FOLK i BEVÆGELSED o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n – U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 2. April-maj 2013

EU forstærker krisen– især for arbejdsløse

Flertal kræver magt tilbage fra EUI seks EU-lande harvælgerne fået nok af EUsstigende magt

Side 3

Højesteret åbnedefor nye konflikterRegeringen blev frikendt iLissabon-sag, men fik løftetpegefinger

Side 3

Så kom turen til CypernLeder af MEP Søren Søndergaard

Side 2

FolkeafstemninglurerTema om EUs nyepatentregler

Side 4–5

EU-toppen siger krisen er ovre. Men arbejdsløsheden vokser ukontrolleret og eksploderer i storeog voldsommer protester mod EUs nedskæringskurs. Selv USA kalder det en humanitær krise,når hver fjerde unge er uden arbejde i EU. Men EU ændrer ikke retning…

� ”Jeg tror, vi kan sige, at den eksi-stentielle trussel mod euroen ho-vedsageligt er overvundet”, sagdeEUs kommissionsformand, portu-giseren José Manuel Barroso man-dag den 7. januar i Lissabon og afblæste eurokrisen.Mindre end to måneder senere

– lørdag den 2. marts – demon-strerede over en halv million por-tugisere i Lissabons gader imodEUs nedskæringskrav og for flerearbejdspladser. For dem er krisen ikke overvundet.7. marts advarede USA’s EU-

ambassadør William E. Kennard iskarpe vendinger imod kronisk og voldsomt voksende arbejds -løshed:”Det mest vigtige er at opnå

erkendelse af, at 26 millioner ar-

bejdsløse er en humanitær krise afenorme proportioner”, sagde hanog pegede især på problemet med,at hver fjerde unge under 25 år –5,7 millioner – i EU er uden ar -bejde:”Forbinder disse mennesker

deres fremtid med hvad der skerher i Europa? Jeg tror svaret er nej.Unge mennesker føler, at Europaer problemet”.– Den katastrofalt eskalerende

arbejdsløshed og forringelserne afde arbejdsløses rettigheder hængersnævert sammen med den ned -skæringspolitik, som EU har dikte-ret og inspireret i varierende gra-der i EU-landene, sagde Rina Ron-ja Kari, talsperson for Folkebe-vægelsen mod EU, den 13. marts,hvor arbejdsløse, fagforeninger og

græsrødder gennemførte aktionerflere steder i EU imod nedskærin-ger og for arbejdspladser.Den 14. marts – da EUs rege-

ringsledere samledes til et topmø-de, som bl.a. skulle evaluere denøkonomiske udvikling i EU-lande-ne – samledes 15.000 til demon-strationer i Bruxelles indkaldt afgræsrodsinitiativet For a EuropeanSpring og det europæiske LO (ETUC).”I dag koncentrerer vi os om to

prioriteringer: Stop for nedskærin-ger og kamp mod ungdomsar-bejdsløshed. Nedskæringerne eren fiasko. Det er ikke lykkedes atreducere underskuddet og det haren ødelæggende social og økono-misk virkning. Blinde nedskærin-ger har kun gjort situationen

værre. Det har skabt øget ulighedog øget tabet af jobsikkerhed. Desociale modeller kommer underangreb på grund af krisen. Over-alt i Europa er beskæftigelsen blevet usikker og lønningernened justeret”, sagde ETUCsgeneral sekretær.

EU vender ryggen til de arbejdsløseEU-topmødet vendte ryggen til demonstrationerne og de over 26millioner arbejdsløse. De fastholdt sparekursen og

vedtog et slutdokument, som bl.a.sagde: ”Budgetkonsolidering oggenskabelse af den finansielle stabilitet må gå hånd i hånd medstrukturreformer, som kan frem-me holdbar vækst, beskæftigelse

og konkurrencekraft og korrek-tion af makroøkonomiske uba -lancer”.– EU-eliten har vendt ryggen til

de mange millioner arbejdsløse.Men folk som Rompuy og Barrosohar selvfølgelig også deres på dettørre med en gage på flere millio-ner kroner om året, udtaler SørenSøndergaard, der talte til demon-strationen i Bruxelles.– Hvis EU-lederne havde bare

en smule anstændighed, så rettedede sparekniven mod sig selv ogmod pengemisbruget i EU. Det al-ene kunne give et klækkeligt bi-drag til en indsats mod den kata-strofalt voksende ungdomsarbejds-løshed. Men den slags overvejelserer åbenbart en by i Rusland forEU-toppen.

� Omkring 15.000 deltog i demonstrationerne ved EU-topmødet

14. marts i Bruxelles. Foto: ETUC

Folk i Bevægelse nr. 2/20132

LEDEREN

Af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet,

� ”Det er bittert for Cypern, men nu har vi det resultat,som den tyske regering hele tiden er gået ind for”. Sådanudtalte den tyske finansminister, Wolfgang Schaeuble, tilReuters, da det før påske stod klart, at det var lykkedesden såkaldte Trojka (EU-kommissionen, Den EuropæiskeCentralbank og IMF) at tvinge Cypern til at blive sat un-der administration.For at gøre det fuldendt manglede Schaeuble bare at

tilføje: ”For sådan er det jo”! Ligesom i fodbold, hvor der er11 spillere på hvert hold, hvor bolden er rund … og hvorTyskland altid vinder til sidst!I EUs propaganda virkede det næsten, som om Cyperns

problemer var opstået, fordi landets banker havde gjortsig selv til attraktive skattely for mere eller mindre lysskykapital fra især Rusland. Men hvordan kan dét føre tiløkonomisk krise og truende kollaps?Det kan det naturligvis ikke. Cypern og Cyperns ban-

ker har tjent rigtig mange penge på at servicere store inve-steringer fra udlandet. Så mange, at onde tunger påstår, aten række lande med Tyskland i spidsen er rigtig sure over,at disse mange penge er gået deres egen næse forbi.I virkeligheden er det store beholdninger af græske

statsobligationer og investeringer i græske banker, somhar trukket de cypriotiske banker ned i sølet. Da Trojkaengennemtvang en nedskrivning af de græske statsobligatio-ner – det såkaldte ”haircut” – var det kun et spørgsmål omtid, før de cypriotiske banker ville stå med tiggerstaven ihånden.

� På den baggrund havde Cypern ikke mange andre muligheder end at henvende sig til selvsamme Trojka oganmode om et lån. Det fik de så også, men prisen blevhøj. Ikke alene sker der en voldsom beskæring af landetsbanksektor, men der sker også en indfrysning af inde stå -ende på over 100.000 euro (cirka 750.000 kroner).Det betyder på den ene side en enorm stigning i lan-

dets gæld. Konkret til 140 procent af bruttonationalpro-duktet – mod de højst 60 procent, som euro-reglerne tilla-der. Men på den anden side er landets vigtigste indtægts-kilde ved siden af turistindustrien blevet frataget sit eksi-stensgrundlag. Der er næppe mange russere – eller andre– som fremover vil sætte deres formuer i Cypern med ri-siko for, at de igen vil blive indefrosset.Derfor betyder redningsplanen, at Cypern vil hensynke

i en dyb krise med stigende gæld og underskud på de offentlige finanser. En fremtid, som ikke ligefrem bliver l -ysere af Trojkaens konstante krav om privatisering af

overskudsgivende offentlig virksomhed. Guldæggene skalsælges til udenlandske investorer, og når varmen fra dét erforduftet, så kommer kulden. Det er som om, at vi har setdet hele før!For Cypern bliver EUs hjælp altså en dyr fornøjelse. Men

hvordan egentlig for EU selv? Har EU ikke brugt en massetid og penge på at skabe det indtryk hos bankkunderne, atderes indestående i bankerne var sikre – angiveligt for atundgå den ustabilitet som et stormløb på bankerne medkrav om udbetaling af indeståender ville få?Efter voldsom modstand fra den cypriotiske befolkning

opgav Trojkaen ganske vist at tvinge indeståender på under100.000 euro til at betale en afgift på 6,75 procent og valgte istedet udelukkende at lade indeståender over 100.000 eurobetale.

