Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg - Håndbogen - Arbejdsmiljø i Bygge Og Anlæg

H n d b o g e n a r b e j d s m i l j i b y g g e o g a n l g

H

nd

bo

ge

n

ar

be

jd

sm

ilj

i b

yg

ge

og

an

l

gHndbogen udgives af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlgog kan bestilles via Erhvervsskolernes Forlag, tlf. +45 63 15 17 00 eller p www.ef.dk.Bogen kan ogs hentes gratis fra hjemmesiden www.bar-ba.dk. Har du sprgsml til Hndbogen, er du velkommen til at kontakteBAR Bygge & Anlg p tlf. 36 14 14 00 eller via mail [email protected].

ARBEjdsmiljlovEn og sikkERHEdsARBEjdE

ARBEjdspviRkningER

tEknik

ByggEplAdsindREtning

ARBEjdspRocEssER

vRnEmidlER

jAnuAR 2012

HNDBOGEN ARBEJDSMILJ I BYGGE OG ANLG

JAN UAR 2012

Hndbogen arbejdsmilj i bygge og anlg2. udgave, 1. oplag 2012 2012 Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg

Redaktionen afsluttet januar 2012

Varenummer: 13 20 12ISBN: 978-87-7952-178-0

Tegninger: Kristof Bien og ArbejdstilsynetLayout / DTP: idteam og Erhvervsskolernes ForlagProduktion: Erhvervsskolernes ForlagTryk: Scanprint

FO R O R D

Hndbogen er en vejledning om god praksis i hndtering af arbejds-miljet inden for bygge- og anlgsvirksomheder. Det er en vejledningom, hvordan Arbejdsmiljlovens regler kan flges.

Hndbogen er udgivet af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlgmed faglig bistand fra Arbejdstilsynets eksperter inden for bygge og anlg. Den er frst og fremmest udarbejdet til virksomhedensarbejdsmiljorganisation, men kan med fordel ogs anvendes afprojekterende, rdgivende, bygherres koordinatorer, sikkerhedsle-dere, undervisere, leverandrer og andre, der interesserer sig forbranchens arbejdsmiljforhold.

Du kan nde den senest opdaterede hndbog p www.bar-ba.dk. I den elektroniske udgave er der ogs links til andre nyttige hjemmesider.P hjemmesiden er det endvidere muligt at hente branchearbejdsmilj-rdets vrige materialer om arbejdsmilj.

Vi udsender et nyhedsbrev, nr der er nye informationer om arbejds-milj p vores hjemmesider. Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske pwww.bar-ba.dk.

Kontakt Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg, hvis du nsker yderligere oplysninger eller har gode rd til udformning af Hndbogens tekst. Skriv til e-mail: [email protected].

Denne udgave (2012) er opdateret med den nyeste viden siden sidste udgave fra 2010.

Arbejdstilsynet har haft Hndbogen til gennemsyn og finder, atindholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljlovgivningen.Arbejdstilsynet har alene vurderet Hndbogen, som den foreligger,og har ikke taget stilling til, om den dkker samtlige relevanteemner inden for det pgldende omrde. Herudover tages der for-behold for den teknologiske udvikling.

ARBEJDSMILJLOVEN OG SIKKERHEDSARBEJDE

Arbejdsmiljloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9Arbejdsmiljsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Arbejdstilsynet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Arbejdstilsynets reaktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Smileyordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Pligter og ansvar for arbejdsmilj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Virksomhedslederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Arbejdslederen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Den ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Leverandren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Projekterende og rdgivende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Bygherre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33Arbejdsmiljrdgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Arbejdsmiljorganisationen i virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37Sikkerhedsmder p bygge- og anlgspladser . . . . . . . . . . . . . . . . 43Arbejdsmiljarbejdet p bygge- og anlgspladser . . . . . . . . . . . . 44Valg af arbejdsmiljreprsentant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Arbejdsleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47Arbejdsmiljuddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47Arbejdspladsvurdering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48Unge under 18 r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51Arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

ARBEJDSPVIRKNINGER

Ergonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Skub og trk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Lft og bring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Vurdering af lft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65Arbejdsstillinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72Tekniske hjlpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78Stj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80Vibrationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82Kulde og varme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88Laser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90Kemiske pvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .92 Vurdering af farlige stoff er. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93 Brugsanvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94 Grnsevrdier og mlinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Klassi cering og mrkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .97 R - og S-stninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99 Kodenummerering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99Maling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102Organiske oplsningsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103Imprgneret tr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105Formolie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106Epoxy og isocyanater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108Asfalt (bitumen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112Asbest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114Mineraluld og andre isoleringsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119Kvartsstv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121Trstv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123Svejse- og skrerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124Flyveaske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124Chromat i cement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125Bly . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126Olie- og kemikalieforurenet jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128PCB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130Biologiske pvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132Psykiske pvirkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139

TEKNIK

Arbejde i hjden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141Facade- og murerstilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142Arbejde p stilladser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149Rullestilladser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152Bukkestilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154Arbejdsplatforme, 1- og 2- sjle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155Personlftere/teleskoplssere med kurv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161Personlft med krankurv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164Personlft med gaff eltruck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166Hejsestillinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168Stiger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170Rapelling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173Rope Access (erhvervsklatring) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .174Lfte og hejseredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175Kraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179Trnkraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184Mobilkraner og andre krende kraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188Lft med ga er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188Lsse- og transportmaskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189Elevatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190Maskiner og vrktj generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195Maskiner til beton og mrtel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205Maskiner til tr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207Maskiner til metal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213Motordrevet hndvrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215Elektrisk hndvrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217Boltepistoler med eksploderende ladning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223Smpistoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226Tapetafrensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227Trykluftanlg og -vrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228Tryk asker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236

BYGGEPLADSINDRETNING

Byggepladsens indretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237Adgangsveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242Skurvognsfaciliteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247Stationre arbejdssteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254Arbejde p tage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255Sikring mod nedstyrtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259Belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269El . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271Vandledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279Aff ald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280Vinterforanstaltninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284

ARBEJDSPROCESSER

Gravearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 285Gasledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294Anlgsarbejde ved vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 295Vejarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298Nedrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 308Renovering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 312Fjernelse af beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313Elementmontage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313Krybekldre, loft - og skunkrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 320Arbejde i lukkede rum og brnde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 324Varmt arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328Svejsning og skring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 339

VRNEMIDLER

Generelt om personlige vrnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341Hjelme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 344Hrevrn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347jenvrn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 350ndedrtsvrn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351Faldsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 360Beskyttelsestj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 366Handsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 367Beskyttende fodtj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 369Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 371

STIKORD / NOTATER

Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 373Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 388

91. ARBEJDSMILJLOVEN OG SIKKERHEDSARBEJDE

A r b e j d s m i l j l o v e n

A R B E J D S M I L J L OV E N

Arbejdsmiljlovgivningen indeholder regler med krav til arbejdsmiljet, der skal overholdes i virksomheder og p byggepladser. Mlet er at sikre, at arbejdsmiljet er forsvarligt i alle virksomheder og p alle byggepladser

Arbejdsmiljlovgivningen bestr af arbejdsmiljloven samt en rk-ke bekendtgrelser, der uddyber og prciserer reglerne i loven.

Reglerne i arbejdsmiljlovgivningen siger noget om mlet for arbejds-miljindsatsen, men ikke noget om metoderne og midlerne til at opn mlet. Det er alts virksomhedens ansvar at vlge, hvad der skal gres og gennemfres for at overholde arbejdsmiljlovgivnin-gens regler.

BekendtgrelserBekendtgrelser

En mere detaljeret beskrivelse af kravene til arbejdsmiljet ndes i bekendtgrelserne. Det drejer sig fx om asbestbekendtgrelsen, byggepladsbekendtgrelsen, stjbekendtgrelsen, bekendtgrelseom anvendelse af tekniske hjlpemidler og bekendtgrelse om brug af personlige vrnemidler.

Arbejdsgivere, ledere og ansatte skal flge Arbejdsmiljloven ogbekendtgrelserne, uanset om de har fet pbud fra Arbejdstilsynet eller ej. Det er strafb art ikke at flge arbejdsmiljloven og bekendtgrel-serne, og overtrdelser kan fre til bder eller fngsel.

Arbejdsmiljlov

Bekendtgrelser

Vejledninger

10


A r b e j d s m i l j s y s t e m e t

VejledningerVejledninger

At-vejledningerEn At- vejledning, At-anvisning eller At-meddelelse er udstedt af Arbejdstilsynet og vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljloven og bekendtgrelserne skal fortolkes og forsts og hvilken praksis, der glder i forhold til opfyldelsen af reglerne. Vejledningerne inde-holder ikke bindende krav, men orienterer og anbefaler. Hvis man flger At-vejledningernes anbefalinger og metoder, s overholder man ogs arbejdsmiljlovgivningen, men man kan ogs vlge enanden metode, hvis den er lige s forsvarlig.

I kan nde arbejdsmiljloven, bekendtgrelserne, At-vejledningerne og andet informationsmateriale fra Arbejdstilsynet p www.at.dk.

Branchevejledninger Branchevejledninger beskriver god branchepraksis og indeholder kon-krete anbefalinger til virksomhederne. De er udarbejdet af Branche- arbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg eller et andet branchearbejds-miljrd og er gennemget af Arbejdstilsynet. Flger man branche-vejledningernes anbefalinger, overholder man ogs arbejdsmiljlov-givningen for det omrde, der er beskrevet i vejledningen.

Brug dem som rettesnor til at vlge en fornuftig praksis i forhold til arbejdsmiljet. Branchevejledninger inden for bygge og anlg ndes p www.bar-ba.dk.

A R B E J D S M I L J S Y S T E M E T

Der er tre vigtige aktrer, der har ind ydelse p udviklingen af nye regler og fortolkningen af arbejdsmiljloven og gldende regler. De er i arbejdsmiljloven beskrevet som:

11


A r b e j d s m i l j s y s t e m e t

Myndigheder ( Beskftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet), der administrerer loven og frer tilsyn med, at virksomhederne over-holder loven.

