FOREBYGGELSE OGSUN DHEDS FREMME

- en fælles bevægelse

Gennemført af Gentofte Kommune, Forebyggelse og Sundhedsfremme i perioden april 2011 – september 2013

Social Kapital

Indholdsfortegnelse Forord 4Læsevejledning 5

1 Projektet Social kapital – en fælles bevægelse 6

1.1 Resumé 6

1.2 Hovedkonklusioner 7

1.3 Social kapital – teoretisk baggrund for projektet 7

1.4 Afrapportering på projektets succeskriterier 9

1.5 Ændringer i projektet 10

1.6 Bieffekter og erfaringer 10

2 Konceptualisering og operati-onalisering af social kapital 11

3 Datagrundlag og evaluerings-metode 12

3.1 Datagrundlag 12

3.2 Evalueringsmetode 12

4 Beskrivelse af projektet 13

4.1 Projektets formål 13

4.2 Projektforløbets faser 14

4.3 Målgruppe og udvælgelses-kriterier 15

4.4 Projektets organisering 15

4.5 Institutionernes udfordringer 16

4.6 Projektets aktiviteter 18

4.7 Nytænkning 19

4.8 Forankring og fastholdelse 19

5 Dataindsamling 20

5.1 Effektmål 20

5.2 Interviews med ledere og medarbejdere 20

5.3 Fokusgruppeinterviews med forældre 20

5.4 Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere 20

5.5 Observationerne 21

5.6 Databehandling og analytisk tilgang 21

6 Projektets resultater 22

6.1 Succeskriteriet: Korttidssygefravær reduceret med 1–3 procentpoint. 22

6.2 Succeskriteriet: Fælles forståelse af social kapital 23

6.3 Færre interne modsætninger i personalegruppen. 24

6.3.1 Samarbejdsevne i institutionerne 24

6.3.2 Retfærdighed 26

6.3.3 Netværk – fællesskab 28

6.4 Tilfredshed med forældre- samarbejdet i institutionen 29

6.5 Klarhed om den pædagogiske linje 31

6.6 Succeskriteriet: Indsatser til at styrke den sociale kapital i institutionernes hverdag 32

6.7 Succeskriteriet: En strategi for social kapital er implementering og forankret 33

6.8 Succeskriteriet: Ugentlige fælles fysiske aktiviteter for børn, forældre og personalet 36

6.9 Succeskriteriet: Koncept for arbejdet med social kapital 37

7 Konklusion på projektet Social kapital – en fælles bevægelse 38

8 Anbefalinger 39

9 Litteraturliste 40

10 Bilagsliste 40

2 3

Udarbejdet af: Forebyggelse og Sundhedsfremme, Gentofte Kommune, 2013

Yderligere information: Forebyggelse og Sundhedsfremme, tlf. 3998 3051

4 5

Social kapital – en fælles bevægel-se var et to-årigt udviklingsprojekt iværksat af Forebyggelse og Sund-hedsfremme i Gentofte Kommune i samarbejde med Arbejdsmiljø Gentofte.

Projektledelsen blev varetaget af Forebyggelse og Sundhedsfremme i perioden april 2011 til september 2013. Projektet var støttet økono-misk af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Projektets overordnede formål var at nedbringe korttidssygefravær og øge trivslen blandt medarbejderne i tre integrerede daginstitutioner og en døgninstitution i Gentofte Kom-mune. Nogle af projektets delta-gende institutioner havde forud for projektet et korttidssygefravær, der

lå 1–2 procent over gennemsnit-tet, og som kunne føres tilbage til problemer med trivsel, samarbejde og sundhed. Midlet til at nedbringe sygefraværet var at anvende tankegangen fra social kapital og fokusere på at fremme trivsel og forståelse i relationen mellem medarbejdere, forældre og børn i institutionerne. De deltagende institutioners medarbejdere blev aktivt inddraget i tiltag og aktiviteter med fokus på, hvad der skaber social kapital, og hvordan man udvikler og fastholder social kapital i institutionerne.

Korttidssygefravær er i høj grad også en økonomisk belastning for institutionerne. Social kapital – en fælles bevægelse må betegnes

som en succes, da det generelt er lykkedes institutionerne at nedbrin-ge korttidssygefraværet igennem et målrettet arbejde med at fremme den sociale kapital i institutionerne. Det lykkedes endda én af institu-tionerne at sænke korttidssygefra-været med 3 procentpoint, hvilket svarer til en årlig besparelse på ca. 200. 000 kr.

Projektgruppen vil gerne rette en stor tak til Fonden for Forebyg-gelse og Fastholdelse for at gøre projektet muligt. Endvidere en tak til professor Bjørn E. Holstein for inspiration og ph.d. studerende Christina Klyhs Albeck for faglig sparring i projektforløbet.

Forord Læsevejledning Evalueringen af projektet Social Kapital – en fælles bevægelse er opdelt i otte kapitler.

I kapitel 1 gives et resumé af projektet og dets hovedkonklusioner. Begrebet social kapital beskrives. Der afrapporteres på succeskrite-rier og ændringer i projektet.

I kapitel 2 beskrives konceptualisering og operationalisering af social kapital begrebet.

I kapitel 3 beskrives evalueringens datagrundlag og evalueringsme-tode.

I kapitel 4 beskrives projektforløbet i sin helhed.

I kapitel 5 beskrives den gennemførte dataindsamling.

I kapitel 6 analyseres data og projektets resultater præsenteres.

I kapitel 7 konkluderes på projektet.

I kapital 8 beskrives anbefalinger fra projektet.

6 7

1.1 ResuméStudier viser en sammenhæng mellem social kapital, arbejdsmiljø og helbred på arbejdspladser. Jo højere social kapital – jo lavere stressniveau. Helbredet blandt medarbejdere er bedre på arbejds-pladser med høj social kapital og høj social kapital er derfor medvirkende til at mindske syge-fravær. Social kapital har således betydning for trivsel, samarbejde, handlekompetence og sundhed. Øgning af den sociale kapital kan derudover øge produktiviteten og give mere velfærd for pengene.

Ved at anvende tankegangen fra social kapital i et to-årigt udvik-lingsprojekt i tre integrerede dag-institutioner og en døgninstitution i Gentofte Kommune ville Forebyg-gelse og Sundhedsfremme øge trivslen i de deltagende institutio-ner og nedbringe korttidssygefra-været.

I Social kapital – en fælles be-vægelse har omdrejningspunktet været at fremme parametrene samarbejdsevne, retfærdighed, tillid og netværk i hver af de fire deltagende institutioner. Et fremme som skulle få positiv betydning for arbejdsmiljøet. Midlet hertil har væ-ret at arbejde med mental og fysisk sundhed gennem aktiviteter, og at have fokus på øget involvering af forældregrupperne.

Evalueringen viser, at projektet So-cial kapital – en fælles bevægelse har haft en god effekt.

Der er sket en markant reducering i korttidssygefraværet i to ud af de fire deltagende institutioner. De deltagende institutioner er blevet bevidste om, hvad de skal have fo-kus på for at værne om den sociale kapital og sikre et bedre arbejds-miljø. De oplever en forbedret præ-stationsevne i hverdagen i forhold til at løse kerneopgaverne.

Samarbejdet er blevet styrket i alle de deltagende institutioner ken-detegnet ved en større åbenhed og anerkendelse. Projektet har medvirket til øget fællesskabs-følelse og større tillid. Dialogen mellem forældre og medarbejdere har udviklet sig til at være præget af større forståelse.

Projektets aktiviteter har skabt øget fokus på faglighed og faglig udvikling blandt medarbejderne, og medarbejderne har fået nye konkrete redskaber til at forbedre deres pædagogiske praksis. I to ud af de fire institutioner har projektet ført til at øge andelen af fysiske aktiviteter i hverdagen.

Derudover er der blevet generet brugbare erfaringer i forhold til at fastholde det videre fokus og arbejde med social kapital i de deltagende institutioner.

1.3 Social kapital – teore-tisk baggrund for projektetBegrebet social kapital har sit ophav i den klassiske sociologiske tænkning om det sociale liv og er fra starten af 1900–tallet blevet anvendt til at beskrive den sociale sammenhængskraft i samfundet. Social kapital opererer med en forståelse af, at viden og indsigt i det sociale liv opnås gennem at observere grupper og ikke indivi-der. Det skal ses i forhold til, at en gruppe af mennesker – et samfund – vil handle, tænke og føle

forskelligt, hvis de var socialt iso-lerede.

Social kapital er en kapital, som mennesker opnår gennem deres sociale netværk, at social kapital er et resultat af tillid mellem men-nesker, og at social kapital er de kræfter, som skabes ved samvirke mellem lokale netværk og samfun-dets institutioner. I nyere tid er der tre teoretiske forståelser af social kapital, som er blevet beskrevet af Bourdieu, Coleman og Putnam. De fremhæver forskellige aspekter ved begrebet.

1 Projektet Social kapital – en fælles bevægelse

Bourdieu opererer med tre former for kapital, som har betydning for menneskers tilværelse og mulighe-der: den økonomiske, den kulturel-le og den sociale kapital. For ham er social kapital et individuelt gode, som mennesker opnår ved aktivt at tage del i og opbygge sociale relationer og netværk. En kapital, som bruges i samspillet med andre mennesker i livet. Social kapital er summen af de aktuelle eller poten-tielle ressourcer, der knytter sig til at være en del af et netværk. Men det er ikke alle mennesker, der har lige mulighed for at skabe eller indgå i disse sociale netværk.

Colemans opfattelse af social kapital er, at mennesker via sociale relationer præget af tillid og fælles værdier får muligheder, som de særligt har et udbytte af i deres liv. De muligheder er emotionel støtte, et godt arbejde og helbred.

For Putnam er det centrale ele-ment i social kapital tillid og normer om gensidig støtte ud fra et kol-lektivt gode, som mennesker kan have gavn af, uanset om de er medvirkende til at opbygge den sociale kapital. Alle kan drage nytte af social kapital. Han definerer social kapital som egenskaber ved den sociale organisering, som netværk, normer og tillid, der medvirker positivt til koordinering og samarbejde for et fælles gode.

● Korttidssygefraværet er reduceret i alle deltagende institutioner.

● Nedgangen i korttidssygefraværet har skabt stabilitet og økono-misk råderum.

● Der er opnået fælles forståelse af social kapital.

● Der er sket en positiv udvikling i samtlige social kapitals fire para-metre: samarbejdsevne, tillid, retfærdighed og netværk.

● Der er opnået en øget tydelighed i den pædagogiske linje og prak-sis.

● Der er kommet en bedre kommunikation mellem forældre og med-arbejdere.

● Organisering med styregrupper medvirker til at omsætte resultater af baselineundersøgelsen til konkrete aktiviteter.

● Et projekt med social kapital som omdrejningspunkt skal være lokalt funderet med respekt for den eksisterende kultur i institutio-nen.

1.2 Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for projektet Social kapital – en fælles bevægelse er følgende:

Der er blevet opstillet seks succes-kriterier for projektet Social kapital – en fælles bevægelse. Fem af de seks succeskriterier er opnået,

hvilket er en tilfredsstillende indfrielse af projektets målsæt-ning. Der er ikke undervejs blevet tilføjet yderligere succeskriterier til projektet.