� Men hvem kan være sikre på, at EU ikke også en andengang vil lægge op til at forgribe sig på småsparernes pengefor at redde kriseramte banker? Det er kort sagt ikke tillidentil alene de cypriotiske banker, som de sidste uger er forsvun-det som dug for forårssolen!

Foto: Poul Ib Henriksen

EU-KRATI af Jørgen Bitsch

NYT FRA PARLAMENTET

Så kom turen til Cypern

Af Henrik Bang Andersen og Peter Hegner Bonfils

Demo mod EUsnedskæringspolitik� Torsdag den 14. marts demon-strerede over titusind mennesker iBruxelles mod EUs nedskærings-politik. Anledningen var EU-top-mødet den 14. og 15. marts. De-monstrationen var arrangeret afdet europæiske LO, ETUC. Folke-bevægelsen mod EU deltog, ogSøren Søndergaard talte. Fra Dan-

mark var der kommet et par bus-ser med folk, der kom for at prote-stere mod EUs nedskæringspolitikog den stigende arbejdsløshed.

EU vil lade USAovervåge dig� Kommissionen har fremlagt etforslag til reform af EUs regler forbeskyttelse af personlige oplysnin-ger og privatliv på internettet. Personoplysninger må som ho-

vedregel kun bruges til det formål,de er indsamlet til og ikke videre-

gives uden den enkeltes udtalte til-ladelse. Data om for eksempel enpersons helbred, religion og politi-ske tilhør må slet ikke formidles tiludenforstående.Desværre er både Kommissio-

nen og EU-parlamentet mest opta-get af at lytte til sikkerhedspoliti-ske og kommercielle interesser. Særligt har den amerikanske

regering og store internet serviceudbydere som Google, Amazon ogFacebook aktivt forsøgt at påvirkereformen. Den ansvarlige kommis-sær, Viviane Reding (retslige anlig-

gender og grundlæggende rettig-heder) har udtalt, at reformen erden lov, hun personligt har oplevetmest lobbyaktivitet på.Og tilsyneladende har det vir-

ket. I et tidligere udkast af forslaget

forsøgte Kommissionen at sættegrænser for udenlandske myndig-heders adgang til borgernes oplys-ninger på nettet.Efter massiv amerikansk lobby-

aktivitet ændrede Kommissionensit forslag, som nu tillader, atudenlandske myndigheder måindsamle oplysninger, hvis der er”fremført passende sikkerheds -foranstaltninger med hensyn tilbeskyttelsen af personoplysningeri et juridisk bindende instrument”.Ansvaret er altså lagt ud til deudenlandske myndigheder og ikkeEUs myndigheder.Kommissionens forslag behand-

les i øjeblikket af EU-parlamentet,som også er blevet udsat for mas-siv lobbyaktivitet. Det kom fremfor nylig, da det blev afsløret, at enrække MEP’ere (herunder JensRoh de og Morten Løkkegaard fraVenstre) har fremsat forslag, somreelt er udarbejdet af lobbyister frafinansverdenen og amerikanskeIT-firmaer.Forslagene handler om at gøre

det lettere for virksomhederne atundgå at skulle indsamle acceptfra internet-brugerne i forhold tilat bruge deres personoplysninger imarketing og til andre kommer -cielle formål.EU-parlamentets Udvalg for

Retslige Anliggender forventes atstemme om forslaget i april. Der -efter begynder forhandlingernemed ministerrådet et års tid frem. I den periode vil det være vig-

tigt for Folkebevægelsen at sættefokus på EUs angreb på vores rettil privatliv og retten til, at vorespersonlige oplysninger ikke udnyt-tes til kommercielle formål.

3Folk i Bevægelse nr. 2/2013

Af Ib Roslund

� Livgarden var opmarcheret på gårdspladsen, da Højesteretonsdag den 20. februar kl. 12.00åbnede dørene, så op mod ethalvt hundrede tilhørere kunnekomme ind og høre domsafsi -gelsen i grundlovssagen om ratificeringen af Lissabon-trak -taten. De 11 højesteretsdommere

havde enstemmigt stadfæstetLandsrettens frifindelse af rege-ringen og mente dermed ikke, atgrundlovens paragraf 20 skullehave været fulgt i forbindelsemed ratificeringen. Paragraf 20kræver vedtagelse med fem sjet-tedeles flertal i Folketinget ellergodkendelse ved en folkeafstem-ning, når Danmark overlader be-føjelser, som efter grundloventilkommer rigets myndigheder,

til en mellemfolkelig organisa -tion.– Det er beklageligt, at Høje-

steret viger uden om at tage stil-ling til de afgørende punkter.Det er reelt uafklaret, om der erbegået grundlovsbrud eller ej.Dommen følger Justitsministeri-ets fremgangsmåde og formali-stiske forståelse af paragraf 20,siger Helge Rørtoft-Madsen, somer talsperson for de 30 sagsøgereog Folkeafstemningskomiteen.

Løftet pegefinger og hegnspæleMen i pressemeddelelsen fraHøjesteret står der bl.a.: ”Højesteret udtaler imidlertid,

at regeringen har pligt til at hin-dre, at den såkaldte fleksibilitets-bestemmelse anvendes til vedta-gelse af forslag, der forudsætteryderligere suverænitetsafgivelse,

og at en tilsvarende pligt gælderfor så vidt angår charteret omgrundlæggende rettigheder. Højesteret fastslår også, at

Danmarks gennemførelse af Lis-sabon-traktaten er sket ud fraden forfatningsretlige vurdering,at der ikke sker overladelse afbeføjelser, som kræver anvendel-se af § 20-proceduren, og at dan-ske myndigheder er forpligtet tilat sikre dette overholdt. Højesteret gentager, hvad der

blev statueret i 1998 i dommenom Maastricht-traktaten, nemligat det henhører under danskedomstole at afgøre, om EU-rets -akter overskrider grænserne forden suverænitetsafgivelse, der ersket ved tiltrædelsesloven”. – Der er hævet en pegefinger

over for regeringen, Justitsmini-steriet og Folketinget. De er for-pligtet til at kontrollere, at nyelovtiltag på baggrund af Lissa-bon-traktaten ikke medfører suverænitetsafgivelser. Deråbnes for, at der kan rejses nyesager, hvor det efterprøves sigerHelge Rørtoft-Madsen.– Højesterets begrundelser er

interessante. De løfter en klarløftet pegefinger overfor regerin-gen og pålægger den pligt til atafvise suverænitetsafgivelser. Detåbner op for, at der må sætteshegnspæle op overfor EU frem -over, siger MEP Søren Sønder -gaard fra Folkebevægelsen modEU og kalder dommen forvente-lig, men politisk beklagelig.

