Basunen 2010 nr. 4

1basunen • dec. 2010

2 basunen • dec. 2010


Kommunale besparelserAarhus Cellofestival

V58 - spillested på banen igenMartin Emil fra X-factor

Then We Took BerlinGearkassen

CD-udgivelserSiden Sidst

Selskabsmusikere mødesRanders Kammerorkester i Kina

DMF arrangementerDMF i Kulturnatten

Veteranerne vil ha’ rockTalentfinale

Hvordan kommer vi til udlandetByens Bigband møder verdenseliten

Sangskriver workshopMIRA kvartetten

Svar på artikelDa tyrolermusikken kom til Kolding

Mindeord for Lance D’SouzaMindeord over Karl Kraul

Berlin og Citronhuset

UDGIVER Dansk Musiker Forbund Aarhus afdeling • Vestergade 19, 2.sal • 8000 Århus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk • REDAKTION Lars Kiehn (ansv.) • Bjarne Gren (grafisk produktion og web) • Jes Halding (korrektur) • TRYK CS Grafisk a/s • DEADLINE for artikler og annoncer til næste nummer er 10. febr. 2011. Folder med annoncepriser kan bestilles eller hentes på hjemmesiden • FORSIDE Jens Klüver • FOTO Jørgen Nielsen

Grønnegade 93 2. sal • 8000 Aarhus C • 86 18 45 99 • [email protected] • www.basunen.dk

INDHOLD0405060811131416171820212223242627282930323334

www.basunen.dk

30

24

www.dmf-aarhus.dk

08

ForsideJens KlüverFoto: Jørgen Nielsen

Check stregkoder i Basunen med din

smartphoneIphone App Store

Scanlife


DMF - MIDTJYLLAND

Har du brug for at kontakte DMF vedr. faglige spørgsmål !Har du spørgsmål om A-kasse, overens-komster, kontraktsforhold m.v. er du altid velkommen på DMF-regionskontoret i Grønnegade.Du kan også kontakte os pr. telefon, fax eller email.

DMF Århus kontor har åbent:Mandag: 10 - 18Tirsdag - fredag: 10 - 14

DMF-RegionskontorVestergade 19, 2 - 8000 Århus CTlf: 8618 4599 - Fax: 8613 0778

Ny adresse eller e-mailHermed en venlig opfordring til alle vores medlemmer om at huske at oplyse og opdatere os om evt. adresseændring, ændring af telefonnummer, samt at registrere din e-mail adresse hos os. På den måde finder for eksempel både Basunen, Musikeren, brevpost, e-nyt og beskeder om alle de spændende tiltag fra din lokalafdeling nemmere vej frem til dig.

Af Lars Kiehn

DMF-ÅrhusLars KiehnVestergade 19, 2 - 8000 Århus CTlf: 86 18 45 99 - Fax: 86 13 07 [email protected]

DMF-RandersKasper Schou Pedersen Hospitalsgade 7, kld - 8900 RandersTlf: 8642 3856 - Fax: 8642 [email protected]

DMF-SilkeborgOle Kock SørensenAsklevvej 2 - 8653 ThemTlf: 86 86 93 00 - Mobil: 20 28 77 20Fax: 86 86 93 [email protected]

DMF-DjurslandBo JacobsenEmmelev Kærvej 3 - 8500 GrenåTlf: 8638 7515 - Fax: 8638 [email protected]

DMF-HerningPalle PerssonSolvænget 20 7400 [email protected]

DMF-HolstebroHenrik Højbjerg PetersenGammel Struervej 367500 HolstebroTlf: 9740 3355 - Mobiltlf: 4019 [email protected]

DMF - ViborgKent JungslundVestervangsvej 16 B, 1.68800 Viborg - Tlf: 86 64 51 [email protected]

Kommunale besparelser og nye tiltag

– hvor er linjen

Vi har på det sidste oplevet et par nye, kommunale kulturtiltag. Eller faktisk mere præcist en del nye tiltag. Men ofte virker det sådan lidt tilfældigt og nogle gange som hovsaløsninger, og det kan være svært at se linjen i beslutningerne. Kluvers Big Band, Musikcafeen, Promus og Aarhus Symfonior-kester er fire af de største spillere, som har fået kommunens bevågenhed.

Den økonomiske opnormering af Klüvers Big Band, som har været længe undervejs, blev endelig en realitet og skete bl.a. som en konsekvens af statens forøgede tilskud. Men man havde en rådmand, som umiddel-bart ikke rigtig kunne støtte en øget bevilling til orkesteret. Men ad snørklede veje og ved hårdt arbejde lykkedes det i sidste time at etablerere et politisk flertal for en udvidelse af orkesterets budgetter med tilslutning fra byens kulturrådmand. Tillykke og heldigvis for det.

Produktionsstedet Promus er blevet bygget om og etableret i det gamle Huset i Vester Allé. Flotte faciliteter og meget kvalificeret personale til at servicere de århusianske musikere og arrangører. Her kan man komme og lave produktionsøvning, man kan komme til adskillige foredrag og work-shops, og tidens meste benyttede manage-mentudtryk – netværksdannelse - er også et område, som Promus har kastet sig ud i. Stedet har en cafe, der indeholder nogle muligheder, som endnu ikke er realiseret. Kort fortalt, så har man her en kommu-nal forretning, der kaster sig ud i alt hvad der rører sig til glæde for byens rytmiske musikere.

Musikcafeen flytter fra Mejlgade ned på Godsbanen, når den om godt et år står færdig og nyistandsat. Nye og helt sikkert rigtigt fine lokaler med en scene der kan justere og flytte lokalet og rummet, så det passer til koncertens karakter. Spændende og omfattende projekt, men også tiltrængt for Musikcafeen.

Aarhus Symfoniorkester har her igennem de seneste år været inde i en rivende udvikling på stor set alle niveauer. Ny spille- og øvesal af international klasse, der har betydet en større publikumssøgning til koncerterne og med et helt nyt orgel, som netop er blevet indviet med stor succes. Orglet er finansieret af Mærsk Mc-Kinney Møller fond og åbner for et helt nyt og stort repertoire. Giancarlo Andretti en dirigent af europæisk klasse, som har valgt at blive som chefdirigent, fordi de kreative fremtids-udsigter så lyse og interessante ud og en dygtig musikchef. Mange ting spiller godt for orkesteret for tiden. Alligevel har kom-munens politikere valgt, at orkesteret skal spare 900.000 kroner. Et beløb der svarer til minimum tre fuldtidsstillinger. Det er meget at spare - endda rigtig meget. Det hænger ikke sammen.

Det kan være svært at se stilen i kommu-nens kulturpolitik. Man sætter en del nye og dyre kulturinitiativer i søen, opnormerer andre, og samtidig kræver man, at byens flotteste og største kulturflagskib Aarhus Symfoniorkester sparer, på trods af at kommunen har investeret mange penge i at give orkesteret et boost og nogle bedre udfoldelsesmuligheder. En udvikling som først og fremmest kommer det århusianske publikum til gode. Man kan jo ikke sætte alle mulige, nye projekter til verden uden at øge kulturbe-villingerne. For hvis flere og flere store projekter skal dele de samme midler, så går det galt på et tidspunkt. Århus er langt bagud, hvad angår kulturkroner pr. indbyg-ger. Der er byen overhalet af et række af andre provinsbyer. Det er trist at konstatere, men det er faktum. Det er som om, Aarhus Kommune vil det hele for det halve. Det kan ikke lade sig gøre, hvis kvalitet skal forblive en vigtigt parameter. Lad os få en linje, som ikke kun er smukke, tomme løfter i rapporter og kommunale taler. Lad os få handling bag de mange flotte ord.


Den 8. – 10. oktober var der for anden gang arrangeret cellofestival i Musik-huset i Århus. Festivalen bød på over hundrede cellister på Musikhusets sce-ner. Igen i år var det Århus Musikskole, der havde taget initiativet til festivalen, der er sin eneste af slagsen herhjem-me, som er dedikeret til netop dette ene instrument. På scenen kunne man blandt andet opleve top-musikanter fra Helsinki og masser af nye danske talenter fra MGK og Århus Musikskole samt det danske og internationale aner-kendte talent, Toke Møldrup.

Hele festivalen kulminerede søndag eftermiddag, hvor alle deltagende cellister gjorde deres entre på scenen i Symfonisk sal og spillede en kæmpe koncert med det noget utraditionelle celloværk, ”Cello Swingtime” opført af Lars Søgaard.

Ifølge Dorte Rolff-Petersen som er underviser på Århus musik skole og én af arrangørerne bag festivalen: ”Århus cellofestival er både en god måde at fejre celloinstrumentet på, men også en metode til at synliggøre instrumentet og skabe noget interesse hos nye, mulige cellister. Vi vil med festivalen rigtig gerne skabe mere interesse hos unge mennesker, som kan se, at det at spille cello også kan være en del af noget større. Det er blandt andet derfor, vi laver ”Cello Swingtime” så alle får lov til at spille sammen. Det nytter ikke noget, at vi kun holder os til det klassiske, vi skal følge med tiden, hvis vi skal have de unge med”.

Men selvom festivalen har masser på programmet med unge og knap så ruti-nerede cellister, var der også rig mulig-hed for at høre det ypperste inden for celloinstrumentet. Lørdag aften spillede cellovirtuosen Toke Møldrup og pianisten Rikke Sandberg en sonatekoncert, hvor der blandt andet blev opført stykker af Beethoven.

Dorte Rolff-Petersen fortæller: ”For at bevare det danske celloliv er det vigtigt, at vi har noget for nybegynderne, men også

Århus Cellofestival 2010Tekst og foto: Ken Holst

præsenterer det sublime, således at vi kan tilbyde nogle rigtig spændende koncerter”.Undertegnende var selv til stede til slutkoncerten, hvor alle cellister var at finde på scenen og opførte det føromtalte stykke ”Cello Swingtime”. Man fornemme-de, at store dele af publikummet var stolte pårørende til de mange unge cellister på scenen, og at Symfonisk sal osede af rigtig god og hyggelig stemning.

Det var tydeligt at høre, at swingmusik-kens kantede rytmer og celloinstruments mere flydende klang ikke er som skabt til hinanden, men alligevel var det nu mit ind-tryk, at formålet med stykket blev opfyldt. Dagens sammensatte orkester fik da også lov til at give et ekstranummer. Musikerne iførte sig solbriller, og alle celloer swin-gede i stor stil.

Således sluttede Århus cellofestival 2010 med et utraditionelt brag til stor begej-string for publikum, og slut var en hyggelig stund, med cellister på alle niveauer og i alle aldre.


bureau startet af og for musikerne selv. Startkapitalen hertil blev skabt ved, at hver gruppe spillede gratis i en uge i sommeren 1973. Stedet kørte således frem til oktober 1975, hvor Musikernes Hus så sig nødsa-get til at træde i likvidation.

Herefter overtog foreningen FAJABEFA (Foreningen af Jazz-, Beat - og Folkemu-sikamatører) driften af spillestedet.

I januar 1978 blev bookingbureauet, Musi-kernes Kontakt, løsrevet fra driften af V58. Bureauet skiftede navn til Århus Musik-kontor, som den dag i dag lever i bedste velgående under navnet Skandinavian. Dengang lå Århus Musikkontor oven på V58, og lokalerne fungerede i weekenden også som backstage for orkestrene. Dette skabte grobund for en del backstage fe-ster, hvilket i sidste ende fik Århus Musik-kontor til at flytte helt, da mandag morgen som regel altid bød på oprydning efter weekendens festligheder.

I februar 1978 repræsenterede et sam-arbejdsudvalg for rytmisk musik V58. Udvalget bestod af Husets Musikteater, Vestergade 58, Tagskægget og Århus Musikkontor. Man kunne derfor købe en fællesbillet, der foruden adgangen til V58 også gav adgang til de daværende spillesteder som Tagskægget og Husets Musikteater.

Det var dog stadigvæk den kollektive drift og fællesmøderne hos V58, der var og

V58 - et spillested rejser sig igenAf Ole Bertil Holmgaard

I en hyggelig bindingsværksbaggård i Vestergade 58 er der for længst skre-vet lokal musikhistorie. Men nu lader det til, at stedet atter rejser sig som et af byens live spillesteder, så der forhåbentlig kan tilføjes endnu flere kapitler til stedets ellers noget brogede, musikalske historie. Der er naturligvis tale om spillestedet Vestergade 58 eller kort og godt V58. Et sted der også har heddet Trinbrædtet og Musikernes Hus. Et spillested hvor mange har trådt deres musikalske barnesko.

HistorienI april 1966 lejede skuespilleren Jens Okking sig ind for at drive et minikul-turcenter med kunstgalleri, teater og værtshus. Senere blev et samarbejde mellem Jens Okking og Leif Falk startskuddet til at sætte nogle koncer-ter op, hvor jazzscenen blev omdrej-ningspunktet. De to gravede desuden ud og støbte gulvet til det der blev Trinbrædtet. Et sted der skulle skabe mere fokus på teaterscenen, men som i sidste ende endte op som spillested.

I 1968 overtog, den tidligere medejer af jazzspillestedet Tagskægget, Jens Helm Petersen, driften af stedet. Skue-spillerne og teaterfolket forsvandt i takt med, at folk - og jazzscenen vandt indpas. Samtidig blev der lavet et diskotek på øverste etage, hvor byens lidt mere flip-pede publikum kunne komme.

I 1971 blev scenen mere beat - og spil-lemandsmusikorienteret, da foreningen Musik og Lys, som i denne periode havde kontor på den anden side af gaden, valgte at lægge mange af deres koncerter hos V58. Indretningen var i denne tid rustik med vægge af træ/beton og togsæder som siddepladser. Scenens bagvæg bestod tilmed af sortmalet puds, hvilken var yderst velegnet til at ridse bandnavne ind i. Altså en væg der fungerede som gæ-stebog for de optrædende.

Foreningen Musikernes Hus, der bestod af 68 musikere, blev dannet på stedet i oktober 1973.Under denne blev der drevet spillestedet V58, men også et bookingbureau Musi-kernes Kontakt blev etableret. Et booking

forblev den øverste myndighed. Senere blev værthusdriften dog også udskilt og overdraget til Rainer Pohl, som kom til at drive Kælderen - en kælder under spille-stedet med udskænkning. Foreningen blev herefter berettiget til at modtage offentlig støtte. Ved at adskille bardriften og musik-ken gav det et tilskud på 25-30.000 kroner årligt. FAJABEFA’s rolle blev dog i sidste ende mere eller mindre indskrænket, og i december 1978 gik V58 desværre ned

igen.

I perioden december 1978 til Marts 1979 blev bygningerne renoveret og udvidet. Det var ejeren af hele komplekset, Snedkermester & Mø-belhandler Erik Beck Pedersen, der var trådt til med den fornødne kapital, foruden de penge Rainer Pohl også lånte i banken. Der blev i samme forbindelse stiftet et anpartsselskab af Erik Beck Pedersen og Rainer Pohl, hvilket gjorde, at V58 gik fra at være et musikerstyret musikmiljø, til at blive et kommercielt privatejet sted.

Udvidelsen bestod i at slå hul i muren ind til Snedkermester Becks snedkeri, som lå i de lokaler, hvor livescenen

den dag i dag er. Det tidligere lokale med livemusikken blev omdannet til diskotek, mens det i dag fungerer som café. I kæl-deren bevarede man kælderbaren. Hidtil havde Vestergade 58 i det hele taget kun bestået af sidebygningen på små 60 kvm. Det er den bygning, der ligger til venstre for hovedindgangen i dag.

I Marts 1979 genåbnede V58 således som privatejet sted med Rainer Pohl som forpagter.

I 1984 stod Snedkermester Erik Bech Pedersen alene som ejer af stedet. Der havde i foråret samme år været en mindre brand på stedet, som førte til en midler-tidig lukning. I samme periode stødte makkerparret Jan Senius Jensen og Poul Henrik Nielsen til. De havde førhen skabt en del arrangementer sammen, dels ude på Skjoldhøj Kollegiet, men også oppe i Stakladen. Jan Senius Jensens ansvars-område blev de tekniske installationer, ledelse, regnskab samt administration, mens Poul Henrik Nielsen, også kaldet PH

C.V.Jørgensen


i daglig tale, stod for bookning af bands og afvikling af arrangementerne.