8 9

Han anlægger desuden et institu-tionelt perspektiv på social kapital, og anvender det i sammenhæng med organisationer, institutioner og lokalsamfund. Her er de vigtig-ste elementer ved social kapital netværk, normer, tillid, sammen-hængskraft, tryghed og normer for gensidighed.

Med Bourdieu, Coleman og Put-nam kan man overordnet sige, til trods for at deres definitioner vari-erer, at social kapital medvirker til at skabe sammenhængskraft og at den menneskelige velbefindende trives gennem tillidsfuldhed. Der-udover at mennesker ikke i sig selv og alene rummer social kapital, men at det skabes i relation med andre mennesker. Den sociale kapital rummes og udspringer af fællesskabet. Bourdieu, Coleman og Putnam er også enige om, at alle mennesker kan drage nytte af den sociale kapital i fællesskaber. Social kapital skal vedligeholdes og bringes i vækst, hvilket sker ved, at mennesker gør brug af den.

Der skelnes ofte mellem tre former for social kapital: Bonding handler om tillid og samarbejde mellem mennesker inden for det samme sociale netværk og fællesskab. Bridging omhandler det relatio-nelle mellem mennesker i sociale netværk. Linking vedrører forbin-delser mellem mennesker på tværs af netværk, nye sociale relationer. Linking giver mennesker adgang til ressourcer, som ellers ikke ville være mulige for dem at få adgang til og opnå.

Succeskriterier Opnået/ikke opnået

Korttidssygefravær reduceret med 1–3 procentpoint over 2 år Opnået

Fælles forståelse af social kapital Opnået

Indsatser til at styrke den sociale kapital i institutionernes hverdag Opnået

En strategi for social kapital i institutionerne er implementeret og forankret hos ledelse, tillids– og sikkerhedsrepræsentanter, personale og forældrebe-styrelse

Opnået

Et koncept for arbejdet med social kapital gennem bl.a. fælles fysiske aktivi-teter for børn, forældre og personale

Opnået

Ugentlige fælles fysiske aktiviteter for børn, forældre og personalet Ikke opnået

1.4 Afrapportering på projektets succeskriterier

10 11

1.5 Ændringer i projektet Projektets middel til at styrke den sociale kapital var tilrettelagt fysisk aktivitet i de fire deltagende insti-tutioner. Denne tilgang er blevet opretholdt igennem hele projektpe-rioden. Men der opstod derudover et behov for at fokusere på mental sundhed ud fra de deltagende institutioners udfordringer med trivsel og samarbejde. Fokus på mental sundhed er således blevet prioriteret højere end fokus på fysisk sundhed i projektet. Sam-menfaldende karakteristika for de deltagende daginstitutioner var, at de i høj grad var udfordret arbejds-miljømæssigt. Gennem arbejdet

2 Konceptualisering og operationalisering af social kapital

vinteren 2012–13, og medfølgende højt sygefravær, det vanskeligere at holde fokus på aktivitetsperiode 2 og dets retning internt i nogle af institutionerne. For det andet er flere af de deltagende institutioner også en del af andre kommunalt iværksatte projekter i Gentofte Kommune, eksempelvis et større inklusionsprojekt, hvilket kan have medvirket til i perioder at svække fokus på projektet. Et projekt, som har til formål at øge den sociale kapital, kræver kontinuerlig op-mærksomhed. Derfor ville det have været fordelagtigt at friholde de deltagende institutioner fra at deltage i andre større projekter samtidigt.

med mental sundhed søgte projek-tet at påvirke den fysiske sundhed. Men ugentlige fysiske aktiviteter for børn, forældre og personale, som var ét af succeskriterierne, er ikke blevet gennemført som forventet.

1.6 Bi–effekter og erfaringerProjektet har på flere områder væ-ret udfordret af ydre påvirkninger, som ikke kunne forudses af pro-jektgruppen ved projektets etable-ring og undervejs i projektforløbet. Særligt to faktorer har spillet en væsentlig rolle for gennemførelsen af projektet. For det første gjorde en langvarende influenzaperiode i

Litteraturstudier af begrebet social kapital har lagt grunden for at udvikle projektet Social kapital – en fælles bevægelse, som et koncept til anvendelse og planlægningen af projektets design. Operationali-seringen af social kapital har især støttet sig til Virksomhedens so-ciale kapital udarbejdet af Arbejds-miljørådet og det Nationale Forsk-ningscenter for Arbejdsmiljø. Høj social kapital på en arbejdsplads, er tilstedeværelsen af retfærdig-hed, tillid, tryghed, tilfredshed, engagement, fælles normer og gensidig forpligtelse. Høj social kapital medvirker til, at medarbej-dere i fællesskab arbejder for det fælles gode og bliver bedre til at løse deres kerneopgaver.

I projektet er det valgt at bruge tankegangen fra social kapital som teoretisk og værdimæssigt afsæt for at forbedre arbejdsmiljøet og styrke samarbejdet i de deltagende institutioner. Det er sket med hen-blik på, dels at ændre den interne kultur til at blive mere hensigts-mæssig, og dels at nedbringe kort-tidssygefraværet. Fysiske aktivite-ter er blevet brugt som middel til at styrke samarbejdskulturen og åbne op for en øget forståelse mellem ledelse, medarbejdere, børn og forældre.

I projektet er social kapital defi-neret som parametrene samar-bejdsevne, tillid, retfærdighed og netværk. Parametrene har for-skellige former for karakteristika, og følgelig udfoldes indholdet af begreberne ud fra hvilken forståel-sesramme, de er blevet anvendt i i projektet.

Som supplement til de fire parame-tre er medarbejderengagement og motivation også blevet undersøgt som relevante parametre til forstå-else af social kapital. Derudover er faglig udvikling som en del af deres arbejde, blevet inddraget som pa-rameter i projektet. Faglig udvikling er en vigtig del af den sociale kapi-tal i forhold til problemstillingen om, at der opleves uklarhed om den pædagogiske linje i de deltagende institutioner.

Parameter Karakteristika

Samarbejds-evne

Normer for gensidighed og forpligtelser, forvent-ninger, rolleklarhed, anerkendelse, hjælpsom-hed, ansvarsfølelse.

Tillid Faglighed, troværdighed, tryghed og frihed.

Retfærdighed Kontrol, beslutningsprocesser, information, respekt for og anerkendelse af forskellige hold-ninger, indflydelse på arbejdsgang og arbejds-plads og medbestemmelse.

Netværk Fællesskab internt i institutionen med såvel ledelse, medarbejdere og forældregruppen, deltagelse, sociale regler, rummelighed og inklusion.

12 13

Midlet i projektet til at åbne op for en øget forståelse og samtidig styrke samarbejdet mellem perso-nalet og forældregruppen var øget fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet var et konkret og praktisk middel til at skabe fælles oplevelser og styrke fællesskabsfølelsen og samtidig styrke fysisk sundhed i institutio-nerne.

Projektet havde karakter af at være et udviklings– og læringsforløb, som skulle bidrage til øget dia-log og refleksion over teoretiske såvel som praktiske overvejelser. Personalet og forældregruppen skulle i fællesskab opdage vig-tigheden af at værne om sociale relationer gennem tryghed, enga-gement, hjælpsomhed og gensidig forståelse. Mere konkret gennem refleksion over tillid og forventnin-ger, at styrke engagementet og hjælpsomheden, at styrke kommu-nikationen og fællesskabet, og ved at få øje på nye handlemuligheder i samarbejdet i personalegruppen.

3.1 DatagrundlagDatagrundlaget, som udgør evalueringen, er baseret på en baselineundersøgelse og en endpointundersøgelse, og består både af kvalitative og kvantitative undersøgelser:

3.2 EvalueringsmetodeEvalueringen har til formål at undersøge om projektet Social kapital – en fælles bevægelse har indfriet det overordnede slutmål – en reducering på 1-3 procentpoint i korttidssygefraværet. Derudover søger evalueringen at vurdere, hvorvidt de opstillede succeskriteri-er – der kan betegnes som delmål – er blevet opfyldt. Forebyggelse og Sundhedsfremme vurderer, at opnåelse af delmålene er af lige så stor betydning som slutmålet, og dermed er behandling af delmå-lene blevet prioriteret i samme ud-strækning. Forebyggelse og Sund-hedsfremme har valgt at anvende en virkningsevalueringsmetode, da denne type evaluering tager højde

for, at det som søges evalueret sker i en kontekst, som er unik og lokal. Evalueringen isolerer ikke projektet Social kapital – en fælles bevægelse fra ydre faktorer og påvirkninger, idet det ikke kan und-gås, at projektet er blevet påvirket af eksterne forhold. Det evalueres, hvilken indflydelse de iværksatte aktiviteter og tiltag har haft i de fire deltagende institutioner, og hvilken udvikling, som aktiviteter og tiltag kan have bidraget til.

3 Datagrundlag og evalueringsmetode

4 Beskrivelse af projektet

4.1 Projektets formålTankengangen fra social kapital blev brugt som afsæt for at tilve-jebringe projektets formål. Ved at øge den sociale kapital i institutio-nerne søgtes en forbedring i den generelle trivsel med henblik på at reducere korttidssygefraværet. De deltagende daginstitutioner havde haft problemer med arbejdsmiljøet både internt i medarbejdergrup-pen og i forhold til samarbejdet med forældrene. I 2009 havde en forvaltning i Gentofte Kommune i samarbejde med erhvervspsyko-loger arbejdet med bl.a. de delta-gende daginstitutioner. Udfaldet af samarbejdet lokaliserede på tværs af institutionerne problematikker som:

Vurderingen var, at medarbej-dernes korttidssygefravær havde en forbindelse til arbejdsmiljøet i institutionerne. Der blev lokalise-ret et tydeligt behov for at udvikle fælles værdier og opbygge en større tillid mellem medarbejdere, ledere og forældre i de deltagende institutioner. Ledere og medarbej-dere oplevede udfordringer med at finde og praktisere en fælles linje i mødet med forældrene. Foræld-regruppen skulle på en ny måde inddrages og involveres i konkrete aktiviteter med sigtet at forbedre samarbejdet.

● Interne modsætninger i personalegruppen

● Uklarhed om den pædagogi-ske linje

● Generelle samarbejds-problemer internt blandt personalet og med forældre-gruppen.

● Spørgeskema til medarbej-dere og ledere

● Enkeltinterviews med med-arbejdere og ledere

● Fokusgruppeinterviews med forældre

● Fokusgruppeinterviews med medarbejdere

● Observationer

14 15

hver institution skulle arbejde med fremadrettet i projektforløbet. Med afsæt heri blev der udarbejdet individuelle aktivitetsforløb i hver af de deltagende institutioner til gen-nemførelse i aktivitetsperiode 1. Baselineundersøgelsen blev udført og resultaterne heraf blev præsen-teret for de deltagende institutioner i perioden august 2011 til januar 2012.

