om at skabe mig en tilværelse som musikpædagog og udøvende musiker. Efter nogle år på vikarbasis blev jeg i 1991 fastansat på deltid som saxofonlærer på Århus Musikskole, og et par år senere blev jeg fastansat på kontrakt i Klüvers Bigband.

Det var dejligt at være med hos Jens Klüver. Fællesskabet i orkestret var en kontrast til arbejdet som musiklærer, hvor man jo ofte står alene i undervisnings-situationen. Jeg har stor respekt for det kæmpearbejde, Jens Klüver udfører for og med bigbandet. Og som dirigent giver han både musikere og solister god plads til at udfolde sig.

Niels Peter Henriksen


MU

SIKSK

OLER

Var du medlem af DMF, af DmpF eller af begge foreninger?Jeg har hele tiden været medlem af Dansk Musiker Forbund. I Klüvers Bigband blev jeg sikkerhedsrepræsentant, deltog i overenskomstforhandlinger og var musike repræsentant i bestyrelsen. Som sik-kerhedsrepræsentant var jeg med til at udarbejde konkrete forslag til arbejdstilsy-net om løsning af bandets største arbejds-miljøproblemer, det kraftige lydniveau – i stedet for bare at deltage i mere eller mindre rutineprægede kursusforløb.

Så du var efterhånden godt klædt på til at blive valgt som tillidsmand?Det blev jeg nu ikke i Bigbandet. Men i den periode fik jeg mere og mere lyst til at læse andet end bare noder, så derfor vendte jeg tilbage til min halvfærdige statskundskabs uddannelse og afsluttede den med en bachelor i 2001. Jeg havde nok også en ide om at jeg på sigt godt kunne tænke mig at arbejde mere admini-strativt inden for musiklivet, og så ville jeg føle mig ”klædt godt på” med netop den uddannelse.

En trend i dette studium er at måle og dokumentere de ydelser, som det offent-lige leverer.

Derfor udarbejdede jeg en rapport om ”Musikpædagogiske metoder og model-ler,” hvori jeg undersøgte 3 instrumentale undervisningsformer, slagtøj, suzukiviolin og blæsermodellen. Rapporten blev støttte af Århus Musikskole og ”udkom” i 2003. I 2004 forlod jeg Klüvers Bigband, og fik i stedet en deltidsstilling (12 timer ugtl.) som souschef på Skanderborg Musik-skole.

Det var i 2003 du blev valgt som tillids-mand på Århus Musikskole?Ja, da Birgitte Jefsen spurgte mig, om jeg ville efterfølge hende som tillidsmand, sagde jeg nej i første omgang. Jeg var betænkelig over for det ”krydspres”, der ligger i jobbet mellem ledelses krav og medarbejdernes forventninger og over for en konfliktfyldt tilværelse generelt. Men da jeg altid har blandet mig i debatten på lærerrådsmøderne, og da jeg havde erfa-

ringer med organisation, synes jeg ikke, at jeg kunne undslå mig. Og det har da også været enormt spændende.

Og tidskrævende?Der er megen mødevirksomhed. Ikke mindst i kraft af, Århus Musikskole er en kommunal institution. Det indebærer møder i Kultur- og Borgerservices hoved-samarbejdsudvalg, det såkaldte MEDud-valg. Jeg har været med til at udarbejde ”virksomhedsplan” for Århus Musikskole, harmonisere personalepolitikken med den, der gælder i Århus Kommune med nøgleordene ”troværdighed, respekt, engagement” og at udarbejde forskellige retningslinier i musikskolens MEDudvalg.Dertil kommer det daglige arbejde som tillidsmand, at behandle henvendelser om alt fra de helt små ting til mere alvorlige, at være bisidder for kollegerne ved forhand-linger/samtaler om ansættelsesmæssige forhold osv.

Har der været konflikter, måske lige-frem kamp for faglige rettigheder?Nej, det kan man ikke sige. Vi er naturlig-vis ikke enige om alting, men musiksko-leområdet er i høj grad et konsensusom-råde, hvor alle kan se det fornuftige i at nå frem til en fælles hensigtsmæssig løsning af problemerne.Udover de kommunale møder er der vel også interne mødeaktiviteter på selve musikskolen?Der er lærerrådsmøder(mødepligt for alle ansatte), og så er der det, vi kalder ”læ-rerklubmøder”, hvor udelukkende lærerne deltager. Det er her, vi drøfter prioritering af lærerønsker og –interesser, og det er her, jeg indhenter mit mandat i forhold til forhandlinger med ledelsen. Vi har arbej-det med at udvikle en seniorordning om bedre aflønning for småbørnsundervisning og World Music Center. Det var også her, vi vedtog opfordringen til DMF og DmpF om at sammenlægge de to fagforeninger, som jeg fremlagde på afdelingsgeneralfor-samlingen i 2004. Jeg synes stadig, at der kun burde være et forbund for musikere og musikpædagoger. Man ville kunne drage fordel af begge medlemsgruppers kompetencer og stå stærkere udadtil.

Har du, eller har du haft nogle mærke-sager?Ja, i høj grad! At musikskolelærerne får samme vilkår ansættelsesmæssigt og socialt som alle andre ansatte i Århus Kommune. Et skridt i den retning var ind-gåelsen af en senioraftale for de ansatte på musikskolen. At musikskolelærerne får bedre adgang til efteruddannelse. Dette område er slet ikke nævnt i overens-komsten! Og at der etableres et netværk mellem musikpædagogerne til udveksling af faglige erfaringer. Tit er man, som jeg nævnte før, alene i undervisningssitua-tionen og savner et forum, hvori man kan drøfte alle mulige, fagrelaterede spørgs-mål.

Men nu gælder det helt andre udfor-dringer?Jeg skal være med til at bygge noget nyt op, og det er en spændende opgave, som vi allerede er i gang med planlæg-ningsmæssigt. At skabe en velfungerende musikskole efter sammenlægningen af de fire musikskoler med hver deres kultur og arbejdsmetoder.

Hvad tager du med dig fra dine erfa-ringer som tillidsmand ? Har du nogle gode råd til din efterfølger?Hmm, et svært spørgsmål! Det er vigtigt at respektere hver enkelt medarbejder og prøve at forstå netop hans/hendes situa-tion. Det er også vigtigt at lytte, både til de forskellige holdninger blandt kollegerne, og til ledelsens holdninger, således at der bliver mulighed for at gå ind i en reel dialog.

Man må opbygge gensidige, ærlige til-lidsforhold, så vil der også blive lyttet til dig som tillidsrepræsentant!Faktisk har det været spændende, beri-gende og udviklende, både personligt og fagligt at være tillidsmand – en proces, hvor man bliver klogere på sig selv.At være tillidsmand er et ansvar, men også en stor tillidserklæring fra sine kol-leger, som man både skal være ydmyg overfor, men som man samtidig også kan være glad for og stolt af!


G AT E W AY T I L Å R H U SDMF’s egen musikdistribution kan nu kontaktes i Aarhus.

Direktør for Gateway, Mette Ellebye-Larsen, har nu haft kontortid i Aarhus tre gange. Dette har medlemmerne været meget begejstrede for, så derfor

fortsætter vi med, at Mette kan træffes i Aarhus.

Mette træffes på Aarhuskontoret i begyndelsen af 2007 på mandagene 15. januar, 12. februar, 12. marts og 16. april – alle dagene fra kl. 11 – 17.

Mette Ellebye-Larsen har masser af erfaring fra en lang karriere i den konventionelle pladebranche. Så går du med udgivelsesplaner, eller ønsker du blot at afdække mulighederne, så har du nu chancen for at få en snak og nogle

råd af Mette Ellebye-Larsen på kontoret i Aarhus – Grønnegade 93, 2. sal.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk


Af Ian van Rensburg

Zig-Zag rundt i violinenAt kopiere og bygge en genial italiensk violin fra omkring 1740, det er én ting. Men er det muligt også at kopiere klan-gen fra sådan en violin?

Den kendte amerikanske instrumentmager og violinbygger Samuel Zygmuntowicz har skrevet i tidsskriftet ”The STRAD”: ”En kopi lykkedes ikke blot fordi den ligner modellen. Den skal afspejle de bedste kvaliteter og være et ekko af de klanglige egenskaber af modellen.” Som violinbygger skal man studere mange forskellige instrumenter fra en bestemt violinbygger for at forstå den pågældende violinbyggers stil. Violinens proportioner, hvælvinger, tykkelser, træsorter, lakering - alt har indflydelse på klangen i violinen. Samtidig skal man huske, at der ikke er to stykker træ, der er ens. Der er heller ikke to udskæringer, der er ens. Uden at lokke mig selv på glatis – jeg er jo musiker og ikke violinbygger - så kan jeg konstatere, at musikere ikke er violinbyg-gere. Jeg ønsker heller ikke at træde de mange nutidige og fantastiske violinbyg-gere over tæerne. Men er det overhovedet muligt at skabe en violin, der klangligt kommer i nærheden af en Stradivarius el-ler Guarneri – sådan objektivt set?

Hvem har råd, og hvem kan betale de vanvittige priser for de gamle mester-værker? Det er et af de spørgsmål, som enhver dygtig stryger ofte dvæler ved. For mig er et af de vigtigste kriterier og bedste øjeblikke, når musikere og instru-menter smelter sammen under opførelse af et værk i en koncertsal eller foran en mikrofon. Projektion, tonedybde, tætheden i klangen, renhed af instrumentets overto-ner, jævnhed, varme i tonen og skønhed som i den menneskelige stemme. Der er

mange faktorer, der ube-vidst eller bevidst spiller ind og påvirker en positiv eller negativ følelse i en musikeres mave. Jeg kan tydeligt huske den skønne efterårsdag tilbage i 1994, hvor jeg opholdt mig i Brooklyn, New York. Det var nemlig mit første besøg i Sam Zygmuntowicz´s værksted. Ved den lejlighed prøvede jeg 2 nye instrumenter. Det ene instrument så gam-melt ud. Den var lavet til den berømte amerikanske violinist Isaac Stern. Den anden violin så ny ud. Det var lidt af en åbenbaring at spille på dem, og jeg kan huske, at tiden stod stille i lang tid efter den oplevelse. Igennem min karriere og igennem årene har jeg prøvet rigtig mange nye og gamle violiner. Også adskillige violiner fra Sam´s værksted. Her i januar 2006 var der gået 4 år fra Aarhus Symfoniorkestrets instrumentfond havde bestilt en koncertmesterviolin til mig. Og af samme grund var jeg igen en tur i New York for at hente den forhå-bentlig prægtige violin. Det var mere end spændende! Violinen er en fri kopi efter Joseph Guarneri Del Gesús middelperio-de, nogenlunde som ”The Plowden” 1735. Parinaen er heller ikke en tro kopi af en original Guarneri Del Gesú. Nye instrumenter er robuste. I et godt eksemplar kan man mærke overskuddet. Klangen skal have en ordentlig tone, og noget af det, der ofte kan være et problem med de nye violiner, er klangen i de dybe

registre. Instrumentet skal ligeså reagere lynhurtig og præcist, uden at musikeren bruge unødig energi. Man skal have den følelse, at man kan lave ”skulpturarbejde” med violinklangen. Hvis instrumentet har det i sig, vil den undervejs udvikle sin egen ”stemme”, men så skal der også spil-les rent og udfordrende på instrumentet. Man kan være heldig, når man køber en violin. Det er ikke altid, at pris og kvalitet går hånd i hånd. Derfor kan man være heldig at finde en violin, hvor kvaliteten er langt over hvad prisniveauet berettiger! De gamle violiner er selvfølgelig mere modne og skaber mere sikkerhed og frihed for den udøvende musiker. Men de gamle violiner, var også nylavede for 300 år siden, og dygtige musikere har altid spillet en afgørende rolle i udviklingen af disse prægtige instrumenter.

Dog vil jeg konstatere, at vi har en gylden epoke af meget dygtige violinbyggere omkring os i verden i dag. Og hvor er vi heldige med det.

Ian van Rensburg


Af Axel Boel

Anlægsaften på Hotel Sabro kro

Thomas Valter

Vi gentager successenDer var stort fremmøde og meget positive tilkendegivelser sidste gang. Så derfor inviterer DMF-Århus endnu engang regionens selskabsmusikere til anlægsaften på Hotel Sabro kro. Denne gang med Thomas Valter, Nils Adrian og Nicolai Damgaard. 3 musikere der på ret forskellig vis arbejder indenfor faget.Du vil opleve en gennemgang af grejet, spillestilen osv. Og hver især giver de smagsprøver på deres repertoire. Vi lægger selvfølgelig også op til god og hyggelig snak med de optrædende.Tilmelding til arrangementet er ikke nødvendig. Vi håber igen på et stort fremmøde og en hyggelig aften med godt faglig indhold. Afdelingen byder på en forfriskning.

Hvad spiller de på?Thomas: Sang, El-klaver, Motif, SequenserNils: Sang, Specialbygget guitar, fodslagtøj, mundharpe m.m.Nicolai: Sang, Roland G-1000 m. TD10W, styles og sequenser

Tid: mandag d 05.02.07 kl. 19.00 – 22.30Sted: Hotel Sabro kroTilmelding: Ikke nødvendig

PS.Hvis du ønsker at komme på en mailingliste, der informerer om fremtidige tema aftener for selskabsmusikere, så send en mail til: [email protected]

Nils Adrian Nicolai Damgaard


d-jAM på åRHUS sTUDENTERHUSEn aften i det glade vanvids tegn

Tekst og foto Jørgen Nielsen

JAM

NIG

HT

Der er sax, og der er saks. Begge værk-tøjer kan bruges, når der er D-Jam. Fra scenen forklarer Marlene ”Malle” Madsen tilstedeværelsen af de Jørgen Clevinske remedier som saks, papir og limstift på cafebor-dene foran scenen. - Klip din helt egen hånd-dukke, og brug den til at deltage i løjerne. Lad dukken sige din mening eller skriv ordene på en lap papir, som du lægger i denne skål!” ”Skål!” råber flere publikum-mer, og så er den uhøjtidelige stemning ligesom lagt.