Partssystemet (Arbejdsmiljrdet og de 11 branchearbejdsmiljrd), som bestr af reprsentanter fra fagforeningerne og fra ledernes og arbejdsgivernes organisationer. Partssystemet inddrages i forbin-delse med ndringer af arbejdsmiljlovgivningen og formidler god arbejdsmiljpraksis til virksomhedernes ledere og ansatte.

Arbejdsmiljklagenvnet, som behandler klagesager over Arbejds-tilsynets afgrelser. Nvnet er uafh ngigt. Formanden er udpeget af beskftigelsesministeren, mens medlemmerne kommer fra organisationerne.

Ogs andre institutioner kan iflge arbejdsmiljloven hjlpe virk-somhederne med at forebygge arbejdsmiljproblemer.

Beskftigelsesministeriet

Arbejdsmilj-klagenvnet

Arbejdsmedicinskekliniker

Det NationaleForskningscenterfor Arbejdsmilj

Arbejdsmiljrdet

Branchearbejds-miljrdet Arbejdstilsynet

Virksomheden

Rdgivning

Arbejdsmilj-organisationen

12


A r b e j d s t i l s y n e t

Arbejdsmiljorganisationen er virksomhedens egen arbejdsmiljen-hed, som ledelsen inddrager i det forebyggende arbejdsmiljarbejde.

De arbejdsmedicinske klinikker og afdelinger p sygehusene kan undersge, om lidelser eller sygdomme skyldes arbejdet. Klinik-kerne kan ogs i samarbejde med virksomhederne vre med til at forebygge skaderne.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj ( NFA) gennemf-rer forsknings- og udviklingsprojekter, der kan hjlpe myndighe-der, parter og virksomheder med at undersge og kortlgge ar-bejdsmiljproblemer og udvikle bedre metoder til at forebygge.

Autoriserede arbejdsmiljrdgivere, der er godkendt af Arbejdstil-synet, kan hjlpe virksomheder med at kortlgge og lse ar-bejdsmiljproblemer.

A R B E J D S T I L S Y N E T

Arbejdstilsynet skal medvirke til at fremme sikre, sunde og udvik-lende arbejdspladser. Konkret sker det ved at:

Kontrollere virksomhederne.

Udarbejde regler.

Informere om arbejdsmiljet.

Arbejdstilsynet foretager tilsynsbesg for at kontrollere, at virk-somhederne overholder arbejdsmiljloven. Hvis reglerne ikke over-holdes, giver Arbejdstilsynet pbud og vejleder virksomhederne i, hvordan de bedst kan overholde reglerne.

13



En virksomhed kan ikke ngte Arbejdstilsynet adgang til en ar-bejdsplads eller byggeplads.

Som medarbejder kan du henvende dig til Arbejdstilsynet og klage over dit arbejdsmilj, uden at din chef eller dine kolleger fr det at vide. Arbejdstilsynets medarbejdere m ikke oplyse, om de kommer p tilsyn i virksomheden p grund af en klage.

Arbejdstilsynets reaktionerArbejdstilsynets reaktioner

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrdelser af arbejdsmiljlov-givningen ved kontrollen af arbejdsmiljet p virksomheden, s kan Arbejdstilsynet afgive pbud med frist, strakspbud og forbud. Hvis der kun er tale om mindre overtrdelser af reglerne, kan Arbejdstil-synet give mundtlig eller skriftlig vejledning.

Arbejdstilsynets pbud med frist, strakspbud og forbud afgives skriftligt. Vejledninger kan bde afgives skriftligt og mundtligt. Det kan ske p baggrund af flgende:

Pbud med frist gives ved lovovertrdelser, som ikke umiddelbart skal lses ved besget. Pbuddet sendes til virksomheden inden 14 dage efter tilsynsbesget. Problemet skal lses inden for den angivne frist.

Strakspbud afgives ved lovovertrdelser, hvor: 1. faren er s alvorlig, at den skal imdegs straks, men ikke s

alvorlig at der afgives et forbud. 2. formlet med afgrelsen vil forspildes, hvis der ikke trff es

foranstaltninger straks. 3. det af hensyn til faren er ndvendigt at trff e midlertidige

foranstaltninger her og nu, indtil den endelige foranstaltning er etableret.

4. et pbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden for en kortere periode.

14



Strakspbud afgives ved, at der trff es afgrelse p stedet.

Lsning af problemet skal igangsttes straks.

Forbud afgives ved lovovertrdelser, hvor faren er overhngende og betydelig, og hvor der ikke m arbejdes videre, fr problemet er lst. Forbud afgives ved, at der trff es afgrelse p stedet.

Vejledning gives, nr det er relevant at vejlede virksomheden om gldende regler, bl.a. i forbindelse med mindre overtrdelser af arbejdsmiljlovgivningen. Der er ikke tale om direkte krav til virk-somheden, men vejledning om reglerne p omrdet.

Virksomheden, der har modtaget et pbud med frist, strakspbud eller forbud, skal melde tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan p-buddet er efterkommet, og tilbagemeldingen skal vre underskre-vet af arbejdsmiljorganisationen.

Arbejdstilsynet kan ogs give et skaldt rdgivningspbud. Det be-tyder, at virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgi-ver til at hjlpe med at lse problemerne og styrke virksomhedens forebyggende arbejdsmiljarbejde.

Arbejdstilsynet skal altid kunne begrunde sine pbud og forbud med henvisning til arbejdsmiljloven eller bekendtgrelser.

Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets pbud, skal sende klagen til Arbejdsmiljklagenvnet senest 4 uger efter, at de har modtaget Arbejdstilsynets afgrelse.

15



Screening og tilpasset Screening og tilpasset tilsyntilsyn

Alle virksomheder skal screenes af Arbejdstilsynet, med mindre de er arbejdsmiljcerti cerede eller der ikke er ansatte i virksomheden.

En screening er et uanmeldt besg af Arbejdstilsynets tilsynsf-rende, der vurderer, om der er behov for et grundigere tilsyn.

Arbejdstilsynet kontrollerer bl.a. virksomhedens arbejdspladsvur-dering ( APV) og arbejdsmiljorganisation og gennemgr virksom-hedens vrksted, kontor, lager, biler og 1-2 byggepladser, hvor virk-somhedens ansatte arbejder.

Hvis virksomhedens arbejdsmilj er i orden, foretager Arbejdstilsy-net sig ikke mere fr nste screeningsbesg.

Hvis virksomheden overtrder regler om formelle arbejdsmiljfor-hold, kan Arbejdstilsynet give et pbud uden efterflgende tilsyn. Det kan fx vre, hvis virksomheden ikke har orden i APV eller ar-bejdsmiljorganisationen. Virksomheden skal melde tilbage til Ar-bejdstilsynet, nr forholdene er bragt i orden. Arbejdstilsynet kom-mer ikke p tilpasset tilsyn, nr der er styr p de vrige arbejds-miljforhold.

Hvis screeningen viser, at reglerne om de materielle arbejdsmilj-forhold er overtrdt, vil virksomheden blive udtaget til et tilpasset tilsyn. Udtagelse til tilpasset tilsyn kan ogs ske, hvis der er enbegrundet mistanke om sdanne overtrdelser af materiellearbejdsmiljforhold. Et materielt arbejdsmiljforhold kan fx vre, at stjgrnserne er overtrdt, eller at stilladser eller tekniske hjlpe-midler er mangelfulde.

Ved tilpasset tilsyn foretager Arbejdstilsynet en grundigere gen-nemgang af virksomheden.

16



Pbud om rdgivningPbud om rdgivning

Arbejdstilsynet kan give pbud om, at arbejdsgiveren eller bygher-ren skal bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgiver til at hjlpe med at lse de konstaterede arbejdsmiljproblemer i virksomheden eller p byggepladsen. Aftalen mellem bygherren eller virksomheden og rdgiveren skal vre skriftlig og beskrive, hvordan pbuddet efter-kommes.

Arbejdstilsynet skal have besked om aftalen senest seks uger efter, at rdgivningspbuddet er givet.

Virksomhedens tilbagemeldinger om indgelse af en aftale med en autoriseret arbejdsmiljrdgiver og om lsninger skal vre ptegnet af bde arbejdsmiljorganisationen og den autoriserede rdgiver.

Hvis virksomheden ikke har en arbejdsmiljorganisation, skal tilba-gemeldingerne skrives under af en reprsentant for de ansatte. Hvis det er en bygherre, der har fet pbud om rdgivning, skal afta-len ikke underskrives af arbejdsmiljorganisationen.Bde Arbejdstilsynet, virksomhedens ledere og de ansatte skal have mulighed for at se aftalen.

Fem typer pbud om rdgivning Arbejdstilsynet kan give re typer pbud om rdgivning til arbejds-givere:

Ved komplekse og alvorlige overtrdelser, hvor det kan vre van-skeligt at nde en varig lsning af arbejdsmiljproblemet.

Hvor virksomheden overtrder arbejdsmiljreglerne i fem eller ere tilflde.

Ved gentagne overtrdelser, hvor der er 15 eller ere overtrdelser af arbejdsmiljreglerne inden for samme emne p tvrs af virksom-hedens produktionsenheder (typisk for strre virksomheder).

17



Nr Arbejdstilsynet vurderer, at det psykiske arbejdsmilj i virk-somheden skal undersges.

Der kan gives en type pbud om rdgivning til bygherrer:

Nr Arbejdstilsynet vurderer, at bygherren ikke har opfyldt sin pligt til at udarbejde Plan for Sikkerhed og Sundhed eller hvis der er vsentlige mangler i planen.

Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets rdgivningspbud, skal sende klagen til Arbejdsmiljklagenvnet senest 4 uger efter, at de har modtaget Arbejdstilsynets afgrelse.