Aktivitetsperiode 1 blev gennemført i institutionerne i perioden februar til september 2012. Hver institu-tion arbejdede med forskellige aktiviteter med henblik på at øge den sociale kapital i institutionen. Aktivitetsperiode 1 blev afsluttet med en midtvejsevaluering.

Midtvejsevalueringens formål var at samle op på de igangsatte aktiviteter og deres virkning og samtidig rette fokus mod indhol-det af aktivitetsperiode 2. Del-tagerne i midtvejsevalueringen var udelukkende medarbejdere

fra institutionerne. Involvering af medarbejderne i en refleksions- og planlægningsproces skulle derudover bidrage til at give dem ejerskab over projektet. Midtvej-sevalueringen blev gennemført og præsenteret i de deltagende institutioner i perioden oktober til december 2012.

Aktivitetsperiode 2 havde til formål – som i aktivitetsperiode 1 – at gennemføre aktiviteter, som kunne medvirke til at øge den sociale kapital i institutionerne. Den forløb i perioden januar til juni 2013.

Endpointundersøgelsen blev gen-nemført fra juli til september 2013. Den havde til formål at vurdere udviklingen i den sociale kapital i forhold til resultaterne fra baseli-neundersøgelsen, at evaluere pro-jektet som helhed og at udarbejde indeværende evalueringsrapport.

4.3 Målgruppe og udvæl-gelseskriterierDen primære målgruppe er med-arbejdere i dag- og døgninstitu-tioner for børn og unge: pæda-goger, pædagogmedhjælpere, socialpædagoger, og social- og sundhedshjælpere. Fælles for de deltagende daginstitutioner er, at de er integrerede institutioner med børn i alderen 0–6 år, og har stort set enslydende børnetal fordelt på vuggestuegrupper og børneha-vegrupper. Antallet af ansatte og fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere er ligeledes enslydende. Døgninstitutionen adskiller sig fra daginstitutionerne ved at være et døgn- og hjemtilbud for børn og unge, og er anderledes normeret i forhold til daginstitutio-nerne. De tre daginstitutioners lig-hedstræk skulle medvirke til, at in-stitutionerne nemmere kunne dele erfaringer og viden med hinanden i projektperioden ved statusmøder mellem ledere fra de deltagende institutioner og projektgruppen.

Daginstitutionerne er blevet udvalgt til at deltage i projektet på baggrund af, at deres korttids-sygefravær lå 1-2 procent over gennemsnittet for daginstitutioner i Gentofte Kommune. Derudover er daginstitutionerne udvalgt ud fra vurderingen af, at der var et behov at udvikle fælles værdier og opbyg-ge tillid mellem forældre, ledelse og medarbejdere. Døgninstitutio-nen blev udvalgt til at medvirke i projektet for at få et andet perspek-tiv på udvikling af social kapital. En døgninstitution er anderledes i sin organisering, arbejder med børn med specielle behov, som rækker udover daginstitutionsområdet og har derfor en anden tilgang til det pædagogiske felt. Inddragelsen af en døgninstitution, der arbejder under andre vilkår og rammebetin-gelser blev vurderet til at have en positiv og frugtbar effekt på pro-jektet som helhed. Og antageligt bidrage med ny viden om hvad der kan skabe, vedligeholde og øge den sociale kapital i institutioner.

4.4 Projektets organiseringProjektet Social kapital – en fæl-les bevægelse, som er udviklet af Forebyggelse og Sundhedsfremme i Gentofte Kommune i samarbejde med Arbejdsmiljø Gentofte, var organiseret med en intern pro-jektgruppe samt projektledelse. Projektgruppens medlemmer har fungeret som kontaktpersoner for hver af de fire deltagende institutio-ner. Kontaktpersonens funktion har været at støtte og guide processen internt i institutionerne. Derudover har der mellem projektgruppen og ledere fra de deltagende institutio-ner været afholdt fælles statusmø-der hver anden måned til udveks-ling, inspiration og videndeling mellem lederne.

Internt i de deltagende institutioner er projektet blevet organiseret med styregrupper, som var sammensat af medarbejdere, herunder tillids– og sikkerhedsrepræsentanter, le-dere og forældre. Styregruppemø-derne har haft fokus på at udveksle idéer til at skabe, gennemføre og fastholde fokus på at øge den sociale kapital. Derudover var det

4.2 Projektforløbets faser Projektet Social kapital – en fælles bevægelse forløb i seks overord-nede faser: 1) opstart, 2) baseline-undersøgelse, 3) aktivitetsperiode 1, 4) midtvejsevaluering, 5) aktivi-tetsperiode 2 og 6) endpointunder-søgelse.

Projektets opstartsfase blev på-begyndt i april 2011. Første del i processen var at konceptualisere og operationalisere begrebet social kapital. Social kapital som koncept og den teoretiske forståelse af be-grebet blev præsenteret og ansku-eliggjort gennem workshops i de deltagende institutioner. Indeholdt i opstartsfasen var tilrettelæggelse af baselineundersøgelsen.

Baselineundersøgelsen kortlagde de deltagende institutioners vari-erende udfordringer, og havde den funktion at tage temperaturen på den sociale kapital. Dens resultater lokaliserede de indsatsområder og opmærksomhedspunkter, som

2011 2012 2013

Op-start

Baseline- undersøgelse

Aktivitets- periode 1

Midt-vejs- evalu-ering

Aktivitets- periode 2

Endpoint-undersø-gelse

16 17

Parametre Udfordringer

Samarbejds-evne

● Samarbejde på tværs af stuer og afdelinger

● Samarbejde med forældre

● Kommunikation

Tillid ● Anerkendelse fra forældre

● Anerkendelse fra ledere

● Anerkendelse fra medarbejdere til medarbejdere

Retfærdighed ● Faglige udviklingsmuligheder

● Medindflydelse

● Følelsen af at blive hørt

Netværk ● Netværksdannelse mellem forældre

● Fællesskabsfølelse

styregruppens funktion at sikre målgruppernes deltagelse i pro-jektet. Organiseringen med lokale styregrupper skulle sikre, at der blev taget afsæt i den eksisterende kultur i institutionerne med henblik på at udvikle den.

Som en del af projektet har en ”gamemaster” været med til at udvikle idéer til tiltag og fysiske aktiviteter i de deltagende insti-tutioner. Gamemasteren havde selv erfaring med iværksættelse af fysiske aktiviteter i det pædago-giske felt, og hvorledes der kunne rettes fokus mod forbedring af arbejdsmiljømæssige udfordringer. Gamemasterens funktion var at være bindeled mellem projektgrup-pen og institutionerne, og kunne på opfordring fra institutionerne bidrage med faglig sparring og ud-vikling af konkrete ideer til fysiske aktiviteter, der kunne være med til at udvikle den sociale kapital.

Eksterne konsulenter er blevet hentet ind i projektforløbet for at yde bistand til at iværksætte og gennemføre aktiviteter i de delta-gende institutioner. Herunder til forløb med ”Fri for mobberi”, mind-fullness og fysiske aktiviteter som omdrejningspunkt.

Et forskerhold har taget del i pro-jektet som faglige sparringspart-nere i forbindelse med etablering af projektet, ved dataindsamling og ved evalueringerne.

4.5 Institutionernes udfordringer Forebyggelse og Sundhedsfrem-me har valgt at anonymisere de deltagende institutioner i evaluerin-gen for at sikre de interviewedes anonymitet. Et projekt vedrørende social kapital og arbejdsmiljø kan indeholde følsomme emner, og i lyset af at de tre daginstitutioner

har en historik som udfordrede institutioner i en arbejdsmiljømæs-sig sammenhæng, kræver det i høj grad tillid og tryghed at indgå i en udviklingsproces i samspil med en anden aktør i kommunen. Derfor har de deltagende institu-tioner også fået fremlagt resultatet af baselineundersøgelsen indivi-duelt. Endpointundersøgelsens resultater er ligeledes blevet fremlagt individuelt for hver en-kelt institution. Derudover har de individuelle fremlæggelser bidraget til at målrette indsatsen og haft til hensigt at give mest mulig ejerskab i de deltagende institutioner. De udfordringer, som blev lokaliseret i baselineundersøgelsen, er i det følgende struktureret efter para-metrene samarbejdsevne, tillid, retfærdighed og netværk.

Derudover blev institutionernes styrker registreret via baselineundersøgelsen, hvor der var tale om følgende tendenser:

● Mangfoldighed og diversitet i medarbejdergruppen

● Hjælpsomhed i medarbej-dergruppen

● Fleksibilitet i hverdagen

● Imødekommenhed i medar-bejdergruppen

● Godt humør i medarbejder-gruppen

● Fagligt fokus i institutio-nerne.

18 19

4.7 Nytænkning De nytænkende elementer i projek-tet har været, at tillids- og sikker-hedsrepræsentanter skulle have et særligt ansvar og rolle i forhold til sygefravær og trivsel. Det er blevet tilgodeset ved, at de har været en del af styregrupperne i institutionerne. Det har givet tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne mulighed for at påvirke og udvikle måder hvorpå sygefravær og triv-sel håndteres og imødekommes.

Et andet element har været øget forældreinvolvering i de deltagende institutioner, således at både per-sonale, børn og forældre er blevet inddraget i indsatser og aktiviteter for at øge den sociale kapital. Derfor har repræsentanter for forældregruppen været en del af styregrupperne. Forældregruppen har været med til, at udvikle ideer til tiltag og aktiviteter for at øge den sociale kapital i institutionerne. Dette er sket med henblik på, at udarbejde strategier for hvordan institutionerne kan udvikle og rette fokus mod den sociale kapital.

4.6 Projektets aktiviteter De tiltag og aktiviteter, som de del-tagende institutioner har gennem-ført i projektperioden, har været af varierende karakter. De konkrete tiltag og aktiviteter, som blev gen-nemført i projektets to aktivitetspe-rioder var følgende:

4.8 Forankring og fastholdelse Som afslutning på projektet har hver af de deltagende institutioner gennemgået et forløb for at afklare, hvordan det fremtidige arbejde med social kapital skal udvikle sig og fastholdes systematisk i institu-tionen. Dette er sket igennem en afsluttende refleksionsworkshop mellem projektgruppen, medarbej-dere og ledere. Omdrejningspunk-tet for denne workshop var dels et tilbageblik på processen som helhed i forhold til udfordringer og positive tiltag, dels et fokus på det fremtidige arbejde med at fast-holde og videreudvikle den sociale kapital.

Workshoppens fokus på fasthol-delse og forankring resulterede i konkrete forslag til den fremti-dige udvikling af social kapital og sikrede ejerskab til processen. Derudover har de deltagende institutioner gennem de individu-elle afslutningspræsentationer fået placeret deres resultat af endpoin-tundersøgelsen både i forhold til den nuværende situation og hvilke behov, der måtte være at foku-sere på i fremtiden. På baggrund af endpointundersøgelsen har Forebyggelse og Sundhedsfremme udarbejdet individuelle anbefalin-ger til den enkelte institution for at påvirke og sikre fastholdelse af, at der fremadrettet værnes om den sociale kapital.