Læs mere påwww.lissabonsagen.dk

Højesteret åbnede fornye konflikter med EU

AjourSvensk flertal mod EU44 pct. af svenskerne svarer,at de ville stemme nej, hvisder i dag var folkeafstemningom EU-medlemskabet, menskun 41 pct. ville stemme ja.Det fremgår af en menings-måling, som You Gov gennem-førte i begyndelsen af marts.Sorteres tvivlerne fra, ville detgive 51,8 pct. for udmeldelseved en folkeafstemning. IStorbritannien svarer 42 pct.,at de vil ud, mens 36 pct. vilblive. I Frankrig vil 39 pct. bli-ve, mens 34 pct. vil ud. Og iDanmark vil 54 pct. blive,mens 31 pct. vil ud.

Nyt tysk EU-kritiskparti26 pct. af tyskerne overvejerat stemme på det nye liberaleEU-kritiske parti Alternativfor Tyskland, som vil ud afeuroen og have magt tilbagefra EU. Partiet vil stille op vedvalget til det tyske parlament,Rigsdagen, i september og EU-valget i 2014.

Parlamentsvalg i majEt flertal i EU-parlamentethar foreslået at fremrykke val-get til EU-parlamentet i 2014fra den 5.-8. juni til den 22.-25. maj. Diplomater fra alleEUs 27 medlemslande i en arbejdsgruppe har givet grøntlys, så nu mangler bare denformelle blåstempling.

Søren mest populærpå FacebookFolkebevægelsens mand iBruxelles, Søren Søndergaard,er med omkring 17.000 ”likes”blevet den mest populæredanske EU-parlamentarikerpå Facebook.

SF halveret i EUMEP Emilie Turunen, der ikkegenopstiller til EU-parlamen-tet i 2014, meddelte 19. marts,at hun skifter parti til Social-demokraterne. Margrethe Au-ken er nu eneste SF’er i Brux-elles. Og hun vil genopstille.

Nyhedsbrev hver ugeFolkebevægelsen udsendersom udgangspunkt et nyheds-brev via email hver uge medaktuelle nyheder, kalender -aktiviteter og seneste blog afMEP Søren Søndergaard, med-mindre ferie, sygdom eller lig-nende forhindrer det. Du kantilmelde dig på Folkebevægel-sens hjemmeside.

Kilde: www.folkebevaegelsen.dk

Dommen frikendte regeringen for grundlovsbrud i sagen om Lissabon-traktaten. – Højesteret veg uden omat tage stilling til de afgørende punkter sager, siger sagsøgernes talsperson

Flertal kræver magt tilbage fra EU– i Danmark, Sverige,Finland, Tyskland, Frankrigog Storbritannien

� Har EU for meget magt, ogskal der flyttes magt tilbage tilmedlemslandene? Det spørgsmål blev rejst af

Storbritanniens premierministerDavid Cameron i hans megetomtalte EU-tale i slutningen afjanuar, hvor han lovede genfor-handling af landets forhold tilEU.Få dage efter talen stillede

analysevirksomheden YouGovsamme spørgsmål i en menings-måling i seks EU-lande – Dan-mark, Sverige, Finland, Tyskland,Frankrig og Storbritannien. I alle

lande svarede et flertal ja, menstilhængerne af at give EU meremagt var i klart mindretal.

Danskerne vil med påEnglandsbådenDanmarks EU-minister NicolaiWammen sagde få dage efterCamerons tale, at de danskevælgere støtter regeringens poli-tik om ”ikke at hoppe på Eng-landsbåden”. Det gjorde han,selvom en Rambøll-menings-måling i Jyllands-Posten visteflertal for, at den danske rege-ring skal genforhandle forholdettil EU, sådan som Cameron vil.YouGov-målingen bekræfter

det. Her ønsker 53 pct. magt til-bage fra EU, mens kun 7 pct. vilgive EU magt. Det er egentlig

ikke overraskende nyt.Allerede i maj 2012 spurgte

EUs eget statistiske kontor Euro-stat i en meningsmåling, om ud-viklingen i EU går den rigtige el-

ler forkerte vej i EU. 31 pct. afdanskerne mente, det går denrigtige vej. 53 pct. mente, det gården forkerte vej.

IR

� Helge Rørtoft-Madsen uden forHøjesteret den 21. februar. Foto: Ib Roslund

I Danmark mener 53 pct. at EU har for meget magt, mens 7 pct. vil give mere magt til EU.

I Sverige mener 64 pct., at EU har for meget magt, mens 9 pct. vil give mere magt til EU.

I Finland mener 58 pct., at EU har for meget magt, mens 7 pct. vil give mere magt til EU.

I Tyskland mener 39 pct., at EU har for meget magt, mens 28 pct. vil give mere magt til EU.

I Frankrig mener 42 pct. , at EU har for meget magt, mens 26 pct. vil give mere magt til EU.

I Storbritannien mener 64 pct., at EU har for meget magt, mens 7 pct. vil give mere magt til EU.

Kilde: YouGov

TEMA: EU-Patent.Patentregler hindrervidendeling og muliggørpatenter på gener

Af Nina Kenborg

� Markedet for bioteknologi harværet stødt stigende i Europa i adskillige år, hvilket har kunnetmåles i antallet af ansøgninger ombioteknologiske patenter hos DetEuropæiske Patentkontor, EPO.Her har det bioteknologiske mar-ked længe rangeret på top-ti listenover de teknologiske markedermed det højeste antal patent -ansøgninger. Samtidig har forske-res forbedrede forståelse af denmenneskelige krops funktioner ogimmunsystem inden for biotekno-logien resulteret i medikamenter,som hver dag er med til at reddemenneskeliv, så som Insulin ogHerceptin. Men de mange patenter på det

bioteknologiske felt har mindsketafstanden mellem den biomedicin-ske forskning og dens kommerciel-le udnyttelse. Dette har betydet enforringelse af videndelingen indenfor den bioteknologiske forskning;hvis en virksomhed har patent påen bestemt variant af et menne-skegen, skal andre forskere betalevirksomheden ved al videre forsk-ning med netop dette gen. Selvhvis forskeren videreudvikler genetog opdager en ny proces, er det sta-dig patentejeren, virksomheden,der ejer den nye opfindelse. Dette påvirker den videre forsk-

ning, idet andre virksomheder el-ler forskere mister incitamentet tilat forske i medicin eller behand-lingsmuligheder, når det involvererstore summer i form af patentli-censer til patentejeren. I sidste ende vil dette indebære en forrin-gelse af danske og europæiske patienters behandlingsmulighedertil gavn for medicinalindustrien. Problemet kan udviklingsdirek-

tør for biotekselskabet 7TM, Chri-stian Elling, nikke genkendende til:”Vi har selv flere gange måtte op -give forskningsområder, fordi vi

opdagede, at området vil blive blokeret af patenter. Ofte er detfordi, området er blevet tæppe-bombet med patenter”, siger Chri-stian Elling. Også fra lægeverdenen ringer

alarmklokkerne, idet AndersMilton fra World Medical Associa-tion mener, at der er en overhæn-gende risiko for, at patentering afgener vil føre til en begrænsning afbehandlingsmuligheder for patien-ter. Den manglende videndelingvil også få konsekvenser for udvik-lingslandene, hvor man er afhæn-gig af vestens informationsoverfør-sel inden for medicinsk behand-ling, hvilket i værste fald kan resul-tere i tab af menneskeliv.