SmileyordningenSmileyordningen

Virksomhederne fr enten en grn, gul eller rd smiley, nr Arbejds-tilsynet har gennemfrt en screening eller et tilsyn. Smileyen bliver off entliggjort p Arbejdstilsynets hjemmeside sammen med oplys-ninger om, hvilke pbud virksomheden eventuelt har fet.

Kronesmiley er til virksomheder, der har opnet et anerkendt arbejdsmiljcerti kat. Virksomheden skal selv bede om at f vist en kronesmiley p Arbejdstilsynets hjemmeside.

Grn smiley er til virksomheder, der ikke har noget udest-ende med Arbejdstilsynet.

Gul smiley er til virksomheder, der har fet et strakspbud

eller et pbud med frist. Arbejdstilsynet fj erner den gule smi-ley fra hjemmesiden, nr virksomheden har efterkommet p-buddet og meldt tilbage til Arbejdstilsynet. Det kan dog tid-ligst ske efter seks mneder. Tilbagemeldingen til arbejdstilsynet skal vre underskrevet af arbejdsmiljor-ganisationen eller en reprsentant for de ansatte, hvis der ikke er krav om en arbejdsmiljorganisation.

18


P l i g t e r o g a n s v a r fo r a r b e j d s m i l j

Rd smiley er til virksomheder, der har fet et forbud eller et rdgivningspbud - dog ikke pbud om rdgivning til at undersge det psykiske arbejdsmilj.

Arbejdstilsynet fj erner den rde smiley, nr virksomhederne igen overholder reglerne og har informeret Arbejdstilsynet om det. Det kan dog tidligst ske efter seks mneder. Tilbagemeldingen til Ar-bejdstilsynet skal vre underskrevet af arbejdsmiljorganisationen eller en reprsentant for de ansatte, hvis der ikke er krav om en arbejdsmiljorganisation. Den autoriserede arbejdsmiljrdgiver skal ogs underskrive tilbagemeldingen, hvis der er tale om et rd-givningspbud.

P L I G T E R O G A N S VA R FO R A R B E J D S M I L J

Arbejdsgiver Arbejdsgiver Som arbejdsgiver har man ansvar for, at virksomheden overholder arbejdsmiljloven. Helt overordnet stiller arbejdsmiljloven krav om, at arbejdsgiveren skal planlgge, tilrettelgge og udfre arbejdet sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarligt.

Som arbejdsgiver har man bl.a. pligt til at srge for, at:

indrette arbejdsstedet fuldt forsvarligt, fx forebygge faldulykker og fare for sammenstyrtning,

virksomheden oplrer og instruerer medarbejderne, s de kan udfre deres arbejde uden risici,

19



fre et eff ektivt tilsyn med, at medarbejderne udfrer deres arbejde fuldt forsvarligt og flger instruktionerne,

det forndne sikkerhedsudstyr er til stede og er forsvarligt at anvende til det givne arbejde,

arbejdet lovligt kan udfres med personlige vrnemidler,

virksomheden laver skriftlige arbejdspladsvurderinger,

virksomheden opretter en arbejdsmiljorganisation, nr der er 10 ansatte eller ere i virksomheden,

virksomheden opretter en arbejdsmiljorganisation ( arbejdsmilj-reprsentant for de ansatte, en arbejdsleder og arbejdsgiveren) p byggepladser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, nr 5 ansatte beskf-tiges p stedet i mere end 14 dage.

Som arbejdsgiver kan man blive straff et, hvis virksomheden ikke flger et pbud med frist, strakspbud eller forbud eller p anden mde groft overtrder arbejdsmiljloven. Det kan fx vre arbejde i farlige udgrav-ninger, p drlige stilladser, nedstyrtningsfare ved arbejde p tage eller manglende maskinbeskyttelse.

VirksomhedslederenVirksomhedslederen

Er du direktr eller p anden mde del af den overordnede ledelse, har du de samme pligter som arbejdsgiveren.

20



ArbejdslederenArbejdslederen

Du er arbejdsleder, hvis du primrt leder eller frer tilsyn med arbej-det p arbejdspladsen. Det glder ogs, selvom du samtidig tager del i det praktiske arbejde.

Som arbejdsleder har du pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarlige. Du har ogs pligt til at forsge at forhindre farer, som kan opst ved fejl eller mangler.

Du skal straks gre arbejdsgiveren opmrksom p arbejdsmiljpro-blemerne, hvis det ikke umiddelbart er muligt at lse dem.

Den Den ansatteansatte

Som ansat har du et medansvar for at sikre et godt arbejdsmilj. Du har pligt til at medvirke til, at:

arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt for-svarlige inden for dit eget arbejdsomrde,

sikkerhedsforanstaltninger virker efter hensigten, fx ved at bruge de personlige vrnemidler du har fet udleveret,

srge for at stte de sikkerhedsforanstaltninger p plads igen, som du midlertidigt har fj ernet, fx nr du i forbindelse med afst-ning af materialer p et stillads midlertidigt fj erner et rkvrk,

meddele det til virksomhedens arbejdsmiljorganisation, arbejds-lederen eller arbejdsgiveren, hvis der opstr fejl og mangler, som du og dine kolleger ikke selv kan rette,

samarbejde med de andre virksomheder og beskftigede p arbejdssteder (fx byggepladser), hvor ere virksomheder udfrer arbejde samtidigt,

21



rette dig efter de regler, der glder for sikkerhed og sundhed, nr der arbejdes p en fremmed virksomheds omrde.

Som ansat kan du blive straff et, hvis du forstligt eller groft uagt-somt bryder loven. Det glder for flgende omrder:

Brug af personlige vrnemidler.

Brug af udsugningsforanstaltninger.

Brug af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger.

Brug af forsvarlige arbejdsmetoder.

Manglende certi kater til kran og gaff eltruck.

Arbejdsgiveren kan i disse tilflde slippe for straf, hvis han har op-fyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljloven.

LeverandrenLeverandren

Du har som slger eller udlejer af maskiner og andre tekniske hjl-pemidler eller slger af kemikalier og andre stoff er og materialer ansvar for, at det leverede kan transporteres, opbevares og anven-des uden fare for sikkerhed og sundhed.

Som leverandr skal du bl.a. srge for, at:

maskiner har det ndvendige beskyttelsesudstyr og er CE-mrkede,

der medflger letforstelig brugsanvisning p dansk, som forklarer, hvordan man stiller hjlpemidlet op, bruger og vedligeholder det,

22



leverede tekniske hjlpemidler, fx stilladser, er lovlige og egner sig til det arbejde, de er bestilt til,

kemikalier og andre stoff er og materialer kan bruges efter hensig-ten uden at vre til fare for sikkerhed eller sundhed, og at der medflger brugsanvisning p dansk.

Projekterende og rdgivende Projekterende og rdgivende

Som projekterende af et bygge- og anlgsarbejde skal man med sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljlovgivnin-gen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemfrelse og det frdige byggeris drift og vedligeholdelse.

Som projekterende og rdgivende skal man bl.a.:

sikre, at det ogs er muligt at overholde arbejdsmiljreglerne, nr det frdige byggeri eller anlg skal serviceres og vedligeholdes, og udarbejde en journal omkring dette.

med sine beskrivelser sikre, at entreprenren kan udfre de en-kelte arbejder eller arbejdsfaser i en rkkeflge, s arbejdet kan foreg sikkerheds- og sundhedsmssigt forsvarligt. Der skal ta-ges hjde for den tid, der skal afsttes til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser.

med sine angivelser i projektet srge for, at egnede tekniske hjl-pemidler kan bruges i forbindelse med hndtering af tunge byrder under projektets gennemfrelse og ved efterflgende vedligehol-delse.

beskrive srlige risici og andre srlige forhold i bygge- og anlgs-projektet, som har betydning for hndvrkernes og bygningsar-bejdernes sikkerhed og sundhed.

23



sikre, at der i projektet ikke indgr stoff er eller materialer, som kan erstattes med mindre farlige stoff er og materialer.

oplyse bygherren om, hvilke pligter han har efter arbejdsmiljloveni det konkrete projekt, fx:

om det m forventes, at der vil vre mere end en virksomhed p byggepladsen samtidigt,

om det m forventes, at der ogs vil vre mere end 10 personer beskftiget p byggepladsen samtidigt,

hvilke forundersgelser der br foretages fx omkring forurenet jord og asbest.

srge for, at bygherrens koordinatorer for sikkerhed og sundhed under udarbejdelsen af byggeprojektet inddrages i den projekte-rendes overvejelser og fr adgang til de relevante dele af projekt-materialet.

BygherreBygherre

Bygherren er den, der betaler for at f udfrt et bygge- og anlgs-arbejde.

Arbejdsmiljloven beskriver et bygge- og anlgsarbejde som:

Arbejde i forbindelse med opfrelse og ndring af bygninger og konstruktioner herunder montagearbejder.

Opfrelse og ndring af veje, tunneler, broer, havne og lignende anlg.

Grave- og jordarbejde i forbindelse med bygge- og anlgsprojekter.

Rr- og kabellgning.

24



Reparation og vedligeholdelse af bygge- og anlgsprojekter.

Nedbrydning og demontering af bygge- og anlgsprojekter eller dele heraf.

Bygherren skal afk lare inden igangstningen af projekteringen af bygge- og anlgsarbejdet, om der i byggefasen vil vre mere end n virksomhed beskftiget p byggepladsen samtidigt. Hvis dette er tilfldet, er bygherren ogs forpligtet til at srge for, at:

Der sker afgrnsning af sikkerhedsforanstaltningerne i fllesom-rderne, hvor ansatte fra ere virksomheder udfrer arbejde eller frdes.

Der koordineres for sikkerhed og sundhed, bde i projektfasen og udfrelsesfasen.

Der udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsplan, hvis der er mere end 10 beskftigede samtidigt.