I 1986 overtog parret lokalerne, hvor Jazz-hus Tagskægget havde haft til huse på adressen Klostergade 34. Her startede de diskotek - og spillestedet Blitz, som blev drevet sideværks med Vestergade. Mange gæster oplevede, at de gode bands delvis forsvandt fra Vestergade 58 og i stedet dukkede op på plakaten hos Blitz.

I cirka 1993 overtog Snedkermester Erik Bech Pedersen igen driften af Vestergade. Senius og PH var dog stadigvæk tilknyt-tet. I juli 1998 afviklede de så Blitz, men da var gæsterne for længst forsvundet væk fra Vestergade 58. Snedkermester Bech havde sporadisk lejet lokalerne ud til enkeltstående arrangementer, men det var ikke nok til at redde stedet. Den 1. februar 2000 gik Vestergade 58 definitivt fallit.

Singlerock CaféI perioden fra 1993 til 2001 havde forenin-gen Singlerock Café til huse i Vestergade 49, altså på adressen overfor Vestergade 58. Foreningen drømte om at få nogle større lokaler, og Søren Thygesen Kristen-sen fra foreningen var bekendt med, at Vestergade 58 stod tomt, stadig ved Sned-kermester Bech som ejer. Foreningen tog en snak med Bech og overtog kort tid efter lokalerne. Stedet stod dog noget misligeholdt hen, så der lå et stort stykke arbejde forude ved over-dragelsen. På kontoret fandt man mange historiske tegn på, hvad der igennem tiden havde udspillet sig på stedet. Blandt andet lå der en del historiske billeder, som alle hver for sig bar på en historie. Disse blev støvet af og sat i glas og ramme. Man fandt også det originale skilt fra Musi-kernes Hus, som dengang havde prydet indgangspartiet i 70´erne.

I oktober 2008 blev foreningen Singlerock Café opløst, trods en årrække med støt

voksende medlemstal og aktiviteter på stedet. Der blev kort tid efter rejst en ny forening på stedet, hvor mange af de bærende drivkræfter var med. Foreningen kom slet og ret til at hedde Vestergade 58, og havde til formål at arrangere live koncerter og diskoteksaftener.

Foreningen Vestergade 58 valgte at fokusere på livemusikken. En ting man også gjorde i Sing-lerock Café tiden, men dengang var det mødet mellem singlerne, der stod øverst på plakaten. Den frivillige arbejdskraft var ligeså afgørende som den musik, der fik publikum til at besøge den berømte adresse. Foreningen Vestergade 58 gjorde forsøget på at lægge op til, at

live musik-ken atter fandt hjem til adressen. I 2009 afviklede foreningen dog deres aktivitet på stedet, som blev overtaget i 2010, af de nuværende og nyslåede forpagtere Ej-ner Miranda-Dam og Claus ”Nauer”

Reher-Langberg.

Den 29.april 2010, i øvrigt samme dag som det gamle Montmartre ligeledes genåbnede, slog disse herrer atter dørene op til V58. På meget kort tid har Ejner og Claus formået at skabe meget mediebevå-genhed, publikums- og branche- interesse om stedet – som blandt andet allerede har mange tusinde Facebook venner og som det første spillested i landet sin egen iPhone ”App” (red. program som kan erhverves til apple’s iPhones.) - samt generelt en meget stor goodwill og forkær-lighed fra gamle, men også nye musikere og brugere.

Fra Trinbrædtet, Vestergade 58

Ringen er sluttetSpillestedet kan i dag huse mange gæster, i det at der er to rummelige lokaler - ét stort med plads til ca. 250 gæster og et mindre med plads til ca. 60 gæster. Des-uden bryster stedet sig med at have et af byens fedeste indendørs rygerum i kælde-ren, hvor der også er live musik af og til.

Ganske ligesom dengang i 70´erne hvor det var musikerne selv der skabte ram-men, er det fællesskabet og sammenhol-det, der er styrken på stedet. Nu sidder der igen to musikere i stolen, så man kan på en måde sige, at ringen er sluttet, mens et nyt kapitel er i gang med at blive skrevet.

Link:www.vestergade58.dk

Fra Trinbrædtet, Vestergade 58

Holger Laumann Band


Martin Emil fra X-Factorførst og fremmest musiker og tekstforfatter

Af Lars Knudsen

Sidste år tog han den store tur igennem medierne og blev landskendt - mere på sin person end for sin egen musik. Martin Emil Zeppelin er en upcoming sangskriver med en stor forkærlighed for teksterne i musikken.

I 2005 tager en almin-delig 15-årig teenage-knægt til koncert med Coldplay i Forum, København. Han har aldrig selv hverken sunget eller spillet. Den musikalske ople-velse gør stort indtryk på ham, og han ved, hvad han vil bruge sit liv på. Fire år senere har han sunget sig ind i den bedste TV sendetid og oplever selv suset af at være i rampelyset.

’Almindelig’ er måske ikke den gængse karakteristik af den nu 20-årige musiker Martin Emil Zeppelin fra Århus. Martin Emil har travlt. For han hader at spilde tiden. Han har i sin tidlige alder taget sit karri-erevalg og bestemt sig for et professionelt arbejdsliv som musiker. Med Coldplay koncerten stadig siddende i kroppen hentede han derfor umiddelbart efter et gammelt legetøjskeyboard ned fra loftet og begyndte målrettet at spille. I 2006 startede han sit første band Glasswork, spillede på Skanderborg Festivalen i 2008 og som opvarmningsband for Sabya og Carpark North rundt om i Danmark.

I 2009 startede han og gymnasievennerne Zeitgeist. I følge ham selv et ’ord’ band, der har en stor kærlighed for og interesse i de sproglige udtryksmuligheder. Ban-det arbejder ihærdigt på at blive et af de næste bands fra Århus til at tegne dansk rocks nye tidsånd.

Ud af gymnasiet, ind på skærmen”Jeg havde sagt på forhånd, at hvis det blev kedeligt at gå på gymnasiet, så skred jeg”. Det gjorde det, og Martin Emil drop-

pede ud af Katedralskolen midt i 3.g sidste år for at spille musik. ”Det udviklede da en form for social intelligens i mig at gå der, men en studenterhue er i min verden ikke et bevis på talent. Det er, som om der er en eller anden konsensus omkring, at

det er skrækkeligt at lukke nogle døre i. Jeg mener, at det handler om at sortere i alle de mange valgmuligheder, man har, have nogle ambitioner, fokusere og dygtiggøre sig”. Og en chance for at teste talentet dukkede op i form af X-Factor programmerne på TV2 sidste år. Hvor dette koncept tiltrækker mange håbefulde amatørsangere med forventningerne om at få kickstartet karrieren, var det for Mar-tin Emil mere en test og et socialt ekspe-riment oven i musikken, som han allerede havde godt gang i.

- Hvad synes du om X-Factor? ”Man kan jo tænke over, at programmer som X-Factor også bidrager til verdens-billedet. Har vi virkelig lyst til at blive så dumme og flæbeagtige, som medierne ofte giver udtryk for? Jeg tænkte, at X-Factor er et vanvittigt program. Hvorfor skal vi præsenteres for nogle mennesker og så glemme dem igen få uger efter? Det program har brug for at miste seere. Forstået sådan at de burde turde miste en

million seere ved at gøre det uinteressant for alle de mennesker, som bare vil labbe tom underholdning i sig. Jeg planlagde derfor at dukke op og sige, at jeg godt kunne finde ud af at skrive sange selv. Jeg gik videre i programmerne og fik besked

på at synge f.eks. Beatles numre. Jeg blev ved at synge mine egne, indtil jeg pludselig var blandt de sidste 10 sangere ud af 6000. Jeg blev kaldt ind foran dommerne og fik beskeden om, at jeg nok var lidt for kunstnerisk. Det var netop hovedet på søm-met. At man sen-der et budskab ud i offentlighe-den om, at det at være kunstnerisk er noget negativt, der problemati-seres”.

Martin Emil var genstand for en enorm medieeksponering. Han var i program-rækken en af hovedpersonerne og var med på scenen, da det kulminerede i den store X-Factor galla- koncertfinale i et fyldt Parken i København. Han var i forløbet på forsiden af Ekstra Bladet, lavede talrige interviews, og han og Zeitgeist fik omkring 50.000 plays på deres Myspace hjemme-side i løbet af kun tre uger.

Co-writing og tekstskrivningLyrikken er det grundlæggende ved musikken, hvis man spørger ham. Han har blandt andet igennem DMF deltaget i nogle co-writing arrangementer, senest i oktober 2010, hvor han var én ud af i alt 10 sangskrivere fra Århus, København og Berlin som i en hel uge blev sat stævne i DMF lejligheden i Rykestrasse. ”Jeg skri-ver tekster på den måde, at jeg lukker op og lader dem komme af sig selv. Så vidt muligt prøver jeg altså først at tænke over dem, efter de er skrevet ned. Lidt ligesom at drømme på skrift, tror jeg. Det er for mig


en meget spontan og improviseret form for kreativ måde at arbejde på. En slags fri forbindelse imellem underbevidsthed og bevidstheden. På den måde bliver det ær-ligt og aktuelt, og det er det interessante, synes jeg”.

Han oplever, at sangskrivere ofte har lidt nemmere ved det med at lave musikken og blokeres lidt, når det kommer til tek-sterne. ”Jeg tror, det er en af mine forcer i co-writing sammenhænge. Jeg kan være kreativ på kommando og lave en god tekst på 10 minutter. Det er en af de kvalifikatio-ner, jeg også prioriterer i mig selv som mu-siker. Jeg har ikke tid til at skulle meditere i tre timer på en bambusmåtte først for at komme ind i den rette tilstand, ha ha”.

FAKTABOKS:Kitten in a treeTekst: Martin Emil Zeppelin

I’m so tired of the drunken voiceWatching fat girls play with foodFlashy canons shooting shit an noiseLike we’re all loonies on the loose

Just some nuggets and a Diet CokeMaybe Facebook through the nightA brand new Idol here and there would doWith a future oh so bright

Call the fire manThere’s a kitten in a threeI was just a little frighteningNow it won’t play with meCall the policeThere’s a burglar in my headHe should rot and burn in hell for it... For stealing all my caresI’m so dead inside but no-one knows’Cause my profile seems so gladYou would think that all these silly clothesCould turn teardrops into laughs

There’s a house of cards in New Orleans But an insect made it tiltMr. Jones knows what is happeningHe just wasn’t hit by guilt

Call the fire manThere’s a kitten in a threeI was just a little frighteningNow it won’t play with meCall the policeThere’s a burglar in my headHe should rot and burn in hell for it... For stealing all my care

Selvlært”Jo, jeg har tænkt over, om jeg skulle søge ind på konservatoriet. Men jeg har ikke overvejet det. Jeg er bange for at blive for dygtig. 50 procent af min kreativitet går ud på, at jeg ikke aner, hvad det er, jeg laver. Jeg har aldrig gået til klaver eller sang. Tænk på, hvis Bono var blevet en rigtig dygtig guitarist. Så var han måske endt i en park nede i Firenze i dag, hvor han skulle spille klassisk guitar for turister”, griner Martin Emil. ”Verden har jo brug for Bono. Jeg er selv lidt mere til sangere som Thom Yorke og Damon Albarn (fra Ra-diohead og Gorillaz, red.) som kan synge decideret falsk, støvet og ugideligt. Det tror jeg ikke, man teoretisk kan lære. Der er mange måder, man kan dygtiggøre sig på. Også ved for eksempel at afholde sig fra at blive ’dygtig’.

Musik til Mohammed Ali og TV dokumentarMartin Emil fortæller, at han godt kan lide at skrive musik til andre. Han synes, det er som at sidde i en kvælstof-tåge, hvor man skal begrænse sin egen person og fokusere på at få det bedste frem i en andens udtryk. Han har bl.a. arbejdet sammen med Moham-med Ali (ikke bokse-ren, men sangeren, red.), er i gang med at skrive musik til en TV2 dokumentarfilm. Spiller solo jobs som sanger/pianist. Og så er Planet Perfect navnet på endnu et nyt band, som han er ved at starte. ”Hvorfor jeg starter et band mere op? Det er nok, fordi jeg har et opsvulmet ego. Jeg har så mange ting, som jeg gerne vil have sagt og er fuld af musik, som skal ud”. Martin Emil Zeppelin


G AT E W AYI Å R H U S

Mette Ellebye-Larsen fra DMF’s egen musikdistribution

Gateway Music vil i 2011 være at træffe en dag om

måneden i Aarhus afdelingen.

Går du/I med planer om at udgive på eget label, eller ønsker du / I blot

at afdække udgivelsesmulighederne i det hele taget, så kom og få en snak

med Mette Ellebye-Larsen.

Kontakt Mette på tlf. 35 24 02 18 for en aftale.

www.gateway.dmf.dk

F I N K R E V I S I O N & R Å D G I V N I N G

Fink RevisionNy Munkegade 88000 Århus Ctlf.: 61 60 62 [email protected]

Gør det du er bedst til og lad mig gøre resten. Jeg har specialiseret mig i skatteregler og regnskab for musikere.

Skal du have hjælp til selvangivelsen så ring for en uforpligtende samtale.

MvhUffe Fink Isaksen

www.finkrevision.dk


Eftersom Songwriters Summit er en sang-skrivningsworkshop, var der ikke sat tid af til den helt store sight seeing. Der var derfor lagt vægt på, at alle sangskrivnings-processerne indbefattede brug af byen.

Hver formiddag startede med input til for-skellige metoder at nærme sig det ”kreati-ve rum” på. Det var dog primært ment som inspiration til videre arbejde, da lejligheden i bogstaveligste forstand var en væld af musik og ord og kreativitet, fra vi ankom, til vi tog af sted. Et ekstremt intenst sted med meget høj energi.

Til forskel fra de tidligere år havde vi dette år valgt, at de to showcases skulle være forskellige, på den måde at vi torsdag aften udelukkende spillede eget materiale og lørdag koncentrerede os om at frem-

Af Ida Björg Leisin

Then we took BerlinSongwriters Summit

Terrassen i Rykestrasse, Prenzlauer Berg

Deltagerne på Songwriters Summit

Ken Rai Schmidt(tv) og Martin Emil Zeppelin(th).

Hvis nogen skulle have den holdning, at tiltag, der fokuse-rer på sangskrivning, udeluk-kende bør være i KODA’s regi, og en artikel om en sang-skriver-workshop ikke burde findes i dette blad, ja så vil jeg kraftigt opfordre vedkom-mende til at læse videre.

I uge 40 lagde DMF’s lejlighed i Rykestrasse Berlin nemlig atter en gang rammen for Songwriters Summit. Ud fra alle de aldeles kvalifice-rede ansøgninger vi modtog, kunne vi konstatere, at selve den skabende proces er en stor og væsentlig del af det at være udøvende kunstner for en stor del af DMF’s medlem-mer.

Igen i år havde vi sammensat en gruppe på fire sangskrivere fra DMF-København og to fra DMF- Århus, som sammen med fire sangskrivere med base i Berlin ud-gjorde Songwriters Summit 2010.I sammensætningen af gruppen har vi alle årene igennem bestræbt os på at deltagerne hver især har noget særligt, som kan være til inspiration for de andre, og som skaber variation i sangskrivnings-processerne, og at alle samtidig vil kunne indgå i en arbejdsmæssig relation til de andre i gruppen.

Resultatet i år blev en samling sangskrive-re, der trods forskelle i alder, brancheerfa-ring, kendthedsfaktorer, genrepreferencer og sprog havde det til fælles, at de med respekt og åbenhed arbejdede koncentre-ret og professionelt ugen igennem.

føre de sange, der var blevet skrevet i ugens løb.

Det blev to rigtig fine aftener i hjertet af Kreuzberg, på hhv. LUX og Wendel. Showcases der, helt efter hensigten, efter-følgende kastede jobs af sig.

Som arrangør og tovholder på disse Summits er jeg altid forundret over, hvor fantastisk et redskab co-writing er til på nogle få dage at bringe mennesker sammen og danne grundlag for tætte menneskelige og profes-sionelle bånd. Verden bliver lidt mindre, og det synes pludselig meget mere overskueligt at sta-ble jobs på benene på tværs af landegrænserne. Netop derfor giver det så meget mening, at vi

i DMF- København og DMF-Århus fokuse-rer på og tilgodeser sangskriverne blandt jer medlemmer.

