PSYKIATRI OG MISBRUG HOS MENNESKER, DER KOMMER PÅ VÆRESTEDERNECAND.PSYCH. STEEN GULDAGER

LVS august 2011

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

2

CASES!

BB + HJ: Skizofrene, stråler og regnestykker

Jeres eksempler HØ: Misbruger, der skal tage sig

sammen? NEJ! FM: Social fobi? Eksponering?

Misbrugsbehandling? KK: Uansvarlig alkoholiker?

Alkoholbehandling? NEJ! Udredes og behandles ordentlig? JA!

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

3

PRO ET CONTRA … ?

Hvad er potentialet, mulighederne? Hvad er faren? Sygdomsfiksering?

4

HVORFOR UDREDNING?

De mennesker, vi oplever som ’svære at rumme’ eller ’ikke samarbejder’ er meget ofte utilstrækkeligt udredt, hvilket medfører …

... at vi ikke forstår deres virkelige funktionsprofil … at vi så selv laver tolkninger på deres reaktioner … og dermed behandler dem forkert! Rummer nogle for lidt, andre for meget ? Mere præcis udredning og viden giver mere flere

og mere præcise værktøjer

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

5

LIDT FORSKNING!

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

6

287 PRS I MISBRUGSBEHANDLING I NORGE, FULGT 1997-2004

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

7

HVAD KOM FØRST - MISBRUG ELLER PSYKIATRI?

6 år efter endt behandling har tidligere misbrugere stadig angst og depressioner

Steen Guldager

8

EKSEMPEL PÅ DANSK FORSKNING I

Fredericia Misbrugscenter og Center for Rusmiddelforskning

194 screenet over to år 79% af disse, havde mindst én diagnose ud over

misbrug (skadeligt brug og afhængighed) 72% af disse 79% havde diagnosticerbare

symptomer på psykiske lidelser gennemsnitligt 10,7 år før misbrugsdebut. De havde også mere alvorlige kliniske symptomer end de, hvor symptomerne på psykiske lidelser kom senere end misbruget

84% af de, som havde adfærdsforstyrrelser, havde diagnosticerbare symptomer på det gennemsnitligt 8 år før misbrugsdebutDe som havde adfærdsforstyrrelser før misbrugsdebut, havde flere aggressiv-sadistiske personlighedstræk

Steen Guldager

9

EKSEMPEL PÅ DANSK FORSKNING II Dvs. lang størsteparten havde psykiske lidelser lang

tid før misbruget startede, herunder adfærdsforstyrrelser/antisociale personlighedstræk

Dette støtter hypotesen om, at man ikke primært bliver dyssocial eller får psykiske lidelser pga. misbruget, men at misbruget i langt de fleste tilfælde er en følgelidelse til andre og mere primære lidelser

Altså er vi nødt til at overveje, om vi skal ændre vores grundlæggende forståelse af vores indsats i misbrugsregi og justere vores praksis til denne viden, så vi kan servicere borgerne mere præcist og professionelt

Det gavner borgeren, deres pårørende, jer og samfundet

Steen Guldager

10

EKSEMPEL PÅ DANSK FORSKNING III

 Lidelse Procent

Klinisk depression 50.0%

Dysthymi 30.4%

Selvmordstanker eller -handlinger 58.8%

Mani eller hypomani 30.4%

Panikangst 28.9%

Agorafobi 43.3%

Social fobi 44.3%

OCD 14.4%

PTSD 13.4%

Generaliseret angst 43.8%

Alle akse I lidelser 80.4%

Psykotiske lidelser 15.0%

Alkoholmisbrug 71.1%

Stofmisbrug 57.2%

Adfærdsforstyrrelse eller antisocial

adfærd

86.6%

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

11

• En befolkningsundersøgelse fra England har vist, at 30% af alle med alkoholafhængighed og 45% af de der har stofafhængighed samtidig har en psykiatrisk lidelse

• En befolkningsundersøgelse fra USA viste at 37% af alkoholmisbrugere havde en psykisk lidelse samtidig og 53% af stofmisbrugere havde psykisk lidelse samtidig (Regier et al 1990)

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk12

UDBREDELSEN AF SPECIFIKKE PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER BLANDT MISBRUGERE ROUNSAVILLE ET AL. J NERV MENT DIS 1998;87-95

Untreated

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

13

ADHD og misbrug Comorbiditeten i sig selv giver misbrug Psykopatologi opstår før misbrug 35-71% af alkoholmisbrugere har ADHD 15-25% af voksne misbrugere har aktuel

diagnose 50 % af ADHD’erne udvikler misbrug med tiden Misbruget er alvorligere hos ADHD’ere Medicin har effekt selv om folk har misbrug Debuterer tidligere med misbrug, har mere

alvorligt misbrug, bruger længere tid i behandling

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

14

ADHD-UDREDNING – DET ER KOMPLEKST!

