Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i...

BeskæftigelsesreformenVejen til varig beskæftigelse - den enkelte i

centrum

Wiederquist ApS, 2015Kontakt: [email protected] eller telefon 28 40 17 88

Samlet og redigeret af Susanne Wiederquist og Magnus Lynge Christensen

Lov 1486 af 23.12.2014Lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

forskellige andre love

Lov 1487 af 23.12.2014Lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov 1482 af 23.12.2014Lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v.

mailto:[email protected]

1

Brugervejledning Før du går i gang med at anvende dit nye værktøj, vil vi anbefale dig at læse denne vejledning igennem. Vejledningen

beskriver lovbogens opbygning, og giver forhåbentlig et overblik over, hvordan du får mest muligt ud af bogen.

Lovbogen er bygget op i samme rækkefølge som lovforslagene, bag de mest relevante ændringer som følge af: ’Lov om

ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love’. Lov

1486.’ Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik’. Lov 1487. Og Lov om

organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Lov 1482.

Bogen er opdelt efter L 1486, 1487 og 1482 og deres forskellige love:

Lov 1486 og 1487

- Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

- Lov om arbejdsløshedsforsikring (APDL)

- Lov om en aktiv socialpolitik (LAS)

- Lov om sygedagpenge (SDPL)

- Barselsloven (BL)

- Lov om kommunal udligning og gennerelle tilskud til kommuner (UL)

- Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RTL)

Lov 1482

- Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Under hver af de enkelte lovbestemmelser af følgende fremgangsmåde anvendt:

- Lovtekst

- Generelle bemærkninger til lovteksten – hvis de findes

- Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

- Ministerens svar fra høringsnotatet – hvis de findes

Sidst i hver del af bogen findes ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til reformen.

Vær opmærksom på, at vi af hensyn til det samlede overblik, har valgt ikke at medtage de ændringer, der udelukkende

er konsekvenser som følge af andre ændringer.

Vi håber, at du får glæde af din nye lovbog og modtager gerne ris, ros, kommentarer m.v., så vi kan optimere kommende

udgaver. Kommentarer kan sendes til [email protected]

God fornøjelse

Susanne Wiederquist & Magnus Lynge Christensen

mailto:[email protected]

2

Indholdsfortegnelse

Lov 1486 & 1487 af 23.12.2014 7

Indledning 7

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) 24

LAB § 4 a – Afklarings- og dialogværktøj 24

LAB § 5 – Jobcenterets opgaver 25

LAB § 10 a – Digitalkommunikation 27

LAB § 11 – Dokumentation i joblog 29

LAB § 13 – CV samtale 36

LAB § 14 – CV samtale i a-kassen og ”Min plan” 36

LAB § 16 – Jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb 41

LAB §§ 16 a & b - Frekvens for jobsamtaler, selvbooking og samarbejde med a-kassen 47

LAB § 17 – Særlig indsats for langtidsledige (Gældende 31.12.2014 – 01.07.2015) 56

LAB § 19 – Den første jobsamtale 58

LAB § 21 b – Uddannelse pålæg 58

LAB § 21 e – Henvisning til anden aktør 61

LAB § 22 – Tilbud: Erhvervsuddannelse efter § 33 a 61

LAB § 23 – Tilbud: Rådighedsafprøvende tilbud efter §§ 33 a, til forsikrede ledige 63

LAB § 26 a – Jobrettet uddannelse til forsikrede ledige 66

LAB § 27 – ”Min plan” 77

LAB § 28 – ”Min plan” 82

LAB § 29 - ”Min plan” 83

LAB § 31 - ”Min plan” 84

LAB § 32 a – Læse-, skrive- og regnetest og realkompetencevurdering 86

LAB §§ 33 a & b – Pulje til uddannelsesløft og regional uddannelsespulje 88

LAB § 34 – Seks ugers begrænsning i første ledighedsperiode for forsikrede ledige 97

LAB § 37 – ”Forbud” mod tilbud om uddannelse til under 30 årige 97

LAB § 42 a - Nytteindsats 98

LAB § 42 b – Ret til tilbud borger selv har fundet 99

LAB § 44 – Varighed af virksomhedspraktik 100

LAB § 51 – Forudgående ledighed for etableringen af løntilskud 102

LAB § 53 – Varighed af løntilskud 107

LAB § 55 – Fastsættelse af arbejdstiden i offentligløntilskud 107

LAB § 63 – Løntilskudssatser pr. 1. januar 2015 111

LAB § 64 – Løntilskudssatser til de enkelte målgrupper pr. 1 januar 2015 112

3

LAB § 68 d - Jobafklaringsforløb 113

LAB § 73 b - Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, cv. m.v. til fleksjobberettiget 114

LAB § 75 j – Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse registrerer ikke i joblog 115

LAB § 75 m - Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ikke ret til selvfundne tilbud 116

LAB § 75 n – Løntilskud hos offentligarbejdsgiver for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse 117

LAB § 75 o – Opgørelse af forudgående ledighed for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse 117

LAB § 84 – Ret og pligt til tilbud: til erhvervsuddannelse for forsikrede ledige 118

LAB § 87 - Ret og pligt til tilbud: forsikrede ledige mellem 30 og 50 år 119

LAB § 88 – Ret og pligt til tilbud: for forsikrede ledige over 50 år 121

LAB § 89 – Ophævelse af ret til efterfølgende ret til forsikrede ledige og ret til læse-, skrive- og regnekurser samt

realkompetencevurdering 121

LAB § 98 a – Jobrotation: betingelser for at modtage jobrotationsydelse 122

LAB § 98 b – Jobrotation: forudgående ledighed m.v. i forbindelse med jobrotation 126

LAB § 98 c – Voksenlærlinge: betingelser for tilskud til voksenlærlinge 129

LAB § 98 e – Voksenlærlinge: målgruppe for voksenlærlingeordningen 131

LAB § 98 g – Voksenlærlinge: størrelse og varighed af tilskud 134

LAB § 110 – Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling m.v. for

puljen til uddannelsesløft 135

LAB § 118 – Statsrefusion 136

LAB §§ 122 a & b – Statsrefusion til erhvervsuddannelse efter § 33 a og statsrefusion til korte, erhvervsrettede

uddannelsesforløb efter § 33 b 139

LAB § 123 – Statsrefusion til jobsrotationsydelse 139

LAB § 127 – Beregningen af timelønnen i forbindelse med offentligløntilskud 140

LAB § 128 - Ankeadgang 141

Lov om arbejdsløshedsforsikring (APDL) 142

APDL § 33 - Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskasser 142

APDL § 35 - Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskasser 143

APDL § 48 a – Dagpengeberegning til deltagere i erhvervsuddannelse efter LAB § 33 a 143

APDL § 52 h - Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse 148

APDL § 52 o – Ophævelse af strafrefusion for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse 149

APDL § 52 p – ATP til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse 150

APDL § 55 - Joblog 151

APDL § 62 - Rådighedssamtaler 154

APDL § 63 a – Sanktion for udeblivelse fra tilbud 160

APDL §§ 75 i-n – Særlig lånemulighed i forbindelse erhvervsuddannelse efter LAB § 33 a 167

APDL § 79 – Statsrefusion til arbejdsløshedskassen i forbindelse med lån 181

4

APDL § 81 – Ophævelse af ”strafrefusion” 182

APDL § 82 a - Ophævelse af ”strafrefusion” 182

APDL § 84 – Bortfald af G-dage 184

APDL § 91 – Bemyndigelse til ministeren til fastsættelse af regler om rådighed 186

APDL § 100 – Klage adgang 188

Lov om aktiv socialpolitik (LAS) 189

LAS § 23 – Korrektion af beregning af samlet uddannelseshjælp 189

LAS § 25 - Korrektion af beregning af samletkontanthjælp 189

LAS § 42 – Barselstillæg indgår i beregningen af hjælpen ved fradrag 190

LAS § 69 j – Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb 191

LAS § 69 t - Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb 193

LAS § 69 u - Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb 194

LAS § 75 – Rådighed for ledige fleksjobberettigede 195

LAS § 76 - Plan for jobsøgning for ledige fleksjobberettiget 196

LAS § 77 a – Fradrag for hjælpen for udeblivelse af tilbud for fleksjobberettigede 197

LAS § 96 a - Fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp 199

LAS § 100 - Statsrefusion 200

LAS § 109 - Satsreguleret 202

Lov om sygedagpenge (SDPL) 203

SDPL § 24 a – Jobafklaringsforløb til uarbejdsdygtige der ikke opfylder SDPL § 24 203

SDPL § 51 – Sygedagpenge til sygemeldte forsikrede ledige 209

Barselsloven (BL) 210

BL § 36 – Barseldagpenge til forsikrede ledige under erhvervsuddannelse efter LAB 33 a 210

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (UL) 212

UL § 14 212

UL § 23 a 213

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (RTL) 214

RTL § 59 b – Sammesætning af ankestyrelse ved behandling af afgørelse om selvvalgt uddannelse og jobrettet

uddannelse 214

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 216

Lovnummer 1486 - § 9 - Ikrafttræden 216

Lovnummer 1486 - § 10 - Overgangsbestemmelser 222

Lovnummer 1486 - § 11 - Overgangsbestemmelser 225

5

Lov 1482 af 23.12.2014 226

Indledning 226

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (OBL) 234

OBL § 1 – Lovens formål 234

OBL § 2 – Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og kommunekontaktråd 234

OBL § 3 – Omfanget af beskæftigelsesindsatsen 236

OBL § 4 - Beskæftigelsesplan og resultatrevision 237

OBL § 5 – Jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning 240

OBL § 6 – Organiseringen af beskæftigelsesindsatsen samt kordinerende sagsbehandling 241

OBL § 7 – Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne 245

OBL § 8 – Regler om fælles logo, grafiskdesign m.v. 248

OBL § 9 – Rehabiliteringsteamet og teamets kompetencer 248

OBL § 10 Rehabiliteringsteamets sammensætning 253

OBL § 11 – Rehabiliteringsteamets drøftelser og indstillinger samt kompetence fordeling 254

OBL § 12 – Bemyndigelsesbestemmelser til ministeren til fastsættelse af nærmere regler om

rehabiliteringsteamet 258

OBL § 13 – Samarbejdsaftale med regionen om sundhedsfagligrådgivning og vurdering 259

OBL § 14 – Sundhedskoordinatorens opgaver 262

OBL § 15 – Sundhedsfagligrådgivning og indhentelse af lægeattester i sager der skal eller har været behandlet i

rehabiliteringsteamet 263

OBL § 16 – Betaling for klinisk funktions ydelser 265

OBL § 17 – Bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af nærmere regler om samarbejdet mellem kommuner

og region 266

OBL § 18 – Andre aktører 267

OBL § 19 – Årige beskæftigelsesmål 269

OBL § 20 – Beskæftigelsesministeriets opgaver i forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsats 271

OBL § 21 – Overvågning og analysering af udviklingen på arbejdsmarkedet 274

OBL § 22 – Workindenmark 274

OBL § 23 – Beskæftigelsesrådet 275

OBL § 24 – Beskæftigelsesrådets sammensætning 277

OBL § 25 – Beskæftigelsesrådets opgave 280

OBL § 26 – Centralpulje til særlig indsats 281

OBL § 27 – De regionale arbejdsmarkedsråd 281

OBL § 28 – Arbejdsmarkedsrådenes sammensætning 285

OBL § 29 – Arbejdsmarkedsrådets opgaver 288

OBL § 30 – Varslingspuljen i forbindelse med større virksomhedslukninger m.v. 292

6

OBL § 31 – Kommunens underretninger til de regionale arbejdsmarkedsråd m.v. 293

OBL § 32 – Etablering til et fælles it-baseret datagrundlag 294

OBL § 33 – Etablering og drift af Jobnet 305

OBL § 34 – Adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet 307

OBL § 35 – Stillingsopslag registreres på Jobnet 308

OBL § 36 – Pligt til registrering af relevante oplysninger i det it-baseret datagrundlag 309

OBL § 37 – Udveksling af data ved brug af fællesoffentlige standarder 311

OBL § 38 – Jobindsats og det statistiske datavarehus 311

OBL § 39 – Andre systemer 313

OBL § 40 – Dataansvar 315

OBL § 41 – Elektroniske oplysninger til anden aktør 316

OBL § 42 – Indberetning af nødvendige oplysninger til det it-baserede datagrundlag og det statistiske

datavarehus 317

OBL § 43 – Oplysninger der modtages og anvendes af STAR 319

OBL § 44 – Brug af oplysninger fra indkomstregisteret 321

OBL § 45 – Udveksling og videregivelse 323

OBL § 46 – Samkøring af oplysninger i det it-baserede datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og

pensionsselskaber m.v. 327

OBL § 47 – Videregivelse af oplysninger til Arbejdstilsynet 330

OBL § 48 – Formidlingssamarbejdet mellem EU-/EØS-medlemslande 331

OBL § 49 – Pålæg om genopretning af data m.v. 331

OBL § 50 – Digital kommunikation, fælles standarder m.v. 333

OBL § 51 – Tilvejebringelse af statistiske oplysninger 335

OBL § 52 – Fastsættelse af nærmere regler 336

OBL § 53 – Samkøring i kontroløjemed 339

OBL § 54 – Kommunernes kontrol 341

OBL § 55 – Forsøg 343

OBL §§ 56 og 57 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 345

7

Lov 1486 & 1487 af 23.12.2014

Indledning Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen".

Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et

velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både

den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt,

at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.

Aftalepartierne er endvidere enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så

flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at beskæftigelsessystemet har

fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at kommunerne og

arbejdsløshedskasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige.

Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at

jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og arbejdsløshedskasserne afholder

fortsat den indledende cv-samtale samt løbende rådighedsvurdering.

Som led i den samlede beskæftigelsesreform er der enighed om at gennemføre den af regeringen foreslåede

refusionsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Der vil på et senere tidspunkt

blive fremsat et selvstændigt lovforslag herom.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af forliget og skal ses i sammenhæng

med det samtidig fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om:

– En individuel og tidlig indsats

– Mulighed for et reelt uddannelsesløft

– Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed

– Virksomhedsservice og jobformidling for så vidt angår et styrket fokus herpå i jobcentrene

– Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud

– En særlig indsats for langtidsledige

– Afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår, at strafrefusion

ophæves, den ledige skal fremover kun have en plan, afbureaukratisering af offentligt

løntilskud

– En enkel og mere effektiv administration via digitalisering

– Afskaffelse af G-dage

Herudover indeholder lovforslaget følgende elementer uden for forliget:

8

– Konsekvensændringer som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet,

hvor sager om arbejdsløshedskassernes anerkendelse og vedtægter blev flyttet fra

Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

– Krav til arbejdsløshedskasserne om, at de skal skærpe kontrollen med bopælskravet, så kun

ledige, der reelt har bopæl og opholder sig i Danmark, får udbetalt dagpenge.

– Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

– Hjemmel til pligt til digital tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse.

– Sproglige ændringer i barselloven som følge af gældende retskrivningsordbogs krav om et

binde-s efter barsel i sammensatte ord.

– Konsekvensrettelse om, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en

uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager.

– Præcisering af reglerne i lov om en aktiv socialpolitik som følge af sygedagpengereformen

vedr. ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for selvstændigt erhvervsdrivende og

satsregulering af ydelsen, præciseringer som følge af kontanthjælpsreformen og præcisering

af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalt bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp.

– Fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet og pålægges periodesanktion ved

udeblivelse fra tilbud.

– Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første

sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Afbureaukratisering og kompetenceudvikling

Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse

Der er med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat regler om befordringsgodtgørelse i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er bl.a. fastsat regler om, at kommunen og

arbejdsløshedskassen skal bede den enkelte person om at indhente dokumentation for fremmøde og

gennemførelse af tilbud fra tilbudsstedet, inden der udbetales befordringsgodtgørelse til personen.

Dokumentationen skal foreligge hver gang, f.eks. pr. måned, der udbetales godtgørelse, selv når tilbuddet

løber over flere måneder.

Det foreslås, at der fastsættes regler om, at kommunen henholdsvis arbejdsløshedskassen selv administrerer

og tilrettelægger udbetalingen af befordringsgodtgørelsen, herunder at de kan træffe afgørelse om

udbetaling og beregne godtgørelsen én gang for alle ved indgivelse af ansøgning, og at der via den

almindelige løbende opfølgning under tilbud foretages vurdering af, om grundlaget for at modtage

befordringsgodtgørelse fortsat er til stede.

Puljer i reformen til f.eks. sikring af fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for jobkonsulenter.

Der er tale om initiativer, som ikke kræver lov- eller bekendtgørelsesændringer bl.a.:

– Der afsættes i alt 152,4 mio. kr. (2015-niveau) i perioden 2015 til 2020 til at

kompetenceudvikle og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og

arbejdsløshedskasser. En investering i kompetenceudvikling skal understøtte et mere

professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til ledige og virksomheder.

– Der er afsat 10,2 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til en effektevaluering af hvert af

uddannelsesinitiativerne: Seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje

9

til uddannelsesløft samt styrkelsen af voksenlærlingeordningen. Der er enighed om at drøfte

resultaterne af effektevalueringerne samt foretage eventuelle ændringer i brugen af

uddannelse i den aktive beskæftigelsespolitik.

– Der er afsat en pulje på 10,2 mio. kr. årligt til særlige indsatser til ledige over 50 år, herunder

forsøg med særlig fokus på jobformidling.

Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse

om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg

på beskæftigelsesområdet i følgende kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense,

Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg (frikommunerne):

– Forsøg hvor frikommunerne selv beslutter, om der skal udarbejdes jobplaner for dagpenge-

og kontanthjælpsmodtagere samt revalidender.

– Forsøg hvor frikommunerne selv fastlægger rammerne for tilrettelæggelse af det individuelle

kontaktforløb, som skal gennemføres efter lovens § 15.

– Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er varighedskrav til de enkelte tilbud.

– Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er regler for, hvornår

dagpengemodtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate

uddannelseshjælpsmodtagere, senest skal påbegynde et tilbud.

– Forsøg der indebærer, at frikommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering i

mere end 6 uger i hele ledighedsperioden til dagpengemodtagere.

– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om vejledning og opkvalificering som særligt

tilrettelagte forløb i en frivillig organisation.

– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger for

dagpenge- eller jobparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år.

– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger, for

dagpengemodtagere, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i

øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud.

– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virksomhedspraktik i en vækstvirksomhed i

op til 26 uger, til dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

– Forsøg hvor frikommunerne er undtaget fra reglerne i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats om indhentelse af dokumentation inden udbetaling af

befordringsgodtgørelse.

Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.

Med dette lovforslag sker der en række ændringer af reglerne for beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som har betydning for frikommuneforsøgene. Det gælder bl.a. forslagene om, at alle

målgrupper i loven fremover skal have en plan, ”Min Plan”, at der indføres et nyt kontaktforløb for

dagpengemodtagere, at tidspunktet for ret og pligt til tilbud fremrykkes for dagpengemodtagere, der er fyldt

30 år, og at der fremover ikke ydes driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering. Derudover er det

foreslået, at der med hjemmel i loven fastsættes regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

om afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse.

10

Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg

kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende lovforslag.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018

og i 2020 inkl. adfærd/beskæftigelseseffekter og konjunkturnormalisering frem mod 2020, men ekskl. skat

og tilbageløb. Reformen er fuldt implementeret i 2020, men der vil også efter 2020 være gradvist stigende

afledte beskæftigelseseffekter som følge af reformens uddannelsesinitiativer.

Udgifterne vedrørende forsikrede ledige er konjunkturfølsomme, og på den baggrund er de

ledighedsrelaterede økonomiske konsekvenser i årene 2015-2019 tilpasset den skønnede

konjunkturnormalisering i Danmarks Konvergensprogram 2014. Konjunkturnormaliseringen indebærer, at de

ledighedsafhængige udgifter forventes at falde frem mod 2019, idet det forventes at den faktiske ledighed

vil falde til det strukturelle ledighedsniveau i 2019.

Afsatte pulje med faste bevillinger, administrative udgifter m.v. er ikke ledighedsafhængige og er derfor ikke

konjunkturnormaliseret.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser inkl. adfærd/beskæftigelseseffekter og

konjunkturnormalisering, men ekskl. skat og tilbageløb

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 2020

Lovforslaget i alt 100 208 226 222 167

Stat -355 -299 -272 -248 -266

Kommune 455 508 498 470 439

Heraf beskæftigelsestilskud -221 -221 -204 -222 -248

Heraf budgetgaranti 343 347 362 379 379

Heraf DUT 333 382 340 314 307

Der er foretaget afrundinger.

Tabel 2. Et fælles og intensiveret kontaktforløb

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -19 -37 -37 -37

Dagpenge (adfærd) -18 -36 -36 -36

Aktivering (adfærd) -1 -2 -2 -2

11

Kommune 8 11 6 2

Heraf beskæftigelsestilskud (adfærd) -29 -58 -58 -58

Heraf budgetgaranti (adfærd) -1 -2 -2 -2

Heraf DUT (samtaler) 38 70 66 61

I alt -11 -27 -31 -36


Tabel 3. Afskaffelse af gentagen aktivering

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -117 -109 -101 -94

Vejledning og opkvalificering -117 -109 -101 -94

Kommune -153 -142 -132 -123

Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0

Heraf budgetgaranti -153 -142 -132 -123

Heraf DUT 0 0 0 0

I alt -269 -251 -234 -217


Tabel 4. Fremrykning af den aktive indsats

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -19 -20 -21 -23

Forsørgelse (dagpenge) -39 -39 -39 -39

Aktivering 20 19 17 16

Kommune -35 -37 -39 -41

Heraf beskæftigelsestilskud -62 -62 -62 -62

Heraf budgetgaranti 27 25 23 21

12

Heraf DUT 0 0 0 0

I alt -54 -58 -61 -64


Tabel 5. Sænket driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -35 -32 -30 -28


Kommune -46 -42 -39 -37



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt -80 -75 -70 -65


Tabel 6. Seks ugers jobrettet uddannelse

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 50 47 44 41

Vejledning og opkvalificering 45 42 39 36

Pulje til kurser over seks uger 5 5 5 5

Kommune 59 55 51 47



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt 109 101 94 88


Tabel 7. Regional uddannelsespulje

13

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 81 81 81 81

Regional pulje 81 81 81 81

Kommune 20 20 20 20



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt 102 102 102 102


Tabel 8. Pulje til uddannelsesløft

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 79 200 195 167

Pulje til uddannelsesløft 56 142 137 122

Forsørgelse (dagpenge) (adfærd) 24 60 60 47

Aktivering -1 -3 -3 -2

Kommune 37 93 108 103

Heraf beskæftigelsestilskud (adfærd) 39 96 96 75

Heraf budgetgaranti -1 -3 12 27

Heraf DUT 0 0 0 0

I alt 117 292 303 269


I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

Tabel 10. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 53 46 43 40

14

Voksenlærlinge 91 91 91 91

Forsørgelsesudgifter (dagpenge) -29 -36 -39 -41

Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp) -6 -6 -6 -6

Aktivering -3 -3 -3 -3

Kommune -64 -75 -80 -84



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt -10 -29 -37 -44


Tabel 11. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 31 29 27 25

Vejledning og opkvalificering 31 29 27 25

Kommune 40 37 35 32



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt 71 66 61 57


Tabel 13. Samlede konsekvenser af sænket driftsrefusion

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -97 -90 -84 -78


Kommune 97 90 84 78

15



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt 0 0 0 0


Tabel 14. Joblog

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 7 8 3 5

IT-udgifter 7 8 3 5

Kommune 0 0 0 0

I alt 7 8 3 5


Tabel 16. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -4 -8 -7 -7


Kommune -7 -12 -12 -11



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt -11 -20 -19 -18


Tabel 17. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender

16

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 10 10 0 0

Pulje til trainee-indsats 10 10 0 0

Kommune 0 0 0 0

I alt 10 10 0 0


Tabel 18. Målretning af løntilskud

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -51 -47 -45 -43

Forsørgelsesudgifter (dagpenge) 52 47 45 42

Løntilskud til forsikrede ledige -104 -95 -90 -85

Kommune -20 -19 -18 -17



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt -71 -67 -63 -60


Tabel 19. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 0 0 0 0

Kommune -5 -5 -5 -5



Heraf DUT -5 -5 -5 -5

I alt -5 -5 -5 -5

17


Tabel 20. Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -117 -136 -121 -113

Færre udgifter til refusion -135 -157 -140 -130

Kompensation til statslige arbejdsgivere 17 20 19 17

Kommune og region 117 136 121 113



Heraf DUT (til kommuner og regioner) 252 293 261 243

I alt 0 0 0 0


Tabel 21. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -55 -55 -55 -55

Jobrotationsydelse -88 -88 -88 -88

Forsørgelsesudgifter (dagpenge) 31 31 31 31

Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp) 2 2 2 2

Kommune -5 -5 -5 -5



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt -60 -60 -60 -60


Tabel 22. Løft af rammebevilling til særlig jobrotationsordning

18

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 78 78 78 78

Jobrotationsydelse 120 120 120 120


Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp) -3 -3 -3 -3

Kommune 12 12 12 12



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt 90 90 90 90


Tabel 23. Reduktion af refusionssatsen af kommunernes udgifter til jobrotationsydelse

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat -345 -359 -359 -359

Jobrotationsydelse -345 -359 -359 -359

Kommune 345 359 359 359



Heraf DUT 0 0 0 0

I alt 0 0 0 0


Tabel 24. Styrket indsats sidst i ledighedsperioden

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 10 0 0 0

Forsøgspulje 10 0 0 0

19

Kommune 71 66 61 57



Heraf DUT 71 66 61 57

I alt 81 66 61 57


Tabel 25. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders

ansættelse

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 23 22 47 75

Forsørgelse (dagpengeudgifter) 23 22 47 75

Kommune 0 0 0 0

I alt 23 22 47 75


Tabel 26. Strafrefusionen ophæves

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 0 0 0 0

Kommune -17 -17 -17 -17



Heraf DUT -17 -17 -17 -17

I alt -17 -17 -17 -17


20

Tabel 27. Digitalisering af voksenlærlingeordningen

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 0 0 0 0

Kommune 0 -1 -1 -1



Heraf DUT 0 -1 -1 -1

I alt 0 -1 -1 -1


Tabel 28. Afklarings- og dialogværktøjet

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 10 5 4 6

IT-udgifter 10 5 4 6

Kommune 0 0 0 0

I alt 10 5 4 6


Tabel 29. Ledige skal fremover kun have en plan

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 0 0 0 0

Kommune -6 -13 -13 -13



21

Heraf DUT -6 -13 -13 -13

I alt -6 -13 -13 -13


Tabel 30. Puljer m.v.

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 65 61 56 59

Fokus på indsatsen for langtidsledige 10 5 0 0

Seniorpulje 10 10 10 10

Pulje til ledige med særlige udfordringer 20 20 20 20

Kompetenceudvikling 25 25 25 25

Evaluering af uddannelsesinitiativer 0 1 1 4

Kommune 0 0 0 0

I alt 65 61 56 59


Tabel 31. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af beskæftigelsesreformen, direkte økonomi og

efter skat tilbageløb og beskæftigelseseffekter

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 2020

Samlede direkte konsekvenser -147 -24 13 13 -43

Efter skat, tilbageløb og

beskæftigelseseffekter

-167 -18 -1 -8 -78

9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

22

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Staten:

2015: - 299 mio. kr.

2016: - 309 mio. kr.

2017: - 297 mio. kr.

2018: - 287 mio. kr.

Kommunerne:

2015: -329 mio. kr.

2016: -333 mio. kr.

2017: - 325 mio. kr.

2018: - 319 mio. kr.

Staten:

2015: 503 mio. kr.

2016: 595 mio. kr.

2017: 589 mio. kr.

2018: 589 mio. kr.

Kommunerne:

2015: 182 mio. kr.

2016: 237 mio. kr.

2017: 246 mio. kr.

2018: 230 mio. kr.

Administrative

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Staten:

2015: - 559 mio. kr.

2016: - 586 mio. kr.

2017: - 564 mio. kr.

2018: - 550 mio. kr.

Kommunerne:

2015: - 28 mio. kr.

2016: - 48 mio. kr.

2017: - 48 mio. kr.

2018: - 48 mio. kr.

Staten:

2015: 0 mio. kr.

2016: 0 mio. kr.

2017: 0 mio. kr.

2018: 0 mio. kr.

Kommunerne:

2015: 630 mio. kr.

2016: 652 mio. kr.

2017: 625 mio. kr.

2018: 607 mio. kr.

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget om afskaffelse af arbejdsgivernes

betaling af dagpengegodtgørelse (G-dage)

ved mindre end 3 måneders ansættelse

vurderes at medføre mindreudgifter for

arbejdsgiverne til betaling af G-dage.

Ingen

23

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ifølge TER’s beregninger vil afskaffelsen af

G-dage for korttidsansatte resultere i

administrative lettelser på i alt ca. 7,1 mio.

kr. årligt.

Lovforslaget medfører endvidere, at

anmodning om udbetaling af tilskud til

voksenlærlinge digitaliseres, hvilket også

forventes at medføre administrative

lettelser for de berørte virksomheder.

Forslaget om sanktion ved udeblivelse

fra tilbud betyder, at tilbudssteder, som

på kontanthjælpsområdet, skal

indberette fravær for

dagpengemodtagerne til jobcentrene.

Dette vurderes at medføre begrænset

meradministration.

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen Ingen

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Forslaget om, at dagpengemodtagere

fremover selv skal booke samtaler i

jobcenteret via Jobnet og

arbejdsløshedskassen i deres egne

bookingsystemer, medfører, at en

dagpengemodtager får pligt til selv at booke

sådanne samtaler inden for den frist, som

personen har fået af jobcenteret eller

arbejdsløshedskassen.

Ingen

Forholdet til EU-

retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

24

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(LAB)

LAB § 4 a – Afklarings- og dialogværktøj (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 4 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af,

hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kommunernes praksis for vurderingen

af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen), herunder regler om, at kommuner, der ikke

foretager de i visitationsreglerne foreskrevne sagsbehandlingsskridt, jf. stk. 1, i forhold til den enkelte ledige,

mister retten til refusion af udbetalt kontanthjælp til den pågældende ledige efter lov om aktiv socialpolitik

fra det tidspunkt, hvor sagsbehandlingsskridtet skulle have været foretaget, og indtil det er sket.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om grundlaget for vurderingen af behovet for tilbud

efter § 22, stk. 6.

Generelle bemærkninger

Afklaringsværktøj og dialogværktøj

Gældende regler

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om,

hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives (visitationen).

Den foreslåede ordning

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der - for tidligt at kunne sætte ind over for

ledige, der er i risiko for langtidsledighed - udvikles et landsdækkende afklaringsværktøj til at afklare den

enkelte ledige og vedkommendes risiko for langtidsledighed.

Afklaringsværktøjet skal understøtte jobcentrene og arbejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en indsats,

der er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal understøtte jobkonsulenternes arbejde,

når de skal vurdere den enkelte lediges muligheder for at komme i job og skal tilrettelægge indsatsen ud fra

den enkeltes forudsætninger. Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere sig på

jobkonsulentens samlede faglige vurdering.

Den ledige og jobkonsulenter skal til enhver tid kunne tilgå oplysninger fra afklaringsværktøjet. Det betyder

samtidig, at værktøjet ikke kun anvendes i starten af ledighedsperioden, men også til løbende at vurdere den

lediges muligheder for at komme i job.

25

Målgruppen for værktøjet er dermed både ledige og jobkonsulenter i jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Jobkonsulenter, der skal bruge afklaringsværktøjet, skal certificeres i brugen heraf.

I forbindelse med det landsdækkende afklaringsværktøj udvikles et dialogværktøj, der skal understøtte en

løbende dialog mellem jobkonsulenter og den ledige – også på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser –

omkring de resultater, som afklaringsværktøjet løbende viser. Afklarings- og dialogværktøjet udvikles trinvist.

Udviklingen og implementering forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i tæt samarbejde

med kommunerne, arbejdsløshedskasserne og evt. andre relevante interessenter.

Denne del af forliget kan gennemføres administrativt med hjemmel i § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

LAB § 5 – Jobcenterets opgaver (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 5. Jobcenteret har til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere

med rekruttering og jobformidling.

Stk. 2. Bistanden kan bl.a. ske, ved at

1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et konkret job,

2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger,

3) der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om

beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller

4) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten ved at anvende

Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken Workindenmark.


Virksomhedsservice og jobformidling

Gældende regler

Efter gældende regler har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå

arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.

Bistanden kan bl.a. ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises

til et konkret job, eller der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere

og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende eller ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til

selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken

Workindenmark.


Som følge af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal jobcenteret tilbyde hjælp til rekruttering af

ledige. Jobcentrene skal fremadrettet aktivt opsøge relevante virksomheder og tilbyde hjælp til at matche

26

ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov. Om jobcenterets opgaver henvises til det samtidig fremsatte

forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

For at tydeligøre denne opgave foreslås det, at det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at

jobcenteret har til opgave at bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling. Det foreslås endvidere,

at jobcenterets bistand også kan bestå af at opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og

formidle relevante stillinger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Efter gældende regler har jobcenteret til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå

arbejdsgivere med at finde arbejdskraft.

Bistanden kan bl.a. ske ved, at en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises

til et konkret job, ved at der indhentes og videregives information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere

og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til

selv at etablere kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet eller jobbanken

Workindenmark.

Som følge af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal jobcenteret tilbyde hjælp til rekruttering af

ledige. Jobcentrene skal fremadrettet aktivt opsøge relevante virksomheder og tilbyde hjælp til at matche

ledige med virksomhedens rekrutteringsbehov. Om jobcenterets opgaver henvises til det samtidigt fremsatte

forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås derfor, at jobcenteret også har til opgave at bistå arbejdsgivere med rekruttering og

jobformidling. Det foreslås også, at jobcenterets bistand kan bestå af at opsøge arbejdsgivere og tilbyde

bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger.

Kommentarer fra ministeren i Høringsnotatet

Kommentar:

Med beskæftigelsesreformen får kommunerne og arbejdsløshedskasserne flere frihedsgrader til at

tilrettelægge indsatsen efter lokale behov. Samtidig er det målet, at virksomhedsservice bliver en

kerneopgave i jobcentrene. Den virksomhedsrettede indsats med fokus på at levere servicere til

virksomheder og på jobformidling, vil blive understøttet af forskellige tiltag; Jobformidling, der skal tage

udgangspunkt i virksomhedernes behov og foregå på tværs af kommunegrænser, understøttes af nye

landsdækkende it-systemer. Derudover udvikles der nye analyseværktøjer, som skal understøtte

jobcentrenes opsøgende virksomhedskontakt og gøre det nemmere for jobcentrene at basere indsatsen på

aktuel viden om arbejdsmarkedet. Indsatsen understøttes også af, at der afsættes i alt 150 mio. kr. til at

kompetence udvikle og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Dette

kan bl.a. understøtte, at jobcentre er rustet til en styrket virksomheds rettede indsats.

Der oprettes et nationalt kontaktpunkt, som bl.a. har til opgave at sikre, at virksomhedernes ønsker til service

bliver koordineret på tværs af jobcentrene. Det nationale kontaktpunkt skal f.eks. tilbyde virksomheder

mulighed for at indgå partnerskabsaftaler. Indhold af aftalerne vil blive fastlagt i samarbejde med jobcentre.

Der etableres tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

der bl.a. vil have til opgave at understøtte en sammenhængende virksomhedsindsats på tværs af jobcentre.

27

Det er ikke forudsat med reformen, at kommunerne kompenseres for evt. øgede udgifter til

virksomhedsservice. Dette skyldes, at kommunerne allerede har til opgave at bistå arbejdsgivere med at finde

arbejdskraft, jf. gældende ret. Der er alene tale om at tydeliggøre denne opgave. Hertil kommer, at

kommunerne har frihed til at selv at fastlægge udmøntning og håndtering af den virksomhedsrettede indsats

lokalt og dermed prioritere hvor mange midler, der skal anvendes til denne indsats.

LAB § 10 a – Digitalkommunikation (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 10 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om digital kommunikation, herunder om pligt til at

anvende digital kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den ene side

personer, der er omfattet af § 2, og kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrationsprogrammet

efter integrationsloven, og på den anden side jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen

efter denne lov. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital

kommunikation ved syge- og raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samt Min Planer,

rehabiliteringsplaner m.v., tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og § 73 b og tilbud

efter kapitel 9 b-12.


Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse

Gældende regler

Efter gældende regler kan dagpengemodtagere søge om deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse via en

papirbaseret blanket – eller for nogle uddannelsers vedkommende via en selvbetjeningsløsning på Jobnet.

Det er efter gældende regler frivilligt, om personen anvender den papirbaserede ansøgning eller søger om

optagelse digitalt via Jobnet.


For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse foreslås det, at

bemyndigelsen til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i § 10 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats udvides, så den også kommer til at omfatte tilmelding til seks ugers jobrettet

uddannelse.


Efter gældende regler skal jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere, som

vurderes åbenlyst uddannelsesparate, være aktivt jobsøgende, og deres jobsøgningsaktiviteter skal løbende

dokumenteres i en joblog på ”Min side” på Jobnet.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse

om rådighed skal dagpengemodtagere være aktivt jobsøgende og dokumentere deres jobsøgning over for

deres arbejdsløshedskasse.

28

Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover løbende skal dokumentere deres jobsøgning digitalt i den

fælles joblog på ”Min side” på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens evt. egen digitale joblog. Jobloggen er en

selvbetjeningsfacilitet, hvor den ledige kan registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter m.v., f.eks. i form af

hvilke ansøgninger, der er sendt, uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere, deltagelse i jobmesser m.v. I

jobloggen registreres allerede foretagne aktiviteter, og den kan anvendes af den ledige til planlægning af

kommende aktiviteter.

Efter de gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en modtager af ledighedsydelse

være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være tilpasset til, at vilkårene for

ledighedsydelsesmodtagere ikke er de samme som for andre ledige. Personen skal søge arbejde på den

måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal hjælpe ledighedsydelses-modtageren med den aktive

jobsøgning, herunder f.eks. med at formidle kontakt til arbejdsgivere. Jobcenteret skal også yde en aktiv

indsats i forhold til at bringe ledighedsydelsesmodtageren tættere på arbejdsmarkedet, herunder yde

vejledning og hjælp ved den aktive jobsøgning.

Det foreslås i § 11, stk. 4, 4. pkt., at en modtager af ledighedsydelse – som et led i den aktive jobsøgning –

løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog på ”Min side” på Jobnet.

Ledighedsydelsesmodtagerens registreringer i jobloggen skal bruges af jobcenteret til at vurdere, om

personen søger tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v.

Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om søgte job og den lediges planlagte jobsøgning.

Samtidig foreslås det, at jobcenteret kan fritage en ledighedsydelsesmodtager fra at anvende jobloggen til at

registrere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis det ikke er muligt eller meget vanskeligt på grund af en nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvis jobcenteret har fritaget en person fra at anvende jobloggen, skal

ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret aftale, hvordan den pågældende skal dokumentere sin aktive

jobsøgning. Der henvises til den foreslåede ændring i forslagets § 3, nr. 19, til § 75, stk. 5, i lov om aktiv

socialpolitik.

I jobloggen registrerer den ledige allerede foretagne jobsøgningsaktiviteter, og den kan anvendes af den

ledige til planlægning af kommende aktiviteter. Oplysninger, der registreres i jobloggen, vil i alt overvejende

grad være ikke-følsomme oplysningstyper omfattet af persondatalovens § 6.

I forhold til personer med længerevarende ledighed vil jobloggen afspejle, at en person er langvarig ledig.

Langvarig ledighed kan efter Datatilsynets praksis være en indikation at væsentlige sociale problemer. Så

selvom oplysningstyperne i sig selv vurderes at være omfattet af persondatalovens § 6, kan en

længerevarende ledighed afspejle sig i, at der er mange registreringer i jobloggen, som derfor vil afspejle den

længerevarende periode, en person har været ledig.

Jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

er persondatalovens § 8, stk. 3, fraveget for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område.

Jobcentre og arbejdsløshedskasser vil derfor kunne behandle indholdet i jobloggen, uanset om

registreringerne i jobloggen afspejler langvarig ledighed.

Jobloggen vil i form af de dokumenter som borgeren frivilligt uploader til jobloggen kunne indeholde

oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8. Behandlingen af sådanne oplysninger skulle finde sted

efter samtykkereglerne i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1, eller efter reglerne om

29

offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led i myndighedsudøvelse i persondatalovens § 7,

stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 2, nr. 3.

LAB § 11 – Dokumentation i joblog (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Stk. 4. Personer omfattet af § 2, nr. 1 og 2, samt personer omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst

uddannelsesparate, skal være aktivt jobsøgende. Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en

joblog på »Min side« på Jobnet. Personer omfattet af § 2, nr. 1, kan dog dokumentere jobsøgningsaktiviteter

i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som er ledige, skal løbende

dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på »Min side« på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om

aktiv socialpolitik.


Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog

Gældende regler

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en dagpengemodtager stå til rådighed for

arbejdsmarkedet, herunder være aktivt jobsøgende.

Med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 1, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om de

betingelser, en dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Dagpengemodtageren skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved

at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt et tilstrækkeligt antal

job og have været realistisk i sin jobsøgning.

Dagpengemodtageren skal bl.a. søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for jobsøgning. Når

arbejdsløshedskassen vurderer pågældendes jobsøgning, skal den tage udgangspunkt i plan for jobsøgning

og de jobansøgninger, som pågældende har medbragt.

Dagpengemodtageren skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning.

Dagpengemodtageren skal bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geografisk område,

ansøgningens form, og om der er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det typisk ved, at pågældende

udfylder arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Hvis dagpengemodtageren har søgt job inden for

fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal pågældende mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.

Efter gældende regler kan en dagpengemodtager ikke få dagpenge, hvis pågældende ikke står til rådighed

for arbejdsmarkedet, herunder ikke har været tilstrækkeligt jobsøgende. Dagpengemodtageren kan først få

dagpenge igen, når pågældende har opfyldt et krav om arbejde i som udgangspunkt 300 timer inden for 3

måneder.

Efter gældende praksis giver arbejdsløshedskasserne dagpengemodtageren en frist til at få dokumenteret sin

jobsøgning, hvis dagpengemodtageren oplyser til rådighedssamtalen, at pågældende har søgt job, men ikke

30

har fået udfyldt arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Først herefter foretager arbejdsløshedskassen

rådighedsvurderingen af dagpengemodtageren.

Hvis dagpengemodtageren har dokumenteret sin jobsøgning, og arbejdsløshedskassen vurderer, at der er

tvivl om rådigheden på grund af mangelfuld jobsøgning, har arbejdsløshedskassen efter gældende regler

mulighed for at give pågældende en frist på højst 3 måneder til at bevise tilstrækkelig jobsøgning. Ved fristens

udløb skal arbejdsløshedskassen vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet. Efter

gældende regler skal dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i

fristperioden.

Efter gældende regler med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobparate

kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende

dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min side”.

I jobloggen skal der registreres oplysninger om søgte stillinger, herunder bl.a. om virksomheden og

ansøgningsform. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod et specifikt job eller jobsøgning

generelt, herunder deltagelse i jobmesser m.v. Jobcenteret skal løbende følge op på, om den enkelte søger

job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen. Aftaler mellem jobcenteret og den

pågældende person om jobsøgning og konkrete henvisninger til job fremgår af ”Min side” på Jobnet, så der

ikke er tvivl om aftalerne.

Der gælder ikke tilsvarende krav om løbende dokumentation for jobsøgningsaktivitet via en digital joblog for

dagpengemodtagere.


Det foreslås, at dagpengemodtagere løbende skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i den

fælles joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens eventuelle egen digitale joblog. Der er adgang til den

fælles joblog på ”Min side”. Det foreslås, at der med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fastsættes nærmere regler om indholdet og brugen af jobloggen.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor det fremgår, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at der skal være

integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs, således

at dagpengemodtagere, jobcenteret og arbejdsløshedskassen - uanset om dagpengemodtageren registrerer

i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens eventuelle egen joblog - løbende har et samlet og

opdateret overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Der vil endvidere

blive fastsat regler om, at dagpengemodtagere skal anvende den fælles joblog på Jobnet, indtil

arbejdsløshedskasser med egne joblogs har etableret den nødvendige integration til den fælles joblog på

Jobnet.

Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne løbende kan følge med i

dagpengemodtagernes jobsøgning. Jobloggen kan bruges til at forbedre vejledningen om jobsøgning.

Arbejdsløshedskassen skal vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at dagpengemodtageren lever op til

rådighedskravene, og skal i den forbindelse bruge jobloggen til løbende at følge med i dagpengemodtagerens

jobsøgning. Arbejdsløshedskasserne skal dermed følge med i medlemmets jobsøgning oftere end i dag, hvor

arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et medlems rådighed til en rådighedssamtale hver

tredje måned.

31

Dagpengemodtageren har selv ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.

Dagpengemodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt jobsøgning

samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.

Jobloggen vil give dagpengemodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at

dokumentere sin jobsøgning, herunder at planlægge den kommende jobsøgning sammen med jobcenteret

og arbejdsløshedskassen.

Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal inden for rammerne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde

hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af at bruge jobloggen.

Arbejdsløshedskasserne og jobcenteret får adgang til oplysningerne i jobloggen, så de løbende kan følge med

i dagpengemodtagernes jobsøgning, og de får også adgang til at trække lister over dagpengemodtageres

jobsøgningsaktiviteter.

Det foreslås, at der i overensstemmelse med gældende praksis fastsættes nærmere regler om, at

arbejdsløshedskasserne har mulighed for at give dagpengemodtageren en rimelig frist til at få logget sin

jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal efter gældende regler vejlede personen om, at mangelfuld eller

manglende registrering af jobloggen inden for fristen betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indkalde

dagpengemodtageren til en rådighedssamtale med henblik på en vurdering af pågældendes rådighed.

Arbejdsløshedskassen skal bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte dagpengemodtager søger

tilstrækkeligt med job til at opfylde rådighedskravene. Ligesom i dag kan en person ikke modtage dagpenge,

hvis pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende. Arbejdsløshedskassen har fortsat mulighed for at give

dagpengemodtageren en frist til fremadrettet at dokumentere sin jobsøgning. Den foreslåede ordning sikrer,

at dokumentationen for jobsøgningen sker digitalt i jobloggen. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen

vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet på baggrund af jobsøgningen i

overensstemmelse med gældende regler.

Jobcenteret har i overensstemmelse med gældende regler mulighed for at underrette arbejdsløshedskassen,

hvis der f.eks. på baggrund af oplysningerne i jobloggen er tvivl om dagpengemodtagerens rådighed.

Ledige fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet til registrering af jobsøgningsaktiviteter

Gældende regler

Ledige fleksjobvisiterede skal efter de gældende regler være aktivt jobsøgende, mens de modtager

ledighedsydelse. Der er ikke bestemte formkrav til, hvordan den ledige skal dokumentere sin aktive

jobsøgning ud over de tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at modtageren af ledighedsydelse ikke

har været aktivt jobsøgende, og hvor modtageren af ledighedsydelse på denne baggrund får en frist på op til

3 måneder til at bevise sin aktive jobsøgning.

I forbindelse med, at der gives en frist til at bevise den aktive jobsøgning, skal jobcenteret og

ledighedsydelsesmodtageren lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan indgå

antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges

fleksjob, en gennemgang af personens cv m.v.

32

Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan personen kan finde fleksjob, give tilbud om kurser

i jobsøgning m.v.

Når fristperioden udløber, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis

planen ikke er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund til ikke at følge planen f.eks. på grund

af sygdom. Kommunen skal endvidere foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er andre forhold end

dem, som er nævnt specifikt i loven, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal have en sanktion. Det

kan f.eks. være, fordi den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, herunder svær psykisk

sygdom, medfører, at en sanktion ikke vil fremme rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren.

Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler,

aktiviteter og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til. Herudover skal det indgå, om pågældende har søgt

ledige fleksjob. Hvis modtageren af ledighedsydelse f.eks. har fulgt planen i 2½ måned, men i en periode på

14 dage ikke har søgt fleksjob, kan kommunen vurdere, at personen fortsat er aktivt jobsøgende.

Hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten

til ledighedsydelse. Personen er fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal derfor fortsat bistå

borgeren med at finde et fleksjob.

Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i

sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.


Med forslaget om, at ledige fleksjobvisiterede som udgangspunkt også skal registrere sine

jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet, vil alle ledige personer, som skal være aktivt jobsøgende, som

hovedregel være omfattet af et krav om, at de skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter på jobloggen

på Jobnet, uanset om de modtager uddannelseshjælp som åbenbart uddannelsesparate, kontanthjælp som

jobsøgende, arbejdsløshedsdagpenge eller ledighedsydelse.

Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede (ledighedsydelsesmodtagere) løbende skal dokumentere

deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i en joblog på Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min side”.

Ledighedsydelsesmodtagere skal – i lighed med gældende regler – ikke tilmelde sig som jobsøgende på

Jobnet.

Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene løbende kan følge med i ledighedsydelsesmodtagernes jobsøgning.

Jobloggen kan både bruges til at forbedre jobcentrenes vejledning af ledighedsydelsesmodtageren om

jobsøgning, og til at jobcentrene kan vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at

ledighedsydelsesmodtageren lever op til rådighedskravene.

Ledighedsydelsesmodtageren har ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.

Ledighedsydelsesmodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt

jobsøgning samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.

Jobloggen vil give ledighedsydelsesmodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at

dokumentere sin jobsøgning, herunder sammen med jobcenteret at planlægge den kommende jobsøgning.

33

Manglende eller mangelfuld registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen kan ikke i sig selv føre til, at

kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke er aktivt jobsøgende, hvis ledighedsydelsesmodtageren

på anden vis kan dokumentere, at den pågældende har været aktivt jobsøgende f.eks. i form af ansøgninger

til og svar fra arbejdsgivere på ansøgninger. Ligesom i dag kan en person ikke modtage ledighedsydelse, hvis

kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende.

Jobloggen indgår som en del af den aktive jobsøgning og indgår i vurderingen af, om

ledighedsydelsesmodtageren skal have en frist til at bevise sin aktive jobsøgning, herunder en frist til at få

lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i jobloggen.

Hvis en ledighedsydelsesmodtager på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke eller kun meget

vanskeligt kan anvende jobloggen til registrering af sine jobsøgningsaktiviteter, kan jobcenteret træffe

afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren skal fritages for at anvende jobloggen på Jobnet.

Ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret skal i denne situation lægge en plan for den pågældendes

jobsøgningsaktiviteter, herunder hvordan jobsøgningen skal dokumenteres.

Der ændres med forslaget ikke på, hvornår kommunen kan træffe afgørelse om, at en

ledighedsydelsesmodtager ikke har været aktivt jobsøgende og dermed har mistet retten til ledighedsydelse.


Efter gældende regler skal en dagpengemodtager hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding som

arbejdssøgende indlægge sit cv på Jobnet.

Det foreslås, at en dagpengemodtager fremover hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding som

arbejdssøgende skal indlægge sit cv på Jobnet.


Arbejdsløshedskasserne vil endvidere få adgang til at trække lister efter nogle bestemte kriterier i jobloggen,

f.eks. vil de kunne søge medlemmer ud, hvor antallet af søgte jobs i en periode kunne indikere, at der er

behov for en rådighedssamtale. Det svarer til den mulighed, jobcentrene har i dag i forhold til

kontanthjælpsmodtagere. Jobloggen kan dermed bidrage til arbejdsløshedskassernes vurdering af, om og

hvornår der er behov for at holde rådighedssamtaler, når medlemmerne har været ledige i seks måneder.

Det forventes dermed, at arbejdsløshedskasserne vurderer, om der er behov for at indkalde til en

rådighedssamtale oftere end hver gang, medlemmet har været ledigt i tre måneder. Beskæftigelsesrådet vil

blive hørt i forbindelse med fastsættelsen af de nærmere regler.

Jobloggen er ikke alene til brug for rådighedskontrol, men også til brug for vejledning og sparring om den

fremadrette jobsøgning med den ledige, hvorfor ikke kun rådighedsrelevante oplysninger er relevante.

Oplysningerne i jobloggen skal endvidere anvendes på tværs af beskæftigelsessystemet og være tilgængelige

for både dagpengemodtageren, arbejdsløshedskassen og jobcentret.

Det nye fælles kontaktforløb øger behovet for, at der for borgeren er tale om en fælles, koordineret indgang

til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om kontakt til jobcenteret eller a-kassen. Det vil også gøre

det enklere for de ganske mange arbejdsløshedskasser der ikke har en egen digital log som fx 3FA og

medvirke til, at arbejdsløshedskasserne ikke står med for store økonomiske udgifter eller for mange opgaver

til, at de kan nå at implementere dem. Det vil på baggrund af høringssvarene blive i indarbejdet i

34

bemærkningerne, at dagpengemodtagere kan dokumentere jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller – for de

arbejdsløshedskasser som har egne joblogs – jobloggen på arbejdsløshedskassens hjemmeside. Det vil

endvidere blive indarbejdet i bemærkningerne, at der skal være integration mellem den fælles joblog på

Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcentret og

arbejdsløshedskassen uanset, om de skiftevis registrerer på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens egen

hjemmeside løbende har et samlet og opdateret overblik over foretaget jobsøgning og planlagte


Det er i lovforslaget forudsat, at videreudviklingen af jobloggen skal ske i samarbejde med

arbejdsløshedskasserne og kommunerne således, at den afspejler behovene på tværs af målgrupper og på

tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser for at understøtte en tværgående og helhedsorienteret indsats

– og bedst muligt understøtter de forskellige behov.

For at undersøge, hvorvidt Jobloggen har et a-kasse specifikt indhold, er der med inddragelse af

arbejdsløshedskasserne foretaget en sammenlignende analyse, som viser, at der er stor overensstemmelse

mellem den nuværende joblog på Jobnet for kontanthjælpsmodtagere, og de joblogs som

arbejdsløshedskasserne anvender. Der ses at være få forskelle i de enkelte joblogs, som f.eks. om der kan

registreres både en status indkaldt til første samtale og til anden samtale eller kun den ene af disse.

Det vil på baggrund af høringssvarene blive i indarbejdet i bemærkningerne, at dagpengemodtagere kan

dokumentere jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller – for de arbejdsløshedskasser som har egne joblogs –

jobloggen på arbejdsløshedskassens hjemmeside. Det vil endvidere blive indarbejdet i bemærkningerne, at

der skal være integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne

joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejdsløshedskassen uanset, om de skiftevis

registrerer på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens egen hjemmeside løbende har et samlet og opdateret

overblik over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Det er i lovforslaget forudsat, at

videreudviklingen af jobloggen skal ske i samarbejde med arbejdsløshedskasserne og kommunerne således,

at den afspejler behovene på tværs af målgrupper og på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser for at

understøtte en tværgående og helhedsorienteret indsats – og bedst muligt understøtter de forskellige behov.

Der arbejdes allerede på at sikre, at implementeringen og ikrafttrædelsesbestemmelserne stemmer overens.

Ikke mindst ved at jobloggen udvikles som et fællesværktøj hvor borgeren har adgang via Jobnet og

arbejdsløshedskasserne og jobcentrene gennem egne fagsystemer. Det understreges, at både kommuner og

arbejdsløshedskasser har et stort ansvar i forhold til at sikre, at it-understøttelsen er på plads i egne

fagsystemer til tiden. F.eks. har de kommunale fagsystemleverandører selv valgt ikke at integrere til den

nuværende joblog på Jobnet, hvorved jobcentrenes mulighed for at understøtte og vejlede i forbindelse med

værktøjet forringes.

Der er i lovforslaget ikke lagt op til at give mulighed for at fritage dagpengemodtagere fra at dokumentere

deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog. Efter gældende regler skal såvel arbejdsløshedskassen som

jobcenteret inden for den generelle vejledningspligt yde hjælp til medlemmer, som har svært ved at finde ud

af jobloggen. Det bemærkes, at et medlem, som ikke kan finde ud af at udfylde jobloggen, ikkesom en direkte

konsekvens bliver afmeldt som arbejdssøgende i jobcentret, som tilfældet er for et medlem, som ikke har

selvbooket en samtale til afholdelse inden for den fastlagte frist. Det bemærkes også, at jobparate

kontanthjælpsmodtagere ikke kan fritages for pligten til at joblogge. Derudover skal såvel

dagpengemodtagere som jobparate kontanthjælpsmodtagere allerede i dag f.eks. tjekke deres jobforslag

35

digitalt på Jobnet hver 7. dag, melde sig raske, hvis de har været syge, og gøre sig bekendt med for jobplan

og tilbud digitalt på Jobnet. Hvad angår integration i fagsystemerne henvises der til bemærkningerne ovenfor

til KL.

I jobloggen skal den ledige løbende dokumentere sin jobsøgning. Jobloggen er en selvbetjeningsfacilitet, hvor

den ledige kan registrere alle sine jobsøgningsaktiviteter m.v. F.eks. i form af hvilke ansøgninger, der er sendt,

uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere, hvilke virksomheder, der er søgt job hos, deltagelse i jobmesser

m.v. I jobloggen registreres allerede foretagne aktiviteter, og den kan anvendes af den ledige til planlægning

af kommende aktiviteter. Oplysninger, der registreres i jobloggen vil i alt overvejende grad være ikke-

følsomme oplysningstyper omfattet af persondatalovens § 6. Det gælder fx oplysninger om hvilke stillinger,

der er søgt, ansøgningsform, virksomheder, der er søgt hos kontakt med virksomheden konkrete

ansøgninger, CV Langvarig ledighed kan efter Datatilsynets praksis være en indikation på væsentlige sociale

problemer. For personer med langvarig ledighed vil der alt andet lige være mange registreringer i jobloggen.

Dermed vil antallet af registreringer i jobloggen kunne være en indikation på væsentlige sociale problemer.

Mange registreringer kan dog også blot afspejle, at personen er meget aktiv i sin jobsøgning. Jf. det samtidigt

fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er

persondatalovens § 8, stk. 3, fraveget for videregivelse af følsomme oplysninger på det sociale område.

Jobcentre og arbejdsløshedskasser vil derfor kunne behandle indholdet i jobloggen uanset, om

registreringerne i jobloggen afspejler langvarig ledighed.

Det er i bemærkningerne til den foreslåede § 1, nr. 6 (LAB § 11, stk. 4), indarbejdet, hvilke oplysningstyper,

der behandles i jobloggen. Efter omstændighederne vil jobloggen i form af de dokumenter som borgeren

frivilligt uploader til jobloggen kunne indeholde oplysninger omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8.

Behandlingen af sådanne oplysninger vil kunne finde sted efter samtykkereglerne i persondatalovens § 7, stk.

2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1, og efter reglerne om offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led

i myndighedsudøvelse i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 2, nr. 3.

--

For at det kan lykkes at skabe en sammenhængende indsats i beskæftigelsessystemet, er det nødvendigt at

koordinere it-understøttelsen langt mere end hidtil. De ledige skal hele tiden opleve på Jobnet at have et

klart overblik over, hvad der er aftalt, og hvad der forventes, og at den nødvendige viden deles effektivt

mellem alle involverede parter. Dette er også en forudsætning for, at de ledige i højere grad selv kan opleve

empowerment og tage ansvar for eget forløb. For at sikre målretningen og kvaliteten af it-redskaberne vil

AK-Samvirke, KL, DA samt virksomheder og borgere blive inddraget i en tæt dialog i forbindelse med udvikling

og implementering af de nye redskaber.Endelig er der aftalt i beskæftigelsesreformen, at nogle it-værktøjer

og tilhørende regler kan træde i kraft efter 1. juli 2015 for at sikre den fornødne tid til udvikling. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder sammen med KL, AK-Samvirke og kommunernes og

arbejdsløshedskasserne s it-leverandører på at etablere den nødvendige it-understøttelse, så den kan være

på plads efterhånden, som de forskellige regler træder i kraft. På enkelte områder bemyndiges

beskæftigelsesministeren til, at fastsætte, hvornår regler skal træde i kraft. Dette gælder blandt andet i

forhold til pligt til at selvbooke møder i jobcentret, idet dette i praksis ikke kan ske uden den nødvendige it-

understøttelse. På andre områder indfases it-understøttelsen over tid således, at de mest grundlæggende

elementer er på plads, når reglerne træder i kraft.

36

LAB § 13 – CV samtale (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Stk. 2. En person, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal hurtigst muligt og senest 2 uger efter tilmelding indlægge

oplysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 2, skal det ske hurtigst

muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og for en person, der

er omfattet af § 2, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske senest efter 3 uger fra

første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal løbende opdatere oplysningerne i Jobnet.


Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest 3 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som

arbejdssøgende hos jobcenteret afholde en samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de

oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a. tidligere beskæftigelse,

uddannelse og kvalifikationer, er fyldestgørende (cv-samtalen). Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen

har været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal

der dog ikke afholdes samtale.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal afholde cv-samtalen senest 2 uger efter dagpenge-

modtagerens tilmelding som arbejdssøgende. Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen under samtalen

introducerer og påbegynder en personlig plan, ”Min Plan”, for dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse

af den lediges situation, herunder f.eks. ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle

kompetencer. Det foreslås videreført, at hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en

samtale om dagpengemodtagerens cv og ”Min Plan” med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der

ikke afholdes samtale.

LAB § 14 – CV samtale i a-kassen og ”Min plan” (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 14. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter tilmelding

afholde en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Jobnet, er

fyldestgørende. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under samtalen skal det aftales,

hvordan personens jobsøgning kan understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante konkrete job.

Arbejdsløshedskassen påbegynder sammen med personen at udarbejde personens »Min Plan« efter kapitel

9.

Stk. 2. Samtalen efter stk. 1 skal dog ikke afholdes, hvis der inden for de seneste 3 måneder før tilmelding har

været afholdt en samtale om personens cv og »Min Plan«.


Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som

arbejdssøgende, give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og

37

øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Oplysningerne skal indlægges i et

cv på Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet) hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som

arbejdssøgende. Oplysningerne skal løbende ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder den

nødvendige bistand i den forbindelse.

Arbejdsløshedskassen skal senest 3 uger efter, at dagpengemodtageren er tilmeldt som arbejdssøgende,

holde en cv-samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de oplysninger, som

dagpengemodtageren indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har

været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal

samtalen dog ikke afholdes.

Efter gældende regler skal jobcenteret holde første jobsamtale med en dagpengemodtager, der er fyldt 30

år, senest når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter tilmelding som

arbejdssøgende i jobcenteret. For en dagpengemodtager under 30 år, skal første samtale dog holdes senest

efter 1 måned.

Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en dagpengemodtager herefter afholdes, senest

hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget

i tilbud efter kapitel 10-12 (tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud).

Jobsamtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og samtalerne afholdes som udgangspunkt

ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i

beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. Efter de gældende regler

deltager arbejdsløshedskasserne ikke i jobsamtalerne i jobcenteret.

Efter gældende regler opgøres perioderne for, hvornår der skal holdes jobsamtaler i jobcenteret, på

baggrund af perioden med offentlige forsørgelsesydelser. Dette omfatter ledighed i form af perioder med

dagpenge, feriedagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, bortset fra kontanthjælp under

integrationsprogrammet. Det omfatter også perioder under ansættelse med løntilskud.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at

vejlede mv. og bekendtgørelse om rådighed, skal arbejdsløshedskasserne holde cv-samtalen senest 3 uger

efter, at dagpengemodtageren har tilmeldt sig som arbejdssøgende, jf. ovenfor.