Liveoptræden i Kreuzberg

FAKTABOKSDeltagerne ved Songwriters Summit 2010 var: DMF-København:Sylvester LarsenChristina PerssonJune BeltoftMathilde LunderskovDMF-Århus:Ken SchmidtMartin Emil ZeppelinBerlin:Ragga Gröndal (IS)Sandra Kolstad (NO)ChloëBirte WolterFind links til deltagernes sites på http://thecloset.de/summit-2010/summit.html


Af Lars Knudsen

Gearkassen

Klaus Wunderhits med Hesteorgel

Ti spørgsmål om Geartil Klaus Wunderhits

1. Hvad er dit yndlingsinstrument/-gear for tiden?Jeg skulle aldrig have sagt ja til dette her; jeg er fejlcastet, for jeg har slet ikke noget yndlingsinstrument. De instrumenter, jeg bruger ude, lyder nemlig ikke særlig godt, hvorimod de instrumenter, jeg ikke bruger ude, lyder absurd dejlige. Mit flygel og mine hammond orgler er elsklinge to the day I die. Men lige lidt hjælper det – for jeg nænner ikke at fragte mit A100 og min Leslie ud af døren. Derfor har jeg bygget nogle stueorgler om – de ser knaldgodt ud, men lyder ad h... til, og det kan man faktisk også komme til at holde af! Man elsker jo også sine grimme børn. Om ikke andet så gør de grimme børn de almindelige børn lidt smukkere. Så jeg har pyntet usædvanligt grimme børn op og lært dem at hoppe og danse så flot, at man glemmer, at de er grimme, og ja så kommer man til at holde af dem.

2. Hvad skulle du aldrig have solgt/skilt dig af med?Jeg havde engang en Roland TR 707 trom-memaskine, som desværre er forsvundet ud af mit liv ligesom et hav af andre elektroniske instrumenter. Jeg er nemlig blevet løbet over ende af en del af vildfarelser i mit liv. Så lød TOTO godt i nogle år, så lød det pludselig helt forfærdelig overproduceret og gav ingen mening, og nu synes jeg, det lyder helt fan-tastisk igen. Så elsker jeg rumklang, og så hader jeg rumklang. Uha – og så må det ikke lyde som Yamaha DX7, så skal der elektrisk forstærket guitar på? Så elskede jeg Bill Evans, og nu er det James Last? Jeg smed engang et orgel i Århus Å, fordi den ikke havde en specifik rytme, det har jeg fortrudt; det spillede godt nok bagefter, men kunne så alligevel ikke tåle at stå ude i frostvejr.

3. Hvad har du købt for nylig?Jeg har købt en Avalon 737 preamp, som jeg godt nok ikke har fået hørt endnu, men folk siger, den lyder fedt, og så købte jeg den. Total barnligt – men det er svært at have en mening om alt. Derfor skal man altid spørge folk, der ved noget mere om et specifikt emne end en selv – det er jo kanon, for så frigør du din hjerne til noget andet tanke-værk. Nu kan jeg gå og kigge på min Avalon og glæde mig til at høre den, når jeg får brug for den – fedest.

4. Hvilket instrument/gear henter du ud af det brændende øvelokale?Mit hesteorgel skal reddes – mig bekendt findes der ikke andre hesteorgler i Danmark, så det må være den. Mit hesteorgel består af halv hest og halvt orgel, og det er selv-følgelig orgel-delen, man spiller på. Et lille tip til eventuelt nødstedte musikere – de-korér dine instrumenter – folk elsker flotte, pyntede instrumenter og vil være helt vilde for at komme til at se og høre dig spille. Når telefonen så ringer, så husk at gange din oprindelige pris med to og ja, så kører dit liv på skinner igen.

5. Hvad er næste instrument/gear på listen?En Neumann mikrofon U87 – den vil jeg parre med min preamp og så tælle til fire og indspille en masse musik, som har en utrolig lille lytterskare, men som ikke har sin lige. Husk på, at 80 procent af alle musikere indspiller musik til 20 procent af befolkningen – nemlig dem fra 15 til 21. Der er masser af mennesker, der er over 21– hvad med dem? Min teori er, at der i resten af befolkningen næsten må være nogle der sætter pris på hesteorgel, hareguitar eller hjorteharmonika.

6. Den dårligste investering?Min dårligste investering er PC´en med styresystemet Windows! PC´en fortjener faktisk ikke engang at blive nævnt her. Det er endnu ikke lykkes mig at få et musikprogram til at fungere i Windows – og jeg har været der siden version 3.1 og taget Windows 95, 98, 2000 og XP med. Først da jeg skiftede til en Mac, skete der noget! Det var ligesom at få skiftet en sur, ugidelig og tvær kone ud med en kæk elskovssyg rødhåret femme fatale! For Satan da!!! Bare man tænker på at trykke på en knap, så sker der noget!

7. Den bedste handel?Min bedste handel er, når ham, jeg køber af, smiler til op over begge ører. Jeg har købt masser af ting for dyrt – til gengæld hopper og springer mine lokale musikinstrument- pushere rundt for mig, fordi de ved, de kan

tjene penge. Det koster måske lidt på den korte bane – men er garanteret alle pengene værd på den lange. Sidegevinsten er, at den lokale musikforretning stadig ligger der året efter!

8. Har du et tip til et godt køb?Køb dyrt, er mit bedste tip – pris og kvalitet går altid hånd i hånd, og det gælder fra det simpleste nodestativ og opefter. Du bliver gladere, hver eneste gang du rører ved dine ting – du laver bedre musik, og din kone/mand synes, du er sjovere at være sammen med. Dine børn bliver gladere for en glad far og glade fædre er rollemodeller ude i sam-fundet – ja, det er meget simpelt egentlig. Et tip – køb aldrig noget billigt!!!

9. Seneste musik gadget?Jeg har købt en fjernstyret helikopter, som skal få min hjerne på andre tanker, så det ikke kun handler om musik. Den filmer, hvor jeg flyver hen – senest fløj jeg over til na-boen og kiggede ind af deres vinduer – det var fedt, de sad og så Bonderøven på DR2. Det er en gadget som inspirerer mig til at lave endnu mere musik?

10. Det urealistiske ønske?At orglet (og saven for den sags skyld – jeg spiller nemlig også en fortrinlig sav) bliver hipt og udkonkurrerer guitaren, som har sid-det lige lovlig meget på de fede job gennem de seneste 20 år. Min bøn er – giv lidt plads (også alle jer der spiller violin) til sekunda-instrumenterne, pak fordommene væk, så undgår vi musikalske ghettodannelser!

Go´ jul!


Hansen & Marcussen, med Bosnjak og Bilde: Smukke Charlie, I Favntag Med LivetEfter stor succes med Pianisten & Bum-sen (En hyldest til John Mogensen) og

Alle tiders kvinde (En hyldest til kvinden) er Hansen & Marcussen nu klar med ”3´eren”, som er et favntag med selveste livet. Teater-koncerten Smukke Charlie er en forry-gende musikalsk rejse

med nyfortolkninger af 16 danske sange, som på hver deres særegne måde bærer væsentlige sider af livets store kompleksitet i sig. Hansen & Marcussen leverer unikke udgaver af sange som Otto Brandenburgs ”To lys på et bord”, Søren Kragh-Jacobsens ”Kender du det ?”, TV2´s: ”Eventyr for be-gyndere” - og mange flere.Medvirkende: Niels Søren Hansen, Victor Marcussen, Emir Bosnjak, Tom Bilde.Mere info: www.hansen-marcussen.dk.

Goldrush: KeymakerThe Goldrush er et firemands orkester fra Aarhus, som inspireres og drives af den

gode melodi oghistorie. Det er et energisk orkester, som ikke går på musikalsk kompromis, men øn-sker at fortællevirkelige, personlige historier, som betyder noget. Inspirationerne

er mange, og smagen er bred, og derfor er det også svært at sætte en helt rammende mærkat på gruppen – til tider poppet, til tider rocket, ofte noget helt tredje, men altid med dét for øje at ramme den gode sang. Gruppen består af unge erfarne musikere med rod i det århusianske musikliv. Keyma-ker udkommer foruden på CD også på vinyl.Medvirkende: Jakob Mouridsen, Søren Jen-sen, Peter Sabroe, Casper Simonsen. Mere info: www.myspace.com/goldrushdk

Our Broken Garden: Golden SeaSangerinden og piani-sten Anna Brøndsted har tidligere arbejdet tæt sammen med Lise Westzynthius, Efter-klang og Kira & The Ghost Riders. På Gol-den Sea, som er hen-des tredje album, har

som den altomfavnende tekst- og musik-forfatter, arrangør og producent af hele den 14 numre lange herlighed. De musikalske referencer inkluderer Jobim, Tom Waits, Su-

zanne Vega og Rickie Lee Jones, og album-met fremstår som en omgang helstøbt ”singer/songwriter skrammel.jazz”, som sangerinden og kom-ponisten selv kalder det. Hun spillede sit

første job på Jazzbar Bent j. i 1986 og har siden hen både undervist, spillet og med-virket i utallige sammenhænge. Siden 2002 har hun hvert år modtaget den fornemme ”Honorable Mention Award” i verdens største sangskrivningskonkurrence - USA Songwriting Competition. Medvirkende: Martin Høybye, Kirstine Birk, Sine Hänninen, Lonnie Kjer, Peter Pa-asgaard Schmidt, Frederik Lundin, Peter Halaburt, Maja Emilie Paasgaard Hansen, Jørgen Emborg, Henrik Gunde, Per Gade, Henrik Møller Petersen, Morten Lund, Mar-tin Klausen.Mere info: www.hellehansen.dk

Lars Boye Jensen: ArabesqueDer er både fyrige rytmer og russisk ro-mantik på dette nye album med musik fra Tjajkovskijs balletter. Cd’en er nummer to i rækken af udgivelser fra Lars Boye Jensens

eget pladeselskab Piano Passion Re-cords. Sidste år udgav han en plade med amerikanske ever-greens. Denne gang handler det derimod om russiske toner, som her bliver serveret i en

anderledes udgave på klaverets vilkår.Arabesque byder på musik fra blandt andet Svanesøen, Tornerose og Nøddeknæk-keren. Numrene er arrangeret af Franz Liszt, Percy Grainger, Earl Wild og Mikhail Pletnev m.fl. Alle værkerne på cd’en er såkaldte parafraser. Denne stil stammer fra 1800-tallet, hvor koncertpianisterne spillede den tids populære orkestermusik i fyndige og virtuose udgaver for klaver. I en lang periode efter 2. verdenskrig var det bestemt ikke god tone at spille den slags musik, og genren høres nu kun spillet alt for sjældent, mener Lars Boye Jensen. Mere info: www.larsboye.dk

Karsten Holm: Memories are Made of ThisI august 2007 udkom Karsten Holms første solo-CD “Always on my Mind”, indspillet I

USA med amerikan-ske studiemusikere. Denne nye udgivelse har Karsten Holm indspillet i Danmark med Bachelor Boys som backing. CD’en indeholder fire Elvis-gospelsange, tre lidt

sjældnere Elvis sange og nogle af Karstens egne kompositioner. Titelnummeret er det kendte Dean Martin nummer. Karsten Holm, der er uddannet operasanger fra Det Jyske Musikkonservatorium, har bl.a. tidligere sunget i Mell & Shaky Legs og sunget med i mange musicals som ”Rocky Horror Show” og ”Cooking With Elvis”.Medvirkende: Jimmy Bech, Svend Eeg, Thomas Reil, Christian Spillemose, Chri-stian Vuust, Bjørn Bønne Petersen, Uffe Steen, John Kjøller.Mere info: www.karstenholm.dk.

Kristina Holgersen: Tusinde PlanerI et kærligt skub til sine medsøstre udsen-der Kristina Holgersen dette album, som sætter moderne kvinders ammeland til

skue. ”Det er grund-læggende cool at være blevet voksen kvinde, og jeg føler faktisk ikke nogen særlig forpligtelse over for vasketøj”, medgiver hun i en pressemed-delelse. Mødet i en

mødregruppe imellem de to helt forskellige musikalske profiler, sanger/sangskriver Kristina Holgersen og klassisk guitarist Thea Vesti Pedersen vakte en interesse for hinanden. De forenede i 2009 deres rytmi-ske og klassiske univers i teaterkoncerten Mellem Myldretider. Og nu i 2010 gælder det ”Tusinde Planer”, der er produceret i en proces mellem tre rytmiske og to klassiske musikere.Medvirkende: Thea Vesti Pedersen, Mik Stegger, Mikkel Ib Rasmussen, Djana Val-lespir.Mere info. www.kristinaholgersen.com.

Helle Hansen: Uncommon GroundPå Spil Dansk Dagen den 28.oktober 2010 udkom Helle Hansens niende soloudgi-velse, Uncommon Ground. Hun står selv

CD UDGIVELSER NYT • OMTALE • UDGIVELSER


der hvor man lød bedst. Vi tog hjem til vores lille studie og fandt hvert vores kryds. For at blive i ånden valgte vi at kalde træhytten i Knebel ”Little Memphis”. Det betød, at san-gene blev indspillet ind i et, og det er min forhåbning, at det kan høres, når man lytter til ”Coming home”.Musikere: Ester Brohus, Janus Bechmann, David Stevens og Sabrina Brohus.Mere info: www.esterbrohus.dk.

Gregory Boyd: TransformationSanger og steel drum ekvilibristen Gregory Boyd har rødder i den amerikanske soul,

jazz, funk og pop. På hans album Transfor-mation har han begået 10 nye pop numre af den hit potente slags. Ofte er kombinationen radio hits og olietønder ikke det man hører mest af, og på pladen

er det også Boyd’s soulfulde vokal der træ-der i forgrunden for olietønderne – men de er der, og hele tiden indarbejdet på en flot og naturlig måde der giver popmusikken sin egen stil og sound. Medvirkende: Gregory Boyd, Søren Bigum, Priyo Mashumdar, Martin Eriksen, Søren Bendtz, Joakim Øster, Jens Damm, Henrik Lynbeck, Henrik Møller, Sune Rahbek, Hans Chr. Illskov Erbs, Mark Chemnitz, Jens Kwella, Lone Boyd, Maya Joensen, USO, Andrew Mclean, Martin Eriksen.

hun været en tur i en hytte i det midtjyske, og det er der kommet en omgang sfærisk fængslende popsange ud af. Brøndsteds vokal indeholder på en gang både sødme og smerte, og nedenunder ligger komposi-tionerne både smukt og dunkelt truende.Mere info: www.ourbrokengarden.com. Naked Fish: På DanskTilsammen hedder denne flok erfarne musikere Naked Fish. Med to albums hen-

holdsvis i 2001 og i 2003 er det dermed syv år siden sidste udspil, og dertil si-ger de: ”Nej, Naked Fish er ikke ramt af syvårs krise. De faste medlemmer Karl-Erik Pedersen (sang & guitar), Ulrik

Bust (sax & piano), Jakob Ottesen (bas) og Janus Bechmann (guitar) samt Michael Friis (trommer) har bare kørt en omvej og har lavet andre ting ind imellem: fået børn, været på landevejen med andre, taget del i livet, haft opture og nedture og alt der imel-lem. Været ude i yderkanterne – Lønstrup, Tversted, Mårup Havn, Hirtshals hvor sange har taget sit udgangspunkt. Men også i An-dalusien, Småland, Mols, Århus og Køben-havn. Og ud af alt det er der vokset en lang række sange frem, hvoraf nogle er havnet på albummet ’På dansk’.” Sangerinderne Michelle Birkballe og Rikke Mach medvirker desuden på pladen.Musikere: Karl-Erik Pedersen, Ulrik Bust, Michael Friis, Janus Bechmann, Jakob Ot-tesen.Mere info: www.nakedfish.dk.

Lise Dres: Et ØjeblikI 2008 indspillede Lise Dres i samarbejde med producer Dennis Ahl-gren tre numre, der fik en varm modtagelse af bl.a. Gaffa, som skrev ”Et band og en sangerin-de, der er værd at holde øje med”. Nu er Lise

Dres klar med sin officielle debut. Albummet ”Et Øjeblik” er indspillet live i det velkendte

danske band Saybias A Kind Of Eden studie, igen med Dennis Ahl-gren bag knapperne. ”Et øjeblik” udkommer på Peacock Records, Lise Dres’ eget ny-startede selskab. Den indeholder ti numre, herunder f ire ”øje-bliksbilleder”, optaget i Ghana, Indien, i en kloak og i et køkken. Inspirat ionen kom-mer blandt andet fra kunstnere som Savage Rose, Edith Piaf, Bob Dylan og Dan Turéll. På én gang ledes tan-kerne tilbage til 1960’er og 70’er rocken, mens en moderne og inter-national stil er elegant bevaret. ”Et Øjeblik” udkommer d. 10. ja-nuar 2011.Medvirkende: Lise Dres, Emil Falk, Lars Fill Hansen, Martin Pedersen, Anders Bie Rosenstjerne, Dennis Ahlgren, Mikkel Raki Balele Sortst jerne, Mette Marie Jensen Ørnstrup, Jacob Linnd-mann Danielsen. Mere info: www.lisedres.dk.