● Foredrag om læring med for-ældre og personale

● Foredrag om fysisk aktivitet med børn

● Målrettede fysiske aktiviteter og bevægelse med børn

● Personalearrangementer uden for institutionens åbningstid

● Synliggørelse aktiviteter på legepladsen

● Aktive pauser for medarbej-dere

● Forløb med mindfullness for forældre, børn og medarbej-dere

● Mindfullness workshop for børn og forældre

● Udvikling af det visuelle ind-tryk i institutionen

● Registrering af arbejdsopga-ver til refleksion over praksis

● Arbejdet med domæneteori i forhold til at forbedre kommu-nikationen

● Involvering af forældre i aktiviteter i institutionen f.eks. sommerfest

● Forløb med projektet ”Fri for mobberi”

● Skovtur med forældre, børn og personale uden for institutio-nens åbningstid

● Fællesspisning på stuer med forældre, børn og medarbej-dere

● Sociale arrangementer mellem medarbejdere

5 Dataindsamling 5.1 EffektmålTil de opstillede succeskriterier er der udarbejdet effektmål, som i evalueringen er blevet målt via den kvalitative og kvantitative dataind-samling. Endpointundersøgelsen er en gentagelse af baselineunder-søgelsens dataindsamling for at sammenligne projektets resultater fra start til slut, og dermed hvordan institutionerne har udviklet sig i projektforløbet.

Der er foretaget før- og eftermåling på følgende effektmål:

Effektmål

Minske korttidssygefraværet, reduceret i projektperioden med 1–3 procent point

Færre interne modsætninger i personalegruppen

Øget tilfredshed med forældresamarbejdet

Øget klarhed over den pædagogiske linje

Øget fysisk velvære blandt medarbejdere

Øget tilfredshed med ledere samt tillids– og sikkerhedsrepræsen-tanters roller og ansvar for et godt arbejdsmiljø

5.2 Interviews med ledere og medarbejdereI hver institution blev der udført fire semistrukturerede enkeltinterviews med henholdsvis en leder og tre medarbejdere. De tre medarbej-dere blev udvalgt af lederne med henblik på en bred repræsentation af deres medarbejdergruppe i forhold til afdelinger og faggrupper. I flere tilfælde havde de medarbej-dere, der blev interviewet, funktion som f.eks. medlem af MED–udval-get eller tillidsrepræsentant. Det er blevet valgt ikke at anvende de samme interviewpersoner i base-line- og i endpointundersøgelsen, idet nogle interviewpersoner ikke længere var tilknyttet institutioner-ne, og for at få et mere dækkende og mangfoldigt datamateriale at basere evalueringen på.

5.3 Fokusgruppe- interviews med forældreDa social kapital i institutionerne til dels opstår i relationen mellem medarbejdere og forældre, var det vigtigt at inddrage forældrenes perspektiver og oplevelser i under-søgelsen. Fokusgruppeinterviews er i nogle institutioner foretaget med “almindelige” forældre og med forældrebestyrelsen, velvidende at forældrebestyrelsen ikke nød-vendigvis er repræsentativ for den samlede forældregruppe.

5.4 Spørgeskemaunder-søgelse blandt ledere og medarbejdereSpørgeskemaet, der blev anvendt i undersøgelsen, er udviklet af Branche Arbejdsmiljø Rådet (BAR) suppleret med fra spørgsmål fra Arbejdsmiljøinstituttets Copenha-gen PsychoSocial Questionnaire (COPSOQ) på de områder, hvor

det blev vurderet, at BARs spør-geskema ikke var fuldt dækkende. Ved den sociale institution forekom mindre variationer i spørgsmålene, da den er anderledes organiseret end daginstitutionerne vedrørende de fysiske rammer.

Samtlige fastansatte medarbejdere i de tre daginstitutioner blev invite-ret til at svare på spørgeskemaet. I døgninstitutionen deltog medar-bejdere med minimum 29 timer ugentligt. I alle institutioner deltog både pædagoger og medhjælpere. Ikke-fastansatte medarbejdere er fravalgt i spørgeskemaundersøgel-sen, da de ikke har en kontinuerlig deltagelse i hverdagen i institutio-nerne.

Det samlede antal mulige re-spondenter for alle de deltagende institutioner er 105, og antallet af respondenter i henholdsvis base-line- og endpointundersøgelsen er følgende.

Baseline Endpoint

84 respondenter (80 %) 83 respondenter (80 %)

5.5 ObservationerneAlle institutioner fik mindst to besøg af de medarbejdere fra Forebyggelse og Sundhedsfrem-me, som udførte baselineunder-søgelsen. Første besøg indeholdt en rundvisning af lederen, og det andet besøg var et observations-besøg. På observationsbesøget blev institutionernes fysiske ram-mer iagttaget, heriblandt praktiske forhold med bygninger mv. samt møde- og pausestruktur. Obser-vationerne blev suppleret med information fra medarbejderne om de mere uformelle organisatoriske strukturer. Observationernes pri-mære formål var at tegne et billede af institutionernes betingelser for social kapital og levere baggrunds-viden til udarbejdelsen af interview-guide samt spørgeskema. Men observationerne blev også brugt i analysen af den sociale kapital. Derudover er institutionerne blevet besøgt løbende i projektforløbet, hvor frekvensen har været vari-erende alt afhængig af behov.

5.6 Databehandling og analytisk tilgangDe udførte interviews er blevet sy-stematisk behandlet, og efter hvert interview er der blevet skrevet noter, umiddelbare indtryk og vig-tige emner ned. Da alle interviews var udført, blev samtlige interviews gennemlyttet. Under gennemlytnin-gen blev der også skrevet noter. Noterne blev tematiseret ud fra den oprindelige operationalisering af social kapitals fire parametre: samarbejdsevne, retfærdighed, tillid og netværk. Derudover var der defineret en række emner, knyttet til hver af de fire parametre, som bidrog til en mere detaljeret temati-sering. Tematiseringen blev udført med en bevidsthed om, at de fire parametre ikke nødvendigvis kunne adskilles fuldkomment fra hinanden, og at der dermed ville være nogle noter, som knyttede sig til flere parametre.

Social kapitals fire parametre blev ligeledes brugt i analysen af spør-geskemaerne. På denne måde kunne der tegnes et billede af hver institutions sociale kapital givet ved de fire parametre.

I analysen har det været formålet, at få de forskellige informationskil-der og former for dataindsamling af kvalitativ og kvantitativ karakter til at udgøre et samlet billede af projektet og samtidig illustrere den sociale kapital i de fire deltagende institutioner. For at kunne give den mest nuancerede beskrivelse og evaluering af projektet, har Fore-byggelse og Sundhedsfremme anvendt en brickolage metode til at sammenholde og analysere data. Denne metode synes bedst egnet i forhold til projektets kompleksitet og omfattende karakterer. Data-materialet er analyseret på tværs, således at de deltagende institu-tioner ikke behandles enkeltvist i analysen. Der analyseres på hvert succeskriterium.

20 21

22 23

Særligt i to ud af de fire institutio-ner er korttidssygefraværet ned-bragt markant i projektperioden, på henholdsvis 2,2 og 3 procentpoint. I de institutioner har reduktionen givet en stabiliserende effekt. En leder siger:

Lederen oplever, at deltagelse i Social kapital – en fælles bevæ-gelse også har en økonomisk positiv effekt på institutionen. Et mindre korttidssygefravær kan medvirke til at fastholde konti-nuitet i hverdagen, og øge fokus på at løse kerneopgaverne i de deltagende institutioner ud fra en generel større trivsel. Et vedhol-dende højt korttidssygefravær kan modsat have konsekvenser både for institutionerne som helhed, men også for den enkelte medarbejders arbejdsevne.

Det er Forebyggelse og Sundheds-fremmes vurdering, at de delta-gende institutionernes deltagelse i Social Kapital – en fælles bevæ-gelse har påvirket korttidssygefra-været positivt. Der er således sket en reduktion i korttidssygefraværet ved at iværksætte indsatser rettet mod at øge den sociale kapital, og ved at have fokus på at fremme arbejdsmiljø og trivsel.

6.2 Succeskriteriet: Fælles forståelse af social kapitalDet er Forebyggelse og Sund-hedsfremmes vurdering, at der er opnået en fælles forståelse af social kapital i de fire institutioner. Institutionerne har arbejdet målret-tet med dels at forstå indholdet og værdien af social kapital, og dels at arbejde med konkrete aktivite-ter, som medvirker til at øge den sociale kapital. Institutionerne op-lever ved projektets afslutning en bedre præstationsevne i hverda-gen generelt, og dermed en bedre mulighed for at løse kerneopgaver i hverdagen. I den forbindelse fremhæver institutionerne, at en forståelse af social kapital har øget bevidstheden om det, de allerede gør i deres arbejde.

Deltagelsen har i projektet vir-ket motiverende for at ændre de uhensigtsmæssigheder, der også var en del af hverdagen i institutio-nerne. At få øje på og udvikle den sociale kapital i allerede eksiste-rende aktiviteter og strukturer har været en vigtig del af projektet. Det har været Forebyggelse og Sund-hedsfremmes tilgang til projektet, at tage udgangspunkt i de pågæl-dende kulturer i institutioner, og ikke i at iværksætte fundamentale kulturændringer. Der har i projektet været fokus på, at skulle støtte op om de positive elementer i den eksisterende kultur for herigennem at øge den sociale kapital. En medarbejder siger:

6 Projektets resultater6.1 Succeskriteriet: Kort-tidssygefravær reduceret med 1–3 procentpoint. Det overordnede formål med projektet Social kapital – en fælles bevægelse at reducere korrtidssy-gefraværet med 1–3 procentpoint ved at øge den sociale kapital er blevet indfriet i tre ud af de fire deltagende institutioner. Alle de deltagende institutioner har reduceret korttidssygefraværet. Udviklingen i korttidssygefraværet i de fire deltagende institutioner illustreres ved en opgørelse for tre perioder. Opdelingen i de tre perioder er sket ud fra, hvorledes projektperioden var struktureret i tre overordnede faser:

● Udvikling og opstart af projekt

● Baselineundersøgelse og aktivitetsperiode 1

● Midtvejsevaluering og aktivi-tetsperiode 2.

0,4 procent. En forklaring herpå kunne være institutionens relativt lave korttidssygefravær i starten af projektet. Et lavt udgangspunkt kan være vanskeligt at nedbringe yder-ligere. For tre af de fire deltagende institutioner er korttidssygefraværet faldet støt i projektperioden.

Det er værd at bemærke, at der i tre af de fire deltagende institutio-ner er sket et procentvist fald på

det første år, som ligger inden for målsætningen om at reducere kort-tidssygefraværet med 1 – 3 pro-centpoint i projektperioden. Det er generelt i løbet af det første år, at der er sket den største reduktion i korttidssygefraværet. I den periode blev baselineundersøgelsen udført og præsenteret, og derudover var aktivitetsperiode 1 igangværende med konkrete aktiviteter i de delta-gende institutioner.