Grænseoverskridende aktiviteterDet var sikkert ikke lige det her, arkitekten Hack Kampmann hav-de i tankerne, da han tegnede Toldkammeret på Århus Havn i 1890-erne. Men der er noget ved bygningens fantasifulde, ju-gend-inspirerede detaljerigdom, som alligevel antyder, at her kan der godt finde visse grænseoverskridende aktiviteter sted. Og det er netop kodeor-det for D-Jam. Initiativtagerne bag denne ”cross-over” jamsession er Christian Dietrichsen og Jacob Danielsen. To herrer med D´et i deres efternavne og en ubæn-dig nysgerrighed tilfælles. Den tilbageven-dende mandagsbegivenhed, hvis program kan studeres på www.d-jam.dk, er en form for organiseret spontanitet, med plads til det frie initiativ i en grad, som burde få en liberal kulturminister til at græde af glæde. Men måske kan det være svært at få øje på, hvorledes øjeblikkets magi kan finde vej til fremtidens kulturkanoner.

Et fund af et spillestedLidt om rummet: Studenterhusets bar i den nordlige ende af huset er et fund af et spillested for livemusik, med god plads til

både kunstnere, publikum og ikke mindst: byens længste bar. Et professionelt lyd- og lysanlæg sørger for, at alle kan følge med.Første indslag er et band med det dystre navn ”Klangkarate”, en nonet bestående af trommer, bas, to guitarer, trombone, trompet, altsax, percussion og vokal. – Vi skulle egentlig have øvet i aften, men det gør vi så her,” lyder den lovende intro-duktion fra trommeslager Thomas Eiler. Orkestret arbejder med soundpainting, et tegnsystem der er udviklet af den ame-rikanske komponist Walther Thompson i frustration over ikke at kunne få ørenlyd, når han skulle dirigere. Thompson overtog

orkestret efter den legendariske Gil Evans, bl.a. kendt for sit samarbejde med Miles Davis. Totalt består systemet af 750 tegn, og dirigenten kan i realiteten komponere

live, idet der er tegn for stort set alle musikkens ingredienser som rytme, toneart, styrke, improvisa-tion og diverse effekter. Signe Thorborg, Magnus Jo-chumsen og Thomas Eiler skiftes til at dirigere det lange forløb, og deres forskellige personligheder træder tydeligt frem i musikken. Ret overbevisende skaber de et varieret værk, som til gengæld kun lever i øjeblikket og aldrig vil kunne genopføres, hvis man skulle få lyst til det. Soundpain-ting-dirigenten på arbejde ligner en blanding af en døvetolk og en auktionarius, men det er faktisk noget, man kan tage kurser i: ”Vi er oppe på at bruge 80 til 100 tegn efter at have arbejdet med det siden stævneugen i påsken,”

oplyser Magnus Jochumsen og Thomas Eiler. De er inspirerede af det københavn-ske Borderline Ensemble, som ledes af Gustav Rasmussen og Ketil Duckert.

En tur i skammekrogen Mens musikken spiller, er der en afslap-pet stemning med fællesspisning, som en aften i madklubben på kollegiet. Så skiftes der genre: Gemt bag det opretstående klaver opfører Malle og digteren Mikkel Lodahl et improviseret stykke dukketea-ter, hvis tekstmæssige grundlag måske stammer fra skålen med publikumsforslag. Digteren bliver på scenen, men nu er det

Digteren og publikum

Mikkel Lodahl Hånddukke Mikkel Tønner NielsenHånddukke


oplæsning til musikledsagelse, og så vil publikum også være med. Ovre i garde-roben begynder én at rasle rytmisk med plasticbøjlerne, en anden kommer rullende med et rundt bord, og en tredje pakker

sin basun ud. De tre nye aktører sniger sig i samlet fl ok nærmere på scenen, hvor digteren er ved at arbejde sig op på de høje nagler, og musikken følger trop i mod et rasende cre-scendo. Hvad, digtet handler om, går ikke op for deres udsendte, men alligevel er underholdningsværdien i top. Basunisten får sig erobret en stol på scenen, men det pas-ser ikke hans to medspillere fra publikum. Resolut løfter de ham med stol og det hele over i det fjerneste hjørne af lokalet, hvor han slukøret sid-der i skammekrog. Men han

Basunist i skammekrogen

JAM

NIG

HT

får ikke lov at sidde alene, bøjle-ekvilibristen m.fl . bærer fl ere ofre fra den store scene hen til skammekrogen, og gradvis fl ytter det musikalske tyngdepunkt sig diagonalt i rummet. Til sidst er der kun en melankolsk bluessanger tilbage på scenen, medens der ovre i hjør-net vokser en frodig og funky percussion- og blæsersession, med tilskud af serveringsbak-ker og ølglas.

Sax vinder over saksHvis det her lyder som det rene vanvid, er det fuld-stændig rigtigt. Men det er

gennemsyret af humor og fordragelighed, her er ikke rum for blærerøve, men kun for mennesker med åbne sind og en sund barnlighed. Hvis nogen fra ministeriet skulle spørge ”Hvad kan det bruges til?” eller ”Kan man leve af det?” må svaret blive: Det kan bruges til at skærpe intuitionen og initiativet hos alle, der arbejder med musik og anden kunst. Og disse egenskaber er med til at øge troværdigheden og gennem-slagskraften hos den, som vil leve af at skabe illusioner til

glæde for andre.

Arrangørerne skriver bl.a. i den omdelte fl yer: ”D-Jam er stedet for den nysgerrige kunstner, det nysgerrige publikum og alle dem, der trænger til at blive overrasket. D-Jam er et kreativt rum, hvor kunstarterne mødes, og alt er til debat.”

”Malle”, som kommer fra teatersportsver-denen, får denne aften ikke opfyldt alle

forventninger om hånddukkerne, selv om der bliver fremstillet adskillige, originale karakterer. Heller ikke en planlagt ”Ly-rik-bingo” nås denne aften, for hen ad 23-tiden er musikken igen i fokus, anført af 3 saxofoner, som ud fra en nedskrevet skitse arbejder sig ud i stadig heftigere improvisationer. Og som fl uer om et stykke sukker samles de resterende musikere omkring hornene. Det ser ud til, at sax vinder over saks denne aften. Men der vil være mulighed for revanche. Check hjemmesiden for næste møde i det dejlige galehus.

Magnus og Thomas

Malle

Soundpainting

Sted: Studenterhuset, ToldbodenTid: Hver anden mandagEntre: Gratis,Medbring: Instrumenter, ord, dansetrin, en forsømt moster, strikkepinde, appetit (også på livet), smil, et par krammere, visuals. Der kan købes mad og drikke. Webadresser:www.d-jam.dkwww.borderlineensemble.dk


NYT • OMTALE • UDGIVELSER

CD UDGIVELSERLene Nørrelykke: Why I SingLene Nørlykke er kendt for at være blandt de bedste gospelsangere herhjemme.

Hendes debut CD in-deholder en række ud-valgte sange, som Lene har gjort til sine egne, og som understreger, hvorfor hun begyndte at synge og stadig elsker at synge gospel. Som

ekstra bonus finder man også et par duet-ter på CD’en med henholdsvis Colin Vasell (UK) og James Sampson.Musikere: Lene Nørrelykke, Sune Håns-bæk, Frank Anker, Sune Rahbek, Stephen Nørrelykke, Palle Hjorth, Colin Vasell, James Sampson og Celebration Gospel Choir.Mere info: www.lenegospel.dk

Worck/Odderskov Kvintet: The Aarhus ExpressWorck/Odderskov Kvintetten er på banen med deres anden CD. De spiller melodier

fra dengang, da musik-ken skulle klinge og rytmegruppen skulle swinge. Fem voksne mænd og deres instru-menter spiller kompo-sitioner af. Bl.a. Lester Young, Ben Webster,

Duke Ellington med flere. Det er ikke rutine der høres på ”The Aarhus Express” – Det er summen af erfaring af mange år på den danske jazzscene.Musikere: Verner Worck, Finn Odderskov, Ulrik Spang-Hanssen, Jesper Carlsen, Heine ”Hot” Poulsen.Mere info & booking: Tlf. 86156602

Kirstine Birk: On a day like thisMed denne cd åbnes døren på klem til Kirstine Birks hjem og hjerte, hvor både

country, folk og pop har fået plads. Det er blevet til 12 umiddelbare og alligevel eftertænksom-me sange med rødder i singer/songwriter gen-ren. ”On a day like this” er blevet til i Millfactory

studiet med Boe Larsen bag knapperne og er udgivet af Gateway Music. Kirstine til-bringer i øjeblikket de kolde vintermåneder

med at varme op til koncertaktiviteterne hen over foråret og forsommeren 2007. Musikere: Kirstine Birk, Jonas Munck Han-sen, Mikkel Riber, Sune Skuldbøl Vraa, Peter Dombernowsky, Martin Konge, Boe Larsen, Helle Hansen, Martin Sommer, Jon Anderskou, Nikolai Bøgelund, Jesper Uno Kofoed, Erika Nordahl, Jimmi Riise, Knut Finsrud. Mere info: www.kirstinebirk.dk

Ivan Sand: Banditter i habitter”Banditter i Habitter” er en perlerække af nye satiriske protestsange, skrevet af tekstforfatteren Martin Taarup til Ivan

Sands kompositioner. Udgangspunktet i tek-sterne er den tradition Martin Taarup arbej-dede med i halvfjerd-serne sammen med Jan Toftlund. Cd’ens pressemeddelelse for-

tæller, at ”materialet beskriver blandt andet den fremmedfjendske undertrykkelse, som de aggressive sorte præster og ariske løjt-nanter i regeringens støtteparti står for”.Musikere: Ivan Sand, Kasper Breum, Dion Egtved.Mere info: www.ivansand.dk

Sparkplug: Dharma PunksEfter tre års arbejde er Sparkplug nu ude med Dharma Punks - en opfølger til deres

debutalbum Counter Cul-ture fra 2003. På Dharma Punks vibrerer 12 ener-giske sange, og med et strejf af de sidste 40 års musikhistorie og dybe rødder i rocken, formidler Sparkplug melodi fanden-

i-voldskhed og spirituel søgen under mottoet: ”Vi stjæler ikke fra nogen, vi hugger fra alle”.Musikere: Frederik Hansen, Mathias Greger-sen, Paria Lundvig.Mere info: www.sparkplug.nu

Jakob Buchanan Sekstet: iAlbummet ”i” er jazztrompetisten Jakob Buchanans anden udgivelse i eget navn. Cd’en er indspillet i 2005 efter Buchanans forårsturné rundt i landet og udgivet på eget label Buchanan Records. ”På min nye CD har jeg igen samlet en sekstet ligesom på min første CD ”Dreamfactory”. Denne

gang ønskede jeg en lidt anden lyd og ikke helt så stramme arrangementer. Jeg har

prøvet at åbne mere op i arrangementerne, og give mere plads til den enkelte musiker. Jeg var spændt på, om det ville tage musikken alt for langt væk fra den lyd, jeg havde i hove-

det, da jeg skrev den, men faktisk overgik det, hvad jeg havde forestillet mig”.Musikere: Jakob Buchanan, Chris Speed, Jakob Bro, Jeppe Skovbakke, Rune Borup, Peter Bruun. Mere info: www.jakobbuchanan.com

Duo Takemitsu: Nordic Tunes, Toru Takemitsu in MemoriamDuo Takemitsu har sendt hele to CD’er på gaden på samme tid. De er begge udgivet

på Classico Records, og tilsammen demon-streres her bredden i duoens repertoire. Hvor ”Nordic Tunes” kan nydes af alle uan-set erfaring med klas-sisk musik, er ”Toru Takemitsu in Memo-riam” helt moderne og appellerer til den åbne nysgerrige lytter, som ikke er bange for at blive udfordret. Musikere: Marianne

Leth, Anders Borbye.Mere info: www.duotakemitsu.dk

Pauseland: PauselandGruppen beskriver sin musik som en rolig samtale mellem instrumenterne. Fravæ-

ret af trommer skaber en anderledes intimitet og gennemsigtighed i lydbilledet. Det er ikke meditationsmusik, un-derstreger saxofonisten Christian Vuust, men man kan sagtens bruge

CD´en som akkompagnement til dagens arbejde. En ny og anderledes sound og samtidig et flot lydbillede, indspillet, mikset og co-produceret af Anton Johannes Hejl fra One Mic.


som han tidligere har indspillet to CD’er med. DVD’en med overskriften ”Groupings

& Textures” introduce-rer to hovedkoncepter som er grundstenene i Mogensens spil. Med udgangspunkt i 6 for-skellige kompositioner demonstreres, hvordan man selv kan inkorpore-re koncepterne i sit spil. Via jazz-combo-sam-menspillet demonstre-res på musikalsk vis,

hvordan man med det samme kan overføre teknikkerne til praksis. ”Musical Signatures” DVD’en sætter fokus på områderne teknik, polyrytmik, sequencer, frasering på øveplade. Denne DVD’en inde-holder også et afsnit om forskellige tilgange til at spille solo: Over form, grooves, tematisk- og

multidirektionel udvikling. Musikere: Anders Mogensen, Hans Ulrik, Mads La Cour, Simon Krebs, Andreas Lang.Mere info: www.andersmogensen.dk

har fået titlen ”CUBEL”. Genremæssigt er der tale om en americana/alternativ coun-

try plade, som rummer både melankoli, ån-delighed og håb. Tek-sterne omhandler de problemstillinger, man som mennesker stilles i igennem hele livet. Samtidig afspejles Tor-

stens kristne livssyn også i teksterne. Musikere: Torsten Stistrup Cubel, Kristian Smallbro, Peter Sandegaard, Søren Poul-sen, Henrik Poulsen, Margrethe Björklund og Anne Marie Hviid. Mere info: www.cubel-music.com