Ester Brohus: Coming Home”Coming home” er ti nye sange fra mig samt vores familiesang ”One day at a time” skrevet af Kris Kristoffersen og Marijohn

Wilkins”, meddeler Ester Brohus. Familien Brohus indspillede den samme sang på et kassettebånd for 30 år siden en weekend i skolens aula i Heden-sted. Både den gamle og den nye indspilning

kan høres på ”Coming home”. For to år siden rejste Brohus og band til Nashville på studietur for at blive tanket musikalsk op.

”Vi besøgte Sun studiet i Memphi, for at undersøge, hvordan man i virkeligheden optog lyden på Johnny Cash, Elvis Presley, Jerry Lee Lewis og Carl Perkins i 50erne, hvor alt blev optaget i et rum. Hver person fik deres kryds at stå på, netop


SIDEN SIDST CD UDGIVELSER • NYHEDER • OMTALER • ANMELDELSER • BØGER

Deer Bear: With The Back To The FutureKomplementaritet er måske det, der bedst beskriver Deer Bear, og Yin og Yang parallellen bliver tydelig, når duoens baggrund bliver afsløret: Anne Hjort er konservatorieuddannet og har en bag-grund i elektro-poppen, mens Lars Bjørn-Hansen er frontmand i det kritikerroste danske metalband, Koldborn. I Deer Bear konstellationen opstår der noget nyt og anderledes, og hverken elektro-poppen eller metallens aggression er at finde. Deer Bear er lyden af sange sunget i dybe skove, melodier flyder som rolige rindende floder, og teksterne er dybe, som mørke søer. Den traditionelle instrumentering trækker væk fra byens up-tempo og ind i følelserne. Tangenter bliver til regn, guitaren til rusk, og den melankolske sang falder blødt, men koldt som sne. Deer Bear er melankolsk pop med dybe tekster og en holdning til, at middelmådighed og metervarepop, der er skåret over samme skabelon, ikke er nok. Det gode nummer kan både være anderledes, tungsindigt og dybt.Medvirkende. Anne Hjort, Lars-Bjørn-Hansen.Mere info: www.myspace.com/deerbearband

Lars Lilholt: Drømme og dæmonerÉn af landets mest populære sangskrivere sætter ord på sit livs lyse nætter med musik, skæve Dalton-dage, kvinder og li-denskab men også et liv med dystre dage, dæmoniske drukture og en evigt borende længsel. Lars Lilholt fortæller sin egen families historie og giver et enestående indblik i, hvad der har formet mennesket bag Danmarks største kærlighedssang, ´Kald det Kærlighed´. Han har begået en biografi om sit liv, opvækst og om musik-ken, som har fået selv de mest kyniske musik- og dagbladsanmeldere til at diske op med anerkendende kip med hattene. Lilholt fortæller om, hvordan han som barn var en stille introvert knægt, om hans fiflen med guitaren på drengeværelset, og hvordan han i gymnasierundkredsen opdagede, at musikken havde effekt på omgivelserne. Opfordret til at finde – og synge med sin egen stemme finder den unge mand sit kald som poet og skjald, og livet fører ham i sin higen efter et ståsted igennem de største følelser frem til i dag, hvor han har fundet det i musikken.Mere info: www.larslilholtband.dk

Aarhus Symfoniorkester modtog P2 Prisen Aarhus Symfoniorkesters indspilning – under ledelse af Bo Holten - af sjældent opførte Carl Nielsen-kantater (dacapo records), bl.a. kantaten til Landsudstillingen i Århus 1909, gav P2 Prisen til Århus-orkestret og de øvrige medvirkende (Aarhus Symfoniorkester - Ditte Højgaard Andersen, sopran,

Mathias Hedegaard, tenor, Palle Knudsen, baryton, Jens Albinus, recitator; Den Jyske Operas Kor; Vox Aros, Skt. Clemens Kantori, Bo Holten, dirigent) for ”Årets Vokaludgivelse”. Musikchef Palle Kjeldgaard udtalte i forbindelse med cd-indspilningen: ”Det har i mange år stået på Aarhus Symfoniorkesters ønskeseddel netop at indspille disse ikke tidligere indspillede og sjældne kantater. Så vi har fundet skjulte skatte af Carl Nielsen frem. Det er derfor ekstra glædeligt med denne pris, og indspilningen har også givet international opmærksomhed, slutter musikchefen.

Arrangørgruppen Aarhus – nyt netværkEn række af liveaktørerne i Århus har dannet et netværk som skal fremme koncertarrangørernes arbejde i forhold til myndigheder, publikum og byens

overordnede status som en af landets førende musikbyer. Arrangørgruppen Aarhus vil i første omgang fokusere på følgende områder: Alle aspekter af forholdene mellem arrangører og myndigheder: tilladelser, lydniveau, åbningstider, simplere procedurer, tilgængelighed, forpligtelser og regler. Fælles tiltag der skal være med til

at styrke forholdet til publikum. Den århusianske koncertscene som værdiskaber og vækstmotor for byen. Pro-aktivitet, dvs. livemiljøet skal selv søge at sætte dagsordenen i det kulturpolitiske felt. Gruppen af aktører består af repræsentanter fra Skandinavian & Northside Festival, RMT, Spot Festival, Train, Atlas/VoxHall, Carsten Frentz Production, Musikhuset Aarhus, Musikcaféen, Studenterhus Aarhus, Tivoli Friheden, Danmarks Grimmeste Festival og Muskelsvindfonden.

Rap Akademiet årets initiativI forbindelse med Danish Music Awards showet der blev afholdt i november måned i København, blev Rap Akademiet der ligger i Bispehaven i Århus kåret som årets initiativ af den danske musikbranche. Rap Akademiet er et tilbud til unge

Aarhus Symfoniorkester


indbyggede, afslappende ”Zen-toner”, der ifølge indledende undersøgelser fra Ture Andersen, overlæge ved Odense Universitetshospital og lektor

ved Syddansk Universitet, mindsker tinnitus. Ture Andersen har arbejdet med tinnituspatienter de seneste 14 år og har afprøvet høreapparat og toner på omkring 50 patienter med tinnitus: ”De fleste af de 50 patienter har været glade for effekten, som har reduceret deres tinnitus markant”.

DMF DjurslandSelskabsmusikere mødesDen 3. november afholdt DMF-Djurs-land selskabsmusikeraften på Gæstgi-vergården i Hornslet.

Aksel Boel lagde ud med at fortælle om SEMU udvalgets arbejde, hvorefter Torben Meldgaard, Erik Sletting og Kristian Da-nielsen spillede og demonstrerede deres musikudstyr. Imellem indslagene gik snak-ken og der blev svaret på spørgsmål om de enkelte musikeres grej.

Selskabsmusikere fra Østjylland er meget engagerede og mange var kørt langt for at være med.

Vi fra DMF-Djursland er meget glade for det store fremmøde og vil meget gerne have input og forslag til fremtidige arran-gementer.

Send evt. forslag til [email protected] eller til [email protected]

I øjeblikket arbejder vi med en ide om at lave et arrangement med selskabsmusi-ker-duoer. Så hvis der er duoer som er interesserede i at deltage, hører vi meget gerne fra jer. En stor tak til Erik og Aksel fra Århus afdeling for deres hjælp ved ar-rangementet.

Axel Boel fortæller om SEMU udvalget

Torben Meldgaard

Kristian Danielsen

Erik Sletting

århusianere, der har lyst til at prøve kræfter med rap musikken i fritiden. Skolens elever har på kort tid vist, at der er talent til stede. Blandt andet har gruppen TMT, der bliver undervist og coachet at rapperen Ham Den Lange, deltaget i en række programmer i forbindelse med DR’s Talent 2010.

Århus-band løb med sejren i Royal Beers Tak Rock! - kampagne50.000 kroner til at kickstarte karrieren, fast støtte og rådgivning ved et af Danmarks mest succesfulde

rockbands, Kashmir. 800 bands har i mere end et halvt år dystet om at blive opvarmningsband på Kashmirs kommende efterårsturné, ”Exit Sessions”. Tre opvarmningstjanser er, hvad det århusianske band, Striving Vines, vandt i Royal Beer og Kashmirs Tak Rock!-initiativ. Striving Vines blev stiftet i 2007, og tidligere i år udgav kvartetten deres debutalbum, ”Can’t Win Them All”, som blev flot modtaget. Jonas Møller, Michael Noe, Jacob Haubjerg og Jens Bach, der tilsammen udgør bandet, spillede desuden på årets Spot Festival, ligesom de varmede op for Beth Hart i det meste af oktober. Godt gået af disse unge DMFere.

Tinnitus hos musikere kan lindres med nye musiktoner Sådan forlyder det i en pressemeddelelse fra den danske virksomhed Widex om et nyt, trådløst høreapparat med indbyggede ”Zen-toner”, der efter sigende kan lindre tinnitus hos musikere, der har problemer med hørelsen og samtidig lider af tinnitus. Widex’s nye høreapparat Clear440 har


Af Bjarne Mørch Jensen

Randers Kammerorkesterbesøger Kina

Det er som at træde ind i et dampbad med temperatur og luftfugtighed i den absolut højeste ende, da Randers Kam-merorkester lørdag den 22. maj efter 17 timers rejse endelig træder ud af flyet i lufthavnen i Guangzhou - en naboby til Hong Kong - der er det første mål på orkestrets turné i Kina. Regnen styrter ned, og et voldsomt uvejr i det sydkinesiske område har midlertidig gjort flyvning umuligt og givet orkestret et forlænget fem timers ophold på mellemstationen i Beijing Lufthavn før den sidste strækning på rejsen. I Guangzhou lufthavn står alle kufferter parate på transportbåndet, og udenfor venter den kinesiske professor og bambusfløjtenist Geng Tao og hans hustru for at tage imod. Sammen med solofløjtenist ved Odense Symfoniorkester, Rune Most, der følger orkestret på hele rejsen, skal Geng Tao medvirke ved de to første koncerter.

En millionby I bussen på vej mod hotellet afsløres de første konturer af en kæmpemæssig millionby i rivende udvikling. I de regn-våde gader spejler lyset sig fra de mange, farvestrålende neonskilte med kinesiske skrifttegn, mens den mørke himmel oven over det hele med regelmæssige mellemrum oplyses i glimt af de glitrende lyn, der minder om det uvejr, der er på sit sidste. Næste morgen på vej til prøver i Guangzhou Opera, hvor den første koncert skal spilles samme aften, viser byen sig i al sin pragt. For ti år siden bestod trafikken hovedsageligt af et vrimlende virvar af cyklister, men i dag er det en fuldt moderne storby med gader og mo-torveje i flere etager og en helt imponerende skyline af store skyskrabere i en moderne arkitektur, der flere steder overlegent leger med tyngdeloven, og som kraftigt under-streger, at Kina er et af verdens vigtigste vækstcentre. Guangzhou OperaGuangzhou Opera er helt ny og knap nok helt færdig. Cementen er kun for et øjeblik siden blevet helt tør, og rundt omkring er håndværkere i færd med at lægge de sidste fliser, mens kinesiske familier med far, mor og ét barn vandrer rundt for at tage byens nye attraktion i nærmere øjesyn. Bussen med Kammerorkestret får lov at køre igen-

nem det hele, og orkestres musikere kan vandre ind i den nye koncertsal for at gøre klar til den første prøve. Koncertsalen, der er malet helt i sort, viser sig at have en akustik, der står fint til orkestret, og musikken fylder rummet på en tilfredsstillende måde. Mens

orkestret under prøven arbejder sig igennem aftenens program, pusler kinesiske teknike-re, rengøringspersonale og arrangements-medarbejdere rundt omkring for at gøre salen klar til koncerten om aftenen. Som en særlig gestus til ære for Kammerorkestret er koncerten den første offentlige begivenhed i den nye koncertsal.

Stor applausTi minutter før aftenens koncert går i gang, er salen tom, men som et trylleslag besæt-tes sæderne i de sidste minutter hurtigt af et overvejende lokalt publikum, der modta-ger orkestret med varm applaus. Med stor opmærksomhed følger publikum orkestret gennem koncerten, der bl.a. indeholder Carl Nielsens Blæserkvintet og Svend S. Schultz’ fløjtekoncert La Flûte Musicienne med Rune Most som solist. Publikum kvitterer løbende med klapsalver og en særlig modtagelse får Geng Tao, der først er solist i et værk komponeret af ham selv – Yi Meng Mountain Ballad - og senere spiller Mozarts Rondo alla Turca sammen med orkestret og Rune Most. Efter koncertens sidste værk bryder publikum ud i et stort og overstrømmende bifald, og da ekstranummeret – H.C. Lum-byes ”Salut for August Bournonville” – fylder rummet, når jublen til orkestrets glæde nye højder.

Metropolen Guangzhou Tredje dag på Randers Kammerorkesters turné i Kina foregår på Xinghai Musik-konservatorium, hvor orkestret har prøve sammen med studerende og lærere som forberedelse til en koncert dagen efter. På

vej i bussen mod konservato-riet lidt uden for metropolen Guangzhou åbenbarer der sig igen et overvældende skue af store, imponerende højhuse, der rummer byens omkring 7-8 millioner indbyggere og et stort kompliceret fletværk af gader og motorveje. Enkelte steder er der stadig spredte reminiscen-ser af den gamle by, men det er kun et spørgsmål om tid, før det gamle Kina her i Guangzhou for altid er forsvundet. Floden Pearl River, der i området spreder sig i et stort delta, krydses flere gange, og i den gult grumsede flod ser man både store contai-nerskibe og mere traditionelle transportbåde. Xinghai Musikkonservatorium

Xinghai Musikkonservatorium ligger på en ø midt i Pearl River. Øen bestod for få år siden af landbrugsland og spredte landsbyer men huser i dag Guangzhou Higher Education Mega Center, hvor omkring 300.000 stude-rende er fordelt på en lang række forskellige universiteter og andre uddannelsesinstitu-tioner. Alene Xinghai Musikkonservatorium - det største konservatorium i Kina - rummer i sine 3-4 år gamle bygninger ikke mindre end 3500 studerende. Konservatoriet ligger som del af South China Normal University i et smukt område fuld af grønne plæner og frodigt voksende træer og planter. I det hele taget er byen Guangzhou på trods af de mange indbyggere, kæmpe bygninger

Operaen i Guangzhou

Koncert på Xinghai Musikkonservatorium


og store motorveje en grøn by. Det frodige, varme klima og rigeligt med nedbør får alt til at gro, og store flokke af gartnere med de karakteristiske bredskyggede kinesiske hatte på hovedet plejer og beskærer omhyg-geligt hver enkelt busk i motorvejenes mid-terrabatter, mens andre med hakke og skovl fjerner ukrudt og andre uønskede vækster. Hjertelig velkomstPå Xinghai Musikkonservatorium bliver Kammerorkestret hjerteligt modtaget af husets ledelse og de studerende, der skal spille sammen med orkestret. I den ene af konservatoriets to flotte koncertsale pak-ker musikerne instrumenterne ud, og mens Kammerorkestrets dirigent David Riddell går i gang med de første prøver med stryger-gruppen, bliver orkestrets fem blæsere ledt over i en anden del af bygningen, hvor der nu skal foregå en lang række forskellige workshops og masterclasses.