Institutioner Reduktion i korttidssygefravær

Institution 1 1,1 %

Institution 2 3,0 %

Institution 3 0,4 %

Institution 4 2,2 %

2010/11 2011/12 2012/13

Institution I 3,7 % 3,0 % 2,6 %

Institution II 5,7 % 3,2 % 2,7 %

Institution III 2,5 % 1,8 % 2,1 %

Institution IIII 3,4 % 1,4 % 1,2 %

Opgørelsen er fra juni 2010 til juni 2013. Første opgørelse er baseret på korttidssygefraværsstatistikker i perioden juli 2010 – juni 2011. Næste opgørelse dækker perioden juli 2011 – juni 2012. Den sidste opgørelse er baseret på perioden juli 2012– juni 2013. De delta-gende institutioner er angivet som institution I, II, III og IIII, og korttids-sygefraværet fordeler sig som det fremfår af figuren ovenfor.

De deltagende institutioner har reduceret korttidssygefraværet igennem projektforløbet med et gennemsnit på 1,7 procent. Institution III indfrier ikke succes-kriteriet om en nedgang på 1–3 procentpoint i korttidssygefraværet, med en registreret reducering på

0

1

2

3

4

5

6

07/10-06/11 07/11-06/12 07/12-06/13

Institution 1

Institution 2

Institution 3

Institution 4

Fig. Udvikling i korttidssygefravær

Lederne i de deltagende institu-tioner beskriver perioden efter baselineundersøgelsen som særlig udviklingsrettet, og at de oplevede en positiv forbedring i arbejds-pladskulturen. At der dels opstod en ny gejst i institutionerne ved at få italesat deres udfordringer, og

dels at håndgribeligheden i projek-tet med konkrete aktiviteter førte til en ny arbejdsglæde. Det kan forklare nedgangen i korttidssyge-fraværet i den periode. Nedenfor en oversigt over den samlede reduceringe i korttidssygefraværet i de deltagende institutioner:

Fig. Procentvis reduktion i korttidssygefravær

”Vi oplever en nedgang i sygefraværet, hvilket vi kan mærke meget på vikarbud-gettet. Det giver en større ro i institutionen. Det giver os også mulighed for at arbejde mere fokuseret og målrettet i hverdagen

”

Flere af medarbejderne tilken-degiver dog, hvordan de indled-ningsvist i projektet havde været forvirrede og frustrerede, idet det ikke har været klart for dem, hvad de skulle gøre anderledes i deres arbejdspraksis. Men som tiden er gået, er der opstået en forståelse af social kapital, som ’noget vi al-lerede gør’. Således har projektet udfoldet sig, ved at institutionerne har grebet fat i noget eksisterende.

Medarbejdere og ledere blev ind-ledningsvist sat grundigt ind i, hvad det vil sige at arbejde med social kapital. Alle de deltagende insti-tutioner har arbejdet konkret med at øge den sociale kapital internt i institutionerne gennem aktiviteter. Det bliver fremhævet af institutio-nerne, at baselineundersøgelsen har været et brugbart redskab for dem, i forhold til at gøre institutio-nerne opmærksomme på, hvad der skal arbejdes med for styrke dem som helhed. Baselineundersøgel-sen og dens resultater har bidraget til at anskueliggøre indholdet af social kapital. Baselineundersø-gelsen er tilbagevendende blevet anvendt i to ud af fire institutioner til kontinuerligt at holde fokus på social kapital og de behov, der her blev fremhævet som problemfelter. Baselineundersøgelsen har i et omfang fungeret som rettesnor for at holde fokus på social kapital. En leder siger:

”Social kapital har skabt en større bevidsthed om det vi allerede gør i vores arbejde, det har styrket vores faglige ståsted

”

”Det har været givende for arbejdet med social kapital at have resultaterne af baseli-neundersøgelsen at støtte sig til, når vi i perioder ikke har haft nok blik på det, vi skal være opmærksomme på

”

Derudover har midtvejsevalu-eringen haft en god funktion for institutionerne i forhold til at samle op på den første aktivitetsperiodes udfordringer og igangsætte akti-viteter. Evalueringen har haft en positiv indflydelse på at fastholde fokus på aktiviteter, der øger og fremmer den sociale kapital, og har derudover bidraget til at sætte fokus på den efterfølgende aktivi-tetsperiode 2. Institutionerne har således været bedre rustet til at bruge de erfaringer, de har opnået i aktivitetsperiode 1, mere aktivt i aktivitetsperiode 2.

De deltagende institutioner har fået en forståelse af social kapital således, at de i dag er bevidste om, hvilke tendenser og proble-matikker, de skal have fokus på for at styrke den sociale kapital. Projektet har medvirket til en større bevidstgørelse og har stimuleret til, at medarbejderne agerer mere bevidst i deres arbejde. Institutio-nerne oplever, at et samlet fokus giver resultater, når alle er involve-rede.

6.3 Færre interne modsæt-ninger i personalegruppen.Færre interne modsætninger i per-sonalegruppen knytter sig til den generelle trivsel i de deltagende institutioner og belyses gennem hvorledes samarbejdsevnen, til-liden, retfærdigheden og netværk har udviklet sig.

6.3.1 Samarbejdsevne i institutionerneSamarbejdsevnen internt i de del-tagende institutioner er blevet målt på forskellige niveauer. Både set i forhold til det mere nære sam-arbejde på de enkelte stuer/huse og samarbejdet på tværs af stuer/huse og afdelinger. Derudover er samarbejdet blevet sat overfor,

hvordan medarbejderne oplever tilliden imellem medarbejdere i institutionerne.

I baselineundersøgelsen var der en tendens til, at det nære sam-arbejde blev vurderet bedre end samarbejdet på tværs af stuer/huse og afdelinger. I baselineun-dersøgelsen var tendensen, at jo længere væk samarbejdspartneren var fysisk og organisatorisk, jo dår-ligere blev samarbejdet vurderet i spørgeskemaundersøgelsen.

Denne tendens gør sig stadig gældende, men der er sket en ud-vikling til endpointundersøgelsen, hvor en større andel vurderer sam-arbejdet på tværs til at være bedre end i baselineundersøgelsen.

At samarbejdet internt på stuer/i huse er blevet vurderet lavere i endpointundersøgelse kan for-klares med, at én af de fire del-tagende institutioner oplever en nedgang i samarbejdet internt på stuerne. Her oplever medarbej-derne, at samarbejdet er blevet forringet internt på stuerne. Institu-tionen har gennemført en omfat-tende strukturændring i starten af 2013, og medarbejderne oplever at være udfordret samarbejdsmæs-sigt p.g.a. indførelsen af den nye struktur, der også inkluderer en ny stuestruktur. Dette kan forklare hvorfor samarbejdet internt på stu-erne bliver vurderet sværere. Det, at skulle få hverdagen til at fungere med nye kolleger, kan være svært. Men medarbejderne giver udtryk for, at de mener, at den nye struk-tur skal rodfæste sig, og at det vil tage lidt tid, før de finder sig til rette i de nye “roller”. Hvis man isolerer denne institution fra den procent-vise opgørelse, er der sket en forbedring i samarbejdet internt på stuerne i de tre øvrige institutioner, hvor 95 % vurderer, at samarbejdet er ’godt’ eller ’meget godt’, hvilket er en fremgang i forhold til baseli-neundersøgelsen.

24 25

At samarbejdet internt på stuer/huse bliver vurderet bedre end samarbejdet på tværs skal ikke nødvendigvis betragtes som et problem i sig selv. Samarbejdet på tværs mellem stuer/huse og afdelinger er markant blevet bedre siden baselineundersøgelsen, hvilket kan forklares med et øget fokus på samarbejdet mellem afdelinger. Flere af institutionerne har gennemført aktiviteter på tværs i mindre enheder, hvilket betyder, at medarbejderne skal forholde sig til mange forskellige samarbejds-partnere på ugentlig basis. Det stiller på den ene side høje krav til samarbejdsevnen i forhold til at få dagligdagen til at køre gnidnings-frit. Men på den anden side styrker det medarbejdernes kendskab til hinanden, og skaber et godt grund-lag for samarbejde på tværs.

Medarbejderne tilkendegiver i tre ud af fire institutioner, at de ge-nerelt oplever at samarbejdet på tværs er blevet styrket i projekt-perioden. Medarbejderne oplever, at have fået en god kontakt til hinanden præget af åbenhed og godt samarbejde medarbejderne imellem. Det skal siges, at de del-

tagende institutioner alle er store institutioner både i børnetal og personaleantal, hvilket kan med-virke til at udfordre samarbejdet på tværs ud fra, at koordinering er vanskeligere i store end i mindre institutioner.

Samarbejdsevne i forhold til tillid og anerkendelse mellem medar-bejdere er der sket i udvikling i ud fra graden af anerkendelse mellem medarbejdere. Kollegialt oplever størstedelen af medarbejderne “altid” og “ofte” at blive anerkendt og påskønnet for deres arbejde af deres kolleger. Det samme gør sig gældende i forhold til at få hjælp og støtte fra deres kolleger, når de har brug for det. Her svarer stør-stedelen også “altid” og “ofte”. En medarbejder siger:

Samarbejdet internt på stuer/huse Baseline Endpoint

Vurderet til at være godt eller meget godt 92 % 89 %

Samarbejdet på tværs af stuer/huse/afdelinger Baseline Endpoint

Vurderet til at være godt eller meget godt 49 % 57 %

”Der er ikke vandtætte skod-der hos medarbejderne i forhold til at arbejde sammen på tværs længere

”

26 27

6.3.2 RetfærdighedRetfærdighedsfølelse i de delta-gende institutioner retter sig mod oplevelsen af faglige udviklingsmu-ligheder i arbejdet og oplevelsen af medindflydelse generelt.