Arbejdsløshedskassen skal inden 4 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende holde

en vejledningssamtale med personen. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen vejlede personen om

rettigheder og pligter, herunder om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis

personen ikke står til rådighed. Under samtalen afklares personens kompetencer og kvalifikationer samt

ønsker til job, og der udfærdiges en skriftlig ”plan for jobsøgning”, hvor arbejdsløshedskassen efter drøftelse

med dagpengemodtageren bl.a. fastlægger hvilke fagområder og geografisk område, personen skal søge

arbejde inden for. Planen skal sikre, at personen forstår, hvilke krav der stilles til den aktive jobsøgning.

Planen udleveres til personen. Efter gældende regler kan cv- og vejledningssamtalen holdes sammen. Efter

gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest hver gang, dagpengemodtageren har haft 3 måneders

sammenlagt ledighed, vurdere personens rådighed ved en personlig samtale i arbejdsløshedskassen. De 3

måneders sammenlagt ledighed opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav for

lønmodtagere og dagpengeperiode.

38

Arbejdsløshedskassen skal endvidere undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår

tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet, f.eks. når jobcenteret sender en begrundet anmodning om tvivl

om rådigheden.

(Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. er det jobcentrene og arbejdsløshedskasserne, der indkalder

dagpengemodtagere til deres respektive samtaler. Mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapitel

10-12, kan jobcenteret eller arbejdsløshedskassen vælge i stedet at holde samtalerne med personen

telefonisk, digitalt eller på anden måde. Hvis en dagpengemodtager er omfattet af en mindre intensiv indsats

efter gældende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi personen skal begynde ordinært

fuldtidsjob inden for 6 uger, skal personen ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller

arbejdsløshedskassen. Kontakten kan i stedet holdes på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.)

Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtageres kontakt med

beskæftigelsessystemet fremover skal være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug

af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer.

Der etableres et nyt fælles og intensiveret kontaktforløb i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, hvor

kontaktforløbet starter med cv-samtalen i arbejdsløshedskassen med 6 efterfølgende jobsamtaler i

jobcenteret, hvoraf 2 holdes fælles med arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen holder endvidere 2

rådighedssamtaler i perioden.

Efter de første 6 måneder holdes der jobsamtaler i jobcenteret senest hver 3. måned og rådighedssamtaler i

arbejdsløshedskassen efter behov. Der holdes endvidere en jobsamtale senest efter 16 måneders ledighed,

som holdes fælles med arbejdsløshedskassen, og hvor dagpengemodtageren tilbydes en intensiveret indsats.

Samarbejdet om det intensiverede kontaktforløb understøttes bl.a. ved, at begge parter (dvs. jobcenteret og

arbejdsløshedskassen) medvirker til at udarbejde dagpengemodtagerens personlige plan, ”Min Plan”, og ved,

at der afholdes fælles samtaler.

Det foreslås videreført, at jobsamtalerne som hidtil skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og at

jobsamtalerne som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges

kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede

aftaler.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal holde cv-samtalen senest 2 uger efter

dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende, hvor cv’et skal godkendes. Det foreslås videre, at

arbejdsløshedskassen under samtalen skal introducere og påbegynde en personlig plan, ”Min Plan”, for

dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse af personens situation, herunder f.eks. ledighedshistorik,

alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen ligesom i

dag fastsætte kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som efter gældende regler fremgår af plan for

jobsøgning, og som vil vises via ”Min Plan”. Der henvises til forslag om, at ledige fremover kun skal have en

plan - "Min Plan" – og den skal gøres enklere, jf. pkt. 2.10.1. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, 18,

24 og 25.

39

Det foreslås, at der med hjemmel i gældende § 62, stk. 6, og § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. og

bekendtgørelse om rådighed om afholdelse af cv-samtalen, herunder udfyldelsen af ”Min Plan”.

Det foreslås videre, at cv-samtalen, som skal holdes senest 2 uger efter, at personen har tilmeldt sig som

arbejdssøgende, erstatter de gældende cv- og vejledningssamtaler. Arbejdsløshedskassen skal dermed til cv-

samtalen bl.a. sikre sig, at personens kompetencer afklares, at kravene til personens jobsøgning fastlægges,

og at personen er vejledt om rådighedsforpligtelsen. Forslaget ændrer således ikke ved de gældende regler

om, at arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede dagpengemodtageren om rådighedsforpligtelsen og om

konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis personen ikke står til rådighed.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen til cv-samtalen skal vejlede

dagpengemodtageren om, at pågældende kan anmode om, at arbejdsløshedskassen deltager i den første

jobsamtale i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen i så fald skal deltage i samtalen.

Dagpengemodtageren skal desuden vejledes om, at anmodningen kan ske til enten arbejdsløshedskassen

eller jobcenteret.


Stk. 1

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest 3 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som

arbejdssøgende hos jobcenteret afholde en samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de

oplysninger, som dagpengemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a. tidligere beskæftigelse,

uddannelse og kvalifikationer, er fyldestgørende (cv-samtalen). Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen

har været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal

der dog ikke afholdes samtale.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal afholde cv-samtalen senest 2 uger efter dagpenge-

modtagerens tilmelding som arbejdssøgende. Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen under samtalen

introducerer og påbegynder en personlig plan, ”Min Plan”, for dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse

af den lediges situation, herunder f.eks. ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle

kompetencer. Det foreslås videreført, at hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en

samtale om dagpengemodtagerens cv og ”Min Plan” med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der

ikke afholdes samtale.

Stk. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 11, om ændringer af kontaktforløbet for

dagpengemodtagere.


Det er hensigten, at den første jobsamtale i jobcenteret, hvor arbejdsløshedskassen også kan deltage, skal

bygge videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger, som fremgår af den lediges ”Min Plan”.

Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at ”Min Plan” vil blive designet således, at det alene

vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det

40

alene være arbejdsløshedskassen, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-

samtalen og rådighedssamtalerne. Det vil dermed fremstå klart for borgeren, hvem der er ansvarlig for de

enkelte aftaler m.v.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil tage initiativ til en modernisering af CV’et med henblik på, at

der anvendes strukturerede data i CV’et på områder, hvor det er relevant. Det gælder blandt andet områder,

som erhvervserfaring, kvalifikationer og uddannelse. Herved sikres det, at mulighederne for CV-udsøgningen

samt match mellem CV og jobordre/annoncer forbedres. Moderniseringen af CV’et skal samtidigt medvirke

til, at den ledige oplever CV’et som et nyttigt og tidssvarende værktøj i relation til sin jobsøgning, som det er

relevant at udfylde og løbede holde ajour. Herved styrkes den lediges ansvar for egen udvikling og jobsøgning

og det sikres, at CV’et giver et fyldestgørende billede af den lediges tidligere beskæftigelseserfaring,

uddannelse, kvalifikationer, kurser mv., som kan danne grundlag formidlingsindsatsen samt samarbejdet

mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.

Efter de gældende regler skal jobsamtaler under kontaktforløbet være individuelle og fremadrettet.

Samtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og under samtalerne fastlægges

beskæftigelsesindsatsen for personen, ligesom der følges op på indgåede aftaler.

Der er således allerede i de gældende regler krav om individuelle fremadrettede samtaler, hvor der

fastlægges mål for den ledige og følges op på aftaler herom. Det følger af forlig om reform af

beskæftigelsesindsatsen, at der i perioden 2015 til 2020 afsættes i alt 150 mio. kr. til at kompetenceudvikle

og videreuddanne medarbejdere og ledere i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Det skal understøtte et mere

professionelt beskæftigelsessystem og øge kvaliteten af hjælpen til arbejdsløse og virksomheder.

Der skal i samarbejde med jobcentrene og a-kasserne gennemføres et udviklings projekt, der sætter fokus

på indholdet i den gode og effektfulde indsats for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed.

Udviklingsprojektet vil tage afsæt i erfaringerne fra ”Den gode samtale”, hvor den arbejdsløse selv har

indflydelse på samtalerne med sagsbehandleren.

Erfaringerne viser blandt andet, at de arbejdsløse har fået et mere positivt samarbejde med sagsbehandleren

i a-kassen, og at fokus i højere grad er gået fra kontrol til jobrettet og professionel hjælp til at komme i

arbejde. Konkret skal arbejdet udvikle og understøtte jobsøgnings- og samtaleaktiviteter for arbejdsløse i

risiko for langtidsledighed og arbejdsløse, som allerede har haft et længerevarende ledighedsforløb. Det skal

således understøtte jobcentrenes indsats og medvirke til, at målgruppen får en effektfuld indsats, der er

målrettet deres behov. Bl.a. har projektet fokus på, hvad udbytterige samtaleforløb kan indeholde.

Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at en dagpengemodtager i de første 6

måneders ledighed skal til en cv-samtale med arbejdsløshedskassen, 6 jobsamtaler med jobcenteret, heraf 2

fællessamtaler med arbejdsløshedskassen og jobcentret, samt 2 rådighedssamtaler med


Baggrunden er, at samtaler vurderes at være et effektivt instrument i den aktive beskæftigelsesindsats for at

forkorte ledighedsperioden. Dette bakkes af op af flere studier, der viser, at individuelle samtaler i starten af

ledighedsforløbet har positive beskæftigelseseffekter. Samtidig er der indikation på, at den positive effekt af

samtaler øges med antallet af samtaler.

41

Lovforslaget vil dog på baggrund af høringsvarerne blive tilrettet således, at akassen deltager i den første

jobsamtale, hvis a-kassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at

personen har behov for det, eller hvis jobcentret eller personen anmoder herom.

AC’s, KL’s, Ledernes’, IDA’s og Randers Kommunes forslag om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne får

mulighed for at selv at udfylde kontaktforløbet og vurdere antallet af samtaler, er ikke i overensstemmelse

med forliget og den økonomi, der er aftalt i reformen.

Der gives dog med forliget mulighed for, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrettelægges fleksibelt,

så det er muligt at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for del enkelte ledige. Samtidig lempes kravene

til frister for afholdelsen af samtaler, så samtalerne kan udskydes med op til to uger.

Forslagene ligger udenfor forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, hvor det fremgår, at det skal etableres

et fælles og intensiveret kontaktforløb i de første seks måneder af ledighedsforløbet, herunder at

arbejdsløshedskassen skal afholde to rådighedssamtaler i de første seks måneder og derefter

rådighedssamtaler efter behov.

Det betyder, at det efter de første seks måneder er muligt for arbejdsløshedskassen – i stedet for at indkalde

dagpengemodtageren til en rådighedssamtale – at tilbyde den pågældende jobunderstøttende aktiviteter,

hvis der ikke er behov for en rådighedssamtale. Herudover har arbejdsløshedskassen altid mulighed for at

supplere rådighedssamtalerne med tilbud om jobunderstøttende aktiviteter.

LAB § 16 – Jobsamtaler i det individuelle kontaktforløb (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 16. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle

jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog

§ 16 a, stk. 5, § 17, stk. 2, § 18, stk. 5, og § 21 f. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og

indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.


Efter gældende regler skal jobcenteret holde første jobsamtale med en dagpengemodtager, der er fyldt 30

år, senest når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter tilmelding som

arbejdssøgende i jobcenteret. For en dagpengemodtager under 30 år, skal første samtale dog holdes senest

efter 1 måned.

Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for en dagpengemodtager herefter afholdes, senest


i tilbud efter kapitel 10-12 (tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud).

Jobsamtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og samtalerne afholdes som udgangspunkt

ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i

beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler. Efter de gældende regler

deltager arbejdsløshedskasserne ikke i jobsamtalerne i jobcenteret.

42

Efter gældende regler opgøres perioderne for, hvornår der skal holdes jobsamtaler i jobcenteret, på

baggrund af perioden med offentlige forsørgelsesydelser. Dette omfatter ledighed i form af perioder med

dagpenge, feriedagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, bortset fra kontanthjælp under

integrationsprogrammet. Det omfatter også perioder under ansættelse med løntilskud.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at

vejlede mv. og bekendtgørelse om rådighed, skal arbejdsløshedskasserne holde cv-samtalen senest 3 uger

efter, at dagpengemodtageren har tilmeldt sig som arbejdssøgende, jf. ovenfor.

Arbejdsløshedskassen skal inden 4 uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende holde

en vejledningssamtale med personen. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen vejlede personen om

rettigheder og pligter, herunder om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis

personen ikke står til rådighed. Under samtalen afklares personens kompetencer og kvalifikationer samt

ønsker til job, og der udfærdiges en skriftlig ”plan for jobsøgning”, hvor arbejdsløshedskassen efter drøftelse

med dagpengemodtageren bl.a. fastlægger hvilke fagområder og geografisk område, personen skal søge

arbejde inden for. Planen skal sikre, at personen forstår, hvilke krav der stilles til den aktive jobsøgning.

Planen udleveres til personen. Efter gældende regler kan cv- og vejledningssamtalen holdes sammen.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest hver gang, dagpengemodtageren har haft 3

måneders sammenlagt ledighed, vurdere personens rådighed ved en personlig samtale i

arbejdsløshedskassen. De 3 måneders sammenlagt ledighed opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen om

beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode.

Arbejdsløshedskassen skal endvidere undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår

tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet, f.eks. når jobcenteret sender en begrundet anmodning om tvivl

om rådigheden.

(Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om


dagpengemodtagere til deres respektive samtaler. Mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapitel

10-12, kan jobcenteret eller arbejdsløshedskassen vælge i stedet at holde samtalerne med personen

telefonisk, digitalt eller på anden måde. Hvis en dagpengemodtager er omfattet af en mindre intensiv indsats

efter gældende § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi personen skal begynde ordinært

fuldtidsjob inden for 6 uger, skal personen ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller

arbejdsløshedskassen. Kontakten kan i stedet holdes på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.)

Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtageres kontakt med

beskæftigelsessystemet fremover skal være koordineret og sammenhængende, og der skal gøres bedre brug

af både jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer.

Der etableres et nyt fælles og intensiveret kontaktforløb i de første 6 måneder af ledighedsforløbet, hvor

kontaktforløbet starter med cv-samtalen i arbejdsløshedskassen med 6 efterfølgende jobsamtaler i

jobcenteret, hvoraf 2 holdes fælles med arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen holder endvidere 2

rådighedssamtaler i perioden.

43

Efter de første 6 måneder holdes der jobsamtaler i jobcenteret senest hver 3. måned og rådighedssamtaler i

arbejdsløshedskassen efter behov. Der holdes endvidere en jobsamtale senest efter 16 måneders ledighed,

som holdes fælles med arbejdsløshedskassen, og hvor dagpengemodtageren tilbydes en intensiveret indsats.

Samarbejdet om det intensiverede kontaktforløb understøttes bl.a. ved, at begge parter (dvs. jobcenteret og

arbejdsløshedskassen) medvirker til at udarbejde dagpengemodtagerens personlige plan, ”Min Plan”, og ved,

at der afholdes fælles samtaler.

Det foreslås videreført, at jobsamtalerne som hidtil skal have fokus på konkrete job og jobsøgning, og at

jobsamtalerne som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde. Under samtalen tilrettelægges

kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede

aftaler.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal holde cv-samtalen senest 2 uger efter

dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssøgende, hvor cv’et skal godkendes. Det foreslås videre, at

arbejdsløshedskassen under samtalen skal introducere og påbegynde en personlig plan, ”Min Plan”, for

dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse af personens situation, herunder f.eks. ledighedshistorik,

alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Til samtalen skal arbejdsløshedskassen ligesom i

dag fastsætte kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som efter gældende regler fremgår af plan for

jobsøgning, og som vil vises via ”Min Plan”. Der henvises til forslag om, at ledige fremover kun skal have en

plan - "Min Plan" – og den skal gøres enklere, jf. pkt. 2.10.1. og bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, 18,

24 og 25.


m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede m.v. og

bekendtgørelse om rådighed om afholdelse af cv-samtalen, herunder udfyldelsen af ”Min Plan”.

Det foreslås videre, at cv-samtalen, som skal holdes senest 2 uger efter, at personen har tilmeldt sig som

arbejdssøgende, erstatter de gældende cv- og vejledningssamtaler. Arbejdsløshedskassen skal dermed til cv-

samtalen bl.a. sikre sig, at personens kompetencer afklares, at kravene til personens jobsøgning fastlægges,

og at personen er vejledt om rådighedsforpligtelsen. Forslaget ændrer således ikke ved de gældende regler

om, at arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede dagpengemodtageren om rådighedsforpligtelsen og om

konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis personen ikke står til rådighed.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen til cv-samtalen skal vejlede

dagpengemodtageren om, at pågældende kan anmode om, at arbejdsløshedskassen deltager i den første

jobsamtale i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen i så fald skal deltage i samtalen.

Dagpengemodtageren skal desuden vejledes om, at anmodningen kan ske til enten arbejdsløshedskassen

eller jobcenteret.

Det foreslås, at jobcenteret som udgangspunkt skal holde månedlige jobsamtaler med dagpengemodtageren

i de første 6 måneders ledighed, og at den første jobsamtale skal afholdes tidligst, når cv-samtalen er afholdt

og senest efter 6 ugers ledighed.

Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen deltager i den første jobsamtale, hvis arbejdsløshedskassen ud

fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at personen har behov for det,

44

eller hvis jobcenteret eller personen anmoder herom. Arbejdsløshedskassens vurdering understøttes af det

afklaringsværktøj, som beskæftigelsesministeriet vil stille til rådighed. Vurderingen kan dog ikke baseres

alene på afklaringsværktøjet, men skal bero på en samlet faglig vurdering. Værktøjet forventes klart til at

understøtte den helhedsorienterede vurdering fra juli 2016.

Arbejdsløshedskassen deltager dog ikke i jobsamtalen, hvis dagpengemodtageren ikke ønsker det.

Under den første jobsamtale færdiggøres og fastlægges dagpengemodtageres personlige plan, ”Min Plan”,

som er påbegyndt under cv-samtalen. Samtalen bygger dermed videre på cv-samtalen, herunder de afgivne

og indsamlede oplysninger m.v.

Det fælles og intensiverede kontaktforløb træder i kraft den 1. juli 2015. For at sikre en gradvis indfasning af

arbejdsløshedskassernes deltagelse i jobsamtaler, foreslås det dog, at arbejdsløshedskasserne i perioden fra

og med den 1. juli 2015 til den 1. juli 2016 ikke skal deltage i den første jobsamtale.

Derudover deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale, som afholdes tidligst, når person har været ledig

i 4 måneder og senest i 6 måneder, medmindre dagpengemodtageren ikke ønsker at arbejdsløshedskassen

deltager. Samtalen vil således blive afholdt i den 5. eller 6. ledighedsmåned.

Det foreslås videre, at jobcenteret efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed som udgangspunkt skal

holde jobsamtaler med dagpengemodtageren hver tredje måned.

For at sikre fleksibilitet i kontaktforløbet foreslås det, at jobsamtaler kan afholdes tidligere eller op til 2 uger

senere end det fastsatte tidspunkt, bortset fra første jobsamtale. Det er jobcenteret, der på baggrund af en

vurdering af den enkelte dagpengemodtagers behov fastsætter, hvis samtalerne f.eks. skal holdes hyppigere

end hver måned i de første 6 måneder. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis jobcenteret

vurderer, at personen har behov for et mere intensivt forløb i starten af ledighedsperioden. Der skal dog

afholdes mindst 6 samtaler i de første 6 måneder og efterfølgende mindst 4 samtaler, hver gang personen

har været ledig i 12 måneder.

Ud over disse jobsamtaler foreslås det, at der holdes en supplerende samtale senest efter 16 måneders

ledighed, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats. Samtalen skal således holdes, så

den har en vis tidmæssige sammenhæng med den intensiverede indsats, som dagpengemodtageren skal

have i perioden 16-22 måneders ledighed. For personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via

puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 33 a, skal der endvidere under samtalen være fokus på

mulighederne for job efter endt uddannelse. Arbejdsløshedskassen deltager i denne samtale, medmindre

dagpengemodtageren ikke ønsker det.

En dagpengemodtager vil i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper – ligesom hidtil

– som udgangspunkt kunne tage en bisidder med til alle samtaler i jobcenteret, f.eks. en repræsentant fra


Det foreslås, at samtalerne – ligesom i dag – kan holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen

deltager i tilbud efter kapitel 10-12. Samtalen efter 16 måneders ledighed skal dog holdes ved personligt

fremmøde, selvom personen deltager i tilbud efter kaptitel 10-12. Baggrunden er, at personen sidst i

dagpengeperioden skal tilbydes både en tæt kontakt og en intensiveret indsats.

45

Det foreslås, at en samtale, hvor jobcenteret forud for den første jobsamtale vejleder dagpengemodtageren

om 6 ugers jobrettet uddannelse efter forslaget til § 26 a, stk. 3, 2. pkt. udgår af teksten, kan træde i stedet

for en jobsamtale i kontaktforløbet, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager. Samtalen kan ikke

træde i stedet for en jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også deltager.

Det foreslås, at opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal holdes, fremover sker på baggrund af personens

sammenlagte ledighed. Dermed vil opgørelsen af tidsperioder i forbindelse med samtaler fremover følge de

gældende regler, som er fastsat for opgørelse af tidsperioder med sammenlagt ledighed i øvrigt efter loven.

Disse regler er med hjemmel i gældende lovs § 4 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I opgørelsen af sammenlagt ledighed medregnes uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget

dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås også, at dagpengemodtagere fremover selv skal booke jobsamtaler på ”Min side” på Jobnet. Det

gælder dog ikke samtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage. Her indkalder jobcenteret til samtalerne.

Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassens

deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet. Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen bl.a.

fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde i de jobsamtaler,

som den efter forslaget til § 16 b skal deltage i.

I det omfang arbejdsløshedskassen ikke skal deltage ved personligt fremmøde i en samtale, vil den kunne

deltage digitalt.

Med hjemmel i bestemmelsen foreslås det videre, at der kan fastsættes nærmere regler om kriterier, der kan

indgå i arbejdsløshedskassens helhedsorienterede vurdering af dagpengemodtagerens ledighedssituation

samt regler om, hvordan den praktiske gennemførelse af de fælles samtaler kan ske, herunder f.eks. om

jobcentrenes planlægning af placeringen af de fælles samtaler.

Det foreslås desuden, at der kan fastsættes regler om frister for dagpengemodtagerens meddelelse til

jobcenteret eller arbejdsløshedskassen om, hvorvidt dagpengemodtageren ønsker eller ikke ønsker

arbejdsløshedskassens deltagelse i den første jobsamtale og om, hvis dagpengemodtageren ikke ønsker

arbejdsløshedskassens deltagelse i de øvrige fælles jobsamtaler, således at jobcenteret forud for

indkaldelsen til en fælles jobsamtale har kendskab til, om arbejdsløshedskassen skal indkaldes.

En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der er enighed om, at jobcenteret skal

tilbyde den ledige et tæt kontaktforløb og en intensiveret indsats og jobsøgningsstøtte.

Gældende regler

Efter gældende regler er der ingen krav om en særlig indsats for langtidsledige dagpengemodtagere.

Jobcenteret kan dog efter gældende regler tilbyde flere samtaler eller tilbud til ledige, hvis det findes

nødvendigt for, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.


I lyset af den kortere dagpengeperiode er det vigtigt at intensivere indsatsen for de langtidsledige. Det

foreslås derfor, at dagpengemodtagere, som har sammenlagt ledighed på mellem 16 og 22 måneder, får en

46

særligt aktiv indsats. Den særlige indsats fastlægges under den supplerende samtale, som

dagpengemodtagere skal have senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed, hvor der skal ske en

revurdering af indsatsen, og hvor arbejdsløshedskassen deltager i samtalen.

Det foreslås, at jobcenteret under samtalen med dagpengemodtageren skal drøfte den intensiverede indsats,

som bl.a. kan bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en personlig jobformidler i den resterende

del af dagpengeperioden eller et kombinationsforløb med hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.

Den personlige jobformidler kan hjælpe dagpengemodtageren i alle led af jobsøgningen. Jobformidleren kan

i samarbejde med personen aktivt opsøge relevante virksomheder med henblik på at finde konkret

beskæftigelse, som personen kan varetage, herunder vikariater. Med hjemmel i § 8 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats vil der blive fastsat regler om denne mulighed.

Kombinationsforløbet foreslås udmøntet som et forsøg. Forløbet foreslås at indebære, at langtidsledige kan

deltage i hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, dvs. virksomhedspraktik eller ansættelse med

løntilskud. Der foreslås derudover fastsat regler om, at personen tilknyttes en jobkontaktperson i

virksomheden, hvor personen deltager i tilbuddet.


Efter gældende regler skal jobcenteret holde jobsamtaler med en dagpengemodtager senest hver gang,

personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud

efter kapitlerne 10-12. For dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år, skal første samtale dog holdes senest

efter 1 måned. Under jobsamtalerne skal der være fokus på konkret job og jobsøgning.

Efter de gældende regler deltager arbejdsløshedskasserne ikke i jobsamtaler i jobcenteret.

Arbejdsløshedskasserne holder cv-samtalen efter den gældende § 14. Arbejdsløshedskasserne holder

desuden en vejledningssamtale inden 4 ugers ledighed og rådighedssamtaler hver 3. måned med

dagpengemodtagere efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at der fremover skal være et intensiveret kontaktforløb for dagpengemodtagere, som er

koordineret og sammenhængende, og hvor der gøres bedre brug af både jobcentrenes og

arbejdsløshedskassernes kompetencer.

Det foreslås således, at der etableres et fælles og intensiveret kontaktforløb i de første seks måneder af

ledighedsforløbet. Kontaktforløbet startes i arbejdsløshedskassen med cv-samtalen, jf. forslaget til § 1, nr. 7

og 8. Herefter har jobcenteret ansvaret for afholdelse af månedlige jobsamtaler i de første seks måneder og

herefter en jobsamtale hver tredje måned, jf. forslaget til § 16 a. Arbejdsløshedskassen deltager i to samtaler

i de første 6 måneders ledighed og i en samtale efter 16 måneders ledighed, jf. forslaget til § 16 b.


Det fremgår videre af reformen, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrettelægges fleksibelt, så det

er mulig at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for den enkelte. Samtidig lempes kravene om frister,

så samtalerne kan udskydes med op til 2 uger. Lovforslagets udmøntning af kontaktforløbet er udarbejdet i

overensstemmelse herom.

47

I forhold til FF’s og Danske Socialrådigiverforenings bemærkninger om profiling/afklaringsværktøj bemærkes

det, at det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der udvikles et afklaringsværktøj,

som skal biddrage til at kvalificere jobkonsulentens faglige vurdering af hvilken indsats, den enkelte ledige

har brug for. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om afklarings- og dialogværktøjet.









Det følger af gældende regler, at arbejdsløshedskassen skal høre et medlem, før den træffer afgørelse om

medlemmets ret til ydelser på baggrund af oplysninger, som er til ugunst for medlemmet. Det lægges med

lovforslaget ikke op til at ændre den gældende ret på dette område. Arbejdsløshedskassen kan efter

gældende regler alene dispensere for manglende tilmelding, hvis medlemmet ikke selv er skyld i denne, f.eks.

hvis selvbookingsystemet er ude af drift.

--

For at det kan lykkes at skabe en sammenhængende indsats i beskæftigelsessystemet, er det nødvendigt at

koordinere it-understøttelsen langt mere end hidtil. De ledige skal hele tiden opleve på Jobnet at have et

klart overblik over, hvad der er aftalt, og hvad der forventes, og at den nødvendige viden deles effektivt

mellem alle involverede parter. Dette er også en forudsætning for, at de ledige i højere grad selv kan opleve

empowerment og tage ansvar for eget forløb. For at sikre målretningen og kvaliteten af it-redskaberne vil

AK-Samvirke, KL, DA samt virksomheder og borgere blive inddraget i en tæt dialog i forbindelse med udvikling

og implementering af de nye redskaber.Endelig er der aftalt i beskæftigelsesreformen, at nogle it-værktøjer

og tilhørende regler kan træde i kraft efter 1. juli 2015 for at sikre den fornødne tid til udvikling. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder sammen med KL, AK-Samvirke og kommunernes og

arbejdsløshedskasserne s it-leverandører på at etablere den nødvendige it-understøttelse, så den kan være

på plads efterhånden, som de forskellige regler træder i kraft. På enkelte områder bemyndiges

beskæftigelsesministeren til, at fastsætte, hvornår regler skal træde i kraft. Dette gælder blandt andet i

forhold til pligt til at selvbooke møder i jobcentret, idet dette i praksis ikke kan ske uden den nødvendige it-

understøttelse. På andre områder indfases it-understøttelsen over tid således, at de mest grundlæggende

elementer er på plads, når reglerne træder i kraft.

LAB §§ 16 a & b - Frekvens for jobsamtaler, selvbooking og samarbejde med

a-kassen (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

48

§ 16 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal der i de første 6 måneders sammenlagt ledighed

afholdes individuelle jobsamtaler efter § 16, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 1 måned, jf.

dog stk. 4 og § 19.

Stk. 2. Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal der afholdes jobsamtaler, hver gang personen

har været ledig i sammenlagt 3 måneder, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Senest når personen har været ledig i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud

over jobsamtalerne i stk. 2, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats.

Stk. 4. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter.

I de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal der dog afholdes mindst seks jobsamtaler og efterfølgende

mindst fire jobsamtaler, hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder.

Stk. 5. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i

tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 6. Samtalen efter § 26 a, stk. 3, 2. pkt., kan træde i stedet for en jobsamtale efter stk. 1, dog ikke i stedet

for en jobsamtale efter § 16 b.

Stk. 7. Personer skal selv booke jobsamtaler efter stk. 1 og 2 på »Min side« på Jobnet bortset fra jobsamtaler,

hvor arbejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 16 b. Jobcenteret kan dog efter en konkret vurdering fratage en

person retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamtaler på anden måde end

aftalt eller på en måde, som jobcenteret vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter

hensigten.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvbooking og om afmelding som

arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra pligten til selv

at skulle booke jobsamtaler.

§ 16 b. Arbejdsløshedskassen deltager i følgende jobsamtaler i kontaktforløbet, jf. dog stk. 2 og 3:

1) Den første jobsamtale efter § 19, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering

af personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller

personen anmoder herom,

2) en jobsamtale efter § 16 a, stk. 1, der afholdes, tidligst når personen har været ledig i sammenlagt 4

måneder, og senest når personen har været ledig i sammenlagt 6 måneder, og

3) jobsamtalen senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed, jf. § 16 a, stk. 3.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen deltager ikke i samtalerne efter stk. 1, hvis personen ikke ønsker det.

Stk. 3. I perioden fra og med den 1. juli 2015 til den 1. juli 2016 deltager arbejdsløshedskassen ikke i den

første jobsamtale efter § 19.


§ 16 a

Ledige skal selv booke samtaler

49

Gældende regler

Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om


dagpengemodtagere til samtaler.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et fælles system til selvbooking til rådighed for

jobcentrene, som de har pligt til at bruge og understøtte, således at borgere via ”Min side” på Jobnet selv

kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.


Det følger af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at dagpengemodtagere selv skal have ansvar

for at booke samtaler med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen og melde sig til relevante

jobstøtteaktiviteter i den første del af ledighedsperioden. Det skal ske digitalt via Jobnet.dk.

Formålet med selvbooking er at øge dagpengemodtagerens medindflydelse på tilrettelæggelsen af og

indholdet i kontaktforløbet og dermed give dagpengemodtageren et større ansvar for egen indsats, som i

sidste ende skal styrke pågældendes muligheder for at komme i arbejde.

Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere som udgangspunkt får pligt til selv at booke samtaler i

jobcenteret, herunder f.eks. dag og tidspunkt, via det landsdækkende system, som Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed på Jobnet. Det foreslås dog, at jobcenteret indkalder til de

samtaler, som både jobcenter og arbejdsløshedskassen skal deltage i.

Selvbookingssystemet vil give mulighed for, at ledige – ud over de samtaler de har pligt til at selvbooke – vil

kunne booke samtaler og arrangementer i jobcenteret, herunder evt. også de samtaler, hvor

arbejdsløshedskassen deltager, såfremt dette på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt.

Det foreslås endvidere, at der også skal være pligt til at booke samtaler i arbejdsløshedskasserne således, at

dagpengemodtagere selv skal booke de to første rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen.

Dagpengemodtagerenes selvbooking skal ske i arbejdsløshedskassernes bookingsystemer, som der bliver

adgang til via Jobnet og på arbejdsløshedskassernes hjemmesider.

Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om selvbooking af samtaler og om afmelding som

arbejdssøgende i de tilfælde, hvor dagpengemodtagere ikke booker samtaler til afholdelse inden for den frist,

som er aftalt, samt om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke samtaler.

Det foreslås, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en samtale til afholdelse inden for den frist, som

pågældende har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver pågældende automatisk afmeldt som

arbejdssøgende i jobcenteret. Konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende er, at

pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge. Arbejdsløshedskassen skal - før den trækker pågældende i

dagpengene - partshøre personen om den manglende tilmelding.


hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af selvbooking-systemet, så de ikke bliver

afmeldt, fordi de ikke får booket samtalerne på grund af manglende it-kundskaber.

50

Det foreslås endvidere, at jobcenteret eller arbejdsløshedskassen kan fratage dagpengemodtagere retten til

selv at booke samtaler, hvis de vurderer, at personen booker samtaler på anden måde end aftalt, eller hvis

jobcenteret vurderer, at personen booker samtaler på en måde, som vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan

gennemføres efter hensigten. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor dagpengemodtageren booker mange

samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker

samtaler.

Det foreslås endelig, at dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at selvbooke

samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler. Det vil f.eks. kunne

være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige barrierer bestående i

manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen at

selvbooke samtaler. Det foreslås videre, at personer vil kunne fritages fra selvbooking, hvis der skal træffes

særlige foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres at der er tolk tilstede. Det foreslås, at det

er jobcenteret, der vurderer, om en dagpengemodtager skal fritages for kravet om selvbooking af

jobsamtalerne i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen kan fritage egne medlemmer for kravet om

selvbooking af de to første rådighedssamtaler.

Den konkrete udmøntning om etablering og drift af den landsdækkende selvbetjeningsløsning og om

jobcentrenes pligt til at anvende systemet i forhold til jobcenterets forskellige målgrupper kan ske i

bekendtgørelsesform med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser i §§ 51-52 i det samtidigt fremsatte forslag

til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.


Til § 16 a

Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret i de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal holde jobsamtaler med

dagpengemodtageren, hver gang dagpengemodtageren har været ledig i sammenlagt 1 måned. Den første

jobsamtale skal dog holdes efter det tidspunkt, hvor cv-samtalen er afholdt, jf. forslaget til § 1, nr. 8, og senest

efter 6 ugers ledighed, jf. forslaget til § 1, nr. 14.

Det foreslås i stk. 2, at der efter de første 6 måneder skal afholdes jobsamtaler hver gang personen har været

ledig i sammenlagt 3 måneder.

I overensstemmelse med gældende regler skal der under jobsamtalerne være fokus på konkrete job og

jobsøgning.

Ud over disse samtaler foreslås det i stk. 3, at der skal afholdes en supplerende jobsamtale senest efter 16

måneders sammenlagt ledighed. Ved denne samtale skal jobcenteret tilbyde personen en intensiveret

indsats. For personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter forslaget til § 33 a, skal der under

samtalen være fokus på mulighederne for job efter endt uddannelse.

Den intensiverede indsats, som jobcenteret skal tilbyde efter senest 16 måneders ledighed, kan f.eks. bestå

i tildeling af en personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden og jobsøgningsstøtte. Som

et 1-årigt forsøg vil der endvidere kunne gives kombinationsforløb med hyppige samtaler og et

virksomhedsrettet tilbud.

51

Med hjemmel i lovens § 8 og § 21, stk. 2, vil der i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats blive

fastsat nærmere regler om muligheden for at få tildelt personlig jobformidler i den resterende del af

dagpengeperioden. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at personen kan få hjælp med jobsøgningen

samt hjælp til at opsøge relevante virksomheder med henblik på at finde konkret beskæftigelse.

Der vil endvidere blive fastsat regler om et 1-årigt forsøg om kombinationsforløb, hvor jobcenteret kan

tilbyde hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik og ansættelse med

løntilskud efter lovens kapitel 11 og 12. Der vil herunder blive fastsat regler om, at personen tilknyttes en

jobkontaktperson i virksomheden, mens personen deltager i tilbuddet.

Det foreslås, at opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal holdes, fremover sker på baggrund af personens

sammenlagte ledighed. Dermed vil opgørelsen af tidsperioder i forbindelse med samtaler fremover følge de

gældende regler om opgørelse af tidsperioder med sammenlagt ledighed i øvrigt efter loven. Disse regler er

med hjemmel i gældende lovs § 4 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. I opgørelsen

af sammenlagt ledighed medregnes uger, hvor personen helt eller delvist har modtaget dagpenge efter lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås i stk. 4, at jobsamtaler i kontaktforløbet kan afholdes tidligere og op til 2 uger senere end de

angivne tidspunkter, bortset fra den første samtale og samtalen efter 16 måneders ledighed. I de tilfælde

fraviges mindstekravet om, at samtalerne skal holdes senest hver måned inden for de første 6 måneders

ledighed og herefter senest hver 3. måned. Der skal dog afholdes mindst 6 samtaler i de første 6 måneder og

efterfølgende mindst 4 samtaler, hver gang personen har været ledig i 12 måneder.

Det er jobcenteret, der på baggrund af en vurdering af den enkelte dagpengemodtagers behov fastsætter,

at jobsamtalerne f.eks. skal holdes tidligere end hver måned i de første 6 måneder. Det kan eksempelvis være

hensigtsmæssigt, hvis jobcenteret vurderer, at personen har behov for et mere intensivt forløb i starten af

ledighedsperioden.

Det foreslås videre i stk. 5, at samtalerne kan holdes telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen

deltager i tilbud efter kapitel 10-12. Dette svarer til gældende regler. Dog foreslås det, at samtalen efter 16

måneders ledighed skal holdes ved personligt fremmøde, selvom personen er i tilbud efter kapitel 10-12.

Det foreslås i stk. 6, at en samtale, hvor jobcenteret forud for den første jobsamtale vejleder

dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannelse efter forslaget til § 1, nr. 23 (§ 26 a, stk. 3), kan træde

i stedet for en jobsamtale i kontaktforløbet, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager. Dog kan

samtalen ikke træde i stedet for en jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også deltager.

Det foreslås i stk. 7, at dagpengemodtagere fremover som udgangspunkt får pligt til selv at booke jobsamtaler

på ”Min side” på Jobnet, herunder f.eks. dag og tidspunkt. Selvbookning sker via det landsdækkende system,

som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed på Jobnet. Det foreslås dog, at

jobcenteret indkalder til de samtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage efter forslaget til § 16 b.

Det foreslås videre, at jobcenteret kan fratage en dagpengemodtager retten til selvbooking, hvis jobcenteret

vurderer, at personen booker samtaler på anden måde end aftalt, eller hvis jobcenteret vurderer, at

personen booker samtaler på en måde, som vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter

hensigten. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor personen booker mange samtaler ud over det aftalte, booker

flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samtaler.

52

Det foreslås i stk. 8, at der kan fastsættes nærmere regler om selvbooking og om afmelding som

arbejdssøgende, hvis dagpengemodtagere ikke booker samtaler til afholdelse inden for den frist, som er

aftalt.

Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en

aktiv beskæftigelsesindsats om bl.a., at de aftaler om frister, som jobcenteret indgår med den enkelte

dagpengemodtager, herunder seneste tidspunkt for den enkelte samtale, skal fremgå af ”Min side” på

Jobnet. Det foreslås endvidere, at det kan fastsættes, at en dagpengemodtager inden seneste

samtaletidspunkt kan få en påmindelse om at booke en samtale på Jobnet.

Hvis dagpengemodtageren ikke booker en samtale til afholdelse inden for fristen, foreslås det, at personen

afmeldes automatisk umiddelbart efter fristens udløb. Det foreslås også, at der kan fastsættes regler for,

hvordan fristen for personer, der i en periode er fritaget fra deltagelse i samtaler, skal opgøres.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er konsekvensen af, at en dagpengemodtager

ikke er tilmeldt som arbejdssøgende på Jobnet, at pågældende ikke har ret til dagpenge. Personen vil først

kunne få dagpenge, når pågældende igen er tilmeldt som arbejdssøgende. Efter gældende regler skal

arbejdsløshedskassen - før den trækker pågældende i dagpengene - partshøre om den manglende tilmelding.


hjælp til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvbookingssystemet, så manglende it-kundskaber

ikke giver anledning til, at personen bliver afmeldt, fordi pågældende ikke får booket samtalerne.

Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 8 foreslås det endvidere, at der fastsættes nærmere regler om, at en

dagpengemodtager, der har været afmeldt, fordi personen ikke har booket en samtale til afholdelse inden

for fristen, i forbindelse med ny tilmelding skal booke en samtale. Det foreslås, at der også kan fastsættes

regler om, at hvis en ledig ikke kan booke en samtale på grund af tekniske problemer på Jobnet el. lign., skal

personen rette henvendelse til jobcenteret. I tilfælde af, at der har været tekniske problemer, kan

jobcenteret enten indkalde personen eller flytte fristen for afholdelsen af samtalen.

Endelig foreslås det, at der kan fastsættes regler om fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke

samtaler. Dermed vil personer, der ikke har forudsætningerne for at selvbooke samtaler, få mulighed for at

blive fritaget fra pligten til selvbooking og vil i stedet blive indkaldt til samtaler. Det foreslås, at der med

hjemmel i bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om, at jobcentrene efter en konkret vurdering vil kunne

fritage personer, hvis jobcenteret vurderer, at en person ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne

selvbooke samtaler. Det vil f.eks. kunne være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har

betydelige sproglige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt

svært eller umuligt for personen at selvbooke samtaler. Det foreslås videre, at jobcenteret vil kunne fritage

personer fra selvbooking, hvis jobcenteret skal træffe særlige foranstaltninger i forbindelse med samtalen,

f.eks. sørge for at der er tolk tilstede.

Til § 16 b

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal deltage i jobsamtaler i jobcenteret.

Det foreslås i stk. 1, at den enkelte dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse skal deltage i den første

jobsamtale, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens

53

ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder

herom.

Arbejdsløshedskassen skal endvidere deltage i en jobsamtale, som afholdes tidligst, når person har været

ledig i sammenlagt 4 måneder og senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Arbejdsløshedskassen skal

endelig deltage i en jobsamtale senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed.

Det foreslås i stk. 2, at en arbejdsløshedskasse ikke skal deltage i en eller flere af samtalerne, hvis den enkelte

dagpengemodtager ikke ønsker dette.

Dagpengemodtageren skal selv orientere jobcenteret, hvis pågældende ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen

deltager i en eller flere samtaler.

Forslaget ændrer ikke ved, at dagpengemodtagere – som hidtil – som udgangspunkt vil kunne tage en

bisidder med til alle samtaler i jobcenteret, f. eks. en repræsentant fra arbejdsløshedskassen.

For at sikre en gradvis indfasning af arbejdsløshedskassernes deltagelse i de fælles samtaler, foreslås det i stk.

3, at arbejdsløshedskassen i perioden fra og med 1. juli 2015 til 1. juli 2016, ikke skal deltage i den første

jobsamtale.

Med hjemmel i forslaget til § 1, nr. 17, vil der blive fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes

deltagelse i samtalerne. Der henvises til bemærkningerne hertil.


Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at en dagpengemodtager i de første 6

måneders ledighed skal til en cv-samtale med arbejdsløshedskassen, 6 jobsamtaler med jobcenteret, heraf 2

fællessamtaler med arbejdsløshedskassen og jobcentret, samt 2 rådighedssamtaler med


Baggrunden er, at samtaler vurderes at være et effektivt instrument i den aktive beskæftigelsesindsats for at

forkorte ledighedsperioden. Dette bakkes af op af flere studier, der viser, at individuelle samtaler i starten af

ledighedsforløbet har positive beskæftigelseseffekter. Samtidig er der indikation på, at den positive effekt af

samtaler øges med antallet af samtaler.

Lovforslaget vil dog på baggrund af høringsvarerne blive tilrettet således, at akassen deltager i den første

jobsamtale, hvis a-kassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation finder, at

personen har behov for det, eller hvis jobcentret eller personen anmoder herom.

AC’s, KL’s, Ledernes’, IDA’s og Randers Kommunes forslag om, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne får

mulighed for at selv at udfylde kontaktforløbet og vurdere antallet af samtaler, er ikke i overensstemmelse

med forliget og den økonomi, der er aftalt i reformen.

Der gives dog med forliget mulighed for, at samtalerne i kontaktforløbet skal kunne tilrettelægges fleksibelt,

så det er muligt at rykke samtalerne frem, hvis det er relevant for del enkelte ledige. Samtidig lempes kravene

til frister for afholdelsen af samtaler, så samtalerne kan udskydes med op til to uger.

Den konkrete udmøntning af frister for indkaldelser og selvbookingsystemet vil finde sted på baggrund af

drøftelser med KL, kommuner, Samvirke og a-kasserne, herunder i den dialoggruppe, som er nedsat på

54

baggrund af økonomiaftalen for 2014 (”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2014”) om

digitalisering på beskæftigelsesområdet og vil i nødvendigt omfang blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau.

Ledige skal selv booke samtaler.

Opgørelse af ledighedsforløbet sker som sammenlagt ledighed, hvilket er et begreb der i bruges i gældende

lovgivning og er nærmere fastlagt i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I overensstemmelse med gældende regler, vil det være således, at en ledig, som ikke er blevet genindplaceret

i en ny dagpengeperiode, fortsætter i kontaktforløbet udfra sin ledighedsanciennitet (sammenlagt ledighed).

En ledig vil først skulle starte ”forfra” på et nyt ledighedsforløb, hvis pågældende er blevet genindplaceret i

en ny dagpengeperiode.

På baggrund af de indkomne høringssvar, er lovforslaget tilrettet således, at arbejdsløshedskassen skal

deltage i den første fælles samtale, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af

personens ledighedssituation finder, at personen har behov herfor, eller hvis jobcentret eller personen

anmoder om det.

Der er i lovforslaget indskrevet en indfasning af arbejdsløshedskassernes deltagelse i den første fælles

samtale. Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne i perioden fra 1. juli 2015 til 1. juli 2016 ikke skal deltage i

den første samtale. Reglen fremgår af lovforslagets § 1. nr. 11.

Lovforslagets bemyndigelse er delvis ændret således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler

om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet.

I bemærkningerne til denne lovforslagets bestemmelse, er det beskrevet, at der med hjemmel i

bestemmelsen bl.a. fastsættes regler om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde (fysisk

tilstedeværelse) i jobsamtaler, som den efter forslaget til § 16 b skal deltage i. I det omfang

arbejdsløshedskassen ikke skal deltage ved fysisk tilstedeværelse i en samtale, vil den kunne deltage digitalt.

Der vil endvidere f.eks. kunne indgås en rammeaftale mellem KL og AK-Samvirke, hvori rammen for den

nærmere lokale tilrettelæggelse af det fælles kontaktforløb aftales. Centrale temaer, der kan behandles i en

rammeaftale, kunne eksempelvis være, hvordan den koordinerende indsats og de fælles samtaler

tilrettelægges, så den ledige oplever ét sammenhængende og kvalitetsfyldt forløb, samt hvordan viden og

best practice deles mellem jobcentre og arbejdsløshedskasser. Ligeledes er det nærliggende, at

rammeaftalen adresserer, hvordan de fælles samtaler kan samles på specifikke dage i de enkelte jobcentre.

Det fremgår ikke af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal fastsættes formkrav til

meddelelsen fra dagpengemodtageren om, at arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i fællessamtalerne med

jobcenteret. Dagpengemodtageren vil derfor kunne give besked til jobcenteret eller til arbejdsløshedskassen,

herunder ved CV-samtalen eller på et andet tidspunkt. Hvis dagpengemodtageren ønsker, at

arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i en af samtalerne eller i alle tre samtaler, kan pågældende oplyse

dette ved samme tilfælde.

Det vil ved udmøntningen blive sikret, at arbejdsløshedskasserne og jobcentrene kan udveksle besked fra

dagpengemodtageren om, hvorvidt pågældende ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke skal deltage i en eller

flere af fællessamtalerne, således at både arbejdsløshedskassen og jobcenteret får beskeden.

55









Ledige får med adgangen til selvbooking af samtaler mulighed for, at tage ansvar for og påvirke

tilrettelæggelsen af kontaktforløbet med jobcentret. Det forudsættes, at kommunerne organiserer deres

arbejde, så de ledige har reelle valgmuligheder. Samtidig skal der udvikles systemunderstøttelse, så

kommunerne løbende kan opgøre det fremtidige behov for ledige samtaletider og på den baggrund tilpasse

udbuddet. Kommunerne må endvidere i deres vejledning af ledige informere de ledige om de forventede

valgmuligheder og dermed sikre, at ledige har et reelt billede af, hvor tidligt de skal booke deres næste

samtale, hvis de vil have valgmuligheder. Bemærkninger giver derfor ikke anledning til ændring i lovforslaget.

Der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ledige, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at

selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler, samt at

jobcenteret skal yde hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af

selvbookingssystemet.

--

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at tilbudsstederne – ligesom det gælder for

kontanthjælpsmodtagere i dag - fremover også skal indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere

udebliver under et tilbud. Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelsen,

underrette dagpengemodtagerens arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag. Det bemærkes, at

jobcenteret altid skal underrette arbejdsløshedskassen, når jobcenteret modtager besked fra et tilbudssted

om fravær. Årsagen er, at det er arbejdsløshedskassen, som skal vurdere og træffe afgørelse om en eventuel

sanktion.

Forslaget betyder, at det skal sikres, at jobcenteret får besked om udeblivelse fra tilbudsstederne, således at

jobcenteret og arbejdsløshedskasserne får de nødvendige oplysninger til brug for administrationen af

reglerne.

Det er en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at det fortsat skal være arbejdsløshedskassen,

der er ansvarlig for at vurdere, om den arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter gældende

regler er det kun den person, som arbejdsløshedskassens afgørelse vedrører, som kan klage over denne, og

der er i forliget ikke lagt op til at ændre dette. Forslaget ligger således uden for forliget.

Det følger af forliget, at dagpengemodtageren, som har sammenlagt ledighed mellem 16 og 22 måneder, får

en særlig indsats. Den særlige indsats kan bl.a. bestå af en personlig jobformidler eller kombinationsforløb.

Det er således lagt op i lov forslaget, at den personlig jobformidler er et muligt redskab til denne gruppe, men

jobcentrene kan vælge at tilbyde andre relevante indsatser.

56

Det følger af forliget, at jobcenteret skal tilbyde den ledige en tæt kontakt og intensiveret indsats. Den ledige

har dermed en ret til at få tilbudt en intensiveret indsats af jobcenteret. Det er jobcentrene, der vurderer,

hvilken indsats der er bedst for vedkommende i lyset af personens forudsætninger, mv.

Dagpengemodtageren skal senest ved 16 måneders ledighed til en supplerendesamtale, hvor den ledige skal

tilbydes en intensiveret indsats i form af f.eks. en personlig jobformidler eller kombinationsforløb. Det er

jobcentrene, der vurderer hvilken indsats, der er bedst for vedkommende i lyset af personens

forudsætninger, mv. Jobcentrene skal således allerede ved denne samtale - senest efter 16 måneders

ledighed - tage stilling til det videre forløb. For at give kommunerne en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen af

indsatsen og for at tage hensyn til den enkelte ledige vil der i udmøntning af forslaget ikke blive reguleret en

frist for igangsættelsen af indsatsen. Indsatsen skal således påbegyndes, så snart jobcenteret vurderer, at det

er hensigtsmæssigt. Der kan f.eks. være situationer, hvor den ledige allerede er i gang med et tilbud.

Jobcenteret skal således have mulighed for at vente med at igangsætte den særlige indsats til tilbuddet er

overstået.

Kommentar:

Fritagelse for obligatorisk digital post fritager ikke borgeren for obligatorisk digital selvbetjening, der følger

af andre regler, herunder f.eks. regler om obligatorisk digital selvbetjening på beskæftigelsesområdet.

Det vil være op til kommunerne nøje at vejlede borgerne om, at fritagelse for obligatorisk digital post ikke

fritager en person for obligatorisk digital selvbetjening på andre områder.

Det vil for de myndigheder, der fritager en person for obligatorisk digital selvbetjening på et område (f.eks.

ansøgning om nyt pas), også være hensigtsmæssigt, hvis myndigheden gør borgeren opmærksom på, at der

ikke er tale om en generel fritagelse af obligatorisk digital selvbetjening på andre områder (f.eks. ansøgning

om byggetilladelse).

I det forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

og flere andre love, er det foreslået, at dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forudsætninger

for at selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler. Det

vil f.eks. kunne være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige barrierer

bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen

at selvbooke samtaler.

Det foreslås videre, at personer vil kunne fritages fra selvbooking, hvis der skal træffes særlige

foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres at der er tolk tilstede. Det foreslås, at det er

jobcenteret, der vurderer, om en dagpengemodtager skal fritages for kravet om selvbooking af

jobsamtalerne i jobcentret, og at arbejdsløshedskassen kan fritage egne medlemmer for kravet om


LAB § 17 – Særlig indsats for langtidsledige (Gældende 31.12.2014 –

01.07.2015) (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

57

§ 17. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal den individuelle jobsamtale efter § 16 afholdes, senest


i tilbud efter kapitlerne 10-12. Senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har

deltaget i tilbud efter kapitel 12 i sammenlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud over

samtalerne i 1. pkt., hvor jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats.

Stk. 2. Efter at samtalerne efter § 20 er afholdt, skal de individuelle jobsamtaler efter § 16 for personer, der

er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst fire gange inden for

12 kalendermåneder.

Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i

tilbud efter kapitel 10-12.


Efter de gældende regler skal jobcenteret holde første jobsamtale med en dagpengemodtager, der er fyldt

30 år, senest når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser efter tilmelding som

arbejdssøgende i jobcenteret. For en dagpengemodtager, der ikke er fyldt 30 år, skal første samtale dog

holdes senest efter 1 måned.

Det foreslås, at jobcenteret fremover tidligst skal holde den første jobsamtale med en dagpengemodtager,

når cv-samtalen efter lovens § 14 er afholdt, og senest når personen har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser i 6 uger.

Det foreslås også, at dagpengemodtageres plan, ”Min Plan”, efter kapitel 9, som er påbegyndt i samarbejde

med arbejdsløshedskassen under cv-samtalen, færdiggøres og fastlægges under jobsamtalen. Samtalen

bygger dermed videre på cv-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger.

I overensstemmelse med gældende regler i lovens § 27 skal planen løbende revideres under kontaktforløbet,

hvis dette er begrundet i personens situation, eller der er forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en

revision hensigtsmæssig.


Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at tilbudsstederne – ligesom det gælder for

kontanthjælpsmodtagere i dag - fremover også skal indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere

udebliver under et tilbud. Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelsen,

underrette dagpengemodtagerens arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag. Det bemærkes, at

jobcenteret altid skal underrette arbejdsløshedskassen, når jobcenteret modtager besked fra et tilbudssted

om fravær. Årsagen er, at det er arbejdsløshedskassen, som skal vurdere og træffe afgørelse om en eventuel

sanktion.



reglerne.

Det er en del af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at det fortsat skal være arbejdsløshedskassen,

der er ansvarlig for at vurdere, om den arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet. Efter gældende

58

regler er det kun den person, som arbejdsløshedskassens afgørelse vedrører, som kan klage over denne, og

der er i forliget ikke lagt op til at ændre dette. Forslaget ligger således uden for forliget.

LAB § 19 – Den første jobsamtale (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal den første jobsamtale efter § 16 afholdes, tidligst når

samtalen efter § 14 er afholdt, og senest når personen har været ledig i sammenlagt 6 uger. Under samtalen

fastlægges den lediges »Min Plan« efter kapitel 9.


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslaget § 1, nr. 11, om indførelse af et nyt

kontaktforløb for dagpengemodtagere.

LAB § 21 b – Uddannelse pålæg (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 21 b. Jobcenteret skal som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om personer under 25 år, der er

omfattet af § 2, nr. 1, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har

forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

Stk. 2. Når jobcenteret vurderer, at en person, der er omfattet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal

jobcenteret pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere

relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende kan ansøge om

optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form

af SU, elevløn el.lign.

Stk. 3. Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § 20 a, pålægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller

13, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på

almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe

personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et

forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.

Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge den pågældende inden for

en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannelser, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 5. Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3 optages på en uddannelse, er den pågældende forpligtet til

at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

59

Stk. 6. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, skal de test- og prøveresultater vedrørende

Forberedende Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12, der skal iværksættes, for

at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.

Stk. 7. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen efter stk. 5 er pålagt at

begynde og gennemføre uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået af

jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at

pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal

underrette jobcenteret, når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer,

der er risiko for frafald. Underretning efter 1. og 2. pkt. kan ske uden samtykke fra personen.

Stk. 8. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en

uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt frem til uddannelsesstart.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsespålægget, herunder om

udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.

Stk. 10. Pålægget om uddannelse indgår i personens »Min Plan«, der vises for personen på Jobnet.


Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse

Gældende regler

En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, skal betale medlemmer af en

arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).

Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse, er bl.a., at medarbejderen

- er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager,

- inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer),

- hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt

akkord, vikaransættelse eller lignende, og

- ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde som f.eks., at arbejdsophøret væsentligst skyldes

medlemmet, at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver

eller at medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.

Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer til

højeste dagpengesats for en dag svarende til 815 kr. og 408 kr. for en halv G-dag (2014 niveau). Medlemmets

forsikringsstatus (fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for størrelsen af satsen for G-dagene.

Tilsvarende har størrelsen af medlemmets sats heller ikke betydning for størrelsen af G-dagene.

Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et kalenderår. En

halv G-dag tæller i den sammenhæng som 1 godtgørelsesdag.

Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelser efter loven.

60

Der kan ikke udbetales ydelse for dage, hvor et medlem har ret til dagpengegodtgørelse. Det er derfor uden

betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren. Arbejdsløshedskassen

skal derfor vurdere, om medlemmet har ret til G-dage.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er opfyldt, og

udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og medlemmet mener sig

berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til at få godtgørelsen betalt.


Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse.

Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for ansatte med mindre end 3 måneders

ansættelse indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017

betales for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesforhold på mindre end 3

måneder.

Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil fortsat

være gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt i 3 måneders perioden.

For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i stedet vil kunne modtage ydelse efter loven for de

dage, hvor der efter de gældende regler ellers udbetales G-dage.

Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksibilitet i forbindelse med kortvarig ansættelse af

arbejdskraft, som det f.eks. særligt er almindeligt i vikarbranchen.

Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse for virksomhederne i forbindelse med

administrationen af G-dagsordningen.


Efter gældende regler kan en person henvises til anden aktør, hvis pågældende er omfattet af målgruppen

for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, eller hvor kommunen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i samme lov.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da statens mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud, hvor

kommunerne har pligt til at anvende andre aktører i udførelsen af den aktive beskæftigelsesindsats, foreslås

afskaffet, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af



Den lovmæssige udmøntning er i overensstemmelse med Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen. Det

er ikke en del af forliget, at der skal være særlige regler om ”optjening” eller referenceperiode før en ny 3

måneders periode kan påbegyndes. Dette kan også have betydning i forbindelse med hjemsendelse fx på

grund af vejrlig, idet en hjemsendelse udløser pligt til betaling af G-dage, da hjemsendelsen betragtes som

et arbejdsophør. Det bemærkes, at reglerne om hjemsendelse er reguleret via overenskomst, og at der i

61

øvrigt i Forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen ikke er aftalt andre ændringer vedrørende G-dage.

Flere på hinanden følgende hjemsendelser kan der derfor betragtes som flere på hinanden følgende

arbejdsophør med den konsekvens, at der ikke vil være ret til G-dage. Derimod kan pågældende have ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

LAB § 21 e – Henvisning til anden aktør (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 21 e. For en person, der i løbet af perioden med systematisk formidlingsforløb skal påbegynde et tilbud

efter kapitel 16 og 17, afsluttes forløbet efter § 21 d, stk. 1 og 2, på det tidspunkt, hvor tilbuddet starter.

Stk. 2. En person, der er omfattet af et systematisk formidlingsforløb efter § 21 d, kan ikke henvises til andre

aktører, der har fået overladt opgaven med at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 4 b.

Stk. 3. En person kan uanset bestemmelsen i stk. 2 henvises til anden aktør, hvis pågældende er omfattet af

målgruppen for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, eller hvor kommunen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i samme lov.

(Ophævet den 15.01.2015)


Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vejledning og opkvalificering, så vidt muligt være rettet

mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte

dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte tilbud under hensyn til

konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at jobcenteret kan give tilbud om en erhvervsuddannelse til dagpengemodtagere via puljen til

uddannelsesløft, jf. forslaget til § 33 a, selvom det ikke er den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og

hel eller delvis selvforsørgelse, idet formålet med uddannelsen er at styrke den enkeltes muligheder for en

stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

LAB § 22 – Tilbud: Erhvervsuddannelse efter § 33 a (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 22. Jobcenteret kan give tilbud om følgende:

1) Mentorstøtte, jf. kapitel 9 b,

2) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,

3) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og

4) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12

Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en Min Plan eller en rehabiliteringsplan, jf. kapitel 9, eller et

uddannelsespålæg, jf. § 21 b.

62

Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for

arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst

muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i

kombination.

Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a uanset

stk. 3 gives, selv om det ikke er den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis

selvforsørgelse, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for en varig og stabil tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Stk. 5-8. . . .


Efter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse

inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger,

med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.

Efter gældende regler kan tilbud til bl.a. dagpengemodtagere dog uanset disse krav gives af jobcenteret

under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Tilbud om vejledning og opkvalificering samt

virksomhedspraktik kan endvidere gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

Derudover stilles der efter gældende regler i lovens §§ 31 b, stk. 1, 32, stk. 3, 42, stk. 1 og 3, samt 52 yderligere

betingelser om formålet med et tilbud til den enkelte dagpengemodtager, idet

– tilbud om mentorstøtte gives med henblik på at fremme, at personen kan opnå eller fastholde bl.a.

aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ansættelse,

– tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at udvikle eller afdække personens faglige sociale eller

sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet,

– tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale

eller sproglige kompetence samt at afklare beskæftigelsesmål og kan gives, hvis personen enten har behov

for en afklaring af beskæftigelsesmål eller på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale

kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud,

– tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige sociale,

sociale eller sproglige kompetencer.

Jobcenteret har således i dag mulighed for at igangsætte en aktiv indsats primært med henblik på at

opkvalificere en dagpengemodtager eller af hensyn til arbejdsmarkedets behov, men kan ikke igangsætte

tilbud alene med det formål at rådighedsteste dagpengemodtageren.

Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret fremover på baggrund af en konkret vurdering kan give en

dagpengemodtager et rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt

personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

63

Det foreslås i stk. 2, at formålet med tilbuddet er at afprøve den lediges vilje til medvirken og rådighed i

forhold til den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende formålskrav for de enkelte tilbud. Derimod skal

de øvrige betingelser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt, herunder at der skal foreligge en begrundelse

for tilbuddet.

Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis

jobcenteret finder, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det kan bl.a. være i situationer,

hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt har den

fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Det foreslås, at de rådighedsafprøvende tilbud kan være tilbud om vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. forslaget til § 1, nr. 44, og ansættelse med løntilskud.