Workshop og masterclass Grupper af fløjte-, obo-, klarinet-, horn- og fagotstuderende er samlet i forskellige loka-ler, hvor Kammerorkestrets musikere nu får

lejlighed til at dele deres viden og erfaring fra en vestlig musiktradition. I oboist Jette Kristensens klasse sidder ti forventningsful-de studerende sammen med deres profes-sor, og den ældste af de tre studerende, der skal undervises, træder frem med en del nervøsitet og asiatisk generthed. Jette lytter til den unge musiker, som efterhånden får styr på nerverne, og med sikker hånd giver Jette gode råd om det at spille med vibrato, at bruge maven til at styre luften, at åbne op i stedet for at presse tonen frem og ikke mindst om at lade musikken leve og synge. I et andet rum får klarinettist Bue Skov Thomassen lidt overraskende overrakt en dirigentstok og bliver stillet foran et helt klarinetorkester, der opmærksomt lytter til hans instrukser. Samtidig arbejder orkestrets fløjtenist Marianne Leth med kammermusik

og en blæserkvintet, mens turnéens solist, Rune Most, i en gruppe dygtige fløjtestu-derende bl.a. vejleder en kun 15 år gam-mel fløjtenist, der med stort talent spiller Carl Nielsens fløjtekoncert, som også i det sydkinesiske område er et vigtigt værk for en fløjtenist. Koncert på musikkonservatorietSamarbejdet med studerende og lærere ved Xinghai Musikkonservatorium bærer i højeste grad frugt, da Kammerorkestret efter fjerdedagens generalprøve spiller koncert om aftenen. Første del er Kammerorke-strets egen, og efter pausen medvirker de studerende i tre værker af bl.a. den danske Eduard du Puy og den britiske Benjamin Britten. En fuld koncertsal med et oplagt, engageret og overvejende ungt publikum modtager igen orkestret med stor varme og bifald. I det hele taget har stemningen på Musikkonservatoriet været varmt og frugt-bar, og da orkestrets bus efter koncerten forlader området, står lærere, professorer og studerende og vinker farvel.

Beijing Efter fire dage og to koncerter i den sydkine-siske by Guangzhou rykker Randers Kam-merorkester på Kina-turnéens femte dag til Beijing. Tre timer i selskab med South China Airlines’ venlige stewardesser og orkestret ankommer til den kinesiske hovedstad, der i modsætning til det topmoderne Guangzhou er en gammel historisk kulturby. Hotellet lig-ger midt i en af byens gamle kvarterer, hvor buddhistiske munke fra det lokale tempel omkranset af bydelens beboere beder for at markere den femtende dag siden fuldmåne, mens handlende ved siden af falbyder le-vende fisk, skildpadder eller slanger i baljer - ikke til akvariet derhjemme men til dagens middagsmåltid. Efter en fridag, der bl.a. bliver tilbragt på de mange og stejle trapper på den store kinesiske mur, fortsætter rejsen til Tianjin - omkring 90 kilometer fra Beijing og med sine 12 millioner indbyggere Kinas sjettestørste by. Tianjin Concert HallTurnéens sidste koncert bliver spillet i Tian-jins Concert Hall, som tidligere har været byens største biograf, men som i august 2009 genåbnede som en totalt ombygget koncertsal med en fremragende akustik. Huset er i hele sin opbygning en nøjagtig

kopi af et typisk, europæisk koncerthus fra midten af 1800-tallet med store blanke mar-morgulve, publikumssæder i udsøgte ædle træsorter og fantasifulde stukudsmykninger belagt med guld. De mange professionelle medarbejdere modtager orkestret med stor venlighed, og mens forprøverne finder sted, serveres der i det tilstødende lokale et stort udvalg af velsmagende kager og delikat bagværk. Som det har været tilfældet ved turnéens to første koncerter optræder Ran-ders Kammerorkester også her for et stort engageret og opmærksomt publikum, der efter værker af bl.a. Carl Nielsen og Svend S. Schultz bliver trakteret med H.C. Lum-byes ”Salut til August Bournonville”, der igen vækker stor jubel.

En særdeles vellykket turnéRent musikalsk var turnéen en stor suc-ces, hvor Randers Kammerorkester blev modtaget af et talstærkt publikum, der med begejstring og oprigtig interesse lyttede til orkestrets program. Samtidig skabte sam-arbejdet med Xinghai Musikkonservatorium med koncert, masterclass og workshop tydeligvis større interesse om dansk og vesteuropæisk musik. Randers Kammeror-kester har i de seneste år haft en forholdsvis intensiv turnévirksomhed, der bl.a. har bragt orkestret til St. Petersborg og Rom. Turnéen til Damaskus i Syrien i maj 2009 og Kina i 2010 er eksempler på, hvordan orkestret især har fokuseret på områder, hvor den klassiske musik og den vestlige musiktra-dition først for alvor er ved at få fodfæste. Netop samarbejdet med lokale musikere og musikstuderende har været frugtbart og har tidligere resulteret i genbesøg fra Damas-kus, og i november spiller den kinesiske bambusfløjtenist, Geng Tao, en koncert med Kammerorkestret på Værket i Randers. I forlængelse af den tidligere turnévirksomhed overvejer Randers Kammerorkester nu en rejse til Uganda, som Randers Kommune gennem venskabsby og tætte erhvervsfor-bindelser har et særligt forhold til.

Masterclass på Xinghai Musikkonservatorium

Prøve i Tianjin Concert Hall

Randers Chamber Orchestra


Å r h u s a f d e l i n g e n s h j e m m e s i d ew w w . d m f - a a r h u s . d k

Invitation - ReceptionDMF Aarhus og Hovedforbund har fået ny domicil i Århus.

I den anledning vil vi gerne invitere medlemmer, kollegaer, samarbejdspartnere og andre, der er i berøring med DMF til reception i:

Vestergade 19, 2. sal, 8000 Århus C, torsdag den 13. januar 2011, kl. 14.00-17.00.

Der vil være en let anretning samt forfriskninger og lidt levende musik. Vi glæder os til at vise vores nye kontor lokaler frem.

Hilsen DMF Aarhus & Hovedforbundet.

Seniorklubbens julefrokostTraditionen tro afholder Seniorklubben igen sin årlige julefrokost.

Grundet den nylige flytning af afdelingens kontorer til Vestergade 19, 2. sal, 8000 Århus C, er julefrokosten rykket til mandag den 24. januar 2011 kl. 13.00.

De nye afdelingslokaler i Vestergade har desværre ikke plads til en julefrokost med 30 personer, så i stedet mødes vi i Grønnegade 61 B, baghuset.

Her har vi lånt et lokale af musiker Jacob Venndt (Jacob Nielsen SALON).

Ring eller skriv allerede nu til afdelingen, og meld dig/jer til ved Lars Knudsen på 86 18 45 99 eller e-mail [email protected].

Hilsen Seniorklubben.

Julestue med Kim KixI anledningen af julen afholder DMF Aarhus traditionen tro det årlige julestue arrangement.

Tirsdag den 14. december klokken 20.00 åbner vi dørene i Vestergade 19, 2. sal, 8000 Århus C, og inviterer medlemmer og alle interesserede indenfor til en ganske uformel og hyggelig julestue aften, hvor vi serverer glögg, juleknas, øl + vand.

Der er som altid mulighed for at få en snak, og høre levende musik. I år får vi besøg af Hank Robot aka Kim Kix fra Powersolo. Han vil med sit one-man-band i bedste traditionelle amerikanske forstand traktere med en fodtromme, en fod-tamburin, en mundharmonika, en hjemmebygget guitar og en SM57-mikrofon – alt sammen igennem én forstærker, så det lyder som en drøm.

Kom og slap lidt af sammen med dine kollegaer, venner og DMF afdelingen. Arrangementet er gratis.

Hilsen DMF Aarhus.

Generalforsamling 2011 i DMF Aarhus afdelingenMandag den 28. marts 2011 kl. 19:00

afholdes generalforsamling i DMF Aarhus afdelingenpå spillestedet ”Vestergade 58”

Vestergade 58, 8000 Århus C.

Dørene åbnes kl. 18:30 med musikalsk underholdning.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være afdelingen i hænde senest onsdag den 23. marts 2011.

Efter endt generalforsamling er afdelingen vært ved en hyggelig sammenkomst, hvor der serveres noget dejligt mad og drikke tilsat musikalsk underholdning.


Efter et par år hvor Kulturnat Århus ikke har gjort så meget væsen af sig, blussede den igen op og blev synlig i aften- og nattetimerne fredag den 15. oktober 2010. En lang række institutioner og arrangører rykkede ud i byens rum for at skabe kreative indslag, oplevelser og kulturel synlighed for byens borgere. DMF Aarhus afdelingen stod i samarbejde med øvelokaleforeningen MONO og det kreative miljø af arkitekter og designere fra Instituttet For (X) på Godsbanen, bag en koncertaften i de unikke lokaler for enden af godsbanearealerne på Skovgaardsgade 3.

Regn og blæst kunne ikke afholde nysgerrige indehavere af Nattegnet - Kulturnattens partout-armbånd - fra at strømme til i tidsrummet 20.00-02.00, hvor i alt fire bands og efterfølgende DJs ud fra hver deres musikalske genre tilsammen leverede glimrende koncertoplevelser for et bredt publikum. Lige fra ældre ægte par til de yngre, hyppige koncertgængere.Indie rockerne Mimas, der har to plader på gaden og en del udenlandsk tournevirksomhed og opmærksomhed rettet mod sig, var det første band på scenen. De lagde veloplagt, udadvendt og melodisk ud for cirka halvvejs inde i sættet gradvist at tilsætte mere og mere distortion og støj. Med deres optræden viste de, hvorfor de er et af de nye og håbefulde navne inden for indie og post rocken herhjemme.

Næste band var Critical Mass, der blander elementer taget fra progressiv rock og heavy metal tilsat rap. Dette act bestående af teknisk utroligt dygtige musikere mestrer komplicerede og skæve taktarter og tilfører samtidigt melodi og et hårdtslående drive.

Tredje band – JP & The Yeti tog dernæst over med en skramlet gang rock med referencer til Bob Dylan, Neil Young og stoner rock genren. Orkesteret består af gamle medlemmer af hedengangne lokale heltebands som Picnic, Mighty Muffin og Funk Connection.

Sidste band på scenen var Odd Man Out & One Love. Et mere svingende, groovende og velspillende reggae band skal man mere end anstrenge sig for at finde i disse tider. Dansegulvet blev varmet helt op og eksploderede efterfølgende ved DJ Balkan Beat i en kæmpe fælles gang Balkan House dans, der varede lige til folk måtte forlade etablissementet klokken 02.00.

Tak til de mange hundrede der i løbet af aftenen trodsede det dårlige vejr og fandt frem til vores koncertarrangement. Tak til MONO for samarbejdet. Og til aftenens optrædende orkestre der gjorde det fremragende. Til sidst også lige en opfordring til at tjekke de spændende arrangementer og events ud, som sker på Godsbanen - nok et af byens sidste kreative oaser som ikke er blevet by-moderniseret, forkromet og strømlinet.

DMF i KulturnattenTekst og fotos: Lars Knudsen

Mimas

Odd Man Out & One Love


Af: Lars Knudsen foto: Bjarne Gren og Veteranrock Aarhus

Veteranerne vil ha’ rockI 2009 udkom bogen ”Rock i Århus” om den århusianske rock historie. Udgivelsen pirkede til nogle af byens aldrende rock- musikere og veteraner, som har samlet sig i en forening der arbejder på tiltag som skal rocke ved musikken i Århus.

Brugte guitarer, basser, klaverer, trommer, sanganlæg og alverdens instrumenter skiftede hænder og blev solgt, byttet og handlet, søndag den 7. november 2010 i musikforeningen Trykkeriets lokaler i Viby J. I et samarbejde med foreningen Veteranrock Århus blev der i tidsrummet kl. 15.00-22.00 afholdt køb-salg-byttedag. Et arrangement som ifølge bestyrelsesmedlem i Veteranrock Århus, Alf Benny Møller, var en succes med stort S. Borde og guitarstands samt fortrykte prisskilte var på forhånd gjort klar til de omkring 20 private udstillere, som havde taget gear og grej med. Cirka 230 interesserede gæstede arrangementet, som varede til ud på aftenen - og som ved 18.00 tiden også inkluderede en optræden af Alf Ross band, med efterfølgende veteran jam session.

Nyt være- og spillested Inden arrangementet blev der afholdt generalforsamling i Veteranrock Århus. På trods af et lidt sparsomt fremmøde lykkedes det at udvide bestyrelsen således at denne består af 7 personer: Peter Jørgensen, Erik Clausen, Jørgen Nielsen, Alf Benny Møller, Lars Johnsen, Brian Graa og Hendrik Papendick. Bestyrelsen vedtog en målsætning om at arbejde for at styrke musiklivet i Århus, ved at skabe et være/spillested; ved at lave et musikernes booking bureau, samt en hjemmeside til gavn for musikerne i Århus. Og så vil man se på mulighederne for et Rockmuseum i Århus.

Alf Benny Møller fortæller: ”Vi startede foreningen Veteranrock Århus på baggrund af Jørgen Nielsens bog ”Rock i Århus”. Vi syntes der var så mange musikere og orkestre der

ikke var med og nævnt heri, naturligvis af pladsmæssige årsager, så vi fik lyst og blev inspireret til at arbejde for at de også bliver eksponeret. Det vil vi blandt andet gerne gøre med koncerter, og måske også en opfølgende bog mere om den århusianske rockmusik”.

Det tætte samarbejde med foreningen Trykkeriet har skabt kontakt til YRSA – en almennyttig musik- og kulturforening, be-liggende i Åbyhøj. Her har Veteranrock År-hus mulighed for etablering af et værested samt mulighed for at afholde koncerter, da man ifølge Alf Benny Møller arbejder på at starte op som permanent spillested også. YRSAs klubhus er ved at være færdig bygget, og man regner med at det er klar til brug i december 2010. ”Det er svært at komme ud at spille rock i Århus, selvom der er flere spillesteder i byen. Ikke kun de unge musikere men også de ældre mangler steder. Vi vil gerne hele penge-maskinen omkring den problematik til livs, så nu laver vi vores eget værested og spil-lested”, siger Alf Benny Møller, og tilføjer at der ikke er nogen aldersbe-grænsnin-ger for at komme og deltage.


Søndag d. 28. nov. 2010 afholdt Region Midtjyllands Musikskoler finale i Unge spiller Klassisk 2010 i Lille Sal I Muik-huset i Aarhus.

Før finalen15 solister og fire ensembler dystede i Lille sal. Dommere var Niels Ole Bo Johansen, Frederik Munk Larsen og Thomas Tron-hjem, alle stillet til rådighed af Det Jyske Musikkonservatorium. Forude var gået delfinaler i Viborg og Horsens med over 80 deltagere.

FinalevinderneRegion Midtjyllands Kammermusikpris gik i år til Strygekvartetten fra Århus Musik-skole med Amalie Kjældgaard Kristensen, Kern Westerberg, Magnus Graf Skou og Gabriella Fuglsig. Kvartetten spillede Shostakovich: Strygekvartet nr. 8 c-mol 3. sats.

TalentprisenDansk Musikerforbunds Talentpris og den store Region Midtjyllands Talentpris blev

delt mellem fløjtenisten Flavia Jørgensen og violinsten Kern Westerberg. Begge blev tildelt 7.500 kr. Flavia spillede Frank Martin: Ballade for fløjte og Kern spillede 2. sats af Sibelius Violinkoncert.

Fremtiden”Det er glædeligt at mærke det enga-gement og det meget høje niveau, som

de unge i Region Midtjylland har. Jeg har hørt over 100 flotte perfor-mances den sidste uge”, sagde den gennemgå-ende dom-mer Niels Ole Bo Johan-sen. ”Det lover godt for fremtiden – og det er dejligt for os fra konser-vatoriet at mærke”.

Også arran-gør og musikskoleleder Lars-Ole Vester-gaard udtrykte stor taknemmelighed over al den energi, som de unge lægger for dagen for at formidle kunsten.

TalentfinaleAf Lars-Ole Vestergaard

Vinderne af Kammermusikprisen

Flavia Jørgensen

Kern Westerberg

”Jeg håber, at det at sætte sig op til en konkurrence sammen med sine kamme-rater motiverer og stimulerer det daglige arbejde. ”

DR2 - Spil for livetVed konkurrencen blev også udpeget del-tagere til den landsdækkende konkurrence på DR2 Spil For Livet. Her var dommerne enige om at udpege violinisten Cassandra Juul, 11 år, pianisten Peter Guang, 15 år, pianisten Sergei Tepley, 18 år, violinisten Kern Westerberg, 17 år og fløjtenisten Fla-via Jørgensen, 17 år. Spil For Livet løber af stablen i efteråret 2011.


Hvordan faenkommer vi til udlandet?

Af Ken Holst

De seneste fem til syv år har der været en stigende medieopmærksomhed på dansk heavy metal musik i alle dens afskygninger. Bands som Hatesphere, Mercenary og Mnemic fik for alvor hul igennem til udlandet i starten af dette årtusinde, og senere fik Volbeat også et kæmpe gennembrud i Europa.