Med hensyn til medindflydelse er tendensen i de fire deltagende institutioner, at medarbejderne oplever en stor grad af indfly-delse på deres daglige arbejde og tilrettelæggelsen af hverdagen, i det omfang deres faste rammer og rutiner giver plads til det. De oplever en stor grad af frihed til at komme med forslag til andre og nye aktiviteter i institutionerne. En medarbejder siger:

Der er også en tendens til, at med-arbejderne i de deltagende institu-tioner fremhæver, at de skal være særligt fagligt velbegrundet i deres argumentation om at iværksætte nye tiltag og aktiviteter overfor kol-leger og ledere. Sammenfaldende for de deltagende institutioner er fokus på høj faglighed og en forventning om høj faglighed. Men medarbejderne giver udtryk for, at de trives fint med forventningen, og oplever, at de har god mulighed for fagligt at udvikle sig i institutio-nerne. De er stolte af deres faglig-hed, sætter en ære i at løse deres kerneopgaver bedst muligt og ønsker at videreudvikle sig fagligt. En medarbejder siger:

Det er vigtigt for den sociale ka-pital, at den enkelte medarbejder samt institutionen som helhed har mulighed for faglig udvikling. Faglig udvikling giver også medarbejder-ne mulighed for at dele viden med hinanden og er med til at skabe en fælles referenceramme i institutio-nen. At der er et fokus på høj fag-lighed i de deltagende institutioner, afspejler sig også i hvorledes med-arbejderne oplever, at deres evner bruges. Her oplever 73 procent

af medarbejderne, at deres evner bruges på en ’tilfredsstillende’ eller ’meget tilfredsstillende’ måde. 67 procent havde den opfattelse i ba-selineundersøgelsen. Dette bliver understøttet af følgende citat fra en medarbejder:

Medarbejderne oplever i vid ud-strækning, at de pædagogisk bliver udfordret i hverdagen, og at der er god mulighed for at udvikle sig fag-ligt. De er ærekære omkring deres pædagogiske formåen og kunnen, og går meget op i fokuseret at skabe helhed for børnene i hverda-gen. I alle de deltagende institutio-ner fremhæver medarbejderne, at de oplever en stor mangfoldighed i personalesammensætningen, som bidrager positivt til faglighe-den i institutionen. Samarbejdet med deres kolleger er præget af stor refleksion over praksis og en interesse for at løse udfordringer på bedst mulig vis. En medarbej-der siger:

Forebyggelse og Sundhedsfremme vurderer, at medarbejderne har en god bevidsthed om deres kollegers specifikke kompetencer og viden, og at de gør brug af hinandens

viden. Desuden er det Forebyg-gelse og Sundhedsfremmes vurde-ring, at de deltagende institutioner i projektet har opnået en øget bevidsthed om vigtigheden af at fokusere på udviklingsmuligheder for medarbejderne for at styrke den sociale kapital.

Påskønnelse og anerkendelse af arbejdet fra ledelsens side er et tilbagevendende tema i flere af institutionerne. Men der er tale om et differentieret billede. Nogle medarbejdere sætter særlig pris på opmærksomhed og anerkendelse fra ledelsen, mens andre ikke har behov for det. Der er meget indivi-duelle opfattelser af og behov for anerkendelse blandt medarbejder-ne i de deltagende institutioner. De deltagende institutioner har et stort medarbejderantal og en mang-foldig personalesammensætning, som kan forklare differentierede behov og ønsker.

Derudover kan det spille en rolle, at der er mange aspekter for en leder at balancere i institutioner, dels det vedværende fokus på medarbejdernes trivsel, og dels at skulle holde fokus på institutionens retning ved at omsætte strategi til handling. Det er lederens ansvar at få forandringer til at ske, og være i stand til at fordele ansvaret. Des-uden skal lederen have bevidst-hed om, hvordan man sikrer, at medarbejdergrupper arbejder godt sammen. Det er Forebyggelse og Sundhedsfremmes vurdering, at deltagelse i projektet har udfordret nogle af lederne i de deltagende institutioner. Men samtidig har det medvirket til, at de har opnået et andet blik på deres rolle som leder, og at projektet har skabt en ny be-vidsthed om hvorledes udfordrin-ger kan håndteres anderledes.

”Alle må og kan byde ind med noget her

”

”Vi trækker på hinandens fag-lighed og sparrer, der er god faglig udveksling

”

”Jeg føler ikke, at vi står stille udviklingsmæssigt. Jeg sy-nes, at den faglig udvikling er tiltaget med social kapital, det går virkelig stærkt lige nu, og vi bruger meget energi på det

”

”Vi har en nysgerrighed for at lære nyt og mere, vi bliver hele tiden bedre til at struk-turere og planlægge praksis. Nu er der en tydelig rollefor-deling, alt glider og det giver os overskud til at udvikle os

”

28 29

6.4 Tilfredshed med forældre-samarbejdet i institutionenForældresamarbejdet er blevet målt på flere niveauer i de del-tagende institutioner. Både set i forhold til hvordan samarbejdet bliver oplevet i almindelighed, og hvorledes dialogen fungerer mel-lem forældre og medarbejdere. I baselineundersøgelsen var der tale om gode vurderinger af samarbej-det mellem forældre og medarbej-dere, i endpointudnersøgelsen er vurderingen blevet endnu bedre.

Der er sket en positiv udviklingen i samarbejdet mellem forældrene og medarbejderne, hvilket gør sig gældende i alle fire deltagende institutioner. Det indikerer en god forældrekontakt, og at der er en god dialog med forældrene i hver-dagen.

Der er sket en positiv udvikling i dialogen mellem forældre og medarbejdere, som vidner om, at institutionernes fokus på kommuni-kation i projektforløbet har bidraget til bedre dialog. I baselineunder-søgelsen oplevede forældrene generelt at have en god kontakt til personalet i hverdagen, men at det kunne være svært at komme til dem med kritik. Det har ændret sig, idet forældrene i endpointun-dersøgelsen har oplevelsen af, at medarbejderne er mere åbne overfor deres undren i hverdagen.

Dette understøttes af en medarbej-der, som siger:

I de deltagende daginstitutioner foregår den daglige kommunikation med forældrene via to kanaler – den mundtlige overlevering, og den skrevne gennem dagbog. Det er tydeligt, at informationen omkring barnets dag er vigtig for forældrene at have adgang til. Den skriftlige formidling bliver særligt central for dem i de tilfælde, hvor de ikke har mulighed for at få information fra en medarbejder. I baseline-undersøgelsen var der en stor variation blandt daginstitutionerne i forhold til dagbogsskrivning. De fleste havde en ambition om, at der skulle skrives hver dag, men der var en tendens til, at det kun skete lejlighedsvist og dermed inkonsistent. I projektperioden er der blevet arbejdet mere bevidst med, hvorledes kommunikation til forældrene udspiller sig. Flere af lederne i de deltagende institutio-ner stiller krav til medarbejderne om brug af skriftlighed i arbejdet, både til intern og ekstern brug.

Herunder i kommunikationen med forældrene om det pædagogiske arbejde. Der har været initiativer rettet mod kommunikation, såsom nyhedsbreve, og at enslydende information til forældre opsættes på infotavler i projektperioden. Forældregrupperne efterspørger dog endnu mere information, men udtrykker en stor tilfredshed med hvorledes informationsniveauet fungerer. En leder understøtter denne udvikling

6.3.3 Netværk – fællesskabEn arbejdsmæssig relation kan styrkes af et mere indgående kendskab til hinanden også som privatpersoner. Det ligger sociale arrangementer op til. Det er godt for den sociale kapital, at medar-bejderne engang imellem laver noget sammen, der rækker ud over hverdagen.

Langt de fleste medarbejdere føler sig i ‘høj grad’ eller ’meget høj grad’ som en del af et fælles-skab i de deltagende institutioner. Arbejdet med social kapital har medvirket til at øge fællesskabsfø-lelsen – især i personalegruppen. Det, at man oplever sine kolleger i en anden kontekst, som ved so-ciale arrangementer, har en positiv virkning på samarbejdet generelt. Institutionerne er opmærksomme på at pleje den del af fællesska-bet, og har fokus på det gavnlige aspekt ved at opleve sine kolleger i et andet lys. En medarbejder siger:

Det er Forebyggelse og Sundheds-fremmes vurdering, at der er rigtig god stemning i personalegrup-perne i de deltagende institutioner. Medarbejdere på tværs af stuer/huse og afdelinger kan lide at mø-des i uformelle sammenhænge til sociale arrangementer. Og der er en god opbakning til sociale arran-gementer – også uden for arbejds-tiden, hvilket bekræfter indtrykket af at personalet vil hinanden. Der er et stort potentiale i at fastholde et fokus på at have et godt fælles-skab med henblik på at styrke og fastholde den sociale kapital frem-tidigt. En medarbejder siger:

I tre ud af de fire deltagende insti-tutioner fremhæver medarbejder-ne, at én af styrkerne ved institu-tionen er det kollegiale fællesskab og hvorledes personalegruppen er sammensat.

Medarbejdernes oplevelse af at være en del af fællesskabet

Baseline Endpoint

Vurderet til i høj eller meget høj grad

82 % 91 %

Samarbejdet mellem forældre og medarbejdere

Baseline Endpoint

Vurderet til at være godt eller meget godt

83 % 91 %

”Samarbejdet med forældrene går nu godt, det er dialogori-enteret, forældrene vil gerne lytte til vores faglighed og erfaring

”

”Dialogen er præget af åben-hed, og det er en god gruppe at arbejde med, de har re-spekt for vores faglighed

”

”Hvis jeg tænker tilbage, så er der større fællesskab i dag, bedre stemning i personale-gruppen end der nogensinde har været

”

”Når vi har haft arrangemen-ter, så mindsker det lidt de opdelinger, der kan være imellem os

”

Dialog mellem forældre og medar-bejdere

Baseline Endpoint

Vurderet til at være god eller meget god

86 % 90 %

30 31

De deltagende institutioner har væ-ret gode til at skabe relationer, som virker, og således understøtter det gode samarbejde. Medarbejderne og forældrene oplever at være ble-vet bedre til at stille krav og have forventninger til hinanden. Medar-bejderne oplever en anden form for respekt fra forældrenes side, og at de er bedre rustet til at tage de faglige samtaler med forældrene til trods for de høje forventnin-gerne, som forældregruppen har til dem. Det kan forklares med, at institutionerne har været gode til at iværksætte aktiviteter, hvor foræl-drene har været involveret. Også i forbindelse med de mere uformelle forældrearrangementer, som er blevet iværksat. En medarbejder siger:

De deltagende institutioner oplever forældregruppen som engageret i hverdagen, og det øgede fokus på at involvere forældregruppen har medvirket til en bedre forståelse i relationen mellem medarbej-dere og forældre. Aktiviteter, hvor forældrene er blevet inddraget i planlægning og udførelse, styrker relationen mellem medarbejdere og forældre. Det skaber større fællesskabsfølelse og engagement samtidig med, at det imødekommer misforståelser i hverdagen mellem medarbejdere og forældregruppen. En forælder siger:

Dette understøttes af en medarbejder, som siger:

Det har været en mindre udfordring at få hele forældregruppen til at deltage i arrangementer i de delta-gende institutioner i den tiltænkte og ønskede grad. Denne udfor-dring skal ses i en samfundsmæs-sig kontekst, idet forældregruppen er underlagt samfundsmæssige forventninger og kan have en hektisk hverdag. En medarbejder siger:

Medarbejderne oplever ikke, at forældrenes svingende deltagelse i arrangementer i projektperioden skal opfattes som en mangel på uvilje fra forældrenes side. De oplever generelt, at forældrene er engagerede og har stor lyst til at involvere sig i aktiviteter og arran-gementer i institutionerne, men at mangel på tid udfordrer dem.

6.5 Klarhed om den pædagogiske linjeDen pædagogiske linje er med til at ensrette institutioner som helhed og sikre, at der ikke skabes små selvkørende enheder internt i institutionerne. En klar pædagogisk linje kan støtte medarbejderne i deres arbejde. Der var især et krav fra forældrenes side i baselineun-dersøgelsen: Pædagogikken skulle være tydelig. Selvom der ikke var tvivl om, at den er til stede i hverdagen. Klarhed og bevidsthed omkring den pædagogiske linje giver medarbejderne et konkret ar-bejdsredskab i det daglige arbejde med børnene og et fast udgangs-punkt for deres kommunikation med forældrene. Den pædagogi-ske tydelighed har ændret sig, for en medarbejder siger:

Samarbejdet i de deltagende insti-tutioner har ændret sig og er blevet bedre. Der er kommet en større bevidsthed omkring faglighed og fokus på at udvikle fagligheden. Projektets aktiviteter har også medvirket til, at de deltagende institutioner har formuleret deres pædagogiske arbejde – både i forhold til sig selv og til forældre. Det har medført en større grad af refleksion blandt medarbejderne omkring deres tilgang og forståelse af at løse deres kerneopgaver.