Opdagelser eller opfindelser Men man kan stille sig selv detspørgsmål, om virksomheder over-hovedet kan have patent på men-neskegener? Før biotek-industrier-ne dukker frem, forekommer pa-tenter på processer og fænomener,der findes i naturen, yderst sjæl-dent og betragtes generelt somuacceptabelt. Disse betragtes som naturens

opfindelser, hvorfor man indførerkonventionen om at skelne mel-lem opdagelser og opfindelser,hvoraf kun den sidste kan paten-teres. Men med de bioteknologiskevirksomheders stigende indflydel-se på det europæiske marked, harEU de seneste 50 år udvandet denførhen anerkendte skelnen mel-lem de to fænomener. Således erdet altså muligt for virksomhederat tage patent på, hvad der er etpar kemiske skridt fra at eksistere inaturen. Ud over de helt basale etiske

spørgsmål, som unionens holdningtil patentbeskyttelse rejser, så mu-liggør reglerne monopol-lignendetilstande inden for den europæ i -ske medicinalindustri. Her spillerforuden gener afledte produkter afplanter, såkaldte plantevarianter,en afgørende rolle for produktio-nen og udviklingen af me dicin. Et eksempel er det kræftbe-

kæmpende stof Taxotere, en mole-kyle der er i familie med det na-turlige produkt Taxol, som udvin-

Folk i Bevægelse nr. 2/20134

EU-patent rammer forskning og sundhed

NUMED NYT DESIGN

OG DAGLIGE 2. SEKTIONER!

Rina Ronja Kari, talsperson og kandidat på liste N

Som landets eneste erklærede dagblad imod EU stiller Arbejderen de spørgsmål om unionen, som de andre aviser undgår. Vi afslører EU’s voksende ind�ydelse på medlemslandenes politik og økonomi, analyserer udviklingen på vej mod en forbundsstat og lægger kritisk spalteplads til den folkelige modstand.

Prøv Arbejderen

arbejderen.dk/3-uger

abo@arbejderen.dk

3535 1787

NU!REKTIONE S.2

EGLIGADOGSIGNDET NYMED

onomi, analyserer udviklins politik og økpå medlemslandenegblad imod EU ste erklærede dasts eneom landeS

ej mod en fen på vgonomi, analyserer udviklinsmål om unionen, som de andre agtiller Arbejderen de spørgblad imod EU s

er kritisk spalteplads til den fgtat og lægorbundssej mod en fviser undgsmål om unionen, som de andre a

tand.e modseligolker kritisk spalteplads til den fdelseoksende ind�ys vslører EU’. Vi afårr. Vi afviser undg

delse

Af Sven Skovmand

� Det hedder sig, at EUs nye pa-tentregler vil gavne danske virk-somheder.– Det er nok rigtigt, at det bliver

billigere at få et patent, men tilgengæld kan det komme til at koste formuer i efterfølgende rets-sager. Det er ikke noget problemfor store virksomheder, men etkæmpeproblem for små- og mel-lemstore virksomheder samt fornon-profit-organisationer, vurde-rede MEP Søren Søndergaard fra

Folkebevægelsen mod EU, da etflertal i EU-parlamentet stemte jatil reglerne.På »Ingeniøren«s hjemmeside

Ing.dk advarer sagkyndig dommerved Sø- og Handelsretten EjvindChristiansen imod den europæ - i ske patentdomstol. Det kan læ-ses mandag den 11. februar 2013under overskriften ”Bølge afpatent sager truer danske virk -somheder”.Ejvind Christiansen oplyser, at

patentretssagerne ifølge udkastetikke må tage mere end ét år, og at

den sagsøgte kun har tre månedertil at fremlægge beviser for sinuskyld. Og det kan være noget næren umulig opgave. Specielt fordiden sagsøgte ikke får mulighed forat styrke sit forsvar med flere argu-menter eller beviser, når retssagenførst er skudt i gang. Den, der sag-søger, har derimod al den tid, hanhar brug for.”I praksis vil det betyde, at dan-

ske virksomheder må forberede sigpå at blive sagsøgt, inden de over-hovedet er anklaget for noget,” si-ger Ejvind Christiansen.

Bølger af patentsager truerTEMA: EU-Patent. Sagkyndig dansk dommer frygter for konsekvenserne for danske virksomheder

des fra barken af takstræer. Taxo-tere er i dag under patentbeskyt-telse af et af verdens førende me-dicinalfirmaer Sanofi Aventis, dersåledes har patent på en afledningaf et naturskabt fænomen.

Bagsiden af medaljenSelvom patentaftalen vil medføreøkonomiske besparelser for dan-ske virksomheder, der nu kun skalbetale for ét patent, som dækkerhele EU, kan patentaftalen allige-vel godt blive en dyr affære for patentansøgerne. For hvis Patent-

domstolen finder, at en patent -ansøger ikke får medhold, inde-holder aftalen om den fælles Patentdomstol ingen bestemmel-ser omhandlende en appelret tilhverken EU-Domstolen eller Menneskeretsdomstolen. Samtidig forudser man hos IT-

Politisk Forening, at Enhedspaten-tet vil tilgodese de store virksom-heder på bekostning af den lillemand. Her frygter man, at det nuvil blive lukrativt for store it-virk-somheder at anlægge sag om patenter, hvilket kan blive dyrt for

de små virksomheder. Deres mer-udgifter til at håndtere retssagerog andre juridiske stridighederkan meget vel overstige besparel-sen på Enhedspatentets lavere ud-stedelsesgebyrer. Desuden har EPO en økono-

misk interesse i at godkende såmange patenter som muligt, idetudstedelsesgebyrerne vil finansiereden kommende Patentdomstol.Det bliver altså størrelsen på pen-gepungen, der kommer til at af-gøre om et patent godkendes, ogsåselvom grundlaget er tvivlsomt.

Foto: European Patent Organisation

Af Nina Kenborg

� Erhvervs- og vækstminister An-nette Vilhelmsen underskrev den19. februar 2013 den fælles euro-pæiske patentaftale, en aftale derbestår af to hovedelementer: Enmellemstatslig aftale om etablerin-gen af et fælles europæisk dom-stolssystem og to forordninger omhenholdsvis enhedspatentet og entilhørende oversættelsesordning. Det er nu op til Justitsministeri-

et formelt at afgøre, hvorvidt dervil være tale om dansk suveræni-tetsafgivelse. Dog har flere juristerforeløbigt vurderet, at patentafta-len vil involvere afgivelse af suve-rænitet, hvorfor man forventer enafstemning i Folketinget. Vilhelm-sen virker trods kritiske røster fraEnhedslisten og DF sikker på engodkendelse af aftalen i Folke-tingssalen. Men begge partier står fast på

deres krav om en folkeafstemning,så det kan meget vel være, at danskerne snart skal til stemme -urnerne. ”Små virksomheder kan blive

hevet i retten i et hvilket som helstEU-land, og hvis man taber sagender, så mister man patentbeskyt-telse i hele EU”, siger Morten Mes-serschmidt fra DF. Enhedslisten forholder sig lige-

ledes skeptisk og påpeger, at parti-et ikke vil stemme for en aftale,der tillader patentering af soft -ware, gener og planer.