Flere danske festivaler, som kun helliger sig heavy metal musik, er dukket op. Samt det nu hedengangne Da-nish Metal Awards er blevet stablet på benene for at hylde den danske scene.

SPOT festival har de sidste to år lavet en scene med en endags metal event, som skal hjælpe til eksport af musikken. Og sidste skud på stammen er DR’s radio program, Sort Søndag, som også fokuserer på hård rock og heavy metal musik.

Men som de fleste ved, er der de sidste ti år også sket me-get inden for musikindustrien, der på grund af internettets muligheder har medført et lavere pladesalg. Den logiske konsekvens heraf har tvunget pladeselskaberne til at gentænke forrent-ningsgrundlaget og medført en restriktiv tilgang til pladeudgivelserne.

Det betyder, at der skæres kraftigt i bud-gettet til markedsføringen og i særdeles-hed også på turnestøtten til at promovere udgivelserne.

Det at udgive et album var før i tiden noget, der hørte etablerede kunstnere til, men i disse tider ved de fleste, at så læn-ge kunstneren afholder alle udgifter, kan man udgive igennem et hav af selskaber stort set uafhængig af musikkens talent.

Udlandet er essentielt for danske metal bandsMen som heavy metal musiker kan jeg skrive under på, at den bedste promotion af sit band er ved at spille live foran et dedikeret publikum – og skal man have nogen som helst chance for at gøre sig

bemærket i udlandet, er det bare ud på de skrå brædder.

Med de etablerede danske bands som forbillede er udenlandsaktivitet også den største udfordring for det danske vækstlag inden for heavy metal musikere.

Drømmen er for de fleste at komme på nogle af de store europæiske festivaler, som anses for at være heavy musikkens metropoler og den ultimative mulighed for eksponering til nye publikummer.

Muligheden for at prøve musikken af på de skrå brædder i det store udland er faktisk til stede. Stort set alle agenturer, som arrangerer turneer med større bands, benytter sig af de såkaldte ”buy on fees”.

Betal for at spilleSom navnet antyder, kan man som artist købe sig til en position som support band, hvor der så er mulighed for at spille som opvarmningsband for hovednavnet. Her kan man så præsentere musikken for fans af hovednavnet og dermed få eksponeret musikken til et nyt publikum.

Når man som ukendt band køber sig til en support tjans til et større hovednavn,

er det klart, at bandet som sådan ikke har den store PR værdi for turneen.

”Buy on fee” er ligeledes et udtryk for et tilskud til driften af turneen, men også en ”afgift” til hovednavnet for at spille foran deres eksisterende fans. Mit eget band Crocell, som har en enkelt

fuldlængde udgivelse på samvittigheden, har efterhånden fået en del tilbud om support tjan-ser til diverse tours.

Prisen på disse turneer har oftest ligget mellem 800 og 950 Euro pr. dag i ca. 10 – 14 dage, hvis man ønsker at køre med i en nightliner bus, eller hvis man selv vil sørge for trans-port har prisen været omkring de 600 Euro pr dag.

Det vil sige, at vi som supportband skal finde mellem 60.000 – 100.000 kr. for at komme på turneen uden selv at sørge for transport. Uden den store kalkule,

må det siges at være meget svært at hen-te de penge til et projekt, som ikke giver nogle sikkerheder til bandet fremadrettet.

Hertil skal det også nævnes, at der på disse tours oftest er to – tre support bands, som betaler dette fee og så et par hovednavne, som rent faktisk er det band, som publikum betaler for at se.

Dette prisniveau danner noget, som kunne anskues som en kløft for vækstlagets muligheder i udlandet, da det sætter en stor bremse for langt de fleste bands, som ønsker at prøve kræfter med udlandet. Udover at det er meget svært at rejse den slags penge, er det også nærmest ”salt i såret”, at det oftest er meget svært at få en hyre ud af de danske spillesteder og dermed ikke have muligheden for at skabe kapital til køb af en support tjans via kon-certaktivitet. De mere etablerede heavy metal bands som eksempelvis de nævnte

Volbeat


i indledningen modtager naturligvis en hyre for deres koncerter, men i vækstlaget er det som oftest transporten betalt og en kasse øl som hyre.

Når jeg selv er til heavy metal koncert med bands fra vækstlaget, ser jeg ofte en betydelig frekvens af frådende mænd i baren nyde adskillige kolde drikke. Det forekommer mig paradokssalt, at man ikke er i stand til at generere en indtægt, som kunne være med til at betale en hyre til de optrædende bands?

Men måske vækstlaget blot skulle blive bedre købmænd og ikke spille for enhver pris?

Hvad får man egentlig for pengene?Men for at vende det lidt om, kan man også sætte spørgsmålstegn ved, om man som supportband egentlig vinder det helt store på at spille åbningstjansen på en aften med for eksempel seks optrædende bands?

Som publikum til en heavy metal koncert må det forventes, at man kan lægge øre til lidt af hvert. Men hvis man har købt sig til en koncert med to hovednavne, er det nok begrænset, hvor mange supportbands man kan overskue at høre, især når det er ukendte kunstnere for koncertgængeren. I flere af de tilbud jeg har fået på turnesup-port, har det oftest været med tre support bands inden hovednavnene og et sæt på omkring de tyve minutter med koncertstart klokken 19.00.

Med de to ovenstående iagttagelser vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved, om man som support band til dette scenarie bliver givet muligheden for en betydelig eksponering af sin musik?

Men da jeg selv spiller i et heavy metal band, kan jeg sagtens forstå, at man overvejer disse turneer, da man oftest står med sit hjertebarn, som man ønsker at dele med hele verden og samtidig også ønsker at få nogle gode oplevelser med sine bandkammerater. For at få en første hånds beretning omkring disse sup-porttjanser, har jeg snakket med Morten Odgaard fra det århusianske metal band, Fairytale Abuse.

Fairytale Abuse har to pladeudgivelser i bagkata-loget og besluttede sig for at købe sig til en tjans som opvarmningsband på en turne for at prøve kræfter med udlandet.

Morten fortæller ”Efter at vi havde forud-betalt den første halvdel af vores ”buy on fee,” hvor vi skulle være opvarmningsband som det første ud af fire bands i alt, kunne vi se, at der kom flere og flere opvarm-ningsband på plakaten, og vi var pludselig det første ud af seks bands. Da vi så tog kontakt til agenturet, som vi havde betalt til og spurgte, om vi ikke skulle forhandle pris, når nu vores position ændrede sig betragteligt, blev vi ganske enkelt bare smidt af touren uden varsel”.

Morten fortæller ligeledes; ”Det siger lidt om foretagendet ,at vi overhovedet ikke kan få nogen forklaring eller bliver infor-meret om noget som helst, men blot bliver kasseret ,når vi stiller spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig skal have for vores penge. Men set i bagklogskabens lys er jeg da glad for, at vi ikke kom af sted med det forløb, vi har været igennem. Hvis det er sådan, det forgår før turneen, tør jeg da næsten ikke tænke på, hvad der kunne ske under turneen.”

Er der behov for oplysning?Som nævnt tidligere forstår jeg godt, at man som band overvejer at bide det sure æble og betale sig til en support tjans. Det er langt de færreste pladeselskaber, der udgiver heavy metal udgivelser, som støtter deres kunstnere med penge til at turnere for, så for ikke at sidde fast i bandets udvikling er ”buy on fee” bestemt en mulighed. For at komme i betragtning hos de større og etablerede selskaber er det en god mulighed for at bevise, at man også kan begå sig i udlandet ved at man har nogle turneer i baghånden.

Men det er også denne situation, som gør det muligt for diverse agenturer at tage et tårnhøjt ”buy on fee” , fordi der er en masse bands derude, som virkeligt ønsker at komme videre med deres karriere. Vilkårene er måske dårlige og prisen høj, men hvad er alternativet?

Fakta boksKen Holst, 27 år.Formand for den århusianske musik forening Metal Royale.Guitarist i de århusianske death metal bands Crocell og Compos Mentis.Har været med på en række udgivelser, blandt andet Crocell ”The God We Drowned” hvor bandet modtog en pris som Årets Talent ved Danish Metal Awards 2008.Uddannet serviceøkonom med speciale i sport og event management.

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv, og jeg er sikker på, at selvsamme dilemma har ramt mange ude i øvelokalerne.

Men måske kunne man forestille sig at der blev lavet en tænketank eller en slags mentorordning, hvor man samlede nogle garvede rotter i faget, som har nogle erfa-ringer som kunne gives videre til vækstla-get? I stedet for at famle i blinde og ikke ane hvad der er op eller ned, kunne det måske være en ide at give vækstlaget en mulighed for at snakke med de men-nesker, der har nogle erfaringer, som kan omsættes til oplysning og vejledning? Det er mit klare indtryk, at der er stor vel-vilje hos de etablerede musikere til at vide-regive informationer og erfaringer videre til vækstlaget og det tror jeg, at man med fordel kan benytte sig af i flere situationer. Hvad enten det er turne, pladeudgivelse eller noget helt tredje man ønsker oplys-ninger om.

Mulighederne er mange, og så længe der er dedikerede og ambitiøse heavy metal musikere derude i øvelokalerne, vil det væsentlige spørgsmål trænge sig på:

Hvordan faen kommer vi til udlandet?

Fairytale Abuse


Af Jørgen Nielsen

Klüvers Big Band beviser gang på gang, at mange års satsning på rimelige forhold for professionelle jazzmusikere bærer frugt. Ikke desto mindre var en økonomisk rammeaftale med Statens Kunstråd ved at smuldre på grund af lo-kalpolitiske hensyn. Sagen blev klaret i sidste øjeblik, og en ny runde med én af jazzens sværvægtere står lige for.

Jamen det er stort! Skal man prøve at finde en passende sammenligning, kunne det være, at salig Luciano Pava-rotti havde valgt at turnere med Århus symfoniorkester, eller hvis Robert Plant tog på tur med Led Zeppelin Jam. Nu er jazzmusik jo ikke længere en genre, der fylder stadions, men mindre kan også gøre det. Sangeren Kurt Elling er netop udpeget i det prestigefyldte amerikan-ske magasin Down Beats kritikerafstemning til ”Male Vocalist of the Year” for 11. år i træk, og til januar tager han igen på turné i Skandinavien med Klüvers Big Band. Det er mere end et blåt stempel, det er et ridderslag til det århusianske basisensemble, som allerede tilbage under Aarhus International Jazz-festival 2004 i løbet af fire aftener i Ridehuset viste en måbende of-fentlighed, at det ubesværet matchede en ultracool verdensstjerne som Kurt Elling fra Chicago. Dengang fortalte sangeren til festivalens jazzlive – redaktion:

”Dette big band har nogle fantastiske so-lister, og med blot to prøver har vi fået 14 arrangementer på plads. De lærer nogle af mine, og jeg lærer nogle af deres. Og så er det rart med hele fire dage i træk; normalt er det onenighters med én prøve, én koncert og så videre næste morgen.”

Mange om buddetMed dette, samt endnu en succesfuld tur-ne sammen i 2007 på kontoen, skulle man tro, at denne århusianske kulturinstitution tilførte byen så meget positiv omtale – og måske en knivspids misundelse fra store-søster København – at orkestrets fortsatte liv som både pædagogisk instrument og rytmisk flagskib var en selvfølge.

Men i Århus er der mange kulturinstitu-tioner, der kappes om pengene, og på én eller anden måde var byens big band

ikke kommet med på kommunens prioriteringsliste. Der har i mange år eksisterer en fornuftig konsensus omkring fordelingen af udgifter til kultur mellem staten og kommunerne. Statens Kunstråds Musikudvalg var klar med en flerårig rammeaftale. Hvis kommunen fandt 2,5 mio. kr. mere til Klüvers Big Band, ville staten bidrage med ekstra 5 mio. kr. frem til 2013. År-husianske politikere midt i hidsige spa-rerunder rystede på hånden, og kun et heftigt lobbyarbejde fik sagen klaret i 11. time. Bogstave-lig talt:

”Det var lidt af en gyser, der først fandt sin løsning dagen før sidste frist for statens rammeaftale,” for-tæller Jens Klüver, som måtte afbryde sin efterårsferie, og hive godt og grundigt i sit store kontaktnet, før

aftalen faldt på plads. På et møde den 24. oktober blev byrådets partier enige om at øge den kommunale støtte til basisensem-blet med 500.000 kr. om året frem til 2013. Merbevillingen var en forudsætning for, at staten fortsat ville støtte det populære orkester.

Livsværk på skinnerDet er en lettet kapelmester, der kan se sit livsværk på skinner i en overskuelig fremtid. Han skal stadig ud og låne stole, både til orkesterprøver og koncerter på

Byens Big Band møder verdenseliten – igen

Kurt Elling


Atlas, bandets nye hjemmebane. Men han er nået længere, end han kunne have drømt om, da han og en flok andre big band – entusiaster startede under navnet Bred Ymer. De personlige relationer til solister og gæstearrangører har altid spil-let en rolle:

”Turneen er kommet i stand takket være vores personlige relationer til Kurt Elling, for hans management er ligeglade; de går mere op i hvor mange penge de kan score, og vi betaler ikke det hvide ud af øjnene. Det, der ville havde været dejligt var, hvis han ikke havde nogen pladekon-trakt, for så havde vi bare indspillet en CD med ham, men det kan vi ikke. Han er bundet op på sin kontrakt med Concord”.

Op til turneen i 2007 fik det danske ma-gasin Jazz Special fat i Kurt Elling for et interview, inden det gik løs:

”Jens har nogle meget, meget talentfulde arrangører i sit band, og de var så venlige at skrive nye arrangementer sidste gang, og der vil helt sikkert også komme ver-sioner af numrene fra min nyeste plade, og det ser jeg meget frem til! Klüvers Big Band er fremragende, de har den rigtige indstilling, og jeg har i det hele taget kun haft gode erfaringer med danske musi-kere”.

Måske kan vi vente noget lignende, når karavanen slutter med to koncerter på Atlas primo februar. Kurt Ellings nyeste plade udsendes 1. februar, og mon ikke vi får en smagsprøve? Hans ”vocalese”, dvs. sætten ord på tidligere indspillede soli af store instrumentalister, er nok hans kend-teste brand, men hans baritonstemme, som spænder over fire oktaver, tillader ham også utvunget og virtuost at trække nye ting frem i gode evergreens.

Flere penge i kassen betyder bedre for-hold for musikerne i Klüvers Big Band. Det betyder formentlig også, at Jens Klüver ikke skal ud og låne stole, hver gang der er prøver og koncerter på byens nye scene Atlas!

The Beatles sangskriver workshop

TID: Tirsdag d. 14. december 2010 kl.17.00 - 21.00STED: Dansk Musiker Forbund, Vestergade 19,1 - 8000 ÅrhusARR.: Århus Sangskriverværksted - www.sang-skriver.dkPRIS: 50 kr der betales på dagen. TILMELDING: via e-mail til [email protected]

Den 8.december er det 30 år siden, at John Lennon blev skudt af en gal fan. Men musikken som The Beatles skrev, lever i bedste velgående her 40 år efter at gruppen gik hver til sit.

Hvordan kan det være at musikken er så langtidsholdbar, og hvordan arbejdede Lennon/McCartney med deres sangskriv-ning?

Kom og find svar på alt dette, når ÅSV slår dørene op til worhshoppen om The Beatles.

Vi får besøg af musiker og forfatter Per Wium, der netop er aktuel med bogen “Beatles for alle” Per har været musiker i en række danske rockbands. Han har væ-ret studievært – og senere chef – i DR’s musikafdeling. Her har han beskæf-tiget sig med klassisk musik, jazz, verdensmu-sik, pop og rock.

Med sig har han Søren Koch, der er aktiv musiker, sangskriver/co-writer og producer.Søren har bl.a arbejdet sammen med Tim Christensen, Michael Falch, Boat Man Love, Marie Frank, m.fl. Dertil spiller Søren i The Beatles-tribute bandet Beat The Meetles, hvor han udfylder rollen som George Harrison

Dagen vil forløbe med nedenstående indhold og emner, hvor vi opfordrer del-tagerne i workshoppen til at komme med kommentarer og spørgsmål:

Lyden af The Beatles – deres unikke vokalerThe Beatles var et hestehoved foran andre bands, fordi deres vokaler var noget

helt specielt. De var tre stærke leadsange-re, som hver især satte et stærkt præg på deres egne sange og de havde en meget original måde at arrangere for to stemmer på. Og ikke mindst var deres tre-stemmige kor i særklasse.