Der er kommet en større ballast, tryghed og erfaring med at tale om sin faglighed hos medarbejderne. Både i forhold til det, der er usik-kerhed om for medarbejderne, men også i forhold til faglig og ud-viklende sparring. En leder siger:

Det understøttes af, at medarbej-derne oplever, at arbejdet med social kapital har medvirket positivt til at øge deres bevidsthed om den pædagogiske linje og retning. De oplever, at deltagelse i projektet har styrket dem i forhold til relatio-nen til forældrene, men også at det har givet redskaber til ændring af deres ageren overfor forældrene. En leder siger:

I de fire deltagende institutioner er der i projektperioden sket en udvik-ling i relationen mellem forældrene og medarbejderne, båret af en bedre samarbejdsvilje og en større respekt for hinanden.

”Social kapital projektet har gi-vet os et fokus på at huske at tale sammen om, hvad der er vigtigt for, at en arbejdsplads fungerer. Det har bevidstgjort os om, at det er vigtigt at have forældregruppen med ind over projekter, og de har været gode til at bakke op om projektet

”

”Jeg oplever, at forældre har fået en meget større tillid til medarbejderne i projektet. Vores forældre vægter højt, at medarbejderne er tydelige med deres faglighed, og det er blevet bedre. Vi har en rig-tig god opbakning fra foræld-regruppen

”

”Bevidstgørelse om vores pæ-dagogiske færden har været det helt essentielle, vi har fået ud af projektet

”

”Jeg føler, at vi i dag har tillid til hinanden i medarbej-dergruppen, og meget har ændret sig i vores relation. Den pædagogiske retning er tydeligere og mere defineret end tidligere. Jeg føler på in-gen måde, at nogen spænder ben for hinanden

”

”Det er en travl forældre-gruppe rent arbejdsmæssigt, som derfor prioriterer at være sammen med deres familie, når de har fri

”

”De workshops, som vi har gennemført med forældrene, har været rigtig gode for de forældre, som har deltaget. Det har fungeret rigtig godt og har givet en øget fornem-melse af, hvad der foregår hernede for forældrene.

”

”For os forældre har deltagelsen i projektet givet en langt bedre indsigt i dagligdagen, det med-virker til et bedre samarbejde, for så er der større rummelighed og forståelse fra alles side.

”

32 33

Derudover fremhæver de deltagen-de institutioner, at de har opnået nye konkrete pædagogiske red-skaber gennem projektet, som har dannet grobund for nye og mere hensigtsmæssige kulturer. Og de oplever, at der er blevet udviklet konkrete redskaber til brug i hver-dagen. En medarbejder siger:

De deltagende institutioner frem-hæver også, at social kapital favner bredere end man lige er be-vidst om, og det givende element i projektet var at se social kapital i eksisterende arbejdsgange. Social kapital og dets brede perspektiv kan tænkes ind i alting i hverda-gen, og er således meget mere end blot de nye tiltag og aktiviteter, der er blevet iværksat i projektperi-oden. Det skal hver enkelt medar-bejder gøres bevidst om, således at usikkerhed hos medarbejderne i forhold til, hvad der forventes af dem i projektet, kan mindskes eller helt elimeneres så tidligt som muligt i projektforløbet.

I forhold til tiltag og aktiviteter har institutionerne også arbejdet med større synlighed gennem doku-mentation. Det har medført bedre og mere dialog på medarbejder- såvel som på forældreniveau, og dermed skabt en større oplevelse af tillid i de relationer. Der er gjort en hel del ud af at være mere tydelig og dokumentere i institu-tionerne, hvilket medarbejderne i stor stil oplever en positiv effekt

af. Det giver forældrene en bedre føling af, hvad der foregår i insti-tutionerne. Dokumentationen har skabt forpligtelser for både med-arbejdere og forældre – og fokus på fælles oplevelser og aktiviteter internt i personalegruppen og i forhold til børn og forældre. Der er opstået en bevidsthed omkring hvilke hensigtsmæssige måder, man er sammen med hinanden på. En bevidsthed, som har vakt mod på at iværksætte flere aktiviteter i de deltagende institutioner. Dette gælder både internt i personale-gruppen og i medarbejder – børn – forældrerelationen. Desuden har projektet skabt rammer for gode fælles oplevelser gennem eksempelvis mindfulnessforløb og foredrag. En medarbejder siger:

Aktiviteterne er blevet iværksat gennem nøglebegreberne: enga-gement, forståelse, ansvarsfølelse og ejerskab hos især medarbejder-ne. At få medarbejderne til at føle ansvar i forhold til projektet kan illustreres gennem de medarbejde-re, som har medvirket i forskellige elementer af undersøgelserne og/eller sidder i styregrupper. De føler sig som særlige ambassadører for projektet og har generelt et større engagement i det.

Der er opstået nye forældrenet-værk gennem projektforløbet, og forældrene har haft stort udbytte af fælles arrangementer og aktivite-ter. Her får forældre mulighed for at

lære hinanden at kende, og der er en klar lyst til større involvering hos forældrene. Inddragelse af foræl-drene har i alle daginstitutionerne haft positiv effekt, men det har været en udfordring at finde frem til hvilken type inddragelse, der har skullet være tale om. Der har været en tendens til, at forældrene inviteres som passive deltagere til arrangementer, selvom alle parter ønsker at inddragelse skulle være af mere aktiv karakter.

6.7 Succeskriteriet: En strategi for social kapital er implementering og forankret Det er Forebyggelse og Sundheds-fremmes vurdering, at strategien for hvorledes institutionerne skal arbejde målrettet med at øge den sociale kapital er implementeret i de deltagende institutioner. Det er også Forebyggelse og Sundheds-fremmes vurdering, at fastholdelse og fokus på at pleje den sociale kapital er forankret i de deltagende institutioner.

Et af projektets effektmål har været at øge tilfredsheden med ledere samt tillids– og sikkerhedsrepræ-sentanters roller og ansvar for et godt arbejdsmiljø i de deltagende institutioner. Ledere samt tillids– og sikkerhedsrepræsentanter har været en del af styregrupperne, og de har gennem styregruppemøder fokuseret på at udveksle idéer til at skabe, gennemføre og fast-holde fokus på at øge den sociale kapital. Styregruppens funktion har været at have fokus på deltagelse i projektet. Ledere samt tillids– og sikkerhedsrepræsentanter har været med til at definere hvilke konkrete tiltag, der skulle arbejdes med i projektet. Dette har medført en naturlig form for ansvarsfølelse for projektet.

6.6 Succeskriteriet: Indsatser til at styrke den sociale kapital i institutionernes hverdagStruktur og rammer er en klar nødvendighed for arbejdet i en institution. Både de fysiske og mere organisatoriske strukturer og rammer er med til at skabe vilkå-rene for samarbejde, netværk og fællesskab. Hvis de rigtige rammer bliver sat, kan det virke befordren-de på fællesskabet. Overordnet tilkendegiver alle de deltagende institutioner, at deltagelse i pro-jektet har haft en positiv virkning på hverdagen i institutionerne. En medarbejder siger:

I tilbageblik på hvad og hvilke indsatser, der medvirker til at styrke den sociale kapital, har de deltagende institutioner fremhæ-vet, at projektets åbne rammer har givet plads til, at de har kunnet sætte deres individuelle præg på projektforløbet. Det har været en styrke ved projektet, at det ikke har skullet gennemføres ensartet i alle de deltagende institutioner. Pro-jektet har givet plads til individuelle projektforløb. Det er Forebyggelse og Sundhedsfremmes vurdering, at de åbne rammer har ført til en større grad af ejerskab i de en-kelte institutioner, fordi de selv har kunnet medvirke til at skabe deres eget projekt i en vis udstrækning.

”Gennem mindfullness har vi fået nogle metoder til hvor-dan vi skaber mere ro, vi er blevet mere afslappet, det er et godt redskab, der er opstået en større væren i sig selv igennem det

”

”Vi har fået nogle konkrete redskaber til at styrke vores pædagogik. Vores styrke i dag er, at vi er gennemarbej-det i vores pædagogik, vi ved hvad vi gør og hvorfor vi gør det

””Det, at man nævner social kapital gør, at man ændrer på måden, man gør ting på, det har bidraget med noget positivt. Det har haft en ef-fekt, og jeg synes, at det har styrket os

”

34 3534 35

● Såvel projektets første interven-tion i de deltagende institutio-ner med at give den teoretiske forståelse af begrebet social kapital gennem workshops, som den individuelle præsentation af baselineundersøgelsens resul-tater, har bidraget positivt til at forbedre den sociale kapital. Det var fokus på hvilke tiltag og aktiviteter, der skaber øget social kapital i de deltagende institutioner.

● Midtvejsevaluering af projek-tet havde den funktion, at den samlede op på aktivitetsperiode 1 og udgjorde en refleksions- og planlægningsproces. Det var udelukkende medarbejderne, der tog del i midtvejsevaluerin-gen. Involvering af medarbejder-ne i en refleksions- og planlæg-ningsproces tjente det formål at give medarbejderne større ejerskab over projektet.

● Lederne i de deltagende insti-tutioner er undervejs i projektet blevet bedt om at udarbejde aktivitetsbeskrivelser, der be-skriver deres erfaringer med konkrete aktiviteter, som de har udført i projektperioden, og som de vurderer har medvirket til at fremme den sociale kapital. Det tiltag var fra Forebyggelse og Sundhedsfremmes side tænkt som et led i – på samme vis som med midtvejsevalueringen – at fastholde fokus på at øge den sociale kapital, men også at skabe refleksion over egen praksis.

● Som afslutning på projektet har de deltagende institutioner gen-nemgået et forløb for at afklare, hvordan det fremtidige arbejde med social kapital skal udvikle sig – og hvordan fokus på social kapital fastholdes systematisk i institutionen. Forebyggelse og Sundhedsfremme har afholdt re-fleksionsworkshops mellem pro-jektgruppen, medarbejdere og ledelse. Omdrejningspunktet for refleksionsworkshops var dels et tilbageblik på processen som helhed i forhold til udfordringer og positive erfaringer, og dels et blik på det fremtidige arbejde med at fastholde fokus på at videreudvikle den sociale kapital i de deltagende institutioner. Den videreudviklende og fast-holdende del af workshoppen var konkrete forslag til fremtiden for at sikre det videre ejerskab til social kapital hos den enkelte

I forhold til at understøtte imple-mentering og forankring af social kapital i de deltagende institutio-ner har projektgruppen anvendt følgende tiltag:

medarbejder og ledelse. Det var Forebyggelse og Sund-hedsfremmes hensigt, med en afsluttende refleksionsworkshop, at stimulere et endeligt ejerskab og ansvar for at øge den sociale kapital i de deltagende institutio-ner i fremtiden.