Byggepladsen anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis byggearbejdet har en vis strrelse og/eller udstrkning.

En bygherre har i vrigt ansvar for at medvirke til, at virksomheder-ne og deres ansatte kan udfre deres arbejde sikkerheds- og sund-hedsmssigt fuldt forsvarligt p byggepladsen.

Forventes det, at der skal beskftiges mere end n virksomhed samtidigt p byggepladsen, skal bygherren udpege en koordinator for projektfasen en arbejdsmiljkoordinator (P) og en koordinator for udfrelsesfasen en arbejdsmiljkoordinator (B). Det kan godt vre den samme person.

25



Bygherrens koordinator(er) skal opfylde de kompetence- og uddan-nelseskrav, der glder for koordinatorer, afh ngigt af pladsens str-relse.

Hvis bygherren selv eller personer i bygherrens virksomhed ikkensker eller ikke opfylder kompetencekravene til at fungere som koordinator, s kan bygherren godt lade andre personer eller virk-somheder udfre disse arbejdsopgaver. Bygherren kan dog ikke overdrage ansvaret for sine forpligtelser. Arbejdstilsynet vil derfor reagere direkte over for bygherren, hvis der konstateres overtr-delser af et eller ere af de krav, som bygherren har efter bygher-rereglerne.

Afgrnsning af Afgrnsning af sikkerhedsforanstaltninger i sikkerhedsforanstaltninger i fllesomrderfllesomrder

Fllesomrder er alle de steder p byggepladsen, hvor der arbejder ere virksomheder samtidigt.

Nr mere end en virksomhed skal udfre arbejde p byggepladsen samtidigt, skal bygherren aftale med arbejdsgiverne, hvem der har ansvaret for at etablere, vedligeholde og fj erne stilladser og arbejds-platforme, frdsels- og adgangsveje, rkvrk og overdkninger m.v. p tage og orienteringsbelysning m.v. p fllesomrderne. Her-til hrer ogs ansvaret for fx snerydning, renholdelse og forskellige eftersyn.

Hvis der p byggepladsen skal beskftiges mere end 10 personer samtidigt, skal aftalerne fremg af byggepladsens Plan for Sikker-hed og Sundhed.

26



Hvis der under arbejdet viser sig ere eller andre fllesomrder end forudsat, eller der fx sker udskiftning af virksomheder med ansvar for foranstaltninger i fllesomrderne, skal der laves en ny afgrns-ning og nye aftaler med de enkelte arbejdsgivere.

Som eksempler p fllesomrder kan nvnes:

Arbejdsomrder, hvor ere virksomheder skal udfrer arbejde samtidigt.

Frdsels- og adgangsveje.

Skurbyen.

Materialepladser.

Aff aldspladser.

Gangbroer.

Stilladser.

Indhegning og skiltning.

Orienteringsbelysning.

Byggestrm med tavler og undertavler, samt vandforsyning til byggeplads og skuromrde.

27



Anmeldelse af byggepladsen til Anmeldelse af byggepladsen til ArbejdstilsynetArbejdstilsynet

Fr arbejdet gr i gang, skal bygherren anmelde byggepladsen til det nrmeste Arbejdstilsynscenter. Det glder dog kun, hvis byg-gepladsen forventes at vre i funktion i mere end 30 dage, og mere end 20 ansatte arbejder der samtidigt. Byggepladsen skal ogs an-meldes, hvis den formodede arbejdsmngde p byggepladsen overstiger 500 manddage.

Bygherren skal anmelde byggepladsen p en srlig blanket i elektronisk form eller i papirform. Anmeldelsen kan fs gennem www.at.dk eller www.virk.dk. En kopi af anmeldelsen skal placeres et synligt sted p byggepladsen, s alle kan se, at byggepladsen er lovligt anmeldt.

Anmeldelse til kommunenAnmeldelse til kommunen

Bygherren skal ogs anmelde forskellige arbejdsopgaver og anlg til kommunen, fr arbejdet begynder.

Det glder fx:

Facaderenovering, fx sandblsning.

Over adebehandling af fritstende konstruktioner.

Nedrivning af bygninger og andre aktiviteter, der stjer og stver.

Asfaltanlg.

Anlg til behandling af forurenet jord.

Anlg til knusning af byggematerialer.

28



Koordinering under Koordinering under projekteringprojektering

Bygherren skal srge for, at der udpeges en arbejdsmiljkoordinator (P), nr det forventes, at der skal vre mere end 1 arbejdsgiver be-skftiget p byggepladsen samtidigt. Arbejdsmiljkoordinator (P) skal p bygherrens vegne udarbejde en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvis det forventes, at der p et givent tidspunkt i byggefasen vil vre mindst to virksomheder, der samtidigt beskftiger mere end 10 personer.

Bygherren har ansvaret for, at de projekterende og arbejdsmiljko-ordinator (P) samarbejder om arbejdsmiljkoordineringen af projek-teringen. Koordineringen skal sikre, at projektmaterialet tager hen-syn til sikkerheden og sundheden i byggefasen og ved servicering og vedligeholdelse af det frdige byggeri.Den projekterende har dog det fulde ansvar for, at projektmaterialet er udformet p en sdan mde, at arbejdsmiljloven kan overholdes.

Koordinatoren udarbejder p bygherrens vegne en Plan for Sikker-hed og Sundhed (PSS) og journal for arbejdsforhold, servicering og vedligeholdelse af det frdige byggeri. Koordineringen skal bl.a. medvirke til at sikre, at:

der i byggeprojektet er afsat tilstrkkelig tid til at udfre de for-skellige arbejder eller arbejdsfaser,

der er foretaget en hensigtsmssig planlgning med en rigtig rkkeflge af de forskellige arbejdsopgaver set i forhold til de ar-kitektoniske, tekniske og organisatoriske lsninger der vlges,

de forskellige arbejdsprocesser kan udfres med anvendelse af egnede tekniske hjlpemidler og med hensigtsmssige arbejds-stillinger, og

der er ndvendige beskrivelser omkring kre- og gangveje p ter-rnet uanset vejrliget, fx afvanding og snerydning.

29



Et eksempel p teknisk valg kan vre, hvis det er besluttet, at tag-konstruktionen skal vre frdig, fr vgbekldningen monteres. Det vil krve srlig planlgning og aftaler om, hvilke hjlpemidler og adgangsveje der skal vre til stede p pladsen p et givent tids-punkt.

Et eksempel p organisatoriske valg kan vre bygherrens valg af entrepriseform (total-, hoved- eller fagentreprise) eller arbejdsmilj-organisationen i byggeprojektet. Bygherre kan fx vlge selv at ud-fre alle opgaver vedrrende koordinering i fllesomrderne. Eller bygherren kan overlade disse opgaver til bygherrerdgiveren eller den projekterende.

Byggejournal for driftsforholdByggejournal for driftsforhold

Arbejdsmiljkoordinator (P) skal, hvor det er relevant, udarbejde en journal over srlige arbejdsmiljforhold omkring servicering og ved-ligeholdelse af det frdige byggeri.

Den projekterende skal udarbejde en lignende liste. Journalen oglisten kan udformes i det samme dokument.

Koordinering p byggepladser uanset strrelse Koordinering p byggepladser uanset strrelse

Bygherren skal srge for, at der udpeges en arbejdsmiljkoordinator (B), hvis der p et givent tidspunkt i byggefasen skal beskftiges mere end 1 arbejdsgiver p byggepladsen samtidigt.

Arbejdsmiljkoordinatoren skal sikre, at der sker en samlet koordi-nering og planlgning af sikkerhed og sundhed i forhold til alle de beskftigede virksomheder p byggepladsen herunder srligt vedrrende arbejdet og frdslen i fllesomrderne.

30



Koordinatoren skal ogs koordinere:

De forskellige virksomheders samarbejde om arbejdsmiljarbejdet p byggepladsen. Det glder ogs virksomheder, der efterflger hinanden p byggepladsen.

Virksomhedernes brug af planen for sikkerhed og sundhed (PSS), hvis der er krav om PSS.

Virksomhedernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemf-res efter forskrifterne.

Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal sledes koordinere virksomhe-dernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemfres efter de aftalte retningslinjer fx p flgende omrder:

1. Orden og renlighed p byggepladsen.2. God adgang til arbejdspladserne.3. Hndtering af forskellige byggematerialer. Fx ikke at krane over

arbejdsomrder, hvor der frdes personer.4. At virksomhederne vedligeholder el-ledninger og andre installa-

tioner p byggepladsen og kontrollerer dem, fr de bliver sat i drift og regelmssigt derefter.

5. At virksomhederne afgrnser og indretter lagerpladser og op-bevaringssteder for materialer, isr hvis det drejer sig om farlige stoff er eller produkter.

6. Farligt aff ald.7. Hvordan aff ald og murbrokker bliver oplagret og fj ernet.8. At virksomhederne fr tilpasset den faktiske tid, som skal bru-

ges p de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhn-den som arbejdet p byggepladsen skrider frem.

9. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstndige.10. Samspillet med de aktiviteter, der foregr p eller i nrheden af

byggepladsen. Det kan vre beboelses- eller erhvervsejendomme, som kan blive generet af stj, stv o.s.v.

31



Koordinering af sikkerheden p strre byggepladserKoordinering af sikkerheden p strre byggepladser i udfrelsesfasen (flere end 10 personer samtidigt) i udfrelsesfasen (flere end 10 personer samtidigt)

Bygherren skal srge for, at arbejdsmiljkoordinator (B) p byggeplad-ser med mere end 1 arbejdsgiver og ere end 10 ansatte samtidigt:

Koordinerer arbejdsgivernes foranstaltninger, der fremmer de be-skftigedes sikkerhed og sundhed i fllesomrderne. Det sker bl.a. p sikkerhedsmderne, som koordinatoren indkalder arbejds-giverne og arbejdsmiljorganisationens medlemmer p bygge-pladsen til. Alle underentreprenrer skal indkaldes og deltage i sikkerhedsmderne.

