VVM og naturdirektiverne - nye virkemidler i det åbne land

Miljøplanlægning

10. Kursusgang. Fredag 14. oktober 2005

Per Christensen

VVM og Naturdirektiverne –miljøvurdering og regulering af projekter

Program

Hvad er VVM

VVM og planlægning

VVM - procedure og indhold

NATURA 2000

Gunstig bevaringsstatus

Miljøvurdering i NATURA 2000

VVM af projekter

EN VVM ER EN VURDERING AF KONSEKVENSER VED PLANLAGTE STØRRE PROJEKTER.

Et projekt er oftest et anlægsprojekt, men kan også være f.x råstofindvinding eller udvidelse af husdyrbrug.

Formålet med Direktiv 85/337/EØF (ændret ved direktiv 97/11/EF)

Forebyggelse fremfor oprydning

Vurdering af projektets indvirkning på miljøet under hensyn til menneskers sundhed og at forbedre miljøet og bevare biodiversiteten

Ændre på projekterne

Formidling til offentligheden

Formålet er miljøbeskyttelse

Ændre på projekterne Vælge de bedste

alternativer Ændre projektet til

fordel for miljøet Etablere afbødende

foranstaltninger

Miljøbeskyttelse – ofte tænkt i forhold til hvor der ikke er anden miljøregulering

VVM optages i regionplanlægningen som: Regionplantillæg

Der udfærdiges enten almindelige tilladelser (miljøgodkendelse, råstoftilladelse etc.) eller en VVM-tilladelse

Hvad er VVM-pligtigt?

Eksempler:

Råstofgrave Gasledninger og -lagre Etablere og udvide

dyrehold Veje og broer Store bygningsværker og

infrastrukturelle anlæg Kraftværker Naturgenopretningsprojekt

er

VVM er skubbet ind mellem planlægningen og den almindelige regulering

Regionplantillæg og VVM-tilladelser

VVM-proceduren

Ansøgning: ansøger om f.eks miljø-godkendelse hos kommune, der herefter sender ansøgning til screening i amt

Screening: amtet vurderer om projektet er VVM-pligtigt. Afgørelsen offentligøres

Miljøvurdering: Påvirkningerne af miljøet vurderes og afvejes

Offentlighedsfase: Et udkast til VVM-redegørelse og regionplanretningslinier offentliggøres i mindst 8 uger.

Krav til indhold af en VVM

Beskrivelse af de omgivelser som i væsentlig grad kan blive påvirket.

Befolkning, fauna, flora, jord, vand, luft, klima, transport, kulturarv, landskab og adgang for offentligheden

Indbyrdes sammenhæng mellem ovenstående punkter,

Afledte socioøkonomiske konsekvenser som følge af miljøpåvirkninger.

Kumulative effekter

Det brede miljøbegreb

Det smalle miljøbegreb: Inspireret af miljøgodkendelser og traditionel

miljøregulering Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg”

Det brede miljøbegreb: Inspireret af mangel i den traditionelle

miljøregulering Miljøeffekter: ”Røg, støj og møg”, flora og fauna,

landskab, befolkning, kultur, æstetiske påvirkninger, kumulative effekter, offentlighedens adgang, barrierer

Hvornår sker der ændringer i projekterne?Hvornår sker ændringer: 16% af sagerne ændres før ansøgning 21% af sagerne ændres i

screeningsprocessen I VVM-projekterne sker de fleste ændringer

som følge af 1. og 2. offentlighedsfase

Hvad er forskellen på forebyggelse og afbødende foranstaltninger ?

Grænsen er flydende og ikke altid entydig!

Værktøjer

Visualiseringer (GIS, håndtegninger og andre 3d-værktøjer)

Nitratudvaskningsmodeller (Water-Info, SimIIIb)

Kvælstofdeposition (NDEP)

Fosforbalance

Støjmodeller

Beregninger af emissioner

Risikovurdering

Trafikmodeller

Sedimenteringsmodeller (havnesager)

Samfundsøkonomiske analyser

Kritik af VVM

Problemer:

Potentialet for at forebygge en aktivitets konsekvenser for miljøet kan være meget begrænset på projektniveau

Mange rammesættende beslutninger er truffet før en VVM igangsættes

Formulering af alternativer på projektniveau er begrænset – eksempelvis placering af svinefarme, transport- og energiformer

Svær håndtering af kumulative og storskala effekter

Løsning på problem:

VVM bør suppleres med andre miljøvurderinger på et højere niveau – strategisk miljøvurdering af planer (SMV)

Andre miljøvurderingsmetoder

Strategisk miljøvurdering (SMV): Politikker, lovforslag, planer og programmer

LCA: Vugge til grav analyser af produkter

Grønne regnskaber: Miljøvurdering af virksomheders miljøindsats

Samfundsøkonomiske vurderinger: (Cost-benefit og cost-effectiveness): Samlet vurdering af alle et projekts konsekvenser (miljø, økonomi, arbejdspladser m.v.)