Profit trumfer etik Og her rammer Enhedslisten es-sensen af problemet med den nyepatentaftale, der bygger videre påDen Europæiske Patentkonventionsamt Det Bioteknologiske Direktivfra 1998, som muliggør patente-ring af gener, dyr mm. Aftalens første udkast fra 2011

indeholdt i Art. 8 en række be -grænsninger af patentejerens ret-tigheder, der f.eks. gav tredjemandret til at benytte opfindelsen tilmedicinske lægemidler. Men Art. 8blev i 2012 erstattet med Art. 5a,der overlader spørgsmålet om be -grænsninger til de enkelte med-lemslandes nationale lovgivninger.Der er altså ingen fælles retnings-linier for, hvad der kan patenteres.Samtidig har EU gennem de sene-ste 50 år lempet på de moralskeovervejelser og den ellers aner-kendte sondring mellem begreber-ne opfindelser og opdagelser for atpleje diverse industriers interesser. Og da det nu bliver billigere for

virksomheder at få patent på deresopfindelser, spår bl.a. IT-PolitiskForening og lægeforeninger om enforøgelse af patenter inden forfølsomme områder så som gener,dyr og planter.

Den enerådende domstolDen fælles europæiske Patent-domstol skal bestå af en førsteretsinstans, en appelret samt loka-le og regionale afdelinger. Rets -instansens centrale afdeling skalligge i Paris med to afdelinger iLondon og München, der skal fo-

kusere på hhv. naturvidenskab ogfarmakologi samt mekanisk inge -niørvidenskab. Men det nye domstolssystem er

blevet stærkt kritiseret af forenin-ger så som IT-Politisk Forening ogaf selve EU-domstolen, der stillerspørgsmålstegn ved det legitime ien aftale, der outsourcer en EU-

kompetence til et ikke-EU-organ.Den nye patentdomstol vil bliveplaceret uden for de institutionelleog juridiske rammer for det euro-pæiske samarbejde og vil som føl-ge heraf få juridisk eneret i søgs-mål om patenter. Der er altså in-gen mulighed for at anke sin sagved EU-domstolen eller føre sag

ved de nationale domsstole, da aftalen samtidig fratager de natio-nale domstoles domsmyndighed ipatentsager. Også EU-Parlamentet føler sig

forbigået, idet Parlamentet ikke vilfå mulighed for at være med-lovgi-vende på sager inden for paten-tområdet, da patentaftalen er ba-seret på en international aftale.

Fordele ved at stå uden for Enhedspatentet bliver en såkaldtfrivillig ordning, der vil fungereparallelt med de nationale paten-ter og Europa-patentet. Man kandog imidlertid spørge sig selv, hvorfrivillig aftalen egentlig bliver fordanske virksomheder, eftersom aftalen bliver en udvidelse af DenEuropæiske Patentkonvention,som medlemslandene regulererderes nationale patentlovgivningefter. Samtidig viser det sig, at en til-

slutning til patentsystemet slet ik-ke er nødvendig fra dansk side,idet Folkebevægelsens MEP, SørenSøndergaard, har fået en skriftligbekræftelse fra Kommissionen på,at de lande, der står uden for afta-len, alligevel har ret til at rejse ensag ved den kommende patent-domstol. Så længe deres patenthar virkning i blot ét af de 35medlemslande, kan spanske og ita-lienske borgere altså rejse sag vedpatentdomstolen. Ved at stå udenfor samarbejdet kan man dervedopnå fordelene og samtidig undgåalle ulemperne ved den nye pa-tentaftale.

Folk i Bevægelse nr. 2/2013 5

REPLIKREPLIK

Af Niels Elgaard Larsen

� Der er ikke noget galt i at effektivisereog forenkle håndteringen af patenter i EU.Men det er overhovedet ikke det, som vilske med enhedspatentet. Hvis Danmarkgår med i enhedspatentet, vil vi blive un-derlagt en ny special domstol, patentdom-stolen ”Unified Patent Court” (UPC), somhverken er underlagt dansk lov eller EU-regler. Den får hovedsæde i Paris og etkontor i Ljubljana, som fx kan kan beor-dre ransagninger i bygninger i Danmark.Dommerne i patentdomstolen udpe-

ges af udvalg, der bemandes med patent-dommere og patentagenter. Der er ingeninstanser højere end patentdomstolen,modsat USA hvor højesteret i vigtige sager ændrer praksis for, hvad der kanpatenteres. I Danmark har vi én spe cial -

domstol, Sø- og Handelsretten, men denbehandler mange typer sager, og domme-ne kan ankes til de almindelige danskedomstole: Højesteret eller Østre Landsret.

� IT-Politisk Forenings interesse i en-hedspatentet er patenter på software,men vi mener, at vores anke mod en-hedspatentet er relevant også for andreområder hvor der er et pres for at udvide,hvad der kan patenteres.I den danske patentlov står der flg:

”Som opfindelser anses især ikke, hvadder alene udgør ... programmer for data-maskiner”. Tilsvarende formuleringer fin-des i de fleste landes patentlovgivning.I 2002 fremsatte EU-kommissionen et di-

rektiv, der reelt ville tillade software patenter.I 2005 blev direktivet med et overvælden-de flertal stemt ned i EU-parlamentet.

Den Europæiske Patentmyndighed(EPO) har udstedt ca 50.000 software -patenter. Det er patenter, som man ifølgeEPO kan krænke ved at skrive og distri-buere software (fx komprimering af vi -deo filer). Men EPO hævder naturligvis, atde ikke udsteder patenter på ”softwaresom sådan”, men at softwaren i alle deudstedte patenter har noget, de kalder et”teknisk bidrag”, hvorfor der ikke er taleom ”software som sådan”. Stort set alsoftware kan siges at yde et teknisk bidrag, fx ved at interagere med brugerenaf programmet.Så nu er situationen altså, at EPO har

udstedt 50.000 softwarepatenter. De bli-ver stort set ikke håndhævet i ren euro-pæisk sammenhæng, hvorfor der hellerikke er nogen retspraksis. Vi formoder, athvis softwarepatenterne i større stil blev

håndhævet i europæiske lande, ville deblive underkendt i om ikke alle, så dog inogle lande, hvilke ville få EPO til atændre praksis.

� Hvis vi får en ny specialdomstol for patenter, bemandet af patentagenter, derkommer fra EPO og nationale patent -kontorer, der alle finansieres af at udste-de patenter, så frygter vi, at denne dom-stol vil være tilbøjelig til at acceptereEPOs softwarepatenter.Hvis Danmark og en måske en hånd-

fuld andre lande kan undgå at indordnesig under UPC, vil der være flere domsto-le, der kan tage stilling til om EPO over-holder reglerne for udstedelse af paten-ter. Og det kan forhåbentlig tøjle EPOstrang til at udstede så mange patentersom muligt.