Holder ordinre sikkerhedsmder mindst en gang hver 14. dag helst i forbindelse med byggemderne. Arbejdsmiljkoordinatoren kan indkalde til ekstraordinre mder efter behov fx efter alvorli-gere ulykker, forgiftninger eller tillb til ulykker eller forgiftninger.

Leder sikkerhedsmderne og har ansvaret for, at referatet sendes til mdets deltagere, bygherren, alle arbejdsledere, de beskfti-gede virksomheder, arbejdsmiljorganisationens medlemme samt eventuelle tillidsreprsentanter.

32



Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal ved personlig kontakt og tilste-devrelse p byggepladsen kontrollere, at aftalerne mellem byg-herre og arbejdsgivere bliver overholdt, og at samarbejdet om sik-kerheden i fllesomrderne fungerer. Koordinatoren skal ogs kontrollere, at arbejdsgiverne og andre overholder beslutninger fra sikkerhedsmderne.

Arbejdsgivere p byggepladsen skal tage hensyn til arbejdsmiljko-ordinatorens anvisninger. Hvis arbejdsgiveren fx benytter stjende maskiner i et fllesomrde, kan koordinatoren bede ham om at bruge mindre stjende maskiner for at reducere stjen. Arbejds-giveren kan dog vlge en anden metode at reducere stjen p. Han behver sledes ikke flge koordinatorens anviste metode. S-danne srlige risici skal lbende behandles p sikkerhedsmderne, s fx stjende og stvende arbejde planlgges og tilrettelgges p en sdan mde, at andre p byggepladsen ikke udsttes for sundhedsskadelig eller undig pvirkning.

Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal srge for og kontrollere, at kun de virksomheder og personer, der har opgaver p byggepladsen jf den godkendte tidsplan, har adgang til byggepladsen.

33



Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)

En Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) skal sikre, at alle p byggeplad-sen har et godt arbejdsmilj. Planen kan samtidig vre et godt sty-ringsredskab for byggeledelsen.

Bygherren skal altid udarbejde en PSS, hvis der arbejder mere end 10 personer samtidigt p pladsen fra mere end en virksomhed.

Hvis der er ere virksomheder p pladsen, men frre end 10 personer samtidigt, kan bygherren njes med at lave en PSS for det farligearbejde. Bygherrens arbejdsmiljkoordinator medvirker til, at alle ar-bejdsgivere samarbejder om et sikkert arbejdsmilj.

PSS skal vre klar, inden byggepladsen bliver taget i brug. Bygherren har ansvaret for, at PSS lbende holdes ajour, efterhnden som arbej-det p byggepladsen skrider frem. Det glder isr organisations-planen, byggepladstegninger og tidsplan. Alle p byggepladsen skal have mulighed for at se PSS, som altid skal vre tilgngelig p bygge-pladsen.

PSS skal indeholde:1. en organisationsplan,2. byggepladstegninger,3. en tidsplan,4. en angivelse af frdselsomrderne,5. en angivelse af de omrder, hvor der vil blive udfrt arbejde af ere

arbejdsgivere og deres ansatte,6. en angivelse af de flles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres

i fllesomrderne,7. en afgrnsning af de omrder, hvor arbejdet medfrer srlige risici,8. en procedure for lbende kontrol med installationer, sikkerhedsfor-

anstaltninger og eventuelle srlige risici m.v.,9. en angivelse af hvem, der forestr en eventuel planlagt lbende kon-

trol og samordning af beredskabs-, evakuerings- og velsesplaner,10. speci kke foranstaltninger vedrrende evt. srligt farligt arbejde.

34



Organisationsplanen br mindst best af en oversigt over alle virk-somheder, der er beskftiget p byggepladsen, med relevante op-lysninger om kontaktpersoner/ansvarlig arbejdsleder samt en over-sigt over deres arbejdsmiljorganisation p byggepladsen.

Byggepladstegningen skal vise, hvor og hvilke risici der er p arealet, bl.a. placering af:1. adgangs-, transport- og ugtveje, 2. kran, hejs og stilladser, 3. afsat plads til materialedepoter, midlertidige vrksteder og af-

faldscontainere, 4. afsat plads til velfrdsforanstaltninger, 5. tilslutning til el, vand og kloak og 6. alarm-, brand-, rednings- og frstehjlpsudstyr.

Tidsplanen skal angive:1. hvornr den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver p bygge-

pladsen og hvor meget tid, der er afsat til de enkelte arbejder eller arbejdsfaser,

2. i hvilke perioder, der skal foreg arbejde, som medfrer srlig fare, (se liste over srligt farligt arbejde).

35



Fllesomrder og afgrnsningDer skal vre en beskrivelse af, hvor der er fllesomrder. Af-grnsningen af ansvar for sikkerhedsforanstaltningerne i flles-omrderne skal vre beskrevet.

Der skal vre en angivelse af de flles sikkerhedsforanstaltninger. Fx kan der udformes en liste over de enkelte foranstaltninger i den periode, hvor ansvaret glder, og hvilken virksomhed der har ansvaret.

Der skal p alle byggepladser, hvor der arbejder mere end en virk-somhed samtidig ogs for de byggepladser med frre end 10beskftigede samtidigt udarbejdes PSS for de arbejder, der er omfattet af listen over srligt farligt arbejde.

Liste over srligt farligt arbejde

UlykkesrisiciArbejde, hvor medarbejdere har en srlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned.

KemiArbejde, som udstter medarbejdere for kemiske eller biologiske stoff er, der udgr en srlig sikkerheds- og sundhedsfare, eller hvor loven krver sundhedskontrol.

StrlingArbejde, der udstter medarbejdere for ioniserende strling, og som gr det ndvendigt at udpege kontrollerede og overvgede omrder, som defineret i artikel 20 i EUs ministerrds direktiv 80/836/Euratom.

36


A r b e j d s m i l j r d g i v n i n g

Andet Arbejde i nrheden af hjspndingsledninger.

Arbejde, der indebrer fare for at drukne.

Arbejde i brnde og tunneler samt underjordisk arbejde.

Arbejde under vand med dykkerudstyr.

Arbejde i trykkammer.

Arbejde, der indebrer anvendelse af sprngstoff er.

Montering og demontering af tunge prfabrikerede elementer.

Det er ogs godt at lave en PSS ved arbejde i nrheden af strkt tra kerede omrder (veje og jernbaner).

Hent vejledningen om PSS p www.bar-ba.dk

A R B E J D S M I L J R D G I V N I N G

Arbejdstilsynet kan i srlige tilflde plgge en virksomhed at bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgiver.

Tag arbejdsmiljorganisationen med p rd, bde nr man vlger rdgiver og i selve processen sammen med rdgiveren.

Vlg den rigtige rdgiver. Nogle rdgivere er autoriserede p

bestemte omrder, mens andre er autoriseret til at kunne ydearbejdsmiljrdgivning inden for alle omrder.

37


A r b e j d s m i l j o r g a n i s a t i o n e ni v i r k s o m h e d e n

Man kan ogs sge hjlp andre steder. Det kan fx vre:

Rdgivning i forbindelse med indkb af maskiner og vrktj.

Rdgivning om erstatning af farlige stoff er med mindre farlige.

Leverandrer af tekniske hjlpemidler.

ARBEJDSMILJORGANISATIONEN I VIRKSOMHEDEN

P alle virksomheder skal der vre et samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Alle virksomheder med 10 eller ere ansatte skal have en arbejds-miljorganisation.

Arbejdsmiljorganisationen skal have reprsentanter for bde medarbejderne og ledelsen.

I virksomheder med arbejdsmiljorganisation skal der hvert r gen-nemfres en drftelse om, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljet fungerer og om arbejdsmiljplaner for det kommende r.

Sammenstning af arbejdsmiljorganisationenSammenstning af arbejdsmiljorganisationen

Antal medlemmer og arbejdsmiljgrupper i arbejdsmiljorganisationen faststtes i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne ud fra et nrhedsprincip. Der skal vre mindst det samme antal arbejdsmiljre-prsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen.

Arbejdslederne i arbejdsmiljorganisationen skal have den ndven-dige viden om virksomhedens produktion og forskellige arbejds-omrder.

38



Det skal sikres, at alle ansatte kan komme i kontakt med deres ar-bejdsmiljreprsentanter inden for de ansattes arbejdstid, og de ansatte skal kunne drfte arbejdsmiljforhold med arbejdsmiljor-ganisationen inden for de ansattes arbejdstid.

Alle ansatte herunder deltidsansatte der ikke er virksomhedsle-dere eller arbejdsledere tller med i opgrelsen af antal beskfti-gede. Det glder ogs alle, der arbejder helt eller delvist p bygge-pladser eller andre skiftende/midlertidige arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted.

Personer, der er blevet ansat til arbejdet p en bestemt byggeplads, og som udelukkende skal udfre arbejde dr, tller normalt ikke med i antallet af ansatte i hjemmevirksomheden. Hvis de fortstter til en ny byggeplads, tlles de med fra dette tidspunkt.

Arbejdsmiljarbejdet i virksomheder med 1-9 Arbejdsmiljarbejdet i virksomheder med 1-9 ansatteansatte

I virksomheder med 1-9 ansatte er der ikke pligt til at oprette ar-bejdsmiljorganisation. Arbejdsgiveren skal dog srge for, at samar-bejdet om sikkerhed og sundhed sker ved direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og de vrige ansatte.

I virksomheder uden arbejdsmiljorganisation skal der hvert r gen-nemfres drftelse om, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljet fungerer og om arbejdsmiljplaner for det kommende r. Det skal ogs drftes, om den ndvendige sagkundskab om arbejdsmilj findes i virksomheden.