LIGNER: Bipolar affektiv sindslidelse type 2 Emotionelt ustabil

personlighedsstruktur, borderline type Hjerneskader Somatiske sygdomme, der kan give

lignende symtpomer Etc.

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

15

FORSKNING II

Misbrug i psykiatrien: Søren Søberg m.fl. 1996:

50 % dobbeltdiagnoser i psykiatrien, dvs. patienter med en alvorlig, diagnosticerbar misbrugsproblematik

Lars Merinder, 2005: Iflg. registrene, ca. 28% med dobbeltdiagnose - underdiagnosticering!

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

16

COMORBIDT ALKOHOLMISBRUG

Ventrikel-systemet forstørret

Meget dybe hjernefuger,

hvidt i hulrummene,

indikerer generel atrofi

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

17

COMORBIDITET AMFETAMIN, KOKAIN, O.L.

Store, konfluerende, vaskulære White Matter Lesions

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

18

HVAD BESTÅR EN UDREDNING AF?

Anamnese: grundig, med udredningsrelevante spørgsmål om bl.a.:

• Psykiske lidelser, selvmord/-forsøg i familien, 3-4 generationer tilbage

• Graviditeten (misbrug under, komplikationer)• Fødslen: komplikationer? Iltmangel?

• Opvæksten (motorik, renlighed, sprog, legemønstre, skolegang, uddannelser etc.)

Intelligens(Sproglig, performance,

arbejdshukommelse etc.)

Kognitiv/neuropsykologisk profil

Personlighed Krop (somatiske lidelser)

Psykiatri Misbrug

Rådgivning• Konkret, handleanvisende!

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

19

SPØRGSMÅL / DISKUSSION- ER DET RELEVANT?

- SER I DET?- SPØRGSMÅL OG DILEMMAER

FRA HVERDAGEN?

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

20

BAI / BDI

SCOR DIG SELV FØR DIN NABO!

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

21

BAI0-7: MINIMAL

8-15: MILD16-25: MODERAT

26+: SVÆR

BDI0-13: MINIMAL

14-19: MILD20-28: MODERAT

29+: SVÆR

Steen Guldager

22

RAMMERNE, VÆRESTEDET Kend symptomer/tegn på psykiske lidelse Etabler evt. struktureret samarbejde med

folks egen læge, psykolog/psykiater, misbrugscenter, behandlingspsykiatri, socialpsykiatri etc., fælles strategilægning mellem eksperterne og jer

Deltag evt. i faglige kurser omkring psykiske lidelser

Integrer det i jeres supervision/faglige drøftelser/pædagogik ift. den enkelte

Brug denne viden til at videreudvikle jeres værestedstilbud generelt

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

23

RAMMERNE, MEDARBEJDERNES ROLLE Brug øjne og ører! Hvad begrænser

socialt, praktisk, psykisk etc.? Beskrivelser af adfærd og reaktioner,

konkrete iagttagelser Spørg evt. til familien, genetisk arv? ’Hvornår oplevede du det første gang,

alder?’ Evt. screening med f.eks. Beck eller

Hamilton og andre værktøjer

Steen Guldager

24

RAMMERNE

Hvad er det, I ikke skal gøre? Diagnosticere Over- eller underfokusere på de

psykiske lidelser eller misbruget, så balancen mellem det ressource-orienterede, det sygdomsorienterede, og misbrugsproblemer forskubbes uhensigtsmæssigt

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

25

… OG HVAD GØR VI NU, LILLE DU ???

- SKAL VI OVERHOVEDET GØRE NOGET?

- OG HVIS VI SKAL, HVAD SKAL VI SÅ GØRE?

- TIPS OG TRICKS!

Cand.psych.aut Steen Guldager, mind@webspeed.dk

26

LAV EN PLAN FØR DIN NABO!- HVAD KAN / VIL VI GØRE

PÅ VORES VÆRESTED? - INTERNT?- EKSTERNT?

- HVEM GØR DET INTERNT?- HVEM SKAL VI HAVE MED EKSTERNT?