Anders Mogensen & Gifted Youth: Live & Beyond! (CD). Masterclass vol. 1, Groupings & Textures. Masterclass vol. 2, Musical Signatures (DVD’er)Anders Mogensen er den første danske

jazztrommeslager, der kaster sig ud i et så omfattende projekt at udgive en CD og to DVD’er samtidigt. På ”Live & Beyond” CD’en har Anders Mogensen bl.a. genoptaget sit

samarbejde med saxofonisten Hans Ulrik,

Musikere: Christian Vuust, Jakob Buchan-an, Søren Dahl Jeppesen, Klaus Nørga-ard.Mere info: www.pauseland.com

Duo al Dente: Out of ItalyDuo al Dente præsenterer endnu engang sit tætte og intime sammenspil på deres nye

udgivelse Out of Italy. I en luksusproduktion serverer Duo al Dente perlende kammermusik med kant og gnist, og repertoiret spænder vidt fra italiensk barok-musik til uimodståelige

irske toner. Duoen har formidlet barokmu-sikkens elegance og vitalitet gennem det seneste tiår. Med datidens instrumenter og nutidig spilleglæde har de markeret sig med hundredvis af koncerter overalt i Danmark samt i Tyskland, England og Sverige.Musikere: Kirsten Lund Jensen, Per Weile Bak.Mere info. www.duoaldente.com Cubel: Alertativ CountryRyan Adams, Emmylou Harris, Lucinda Williams, Johnny Cash, 16 Horse Power & Woven Hand er nogle af de internationale navne, der har inspireret Torsten Stistrup Cubel til den udgivelse, som kort og godt


NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

SIDEN SIDST

Ny Musikhus-chef i ÅrhusÅrhus kommune har ansat den 41-årige Henrik Hjorth som ny direktør for Musik-huset Aarhus pr. 1. november 2006. Hjort kommer fra en baggrund i reklamebran-chen. Han er uddannet i afsætning og organisation på Handelshøjskolen i Århus i 1992 og har siden arbejdet med reklame og marketing for bl.a. Arla Foods, reklame-bureauerne Ogilvy & Mather og Bergsøe 4, indtil han blev selvstændig i egen kommunikations-rådgivningsvirksomhed i 2006. Hjorth overtager opgaven med at færdiggøre den store ombygning og sam-mensmeltning af Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatorium.

Aarhus 5. Internationale Guitar Festival Den klassiske guitar er et lille hjørne af den klassiske musik, som igen er et lille hjørne af hele musikkulturen. En af de

måske mest hemmelige musikfestivaler herhjemme, Aarhus In-ternationale Guitar Festival, præsenterede i år for 5. gang noget af det ypperste inden

for klassisk guitarspil. Festivalen løb af stablen fra d. 13. til d. 21. oktober i det smukke gamle Helsingør Teater fra 1817 i Den Gamle By i Århus. Festivalen kan bryste sig af siden starten i 2001 at have haft besøg af nogle af de fineste guitari-ster og guitarensembler fra hele kloden.

Danish RootsI de kommende år skal der gøres en eks-traordinær indsats for at udbrede kendska-bet til dansk folkemusik. Projektet hedder Danish Roots, og holder til hos Folkemu-sikkens Fællessekretariat i Århus. Formå-let med Danish Roots er at hjælpe danske bands og solister med internationale ambitioner og potentiale, med at etablere sig på den internationale folkemusikscene. Projektet er startet af DJBFA, Folkemusik-kens Fællessekretariat, Tønder Festival, Kopifon og DMF.

Baggårdspuma på bogGAFFA Forlag har netop udgivet bogen Spor af en baggårdspuma, som skildrer sangeren og entertaineren Otto Branden-burgs liv. Bogen er skrevet af forfatteren

Frank Toft-Nielsen og beretter om op- og nedture, sejre og skuffelser og små og store øjeblikke i Bran-denburgs men-neskealderlange karriere. GAFFA

Forlag planlægger fremtidigt at lancere flere nye bog projekter, blandt andet en bog om Nephew med tilhørende DVD, skrevet af Thomas Borre som skulle komme til februar.

SPOT 13Planlægningen af næste udgave af SPOT Festivalen er allerede i fuld gang. Den 13. SPOT Festival i rækken afvikles i Århus 31. maj - 2. juni 2007. Sekretariatet bag festivalen opfordrer orkestre og kunstnere, for hvem en showcase på SPOT Festi-valen har national og/eller international relevans, til at indsende ansøgningsmate-riale til SPOT Festival 2007, senest inden 10. januar 2007. Læs mere om SPOT på www.spotfestival.dk.

Landskoordinator for Musikkens DagDe Konservatoriestuderendes Landsråd – DKL ansætter Ricco Kjær som ny

landskoordinator for projektet Musikkens Dag. ”Musikkens Dag bliver en dag, hvor den brede offentlighed får øreåbnende koncertoplevelser spillet af alle de musi-kalske talenter, som i disse år udklækkes

på de danske konservatorier,” lyder det i en pressemeddelelse fra DKL. Arrange-mentet løber af stabelen d. 19. april 2007.

Lyd + LitteraturLyd + Litteratur er festivalen, der sætter musik, lydkunst og litteratur sammen på nye, overraskende og grænsesøgende måder. Siden den første Lyd+Litteratur-fe-stival fandt sted i 2002, har festivalen ma-nifesteret sig som landets mest markante musik- og litteratur-begivenhed. Litteratu-ren på Scenen og Geiger samarbejdede også i år om den 5. udgave af festivalen, der fandt sted både i Århus og Viborg. I forbindelse med dette års festival udkom også en CD med et udvalg af de forfattere og musikere, der har optrådt på festivalen gennem årene. CD’en er udgivet på det nystartede Geiger Records, som fremover vil udgive musik, der ligger i naturlig forlængelse af Lyd+Litteratur-festivalerne.

Opfølgning på en succesFor cirka 2 år siden udgav Klaus Rubin og Henning Jensen cd’en ”At gange med sange”. Cd’en indeholder 11 sange, som

er en gen-nemgang af tabellen fra 0 til 10. Sangene er udviklet som en ny sjov måde at lære de små børn tabellerne på. Men

sangene anvendes også over for voksne, der lider af dyskalkuli (talblindhed).Cd’en har siden udgivelsen rundet et salg på 15.000 stk, og det er jo ikke så ringe endda. Cd’en er købt af cirka hveranden skole og bruges både i matematik og musikundervisningen, men også mange forældre har spenderet de 159 kroner på deres børns lærdom. Musikken kan nu også fås som nodehæfte – indeholdende tekster, noder, becifringer og illustrationer. Prisen er 129, 95 kroner. Lydklip fra cd’en og anmeldelser m.v. kan hentes på:www.atgangemedsange.dk


PULS FestivalIldsjæle og kulturinitiativtagere er vig-tige for en by, der har ambitioner om at fremstå som spændende, attraktiv og fremadskuende. I Århus har en gruppe af slagsen samlet en forening omkring ideen: Lad os samle hele byens musikmiljø i én stor event.

Hvad har han nu gang i ham der Christian Dietrichsen?Foreningen PULS repræsenterer det samlede århusianske musikmiljø og tæller over 37 spillesteder, arrangør-foreninger, musiksammenslutninger og organisationer. PULS Festivalen d. 12. maj 2007 er foreningens første projekt – af samme navn – der realiseres i fællesskab af alle medlemmerne. En af idemændene bag projektet er den efterhånden berygtede koncert- og festivalsnedker Christian Dietrichsen. Christian D. har siden arrangementet DOKKEN02 i Århus Festuge 2002, været med til at nytænke måden, man kan afvikle koncerter og kulturarrangementer på. Med alt fra Eksperimentarium i Ride-huset til Det muntre Køkken under SPOT Festivalen.

PressemødetMan kunne derfor forvente sig lidt af hvert, da PULS d. 6. november havde inviteret byens medier og journalister til presse-møde omkring arrangementet. Anderledes skulle dette også vise sig at blive, da de fremmødte skribenter blev gennet op i en stor grøn hestevogn. Trækdyrene var til lejligheden afl øst af ca. 15 mennesker, der på bedste galajslavemanér, ved håndkraft sled køretøjet fra Lilletorv hen forbi Maga-sin du Nord, til venstre ad Sct. Clemens

Stræde over Bispetorv og ned til sTUDEN-TERHUS åRHUS ved Toldboden. Formå-let med turen var at give en smagsprøve på, hvorledes byens gader og stræder til

PULS-arrangementet næste år vil være præget at levende musik, alle tænkelige og utænkelige steder i gadebilledet. Sct. Clemens Stræde genlød af toner fra alle retninger. En songwriter i et vindue på 1. sal, en jazz duo i Stereo Studio, Chinaboks hos Dragen ledsaget af sang og guitarspil, en popkvartet i vinduet ind til Underground is.

Erhvervslivet bakker opForuden velkomst ord fra Christian D. og PR ansvarlig Olga Witte hoppede også di-rektør for Århus City Forening Claus Bech ombord på diligencen, og sagde blandt andet i sin brandtale for initiativet: ”Vi kan være stolte af musikmiljøet i Århus, og jeg er helt sikker på, at PULS Festivalen næ-ste år vil sætte Århus på Danmarkskortet

på en højst utraditionel musikalsk måde, som vil give genlyd i hele landet”.

SponsorerYderligere kunne man melde om støtte fra Danske Bank i form af en check på kr. 50.000, en medieaftale med Jyllands Posten, et samarbejde med Mymusic.dk, samt et tilsagn fra Erhvervsudvalget i Århus Amt på kr. 50.000.

En legeplads for byens musikerePULS initiativet er for både nye navne og branchens mere etablerede musi-kere. Tanken er blandt andet at give alle de nye og spændende orkestre, som ellers har svært ved at komme til at optræde, en chance for at prøve talentet af foran byens borgere. Blandt de mere etablerede navne, der har givet tilsagn om at deltage, kan næv-

nes Steffen Brandt, Poul Krebs, Per Frost, Marie Frank, Mek Pek, Jøden og Klüvers Bigband.

Udover at fylde byen med musik fra om-kring 120-150 originale orkestre d. 12. maj 2007 håber man på i foreningen PULS at bringe musikmiljøet tættere sammen og derved styrke og inspirere til fremtidige samarbejdskonstellationer omkring musik-ken i Århus - til gavn for byens mange talenter.

Så drømmer man om at spille metal i Matas, polka i pølsevognen eller noget helt tredje, kan man ind til d. 24. december 2006 melde sig under PULS fanerne. Se mere på www.pulsfestival.dk.

Christian Dietrichsen

Af Lars Knudsen - Foto: Lars Kiehn

Pressen på rundtur Morten Haugshøj Country Stig Klaus Nørgaard og Jakob Buchanan

18 basunen • december 20061818 basunen • december 2006basunen • december 2006

Af Lars Knudsen

Gateway Music i Århus”Jeg har haft nogle gode møder med en række forskellige bands og solister her i Grønnegade i dag,” fortæller Mette Ellebye-Larsen, som er leder af DMF’s egen distributionsplatform Gateway Music.

Mette Ellebye-Larsen og hendes to kolle-ger i Gateway Music har til dagligt hjemme hos hovedforbundet på Sankt Hans Torv i København. Men fremover vil Mette lægge vejen forbi DMF-Aarhus en dag om måne-den for at tale med medlemmer i det jyske, som er interesseret i at udgive deres CD selv og få den distribueret online og i de danske pladeforretninger via Gateway Music.

”Både genremæssigt og aldersmæssigt har der i dag været meget stor spredning på de medlemmer og orkestre, jeg har holdt møder med i Århus. Og det kende-tegner egentlig meget godt en typisk dag i arbejdet med Gateway Music. Vi afgræn-ser os ikke genremæssigt. Børnemusik, franske viser, jazz, pop, rock, elektronisk, al musik er i princippet velkommen.”

På spørgsmålet om hvorfor musikere væl-ger Gateway Music, svarer Mette:

”Der er fl ere forskellige grunde. For nogle er det den eneste mulighed for at udgive sin musik. For andre er det vigtigt at beholde indspilningsrettighederne på egen hånd. For nogle er det, fordi de simpelt-hen ikke ved, hvad de skal gøre, og så er Gateway en kærkommen medspiller”.

Mettes job består også meget i at rådgive omkring PR og markedsføring. Og da der i Danmark årligt bliver udgivet i nabolaget af 1500-2000 CD udgivelser, er der også en del meget vigtige overvejelser, man bør være opmærksom på i forbindelse med at tilrettelægge udgivelsen af sin musik.

Mette Ellebye-Larsen har det fi nt med at sidde på den anden side af bordet og repræsentere kunstnerne. Før Gateway Music har hun blandt andet en fortid hos Pladekompagniet og har været ansat i SONY Music som Business Affairs Director. En titel som blandt andet omfat-tede forhandling af kunstnerkontrakter, håndtering af indspilningsbudgetter og hele rettighedsdelen omkring udgivelser på selskabet.