I virksomheder uden arbejdsmiljorganisation skal arbejdsgiveren srge for, at de ansatte fr alle ndvendige oplysninger om sikker-hed og sundhed. De ansatte skal ogs inddrages i planlgning og indfrelse af ny teknologi og om konsekvenser for sikkerhed og sundhed ved valg af udstyr, personlige vrnemidler og tekniske hjlpemidler m.v.

39



P byggepladser er der dog pligt til at oprette en arbejdsmiljorga-nisation, hvis der er beskftiget 5 personer eller ere for samme arbejdsgiver i en periode p over 14 dage.

Arbejdsmiljorganisation i virksomheder med 1034 Arbejdsmiljorganisation i virksomheder med 1034 ansatteansatte

I virksomheder med 10-34 ansatte skal der etableres en arbejdsmil-jorganisation, der bestr af arbejdsledere og valgte arbejdsmiljre-prsentanter og med arbejdsgiveren eller virksomhedslederen som formand. Arbejdsmiljorganisation skal varetage bde de strategiske over-ordnede - opgaver og de operationelle - daglige - opgaver.

Arbejdsmiljorganisation i virksomheder med over 35 Arbejdsmiljorganisation i virksomheder med over 35 ansatteansatte

I virksomheder med 35 eller ere ansatte skal der etableres en ar-bejdsmiljorganisation med:

en eller ere arbejdsmiljgrupper og

et eller ere arbejdsmiljudvalg.

En arbejdsmiljgruppe bestr af 1 arbejdsleder og 1 arbejdsmiljre-prsentant.

Et arbejdsmiljudvalg bestr af arbejdsledere og arbejdsmiljrepr-sentanter fra en eller ere arbejdsmiljgrupper med arbejdsgiveren eller virksomhedslederen som formand.

40



Arbejdsmiljudvalget i virksomhedenArbejdsmiljudvalget i virksomheden

Arbejdsmiljudvalget bestr af arbejdsmiljgruppernes medlem-mer. Er der mere end 2 arbejdsmiljgrupper, vlger arbejdsmiljre-prsentanterne mellem sig 2 medlemmer, og arbejdslederne i ar-bejdsmiljgrupperne mellem sig 2 medlemmer til arbejdsmiljud-valget. Formandskabet varetages af arbejdsgiveren eller virksom-hedslederen.

Arbejdsmiljudvalgets medlemmer og suppleanter vlges for 2 r. Virksomheder kan indg aftale om en valgperiode for arbejdsmilj-reprsentanterne p maksimalt 4 r.

Arbejdsmiljudvalget skal planlgge, lede og koordinere sikker-heds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, herunder arbejdsmilj-gruppernes arbejde og gennemfre den rlige arbejdsmiljdrftelse.

Udvalget skal ogs rdgive arbejdsgiveren om lsning af arbejdsmil-jsprgsml og om, hvordan arbejdsmilj kan integreres i virksom-hedens strategiske ledelse og daglige drift. Udvalget skal vre med til at faststte arbejdsmiljorganisationens strrelse og rdgive om virksomhedens kompetenceudviklingsplan

Udvalget kontrollerer arbejdsmiljarbejdet og skal srge for, at ar-bejdsmiljgrupperne orienteres og vejledes om arbejdsmiljet.

Udvalget skal deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejds-pladsvurdering.

Arbejdsmiljudvalget skal en gang rligt udarbejde en samlet over-sigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.

Endvidere skal udvalget opstille principper for oplring og instruk-tion, tilpasset arbejdsforholdene p virksomheden og de ansattes behov.

41



Der skal udarbejdes en plan over arbejdsmiljorganisationens op-bygning med oplysning om medlemmer, og de ansatte orienteres om planen.

Hvis medlemmer af arbejdsmiljorganisationen ikke er til stede, vlger de tilstedevrende medlemmer i virksomheden eller parbejdsstedet de ndvendige arbejdsmiljforanstaltninger. Dette skal efterflgende meddeles arbejdsmiljorganisationens medlem-mer hurtigst muligt.

P den rlige drftelse skal arbejdsmiljudvalget tage stilling til ud-valgets samarbejdsform og antal rlige mder.

Arbejdsmiljgruppens opgaverArbejdsmiljgruppens opgaver

Arbejdsmiljgruppen tager sig af de daglige arbejdsmiljopgaver in-den for den del af virksomheden eller byggepladsen, som arbejds-miljgruppen dkker.

Arbejdsmiljgruppen skal deltage i planlgning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og i udar-bejdelsen af arbejdspladsvur-deringen.

Gruppen skal kontrollere, at arbejdsforholdene er arbejds-miljmssigt fuldt forsvarli-ge, og om der gives eff ektiv oplring og instruktion til-passet de ansattes behov.

Gruppen skal ogs deltage i undersgelse af ulykker, for-giftninger og sundhedsskader eller tillb hertil.

TJEK:

42



Det er ligeledes vigtig, at arbejdsmiljgruppen lbende inspirerer de vrige ansatte til en adfrd, der fremmer en god arbejdsmiljpraksis.

Arbejdsmiljgruppen er kontaktleddet mellem de ansatte og ar-bejdsmiljudvalget og skal sledes sende arbejdsmiljsprgsml videre til arbejdsmiljudvalget, hvis arbejdsmiljgruppen ikke selv kan lse problemerne.

Hvis arbejdsleder og arbejdsmiljreprsentant ikke er til stede samtidigt, varetager det tilstedevrende medlem arbejdsmilj-gruppens opgaver. Foranstaltninger, der er truff et i den andens fra-vr, skal hurtigst muligt meddeles denne.

Hvis der ikke er tid til at kontakte arbejdsmiljudvalgets formand eller virksomhedens ledelse, kan arbejdsmiljgruppen p eget initia-tiv standse arbejdet eller arbejdsprocessen, nr der er tale om en betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed.

Hvis arbejdet bliver standset, skal arbejdsmiljgruppen omgende kontakte virksomhedens ledelse og forklare, hvorfor det var nd-vendigt at standse arbejdet.

Arbejdsmiljorganisationens mder i virksomheden Arbejdsmiljorganisationens mder i virksomheden

Udover den rlige arbejdsmiljdrftelse holder arbejdsmiljgruppen og arbejdsmiljudvalget mder efter behov, sledes at det er muligt at lse de opgaver, der er plagt gruppen og udvalget.

Arbejdsmiljudvalget holder normalt mder, hvis der sker alvorlige ulykker, sundhedsskader eller tillb til ulykker og skader.

43


S i k k e r h e d s m d e r p b y g g e - o g a n l g s p l a d s e r

Arbejdsmiljudvalgets opgaver i virksomhedenArbejdsmiljudvalgets opgaver i virksomheden

Arbejdsmiljudvalget skal planlgge, lede og koordinere sikker-heds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, herunder arbejdsmilj-gruppernes arbejde.

Arbejdsmiljudvalgets opgave er at sikre et systematisk arbejdsmil-jarbejde. Det kan fx omfatte:

En arbejdsmiljpolitik med en klar mlstning for arbejdsmiljar-bejdet.

Klare arbejdsmiljkrav til bde ansatte og underleverandrer.

At undersge og kortlgge eventuelle ulykker.

Arbejdsgiveren og de ansatte kan efter aftale vlge at tilrettelg-ge arbejdsmiljorganisationen anderledes. Dette forudstter dog ogs en aftale p organisationsniveau.

SIKKERHEDSMDER P BYGGE- OG ANLGSPLADSER

Bygherrens ansvar:P strre bygge- eller anlgspladser skal bygherrens arbejdsmilj-koordinator (B) holde sikkerhedsmder. Formlet er at koordinere de enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsarbejde i fllesomrderne.

Bygge- eller anlgspladser betragtes som strre, nr mere end en arbejdsgiver samtidigt beskftiger ere end 10 personer p byg-gepladsen. Alle, der er beskftiget p byggepladsen, tller med - ogs arbejdsledere og byggepladsledere.

44



Bygherrens arbejdsmiljkoordinator (B) indkalder til mderne og sr-ger for et skriftligt referat af emner og beslutninger p mdet. Alle arbejdsgivere (inklusive underentreprenrer og enkeltmandsvirk-somheder) eller deres reprsentanter deltager i mderne sammen med virksomhedernes arbejdsmiljorganisation p arbejdsstedet.

Koordinatoren skal holde ordinre sikkerhedsmder mindst hver 14. dag. Ekstraordinre mder afh oldes efter behov eller efter al-vorlige ulykker og tillb hertil.

Sikkerhedsrd Sikkerhedsrd

Bygherrens ansvar:Er der mere end 100 beskftigede personer p arbejdspladsen i mindst re uger, kan bygherren i samarbejde med virksomhederne oprette et sikkerhedsrd. Rdet overtager sikkerhedsmdernes op-gaver og mdefrekvens, dog skal rdet ogs mdes med samtlige virksomheders arbejdsmiljorganisation p arbejdsstedet mindst en gang i kvartalet. Det er arbejdsmiljkoordinatoren, der p bygherrens vegne er for-mand for sikkerhedsrdet. Pladsens arbejdsmiljreprsentanter vlger imellem sig to medlemmer, og arbejdsgiverne og arbejdsle-derne vlger imellem sig hvert et medlem til sikkerhedsrdet. Arbejdstilsynet kan krve, at arbejdsmiljarbejdet skal koordineres med almindelige arbejdsmiljmder i stedet for et sikkerhedsrd.

ARBEJDSMILJARBEJDET P BYGGE- OG ANLGSPLADSER

Virksomheden skal oprette en arbejdsmiljorganisation p byggeplad-ser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder uden for virk-somhedens faste arbejdssted, nr 5 ansatte beskftiges p stedet af



45

samme arbejdsgiver i mere end 14 dage. Husk ogs at tlle eventuelt lejet arbejdskraft med.

Dette glder uanset hvor mange, der er ansat i virksomheden, og at de ansatte p byggepladsen samtidig er dkket af en arbejdsmilj-organisation i hjemmevirksomheden.