TEMA: EU-Patent. Det er langt fra alle i Danmark, som er udelt begejstret for EUs nye patentregler. Blandt modstanderne er IT-Politisk Forening. Her kommer foreningens formand Niels Elgaard Larsen ind på hvorfor:

EU tilbyder ikke bedre håndtering af patenter

TEMA: EU-Patent.Regeringen ignorerer advarsler fra Enhedslisten og DF

Bruxelles, 19. februar: Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen under-skriver den fælles europæiske patentaftale. Foto Rådet

Folkeafstemning lurer om hjørnet

Folk i Bevægelse nr. 2/2013

NAVNE

FRA LANDSLEDELSEN

FOLK i BEVÆGELSE – Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dkMEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dkRedaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl.Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 17. maj 2013. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

Forårsmøde i Bruxelles

Seks lykønskninger og to mindeord

Ny uddelingsavis,hvervefolder og fagligtnyhedsbrev er på vej

� I samarbejde med EUD udgiverFolkebevægelsen mod EU en ny firesiders uddelingsavis om EUsnedskæringspolitik og udviklingmed bankunion, finanspagt ogøkonomisk styring. Den udgives iet oplag på omkring 130.000 og erallerede bestilt til uddeling af Fol-kebevægelsens komiteer og aktivemedlemmer over 30 steder i lan-det. Den kommer i midten afapril.Samtidigt er der kommet en

ny opdateret version af hvervefol-deren ”Der er brug for EU-mod-stand” – en handy trefløjet A4- folder, der skal hjælpe os med atovertale folk til indmeldelse. Den er trykt i et oplag på 15.000. Endeligt trykkes Nyhedsbrevet

fra Folkebevægelsens faglige ud-valg – en fire siders uddelings -avis – i et særligt stort oplag bereg-net på uddeling 1. maj.

Alle tre dele kan bestilles på telefon 35 36 37 40 eller via hjem-mesiden www.folkebevaegelsen.dkog bruges f.eks. 1. maj.

IR

Løbesedler i en kold tidFolkebevægelsen har skudtåret i gang med uddeling aftusinder af løbesedler overhele landet

� ”Følg briterne ud af EU” varoverskriften på en løbeseddel, somFolkebevægelsen fik trykt i et op-lag på 25.000 og delt ud over 20steder i landet i en vellykket ak -tionsweekend den 15.-16. februar.Løbesedlen rettede sig imod EUsudvikling med finanspagt, bank -union og økonomisk EU-kontrol.Da tusinder af studerende de-

monstrerede mod SU-nedskærin-ger på Christiansborg Slotspladsden 28. februar – få dage efter, atEU-dom havde lagt pres på detdanske SU-system – blev der delt

en ny løbeseddel ud med overskri-fen ”EU angriber også SU’en”.Da arbejdsløse demonstrerede

mod EUs nedskæringspolitik i bl.a.København, Århus og Bruxellesforud for et EU-topmøde, blev derigen delt en ny løbeseddel ud medoverskriften ”EU forværrer kriseog skaber arbejdsløshed”.Og da tusinder demonstrerede

til støtte for folkeskolelærernes

overenskomstkamp på Christians-borg Slotsplads den 20. marts blevendnu en ny løbeseddel med over-skriften ”EU skyld i angreb modlærerne” delt ud. Det har været en kold start på

året. Men – frit efter en gammeljulekalender sang – i sne og sludskal løbesedlerne ud! IR

Ud i foråret med nye materialer

6

TILLYKKE: Christian Juhl fyldte 60år den 24. februar. Den tidligereformand for 3F i Silkeborg og nuværende folketingsmedlem forEnhedslisten, var kandidat for Fol-kebevægelsen mod EU ved valgettil EU-parlamentet i 2009 og erSøren Søndergaards 3. suppleant.Han har været medlem af Folke-bevægelsen i mange år og var i enårrække formand for lokalkomi-teen i Silkeborg.

Nikolaj Villumsen fyldte 30 år den 28. februar. Den nuværendeEU-ordfører for Enhedslisten har været praktikant for SørenSøndergaard i Bruxelles, siddet iFolkebevægelsens forretnings -udvalg og været formand for it- udvalget.

Karl Otto Meyer fyldte 85 år den16. marts. Han er uddannet lærer,var chefredaktør for Flensborg Avisi 1963–1984, landsformand forSydslesvigsk Vælgerforening (SSW)1960–1975 og medlem af land -dagen i Kiel for SSW i 1971–1996.Han har altid støttet den danskeEU-modstand og Folkebevægelsenmod EU – trods trusler om atskære i det danske tilskud til SSW i 1972.

Ulf Kobbernagel fyldte 70 år den17. marts. Han er uddannet folke-skolelærer, har i mange år væretaktiv i Retsforbundet, hvor han idag er landssekretær, og Folke -bevægelsen mod EU, hvor han erkontaktperson i Greve.

Ulla Sandbæk fyldte 70 år den 1.april. Hun er uddannet cand.theol.og har i mange år været sogne-præst i Birkerød. Hun var medlemaf EU-parlamentet i 1989–2004 – først for Folkebevægelsen og si-den for JuniBevægelsen.

Henrik Berlau fylder 60 år den 24. april. Han sad i Folketinget forpartiet Fælles Kurs i 1987–1988,blev formand for SømændenesForbund i 1991 og indtil sammen-lægningen med SiD i 1994. Han eri dag forhandlingssekretær i 3Fstransportgruppe. Han var medlemaf Folkebevægelsens forretnings-udvalg i begyndelsen af 90’erne ogvar aktiv ved flere folkeafstemnin-ger om EU og euroen.

MINDEORD:Willy Kruse er død 11. februar og blev 81 år. Han blevfødt i 1931 i København, blev ud-dannet som kemigraf og arbejde-de i mange år på Politiken, hvorhan var tillidsrepræsentant. Han var kommunist og har ogsåarbejdet på Land & Folk. I slut -ningen af 60’erne startede han sit eget firma, der senere blev tilKruses Offset, og som overtogtrykningen af Folkebevægelsensblad i 1995. Samtidigt flyttede Folkebevægelsens sekretariat fraNørrebrogade til ledige lokalerhos Kruses Offset i Sigurdsgade,indtil Kruses Offset lukkede cirka10 år efter.

Aase Olesen er død 1. februar ogblev 78 år. Hun blev født 1934 iHorsens, blev lærer og medlem afFolketinget for Det radikale Ven-stre i 1974–1977 og 1979–1990.Hun var socialminister i 1988-1990. Hun har altid været EU-kri-tiker, var med i Radikalt EU-kritiskNetværk siden stiftelsen, talteimod euroen ved folkeafstemnin-gen i 2000 og gik så sent som i2007 imod partiledelsen, da hunsammen med andre partifællersopfordrede folketingsgruppen til atstøtte en folkeafstemning om Lis-sabon-traktaten i 2007.

Giv flere pengeFolkebevægelsen skalstyrkes i indsatsen mod EU

� Selvom vi er meget taknemmeli-ge for de mange bidrag, der allere-de er givet, så må vi fortsat bedeom flere penge. Vi skal rustes til parlamentsval-

get i 2014, og der kan hurtigt bliveudsigt til folke afstemninger. EU-modstanden skal være så stærk.Derfor skal økonomien styrkesmest muligt.I 2012 fik vi indsamlet i alt

473.699 kroner, hvilket er pænt. Iår er der frem til 22. marts kom-met 95.019 kroner ind. Det er

godt, men der er som nævnt be-hov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen

mod EU direkte. Pengene kanoverføres til vores konto i Folke-sparekassen i Silkeborg kontoreg.nr. 9860 nr. 0000025100 ellerindsættes på giro 2 33 77 11.

PG/IR

BRX, 24-25/3: I dagene op tilpåske tog Landsledelsen til Bruxel-les og blev introduceret til, hvor-dan Folkebevægelsens ansatte arbejder, hvordan systemet funge-rer i EU-parlamentet og fik oplægaf forskellige interesseorganisa -tioner. På turen afholdt Landeledelsen

et egentligt landsledelsesmøde,hvor man især diskuterede for -beredelserne af valget til EU-par -lamentet i maj 2014 og den kom-mende folkeafstemning om EUspatentregler, som formentlig vilske samtidigt med valget. NinaKenborg, som i begyndelsen afåret har arbejdet med emnet forFolkebevægelsen, holdt oplæg ompatentreglerne.