”De musikere, jeg snakker med, er meget forskellige steder i processen. Nogle har dårlig nok fået indspillet numrene, imens andre har den færdige master liggende derhjemme. Jo før man fi nder ud af, hvad det er, man vil, jo lettere er det generelt at arbejde med. Og med hensyn til PR – jo før man kan fi nde ud af, hvem man vil arbejde sammen med om promotion, jo lettere er et for en promoter at gøre noget. Der er jo masser af magasiner, der har op til to måneders deadline. Det hele handler om planlægning – vær i god tid”.

Gateway Music er et tilbud om distribution, det er ikke et pladeselskab. Man afholder selv alle omkostninger i forbindelse med sine udgivelser. Men man får den hjælp

og rådgivning, der skal til. Man skal lave arbejdet omkring udgivelsen selv, og så giver Gateway Music de retningslinjer, der skal til og sørger for, at tingene gøres i den rigtige rækkefølge – og at de gøres! På de etablerede pladeselskaber herhjem-me er der folk ansat til at hoppe, springe og trylle for kunstnerne. Men der er det i sidste ende også kunstnerne selv, der betaler for alt dette.

Siden Gateway blev etableret d. 1. januar 2006, er tiltaget blevet modtaget med stor interesse fra DMF’s medlemmer. I skri-vende stund er det blevet til mere end 55 udgivelser i år.

Er man interesseret i at få en snak med Mette om udgivelse og Gateway Music, kan man booke et møde med hende ved at ringe på tlf. 35 24 02 18.

Mette vil være at træffe i Århus på manda-gene d. 15. jan. 07, d. 12. feb. 07, d. 12. marts 07 og d. 16. april 07 - alle dagene fra kl. 11.00-17.00.

Gateway Music tilbyder:Gratis stregkode, glasmaster og katalognummer.Distribution via GDC.Udgivelse af egne indspilninger på ikke fysisk medie via bl.a. Phonofi les Shoppartners, iTunes, TDC-Musik m.fl .Anmeldelse til NCB etc.Administration af NCB og royalty.Udarbejdelse af alle aftaler og kontrakter i forbindelse med cover, foto, musiker, DVD/EPK, producer mv.Tryk af små demo-oplag.Tilbud om gennemgang af royaltyafregninger og, hvis det skønnes nødvendigt, en egentlig gennemgang af pladeselskabets bilags- og bogføringsmateriale med henblik på at afdække fejl i royaltyudbetalingerne.Tilbud om opbevaring af masterbånd.Tilbud om gennemgang af gamle kontrakter med henblik på at afklare rettighedsforhold mv.Tilbud om administration af indtægter for musikere, der arbejder i udlandet.Aktivt salg. Mulighed for at tilvælge en sælgerfunktion.

Mette Ellebye-Larsen

19basunen • december 2006 1919basunen • december 2006basunen • december 2006

Af Lars Knudsen

Basunen har snakket med den århusianske sanger-inde Kirstine Birk om det selv at udgive sin musik. Kirstine valgte i 2006 at indlede et samarbejde med DMF´s distributionsplat-form Gateway Music. Hun fortæller her om nogle af de oplevelser og erfaringer, hun har gjort sig i samar-bejdet med Gateway Music indtil nu.

Hvordan har det været at udgive din musik selv?I juni 2006 udgav jeg min de-but CD “On a day like this”. De muligheder, jeg havde for at få den ud, var enten en kontrakt via Gateway eller via et andet mindre selskab. Valget faldt på Gateway. Jeg har stået for alt selv, det har været sjovt, og jeg har lært en masse, imens jeg gjorde det.

Allerede under indspilningerne af master-båndet vidste jeg, at jeg nok ville komme til at udgive det selv. Det gav en frihed til at gå efter at lave den , jeg havde lyst til. Jeg havde arbejdet med mit materiale gennem rigtig lang tid. Jeg vidste, hvordan jeg gerne ville have det til at lyde. Først og fremmest var jeg nået til, at det var nu, det skulle ud til en bredere lytterskare. Jeg ville gerne selv kunne styre processen og havde svært ved at lade andre tage

for meget over - min udgivelse skulle ikke være afhængig af andres planlægning.

At udgive selv har været mere omfattende og krævende, end jeg havde forstillet mig. Jeg havde ikke andre end mig selv og min tekniker/medproducer Boe Larsen til at bestemme, hvilke sange der skulle med, hvordan de skulle lyde, længden, ræk-kefølgen og alt det. Men det har givet en dejlig frihed, og jeg har lært meget af selv at tage alle de afgørende beslutninger omkring det. Jeg lyttede selvfølgelig også meget til de medvirkende musikeres idéer og havde god støtte i venner og kolleger, som også havde ”gjort det selv”.

Ligesom når man skal bygge eller istandsætte et hus, skal man have opgaverne gjort i den rigtige rækkefølge. Ind i mellem opstår der forsinkel-ser, fordi man ikke kan sende CD’en til tryk, før alt omkring coveret, anmeldelser til Gramex og meget andet er på plads. Man er nødt til at have alle boldene i luften hele tiden, og det har ind i mellem været det sværeste at sidde alene med overblikket. Næste gang vil jeg kunne trække på de erfaringer, jeg har gjort mig.

Jeg synes, det har været positivt i forhold til medierne, at jeg har stået for udgivelsen selv. På for eksempel DR´s P4 er der god forståelse for, at de kan gøre meget, når man

er en ”lille” fi sk, som har brug for et løft til synliggørelse.

Gateway Music tilbyder udover distri-butionen også at hjælpe med forskel-lige administrative opgaver omkring udgivelsen. Hvad har Gateway Music været inde over i forbindelse med din udgivelse?Jeg udgav på et tidspunkt, hvor Gateway var helt nyt. Der var mange kunstnere, der skulle udgive på samme tid, og der var derfor lidt ”fl askehals” i starten. Samtidig var jeg selv så langt i processen, at jeg havde en færdig master og et trykklart >>

Kirstine BirkGateway Music har banet vejen for min musik

Kirstine Birk

CD UDG

IVELSE

20 basunen • december 200620 basunen • december 2006

Musikerne om Gateway Music

CD UDG

IVELSE

Af Lars Knudsen

cover. Så jeg kunne arbejde på det meste selv og klare de fl este spørgsmål via korte mails til Mette Ellebye-Larsen, og hurtigt komme videre med næste led. Jeg var glad for, at der var udarbejdet standard-kontrakter, som jeg havde tillid til at skrive

under på og få andre til at skrive under på. Det sparede mig for en masse overvejel-ser.

Med Mikael Højris og mest af alt Mette Ellebye-Larsen, fi k jeg for første gang en sparringspartner, der sad der ”bare” for at hjælpe. Det gav et rigtig godt skub, at der hele tiden var en at referere til og krydstjekke med, inden CD’en blev sendt til tryk. På min CD fi k jeg indlagt ISRC-kodning, som har betydning for senere identifi kation og afregning. Mette Ellebye-Larsen har også været en god autoritet i forhold til de forskellige samarbejdspartne-re. Det har stor betydning, når man sidder med det selv. Jeg var dog på forhånd selv opmærksom på, at der skulle være styr på alle formaliteter. Hvordan fornemmer du, at tilgængelig-heden har været/er på din udgivelse via Gateway Music?Som sagt var der mange kunstnere, der skulle gøres tilgængelige på én gang i Gateways startfase. Men jeg gjorde sam-tidig et stykke arbejde selv sammen med min mand Rasmus, med at opdatere egen hjemmeside og være opsøgende i forhold til pladebutikker. Fordelen ved Gateway er, at det hele er sat op som en ramme, der er lige til selv at gå ind og fylde ud.

Gateway har en distributionsaftale med GDC, som også er lager for alle Gateways udgivelser. Det er ikke muligt for små selskaber at lave selvstændige aftaler med GDC, som jo er Danmarks største distributør. Så fordelen er, at man via dem får udsendt sit nyhedsbrev, som kommer ud til alle pladebutikker i Danmark. Det gør det let for butikkerne at fi nde dig, når kunderne kommer og spørger efter den nyeste Kirstine Birk. Dét er det allervigtig-ste for et nyt navn. Man skal være let at fi nde og let at bestille hjem. Jeg er heldig med, at mange CD-butikker har taget min CD hjem på forhånd. Jeg tror, det især skyldes nyhedsbrevet, hvor de bliver opmærksomme på mig.

Hvordan har samarbejdet været med Gateway Music? Gateway har gået ind og dækket lige præ-cis det, jeg havde brug for. Jeg stod med et færdigt masterbånd i september 2005. Efter at have prøvet at shoppe det til fem af de større selskaber uden held, tog jeg ”barsel” fra det, da jeg ventede mit andet barn i november 2005. Det viste sig se-nere at være rigtigt godt at lade det ligge lidt. For i mellemtiden startede Gateway, som jeg så valgte at samarbejde med. Hjemme foran computeren og ved te-lefonen med min 5 mdr. gamle baby på armen, gik jeg i gang med det store markedsføringsryk. Jeg tøvede ikke med at spørge Mette Ellebye-Larsen om noget og har nydt rigtig godt af hendes hjælp og store erfaring fra pladebranchen. Jeg har haft masser af mod og lyst til at gøre det selv. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se det, du selv har arbejdet for, blive synligt. Det bedste er, at Gateway ikke har lovet mere end der kan holdes. Jeg har hele tiden vidst, at jeg selv skal banke på over for alle medier og gøre alt, hvad jeg kan for at komme igennem til journalister og presse. Derfor går jeg ikke og regner med, at andre gør det for mig - jeg ved præcis, at hvis jeg ikke gør noget, så sker der ingenting. Jeg har oplevet en masse gode ting ske ved selv at udgive. Gateway har bakket mig op - og så er jeg blevet bakket rigtig meget op af min mand, som har været en vigtig primus motor for mig, når deadlines skulle overholdes.

Boil - om Gateway MusicBjørn Bihlet og Mikkel Ib fra det hårdt-slående Århus orkester Boil fortæller umiddelbart efter deres møde med Mette Ellebye-Larsen hos DMF-Aarhus d. 23. oktober.

”Første gang, vi hørte om Gateway Music, var igennem Mikael Højris. Vi besluttede os til at booke et møde med Mette. Efter en god snak med hende i dag har vi opda-get, at der en del fl ere spørgsmål, som vi skal fi nde svar på. Vi har ikke lyst til, at der er nogen, der blander sig i rettighederne omkring vores musikudgivelse. Vi vil gerne beholde dem selv. Det, der for det første er meget interessant for os, er Gateway Music’s tilbud om distribution via GDC. Det med kontrakter og så videre har vi ikke tænkt så meget over endnu, men efter mødet med Mette er det helt sikkert også en ting, som Gateway Music vil komme til at hjælpe os med. Der er lidt mere papirar-bejde og formaliteter i at udgive selv, end vi lige umiddelbart regnede med”.

Næste skridt i processen for Boil er at få masteret albummet, som planlægges at udkomme i starten af 2007.

Kirstine Birk

Bjørn Bihlet og Mikkel Ib


KLIK 06 på tour

FOTO

SESSION

Af Lars Kiehn

Dansk Musiker Forbund er hele tiden på udkik efter nye tiltag, som kan være til glæde og gavn i medlemmernes dag-lige jagt på succes i en branche, der som alt andet i samfundet stiller større og større krav til sine spillere. Her i oktober måned havde forbundet hyret en fotograf og en stylist, der skulle lave nogle forhåbentligt brugbare fotos af de interesserede medlemmer og orkestre.

Under overskriften KLIK 06 kunne medlemmer blive fotograferet og stylet af to professionelle folk, der turnerede til interesserede DMF-afdelinger med en landsdækkende fotosession.

Billeder for 200 kronerMed initiativet KLIK 06 fik medlemmerne tilbudt at få lavet nye bandbilleder til pla-kater og pressebilleder m.v. for en flad 200 kroneseddel. Efter først til mølle princippet kunne man tilmelde sig den landsdækkende fotosession, hvor man som solist eller orke-ster kunne få taget nogle opda-terede fotos af den professionel-le fotograf Jakob Eskildsen. Til at gøre medlemmerne fotogene og optageparate, var der hyret en stylist Shelley Maris, som også var make-up-artist, som det hedder på flot nydansk. Alt var tilrettelagt på bedste vis, derfor var muligheden for at få nogle gode billeder af sig selv eller sit band så absolut tilstede.

Soul MeetingÅrhusianske ”Soul Meeting” var et mangeårigt lokalt orkesternavn, der havde valgt at møde op til fotooptagelser. Med sig medbragte de et forholdsvis nyt idealbillede af The Rolling Stones. Billedet havde en speciel stemning, de kunne tænke sig at efterligne. Til at skabe den rette stemning og scenografi arrangerede de sig i ejendommens vareelevator, og efter Jacob Eskildsens anvisninger fik de skudt nogle yderst anvendelige billeder.Eigil Madsen fra ”Soul Meeting” var et

tilfreds medlem. Efter de ca. 1½ times optagelser og efterbehandlingsarbejdet af billederne på computeren, fangede vi ham til en kommentar. ”Det passede fantastisk, fordi vi stod og skulle have lavet nye bandbilleder.”

Havde du nogen forventninger til denne fotosession? ”Jeg var lidt nervøs, inden vi kom, for ville stylisten nu prøve at lave hele orkestret om til et eller andet, vi ikke er. ”Soul Meet-ing” er et orkester, du ikke sådan kan lave om på. Det gider vi ikke. Men det gjorde hende stylisten nu heller ikke. Hun smurte bare lidt pudder i vores hoveder, og så var

det ligesom det. Fotografen han var totalt prof. Jeg havde medbragt et billede, som han så, og stemningen i billedet ramte han fuldstæn-

dig. Så det var bare rigtig godt”, fortæller Eigil.

