Tænk driften ind i Anlæg

Aksel Kirkeby

Driftsleder

Svendborg Vand A/S

Anlægsudgifter er en

engangsudgift

Driftsudgifter skal betales hvert år i

anlæggets levetid.

Billigst muligt – Hvordan?

Lovkrav jvfr. Planlove, miljøbesk. Lov m.fl.

Lovkrav om arbejdsmiljø fra Folketing og

Arbejdstilsyn

Krav til placering og udseende fra

omgivelser

Normer og vejledninger

Er der oversete fordele ved at

indtænke ”Drift” i ”Anlæg” ? • Hvad ligger der i udtrykker ”For dyr?”

– For dyr? – I forhold til hvad??

• Mange bruger udtrykket som det siges og målt i antal kroner på Anlægsudgiften.

• Det burde i stedet måles på driftsudgiften i mange år

– For dyr i forhold til ”naboen?” / Benchmarking

– Man kan sagtens bygge billigt, Men…Det betyder oftest højere driftsudgifter

– Alt sikkerhedsudstyr og sikkerhedsarbejde koster… Det skal indregnes i driftsudgiften, og det påvirker denne på langt sigt!

• Hvad dækker udtrykket ”billigst muligt”? – Billigst muligt uanset?

– Billigst muligt lovligt?

– Billigst muligt med kvalitet?

Er der oversete fordele ved at

indtænke ”Drift” i ”Anlæg” ? • Oversete fordele?

• Billigere drift er ofte en overset fordel – Levetiden for en løsningsmodel 100 år

– Billigere drift i mange år kan dække en lidt højere anlægsudgift

– Straksafskrivning bruges ikke mere

– Lovgivning om selskabsgørelse og benchmarking mm på vej, det betyder fokus på driftsudgifter

• Mere hensyn til arbejdsmiljø – Bedre arbejdsmiljø giver billigere drift

– Mere attraktiv virksomhed, de bedste søger job, vi kan fortsat tiltrække de dygtigste…

Hvordan kan anlæggene indrettes så

driftspersonalets vilkår bedst muligt

tilgodeses?

• Der skal tages bedre hensyn til arbejdsmiljøet. – Så lidt kontakt med spildevand og slam som

overhovedet muligt • Dykkede pumper og maskiner burde være fortid

• Minipumpestationer til det åbne land er oftest 40 års tilbageskridt

– Der skal være plads til at udføre arbejdet • Åbne huller / afspærringer

• Kranbil / gangareal

• Omgivelser / trafik

– Der skal anvendes så lidt hjælpemateriel ved arbejdets udførelse som muligt.

• Sikkerhedsudstyr

• Personlige værnemidler

• Specielle løfteanordninger

Bliver driften hørt?

• Tidligere kunne man høre påstande som: ”Det er da i orden man bygger billige anlæg færdige med en masse fejl, så kan vi nemmere vise, at det er nødvendigt at bruge en masse penge på at bygge om / og til, så vi får et anlæg vi kan arbejde med”

– Med andre ord: Det er bygget for billigt!

• Eller: ”Det kan ikke passe at vi ikke kan lave noget nemt for en enkelt gangs skyld, I skal jo nok aldrig derned – så kan vi slet ikke bygge det!” – eller – ”I skal jo alligevel kun derned hvert 5. år eller sjældnere.

• Tidligere mange eksempler som: ”Vi har for resten fået en ny pumpestation I skal passe”

• Mange steder mangler enighed mellem drift og anlæg om standarden for kvaliteten.

• Driften inddrages oftest ikke ved udformning af spildevandsplan

• ”Bliver driften hørt” – mange steder nej.

Hvordan får planlæggere og

projekterende del i driftens

erfaringer

• Der skal være en vilje til vidensdeling på begge

sider

• Driften skal opsamle viden så det kan ”huskes”

• Driften vil gerne høres om erfaringer, men hvem

er klogest – drift eller anlæg?

• Hvis vidensdeling ikke fungerer, er der stor fare

for dårligt projekt med større driftsudgifter

Hvor langt skal man gå for at

tilgodese driften – hvor meget må

det koste?

• Hvor langt kan man undgå at gå?

• Gældende love og anvisninger skal overholdes. – Arbejdsmiljølov (første version 1975)

• § 33 + 33a

– Maskindirektiv (årg. 1994)

– AT’s Bekendtgørelse om Kloakarbejde (årg. 1983) stadig gældende!

– Stærkstrømsregulativet (første version 1962)

– AT’s vejledning om CE – mærkede maskiner (2003)

– DS / EN 752 : 2008

– Hvordan skal man så kunne svare på hvad det må koste??

Hvad er den driftsmæssige

konsekvens af nye løsninger?

• Hvordan får driften ”Medejerskab” til nye løsninger?

• Krav til driftsfolkenes uddannelse for at kunne drive nye anlæg med højteknologisk styring og mekanik

• Mange nye løsninger er til stor gavn for kloaksystem /kunder og miljø

• Mange nye løsninger har indbygget ”maskineri dykket i spildevandet” = tilbageskridt i forhold til tørt opstillede pumper (=billigst muligt)

Hvordan får vi problemfri start på ny

pumpestation?

• Hvad styrer succesen i et projekt?

– Er der afgivet et lavt tilbud for at vinde entreprisen?

– Er der stødt på besværligheder / forsinkelser i

udførelsen?

– Har entreprenøren en holdning til projektet der matcher

tilsyn / bygherre?

• En række regler giver retningslinier for afslutningen på et

projekt f.eks. AB 92 m.fl.

• Nogle projekter møder uforudsete problemer

• Forsinkelser påvirker overgangen til driften i negativ retning

• Skal entreprenører og leverandører – som en del af

leverancen – drive anlæggene (f.eks. pumpestationer) indtil

de har kørt problemfrit i 1 måned?

Afslutning

• Dannelse af vandselskaber med

sammenlægning af anlægs- og driftsfolk er

en vigtig forbedring i branchen

– Fælles ledelse, fælles kantine, del af fælles

virksomhed, meget bedre samarbejde!

– Vi skal fortsat kunne ansætte dygtige

medarbejdere

– Forbedringer med skyldige hensyn er til gavn

for alle parter

Nye pumper i pumpeskur,

motorer anbragt under pumpe

så det er umuligt at få lodrette

løft med kran, en ulovlig

indretning.