Jobcenteret bestemmer – i overensstemmelse med gældende regler - forløbets konkrete indhold og

rammerne herfor, herunder varighed og timetal.

Med hjemmel i gældende § 104, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil det i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat, at jobcenteret – på samme måde som når jobcenteret giver

andre tilbud til en dagpengemodtager – skal sende en underretning til arbejdsløshedskassen om, at

dagpengemodtageren har fået et rådighedsafprøvende tilbud. Underretning medfører ikke, at

arbejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere dagpengemodtageren.

Hvis personen afslår, ophører eller ikke deltager i tilbuddet, sendes der underretning til arbejdsløshedskassen

herom, hvorefter kassen skal rådighedsvurdere og evt. sanktionere dagpengemodtageren i

overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter de gældende rådighedsregler kan en arbejdsløshedskasse endvidere altid undersøge og vurdere en

dagpengemodtagers rådighed, hvis arbejdsløshedskassen mener, der er tvivl om rådigheden for

arbejdsmarkedet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den ledige flere gange får rådighedsafprøvende

tilbud.

LAB § 23 – Tilbud: Rådighedsafprøvende tilbud efter §§ 33 a, til forsikrede

ledige (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 23. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbud efter kapitel 10-12 uanset § 22, stk. 3, § 32, stk. 3,

§ 42, stk. 1 og 3, og § 52 fastsættes af jobcenteret som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer,

at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Stk. 2. Tilbuddet gives med henblik på at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive

indsats.


Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud

64

Det er aftalt, at jobcentrene fremover skal have mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de

finder, at en dagpengemodtager ikke medvirker aktivt i indsatsen. De rådighedsafprøvende tilbud kan gives

inden for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats.

Gældende regler

Efter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om mentorstøtte, vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse

inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger,

med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.

Efter gældende regler kan tilbud for bl.a. dagpengemodtagere dog uanset disse betingelser fastsættes af

jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Tilbud om vejledning og opkvalificering

samt virksomhedspraktik, kan endvidere gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig

forståelse.

Derudover stilles der efter gældende regler yderligere betingelser om formålet med et tilbud til den enkelte

dagpengemodtager, idet

– tilbud om mentorstøtte gives med henblik på at fremme, at personen kan opnå eller fastholde

bl.a. aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ansættelse,

– tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at udvikle eller afdække personens faglige sociale

eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet,

– tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige,

sociale eller sproglige kompetence eller at afklare beskæftigelsesmål, og kan gives hvis personen

enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller på grund af mangelfulde faglige,

sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og

arbejdsvilkår eller med løntilskud,

– tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige

sociale, sociale eller sproglige kompetencer.

Jobcenteret har således efter de gældende regler mulighed for at igangsætte en aktiv indsats primært med

henblik på at opkvalificere en dagpengemodtager eller af hensyn til arbejdsmarkedets behov, men kan ikke

igangsætte tilbud alene med det formål at rådighedsafprøve dagpengemodtageren.


Det foreslås, at jobcenteret fremover på baggrund af en konkret vurdering kan beslutte, at en

dagpengemodtager skal deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om,

hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis

jobcenteret finder, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsatsen. Det kan bl.a. være i situationer,

hvor dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt har den

fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

65

Det foreslås videre, at formålet med tilbuddet er at afprøve dagpengemodtagerens vilje til medvirken og

rådighed i forhold til den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende formålskrav for de enkelte tilbud.

Derimod skal de øvrige betingelser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt, herunder at der skal foreligge

en begrundelse for tilbuddet.

Det foreslås, at rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværende redskabsvifte for ret og pligt

tilbud til dagpengemodtagere, der suppleres med tilbud om nytteindsats. Rådighedsafprøvende tilbud kan

dermed være tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, og

ansættelse med løntilskud.

Jobcenteret bestemmer – i overensstemmelse med gældende regler - forløbets konkrete indhold og

rammerne herfor, herunder varighed og timetal.

Det foreslås derudover, at de gældende regler om en dagpengemodtagers klageadgang til Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg finder anvendelse i forhold til jobcenterets afgørelse om et rådighedsafprøvende

tilbud.

Det foreslås endelig, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg skal træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter,

at klagen er modtaget. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om behandling af

dagpengemodtageres klager over tilbud, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger

samt arbejdsmarkedets behov.

De nærmere regler om klagesagsbehandling m.v. fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Det følger af disse regler, at en klage ikke har opsættende virkning. En dagpengemodtager

skal således starte i tilbuddet, selvom der er klaget over det. Hvis dagpengemodtageren får medhold i klagen,

kan pågældende stoppe i tilbuddet, hvis pågældende stadig deltager i tilbuddet.

Med hjemmel i gældende § 104, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil det i bekendtgørelse om

en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat, at jobcenteret – på samme måde som når jobcenteret giver

andre tilbud til en dagpengemodtager – skal sende en underretning til arbejdsløshedskassen om, at

dagpengemodtageren har fået et rådighedsafprøvende tilbud. Underretning medfører ikke, at

arbejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere dagpengemodtageren.

Hvis dagpengemodtageren afslår, ophører eller ikke deltager i tilbuddet, sendes der underretning til

arbejdsløshedskassen herom, hvorefter kassen skal rådighedsvurdere og evt. sanktionere

dagpengemodtageren i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter de gældende rådighedsregler kan en a-kasse endvidere altid undersøge og vurdere en

dagpengemodtagers rådighed, hvis a-kassen mener, der er tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Det vil

f.eks. kunne være tilfældet, hvis en dagpengemodtager flere gange får rådighedsafprøvende tilbud.

Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter forslaget til lovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, kunne få

rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den

fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Det foreslås, at modtagere af midlertidig

arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om rådighedsafprøvende tilbud. Modtagere af

midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed ikke kunne få rådighedsafprøvende tilbud af jobcenteret.


66

Det fremgår af forliget, at jobcentrene kan give rådighedsafprøvende tilbud i situationer, hvor

dagpengemodtagerens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den pågældende reelt har den fornødne

vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. På den baggrund fremgår det af lovforslaget, at jobcenteret fremover

på baggrund af en konkret vurdering kan beslutte, at en dagpengemodtager skal deltage i

rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den

fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Det er således denne vurdering, jobcenteret skal foretage

ved afgivelse af tilbuddet. Det fremgår endvidere af forliget, at der skal ligge en konkret begrundelse bag et

rådighedsafprøvende tilbud svarende til alle øvrige tilbud, som jobcenteret ligeledes skal begrunde. LO og

FTF´s forslag om at tilbuddet bør afgives efter dialog med a-kassen ligger udenfor aftalen, og kan dermed

ikke imødekommes. Det er - i overensstemmelse med gældende regler, når jobcentrene giver

dagpengemodtagere tilbud – beskrevet i lovforslagets bemærkninger, at jobcenteret skal sende en

underretning til arbejdsløshedskassen om, at dagpengemodtageren har fået et rådighedsafprøvende tilbud.

Hvis personen afslår, ophører eller ikke deltager i tilbuddet, sendes der underretning til arbejdsløshedskassen

herom, hvorefter arbejdsløshedskassen rådighedsvurderer og eventuelt sanktionerer dagpengemodtageren

i overensstemmelse med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskassen skal således

ikke rådighedsvurdere personen, når jobcenteret har afgivet et rådighedsafprøvende tilbud.

Arbejdsløshedskassen skal først rådighedsvurdere og eventuelt sanktionere, hvis personen afslår, ophører

eller ikke deltager i tilbuddet. Efter de gældende rådighedsregler kan en arbejdsløshedskasse dog altid

undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis arbejdsløshedskassen mener, der er tvivl om

rådigheden for arbejdsmarkedet. Det ville fx kunne være tilfældet, hvis den ledige flere gange får

rådighedsafprøvende tilbud. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget. Det bemærkes

endvidere, at de gældende regler om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg finder anvendelse

i forhold til jobcenterets afgørelse om rådighedsafprøvende tilbud. Det indebærer, at Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalgt skal træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Beskæftigelsesministeriet vil på baggrund af LO og FTF´s forslag om at der bør udarbejdes en

praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der evaluerer ordningen efter et år, foranledige, at Ankestyrelsen

iværksætter sådan en praksisundersøgelse.

Det følger af forliget, at rådighedsafprøvende tilbud kan være tilbud om vejledning og opkvalificering,

virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt nytteindsats, og at det er jobcentrene, der bestemmer

tilbuddet. Det er således op til jobcentrene at afgøre, hvilket tilbud, den ledige skal få som

rådighedsafprøvende tilbud.

Formålet med tilbuddet er at afprøve dagpengemodtagerens vilje til medvirken og rådighed i forhold til den

aktive indsats og dermed fraviges de gældende formåls krav for de enkelte tilbud. Derimod skal de øvrige

betingelser som f.eks. rimelighedskrav og merbeskæftigelseskrav for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt.

Dette medvirker til, at der ikke sker fortrængning af de ordinære ansatte.

LAB § 26 a – Jobrettet uddannelse til forsikrede ledige (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

67

§ 26 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet

uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. stk. 8. Retten gælder for

1) personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed

overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en

erhvervsuddannelse, og

2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger

en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden

uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer,

der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25

år.

Stk. 3. Personen skal ved første jobsamtale efter § 19 have vejledning i jobcenteret om valg af uddannelse

efter positivlisten i stk. 8, hvis personen efterspørger det. Hvis personen over for jobcenteret tilkendegiver

ønske om at benytte retten forud for første jobsamtale og efter cv-samtalen i arbejdsløshedskassen, jf. § 14,

skal personen hurtigst muligt og senest 1 uge efter tilkendegivelsen til en samtale i jobcenteret om vejledning

om valg af jobrettet uddannelse.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan en person, der er omfattet af stk. 1, og har påbegyndt en uddannelse i en

opsigelsesperiode, ved ledighedens indtræden fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse i op til

6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse.

Stk. 5. Kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten, jf. stk. 8, må ikke overstige et prisloft på

151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet

reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 6. Under deltagelse i jobrettet uddannelse modtager personen dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 7. Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette

kapitel er opfyldt.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste med inddragelse af

Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og

Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og

Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende positivliste afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er

muligt at deltage i.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobrettet uddannelse for ledige,

administration af ordningen, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt

befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for personer i jobrettet uddannelse efter dette kapitel.


68

Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede

6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere

Gældende regler

Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ret til at deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse på

folkeskoleniveau og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående uddannelse.

Kursusprisen for videregående uddannelser må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms

pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau).

Ret til at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse opnås efter 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være

afsluttet inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed for personer over 25 år, og inden for 10

måneders sammenlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år. Hvis dagpengemodtageren er påbegyndt

en uddannelse i opsigelsesperioden, kan personen uanset kravet om forudgående ledighed færdiggøre

denne efter reglerne om 6 ugers selvvalgt uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter gældende praksis kan jobcenteret give dagpengemodtageren et uddannelsestilbud, som supplerer et 6

ugers selvvalgt kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan tage første del af et kursusforløb som

selvvalgt uddannelse og få anden del af kurset som tilbud.

Personen får arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under deltagelse i

uddannelse under ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Hvis dagpengemodtageren starter på en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har

dagpengemodtageren ret til en ny periode med 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Det er arbejdsløshedskasserne, der varetager administrationen af ordningen, herunder vejleder om retten til

6 ugers selvvalgt uddannelse og træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for retten til selvvalgt

uddannelse er opfyldt. Arbejdsløshedskasserne træffer herudover afgørelse om befordringsgodtgørelse efter

reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og udbetaling heraf, dog træffer jobcentrene afgørelse

herom, hvis dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Det er jobcentrene, der administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel

deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi

for dagpengemodtagere.

Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om selvvalgt uddannelse,

administration af ordningen, hvilke uddannelser der kan vælges, betingelser for forudgående uddannelse,

dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i

uddannelse samt om fravigelse af rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige. Reglerne

er fastsat med udgangspunkt i de regler, der gælder for beskæftigedes ret til godtgørelse efter reglerne om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) og beskæftigedes ret til

voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

69

Der er bl.a. fastsat regler om, at de uddannelser, dagpengemodtagerne kan deltage i, følger af reglerne om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) og statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt fagspecifikke kurser. Det drejer sig bl.a. om almen voksenuddannelse

(avu), enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau, hf-uddannelsen og hf-enkeltfag på det almene niveau,

og om AMU-kurser og enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) på erhvervsuddannelsesniveau. På

videregående niveau drejer det sig bl.a. om enkeltfag på de deltidsuddannelser, som universiteterne er

godkendt til at udbyde på heltid, og fagspecifikke kurser.

Der er videre fastsat kriterier for maksimal forudgående uddannelsesniveau for at kunne deltage i

uddannelser på henholdsvis alment- og erhvervsuddannelsesniveau, således at udgangspunktet er, at en

dagpengemodtager ikke kan deltage i uddannelse på et niveau, som er lavere end pågældendes aktuelle

uddannelsesniveau. Der er endvidere fastsat krav om, at deltagelse i selvvalgt uddannelse på folkeskole- og

gymnasialt niveau samt videregående uddannelse som hovedregel er betinget af, at dagpengemodtageren

er fyldt 25 år. Der er endelig fastsat regler om opgørelse af retten i timer, og om, at der i opgørelsen ikke

medregnes perioder, hvor dagpengemodtageren er ophørt med uddannelsen.


Den gældende ordning med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse foreslås omlagt til en ny ordning med ret til

op til 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse. Det foreslås, at ordningen målrettes og bliver en ret for

dagpengemodtagere fra første ledighedsdag.

Det foreslås, at ordningen med jobrettet uddannelse målrettes således, at ordningen kun gælder for

ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser

(KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Disse grupper får ret til op til 6 ugers jobrettet

uddannelse. Baggrunden for dette er et ønske om at målrette uddannelse til de dagpengemodtagere, der

har det største behov.

Dagpengemodtageren får ret til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, og uddannelsen skal være

afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder for dagpengemodtagere, der er fyldt

25 år, og 6 måneder for dagpengemodtagere under 25 år.

For at sikre, at det er reelt jobrettet uddannelse, der søges om, foreslås det, at der udarbejdes en

landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge

iblandt. Positivlisten har afsæt i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen

efter bekendtgørelse om taxikørsel og relevante uddannelsestilbud til dagpengemodtagere med kort

videregående uddannelser (KVU'ere) i form af udvalgte kurser på akademiniveau. Kurserne udvælges efter

fastsatte kriterier, herunder en vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans

for arbejdsmarkedet forstås, om de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter mod at

udvikle hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, om kursets indhold

har fokus på en konkret jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i en

jobfunktion.

Udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse sker således med

udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og derefter fastsættes det hvilke

kurser med et konkret jobfokus, der kan være relevant at optage på den landsdækkende positivliste.

70

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende positivliste med inddragelse af


Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

og Beskæftigelsesrådet. Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for

Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste. Den landsdækkende positivliste for 6 ugers

jobrettet uddannelse offentliggøres på STAR’s hjemmeside.

Derudover foreslås ordningen målrettet, så den kun omfatter ret til ét jobrettet uddannelsesforløb.

Baggrunden for dette er et ønske om at undgå ufokuseret brug af kurser under 6 ugers jobrettet uddannelse.

Dagpengemodtageren kan således kun deltage i ét kursus eller ét kursusforløb, og det skal vælges fra

positivlisten. Et kursusforløb på positivlisten kan bestå af flere kurser, der er stykket sammen til ét samlet

udbudt forløb, hvis indhold er sammenhængende og dermed tilsammen opkvalificerer til en bestemt

jobfunktion. Det vil være en betingelse, at de fast definerede kursusforløb optræder på positivlisten, for at

de kan gives som 6 ugers jobrettet uddannelse.

Det foreslås, at dagpengemodtageren uanset uddannelsesniveau kan vælge frit fra positivlisten, hvilket

kursus eller kursusforløb, dagpengemodtageren ønsker at deltage i. Der vil således ikke som i den gældende

ordning være kriterier for forudgående uddannelsesniveau, som begrænser muligheden for valg af

uddannelse fra positivlisten.

Det foreslås videre, at der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes nærmere regler om mulighed for at

vælge dele af et kursusforløb, der er stykket sammen til et samlet udbudt forløb. Kursusforløbet skal fremgå

af positivlisten. Baggrunden for dette er, at det i nogle situationer kan være uhensigtsmæssigt, at en

dagpengemodtager skal vælge et helt kursusforløb, f. eks. hvis dagpengemodtageren allerede har deltaget

i nogle af de kurser, der på positivlisten er stykket sammen som et samlet kursusforløb. Det foreslås videre,

at der kan fastsættes regler om, at en dagpengemodtager, der må afbryde et kursus eller et kursusforløb,

fordi pågældende bliver syg eller påbegynder arbejde, har ret til et tilsvarende eller lignende kursus eller dele

af et kursusforløb, når sygdommen eller arbejdet er ophørt. Den samlede periode med jobrettet uddannelse

kan dog ikke overstige 6 uger i alt.

Det foreslås, at rollefordelingen i forhold til 6 ugers jobrettet uddannelse mellem arbejdsløshedskasser og

jobcentre som udgangspunkt opretholdes. Det er således fortsat arbejdsløshedskasserne, der administrerer

ordningen, herunder vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne

godkender ansøgninger om 6 ugers jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom

arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, medmindre

jobcentrene skal træffe afgørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og

eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til

kost og logi for dagpengemodtagere.

Det foreslås, at jobcenteret som noget nyt får pligt til at vejlede dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet

uddannelse under den første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger dette. Dermed har

jobcenteret mulighed for at vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at dagpengemodtageren søger

om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.

71

Det foreslås videre, at hvis dagpengemodtageren ønsker at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse

forud for den første jobsamtale, skal der afholdes en samtale senest en uge efter, personen har anmodet om

det. Dette kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er afholdt. Samtalen er en

betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse. Samtalen kan

træde i stedet for en jobsamtale, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager. Det indebærer således,

at samtalen ikke kan træde i stedet for en fælles jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også skal deltage.

Det foreslås dog, at det som hidtil skal være muligt at færdiggøre en uddannelse, som er påbegyndt i en

opsigelsesperiode henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledighedsdag efter reglerne om 6

ugers jobrettet uddannelse, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse, og personen er

omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse.

Der vil i denne situation ikke være krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i

opsigelsesperioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at

uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers

jobrettet uddannelse.

I overensstemmelse med gældende praksis kan jobcenteret også fremover give en dagpengemodtager et

uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan

tage første del af et kursusforløb som jobrettet uddannelse og få anden del af kurset som tilbud. Der er afsat

en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser på positivlisten, der

overstiger en varighed på 6 uger.

Der er endvidere ikke tilsigtet ændringer i forhold til f.eks. rådighed, aktivering og deltagerbetaling, som var

gældende i ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse.


Til stk. 1

Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ret til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger på

folkeskoleniveau og anden undervisning på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående uddannelse.

Dagpengemodtageren har inden for ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse mulighed for at vælge et

eller flere kurser uafhængigt af hinanden, som hver for sig opfylder betingelserne for at være omfattet af de

gældende regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Det foreslås, at omlægge ordningen med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse til en ny ordning med ret til op

til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvor ordningen målrettes ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og

dagpengemodtagere med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Dagpengemodtagere med kort videregående uddannelse, som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og

dagpengemodtagere med mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelser har med

forslaget således ikke længere ret til uddannelse efter ordningen.

Derudover foreslås det at målrette ordningen således, at det ikke længere er muligt at tage flere kurser eller

kursusforløb uafhængigt af hinanden.

72

Med den foreslåede ordning vil det kun være muligt at tage ét uddannelsesforløb under 6 ugers jobrettet

uddannelse, og forløbet skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet. Det kan

være ét kursus, én uddannelse, eller ét kursusforløb, der er stykket sammen til en pakke og fremgår af

positivlisten. Om dagpengemodtageren bruger alle 6 ugers jobrettet uddannelse er således afhængig af

længden på det forløb, som vedkommende vælger fra positivlisten, da dagpengemodtageren kun kan vælge

ét forløb. Uanset, hvad personen vælger, skal det være et forløb, der fremgår af positivlisten.

Der henvises til beskrivelsen af positivlisten i bemærkninger til stk. 8. I den foreslåede ordning opgøres

forbruget i timer som i den gældende ordning om 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Til stk. 2

Efter de gældende regler kan 6 ugers selvvalgt uddannelse først påbegyndes efter de første 4 måneders

sammenlagt ledighed. Dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, skal afslutte uddannelsen inden for de første

13 måneders sammenlagt ledighed, mens dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 25 år, skal afslutte

uddannelsen inden for de første 10 måneders sammenlagt ledighed.

Det foreslås, at retten til jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og at uddannelsen skal være

afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og

inden for 6 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 25 år.

Den periode, som uddannelsen skal være afsluttet inden for, er således af samme længde som i den

gældende ordning.

Tilsvarende den gældende ordning har dagpengemodtageren ret til en ny periode med 6 ugers jobrettet

uddannelse, hvis dagpengemodtageren starter på en ny dagpengeperiode.

Til stk. 3

Efter gældende regler er det arbejdsløshedskasserne, som vejleder om retten til 6 ugers selvvalgt

uddannelse. Arbejdsløshedskasserne vil også fremover vejlede om retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, og

arbejdsløshedskassernes vejledning vil – i overensstemmelse med gældende regler – skulle gives i forbindelse

med ledighedens indtræden. Det skyldes, at det er arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse om retten

til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til stk. 7.

Det foreslås, at jobcenteret som noget nyt får pligt til at vejlede dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet

uddannelse under den første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger dette. Dermed har

jobcenteret mulighed for at vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at dagpengemodtageren søger

om et forløb, der er meningsfuldt i forhold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.

Det foreslås videre, at hvis dagpengemodtageren ønsker at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse

forud for den første jobsamtale, skal der afholdes en samtale senest en uge efter personen har anmodet om

det. Dette kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er afholdt. Samtalen er en

betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse.

Samtalen kan træde i stedet for en anden jobsamtale, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager,

men ikke en fælles jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også skal deltage. Der henvises til

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11, forslag til ny § 16 a og 16 b.

73

Den første jobsamtale skal fra den 1. juli 2015 foregå inden 6 ugers ledighed efter første ledighedsdag, jf.

forslagets § 1, nr. 11 og 14. Indtil den 1. juli 2015 er det de gældende regler om første jobsamtale i jobcenteret

efter henholdsvis 1 måneds ledighed og 3 måneders ledighed for personer, som henholdsvis er under og fyldt

30 år, der finder anvendelse.

Til stk. 4

Efter de gældende regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse kan en person, som er påbegyndt en uddannelse

i en opsigelsesperiode, færdiggøre den henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledighedsdag,

forudsat at uddannelsen kan tages som selvvalgt uddannelse.

Det foreslås, at det som hidtil skal være muligt at færdiggøre en uddannelse påbegyndt i en opsigelsesperiode

henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledighedsdag efter reglerne om 6 ugers jobrettet

uddannelse, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse, og at og personen er omfattet af

målgruppen for jobrettet uddannelse.

Der vil i denne situation ikke være krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i

opsigelsesperioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre, at

uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers

jobrettet uddannelse.

Til stk. 5

Efter gældende regler må kursusprisen for videregående uddannelser under ordningen med 6 ugers selvvalgt

uddannelse ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr.

pr. fuldtidsuge (2015-niveau).

Kursusprisen pr. fuldtidsuge må således ikke overstige 3.780,86 kr. (2015-niveau). Det betyder, at hvis et

kursus har en varighed på f.eks. 20 timer om ugen, er prisloftet 20/37 af 3.780,86 kr. svarende til 2.043,71

kr. Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Det foreslås, at prisloftet videreføres, således at det fremover gælder for videregående uddannelser på

positivlisten.

Bestemmelsen svarer i øvrigt i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 2.

Til stk. 6

Efter gældende regler modtager en person dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under

deltagelse i selvvalgt uddannelse.

Det foreslås videreført, at en person, der deltager i jobrettet uddannelse, modtager dagpenge efter lov om



Til stk. 7

74

Efter gældende regler er det arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse i sager om 6 ugers selvvalgt

uddannelse.

Bestemmelsen foreslås videreført således, at det er arbejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse i sager om

6 ugers jobrettet uddannelse.


Med hjemmel i gældende § 26 a, stk. 7, er der bl.a. fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne

også træffer afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne, dog træffer jobcentrene afgørelse

herom, hvis dagpengemodtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til

uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til kost og logi for ledige.

Bemyndigelsesbestemmelsen videreføres i forslaget til stk. 9.

Til stk. 8

Efter gældende regler kan dagpengemodtagere efter eget valg deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6 uger

på folkeskoleniveau og anden undervisning på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående uddannelse. Reglerne

om hvilke uddannelser, dagpengemodtagerne kan deltage i under ordningen, er fastsat i bekendtgørelse om

6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige. De uddannelser, dagpengemodtagerene kan deltage i,

følger af reglerne i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt fagspecifikke kurser.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, bemyndiges til med

inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet

for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet, at udarbejde en landsdækkende positivliste.

Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den

landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Positivlisten afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er muligt at deltage i. Positivlisten tager afsæt

i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om

taxikørsel samt relevante uddannelsestilbud til personer med kort videregående uddannelser (KVU'ere) i

form af udvalgte kurser på akademiniveau.

Kurserne på positivlisten udvælges efter en samlet vurdering med afsæt i en række fastsatte kriterier,

herunder vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarkedet

forstås, at de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at udvikle hos kursisterne,

efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, at kursets indhold har fokus på en konkret

jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i jobfunktionen. Udarbejdelsen

af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrette uddannelse sker således med udgangspunkt i konkrete

jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og derefter fastsættes det hvilke kurser med et konkret

jobfokus, der kan være relevant at optage på den landsdækkende positivliste.

75

Positivlisten skal primært indeholde kurser, uddannelser og kursusforløb af op til 6 ugers varighed, men listen

kan også indeholde kurser eller forløb, der er længere, da jobcenteret i den nye ordning om jobrettet

uddannelse har mulighed for at give den resterende del af et forløb som et tilbud, sådan som det også er

tilfældet i den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Til stk. 9

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om selvvalgt uddannelse,

herunder om bl.a. administration af ordningen, hvilke uddannelser, der kan vælges, krav til forudgående

uddannelse, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under

deltagelse i uddannelse. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til

forsikrede ledige.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om jobrettet

uddannelse svarende til den gældende bemyndigelse bortset fra krav til forudgående uddannelse.

Det foreslås, at dagpengemodtagere, der fremover har ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse, frit kan

vælge ét kursus eller ét kursusforløb, som fremgår af positivlisten. Det vil derfor ikke være nødvendigt at

fastsætte nærmere regler om krav til forudgående uddannelse i forbindelse med valg fra positivlisten.

Der foreslås videre, at der med hjemmel i bestemmelsen kan fastsættes nærmere regler om mulighed for at

vælge dele af et kursusforløb fra positivlisten, der er stykket sammen til et samlet udbudt forløb.

Kursusforløbet skal fremgå af positivlisten. Baggrunden for dette er, at det i nogle situationer kan være

uhensigtsmæssigt, at en dagpengemodtager skal vælge et helt kursusforløb, f. eks. hvis

dagpengemodtageren allerede har deltaget i nogle af de kurser, der på positivlisten er stykket sammen og

indgår i et samlet kursusforløbet. Det foreslås videre, at der kan fastsættes regler om, at en

dagpengemodtager, der må afbryde et kursus eller et kursusforløb, fordi pågældende bliver syg eller

påbegynder arbejde, har ret til et tilsvarende eller lignende kursus eller dele af et kursusforløb, når

sygdommen eller arbejdet er ophørt. Den samlede periode med jobrettet uddannelse kan dog ikke overstige

6 uger i alt.

Bortset fra det ovenfor anførte svarer bemyndigelsen i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 7.

Til stk. 10

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for personer i selvvalgt uddannelse. De nærmere regler er

fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige.

Efter bekendtgørelsen skal en dagpengemodtager stå til rådighed for henvist arbejde, mens vedkommende

deltager i selvvalgt uddannelse. Det betyder, at dagpengemodtageren med dags varsel skal kunne overtage

arbejde, som jobcenteret eller arbejdsløshedskassen henviser vedkommende til.

Jobcenteret kan efter ansøgning fra dagpengemodtageren træffe afgørelse om at fravige kravet om, at stå til

rådighed for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at den selvvalgte uddannelse medvirker til, at

vedkommende kan opnå fast beskæftigelse, herunder når vedkommende deltager i et særligt målrettet

uddannelsesforløb. En sådan afgørelse skal meddeles skriftligt til dagpengemodtageren.

76

Det foreslås, at bemyndigelsen videreføres, og at der med hjemmel heri fastsættes tilsvarende regler om

rådighed under jobrettet uddannelse, som der i dag er fastsat om rådighed under selvvalgt uddannelse.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 8.


Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse

erhverves fra første ledighedsdag. Det fremgår yderligere, at såfremt den ledige ønsker at benytte retten til

jobrettet uddannelse tidligt i ledighedsforløbet, skal den ledige efter sin cv-samtale i a-kassen til en samtale

i jobcentret hurtigst muligt og senest en uge efter den ledige anmoder om det.

For både den gældende ordning med 6 ugers selvvalgt uddannelse såvel som den forslåede nye ordning med

6 ugers jobrettet uddannelse er det ret for den ledige. Det er således ikke en del af forliget om reform af

beskæftigelsesindsatsen, at jobcenteret skal kunne sige nej til et ønske om 6 ugers jobrettet uddannelse.

Da regelsættet for den nye ordning, herunder positivlisten først vil være på plads sidst i 4. kvartal 2014, vil

tilpasningen af den nuværende digitale løsning ikke kunne gennemføres, så den er klar 1. januar 2015. Af

hensyn til brugerne er det derfor nødvendigt at lukke for indgangen til løsningen i en periode. Herved sikres

det, at ledige ikke tilmelder sig kurser via den digitale løsning, som de ikke er berettiget til under den nye

ordning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejder på at få tilrettet den digitale adgang til ansøgning

hurtigst muligt og vil forsøge at få tilpasset løsningen, så den kan genåbnes i medio 2015.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige er personer,

der deltager i selvvalgt uddannelse på fuld tid, ikke omfattet af kontaktforløbet, mens de deltager i

uddannelsen. Der er med omlægningen af ordningen til 6 ugers jobrettet uddannelse ikke tilsigtet ændringer

i forhold hertil.

Det vil af den landsdækkende positivliste fremgå, hvilke sammenhængende kursusforløb og kurser der kan

tages som 6 ugers jobrettet uddannelse. I overensstemmelse med forliget om reform af

beskæftigelsesindsatsen kan man kun deltage i et kursus eller et kursusforløb, som fremgår af positivlisten.

Den landsdækkende positivliste vil blive revideret en gang årligt. Der er i de gældende regler i bekendtgørelse

om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige med tilhørende vejledning taget stilling til samspillet

mellem tidspunktet for ”ret og pligt” og selvvalgt uddannelse. Der er med omlægningen af ordningen til 6

ugers jobrettet uddannelse ikke tilsigtet ændringer i forhold hertil.

Det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, at udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste for 6

ugers jobrette uddannelse sker med udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for

arbejdskraft, og at det derefter fastsættes, hvilke kurser med et konkret jobfokus der kan være relevant at

optage på den landsdækkende positivliste.

I overensstemmelse med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen fastholdes det, at den

landsdækkende positivliste udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af


77

Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og

Beskæftigelsesrådet.

Det vil i lovforslagets bemærkninger blive præciseret, at udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse

og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet

forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.

LAB § 27 – ”Min plan” (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter denne lov, skal have en plan for indsatsen, »Min Plan«,

inden indsatsen iværksættes. »Min Plan« beskriver, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på

det ordinære arbejdsmarked kan forbedres.

Stk. 2. For personer omfattet af § 2, nr. 1-4, beskriver »Min Plan« personens beskæftigelsesmål, som så vidt

muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, beskriver »Min Plan« personens beskæftigelses- eller

uddannelsesmål. Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder,

hvor der er behov for arbejdskraft.

Stk. 4. Hvis et beskæftigelsesmål fremgår af de oplysninger, der er indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og er inden

for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, kan Min Planen for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, blot

henvise til beskæftigelsesmålet i Jobnet.

Stk. 5. I Min Planen angives, hvilke tilbud der efter §§ 22 og 23 kan gives. Hvis et tilbud er rettet mod

beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal Min Planen ikke indeholde en

begrundelse for tilbuddet, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet.

Stk. 6. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud, der ikke er rettet mod beskæftigelse inden for

områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal dette begrundes i Min Planen.

Stk. 7. Min Planen skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt

ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.


Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere

Gældende regler

Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

samt revalidender få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det

almindelige arbejdsmarked kan forbedres.

Efter de gældende regler skal der forud for afgivelse af tilbud efter lovens kapitel 9 b–12 til målgruppen

udarbejdes en jobplan. Der skal dog ikke udarbejdes en jobplan, hvis et tilbud varer op til 4 uger eller er

blevet fastsat ved en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for

78

arbejdskraft. Personen har dog ret til en jobplan, hvis vedkommende beder om det. Hvis der ikke kræves

udarbejdet en jobplan, skal tilbuddet afgives skriftligt, og det skal fremgå af sagen, om personen har

accepteret tilbuddet.

For den enkelte person kan det være svært at forstå, hvad der er forskellen på et tilbud i og uden for en

jobplan.

Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, skal have en rehabiliteringsplan.

Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som

udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.

Sygedagpengemodtagere, som forventes at være længerevarende sygemeldte, skal have en aftale om

opfølgningsindsatsen. Sygedagpengemodtagere, som forventes at være længerevarende sygemeldte og have

behov for en tværfaglig indsats, og modtagere af ressourceforløbsydelse, der deltager i et jobafklaringsforløb,

skal have en rehabiliteringsplan, jf. sygedagpengereformen.

Uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg (en uddannelsesplan).

Mange borgere skifter mellem at modtage forskellige ydelser, f.eks. når en dagpengemodtager bliver syg og

overgår til at modtage sygedagpenge. Hvis personen forventes at være længerevarende sygemeldt, skal

personen have en opfølgningsplan, og mens personen kunne se sin jobplan digitalt på Jobnet, er dette ikke

muligt for opfølgningsplanen. Det er også administrativt besværligt og tungt for sagsbehandlerne at “lukke”

en plan for at oprette en ny, og tilsvarende når personen atter bliver rask og skal vende tilbage til at have en

jobplan.

Efter de gældende regler har der ikke været stillet krav om, at tilbud til en person, som er visiteret til fleksjob,

skulle fremgå af en jobplan.


Det foreslås, at alle personer, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan, ”Min Plan”,

der vises for personen på Jobnet.dk. ”Min Plan” skal være genkendelig for personer på tværs af målgrupper

og ydelse.

Det foreslås videre, at alle aftaler om aktive tilbud skal fremgå af planen. Dermed sikres det, at personen og

jobkonsulenten i jobcenteret og i arbejdsløshedskassen får et samlet overblik over, hvad der er aftalt af

konkrete aktiviteter og mål på forskellige områder. På baggrund af indførelsen af ”Min Plan” skal

jobkonsulenten ikke beregne, om et tilbud skal afgives i eller uden for en jobplan, hvilket vil være en

administrativ lettelse.

Desuden vil der i planen være oversigt over og adgang til øvrige indsatser og aktiviteter. F.eks. vil personen

have adgang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste jobsamtale. For dagpengemodtagere vil

der desuden være adgang til at se aftaler m.v. fra den seneste samtale med arbejdsløshedskassen og kravene

til dagpengemodtagerens jobsøgning, som arbejdsløshedskassen har fastlagt. Herudover vil både

dagpengemodtagere og øvrige målgrupper få adgang til kravene til registrering i jobloggen og cv’et via ”Min

Plan”, hvilket vil gøre det lettere for borgeren at arbejde med jobloggen, idet det for borgeren vil være

entydigt klart, hvilke krav borgeren skal opfylde som led i rådighedsforpligtigelsen.

79

”Min Plan” er fleksibel i den forstand, at den består af forholdsvis få elementer, som suppleres med

forskellige delelementer, når indsatsen bliver mere intensiv. Eksempelvis vil jobparate

kontanthjælpsmodtagere have en relativt enkel plan, der består af få elementer, f.eks. jobmål, jobsøgning og

beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil have en mere omfattende

plan med f.eks. delmål, beskrivelser af vejen til målet m.v. På sigt vil den ud over beskæftigelsesindsatsen

også indeholde en oversigt over sociale og sundhedsmæssige indsatser.

”Min Plan” (uddannelsespålægget) for uddannelseshjælpsmodtagere vil indeholde et uddannelsesmål,

uddannelsesrettede aktiviteter m.v.

Med ”Min Plan” vil der være tale om en enklere administration, og det vil være mindre registreringstungt,

når personen f.eks. bliver syg og overgår sygedagpenge eller i øvrigt skifter ydelse.

Det foreslås, at alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats omfattes af forslaget. Der gør sig dog

særlige forhold gældende for visse persongrupper:

– For personer, der skal have en rehabiliteringsplan, vil de nuværende rehabiliteringsplaner blive

bibeholdt, og reglerne om disse vil være uforandrede. Indsatsdelen af rehabiliteringsplanen vil for

borgeren fremstå som en del af ”Min Plan” på Jobnet. De øvrige dele af rehabiliteringsplanen vil

kunne tilgås fra ”Min Plan” på Jobnet.

– For sygedagpengemodtagere, som skal have en aftale om opfølgningsindsatsen, vil aftalen om

beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, der følger af sygedagpengeloven, ligeledes fremgå

som en del af ”Min Plan” på Jobnet.

– For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

omfattet af integrationsprogrammet, der skal have et uddannelsespålæg, vil deres

uddannelsespålæg ligeledes fremgå som en del af ”Min Plan” på Jobnet.

For jobkonsulenterne i jobcentrene vil både rehabiliteringsplaner, aftaler med sygedagpengemodtagere og

uddannelsespålæg blive integreret i deres fagsystems understøttelse af ”Min Plan”.

Det foreslås, at de nærmere regler om indhold og udformning af ”Min Plan” fastsættes på

bekendtgørelsesniveau.

It-systemerne vil blive designet således, at det alene vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere

øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det alene være en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse,

der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne. Det

vil fremstå klart for borgeren, hvem, der er ansvarlig for de enkelte aftaler m.v.

Efter gældende regler har offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i

forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indberette data, herunder

beskæftigelsesindsatsen over for borgere inkl. relevante, tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter og

indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område, jf. § 62 i lov om ansvaret for

og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Og efter § 63 i denne lov kan der bl.a. til brug for varetagelse

af beskæftigelsesindsatsen og den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for

borgeren, udveksles nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og

social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser mellem en række ministerier, regioner, kommuner,

80

arbejdsløshedskasser m.fl. Oplysningerne kan gøres tilgængelige for borgeren selv på Jobnet i medfør af

denne lovs § 60, stk. 6 og 7.

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves 1. januar 2015, jf. det

samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. De

nævnte regler foreslås videreført i § 36, stk. 2, og §§ 37 og 42 i det nævnte lovforslag.

Indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Gældende regler

Reglerne om indsatsen for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, fremgår af kapitel 13

d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter gældende regler i § 75 i, finder reglerne i kapitel 2 a (inddragelse af andre aktører), 4 a (digital

kommunikation), 5 (tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre), 6 (oplysninger om job og cv), 8

(tilbudsmuligheder), 9 (jobplan), 19 (underretninger), 20 (udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn, regnskab,

erstatning m.v.) og 24 (klageadgang) samt regler fastsat i medfør heraf, i det omfang de gælder for

dagpengemodtagere, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

medmindre andet er bestemt i kapitel 13 d. Derudover finder regler i loven, som gælder for alle

arbejdssøgende og for jobcentrenes administration også anvendelse.

Efter gældende regler, er personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, bl.a. ikke omfattet af

de regler, der gælder for dagpengemodtagere, om kontaktforløb i kapitel 7, reglerne om tilbud om vejledning

og opkvalificering i kapitel 10 og reglerne om ret og pligt til tilbud i kapitel 16. Der er i kapitel 13 d fastsat

særregler om kontaktforløb i §§ 75 k og 75 l, regler om tidspunkt for og varighed af ret og pligt tilbud i § 75

v, regler om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus til personer uden ungdomsuddannelse og regler om,

at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse efter den virksomhedsrettede indsats har ret til op til

8 ugers uddannelse efter §§ 75 p og 75 q.

Efter gældende regler skal personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have en

virksomhedsrettet indsats efter senest 4 ugers ledighed. Indsatsen kan ske i form af nytteindsats og

virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere samt jobrotation.

Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for jobparate

kontanthjælpsmodtagere, dog skal antallet af timer i nytteindsats udgøre 20 timer ugentligt. Personen kan

få tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere. Under

tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik modtager personen midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Personen kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for

dagpengemodtagere, dog skal lønnen under tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig

arbejdsgiver svarer til personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse og ansættelsen kan højst have en

varighed på 13 uger. Endelig kan personen indgå som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der

gælder for dagpengemodtagere. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for ansættelse med

løntilskud hos en privat arbejdsgiver samt ansættelse som vikar i jobrotation, kan personen medregne alle

tidligere ledighedsperioder. Personen kan dermed medregne perioder, hvor personen har modtaget

arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig

81

uddannelsesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter kapitel 12 eller har været

ledig selvforsørgende.

Efter gældende regler kan personen under tilbud og jobrotation modtage befordringsgodtgørelse efter de

regler, der gælder for dagpengemodtagere.

Tilbud og jobrotation kan ikke række ud over det tidspunkt, hvortil personen er berettiget til midlertidig

arbejdsmarkedsydelse.


Hovedparten af forslagene i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen omfatter alene

dagpengemodtagere.

Visse forslag omfatter dog flere eller alle målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder bl.a.

forslag om afbureaukratisering i form af, at alle ledige fremover skal have en plan – ”Min Plan” og afskaffelse

af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse samt forslag om målretningen og afbureaukratisering af

ordningerne om løntilskud og jobrotation.

Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af gældende regler om jobplan

og befordringsgodtgørelse, foreslås det, at de fremover omfattes af de nye regler for dagpengemodtagere

om ”Min Plan” og afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse.


Efter gældende regler kan personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-4, få udarbejdet en jobplan for,

hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.

Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en rehabiliteringsplan.

Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som

udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.

Sygedagpengemodtagere i kategori 2 skal have en aftale om opfølgningsindsatsen og

sygedagpengemodtagere i kategori 3, og modtagere af ressourceforløbsydelse, der deltager i et

jobafklaringsforløb, skal have en rehabiliteringsplan, jf. sygedagpengereformen.

Uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespålæg (en uddannelsesplan).

Det foreslås i stk. 1, at alle borgere, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan, ”Min

Plan”, der vises for borgeren på Jobnet.dk, og som er genkendelig for borgere på tværs af målgrupper og

ydelse. ”Min Plan” beskriver, hvordan mulighederne for varig beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked

kan forbedres.

Det foreslås i stk. 2, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, skal ”Min Plan” beskrive personens

beskæftigelsesmål, der så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er

behov for arbejdskraft. Der er tale om en videreførelse af gældende stk. 2.

82

Det foreslås i nyt stk. 3, at for personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, skal ”Min Plan” beskrive personens

beskæftigelsesmål eller uddannelsesmål. Dette sker ud fra en vurdering af hvilken helhedsorienteret og

tværgående indsats, den enkelte borger har brug for.

Det foreslås i stk. 3, der bliver stk. 4, at for personer omfattet af § 2, nr. 1-4, er det ikke nødvendigt, at

begrunde et tilbud, hvis dette er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er brug for

arbejdskraft, medmindre personen ikke er enig i tilbuddet. Der er tale om en videreførelse af gældende stk.

3.


Det er hensigten, at den første jobsamtale i jobcenteret, hvor arbejdsløshedskassen også kan deltage, skal

bygge videre på CV-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger, som fremgår af den lediges ”Min Plan”.

Det vil blive præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at ”Min Plan” vil blive designet således, at det alene

vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det

alene være arbejdsløshedskassen, der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-

samtalen og rådighedssamtalerne. Det vil dermed fremstå klart for borgeren, hvem der er ansvarlig for de

enkelte aftaler m.v.

LAB § 28 – ”Min plan” (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, 5-7, 11, 13 og 14, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der

kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen

efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Stk. 2. . . .


Efter gældende regler kan jobplanen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere indeholde aktiviteter, der

kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen

efterfølgende kan deltage i tilbud efter loven.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til at omfatte personer omfattet af lovens § 2, nr. 5, 6, 7,11 og 13.

Det betyder, at ”Min Plan” for de foreslåede målgrupper også kan indeholde sådanne aktiviteter, da disse

målgrupper ofte vil have behov for en tværgående og helhedsorienteret indsats, som omfatter aktiviteter fra

øvrige forvaltninger (f.eks. socialforvaltningen) eller sundhedssektoren.


“Min Plan” er første skridt i at samle planerne på tværs af beskæftigelsesområdet. Næste eventuelle skridt

vil være at inddrage beskæftigelsesrelevante indsatser fra borgerens planer i øvrige kommunale

forvaltninger. Et sådant mere vidtgående skridt kan også være at inddrage indsatser fra sundhedssektoren af

beskæftigelsesmæssig relevans, således at “Min Plan” kommer til at afspejle en koordineret, tværgående og

helhedsorienteret indsats. Det vil være en kompleks øvelse, der vil involvere mange aktører og regler,

83

herunder register- og persondataregler. Både i forhold til én plan på tværs af kommunale forvaltninger og én

plan, der også inddrager andre offentlige myndigheder, er der imidlertid tale om et arbejde, der er nødt til

at ske trinvist og byder på en lang række både juridiske, administrative og tekniske udfordringer. Over tid kan

der arbejdes videre i denne retning.

De nuværende regler, hvor det er arbejdsløshedskassen, der har kompetencen til at fastsætte kravene til

medlemmernes jobsøgning, herunder også foretage rådighedsvurderingen på baggrund af jobsøgningen, vil

fortsat være gældende. Der henvises også til afsnittet i lovforslaget omkring ”Min Plan”, hvor dette vil blive

præciseret. Det vil også fremgå af bemærkningerne, at det vil blive tydeliggjort over for den ledige, om det

er arbejdsløshedskassen eller jobcenteret, der er ansvarlig for de enkelte delelementer af ”Min Plan”.

LAB § 29 - ”Min plan” (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 29. Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 9 b-12 skal der udarbejdes en Min Plan.

Stk. 2. …

Stk. 3. En person har ret til at få udarbejdet en Min Plan, hvis den pågældende anmoder herom.


Efter de gældende regler skal der for personer omfattet af lovens § 2, nr. 1-4, forud for afgivelse af tilbud

efter kapitel 9 b – 12, udarbejdes en jobplan.

Efter de gældende regler, skal der dog ikke udarbejdes en jobplan for disse målgrupper, hvis et tilbud varer

op til 4 uger eller er blevet fastsat ved en jobsamtale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor

der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til en jobplan, hvis vedkommende beder om det. Hvis der

ikke kræves udarbejdet en jobplan, skal tilbuddet afgives skriftligt, og det skal fremgå af sagen, om personen

har accepteret tilbuddet.

Det foreslås, at bestemmelsen om, at der forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 9 b – 12 skal udarbejdes

en plan (fremover ”Min Plan”), udvides til at omfatte personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14.

Det foreslås således, at alle personer, der får en indsats i jobcenteret, fremover kun skal have en plan, ”Min

Plan”, der vises for personen på Jobnet.dk. ”Min Plan” skal være genkendelig for personer på tværs af

målgrupper og ydelse.

Det foreslås videre, at der fremover altid skal udarbejdes en ”Min Plan”, hvis der afgives et tilbud.

Dette vil sikre, at alle aftaler om aktive tilbud fremgår af ”Min Plan”, så den enkelte og jobkonsulenten har et

samlet overblik.

Det foreslås endelig, at en person altid har ret til at få udarbejdet en ”Min Plan”, hvis personen anmoder om

dette.

84

LAB § 31 - ”Min plan” (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indhold og

udformning af Min Planen og rehabiliteringsplanen, herunder hvordan rehabiliteringsplanen indgår i

personens »Min Plan« på Jobnet, samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne

skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Regler om rehabiliteringsplanen i sager om

ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension fastsættes efter

forhandling med social- og integrationsministeren. Beskæftigelsesministeren kan herudover efter

forhandling med social- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige

kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart

formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Desuden kan

beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i

rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i

sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren

fastsætter endvidere efter forhandling med social- og integrationsministeren nærmere regler om, hvordan

beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens

forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager

om ressourceforløb og i kommunens vurdering af

1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende efter kapitel 13,

2) retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og

3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der i »Min Plan« kan vises oversigt over og

oplysninger om øvrige indsatser og aktiviteter m.v., herunder kravene til jobsøgning for personer omfattet

af § 2, nr. 1, som er fastlagt af personens arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.


Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af

jobplanen (fremover ”Min Plan”) og rehabiliteringsplanen.

Det foreslås, at ministeren også kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem personens ”Min

Plan” og rehabiliteringsplanen, herunder om at dele af eller hele rehabiliteringsplanen kan indgå i ”Min Plan”.

Det foreslås i nyt stk. 2, at ministeren fremover også kan fastsætte regler om, at der i ”Min Plan” vil kunne

vises oversigt over og oplysninger om øvrige indsatser, aktiviteter m.v., herunder kravene til jobsøgning for

en dagpengemodtager, som er fastlagt af personens arbejdsløshedskasse efter lov om


Med hjemmel i bestemmelsen vil der kunne fastsættes regler om, at personen kan se øvrige indsatser og

aktiviteter m.v. F.eks. vil personen have adgang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste

jobsamtale.

85

For dagpengemodtagere vil der desuden være adgang til at se aftaler m.v. fra den seneste samtale med

arbejdsløshedskassen samt kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som arbejdsløshedskassen har

fastlagt.

Herudover vil både dagpengemodtagere og øvrige målgrupper få adgang til jobloggen og cv’et via ”Min Plan”,

hvilket vil gøre det lettere for borgeren at arbejde med jobloggen.

På sigt vil ”Min Plan” - ud over beskæftigelsesindsatsen - også indeholde en oversigt over sociale og

sundhedsmæssige indsatser.




indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område. Med forslaget vil ”Min Plan”

også kunne komme til at indeholde sociale og sundhedsmæssige indsatser af relevans for

beskæftigelsesindsatsen, der ikke iværksættes direkte som led i en beskæftigelsesindsats.

Jobkonsulenter og øvrige medarbejdere i jobcentre og arbejdsløshedskasser vil i eget fagsystem som

udgangspunkt kunne se de samme oplysninger som personen. Med ”Min Plan” vil der være tale om en

enklere administration, og det vil være mindre registreringstungt, når personen f.eks. bliver syg og overgår

til sygedagpenge eller i øvrigt skifter ydelse.

Systemerne vil blive indrettet under iagttagelse af reglerne i persondataloven, herunder dennes § 5. Dette

indebærer bl.a., at jobcenteret kun kan se nødvendige oplysninger om egne borgere og arbejdsløshedskasse

kun kan se nødvendige oplysninger om egne medlemmer. Det vil f.eks. ikke være nødvendigt eller relevant,

at arbejdsløshedskassen ser de helbredsoplysninger, der kan indgå i en sygedagpengemodtagers aftale om

opfølgningsindsats eller rehabiliteringsplan.

It-systemerne vil blive designet således, at det alene vil være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere

øvrige aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det alene være en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse,

der kan fastlægge krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samtalen og rådighedssamtalerne. Det

vil fremstå klart for borgeren, hvem, der er ansvarlig for de enkelte aftaler m.v.




indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede område, jf. § 62 i den gældende lov om

ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Og efter § 63 i denne lov kan der bl.a. til brug

for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen og den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats

over for borgeren, udveksles nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om relevante

uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser mellem en række ministerier,

regioner, kommuner, arbejdsløshedskasser m.fl. Oplysningerne kan gøres tilgængelige for borgeren selv på

Jobnet i medfør af denne lovs § 60, stk. 6 og 7.

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves 1. januar 2015, jf. det

samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. De

nævnte regler foreslås videreført i § 36, stk. 2, og §§ 37 og 42 i det nævnte lovforslag.

86

LAB § 32 a – Læse-, skrive- og regnetest og realkompetencevurdering (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 32 a. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, har behov for et læse-, skrive-

, regne- eller ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant kursus. Personer omfattet af § 2, nr.

1, der er fyldt 30 år, og personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en realkompetencevurdering,

hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der skal være tale om tilbud omfattet af § 32,

stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af § 32, stk. 5.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 for personer omfattet af § 2, nr. 1, medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på 6

uger efter § 34.


Dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, skal altid testes for, om de

har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen viser, at dagpengemodtageren har problemer, får den

unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning i form af et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus,

når jobcenteret giver det. Det foreslås, at et sådant tilbud ikke kan træde i stedet for ret og pligt til det aktive

tilbud, som dagpengemodtagere har efter lovforslaget.

Da unge under 30 år og personer, der er fyldt 50 år, skal påbegynde deres ret og pligt til et aktivt tilbud senest

efter 3 måneders ledighed, kan et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som personen får, kollidere

hermed. Det foreslås derfor, at tilbuddet om læse- skrive-, regne- eller ordblindekursus kan udskyde

tidspunktet for ret og pligt til det aktive tilbud, således at det først behøver at starte umiddelbart efter

afslutning af læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurset.

Det foreslås, at tilbud om læse-, skrive-, og regne- eller ordblindekurser ikke medregnes i den

varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om vejledning og opkvalificering til

dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden.

Det foreslås, at de nærmere regler om afholdelse af læse-, skrive- og regnetest med hjemmel i loven

fastsættes i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslå videre, at der i disse regler

fastsættes, at et kursus kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-, skrive-, og

regnekursus i form af et forberedende voksenundervisningstrin (FVU).

Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer

Gældende regler

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ret til

at få tilbud om en realkompetencevurdering. Efter gældende regler har dagpengemodtagere ikke samme ret

til at få tilbud om en realkompetencevurdering.


Det foreslås, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, får ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering. Formålet er, at de kan få synliggjort og

87

dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via erhvervsdeltagelse, og derved styrke

ufaglærte dagpengemodtageres job- og uddannelsesmuligheder.

Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten

almen voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelse for voksne -

(EUV)- eller videregående voksenuddannelsesområdet (VVU). Der skal være tale om uddannelser, der har

hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

Forslaget svarer til reglerne for kontanthjælpsmodtagere, som er trådt i kraft 1. januar 2014.

En realkompetencevurdering er en vurdering af, om en persons kompetencer f.eks. kan bruges i forhold til

en bestemt uddannelse, et bestemt job eller branche.

Formålet med realkompetencevurderinger i denne sammenhæng er at styrke ufaglærte voksnes (over 30 år)

job- og beskæftigelsesmuligheder og/eller at få afkortet uddannelse gennem en formel anerkendelse af det,

de allerede kan og ved i forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.

Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig bruges i forbindelse med jobsøgning. Anerkendelse

af kompetencer kan gives som et kompetencebevis. Det er uddannelsesstedet, der udsteder

kompetencebeviser efter endt kompetencevurdering, og dagpengemodtageren skal sikre, at cv-

oplysningerne ajourføres. En realkompetencevurdering kan have en varighed fra en halv dag op til ti

skoledage.

Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at aftalepartierne er enige om, at

dagpengemodtagere skal have større indflydelse på indsatsen for at styrke deres muligheder for at komme i

arbejde. Der er også enighed om, at med større medindflydelse og mere valgfrihed til den enkelte, følger et

behov for styrket opfølgning på rådighed.


1.pkt

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter

integrationsloven, og modtagere af uddannelseshjælp ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekursus, hvis en test har vist et behov for det.

Det foreslås, at dagpengemodtagere har ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis

en test har vist behov for det.

Det bliver med hjemmel i loven fastsat regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om

afholdelse af læse-, skrive- og regnetest. Det vil bl.a. blive fastsat, at dagpengemodtagere, der ikke er fyldt

25, og som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, altid skal testes for, om de har svært ved at skrive, læse

og regne.

2.pkt

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ret til

at få tilbud om en realkompetencevurdering.

88

Det foreslås, at dagpengemodtagere uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er fyldt 30 år, får

ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering.

Stk. 2

Efter gældende regler kan der til dagpengemodtagere alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i

op til i alt 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har

en erhvervskompetencegivende uddannelse. Er personen mellem 30 og 60 år, gælder

varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, og er personen

fyldt 60 år gælder varighedsbegrænsningen inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Som følge af lovforslagets § 1, nr. 36, har dagpengemodtagere ret til et tilbud om læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekursus, hvis en test viser behov for det. Det foreslås, at tilbud om læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekursus ikke skal medregnes i varighedsbegrænsning på 6 uger for tilbud om vejledning og

opkvalificering for dagpengemodtagere. Dagpengemodtagere kan dermed få et læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekursus, som varer i længere periode end 6 uger.


Tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser er omfattet af reglerne for tilbud om ordinær

uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i kapitel 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten refunderer

derfor 50 % af kommunens udgifter til tilbuddet inden for et rådighedsbeløb, jf. § 118 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Det følger af de foreslåede regler, at tilbud om læse-, skrive-, regne- eller

ordblindekurser ikke medregnes i den varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om

vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden. Der gælder

dermed ikke nogen varighedsbegrænsning for tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser.

Tilbuddet kan dog ikke række ud over personen dagpengeperiode.

Det følger af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at ledige med grundskole som højeste uddannelse

kan få tilbudt læse-, skrive- og regnekurser, hvis den ledige efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest

viser behov herfor. Det følger desuden af forliget, at alle unge under 25 år, der ikke har afsluttet en

ungdomsuddannelse, skal testes for, om de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen viser, at de

har problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i relevant undervisning i form af et læse-, skrive- og

regnekursus eller ordblindekursus. Forslaget ligger således uden for forliget om reform af

beskæftigelsesindsatsen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med realkompetence

vurderingen er, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende

uddannelse, kan få synliggjort og dokumenteret uformelle eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via

erhvervsdeltagelse, og derved styrke ufaglærte dagpengemodtageres job- og uddannelsesmuligheder. Det

frem går endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at realkompetencevurderingen skal foretages af en

uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen voksenuddannelses- (VUC),

arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsuddannelse for voksne - (euv)- eller videregående

voksenuddannelsesområdet (VVU). Det præciseres, at der skal være tale om uddannelser, der har hjemmel i

lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

LAB §§ 33 a & b – Pulje til uddannelsesløft og regional uddannelsespulje (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

89

Lovtekst

Pulje til uddannelsesløft

§ 33 a. Inden for en pulje kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som er fyldt 30 år, få tilbud om en

erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis personen

1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, eller

2) har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed

kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været

anvendt i de sidste 5 år.

Stk. 2. Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for den periode, hvor personen er berettiget til

dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Under uddannelsen er personen fritaget for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at

være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Stk. 4. Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anvendelse.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud efter denne bestemmelse.

Regional uddannelsespulje

§ 33 b. Inden for en pulje kan personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, få tilbud om korte erhvervsrettede

uddannelsesforløb efter en regional positivliste, jf. stk. 3.

Stk. 2. Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anvendelse.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale positivlister, som godkendes af de regionale

arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.


§ 33 a

Det foreslås videre, at et uddannelsesløft i form af et tilbud om en erhvervsuddannelse - i overensstemmelse

med gældende regler om tilbud – så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor

der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers ønsker og forudsætninger

med henblik på, at personen er motiveret for uddannelsen, opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis

selvforsørgelse. Derimod foreslås det, at der ikke stilles krav om, at tilbuddet om erhvervsuddannelse er den

hurtigste vej til varig beskæftigelse for den enkelte, idet formålet med uddannelsen er at styrke den enkeltes

muligheder for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås endvidere, at hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år.

Dermed vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i den nye

erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2. del og med

praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik, i den nye erhvervsuddannelse for

voksne.

90

Det foreslås, at en dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en

erhvervsuddannelse, fritages for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine

jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om


Under uddannelsen vil dagpengemodtageren modtage dagpenge med en særlig dagpengesats efter regler i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter disse regler vil personens dagpenge under uddannelsesløftet højst

kunne udgøre 80 procent af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog

højst personens individuelle sats. Dagpengemodtagere, der hermed opnår lavere dagpengesats end hidtil,

får mulighed for lån efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås endvidere, at det er jobcenteret, der sammen med dagpengemodtageren beslutter, om

uddannelsesløftet skal igangsættes.

Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan dermed alene gives efter aftale mellem

jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har således ikke pligt til at tage imod tilbuddet.

Når tilbuddet er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har dagpengemodtageren pligt til at

påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet.

Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioneres efter gældende regler om selvforskyldt ledighed og

de nye regler om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og de administrativt fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke påbegynder eller ikke

deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse, som pågældende har aftalt med jobcenteret.

Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbuddet.

Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at der skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor

dagpengemodtageren reelt har mulighed for at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gives tilbud om

en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren skal i praktikforløb, skal der på uddannelsen også være

mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.

I overensstemmelse med gældende regler vil der kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til

hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en

erhvervsuddannelse, idet der er tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering.

Det foreslås, at staten inden for puljen på 152,3 mio. kr. årligt (dog 55,9 mio. kr. i 2015 og 142,1 mio. kr. i

2016, 2015-niveau) refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelser under

uddannelsesløftet og overfører 20 pct. af puljen til budgetgaranterede udgifter, der ydes til kommunerne via

regulering af bloktilskuddet.

For at understøtte brugen af puljen, foreslås det, at staten inden for puljen i perioden fra 1. juli 2015 til og

med 30. juni 2017 refunderer 100 pct. af kommunens udgifter.

En mindre del af udgifterne under uddannelsesløftet vil være taxameterudgifter som følge af, at et

forholdsvist begrænset antal dagpengemodtagere, som er påbegyndt en erhvervsuddannelse med

praktikforløb i den nye erhvervsuddannelse for voksne, opnår ordinær praktik hos en arbejdsgiver, hvorefter

de efterfølgende taxameterudgifter under uddannelsen afholdes i regi af Undervisningsministeriet. Det

foreslås derfor, at der via puljen vil kunne refunderes udgifter hertil.

91

Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion,

samt om udmøntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for puljen til uddannelsesløft. Med

hjemlen i bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om udmøntning og administration af puljen.

Det foreslås herunder, at puljen fordeles til kommunerne efter deres objektive andel af ledighedsberørte

ufaglærte dagpengemodtagere. Der forudsættes, at alle kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på

100.000 kr. for at sikre, at alle kommuner kan iværksætte forløb. Det foreslås videre, at puljen udmeldes en

gang årligt ved årets start i overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle. Endvidere foreslås, at der

i STAR’s tre lokale arbejdsmarkedskontorer bliver tilknyttet uddannelsesløftkoordinatorfunktion, der skal

medvirke til at igangsætte ordningen.

Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Dagpengemodtagere, der deltager i det foreslåede uddannelsesløft i form af tilbud om en

erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager under tilbuddet dagpenge

med en særlig dagpengesats og har herudover mulighed for at supplere den særlige dagpengesats med et

lån.

§ 33 b

Det foreslås videre, at tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb inden for puljen skal fremgå af en

regional positivliste.