Du er tilfreds med initiativet, kan jeg næsten forstå? Er det noget, der skal gentages?

”Helt klart. Vi er med igen. Der er jo også altid et el-ler andet orkester,

der står og skal have lavet nye

billeder til plaka-terne og til presse-

billederne m.v. Så det ville være fint, hvis det kunne være en tilbage-vendende begivenhed. Og 200 kroner det er jo verdensklasse.”

GelbDet nystartede or-kesteret Gelb havde også valgt at benytte sig af forbundets tilbud, nu da chancen bød sig. Som nystartet band har man hårdt brug for pres-semateriale og billeder til

plakater m.v. Resultatet af Gelbs halvanden time med fotografen og stylisten var bestemt også brugbart.

Trommeslageren Jens Daugaard fra Gelb fortæller: ”Det er et godt tiltag, når man som nyt, up-coming navn vil udgive sine egne ting, så tilbyder DMF gratis stregkoder, og der er


Gateway, der hjælper med at udgive. Der er nu også tilbudet om at få lavet noget godt fotoarbejde, som kan bruges til det hele, når du eksempelvis skal udgive cd eller have lavet nogen plakater. Jeg har faktisk snakket med en del, der fortrød, at de ikke fik lavet billeder. Især efter de så det resultat, som vi fik ud af det. Men de sov, og var ikke opmærksomme på tilbud-det, førend det var for sent.”

FOTO

SESSION

Du og bandet er med andre ord godt tilfreds?”Ja det er vi. Det er blevet rigtig godt og folk roser billederne. Ja sågar de fotografer, vi har viste billederne, synes, resultatet er blevet virkelig godt. Så gør endelig ”KLIK” til en tilbagevendende begivenhed. Det kan klart bruges, og der er mange medlemmer, der ikke nåede med i første omgang, der er klar til at hoppe på, hvis muligheden byder sig igen.”

Lang dag på kontoret Dagen startede klokken 8 med de før-ste optagelser. Klokken 19:30 slukkede og lukkede vi af med det sidste levende billede, som var jazztrioen ”Saft”. Kas-per Bjerg, Mette Rasmussen og Søren Mehlsen sad dog inden det kom så vidt og ventede en times tid på at komme til. Optagelserne og tidsskemaet var smuttet. Men det er det, der kan ske, når så mange på en dag skal igennem samme mølle. Men stemningen var høj, og de tre unge mennesker fandt sig i ventetiden uden noget brok.

Næste stop Sønderborg Jacob Eskildsen og Shelley Maris skulle fortsætte turneen til Sønderborg, hvor en hel masse forvent-ningsfulde medlemmer skulle fotograferes dagen efter besøget i Aarhus. Inden skulle der lige hviles ud og samles kræfter på et hotel. Elleve en halv times konstant arbejde kræver en ordentlig nattesøvn.

Rettighederne til billederneIndtrykket af KLIK 06 er, at de fremmødte

medlemmer var ganske godt tilfreds med resultaterne af optagelserne. Der har ikke været andet end gode tilbagemeldinger. Man kan også påstå, at 200 kroner for professionelle billeder og rettighederne til billederne er rørende billigt.

Efterfølgende har flere medlemmer udtrykt en vis skuffelse over, at de ikke nåede med blandt de heldige. Derfor kan vi håbe, at forbundet har registreret succesen og derfor overvejer at lave en ny omgang KLIK – måske allerede en KLIK 07.

Soul Meeting kom på ”plakaten” Fotograf Jakob Eskildsen

Stylist Shelley Maris


DMF Århus afdeling vil også et stykke ind i 2007 råde over et feriehus i Andalusien i Sydspanien. ”Citronhuset” er beliggende i den lille by Monda, ikke langt fra Marbe-lla. Ugeprisen er blevet hævet en smule i forhold til sidste år, men det er stadig et meget favorabelt tilbud, som vi tror afde-lingens medlemmer vil benytte sig af. Vi forventer, at rigtig mange vil være interes-serede, og du kan søge løbende gennem hele året.

Du kan vælge at booke dig ind på 1 eller 2 uger efter ønske og vi fordeler ugerne efter ”først til mølle” princippet.

DMF-Århus afdeling disponerer over huset i perioden frem til uge 12 i 2007.

Huset er ikke så stort, så det kan kun udlejes til 2 eller max. 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Feriehus i Spanien

CITRONHUSETDu kan se hvornår huset er ledigt og iøvrigt finde mere information om huset på hjemmesiden: www.citronhuset.dk eller du kan ringe til DMF og tale med Lars Knudsen på 86 18 45 99.DMF Århus afdeling Grønnegade 93, 2 8000 Århus C

Hvis du ønsker at komme i betragtning skal du kontakte DMF-Århus Afd.

DMF Århus afdelingGrønnegade 93, 28000 Århus C

PrisKr. 1100,- højsæsonKr. 600,- lavsæson

ProTools

ProTools AnatomiSystem folder: DAE folder, plug in preferens: DAE, digi setup, pro tools Controls panel: Sound Pro tools folder/session struktur optagelse - import - export - bounceHardware gennemgang, I/O Data disiplin

Automation Plug in Routing Mastering/nedmix Loop (no clik) TrackTransfer Allocator User tools

DanMedia • Åbogade 36-388200 Århus N • tlf: 86 16 49 99www.danmedia.dk

Nærmere oplysninger om kurset kan fås ved henvendelse til:

professionel audio designProtools software er den mest kraftfulde og nemmeste platform at bruge til produktion af professionel musik. ProTools er det førende harddiskrecordingpro-gram og det benyttes i dag i de fleste lydstudier rundt omkring i verden.

På kurset får deltagerne indblik i grundpillerne inden for harddisk-recording. Simpelt og uhyre effektivt. Vi gennemgår hvordan man enkelt kan automatisere alt fra volume til panorering.

Vi vil arbejde med hvordan man kombinerer audio og MIDI, så de integreres i det endelige resultat samt se på hvordan man laver et remix.Man lærer opsætning af OMS til styring af MIDI moduler.

Efter kurset er man i stand til at indspille, mixe og mastre og gøre resultatet klar til at brænde sin egen CD.


Modern Drums afholdt trommernes dag på spillestedet TrainTekst og fotos: Lars Viberg

Slagtøjsbutikken Modern Drums af-holdt søndag d. 1. oktober Drum Day på spillestedet Train.

Dagen var dedikeret til trommer og trommeslagere og med en lang række kunstnere på 3 scener.

Der var udstillet masser af trommesæt rundt på hele Train. Yamaha, Roland og Musikpartner havde hver deres stand med alt indenfor eltrommer og akustiske trom-mesæt. Modern Drums havde også selv udstillet mange produkter.

Publikum kunne prøve alle de udstillede instrumenter, når der ikke var en kunstner på scenen.Som en ekstra bonus kunne publikum også få lov at prøve de udøvende kunst-neres sæt.

Trommeskolen Drumshool v/ Peter Bo Mikkelsen havde en stand, hvor alle kunne få en smagsprøve på, hvordan undervisningen foregår. Der var opstillet eltrommesæt med tilhørende pc skærm, hvorpå noderne til undervisningen kørte. Ydermere havde man høretelefoner på, så man kunne spille til musik og høre Peter Bo undervise.

Nephew trommeslageren Søren Arnholt, Thomas Jensen fra bandet Illdisposed og Carsten Kolster fra bandet Nice Little Penguins udstillede deres live sæt.

Programmet for dagen var stort anlagt.

Drum Day startede allerede ved middags-tid med at ca. 15 elever fra Drumschool optrådte med et show, hvor mange for-skellige slagtøjs instrumenter blev demon-streret i et stort samspil.

Marco MendozaDerpå var der annonceret en Yamaha surprice. Det var ingen mindre end den amerikanske bassist Marco Mendoza (han spiller med navne som bla. Whitesnake og Michael Ruff).

For at have en pendant til alle trommesla-gerne, der var mødt op, havde arrangø-ren i samarbejde med Yamaha fået den verdenskendte bassist til at lave et show, hvor han spillede til forprogrammerede trommespor.

Senere stod der Jazz duel på programmet. Her var Alex Riel, Kresten Osgood, An-ders Mogensen, Kristian Leth og Mor-ten Lund sat op ved siden af hinanden.

Kresten Osgood lagde ud med en udgave af Kim Larsens ”Jutlandia”, som blev fremført i en meget anderledes udgave. Kresten Osgood sang / fortalte historien og imellem versene blev der sat trommer til. Som afslutning væltede han sættet ned fra scenen.

Så gik de 4 herrer Alex Riel, Anders Mogensen, Kristian Leth og Morten Lund i gang med en udgave af ”Sister Saidie” Soloerne høstede et stort bifald.

Michael SchackSidst på dagen gik den Belgiske Michael Schack på scenen og demonstrerede Ro-land eltrommer. Et show, som overraskede mange af de fremmødte meget positivt. Michael Schack er en showman og førte publikum igennem en meget underhol-dende demonstration.

Der var vist mange, der fi k øjnene op for, hvilke muligheder det giver at kombinere sit akustiske trommesæt med eltrom-merne.

26 basunen • december 20062626 basunen • december 2006basunen • december 2006

Peter Dunvad

Det har altid været en teknisk udfordring at forstærke akustiske instrumenter. Store-bror i strygerfamilien, kontrabassen, er én af de vanskeligste at have med at gøre. Den må for alt i verden ikke lyde som en båndløs basguitar, og den må heller ikke buldre som en tom olietønde. Og så skal den kunne spille højt uden at ”feede” på scenen. Den, der spiller på instrumentet, kender problemerne på nærmeste hold. Peter Dunvad, manden bag Planet Pick-ups, har selv spillet kontrabas i ti år, pri-mært som den solide bund i det populære bluesband ”Lightnin´Moe and the Peace-disturbers.” De fl este bluesfestivaler og spillesteder i Europa har fået freden godt og grundigt forstyrret af kvartetten, som i fl ere år spillede 50-60 jobs. Med to band-medlemmer som nybagte familiefædre er aktiviteten sat ned, og Peter har da heller ikke lutter rosende ord tilovers for turnéli-vet. ”Det er surt tjente penge, når man må tilbringe hver weekend på motorvejen,” konstaterer bassisten, som er far til tre og passer et fast job ”ved siden af” på elek-tronikvirksomheden Lunex i Knebel.

Planet Pickups holder til i et hjørne på Lu-nex, og efter fyraften skifter Peter kasket og producerer sine bas-pickups, som efter kun tre år allerede er at fi nde på instru-menter på samtlige kontinenter inklusive Australien og Afrika.

Det var som fi nmekanikerlærling Peter Dunvad mødte én af pionererne på pick-up-området, Jørgen Wilson, hvis system er højt respekteret og meget benyttet på verdensplan. Det var også ham, der første gang stak en kontrabas i hånden på den

unge mand, som indtil da kun havde spil-let basguitar. Wilsons system blev brugt af både Niels Henning Ørsted-Pedersen og Chris Minh Doky, men Peter Dun-vads forbillede på bas var Willie Dixon,

den kæmpestore sorte bassist bag bl.a. Muddy Waters. Så han ville gerne have en baspickup, der kunne gengive ”slap”- tek-nikken korrekt og lød mere af træ. Efter en turne på Island, hvor han ikke kunne have sin egen bas med og derfor hver aften måtte spille på forskellige lånte basser, som alle lød ad h. til, besluttede han sig til at gøre noget aktivt. Han begyndte, på basis af de kendte, men meget dyre forbil-leder på markedet, at eksperimentere med at bygge en pickup til sig selv.

”Jeg byggede en piezo-krystal ind i benet på min stol, under E-strengen, og snart fi k jeg komplimenter for min lyd, også fra stu-dieteknikere. Jeg producerede nogle fl ere, som jeg lånte ud, bl.a. til en københavnsk kollega, som via sit netværk spredte dem til Tyskland, Italien, Japan og USA. Jeg fi k positive tilbagemeldinger, ikke mindst fra de bassister som spiller med bue. Men i New York f. eks. spiller alle bassister med højdejusterbar stol. Og sådan én sidder i vejen for min prototype. Efter en del korrespondance med violinbyggere og

”testpiloter” besluttede jeg mig for at satse på en alternativ placering under ”vingen” (se ill.) højere oppe på stolen. Det har den yderligere fordel, at den er nemmere at på- og afmontere efter behov og billigere at producere.”

Peter Dunvad sender en venlig tanke den århusianske bassist Ole Ulvedal, som undervejs tålmodigt lagde bas til eksperi-menterne og fandt sig i at få boret huller i sin dyre stol: ”Den lignede efterhånden en schweizerost,” griner den ihærdige opfi nder.

I 2006 er Planet Pickups på markedet med tre modeller, den oprindelige ”plug” til at bore ind i ”stolebenet” og to til at klemme under vingen, heraf den ene en luksus-udgave i palisander eller bruerétræ. Salget foregår via hjemmesiden og gennem violin- og basbyggere. Den berømte New York-violinbygger Kolstein har som standard påmonteret alle sine basser en af Peter Dunvads pickups. Når det drejer sig om god lyd, er afstanden fra Knebel til New York kortere, end man skulle tro.

Læs mere på:www.planet-pickups.comwww.lightningmoe.dk

Baslyd fra Knebel til New YorkPlanet Pickups, et virksomhedsportræt

Tekst og foto: Jørgen Nielsen


Det nytter jo ikke at klappe dem en på låget!

Tekst og foto Lars Knudsen

Christopher Goul Sawyer er 18 år og har allerede rigtig godt gang i musik-projekterne. I oktober 2006 meldte han sig ind i Dansk Musiker Forbund. Han har nemlig flere gange oplevet, at arrangører ikke er nemme at vriste honoraret ud af.