Forskellen på at komponere på guitar og på klaverThe Beatles startede som et guitarbaseret band. De komponerede på guitaren de første år i karrieren. Fra ca. 1966 satte både Lennon og McCartney sig ofte ved klaveret, når de skabte sangene. Det betyder meget for en sangs harmonik og karakter, hvilket instrument, den er kompo-neret på.

Arrangementer, instrumentering og George Martins rolleProducer George Martin og The Beatles var et fantastisk match. Gruppen havde idéerne og fandenivoldsk-heden, Martin havde erfaring med indspilning og med at arrangere for klassiske instrumenter. Nys-gerrigheden og lysten til at afprøve nye instrumenteringer overdøvede manglen på teknisk ekvilibrisme for The Beatles som musikere. ”To play for the song” synes at være et gennemgående tema hos alle fire musikere.

Workshoppen er støttet af Dansk Musiker Forbund og ORA

Sangskriver workshop


Af: Birgitte Bærentzen Pihl

MIRA Kvartetten 10 årMirakvartetten er nu gået ind i sin jubilæumssæson; i 10 år har kvartetten holdt sammen. De fire medlemmer har spillet et væld af koncerter overalt i lan-det, og er i rækken af meget anerkendte ensembler i Danmark.

Udover talrige koncerter i kammermusikforeninger og kirker, kan nævnes opta-gelser af DR og koncerter i Wien, og for et års tid siden en koncert turne i Polen. Kvartetten har modtaget Sonningfondens legat, som gjorde det muligt at indspille cd´en med Bartoks 1.stry-gekvartet og Ravels stry-gekvartet. For nylig havde kvartetten et godt samar-bejde med cellisten David Geringas, der gæstede kvar-tetten og spillede Schuberts kvintet og Davids Song af Senderovas ved en koncert på Kunsten i Aalborg.

Mirakvartettens medlemmer er solospillere fra henholdsvis Odense, Århus og Aalborg-symfoniorke-stre. Signe Madsen, violin, Birgitte Bæ-rentzen Pihl, violin, Anna Dahl, bratsch, og Vincent Stadlmair, cello.I anledningen af ensemblets runde fød-selsdag, har violinisten Birgitte Bærentzen Pihl samlet nogle tanker om hvad det i grunden er, der driver værket…

Kvartet er en hjertesag. Det er noget der er svært at undvære. Man finder et rum, hvor man er meget tæt, om det så er på rejser, på bilture eller i øvelokalet eller allermest i koncertsituationen. Den sammenhæng og den indforståethed, der opstår efter lang tids sammenspil, kan man næsten ikke finde andre steder.

Man kan blive helt afhængig af det, det er vi blevet. Man ved også at det er noget dy-rebart, man skal passe på. Vi har en alder og vi har vores forskellige livserfaringer, og ved, at det tager lang tid at bygge op, og undervejs er der blevet slebet hjørner af og indgået kompromisser, men den store forståelse og engagementet og viljen til at nå målet har altid været der.

Ti års jubilæum har vi nu, og sikke en masse oplevelser og koncerter det er blevet til.

Nogle gange når man er på landevejen og kører afsted enten til prøve i Aalborg eller Århus i weekenden, så tænker man,

“hvad laver jeg her…jeg kunne have siddet derhjemme med avisen”– men når man så når frem, og man ved, at de andre også har trodset weekend hyggen står sammen-holdet pludselig så lysende klart for en.

Vi har tid – vi har god tid. Når vi arbejder kan man sidde i lang tid med et par takter og prøve den ene mulighed, og den anden mulighed, lytte på klangen og snakke om fraseringen, og så når man til en fælles løsning, og næste gang man spiller det, er det helt anderledes igen, man kan kender kernen, og ved hvad man kan bygge på.I andre sammenhænge, kan man indstude-re noget hvor tiden er knap, og så kommer musikken ikke helt til sin ret. I kvartetten kan man vende tingene på hovedet i en uendelighed, og når man har fundet tre andre, der er med på det, er der så mange muligheder.

I sæsonen 1999-2000 startede vi, og vi gik grundigt til værks. Vi skulle finde et navn, og kom med forslag og holdt skriftlig afstemning. Så fandt vi et navn, der kun holdt en uge, da vi fandt ud af, at der var

en anden kvartet, der hed næsten det samme. Så fandt vi frem til Mira – der er en stjerne. Vega var jo allerede optaget af spillestedet i København, så vi tog Mira. Indimellem er der folk der indrømmer at de har brugt tid på at finde ud af, hvilke af vores navne de fire bogstaver kommer fra.

Vi kastede os ud i det store fantastiske repertoire for strygekvartet, og Vincent der er importeret direkte fra Wien, kender så meget til de klas-siske værker af Haydn, Be-ethoven og Mozart at det var noget af det vi først gik i krig med. Der er så mange dybder i de stykker, og det er her hele traditionen med de fire stem-mer i form af strygekvartet egentlig startede. Det er ting man altid vender tilbage til, og som man aldrig bliver færdig med. Når man tager et stykke op man måske spillede for fem år siden, ser man på det med helt nye øjne, og gør sig tanker, man tidligere ikke var i nærhe-den af.

Vi har også spillet mange romantiske værker, Borodin, Smetana og lidt senere ting som Ravel og Debussy. Her kan man fange sit publikum – her kan man lade sig rive med og komponister som man måske ikke vidste så meget om, går lige ind. Vi prøver altid at sammensætte program-mer som er kontrastfyldte og hvor trygt kan komme fordi der er noget de kender på programmet, og i virkeligheden var der måske nogle overraskende ting – en Alban Berg kvartet sat overfor en Haydn eller Kunst der Fuge i modsætning til Sjostako-vits´ ottende… Tingene belyser hinanden og folk bliver rystet i deres grundvold.

Vi har været langt omkring – og om det er store eller små steder, er det nærværet, der er vigtigt. Man kan mærke om folk lyt-ter. Når man kører afsted og finder den lille kirke langt ude på landet, er man spændt på om der kommer et publikum, men det gør der i den grad, og de suger til sig, og får sig virkelig en oplevelse som de kom-mer og takker for bagefter. Det er dejligt, at snakke med publikum bagefter, og høre

Signe Madsen, violin, Birgitte Bærentzen Pihl, violin, Anna Dahl, bratsch, og Vincent Stadlmair, cello.


hvad de bedst kunne lide, og de spørger ivrigt om det ene og det andet.Når man gæster de forskellige musikfor-eninger, ved de hvad de gerne vil have – de kender en masse musik og har ønsker om programmet. Så kan vi alligevel over-raske dem, og når de ængstelige ser at de skal høre Alban Berg, Ligeti eller Bent Sørensen er det en fantastisk fornemmelse bagefter, når de virkelig har lært noget nyt at kende, noget man ikke behøver at være bange for, og som kan være en stor oplevelse.

Anden gang vi var i Wien spillede vi som et led i en musikfestival på et lille slot udenfor byen. Et fantastisk lille teater, hvor vi sad på de skrå brædder. Vi ville gerne spille vores bud på Schuberts Rosamunde-kvartet for dem, velvidende at det var noget af det de kender allerbedst. De tog heldigvis rigtig godt imod det. Så spillede vi nordisk musik, Vagn Holmbo, som stod i god kontrast med sin nordiske kølighed til Schuberts charme.

I Polen har vi haft nogle koncerter hvor vi har præsenteret ny dansk musik, bl.a. Bent Sørensen og Pelle Gudmundsen Holmgren. Vi spillede Pelles stykke, der hedder Last Ground, hvor man skal spille ovenover et lydtapet af havbrus. Det var af mange grunde godt at vi havde Anna (der er fra Polen) med, til at fortælle lydman-den, hvornår han skulle starte havbruset. Vores signal til at starte er tre mågeskrig i et bestemt tempo, de angiver pulsen vi skal spille i.

Vi spillede en anden koncert i Radiohuset i Katowice, hvor en professor i musikhistorie fortalte om værkerne. Han var en lille fin gammel mand med en kæmpestor butter-fly. Jeg tror, han var god til at fortælle, men hvis ens forståelse af polsk ikke rækker så langt må man jo gætte.

At være på farten, og få lov til at spille de mest fantastiske værker for publikum, og have nogle spillekammerater der er med på at dykke ned i musikken – det kommer man langt med.

Svar til Kim Schultz Jensens artikel ”Det er et nødråb” i Basunens oktober-nummer.

Lige et par kommentarer til Kims artikel i sidste nr. af Basunen. Det er korrekt, at FMM valgte at opsige arbejdstidsaftalen på Den Kreative skole i Silkeborg, kaldet Brikaftalen, i 2008. Der er dog løbet meget vand igennem åen siden da, forløbet er lidt mere nuanceret end beskrevet i Kims indlæg i sidste nr. af Basunen.

Der arbejdes meget med at udvikle nye modeller til lokale arbejdstidsaftaler. Hvordan kan man beskrive og afgrænse musikskolelærernes opgaver udover un-dervisningstimerne? Hvad skal det koste i tid at lave ekstra? Opgaven er ikke let, og derfor har FMM aldrig sluppet retten til at forhandle og aftale arbejdstid ude lokalt på musikskolerne. Disse forhandlinger styres af det centrale plan i organisationen. Kommunerne vil fylde flere aktiviteter på årsplanen, men har typisk ikke midlerne til at finansiere arbejdstiden.

Kommunernes Landsforening KL har hidtil ikke villet forhandle en ny arbejdstidsord-ning i overenskomsten med FMM (DMF, DMpF, DOKS), men henviser os til at lave lokale aftaler om arbejdstid.

En enig sagsbehandlergruppe i FMM ønsker ikke at indgå lokale aftaler, som vi ud fra en samlet vurdering ikke ser nogen interesse i at indgå. Mange aspekter er afgørende for denne interesse: aflønning i forhold til belastning, forberedelsestid, overskuelighed, afgrænsning af arbejds-tiden til andre aktiviteter. Men vi er altid villige til at drøfte arbejdstid med lederne. Og mange steder har det også medført en lokalaftale, alle er tilfredse med.

Lederne på flere musikskoler, herunder Den Kreative Skole Silkeborg, har udstedt retningslinier, som ikke er aftalt med FMM. Derfor gør vi indsigelse mod disse ordnin-ger. Det er ubalanceret, at FMM på lærer-nes vegne ikke får indflydelse på noget så væsentligt som arbejdstiden via en aftale lokalt… Arbejdstiden kan opgøres efter overenskomsten eller aftales efter ramme-aftale om decentrale arbejdstidsaftaler.

Der er således tale om, at FMM organisa-torisk har placeret aftaleretten og ansvaret for arbejdstidsaftaler på det centrale plan for at beskytte områdets interesser. Og det har DMF og DMpF gjort i enighed. FMM er en konsensusorganisation, som handler i enighed. Der er ikke nogen, der handler hen over hovedet på andre. Heldigvis ser det ud til, at Kommunernes Landsforening nu vil i dialog med os på det centrale plan via et fælles arbejdstidsprojekt, som skal udvikle forskellige modeller ude på musik-skolerne.

Udviklingen med aftaler om arbejdstid på musikskoler kører på et centralt/ad-ministrativt plan, mens sammenlægning af organisationerne er et organisatorisk, politisk spørgsmål.

Faglig sekretær, Cand.jur. Kjartan Møller DMF.

Det er et nødråbSvar på artikel fra sidste nummer

Af: Kjartan Møller


Da tyrolermusikken kom til Kolding

Af: Poul Ramsing

Tyrolermusik er sagen - måskeJeg har i tidligere artikler berettet om vilkårene for datidens restaurationsmusi-kere, som altid skulle være iklædt pæne uniformer. Restauratøren i Restaurant ”Palmehaven” i Århus forlangte således, at alle musikere stillede op til pa-rade hver eneste aften, hvor de skulle præsentere rene negle, ren skjorte, velpudsede sko og et uimodståelig tandpastasmil. På ”Kilden” i Ålborg var ejeren på et tidspunkt ikke tilfreds med mine daværende sko, hvor-efter jeg, lige inden vi skulle på scenen, blev sendt hen at købe nye sorte sko, alt imens orkesteret ventede. Stilen skulle holdes - koste hvad det ville.

På et tidspunkt kom rocken til byen. Elvis’ rytmiske toner fulgte med, og pludselig stod alting på hovedet - frisuren med! Det var noget af en om-væltning for de fleste musikere, hvorfor mange kollegaer også kom slemt galt af sted med at forsøge at spille rock. De unge kunne ikke helt genkende mine kollega-ers version af de numre, de havde hørt i radioen.

Men rocken var kommet for at blive, og mange dansesteder begyndte at indføre diskoteker i stedet. Kampen om de få jobs var efterhånden stor, og vi måtte være fleksible for at få smør til brødet. Under et arrangement i ”Vin og Ølgod” i Kolding havde restauratøren sammen med ligesin-dede fået den ”geniale” ide, at tyrolermu-sik tiltrækker folk, som både synger højt og drikker masser af store øl, hvilket kom til at betyde, at der nu stod tyrolermusik på menuen. Resultatet udeblev da heller ikke - der kom ikke en sjæl! Restauratø-ren havde en hurtig og effektiv løsning på problemet: han forsvandt med kassen og er ikke set siden. Heldigvis havde fruen i huset gemt lidt kontanter til musikerne, så vi ikke spillede gratis. Selv tyrolermusik bør man have minimumsløn for at spille.

Orkesteret der dannede sig selvJeg bliver også nødt til at fortælle om en anden sjov hændelse, som vi engang var ude for. En god impressario ringede og spurgte mig, om vi ikke lige kunne lave ”noget” i Herning på lørdag. Han mangle-

de et godt orkester til at spille uden strøm - rigtig god gammeldags spillemandsmusik blot med moderne toner. Selv om min bas-sist behøvede strøm, og trommeslageres anlæg ikke ligefrem kunne kaldes mobilt, takkede jeg ja til jobbet i den overbevis-ning, at mine kollegaer vil bifalde min ide.

Jeg skal her undlade at referere deres bemærkninger, da jeg præsenterede job-bet for dem, for der kunne jo være børn, der læste med, men imponerede var de ikke. Uden strøm - jeg måtte jo være gal?! Heldigvis kunne min bassist spille udmær-ket sousaphon, hvilket løste problemet med bassen, og min trommeslager gik modvilligt med til at begrænse sit musikal-ske virke på sit trommesæt og kun tage det med, som var bærbart. Utroligt nok gik jobbet over alt forventning - ja, jeg vil gå så vidt som til at kalde det for en succes. Orkesteret havde nu dannet sig selv - mere eller mindre tilfældigt. At der oven i købet kom mange jobs ind efterfølgende, er vi i dag både taknemmelige for og stolte

over. Vores repertoirer blev standard og specialnumre. Ikke jazz, men jazzlig-nende, hvilket altid er blevet rigtigt godt modtaget af publikum og noget, som vi har nydt at spille.

Det har også altid undret mig, at det var muligt ikke blot selv at møde op kl. 04 om morgenen, men at re-sten af mine kollegaer også stod klar til at stige ind i en bil fyldt med instrumenter for derefter at køre i flere timer til f.eks. Søn-derborg for at spille i et par timer. Hvorfor gjorde vi det? En af årsagerne var glæden ved at komme ud til publikum, men en anden vigtig faktor var, at der som regel altid skete noget uventet og spændende under-vejs.

Blandt campingvogne og sildemågerJeg vil forsøge at skildre en barsk dag til jul, hvor vi endnu engang krampede os sammen i den gamle bil. Jo, der var mu-sikere, der sendte medlidende blikke efter fem skøre musikere i en gammel Volvo, men det gav op til 400 små og store jobs om året, så vi tog det sure med det søde.

Denne gang var vi på vej til Vordingborg, hvor vi skulle spille til ”sildebord”, og vi rejste via Sjællands Odde færgen. Som vanligt havde vi ikke bestilt billetter, for der var normalt god plads. Uheldigvis havde vi ikke lige regnet med, at samtlige Danmarks campingvogne også skulle med færgen netop denne dag! Klokken 11 måt-te vi erkende, at vi ikke kom frem til tiden, og arrangøren var mildest talt sur - forstå-eligt nok. Vi stod og hang med næbbet, da en glad værtshusejer kom over med fem pilsnere til os. Vi fik i øvrigt at vide, at han var den eneste, der ikke betalte til fælles-udgifterne og dermed musikerne - det var sikkert derfor hans humør var højt!