Natura 2000

Natura 2000 består af fuglebeskyttelses og -habitatområder

252 habitatområder for at bevare forskellige typer af natur og bestemte dyr og planter

112 fuglebeskyttelsesområder for at beskytte levesteder for bestemte fugle

27 Ramsarområder for at beskytte vådområder med rigt fugleliv

http://natura2000.sns.dk

Ramsar-områder

http://natura2000.sns.dk

EF-Fuglebeskyttelsesområder

http://natura2000.sns.dk

EF-Habitatområder

Wilhjelm-udvalget

Kritik fra OECD af dansk naturpolitik

EU har et mål om at biodiversitetsforringelsen skal være stoppet inden 2010

NATURA 2000 skal implementeres ordentligt

Eksempler på naturtyper (Habitatdirek. bilag 1) 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og

grønsværklit) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende

træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling

Arter der skal udpeges levesteder for (Habitatdirek. Bilag 2) Stor vandsalamander Klokkefrø Flodlampret Bæklampret Havlampret Stavsild Majsild Laks * Snæbel Stør Hvidfinnet ferskvandsulk Pigsmerling Dyndsmerling Bred vandkalv

Lys skivevandkalv * Eremit Eghjort Violsmælder Hedepletvinge Stor ildfugl Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed Stellas mosskorpion Skæv vindelsnegl Kildevælds-vindelsnegl Fruesko Mygblomst Og mange flere

Eksempler på ynglende fuglearter der skal udpeges levesteder for Dværgterne Fjordterne Havterne Hedehøg Hvepsevåge Høgesanger Isfugl Klyde Mosehornugle Rørdrum Rørhøg Sortspætte Sortterne Splitterne Tinksmed

Eksempler på trækfugle der skal udpeges rasteområder for Islandsk ryle Klyde Knopsvane Knortegås Kortnæbbet gås Krikand Lille kobbersneppe Lille regnspove Lille skallesluger Pibeand Pibesvane Rødben

Eksempel fra Rold Skov

Gunstig bevaringsstatus (artikel 6 stk.1)

”For de særlige bevaringsområder iværksætter medlemsstaterne de nødvendige bevaringsforanstaltninger, hvilket i givet fald kan indebære hensigtsmæssige forvaltningsplaner, som er specifikke for lokaliteterne eller integreret i andre udviklingsplaner, samt de relevante retsakter, administrative bestemmelser eller aftaler, der opfylder de økologiske behov for naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes på lokaliteterne.” (Artikel 6, stk. 1)

Artikel 6, stk. 3 - Miljøvurdering

”Alle planer eller projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for lokalitetens forvaltning, men som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke en sådan lokalitet væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. På baggrund af konklusionerne af vurderingen af virkningerne på lokaliteten, og med forbehold af stk. 4, giver de kompetente nationale myndigheder først deres tilslutning til en plan eller et projekt, når de har sikret sig, at den/det ikke skader lokalitetens integritet, og når de - hvis det anses for nødvendigt - har hørt offentligheden.” (Artikel 6, stk. 3).

Artikel 6, stk. 4 – forbud mod forringelser

”Hvis en plan eller et projekt, på trods af at virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træffer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.

Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.”

Planlægningsforbud efter § 3, stk. 2

I de områder, der er udpeget må der ikke:

1)   Udlægges nye arealer til byzone eller til sommerhusområde.

2)   Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form af servicestationer, materialepladser og lign.

3)   Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg og lign., f.eks. lufthavne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger og -parker, lossepladser og anlæg for deponering.

4)   Udlægges nye områder til råstofindvinding på land.

Krav til tilladelser

§ 4. Den myndighed, der er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende forhold, må ikke give de i stk. 3 nævnte tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for.

Derefter opremses 24 forskellige slags godkendelser som ikke må gives under disse forhold (§ 4, stk. 3).

Påvirkningen af bevaringsstatus skal således undersøges og der må ikke være en negativ indflydelse herpå.

Konsekvensvurdering i NATURA 2000

§ 6. I redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde, herunder på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare.

Stk. 2. Såfremt vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, at planen vil indebære forringelse af områdets naturtyper eller levestederne for arterne, eller at planen kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, kan planen ikke gennemføres.

Forskelle på Natura 2000-vurdering og VVM VVM bruger det brede miljøbegreb. Der er

mange forhold der skal afvejes også økonomiske

Natura 2000 er fokuseret på arters og naturtypers bevaringsstatus. Andre interesser spiller her en mindre rolle.

Kan det fraviges ?

§ 7. Fravigelse af §§ 3-4 og § 6, stk. 2, kan kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.

Kriterier for gunstig bevaringsstatus

Tålegrænser for forskellige naturtyper

Lov om miljømål

Handlingsplaner for Habitat/fugleområder Beskrive status God økologisk status Hvad koster det Virkemidler til at nå målene Planerne skal gennemføres inden 2015 – 6

årige naturplaner

De næste år skal det konkretiseres hvad disse ”naturplaner” skal bestå af