Mødet diskuterede arbejdetmed valggrundlaget, som fortsæt-ter frem til et nyt møde i lands -ledelsen den 1.-2. juni, hvor derogså bliver offentligt debatmødeom EUs patentregler. Der blevnedsat et kandidatudvalg, der skalfinde kandidater til valget til EU-parlamentet i 2014. Formand forudvalget blev Niels Eriksen. Hardu gode idéer, så send ham en email på ne@detfri.dk Der blev også diskuteret andre

måder, hvorpå organisationen skalrustes til valget – herunder denøkonomiske indsamling og med-lemshvervning.Næste møde i Landsledelsen

finder sted den 20. april. IR

KøbenhavnsudvalgetKøbenhavnsudvalget i Folkebe-vægelsen mod EU indkalder allemedlemmer i København og om-egn til åbent møde mandag den15. april kl. 17.00 hos 3F BJMF,Mølle Allé 25 i Valby (Pavillionen).På dagsordenen er bl.a. forberedel-ser af 1. maj og grundlovsdag.

HerlevHerlev Ballerup komiteen går pågaden med Folkebevægelsens ud-delingsavis lørdag den 20. april kl.10.00-12.00 på Herlev Torv.

Indre ByFolkebevægelsen mod EU Indre By/Christianshavn holder mødemandag den 8. april kl. 19.30 i Tor-

denskjoldsgade 21 i København K.På dagsordenen er bl.a. et oplæg afLave K. Broch om Vest sahara.

GladsaxeFolkebevægelsen mod EU Glad -saxe, Lyngby og Gentofte holdermedlemsmøde torsdag den 19. sep-tember kl. 19.30 med valg af dele-gerede til landsmødet samt torsdagden 28. november kl. 19.30 medevaluering af landsmødet – beggegange på Gladsaxe Hovedbibliotek,Søborg Hovedgade 220.

Nørrebro og NVFolkebevægelsen mod EUs komite-er på Nørrebro og i Nord-Vest hol-der medlemsmøde onsdag den 17.april kl. 19.30 i NV Bogcafe Frede-rikssundsvej 64.

KØBENHAVN

OdenseMedlemsmøde for Folkebevægel-sen mod EU på Fyn og øerne tirs-dag den 23. april kl. 19.30 (medbl.a. 1. maj på dagsordenen) og tirs-dag den 14. maj kl. 19.30 (med bl.a.grundlovsdag på dagsordenen).Begge møder foregår i Huset,Absalonsgade 26 i Odense.

Frit Norden og Folkebevægelseninviterer til grundlovsarrangementonsdag den 5. juni kl. 15.00-17.00på Amfiscenen ved Brandts Klæ-defabrik i Brandts Passage i Oden-se. På talerlisten er Ole Bjerg (pen-gesociolog ved CBS), Line Barfoed(tidl. retsordfører, EL), Gunvor Au-ken, (socialrådgiver) og Søren Søn-dergaard (MEP, Folkebevægelsen).

FYNBorbjerg MølleMidt og Vestjyder mod Unionen(Folkebevægelsen mod EU) ogRetsforbundet fejrer grundlovsdagpå Borbjerg Mølle, Borbjerg Mølle-vej 3 ved Holstebro onsdag den 5.juni kl. 13.30–17.00. Talerne erMEP Søren Søndergaard og HelgeRørtoft-Madsen.

HerningMedlemsmøde i EU-kritisk Net-værk Herning tirsdag den 9. april kl.19.30 hos Hans Kristian Steffensen,Kjærgårdsvej 5, 7451 Sunds.

KaasGenbrugsbutikken ”Lopper mod

EU”, Langgade, Kaas åbent fredagkl. 13–17 og lørdag kl. 10-14.

PandrupFolkebevægelsen mod EU Jammer-bugtkomiteen og butikken ”Loppermod EU” holder møde på Mosebygl. skole, Svanemosevej 45 i Mose-by ved Pandrup onsdag den 17.april kl. 19.00.

ÅrhusFolkebevægelsen mod EU, AarhusKomiteen, holder medlemsmødeonsdag den 11. september kl. 19.30 iKantinen, Sct. Annagades Skole,Skt. Anna Gade 38 i Århus. Pådagsordenen er bl.a. valg af delege-rede til landsmødet i oktober.

FrederikssundFolkebevægelsen mod EU Frede-rikssund-Egedal uddeler materia-ler på gågaden i Frederikssund fredag den 19. april kl.15.00-16.00.

Folkebevægelsen mod EU Frede-rikssund-Egedal inviterer til debat-møde om faglige udfordringer i EUmed oplæg ved formand for 3FFrederiksborg Tue Tortzen. Mødetfinder sted tirsdag den 23. april kl.19.30 i Langes Magasin, Ny Øster-gade 2 i Frederikssund.

HaslevFolkebevægelsen mod EU Haslev -komiteen holder møde tirsdag den11. juni 2013 kl. 19.30 på Haslev bib-liotek, Jernbanegade 62, Has lev,

mødelokale 2. På dagsordenen erbl.a. valg af delegerede til landsmødeti oktober, den politiske situation ogtiltag for at hverve nye medlemmer.

HillerødNordsjælland mod EU – Folkebe-vægelsen mod EUs komiteer ogmedlemmer – indkaldes til mødetirsdag den 23. april kl. 19.00 i RødeHus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød.

Nordsjælland mod EU inviterer tilgrundlovsarrangement onsdag den5. juni, kl. 14–17 i 3F, Milnersvej 41D i Hillerød med taler, musik ogunderholdning.

Nordsjælland mod EU inviterer tilgrillarrangement tirsdag den 11. ju-ni kl. 18 i Røde Hus, Holmegårds-vej 2 i Hillerød.

RoskildeFolkebevægelsen mod EU Roskil-dekomiteen uddeler materialer påStændertorvet i Roskilde lørdagden 8. juni kl. 10.30-11.30.

Folkebevægelsen mod EU Roskil-dekomiteen inviterer til sommer-møde med grill tirsdag den 18. junikl. 18.00 i H/F Roarsgave 15 i Ros-kilde. Tilmelding til sc@ofir.dk el-ler 46 35 18 57.

Folkebevægelsen mod EU Roskil-dekomiteen indkalder til med -lems møde torsdag den 10. oktoberkl. 19.00 hos Erling Gørges, Strand -engen 11 i Roskilde. På dagsorde-nen er bl.a. valg af delegerede tilFolkebevægelsens landsmøde.