Det foreslås endvidere, at de regionale positivlister udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante

opgørelser og analyser samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. VEU-

centrene og andre relevante uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og

brancheorganisationer. De regionale positivlister skal drøftes og godkendes af de Regionale

Arbejdsmarkedsråd.

Det foreslås videre, at de regionale positivlister er oversigter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede

uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder.

Det foreslås, at det med den regionale pulje skal være muligt for dagpengemodtagere f.eks. at få tilbud om

privat udbudt efteruddannelse, herunder f.eks. et offshore sikkerhedskursus, samt uddannelsesforløb, der

har en varighed på over 6 uger. Det foreslås endvidere, at der skal være mulighed for, at de regionale

positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder og

uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås, at staten inden for puljen på 101,5 mio. kr. årligt (2015-niveau) refunderer 80 pct. af en

kommunes udgifter til tilbud om uddannelsesforløb under puljen, og at 20 pct. af puljen overføres til

budgetgaranterede udgifter, der ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet.

Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion,

samt om udmøntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for puljen. Med hjemmel i

bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om udmøntning og administration af puljen. Det foreslås,

at der bl.a. kan fastsættes regler om, at midlerne i den regionale uddannelsespulje fordeles og udmeldes til

kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier på baggrund af kommunernes andel af berørte

92

dagpengemodtagere, fordelt på uddannelsesbaggrund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til

kommunerne.

Forslaget ændrer ikke på de gældende regler i øvrigt, herunder kravene til formålet med tilbuddet,

muligheden for at yde befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler under tilbuddet,

dagpengemodtagernes pligt til at tage imod et sådant tilbud og jobcenterets mulighed for at fritage for

rådighedskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.


Efter gældende regler i lovens §§ 32 og 34 kan dagpengemodtagere, der er mellem 30 og 60 år, inden for de

første 9 måneders sammenlagt ledighed få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering, herunder

uddannelsestilbud, i op til i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning og opkvalificering). For

dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller som er

fyldt 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Korte vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger samt tilbud om ordinær danskundervisning er dog ikke

omfattet af varighedsbegrænsningen. Hvis danskundervisning indgår som en betydelig del af et tilbud, kan

tilbuddet have en varighed på op til 26 uger.

Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed er der ikke begrænsninger på længden af

tilbud om vejledning og opkvalificering. Efter gældende lovs § 24 kan et tilbud dog ikke række ud over

tidspunktet, hvor personen har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der kan gives

tilbud om en del af en uddannelse, f.eks. et år af en uddannelse, som har en længere varighed, hvor tilbuddet

kan gennemføres inden for dagpengeperioden. Personen vil herefter skulle gennemføre resten af

uddannelsen f.eks. på SU.

Efter gældende lovs § 38 modtager en dagpengemodtager under et tilbud om vejledning og opkvalificering

dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har dagpengemodtagere pligt til at være aktivt

arbejdssøgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder også, når de deltager i tilbud. Med

hjemmel i § 25 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat nærmere regler om, at jobcenteret

i særlige tilfælde kan fritage en person for kravene om at være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for

henvist arbejde, mens personen deltager i et tilbud, bl.a. hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til,

at personen kan opnå fast beskæftigelse.

Til § 33 a

Det foreslås i ny § 33 a, at der afsættes en pulje, så dagpengemodtagere med størst behov får mulighed for

et uddannelsesløft.

Det foreslås i stk. 1, at personer, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet

uddannelse, inden for puljen kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af en

erhvervsuddannelse allerede fra ledighedsperiodens begyndelse. En person anses for ufaglært, hvis

vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til

niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses for faglært,

hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til

93

niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for

forældet, hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence de seneste 5 år.

Det foreslås i stk. 2, at uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Dermed

vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb og praktikforløb i den nye

erhvervsuddannelse for voksne og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2. del og med

praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik i den nye erhvervsuddannelse for

voksne.

Det foreslås i stk. 3, at en person, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse,

fritages for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt jobsøgende, herunder

dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist arbejde.

Det foreslås i stk. 4, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den

første del af ledighedsperioden ikke gælder for tilbud om erhvervsuddannelser, som tilbydes i regi af puljen

til uddannelsesløft. Dermed kan der gives tilbud om erhvervsuddannelser i regi af puljen allerede fra

ledighedsperiodens begyndelse.

I stk. 5 foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbuddet. Det foreslås, at

der bl.a. kan fastsættes regler om, at der skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor

dagpengemodtageren reelt har mulighed for at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gives tilbud om

en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren skal i praktikforløb, kan der alene gives tilbud, hvis der

på uddannelsen er mulighed for at gennemføre praktikforløbet i skolepraktik.

I overensstemmelse med gældende regler vil personen under tilbuddet kunne modtage dagpenge efter lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter forslaget til § 48 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovforslagets § 2, nr. 3, vil dagpengemodtageren under uddannelsen modtage dagpenge med et beløb, der

svarer til 80 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højst et beløb

svarende til personens hidtidige dagpengesats. Dagpengemodtagere, der hermed opnår lavere dagpengesats

end hidtil, får mulighed for lån. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.4. og til lovforslagets

§ 2, nr. 3 og 14.

I overensstemmelse med gældende regler vil der kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til

hjælpemidler til en dagpengemodtager, som deltager i et tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til

uddannelsesløft, idet der er tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.

Til § 33 b

Det foreslås i ny § 33 b, at der afsættes en regional uddannelsespulje for at understøtte, at flere

dagpengemodtagere kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalificering i form af korte,

erhvervsrettede uddannelsesforløb allerede fra ledighedsperiodens begyndelse.

Det foreslås i stk. 1, at dagpengemodtagere inden for puljen kan få tilbud om korte erhvervsrettede

uddannelsesforløb, som fremgår af en regional positivliste.

I stk. 2 foreslås det, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den

første del af ledighedsperioden ikke gælder for uddannelser, som tilbydes i regi af puljen.

94

I stk. 3 foreslås det, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udarbejder

regionale positivlister, som skal godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.

De regionale lister vil blive udarbejdet med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante

opgørelser og analyser og vil være oversigter over konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser inden for

fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Listerne udarbejdes i samarbejde

med arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau samt f.eks. VEU-centre og andre uddannelsesudbydere,

jobcentre, arbejdsløshedskasser, brancheorganisationer m.v.

Med den regionale pulje vil det være muligt for ledige f.eks. at få tilbud om privat udbudt efteruddannelse,

herunder f.eks. et offshore sikkerhedskursus, samt uddannelsesforløb, der har en varighed på over 6 uger.

Der skal endvidere være mulighed for, at de regionale positivlister kan omfatte konkrete uddannelser, der er

etableret i samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

I overensstemmelse med gældende regler modtager en dagpengemodtager under tilbuddet dagpenge efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og der vil kunne ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler

til en dagpengemodtager, som deltager i et tilbud om et kort erhvervsrettet uddannelsesforløb, idet der er

tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.


§ 33 a

Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at der under puljen kan bevilges tilbud om

en erhvervsuddannelse, som skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på 2 år, og at der således

alene kan bevilges erhvervsuddannelser uden praktikforløb (spor 1 i den nye erhvervsuddannelse for voksne)

og erhvervsuddannelser med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik (spor 2

i den nye erhvervsuddannelse for voksne).

Baggrunden er, at der med puljen til uddannelsesløft skal bevilges uddannelsesforløb, hvor den enkelte

dagpengemodtager får mulighed for at gennemføre en hel faglært uddannelse og dermed får det forudsatte

uddannelsesløft eller sporskifte. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed. LO og FTF’s forslag

om, at der kan bevilges et grundforløb på en erhvervsuddannelse, såfremt der foreligger en

uddannelsesaftale til påbegyndelse ved hovedforløbets start, er dermed ikke i overensstemmelse med

forliget.

Der henvises til det ovenfor anførte om, at der under puljen kan bevilges tilbud om en erhvervsuddannelse,

som skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på 2 år. Jobcentrene kan således ikke give

adgangsgivende kurser via puljen til uddannelsesløft. Hvis dagpengemodtageren har behov for

adgangsgivende kurser for at kunne komme ind på en erhvervsuddannelse eller har behov for f.eks.

meritgivende AMU-kurser, har jobcentrene mulighed for at bevilge sådanne kurser som tilbud om vejledning

og opkvalificering efter de almindelige regler.

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at reformen bl.a. har som formål, at flere ledige

opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt. Det fremgår videre af forliget, at pulje til uddannelsesløft skal give

ledige med størst behov mulighed for et uddannelsesløft eller sporskifte via en erhvervsuddannelse. Det

fremgår endvidere, at en erhvervskompetencegivende uddannelse styrker den enkeltes muligheder for en

95

stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at uddannelse indebærer højere løn og styrker

produktiviteten og der igennem væksten i samfundet. Bestemmelsen, som DA omtaler, er en undtagelse til

den gældende bestemmelse i § 22, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Af den gældende

bestemmelse fremgår det, at et tilbud så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder,

hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på

at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Det gælder også et

tilbud om en erhvervsuddannelse i forbindelse med uddannelsesløftet. Dog kan tilbuddet om en

erhvervsuddannelse have en varighed på op til 2 år, og det vil derfor ikke i alle tilfælde nødvendigvis være

den hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse for en person. Det er derfor

foreslået, at et sådant tilbud kan gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for en varig og stabil

tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår af lovforslaget, at en dagpengemodtager kan sanktioneres efter

gældende regler om selvforskyldt ledighed og de nye regler om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i

tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administrativt fastsatte regler med hjemmel i loven,

hvis pågældende ikke påbegynder eller ikke deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse, som

pågældende har aftalt med jobcenteret. I forhold til bemærkningerne om meddelelse af

dagpengemodtagerens fravær mv. henvises der til afsnit

Lovforslagets beskrivelse af målgruppen er i overensstemmelse med andre gældende regler, der fastsætter

regler om ufaglærte og faglærte. Der henvises til andre bestemmelser i loven bl.a. § 98 e (om

voksenlærlingeordningen). Uddannelsesløftet omfatter erhvervsuddannelser, som kan gennemføres inden

for dagpengeperioden på 2 år (spor 1 og 2 i den nye erhvervsuddannelse for voksne, hvor praktikforløb kan

gennemføres med skolepraktik), hvor jobcenteret vurderer, at tilbuddet styrker personens muligheder for

en varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremgår eksplicit af en note i aftalebilaget om pulje til

uddannelsesløftet, at ”de 150 mio.kr. dækker over de samlede offentlige driftsudgifter, herunder både

statslige udgifter til refusion og taxameter samt de kommunale driftsudgifter til køb af uddannelse”. De 80

pct. i statsrefusion udmøntes kun under forudsætning af, at der er afholdt kommunale bruttoudgifter til

puljens formål svarende til 100 pct. Af puljebeløbet. Kommunerne kompenseres yderligere for nettoudgiften

svarende til 20 pct. via regulering af bloktilskuddet (på grundlag af opgørelse af kommunernes faktiske

udgifter omfattet af budgetgarantien). Der er således ikke tale om, at puljen er reduceret med 20 pct., eller

at det fulde puljebeløb ikke er øremærket til uddannelsesløft.

Fra 1. juli 2015 skal sagsbehandlerne i jobcentrene registrere, hvilke personer der påbegynder uddannelser,

der finansieres af puljen til uddannelsesløft. De uddannelser, der finansieres af puljen til uddannelsesløft, vil

indgå i de eksisterende aktivitetsopgørelser for dagpengemodtagere på Jobindsats, sammen med den øvrige

brug af opkvalificering og vejledning i beskæftigelsesindsatsen. Det vil blive muligt at se, hvor mange

personer, opgjort i antal berørte og fuldtidspersoner, der påbegynder uddannelser, der finansieres af puljen

til uddannelsesløft. Det er muligt at registrere, om den ledige deltager i en af følgende uddannelser: Almen

voksenuddannelse (AVU), Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU), Erhvervsuddannelse (EUD) m.v., Social- og

sundhedsuddannelsen (SOSU), uddannelse på videregående niveau (KVU, MVU, LVU) eller en anden ordinær

uddannelse. Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal foretages en

omfattende effektevaluering af alle uddannelsesinitiativerne, som blandt andet skal belyse beskæftigelses-

og indkomsteffekter. Der er således afsat 10 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til en effektevaluering af hvert

96

af uddannelsesinitiativerne: 6 ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til

uddannelsesløft og voksenlærlingeforløbene.

§ 33 b

I aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen er der lagt op til inddragelse af AK-Samvirke i arbejdet med at

afdække uddannelsesbehovet og efteruddannelsesbehovet, som dermed kan danne grundlag for en

prioriteret udmøntning af midlerne til kompetenceudvikling og videreuddannelse af medarbejdere i

arbejdsløshedskasser og jobcentre. Derudover inddrages AK-Samvirke i tilrettelæggelse af kontaktforløbet,

og der nedsættes et netværk af arbejdsløshedskasser med henblik på løbende sparring og inputs i

reformimplementeringen. Endvidere indgår det i forliget, at arbejdsløshedskasserne vil blive inddraget i

udviklingsprojektet ”Kvalitet i indsatsen for ledige i særlig risiko for langtidsledighed”, hvor der i samarbejde

med jobcentrene og arbejdsløshedskasserne gennemføres et udviklingsprojekt med fokus på indholdet i den

gode og effektfulde indsats for målgruppen.

De 80 pct. i statsrefusion udmøntes kun under forudsætning af, at der er afholdt kommunale bruttoudgifter

til puljens formål svarende til 100 pct. af puljebeløbet.

Kommunerne kompenseres yderligere for nettoudgiften svarende til 20 pct. via regulering af bloktilskuddet

(på grundlag af opgørelse af kommunernes faktiske udgifter omfattet af budgetgarantien). Der er således

ikke tale om, at puljen er reduceret med 20 pct., eller at det fulde puljebeløb på 100 mio.kr. ikke øremærkes

til korte, erhvervsrettede forløb.

Det fremgår af forliget om reformen af beskæftigelsesindsatsen, at positivlisterne for den regionale pulje er

oversigter over konkret, aktuelle jobrettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forventes

jobåbninger inden for de næste 6 måneder.

Det vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at de regionale positivlister udarbejdes af

Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, med udgangspunkt i

arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser samt i samarbejde med

arbejdsmarkedets parter på regionalt niveau og f.eks. VEU-centrene og andre relevante

uddannelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og brancheorganisationer. De regionale positivlister

over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb skal drøftes og godkendes af de Regionale

Arbejdsmarkedsråd.

Det fremgår af forliget, at den regionale uddannelsespulje er afsat, så flere dagpengemodtagere kan få korte,

erhvervsrettede uddannelsesforløb. Kommunerne kan fra puljen søge om midler til at dække 80 pct. af

driftsudgifterne til køb af uddannelsesforløb på en regional positivliste. Målgruppen er således

dagpengemodtagere, og der er ingen aldersbegrænsning. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse

hermed.

Det vil blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger, at der fastsættes administrative regler om, at midlerne

i den regionale uddannelsespulje fordeles og udmeldes til kommunerne ved årets start ud fra objektive

kriterier på baggrund af kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på

uddannelsesbaggrund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne.

97

LAB § 34 – Seks ugers begrænsning i første ledighedsperiode for forsikrede

ledige (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i


en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvis personen er fyldt 30 år.


Det foreslås, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første

ledighedsperiode ikke skal gælde for uddannelsesforløb, som tilbydes i regi af puljen.



op til i alt 6 uge inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har




Det foreslås, at perioden med varighedsbegrænsningen på 6 uger for dagpengemodtagere mellem 30 og 60

år ændres fra inden for de første 9 måneder til inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.

Alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, vil således have en periode på 6 måneders sammenlagt ledighed,

inden de kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger. For dagpengemodtagere, der er

mellem 30 og 50 år, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 78, at ret- og pligt tilbud skal påbegyndes senest efter

6 måneders sammenlagt ledighed. For denne gruppe vil der således være sammenfald mellem perioden, hvor

de senest skal påbegynde ret- og pligttilbud og tidspunktet for ophør af varighedsbegrænsningen på 6 ugers

vejledning og opkvalificering.

LAB § 37 – ”Forbud” mod tilbud om uddannelse til under 30 årige (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan ikke modtage tilbud efter dette

kapitel til en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for personer, der ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som

1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,

2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som efter afslutningen af deres ret og pligt-tilbud, jf. §

85, har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, eller

98

3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har opbrugt deres ret til SU til videregående

uddannelse.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 om tilbud til en erhvervskompetencegivende uddannelse skal uddannelsen

kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en

uddannelse med længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.


Efter gældende regler kan dagpengemodtagere under 30 år som udgangspunkt ikke få tilbud om en studie-

og erhvervskompetencegivende uddannelse efter reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering i

kapitel 10.

Jobcenteret kan dog fravige dette for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år og ikke har en

erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har ret og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89.

Efter gældende § 89 har en dagpengemodtager under 30 år ret og pligt til efterfølgende tilbud, hver gang

dagpengemodtageren har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, når dagpengemodtageren har afsluttet det

første ret og pligt tilbud efter reglerne.

Som følge af forslaget til § 1, nr. 80, hvor reglerne om ret og pligt til efterfølgende tilbud ophæves,

konsekvensrettet bestemmelsen, således at jobcenteret fremover – ligesom i dag – kan give

dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år og ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, tilbud om

en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, når de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed

efter, at de har afsluttet første ret og pligt tilbud.

LAB § 42 a - Nytteindsats (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 42 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan virksomhedspraktik tillige gives som

nytteindsats, som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbuddet alene gives som rådighedsafprøvende tilbud,

jf. § 23.


Efter de gældende regler kan der ikke gives tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats til

dagpengemodtagere. Tilbud om nytteindsats kan gives til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

og består i udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere og gives med det formål, at

personen skal arbejde for sin ydelse. Tilbuddet kan have en varighed på op til 13 uger.

Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover kan få tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats

som rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt en

dagpengemodtager har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Der kan således alene gives tilbud

99

om nytteindsats til en dagpengemodtager med det formål at afprøve personens rådighed for den aktive

indsats.

Med hjemmel i gældende lovs § 50, 2. pkt., er der i kapitel 9 i bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats fastsat nærmere regler om tilbud om nytteindsats. Det er bl.a. fastsat, at indholdet af

de opgaver, der udføres som nytteindsats, skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos

de offentlige arbejdsgivere. Det er videre fastsat, at nytteindsats - ud over de opgaver, der efter gældende

regler kan udføres af kommunen – under visse betingelser tillige kan bestå af servicearbejde for borgere, som

kan dokumentere ikke selv at være i stand til at udføre det pågældende arbejde på grund af fysiske eller

psykiske begrænsninger.

De administrativt fastsatte regler om indhold m.v. for tilbud om nytteindsats vil også finde anvendelse for

tilbud om nytteindsats for dagpengemodtagere.

LAB § 42 b – Ret til tilbud borger selv har fundet (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 42 b. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har

fundet, bortset fra nytteindsats efter § 42 a, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af perioden med virksomhedspraktik.


Gældende regler

Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ikke krav på en bestemt type tilbud eller et tilbud på en

bestemt arbejdsplads. Tilbud skal så vidt muligt gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med

henblik på, at personen kommer i job. I sidste ende er det jobcenteret, der afgør, om personen kan få et

bestemt tilbud.

Selv om en dagpengemodtager selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få personen i tilbud om

virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, og som kan opfylde de formelle betingelser herfor,

indebærer det ikke, at personen automatisk får ret til tilbuddet. Det skal vurderes af jobcenteret, om det er

den rette indsats, og jobcenteret kan i stedet vælge at give personen en anden indsats.

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud samt

jobrotation, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.


Det foreslås, at dagpengemodtagere - ligesom kontanthjælpsmodtagere i dag - får ret til tilbud om

virksomhedspraktik og løntilskud på en privat eller offentlig virksomhed, hvis de selv finder pladsen, og

betingelserne i øvrigt er opfyldt. Virksomheden og dagpengemodtageren aftaler selv varigheden af tilbuddet,

der dog ikke kan overskride reglerne om varighed af tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om ansættelse

med løntilskud.

100

Jobcenteret skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af dagpengemodtagerens ønsker og

forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke give dagpengemodtageren et andet

tilbud. Dagpengemodtageren vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, er bl.a.,

at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet

(og for løntilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelser

om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter lovforslagets § 1, nr. 45, få ret til tilbud om virksomhedspraktik

og ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Det

foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om ret til

selvfundne virksomhedsrettede tilbud.


Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til virksomhedsrettede tilbud herunder

virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, hvis betingelserne i øvrigt er

opfyldte.

Det foreslås, at dagpengemodtagere får samme mulighed som kontanthjælpsmodtagere således, at

dagpengemodtagere får ret til virksomhedsrettet tilbud, hvis vedkommende selv har fundet pladsen og

opfylder de formelle betingelser. Virksomheden og dagpengemodtageren aftaler selv varigheden af

tilbuddet, der dog ikke kan overskride reglerne om varighed af tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om

ansættelse med løntilskud.

Jobcenteret skal efter forslaget ikke foretage en vurdering af dagpengemodtagerens ønsker og

forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig

beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke give dagpengemodtageren et andet

tilbud. Dagpengemodtageren vil dog fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.

De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, er bl.a.,

at tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, at rimelighedskravet

(og for løntilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der foreligger skriftlige tilkendegivelser

om dette fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.

LAB § 44 – Varighed af virksomhedspraktik (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 44. Et tilbud om virksomhedspraktik efter § 42 kan have en varighed, der udgør op til

101

1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, dog 8 uger for personer, der modtager dagpenge

på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., såfremt personerne som minimum

har gennemført en kort videregående uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter

endt uddannelse,

2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 12,

3) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 12, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har

langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og

4) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-7,11, 13 og 14


Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation

Trainee indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender

Gældende regler

Efter gældende regler kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 4 uger for

dagpengemodtagere. Efter bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet har

jobcentrene desuden mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik på op til 8 uger for dimittender, der som

minimum har afsluttet en kort videregående uddannelse, og som endnu ikke har været i ordinær

beskæftigelse efter endt uddannelse. Forsøgsordningen løber frem til 31. december 2014.


Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at ledige dimittender med en videregående

uddannelse får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til 8 uger i stedet for 4 uger for dermed at

få mere erhvervserfaring at søge videre på.

Det foreslås derfor, at den eksisterende regel om, at et tilbud om virksomhedspraktik har en varighed på op

til 4 uger for dagpengemodtagere, ændres, således at personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår,

jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som minimum har en kort videregående uddannelse og ikke

har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse, kan få tilbud om virksomhedspraktik med en

varighed på op til 8 uger. Der er tale om en permanentgørelse af bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen.

Betingelsen om dagpenge på dimittendvilkår indebærer, at personen kan modtage dagpenge i sammenlagt

2 år inden for en periode på 3 år.

Formålet med den længere praktikperiode er både at hjælpe nyuddannede dagpengemodtagere samt at

hjælpe virksomhederne. Forlængelsen af praktikopholdet vil gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at

indgå aftale om virksomhedspraktik med dimittender, og de nyuddannede dagpengemodtagere vil have

mulighed for at opnå større erfaring under et praktikophold.

Det er jobcenteret, der ud fra en konkret vurdering skal bevillige det længere praktikophold. En betingelse

for at kunne modtage tilbud om virksomhedspraktik i op til 8 uger er, at personen ikke har haft ordinær

beskæftigelse efter endt uddannelse. Formålet med betingelsen er at målrette ordningen mod de

dimittender, der har størst behov for at opnå erhvervserfaring. Ordinær beskæftigelse skal derfor forstås

102

snævert, således at én eller få timers beskæftigelse efter endt uddannelse medfører, at der ikke kan gives et

tilbud om virksomhedspraktik med en varighed over 4 uger.

Endvidere fremgår det af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at den eksisterende trainee-ordning

inden for AC-området og FTF-området forlænges i en toårig periode med 20,4 mio. kr. til 2015 og 2016.

Trainee-ordningen blev indført som led i Aftale om finansloven for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten,

hvor blev det besluttet at iværksætte en øget indsats mod ungdomsarbejdsløshed. Der blev i den forbindelse

afsat 20 mio. kr. fordelt over årene 2012 og 2013 til at få flere nyuddannede ind i et trainee-forløb. Et trainee-

forløb kan bestå af forskellige tilbud, herunder kurser/uddannelse, virksomhedspraktik/løntilskudsjob eller

en kombination. AC og FTF udmønter trainee-indsatsen for deres respektive målgrupper.

Forlængelse af ordningen vil blive udmøntet i finansloven og indebærer, at der gives tilskud til trainee-forløb

målrettet nyuddannede, som endnu ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse.

Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler om

virksomhedspraktik, vil de som udgangspunkt fremover skulle omfattes af de nye regler for

dagpengemodtagere om virksomhedspraktik. De nye regler om, at personer, der modtager dagpenge på

dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som minimum har en kort videregående

uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse, kan få tilbud om

virksomhedspraktik med en varighed på op til 8 uger, vil dog ikke finde anvendelse overfor modtagere af

midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse modtager

arbejdsmarkedsydelsen med en fast sats, der fremgår af § 52 j, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

modtager dermed ikke ydelse på dimittendvilkår.


Efter gældende regler kan tilbud om virksomhedspraktik til dagpengemodtagere have en varighed på op til

fire uger. Efter en forsøgsbestemmelse i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og

sygedagpengeområdet har jobcentrene desuden mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik i op til 8 uger til

dimittender, der som minimum har afsluttet en kort videregående uddannelse, og som endnu ikke har været

i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. Forsøgsordningen løber frem til 31. december 2014.

Det foreslås, at bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen permanentgøres, således at der kan gives tilbud om

virksomhedspraktik i op til 8 uger til personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., såfremt de som minimum har gennemført en kort videregående uddannelse

og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse.

I forhold til bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen, er det præciseret, at der ved dimittender forstås

personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

LAB § 51 – Forudgående ledighed for etableringen af løntilskud (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 51. …

103

Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud skal personer,

1) som er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 4,

2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 10, 12 og 13, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder

have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en

ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig

uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller have været ledige

selvforsørgende, jf. dog stk. 4,

Stk. 3. For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer,

1) som er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget

arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 4,

2) som er omfattet af § 2, nr. 11, i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder have

modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en

ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig

uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,

eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter dette kapitel eller have været ledige

selvforsørgende, jf. dog stk. 4, og

3) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget

ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller

sygedagpenge, jf. dog stk. 4.

Stk. 4 …


Målretning og afbureaukratisering af løntilskud

Målretning af løntilskud

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at løntilskudsordningerne skal målrettes, og at

reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere i højere grad skal

harmoniseres.

Krav til forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige

arbejdsgivere

Gældende regler

Efter gældende regler kan dagpenge-, kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere få tilbud om

ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fra første ledighedsdag. For

uddannelseshjælpsmodtagere er det en betingelse, at de ikke vurderes at være åbenlyst uddannelsesparate.

Tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere kan efter gældende regler først gives efter 6

måneders forudgående ledighed. Det gælder dog ikke, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet

uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

104


Det foreslås, at der for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere skal gælde de samme

regler for forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos henholdsvis offentlige som for private

arbejdsgivere.

Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere skal have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder for at

kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås endvidere, at kontanthjælps-, og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende skal have

været ledige i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder for at kunne få tilbud om ansættelse

med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Det foreslås, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på seks måneder for

ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere også skal gælde for ansættelse med løntilskud hos

offentlige arbejdsgivere. Det vil sige, at der ikke stilles krav om forudgående ledighed, hvis personen ikke har

en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig

forsørger.

Varighed af ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere

Gældende regler

Efter gældende regler kan et tilbud om ansættelse med løntilskud vare op til et år. Dog kan dagpenge-,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun være ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

i op til seks måneder.


For at understøtte, at flere ledige kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere og

samtidig mindske risikoen for fastholdelse, foreslås det, at dagpenge-, kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere fremover kun kan være ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere i op til

seks måneder.

Med henblik på at reducere risikoen for fastholdelse af stærke ledige foreslås det videre, at

dagpengemodtagere fremover kun kan være ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op til fire

måneder.

Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler om

ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, foreslås det, at de fremover omfattes af

de nye regler for dagpengemodtagere om målretning og afbureaukratisering af ordningerne om ansættelse

med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Det betyder bl.a. at, der fremover stilles krav om

forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, at

varigheden af ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere nedsættes til henholdsvis 6

og 4 måneder, at løntilskud til offentlige arbejdsgivere nedsættes, samt at løn- og timetalsberegningen ved

ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere afbureaukratiseres.


105

Stk. 2

Efter gældende regler kan dagpenge-, kontanthjælp- og uddannelseshjælpsmodtagere samt

selvforsørgerende få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fra første

ledighedsdag.

Efter gældende regler er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at

dagpengemodtagere har været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder. For kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende er det en betingelse, at personen har været ledig i en

sammenhængende periode på mere end 6 måneder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,

kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,

revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige,

der har opbrugt deres dagpengeret, eller har været ledig selvforsørgende.

Det foreslås, at reglerne om forudgående ledighed harmoniseres for de nævnte målgrupper, så der gælder

de samme regler for forudgående ledighed for både ansættelse med løntilskud hos private og offentlige

arbejdsgivere.

Det foreslås derfor, at for at blive ansat med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere skal

dagpengemodtagere have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder, og kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgerende skal i en sammenhængende periode på mere end 6

måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en

ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse

efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller have været ledige

selvforsørgende.

Det foreslås endvidere, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på 6 måneder for

privat løntilskud også gælder for offentligt løntilskud for dagpenge-, kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere og selvforsørgende. Det vil sige, at kravet om forudgående ledighed ikke

gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,

er over 50 år eller er enlig forsørger.

Kravene til forudgående ledighed for offentligt løntilskud betyder samtidig, at dagpengemodtagere under 30

år ikke kan få tilbud om offentligt løntilskud som ret og pligt tilbud efter de første tre måneders ledighed.

Disse unge vil derfor kunne få tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering som ret og

pligt tilbud efter 3 måneders sammenlagt ledighed.

Tidligere stk. 2, nr. 3 og 4

Efter gældende regler er det en betingelse for, at sygedagpengemodtagere og personer, der som led i et

jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, kan blive ansat med løntilskud hos private

arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, eller sygedagpenge samt ressourceforløbsydelse

i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder.

Stk. 3

106

Efter gældende regler er det en betingelse for, at sygedagpengemodtagere kan blive ansat med løntilskud

hos private arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge i en sammenlagt

periode på mere end 6 måneder.

Efter gældende regler er det en betingelse for at personer, der modtager ressourceforløbsydelse kan blive

ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,

uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse,

ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt

deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller have været

ledige selvforsørgende i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.

Efter gældende regler er det en betingelse for, at personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager

ressourceforløbsydelse kan blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at de har modtaget

ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge, eller

sygedagpenge i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder.

Det foreslås, at de gældende regler videreføres med redaktionelle ændringer, således at kravet om 6

måneders forudgående ledighed forud for tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver

for de ovennævnte målgrupper opretholdes.

Det foreslås, at forudgående ledighed for de nævnte målgrupper opgøres som hidtil.

Det foreslås, at de gældende undtagelser fra kravet om forudgående ledighed på seks måneder for privat

løntilskud også gælder for disse målgrupper. Det vil sige, at kravet om forudgående ledighed ikke gælder,

hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over

50 år eller er enlig forsørger. Dette svarer til gældende regler.


Det fremgår af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal gælde de samme regler for

karensperioden for offentligt og privat løntilskud. En karensperiode vil sikre, at nyledige - hvoraf mange selv

finder job relativt hurtigt - ikke tilby des offentligt løntilskud tidligt i ledighedsforløbet. De eksisterende

undtagelser fra en karensperiode på seks måneder for privat løn tilskud skal også gælde for offentligt

løntilskud. Det vil sige, at karensperioden ikke gælder, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet

uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

Det primære sigte med afkortning af varigheden i løntilskud er at modvirke fastholdelse i tilskudsjob. Det er

på baggrund af den eksisterende viden på området konstateret, at løntilskudsforløb indeholder en vis

fastholdelseseffekt – dette gælder især for stærke ledige som er tæt på arbejdsmarkedet. For at

imødekomme dette problem reduceres den maksimale varighed for at øge effekten. For samtidig at

understøtte mulighederne for at nyuddannede (dimittender) kan tilegne sig den nødvendige

erhvervserfaring, permanentgøres den nuværende forsøgsordning om virksomhedspraktik i op til 8 uger til

personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår. Endelig understøtter de foreslåede ændringer et øget

fokus på privat løntilskud, som har bedre effekter. Dette sker via den delvise harmonisering af regelsættet,

men også gennem den udvidede mulighed for forsikrede mht. selv at finde et løntil-

skudsforløb (jf. § 52 a).

107

LAB § 53 – Varighed af løntilskud (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 53. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige

arbejdsgivere gives i op til 4 måneder og hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og 13, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud

gives i op til 6 måneder.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, 8, 11 og 14, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud

gives i op til 1 år.

Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud

over 1 år.


Efter gældende regler kan et tilbud om ansættelse med løntilskud vare op til et år. Dog kan dagpenge-,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til seks

måneder. For revalidender og førtidspensionister kan et tilbud om ansættelse med løntilskud dog gives ud

over et år.

Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover kun kan få tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud i op til

fire måneder og ansættelse i privat løntilskud i op til seks måneder.

Det foreslås samtidig, at kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun kan få tilbud om ansættelse i

offentligt eller privat løntilskud i op til seks måneder.

Derudover foreslås det, at sygedagpengemodtagere, nyuddannede personer med handicap,

ressourceforløbsydelsesmodtagere og personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager

ressourceforløbsydelse, fortsat kan få tilbud om ansættelse med løntilskud i op til et år, samt at revalidender

og førtidspensionister fortsat kan få tilbud om ansættelse med løntilskud ud over et år.

LAB § 55 – Fastsættelse af arbejdstiden i offentligløntilskud (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 55. …

Stk. 2. Lønnen udgør 121,47 kr. pr. time (2015-niveau) eksklusive feriepenge m.v.

Stk. 2-4. …

Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf.

stk. 3 og 4. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets

påbegyndelse fastsættes arbejdstiden for hele perioden.

108


Stk. 2

Afbureaukratisering af offentligt løntilskud

Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at en række elementer i

beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så arbejdsprocesserne i kommunerne forenkles, og

arbejdsgangene effektiveres. For så vidt angår ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere drejer

det sig bl.a. om forslag om løn- og timetalsberegning.

Løn- og timetalsberegning ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

Gældende regler

Timeløn

Efter gældende regler skal lønvilkårene for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og

sygedagpengemodtagere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse, som er ansat med løntilskud

hos offentlige arbejdsgivere, være overenskomstmæssige.

Efter gældende regler kan lønnen dog maksimalt udgøre 96,21 kr. pr. time (pr. 1. juli 2002) eksklusive

feriegodtgørelse, ferietillæg, eventuel søgnehelligdagsbetaling, omkostningsdækkende ydelser,

arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Timelønnen er 115,98 kr. pr. 1. oktober 2014.

Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de

offentlige lønskalaer pr. 1. april og 1. oktober.

Efter gældende regler skal dagpengemodtagere samtidig have en løn, der efter fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Lønnen skal dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis

fuldtids- og deltidsforsikrede.

Efter gældende regler skal kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, samt personer, der som led i et

jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse og andre personer, der modtager

ressourceforløbsydelse, have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med

personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ved ansættelsesforholdets

påbegyndelse. Lønnen er den samme under hele ansættelsesforholdet.

Fastsættelse af arbejdstiden

Efter gældende regler fastsætter den offentlige arbejdsgiver arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn

til lønnen samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele

antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn

for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn

reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller

hjælp i ansættelsesperioden.

109

Arbejdstiden pr. uge beregnes ved at dividere den individuelle ugentlige ydelse tillagt 8 % i

arbejdsmarkedsbidrag med timelønnen. Der rundes herefter op til nærmeste hele timetal.

Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de

offentlige lønskalaer typisk pr. 1. april og 1. oktober, og er således uafhængig af reguleringen af dagpenge og

andre ydelser. I en årrække er der dog ikke sket nogen regulering af den maksimale timeløn.

Det har medført en situation, hvor den ugentlige arbejdstid for en fuldtidsforsikret dagpengemodtager er

endt på 39 timer. Dvs. at for at opnå en løn, som ligger på niveau med dagpengene, skal den

løntilskudsansatte have løn for 39 timer. Da overenskomster generelt ligger på 37 timer, medfører det, at

den ledige arbejder 37 timer, men får løn for 39 timer. Arbejdsgivere modtager ligeledes løntilskud for 39

timer.


Det foreslås, at der for dagpengemodtagere, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-, og

sygedagpengemodtagere, samt personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager

ressourceforløbsydelse, og andre personer, der modtager ressourceforløbsydelse, indføres én timelønssats

for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Satsen beregnes som 1/37 af højeste dagpenge

pr. uge tillagt arbejdsmarkedsbidrag.

Det foreslås således, at løn- og timetalsberegningen for de ovennævnte målgrupper i offentligt løntilskud

forenkles, så timelønnen i offentligt løntilskud skal beregnes på grundlag af højeste dagpengesats, som

reguleres årligt den første mandag i året, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Timelønnen er således fast

og reguleres udelukkende ved reguleringer i dagpengesatsen. Der skal således ikke foretages reguleringer i

overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer typisk pr. 1. april og 1.

oktober.

Det foreslås endvidere, at arbejdstiden som hidtil fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets

begyndelse.

Forslaget medfører således en forenkling af arbejdsgivernes administration af løntilskudsordningen, og det

undgås, at dagpengemodtagere ansat i offentligt løntilskud skal have løn for flere timer, end der arbejdes.

Forslaget medfører desuden, at lønnen i offentligt løntilskud afkobles fra overenskomsten. Den ansatte vil

fortsat være berettiget til en løn, som ligger på niveau med den individuelle ydelse.

Ansættelsen vil fortsat ske på øvrige overenskomstmæssige vilkår, herunder i forhold til tillæg, over- og

merarbejde samt pensionsrettigheder. Det fremgår f.eks. af bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats, at der ud over lønnen pr. arbejdstime kun ydes omkostningsdækkende ydelser,

arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen. Dette vil

fortsat være gældende.

Arbejdsgiver vil fortsat være berettiget til løntilskud for de timer, der udbetales løn for.

De forslåede ændringer finder tilsvarende anvendelse for selvforsøgende jf. kapitel 13 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, samt for

110

kontanthjælpsmodtagere, der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere efter

integrationslovens bestemmelser.

Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse er omfattet af de gældende regler om

ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, foreslås det, at de fremover omfattes af

de nye regler for dagpengemodtagere om målretning og afbureaukratisering af ordningerne om ansættelse

med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Det betyder bl.a. at, der fremover stilles krav om

forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, at

varigheden af ansættelse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere nedsættes til henholdsvis 6

og 4 måneder, at løntilskud til offentlige arbejdsgivere nedsættes, samt at løn- og timetalsberegningen ved

ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere afbureaukratiseres.


Stk. 1

Efter gældende regler kan lønnen ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere maksimalt

udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002). Det svarer til 115,98 kr. i timen pr. 1. oktober 2014.

Som følge af forslag om målretning og afbureaukratisering af løntilskudsordningen foreslås det, at der for

dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere, samt personer,

der som led i et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, og andre personer, der modtager

ressourceforløbsydelse, indføres én timelønssats for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

Satsen beregnes som 1/37 af højeste dagpenge tillagt arbejdsmarkedsbidrag, hvilket udgør 121,47 kr. pr.

time (2015-niveau).

Stk. 5

Efter gældende regler for ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fastsættes arbejdstiden og

den gennemsnitlige timeløn ved ansættelsesforholdets påbegyndelse for hele løntilskudsperioden, idet der

tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Desuden reguleres den gennemsnitlige timeløn procentuelt

i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i

ansættelsesperioden. Timelønnen skal være overenskomstmæssig, men kan dog maksimalt udgøre kr.

115,10 (2014-niveau), jf. den gældende § 55, stk. 1 og 2.

Efter gældende regler, skal den offentlige arbejdsgiver ved fastsættelse af arbejdstiden i det enkelte tilbud

desuden tage hensyn til timeløn og tillæg m.v. Det bemærkes i den anledning, at disse tillæg omfatter

berettigede funktions- og/eller kvalifikationstillæg. Timelønnen inkl. disse tillæg kan efter gældende regler

samlet set kun være den i § 55, stk. 2, i loven fastsatte maksimale timeløn på kr. 115,10. Tillæggene er således

primært relevante i de tilfælde, hvor personer ansættes indenfor overenskomstområder med en lavere

timeløn end den maksimalt tilladte.

Det foreslås, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det

indebærer, at i tilfælde, hvor en person er ansat med løntilskud hen over et årsskifte, vil arbejdstiden ikke

blive påvirket af, at timelønnen reguleres i januar, jf. lovforslagets § 1, nr. 58.

Det foreslås desuden, at der ved fastsættelse af arbejdstiden ikke skal tages hensyn til timeløn og tillæg m.v.

Det skyldes, at der med forslaget om én fast timeløn, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, ikke længere vil være

111

tilfælde, hvor personer modtager en timeløn, der er lavere end den maksimalt fastsatte, og hvor timelønnen

derfor kan suppleres op med tillæg inden for den maksimale timeløn.

Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige gældende regler om tillæg efter bekendtgørelse om en aktiv

beskæftigelsesindsats fortsat vil være gældende. Det indebærer, at der– udover lønnen pr. arbejdstime - kun

kan ydes

1) omkostningsdækkende ydelser,

2) arbejdstidsbestemte tillæg og

3) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

For at en løntilskudsansat kan få udbetalt de nævnte tillæg udover den faste timeløn, skal der være hjemmel

hertil i den overenskomst, som gælder på den løntilskudsansattes beskæftigelsesområde. Hvis der i

overenskomsten er valgfrihed imellem at udbetale og afspadsere arbejdstidsbestemte tillæg, gælder denne

valgfrihed også for en ansat med løntilskud.


Det fremgår af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at løn- og timetalsberegningen for offentlig

lønstilskud forenkles, så timelønnen fastsættes én gang årligt. Dermed afkobles lønnen fra

overenskomsterne i og med den maksimale timeløn ikke længere reguleres procentuelt i overensstemmelse

med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer pr. 1. april og 1. oktober. Baggrunden for den

foreslåede løn- og timetalsberegning er et ønske om at afbureaukratisere administrationen af

løntilskudsordningen. Det bemærkes, at lønnen i offentligt løntilskud i praksis for langt de fleste områder

allerede i dag er lavere end den overenskomstmæssige timeløn. Det bemærkes, at alle ledige stadig vil

oppebære en løn, som svarer til deres hidtidige forsørgelsesydelse, og at ansættelsen fortsat vil ske på øvrige

overenskomstmæssige vilkår, herunder i forhold til tillæg, over- og merarbejde samt pensionsrettigheder.

Arbejdsgiver vil fortsat være berettiget til løntilskud for de timer, der udbetales løn for.

LAB § 63 – Løntilskudssatser pr. 1. januar 2015 (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 63. …

Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2015):

1) 26,54 kr.

2) 46,48 kr.

3) 74,05 kr.

4) 107,55 kr. eller

5) 143,14 kr.


Efter gældende regler er de løntilskudssatser, der fremgår af loven, angivet i 2006-niveau.

Det foreslås, at satserne reguleres til det aktuelle niveau pr. 1. januar 2015.

112

LAB § 64 – Løntilskudssatser til de enkelte målgrupper pr. 1 januar 2015 (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 64. …

Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, udgør løntilskuddet 74,05 kr. pr.

time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 107,55 kr. pr. time.

Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, 11 og 14, kan løntilskuddet højst udgøre

143,14 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved ansættelse af personer omfattet af § 2,

nr. 4, i elev- og lærlingeforløb, hvor lønnen fastsættes efter § 56, stk. 1, skal tilskuddet efter § 63 fastsættes

med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste

overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for

tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 4. . . .

Stk. 5. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, udgør løntilskuddet 74,05 kr. pr. time til

private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 143,14 kr. pr. time.

Stk. 6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør løntilskuddet 26,54 kr. pr. time til såvel

private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 46,48 kr. pr. time, herunder

i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før den 1. juli 1998 er ansat i beskyttede

enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at modtage tilskud efter dette kapitel.

Stk. 7. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre 143,14 kr. pr.

time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.


Stk. 2

Reduktion af sats til det offentlige

Gældende regler

Ved ansættelse med løntilskud af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere hos offentlige

arbejdsgivere udgør tilskuddet til arbejdsgiver efter gældende regler 141,02 kr. pr. time (2014 -niveau). Det

svarer til 143,14 kr. pr. time (2015-niveau).


Det foreslås, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres fra 143,14 kr. pr. time til 107,55 kr. pr.

time (2015-niveau). Således skal offentlige arbejdsgivere i højere grad selv dække udgifterne ved at have en

ledig ansat i løntilskud. Ændringen finder tilsvarende anvendelse i forhold til offentlige arbejdsgivere, der

giver tilbud om ansættelse med løntilskud til udlændinge efter integrationslovens bestemmelser.


113

Efter gældende regler udgør tilskuddet til arbejdsgiver ved ansættelse med løntilskud af dagpenge-,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere hos offentlige arbejdsgivere 115,43 kr. pr. time (pr. 1.

januar 2006). Det svarer til 143,14 kr. pr. time 2015-niveau.

Det foreslås, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere reduceres til 86,72 kr. (pr. 1. januar 2006). Det

svarer til 107,55 kr. pr. time 2015-niveau. Forslaget indebærer, at offentlige arbejdsgivere i højere grad selv

må dække udgifterne ved at have ledige ansat i løntilskud.

Det foreslås endvidere, at løntilskudssatsen til private arbejdsgivere ændres til 2015-niveau.

LAB § 68 d - Jobafklaringsforløb (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om

sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at

få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en

individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger

og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f. Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværsdag

ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i §

24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i

rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v..


Stk. 1

Efter gældende regler har en sygedagpengemodtager, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og

som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, ret til at få et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når sygedagpengene ophører, jf. § 68 d, stk. 1, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er med ændringen tale om en udvidelse af målgruppen for jobafklaringsforløb, som følge af nærværende

lovforslags § 4, nr. 1, hvor der foreslås, at en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til

sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om

sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge, ligeledes har ret til at få et jobafklaringsforløb.

Stk. 2

Efter gældende regler skal en sag senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene behandles i

rehabiliteringsteamet, jf. § 68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, som en konsekvens af nærværende lovforslags § 4, nr. 1, hvor det foreslås, at en person der på

første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af

114

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, ligeledes har ret til at få et jobafklaringsforløb, at de

4 uger fremover skal regnes i forhold til tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb.

LAB § 73 b - Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, cv. m.v. til

fleksjobberettiget (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, cv m.v.

§ 73 b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de første 9 måneders sammenlagte ledighed i op

til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. §

26 a, stk. 8. Retten gælder for

1) personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed

overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en

erhvervsuddannelse, og

2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger

en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden

uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Kursusprisen for videregående uddannelser efter positivlisten må ikke overstige et prisloft på

151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet

reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Under uddannelsen modtager personen den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold

til lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har

personen igen ret til jobrettet uddannelse efter stk. 1.

Stk. 5. Ordningen administreres efter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse

med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af

kost og logi og til befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.

Stk. 7. Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed for fleksjob.


6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede

Gældende regler

Efter de gældende regler kan ledige fleksjobvisiterede inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed

efter eget valg deltage i 6 ugers uddannelse på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse og i videregående uddannelse.

115


Efter forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal en ny ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse for

dagpengemodtagere erstatte den hidtidige ordning med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen

målrettes dagpengemodtagere, der er ufaglærte og faglærte, samt dagpengemodtagere med en kort

videregående uddannelse, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Arbejdsmarkedet for personer visiteret til fleksjob har, når der er taget de nødvendige hensyn til den

nedsatte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det ordinære arbejdsmarked. Den beskæftigelsesmæssige

begrundelse for at gøre den selvvalgte uddannelse mere jobrettet, vil også kunne omfatte personer, der er

visiteret til fleksjob.

Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede også bliver omfattet af reglerne om jobrettet uddannelse,

som foreslået for dagpengemodtagere.


For personer, der er visiteret til fleksjob, har arbejdsmarkedet, når der er taget de nødvendige hensyn til den

nedsatte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det ordinære arbejdsmarked. Derfor opretholdes den

eksisterende høje grad af parallelitet for forsikrede ledige og ledige fleksjobvisiterede, hvilket betyder, at

ændringerne i reglerne, der gør den selvvalgte uddannelse mere jobrettet, også omfatter fleksjobvisiterede.

Det er fortsat muligt for ledige fleksjobvisiterede at få tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

omfatter uddannelser og kurser, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik

under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Jobcenteret har

efter forvaltningsloven pligt til at vejlede og yde bistand til borgere, der retter henvendelse til jobcenteret.

Jobcenteret skal vejlede om tilbud, der er relevante for den enkelte borger. Fleksjobvisiterede kan få hjælp

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbud om specialpædagogisk støtte ligger i

Undervisningsministeriet, hvilket betyder, at det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, der træffer afgørelse om,

hvorvidt en person opfylder betingelserne for at få socialpædagogisk støtte under 6 ugers jobrettet

uddannelsesforløb.

LAB § 75 j – Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse registrerer ikke

i joblog (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 75 j. En person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., er omfattet af en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20 og 24 og regler fastsat i medfør heraf finder, i det omfang

de gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, tilsvarende anvendelse for personer, der modtager midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.

Stk. 3. § 11, stk. 4, 2. pkt., finder ikke anvendelse for en person, der modtager midlertidig


116

Stk. 4. § 23 finder ikke anvendelse for en person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.


Efter gældende regler finder de regler i kapitel 5 om tilmelding som arbejdssøgende i jobcentre m.v. og

kapitel 8 om tilbudsmuligheder, der gælder for dagpengemodtagere, tilsvarende anvendelse for personer,

der modtagere midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Efter lovforslagets § 1, nr. 6, skal dagpengemodtagere fremover registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en

digital joblog via Jobnet. Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke omfattes af

dette dokumentationskrav. De vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om krav til

dokumentation af jobsøgning efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter lovforslagets § 1, nr. 21, vil dagpengemodtagere fremover kunne få rådighedsafprøvende tilbud, hvis

jobcenteret vurdere, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i

indsatsen. Den foreslåede regel herom i § 23 er indsat i kapitel 8 i loven.

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om

rådighedsafprøvende tilbud. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed ikke kunne få

rådighedsafprøvende tilbud af jobcenteret efter lovens § 23.

LAB § 75 m - Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ikke ret

til selvfundne tilbud (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 75 m. Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for personer

omfattet af § 2, nr. 2. Antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer ugentligt. Personen kan tillige få

tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og kan indgå som

vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog stk. 2

og 3, og §§ 75 n, 75 o, 75 r og 75 s.

Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver kan højst have en varighed på 13

uger.

Stk. 3. §§ 42 b og 52 a finder ikke anvendelse.«


Efter gældende regler kan modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse få virksomhedspraktik efter

kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler, der gælder for dagpengemodtagere,

bortset fra de undtagelser, der fremgår af lovens §§ 75 m, stk. 2, 75 n, 75 o, 75 r og 75 s.

Efter lovforslagets § 1, nr. 45, vil dagpengemodtagere fremover få ret til tilbud om virksomhedspraktik og

ansættelse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt, og personen selv har fundet tilbuddet. Det

foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om ret til

selvfundne virksomhedsrettede tilbud.

117

Hvis en modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få

personen i tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, og personen kan opfylde de

formelle betingelser herfor, vil jobcenteret således – ligesom hidtil – skulle vurdere, om det er den rette

indsats, og jobcenteret kan i stedet vælge at give personen en anden virksomhedsrettet indsats.

LAB § 75 n – Løntilskud hos offentligarbejdsgiver for modtagere af

midlertidig arbejdsmarkedsydelse (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 75 n. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen til personen efter fradrag

af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Løntilskuddet

til offentlige arbejdsgivere udgør pr. time beløbet i § 63, stk. 2, nr. 4.


Efter gældende regler udgør løntilskuddet pr. time til offentlige arbejdsgivere beløbet i lovens § 63, stk. 2, nr.

5, for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

og som er i tilbud om offentligt løntilskud efter lovens kapitel 12.

Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i videst muligt omfang følger reglerne for

dagpengemodtagere, foreslås det som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 58, hvor løntilskudssatsen pr. time

sættes ned for offentlige arbejdsgivere, som har dagpengemodtagere ansat i løntilskud, at satsen tilsvarende

ændres for offentlige arbejdsgivere, som har personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

ansat i løntilskud efter lovens kapitel 12.

LAB § 75 o – Opgørelse af forudgående ledighed for modtagere af

midlertidig arbejdsmarkedsydelse (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 75 o. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud, jf. § 51, stk. 2, og

ved ansættelse i jobrotation, jf. § 98 b, stk. 1, nr. 1, medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget





Efter gældende regler for personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget



118

ledig selvforsørgende, ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved ansættelse med løntilskud hos

private arbejdsgivere, jf. lovens § 51, stk. 2.

Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i videst muligt omfang følger reglerne for

dagpengemodtagere, foreslås det som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 48, hvorefter der for

dagpengemodtagere skal gælde de samme regler for forudgående ledighed for henholdsvis ansættelse med

løntilskud hos offentlige som for private arbejdsgivere, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

også i forhold til ansættelse i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan medregne al forudgående ledighed.

LAB § 84 – Ret og pligt til tilbud: til erhvervsuddannelse for forsikrede ledige (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 84. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at tage imod tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 21 f,

efter regler udstedt i medfør af § 91 eller under deltagelse i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a. Tilbud

efter § 33 a kan alene gives efter aftale med personen. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om

tilbud efter § 33 a, har personen pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.

Stk. 2. . . .


De gældende særregler om tilbud om ansættelse med løntilskud for modtagere af midlertidig

arbejdsmarkedsydelse fastholdes, dvs. at lønnen under tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig

arbejdsgiver svarer til personens midlertidige arbejdsmarkedsydelse, at et tilbud om ansættelse med

løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver højst have en varighed på 13 uger, og at personen ved opgørelsen af

kravet om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, kan medregne alle

tidligere ledighedsperioder.

Det foreslås, at personen ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud

hos en offentlig arbejdsgiver, fremover – på samme måde som ved ansættelse med løntilskud hos en privat

arbejdsgiver – kan medregne alle tidligere ledighedsperioder. Dermed vil alle ledighedsperioder kunne

medregnes til opfyldelse af kravet om 6 måneders forudgående ledighed, dvs. der kan medregnes bl.a.

perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.


Efter gældende regler har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode efter

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de

er omfattet af reglerne om en mindre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbejde på fuld tid

inden for 6 uger.

Det foreslås, at et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, jf. forslaget til § 33 a, alene

kan gives efter aftale mellem jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har således ikke

pligt til at tage imod et tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft. Formålet er, at

personen skal være motiveret for gennemførelse af uddannelse.

119

Det foreslås videre, at når tilbuddet er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har personen

pligt til at påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet.

Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioners efter gældende regler om selvforskyldt ledighed og de

nye regler om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i tilbud, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

de administrativt fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke påbegynder eller ikke deltager

aktivt i tilbuddet, som pågældende har aftalt med jobcenteret.

LAB § 87 - Ret og pligt til tilbud: forsikrede ledige mellem 30 og 50 år (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 87. Personer mellem 30 og 50 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 6 måneders

ledighed ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. I tilfælde, hvor en person skal deltage i et

tilbud efter kapitel 12, er det dog tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest

3 uger efter fristen.


Efter gældende regler har dagpengemodtagere under 30 år senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret

og pligt til at påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med

løntilskud, og herefter har de ret og pligt til tilbud, hver gang de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.

Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ret og pligt til tilbud senest efter

sammenlagt 9 måneders ledighed, og herefter har de ret og pligt til tilbud, senest hver gang de har haft 6

måneders sammenlagt ledighed.







Det foreslås, at dagpengemodtagere - uanset alder - får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed foreslås det,

at dagpengemodtagere ikke længere skal have gentagen aktivering hver sjette måned.

Det foreslås, at dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år, skal have et ret og pligt tilbud senest efter 6

måneders sammenlagt ledighed. For dagpengemodtagere, der får et tilbud om ansættelse med løntilskud,

er det dog tilstrækkeligt at tilbuddet er afgivet inden for 6 måneders fristen, og påbegyndt senest 3 uger efter

fristen. Dermed sikres det, at jobcentrene har mulighed for at give tilbud om ansættelse med løntilskud som

ret og pligt tilbud for denne gruppe, idet der efter gældende regler stilles krav om 6 måneders forudgående

ledighed for tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og efter lovforslagets § 1, nr. 48,

fremover stilles samme krav om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos offentlige

arbejdsgivere.

120

Dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år vil - som i dag - have ret og pligt til tilbud efter 13 ugers

sammenlagt ledighed.

Et ret og pligt tilbud skal som efter de gældende regler være på minimum to sammenhængende uger.

Jobcenteret kan anvende tilbud i den eksisterende redskabsvifte for ret og pligt tilbud. Jobcenteret kan

derudover iværksætte yderligere tilbud og supplerende aktiviteter efter behov, som dagpengemodtageren

har pligt til at deltage i.

Forslaget ændrer ikke ved, at jobcentrene fortsat kan give et ret og pligt tilbud på et tidligere tidspunkt, hvis

de vurderer, at det er relevant for dagpengemodtageren.

Afskaffelsen af gentagen aktivering vil reducere proceskravene til jobcentrenes indsats og giver større

frihedsgrad i den kommunale indsats.

Det foreslås endvidere som en konsekvens af det fremrykkede tidspunkt for ret og pligt til tilbud, at perioden

med varighedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejleding og opkvalificering for dagpengemodtagere

mellem 30 og 60 år ændres fra inden for de første 9 måneder til inden for de første 6 måneders sammenlagt

ledighed.

Alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, vil således have en periode på 6 måneders sammenlagt ledighed,

inden de kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger.

For dagpengemodtagere, der er 30-49 år, vil der således være sammenfald mellem perioden, hvor de senest

skal påbegynde ret- og pligttilbud og tidspunktet for ophør af varighedsbegrænsningen på 6 ugers vejledning

og opkvalificering.


Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ret og pligt til at påbegynde et tilbud om

vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, et tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller et tilbud

om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter senest sammenlagt 9 måneders ledighed.

Dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har efter gældende regler ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter

kapitel 10-12 efter senest sammenlagt 6 måneders ledighed.

Som følge af forliget foreslås det at fremrykke tidspunktet for, hvornår jobcentrene senest skal give ret og

pligt tilbud til dagpengemodtagere.

Det foreslås i nr. 78, at dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år har ret og pligt til at påbegynde et tilbud

senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed. For dagpengemodtagere, der får et tilbud om ansættelse med

løntilskud, skal tilbuddet dog blot være afgivet inden for 6 måneders fristen, og være påbegyndt senest 3

uger efter fristen. Dermed sikres det, at jobcentrene har mulighed for at give tilbud om ansættelse med

løntilskud som ret og pligt tilbud for denne gruppe, idet der efter gældende regler stilles krav om 6 måneders

forudgående ledighed for tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og efter

lovforslagets § 1, nr. 48, fremover stilles samme krav om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud

hos offentlige arbejdsgivere.

121

Derudover foreslås i nr. 79, at dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år har ret og pligt til at påbegynde et

tilbud senest efter sammenlagt 3 måneders ledighed.

Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud på et tidligere tidspunkt, hvis de vurderer, at det er relevant

for dagpengemodtageren.

LAB § 88 – Ret og pligt til tilbud: for forsikrede ledige over 50 år (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 88. Personer, der er fyldt 50 år, og som er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 13 uger

ledighed ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter kapitel 10-12.


Dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har ret og pligt til tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders

ledighed, og herefter har de ret og pligt til tilbud, senest hver gang de har haft 6 måneders sammenlagt

ledighed.

Efter afslutning af det første ret og pligt tilbud har dagpengemodtagere efter 6 måneders sammenlagt

ledighed tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis de anmoder om det.


Det foreslås, at dagpengemodtagere - uanset alder - får ret og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed foreslås det,

at dagpengemodtagere ikke længere skal have gentagen aktivering hver sjette måned.

Dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, skal senest efter 3 måneders sammenlagt ledighed, dvs. 13 ugers

sammenlagt ledighed, have et ret og pligt tilbud, hvilket er en fremrykning i forhold til gældende regler.

LAB § 89 – Ophævelse af ret til efterfølgende ret til forsikrede ledige og ret

til læse-, skrive- og regnekurser samt realkompetencevurdering (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Tilbud, der ikke kan træde i stedet for ret og pligt-tilbud

§ 89. Et tilbud efter § 32 a om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en

realkompetencevurdering kan ikke træde i stedet for tilbud efter §§ 85, 87 og 88.

Stk. 2. Tilbud efter § 32 a om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus kan udskyde tidspunktet for tilbud

efter §§ 85 og 88 til umiddelbart efter afslutning af tilbuddet efter § 32 a.


Det foreslås, at hvis dagpengemodtagere, som er fyldt 25 år, og som ikke har afsluttet en

ungdomsuddannelse, efterspørger et sådant kursus, skal jobcenteret tilbyde det. Det foreslås, at tilbud om

122

et sådant kursus ikke kan træde i stedet for ret og pligt til det aktive tilbud, som dagpengemodtagere har

efter lovforslaget.


Efter gældende regler har en dagpengemodtager ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud efter afslutning af

første ret og pligt tilbud hver gang, vedkommende har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.

Efter afslutning af det første ret og pligt tilbud har en dagpengemodtager efter de 6 måneders sammenlagt

ledighed også ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis vedkommende beder om det.

Det foreslås med ophævelsen af gældende § 89 at afskaffe gentagen aktivering hver sjette måned, ligesom

det foreslås at afskaffe en dagpengemodtagers ret til aktivering i resten af ledighedsperioden fra seks

måneder efter afslutning af første ret og pligt tilbud. Det indebærer, at dagpengemodtagere har ret og pligt

til ét aktivt tilbud efter lovens kapitel 10-12.

Det foreslås endvidere i § 89, stk. 1, at et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et

tilbud om realkompetencevurdering efter § 32 a, i loven, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36 og 37, ikke

kan træde i stedet for ret og pligt tilbud.

Da unge under 30 år og personer, der fyldt 50 år, skal påbegynde deres ret og pligt til et aktivt tilbud senest

efter 3 måneders ledighed, kan ret og pligt til at deltage i et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus efter

§ 32 a til personen kolliderer hermed.

Det foreslås derfor, at tilbuddet om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus til unge kan udskyde

tidspunktet for ret og pligt til det aktive tilbud, således at det først behøver at starte umiddelbart efter

afslutning af læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurset. Er det således ikke muligt for jobcenteret at

tilrettelægge et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, så det kan kombineres med eller afsluttes inden

ret og pligttilbuddet, kan jobcenteret anvende denne mulighed for at udskyde ret- og pligttilbuddet.


Efter forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen får alle ledige fremover ret og pligt til et aktivt tilbud og

skal dermed ikke længere have gentagen aktivering hver sjette måned.

Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud tidligere, hvis de vurderer, at det kan være relevant for den

ledige. Jobcentrene kan ligeledes give yderligere tilbud end ret og pligt tilbud, hvis de finder det

hensigtsmæssigt for den enkelte ledige.