Arbejdsmiljorganisationen p byggepladsen bestr af en medar-bejder ( arbejdsmiljreprsentant) valgt af og blandt medarbejder-ne p pladsen, arbejdslederen p stedet og arbejdsgiveren eller dennes reprsentant.

BAR Bygge & Anlg anbefaler, at arbejdsgiveren, arbejdsmiljrepr-sentanter og arbejdslederne i arbejdsmiljorganisationen deltageri opstartsmder, sikkerhedsmder og sikkerhedsrunderinger, som bygherren eller arbejdsmiljkoordinatoren indkalder til.

Arbejdsmiljudvalg p bygge- og anlgspladserArbejdsmiljudvalg p bygge- og anlgspladser

Hvis der er 35 eller ere ansatte fra samme virksomhed beskfti-get p en bygge- og anlgsplads i mindst 4 uger, skal virksomhe-den oprette et arbejdsmiljudvalg.

Arbejdsmiljudvalget sammensttes af medlemmer eller repr-sentanter fra de arbejdsmiljgrupper, der er oprettet p pladsen.

Udvalget skal medvirke aktivt til en samordning af arbejdsmiljar-bejdet med andre virksomheder, nr der udfres arbejde p samme arbejdssted.

Arbejde p fremmed virksomhedArbejde p fremmed virksomhed

De, der arbejder p en fremmed virksomheds omrde, skal foruden de regler, der glder for det arbejde, de skal udfre, ogs rette sig efter de arbejdsmiljregler, der glder for den virksomhed de arbejder p.

46


V a l g a f a r b e j d s m i l j -r e p r s e n t a n t

VA L G A F A R B E J D S M I L J R E P R S E N TA N T

I virksomheder med 10 ansatte eller ere og p byggepladser med5 eller ere ansatte skal de ansatte vlge en arbejdsmiljrepr-sentant, som reprsenterer dem i arbejdsmiljorganisationen.

Det er vigtigt, at de ansatte deltager aktivt i arbejdsmiljorganisa-tionen, hvis arbejdsmiljarbejdet skal fungere godt. Derfor br virk-somhedens ledelse anstrenge sig for at f de ansatte til at vlge en arbejdsmiljreprsentant.

Hvis det ikke lykkes, fungerer arbejdslederen alene i arbejdsmilj-gruppen, indtil medarbejderne har valgt en arbejdsmiljreprsen-tant. Arbejdsgiveren skal lbende opfordre medarbejderne til at vlge en arbejdsmiljreprsentant.

Arbejdsmiljreprsentanten vlges af alle ansatte, som arbejds-miljgruppen eller arbejdsmiljorganisationen skal dkke. Arbejds-giveren, virksomhedsledere og arbejdsledere deltager ikke i valget.

Det er normalt reglerne for tillidsmandsvalg inden for det pgl-dende overenskomstomrde, der fastlgger, hvem der kan blive valgt.

Medarbejderne vlger normalt arbejdsmiljreprsentanten for to r ad gangen, men hvis virksomheden og de ansatte er enige om det, kan man forlnge funktionsperioden i op til 4 r.

Arbejdsmiljreprsentanten er beskyttet mod at blive afskediget eller f forringet sine ansttelsesforhold p samme mde som til-lidsreprsentanter inden for overenskomstomrdet.

Hvis der opstr uenighed om beskyttelsen, skal den behandles fag-retligt, d.v.s. ved mglingsmder mellem parterne og eventuelt i Arbejdsretten.

47


A r b e j d s l e d e r/A r b e j d s m i l j u d d a n n e l s e n

A R B E J D S L E D E R

Hvis ere arbejdsledere har mulighed for at vre med i den samme arbejdsmiljgruppe, udpeger arbejdsgiveren gruppens arbejdsleder-reprsentant.

En arbejdsleders opgave er at lede eller fre tilsyn med arbejdet i en virksomhed. Sjakbajser og akkordholdere opfylder normalt ikke dis-se betingelser og betragtes derfor ikke som arbejdsledere.

Virksomheden kan ikke umiddelbart afskedige en arbejdsleder med henvisning til hans arbejde i arbejdsmiljgruppen eller arbejdsmilj-organisationerne, fx afskedige arbejdslederen for at have krvet srligt sikkerhedsudstyr.

Den slags kon ikter skal frst sges lst ved forhandling eller mg-ling.

A R B E J D S M I L J U D DA N N E L S E N

Arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljorgani-sationen skal gennemfre en obligatorisk arbejdsmiljuddannelse p 3 dage hos en udbyder, der er godkendt af Arbejdstilsynet. Ar-bejdsmiljuddannelsen skal vre gennemfrt inden 3 mneder ef-ter, at den pgldende arbejdsmiljreprsentant eller arbejdsleder er valgt eller udpeget.

Supplerende arbejdsmiljuddannelseArbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljreprsentanter og arbejds-ledere i arbejdsmiljorganisationen at deltage i 2 dages suppleren-de arbejdsmiljuddannelse i deres frste funktionsr. Tilbuddet glder dem, som har gennemfrt den obligatoriske arbejdsmiljud-dannelse.

48


A PV

De supplerende uddannelser p i alt 2 dage skal vre tilbudt og kunne vre pbegyndt inden for de frste 9 mneder og afsluttet inden for de frste 12 mneder efter valg eller udpegning.

Arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljorgani-sationen skal i hvert funktionsr - s lnge de fungerer i arbejdsmilj-organisationen tilbydes supplerende uddannelse p minimum1 dag. Uddannelser p i alt 1 dag skal vre tilbudt og kunne vre pbegyndt inden for samme funktionsr. Den supplerende arbejdsmiljuddannelse skal sikre relevant opda-tering og styrke kompetencerne hos arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen. I virksomheder med arbejdsmiljorganisation skal der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for de supplerende uddannelser, der skal tilbydes arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmilj-organisationen. Kompetenceudviklingsplanen skal tage hjde for virksomhedens arbejdsmiljbehov.

BAR Bygge & Anlg vil i samarbejde med forskellige kursusudbydere lbende udvikle og tilbyde branchen relevante kurser i forbindelse med den supplerende arbejdsmiljuddannelse.

P www.bar-ba.dk er der en oversigt over kurser og udbydere.

A R B E J D S P L A D S V U R D E R I N G

Alle virksomheder med ansatte skal lave en skriftlig arbejdsplads-vurdering ( APV). APVen sikrer systematik i arbejdsmiljarbejdet og er med til at forebygge ulykker og skader.

49


A P V

Virksomheden skal sikre, at APVen indeholder flgende fem ele-menter eller faser i APV-arbejdet:

Identi kation og kortlgning af virksomhedens samlede arbejds-milj.

Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljproble-mer.

Inddragelse af virksomhedens sygefravr.

Prioritering af lsninger p virksomhedens arbejdsmiljproblemer og udarbejdelse af handlingsplan.

Retningslinjer for opflgning p handlingsplanen.

Identi kationog kortlgning

Beskrivelseog vurdering

Inddragelse afsygefravr

Prioritering oghandlingsplan

Opflgning phandlingsplan

50


A P V

Som virksomhed kan I selv vlge, hvilken metode I vil bruge til at lave en APV, men indholdet er fastlagt i arbejdsmiljloven. En APV skal som minimum vurdere:

Fysiske pvirkninger (fx stj, kulde og trk).

Kemiske pvirkninger (fx fugemasse).

Biologiske pvirkninger (fx risiko for smitte).

Ergonomiske pvirkninger (fx arbejdsstillinger og tunge lft).

Psykiske pvirkninger (fx tidspres).

Risikoen for ulykker (fx arbejde i hjden).

Bygge- og anlgsvirksomheder udfrer ofte arbejde uden for hjem-mevirksomheden. Nr I skal arbejde med APVen, er det derfor vigtigt at vurdere, om der er srlige arbejdsmiljproblemer p de skiftende eller midlertidige arbejdssted, som I skal have med i vurderingen. I disse tilflde kan APVen tage udgangspunkt i de generelle arbejds-funktioner. Hvis der p et eller ere af arbejdsstederne er srlige forhold, som har betydning for, hvordan arbejdet udfres, skal det fremg af APVen.

APVen kan tage udgangspunkt i virksomhedens typiske arbejdsop-gaver. P den enkelte byggeplads kan der vre srlige forhold. De srlige forhold kan fx fremg af udbudsmaterialet eller af bygher-rens plan. Virksomheden skal justere APVen, hvis der er srlige for-hold p byggepladsen. Det er vigtigt, at I fr aftalt retningslinjer for, hvordan man vil justere APVen til de srlige forhold.

Den del af virksomhedens APV, der omhandler arbejdet p den kon-krete byggeplads, skal vre tilgngelig for de ansatte p bygge-pladsen.

51


U n g e u n d e r 18 r

Hvis nogen i virksomheden arbejder med farlige stoff er og materia-ler, skal I lave en srlig kemisk APV.

Hvis der er beskftiget unge under 18 r i virksomheden, skal de risici, de unge kan komme ud for, beskrives srskilt i virksomhedens APV.

APVen skal vre skriftlig og skal vre tilgngelig p virksomhe-den, bde for medarbejdere, virksomhedsledere og Arbejdstilsynet.

Nr arbejdsmiljet ndrer sig, skal l revidere APVen. Fx hvis I indf-rer nye arbejdsprocesser, kber nye maskiner, eller hvis der sker en ulykke. APVen skal som minimum revideres hvert 3. r. Ledelsen og de ansatte skal samarbejde om hele APV-processen.

Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at inddrage arbejds-miljorganisationen og de ansatte i planlgning, gennemfrelse og opflgning af APV.

F mere at vide om APV i bygge- og anlgsvirksomheder p www.bar-ba.dk eller hos autoriserede arbejdsmiljrdgivere og Arbejdstil-synet.