Folk i Bevægelse nr. 2/2013

KALENDEREN Deadline til kalenderen i næste nr.: 17. maj 2013

SJÆLLAND

JYLLAND

7

149nye medlemmer

På Folkebevægelsenslands møde den 27.-28.oktober 2012 kunne detkonstateres, at der varkommet omkring 430nye medlemmer (om-kring 35 i snit om måne-den). Siden da og frem til22. marts er der kommet149 nye medlemmer.Landsmødets mål fremtil parlamentsvalget i juni 2014 er 1000 nyemedlemmer:

SJÆLLAND & ØER 86Albertslund 3Bagsværd 1Ballerup 1Brønshøj 4Charlottenlund 2Eskebjerg 1Fredensborg 1Frederiksberg 5

Frederiksværk 1Gentofte 1Havdrup 1Hillerød 3Holbæk 1Høje Taastrup 1Idestrup 1Jyllinge 1Jægerspris 1Kastrup 1Kirke Såby 1København K 2København N 7København NV 3København S 3København SV 5København V 3København Ø 6Køge 1Lejre 1Lyngby 2Melby 1Nykøbing Sj. 1Næstved 1Nørre Alslev 1Nørreballe 1Roskilde 1Rødovre 3Skovlunde 1Slagelse 1

Stubbekøbing 1Søborg 1Toreby 2Valby 1Vedbæk 1Vesterborg 2Vordingborg 2Ålsgårde 1

BORNHOLM 3Allinge 1Nexø 1Rønne 1

FYN & ØER 19Assens 1Fåborg 2Marstal 1Nyborg 1Odense C 3Odense NV 5Odense S 1Odense V 1Stenstrup 2Tommerup 1Ærøskøbing 1

JYLLAND OG ØER 40Bylderup Bov 1Esbjerg 2

Galten 1Fredericia 2Frederikshavn 1Hobro 1Højbjerg 1Knebel 1Kolding 1Kongerslev 1Lemming 1Randers C 1Randers NØ 2Ryomgård 1Silkeborg 2Skanderborg 1Skive 1Sporup 2Sønderborg 1Thisted 1Vamdrup 1Vejle 1Viby J. 1Vojens 1Århus C 5Århus N 4Århus V 1Aalborg 1

NORDEN OG ØVRIG UDLAND 1Halmstad, Halland S 1

HillerødFolkebevægelsen mod EU har bodved LOs 1. maj-arrangement på”Posen” i Hillerød kl. 10-14.

KøbenhavnFolkebevægelsen mod EU har bodved 1, Maj på Blågårds Plads kl.10.00-12.30, i Byggefagenes Teltved LOs 1. Maj i Fællesparken kl.13.00-18.00 samt ved Rød 1. Majved Fælledparken i Københavnkl.13.30-18.00.

OdenseTalsperson for Folkebevægelsenmod EU Rina Ronja Kari taler vedRød 1. Maj, der foregår kl. 12.00-17.00 i Munke Mose i Odense.

SkiveFolkebevægelsen mod EU Skive -komiteen har en bod ved LO ogSocialdemokraternes 1. maj i Anlægget i Skive kl. 13-17.

ViborgFolkebevægelsen mod EU har bodved LOs 1. maj ved Brænderi -gården, Riddergade 8 i Viborg kl.13.30-17.00.

AalborgFolkebevægelsen mod EU uddelermaterialer ved morgenmødet i Socialisternes Hus (Søndergade 12)kl. 8.00-10.00 og LOs 1. Maj i Kil-deparken kl. 14.00-16.00.

ÅrhusFolkebevægelsen mod EU har bodved LOs 1. maj i Tangkrogen iÅrhus kl. 14.00-17.00.

Se mere på www.folkebevaegelsen.dk

EU-MODSTANDEN 1. MAJHer kan du bl.a. møde Folkebevægelsen mod EU onsdag den 1. maj

Tag selv materialer med 1. maj!� Alle – også dig – opfordres til at bestille materialer til at tage medtil morgenmøder i fagforeninger og andre 1. maj-arrangementerrundt omkring i landet. Det faglige udvalgs nyhedsbrev kommer i stort oplag, Folk i Be-

vægelse er trykt i et større oplag op til 1. maj, den nye uddelingsaviskan bruges, og der er også en ny hvervefolder. Ring 35 36 37 40, send en mail til fb@folkebevaegelsen.dk eller

bestil via hjemmesiden www.folkebevaegelsen.dk

Regeringen har ikke opgivetundtagelsesafstemninger,bankunion kræver formentligfolkeafstemning, og valget tilEU-parlamentet er der mindreend halvandet år til. Vi har brugfor at få flere medlemmer. Giv os en hånd med!

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

� Vi står over for masser af udfordrin-ger med bl.a. udsigt til folkeafstemnin-ger om nye unionstiltag, mulighed forundtagelsesafstemninger og et parla-mentsvalg i juni 2014. Folkebevægelsen er grundpillen i

EU-modstanden, og medlemmerne ergrundpillen i Folkebevægelsen. Giv osderfor en hånd med at skaffe fleremedlemmer.

Folkebevægelsen vedtog i forbindelsemed landsmødet i slutningen af okto-ber sidste år, at vi skal have 1000 nyemedlemmer inden parlamentsvalget.Det er ambitiøst, men langt fra ureali-stisk – især ikke når EU giver stadig fle-re mennesker flere og flere grunde tilutilfredshed og modstand.Skal EU bestemme alt? Skal EU for-

ringe folkestyret, velfærden, sundhedenog vores omverden? Er svaret nej, børman være medlem. Hvis folk i din ven-nekreds, familie, på din arbejdsplads el-ler studiested siger nej, så er der grundtil at spørge, om ikke de vil gå med iden organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hverve-materiale med i din taske, når du gårud.

� Har du brug materiale, oplysningereller gode råd, er du velkommen til atringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.

FO

LK

iB

EV

ÆG

EL

SE

Dokum

entation og debat om

unionen

Udgivet af Folkebevægelsen m

od EU

Nr. 2. A

pril-m

aj 2013

Maskinel MagasinpostBladnr. 42463

1000 nye medlemmer!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!

� Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-nister, stude rende og arbejdsløse)

� Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-hedsbrev (husk e-mail adresse)

Navn

Adresse

Postnr. By

Tlf.nr. E-mail

Ved indmeldelse:

Fødselsdato Underskrift

Folkebevægelsen mod EU

+ + + 10435 + + +

0893 Sjælland USF B

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjolds-gade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Cyperns parlament sagde nej til

EUs krav om

, at alle menneskers

opsparinger skulle betale for destore bankers gæ

ldskrise. Nu

rammes kun folk m

ed mere end

100.000 euro på kontoen

�Før påske var C

ypern på nippet til atrive sløret af den eurokrise, som

EUs

ledelse har forsøgt at fornægte den

fortsatte eksistens af siden årsskiftet.

Ø-statens banker er i voldsom

gæld-

skrise og for at tilbyde en lånepakke,kræ

vede den såkaldte trojka – EU-

Kom

missionen, EU

s centralbank (ECB)

og den internationale valutafond IMF

– i midten af m

arts, at alle opsparingeri landets to største banker – selv de al-lerm

indste - på private bankkonti skul-le brandbeskattes m

ed op til 9,9 pct.Befolkningen gik på gaden i protest

og et flertal i Cyperns parlam

ent sagdeklart nej, hvilket rystede EU

og forstær-

kede euroens generelle krise. ”Hvis finanssektoren bryder sam

-

men, så vil C

ypern sandsynligvis blivetvunget til at droppe euroen. D

e vilvære tvunget til at devaluere kraftigt,

og så er der ingen anden mulighed end

igen at have sin egen valuta”, sagde enhøjtstående em

bedsmand i Bruxelles.

Men efter flere dages yderligere for-

handlinger indgik Cyperns regering og

trojkaen en ny aftale, hvor opsparingeri de to banker på op til 100.000 euro(ca. 750.000 kroner) blev fredet, m

ensalt derover beslaglæ

gges til at betalebankernes gæ

ld.IR/PH

B

Cypern trodsede euroland

�Jubel udenfor C

ypernsparlam

ent, dadet sagde nejtil trojkaensførste planer.Foto: A

KEL