Forslaget ændrer i øvrigt ikke på kravene til, hvad der tæller som ret og pligt tilbud

LAB § 98 a – Jobrotation: betingelser for at modtage jobrotationsydelse (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 98 a. Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når

en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse og der i uddannelsesperioden ansættes en person som

vikar for den beskæftigede. Der kan dog ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse, den

123

beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i

henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, og hvis der er tale om en

uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles

med en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at

1) den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn

til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med

erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år,

2) den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden,

3) den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud

til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om

statens voksenuddannelsesstøtte,

4) der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne i kapitel 12 og

5) arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til de timer, den beskæftigede og vikaren

deltager i jobrotation.

Stk. 4-5. . . .

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter denne bestemmelse.


Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter

Efter gældende regler består jobrotation af to ordninger. Den ordinære jobrotationsordning og

jobrotationsordningens særlige pulje.

Efter den ordinære jobrotationsordning har offentlige og private arbejdsgivere ret til at få udbetalt

jobrotationsydelse af jobcenteret, når faglærte eller ufaglærte midlertidigt deltager i uddannelse, og der i

uddannelsesperioden ansættes en ledig som vikar for den beskæftigede. Ordningen omfatter tillige ansatte

med en kort eller mellemlang videregående uddannelse, og som ikke har brugt uddannelsen i de sidste 5 år.

Efter jobrotationsordningens særlige pulje for beskæftigede med korte eller mellemlange videregående

uddannelser er offentlige og private arbejdsgiveres ret til at modtage jobrotationsydelse fra jobcenteret

betinget af, at udgiften kan holdes inden for puljens bevillingsmæssige ramme. Den særlige pulje er på

forsøgsbasis frem til 31. december 2014 udvidet til også at omfatte beskæftigede med en lang videregående

uddannelse.

Der har de seneste år været en betydelig og utilsigtet stigning i brugen af jobrotation. I forliget om

beskæftigelsesreformen foreslås det at målrette hele jobrotationsordningen, herunder også den særlige

pulje, så jobrotationsforløb i større omfang anvendes til ledige med størst behov. Det fremgår ligeledes af

forliget, at der indføres bemyndigelse til beskæftigelsesministeren med henblik på at kunne fastsætte

nærmere regler efter de gældende bestemmelser om jobrotationsordning.

124

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved, at den

beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at

fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har

været ansat, på samme måde som det i dag gælder for tilbud om ansættelse med løntilskud.

Det bemærkes, at den gældende bemyndigelse i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 110, stk. 2 vil blive

anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om

administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser i mellem kommune og arbejdsgiver.

Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb

Gældende regler

Efter gældende regler har private og offentlige arbejdsgivere ret til at få udbetalt jobrotationsydelse, når

arbejdsgiveren ansætter en dagpengemodtager, en kontanthjælpsmodtager eller en

uddannelseshjælpsmodtager som vikar i stedet for en af virksomhedens medarbejdere, som midlertidigt

deltager i uddannelse. Det samme gælder, når der ansættes en kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Efter gældende regler er det arbejdsgiveren, der afgør, hvilke offentlige eller private udbudte uddannelser,

der kan indgå i jobrotation.

Efter gældende regler har det været muligt for arbejdsgiver at kombinere elev- og lærlingeforløb med

jobrotationsforløb. En analyse foretaget af Deloitte for Beskæftigelsesministeriet viser, at ca. 60 pct. af

aktiviteten i 2013 på den ordinære jobrotationsordning bestod af disse forløb.

Muligheden for at kombinere jobrotation og lærlingeforløb indebærer, at virksomhederne dels kan modtage

jobrotationsydelse for elever, når de er i praktik i virksomheden, dels at virksomheden får udbetalt både

lønrefusion via AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) og jobrotationsydelse i elevens skoleperioder.

Den mulighed er midlertidigt lukket med virkning fra sommeren 2013, hvor der med hjemmel i

bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet blev oprettet et forsøg, som

medfører, at jobrotationsydelse i perioden fra 1. juli 2013 til og med 31. december 2014 ikke kan bevilges,

når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en

erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime

uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.

Forsøget medfører ligeledes, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis arbejdsgiver samtidig har adgang

til at modtage lønrefusion fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Der har således ikke været yderligere tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen siden

forsøgets start.

Eksisterende forløb fortsætter dog, og de sidste elev- og lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017.


Det foreslås, at forsøgsordningen, hvor muligheden for tilgang af elev- og lærlingeforløb i

jobrotationsordningen er stoppet, gøres permanent med det formål at målrette ordningen.

125

Forslaget indebærer, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den beskæftigede

deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om

erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser, samt hvis der er tale om en uddannelse, der efter

beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en

erhvervsuddannelse.

Forslaget indebærer desuden, at arbejdsgiveren ikke kan få jobrotationsydelse i perioder, hvor den

beskæftigede som en del af uddannelsen deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.

Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte for de timer, den

beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.

Eksisterende forløb, som er bevilget før denne lovs ikrafttræden vil kunne fortsætte, og de sidste elev- og

lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017. Der henvises til overgangsbestemmelser i lovforslagets §

9 og bemærkningerne hertil.


Stk.1

Efter gældende regler er det arbejdsgiveren, der afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der

kan indgå i en jobrotation.

Det har gjort det muligt for arbejdsgiver at kombinere elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb. En

analyse fra Deloitte foretaget for Beskæftigelsesministeriet viser, at ca. 60 pct. af aktiviteten i 2013 på den

ordinære jobrotationsordning bestod af disse forløb.

Det skal ses i sammenhæng med, at muligheden for at kombinere jobrotation og lærlingeforløb indebærer,

at virksomheder dels kan modtage jobrotationsydelse for elever, når de er i praktik i virksomheden, dels at

virksomheden får udbetalt både lønrefusion via AUB og jobrotationsydelse i elevens skoleperioder.

Denne mulighed er dog midlertidigt lukket med virkning fra sommeren 2013. På dette tidspunkt lavede man

et forsøg, hvorefter jobrotationsydelse i perioden fra 1. juli 2013 til og med 31. december 2014 ikke kan

bevilges, når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en

erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime

uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.

Forsøget omfatter også, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis arbejdsgiver samtidig har adgang til at

modtage lønrefusion fra AUB.

Der har således ikke været yderligere tilgang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen siden

forsøgets start.

Det foreslås, at forsøgsordningen gøres permanent med det formål at målrette ordningen.

Det foreslås på den baggrund, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den

beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i

henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser. Det betyder, at arbejdsgiveren

126

heller ikke kan få jobrotationsydelse i perioder, hvor den beskæftigede som en del af uddannelsen deltager i

praktik på arbejdsgiverens virksomhed.

Forslaget indebærer desuden, at jobrotationsydelse ikke kan bevilges, hvis den uddannelse, som den

beskæftigede deltager i, er en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Eksisterende forløb, som er bevilget før denne lovs ikrafttræden, vil kunne fortsætte, og de sidste elev- og

lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017.

Stk. 3 nr. 5

Efter gældende regler er der en række betingelser, der skal være opfyldt, for at arbejdsgiveren kan få udbetalt

jobrotationsydelse.

Det foreslås, at der indføres en betingelse, hvorefter arbejdsgiveren ikke kan få udbetalt jobrotationsydelse,

hvis arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte for de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i

jobrotation.

Stk 6

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler efter § 98 a.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil i første omgang bl.a. blive anvendt til fastsætte nærmere regler om, hvad

der skal forstås ved, at den beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse. Bemyndigelsen vil derudover

blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om den beskæftigedes ansættelsesforhold før

uddannelsesstart.

Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende bemyndigelse i lovens § 110, stk. 2, vil blive anvendt til at

fastsætte nærmere regler om, beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration,

regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser i forholdet mellem kommune og arbejdsgiver.

LAB § 98 b – Jobrotation: forudgående ledighed m.v. i forbindelse med

jobrotation (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 98 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar,

1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 6

måneder,

2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og ved ansættelsen have modtaget

arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode,

ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om

uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende i en

sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller

127

3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og ved ansættelsen have været omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3

måneder.

Stk. 2. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på

6 måneder.

Stk. 3-5. …

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter denne bestemmelse, herunder om,

hvilke opgaver vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden vikaren kan ansættes.

Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den

virksomhed, hvor personen senest har været ansat.


Målretning mod langtidsledige

Gældende regler

For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være:

– dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3

måneder,

– kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager og ved ansættelsen have modtaget


ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov

om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende i en

sammenhængende periode på mindst 3 måneder, eller

– modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3

måneder.


Det foreslås, at kravet til forudgående ledighed, for den person der ansættes som vikar, hæves fra 3 til 6

måneder.

Det indebærer, at dagpengemodtagere ved ansættelsen som jobrotationsvikar skal have en sammenlagt

ledighedsperiode på mindst 6 måneder, samt at kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere ved

ansættelsen som jobrotationsvikar skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,



deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig

selvforsørgende i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder. Forslaget indebærer desuden, at

personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven, og som ansættes som vikar efter reglerne om jobrotation,

128

skal have modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af

integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Forslaget om at hæve kravet til forudgående ledighed fra 3 til 6 måneder vil mindske risikoen for, at

ordningen fastholder nyledige i støttet beskæftigelse. Samtidig vil det målrette ordningen til ledige, der har

en længere ledighedsperiode bag sig.

Afkortet varighed af jobrotationstilskud

Gældende regler

Efter gældende regler kan en jobrotationsvikars ansættelse maksimalt vare i 12 måneder.


Det foreslås, at den maksimale ansættelsesperiode afkortes, således at en vikar maksimalt kan være ansat i

en periode på 6 måneder.

Forslaget om afkortningen af den maksimale tilskudsperiode til jobrotationsforløb fra 12 til maksimalt 6

måneder begrænser risikoen for, at jobrotationsvikarer fastholdes i støttet beskæftigelse.

Det medfører endvidere, at flere vikarer får mulighed for at opnå konkret erhvervserfaring. Virksomhederne

vil med afkortningen af tilskudsperioden fortsat kunne ansætte f.eks. to vikarer af hver seks måneders

varighed som erstatning for en medarbejder, der efteruddannes i 12 måneder. Ledige, der ansattes i

jobrotationsvikariater, vil fortsat kunne vikariere for flere beskæftigede.


Stk. 1

Efter gældende regler skal den person, der ansættes som vikar,

1) være dagpengemodtager, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3

måneder,

2) være kontanthjælpsmodtager eller uddannelseshjælpsmodtager, og ved ansættelsen have modtaget



uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været ledig selvforsørgende

i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller

3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet

efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.

For at målrette jobrotationsordningen foreslås det, at den forudgående ledighedsperiode hæves til

henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og 6 måneders sammenhængende

ledighed for kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere.

Det foreslås ligeledes, at personer, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet

af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og som ansættes som vikar efter reglerne om

jobrotation, skal have modtaget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af


129

Efter gældende regler skal den person, der ansættes som vikar modtage kontanthjælp og være omfattet af


Denne formulering kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der skal være tale om forudgående ledighed og

omfattelse af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

Det foreslås, at den hidtil gældende bestemmelse præciseres sprogligt, så bestemmelsen ikke kan give

anledning til tvivlsspørgsmål.

Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Stk. 2

Efter gældende regler kan en vikar i jobrotation maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.

Det foreslås, at den maksimale ansættelsesperiode sænkes, således at en vikar maksimalt være kan ansat i

en periode på 6 måneder.

Den foreslåede ændring vil mindske risikoen for, at vikaren fastholdes længe i støttet beskæftigelse. Samtidig

vil ændringen medføre, at flere vikarer får mulighed for at opnå konkret erhvervserfaring.

Stk. 6

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler efter § 98 b,

herunder om hvilke opgaver vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden vikaren kan ansættes.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte regler om, at vikaren ikke kan

ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat.

LAB § 98 c – Voksenlærlinge: betingelser for tilskud til voksenlærlinge (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 98 c. Arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser

eller lov om maritime uddannelser, har efter reglerne i stk. 3 og §§ 98 d-98 g ret til tilskud til den løn, som de

betaler personen i praktikperioden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. Tilskuddet ydes efter Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013 om anvendelse af artikel 107

og 108 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte.


Målrettet og styrket voksenlærlingeordning

Gældende regler

Efter gældende regler om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, kan

arbejdsgivere få et tilskud til voksenlærlinge, hvis uddannelsen kvalificerer til beskæftigelse inden for

områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

130

Uddannelsesaftalerne skal opfylde de betingelser, der er fastsat i lov om erhvervsuddannelser og lov om

maritime uddannelser.

Efter gældende regler udarbejder beskæftigelsesregionerne en liste over de uddannelser, der berettiger til

tilskud. Listerne bygger på beskæftigelsesregionernes oversigt over beskæftigelsesmuligheder på det

regionale arbejdsmarked (arbejdsmarkedsbalancemodellen). Det betyder, at de uddannelser, der berettiger

til tilskud, sigter mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode

beskæftigelsesmuligheder.

Der kan ikke ydes tilskud til elever inden for social- og sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske

assistentuddannelse, hvis de har ret til voksenelevløn efter overenskomsten.

Det er derudover en betingelse for tilskud, at den person, der indgås uddannelsesaftale med, ikke i forvejen

har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed

kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Dette gælder dog ikke for personer, der har en

forældet uddannelse, det vil sige en uddannelse, de ikke har anvendt de sidste 5 år, eller for dagpenge- og

kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i mindst 6 eller 9 måneder afhængig af personens alder.


Stk. 1

Efter gældende regler har arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne i henhold til lov om

erhvervsuddannelser eller lov om maritime uddannelser inden for områder, hvor der på tidspunktet for

aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, ret til tilskud til den løn, de betaler personen i praktikperioden,

såfremt de opfylder en række betingelser.

Det foreslås, at der ikke længere skal være en betingelse for, at arbejdsgiverne har ret til tilskud, at

uddannelsesaftalen indgås inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for

arbejdskraft for så vidt angår aftaler, hvor voksenlærlingen er en dagpenge-, kontanthjælps- eller

uddannelseshjælpsmodtager.

For aftaler, hvor voksenlærlingen er en beskæftiget, gælder denne betingelse stadig, jf. lovforslagets § 1, nr.

93.

Stk. 3 - ophævet

Efter gældende regler udarbejder beskæftigelsesregionen to gange om året en liste over de uddannelser, der

er berettiget til tilskud i forbindelse med voksenlærlingeordningen.

Det foreslås, at beskæftigelsesregionen ikke længere to gange om året skal udarbejde en liste over de

uddannelser, der er berettiget til tilskud. Virksomhederne får dermed mulighed for at modtage tilskud-

uanset branche- for de voksenlærlinge, der hidtil har modtaget dagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 93, hvor det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering to gange årligt udarbejder en liste over de tilskudsberettigede uddannelser. Listen skal

anvendes for øvrige voksenlærlinge, der f.eks. kommer fra beskæftigelse.

131

LAB § 98 e – Voksenlærlinge: målgruppe for voksenlærlingeordningen (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 98 e. For at der kan gives tilskud, skal uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsens

påbegyndelse er fyldt 25 år og

1) er omfattet af § 2, nr. 1, og

a) har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en

erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og

varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen

ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller

b) har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 12 måneder, hvis personen har en

uddannelse som nævnt i litra a, eller

2) er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og

a) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke

har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til

niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre

personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller

b) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, hvis personen har

en uddannelse som nævnt i litra a, eller

3) er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2

måneder.

Stk. 2. For at der kan gives tilskud til beskæftigede og ledige, der ikke er omfattet af stk. 1, skal

uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en

erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan

sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, og at uddannelsesaftalen er indgået inden for

områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov

for arbejdskraft.

Stk. 3. Ved opgørelse af kravet om forudgående sammenhængende ledighed efter stk. 1, nr. 2 og 3,

medregnes perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,


ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt

deres dagpengeret eller midlertidige arbejdsmarkedsydelse eller har været i tilbud efter kapitel 12 eller været


Stk. 4. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til

eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk

præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere

og om mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat

132

i den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen har været med offentlig støtte efter lov om en




En analyse foretaget for Beskæftigelsesministeriet peger på, at der i gennemsnit både er positive

beskæftigelseseffekter og positive indkomsteffekter for ledige ved en voksenelevuddannelse med

voksenlærlingetilskud til arbejdsgiveren. Omvendt peger analysen på, at der i gennemsnit er negative

beskæftigelseseffekter for beskæftigede, herunder både ufaglærte og faglærte. For ufaglærte beskæftigede

er løneffekten dog positiv, hvilket kan afspejle kompetenceløftet fra ufaglært til faglært.

Det foreslås derfor, at voksenlærlingeordningen målrettes arbejdsgivere, der ansætter ufaglærte, dvs.

personer der ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til

niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke

har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, samt dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Det betyder, at ordningen ikke længere vil kunne benyttes i forbindelse med ansættelse af beskæftigede med

uddannelse.

Det foreslås, at der kan gives tilskud til en arbejdsgiver, såfremt voksenlærlingen er en dagpenge-,

kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, som er ufaglærte eller har en forældet uddannelse, og

har 2 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed. Hvis dagpenge-,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan

ordningen benyttes, når personen har 12 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis

sammenhængende ledighed.

Ved opgørelsen af sammenhængende ledighed foreslås det, at der i overensstemmelse med gældende regler

medregnes perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,



deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig

selvforsørgende.

Samtidig foreslås det, at arbejdsgivere – uanset branche – får mulighed for at modtage tilskud for de

voksenlærlinge, der overgår til ordningen fra dagpenge- kontanthjælp- eller uddannelseshjælp. Ordningen

afkobles således fra arbejdsmarkedsbalancen for så vidt angår dagpenge-, kontanthjælps- eller

uddannelseshjælpsmodtagere, der bliver voksenlærling.

Det foreslås, at aldersgrænsen for voksenlærlingeordningen på 25 år fastholdes, hvilket er i

overensstemmelse med aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,

betingelser for tilskud til arbejdsgivere, samt mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås

uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen

har været med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


133

Efter gældende regler er det en betingelse for tilskud til arbejdsgivere, der ansætter en person i henhold til

voksenlærlingeordningen, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der ved uddannelsens

påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der

med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre

personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år. Det er endvidere en betingelse, at

uddannelsesaftalen er indgået inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for

arbejdskraft.

Der kan dog gives tilskud, selvom personen har afsluttet en erhvervsuddannelse, hvis personen er dagpenge-

eller kontanthjælpsmodtager og har været ledige i 6 måneder, hvis personen er under 30 år, og 9 måneder,

hvis personen er over 30 år.

Efter gældende regler kan uddannelseshjælpsmodtagere, som er fyldt 25 år, også være voksenlærlinge, idet

uddannelseshjælpsmodtagere pr. definition er personer under 30 år, som ikke har

erhvervskompetencegivende uddannelser.

Efter gældende regler opgøres ledighed for dagpengemodtagere i sammenlagte perioder og for

kontanthjælpsmodtagere i sammenhængende perioder, hvor personen har modtaget



uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været

i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende.

Efter gældende regler kan der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden

offentlig støtte for eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har

modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 1, at det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesaftalen er indgået med en person, der

ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at hvis uddannelsesaftalen er indgået med en dagpengemodtager, skal personen

have været ledig i en periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller

anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger

en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år eller har været

ledig i en periode på mere end 12 måneder, hvis personen har sådan en uddannelse.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at hvis uddannelsesaftalen er indgået med en kontanthjælpsmodtagere, skal

personen have været ledig i en periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en


sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen

i de sidste 5 år eller har været ledig i en periode på mere end 12 måneder, hvis personen har sådan en

uddannelse.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at hvis uddannelsesaftalen er indgået med en uddannelseshjælpsmodtagere, skal

personen have været ledig i en periode mere end 2 måneder.

134

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for tilskud til beskæftigede og ledige, der ikke er

dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere eller uddannelseshjælpsmodtagere, at uddannelsesaftalen

skal være indgået med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år, og ikke har en


sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, samt at uddannelsesaftalen er indgået inden for

områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering to gange om året udarbejder en liste over de

uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft.

Det foreslås i stk. 3, at der ved opgørelse af kravet om forudgående sammenhængende ledighed for

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere medregnes perioder, hvor personen har modtaget



uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været

i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende. Dette svarer til gældende regler for opgørelse af

sammenhængende ledighed for kontanthjælpsmodtagere.

Det foreslås i stk. 4, at der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig

støtte for eleven, herunder også økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag. Det svarer til gældende regler.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

betingelser for tilskud til arbejdsgivere, samt regler om mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås

uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen

har været med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen vil blive anvendt,

såfremt det viser sig, at ordningen bliver brugt utilsigtet.

LAB § 98 g – Voksenlærlinge: størrelse og varighed af tilskud (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 98 g. Tilskuddet udgør 40 kr. pr. time i praktikperioden hos arbejdsgivere for personer omfattet af § 98 e,

stk. 1. For personer omfattet af § 98 e, stk. 2, udgør tilskuddet 30 kr. pr. time i praktiktiden.

Stk. 2. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse, jf. § 98 c, stk. 1. Der kan kun gives

tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid. For personer omfattet af § 98 e, stk. 1, kan tilskuddet i

praktikperioder dog gives i hele den aftalte uddannelsesperiode.


Stk. 1

Efter gældende regler er tilskuddet et fast beløb på 30 kr. pr. time, og der kan maksimalt gives tilskud i de

første 2 år af uddannelsesaftaleperioden. Dette gælder, uanset hvor lang uddannelsen er.

135

Det foreslås endvidere, at tilskuddet hæves fra 30 kr. til 40 kr. i timen for voksenlærlinge, der overgår til

ordningen fra dagpenge- kontanthjælp- eller uddannelseshjælp, og bevares uændret for ufaglærte, der bliver

voksenlærlinge, hvilket vil sige, at tilskuddet for ufaglærte er 30 kr. i timen. Det foreslås, at tilskudsperioden

udvides i de tilfælde, hvor voksenlærlingen overgår til ordningen fra dagpenge-, kontanthjælps- eller

uddannelseshjælp, så virksomhederne kan få tilskud i hele uddannelsesforløbet og ikke kun i 2 år, som det

er tilfældet i dag.


Efter gældende regler udgør tilskuddet til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, 30 kr. pr.

time i praktiktiden hos arbejdsgiveren. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte uddannelse. Der

kan kun gives tilskud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Det foreslås, at tilskuddet til virksomheder for uddannelsesaftaler, hvor personen er dagpenge-,

kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager og opfylder øvrige kriterier, hæves til 40 kr. pr. time i hele

den aftalte uddannelsesperiode.

For ufaglærte beskæftigede og ledige, der ikke er omfattet af forslaget til den nye § 98 e, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 93, og som opfylder øvrige kriterier, foreslås det, at tilskuddet forbliver 30 kr. pr. time,

og fortsat kun gives i de første 2 år af den aftalte uddannelsesperiode

LAB § 110 – Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om

beregning og udbetaling m.v. for puljen til uddannelsesløft (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 110. …

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion,

samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser efter §§ 33 a og 33 b og kapitel

12, 14 og 18 og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres

til en anden offentlig myndighed. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler om frister for

arbejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud efter kapitel 12, 13 og 18.


Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling,

herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser efter kapitel

12, 14 og 18 og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres

til en anden offentlig myndighed.

Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om beregning og udbetaling m.v. for puljen til

uddannelsesløft, jf. forslaget til § 33 a, og den regionale uddannelsespulje, jf. forslaget til § 33 b, herunder

om den nærmere udmøntning af puljerne.

Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kan fastsættes regler om, at puljen til uddannelsesløft

fordeles til kommunerne efter deres objektive andel af ledighedsberørte ufaglærte dagpengemodtagere. Der

136

forudsættes, at alle kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr. for at sikre at alle kommuner

kan iværksætte forløb. Det foreslås endvidere, at puljen udmeldes en gang årligt ved årets start i

overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle. Endvidere foreslås, at der i STAR’s tre lokale

arbejdsmarkedskontorer bliver tilknyttet uddannelsesløftkoordinatorfunktioner, der skal medvirke til at

igangsætte ordningen.

Det foreslås videre, at der med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kan fastsættes regler om, at midlerne i den

regionale uddannelsespulje fordeles og udmeldes til kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier

på baggrund af kommunernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på uddannelsesbaggrund. Der

udmeldes ikke et minimumsbeløb til kommunerne.

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om frister for arbejdsgiverens og

selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning om tilskud efter kapitel 12 og 13.

Efter de glædende regler, er der ikke noget krav om, at arbejdsgiverne skal afregner jobrotationsydelsen

overfor jobcentrene inden for en nærmere angivet periode. Det giver udfordringer i forhold til

økonomistyringen af jobrotationsordningen, i og med der først sent opnås overblik over det faktiske forbrug.

Det foreslås, at bemyndigelses udvides til også at gælde kapitel 18 om jobrotation i loven.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at indføre en frist for arbejdsgiverens anmeldelse af tilskud i henhold til

jobrotationsordningen, således at arbejdsgiverne alene kan anmode om tilskud for et tidsrum, der ligger indtil

tre måneder forud for fremsættelsen af anmodningen om udbetaling de tre forudgående måneder. Det skal

være med til at give en retvisende kvartalsmæssig indberetning fra arbejdsgiverne til jobcentrene.

LAB § 118 – Statsrefusion (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 5, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer,

der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13, når udgiften angår

1. tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, jf. dog stk. 2-4 og §§ 122 a og 122 b,

2. undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,

3. udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,

4. godtgørelse efter § 83,

5. 6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter kapitel 8 a og

6. opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for

personer omfattet af § 2, nr. 1.

Stk. 3. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1,

men dog udgifter til tilbud efter § 32 a for personer omfattet af

1. § 2, nr. 2, i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og

137

2. § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 9 måneder på uddannelseshjælp fra

første henvendelse om hjælp til kommunen.

Stk. 4. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for

personer omfattet af

1. § 2, nr. 2, i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og

2. § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 24 måneder på uddannelseshjælp

fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Stk. 5. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder

personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, men ikke

personer, der deltager i tilbud efter §§ 33 a og 33 b, jf. stk. 6, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele

kroner, som fastsættes på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et

foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner

omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.


Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering

Gældende regler

Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til tilbud om vejledning og opkvalificering, som består

af ordinær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering er efter gældende regler på 50 pct. inden for

et samlet rådighedsbeløb for udgifter, der vedrører dagpenge-, kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere.

Jobsøgningsforløb og andre former for vejledning udgør i dag en stor del af de aktive tilbud, der gives ledige

inden for tilbuddet øvrig vejledning og opkvalificering. Det tyder på, at der i dag anvendes relativt mange

ressourcer på gentagne og ensartede tilbud inden for tilbuddet øvrig vejledning og opkvalificering, som ledige

oplever gives uden hensyn til den enkeltes behov og muligheder, og som ikke altid styrker deres

kompetencer.


For at tilskynde kommunerne til i højere grad at anvende et tilbud, når beskæftigelseseffekterne er positive

og for at reducere omfanget af ’meningsløs aktivering’, foreslås det, at den statslige driftsrefusion på

kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra nuværende 50 pct. til 0 pct. for

udgifter, der vedrører dagpengemodtagere. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse forbliver på 50 pct.

inden for et samlet rådighedsbeløb for dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Det vil indebære, at statens direkte refusion til den enkelte kommunes driftsudgifter til øvrig vejledning og

opkvalificering reduceres. De styrkede økonomiske incitamenter vil således understøtte, at den enkelte

kommune foretager en skarpere afvejning af omkostninger og forventede effekter ved anvendelse af

138

redskabet for dagpengemodtagere. Det skal understøtte, at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet

bliver mere fokuseret på reel opkvalificering.

Som følge af de differentierede refusionssatser for driftsudgifter vil der skulle foretages en genberegning af

det samlede rådighedsbeløb, som vil fremgå af finansloven for 2015.


Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for

dagpengemodtagerene, når udgiften angår tilbud om vejledning og opkvalificering, det vil sige ordinær

uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering, jf. den gældende § 32, stk. 1.

For at understøtte at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet bliver mere fokuseret på reel

opkvalificering og for at reducere omfanget af "meningsløs aktivering", foreslås det, at statens refusion for

driftsudgifter for så vidt angår tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2,

reduceres fra 50 pct. til 0 pct.

Forslaget ændrer således ikke ved statens refusion for tilbud om ordinær uddannelse, som forbliver på 50

pct. inden for et rådighedsbeløb.


En fjernelse af refusionen af driftsudgifterne til øvrig vejledning og opkvalificering skal medvirke til, at den

enkelte kommune i højere grad anvender ordinær uddannelse eller virksomhedsrettede tilbud og kun bruger

øvrige vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe den ledige i job.

Der anvendes relativt mange ressourcer på gentagne og ensartede tilbud om øvrig vejledning og

opkvalificering, som ledige oplever gives uden hensyn til den enkeltes behov og muligheder, og som ikke

styrker deres kompetencer. Herudover har analyser på danske data generelt ikke kunne påvise positive

effekter af at deltage i øvrig vejledning og opkvalificering. Der kan dog generelt påvises motivationseffekter

af udsigten til aktivering.

Fjernelsen af refusionen vil indebære, at statens direkte medfinansiering af den enkelte kommunes

driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering reduceres.

Imidlertid vil staten fortsat kompensere alle kommuner under ét for driftsudgifterne til aktivering via

budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet. De styrkede økonomiske incitamenter vil understøtte, at den

enkelte kommune foretager en skarpere afvejning af omkostninger og forventede effekter ved anvendelse

af redskabet.

Kommunerne tilskyndes således i højere grad til at anvende redskabet, når beskæftigelseseffekterne er

positive.

Kommentar

Tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser er omfattet af reglerne for tilbud om ordinær

uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, i kapitel 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Staten refunderer

derfor 50 % af kommunens udgifter til tilbuddet inden for et rådighedsbeløb, jf. § 118 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Det følger af de foreslåede regler, at tilbud om læse-, skrive-, regne- eller

139

ordblindekurser ikke medregnes i den varighedsbegrænsning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om

vejledning og opkvalificering til dagpengemodtagere i den første del af ledighedsperioden. Der gælder

dermed ikke nogen varighedsbegrænsning for tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser.

Tilbuddet kan dog ikke række ud over personen dagpengeperiode.

LAB §§ 122 a & b – Statsrefusion til erhvervsuddannelse efter § 33 a og

statsrefusion til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb efter § 33 b (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 122 a. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om

erhvervsuddannelse efter § 33 a. I perioden fra den 1. juli 2015 til og med den 30. juni 2017 refunderer staten

dog 100 pct. af kommunens udgifter.

§ 122 b. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om korte,

erhvervsrettede uddannelsesforløb efter § 33 b.


Efter gældende lovs § 118 refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til

bl.a. tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, til dagpengemodtagere.

Det foreslås i ny § 122 a, at staten inden for den afsatte pulje til tilbud om erhvervsuddannelser under

uddannelsesløftet, jf. forslaget til § 33 a, refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til disse tilbud. For at

understøtte brugen af puljen foreslås det, at staten inden for puljen i perioden fra 1. juli 2015 til og med 30.

juni 2017 refunderer 100 pct. af kommunens udgifter til disse tilbud.

Det foreslås i ny § 122 b, at staten inden for den afsatte pulje til tilbud om korte, erhvervsrettede

uddannelsesforløb, jf. forslaget til § 33 b, refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til disse tilbud.

LAB § 123 – Statsrefusion til jobsrotationsydelse (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 123. Staten refunderer 60 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a.

Stk. 2. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår

uddannelsesaftaler med voksne efter §§ 98 c-98 g.

Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler m.v. efter § 100.


Reduceret statsrefusion til kommunerne

Gældende regler

140

Efter gældende regler refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse.


For at understøtte, at kommunerne bruger jobrotation, hvor det vurderes at understøtte den lediges

tilbagevenden til arbejdsmarkedet, foreslås det, at statsrefusionen til kommunernes udgifter til

jobrotationsydelse sænkes fra de nuværende 100 pct. til 60 pct.


Efter de gældende regler refunderer staten 100 pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter §

98 a i loven.

Det foreslås, at statsrefusionen til kommunens udgifter til jobrotationsydelse sænkes fra de nuværende 100

pct. til 60 pct.

Den foreslåede ændring skal medvirke til, at kommunerne bruger jobrotation, hvor det vurderes at

understøtte den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

LAB § 127 – Beregningen af timelønnen i forbindelse med offentligløntilskud (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 127. …

Stk. 2. Timelønnen efter § 55, stk. 2, skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale

dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.


Stk. 2

Efter gældende regler reguleres den maksimale timeløn procentuelt i overensstemmelse med den

gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Det foregår typisk pr. 1. april og 1. oktober, og er

således uafhængig af reguleringen af dagpenge og andre ydelser.

I en årrække er der dog ikke sket nogen regulering af den maksimale timeløn, hvilket har medført en situation,

hvor arbejdstiden pr. uge for en fuldtidsforsikret dagpengemodtager er endt på 39 timer. Dvs. at for at opnå

en løn, som ligger på niveau med dagpengene, skal den løntilskudsansatte have løn for 39 timer. Da den

overenskomstmæssige arbejdstid generelt ligger på 37 timer, medfører det, at den ledige arbejder 37 timer,

men får løn for 39 timer.

Det foreslås på den baggrund, at timelønnen i offentligt løntilskud skal beregnes på grundlag af højeste

dagpengesats, som reguleres årligt den første mandag i året, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dermed

undgås den uhensigtsmæssighed i arbejdstiden samt aflønning og løntilskud, som de forskellige

reguleringssatser har medført.

Stk. 3 – ophæves

141

Efter gældende regler skal løntilskuddet pr. time for den særlige løntilskudsordning for personer over 55 år

beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Som følge af at reglerne om særlig løntilskudsordning for personer over 55 år udløb den 1. januar 2013,

foreslås det, at denne regel ophæves. Der således tale om en konsekvensændring.

LAB § 128 - Ankeadgang (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 128. …

Stk. 3. Ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel 9-12 vedrørende personer omfattet af § 2, nr. 1,

hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, og ved

klage over jobcenterets afgørelser om rådighedsafprøvende tilbud efter § 23 og om, at

beskæftigelsesindsatsen for personer omfattet af § 2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør, træffer

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse i sagen, inden 4 uger efter at klagen er modtaget i

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.


Efter gældende regler kan der klages over tilbud fra jobcenteret til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

De nærmere regler om klagesagsbehandling m.v. fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Efter disse regler har en klage ikke opsættende virkning. En dagpengemodtager skal således

starte i et tilbud, selvom personen har klaget over det. Hvis personen får medhold i klagen, kan personen

stoppe i tilbuddet, hvis pågældende stadig deltager i tilbuddet.

Efter gældende regler skal Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffe afgørelse i en sag inden 4 uger efter,

at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis klagen vedrører jobcenterets afgørelse om

et tilbud til en dagpengemodtager, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt

arbejdsmarkedets behov, eller hvis klagen vedrører jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen

for en dagpengemodtager, skal varetages af en anden aktør.

I overensstemmelse med de gældende regler vil dagpengemodtagere fremover også kunne klage over et

rådighedsafprøvende tilbud, hvor jobcenterets afgørelse er begrundet i, at der er tvivl om, hvorvidt personen

har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.

Det foreslås, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgt skal træffe afgørelse i en klagesag om et

rådighedsafprøvende tilbud inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Dette er i overensstemmelse med de gældende regler om behandling af dagpengemodtageres klager over

tilbud, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

142

Lov om arbejdsløshedsforsikring (APDL)

APDL § 33 - Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af

arbejdsløshedskasser (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 33. Ansøgning om anerkendelse sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bilagt

1) et eksemplar af kassens vedtægt,

2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer,

3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet

opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41,

4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente

organ, og

5)

regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet.

Stk. 2. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder bistand ved oprettelse af en ny

arbejdsløshedskasse.


Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttes til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Gældende regler

Efter gældende regler i §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., behandles sager om anerkendelse

af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter i Arbejdsskadestyrelsen.


Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet, hvor sager om anerkendelse af

arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter blev flyttet fra

Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er der behov for at foretage

konsekvensændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås derfor, at Arbejdsskadestyrelsen ændres til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i de

relevante bestemmelser.


Efter gældende regler skal ansøgning om anerkendelse af en arbejdsløshedskasse sendes til

Arbejdsskadestyrelsen, og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen yder bistand ved oprettelse af nye

arbejdsløshedskasser.

143

Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen skal desuden godkende ændringer i arbejdsløshedskassernes

vedtægter, før disse bliver gyldige.

Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet den 26. maj 2014 er sager om anerkendelse

af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttet fra


I overensstemmelse hermed foreslås §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret fra

Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På tilsvarende måde skal den

kompetence, der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er givet til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, i

stedet gives til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

APDL § 35 - Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af

arbejdsløshedskasser (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af

direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.


Efter gældende regler skal ansøgning om anerkendelse af en arbejdsløshedskasse sendes til

Arbejdsskadestyrelsen, og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen yder bistand ved oprettelse af nye


Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen skal desuden godkende ændringer i arbejdsløshedskassernes

vedtægter, før disse bliver gyldige.

Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesministeriet den 26. maj 2014 er sager om anerkendelse

af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttet fra


I overensstemmelse hermed foreslås §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret fra

Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På tilsvarende måde skal den

kompetence, der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er givet til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, i

stedet gives til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

APDL § 48 a – Dagpengeberegning til deltagere i erhvervsuddannelse efter

LAB § 33 a (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

144

§ 48 a. Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47

og 70, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats.




erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager under tilbuddet dagpenge


lån.

Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen vil dagpengemodtageren få ret til dagpenge med højest

80 procent af den maksimale dagpengesats, dog højest dagpengemodtagerens individuelle sats.

Dagpengemodtageren vil herudover have ret til at låne et beløb, der svarer til forskellen mellem

dagpengemodtagerens hidtidige individuelle sats og 80 pct. af højeste dagpengesats fratrukket 37 pct.

svarende til en gennemsnitlig beregnet skatteprocent.

Det betyder, at hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge med en sats på 80 pct. af højeste dagpenge

eller derunder, vil dagpengemodtageren ikke have mulighed for at låne et yderligere beløb.

Arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen på op til 80 pct. af højeste dagpenge efter de gældende regler i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at dagpengene opgøres ugevist og med fradrag for evt.

arbejde og indtægter. Arbejdsløshedskassen udbetaler nettobeløbet efter fradrag af A-skat og bidrag til ATP.

Ved skatteberegningen bruges dagpengemodtagerens individuelle skattefradrag og trækprocent.

Dagpengemodtagere, der modtager dagpenge med en ydelse, der overstiger 80 pct. af højeste dagpenge, vil

således gå ned i ydelse, men får mulighed for at låne op til det hidtidige dagpengeniveau.

Arbejdsløshedskassen beregner lånebeløbets størrelse som et bruttobeløb svarende til forskellen mellem

hidtidige dagpengesats (brutto) og 80 pct. af højeste dagpenge (brutto). Det foreslås, at lånet udbetales med

63 pct. af bruttobeløbet ca. svarende til nettoydelsen efter skat.

Størrelsen på det beløb, der kan udbetales i dagpenge og lån vil ved fuld ledighed og efter skat, svare til det

beløb, som dagpengemodtageren netto modtog i dagpenge, inden uddannelsesløftet blev iværksat.

Dagpengemodtagere, der bevarer deres hidtidige dagpengesats på under 80 pct. af højeste dagpenge, får

ikke ret til et lån.

Det følger af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at dagpengemodtagere ved deltagelse i tilbud

efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Det betyder bl.a., at det beløb, der kan udbetales i dagpenge under tilbuddet, svarer til de dagpenge,

personen ville være berettiget til ved ledighed uden for tilbud. For en dagpengemodtager, der modtager

individuelt beregnede dagpenge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af den hidtidige

arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

145

Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højst

4.075 kr. pr uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge (2014) for deltidsforsikrede.

Hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge på dimittendvilkår, udbetales dagpengene med en fast sats

svarende til 82 pct. af højeste dagpenge.

Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.

Efter gældende regler kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. En dagpengemodtager

vil i stedet modtage sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpenge udbetales med det beløb, som

dagpengemodtageren ville være berettiget til at få udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge.

Herudover finder reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a.,

at dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager arbejdsløshedsdagpenge med højst 80 pct. af højeste

arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, under de første 14 dages sygdom. Dagpengemodtageren

bevarer retten til at låne i samme periode. Efter 14 dages sygdom overgår dagpengemodtageren til at

modtage sygedagpenge fra kommunen.

Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Gældende regler

Et fuldtidsforsikret medlem, som opbruger retten til dagpenge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli

2016 eller opbruger retten til uddannelsesordning/-ydelse fra den 30. december 2013 til og med den 5. januar

2015, har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under visse betingelser.

Udgangspunktet er, at de til enhver tid gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder

anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lovens § 52 h. Det betyder bl.a., at

modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder deltage

i rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen senest hver gang, de har haft 3 måneders sammenlagt ledighed.

Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal - ligesom dagpengemodtagere - være aktivt jobsøgende

og dokumentere deres jobsøgning overfor arbejdsløshedskassen.

Det betyder også, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse får en sanktion for selvforskyldt

ledighed, hvis de afslår eller ophører i et tilbud uden en gyldig grund, og at de bliver trukket i ydelsen, hvis

de udebliver fra en samtale eller aktivitet i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejdsløshedskassen.

Reglerne om arbejdsgivernes udbetaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) ved

afskedigelse, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende finder også anvendelse

på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. G-dagene udgør et beløb svarende til dagpengenes

højeste beløb pr. dag – 815 kr. i 2014.

Der er imidlertid indsat særlige regler for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i de tilfælde, hvor

reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring i øvrigt ikke fuldt ud kan finde anvendelse. Det drejer sig bl.a. om

følgende særregler:

146

– Størrelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

– Varigheden af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og forlængelse af ydelsesperioden.

– Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

– Ferieydelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.


Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse som udgangspunkt er omfattet af gældende

regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 52 h, vil de fremover som hovedregel være omfattet

af forslagene om rådighed, sanktioner og G-dage i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås

dog, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse undtages fra følgende:

Som noget nyt foreslås det, at dagpengemodtagere løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en

digital joblog.

Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget om

joblog. Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse fortsat vil være omfattet af de

hidtidige regler om, hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig

arbejdsmarkedsydelse kan således også fremover dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde

arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog.

Som noget nyt skal arbejdsløshedskassen holde to rådighedssamtaler med dagpengemodtagere inden for de

første 6 måneders sammenlagt ledighed, og derefter alene efter behov.

Det foreslås, at disse regler ikke skal finde anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget betyder, at arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med de hidtil gældende regler skal holde

rådighedssamtaler med modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver gang, de har haft 3

måneders sammenlagt ledighed.

Som noget nyt foreslås det også, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal

sanktioneres.

Det foreslås, at forslaget om sanktion for udeblivelse fra tilbud ikke finder anvendelse på modtagere af

midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forslaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke

skal sanktioneres, hvis de udebliver en eller flere dage fra et tilbud, de er begyndt på. Modtagere af

midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil efter gældende regler få en sanktion, hvis de udebliver fra en samtale

eller aktivitet, eller hvis de anses for at være selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i tilbud

uden en gyldig grund.

Det foreslås endelig, at den foreslåede ændring af reglerne om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af

dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse m.v., hvis ansættelsesforholdet har haft

en varighed på under 3 måneder, jf. nærværende lovforslags § 2, nr. 18, ikke skal finde anvendelse for

modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler fortsat skal betale G-

dage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt

er opfyldt.

147


Efter gældende regler i lovens § 55, stk. 2, modtager dagpengemodtagere, der deltager i et tilbud efter kapitel

10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, arbejdsløshedsdagpenge efter lovens § 55, stk. 1.

Det betyder bl.a., at det beløb, der kan udbetales i dagpenge under tilbuddet svarer til de dagpenge personen

ville være berettiget til ved ledighed.

For en person, der modtager individuelle dagpenge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af den

hidtidige arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højst

4.075 kr. pr. uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge (2014) for deltidsforsikrede.

Hvis personen modtager dagpenge på dimittendvilkår, udbetales dagpengene med en fast sats svarende til

82 pct. af højeste dagpenge.

Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud for 4 henholdsvis 5 uger.

Det foreslås, at dagpenge til ledige under uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter

den foreslåede bestemmelse i § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er omfattet af kapitel 10 i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på samme måde, som hvis personen er ledig og ikke deltager

i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Dagpenge kan dog under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter den foreslåede bestemmelse i

§ 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke udbetales med et højere beløb end 80 procent af højeste

dagpenge, jf. §§ 47 og 70.

Højeste dagpenge for en uge udgør herefter 3.260 kr. pr. uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.170 kr. pr.

uge (2014) for deltidsforsikrede.

Det foreslås konkret, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, forslagets til § 48 a, hvoraf det fremgår, at

der højst kan udbetales dagpenge med 80 pct. af højeste dagpenge under deltagelse i tilbud om en

erhvervsuddannelse efter den foreslåede § 33 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Samtidig foreslås

det, at bestemmelserne i lovens § 48, stk. 3 og § 55, stk. 1 konsekvensændres, jf. bemærkningerne til nr. 2

og 7.

Reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder i øvrigt anvendelse. Det betyder bl.a., at

dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov




modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne om sygedagpenge, jf. lovforslagets § 4. Dette svarer til

det, der gælder pr. 5. januar 2015 for almindelige dagpengemodtagere. Sygedagpengene vil svare til

pågældendes individuelle dagpengesats – dvs. ikke begrænset af loftet på 80 pct. af højeste

arbejdsløshedsdagpenge og der kan derfor ikke lånes i perioden med udbetaling af sygedagpenge.

148

APDL § 52 h - Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 52 h. Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-17 og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende

anvendelse, medmindre andet er bestemt i dette kapitel.

Stk. 2. § 84, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.

Stk. 3. § 63 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.

Stk. 4. § 62, stk. 1, nr. 1, om registrering af jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i

arbejdsløshedskassens digitale joblog finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af § 52 g.


Efter gældende regler i § 52 h i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er modtagere af midlertidig

arbejdsmarkedsydelse omfattet af de samme regler som dagpengemodtagere, medmindre andet er bestemt

i lovens kapitel 9 b.

Efter lovens § 52 h finder reglerne i kapitel 10, herunder rådighedsreglerne i lovens § 62 og sanktionsreglerne

i lovens § 63 og § 63 a, og kapitel 12, herunder reglerne om dagpengegodtgørelse i lovens § 84, anvendelse

på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås i stk. 2, at forslaget om, at dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse, ikke finder anvendelse på modtagere af

midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Den foreslåede ændring af reglerne om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse for

1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse m.v., hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3

måneder, skal dermed ikke finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Forslaget betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende regler fortsat skal betale G-

dage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt

er opfyldt. Afskedigede modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil for de første 3 ledighedsdage

fremover således fortsat modtage en udbetaling fra arbejdsgiveren på niveau med højeste dagpengesats i

stedet for den lavere midlertidige arbejdsmarkedsydelse på 60 pct. eller 80 pct. af højeste dagpengesats for

ikke-forsørgere henholdsvis forsørgere. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 18.

Det foreslås i stk. 3, at forslaget om, at medlemmer, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal

sanktioneres, ikke finder anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal dermed ikke sanktioneres, hvis de udebliver en eller

flere dage fra et tilbud, de er begyndt på. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil efter gældende

regler få en sanktion, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de anses for at være

selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund. Der henvises til

bemærkningerne til § 2, nr. 12.

149

Det foreslås i stk. 4, at forslaget om, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse løbende skal registrere

sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, ikke skal finde anvendelse på modtagere af midlertidig


Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om,

hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan således

også fremover dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema

eller joblog eller ved at anvende den fælles joblog på Jobnet. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 9.

APDL § 52 o – Ophævelse af strafrefusion for modtagere af midlertidig

arbejdsmarkedsydelse (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 52 o. Kommunerne skal bidrage til finansieringen af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse,

jf. § 52 j, stk. 1. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i

tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.


Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, når tilbud ikke er givet til tiden

Gældende regler

Reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev indført ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 og fremgår

af §§ 52 g-52 q i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sikrer et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret er

opbrugt, ret til et forsørgelsesgrundlag på 60 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 pct. for

forsørgere. Ydelsen ydes uafhængigt af ægtefælleindkomst og formueforhold.

Der er tale om en midlertidig ydelse, som administreres af arbejdsløshedskasserne og i videst mulige omfang

administreres efter de samme regler, som gælder for arbejdsløshedsdagpenge. Dette gælder også i forhold

til kommunernes medfinansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det fremgår af lovens § 52 o, at kommunerne finansierer 70 pct. af udgifterne til midlertidig

arbejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller

uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør

bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget

dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke er omfattet af

tilbuddet.

150

Som det gælder for kommunernes finansiering af arbejdsløshedsdagpenge, er reglerne om kommunernes

100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse suspenderet for 2014, jf. lovens § 52

o, 4. pkt.


Som det er foreslået for reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det, at reglerne om kommunernes

100 pct. finansiering af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophæves permanent. Dermed

sikres der overensstemmelse mellem reglerne.


Det fremgår af lovens § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til

finansieringen af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Finansieringsbidraget udgør 70 pct.

af udgifterne.

Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75

p eller 75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af

udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det

foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de

timer, som ikke er omfattet af tilbuddet.

Reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er

imidlertid suspenderet for 2014, jf. lovens § 52 o, 4. pkt.

Som det er foreslået for reglerne om arbejdsløshedsdagpenge, jf. forslagets § 2, nr. 17, foreslås det, at

reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse

ophæves permanent. Dermed sikres der overensstemmelse mellem reglerne.

APDL § 52 p – ATP til modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 52 p. . . .

Stk. 3. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen

betaler 1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om

afgift af lønsum m.v., betaler 1/3, når kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige

arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt.

Stk. 4-7. …


Ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse for et medlem indbetales der et bidrag til ATP på 3,84

kr. (2014) for hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Efter de gældende regler

finansieres ATP-bidraget således, at medlemmet selv betaler 1/3.

151

Hvis kommunen bidrager til finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. eller 100

pct. af udgiften, betaler arbejdsløshedskasserne 1/3 af ATP-bidraget og 1/3 betales af private arbejdsgivere,

der er registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven. I øvrige tilfælde betaler staten 2/3 af ATP-

bidraget.

Som følge af forslagets § 2, nr. 5, om ophævelse af bestemmelsen om kommunernes medfinansiering af

midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 100 pct. af udgiften, foreslås det at konsekvensændre bestemmelsen

om arbejdsløshedskassers og private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-bidrag af midlertidig


APDL § 55 - Joblog (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 55. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og

52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny

periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53,

stk. 2.

Stk. 2. Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.

Stk. 3. Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel

10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse

efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om

sygedagpenge,

5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og

6) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Stk. 4-5. …


Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog

Gældende regler

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal en dagpengemodtager stå til rådighed for



betingelser, en dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

152

Dagpengemodtageren skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved

at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt et tilstrækkeligt antal

job og have været realistisk i sin jobsøgning.

Dagpengemodtageren skal bl.a. søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for jobsøgning. Når

arbejdsløshedskassen vurderer pågældendes jobsøgning, skal den tage udgangspunkt i plan for jobsøgning

og de jobansøgninger, som pågældende har medbragt.

Dagpengemodtageren skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning.

Dagpengemodtageren skal bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geografisk område,

ansøgningens form, og om der er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det typisk ved, at pågældende

udfylder arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Hvis dagpengemodtageren har søgt job inden for

fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal pågældende mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.

Efter gældende regler kan en dagpengemodtager ikke få dagpenge, hvis pågældende ikke står til rådighed

for arbejdsmarkedet, herunder ikke har været tilstrækkeligt jobsøgende. Dagpengemodtageren kan først få

dagpenge igen, når pågældende har opfyldt et krav om arbejde i som udgangspunkt 300 timer inden for 3

måneder.

Efter gældende praksis giver arbejdsløshedskasserne dagpengemodtageren en frist til at få dokumenteret sin

jobsøgning, hvis dagpengemodtageren oplyser til rådighedssamtalen, at pågældende har søgt job, men ikke

har fået udfyldt arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Først herefter foretager arbejdsløshedskassen

rådighedsvurderingen af dagpengemodtageren.

Hvis dagpengemodtageren har dokumenteret sin jobsøgning, og arbejdsløshedskassen vurderer, at der er

tvivl om rådigheden på grund af mangelfuld jobsøgning, har arbejdsløshedskassen efter gældende regler

mulighed for at give pågældende en frist på højst 3 måneder til at bevise tilstrækkelig jobsøgning. Ved fristens

udløb skal arbejdsløshedskassen vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet. Efter

gældende regler skal dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i

fristperioden.

Efter gældende regler med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobparate

kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere løbende

dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min side”.

I jobloggen skal der registreres oplysninger om søgte stillinger, herunder bl.a. om virksomheden og

ansøgningsform. Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod et specifikt job eller jobsøgning

generelt, herunder deltagelse i jobmesser m.v. Jobcenteret skal løbende følge op på, om den enkelte søger

job tilstrækkeligt bredt, intensivt og realistisk gennem jobloggen. Aftaler mellem jobcenteret og den

pågældende person om jobsøgning og konkrete henvisninger til job fremgår af ”Min side” på Jobnet, så der

ikke er tvivl om aftalerne.

Der gælder ikke tilsvarende krav om løbende dokumentation for jobsøgningsaktivitet via en digital joblog for

dagpengemodtagere.


153

Det foreslås, at dagpengemodtagere løbende skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i den

fælles joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens eventuelle egen digitale joblog. Der er adgang til den

fælles joblog på ”Min side”. Det foreslås, at der med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats kan fastsættes nærmere regler om indholdet og brugen af jobloggen.

Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v., hvor det fremgår, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at der skal være

integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs, således

at dagpengemodtagere, jobcenteret og arbejdsløshedskassen - uanset om dagpengemodtageren registrerer

i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens eventuelle egen joblog - løbende har et samlet og

opdateret overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Der vil endvidere

blive fastsat regler om, at dagpengemodtagere skal anvende den fælles joblog på Jobnet, indtil

arbejdsløshedskasser med egne joblogs har etableret den nødvendige integration til den fælles joblog på

Jobnet.

Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene og arbejdsløshedskasserne løbende kan følge med i

dagpengemodtagernes jobsøgning. Jobloggen kan bruges til at forbedre vejledningen om jobsøgning.

Arbejdsløshedskassen skal vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at dagpengemodtageren lever op til

rådighedskravene, og skal i den forbindelse bruge jobloggen til løbende at følge med i dagpengemodtagerens

jobsøgning. Arbejdsløshedskasserne skal dermed følge med i medlemmets jobsøgning oftere end i dag, hvor

arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et medlems rådighed til en rådighedssamtale hver

tredje måned.

Dagpengemodtageren har selv ansvaret for at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen.

Dagpengemodtageren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte job, planlagt jobsøgning

samt vedlægge evt. cv og afsendte jobansøgninger.

Jobloggen vil give dagpengemodtageren et overblik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at

dokumentere sin jobsøgning, herunder at planlægge den kommende jobsøgning sammen med jobcenteret

og arbejdsløshedskassen.


hjælp til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud af at bruge jobloggen.

Arbejdsløshedskasserne og jobcenteret får adgang til oplysningerne i jobloggen, så de løbende kan følge med

i dagpengemodtagernes jobsøgning, og de får også adgang til at trække lister over dagpengemodtageres


Det foreslås, at der i overensstemmelse med gældende praksis fastsættes nærmere regler om, at

arbejdsløshedskasserne har mulighed for at give dagpengemodtageren en rimelig frist til at få logget sin

jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal efter gældende regler vejlede personen om, at mangelfuld eller

manglende registrering af jobloggen inden for fristen betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indkalde

dagpengemodtageren til en rådighedssamtale med henblik på en vurdering af pågældendes rådighed.

Arbejdsløshedskassen skal bruge oplysningerne til at vurdere, om den enkelte dagpengemodtager søger

tilstrækkeligt med job til at opfylde rådighedskravene. Ligesom i dag kan en person ikke modtage dagpenge,

hvis pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende. Arbejdsløshedskassen har fortsat mulighed for at give

154

dagpengemodtageren en frist til fremadrettet at dokumentere sin jobsøgning. Den foreslåede ordning sikrer,

at dokumentationen for jobsøgningen sker digitalt i jobloggen. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen

vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarkedet på baggrund af jobsøgningen i

overensstemmelse med gældende regler.

Jobcenteret har i overensstemmelse med gældende regler mulighed for at underrette arbejdsløshedskassen,

hvis der f.eks. på baggrund af oplysningerne i jobloggen er tvivl om dagpengemodtagerens rådighed.


Som led i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås den gældende ordning med ret til 6 ugers

selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige omlagt til en ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til

forsikrede ledige.

Ændringerne er konsekvensændringer som følge af forslaget om ændring af 6 ugers selvvalgt uddannelse til

6 ugers jobrettet uddannelse.

APDL § 62 - Rådighedssamtaler (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en

betingelse for at være til rådighed, at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i

arbejdsløshedskassens digitale joblog,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler

med arbejdsløshedskassen,

4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte

aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og

gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2-5. . . .

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for

anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med

den aktive beskæftigelsespolitik, samt

3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.


Stk. 1

155

Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen – udover cv-samtalen, jf. ovenfor – ligesom i dag skal holde to

rådighedssamtaler med dagpengemodtageren inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Efter

de første 6 måneders sammenlagt ledighed foreslås det, at arbejdsløshedskassen skal holde



m.v. kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. og bekendtgørelse

om rådighed om rådighedssamtalerne.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at den første rådighedssamtale skal holdes inden for 3

måneders sammenlagt ledighed, og at den anden rådighedssamtale skal holdes tidligst, når personen har

været ledig i sammenlagt 3 måneder og senest i sammenlagt 6 måneder. Efter de første 6 måneders

sammenlagt ledighed fra personens tilmelding som arbejdssøgende foreslås det, at arbejdsløshedskassen

skal afholde rådighedssamtaler efter behov. Arbejdsløshedskassen skal fortsat undersøge og vurdere

dagpengemodtagerens rådighed ved ledighedens indtræden og løbende samt indkalde til rådighedssamtaler

i de tilfælde, hvor de finder det nødvendigt, herunder hvis der opstår tvivl om rådigheden.

Det foreslås videreført, at rådighedssamtalerne skal holdes ved personligt fremmøde, men at samtalerne kan

holdes på anden måde, mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Endelig foreslås det, at der fastsættes nærmere regler om dagpengemodtageres selvbooking af

rådighedssamtaler og om afmelding som arbejdssøgende, hvis dagpengemodtagere ikke booker

rådighedssamtaler til afholdelse inden for den frist, som er aftalt, samt om fritagelse af personer fra pligten

til selv at skulle booke samtaler. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med de regler, som fastsættes

i forhold til selvbooking af jobsamtaler i jobcenteret.

Forslaget om et fælles og intensiveret kontaktforløb ændrer ikke på, at en dagpengemodtager, som er

omfattet af en mindre intensiv indsats, ikke skal møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller

arbejdsløshedskassen. Kontakten holdes i stedet på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.

Stk. 6

Øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne

Gældende regler

Efter gældende regler i § 62, stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om de betingelser, som en

dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Med hjemmel

i denne bestemmelse er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om, at en person skal have

bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne få dagpenge. Der gælder dog særlige regler for grænsearbejdere

og jobsøgning i udlandet.

Arbejdsløshedskasserne skal undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår tvivl

om denne. Dagpengemodtageren har desuden pligt til at oplyse arbejdsløshedskassen om alle forhold, som

kan have betydning for pågældendes rådighed, herunder bl.a. bopælsadresse.

156

Arbejdsløshedskasserne foretager i dag ikke systematisk kontrol af, om bopæls- og opholdskravet reelt er

opfyldt, men henholder sig til oplysningerne i Det Centrale Personregister (CPR). Opholdskravet kontrolleres

via de gældende regler om kontakt og fremmøde i jobcenter og arbejdsløshedskasse. Der tages kun skridt til

kontrol ved mistanke om misbrug i konkrete situationer, hvor jobcenteret eller arbejdsløshedskassen f.eks.

ikke kan komme i kontakt med dagpengemodtageren, eller hvor dagpengemodtageren ikke møder til

samtaler.

Bopæls- og opholdskravet kontrolleres via adresseoplysninger i CPR. Arbejdsløshedskasserne har i dag

adgang til CPR-oplysninger om deres egne medlemmers aktuelle adresser, og en del arbejdsløshedskasser

har abonnement på daglig digital opdatering fra CPR. Arbejdsløshedskasserne har herudover ikke

registerbaserede oplysninger om deres medlemmers bopæls- og adresseforhold.


Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får udvidet adgang til oplysninger fra CPR, for at kunne skærpe

kontrollen med, at kun personer, der reelt har bopæl og opholder sig i Danmark, kan få udbetalt dagpenge.

Med den nuværende administration kan der være tilfælde, hvor en dagpengemodtager opgiver en dansk

proformaadresse til arbejdsløshedskassen, men reelt har ophold eller bopæl i et andet land.

Arbejdsløshedskasserne vil få stillet CPR oplysningerne til rådighed, hvis en dagpengemodtager er registret

med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl.

Arbejdsløshedskassen vil blive forpligtet til nærmere at undersøge, om dagpengemodtageren opfylder

bopæls- og opholdskravet. Som en del af Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag

etableres et landsdækkende register, hvoraf nævnte oplysninger vil fremgå.

Arbejdsløshedskasserne vil fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering få oplyst tidligere adresser inden

for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år,

såfremt dagpengemodtageren er registret med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret

flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke få adresseoplysningerne, hvis

dagpengemodtagerens ægtefælle/registrerede partner eller børn er registreret på adressen, idet det da må

formodes, at den oplyste adresse er pågældendes reelle bopæls- og opholdsadresse. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering vil således kun videregive oplysninger om tidligere adresser i de tilfælde, hvor

der på grund af adresseoplysningerne er behov for, at arbejdsløshedskassen foretager en nærmere

undersøgelse.

Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende it-system, der bruges på tværs af staten,

kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører. Det fælles it-baserede datagrundlag anvendes i dag

i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, og til statistisk opfølgning på

beskæftigelsesindsatsen samt til nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som

jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, bekræftelse af jobsøgning m.v., som grundlag for en

koordineret og effektiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og


Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil på baggrund af ledighedsdata i det fælles datagrundlag

samkøre oplysningerne med CPR oplysningerne og i tvivlstilfælde sende data til arbejdsløshedskassen, som

har pligt til nærmere at undersøge, om dagpengemodtageren reelt har bopæl og ophold i Danmark.

157

Arbejdsløshedskasserne vil således få oplysning om egne medlemmers aktuelle og tidligere adresser inden

for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år.

Arbejdsløshedskassen vil ikke få oplyst cpr. nr. eller andre oplysninger end de anførte om andre personer end

egne medlemmer.

I første omgang forventes arbejdsløshedskassernes adgang til oplysningerne at skulle ske via www.bi.star.dk.

Der kan senere blive tale om at udstille oplysningerne via en såkaldt webservice. Arbejdsløshedskasserne vil

blive inddraget i udviklingen af løsningerne, og der vil blive arbejdet på at målrette kontrollen med bopæls-

og opholdskravet, således at arbejdsløshedskassernes ressourcer anvendes bedst muligt.

Med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 91, stk. 11, vil der blive fastsat nærmere regler om

hvilken dokumentation for en dagpengemodtagers bopæl og ophold i Danmark, der skal foreligge i

forbindelse med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed.

I lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) er der i § 31 hjemmel til at videregive oplysninger til anden

offentlig myndighed efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger. Efter CPR-lovens § 34 må en

myndighed kun videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen

følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet

tilladelse hertil.

Det følger af lov om behandling af personoplysninger § 29, stk. 1, at hovedreglen er, at den registrerede skal

have meddelelse om den dataansvarliges eller dennes repræsentants identitet, om formålet med den

behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, og om alle yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at

den registrerede kan varetage sine interesser. Ifølge samme lovs § 29, stk. 2, kan oplysninger videregives

uden forudgående meddelelse til den registrerede, hvis videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller

bestemmelser fastsat i henhold til lov.

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kapitel 11 er Beskæftigelsesministeriets

adgang til at etablere fælles it-baserede datagrundlag, it-systemer og registre reguleret. I § 58, stk. 1, er der

hjemmel til at etablere et fælles it-baseret datagrundlag til brug for forvaltningen af bl.a. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Det fremgår af § 58, stk. 2, at oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag

kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettigheder og pligter efter lovgivningen og understøttelse af

sagsbehandling, herunder tilsyn. Oplysningerne kan endvidere bruges til kontrol. Lovens § 63 hjemler

udveksling af oplysninger mellem bl.a. Beskæftigelsesministeriet, arbejdsløshedskasserne og Det Centrale

Personregister (CPR) til brug for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Efter § 68 kan data i

Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og

arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller

misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.

De anførte regler vil blive videreført i det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse

af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Den foreslåede ændring af § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lovbemærkningerne

præciserer, at oplysningerne fra CPR skal bruges til administration af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

giver hjemmel til, at oplysningerne skal videregives til en arbejdsløshedskasse for så vidt angår

vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer uden forudgående meddelelse til medlemmerne.


158

Stk.1 nr. 1

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr., 1, skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for



betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge

arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt et tilstrækkeligt antal job og

have været realistisk i sin jobsøgning.

Medlemmet skal bl.a. søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for jobsøgning. Medlemmet skal

også søge konkrete job efter pålæg af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør.

Når arbejdsløshedskassen vurderer medlemmets jobsøgning, skal den tage udgangspunkt i plan for

jobsøgning og de jobansøgninger, som medlemmet har medbragt. Hvis medlemmet har søgt job inden for

fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal medlemmet mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.

Et medlem skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning. Medlemmet skal

bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geografisk område, ansøgningens form, om der

er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det normalt ved, at medlemmet udfylder

arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema.

Det foreslås, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse – for at være aktivt arbejdssøgende – løbende

skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Medlemmets registreringer i jobloggen skal

løbende bruges af arbejdsløshedskassen til at vurdere, om medlemmet søger tilstrækkelig bredt, intensivt,

realistisk m.v. Arbejdsløshedskasserne får derfor adgang til at trække lister over medlemmernes

jobsøgningsaktiviteter. Arbejdsløshedskasserne skal således følge med i medlemmets jobsøgning oftere end

i dag, hvor arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et medlems rådighed til en rådighedssamtale

hver tredje måned.

Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om søgte job og medlemmets planlagte jobsøgning.

Med hjemmel i § 62, stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler om medlemmets pligt til at joblogge, herunder

hvilke oplysninger, medlemmet skal registrere i jobloggen, og hvor ofte, medlemmet skal registrere sine


Forslaget om, at et medlems pligt til løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, finder

ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Modtagere af midlertidig

arbejdsmarkedsydelse vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om, hvordan de skal

dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan således også fremover

dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog

eller ved at anvende den fælles joblog på Jobnet.

Hvis medlemmet ikke joblogger eller ikke er tilstrækkeligt jobsøgende, skal arbejdsløshedskassen følge op

over for medlemmet efter gældende regler.

159

Det sker ved, at arbejdsløshedskassen giver medlemmet en frist til at logge sine jobsøgningsaktiviteter eller

indgår en klar aftale om den videre jobsøgning, så medlemmet kan bevise tilstrækkelig jobsøgning. Fristen

for at bevise tilstrækkelig jobsøgning kan være på højest 3 måneder. Ved udløbet af fristen kan

arbejdsløshedskassen indkalde medlemmet til en rådighedssamtale, hvis der skønnes at være behov for det.

Efter gældende regler skal dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i

fristperioden, og medlemmet mister dagpengeretten, hvis medlemmet efter fristen fortsat ikke har bevist,

at pågældende er tilstrækkelig jobsøgende.

Medlemmet kan først få dagpenge igen, når pågældende har haft ustøttet arbejde i mindst 300 løntimer

inden for en sammenhængende periode på 3 måneder eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang uden offentlig støtte (fuldtidsforsikrede).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 6, med

tilhørende bemærkninger.

Stk.1 nr. 3

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 3, skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for

arbejdsmarkedet, herunder deltage i samtaler i arbejdsløshedskassen.

Indkaldelse til samtaler sker skriftligt og personligt, typisk pr. brev. Arbejdsløshedskasserne har dog mulighed

for at benytte digital kommunikation med medlemmerne.

Det foreslås, at et medlem selv skal booke samtaler med arbejdsløshedskassen. Pligten til selvbooking gælder

rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskassen i de første 6 måneder af ledigheden.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 62, stk. 6, foreslås det, at der fastsættes nærmere regler i

bekendtgørelse om rådighed om, at medlemmet får pligt til selv at booke de to første rådighedssamtaler

med arbejdsløshedskassen. Medlemmernes selvbooking skal ske i arbejdsløshedskassernes

bookingsystemer, som der bliver adgang til via Jobnet og på arbejdsløshedskassernes hjemmesider.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 62, stk. 6, og den gældende bemyndigelse i § 11, stk.

5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes nærmere regler om, at et medlem, som ikke selvbooker

en rådighedssamtale til afholdelse inden for den frist, arbejdsløshedskassen har givet, afmeldes som

arbejdssøgende hos jobcenteret.

Efter gældende regler er konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, at

medlemmet ikke kan få udbetalt dagpenge. Der kan efter gældende regler dispenseres fra manglende

tilmelding, hvis medlemmet ikke selv er skyld i denne. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis

selvbookingsystemet er ude af drift.

I forlængelse af forslaget skal der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen kan fritage

medlemmer fra pligten til at selvbooke rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskassen.

Efter de 6 måneders ledighed skal arbejdsløshedskassen afholde rådighedssamtaler med medlemmet, hvis

der er behov for det. Disse samtaler har arbejdsløshedskassen også mulighed for, men ikke pligt til, at lade

medlemmet selvbooke, når medlemmet har modtaget besked om det fra arbejdsløshedskassen. Manglende

selvbooking af disse samtaler vil dog ikke betyde, at medlemmet bliver afmeldt som arbejdssøgende, da

160

pligten til selvbooking i forhold til arbejdsløshedskassen kun gælder de første 6 måneder. I tilfælde, hvor

medlemmet ikke selvbooker efter besked fra arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen i stedet

indkalde medlemmet til en samtale.


Kommentar:

Fritagelse for obligatorisk digital post fritager ikke borgeren for obligatorisk digital selvbetjening, der følger

af andre regler, herunder f.eks. regler om obligatorisk digital selvbetjening på beskæftigelsesområdet.

Det vil være op til kommunerne nøje at vejlede borgerne om, at fritagelse for obligatorisk digital post ikke

fritager en person for obligatorisk digital selvbetjening på andre områder.

Det vil for de myndigheder, der fritager en person for obligatorisk digital selvbetjening på et område (f.eks.

ansøgning om nyt pas), også være hensigtsmæssigt, hvis myndigheden gør borgeren opmærksom på, at der

ikke er tale om en generel fritagelse af obligatorisk digital selvbetjening på andre områder (f.eks. ansøgning

om byggetilladelse).

I det forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

og flere andre love, er det foreslået, at dagpengemodtagere, der ikke har de nødvendige forudsætninger

for at selvbooke samtaler, kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive indkaldt til samtaler. Det

vil f.eks. kunne være personer, der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige barrierer

bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen

at selvbooke samtaler.

Det foreslås videre, at personer vil kunne fritages fra selvbooking, hvis der skal træffes særlige

foranstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres at der er tolk tilstede. Det foreslås, at det er

jobcenteret, der vurderer, om en dagpengemodtager skal fritages for kravet om selvbooking af

jobsamtalerne i jobcentret, og at arbejdsløshedskassen kan fritage egne medlemmer for kravet om


APDL § 63 a – Sanktion for udeblivelse fra tilbud (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som

jobcenteret, en anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til. Når et medlem selv har booket en

samtale, sidestilles medlemmets booking med en indkaldelse. Dagpenge kan tidligst udbetales, når

medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.

Stk. 2. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet

igen deltager i tilbuddet.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler

for anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1 og 2.

161


Gældende regler

Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal kommunen foretage fradrag i kontanthjælpen, hvis en

kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Fradraget svarer til det antal dage, hvor

pågældende er udeblevet.

For dagpengemodtagere er der derimod ikke efter gældende regler en procedure, der sikrer, at der

sanktioneres for en eller flere dages udeblivelse fra tilbud, medmindre udeblivelsen kan sidestilles med et

ophør med tilbuddet.

Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en dagpengemodtager for at være

selvforskyldt ledig, hvis personen afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund. Det er tilfældet, hvis

pågældende uden gyldig grund udebliver fra et tilbud, og udeblivelsen må sidestilles med et afslag på eller et

ophør i tilbuddet.

Det følger også af gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der ikke kan udbetales dagpenge

til en person, som udebliver fra en samtale eller aktivitet i jobcenteret, hos anden aktør eller

arbejdsløshedskassen. Personen kan først få dagpenge igen, når pågældende har henvendt sig om

udeblivelsen til den, som har indkaldt til samtalen eller aktiviteten.

Med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der fastsat regler om underretninger mellem

jobcentrene og arbejdsløshedskasserne til brug for administrationen af reglerne.

Der er også fastsat regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til

jobcentrene om personer, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud om vejledning og

opkvalificering efter kapitel 10.

Tilbudsstederne underretter i dag jobcentrene om kontanthjælpsmodtageres udeblivelse fra tilbud. I forhold

til dagpengemodtagere skal tilbudsstederne alene underrette jobcenteret, hvis en dagpengemodtager afslår

eller ophører i tilbuddet.


Det foreslås, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen

indebærer, at der ikke skal udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver, og indtil de igen deltager i

tilbuddet.

Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse fra de foreslåede rådighedsafprøvende tilbud og

tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

Den nye sanktion svarer til den, som dagpengemodtagere får i dag, hvis de ikke møder op til samtaler. Den

nye sanktion svarer også til den, som kontanthjælpsmodtagere får i dag, hvis de udebliver en eller flere dage

fra tilbud.

At udelukke dagpengemodtagere fra dagpenge ved udeblivelse fra tilbud kan potentielt bidrage til at styrke

rådigheden blandt visse grupper af dagpengemodtagere og styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

162

Samtidig ligner det rammerne på det ordinære arbejdsmarked, hvor der ikke udbetales løn for en dag, hvis

man uden nærmere begrundelse ikke møder op.

Det foreslås videre med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 63 a, stk. 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., at der fastsættes nærmere regler om, at der i nogle situationer ikke skal

sanktioneres for udeblivelse i en eller flere dage fra tilbud. Det vil være tilfældet, hvis dagpengemodtageren

opfylder sin rådighedspligt på anden vis end ved at deltage i tilbuddet, eller hvis dagpengemodtageren ikke

skal stå til rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende regler ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.

Det foreslås også, at der fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioners, hvis

dagpengemodtagerens fravær svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold,

f.eks. fordi pågældende skal deltage i begravelse af et nærtstående familiemedlem eller skal have samvær

med et tvangsfjernet eller anbragt barn. Tilsvarende principper gælder også i dag i forhold til samtaler eller

aktiviteter.

Det foreslås endeligt, at der ikke skal sanktioneres, hvis dagpengemodtagere har tid hos speciallæge eller har

barns 1. sygedag. Dette er nyt i forhold til de gældende regler om sanktion ved udeblivelse fra samtaler eller

aktiviteter.

Der vil med den manglende sanktionering som udgangspunkt tages de samme rimelige og personlige hensyn

til dagpengemodtagere, som der gives medarbejdere på det ordinære arbejdsmarked ved fravær i helt

særlige situationer.

Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og

virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere udebliver under et tilbud.

Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette dagpengemodtagerens

arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag.

Ligesom efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt

dagpengemodtageren skal pålægges en sanktion, sende en partshøring til personen. Arbejdsløshedskassen

skal herefter træffe afgørelse om sanktion svarende til det relevante antal dage med ubegrundet fravær.

Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvorvidt dagpengemodtageren har haft en såkaldt gyldig

grund til at udeblive, som det bl.a. er tilfældet ved vurderingen af, om dagpengemodtageren er selvforskyldt

ledig i forbindelse med afslag på eller ophør i et tilbud. Årsagen hertil er, at dagpengemodtageren alene anses

for ikke at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet den eller de pågældende dage, hvor personen er

udeblevet fra tilbuddet. Dagpengemodtageren er selvforskyldt ledig, hvis personen uden gyldig grund ikke

møder op første dag i tilbuddet, og dermed ikke påbegynder det.

Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis

tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt ledighed. Den nye

sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktionering i dagpengesystemet.



reglerne.

163

Proceduren for underretningerne mellem tilbudsstederne og jobcenteret skal udmøntes, så den i videst

muligt omfang følger principperne på kontanthjælpsområdet.

De nærmere krav til underretningerne mellem jobcenteret og arbejdsløshedskasserne vil blive udmøntet

med hjemmel i § 104, stk. 2, og § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.


Stk. 1

Efter gældende regler skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Med hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, nr. 1-3, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed

om de betingelser, som et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

om medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen m.v., og tab af dagpengeretten som følge af manglende

rådighed.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden 3 uger efter medlemmets tilmelding som

arbejdssøgende holde en cv-samtale med medlemmet og inden 4 uger holde en vejledningssamtale med

medlemmet. Samtalerne kan holdes sammen. Til vejledningssamtalen skal arbejdsløshedskassen udfærdige

en skriftlig plan for jobsøgning, som indeholder kravene til medlemmets jobsøgning, herunder bl.a. de

fagområder og det geografiske område, som pågældende skal søge arbejde indenfor.

Senest hver gang, medlemmet har haft 3 måneders sammenlagt ledighed, skal arbejdsløshedskassen vurdere

medlemmets rådighed ved en samtale i arbejdsløshedskassen.

Arbejdsløshedskassen skal også undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om

rådigheden for arbejdsmarkedet.

Det er foreslået, at der med hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, og § 65, stk. 6, fastsættes nærmere regler

i bekendtgørelse om rådighed og bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede mv. om, at

et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse inden 2 ugers ledighed skal møde til den første samtale i

arbejdsløshedskassen, hvor arbejdsløshedskassen skal påbegynde en personlig plan, ”Min plan”, for

medlemmet, herunder godkende pågældendes cv og efter en drøftelse med medlemmet fastlægge kravene

til jobsøgningen, som efter gældende regler fremgår af plan for jobsøgning. Reglerne træder i kraft den 1. juli

2015, således at reglerne finder anvendelse på medlemmer, som melder sig som arbejdssøgende den 1. juli

2015 eller senere.

Vedrørende ”Min Plan” henvises i øvrigt til pkt. 2.10.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede cv-samtale, som skal holdes inden 2 uger efter, at medlemmet har tilmeldt sig som

arbejdssøgende, erstatter de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen inden for 3 uger skal holde en cv-

samtale, og at arbejdsløshedskassen inden for de første 4 uger skal holde en vejledningssamtale.

Arbejdsløshedskassen skal dermed til cv-samtalen bl.a. sikre sig, at medlemmets kompetencer afklares, at

kravene til medlemmets jobsøgning fastlægges, og at medlemmet er vejledt om rådighedsforpligtelsen.

Forslaget ændrer således ikke ved de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen har pligt til at vejlede

medlemmet om rådighedsforpligtelsen og om konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis pågældende ikke

står til rådighed.

164

Derudover foreslås det, at der med hjemmel i § 65, stk. 6, fastsættes nærmere regler om, at

arbejdsløshedskassen til cv-samtalen skal vejlede medlemmet om, at medlemmet kan anmode om, at

arbejdsløshedskassen deltager i den første jobsamtale i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen i så fald skal

deltage i samtalen. Medlemmet skal desuden vejledes om, at anmodningen kan ske til enten

arbejdsløshedskassen eller jobcenteret.

Arbejdsløshedskassen skal ligesom i dag holde to rådighedssamtaler med medlemmet inden for de første 6

måneders ledighed. Det foreslås, at der med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 2, fastsættes nærmere regler i

bekendtgørelse om rådighed og bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt til at vejlede m.v. om, at

den første rådighedssamtale skal holdes inden for 3 måneders sammenlagt ledighed. Den anden

rådighedssamtale skal holdes tidligst, når personen har været ledig i sammenlagt 3 måneder, og senest i

sammenlagt 6 måneder.

Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed fra medlemmets tilmelding som arbejdssøgende foreslås

det, at arbejdsløshedskassen alene skal indkalde til rådighedssamtaler efter behov.

Der foreslås, at reglerne om afholdelse af rådighedssamtalerne skal træde i kraft den 1. juli 2015.

Forslaget om, at arbejdsløshedskassen skal holde to rådighedssamtaler med medlemmerne inden for de

første 6 måneders sammenlagt ledighed, og derefter alene efter behov, finder ikke anvendelse på modtagere

af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. De gældende regler om, at arbejdsløshedskassen skal holde

rådighedssamtaler med modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver gang, de har haft 3

måneders sammenlagt ledighed, vil derfor fortsat være gældende i forhold til denne persongruppe.

Efter gældende regler har medlemmet pligt til at møde til samtaler, arbejdsløshedskassen, jobcenteret og

anden aktør indkalder til. Medlemmet skal kunne møde til samtalerne dagen efter, at medlemmet har

modtaget indkaldelse hertil.

Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet udebliver fra en samtale, som arbejdsløshedskassen,

jobcenteret eller anden aktør har indkaldt medlemmet til skriftligt og personligt, og som medlemmet har

pligt til at møde til. Medlemmet kan få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig om udeblivelsen til

afsenderen af indkaldelsen.

Det foreslås i § 63 a, stk. 1, at når et medlem selv har booket en samtale, sidestilles medlemmets booking

med en indkaldelse. Det betyder, at medlemmet kan sanktioneres efter de gældende regler, hvis medlemmet

udebliver fra en samtale, som pågældende selv har booket.

Medlemmet kan først få dagpenge igen, når medlemmet har henvendt sig til arbejdsløshedskassen,

jobcenteret eller anden aktør, afhængigt af, hvor samtalen skulle have været afholdt.

Stk. 2

Efter gældende regler i § 63, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses et ledigt medlem af en

arbejdsløshedskasse for at være selvforskyldt ledigt, hvis medlemmet blandt andet afslår eller ophører med

et tilbud uden en gyldig grund. Det samme gælder, hvis medlemmet uden gyldig grund udebliver fra et tilbud,

og udeblivelsen må sidestilles med et afslag på eller et ophør i tilbuddet.

165

Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et tilbud, skal kommunen efter gældende

regler i § 36 i lov om aktiv socialpolitik foretage fradrag i hjælpen for det antal dage, pågældende er udeblevet

helt eller delvist. Fradraget sker altid med hele dage, uanset omfanget af udeblivelsen.

Efter gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der ikke udbetales dagpenge til et

medlem, som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som medlemmet er indkaldt til. Dagpenge kan først

udbetales, når medlemmet har henvendt sig til arbejdsløshedskassen, jobcenteret eller anden aktør om

udeblivelsen.

Der er dog ikke efter gældende regler en procedure, der sikrer, at medlemmet sanktioneres for en eller flere

dages udeblivelse fra tilbud, medmindre tilbuddet helt skal ophøre på grund af for meget fravær.

Det foreslås i en ny § 63 a, stk. 2, at medlemmer, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres.

Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når

medlemmet igen deltager i tilbuddet.

Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse fra de foreslåede rådighedsafprøvende tilbud og

tilbud om en erhvervsuddannelse. Vedrørende disse forslag henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. og pkt. 2.3.3. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Da der ikke kan udbetales dagpenge så længe medlemmet udebliver fra tilbuddet, kan dagpenge først

udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.

Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og

virksomheder) fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemodtagere udebliver under et tilbud.

Jobcentrene skal, når de får besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette medlemmets

arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag.

Inden arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, hvorvidt medlemmet skal pålægges en sanktion, skal

arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med gældende regler sende en partshøring til medlemmet.

Arbejdsløshedskassen skal herefter træffe afgørelse om sanktion, som svarer til antallet af dage med

ubegrundet fravær.

Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis

tilbuddet helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende regler om selvforskyldt ledighed. Den nye

sanktionsmulighed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktionering i dagpengesystemet.

Når et medlem bliver ledigt, skal arbejdsløshedskassen informere om, hvilke konsekvenser det har for retten

til dagpenge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder at det kan få dagpengemæssige

konsekvenser, hvis medlemmet udebliver fra et tilbud.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. nærværende

lovforslags § 2, nr. 13, blive fastsat nærmere regler om udmøntningen.

Forslaget om, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres, finder

ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at modtagere af midlertidig

arbejdsmarkedsydelse skal sanktioneres efter de gældende regler og dermed får en sanktion, hvis de

166

udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de anses for at være selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår

eller ophører i tilbud uden en gyldig grund.

Stk. 3

Efter gældende regler i lovens § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af den gældende bestemmelse i § 63 a, stk. 1, om sanktion for udeblivelse

fra samtaler eller aktiviteter, som jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til.

Ved lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås, at der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tidligst

udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.

Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 63 a, stk. 2, udvides således, at

beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af den foreslåede

bestemmelse i stk. 2, hvorefter der ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på.

Det foreslås med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 63 a, stk. 2, som bliver stk. 3, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., at der bl.a. fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioneres for

udeblivelse, hvis medlemmet har begrundet fravær. Der kan foreligge begrundet fravær, hvis medlemmet

opfylder sin rådighedspligt på anden vis end ved at deltage i tilbuddet, eller hvis medlemmet ikke skal stå til

rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende regler ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.

Medlemmet vil kunne opfylde rådighedspligten på anden vis, hvis årsagen til udeblivelsen fra tilbuddet f.eks.

er, at pågældende er startet i arbejde, er til en ansættelsessamtale eller deltager i en samtale eller en

aktivitet, som pågældende er indkaldt til af jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskassen.

Medlemmet skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis pågældende i forvejen ikke har ret til

dagpenge, f.eks. hvis årsagen til udeblivelsen er, at medlemmet har sygemeldt sig til

arbejdsløshedskassen/jobcenteret eller holder ferie, som pågældende rettidigt har givet besked om til

jobcenteret. Da medlemmet i disse situationer ikke vil have ret til dagpenge, så længe pågældende ikke står

til rådighed, vil det ikke være relevant at give en sanktion i form af træk i dagpenge. Det gælder også, hvis

medlemmet har andre rådighedshindringer, f.eks. fordi medlemmet er rejst kortvarigt til udlandet eller

midlertidigt mangler pasningsmulighed af sit barn.

Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der ikke skal sanktioneres, hvis medlemmet har andet

fravær, som i et ordinært ansættelsesforhold også giver mulighed for tjenestefrihed.

Medlemmet kan have fravær, som svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold,

hvis pågældende skal deltage i begravelse af et nærtstående familiemedlem eller skal have samvær med et

tvangsfjernet eller anbragt barn. Dette gælder i dag ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter. Det foreslås

også, at der ikke skal sanktioneres, hvis man har tid hos speciallæge eller har barns 1. sygedag. Formålet er,

at medlemmer i tilbud ikke skal trækkes i dagpenge i tilfælde, hvor personer på det ordinære arbejdsmarked

normalt ville kunne få tjenestefrihed med løn. Dermed tages der som udgangspunkt de samme rimelige og

personlige hensyn til medlemmer, som der gives medarbejdere på det ordinære arbejdsmarked ved fravær i

helt særlige situationer.

167

Medlemmet skal overfor arbejdsløshedskassen kunne dokumentere årsagen til udeblivelsen.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår medlemmet skal give besked til tilbudsstedet, og

konsekvenserne af evt. manglende besked.

Det foreslås, at medlemmet skal give tilbudsstedet besked om fraværet i overensstemmelse med

tilbudsstedets egne regler og procedurer. Manglende besked til tilbudsstedet vil dog ikke i sig selv betyde, at

medlemmet bliver sanktioneret for udeblivelsen, hvis pågældende enten har opfyldt sin

rådighedsforpligtelse på anden vis eller ikke skal stå til rådighed efter rådighedsreglerne.

I forhold til udeblivelser, som svarer til muligheden for tjenestefrihed på det ordinære arbejdsmarked, skal

medlemmet give besked om fraværet til tilbudsstedet, medmindre dette ikke kræves af tilbudsstedet.

Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvorvidt medlemmet har haft en såkaldt gyldig grund til

at udeblive, som det er tilfældet ved vurderingen af, om medlemmet er selvforskyldt ledigt bl.a. i forbindelse

med afslag eller opsigelse af et arbejde eller afslag på eller ophør i et tilbud. Årsagen er, at medlemmet alene

anses for ikke at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet ved udeblivelsen fra tilbuddet.

Det foreslås endeligt, at der med hjemmel i bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om, hvornår

medlemmet igen kan få ret til dagpenge.

APDL §§ 75 i-n – Særlig lånemulighed i forbindelse erhvervsuddannelse

efter LAB § 33 a (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Kapitel 11 c

Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

§ 75 i. Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste

dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet

afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5, pr. uge.

§ 75 j. Et medlem, der ønsker at optage et lån efter § 75 i, skal ansøge arbejdsløshedskassen om lånet. Lånet

kan tidligst udbetales fra ansøgningstidspunktet og forudsætter, at medlemmet og arbejdsløshedskassen

underskriver et lånedokument, som angiver de nærmere betingelser for udbetaling og tilbagebetaling af

lånet.

Stk. 2. Arbejdsløshedskassen godkender medlemmets låneansøgning og administrerer udbetalingen af lånet.

Lånebeløbet udbetales ugevis sammen med dagpengene.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for lånets størrelse og udbetaling

af lånet.

168

§ 75 k. Under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelsen forrentes lånet med 4 pct. årligt. Fra og med

dagen efter ophør i tilbuddet forrentes lånet med diskontoen plus 1 pct. Hvis den officielle diskonto er mindre

end minus 1 pct., forrentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives månedligt.

§ 75 l. Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af tilbuddet om

erhvervsuddannelsen.

Stk. 2. Tilbagebetaling af lånet skal normalt begynde 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af lånet, herunder hvornår

tilbagebetalingen senest skal påbegyndes og afsluttes.

§ 75 m. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og

tilbagebetaling af lånet.

§ 75 n. Hvis medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, jf. § 75 j og regler fastsat i medfør af § 75 l, stk.

3, herunder ikke betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav opsiges til skadesløs betaling.

Stk. 2. Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos

medlemmet.

Stk. 3. Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten følger renten for misligholdte studielån som fastsat

i medfør af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.




erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager under tilbuddet dagpenge


lån.

Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen vil dagpengemodtageren få ret til dagpenge med højest

80 procent af den maksimale dagpengesats, dog højest dagpengemodtagerens individuelle sats.

Dagpengemodtageren vil herudover have ret til at låne et beløb, der svarer til forskellen mellem

dagpengemodtagerens hidtidige individuelle sats og 80 pct. af højeste dagpengesats fratrukket 37 pct.

svarende til en gennemsnitlig beregnet skatteprocent.

Det betyder, at hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge med en sats på 80 pct. af højeste dagpenge

eller derunder, vil dagpengemodtageren ikke have mulighed for at låne et yderligere beløb.

Arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen på op til 80 pct. af højeste dagpenge efter de gældende regler i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at dagpengene opgøres ugevist og med fradrag for evt.

arbejde og indtægter. Arbejdsløshedskassen udbetaler nettobeløbet efter fradrag af A-skat og bidrag til ATP.

Ved skatteberegningen bruges dagpengemodtagerens individuelle skattefradrag og trækprocent.

Dagpengemodtagere, der modtager dagpenge med en ydelse, der overstiger 80 pct. af højeste dagpenge, vil

således gå ned i ydelse, men får mulighed for at låne op til det hidtidige dagpengeniveau.

169

Arbejdsløshedskassen beregner lånebeløbets størrelse som et bruttobeløb svarende til forskellen mellem

hidtidige dagpengesats (brutto) og 80 pct. af højeste dagpenge (brutto). Det foreslås, at lånet udbetales med

63 pct. af bruttobeløbet ca. svarende til nettoydelsen efter skat.

Størrelsen på det beløb, der kan udbetales i dagpenge og lån vil ved fuld ledighed og efter skat, svare til det

beløb, som dagpengemodtageren netto modtog i dagpenge, inden uddannelsesløftet blev iværksat.

Dagpengemodtagere, der bevarer deres hidtidige dagpengesats på under 80 pct. af højeste dagpenge, får

ikke ret til et lån.

Lånemulighed

Gældende regler

Dagpenge under uddannelsesløftet med højst 80 pct. af den maksimale dagpengesats for henholdsvis

fuldtids- og deltidsforsikrede giver mulighed for at låne et beløb, svarende til forskellen mellem højst 80 pct.

af højeste dagpengesats og den hidtidige dagpengesats, er et nyt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der

findes derfor ikke lovgivning om udbetaling af lån til deltagere i tilbud om en erhvervsuddannelse i

forbindelse med uddannelsesløftet.


Det foreslås, at dagpengemodtagere, der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en

erhvervsuddannelse efter den foreslåede § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til at låne et

beløb svarende til forskellen mellem personernes individuelle dagpengesatser og højst 80 pct. af den

maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Det beregnede lånebeløb reduceres

med 37 pct., som svarer til en gennemsnitligt beregnet skatteprocent, og opgøres pr. uge. Lånebeløbet

afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Det betyder, at det beløb, der udbetales i dagpenge og lån efter skat og ved fuld ledighed, ca. vil svare til, at

det samlede beløb var blevet udbetalt som hidtidige dagpenge.

Det foreslås, at der ved administrationen af lånemuligheden i videst muligt omfang anvendes allerede

eksisterende løsninger til udbetaling og tilbagebetaling af lånet.

Det foreslås derfor, at, at arbejdsløshedskassen, beregner lånebeløbet og administrerer udbetalingen af

lånet.

Det bemærkes for god ordens skyld, at administrationen af lånet i øvrigt følger reglerne i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises særligt til følgende regler:

– Arbejdsløshedskassernes ret til refusion (kapitel 12). Arbejdsløshedskasserne har ret til refusion fra

staten af de udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløshedskassen har.

– Tilbagebetaling og sanktioner (kapitel 13). Hvis en person uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra

arbejdsløshedskassen, skal denne som udgangspunkt tilbagebetales. I visse tilfælde kan personen

tillige pålægges en sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode eller i en

gentagelsessituation slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Det bemærkes, at lånet er en

ydelse i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

170

– Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser, administration af forsikringssystemet m.v.

(kapitel 14). Staten fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser. Tilsynet omfatter

arbejdsløshedskassernes administration, økonomi, regnskaber og revision samt deres medlemmer.

– Klageadgang (kapitel 16). Klage over arbejdsløshedskassens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for

Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

– Oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg (kapitel 16 a, 16 b og 16 c).

I forbindelse med arbejdsløshedskassens administration af lånet, er arbejdsløshedskassen efter § 65 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand til medlemmer,

der retter henvendelse om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde.

Det foreslås videre, at Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet. Reglerne om

tilbagebetaling og afvikling af lånet tager udgangspunkt i de tilsvarende regler om tilbagebetaling og

forrentning af SU-lån, jf. lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). Der henvises til afsnittet om

”Tilbagebetaling af lånet”.

Det foreslås i øvrigt, at der indsættes et nyt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som regulerer de

forhold, der følger af indførelse af låneordningen.

Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats gives som udgangspunkt i fulde uger. Hvis tilbuddet begynder eller ophører inden

udgangen af en uge, det vil sige, hvis tilbuddet ikke påbegyndes en mandag eller afsluttes en fredag, vil

dagpengemodtageren modtage den fulde hidtidige dagpengesats i de dage i ugen, hvor pågældende ikke er

i tilbud.

Lånebeløbet nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal dage i ugen, tilbuddet ikke løber i, og hvor

personen ikke modtager dagpenge med 80 pct.

Det foreslås yderligere, at lånebeløbet udbetales med et fast beløb pr. uge, uanset om dagpengemodtageren

har fået foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. og derfor ikke har ret til fulde dagpenge i ugen.

Dette gælder også, hvis dagpengene udgør mindre end, hvad der svarer til dagpenge for én dag

(mindsteudbetalingsreglen), jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Lånebeløbet kan dog ikke

udbetales, hvis pågældende arbejder på fuld tid i ugen.

Der vil dog ikke kunne udbetales lån for dage, hvor dagpengemodtageren ikke har ret til

arbejdsløshedsdagpenge på grund af sygdom, barsel og afholdelse af ferie med egen optjent

feriegodtgørelse. Tilsvarende er gældende, hvis dagpengemodtageren af anden grund ikke har ret til

dagpenge, f.eks. fordi pågældende ikke har meldt varig adresseændring.

I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen i forhold til antal dage uden ret til dagpenge.

Det bemærkes, at personen i sygeperioder på over 14 dages varighed kan modtage sygedagpenge fra

kommunen, i barselsperioder kan modtage barselsdagpenge og under ferie egen optjent feriegodtgørelse.

Når en dagpengemodtager ophører i eller afbryder tilbuddet, vil dagpengemodtageren igen få dagpenge med

den individuelle dagpengesats forudsat, at pågældende har ret til dagpenge.

171

Ved optagelse af lånet udarbejdes et lånedokument, der underskrives af arbejdsløshedskassen og

dagpengemodtageren. Lånedokumentet angiver rammen for lånet.

Rammen udgør det maksimale beløb, som kan lånes pr. uge, perioden og betingelserne for udbetaling af

lånet, herunder regler om forrentning og tidspunkt for tilbagebetaling af lånet. Det betyder, at

dagpengemodtageren ved indgåelse af aftale om lån får overblik over hvor meget, der kan lånes pr. uge og

de nærmere vilkår for lånet, herunder hvor meget, der maksimalt vil skulle tilbagebetales efter tilbuddets

ophør, samt oplysning om at beløbet årligt vil blive satsreguleret. Rammen indeholder således den maksimale

låneperiode svarende til tilbuddets længde og det maksimale lånebeløb.

Det bemærkes, at det maksimale lånebeløb pr. uge reguleres på samme måde som dagpengene. Dagpengene

reguleres én gang om året, jf. lovens § 47 og § 70. Det vil fremgå af lånedokumentet, at dagpengemodtageren

kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, som kan oplyse om størrelsen af det regulerede lånebeløb. Det

bemærkes videre, at ved skift mellem deltidsforsikring og fuldtidsforsikring, vil lånebeløbet skulle reguleres i

forhold til den nye forsikringsstatus.

Der vil blive fastsat nærmere regler om rammerne for lånet, herunder om betingelserne for at indgå

låneaftalen, formen på lånedokumentet og lånedokumentets anvendelse. Det skal i den forbindelse

undersøges, om lånedokumentet kan gøres digitalt ved brug af bl.a. digital signatur.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en standard for lånedokumentet, som

arbejdsløshedskassen og medlemmet skal anvende ved indgåelse af en låneaftale.

Det vil heraf bl.a. fremgå, at lånet ydes af staten (Beskæftigelsesministeriet), men at administrationen og

udbetalingen af lånet forestås af arbejdsløshedskassen. Det vil endvidere fremgå af lånedokumentet, at

Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet.

Udbetaling af lånet

Der vil blive fastsat nærmere regler om udbetalingen af lånet, herunder om opgørelse af lånet efter ophør i

tilbuddet og om overførsel af kravet til Statens Administration.

Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dagpengemodtager, der har indgået aftale med

arbejdsløshedskassen om udbetaling af lån under deltagelse i uddannelsesløft i form af tilbud om en

erhvervsuddannelse, inden for rammerne af den indgåede låneaftale skal angive på dagpengekortet, om

lånet ønskes udbetalt for den konkrete udbetalingsperiode, og arbejdsløshedskassen skal ved hver

udbetaling orientere dagpengemodtageren om størrelsen af lånet, både i forhold til den konkrete

udbetalingsperiode og størrelsen af det samlede lånebeløb til dato. På samme måde som med dagpengene

bortfalder retten til efterbetaling, hvis der ikke er ansøgt inden 3 måneder efter udløb af perioden.

Lånet kan ikke udbetales, hvis tilbuddet ikke påbegyndes, afbrydes eller ophører. I det omfang

dagpengemodtageren ville have ret til dagpenge i sådanne perioder, vil pågældende igen modtage sin

hidtidige individuelle dagpengesats. Under kortvarige afbrydelser i uddannelsesforløbet, hvor tilbuddet ikke

er afbrudt, f. eks. i forbindelse med uddannelsesstedets ferielukning, bevarer dagpengemodtageren den

særlige dagpengesats på 80 pct. og retten til at låne.

172

Lånet kan ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren mister dagpengeretten. Tilsvarende gælder hvis

dagpengemodtageren ikke kan få dagpenge i en eller flere dage f.eks. som følge af en udeblivelse fra

tilbuddet, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.

Lånet kan heller ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren holder ferie med feriegodtgørelse. Det skyldes,

at personen ikke modtager det nedsatte dagpengebeløb.

Hvis dagpengemodtageren er syg i mere end 14 dage, får pågældende ret til sygedagpenge med sin hidtidige

sats.

Arbejdsløshedskassen udbetaler lånet samtidig med udbetaling af det faste beløb på 80 pct. af den højeste

dagpengesats. Det betyder, at lånet på samme måde som dagpengene, udbetales i uger og bagudrettet.

Det bemærkes, at udbetalingen af lånet ikke har indflydelse på personens forbrug af dagpengeperioden.

Forbrug af dagpengeperioden sker efter gældende regler, det vil sige bl.a. i uger, hvori der udbetales

dagpenge under tilbuddet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen efter ophør af tilbuddet om en

erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet inden 14 dage efter de relevante oplysninger er tilgængelige for

arbejdsløshedskassen – efter udløbet af den igangværende udbetalingsperiode – skal opgøre lånets reelle

størrelse og træffe afgørelse herom. Af afgørelsen skal bl.a. fremgå datoen for ophør i tilbuddet, lånets

samlede størrelse samt dato for forrentning. Klagefristen for afgørelsen er 4 uger. Efter udløb af klagefristen

sendes fordringen til Statens Administration. En klage har ikke opsættende virkning i forhold til fordringens

oversendelse til Statens Administration.

Det foreslås endeligt, at klager over afgørelser truffet af arbejdsløshedskassen sker efter reglerne i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og dermed på samme måde som klager over arbejdsløshedskassens øvrige

afgørelser efter loven. Det vil sige, at arbejdsløshedskassens afgørelser kan indbringes for Center for Klager

om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) med videre klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om betydningen af skift af a-kasse i forbindelse med lån, der

er under udbetaling. Det vil blive fastsat regler om, at lånet overføres til den tilflyttende a-kasse. Det

bemærkes, at der ikke er tale om et kreditorskifte, men administrativ overflytning af lånearrangementet.

Tilbagebetaling af lånet

Der vil blive fastsat nærmere regler om tilbagebetalingen af lånet.

Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dagpengemodtager, der har fået udbetalt lån under

deltagelse i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, og som ønsker at indfri hele eller

dele af det skyldige beløb, enten inden tilbuddet er ophørt eller inden kravet er overgivet til Statens

Administration, helt eller delvist kan indfri det skyldige beløb til arbejdsløshedskassen.

Dagpengemodtagerens ekstraordinære indbetalinger afskrives først til betaling af tilskrevne renter og

endelig til nedbringelse af hovedstolen. Arbejdsløshedskassen overfører herefter det indfriede beløb til

staten (Beskæftigelsesministeriet). Såfremt det dermed ikke er det fulde skyldige beløb, som er indfriet til

arbejdsløshedskassen, overdrager arbejdsløshedskassen det resterende beløb til Statens Administration.

173

Når arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om opgørelse af lånet efter ophør i tilbuddet, overfører den

efter udløb af klagefristen det samlede krav til Statens Administration. Arbejdsløshedskassen sender kopi af

lånedokumentet og afgørelsen om gældens aktuelle størrelse til Statens Administration, der herefter

opretter en afviklingsordning.

Afviklingsordningen skal følge SU-reglerne om afvikling af SU-lån. Det betyder, at tilbagebetalingspligten

normalt indtræder 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt. Det betyder i praksis, at

tilbagebetalingen påbegyndes ca. 1 til 2 år efter afsluttet uddannelse.

Lånebeløb på under 40.000 kr. skal tilbagebetales over højst 7 år, og at lånebeløb på mellem 40.000 kr. og

under 60.000 kr. skal tilbagebetales over højst 8 år. Lånebeløbet skal tilbagebetales med mindst 200 kr. pr.

måned, og skal afvikles med lige store ydelser.

Når Statens Administration modtager arbejdsløshedskassens afgørelse om opgørelse af lånet, skal Statens

Administration sende en tilbagebetalingsplan til personen, 2-3 måneder før tilbagebetalingspligten

indtræder. Dette svarer til gældende praksis ved tilbagebetaling af SU-lån.

Der fastsættes nærmere regler om afviklingen af lånet, herunder at Statens Administration kan tilbyde

lempelser med betalingen i form af udsættelse og nedsættelse af afdraget, så længe personen i øvrigt kan

afvikle lånet indenfor den oprindeligt fastsatte afviklingsperiode. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor,

vil Statens Administration desuden kunne forlænge afviklingsperioden. Reglerne skal svare til reglerne på SU-

området. Hermed kan reglerne og praksis på studielånsområdet bidrage til fortolkningen af det foreslåede

regelsæt.

Hvis en person ønsker at foretage ekstraordinære indbetalinger eller indfri hele lånet, før afviklingsperioden

er slut, kan pågældende gøre dette til Statens Administration. Indbetalte beløb afskrives først til betaling af

gebyr, herefter tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af hovedstolen.

Der vil i de administrativt fastsatte regler blive stillet krav om, at tilbagebetaling af lånet sker via

betalingsservice.

Hvis personen ikke overholder vilkårene for lånet og betaler forfaldne ydelser, kan Statens Administration

efter påkrav opsige afviklingsaftalen, så lånet skal indfries straks. Kravet vil herefter blive overgivet til

restanceinddrivelsesmyndigheden under Skatteministeriet, der inddriver det resterende lånebeløb hos

personen. Dette svarer til gældende regler på SU-området. Den rente, der skal betales af misligholdte lån,

følger renten for misligholdte studielån.

Der vil i de administrativt fastsatte regler blive fastsat nærmere regler om, at personer, der misligholder

vilkårene for tilbagebetaling af lånet, vil blive pålagt et rykkegebyr og evt. et opsigelsesgebyr, hvis

afviklingsaftalen opsiges. Der vil endvidere kunne kræves gebyr for fremsendelse af kopi af oprindelige

lånedokumenter og den oprindelige tilbagebetalingsplan.

Det foreslås, at klager over Statens Administrations afgørelser om tilbagebetaling m.v. af lånet kan indbringes

for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som også er klageinstans i spørgsmål om dagpenge m.v.

Klagefristen er 4 uger, og en afgørelse fra Beskæftigelsesudvalget vil ikke kunne indbringes for anden

administrativ myndighed.

Forrentning af lånet

174

Det foreslås, at gælden under udbetalingen af lånet forrentes med 4 pct. årligt. Dette svarer til forrentningen

af SU-lån under udbetalingen heraf. Under lånets udbetaling skal arbejdsløshedskassen ved hver

udbetalingsperiode, hvor der udbetales lån til dagpengemodtageren, oplyse pågældende om, hvad

udbetalingen af lån betyder for lånets aktuelle hovedstol og størrelsen af de påløbne renter.

Som det også gælder for SU-lån foreslås det, at lånet fra og med dagen efter ophør af tilbud om

uddannelsesløft forrentes med diskontoen plus 1 pct. Renten i tilbagebetalingsperioden er variabel og udgør

diskontoen tillagt 1 pct. Renteændringer og rentetilskrivning foretages efter samme regler som ved

tilbagebetaling af SU-lån. Renten tilskrives månedsvist den 15. i måneden for den pågældende måned. Hvis

den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct., forrentes gælden med 0,0 pct.

Hvis gældens hovedstol på baggrund af en klagesag op- eller nedskrives, følger renten den nye hovedstol.

Klager har som altovervejende hovedregel ikke opsættende virkning, hverken på rentetilskrivning eller

afviklingsordning. Kun i helt særlige tilfælde, hvor Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i

Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at låntager sandsynligvis vil få medhold i en klagesag vedrørende lånets

berettigelse, kan afviklingsordningen sættes i bero. Rentetilskrivningen fortsætter, og renterne justeres

efterfølgende afhængigt af udfaldet af sagen. Bortfalder hovedstolen, bortfalder renterne også.

Dette svarer til de tilsvarende regler ved tilbagebetaling af SU-lån.

Refusion og medfinansiering af lånemuligheden

Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til bl.a.

dagpenge, jf. § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne tilsvarende får ret til refusion af deres udgifter til udbetaling af lån

under tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, jf. forslaget til lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. § 75 i. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke modtage refusion for lånebeløb, der er udbetalt med urette,

og som ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Arbejdsløshedskassen skal, jf. lovens § 81, inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren for Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering andre oplysninger, som anses for nødvendige for beregningen af de udgifter,

som arbejdsløshedskassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven samt efter § 82 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis skal indberette disse oplysninger i relation til de

udgifter, som arbejdsløshedskassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 11 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.

Efter gældende regler skal kommunen bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge. Det foreslås,

at kommunerne ikke skal medfinansiere udgifterne for lånet, da der er tale om et lån, som personen skal

tilbagebetale, og der derfor ikke på sigt tale om en udgift for staten.


Der foreslås indført en låneordning for dagpengemodtagere, som deltager i et uddannelsesløft i form af

tilbud om en erhvervsuddannelse efter forslaget til § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er tale om et nyt instrument i beskæftigelsesindsatsen. Der findes således ikke lovgivning om udbetaling

af lån under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

175

Det foreslås, at der indsættes et selvstændigt kapitel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der regulerer

betingelserne for ret til lånet. Udgangspunktet for reglerne er, at de med visse tilpasninger følger de regler,

der gælder ved modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås videre, at der ved administrationen af lånemuligheden i videst muligt omfang anvendes allerede

eksisterende løsninger til udbetaling og tilbagebetaling af lånet.

Det foreslås derfor, at administrationen af lånet håndteres og varetages af arbejdsløshedskassen, der

beregner lånebeløbet og administrerer udbetalingen af lånet, og at Statens Administration administrerer

tilbagebetalingen af lånet.

Det foreslås videre, at reglerne om forrentning, tilbagebetaling og afvikling af lånet tager udgangspunkt i de

tilsvarende regler om forrentning, tilbagebetaling og afvikling af SU-lån, jf. lov om statens uddannelsesstøtte

(SU-loven). Der henvises til afsnittene om forrentning af lånet og tilbagebetaling af lånet i pkt. 2.2.4.2.2. i

lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil der i øvrigt henvises.

Det foreslås i § 75 1, at personer, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter den foreslåede § 33

a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem de

pågældendes individuelle dagpengesatser og 80 pct. af højeste dagpenge. Det beregnede lånebeløb

reduceres med 37 pct. svarende til en gennemsnitligt beregnet skatteprocent, og opgøres pr. uge.

Lånebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

Det betyder, at det beløb, der udbetales i dagpenge og lån efter skat og ved fuld ledighed vil ca. svare til, at

det samlede beløbet var blevet udbetalt som dagpenge.

For en fuldtidsforsikret dagpengemodtager, der modtager højeste dagpenge udgør lånebeløbet pr. uge 513

kr. (2014).

Eksempel

En fuldtidsforsikret dagpengemodtager over 30 år, som har ikke andre skattefradrag end personfradraget

som udgør 823 kr. pr. uge. Det fulde ATP bidrag udgør 47 kr. pr. uge. Skatteprocenten er fastsat til 37 pct.

2014 Brutto kr.

pr. uge

ATP kr.

pr uge

Brutto efter

ATP

Personfradrag kr. Netto pr.

uge

I alt kr.

Max dagpenge 4.075 47 4.028 823 2.842 2.842

80 pct. dp 3.260 47 3.213 823 2.329

Lån 815 513

I alt kr. 2.842

176

Det bemærkes, at lånebeløbet reguleres én gang årligt og følger reguleringen af dagpenge og andre afledte

ugesatser, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i § 75 j, stk. 1, at personer, der ønsker at gøre brug af låneordningen, skal ansøge

arbejdsløshedskassen om lånet.

Ved optagelse af lånet udarbejdes et lånedokument, der underskrives af arbejdsløshedskassen og

dagpengemodtageren. Lånedokumentet angiver rammen for lånet. Rammen udgør det maksimale beløb,

som kan lånes pr. uge, perioden og betingelserne for udbetaling af lånet, herunder regler om forrentning og

tidspunkt for tilbagebetaling af lånet. Det betyder, at dagpengemodtageren, ved indgåelse af aftale om lån,

får overblik over hvor meget, der kan lånes pr. uge og de nærmere vilkår for lånet, herunder hvor meget, der

maksimalt skal tilbagebetales efter tilbuddets ophør. Rammen indeholder således den maksimale

låneperiode svarende til tilbuddets længde og det maksimale lånebeløb.

Det bemærkes, at det maksimale lånebeløb pr. uge reguleres på samme måde som dagpengene. Dagpengene

reguleres én gang om året, jf. lovens § 47 og § 70. Det vil fremgå af lånedokumentet, at dagpengemodtageren

kan henvende sig til arbejdsløshedskassen, som kan oplyse om størrelse af det regulerede lånebeløb. Det

bemærkes videre, at ved skift mellem deltidsforsikring og fuldtidsforsikring, vil lånebeløbet skulle reguleres i

forhold til den nye forsikringsstatus.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en standard for lånedokumentet, som

arbejdsløshedskassen og medlemmet skal anvende ved indgåelse af en låneaftale.

Det foreslås i § 75 j, stk. 2, at lånet opgøres og udbetales ugevis sammen med dagpengene. Det betyder, at

lånet udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. reglerne i lovens § 46.

Det foreslås i § 75 j, stk. 3, at beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler

om rammerne for lånet. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der blive fastsat nærmere regler om

betingelserne for at indgå låneaftalen, formen på lånedokumentet og lånedokumentets anvendelse, samt at

tilbagebetaling af lånet skal ske via betalingsservice. Det skal i den forbindelse undersøges, om

lånedokumentet kan gøres digitalt ved brug af bl.a. digital signatur.

Der vil endvidere med hjemmel i § 75 j, stk. 3 blive fastsat nærmere regler for beregning af det ugentlige

lånebeløb, herunder om arbejde og indtægters betydning for lånets størrelse.

Det foreslås, at lånebeløbet udbetales med et fast beløb pr. uge, uanset om dagpengemodtageren har fået

foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. og derfor ikke har ret til fulde dagpenge i ugen. Dette gælder

også, hvis dagpengene udgør mindre, end hvad der svarer til dagpenge for én dag

(mindsteudbetalingsreglen), jf. bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Dette gælder ikke, hvis

pågældende arbejder på fuld tid i ugen. I den situation vil der ikke kunne udbetales lån for ugen.

Der vil dog ikke kunne udbetales lån for dage, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge på grund af sygdom,

barsel og afholdelse af ferie med egen optjent feriegodtgørelse. Tilsvarende gælder, hvis den ledige af anden

grund ikke har ret til dagpenge, f.eks. som følge af manglende melding om varig adresseændring, eller hvis

den ledige ikke kan få dagpenge i en eller flere dage, f.eks. som følge af en udeblivelse fra tilbuddet, jf.

lovforslagets § 2, nr. 12.

177

Lånebeløbet nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal dage i ugen, tilbuddet løber i, og hvor

personen modtager dagpenge med loftet på 80 pct.

Hvis tilbuddet begynder eller ophører inden udgangen af en uge, det vil sige hvis tilbuddet ikke påbegyndes

en mandag eller afsluttes om fredagen, vil personen modtage den fulde hidtidige dagpengesats i de dage i

ugen, hvor pågældende ikke er i tilbud.

I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen også i forhold til antal dage uden ret til dagpenge i ugen.

Det bemærkes, at pågældende i sygeperioder over 14 dages varighed kan modtage sygedagpenge, i

barselsperioder kan modtage barselsdagpenge og under ferie egen optjent feriegodtgørelse.

Når en dagpengemodtager ophører i eller afbryder tilbuddet, vil dagpengemodtageren igen få dagpenge med

den individuelle dagpengesats, forudsat at pågældende har ret til dagpenge.

Ved et medlems overflytning mellem to a-kasser, overføres medlemmet med sine hidtidige rettigheder og

pligter. På samme måde overføres medlemmets ret til lån under deltagelse i et tilbud om en

erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om at lån, der er under udbetaling, overføres til den tilflyttende a-kasse.

En overflytning efter lånet er overført til Statens Administration har ingen betydning for medlemmets

overflytning. Det bemærkes, at der ikke er tale om et kreditorskifte, men administrativ overflytning af

lånearrangementet.

Arbejdsløshedskassens vejledningspligt i forbindelse med låneordningen omfatter ikke en økonomisk

rådgivning i relation til den enkelte dagpengemodtagers situation, men alene en vejledning i forhold til de

generelle lånevilkår. Der vil blive fastsat nærmere regler herom.

Det foreslås i § 75 k, at lånet under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet

forrentes med årligt 4 pct. Under lånets udbetaling skal arbejdsløshedskassen ved hver udbetalingsperiode,

hvor der udbetales lån til dagpengemodtageren, oplyse pågældende om hvad udbetaling af lånet betyder for

lånets aktuelle hovedstol og de påløbne renter.

Når dagpengemodtageren ophører i tilbuddet skal arbejdsløshedskassen opgøre lånets hovedstol og de

påløbne renter.

Som det også gælder for SU-lån foreslås det videre, at lånet forrentes med diskontoen plus 1 procent fra og

med dagen efter ophør i tilbuddet. Hvis den officielle diskonto er mindre end minus 1, forrentes gælden med

0,0 pct. Renten tilskrives månedligt.

Renteændringer og rentetilskrivning foretages efter samme regler som ved tilbagebetaling af SU-lån. Hvis

den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct. forrentes gælden med 0,0 pct.

Hvis personen klager over og får medhold i en klage om forrentning af lånet, afskrives for meget betalte

renter på samme måde som ved SU-lån.

Hvis personen i øvrigt klager over lånet, foreslås det, at klagen ikke har opsættende virkning på

rentetilskrivningen.

178

Det foreslås, at en dagpengemodtager, der har fået udbetalt lån under deltagelse i tilbud om en

erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, og som ønsker at indfri hele eller dele af det skyldige beløb, enten

inden tilbuddet er ophørt eller inden kravet er overgivet til Statens Administration, helt eller delvist kan indfri

det skyldige beløb til arbejdsløshedskassen.

Dagpengemodtagerens ekstraordinære indbetalinger afskrives først til betaling af tilskrevne renter og

endelig til nedbringelse af hovedstolen. Arbejdsløshedskassen overfører herefter det indfriede beløb til

Staten (Beskæftigelsesministeriet). Såfremt det dermed ikke er det fulde skyldige beløb, som er indfriet til

arbejdsløshedskassen, overdrager arbejdsløshedskassen det resterende beløb til Statens Administration.

Det foreslås i § 75 l, stk. 1, at Statens Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af

tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

Der vil med hjemmel i stk. 3 blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen, når den har truffet

afgørelse om opgørelse af lånet efter ophør i tilbuddet, overfører det samlede krav til Statens Administration

efter udløb af klagefristen.

Statens Administration opretter herefter en afviklingsordning.

Det foreslås i § 75 l, stk. 2, at tilbagebetalingspligten normalt skal indtræde 1 år efter udløb af det år, hvor

tilbuddet er ophørt. Det betyder, at tilbagebetalingspligten følger reglerne om afvikling af SU-lån, hvilket

betyder, at tilbagebetalingspligten indtræder ca. 1 til 2 år efter afsluttet uddannelse.

Det bemærkes, at det overordnet set er hensigten, at tilbagebetalingen af lånet skal følge reglerne om

tilbagebetaling af SU-lån, jf. pkt. 2.2.4.2.2. Tilbagebetalingen ved SU-lån påbegyndes dog først 1 til 2 år efter

afsluttet uddannelse.

Med hjemmel i den foreslåede § 75 l, stk. 3, vil der blive fastsat nærmere regler om afviklingen af lånet,

herunder om den afviklingsordning, som Statens Administration opretter, jf. stk. 1.

De administrativt fastsatte regler skal følge SU-reglerne om afvikling af SU-lån. Det gælder regler om

tilbagebetaling af lånet og afviklingsperiodens længde.

Det betyder, at lånebeløb på under 40.000 kr. skal tilbagebetales over højest 7 år, og at lånebeløb på mellem

40.000 kr. og under 60.000 kr. skal tilbagebetales over højest 8 år. Lånebeløbet skal tilbagebetales med

mindst 200 kr. pr. måned.

For et fuldtidsforsikret medlem, der er berettiget til højeste dagpenge, udgør det maksimale lånebeløb for et

to-årigt uddannelsesforløb ca. 53.000 kr.

Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at Statens Administration, når den modtager

arbejdsløshedskassens afgørelse om opgørelse af lånet, skal sende en tilbagebetalingsplan til personen, 2-3

måneder før tilbagebetalingspligten indtræder. Dette svarer til gældende praksis ved tilbagebetaling af SU-

lån.

Der fastsættes endvidere nærmere regler om, at Statens Administration kan tilbyde lempelser med

betalingen i form af udsættelse og nedsættelse af afdraget, så længe personen i øvrigt kan afvikle lånet

indenfor den oprindeligt fastsatte afviklingsperiode. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor, vil Statens

179

Administration desuden kunne forlænge afviklingsperioden. Reglerne skal svare til reglerne på SU-området.

Hermed kan reglerne og praksis på studielånsområdet bidrage til fortolkningen af det foreslåede regelsæt.

Hvis en person ønsker at foretage ekstraordinære indbetalinger eller indfri hele lånet før afviklingsperioden

er slut, kan pågældende gøre dette til Statens Administration. Indbetalte ekstraordinære beløb afskrives først

til betaling af gebyr, herefter tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af hovedstolen.

Det foreslås i § 75 m, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med

opkrævning og tilbagebetaling af lånet.

Der vil blive fastsat regler om, at personer, der misligholder vilkårene for tilbagebetaling af lånet, vil blive

pålagt et rykkegebyr og et evt. opsigelsesgebyr, hvis afviklingsaftalen opsiges.

Det foreslås i § 75 n, stk. 1, at tilbagebetalingen af lån efter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis

medlemmet ikke overholder vilkårene for lånet, herunder ikke betaler forfaldne ydelser.

Det foreslås i § 75 n, stk. 2, at kravet administreres af restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det

inddrevet hos medlemmet.

Det betyder, at hvis personen ikke overholder vilkårene for lånet og betaler forfaldne ydelser, kan Statens

Administration efter påkrav opsige afviklingsaftalen, så lånet skal indfries straks. Kravet vil herefter blive

overgivet til restanceinddrivelsesmyndigheden under Skatteministeriet, der inddriver det resterende

lånebeløb hos personen. Dette svarer til gældende regler på SU-området.

Efter § 75 n, stk. 3, skal der betales rente af misligholdte lån. Den rente, der skal betales af misligholdte lån,

følger renten for misligholdte studielån.

Dette svarer også til gældende regler om tilbagebetalingskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

vedrørende uberettiget modtagelse af dagpenge eller andre ydelser fra en arbejdsløshedskassekasse og

ydelser, der skal betales tilbage som følge af, at et medlem senere modtager løn, pension eller andre

indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra arbejdsløshedskassen, hvis den har ret til refusion

fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en arbejdsløshedskasse, Center for Klager

om Arbejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller er sikret

ved dom eller et eksigibelt forlig.


Ifølge forliget hænger lånebeløbet sammen med udbetaling af dagpengene og erstatter den andel, som

dagpengene er nedsat med under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelse via uddannelsesløft. Derfor

er det foreslået i lovforslaget, at lånemuligheden skal følge den logik, at låntager skal have ret til dagpenge

for også at have ret til at låne.

Lånet kan derfor ikke udbetales, på dage hvor dagpengemodtageren ikke har ret til dagpenge. Det betyder

bl.a., at der ikke kan udbetales lån for dage, hvor dagpengemodtageren ikke vil have ret til dagpenge, men i

stedet vil modtage en anden (fuld) ydelse på grund af sygdom i mere end 14 dage (hvor vedkommende

overgår til sygedagpenge), barsel. Det svarer til det, som LO, FTF og AK-Samvirke foreslår. Forskellen mellem

de to modeller er dermed i forhold til fradrag alene, at der efter den foreslåede ordning i lovforslaget ikke

kan udbetales lån under afholdelse af ferie med egen optjent feriegodtgørelse, eller når

180

dagpengemodtageren er udelukket fra dagpenge fx som følge af den nye sanktion for udeblivelse fra

tilbuddet. I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen i forhold til antal dage uden ret til dagpenge.

Lånebeløbet reduceres desuden forholdsmæssigt for de uger, hvor tilbuddet påbegyndes eller afsluttes midt

i en uge. Det skyldes, at dagpengemodtageren modtager fulde dagpenge i perioderne uden for tilbuddet, og

at lånet ifølge forliget kun kan udbetales under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelse via

uddannelsesløftet. Hvis dagpengemodtageren derimod har ret til dagpenge, foreslås det i lovforslaget, at der

også kan udbetales lån. For at gøre det let for den enkelte, foreslås det, at lånebeløbet altid udbetales med

et fast beløb pr. uge, når pågældende har ret til dagpenge på alle ugens dage. Det gælder uanset om

dagpengemodtageren har fået foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. i ugen og derfor af den grund

ikke har ret til dagpenge udbetalt for 37 timer i ugen. Dermed skal dagpengemodtageren som udgangspunkt

kun forholde sig til ét lånebeløb.

Det afgørende for retten til lån er, om der i tilfælde af ledighed vil være ret til dagpenge på dagen.

Lånemodellen betyder desuden, at a-kassen ikke skal forholde sig til udbetaling af lån i perioder, hvor den

ikke skal udbetale dagpenge til medlemmet. Ved indgåelse af aftale om lån, vil låntager få oplyst rammen for

lånet, herunder lånets størrelse og vilkårene for udbetaling af lån.

Det fremgår af lovforslaget, at a-kassen ved hver udbetaling af lån skal oplyse dagpengemodtageren om

lånets aktuelle hovedstol og påløbne renter. Det skyldes, at det ved hver låneudbetaling skal være klart og

gennemskueligt for den enkelte, hvad udbetalingen af lån for en konkret udbetalingsperiode betyder for den

aktuelle hovedstol og størrelsen af de påløbne renter. I arbejdsløshedskasserne kan håndteringen af

låneordningen enten ske manuelt eller ved tilpasning af a-kassens it-system. Det har ved udformningen af

lovforslaget haft afgørende betydning, at arbejdsløshedskasserne har relevante udbetalingssystemer, men

det er korrekt, at der vil skulle ske tilpasninger, hvis a kassesystemerne, udover dagpenge, også skal håndtere

udbetaling af lån.