For 3 år siden begyndte Christopher at rode med rap og rim. Det var i sin tid mødet med århus-rap-peren Kim Jensen. der sparkede Christopher i gang, og siden da har or-dene været ustoppelige. ”Jeg blev helt bidt af det og gik simpelthen bare i krig – måske også før jeg egentlig kunne mine ting helt ordentligt,” fortæller Christopher, der i hip hop kredse går under kunst-nernavnet Rødhætte. Christopher tilmeldte sig alt,hvad der kunne krybe og gå af freestyle rap konkurrencer og arrange-menter og har deltaget i mere end 20 af slagsen. ”I starten fik jeg nogle hug, men det har kun givet hår på brystet”.

Og hårdt kører han efterhånden med mikrofonen. Christopher var blandt de 16 freestyle rappere ud af i alt 200, der kvalificerede sig til finalen i dette års mest prestigefyldte rapkonkurrence, MC’s Fight Night 2006 i KB Hallen. Sejren kom dog ikke med hjem til Århus i denne omgang, men deltagelsen er noget af en anerken-delse i sig selv.

Gang i beats’eneTil dagligt hænger Christopher ud i Århus C med sit hip hop crew, Idioterne, som ud over Christopher består af D-on, Kejser A, Hakkimm og Ham Den Lange. Crewet er en samling venner, der sammen og på kryds og tværs laver både musik og tekster. At slænget ikke er hvem som hip-hop-helst, taler sit tydelig sprog, hvis man

ser på navnene i MC’s Fight Night finalen, hvor de fleste af Idioterne var med. Christopher er ude at spille ca. 3-4 gange om måneden. Men han kan i sin relativt unge alder ikke leve af musikken endnu.

”I min fritid er jeg tilmeldt et vikarbureau for at tjene penge ved siden af. Jeg har sgu haft nogle syrede jobs, for eksempel har jeg arbejdet på et legetøjslager, pakket silicone og stået nede i et kulskib og ryd-det kul med en skovl”.

Men for tiden fokuserer han på at lave mu-sik med D-on, og så er han ved at færdig-gøre en demo med tracks til et soloprojekt i eget navn.

Forbund frem for klaps”Jeg hørte om DMF igennem kammerater og venner, der er medlemmer og fra min mor, som er meget kulturelt aktiv. Jeg hørte meget godt om DMF’s vejledning og hjælp i situationer, hvor der har været pro-blemer med aflønning og så videre. Jeg har også selv været ude for arrangører, der ville tage røven på os. Men det nytter jo ikke at klappe dem en på låget – så der-

for er det en stor hjælp at have et forbund i ryggen, der kan sørge for, at tingene altid bliver som aftalt”.

”Enhver seriøs musiker bør have et for-bund bag sig,” siger Christopher eftertryk-

keligt til Basunen, så man kan mærke, at han mener det. ”Også selvom man er en ung musiker, kan det betale sig at være medlem af DMF. Grunden til, at jeg for nyligt meldte mig ind i forbundet, er primær, at DMF hjælper mig til at få tariffen. Men der er også hjælpen med stregkoder. Jeg synes, det lyder spændende med de kurser, der afholdes omkring programmering og musikprogrammer, og så skal jeg helt sikkert lige tjekke lidt mere ud omkring Gateway Music”.

Christopher Goul Sawyer

NY

T M

ED

LEM

28 basunen • december 200628 basunen • december 2006

CD PRODU

KTIO

N

Hemmeligheden er snavsCarsten Heller om at arbejde som producer

Tekst og foto Lars Knudsen

Carsten Heller er måske den mest hy-pede producer herhjemme i øjeblikket. Nephew, Spleen United og Kashmir er nogle af de bands, som har overladt de-res musik til Carstens gode hørelse. Over en kop kaffe og en fl ødeskumsmedaljon i sit lille studie i hjertet af Århus midtby fortæller Carsten om sin vej fra elek-tronisk musiker til pladsen i den varme producerstol.

Det startede ude vest påCarsten er født i 1971 og voksede op i Gjellerup uden for Herning. Det meste at sin barndom og ungdom tilbragte han i en håndboldhal. Noget af det første musik, han husker er Gasolin, som han sad og lyttede til foran forældrenes stereoanlæg. Carsten dyr-kede også en af 1970’ernes mest populære fritidsbeskæftigelser – at optage musik fra radioen og lave blandede kasettebånd, som der blev danset til til mangt en ungdomsfest.

”Der var en meget god musiklinje på vores gymnasium, men der var ikke nogle af os, der gik på den,” fortæller Carsten med et smil om sin tid på Ikast Gymnasium i slut-fi rserne, hvor det første kreative møde med musikken blev gjort i selskab med klas-sekammaraten Rene Thalund (Nephew, red.). ”Rene havde spillet el-orgel i nogle år, og så gik han til computer og var god til programmering. I 1.G hørte vi Kenneth Bager fortælle i radioen om acid-House. Så i en efterårsferie lånte vi en Amiga computer med 4 toners polyfoni, og gik i gang med at lave musik. Det satte gang i vores lyst til musik, og vi fi k lavet nogle techno demoer, under det tåbelige og meget studentikose navn ”Neuf-du-papE”.

Det elektroniske makkerpar indlemmede et tredje medlem i gruppen, Jesper Birk. Og sammen fandt de i 1991 en betonlejlighed i Hasle i Århus, hvor et intermistisk hjem-mestudie blev bygget inde i stuen. Carsten læste sideløbende på Journalisthøjskolen og drog i 1994 til København i halvandet år, hvor han var i praktik på DR P3. Herefter fl yttede han tilbage til Århus og bandet, der nu kom til at hedde Shanks, gik ind i en mere fokuseret periode omkring technogen-ren breakbeat. Dette ledte i slutningen af 1996 til en pladekontrakt med det belgiske elektroniske pladeselskab R&S Records. Forskuddet på 100.000 kr. blev brugt rub og stub til at købe nyt udstyr for. Shanks udgav

herefter en række maxier, og i 1999 udkom albummet Quick Recovery. Det blev til en del koncerter i Europa, og herhjemme på blandt andet Roskilde Festivalen, Vega, og på SPOT.

Samarbejdet med R&S Records fortsatte ikke ind i det nye årtusinde, men Rene og Carsten fortsatte med at komponere og ”legede” med forskellige sangere og sang-skrivere blandt andet Kim Munk fra Broken Beats og Lene Nørlykke.

I sin tid på DR mødte Carsten et nyt demo band, der hed Nephew, som han i sit job som P3’s demo-anmelder Dr. Demo den-gang blev meget begejstret over. Kontakten blev holdt med bandet. Carsten og Rene fi k lov til at anvende nogle Nephew samples i deres musik. Og det udviklede sig til snak-ken om også at producere for Nephew. Så ad den vej endte det faktisk med at blive en glidende overgang fra at være udøvende musiker til at ende i producerstolen. ”Set i bakspejlet har jeg måske i virkeligheden øvet mig i at producere på vores egne ting”.

På spørgsmålet om hvorvidt Carsten er mest musiker eller producer, svarer han: ”Med den type musik, som jeg har lavet, var det at skabe nummeret og at producere det uadskilleligt. Det, som jeg nok har lagt vægt på, og som jeg syntes, var det mest interes-sante, var producerdelen. Så jo, jeg betrag-ter mig mere som producer”.

At være producer og bo i ÅrhusCarsten har den holdning, at hvis der er nogle bands, der gerne vil samarbejde med ham i København, så er det altså heller ikke et større problem, ”for jeg bruger et ganske udmærket fi ludvekslingssystem. Men det var da lidt pudsigt, da jeg lavede et mix for Kashmir, at vi aldrig nogensinde mødtes. Men det besværliggør overhovedet ikke mit arbejde”. Han fortsætter: ”Jo, måske kan man godt sige, at vi i Århus er lidt isoleret fra musikbranchen, men ikke på en dårlig måde. Selvom at jeg nu primært arbejder med danske bands, så har jeg stadig lidt den internationale brille på. Forstået på den måde at det ikke er København, der er det primære fokus”.

Hvordan er det at komme fra den elektro-niske musikgenre over i det mere rock-ede, som du nu primært er kendt for?

29basunen • december 2006 29basunen • december 2006

CD PRODU

KTIO

N

”Det var faktisk en befrielse at komme til at arbejde med rockmusik. I Shanks hørte vi al-drig til den puritanske slags, der ikke kunne døje lyden af en rigtig guitar. Men grunge bølgen fl øj dog let og elegant hen over ho-vedet på mig, jeg var ret ligeglad med den. Første gang jeg hørte Nirvana ”Smells like teen spirit” på MTV, syntes jeg, at introen var ret fesen og troede i øvrig, at det var Sting, der godt nok havde fået langt hår,” gri-ner Carsten lidt af sig selv. Dengang havde han mere travlt med at høre, hvad elektroni-ske navne som Orbital gik og lavede.

”Der er enormt meget fantastisk ”snavs” i rock musik. Dengang vi sad og programme-rede, brugte vi oceaner af tid på at få dette ”snavs” ind i musikken så den ikke lød så ren, kedelig og maskinel. Da jeg kom i stu-diet og skulle optage rockbands, opdagede jeg, hvor meget man faktisk får forærende. Hvis man ellers gerne vil have det. Nogle producere gør alt for at fjerne ”snavset,” men jeg synes, at den der lille grad af upræ-cished lyder rigtigt og ser den som en gave. På den måde var det helt vildt lækkert at slippe for konstant at kvantisere. I rocken er der ligesom en elastik i tingene, hvor det er uperfekt på den rigtige måde”.

At blande sig i musikken?Jeg har produceret forholdsvis få plader, men har haft det privilegium at kunne vælge, hvilke kunstnere jeg gerne vil arbejde med. Med den nye Nephew CD har det været noget med, at jeg ønskede at udfordre dem til at lave nogle ting, som var lidt anderledes end den forrige CD. Mest i forhold til lydbil-ledet, men også lidt i forhold til kompositio-nerne. Men det har ikke været konkret, mere noget med at sige – nu har vi nogle sange, der lyder sådan her, prøv at gøre det lidt anderledes”.

Men hvad er det, du gør, der gør, at man sagtens kan høre, at Nephew og Spleen United begge er produceret af dig? ”Jamen, jamen, jamen...”, siger produceren langsomt, imens han tænker sig godt om: ”Det er den måde, de er mixet på. Mixet er den del af produktionen, som jeg betragter som mit egentlige håndværk. Jeg går også meget op i mikrofonopsætning. I forhold til andre producere går jeg nok meget op i selv at gå rundt og fl ytte på mikrofonerne og sikre mig, at det lyder rigtigt. Men jeg håber da ikke, at jeg kun har en

lyd. For eksempel har The Broken Beats en helt anden lydmæssig karakter end Spleen United. Det kan godt være, at folk synes, at Spleen United er min lyd, men jeg synes jo, det er deres lyd, som jeg bare har fundet frem. De meget skarptskårede trommer og så en mur af synths. Jeg har forsøgt at fremkalde det, jeg hørte i deres øvelokale, og når de spiller live”. Carsten mener, det handler om at få en voldsomhed frem i lyden. I øvelokalet er der rent lydmæssigt tit en god energi, som han altid prøver at overføre til indspilningerne, hvor han i øvrigt insisterer på, at bandet spil-ler sammen under optagelserne.

Plads til snavsCarsten har altid været fascineret af lyden på de gamle soulplader fra 60’erne. Den-gang optog man bare inde i et rum sammen – og var der overhør fra bassen i de andre mikrofoner, så gjorde det ikke noget. Siden da har indspilningsteknikkerne udviklet sig, og Carsten prøver at kombinere ny viden omkring lyd, med de oprindelige gammel-dags optageteknikker.

”Jeg har fundet ud af, at det, der er det vig-tigste ved at bandet spiller sammen under optagelserne i studiet, ikke så meget er, at bandet svinger sammen. Men når jeg sidder ude bag ruden og skal lytte, så kan jeg sgu ikke fi nde ud af, om trommeslageren spiller fedt, hvis han sidder og spiller alene. Om han ligger godt eller ej, opdager man først, når de andre ting kommer på. Det kræver meget koncentration at lytte på alle lag sam-tidigt, men man fokuserer på den måde ikke på ligegyldige detaljer, som man er tilbøjelig til ved lagkage optagelser. På den måde bliver der plads til ”snavset” – den del af det, som man ikke opfatter som fejl, men som dét, der netop gør det naturligt at høre på.

ProduktionenDer er stor forskel på arbejdsopgaverne, som Carsten løser, alt efter om han går ind i et projekt som producer, hvor han står for indspilning, mixning og mastering, eller blot som mixer. Hvis det er en mixopgave, tænker han meget over, om han kan lide musikken, da han som oftest mixer på et helt album i 3 uger og derfor gerne vil kunne holde ud at lyttet på musikken. Og så lytter han også lige til optagelserne først og vurde-rer, om de er gode nok efter hans mening.

Carsten Hellers producer CV:

Produktioner Shanks, Quick recovery (1999).Nephew, USADSB (2004). Spleen United, Godspeed into the mainstream (2005). Nephew, Interkom kom ind (2006). Mix Gravity Life, Gravity Life -3 af numrene (2001). Defectors, Små blå mænd, maxi (2005). Antophones, Daniel – radiopromo (2005). Funky Nashville, Hitch a ride (2006). Under Byen, Af samme stof som stof – 4 af numrene (2006).Yellowish, So bright (2006). Henrik Hall, Solo (2006). A Kid hereafter, Never too late, single (2006).Broken Beats, In the ruin for the perfect – 4 af numrene (2006). Kashmir, She’s made of chalk, single (2006). The Defectors, nyt album, (2007).