Den uheldige tårnspringerVi forsøgte dog at indhente den mistede tid ved med tapperhed og mod i skøn har-moni at rydde torvet for sure hoveder. Om det lykkedes helt, tør jeg ikke sige, men stemningen steg dog betydeligt. Uheldig-vis lagde en trist begivenhed en dæmper på vores udfoldelser. En engelsk artist var omkommet under sit spring fra et højt tårn ned i et lille bassin fyldt med flammer. Vi var alle enige om, at det havde været mere utroligt, hvis han havde overlevet. Da der nu var et ”hul” i programmet, tilbyd vi arrangøren at udfylde tiden med at spille lidt musik fra ”den brede hylde” - dog ingen tyrolermusik. Ingen af musikerne havde i øvrigt lyst til at kvitte musikerjob-bet for en karriere som tårnspringer, så vi stuvede os alle sammen ind i Volvo’en igen. Måske vi kunne få et artistjob som slangemenneske, når vi kom hjem!

Hjem kom vi, på trods af at vi kom to timer for sent til færgen og kun lige med nød og næppe nåede at springe på færgeklappen, før den blev lukket i. For at få ro i sindet besluttede vi os til at gennemføre en lille koncert på færgens dæk. Det vakte jubel, og alle var forvirrede over, hvad der blev fejret! Undervejs på dækket gik der lidt kludder i aftalerne til vores næste arran-gement på ”Åkrogen” i Århus. Fordi der

skulle byttes en masse musikere rundt, for at vi kunne stille med fire mand, blev der ringet lystigt frem og tilbage mellem alle kollegaerne, som indbyrdes fik byttet aftaler. Jeg er den dag i dag ikke lige helt klar over, hvad der gik galt, men vi indtog i hvert fald ”Åkrogen” med en nimands stor besætning! Ejeren var vist lidt forvir-ret, men vi lod som ingenting - man er vel professionel.

Jeg fik senere at vide, at min trompetist sidst blev set ved Ebeltoft Havn på udkik efter et sildebord. Men alt blev taget med godt humør og afslappethed. Det slår mig lige, hvor solidariske og positive kollegaer jeg altid har været velsignet med - tak for det.

Vores første reklameDenne artikel viser også vores første reklame, hvori der indgår en statue. Jeg var meget spændt på, om der nu også var nogen respons på den flotte reklame, og minsandten om ikke telefonen en dag ringede. Det var en meget stilfuld herre, der ringede op vedrørende vores reklame, som han havde set i avisen, og jeg blev

naturligvis straks i godt humør. Omsætnin-gen resten af året var reddet, tænkte jeg. Den noble herre var yderst interesseret i, hvilken by statuen på reklamen stod i. Det fortalte jeg ham, hvorefter han takkede farvel. Musik havde han ikke brug for! Fremover blev vi bedre til at udvælge bag-grunde til vores reklamer.


En verdensmand er vækLeder af World Music Center i Århus, Lancelot D’Souza, døde den 29. november.

Af Lars-Ole Vestergaard

I en menneskealder prægede Lance ikke bare Århus, men hele Danmarks musikal-ske udvikling. Han var en kulturel isbryder, som med engagement, strategi, indsigt musikalitet og charme skabte arenaer, hvor positive kulturmøder nu er blevet dagligdagen for alle, som har været i nærheden af denne musikalske verdensmand.

Lance blev født af indiske forældre i Persien - det nuværende Iran, men flyttede som ganske lille med familien til Tanzania, hvor hans farbror var højt placeret i det politiske system i landet. Lance viste allerede som barn store musikalske egenskaber og blev i en alder af tolv organist i den katolske kirke i Dar Es Salam. Han voksede op med minaretsang, kirkeklokker, jungletrommer og popmusik - en kakofonisk lydverden i en tropisk heksekedel.

Som teenager skulle Lance, som familiens førstefødte, til England for at få sig en uddan-nelse, og han kom på kostskole lidt uden for London. Her tilbragte han det meste af sin ungdom og måtte flere år sidde alene hele julen, da der ikke var penge til hjemrejsen. Han sang i skolens kor, men det stod ikke skrevet, at det skulle blive musikken, som ville dominere fremtiden. Med en næsten fuldført revisoruddannelse og en dansk pige i hånden kom Lance til Århus i 1977, hvor han kort efter blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium og gennemførte en uddannelse som Almen musikpædagog med rytmisk klaver som specialefag. Han fik 13 til sin afgangseksamen. Allerede i studietiden havde Lance både spillejobs og undervisning på det, som den-gang hed Århus Folkemusikskole, hvor Else Bjørnager var leder. Else så hurtigt Lances potentiale – og så snart han var færdiguddannet, blev han tilbudt job på Folkemusikskolen, hvor han har været ansat helt frem til sin død.

Fra starten var Lance en eksotisk fugl i den århusianske andedam, men snart blomstrede en række nye retter på skolens menukort. Lance startede rytmisk grundskole med det formål at få børn til at spille sammen i en tidlig alder. Det fag kom for at blive og er nu en fast ingrediens på landets musikskoler. I 1988 blev Lance udnævnt til Folkemusikskolens souschef, den første nogensinde af slagsen. Her oplevede han og vi andre, at det ikke dengang var hverdagskost, at en mand med en så anderledes baggrund kommer ind i embedsværket. Men snart skulle det vise sig, at Else Bjørnager havde set rigtigt. Jazzlinien,

som Lance søsatte, længe før nogen tænkte på MGK og andre konservatorieforberedende kurser, blev fra starten en succes, hvor mange af eleverne fra dette intense og kvalificerende forløb nu har betydelige pladser i det dan-ske musikliv. Både Jesper Bodilsen, Katrine Madsen, BassIda og en lang række andre kan se tilbage på jazzlinjen som et af deres musikalske pejlemærker med Lance som sik-ker kaptajn.

Lance underviste også i klaver, og det var næsten altid hans elever, som sad i skolens rytmiske orkestre.

I takt med at der kom øget fokus på samfun-dets mangfoldighed, udviklede Lance ideer til at skabe arenaer, hvor herboende kunstnere kunne få mulighed for at vise deres kunnen og bidrage med deres evner til samfundet. Først med projekter som bla. Monsunekspres-sen, hvor Grenåbanen blev udrustet med fremmede lyde, dufte og anderledes klædte mennesker for at skabe fokus på det positive kulturmøde.

Dette arbejde medførte etableringen af World Music Center i 1999 først som et projekt, men efter kort tid som et budgetlagt element i den århusianske kontoplan takket være fremsy-nede politikeres støtte.

Otte etniske musikere inden for en bred vifte af fagområder har siden arbejdet som fastansatte kommunale medarbejdere med positive kulturmøder på arbejdssedlen. Mere end 6000 århusianske skolebørn har takket være Lances initiativ arbejdet med musikere med helt andre baggrunde end den danske seminarieverden. Med dans, sang og spil på trommer har WMC forandret folkeskolens musiksyn og børnenes hverdag.

Der har været stor interesse fra såvel regio-nal, national og international side omkring WMCs arbejde. Lance var en utrættelig ambassadør for WMC, var gæstetaler ved et hav af konferencer og skrev en lang række artikler i nationale og internationale medier. Lance medvirkede til, at der mange steder i Danmark, Norden og også internationalt nu er initiativer med afsæt i erfaringerne fra WMC i Århus.

Senest har udvalgte skoler i Mozambiques hovedstad Maputo etableret et lokalt WMC med Lance som inspirator, drivkraft og som lærer. Midlerne er kommet dels fra Udenrigs-ministeriet og dels fra Den Danske Ambas-sade i Mozambique.

Etableringen af et nationalt videnscenter for verdensmusik lå Lance meget på sinde og planerne har ligget klar længe. Med den energi, som WMC har leveret indtil nu, så er det et begrundet håb, at dette bliver en realitet i de kommende år.

Samtidig med denne brillante karriere som verdensmusikentrepeneur, formåede Lance at holde liv i sit eget spil som pianist. Han var igennem sin karriere pianist i en lang række orkestre, hvor hans glødende, intense, meget rytmiske, men også dynamiske og klangfulde spil prægede orkestrene.

Lance var også et familiemenneske. Hans kone Sanne, børnene Jan, Anne og Benja-min og børnebørnene Olivia og Laurits var omdrejningspunktet for alt, hvad Lance tog sig til. Hans ufattelige energi udsprang i famili-ens skød. Sommerhuset i Kjul ved Hirtshals blev det fristed, hvor Lance ladede op. Her trivedes han med gåture, badning og besøg af gode venner, som nød Lances kulinariske evner med indisk velkrydret mad og god vin.

Nu er kaptajnen så gået fra borde. Men mandskabet fortsætter ufortrødent mod nye horisonter, hvor musikken og kulturmødet bygger bro mellem mennesker i et samfund, hvor stærke vinde i øjeblikket blæser i en anden retning.

Æret være hans minde

Lars-Ole Vestergaard Århus Musikskole


Karl Krauel Afdelingens mangeårige æresmedlem Karl Krauel er død.

Af Lars Kiehn

Efter længere tids sygdom døde vores mangeårige og meget vellidte æres-medlem Karl Krauel, 88 år gammel.

Karl var alsing og havde sønderjyske rød-der og sindelag, hvilket kunne høres og mærkes. Karl var stolt af sin baggrund og benyttede enhver lejlighed der bød sig til at tale rigtig sønderjysk.

19 år gammel forlod han sin fødeegn og begav sig til Aarhus for at studere på Det jydske Musikkonservatorium. Karl blev uddannet på konservatoriet som pianist og hornist. Han levede og arbejdede resten af sit liv i Aarhus. Karl var gift med Karla, der døde i 1989 - et stort tab for ham.

I mange år ernærede Karl sig selv og sin familie ved i dagstimerne at spille klaver på byens danseskoler og balletskoler og om aftenen som hyggepianist på byens finere hoteller som indbefattede Hotel 3 Ege, Hotel Regina, Hotel Atlantic og Hotel Mercur. Sammen med de faste jobs her, kunne han også ind imellem spille til et privat selskab.

De senere år af Karls pensionisttilværelse, da Karl var over de 80, havde han job som hyggepianist for de ældre beboere på Bakkegårdens Plejehjem en gang om ugen. Havde det ikke været for en større ombygning af Bakkegården, havde Karl nok spillet der til sine dages ende. For han elskede det job, og de elskede Karl. Han kunne det repertoire, som gjorde de ældre, og for en dels vedkommende demente beboere godt.

Som hornist var Karl afløser eller assistent i Århus Byorkester (senere Aarhus Symfo-niorkester) i 50érne og starten af 60érne. Men det var klaveret som forblev Karls hovedinstrument livet igennem.

Udover at være en dygtig og vellidt mu-siker var Karl også igennem 10 år faglig aktiv i bestyrelsen i DMF Aarhus fra 1961 til 1965 som kasserer. Det var Karl der overtog kassererposten efter a fru Vivi Wahle blev offer for et brutalt rovmord i afdelingens kontor i Langelandsgade.

Dygtigt og pligtopfyldende passede Karl afdelings bogholderi og medlemmer-nes dagpengeudbetalinger de næste fire år og fra 1965 til 1971 fortsatte Karl som menigt bestyrelsesmedlem i afdelingen.

Fra 1980 varetog Karl kasse-rerjobbet i Århus Orkesterfor-enings Stiftelse indtil sin død, et hverv han udførte med største myndighed og aldrig var et komma sat forkert eller en øre regnet galt.

Karl havde en ekstraordinær sans for penge og regnska-ber. Derfor var kassererpo-sterne som skabt til ham. Han var retlinet og behand-lede foreningens midler med stor omtanke, som var det hans egen penge. Det var en uvurderlig gevinst for besty-relsen og foreningen at have sådan en mand siddende og varetage opgaverne. Århus Orkesterforenings Stiftelse skylder Karl meget for den store indsats, han ydede i det regi igennem de over 30 år, han sad i bestyrelsen som kasserer.

I 1990 blev Karl Krauel æresmedlem i DMF Aarhus som en anerkendelse af det store arbejde, han havde udført for musi-kerne og standen en æresbevisning han var stolt af.

Karl deltog gennem alle årene og lige til det sidste i afdelingens generalforsam-linger, og ofte var det Karl, der fra talersto-len satte beretningen og diskussionerne i perspektiv, og ham der spurgte ind til tingene, hvis der var grund til det. Han var også manden der kunne rose og rise, hvis det var aktuelt og nødvendigt.

Karl var et lunt, retskaffent og charmeren-de menneske med en udviklet politisk be-

vidsthed. Karl fulgte helt til det sidste ivrigt med i afdelingens opgaver, foruden han var orienteret om hele standens problemer og den generelle politiske situation. Karl var en meget interessant og interesseret samtalepartner, og vores mange samtaler i hans køkken står for mig som et privile-gium. Det var her jeg lærte Karl at kende, og det var her, vi trods den store alders-forskel udviklede et venskab, som jeg altid vil bevare i mine tanker og tænke på med et glad og vemodigt smil om munden. En stor personlighed og en sjælden slags af den menneskelige race er ikke mere.

Æret være hans minde.

Fra Lars Kiehn formand DMF Aarhus afdeling.


Bo i DMF’s dejlige lejlighed i BerlinSå er der for DMF-Aarhus afdelingens medlemmer igen mulighed for at lægge billet ind på én uges ophold i vores fan-tastiske lejlighed beliggende i Prenzlauer Berg, Berlin.

I første halvår af 2011 er der nu mulighed for at byde ind på følgende uger: Uge 2 – 6 – 10 – 15 – 19 – 23.

Lejligheden er på 109 kvadratmeter, der er seks faste sengepladser og der er instru-menter og gear til rådighed, så det til en vis grad er muligt at øve i lejligheden. Tjek www.dmf-aarhus.dk.

Har du lyst til at opleve Berlin i 2011, kan du kontakte Lars Knudsen og forhøre dig om der er ledige uger.

Vi oplever, at det er meget forskelligt, hvor meget efterspørgsel der er på de uger, vi lejer lejligheden ud i. Men man må gerne byde ind på to forskellige uger, hvis man vil.

Prisen for et ugeophold er 2000 kr. Ugen går fra mandag kl. 17.00 til næste mandag kl. 13.00. Betaling for leje skal ske kontant på DMF-Aarhus afdelingens kontor, hvor lejeaftale samtidig underskrives. Vær

opmærksom på, at der også lægges et de-positum på 1000 kr. Du har mulighed for at søge om støtte til opholdet i Forbundet.

For tilmelding kontakt Aarhus afdelingen v/ Lars Knudsen enten på mail: [email protected] eller ring på tlf. 86184599 mandage mel-lem 10-18 eller tirsdage til fredage mellem 10-14.

Læs mere om lejligheden, og se billeder og videofilm dernede fra på afdelingens hjemmeside www.dmf-aarhus.dk.

Velkommen til Berlin!

Forkæl dig selv og den/de nærmeste med et skønt ophold i vores sydspanske feriehus i bjergbyen Monda. Er du medlem af Aarhus afdelingen har du mulighed for at leje huset, foreløbig frem til april 2012.

Huset er ikke så stort – men det er hyggeligt! Og så ligger det i den lille charmerende og autentiske spanske bjerglandsby Monda, ikke langt fra Marbella. Det kan lejes ud til 2 eller maks 3 personer. Der kan dog også være plads til et par med 2 børn.

Prisen er 800 kr. pr. uge uafhængig af sæson. Det er efter ”første til mølle” princippet muligt at booke både én eller to sammenhængende uger efter ønske.

Du kan læse mere om Citronhuset på Basunens hjemmeside. www.basunen.dk

Feriehus i SpanienDu kan også se, hvornår huset er ledigt og finde mere information på www.citronhuset.dk

Du kan ringe til DMF og tale med Lars Knudsen på 86 18 45 99

Aftale med biludlejningsfirmaet Helle HollisSom et ekstra plus er der indgået en aftale med et af Costa del Sol’s førende biludlejningsfirmaer Helle Hollis, som giver DMF’s medlemmer 15% rabat på billeje.

Eneste betingelse er at reservationen sker via DMF, som så formidler kontakten til Helle Hollis i Malaga.

Følg Citronhuset på Facebook

Mere information på www.citronhuset.dk

Basunen 2010 nr. 4

Documents

Transcript of Basunen 2010 nr. 4