U N G E U N D E R 18 R

Der glder en lang rkke srregler og bestemmelser, hvis unge under 18 r er beskftiget p en virksomhed. Reglerne strkker sig over aldersbegrnsninger, arbejdstider, typer af arbejdsopgaver og tekniske hjlpemidler etc.

Her er beskrevet nogle af de vigtigste regler, nr det glder de un-ges arbejdsmilj. Disse er ligeledes beskrevet i forbindelse med de enkelte maskiner og vrktjer i denne hndbog.

52



Unge under 18 r m generelt ikke arbejde med:

Farlige stoff er og materialer (faremrket) eller i rum, hvor disse produkter anvendes, og den unge kan pvirkes.

Lft af byrder, som overstiger 12 kg.

Skub og trk, som er sundhedsskadeligt for den unge.

Ensidigt belastende arbejde over lngere perioder.

Farlige maskiner og tekniske hjlpemidler, fx skrende vrktj, mo-torkdesave, transportrer, kraner og andre lfteredskaber, svejse-udstyr, vibrationsbelastende hndvrktj, grave- og lssemaskiner.

Arbejde, som indebrer risici for ned- eller sammenstyrtninger.

APVHvis der er unge under 18 r, som er ansat i en virksomhed, skal de risici, de unge kan komme ud for i virksomheden, beskrives srskilt i virksomhedens arbejdspladsvurdering ( APV). Kravet om APV om-fatter dog ikke familievirksomheder eller arbejde i arbejdsgiverens private husholdning.

Oplring og instruktionArbejdsgiveren skal srge for, at de unge fr en grundig oplring og instruktion, s de kan udfre arbejdet fuldt forsvarligt. Den unge skal under arbejdet vre under eff ektivt tilsyn af en person, der er fyldt 18 r, og som har den forndne indsigt i arbejdet.

Kontakt til forldreArbejdsgivere, der beskftiger unge, der er under 15 r eller er un-dervisningspligtige, skal underrette den unges forldre eller vrge om beskftigelsen. Det vil sige oplysninger om bl.a. arbejdstidens lngde, eventuelle ulykkes- og sygdomsfarer m.m.

53



Unge og elever i erhvervsuddannelseMange af de nvnte generelle forbud for unge glder ikke for unge, som er fyldt 15 r, nr arbejdet indgr som et ndvendigt led i en kompetencegivende erhvervsuddannelse. Dette omfatter typisk de traditionelle lrlingeuddannelser, samt elever der er i praktik under en erhvervsfaglig grunduddannelse (EGU elever). Eller hvis den unge har afsluttet sin erhvervsuddannelse, inden vedkommende fylder 18 r.

Uanset om den unge under 18 r er under uddannelse eller ej, er der stadig forbud mod beskftigelse ved:

Arbejdsprocesser, hvor der er fare for eksplosion.

Arbejde, som indebrer hndtering af tryk asker.

Arbejde under hje lufttryk i fx trykkamre og ved dykkerarbejde.

Arbejde, der kan medfre kvlningsfare i ilt/oxygenfattig atmo-sfre.

Arbejde, hvor de unge udsttes for fysiske belastninger, der p kort eller lang sigt er skadelige for deres sundhed eller udvikling, ligesom undige fysiske belastninger samt uhensigtsmssige ar-bejdsstillinger eller bevgelser skal undgs. Det betyder, at:

Unge ikke m beskftiges med arbejde, hvor tempoet bestem-mes af en maskine.

Lft af tunge byrder normalt ikke m overstige 12 kg. Den samlede belastning ved manuelt udfrt skub eller trk

ikke m udgre en sikkerheds- og sundhedsmssig risiko. Arbejde, der indebrer krav om kontinuerlig manuel hndtering,

som er kraftbetonet eller er fysisk belastende, skal begrnses til korte perioder.

54


A r b e j d s s k a d e r

A R B E J D S S K A D E R

Arbejdsskader er en flles betegnelse for arbejdsulykker, kortvarige helbredsskadelige pvirkninger og arbejdsbetingede lidelser.

ArbejdsulykkerEn arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hn-delse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfrer person-skade.

En arbejdsulykke kan fx vre en ansat, en arbejdsleder eller en me-ster, som falder ned fra et tag, hvor han arbejder. Hvis personen er p arbejde, nr ulykken sker, er det ligegyldigt, hvad arbejdet gr ud p, og hvor det sker.

Det er ogs en arbejdsulykke, hvis der sker en frdselsulykke for en ansat, mens vedkommende er p arbejde.

Arbejdsbetingede lidelserEn arbejdsbetinget lidelse er en erhvervssygdom, der er opstet ef-ter lngere tids pvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet foregr under.

Det kan fx vre lungekrft, hvor det er fastslet, at krften er opstet grundet udsttelse fra asbest bre.

Det kan i visse tilflde vre svrt at trkke en skarp grnse mel-lem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse. En hreskade efter en eksplosion er fx en ulykke, mens en hreska-de efter lang tids ophold i et kraftigt stjmilj er en arbejdsbetinget lidelse.

En rygskade efter et fald er en ulykke, mens en rygskade efter lang tids arbejde i en forkert arbejdsstilling er en arbejdsbetinget lidelse.

55



Anmeldelse af Anmeldelse af ulykkerulykker

Arbejdsulykker, herunder pludselige lfteskader skal af arbejdsgi-veren anmeldes til Arbejdstilsynet inden 9 dage efter tilskade-komstdagen.

Anmeldepligten glder alle arbejdsulykker, hvor der er mindst n fravrsdag udover tilskadekomstdagen.

Det er ikke afgrende, hvornr fravrsdagen(e) falder. Det afgrende er, om fravret er forrsaget af arbejdsulykken.

Alle andre har ret til at anmelde en arbejdsulykke. Det glder bl.a. den person, som er kommet til skade eller dennes organisation.

Arbejdstilsynet skal have anmeldelserne, s der er mulighed for at undersge ulykken og forebygge lignende ulykker i fremtiden.

Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsgiverens forsikringsselskab skal have anmeldelsen for, at den ansatte eventuelt kan f erstatning.

Anmeldelsen skal ske elektronisk gennem brug af Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens EASY-system. Se mere om EASY-syste-met p Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk

EASY-systemet kan ogs anvendes af den enkelte virksomhed til at registre nrved ulykker og ulykker uden fravr i forbindelse med virksomhedens forebyggende arbejdsmiljarbejde. Disse registre-ringer kan kun ses af virksomheden selv og krver adgang med di-gital signatur.

56



Anmeldelse af Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelserarbejdsbetingede lidelser

Lger og tandlger skal til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrel-sen anmelde, hvis de konstaterer eller fr mistanke om, at en per-son har fet en arbejdsbetinget lidelse eller andre skadelige pvirk-ninger i arbejdet.

Andre personer kan ogs anmelde mistanke om arbejdsbetinget li-delse.

Arbejdsskadeforsikring og arbejdsskadeerstatningArbejdsskadeforsikring og arbejdsskadeerstatning

Arbejdsgiveren har pligt til at tegne en lovpligtig forsikring, der dk-ker flgerne af arbejdsskader hos de ansatte. Forsikringen dkker visse udgifter til behandling, erstatning for tab af erhvervsevne, va-rigt mn og erstatning til efterladte.

Forsikringen dkker uanset hvem, der har ansvar for ulykken eller skaden.

Den dkker ikke tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Det dkkes som hovedregel af arbejdsgiverens erhvervsansvarsforsik-ring, som br tegnes, selv om den ikke er lovpligtig.

Ulykkesanalyse/lring af Ulykkesanalyse/lring af ulykker ulykker

Virksomheden skal systematisk undersge ulykker og arbejdsbetin-gede lidelser for at undg lignende skader i fremtiden.

Arbejdsmiljorganisationen skal srge for, at rsagerne til ulykkes-tilflde, forgiftninger og sundhedsskader og tillb hertil unders-ges, s der kan laves foranstaltninger for at forhindre, at der sker lignende ulykker eller hndelser. Udvalget skal en gang rligt udar-bejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundheds-skader i virksomheden

57



Mlet med undersgelsen af ulykker er ikke at nde skyldige eller ansvarlige. Metoden skal i stedet klarlgge hvilke muligheder, der er for at forebygge lignende skader i fremtiden.

Det er ofte ndvendigt at rette arbejdspladsvurderingen ( APV) i for-hold til den nye viden, som analysen giver.

St gang i det forebyggende arbejde hurtigst muligt efter en ulyk-ke. Det er et vigtigt signal om, at I prioriterer forebyggelse hjt.

FremgangsmdenMetoden er delt op i tre trin:

1. Kortlgning af kendsgerninger.2. Opklaring af ulykken. 3. Sikring af lsninger, der forebygger.

Kortlgning af kendsgerningerF samlet s mange oplysninger som muligt sammen om, hvad der skete, og under hvilke omstndigheder det skete.

Husk ogs at se p bagvedliggende rsager fx tidspres eller eventu-elt manglende instruktion.

G i gang med kortlgningen hurtigst muligt, mens hukommelsen er frisk, og eventuelle vidner fortsat er p arbejdspladsen.

Foretag en grundig indsamling af fakta, meninger, oplevelser og ob-servationer om den pgldende ulykke. Tag eventuelt foto eller tegn en skitse.

Tal med alle relevante personer. Det kan fx vre byggeledelsen, der kan belyse bagvedliggende rsag til ulykken.

58



Tnk bredt i forbindelse med kortlgningen. En forstuvning af ryg-gen efter en pludselig lfteskade kan fx skyldes nedkling af krop-pen p grund af regn. Det peger bl.a. p vinterinddkning som en del sikkerhedsforanstaltningerne.

Analyse af ulykkenNr alle vsentlige oplysninger om ulykken er beskrevet, kan I g i gang med at analysere.

Gr det t

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg - Håndbogen - Arbejdsmiljø i Bygge Og Anlæg

Documents

Transcript of Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg - Håndbogen - Arbejdsmiljø i Bygge Og Anlæg