Når han går ind i en produktionsopgave, insisterer han altid på at være med, før man går i studiet. Selve forproduktionen er efter hans mening meget vigtig og ofte underprio-riteret. Forproduktionen starter i øvelokalet, hvor Carsten går i dialog med bandet om-kring numrenes struktur og lydbillede. Målet i forproduktionen er at tilspidse og klargøre musikken så meget som overhovedet muligt til indspilningsfasen. ”Det holder altså ikke at stå og komponere og øve sig i Puk studiet, det skal bare være på plads inden,” synes Carsten.

FremtidenDer ligger allerede en del spændende projekter i Carstens 2007 kalender, som dog i det nye år stadig levner huller hist og her. Nogle opgaver er ikke endeligt færdigfor-handlet endnu, men et par af de projekter, som Carsten kan nævne, er nye albums med The Defectors og Henrik Hall. ”Min ulti-mative drøm er at blive lidt som Mr. Wolf fra Pulp Fiction, bare inden for mix. Det går ad helvede til med den nye David Bowie plade, de kan bare ikke få det til at virke – så ringer de bare til mig, og så kommer jeg med min lille kuffert” griner han. ”Nej, seriøst. Hvis jeg har en drøm om noget, så er det at komme i superligaen med mit speciale, mixning. Som Tom Lord-Alge (Oasis, U2, Marilyn Manson etc.) der bliver hevet ind, når man skal være sikker på, at det virker.


harpe. Han spillede ude sammen med en kammerat, og hvis far var forhindret på grund af arbejde - han var havnearbejder i 45 år - så sagde han til kammeraten: ”Det er lige meget, så ta´ knejten med, han kan det samme som mig.”

”Jeg tror jeg var en 11-12 år gammel, da jeg var ude første gang. Til min konfi r-mation gav han mig en elektrisk Höfner. Så begyndte jeg jo at interessere mig for en anden slags musik, først og fremmest Beatles. Det var min far ikke så meget for, og det har sikkert også lydt ganske forfærdeligt, når jeg øvede mig, for han kom nogle gange ind på mit værelse og spurgte om jeg var syg!”

I 1964 lærte jeg Danny Rasmussen at kende; hans familie ejede Trøjborg Tivoli, og de boede lige over for os på Brend-strupvej. Dengang spillede han trommer. Han satte mig ind i bluesverdenen, han

Benny Stanley: Guitarsoloen er ikke død!Tekst og foto: Jørgen Nielsen

De var pionerer inden for den tunge rock i Danmark. Den status kan ingen fratage gruppen ”Den Gamle Mand & Havet” eller ”The Old Man & The Sea”. Det underbyg-ges af LP´en af samme navn fra 1972. Her er alle ingredienserne: Den lyse, dramatiske vokal, korarbejdet, de arrangerede guitarsoli, et dystert gotisk kirkeorgel og et teknisk niveau, som var højt efter datidens standard. Det er en indspilning, som ikke er gået over i glemslen. Langt fra!

Navnet er hentet fra Heming-ways berømte roman om den fattige cubanske fi sker Santiago, som gør sit livs fangst, men som må se hajerne stjæle den fra ham. Der er stadig hajer i farvandet omkring den gamle mand. Som så mange andre pla-dekunstnere har gruppens med-lemmer måttet se magtesløse til, medens udbuddet af piratkopier eller ”bootlegs” af deres originale produkt er vokset på internet-tet. Der fi ndes både vinylplader og cd-er til salg i forskellige webshops, også i nogle af de normalt respektable af slagsen, men ingen har spurgt musikkens retmæssige ejere om lov.

”Hvis ikke det er svindel, så ved jeg ikke hvad det er! På den anden side bliver man jo også beæret over den interes-se, men jeg er træt at sidde på sidelinien og se på, at andre scorer kassen på det!” siger en irriteret Benny Stanley, guitarist i Den Gamle Mand & Havet i perioden 1968-74, og nu igen i den splinternye 2006-konstellation.

Stand-in for sin far”Jeg fi k min første guitar af min far, da jeg var otte,” fortæller Stanley (f. 1949 i Århus) Han lærte mig at spille svenske og danske viser, dansemusik som vals, tan-go, quickstep og alt sådan noget, og alle de bechifringer og harmonier har jeg haft enormt meget glæde af. Min far spillede selv harmonika, guitar og kromatisk mund-

havde LP´er med Sonny Boy Williamson, Lightnin´ Hopkins og alle de dér, og det, syntes jeg jo, var fantastisk. Jeg lærte musikken helt fra grunden via de gamle negermusikere. Vi lavede et orkester, der hed Psycho, med bl. a Robert Hauschildt

på sang og en bassist, vi kaldte Tordenskjold. Brødrene Neder-gaard, Jan, Dan og Kim kom jævnlig forbi og lavede rav i den. Senere skiftede vi navn til Emmas Eye, og vi spillede en del rundt omkring i byen.

Den Gamle MandI 1968 var der Danmarksmester-skab i beatmusik, som det hed dengang; det blev afholdt i det gamle kunstakademi i Mejlgade, hvor der var sat en scene op inde i gården på de toppede brosten. Der var jeg én af dommerne, og en anden var folkesangeren Frode Veddinge. Så kan jeg hu-ske, der kom en duo med Ham-mondorgel og trommer, ligesom den berømte svenske jazz-rock-duo Hansson og Karlsson. Det var jeg dybt fascineret af, de skulle bare vinde! Organisten var Tommy Hansen, ham kom jeg til at snakke med bagefter, og vi aftalte at prøve at spille sammen. Om aftenen var der en fed fest for os alle sammen. Jeg havde ikke nogen guitar med, men jeg lånte Ole Bergs Gibson.

Den jamsession blev starten på et helt nyt liv for Stanley. Han afbrød sin mureruddannelse ¾ år inden svendeprø-ven og fl yttede til Horsens med sin guitar, stereoanlæg og skiftetøj. Der var stadig nogle jobs i kalenderen med Emmas Eye, bl.a. i Botanisk Have, hvor Tommy Han-sen spillede med. Derefter stod der Den Gamle Mand Og Havet på det hele. Men Robert Hauschildt fulgte med som sanger i den nye, ambitiøse gruppe. De øvrige medlemmer var bassisten Knud Lindhard og trommeslageren Lars ”Bikse” Thyge-sen.

Vi øvede i et træskur i Lunden i Horsens, det sneede ind, men vi var ligeglade, vi

Benny Stanley, 2006


>>

skulle bare spille! Det var fedt, nu skulle vi godt nok ud og revolutionere verden. Og et halvt år efter varmede vi op for Led Zeppelin ved deres verdenspremiere i Brøndby Popklub! Det var egentlig Young Flowers´ skyld; de havde hørt os i Horsens, og vi blev gode ven-ner med dem; de lod os varme op for sig på Skovvangsskolen i Århus og anbefalede os til Hans Otto Bisgaard, som var arrangør i Brøndby.

Derefter oplevede vi at komme til at spille support for mange af vores forbilleder som Jethro Tull, Procol Harum, Taste og Arthur Brown, manden bag kæmpehittet ”Fire”.

Det var nede i Sønderjylland, vi skulle varme op for Arthur Brown, men på grund af snestorm var han ikke nået frem, så vi blev bedt om at spille et ekstra sæt. Det var publikum med på, og da stjernen endelig nåede frem, takkede han os for at have reddet aftenen og tilbød os at åbne for ham i Stakladen i Århus 3 uger efter. Han havde haft ild i håret, og derfor var han barberet skaldet på den ene side af hovedet og havde fjernet skægget i den modsatte side. Men sikke en stemme, det var en oplevelse.

Robert Hauschildt, han kunne også nogle af de ting, hold kæft hvor han sang godt!

Men han var ikke så god ved sig selv. Masser af jobs fulgte, nu med det obliga-toriske psychedeliske lysshow som ekstra krydderi.

Den første LPI 1971 reorganiseredes Den Gamle Mand Og Havet med trommeslageren John Lundvig og sangeren Ole Wedel, hvis stemme er blevet sammenlignet med Jon Andersons fra Yes. Nu var man modne til at indspille, og med Freddy Hansson ved pulten lavede de deres først og eneste

LP på Sonet. Den fik flotte anmeldelser, men det var først og fremmest live, at triumferne høstedes, bl.a. på Roskilde Fe-stivalen i 1973 og 74.

I 1974 orkede Dan-marks første heavy-rockband ikke mere. Siden da har genren vokset sig stærkere, selvom det stadig ikke er den musik, man hører oftest i radioen eller på de store fe-stivaler. I en 2-årig

periode arbejdede Stanley med gruppen Octopus og tog derefter en uddannelse som socialpædagog, og de store guitarsoli

blev henlagt til fritiden. En ny musikalsk udfordring fandt han i form af pedalsteel-guitaren, som Stanley havde hørt på en plade med Linda Ronstadt og var blevet dybt betaget af. Igen var det Ole Berg,

som stod bi med hjælp og gode råd om det svære instrument.

”Så begyndte jeg at spille coun-tryrock, bl.a. i bandet Mortens Aften, hvor jeg spillede både almindelig guitar og pedalsteel. Desværre har jeg solgt den!”

Efter mange år rendte Stanley igen ind i Danny Rasmussen, som nu spillede bluesharpe, og fik brug for sine blueslicks i hans band Knock Out i 1 ½ år, bl.a. på Skanderborgfestivalen.

Kultband efter 30 årHvad gør man, når man finder ud af, at ens gamle orkester, tredive år efter opløsningen er blevet et internationalt kultfænomen, som

omtales i endog meget rosende vendinger på forskellige fansider? Knud Lindhard, bassist i Den Gamle Mand og Havet købte den originale 2” Ampex-master hos Uni-versal, fik den renset og sammen remixe-de gruppen sporene og udgav en ægte, legal CD-version af den gamle studie-LP. Det var i 2003, og de markerede udgivel-sen med en totalt udsolgt koncert med den originale gruppe i Håndværkerforeningen i Horsens. ”Der var folk i alle aldre, helt ned til teenagere. Og lige siden er der kommet masser af opfordringer om at gendanne gruppen, og det er jo fedt!”

Umiddelbart efter udgivelsen af den re-mixede CD i 2003 blev Stanley ramt af al-vorlig sygdom, og da han var kommet sig, ventede et revalideringskursus på Dan-media. ”Det har givet mig lyst til at spille en masse musik igen.” Han har fået styr på den nye teknologi, og ikke mindst har han fået en platform for det gendannede Den Gamle Mand Og Havet, som består af Stanley, Ole Wedel, John Lundvig og de nye, bassisten Dion ”Disse” Egtved og organisten Ib Sigismund. Bandet har indgået samarbejde med husets selskab ”In The House Records”. Men Stanley har

Benny Stanley og Erik Olesen, 1974

>> Jeg synes, al seriøs, original musik har meget svære vilkår i Danmark. Og det gælder både jazz, hård rock og såmænd også viser.

Radioprogrammerne er nærmest boycottende over for den slags musik. <<

John Lundvig, Tommy Hansen, Ole Wedel, Benny Stanley, Erik Falck


hvor man præsenterer navne som Cactus, Deep Purple og Def Leppard. De sven-skere kan altså nogle ting. Jeg troede, at

de ting, der foregår nede i Horsens var af det gode for det lokale musikmiljø. I stedet har hele det penge-cirkus kvalt alt andet initiativ i byen. Og det er jo ikke meningen!

Stanley modtog i sin tid faklen fra sin far. Han har givet den videre til sine tre børn, som alle er musikere, sågar spiller han sam-men med to af dem i et band. Musik kan være med til at skabe generationskonflikter, men kan også slå bro over dem!

også overskud til at lufte sine meninger om dagens musikbillede i Danmark.

På barrikaderne for guitarsoloen”Jeg synes, al seriøs, original musik har meget svære vilkår i Danmark. Og det gælder både jazz, hård rock og så-mænd også viser. Radioprogrammerne er nærmest boycot-tende over for den slags musik. Det er snart kun Jørgen de Mylius, der ikke er underlagt compu-terstyrede playlister. Ham er der ingen, der tør bestemme over, og så kan man ellers mene om ham, hvad man vil. Der skal være plads til alle stilarter. Jeg har for nylig lagt mig ud med Gaffa, fordi de skrev, at guitarsoloen er en uddøende race, og at alle mulighederne i guitaren er opbrugt. Hvad fanden ved de om det?” siger Stanley, og hans ellers venlige øjne skyder lyn. Det her er en personlig sag for ham, fornemmer man.

”Det er jo et enormt trendsættende blad, og sådan en artikel kan måske skræmme unge musikere fra at lære at spille en ordentlig guitarsolo. De har oven i købet fået en forsker fra Ålborg Universitet til at udtale noget bullshit om, at det var en måde for arbejderklassens unge at mar-kere sig på før i tiden. Men for at blive en god guitarist skal man øve sig en 3-4 timer om dagen. Hvis de synes det er ulideligt at komme til en heavyrock-koncert og høre på lange guitarsoloer, kunne de for helvede i stedet gå til en Depeche Mode-koncert ,” snerrer Stanley.

”Det handler ikke kun om at jeg vil forsva-re den musik, jeg selv spiller. Men der er enormt meget smagsdommeri og jantelov

i Danmark. Og det kan jeg ikke lade være med at reagere på!”

Mod nye målBenny Stanley har bestemt ikke tabt modet med hensyn til sin og det gendannede bands fremtid. I øjeblikket arbejder de i Studie AA i Åbogade med helt nye numre, og ideen er at udgive en dualdisc med den nye musik og gamle filmklip helt tilbage fra 1968.