● Institutionerne har gennem indi-viduelle afslutningspræsentatio-ner fået præsenteret resultatet af endpointundersøgelsen, og hvilke behov der måtte være at fokusere på i fremtiden. Til det videre arbejde med social kapital har Forebyggelse og Sundhedsfremme udarbejdet individuelle anbefalinger til den enkelte institution for at sikre fastholdelse og forankring af, at der værnes om den sociale kapital.

Det er Forebyggelse og Sundhedsfremmes vurdering, at denne organisering af projekt- processen i Social kapital – en fælles bevægelse kan medvirke til at sikre forankring af den sociale kapital i de deltagende institutioner.

36 37

6.9 Succeskriteriet: Koncept for arbejdet med social kapitalDet var ved projektstart tanken at udarbejde et idékatalog, som skulle illustrere hvorledes institutionerne har arbejdet med social kapital, og dermed konceptualisere projektet til inspiration for andre. Dette viste sig undervejs i mindre grad at være meningsgivende, da institu-tionernes varierende udfordringer og behov har medvirket til individu-elt strukturerede projektforløb. Det tankevækkende ved at gennemfø-re et projekt om social kapital er, at social kapital må kendetegnes ved at være lokal og kontekstafhængig ud fra de mangeartede dynamikker og forhold, der gør sig gældende i institutioner. Derfor lader det sig ikke gøre at udarbejde et idéka-

talog, som opskrift på et projekt-forløb, der målrettet kan øge den sociale kapital. En opskrift på hvor-dan en institution kan fremme den sociale kapital kan ikke gives på forhånd. Tværtimod viser evalue-ringen af Social Kapital – en fælles bevægelse, at det er væsentligt at tage udgangspunkt i og anerkende betydningen af den enkelte insti-tutions pædagogiske, sociale og kulturelle kontekst. Og at et projekt målrettet social kapital bør udfor-mes til og af den enkelte institution og dermed bygge på de værdier og eksisterende ressourcer, der på forhånd er i institutionen.

Ud fra projektets design kan der dog udledes et koncept for arbej-det med at øge den sociale kapital i institutioner, som overordnet fordeler sig på følgende faser:

6.8 Succeskriteriet: Ugentlige fælles fysiske aktiviteter for børn, foræl-dre og personaletProjektets udgangspunkt var at bruge fysisk aktivitet som middel til at styrke den sociale kapital. Det har været varierende i omfang hvor meget fysisk aktivitet, der har været en del af projektløbet i de deltagende institutioner. Fokus på fysisk aktivitet er blevet opretholdt i projektperioden, men der opstod også et behov for at arbejde med mental sundhed i de deltagende institutioner. Forebyggelse og Sundhedsfremme imødekom dette behov. Generelt er mental sund-hed i forløbet blevet prioriteret højere end fysisk sundhed gennem eksempelvis deltagelse i et mind-fullnessforløb. En leder siger:

Sammenfaldende for de delta-gende institutioner er, at de i høj grad har været udfordret arbejds-miljømæssigt, hvilket dannede baggrund for at prioritere fokus på mental sundhed. Prioriteringen har været meningsgivende, og gen-nem arbejdet med mental sundhed

søgte projektgruppen desuden at påvirke den fysiske sundhed. Særligt har én institution specia-liseret sig i mindfullness, og har implementeret det fuldt ud i deres hverdagspraksis – både i relatio-nen mellem barn og medarbejder og medarbejderne til medarbejder. En medarbejder siger:

Mindfullnessforløbet har givet gode erfaringer og bidraget til øget mentalt og fysisk velvære blandt medarbejdere. Generelt oplever de deltagende institutioner, at mind-fullness positivt modvirker stres-stendenser i institutionen. En leder siger:

Fokus på mental sundhed af-stedkom desuden aktiviteter med omdrejningspunktet kommuni-kation – eksempelvis en aktivitet med domæneteori og hvorledes der tales bedst muligt sammen. Endvidere at få etableret bedre muligheder og betingelser for det interne samarbejde. Derudover har bevidstgørelse af det pædagogiske ståsted gennem refleksion over egen praksis været en essentiel del af processen med at forbedre den mentale sundhed.

Institutionerne har senere i projekt-perioden anvendt fysisk aktivitet som middel til at styrke den sociale kapital. Her har aktiviteterne været:

I tre ud af de fire deltagende insti-tutioner er der særligt i aktivitets-periode 2 blevet arbejdet med at øge andelen af fysiske aktiviteter i hverdagen, og at etablere en kultur hvor øget fysisk aktivitet finder sted.

”Jeg oplever ikke, at nogen kom-mer og siger til mig, at de er stresset på samme måde som før

”

”At arbejde med mindfullness har givet os konkrete redska-ber, og en øget bevidsthed om de mekanismer der er i spil. Vi anvender det hver dag i børnegrupperne

”

”Jeg oplever, at arbejdet med mindfullness helt klart har været et rigtig godt valg både i forhold til det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Den store gevinst ved det var, at vi lavede noget sammen og samlet, og befandt os i den samme energi. Vi havde stor tillid til, at vi gjorde det sammen og var meget åbne overfor det. Jeg oplever, at mindfullness har gjort os i stand til at tale ud fra en fæl-les referenceramme

”

● Foredrag om fysisk aktivitet med børn

● Målrettet fysiske aktiviteter med børn

● Personalearrangementer med indlejret fysiske aktiviteter

● ktive pauser for medarbejdere

● Skovtursarrangementer.

● Opnå fælles forståelse af social kapital.

● Udfør en baseline, som be-vidstgør om fokuspunkter.

● Udvikl konkrete faglige aktivi-teter til at øge og styrke den sociale kapital.

● Udfør aktiviteterne.

● Udarbejd en midtvejsevalu-ering som reflekterer over aktiviteterne.

● Udfør påny aktiviteterne.

● Slutevaluere forløbet med henblik på fremtiden og fast-holdelse.

● God ledelsesopbakning i insti-tutionerne har stor vigtighed. Det er også vigtigt, at ledelsen opnår ejerskab over projektet hurtigt i projektforløbet i forhold til at være klædt på til at viden-dele med medarbejderne.

● Et fokus på projektet i projekt-perioden er vigtigt, da delta-gelse i andre projekter kan medføre at fokus ryger, og at projektet dermed ikke plejes.

● Det er vigtigt at give forældre-gruppen et konkret ansvar og rolle i projektet.

● Hyppig italesættelse af projek-tet i institutionen for at fastholde fokus på projektet i forhold til både ledelse, medarbejdere og forældre.

● En grundig midtvejsevaluering af projektet for at fastholde fokus på projektets retning, og mulighed for at justere projektet i forhold til behov og uforudsete udfordringer.

● Fokus på at italesætte de gode erfaringer og aktiviteter internt i institutionen i forhold til både forældre, medarbejdere og ledelse.

● Afslut projektforløbet med en refleksionsworkshop for at klæde medarbejderne og på til én forankring af projektet. Her skal deltagerne i projek-tet have mulighed for at finde fokuspunkter for fremtiden. Det er vigtigt, at deltagerne selv for-mulerer disse i forhold til videre ejerskab og fastholdelse.

● Klarhed og bevidsthed omkring den faglige linie giver ledelsen oog medarbejdere et fælles udgangspunkt for intern og ekstern kommunikation.

● Det er vigtigt at udarbejde en grundig baselineundersøgelse, som grundlag for de indsats-områder institutionerne ønsker at arbejde med. En baseline-undersøgelse bliver et konkret redskab for det videre arbejde med social kapital. Et redskab som kan fastholde fokus på projektet, og støtte projektdelta-gerne i deres arbejde.

7 Konklusion på projektet Social kapital – en fælles bevægelse 8 AnbefalingerFølgende anbefalinger er baseret på opnåede erfaringer ved gennemførelse af projektet Social kapital – en fælles bevægelse og vedrører planlægning af et projekt, projektforløbet og afslutning af et projekt:

● Korttidssygefraværet er redu-ceret i de deltagende institutio-ner, og der er sket en markant reducering i to af de fire insti-tutioner. En nedgang i korttids-sygefraværet skaber stabilitet og økonomisk råderum i de deltagende institutioner.

● Der er opnået fælles forståelse af social kapital, og de delta-gende institutioner er bevidste om betydningen af at øge og værne om den sociale kapital.

● Baselineundersøgelsen med-virker til at samle institutionerne internt mod det fælles mål at øge den sociale kapital, så alle får en aktie i processen og projektet derigennem.

● Medarbejderne og ledelsen i de fire deltagende institutioner oplever, at de gennemførte aktiviteter har forbedret fælles-skabet generelt i institutionerne.

● Medarbejderne og ledelsen oplever, at arbejdet med social kapital har styrket fællesskabet i medarbejdergruppen og på tværs af afdelinger og stuer.

● Medarbejderene og lederene oplever, at deltagelse i projektet har medvirket til at øge deres bevidsthed om deres pæda-gogiske praksis, retning og tydelighed.

● Medarbejderne og lederne oplever, at deltagelse i projektet har medført et øget fokus på en mere positiv dialog og kommu-nikation i hverdagen, i forhold til kolleger og forældre.

● Medarbejderne oplever at være bedre klædt på til dialogen med forældrene, og de oplever at være blevet fagligt styrket og bedre artikulerede omkring deres faglige kompetencer.

● Medarbejderne og lederne oplever, at de har fået et større fokus på at videndele med hinanden på tværs af afdelin-ger. Projektet har medvirket til i højere grad at anvende den enkelte medarbejders faglige kompetencer på en mere mål-rettet måde i hverdagen.

● Ledelsen og medarbejderne i institutionerne giver udtryk for, at ekstern konsulentbistand og aktiviteter har medvirket til give dem konkrete redskaber til at få implementeret mere fysisk aktivitet i hverdagen.

● Medarbejderne i en enkelt insti-tution oplever, at forløbet med mindfullness har medvirket til at man bedre kan håndtere de daglige udfordringer.

● Medarbejderne og lederne oplever, at forløbet med mind-fullness har styrket arbejds-ydeevnen og har givet et øget fokus på at løse kerneopgaver. Derudover har mindfullness en positiv virkning på børnegrup-pen i form af mere ro i hverda-gen.

38 39

9 LitteraturlisteAKF (2004): Håndbog i evaluering. Metoder til at dokumentere og vur-dere proces og effekt af offentlige indsatser. Redaktion: Olaf Rieper. AKF Forlag.

Boolsen, Mette Watt (2008): Spørgeskemaundersøgelser – fra kon-struktion af spørgsmål til analyse af svarene (side 58-60). Hans Reitzels Forlag.

Coleman, James S. (1988): ‘Social Capital in the Creation of Human Capital’, i: The American Journal of Sociology, vol. 94. The University of Chicago.

Dansk Evalueringsselskab (2005): ’Temanummer om virkningsevalu-ering’, i: Evalueri