”Når vi er færdige med at ind-spille, skal vi til at øve for alvor! Så vil vi se om ikke det kan lade sig gøre at samle nogle andre bands og lave nogle koncerter oppe i Stakladen, lige som i gamle dage. Det kunne faeme være kanonfedt!” siger Stanley med ægte entu-siasme i stemmen.

”Og så satser vi ellers på at komme på udenlandske festivaler som Sweden Rock,

Anno 1972: Tommy Hansen, Ole Wedel, Benny Stanley, John Lundvig, Knud Lindhard

Anno 2006: Dion Egtved, Ole Wedel, Ib Sigismund, Benny Stanley, John Lundvig

>> Så begyndte jeg jo at interessere mig for en anden slags musik, først og fremmest Beatles. Det var min far ikke så meget for, og det har sikkert også lydt ganske forfærdeligt, når jeg øvede mig, for han kom nogle gange ind på

mit værelse og spurgte om jeg var syg! <<


Nyhedsinformation fra DKLAf Niels Chr. Hansen - ny formand for DKL

TØRRE SPECIALER ELLER KREATIVE KUNSTKANDIDATPROJEKTERDKL mener, at musikerskabet, kreativiteten og det kunstneriske fortsat bør udgøre kernen i en god konservatorieuddannelse. Derfor har DKL udsendt arbejdspapiret ”På vej mod en kunstkandidat” til alle rektorer, K-råds- og studienævnsmedlemmer. Her argumenterer vi bl.a. for, at uddannelsen skal afsluttes med kreative ”kunstkandidatprojekter” frem for med lange, akademiske universitetsspecialer. Også de andre kunstneriske uddannelser viser sym-pati for disse synspunkter. Du kan læse DKL’s indlæg på http://www.musik-kons.dk/nyheder/pdf/dkl071106.pdf.

KONGELIGE VISIONER PÅ GADENHvordan skal fremtidens klassiske konser-vatorieuddannelse skrues sammen? Det diskuterede en række musikere og sangere fra det klassiske musikmiljø på et seminar på Kursus-centret Kobæk Strand i april 2006. Visionerne og tankerne er nu samlet i dokumen-tet ’Kongelige visioner for et musikkonservatorium’, som Dansk Musikerforbund udgav i oktober. Dokumentet er udsendt til rektorer og studenterrepræsentanter på alle landets konservatorier. DKL’s næstformand, Jakob Holtze, har sat sit fi ngeraftryk på det skriftlige produkt – som redaktør på dokumentet. Flere eksemplarer er tilgængelige gennem ham.

HVOR OG HVORDAN FÅR DKL MERE IND-FLYDELSE?Synlighed er eksistens – også for DKL. Vi arbej-der løbende på at blive synlige på fl ere områder og derved få større gennemslagskraft. Derfor har du bl.a. kunnet læse om DKL i bladene ”Mu-sikken”, ”Basunen” og ”MUSIKEREN”. Kender du et område, hvor DKL kan gøre en forskel? Så sig endelig frem.

INGEN ÆNDRINGER PÅ SU-OMRÅDETDe nuværende SU-regler kan tidligst ændres i 2009. Det betyder, at man ikke bliver skåret i

SU’en, blot fordi man venter med at søge ind på konservatoriet, går på MGK e.l. Til den tid er DKL naturligvis villige til at kæmpe aktivt for at forhindre forringelser af SU-vilkårene. DKL VIL PRÆGE DE NYE STUDIEORDNINGERI disse måneder afgøres det bl.a., hvordan kandidatstudieordningerne skal se ud på fremtidens musikkonservatorier. DKL vil holde et vågent øje med denne proces og forsøge at sætte sit positive præg på den.

FLYT KONSERVATORIUM – DET ER NEMT!Vidste du, hvor nemt det er at blive overfl yttet fra ét konservatorium til et andet? Mange lader sig afskrække af reglerne, men i praksis er det ganske enkelt at skifte studiested inden for lan-dets grænser. Læs mere om konservatoriernes

meritaftale på www.musik-kons.dk/uddan/optag.php og fortæl endelig DKL, hvis du alligevel oplever problemer med at skifte konservatorium. MUSIKKENS DAG 2007 – NED-TÆLLINGEN ER STARTETD. 19. april 2007 går ’Musikkens Dag’ i luften. ’Musikkens Dag’ er dagen, hvor konservatorie-studerende forlader de trygge øvelokaler og fylder det offentlige rum med masser af fed musik på alternative locations og under nye koncertformer. Hele landet kommer til at genlyde af musik! DKL’s nyansatte landskoordinator Ricco Kjær skal koordinere alle de

mange forberedelser. I den kommende tid skal der laves en arbejdsgruppe ved hvert konserva-torium bestående af aktive studerende. Så hvis du har gode idéer, så har du også muligheden for at føre dem ud i livet som medlem af din lokale arbejdsgruppe!

KÅNS’07Har du en komponist i maven? Så er det måske noget for dig at komponere den bedste konservatoriesang til ’KÅNS’ d. 3. marts? KÅNS står for ’Konservatoriernes Årlige Nationale Sangdyst’, og begivenheden foregår i sTUDENTERHUS åRHUS, Nordhavnsgade 1, 8000 Århus C. Sangdysten efterfølges af

DKL - De Konservatoriestuderendes Landsråd • DKL er den eneste landsdækkende studenterpolitiske sammenslutning af konservatoriestuderende. • Rådet mødes seks gange årligt og varetager de studerendes interesser i sager med relevans for landets seks musikkonservatorier.• Møderne er åbne for alle konservatoriestuderende og afholdes i dette studieår i DMF’s lokaler på henholdsvis Skt. Hans Torv, København, eller DMF’s lokaler i Grønnegade 93, 2. sal, Århus C. • DKL er i jævnlig dialog med bl.a. Kulturministeriet, Dansk Musiker Forbund, konservatorieledelserne og lærerne samt en lang række øvrige repræsentanter for det danske musikliv.

live-musik, underholdning og konservatoriefest til langt ud på natten! Du kan få mere info hos [email protected].

Brug DKL!Føler du dig uretfærdigt behandlet? Har du oplevet at blive fanget i en dårlig studieord-ning? Så kan DKL måske hjælpe. Tag kontakt til din lokale DKL -kontaktperson eller til DKL’s formand og hør, hvad vi kan gøre for dig. DKL’s kontaktpersoner kan kontaktes på fl g. adresser:

DKDM: Jakob Holtze (næstformand), 60 18 51 31, [email protected]

DJM: Niels Chr. Hansen (formand), 25 33 88 33, [email protected]

VMK: Dennis Bang Fick, 23 43 31 72, [email protected]

NM: Jens Ulrich Madsen, 60 19 13 65, [email protected]

DFM & RMC: Kontakt formand Niels Chr. Hansen, 25 33 88 33, [email protected]

MØDEKALENDER 2007

DKL-MØDER ER ÅBNE FOR ALLEAlle DKL’s møder er åbne for alle konservatoriestuderende. De enkelte konservatorier refunderer dine transportudgifter. De kommende DKL-møder fi nder sted:

Lørdag d. 27. januar 2007 kl. 14:- DMF’s lokaler, Skt. Hans Torv 26, 2200 København N.

Lørdag d. 3. marts 2007 kl. 14:- DMF’s lokaler, Grønnegade 93, 2. sal, 8000 Århus C. Lørdag d. 28. april 2007 kl. 14: - DMF’s lokaler, Skt. Hans Torv 26, 2200 København N.


Mindeord

MindeordTrommeslageren Poul Poulsen1948-2006

En positiv, humoristisk fyr med et gavtyveblik under de røde krøller. Men også en dybt seriøs og professionel kunstner med et smittende musikalsk temperament. Sådan kendte rigtig mange mennesker trommeslageren Poul Poulsen. Og spørger man hans kolleger, var han en begavet musiker, en stor inspirator og pædagog og et menneske, som bevarede nysgerrigheden over for nye strømninger og nye talenter i jazzen. Han havde fantasi

MINDEORDOTTO HIMMER

Allerede i studietiden på det jyske Musikkonservatorium markerede Otto sig som en dygtig, ambitiøs og initiativrig musiker. Han var drivkraften bag opførelsen af spændende og utraditionel musik, som på det tidspunkt ikke var hverdagskost i Århus. Han videreuddannede sig hos Tage Scharff på Det kongelige danske Musikkonservatorium, og debuterede fra solistklassen i 1974.Sideløbende med arbejdet som musiker i Århus Symfoniorkester, hvor han blev ansat i 1967, var han en aktiv og engageret kammermusiker. Med kolleger fra Ålborg Symfoniorkester dannede han blæserkvintetten ”Quintet 74”, og medvirkede desuden i utallige kammermusik konstellationer. Straviinskijs ”Historien om en soldat” hørte til blandt hans favoritter, med dens store krav til skiftende taktarter, rytmisk præcision og virtuositet. Han boltrede sig med ny og den allernyeste musik i NUMUS-festival’ens pionerår. Det var både dejligt og fornøjeligt at være sammen med Otto i et musikalsk fællesskab – også i pauserne

til at sætte ord og billeder på de ofte svævende musikalske begreber, og som underviser har han været ”trommefar” for mange af tidens nye trommetalenter.

Han var én af de få musikere, der gik mod strømmen og valgte at bosætte sig og arbejde i Århus, skønt han var født og opvokset i København. Efter et kort mellemspil med Røde Mors Rockcirkus, blev han i 1972 headhuntet til det nystartede Østjysk Musikforsyning, men hurtigt blev hans arbejdsfelt bredere. En glødende jazzinteresse kombineret med en solid teknisk ballast, som stammede fra timerne i klassisk slagtøj hos legendariske Hans Fulling på Det Kongelige Musikkonservatorium, gjorde hurtigt Poul Poulsen til en first-choise trommeslager i det århusianske musikmiljø. Listen over de musikalske arbejdspladser, som nød godt af hans evner allerede i 70-erne, omfatter byens big bands, teatre, radio og tv, og ikke mindst Jazzhus Tagskægget. Denne lokale pendent til Montmartre i hovedstaden var i årevis et rent paradis for jazzelskere med gæstespil af stort set alle musikkens største navne. Poul spillede med de fleste af dem og fik ligesom f. eks.

Alex Riel på Montmartre her en ubetalelig erfaring og rutine. Den kom gennem årene mange mindre fusionsgrupper såsom Kamæleon, Natdamperen, Carnival Band og Odd Man Out til gode.

Poul Poulsens alsidighed satte ham i stand til både at spille cabaret med kapelmester Thyge Thygesen og bide skeer med de unge, eksperimenterende virtuoser. De senere år kunne man høre ham som en moden og afklaret musiker, som samtidig lød så moderne som nogensinde, i samspil med musikere som Jacob Bro, Eske Nørrelykke, Pojken Flensborg, Jacob Buchanan og Christian Vuust. Listen over alle dem, der har nydt godt af den rødhårede dynamo, er meget længere, end det er muligt at gengive her. Hans for tidlige død har berøvet det danske musikliv en musiker med en livslang erfaring kombineret med en inspirerende gejst og en ustoppelig kunstnerisk drift. Musikken spiller videre, men ét er sikkert: Poul Poulsen vil blive savnet.

Christian Vuust, Jacob Buchanan, Kim Mikkelsen, Jørgen Nielsen

- og givende at lade sig inspirere af hans solide musikerskab. I Århus Symfoniorkester stod han for mange flotte soloindslag, ikke mindst på specialinstrumenterne es-klarinet og basklarinet. Ved adskillige lejligheder stod desuden Otto som solist foran orkestret med, solokoncerter, som han selv nøje havde udvalgt I en periode var Otto medlem af symfoniorkestrets programudvalg, og han var også medlem at det tremandsudvalg, der i en tid fungerede som kunstnerisk ledelse i samarbejde med chefdirigent Jorma Panula. Otto var et alsidigt og begavet menneske. Ved siden af musikerarbejdet havde han en utrolig mængde interesser, som han gik ind i med den grundighed og stræben efter perfektion, der var karakteristisk netop for ham. Først og fremmest skal fremhæves hans interesse for historiske træblæserinstrumenter. Han havde gennem årene samlet sig en enestående instrumentsamling, som han forstod at vedligeholde og restaurere med den største omhu og præcision. Her bevægede han sig på det absolutte ekspertniveau, også håndværksmæssigt.. Da der skulle skaffes en autentisk klarinet

til den blinde spillemand i Erik Clausens Carl Nielsen film var det Otto, som kunne levere det helt rigtige instrument! Han var en indsigtsfuld kunstkender, og ydede som sådan en værdifuld indsats omkring udsmykningen af Aarhus Symfoniorkesters lokaler i Frichsparken.Otto var tillige en fremragende sportsmand, som dyrkede badminton og tennis, ligeledes på eliteniveau. Man gik aldrig forgæves til Otto, når man havde brug for et godt råd – det gjaldt lige fra havedyrkning til billedindramning, eller for den sags skyld indbinding af bøger og noder! Otto havde glædet sig til at gå på efterløn, at nyde livet, familieliv, venner og sine mange interesser, ubundet af musikalske forpligtelser i forhold til orkester og øvearbejde. Ulykkeligvis skulle det ikke gå sådan.

Men de mange gode og smukke minder om Otto Himmer som en god ven, hjælpsom kollega og en fin musiker vil leve længe!

ÆRET VÆRE HANS MINDE!

Thorkild Dalsgaard

basunen 2006 04kring den fortsatte udvikling af talenterne i dansk musik. En talentudvikling som...

Documents

Transcript of basunen 2006 04kring den fortsatte udvikling af talenterne i dansk musik. En talentudvikling som...