Kommentar:

Med den foreslåede lånemodel er der lagt op til, at arbejdsløshedskasserne – på statens vegne – skal indgå

aftale med dagpengemodtageren om udbetaling af lån og at arbejdsløshedskasserne skal håndtere og

administrere udbetalingen af lånet. Arbejdsløshedskasserne skal i den forbindelse vejlede

dagpengemodtageren om vilkårene for lånet. Vilkårene vil desuden fremgå af det lånedokument, som

akassen og dagpengemodtageren underskriver og som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

udarbejder en standard for. Arbejdsløshedskassernes vejledningspligt omfatter ikke en økonomisk rådgivning

i relation til den enkelte dagpengemodtagers situation, men alene de generelle lånevilkår. Dette vil blive

præciseret i bemærkningerne og udmøntet i de administrativt fastsatte regler. Det fremgår allerede direkte

af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at lånet ydes af staten (Beskæftigelsesministeriet). Ved

fastsættelse af de administrative regler, vil der med hjemmel i den foreslåede § 75 j, stk. blive fastsat regler

om, at a-kassen – i tilfælde af, at dagpengemodtageren skifter a-kasse undervejs i uddannelsesløftet – skal

overføre lånesagen til den nye a-kasse, herunder overføre lånedokumentet og opgøre lånets aktuelle

størrelse og påløbne renter. Dette vil blive præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Det er foreslået i lovforslaget, at lånemuligheden skal følge dagpengemodtagerens ret til dagpenge. Årsagen

er, at lånebeløbet hænger sammen med udbetaling af dagpengene og erstatter den andel, som dagpengene

er nedsat med under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannelser via uddannelsesløftet. Det har haft

afgørende betydning for valget af lånemodel, at arbejdsløshedskasserne – som de eneste - har de relevante

181

oplysninger til brug for beregning og udbetaling af lånet, ligesom arbejdsløshedskasserne har

udbetalingssystemer, der kan håndtere dagpengeudbetalinger til a-kassens medlemmer. Den foreslåede

ordning betyder samtidig, at medlemmet får dagpenge og lån udbetalt fra samme sted.

Med lovforslaget er det ikke tilsigtet, at der skal ske ændringer i reglerne om udbetaling af feriedagpenge.

Dette vil blive præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det fremgår af forslaget, at a-kassen ved

hver udbetaling af lån skal oplyse dagpengemodtageren om lånets aktuelle hovedstol og påløbne renter. Det

skyldes, at det ved hver låneudbetaling skal være klart og gennemskueligt for den enkelte, hvad udbetalingen

af lån for en konkret udbetalingsperiode betyder for den aktuelle hovedstol og størrelsen af de påløbne

renter.

For så vidt angår vilkårene for udbetaling af lån henvises til bemærkningerne ovenfor, jf. kommentar til

bemærkninger fra LO, FTF og AK-Samvirke. Det er foreslået, at a-kassen inden 14 dage efter ophør i

uddannelsen skal opgøre lånets reelle størrelse og træffe afgørelse herom. Af afgørelsen skal bl.a. fremgå

dato for ophør i tilbuddet. Det vil blive præciseret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at 14-

dagsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor de relevante oplysninger er tilgængelige for a-kassen, dvs. ved

udløb af den igangværende udbetalingsperiode. Dermed sikres det, at dagpengemodtageren forholdsvis

hurtigt får afgørelsen om ophør af retten til lån og størrelsen af det samlede lånebeløb. Herudover forventes

det, at det i ganske få situationer vil forekomme, at en dagpengemodtager efterfølgende vil anmode om

udbetaling af dagpenge og lån efter udløbet af 14-dagsfristen. I disse situationer vil a-kassen skulle træffe

afgørelse om regulering af lånebeløbets størrelse. Reglerne om udbetaling af dagpenge til personer, der

deltager i et tilbud om erhvervsrettet uddannelse via uddannelsesløftet, under de første 14 dages sygdom

følger de gældende regler, hvor dagpenge ved fuld ledighed udbetales som arbejdsløshedsdagpenge af a-

kassen og i andre tilfælde som sygedagpenge af kommunen. Der vil ikke være forskel på det samlede

ydelsesniveau, da personen i de tilfælde, hvor a-kassen udbetaler arbejdsløshedsdagpenge under de første

14 dages sygdom, også har ret til lån i perioden.

APDL § 79 – Statsrefusion til arbejdsløshedskassen i forbindelse med lån (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt

efter kapitel 9, 9 a og 9 b, § 55, stk. 2, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38,

79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2-5. …


Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskasse refusion for de udgifter, de har haft til bl.a.

dagpenge, jf. lovens § 79.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen tilsvarende får ret til refusion af deres udgifter til udbetaling af lån.

Reglerne om refusion i lovens § 79 finder i øvrigt anvendelse.

182

Efter gældende regler i lovens § 81 skal arbejdsløshedskassen inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren

for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over

arbejdsløshedskassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige for beregning af de udgifter, som

arbejdsløshedskassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven samt efter § 82 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at arbejdsløshedskassen tilsvarende skal indberette disse oplysninger i relation til de udgifter,

som arbejdsløshedskassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 11 c.

APDL § 81 – Ophævelse af ”strafrefusion” (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,

2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt

3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse over kassens medlemmer, som direktøren

anser for nødvendige for beregningen af de udgifter, som kassen har afholdt efter kapitel 9, 9 a og 9

b, § 55, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 75 i, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb efter § 76, jf. §

77 samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. …


Efter gældende regler finansierer kommunerne delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens

§ 82 a. Finansieringsbidraget udgør 50 pct. af udgifterne til dagpenge under deltagelse i tilbud efter § 32, stk.

1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv


Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller

ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge. Reglerne om

kommunerens 100 pct. finansiering er suspenderet i 2014 og vil som følge af gennemførelsen af

beskæftigelsesreformen permanent blive ophævet fra og med 2015.

Det foreslås, at kommunerne tilsvarende skal medfinansiere statens udgifter til dagpenge under deltagelse i

tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes, at kommunen ikke skal medfinansiere statens udgifter til lån.

APDL § 82 a - Ophævelse af ”strafrefusion” (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

183

§ 82 a. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens udgifter til dagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk.

1 og 2.

Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til personer, som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Under deltagelse i tilbud efter § 32, stk.

1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til

dagpenge.

Stk. 4-6. …


Kommunerne finansierer delvist statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a.

Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under

deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11

(virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør

bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge. Reglerne om kommunerens 100 pct. finansiering er

suspenderet i 2014 og vil som følge af gennemførelsen af beskæftigelsesreformen blive ophævet permanent

fra og med 2015.

Strafrefusion ophæves- Ophævelse af kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig

arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge samt kommunernes manglende ret til refusion af

udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når tilbud ikke er afgivet rettidigt (strafrefusion)

Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, når

tilbud ikke er givet til tiden

Gældende regler

Det følger af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af

statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.

Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under

deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11

(virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør

bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge.

Ved lov nr. 1346 af 21. december 2012 blev reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til

dagpenge suspenderet for årene 2013 og 2014. Arbejdsløshedsdagpenge opgøres og udbetales i uger, og

suspensionen har virkning fra uge 1 i 2013 (den 31. december 2012) til og med uge 52 i 2014 (den 28.

december 2014). Der henvises til gældende lovs § 82 a, stk. 7.

Baggrunden for suspensionen var, at reglerne indebar en risiko for, at hensynet til et tilbuds varighed og

starttidspunkt vejer tungere end hensynet til, hvilket tilbud den enkelte ledige har mest behov for. Det havde

184

desuden betydning, at reglerne var tunge at administrere for kommunerne. Med suspensionen fik

kommunerne derfor mere fleksible rammer for at tilrettelægge en individuel indsats.


Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at ledige blev

aktiveret rettidigt. Endvidere har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet

gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at suspensionen af reglerne om

strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden.

Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til

arbejdsløshedsdagpenge ophæves permanent.


Det fremgår af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen

af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til

dagpenge.

Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller

deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og

pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det

foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge.

Reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til dagpenge er imidlertid suspenderet for

årene 2013 og 2014, jf. lovens § 82 a, stk. 7. Arbejdsløshedsdagpenge opgøres og udbetales i uger, og

suspensionen har virkning fra uge 1 i 2013 (den 31. december 2012 til og med uge 52 i 2014 (den 28.

december 2014).


aktiveret rettidigt. Endvidere har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet

gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at suspensionen af reglerne om


Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til

arbejdsløshedsdagpenge ophæves permanent.

APDL § 84 – Bortfald af G-dage (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt

akkord og lignende dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag. Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag

et beløb svarende til 7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk. 1, afrundet til nærmeste

hele kronebeløb. Ved ledighed på 4 timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodtgørelse

svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandlede beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler

arbejdsgiveren fuld dagpengegodtgørelse.

185

Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når medlemmet inden for de sidste 4 uger har været

beskæftiget hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger. Hvis

ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3 måneder, skal arbejdsgiveren ikke betale

dagpengegodtgørelse. I 2015 og 2016 betaler arbejdsgiveren dog dagpengegodtgørelse for 1. og 2.

ledighedsdag, og i 2017 betaler arbejdsgiveren for 1. ledighedsdag ved ansættelsesforhold under 3 måneder.

Stk. 3-10. …


En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en medarbejder, skal betale medlemmer af en

arbejdsløshedskasse dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-dage).

Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse er bl.a., at medarbejderen

– er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat som lønmodtager,

– inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et omfang, der svarer til fuld

overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (som regel 74 timer),

– hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedigelse, ophør af opgave- og tidsbestemt

akkord, vikaransættelse eller lignende, og

– ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde, som f.eks. at arbejdsophøret væsentligst

skyldes medlemmet, at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæftigelse hos samme

arbejdsgiver, eller at medlemmet er i fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dagene.

Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve ledighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer til

højeste dagpengesats for en dag, svarende til 815 kr. og 408 kr. for en halv G-dag (2014 niveau). Medlemmets

forsikringsstatus (fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for størrelsen af satsen for G-dagene.

Tilsvarende har størrelsen af medlemmets sats heller ikke betydning for størrelsen af G-dagene.

Arbejdsgiveren skal højest betale godtgørelse for 16 G-dage for den samme person i løbet af et kalenderår.

En halv G-dag tæller i den sammenhæng som én godtgørelsesdag.

Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at pågældende er berettiget til ydelse efter loven.

Der kan ikke udbetales ydelser for dage, hvor et medlem har ret til dagpengegodtgørelse. Det er derfor uden

betydning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af arbejdsgiveren.

Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for betaling af dagpengegodtgørelsen er opfyldt, og

udbetaler godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler G-dage, og medlemmet mener sig

berettiget til den, kan medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til at få godtgørelsen betalt.

Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist afskaffes for medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse. De 3 måneder regnes fra datoen for 1.

dag i ansættelsesforholdet til og med fratrædelsesdatoen. Månederne opgøres som løbende måneder.

Ansættes medlemmet efterfølgende hos den samme arbejdsgiver begynder en ny periode på 3 måneder.

Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for ansatte med mindre end 3 måneders

ansættelse indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017

186

betales for 1. ledighedsdag. Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesforhold på mindre end 3

måneder.

Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil fortsat

være gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt i 3 måneders perioden.

For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i stedet vil kunne modtage ydelse efter loven for de

dage, hvor der efter de gældende regler udbetales G-dage.

Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksibilitet i forbindelse med kortvarig ansættelse af

arbejdskraft, som det f.eks. særligt er gældende i vikarbranchen.

Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse for virksomhederne i forbindelse med

administrationen af G-dagsordningen.

Reglerne om dagpengegodtgørelse ændres i øvrigt ikke.

Forslaget om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved

afskedigelse m.v., hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3 måneder, finder ikke anvendelse

for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse med

de hidtil gældende regler fortsat skal betale G-dage fra første ledighedsdag til modtagere af midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

APDL § 91 – Bemyndigelse til ministeren til fastsættelse af regler om

rådighed (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 91. . . .

Stk. 9. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen

kan til brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i

elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til

en arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder

anvendelse.

Stk. 10-11. …


I medfør af § 62, stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan beskæftigelsesministeren efter

forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om de betingelser, et ledigt medlem af en

arbejdsløshedskasse skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

187

Efter gældende regler skal et medlem have bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne få

arbejdsløshedsdagpenge.

Med den foreslåede ændring til § 91, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil arbejdsløshedskasserne

gennem det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet få stillet CPR oplysningerne til rådighed, hvis en

dagpengemodtager er registret med andre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret flere end

2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke få adresseoplysningerne, hvis

dagpengemodtagerens ægtefælle/registrerede partner eller børn er registreret på adressen, idet det da må

formodes, at den oplyste adresse er pågældendes reelle bopæls- og opholdsadresse. Arbejdsløshedskassen

vil blive forpligtet til nærmere at undersøge, om dagpengemodtageren opfylder bopæls- og opholdskravet

og om der er forhold, der kan have indflydelse på, om medlemmet står til rådighed for det danske

arbejdsmarked.

Med den foreslåede ordning får arbejdsløshedskassen kun adgang til oplysninger om egne medlemmer.

Arbejdsløshedskassen får oplyst, om der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle adresse, men den

får ikke andre oplysninger om de personer, der er registreret på adressen.

Hvis arbejdsløshedskassen kommer i tvivl om, hvorvidt medlemmet opfylder kravet om bopæl og ophold i

Danmark, skal arbejdsløshedskassen anmode medlemmet om at sandsynliggøre, at medlemmet har bopæl

og ophold på den adresse, der er oplyst i CPR. Sandsynliggørelsen kan bl.a. ske ved dokumentation af forbrug

her i landet, f.eks. ved udskrift af digitale betalinger.

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i

kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af

kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var

gældende før persondatalovens ikrafttræden og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i

Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders

registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et

klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på

fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres

opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen

iværksættes, og at samkøringen så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen,

har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at de anerkendte arbejdsløshedskasser

er ansvarlige for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, og de skal derfor orientere om

kontrolordningen, når de berørte personer søger om arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i forhold til

arbejdsløshedsdagpenge m.v. f.eks. ske på den ledighedserklæring, medlemmet skal udfylde, på

dagpengekortet eller evt. i digitale selvbetjeningsløsninger, som arbejdsløshedskasserne stiller til rådighed i

forbindelse med indgivelse af dagpengekort m.v.

188

Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske

til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål

(finalité-princippet).

Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og

oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er

indsamlet til.

Arbejdsløshedskasserne vil få adgang til dette landsdækkende register i det fælles it-baserede datagrundlag.

Arbejdsløshedskasserne vil via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering få oplyst medlemmets aktuelle

og tidligere adresser inden for de seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, herunder

antallet af børn under 18 år, hvis en dagpengemodtager er registret med andre adresser inden for de seneste

3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil ikke få oplyst

cpr. -nummer eller andre oplysninger end de anførte om andre personer end medlemmet.

Det er vurderingen, at behandlingen af de pågældende oplysninger kan finde sted i overensstemmelse med

persondatalovens § 6, nr. 6, idet arbejdsløshedskasserne med den foreslåede bestemmelse pålægges at

foretage behandlingen. Efter persondatalovens § 6, nr. 6, kan der således behandles personoplysninger, hvis

behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har

fået pålagt.

Arbejdsløshedskasserne skal forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring anmelde denne til

Datatilsynet, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen

iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 1.

APDL § 100 – Klage adgang (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 100. Afgørelser truffet af Statens Administration, jf. kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen vedrører,

indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal indbringes, inden 4 uger efter at klageren

har fået meddelelse om afgørelsen.


Efter gældende regler er der i lovens §§ 98 og 99 fastsat regler om, at klage over en arbejdsløshedskasses

afgørelse inden fire uger kan indbringes for Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i

Arbejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg.

Det foreslås, at klager over Statens Administrations afgørelser om tilbagebetaling m.v. af lånet jf.

lovforslagets§ 2, nr. 14, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som også er klageinstans i

spørgsmål om dagpenge m.v. Klagefristen er 4 uger og en afgørelse fra beskæftigelsesudvalget vil ikke kunne

indbringes for anden administrativ myndighed.

189

Det bemærkes, at klager over afgørelser, som arbejdsløshedskassen har truffet i medfør af lovforslagets § 2,

nr. 14, sker efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og dermed på samme måde, som

klager over arbejdsløshedskassens øvrige afgørelser efter loven.

Lov om aktiv socialpolitik (LAS)

LAS § 23 – Korrektion af beregning af samlet uddannelseshjælp (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp

efter stk. 2, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst

normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til

afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg

til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.

Stk. 4-5. …


Efter de gældende regler kan en person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som

modtager uddannelses- eller kontanthjælp på en sats på mellem 2.524 kr. og 6.889 kr., højest modtage en

samlet ydelse, der udgør 14.203 kr. (2014-niveau). Den samlede ydelse består af uddannelses- eller

kontanthjælp, aktivitetstillæg og børnebidrag. Da reglerne om barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014

blev indsat i lov om aktiv socialpolitik, blev der ikke foretaget en konsekvensrettelse af § 23, stk. 3, 3. pkt., og

§ 25, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at barselstillægget på samme måde som

aktivitetstillægget ville indgå i den samlede ydelse, som de pågældende kan modtage sammenlagt.


Det foreslås, at det præciseres, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en



Ved en fejl blev § 23, stk. 3, 3. pkt., og § 25, stk. 4, 3 pkt., ikke konsekvensrettet i forbindelse med indførelsen

af reglerne om et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014. Efter de gældende regler kan

uddannelseshjælp/kontanthjælp, aktivitetstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag samlet højst udgøre

14.203 kr. (satsen for 2014). Barselstillæg er ikke omfattet af bestemmelserne.

Da det ikke har været hensigten, at barselstillæg ikke skulle indgå i bestemmelserne, foreslås det, at

bestemmelserne ændres således, at barselstillæg indgår i opgørelsen.

LAS § 25 - Korrektion af beregning af samletkontanthjælp (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

190

Lovtekst

§ 25. . . .

Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp

efter stk. 3, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst

normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til

afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7, barselstillæg, jf. stk. 8, og månedligt tillæg

til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.

Stk. 5-13. …


Efter de gældende regler kan en person, der har en dokumenteret bidragspligt overfor et barn, og som

modtager uddannelses- eller kontanthjælp på en sats på mellem 2.524 kr. og 6.889 kr., højest modtage en

samlet ydelse, der udgør 14.203 kr. (2014-niveau). Den samlede ydelse består af uddannelses- eller

kontanthjælp, aktivitetstillæg og børnebidrag. Da reglerne om barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014

blev indsat i lov om aktiv socialpolitik, blev der ikke foretaget en konsekvensrettelse af § 23, stk. 3, 3. pkt., og

§ 25, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at barselstillægget på samme måde som

aktivitetstillægget ville indgå i den samlede ydelse, som de pågældende kan modtage sammenlagt.


Det foreslås, at det præciseres, at barselstillæg indgår i det beløb, der højest kan udbetales til en



Ved en fejl blev § 23, stk. 3, 3. pkt., og § 25, stk. 4, 3 pkt., ikke konsekvensrettet i forbindelse med indførelsen

af reglerne om et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014. Efter de gældende regler kan

uddannelseshjælp/kontanthjælp, aktivitetstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag samlet højst udgøre

14.203 kr. (satsen for 2014). Barselstillæg er ikke omfattet af bestemmelserne.

Da det ikke har været hensigten, at barselstillæg ikke skulle indgå i bestemmelserne, foreslås det, at

bestemmelserne ændres således, at barselstillæg indgår i opgørelsen.

LAS § 42 – Barselstillæg indgår i beregningen af hjælpen ved fradrag (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 42. En person, som modtager hjælp i form af uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg,

kontanthjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg eller kontanthjælp og barselstillæg på mindst 10.500 kr. pr.

måned efter §§ 23-25, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende

1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller

2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

191

Stk. 2-8. …


Efter den gældende regel i lovens § 42, stk. 1, kan en person, der modtager uddannelseshjælp,

uddannelseshjælp og aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg eller kontanthjælp på mindst 10.500

kr. (2013-niveau) pr. måned efter §§ 23-25 få hjælpen nedsat med en 1/3 i 3 uger som en sanktion som følge

af, at den pågældende mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område eller efter integrationsloven eller uberettiget har

modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Bestemmelsen blev ændret ved den lovgivningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen som

konsekvens af indførelsen af uddannelseshjælp til unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse. Det følger af bemærkningerne til lov nr. 894 af 4. juli 2013 (L 224 Folketingsåret 2012/13), at det

var intentionen, at følgende ydelsesmodtagere blev omfattet af denne sanktion:

– uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 4, 5 eller 6,

– uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 1, og § 24, stk. 2, nr. 1, § 23, stk. 2, nr. 2,

og § 24, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 3, og § 24, stk. 2, nr. 3, § 23, stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 2, nr. 4,

eller § 23, stk. 2, nr. 8,og § 24, stk. 2, nr. 5,

– kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, eller 2, eller stk. 3, nr. 1, 4, 5 eller 6, eller

– kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1, og stk. 8, nr. 1, § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 8,

nr. 2, § 25, stk. 3, nr. 3 og stk. 8, nr. 3, § 25, stk. 3, nr. 7, og stk. 8,nr. 4, eller § 25, stk. 3, nr. 8, og

stk. 8, nr. 5.

Bestemmelsen er således ikke præcis nok, idet den ikke direkte nævner kontanthjælp og aktivitetstillæg og

stemmer derfor efter sit indhold ikke fuldt ud overens med intentionen, hvilket kan give anledning til

misforståelser. Efterfølgende er der indført et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014.

Det foreslås derfor, at det præciseres i § 42, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at kontanthjælp, kontanthjælp

og aktivitetstillæg eller kontanthjælp og barselstillæg i lighed med uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og

aktivitetstillæg eller uddannelseshjælp og barselstillæg, indgår i beløbet på mindst 10.500 kr. (2013-niveau).

LAS § 69 j – Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 69 j. …

Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales

ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til

1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan

udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller

2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan

udføre halvdelen af sit normale arbejde.

192

Stk. 5-7. …

Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed

og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører

tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb. Overskud af selvstændig

virksomhed medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen efter stk. 4.

Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende

modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra

indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil

lønindtægten udgør 13.442 kr. (2014-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2

bort fra 15,50 kr. (2014-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på

grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Stk. 11-14. …


Stk. 4

Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, udbetales der ressourceforløbsydelse til

selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, med et beløb svarende til

1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved

påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller

2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved

påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Det foreslås med ændringen til § 69 j, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om aktiv socialpolitik, at der til selvstændigt

erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, skal udbetales nedsat

ressourceforløbsydelse, svarende til de gældende regler i lov om sygedagpenge, både i den situation, hvor

den selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig ved overgangen til et jobafklaringsforløb, og i den

situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende under jobafklaringsforløbet kan genoptage arbejdet i sin

virksomhed delvist, dvs. at pågældende dermed alene anses for delvist uarbejdsdygtig.

Stk. 8

Der er ved en fejl ikke fastsat regler om, hvorvidt overskuddet fra selvstændig virksomhed skal medføre

fradrag i den ressourceforløbsydelse, som en selvstændig erhvervsdrivende kan modtage efter § 69 j, stk. 4,

hvor ressourceforløbsydelsen bliver nedsat som følge af delvis uarbejdsdygtighed. Der henvises til

bemærkningerne til § 3, nr. 10.

Det har ikke været hensigten, at en selvstændig erhvervsdrivende, som får ydelsen nedsat efter lovens § 69

j, stk. 4, også skal kunne få foretaget fradrag i ressourceforløbsydelsen for overskud af den selvstændige

erhvervsvirksomhed. Intentionen var, at reglen skulle svare til retsstillingen på sygedagpengeområdet.

193

Imidlertid foretages der ikke fradrag for indtægter på sygedagpengeområdet, idet sygedagpengene beregnes

på baggrund af de timer, hvor en person er uarbejdsdygtig.

Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 69 j, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, med den virkning

at det kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at der ikke skal foretages fradrag for overskud af

selvstændig virksomhed, når en person får udbetalt nedsat ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j, stk. 4.

Det foreslås i § 9, stk. 12, at ændringerne får virkning fra den 1. juli 2014, hvor denne del af

sygedagpengereformen trådte i kraft.

Stk. 9-10

Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om

satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 9 og 10, i lov om

aktiv socialpolitik med indførelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Dette var forudsat i

aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i størst muligt

omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Efter forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, indføres der regler om

satsregulering af fradrag for indtægter i forbindelse med aktivering i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk.

10, og satsregulering af det beløb, som fradrag for lønindtægt i ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, skal beregnes på baggrund af.

Som følge af at det foreslås, at disse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2015, foreslås det, at beløbet

i § 69 j, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik angives i 2015-niveau, svarende til 15,73 kr. Det samme gør sig

gældende i forhold til det beløb, der fremgår af § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, som svarer til 13.648

kr. (2015-niveau).

LAS § 69 t - Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et

jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den

sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i

ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte

løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.

Stk. 3. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den

enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.

Stk. 4. Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om

sygedagpenge.


194

Stk. 1

Efter de gældende regler kan en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der overgår fra

sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, få refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for, jf. §

69 t, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen finder således alene anvendelse i de tilfælde, hvor den

sygemeldte er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet.

Som en konsekvens af nærværende lovforslags § 4, nr. 1, hvor det foreslås, at en person - der på første

fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke personen var omfattet af

tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge - ligeledes har ret til at få et jobafklaringsforløb,

foreslås det, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der påbegynder et

jobafklaringsforløb som følge af § 24 a i lov om sygedagpenge, ligeledes får ret til refusion. Hensigten med

den foreslåede ændring i bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgiverens ret til refusion gælder for alle ansatte,

der overgår til et jobafklaringsforløb, uanset hvornår dette sker.

Har en person to arbejdsgivere, hvoraf kun den ene skal udbetale løn i en arbejdsgiverperiode efter

sygedagpengelovens regler, vil denne arbejdsgiver få ret til refusion for udbetalt løn fra den dag, hvor den

sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. forslaget til § 24 a, stk. 3, nr. 1 og stk. 4, i lov om

sygedagpenge.

Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli 2014, jf. forslaget til § 9, stk. 13.

Stk. 4

Efter de gældende regler i sygedagpengeloven kan en arbejdsgiver have ret til refusion i

arbejdsgiverperioden, hvis den pågældende arbejdsgiver har tegnet en forsikring efter lovens § 55 eller har

indgået en aftale efter lovens § 56 i forbindelse med lønmodtagers kroniske sygdom.

Med den foreslåede § 69 t, stk. 4, sikres det, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion efter både

sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3 for den samme periode. Efter forslagets indhold skal der

således ske en nedsættelse af refusion efter stk. 1-3 med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov

om sygedagpenge.

Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli 2014, jf. forslaget til § 9, stk. 13.


LAS § 69 u - Beregning af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 69 u. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, nedsættelse af refusion,

frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion

af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af

refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.


195

Efter de gældende regler i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler

om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration m.v. for arbejdsgiverens refusion af

ressourceforløbsydelse. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal

anmode lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refusionen efter lovens § 69 t for udbetalt løn.

Der kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for anmodningen om refusion.

Med forslaget til ændring udvides beskæftigelsesministerens bemyndigelse, således at ministeren kan

fastsætte regler om nedsættelse af refusion, herunder beregning af den nedsatte refusion efter lovens § 69

t og at refusionen nedsættes med det beløb, som arbejdsgiver kan modtage fra kommunen efter lov om

sygedagpenge. Nedsættelsen opgøres pr. dag.

Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af

refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.

LAS § 75 – Rådighed for ledige fleksjobberettigede (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå

fleksjob. Personen skal

1) være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog

stk. 5,

2) …

Stk. 2-4

Stk. 5. Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf.

stk. 1, nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af

den pågældendes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale,

hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.


Efter de gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv socialpolitik, skal en modtager af ledighedsydelse

være aktivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal tilpasses til, at vilkårene for

ledighedsydelsesmodtagere ikke er de samme som for andre ledige. Personen skal søge arbejde på den

måde, som er normalt for området. Jobcenteret skal hjælpe ledighedsydelses-modtageren med den aktive

jobsøgning, herunder f.eks. med at formidle kontakt til arbejdsgivere. Jobcenteret skal også yde en aktiv

indsats i forhold til at bringe ledighedsydelsesmodtageren tættere på arbejdsmarkedet, herunder yde

vejledning og hjælp med den aktive jobsøgning.

Efter den gældende § 76 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret, hvis en modtager af ledighedsydelse

ikke er aktivt jobsøgende, give pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive

jobsøgning.

196

Jobcenteret skal sammen med ledighedsydelsesmodtageren lægge en plan for personens jobsøgning i

fristperioden. Hvis personen ikke overholder planen, skal kommunen ved fristens udløb vurdere, om

personen har været aktivt jobsøgende.

Det foreslås i § 75, stk. 1, nr. 1, at en modtager af ledighedsydelse – som et led i den aktive jobsøgning –

løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog på ”Min side” på Jobnet.

Ledighedsydelsesmodtagerens registreringer i jobloggen skal bruges af jobcenteret til at vurdere, om

personen søger tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v.

Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om de job, som personen har søgt og den

pågældendes planlagte jobsøgning.

Der stilles – i lighed med de gældende regler – ikke krav om, at en ledighedsydelsesmodtager skal tilmelde

sig som arbejdssøgende på Jobnet.

Det foreslås i § 75, stk. 5, at jobcenteret kan fritage en ledighedsydelsesmodtager fra at anvende jobloggen

til at registrere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget

vanskeligt på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder også, hvis en person har

væsentlige sociale barrierer, som medfører, at den pågældende ikke eller kun vanskeligt kan registrere sine

jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet. Hvis jobcenteret har fritaget en person fra at anvende

jobloggen, skal ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret aftale, hvordan den pågældende i stedet skal

dokumentere sin aktive jobsøgning. Dette kan f.eks. også være ved, at det dokumenteres i journalen, at den

pågældende sammen med en jobkonsulent eller en fleksjobambassadør søger job aktivt.

LAS § 76 - Plan for jobsøgning for ledige fleksjobberettiget (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give den

pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen

med den pågældende lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har

overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den pågældende har været aktivt

jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe

afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. §

13, stk. 4 og 5, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.

Stk. 2 …


I § 76, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at det indgår i den aktive jobsøgning, at ledighedsydelsesmodtageren

dokumenterer sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen eller på anden måde dokumenterer sin aktive

jobsøgning, jf. forslaget til ny § 75, stk. 5.

Hvis jobcenteret er i tvivl om, hvorvidt en modtager af ledighedsydelse er aktivt jobsøgende på baggrund af,

at den pågældende ikke har registeret sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på ”Min side” på Jobnet eller

på anden måde har dokumenteret sin aktive jobsøgning, skal jobcenteret give den pågældende en frist på op

197

til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning f.eks. ved at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i

jobloggen. Dette følger af den gældende § 76, stk. 1, nr. 1, samt forslaget til ændring af denne bestemmelse.

Der skal i forbindelse med, at der gives en frist til at dokumentere den aktive jobsøgning, lægges en plan for

personens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan f. eks. indgå antallet af ansøgninger, som den

pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob, en gennemgang af

personens cv, en frist til at lægge tidligere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen m.v.

Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan personen kan finde fleksjob, søge ledige fleksjob,

give tilbud om kurser i jobsøgning m.v.

Når fristperioden udløber, skal jobcenteret efter den gældende § 76, stk. 1, 3. og 4. pkt. vurdere, om den

pågældende er aktivt jobsøgende, herunder om den pågældende har dokumenteret sine

jobsøgningsaktiviteter i jobloggen eller på anden måde, som aftalt med jobcenteret. Hvis den aftalte plan

med jobcenteret ikke er fulgt, skal jobcenteret vurdere, om den pågældende har haft en rimelig grund efter

§ 13, stk. 7, til ikke at følge planen for jobsøgning f.eks. sygdom. Jobcenteret skal endvidere foretage en

konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold end dem, som er nævnt i § 13, stk. 7, som kan begrunde,

at den pågældende ikke skal have en sanktion, jf. § 13, stk. 8, f.eks. fordi den pågældendes nedsatte psykiske

eller fysiske funktionsevne, herunder svær psykisk sygdom, medfører, at en sanktion ikke fremmer

rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren. I denne situation skal der ikke gives en sanktion.

Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modtageren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler,

aktiviteter og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til. Herudover skal det indgå, om personen har søgt ledige

fleksjob. Hvis ledighedsydelsesmodtageren ikke har lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind på jobloggen, men

på anden måde kan dokumentere sin aktive jobsøgning f.eks. via tilbagemeldinger fra arbejdsgivere, kan der

ikke træffes afgørelse om, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.

Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til

ledighedsydelse. Dette følger af de gældende regler i § 76, stk. 1, 4. pkt. Selvom personen mister retten til

ledighedsydelse, er personen fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal fortsat bistå borgeren med

at finde et fleksjob.

Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i

sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse, jf.

den gældende § 76, stk. 2.

LAS § 77 a – Fradrag for hjælpen for udeblivelse af tilbud for

fleksjobberettigede (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter

§ 75, stk. 1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.

Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, udebliver fra et tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få

198

arbejde, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen er udeblevet

helt eller delvis.

Stk. 3-4 ….

Stk. 5. Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at

tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 4. Opgørelse

af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter stk. 2 kan ske som en samlet opgørelse for 1 måned. Partshøring

foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Stk. 6 …


Efter de gældende regler for modtagere af ledighedsydelse kan kommunen ikke foretage fradrag i hjælpen

for de dage, hvor den pågældende uden rimelig grund udebliver fra et tilbud.

Hvis jobcenteret vurderer, at den pågældendes handlemåde kan sidestilles med et afslag på et tilbud på

grund af fraværet, kan kommunen i dag træffe afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren ikke kan

modtage ledighedsydelse i 3 uger, jf. § 77 a, stk. 2 og 4. Hvis den pågældende igen inden for en periode på

12 måneder afviser et tilbud, mister den pågældende retten til ledighedsydelse, jf. § 77 a, stk. 3.

Hvis jobcenteret efter de gældende regler er i tvivl om, hvorvidt den pågældende står til rådighed for et

fleksjob på grund af udeblivelserne, kan jobcenteret efter § 75, stk. 2, afprøve den pågældendes rådighed

ved f.eks. at anvende et tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis

jobcenteret vurderer, at personen ikke står til rådighed, og der ikke er en rimelig grund til den manglende

rådighed, skal kommunen træffe afgørelse om, at personen mister retten til ledighedsydelse. Dette følger af

den gældende § 77 b, stk. 1.

En person, som har mistet retten til ledighedsydelse efter de gældende § 77 a, stk. 2–4, eller § 77 b, stk. 1,

kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et fleksjob i 9 måneder inden for 18

måneder efter at have mistet retten til ledighedsydelse.

Det foreslås i § 77, stk. 2, at en person, som uden en rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få arbejde, ikke kan

modtage ledighedsydelse for det antal dage, hvor den pågældende helt eller delvist er udeblevet fra

tilbuddet.

Det er en konkret vurdering, om der er tale om en udeblivelse. Hvis en person f.eks. en enkelt gang er

forsinket på grund af problemer med offentlig transport, er der ikke tale om en udeblivelse. Hvis en person

derimod ofte kommer for sent til tilbuddet, kan jobcenteret efter en konkret vurdering anse personen for

delvist at være udeblevet fra tilbuddet.

Eksempel 1 - En person, der har et tilbud på 10 timer fordelt på 4 dage af 2,5 timer, udebliver uden rimelig

grund en dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dagssats).

Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 15 timer fordelt på 5 dage af 3 timer, udebliver uden rimelig

grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.

199

Beregningen af nedsættelsen pr. dag er fastsat i § 77, stk. 4, og fastsættes i lighed med gældende regler for

udeblivelser fra samtaler m.v. på baggrund af den årlige ledighedsydelse, og fastsættes pr. dag beregnet på

baggrund af en 5-dages-uge. Hvis den månedlige hjælp til personen er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag

tilsvarende. Den månedlige hjælp findes ved at gange ugesatsen med 4,3333.

De rimelige grunde følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, og kan f.eks. være sygdom eller manglende

mulighed for at få passet sit barn.

Kommunen skal endvidere foretage en konkret vurdering af, om der foreligger andre forhold end dem, som

er nævnt i § 13, stk. 7, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal have en sanktion, jf. § 13, stk. 8, f.eks.

fordi den pågældendes nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevne, herunder svær psykisk sygdom

medfører, at en sanktion ikke fremmer rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren. I denne situation skal

der ikke gives en sanktion

I § 77, stk. 4, nyt 3. pkt., foreslås det, at kommunerne får mulighed for at fastsætte omfanget af

udeblivelserne som en samlet opgørelse ved udgangen af kalendermåneden, således at fradraget i hjælpen

kan ske i forbindelse med udbetalingen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds hjælp.

Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at synliggøre sammenhængen mellem udeblivelserne og

sanktionen.

Partshøring skal i så fald foretages i forbindelse med denne månedlige opgørelse. For øvrige udeblivelser eller

undladelser, der kan medføre sanktioner, skal der ske partshøring og træffes afgørelse umiddelbart efter

hændelsen. Dette svarer til reglerne for sanktioner for udeblivelser for uddannelses- eller

kontanthjælpsmodtagere.

LAS § 96 a - Fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller

kontanthjælp (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 96 a. Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag og bidragsbetaleren modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp

og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr.

eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning

fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt

forskudsvis. I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes som følge af indtægter, formue eller sanktioner efter §§

36-42, foretager kommunen fradrag efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling

Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. …


Præcisering af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp.

Gældende regler

200

Efter den gældende § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, foretager kommunen fradrag for forskudsvis

udbetalte børnebidrag i hjælpen hos personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp samt

eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, når den samlede hjælp udgør 14.203 kr. (2014-niveau). Ved en

fejl blev der ikke i forbindelse med den seneste ændring af § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, angivet,

at ved opgørelsen af den samlede hjælp skal den hjælp, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke var sket

fradrag for egen og en ægtefælle/samlevers indtægter og formue samt sanktioner efter §§ 36-42 og hjælp,

der er ydet mod tilbagebetaling, indgå, svarende til de regler, der var gældende før.


Det foreslås, at det præciseres, at der ved opgørelsen af den samlede hjælp (uddannelses- eller

kontanthjælp), hvor kommunen kan foretage fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag, indgår den

hjælp, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke var sket fradrag for egne og en ægtefælles/samlevers

formue og indtægter, sanktioner og hjælp ydet med tilbagebetalingspligt.


Ifølge den gældende § 96 a, stk. 1, foretager kommunen hos personer, der modtager uddannelseshjælp eller

kontanthjælp samt evt. aktivitetstillæg eller barselstillæg, så den samlede hjælp udgør 14.203 kr. (satsen for

2014) eller derover pr. måned fradrag for forskudsvis udbetalte børnebidrag i uddannelses- eller

kontanthjælpen, inklusive eventuelle tillæg.

Ved en fejl blev det ved udformningen af § 96, stk. 1, 1. pkt., i forbindelse med indførelsen af reglerne om et

barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014 ikke angivet, at ved opgørelsen af den samlede hjælp, ses bort

fra egne og ægtefælles eller samlevers indtægter og formue, sanktioner efter §§ 36-42 og hjælp, der er ydet

med tilbagebetalingspligt, svarende til de regler, der var gældende før.

Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres, så bestemmelsens indhold følger intentionen bag

indførelsen af kommunernes mulighed for at foretage fradrag for forskudsvise udbetalte børnebidrag.

LAS § 100 - Statsrefusion (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 100. . . .

Stk. 4-5. …


Det fremgår af § 100 i lov om aktiv socialpolitik, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp

efter kapitel 4. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, herunder personer under revalidering eller

forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv


Det fremgår videre, at kommunen ingen refusion modtager fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt

til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil tilbud påbegyndes, jf. §

100, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

201

Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion fra staten, hvis et tilbud ikke er påbegyndt rettidigt efter

kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til tilbuddet påbegyndes, er suspenderet for årene

2013 og 2014, jf. § 100, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse

blev aktiveret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er

blevet gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at suspensionen af reglerne

om strafrefusion ikke har ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden.

Det foreslås på denne baggrund, at reglen om, at kommunerne ikke har ret til refusion fra staten, hvis et

tilbud efter kapitel 17 ikke er givet rettidigt, ophæves permanent.


Ophævelse af reglerne om kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, når tilbud

ikke er givet til tiden

Gældende regler

Efter de gældende regler modtager kommunen ingen refusion for uddannelses- og kontanthjælp, hvis en

person, der har ret og pligt til et tilbud efter kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke

påbegynder tilbuddet rettidigt. Kommunen kan ikke modtage refusion fra staten fra det tidspunkt, hvor

personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil

tilbud påbegyndes, jf. § 100, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og

pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indebærer en risiko

for, at hensynet til et tilbuds varighed og starttidspunkt vejer tungere end hensynet til, hvilket tilbud den

enkelte ledige har mest behov for. Hertil kommer, at reglerne har vist sig at være tunge at administrere for

kommunerne.

Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og

pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er suspenderet for

årene 2013 og 2014.



aktiveret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle tilfælde også betydet, at der er blevet

gennemført aktivering for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at suspensionen af reglerne om


Det foreslås derfor, at reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgifterne til uddannelses- og

kontanthjælp, når ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, ophæves permanent.


202

LAS § 109 - Satsreguleret (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent og efter stk. 3 og 4 de beløb, der er nævnt i:

1) § 12, stk. 3, og §§ 23-26 om hjælp til forsørgelse.

2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, omfattet af § 26, stk. 2.

4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i

udlandet.

6) § 52 om revalideringsydelse og § 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse.

7) § 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse.

8) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen

efter § 69 j.

9) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

10) (Ophævet).

11) (Ophævet).

12) (Ophævet).

13) § 85 a om efterlevelseshjælp.

14)§ 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.

Stk. 2. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres

efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr. 1-3, 6-9 og 13, anvendes satsreguleringsprocenten

for det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 5.

Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For finansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For

finansårene 2018-2023 udgør procentsatsen 0,75. S

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.


Stk. 1

Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse under ressourceforløb efter § 68 i lov om aktiv

socialpolitik, herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under

ressourceforløb og fradrag i ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d, stk. 2, satsreguleret

en gang årligt med satsreguleringsprocenten.

Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af sygedagpengereformen ikke indsat regler om

satsregulering for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69

j, stk. 9, og fradrag i ressourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk. 2, i lov om aktiv

203

socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressourceforløbsydelse under

ressourceforløb.

Det skal bemærkes, at ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb bliver satsreguleret på samme

måde som kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb svarer til satserne

for kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Da der i

de gældende regler i § 109, stk. 1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende satsregulering er indsat en

henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpolitik om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, foreslås det

med ændringen til § 109, stk. 1, nr. 6, at der også i reglen om satsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i

lov om aktiv socialpolitik, vedrørende ressourceforløb under jobafklaringsforløb, således at reglerne for

satsregulering af ydelserne bliver ens.

Med forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på denne fejl,

således at fradrag for arbejdsindtægt og punktsanktion i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Stk. 2

Som led i aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob og aftalen om en sygedagpengereform blev det

indført, at der skal ske et lempeligere fradrag af lønindtægt i ressourceforløbsydelse under henholdsvis

ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Fradraget for lønindtægter skal ske på samme måde som fradraget

for lønindtægter i fleksløntilskud og ledighedsydelse. Det betyder, at der skal ske fradrag i

ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension, indtil lønindtægten udgør 13.648 kr.

(2015-niveau). For lønindtægt herudover nedsættes ressourceforløbsydelsen med 55 pct.

Beløbet på 13.648 kr. satsreguleres, jf. § 109, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik for ledighedsydelse. Med

forslaget til ændringen af lovens § 109, stk. 2, hvor der indsættes henvisning til § 68 a, stk. 2 og § 69 j, stk. 9,

i lov om aktiv socialpolitik, vil niveauet for det beløb, der fremgår af disse bestemmelser, ligeledes blive

reguleret. Reguleringen sker efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om sygedagpenge (SDPL)

SDPL § 24 a – Jobafklaringsforløb til uarbejdsdygtige der ikke opfylder SDPL

§ 24 (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er

omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1,

204

jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere

tidspunkt end efter stk. 2:

2) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen

udbetaler sygedagpenge.

3) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge

eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom

efter § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med

ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

4) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom,

fordi medlemmet arbejder på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag

inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.

Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra

første fraværsdag.

Gennerelle bemærkninger

Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første sygefraværsdag er

omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge

Gældende regler

Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der

er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om

sygedagpenge. Det betyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i

lovens § 24, stk. 1, ikke er berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder

lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Som følge af sygedagpengereformen, der trådte i kraft 1. juli 2014, har en sygemeldt, der ved den

revurdering, som sker inden standsning af sygedagpengene, og som ikke opfylder betingelserne for at

forlænge udbetalingen af sygedagpenge, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Det var en central intention med sygedagpengereformen, at det økonomiske sikkerhedsnet under de

sygemeldte skulle følge perioden med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, men der blev ikke ved

205

udmøntningen af sygedagpengereformen taget stilling til, om personer, der ved en ny sygemelding er

omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, skulle sikres en indsats og forsørgelse i form af ret til et


Dermed kan en person, der bliver syg igen efter en kortere periode som raskmeldt, på første nye

fraværsdag være omfattet af tidsbegrænsningen på 22 uger i de seneste 9 måneder. Personen vil i den

situation - uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge - ikke være

berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

Sådanne personer har efter gældende regler ikke ret til et jobafklaringsforløb, da det alene er

sygedagpengemodtagere, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter reglerne i sygedagpengelovens §

27, der har ret til et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden på de første 30 fraværsdage, uanset

at den sygemeldte ikke er fri af tidsbegrænsningen. Denne ret forudsætter, at beskæftigelseskravet i

forhold til arbejdsgiveren samt lovens øvrige betingelser er opfyldt.

I tilfælde, hvor arbejdsgiveren f.eks. har tegnet en forsikring, eller der er indgået en § 56 aftale for

lønmodtagere med en kronisk sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpengene i arbejdsgiverperioden

og har som følge af forsikringen eller aftalen ret til refusion. I tilfælde, hvor den sygemeldte ikke er fri af

tidsbegrænsningen, har den sygemeldte tilsvarende ret til sygedagpenge i den del af arbejdsgiverperioden,

hvor kommunen udbetaler sygedagpenge, fordi ansættelsesforholdet er ophørt, jf. lovens § 31, stk. 2, eller

fordi kommunen forlods udbetaler sygedagpenge efter lovens § 72, stk. 1.


Det foreslås, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis

de havde været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, får ret til at få et


Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i

sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i lovens

kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget finder ikke anvendelse på den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25, idet

denne gruppe efter gældende regler ikke har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forslaget har til formål at sikre, at en person, der er raskmeldt efter en længere sygdomsperiode, men som

efter forholdsvis kort tid igen må sygemelde sig, får en indsats og en forsørgelsesydelse. Det er en

forudsætning, at personen har en tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Med forslaget ændres ikke på indholdet af et jobafklaringsforløb, størrelsen af ressourceforløbsydelsen,

retten til arbejdsgivers refusion af ressourceforløbsydelsen m.v.

Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og

helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens konkrete forudsætninger, behov og

helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal

bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud om

206

vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b -

12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter

sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges

jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af

arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Det foreslås, som i en sag, hvor en sygedagpengemodtager overgår til jobafklaringsydelse, at sagen senest 4

uger efter overgangen til jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, og at indsatsen

herefter iværksættes.

Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder den koordinerende sagsbehandler og

personen rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens

ressourcer, udfordringer og de lægelige oplysninger. Personen og den koordinerende sagsbehandler

deltager i rehabiliteringsteamets møde om personens sag.

Der sker en løbende opfølgning i jobafklaringsforløbet med 6 samtaler om året. Vurderer kommunen som

led i opfølgningen, at personen har behov for f.eks. et fleksjob, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet.

For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1. juli 2014 til 4. januar 2015 mister retten til

forsørgelse på grund af den nævnte situation, foreslås det, at der indføres hjemmel i nærværende

lovforslag til at efterbetale ressourceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den foreslåede ikrafttræden

den 5. januar 2015.

Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som har ret til at få efterbetalt ressourceforløbsydelse

i perioden fra 1. juli 2014 til 4. januar 2015, hvis den foreslåede ændring af sygedagpengeloven var indført

fra 1. juli 2014.

Efterbetaling af ressourceforløbsydelsen vil vedrøre personer med ret til jobafklaringsforløb i perioden 1.

juli 2014 – 4. januar 2015. Kommunen skal ved afgørelsen om ret til jobafklaringsforløb og

ressourceforløbsydelse tage stilling til, i hvilken periode personen ville have haft ret til jobafklaringsforløb.

Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen skal kommune opgøre beløbet, herunder tage stilling til, om

en arbejdsgiver, der i perioden har udbetalt løn, har krav på refusion.

Det bemærkes, at efterbetalingen er den retmæssige ydelse (ressourceforløbsydelse) efter fradrag af den i

perioden udbetalte ydelse, eksempelvis uddannelses- eller kontanthjælp, i overensstemmelse med

principperne i § 94 i lov om aktiv socialpolitik. Ressourceforløbsydelse udbetales uden hensyn til egen

formue samt en eventuel ægtefælle eller samlevers indtægts- eller formueforhold.

Beskæftigelsesministeren har den 8. oktober 2014 fremsat L 13 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik (Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og

øvrige offentlige sociale ydelser m.v.). Under forudsætning af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, skal

kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtægter i form af

efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en

myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået medhold i en sag hos en myndighed, i

Ankestyrelsen eller ved domstolene, Personer, der med dette lovforslag vil kunne modtage en efterbetaling

vedrørende ressourceforløbsydelse, vil således ikke få efterbetalingen fradraget i en eventuel beregning af

uddannelses- eller kontanthjælp.

207


En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i §§ 24, stk. 1 og 25, stk. 1, i lov om

sygedagpenge, er ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende opfylder lovens

beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.

Det fremgår således af lovens § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en

kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under

sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Det fremgår desuden af lovens § 24, stk.

2, at hvis den sygemeldte ved den revurdering, som sker inden standsning af sygedagpengene, ikke opfylder

betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, har personen ved fortsat uarbejdsdygtighed på

grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en


Efter de gældende regler vil en person, som bliver raskmeldt efter en periode med sygedagpenge, ved en ny

sygemelding efter kort tid kunne risikere på første nye sygedag at være omfattet af tidsbegrænsningen på 22

uger i de seneste 9 forudgående kalendermåneder. Personen vil i den situation ikke være berettiget til

sygedagpenge fra kommunen, uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for ret til

sygedagpenge. Da bestemmelsen i § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kun gælder for

sygedagpengemodtagere, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter reglerne i sygedagpengelovens §

27, vil der heller ikke være ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

I stk. 1 foreslås det, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,

hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen, har ret til at få et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse.

Bestemmelsen omfatter kun personer, der opfylder betingelserne i sygedagpengeloven i øvrigt, herunder et

af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår

selvstændige erhvervsdrivende.

Bestemmelsen omfatter desuden kun personer omfattet af lovens § 24, og finder således ikke anvendelse på

den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25.

Retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse indtræder ved ophøret af en evt. ret til en ydelse

efter sygedagpengeloven (f.eks. sygedagpenge fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden) eller efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. for ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge i de første 14 dage af

sygeperioden.

Det foreslås i stk. 2, at lønmodtagere får ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra

første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i lovens § 30, stk. 1. Det gælder i de situationer, hvor

lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden, jf.

lovens § 30, stk. 2. Det gælder således også, når kommunen forlods udbetaler sygedagpenge til en

lønmodtager, fordi arbejdsgiver ikke mener sig forpligtet til at udbetale, jf. lovens § 72, stk. 1.

Det skal bemærkes, at f.eks. forsikrede arbejdsgivere efter lovens § 55 eller arbejdsgivere med en § 56-

ordning kan have ret til refusion fra kommunen i denne periode.

208

Det foreslås i stk. 3, at der i en række situationer er ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse

på et tidligere tidspunkt end ved arbejdsgiverperiodens udløb.

I nr. 1 foreslås, at lønmodtagere, hvor der ikke er en arbejdsgiverperiode, f.eks. ansatte i fleksjob, får ret til

et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.

I nr. 2 foreslås, at lønmodtagere, hvor arbejdsgivers forpligtelse til at udbetale sygedagpenge ophører i løbet

af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 31, stk. 1, og hvor kommunen udbetaler sygedagpenge i resten af

arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 32, stk. 1, får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra

første fraværsdag efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpengene.

Af nr. 3 og 4, fremgår tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for

lønmodtagere, som på første fraværsdag er helt eller delvist ledige. Forslagene skal se i lyset af, at som følge

af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

og forskellige andre love, kan dagpengemodtagere, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende

hos jobcenteret, og som bliver syge fra den 5. januar 2015, fortsætte med at modtage

arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Ved sygdom ud over 14 dage overgår

dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge.

Personer, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, overgår dog til sygedagpenge fra

kommunen fra første sygedag.

Det foreslås derfor i nr. 3, at ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig

arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, får ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til

arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det skal bemærkes, at der kan være

tilfælde, hvor der er ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, men hvor der ikke er en udbetaling fra

arbejdsløshedskassen, f.eks. pga. regler om karantæne. Også i disse tilfælde indtræder retten til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse først ved ophøret af retten til arbejdsløshedsdagpenge eller

midlertidig arbejdsmarkedsydelse, dvs. som udgangspunkt efter 14 dage.

En person, der er i delvis beskæftigelse og modtager supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig

arbejdsmarkedsydelse, har som udgangspunkt ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig

arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en

person, der bliver syg på sin første ledighedsdag, inden personen er tilmeldt som jobsøgende på Jobnet. Det

foreslås i nr. 4, at disse ledige har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første

fraværsdag.

Det foreslås i stk. 4, at for personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, er der ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste af de mulige tidspunkter. Eksempelvis en

person med to arbejdsgiverforhold, arbejdsgiver A og arbejdsgiver B, hvor beskæftigelseskravet for ret til

sygedagpenge for arbejdsgiveren alene er opfyldt over for arbejdsgiver A. Her vil personen få ret til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse allerede fra første fraværsdag.

Det vil betyde, at arbejdsgiver A, der efter sygedagpengeloven har pligt til at udbetale sygedagpenge i

arbejdsgiverperioden, kan få ret til refusion efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik om


209

Hvis arbejdsgiver A har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 55 eller har en § 56-ordning, kan der

være ret til refusion efter sygedagpengelovens regler. I disse tilfælde vil der ske nedsættelse af den refusion,

arbejdsgiveren vil kunne være berettiget til efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, jf. den i nærværende

lovforslags § 3, nr. 16 foreslåede ændring til § 69 u i lov om aktiv socialpolitik. Med den foreslåede

bestemmelse sikres det, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion for den samme periode efter både

sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik. Der skal således ske en

nedsættelse af refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, med det beløb, som arbejdsgiveren

har ret til efter lov om sygedagpenge.

For en person, der bliver berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et senere

tidspunkt end den første fraværsdag, er det en forudsætning for retten til jobafklaringsforløbet, at personen

fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Det foreslås i stk. 5, at en selvstændig erhvervsdrivende får ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor den selvstændige

erhvervsdrivende har tegnet en forsikring efter sygedagpengelovens § 45.

Kommunens afgørelse efter § 24 a, herunder om, at en person er omfattet af tidsbegrænsningen og dermed

ikke berettiget til sygedagpenge, samt tidspunktet for evt. ret til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, kan påklages til Ankestyrelsen efter de almindelige regler.

SDPL § 51 – Sygedagpenge til sygemeldte forsikrede ledige (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 51. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som

personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis den

pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og § 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge,

udgør sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste

sygedagpengebeløb.

Stk. 2. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter §

33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i

arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.


Stk. 2

Som følge af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love, kan dagpengemodtagere, som forud for sygdommen

er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge fra den 5. januar 2015, fortsætte med at

modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom.

210

Ved sygdom ud over 14 dage overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedagpenge fra kommunen

efter reglerne i lov om sygedagpenge. Personer, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende

dagpenge, overgår dog til sygedagpenge fra kommunen fra første sygedag.

Herudover finder reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a.,

at dagpengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov




modtage sygedagpenge fra kommunen.

Det forslås endvidere, at sygedagpenge fra kommunen udbetales med dagpengemodtagerens individuelt

beregnede sats, jf. dog arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 og 70, og uden hensyn til begrænsningen på

80 pct. af højeste dagpenge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 3.

Herved sikres, at personer, som overgår til at modtage sygedagpenge, vil modtage sygedagpenge med det

samme beløb, som hvis de ikke havde deltaget i tilbuddet.


Efter gældende regler i § 51 i lov om sygedagpenge udgør sygedagpenge til et ledigt medlem af en

arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den

pågældende ikke havde været syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales

sygedagpenge på søgnehelligdage.

Det foreslås, at der til lovens § 51 tilføjes et stk. 2, hvoraf det fremgår, at sygedagpenge til et ledigt medlem,

der deltager i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, skal udgør det samme beløb, som den ledige kunne have modtaget i sygedagpenge,

hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke udbetales

sygedagpenge på søgnehelligdage.

En ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en

begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, vil dermed ved udbetaling

af sygedagpenge få beregnet disse ud fra den individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpengesats. Satsen

oplyses af arbejdsløshedskassen i forbindelse med arbejdsløshedskassens anmeldelse af den lediges

sygefravær til kommunen, jf. § 40 a i lov om sygedagpenge.

Formålet er at sikre, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under sygdom i forhold til de

dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

Barselsloven (BL)

BL § 36 – Barseldagpenge til forsikrede ledige under erhvervsuddannelse

efter LAB 33 a (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

211

Lovtekst

§ 36. Barseldagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som

personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget

dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2.


Stk.2

Tilsvarende forslås det, at dagpengemodtagere, som overgår til at modtage barselsdagpenge, vil modtage

barselsdagpenge med det samme beløb, som hvis de ikke havde deltaget i tilbuddet, jf. lovforslagets § 5, nr.

3, det vil sige svarende til deres individuelt beregnede sats, jf. dog arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 og

70


Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nærværende lovforslags § 5, nr. 3, hvor der foreslås, at

barselsdagpenge til en ledig, som deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse

efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udgøre samme beløb, som den ledige ville have haft

ret til, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet.

Stk. 2

Efter gældende regler i § 36 i barselloven, udgør barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den

pågældende ikke havde modtaget dagpenge efter barselloven.

Det foreslås, at barselsdagpenge til et ledigt medlem, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en

erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal udgøre det samme beløb, som

den ledige kunne have modtaget i barselsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet.

En ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en

begrænsning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dagpengesats, vil ved udbetaling af

barselsdagpenge få beregnet disse ud fra den individuelt beregnede arbejdsløshedsdagpengesats. Satsen

oplyses af arbejdsløshedskassen i forbindelse med arbejdsløshedskassens anmeldelse af fravær til Udbetaling

Danmark, jf. § 30, stk. 5, i barselloven.

Formålet er at sikre, at den ledige ikke oplever en ydelsesnedgang under barsel i forhold til de

dagpengemodtagere, der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.

212

Lov om kommunal udligning og generelle

tilskud til kommuner (UL)

UL § 14 (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til

kontanthjælp, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse (som led i et ressourceforløb eller

jobafklaringsforløb), aktivering af kontanthjælps-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsmodtagere,

revalidering, udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og udgifter til aktivering af modtagere af

uddannelseshjælp, driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, modtagere af den

midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i

lov om sygedagpenge, og forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med jobrettet

uddannelse, jobrotationsydelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og

undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt kontanthjælp og aktivering

efter integrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og

driftsudgifter til finansiering af uddannelse, aktivering samt udgifterne til befordring for personer,

der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret,

førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og


Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne

Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne

indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse

områder, herunder kommunernes driftsudgifter ved aktivering af f.eks. forsikrede ledige. Kompensationen

sker via en regulering af bloktilskuddet. Det fremgår heraf, at orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere er

omfattet. Det foreslås udgå af ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes orlovsydelse til

kontanthjælpsmodtagere. Kommunernes udgifter til den regionale uddannelsespulje og puljen til

uddannelsesløft er også budgetgaranterede, og omfattet af gældende bestemmelse om driftsudgifter ved

aktivering af forsikrede ledige.

213

Som led i beskæftigelsesreformen ændres de offentlige udgifter til jobrotationsydelse fra at være 100 pct.

statslige udgifter til at være 60 pct. statslige udgifter og 40 pct. kommunale udgifter. Som konsekvens heraf

foreslås udligningsloven ændret, så de kommunale mer-eller mindreudgifter til jobrotationsydelse er

omfattet. Det vedrører al jobrotationsydelse, herunder også jobrotationsydelse når den beskæftigede, der

deltager i uddannelse som led i jobrotation, har en kort videregående eller en mellemlang videregående

uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (som ydes som tilsagn inden for en

ramme).

Endeligt fremgår det af udligningsloven, at driftsudgifter til selvvalgt uddannelse er omfattet. Som følge af

forslaget om, at der ikke længere vil være selvvalgt uddannelse men jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås ordlyden tilsvarende konsekvensrettet.

Det fremgår af § 23 a i samme lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at

uddannelsesydelse indgår i statens årlige beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det foreslås udgå af

ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes uddannelsesydelse. De forsikrede ledige, der deltager i

selvvalgt uddannelse (fremadrettet jobrettet uddannelse), får i stedet dagpenge.


Det fremgår af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at orlovsydelse til

kontanthjælpsmodtagere indgår i statens årlige tilskud til kommunerne (regulering af bloktilskuddet), dvs. at

kommunernes mer- eller mindreudgifter hertil er budgetgaranteret. Det foreslås udgå af ordensmæssige

grunde, da der ikke længere findes orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere.

Som led i beskæftigelsesreformen ændres de offentlige udgifter til jobrotationsydelse fra at være 100 pct.

statslige udgifter til at være 60 pct. statslige udgifter og 40 pct. kommunale udgifter, jf. afsnit 2.5.3.5. Som

konsekvens heraf foreslås udligningsloven ændret, så de kommunale mer-eller mindreudgifter til

jobrotationsydelse er omfattet. Det vedrører al jobrotationsydelse, herunder også jobrotationsydelse når

den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, har en kort videregående eller en

mellemlang videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (som ydes

som tilsagn inden for en ramme).

Endeligt fremgår det af udligningsloven, at driftsudgifter til selvvalgt uddannelse er omfattet. Som følge af at

der ikke længere vil være selvvalgt uddannelse men jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, foreslås ordlyden ændret tilsvarende.

UL § 23 a (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

214

§ 23 a. Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne til finansiering af kommunernes udgifter

til forsikrede ledige. Det samlede beskæftigelsestilskud fastsættes af finansministeren med tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg. Beskæftigelsestilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigsministeren efter stk. 2-

7.

Stk. 2. . . .

Stk. 3. Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge,

løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i løntilskudsjob, personlig assistance til

handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bortset fra

undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og beskæftigede.

Stk. 4-8. . . .


Det fremgår af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, at uddannelsesydelse indgår i

statens årlige beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det foreslås udgå af ordensmæssige grunde, da der ikke

længere findes uddannelsesydelse. De forsikrede ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse (fremadrettet

jobrettet uddannelse), får i stedet dagpenge.

Lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område (RTL)

RTL § 59 b – Sammesætning af ankestyrelse ved behandling af afgørelse om

selvvalgt uddannelse og jobrettet uddannelse (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 59 b. . . .

Stk. 2-4. …

Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om tilskud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. samt over afgørelser om godtgørelse for tab af indtægt, godtgørelse

udbetalt til arbejdsgiveren, godtgørelse under lovlig konflikt, befordringstilskud og tilbagebetaling efter § 19

i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

deltager foruden medlemmerne nævnt i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har særlig sagkundskab inden for

disse områder, og som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra børne- og

undervisningsministeren.

Stk. 6-10. …

215


Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Efter gældende § 59, stk. 5 og 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal der

deltage et sagkyndigt medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra henholdsvis

børne- og undervisningsministeren (nu undervisningsministeren) samt ministeren for forskning, innovation

og videregående uddannelser (nu uddannelses- og forskningsministeren), når Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg, behandler sager om selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv


Formålet er, at der ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om

selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse deltager et

medlem med særlig sagkundskab inden for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), og i sager om

selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med

erhvervsgrunduddannelsesniveau deltager et medlem med særlig sagkundskab inden for lov om

godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, idet

reglerne for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse ved lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev flyttet

uændret fra disse love til Beskæftigelsesministeriets lovgivning.

Som led i beskæftigelsesreformen foreslås ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny

ordning med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse. Efter forslaget målrettes ordningen, så ordningen

fremover gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte

videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Ordningen målrettes endvidere således, at disse dagpengemodtagere fremover kun har ret til ét jobrettet

uddannelsesforløb, der vælge på en landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og

kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge iblandt.

Da grundlaget for, hvilke uddannelsesforløb dagpengemodtagere kan deltage i som led i den nye ordning

med 6 ugers jobrettet uddannelse, fremover ikke hviler på regelgrundlaget i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det, at der fremover ikke skal medvirke sagkyndige

medlemmer fra henholdsvis Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, når

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse.

216


Efter de gældende regler skal der deltage et sagkyndigt medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra henholdsvis børne- og undervisningsministeren (nu undervisningsministeren) samt

ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (nu uddannelses- og

forskningsministeren), når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, behandler sager om selvvalgt uddannelse

efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Baggrunden er, at indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse ved

lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev flyttet fra det daværende Undervisningsministerium til

Beskæftigelsesministeriet. Reglerne blev flyttet uændret fra lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til

Beskæftigelsesministeriets regler.

Som en konsekvens af overflytningen blev det i lov nr. 482 af 22. juni 2009 fastsat, at der ved Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om selvvalgt uddannelse på folkeskole- og

gymnasialt niveau samt videregående uddannelse skulle deltage et medlem med særlig sagkundskab inden

for lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). I sager om selvvalgt uddannelse i form af erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsgrunduddannelsesniveau skulle der deltager et medlem med

særlig sagkundskab inden for lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

(nu lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse).

Efter forslaget til § 1, nr. 23, foreslås ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny ordning

med 6 ugers prioriteret jobrettet uddannelse.

Efter forslaget målrettes ordningen, så ordningen fremover gælder for ufaglærte og faglærte

dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der

samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.

Ordningen målrettes endvidere således, at disse dagpengemodtagere fremover kun har ret til ét jobrettet

uddannelsesforløb, der vælges på en landsdækkende positivliste, som fastsætter, hvilke kurser og

kursusforløb dagpengemodtageren kan vælge iblandt.

Da grundlaget for, hvilke uddannelsesforløb dagpengemodtagere kan deltage i som led i den nye ordning

med 6 ugers jobrettet uddannelse, fremover ikke hviler på regelgrundlaget i lov om statens

voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse, foreslås det, at der fremover ikke skal medvirke sagkyndige medlemmer fra

henholdsvis Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet, når Ankestyrelsens

Beskæftigelsesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Lovnummer 1486 - § 9 - Ikrafttræden

(Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

217

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 6, 13, 17, 20, 23, 24, 34, 37 og 39, overskriften før § 33 b og § 33 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 42, 47-65, 68-70, 74, 75 og 79-97, § 122

b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 98, § 1, nr. 99-101, § 2, nr. 1, §

52 h, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 9, 19 og 22,

§ 3, nr. 1-7, 11-14, 18, 19 og 21-24, § 5, nr. 1, § 6 og § 7 træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 3. § 1, nr. 66 og 67, § 2, nr. 7, § 3, nr. 15-17, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 5. januar 2015.

Stk. 4. § 1, nr. 1, 3-5 og 8-11, § 16 a, stk. 1-6, og § 16 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 12, § 1, nr. 14-16, 18, 19, 21, 22, 25-33, 35, 36 og 38, overskriften før § 33 a og § 33 a

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 41, 43-46, 71-73 og

76-78, § 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 98, § 1, nr. 102, §

2, nr. 2 og 3, § 52 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2,

nr. 8, 13-17 og 23, § 3, nr. 8, 9 og 10, § 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, § 16 a, stk. 7 og 8, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, § 52 h, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4 og § 2, nr. 10-12.


Det foreslås i stk. 1, at de nye regler om 6 ugers jobrettet uddannelse i § 26 a og § 73 b, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, som affattet ved § 1, nr. 23 og 71, finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, hvor

en dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse eller en fleksjobvisiterets jobcenter har truffet afgørelse om ret

til et uddannelsesforløb fra tidspunktet fra og med lovforslagets fremsættelse, og hvor uddannelsesforløbet

først skal påbegyndes fra og med den 1. januar 2015, hvor reglerne træder i kraft.

Det foreslås således, at § 1, nr. 23 og 71, tillægges virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.

Det er fundet nødvendigt, at lovforslaget på dette punkt har virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.

Det skyldes, at der er en nærliggende risiko for, at der vil blive søgt om og truffet for mange afgørelser om

ret til uddannelsesforløb i perioden fra lovforslagets fremsættelse og indtil forslagets ikrafttræden, men hvor

uddannelsesforløbene først skal påbegyndes efter lovens ikrafttræden, hvilket ikke vil være i

overensstemmelse med forligets intentioner.

For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for ikke ubetydelige merudgifter for statskassen, er det

nødvendigt, at de foreslåede bestemmelser får virkning allerede fra og med lovforslagets fremsættelse.

For uddannelsesforløb, der påbegyndes inden lovens ikrafttræden og for uddannelsesforløb, hvor der er

truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb før lovforslagets fremsættelse, finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

Det foreslås i stk. 2, at en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har fået

et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, der rækker ud over den 1. januar 2015,

kan fortsætte i tilbuddet. Afbrydes tilbuddet, vil personen ved nyt tilbud om ansættelse med løntilskud være

218

omfattet af reglen om, at løntilskudsansættelse hos offentlige arbejdsgivere må være op til 4 måneder. Er

tilbuddet af kortere varighed end 6 måneder, kan det efter den 1. januar 2015 ikke forlænges op til 6

måneder.

Det foreslås i stk. 3, at en person omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

der har fået et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver i op til 1 år, der rækker ud over

den 1. januar 2015, kan fortsætte i tilbuddet. Afbrydes tilbuddet, vil personen være omfattet af reglen om,

at løntilskudsansættelse hos private arbejdsgivere må være 6 måneder. Er tilbuddet af kortere varighed end

1 år, kan det ikke efter den 1. januar 2015 forlænges op til 1 år.

I stk. 4 foreslås det, at den nye regel i § 51, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at dagpenge-,

kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgerende skal være ledige i sammenlagt

henholdsvis sammenhængende 6 måneder for at blive ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere,

finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, såfremt tilbuddet er

bevilget efter den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud, som er bevilget før den 1. januar

2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører. Det betyder, at hvis en

person er bevilget et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver før den 1. januar

2015, kan personen fortsætte med tilbuddet, selvom personen ikke har haft 6 måneders sammenlagt

henholdsvis sammenhængende ledighed.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at den nye regel i § 55, stk. 2, om at lønnen under ansættelse med løntilskud

hos offentlige arbejdsgivere udgør 121,47 kr. pr. time (den 1. januar 2015) for dagpenge-, kontanthjælps-,

uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse,

finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, såfremt tilbuddet er

bevilget efter den 1. januar 2015. Reglen finder således ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med

løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015. I disse tilfælde vil

tilbuddet være omfattet af hidtidige regler, hvor lønnen for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps-

og sygedagpengemodtagere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse højst udgøre 96,21 kr. pr.

time eksklusive feriepenge m.v.

Det foreslås desuden i stk. 4, at den nye regel, i § 55, stk. 5, 3. pkt., om at arbejdstiden fastsættes ved

ansættelsesforholdets påbegyndelse under tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere

for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere samt personer, der

modtager ressourceforløbsydelse, ikke finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en

offentlig arbejdsgiver, når tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015.

Endelig foreslås det i stk. 4, at den nye regel i § 64, stk. 2, om tilskuddet til offentlige arbejdsgivere, som

ansætter dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med løntilskud udgør 107,55 kr. ikke

finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, når tilbuddet er aftalt

med en person og bevilget før den 1. januar 2015. For tilbud, der er aftalt med en person og bevilget før den

1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører, dvs. tilskuddet

til offentlige arbejdsgivere udgør 143,14 kr. (2015-niveau).

I stk. 5 foreslås det, at dagpengemodtagere, der påbegynder en dagpengeperiode den 1. juli 2015 eller

senere, omfattes af de ændrede regler i § 87 om ret og pligt til tilbud senest efter 6 måneders sammenlagt

ledighed for personer mellem 30 og 50 år og § 88 om ret og pligt til tilbud senest efter 13 ugers sammenlagt

219

ledighed for personer, der er fyldt 50 år, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremrykkede tidspunkt

for ret og pligt til tilbud gælder således for personer, der bliver nyledige den 1. juli 2015 eller senere.

For dagpengemodtagere, der er påbegyndt deres dagpengeperiode før den 1. juli 2015, foreslås det, at de

hidtidige regler i §§ 87 og 88 for ret og pligt til første tilbud finder anvendelse. Dagpengemodtagere mellem

30 og 60 år, skal således have deres ret og pligt tilbud senest efter 9 måneders sammenlagt ledighed, og

dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, skal have deres ret og pligt tilbud senest efter 6 måneders

sammenlagt ledighed.

I stk. 6 foreslås det, at den nye regel i § 98 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at der

ikke kan udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse den beskæftigede deltager i, er knyttet til en

uddannelsesaftale, der fører til en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles hermed, finder

anvendelse for jobrotationsprojekt, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere. Reglen finder således

ikke anvendelse på jobrotationsprojekt, der er startet før den 1. januar 1015. Et jobrotationsprojekt, der

f.eks. strækker sig 1½ år efter den 1. januar 2015, og hvor den beskæftigede deltager i en uddannelse, der

knytter sig til en uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse, vil således kunne modtage

jobrotationsydelse efter den 1. januar 2015 også selv om der ansættes nye vikarer i projektet. Det foreslås

endvidere, at den nye regel i § 98 a, stk. 3, nr. 5, om, at arbejdsgiveren ikke kan få jobrotationsydelse, hvis

arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte for de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i

jobrotation, finder anvendelse for jobrotationsprojekter, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere.

Reglen finder således ikke anvendelse for jobrotationsprojekt, der er startet før den 1. januar 2015.

I stk. 7 foreslås det, at den nye regel i § 98 b, stk. 1, nr. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at

den ledige skal have mindst 6 måneders forudgående ledighed for at blive ansat som vikar, finder anvendelse

i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret, en virksomhed og en ledig er aftalt,

at personen skal ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For jobrotationsprojekter, hvor det før

1. januar 2015 er aftalt, at personen ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt, foreslås det at den

hidtidige regel om 3 måneders forudgående ledighed finder anvendelse.

I stk. 8 foreslås det, at den nye regel i § 98 b, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at vikaren i

et jobrotationsprojekt maksimalt kan være ansat i en periode på 6 måneder, finder anvendelse i de tilfælde,

hvor det den 1. januar 2015 eller senere er aftalt mellem jobcenteret, virksomheden og den ledige, at

personen skal ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For jobrotationsprojekter, hvor det før

den 1. januar 2015 er aftalt, at personen ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt, i en længere

periode end 6 måneder, foreslås det, at den hidtidige regel om maksimal 12 måneders ansættelse som vikar

finder anvendelse.

I stk. 9 foreslås det, at den nye regel i § 98 c, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter det ikke

længere er en betingelse for at uddannelsesaftalen med dagpenge-, kontant- og uddannelseshjælpsmodtage

skal være inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, finder

anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges

efter den 1. januar 2015.

Det foreslås endvidere i stk. 9, at de nye regler i § 98 e, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der

indgår uddannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015. Det indebærer,

at de nye regler finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, hvis

220

tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015. Efter de nye regler kan der bl.a. gives tilskud til en arbejdsgiver,

hvis voksenlærlingen er en dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager, som er ufaglært

eller har en forældet uddannelse, og har 2 måneders forudgående sammenlagt henholdsvis

sammenhængende ledighed.

Det foreslås også i stk. 9, at de nye regler i § 98 g, stk. 1, hvor tilskud til arbejdsgivere, der indgår

uddannelsesaftale med dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere udgør 40 kr. pr. time

i praktikperioden, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne,

såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015.

Endelig foreslås det i stk. 9, at de nye regler i § 98 g, stk. 2, hvor tilskuddet til arbejdsgivere, der indgår

uddannelsesaftale med dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, kan gives i hele

praktikperioden, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne,

såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015.

I stk. 10 foreslås det, at den nye regel i § 123, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved

§ 1, nr. 101, om, at kommunen får 60 pct. refusion for udgifter til jobrotationsydelse, finder anvendelse fra

den 1. januar 2015 for jobrotationsprojekter, hvortil der fra tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, og

indtil projektet ophører, er bevilget jobrotationsydelse. Kommunen får 100 pct. refusion frem til den 1. januar

2015 og herefter 60 pct. i den resterende periode, indtil jobrotationsprojektet ophører. For

jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget jobrotationsydelse før lovforslagets fremsættelse, foreslås det,

at kommunen får 100 pct. refusion indtil projektet ophører.

Det foreslås, at § 1, nr. 101, tillægges virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.

Det er fundet nødvendigt, at lovforslaget på dette punkt har virkning fra og med lovforslagets fremsættelse.

Det skyldes, at der er en nærliggende risiko for, at kommunerne vil forsøge at sikre sig, at så mange

jobrotationsprojekter som muligt kan henføres til perioden før lovens ikrafttrædelse, hvorved de kan

oppebære en højere refusion.

For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for ikke ubetydelige merudgifter for statskassen, er det

nødvendigt, at den foreslåede bestemmelse får virkning allerede fra og med lovforslagets fremsættelse.

I stk. 11 foreslås det, at den foreslåede sanktion i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ved udeblivelse en

eller flere dage fra et tilbud finder først anvendelse på tilbud, som påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere.

Det betyder, at et medlem, som er påbegyndt et tilbud før den 1. juli 2015 ikke er omfattet af den nye

sanktion ved udeblivelse, selv om udeblivelsen ligger efter 1. juli 2015. Arbejdsløshedskasserne kan i deres

vejledning af medlemmerne tage højde for den nye sanktion før de er begyndt i tilbuddet, herunder de

dagpengemæssige konsekvenser ved udeblivelse. Det sikres videre, at kommunerne kan indgå aftaler med

tilbudsstederne om indberetning af fravær for dagpengemodtagere inden tilbuddet starter. Der henvises til

pkt. 2.3.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i stk. 11, at det samme skal gælde for personer, der modtager ledighedsydelse, og som

udebliver fra et tilbud, jf. lov om aktiv socialpolitik. Hermed får kommunen mulighed for at vejlede om den

nye sanktion og indgå aftale med tilbudsstederne om indberetninger, hvis en ledighedsydelsesmodtager

udebliver fra tilbuddet. Der henvises til pkt. 2.11.7.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

221

Det foreslås i stk. 12, at § 3, nr. 11, får virkning fra den 1. juli 2014, således at selvstændige erhvervsdrivende,

som er delvist uarbejdsdygtige, ikke får foretaget fradrag for overskuddet i den selvstændige virksomhed,

hvis de modtager nedsat ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 8.

Der kan derfor være tale om, at kommunen skal efterbetale ressourceforløbsydelse i denne periode. Der er

således tale om en begunstigende regel, som indføres med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2014.

For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2014 har fået foretaget

fradrag i ressourceforløbsydelse, jf. ovenstående, foreslås i stk. 12, at der indføres hjemmel i nærværende

lovforslag til at efterbetale ressourceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den foreslåede ikrafttræden den

1. januar 2015.

Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som har ret til at få efterbetalt ressourceforløbsydelse

i perioden fra 1. juli 2014 til 31. december 2014, hvis der er foretaget fradrag for overskud af selvstændig

virksomhed i tilfælde, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende har modtaget nedsat ressourceforløbsydelse.

Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen skal kommune opgøre beløbet, som den pågældende er

berettiget til.

Beskæftigelsesministeren har den 8. oktober 2014 fremsat L 13 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik (Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og

øvrige offentlige sociale ydelser m.v.). Under forudsætning af Folketingets vedtagelse af lovforslaget, skal

kommunen ved udbetalingen af uddannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtægter i form af

efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en

myndighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået medhold i en sag hos en myndighed, i

Ankestyrelsen eller ved domstolene. Personer, der med dette lovforslag vil kunne modtage en efterbetaling

vedrørende ressourceforløbsydelse, vil således ikke få efterbetalingen fradraget i en eventuel beregning af


I stk. 13, foreslås det, at § 24 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, finder

anvendelse for personer, der ved første fraværsdag 1. juli 2014 eller senere ville have haft ret til

sygedagpenge, hvis ikke de var omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1.

Det foreslås videre i stk. 13, at hvis kommunen træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til

sygedagpenge fra første fraværsdag, og personen derfor kan modtage ressourceforløbsydelse under et

jobafklaringsforløb, jf. § 68 d, i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 65, fra den 1.

juli 2014 eller senere, vil arbejdsgiveren have ret til refusion for udbetalt løn i samme periode efter § 69 t,

som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14 og 15.

Det medfører, at arbejdsgiveren kan få efterbetalt refusionen for udbetalt løn efter reglerne i § 69 t, stk. 1-

3, i lov om aktiv socialpolitik for den periode, som den sygemeldte har været berettiget til et

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden den 1. juli 2014 eller senere, jf. de foreslåede

ændringer til § 68 d, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 69 t, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik

og § 4, nr. 1 til ny § 24 a i lov om sygedagpenge.

Det medfører også, at arbejdsgiverens refusion for løn udbetalt under et jobafklaringsforløb nedsættes med

det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage i refusion efter lov om sygedagpenge fra den 1. juli 2014.

222

For at sikre, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refusion for den samme periode efter både

sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, skal der ske en nedsættelse af

refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter

lov om sygedagpenge. Arbejdsgiverens refusion for løn udbetalt under jobafklaringsforløbet vil blive nedsat

med det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage i refusion efter lov om sygedagpenge for samme periode.

Arbejdsgiveren bevarer således sin ret til refusion efter sygedagpengeloven og der er derudover mulighed

for at kunne modtage refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik. Der er således tale om en

begunstigende regel, som indføres med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2014.

Efter de gældende regler, som er fastsat med hjemmel i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik, skal arbejdsgiveren

anmode lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refusionen efter § 69 t for udbetalt løn. Der

kan alene ydes refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for anmodningen om refusion.

I stk. 13 foreslås det derfor videre, at der for arbejdsgivere, som får ret til refusion i perioden fra den 1. juli

2014 og frem til den foreslåede ikrafttræden den 5. januar 2015, ses bort fra arbejdsgiverens normale frist

for anmodning om refusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik, som er fastsat i §

2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse

med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.

Lovnummer 1486 - § 10 - Overgangsbestemmelser Stk. 1. § 1, nr. 24, finder anvendelse for alle uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et

uddannelsesforløb fra og med den 12. november 2014, hvis uddannelsesforløbet skal påbegyndes den 1.

januar 2015 eller senere. Påbegyndes uddannelsesforløbet før den 1. januar 2015, finder de hidtil gældende

regler anvendelse. For uddannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb før

den 12. november 2014, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 2. § 1, nr. 54, finder anvendelse for tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver for

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såfremt tilbuddet er bevilget

fra den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet

er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen

ophører.

Stk. 3. § 1, nr. 54, finder anvendelse for tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver for

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, såfremt tilbuddet

er bevilget fra den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, hvor

tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil

løntilskudsansættelsen ophører.

Stk. 4. § 1, nr. 49-51, 55, 56 og 59, finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig

arbejdsgiver, såfremt tilbuddet er bevilget efter den 1. januar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud

hos en offentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler

anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører.

Stk. 5. § 1, nr. 77 og 78, finder anvendelse for personer, som påbegynder en dagpengeperiode efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. den 1. juli 2015 eller senere. For personer, der er påbegyndt deres

223

dagpengeperiode før den 1. juli 2015, finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 6. § 1, nr. 81 og 84, finder ikke anvendelse for jobrotationsprojekter, der påbegyndes før den 1. januar

2015. For jobrotationsprojekter, der er påbegyndt før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler

anvendelse.

Stk. 7. § 1, nr. 86, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere er aftalt mellem

jobcenteret, en virksomhed og en person, at personen skal ansættes som vikar i et konkret

jobrotationsprojekt. I tilfælde, hvor det før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal ansættes som vikar

i et konkret jobrotationsprojekt, finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 8. § 1, nr. 88, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret,

en virksomhed og en ledig er aftalt, at personen skal ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For

personer, hvor det før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal ansættes som vikar i et konkret

jobrotationsprojekt i en længere periode end 6 måneder, finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 9. § 1, nr. 90 og 92-94, finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med

voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015. For tilskud til arbejdsgivere, der indgår

uddannelsesaftale med voksne, som er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse.

Stk. 10. § 1, nr. 99, finder anvendelse fra den 1. januar 2015 for jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget

jobrotationsydelse fra og med den 12. november 2014, og indtil projektet ophører. For disse

jobrotationsprojekter ydes 100 pct. refusion indtil den 1. januar 2015 og herefter 60 pct. refusion. For

jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget jobrotationsydelse før lovforslagets fremsættelse, ydes 100 pct.

refusion, indtil det konkrete projekt ophører.

Stk. 11. § 2, nr. 13, finder anvendelse på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som påbegyndes

den 1. juli 2015 eller senere.

Stk. 12. § 3, nr. 12, finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, som er påbegyndt et

jobafklaringsforløb den 1. juli 2014 eller senere.

Stk. 13. § 4, nr. 1, finder anvendelse for personer, der ved første fraværsdag den 1. juli 2014 eller senere ville

have haft ret til sygedagpenge, hvis de ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om

sygedagpenge. Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til sygedagpenge fra første

fraværsdag, og personen derfor kan modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. denne

lovs § 1, nr. 64, og § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, fra den 1. juli 2014 eller senere, vil en arbejdsgiver, der

har udbetalt løn i perioden, have ret til refusion efter denne lovs § 3, nr. 15 og 16. Der ses bort fra

arbejdsgiverens normale frist for anmodning om refusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3, i lov om aktiv

socialpolitik, som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og

tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.


224

Det foreslås i stk. 1, at en dagpengemodtager, som den 1. juli 2015, hvor det nye kontaktforløb i §§ 16 a og

16 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, træder i kraft, har haft mindre end

6 måneders sammenlagt ledighed, i ledighedsperioden frem til 6 måneders sammenlagt ledighed skal have

månedlige jobsamtaler i overensstemmelse med reglerne i det nye kontaktforløb. Det betyder, at en

dagpengemodtager, som f.eks. har været ledig i sammenlagt 2 måneder den 1. juli 2015 skal have 4

jobsamtaler i de resterende 4 måneders sammenlagt ledighed.

Det foreslås i stk. 2, at en dagpengemodtager, som den 1. januar 2015 har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, i sammenlagt mindst 16 og højst

22 måneder, skal tilbydes en intensiveret indsats ved den førstkommende jobsamtale med jobcenteret.

Dermed sikres det, at også dagpengemodtagere, som har 16 måneders ledighed eller mere den 1. januar

2015, og som derfor ikke skal til en jobsamtale efter senest 16 måneders ledighed efter § 17, stk. 1, i lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, hurtigst muligt efter den 1. januar

2015 får tilbud om en intensiveret indsats i den sidste del af deres ledighedsperiode.

Det foreslås i stk. 3, at en dagpengemodtager eller en fleksjobvisiteret, der inden den 1. januar 2015 havde

ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, får ret til ét kursus eller ét kursusforløb efter de nye regler om 6 ugers

jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i § 26 a eller § 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som

affattet ved § 1, nr. 23 og 71, er opfyldt.

Det betyder bl.a., at personen skal være omfattet af målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse, og at

kurset eller kursusforløbet skal fremgå af positivlisten. Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse efter

de hidtil gældende regler og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse efter § 26 a eller § 73 b kan

tilsammen højst udgøre i alt 6 uger.

Det foreslås videre, at uddannelsesforløbet skal afsluttes inden for den periode, som uddannelsesforløbet

skulle være afsluttet inden for efter de hidtil gældende regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det betyder,

at en dagpengemodtager, der er fyldt 25 år, i overensstemmelse med de hidtil gældende regler skal have

afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed, mens en

dagpengemodtager under 25 år skal have afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 10 måneders

sammenlagt ledighed. For fleksjobvisiterede betyder det, at personen i overensstemmelse med de hidtil

gældende regler skal have afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 12 måneders sammenlagt

ledighed.

I stk. 4 foreslås, at den regionale uddannelsespulje indtil 1. april 2015 administreres efter en regional

positivliste, som er udmeldt af Beskæftigelsesministeriet.

Baggrunden er, at positivlisten skal kunne anvendes fra den 1. januar 2015. De regionale arbejdsmarkedsråd,

som skal godkende de regionale positivlister, oprettes imidlertid først pr. 1. januar 2015, og medlemmerne

af de regionale arbejdsmarkedsråd bliver udpeget med virkning fra 1. januar 2015. Der henvises til kapitel 5

i det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

De regionale arbejdsmarkedsråd har derfor ikke mulighed for at godkende de regionale positivlister, så de

kan få virkning fra 1. januar 2015. I perioden fra 1. januar 2015 til 1. april 2015 kan der derfor anvendes en

positivliste for den regionale uddannelsespulje, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt med virkning fra

1. januar 2015.

225

Lovnummer 1486 - § 11 - Overgangsbestemmelser Lovtekst

Stk. 1. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1. juli 2015 har

haft mindre end 6 måneders sammenlagt ledighed, skal der i perioden frem til det tidspunkt, hvor den

sammenlagte ledighed udgør 6 måneder, afholdes månedlige jobsamtaler efter reglerne i § 16 a i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12.

Stk. 2. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1. januar 2015

har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats i sammenlagt mindst 16 og højst 22 måneder, skal jobcenteret ved førstkommende

jobsamtale tilbyde personen en intensiveret indsats.

Stk. 3. En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige

regler, kan benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 26 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Perioder med deltagelse i selvvalgt uddannelse og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse kan

tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er tilstrækkeligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den

periode, som uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for efter de hidtidige regler.

Stk. 4. Den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 40, administreres indtil den 1. april 2015 efter en positivliste for den regionale

uddannelsespulje, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt med virkning fra den 1. januar 2015.

226

Lov 1482 af 23.12.2014

Indledning Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti er enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere ledige

Konservative Folkeparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen".

Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver tid skal understøtte, at Danmark har et

velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse. For både

den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det er derfor centralt,

at tiden som ledig ikke bliver langvarig, og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.

Aftalepartierne er endvidere kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen sikre, at

beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling, og at

kommunerne og arbejdsløshedskasserne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset

indsats for ledige.

Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at

jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at arbejdsløshedskasserne fortsat

afholder den indledende cv-samtale samt foretager den løbende rådighedsvurdering.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af forliget og skal ses i sammenhæng

med det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

Som en del af forliget er det aftalt, at den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats (styringsloven) skal erstattes af en ny lov, og at dette skal ske ved at gennemskrive,

sanere og forenkle den nuværende lov.

Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om

– nyt og styrket servicekoncept for virksomheder og koordineret virksomhedskontakt på tværs

af kommuner,

– oprettelse af nationalt kontaktpunkt for virksomheder,

– flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler,

– bedre organisering og styrket partsinddragelse,

– afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår

beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner, afskaffelse af organisatoriske

bindinger,

– afskaffelse af muligheden for at pålægge et jobcenter at bruge anden aktør, pligten for

kommunen til at offentliggøre enhedsomkostninger og statens mulighed for at gennemføre

statslige rammeudbud og

– afskaffelse af kvote- og sanktionssystemet for offentlige løntilskudspladser.

227

Med lovforslaget ophæves den gældende styringslov (Lov nr. 522 af 24. juni 2005, som senest bekendtgjort

ved lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014 om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats).

Lovforslaget er opbygget således, at kommunernes rolle - de udøvende aktørers - i forhold til

beskæftigelsesindsatsen står først i loven. Herefter følger regler om statens rolle og de rådgivende råd,

henholdsvis Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkedsråd. Herefter følger reglerne om den

statslige it-understøttelse på beskæftigelsesområdet og endelig sidst i loven en hjemmel til, at ministeren

kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer.

Lovforslaget indeholder ikke regler om indholdet af beskæftigelsesindsatsen, som er reguleret i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

samt lov om integration af udlændinge i Danmark, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.

En del af de gældende regler i styringsloven vil ikke blive videreført. Det er anført nedenfor under de enkelte

elementer i lovforslaget, hvilke bestemmelser det drejer sig om. Herudover er der under punkt 2.4.6. anført

hvilke øvrige bestemmelser i styringsloven, som ikke er videreført.

Lovforslagets indhold

Lovens titel og formål

Gældende ret

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven) fastlægger ansvaret for

og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,

lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v. og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).


Det foreslås, at lovens titel er: Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Lovens titel afspejler, at lovens formål er at fastlægge ansvaret for organiseringen og styringen af

beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om

sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration af udlændinge

i Danmark (integrationsloven). Endvidere fastlægger loven rammerne for den statslige it-understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning samt videregivelse af oplysninger om


Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Kommunerne

Ansvaret for indsatsen

Gældende ret

228

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, som varetages af jobcentrene. Efter

gældende regler er beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret adskilt fra udbetalingen af ydelser og andre tilbud

fra kommunen.

It-understøttelsen af forholdet til Persondataloven

Forholdet til persondataloven

Gældende regler

De gældende regler om det fælles it-baserede datagrundlag, det statistiske datavarehus, Jobnet og øvrige

systemer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed, er gennemført inden for

rammerne af persondataloven med tilhørende bestemmelser.

Der er i det fælles it-baserede datagrundlag f.eks. adgang til oplysningerne til brug for en aktuel sag, hvor de

professionelle aktører i kommunerne på socialområdet, beskæftigelsesområdet (f.eks. jobcentre,

ydelseskontorer og socialforvaltningen), uddannelsesområdet (f.eks. UU-centrene) har behov for at indhente

nødvendige oplysninger, dels for at kunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers

ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne

lave en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret plan for beskæftigelsesindsatsen på tværs af de

kommunale forvaltninger og andre myndigheder, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte

borger. Der kan efter samtykke fra borgeren også indhentes nødvendige oplysninger på sundhedsområdet

til brug for tilrettelæggelsen af en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret indsats. Planen kan indeholde

tilbud og indsatser fra de forskellige myndigheder og sektorer, der er nødvendige og hensigtsmæssige for

den enkelte borger.

Adgangen til det fælles it-baserede datagrundlag er begrænset ud fra myndighedsmæssige, geografiske,

tidsmæssige og opgavemæssige hensyn. F.eks. har en konkret anden aktør kun adgang til oplysninger i det

fælles it-baserede datagrundlag for den periode, hvor en konkret person er henvist til anden aktør, samt til

funktionaliteter og oplysninger, som opgavemæssigt er nødvendige for at gennemføre den

beskæftigelsesindsats, som er aftalt med den henvisende myndighed. Også inden for et enkelt

myndighedsområde er der i dag begrænsninger i adgangen til data, f.eks. efter geografiske kriterier eller

målgrupper i lovgivningen.

Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indsamling af oplysningerne skal være saglige og skal ske til

udtrykkeligt angivne formål, anses således for at være opfyldt med lovforslaget.

Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne skal ske inden for rammerne af persondataloven i øvrigt.

Det vil bl.a. sige, at myndighederne på nationalt og kommunalt niveau skal overholde persondatalovens § 5,

stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som

oplysningerne er indsamlet til.

De nævnte myndigheder m.fl. kan endvidere kun få adgang til oplysninger, der er nødvendige, relevante og

tilstrækkelige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,

hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

Endvidere kan der kun udveksles oplysninger mellem forskellige myndigheder, når dette er nødvendigt og

under varetagelse af de hensyn, der følger af persondatalovens §§ 6-8.

229

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a.

helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter

forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Behandling af oplysninger om

helbredsmæssige forhold kan endvidere ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gøres

gældende eller forsvares, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4. Det vil f.eks. være tilfældet i forhold til

kommunernes behandling af helbredsoplysninger i forbindelse med mentorer, der skal fungere som

udskrivningskoordinatorer.

Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangspunkt heller ikke behandles oplysninger om bl.a.

strafbare forhold, med mindre det er nødvendigt for varetagelse af myndighedsopgaver. Omfattet heraf er

bl.a. oplysninger om frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra

afsoningsinstitution. Videregivelsen kan dog finde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige

samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1.

De nævnte oplysninger om strafbare forhold kan indgå i det fælles it-baserede datagrundlag uden

forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet disse oplysninger er nødvendige for

kommunens afgørelse om mentorer, der skal fungere som udslusningskoordinatorer efter reglerne om

mentorstøtte i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der gælder restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk. 3, for videregivelse af følsomme oplysninger

på det sociale område. For sociale myndigheders registrering og indberetninger af oplysninger til det fælles

it-baserede datagrundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er persondatalovens § 8, stk. 3,

imidlertid fraveget i de gældende regler i styringsloven. Det foreslås, at denne fravigelse opretholdes

uændret.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når

forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger

om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold. Fravigelsen af persondatalovens §

8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde,

hvis personen ikke giver samtykke til, at kommunen kan videregive oplysningerne.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet. En fravigelse af denne bestemmelse vil

ikke være i strid med direktivet.

I øvrigt skal det fælles it-baserede datagrundlag forvaltes inden for rammerne af persondataloven.

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal ved indsamling af oplysninger hos den

registrerede endvidere iagttage persondatalovens § 28, hvorefter den dataansvarlige eller dennes

repræsentant skal orientere den registrerede om en række oplysninger, med mindre den registrerede

allerede er bekendt med de i persondatalovens § 28, stk. 1, nr. 1-3, nævnte oplysninger

Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt niveau skal endvidere iagttage persondatalovens § 29,

hvorefter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningerne ikke er

indsamlet hos den registrerede.

230

I det omfang registrering eller videregivelse af oplysninger er fastlagt ved lov, har de nævnte myndigheder

ikke pligt til at underrette de berørte personer om indhentelsen eller videregivelse af oplysninger, idet

oplysningspligten ikke gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastlagt ved lov, jf.

persondatalovens § 29, stk. 2.

Forvaltningslovens § 29 om videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed vil blive overholdt.

Ifølge denne må oplysninger – i sager der rejses ved ansøgning – om ansøgerens rent private forhold ikke

indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed, med mindre 1)

ansøgeren har givet sit samtykke hertil, 2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller

3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke

indhentes.

De digitale løsninger er indrettet således, at de ved etableringen og fremover skal opfylde kravene om de

fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende bestemmelser. Ligesom

anden kommunikation - via Jobnet - mellem borgerne og det fælles it-baserede datagrundlag og mellem det

fælles it-baserede datagrundlag og jobcentres hhv. arbejdsløshedskasserne it-systemer er f.eks.

kommunikationslinjerne krypterede. Borgerne kan alene få adgang til egne oplysninger med anvendelse af

NemId eller med anden sikker loginløsning.

Den digitale kommunikation er kun til rådighed og tilgængelig for autentificerede brugere.


Det foreslås, at disse regler indholdsmæssigt videreføres. Med forslaget sker der således ingen ændringer i

jobcenterets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning, selvom jobcenteret efter loven er tillagt

en række myndighedsopgaver. Jobcenteret er fortsat et tjenestested og således ikke en selvstændig

forvaltningsmyndighed.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Lovforslaget i alt -247 -232 -214 -210

Stat -206 -191 -173 -169

Kommune -41 -41 -41 -41



Heraf DUT -41 -41 -41 -41


Tabel 2. Afbureaukratisering af beskæftigelsesplan og resultatrevision

231

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

I alt -13 -13 -13 -13

Stat 0 0 0 0

Kommune -13 -13 -13 -13



Heraf DUT -13 -13 -13 -13


Tabel 3. Ændret organisering af den statslige beskæftigelsesindsats

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

I alt -214 -196 -175 -175

Stat -214 -196 -175 -175

Kommune 0 0 0 0



Heraf DUT 0 0 0 0


Tabel 4. Virksomhedsservice og jobformidling

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

Stat 8 5 2 6

IT-udgifter 8 5 2 6

Kommune 0 0 0 0

232

I alt 8 5 2 6


Tabel 5. Forenklet partsstruktur

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018

I alt -28 -28 -28 -28

Stat 0 0 0 0

Kommune -28 -28 -28 -28



Heraf DUT -28 -28 -28 -28


Tabel 6. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af beskæftigelsesreformen, direkte økonomi og

efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter

Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset

Samlede direkte konsekvenser -147 -24 13 13 -43

Efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter -167 -18 -1 -8 -78

9. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Stat:

2015: -146 mio. kr.

2016: -128 mio. kr.

2017: -107 mio. kr.

2018: -107 mio. kr.

Stat:

2015: 8 mio. kr.

2016: 5 mio. kr.

2017: 2 mio. kr.

2018: 6 mio. kr.

Administrative

konsekvenser for

Stat: Ingen

233

stat, kommuner og

regioner

2015: -68 mio. kr.

2016: -68 mio. kr.

2017: -68 mio. kr.

2018: -68 mio. kr.

Kommuner:

2015: -41 mio. kr.

2016: -41 mio. kr.

2017: -41 mio. kr.

2018: -41 mio. kr.

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen Ingen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Styrket servicekoncept for virksomheder,

koordineret virksomhedskontakt på tværs af

kommuner og oprettelse af et nationalt

kontaktpunkt for virksomheder.

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen Ingen

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ingen Ingen

Forholdet til EU-

retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

234

Lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v. (OBL)

OBL § 1 – Lovens formål Lovtekst

(Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Afsnit I

Lovens formål

Kapitel 1

Formål

§ 1. Loven fastlægger ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Stk. 2. Loven fastlægger endvidere rammerne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

og for registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.


§ 1 i den gældende styringslov afgrænser lovens område. Formålet med loven er at fastlægge organiseringen

af og ansvaret for styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation

til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integration af udlændinge i Danmark. Indholdet af

beskæftigelsesindsatsen er reguleret i de nævnte love.

Det foreslås, at formålsbestemmelsen i den nye lov med redaktionelle ændringer indholdsmæssigt svarer til

den gældende. Lovens formål er således at fastlægge, hvilke opgaver og hvilket ansvar de enkelte

myndigheder m.v. har for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Dette er beskrevet i lovforslagets §§ 2-

31.

Det foreslås videre, at det som noget nyt fremgår af bestemmelsen, at loven også regulerer registrering,

indberetning og videregivelse af oplysninger, som er indeholdt i statslige it-systemer på

beskæftigelsesområdet, jf. afsnit IV i lovforslaget.

OBL § 2 – Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og kommunekontaktråd (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

235

Afsnit II

Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Kapitel 2

Kommunerne

Ansvaret for indsatsen

§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, jf. dog § 22.

Stk. 2. Kommunen kan samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal beskæftigelsesindsats og

skal drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i kommunekontaktrådene under KL.


Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 2,

stk. 1, i styringsloven.

Det foreslås således, at ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune påhviler

kommunalbestyrelsen, bortset fra de opgaver, som de statslige Workindenmark-centre varetager. Der

henvises til lovforslagets § 22 og bemærkningerne hertil.

Det er et led i forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at samarbejdet på tværs af

kommunegrænserne skal styrkes. Som led i udmøntning af forliget foreslås det derfor i stk. 2, at kommunen

kan samarbejde med andre kommuner om en tværkommunal beskæftigelsesindsats, og at kommunerne

forpligtes til at drøfte tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i Kommunekontaktrådene

(KKR) under KL. Det vil sige, at kommunerne skal drøfte med nabokommunerne, om der med fordel kan

iværksættes tværkommunale samarbejder. Der er 5 Kommunekontaktråd, ét i hver region. De er sammensat

af alle borgmestre i den enkelte region og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, så sammensætningen

afspejler stemmefordelingen ved kommunalvalget.

For at sikre at samarbejdet tager udgangspunkt i de lokale forhold, er det er op til kommunerne at fastlægge,

hvilke emner de vil samarbejde om. Det kan eksempelvis være en øget koordinering af

virksomhedssamarbejdet eller indsatser, som kræver specialiseret viden, som eksempelvis AC-indsatsen eller

opkvalificering af særlige grupper af ledige, eksempelvis i offshore-industrien.

Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at en kommune kan overlade myndighedsudøvelse i

beskæftigelsessager til en anden kommune.


Kommentar:

Det fremgår af aftalen, at kommunerne forpligtes til at drøfte konkrete samarbejder på

beskæftigelsesområdet i regi af de nuværende fem KKR. For at sikre, at der er et forum, som sætter fokus på

den tværkommunale beskæftigelsesindsats, fastholdes det, at KKR nævnes eksplicit i lovgivningen.

Kommentar:

Det er kommunerne, der har ansvaret for udførelse af beskæftigelsesindsatsen, og det er nævnt i

236

bemærkningerne til lovforslaget, at det er op til kommunerne at fastlægge, hvilke emner de vil samarbejde

om. Det vil blive præciseret i bemærkningerne, at mens der med forliget om reform af

beskæftigelsesindsatsen lægges op til et styrket kommunalt samarbejde gennem KKR ved at forpligte KKR til

at drøfte konkrete samarbejder på beskæftigelsesområdet – ligesom det kendes fra social- og

sundhedsområdet i dag - vil RAR i højere grad have fokus på at drøfte og udvikle de mere overordnede

strategier for indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Det vil derfor være nærliggende, at RAR og KKR har

et tæt samarbejde inden for samme geografiske område, så de konkrete aftaler og overordnede strategier

for indsatsen i det regionale området trækker i samme retning.

OBL § 3 – Omfanget af beskæftigelsesindsatsen (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 3. Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam,

jf. §§ 9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal tilrettelægges.

Stk. 2. Beskæftigelsesindsatsen omfatter

1) kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov

om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven og

3) opgaverne efter stk. 3 og efter regler fastsat i medfør af stk. 4.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov

om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven der er omfattet af den kommunale



Det foreslåede stk. 1 er en sammenskrivning af den gældende § 3, stk. 1, og § 13, stk. 1, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og i

rehabiliteringsteam og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen i jobcentre skal tilrettelægges.

Det foreslåede stk. 2 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 13, stk. 2, i styringsloven.

Det foreslås således, at beskæftigelsesindsatsen omfatter kommunens opgaver efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter lov om aktiv

socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v., integrationsloven og opgaverne efter stk. 3.

Efter gældende § 13, stk. 3, tilrettelægger kommunalbestyrelsen formidlingen af virksomhedsrettede sociale

tilbud m.v. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud.

237

Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i

indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne indsats omfatter bl.a virksomhedspraktik,

ansættelse med løntilskud, jobrotation, virksomhedsrevalidering, fleks- og skånejob samt formidling af

ordinære job.

Formuleringen om lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov, er ikke medtaget i den foreslåede

bestemmelse, da det vurderes, at den er overflødig.

Det foreslåede stk. 4 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 13, stk. 4, i styringsloven. Regler

efter den gældende bestemmelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 1541 af 16/12 2013 om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke beskæftigelsesrettede

opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og integrationsloven der

er omfattet af beskæftigelsesindsatsen. Reglerne vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om organisering og

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.


Kommentar:

Det fremgår af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at eneste tilbagevæ- rende krav til kommunerne

i forhold til organisatoriske bindinger er, at kommunen skal have et jobcenter i kommunen, som varetager

beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder. Dette medfører, at beskæftigelsesindsatsen skal

varetages i et jobcenter, hvilket lovforslaget afspejler.

OBL § 4 - Beskæftigelsesplan og resultatrevision (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Beskæftigelsesplan og resultatrevision

§ 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den 31. december med udgangspunkt i de vejledende

beskæftigelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesministeren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for

det kommende års beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater

og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgående år.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det regionale

arbejdsmarkedsråd til orientering.


Beskæftigelsesplan og resultatrevision

238

Gældende ret

Efter gældende regler skal kommunerne under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan

for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen

forud for planens forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det

kommende år behandler kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og

beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.

Efter de gældende regler skal kommunen endvidere årligt udarbejde en særskilt resultatrevision, som viser

resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med

beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af

budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale

beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde. Resultatrevisionen skal forelægges

kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for vedtagelsen af budgettet

for det kommende år.

Beskæftigelsesministeren kan efter de gældende regler fastsætte regler om, hvilke oplysninger

beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal indeholde, samt form og frister for udarbejdelsen.

Kommunen sender efter de gældende regler beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale

beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.


Aftalepartierne er enige om, at en række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så

arbejdsprocesser i kommunerne forenkles, og der sikres mere effektive arbejdsgange.

Det foreslås, at processen for udarbejdelse af de kommunale beskæftigelsesplaner og resultatrevisioner

afbureaukratiseres for at give kommunerne et større råderum til at bruge ressourcerne på at tilrettelægge

en indsats med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål. Det foreslås derfor, at alle form- og

proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen afskaffes, ligesom der ikke

længere stilles formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner med

udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger.

Forslaget betyder, at kommunen hvert år skal udarbejde en plan for det kommende års

beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske

mål, som beskæftigelsesministeren årligt udmelder. De beskæftigelsespolitiske mål angiver alene retning for

tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i

beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve. Kommunens årlige

beskæftigelsesplan kan have et flerårigt sigte.

Kommunerne får således selv mulighed for at tilrettelægge processen med udarbejdelse af

beskæftigelsesplanen, så den i højere grad kan tilpasses de lokale forhold.

Kommunerne skal ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision. I grundlaget for udarbejdelsen af

beskæftigelsesplanen skal dog indgå en resultatrevision, som viser resultater og effekter af

beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det forudgående år.

239

Kommunernes beskæftigelsesplaner skal ikke sendes i høring i de nye regionale arbejdsmarkedsråd, som

erstatter de lokale og regionale beskæftigelsesråd, ligesom beskæftigelsesplanerne heller ikke skal til høring

i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås, at kommunen skal sende beskæftigelsesplanen til det regionale arbejdsmarkedsråd til

orientering, således at det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over kommunernes planer for

tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Rådet får de kommunale

beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger til de af

kommunerne fremsendte beskæftigelsesplaner.


Efter i § 23 i den gældende styringslov skal kommunerne under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd

udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens forelæggelse for

kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år behandler

kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens

bemærkninger i et møde.

Kommunen skal efter styringslovens § 24 udarbejde en særskilt resultatrevision, som viser resultater og

effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen skal drøftes med

beskæftigelsesregionen forud for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af

budgettet for det kommende år behandler kommunalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale

beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.

Resultatrevisionen skal forelægges kommunalbestyrelsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger

forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Beskæftigelsesministeren kan efter de gældende

regler fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen skal indeholde,

samt form og frister for udarbejdelsen.

Kommunen sender efter styringslovens § 25 beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale

beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.

Som konsekvens af ønskerne om afbureaukratisering og dermed afskaffelse af en række form- og proceskrav

foreslås det i stk. 1, at kommunen alene skal udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.

Beskæftigelsesplanen skal tage udgangspunkt i de vejledende beskæftigelsespolitiske mål, som

beskæftigelsesministeren årligt udmelder, tilpasset de lokale forhold og udfordringer. Der henvises til den

foreslåede § 19 og bemærkningerne hertil. Planen for det kommende års beskæftigelsesindsats skal vedtages

senest den 31. december.

Alle øvrige form- og proceskrav til udformningen af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen foreslås

afskaffet.

Der stilles således ikke fremover formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale

beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger.

240

Kommunen skal heller ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision. I forslaget til stk. 2 indgår dog, at

der i grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen indgår en resultatrevision, som viser resultater

og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det forudgående år, således at det sikres, at

kommunen drøfter de opnåede resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen, og at erfaringerne herfra

indgår i arbejdet med beskæftigelsesplanen for det kommende år.

Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt sigte. Kommunens beskæftigelsesplan skal ikke

sendes i høring i de regionale arbejdsmarkedsråd eller i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal fremsende den årlige beskæftigelsesplan til det regionale

arbejdsmarkedsråd til orientering, således at det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik over

kommunernes planer for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. Rådet

behandler de kommunale beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger til

de fremsendte beskæftigelsesplaner. Rådets bemærkninger forpligter dog ikke kommunerne til at revidere

deres planer.


Kommentar:

I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen fremgår det, at alle proceskrav til udformningen af

beskæftigelsesplanen skal afskaffes. Det regionale arbejdsmarkeds- råd vil derfor få tilsendt

beskæftigelsesplanen til orientering umiddelbart efter, kommunen har vedtaget beskæftigelsesplanen for

det kommende års beskæftigelsesindsats.

OBL § 5 – Jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Jobcentre

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter som en særskilt del af kommunens forvaltning

udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret også varetager andre opgaver.


Aftalepartierne er enige om, at arbejdsprocesserne i kommunerne skal afbureaukratiseres. For at bidrage til

at understøtte mere hensigtsmæssige og smidige arbejdsgange i kommunerne og forbedre mulighederne for

at yde en helhedsorienteret indsats over for borgerne foreslås det, at gældende regler om jobcenterets

organisering og opgaveplacering afskaffes, således at de kommunale forvaltninger i højere grad selv får

mulighed for at tilpasse deres administration til de lokale forhold, herunder udvalgsstruktur i

kommunalbestyrelsen eller andre konkrete hensyn.

Det foreslås, at det eneste krav til organisering fremover er, at der skal være et jobcenter i kommunen, hvor

beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages. Jobcentrene kan således fremover

varetage andre opgaver end dem, der hører under beskæftigelsesindsatsen.

241


Efter den gældende styringslovs § 14 skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at en særskilt del af

kommunens forvaltning (jobcenteret) alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats.

Formålet med bestemmelsen er at sikre fokus på den beskæftigelsesrettede indsats og adskille den

jobrettede indsats fra afgørelser om berettigelse til og udmåling af forsørgelsesydelser, f.eks. kontanthjælp,

sygedagpenge, hjælp til enkeltydelser og boligstøtte.

Efter styringslovens § 14 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at jobcenteret også varetager kommunens

opgaver i relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse

m.v. og visse opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kapitel 2 i lov om vejledning

om valg af uddannelse og erhverv.

Det foreslås, at beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder fortsat varetages af jobcenteret.

Det foreslås dog, at jobcenteret ikke længere skal være bundet af, at varetagelse af beskæftigelsesindsatsen

er eneste opgave, der kan udføres her. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at opgaver fra andre dele

af forvaltningen kan varetages i jobcenteret. Det vil således f.eks. være muligt at lægge kommunens

ydelsescenter i jobcenteret, ligesom kommunen kan beslutte, at jobcenteret kan varetage opgaver i relation

til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og visse

opgaver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning m.v.

Derimod vil det ikke være muligt at lægge varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen helt eller delvist i andre

dele af den kommunale forvaltning, bortset fra de tilfælde der er nævnt i forslag til § 6, stk. 2-5, hvortil der

henvises.

Med den foreslåede ændring vil det fremover i højere grad være muligt for de kommunale forvaltninger at

tilpasse deres administration til lokale forhold, men det fastholdes, at beskæftigelsesindsatsen er forankret i

jobcenteret.

OBL § 6 – Organiseringen af beskæftigelsesindsatsen samt kordinerende

sagsbehandling (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 6. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for borgerne, jf. dog stk. 2-5 og §§ 9-12. I indsatsen

skal der være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset

hvilken ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte

at etablere den særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor

der er en dato for forventet raskmelding, som ligger inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal varetages af

jobcenteret eller ydelsescenteret.

242

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende

sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, og for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en

anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en

anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan

overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en anden

enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.


Beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages i dag i jobcentrene, der som

udgangspunkt alene varetager beskæftigelsesindsatsen.

I indsatsen over for borgerne er der fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed, hvor jobcenteret

understøtter, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job. For unge ydelsesmodtagere uden

erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til beskæftigelse via uddannelsespålæg.

Jobcenteret har også fokus på beskæftigelse i forhold til borgere, der ud over at mangle et arbejde kan have

sociale og helbredsmæssige problemer. Udgangspunktet for jobcenterets indsats er, at

beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal kunne løses parallelt.

Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne omfatter opgaver i henhold til lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompensation til

handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de henvender sig til, hvis de har behov for arbejdskraft til

ordinær ansættelse eller ansættelse med løntilskud. Hvis virksomhederne ikke selv kan finde kvalificeret

arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan formidle arbejdskraft til

virksomhederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende, og uanset hvor de ledige bor.

Stk. 4-5

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler

Borgere i et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb samt sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3

efter sygedagpengelovens § 12 får en gennemgående og koordinerende sagsbehandler. Det foreslås, at

kommunen kan udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden enhed end

jobcenteret. Dette kan være relevant i sager, hvor karakteren af personens komplekse problemer tilsiger det.

Det kan f.eks. være en sag, hvor hovedvægten af indsatsen i en længere periode vil ligge på et andet område

end beskæftigelsesområdet. Fokus på hovedmålet, at personen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, må

dog aldrig træde i baggrunden. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe

afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.


Det foreslåede stk. 1 er en delvis sammenskrivning af den gældende styringslovs § 15, stk. 1 og 2.

243

Efter disse bestemmelser varetager jobcenteret beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder,

og der skal i indsatsen over for disse være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed. Det

langsigtede fokus for den enkelte ledige skal være på varig tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at bestemmelserne om jobcenterets grundlæggende opgaver over for borgere videreføres

indholdsmæssigt. Bestemmelser om indsatsen over for virksomhederne foreslås dog flyttet til forslagets § 7.

Målet for jobcenterets indsats er således at understøtte, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt

direkte i job. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og i, hvor tæt den enkelte er på

arbejdsmarkedet. For unge ydelsesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse går vejen til

beskæftigelse via uddannelsespålæg.

Jobcenteret understøtter den enkeltes jobsøgning, herunder ved brug af selvbetjeningsværktøjer og

synliggør relevante jobåbninger over for den enkelte.

I forhold til borgere, der ud over at mangle et arbejde kan have sociale og helbredsmæssige problemer, er

udgangspunktet for jobcenterets indsats, at beskæftigelsesmæssige og sociale problemer skal kunne løses

parallelt.

Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende §

15, stk. 3, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommunerne fortsat har mulighed for at bestemme, at beskæftigelsesindsatsen over

for unge under 30 år uden uddannelse kan varetages af en særskilt enhed, adskilt fra jobcenteret.

Målet er, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan

f.eks. være i et UU-center eller på en erhvervsskole.

Kommuner, der vælger denne model, har også mulighed for at udskille indsatsen over for unge uden

uddannelse uanset ydelse – på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen – og varetage denne i en

særlig enhed. Dette betyder, at kommunens fulde indsats over for denne gruppe unge, dvs. også på f.eks.

social- og sundhedsområdet, varetages og koordineres i denne enhed. Unge uden uddannelse er unge under

30 år, som modtager enten uddannelseshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge,

ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse.

Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af gældende § 15, stk.

4, i styringsloven, som skulle træde i kraft den 5. januar 2015.

Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for

sygedagpengemodtagere, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger

regnet fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller ydelsescentret. Dermed kan den enkelte

kommune tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel administration i de korterevarende

sygedagpengesager.

Det foreslåede stk. 4 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af § 15, stk. 5, i

styringsloven, som skulle træde i kraft den 5. januar 2015.

Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og

koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb, borgere i jobafklaringsforløb, jf. den gældende

244

§§ 68 c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og funktionen som gennemgående og koordinerende

sagsbehandler for sygemeldte borgere, jf. § 13 d i sygedagpengeloven, kan overdrages til en anden enhed i

kommunen end jobcenteret. Det foreslås endvidere, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler

fra en anden enhed end jobcenteret ikke kan træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan være gennemgående og

koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk

forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage

opfølgning og understøtte, at borgeren følger rehabiliteringsplanens indsatsdel og når målet i planen.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i

denne forbindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får

terminaladgang til oplysningerne.

Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den

nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse om

sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning

(sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller samt

uddannelse og vejledning af medarbejderne.

Det foreslåede stk. 5 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 15, stk. 6, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som koordinerende sagsbehandler

for personer, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som vurderes aktivitetsparate, jf. § 2,

nr. 3 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end

jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen,

hvis pågældende er fra en anden enhed end jobcenteret.

Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcenteret kan være koordinerende

sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der

kan f.eks. være tale om at udarbejde jobplanen, varetage kontaktforløbet og understøtte, at borgeren følger

jobplanen og når målet i planen.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i

denne forbindelse kunne være tale om, at den koordinerende sagsbehandler får terminaladgang til

oplysningerne.

Kommunen har - som dataansvarlig myndighed - ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den

nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse om


(sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller samt

uddannelse og vejledning af medarbejderne.


Kommentar:

Det vil blive præciseret i bemærkningerne til § 6, stk. 1, at indsatsen skal have fokus på beskæftigelse,

245

selvforsørgelse og rådighed. Det langsigtede fokus for den enkelte ledige skal være på varig tilknytning til

arbejdsmarkedet.

OBL § 7 – Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 7. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus

på virksomhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der

kommer fra ledighed, og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

Stk. 2. Jobcenteret varetager virksomhedskontakten, som sker i samarbejde mellem kommuner på tværs af

kommunegrænser.


Jobcenterets opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen over for borgerne foreslås videreført. Det foreslås

derimod, at der i beskæftigelsesindsatsen fremover i langt højere grad skal være fokus på landets

virksomheder. Begrundelsen herfor er, at mange virksomheder finder, at jobcentrene i dag ikke i tilstrækkelig

grad har en systematisk og professionel tilgang til samarbejdet med virksomheder, og at der er stor forskel

på jobcentrenes service fra kommune til kommune. Virksomhederne efterspørger en lettere og mere smidig

adgang og kontakt til ét samlet beskæftigelsessystem – også på tværs af kommunegrænser. Virksomhederne

efterspørger også, at jobcentrene har et bedre branchekendskab, en bedre forståelse af virksomhedernes

behov for arbejdskraft, og at der er færre administrative byrder i samarbejdet med beskæftigelsessystemet.

Mange virksomheder kender ikke jobcentrenes tilbud i forbindelse med rekruttering og fastholdelse, og

jobcentrene henvender sig i dag hovedsageligt til virksomhederne vedrørende støttet beskæftigelse.

Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få

den arbejdskraft, de har brug for. Jobcentrene skal i langt højere grad have fokus på at hjælpe

virksomhederne med rekruttering. Indsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for

arbejdskraft.

Det foreslås derfor, at jobcentrene skal servicere virksomhederne med fokus på tre områder: Rekruttering af

ledige, uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.

Jobcentrenes service inden for området rekruttering af ledige: Det skal være en kerneopgave for jobcentrene

at opsøge relevante virksomheder og tilbyde dem hjælp til at matche ledige ved at hjælpe med at udsøge,

matche, screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhederne. Formidling på tværs af

kommunegrænser understøttes af et landsdækkende it-system.

Første fase, der skal være klar 1. juli 2015, omfatter en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver

fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft, og der skal være en bedre it-understøttelse af udsøgning

af cv’er på tværs af kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og sidste trin vil være fuldt

indfaset primo 2017. Indtil en moderniseret it-understøttelse er på plads, kan der på Jobnet som hidtil

registreres jobordrer og foretages udsøgning på tværs af myndigheder og arbejdsløshedskasser.

246

Jobcentrenes service inden for uddannelse og opkvalificering af ledige: Jobcentrene skal tilbyde

virksomhederne information om og hjælp til at oprette målrettede opkvalificerings- og uddannelsesforløb,

herunder jobrotationsforløb, voksenlærlingeforløb, fagpilot og opkvalificeringsjobs til nyansatte

medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed.

Jobcentrenes service indenfor området hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbejdere:

Jobcentrene skal informere virksomhederne om mulighederne for hjælp til fastholdelse i konkrete

situationer, herunder om mulighederne for personlig assistent, hjælpemidler, fleksjob, delvis raskmelding og

§ 56 aftale, som er en ordning, der nedsætter arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med sygefravær, hvis

medarbejderen lider af en kronisk eller langvarig sygdom, der kan medføre et sygefravær på mindst 10 dage

om året.

Jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være koordineret, hurtig

og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse, hvor det

er relevant.

Det foreslås, at jobcentrene skal samarbejde på tværs af kommunegrænserne om virksomhedskontakten.

Samarbejde på tværs skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på virksomhedernes behov for hjælp

til rekruttering. Det betyder bl.a., at jobcentrene skal se ud over egen kommunegrænse og samarbejde med

øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med behov for arbejdskraft.


Efter gældende § 13, stk. 2, i styringsloven, omfatter beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne

opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,

lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og

integrationsloven.

Det foreslås i stk. 1, at jobcenterets opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen indholdsmæssigt

videreføres, og at der i beskæftigelsesindsatsen skal være fokus på landets virksomheder.

Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få

den arbejdskraft, de har brug for, og så der sker et hurtigt og præcist match mellem virksomhed og den

ledige.

Efter forslaget til stk. 1 skal kommunerne have fokus på de tre virksomhedsrettede indsatsområder;

rekruttering af ledige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed, samt

fastholdelse af sygemeldte medarbejdere. Ved uddannelse og opkvalificering tænkes på information og

hjælp til at oprette jobrotationsforløb, fagpilot, voksenlærlingeforløb og opkvalificeringsjob. Kommunerne

har til gengæld frihed til selv at fastlægge udmøntning og håndtering af den virksomhedsrettede indsats

lokalt. Indsatsen skal være kontinuerlig og sammenhængende, og der skal være fokus på den opsøgende

virksomhedskontakt, også på tværs af kommuner.

De tre servicespor skal understøttes af digitale løsninger. Med it-understøttelse af initiativerne sikres færre

administrative byrder i forbindelse med bl.a. oprettelse af løntilskud. Rekrutteringsindsatsen vil blive

understøttet af et nyt, nationalt it-system udviklet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der

indeholder jobordrer fra virksomheder. Dermed sikres det, at der er gennemsigtighed i virksomheders

jobordrer og rekrutteringsbehov på tværs af kommunegrænser, og at det bliver lettere for jobcentre at

247

servicere virksomheder inden for rekruttering.

I stk. 2 foreslås, at jobcenteret varetager virksomhedskontakten, og at jobcentrene skal samarbejde herom

på tværs af kommunegrænserne. Samarbejde på tværs skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på

virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering. Det betyder bl.a., at jobcentrene skal se ud over egen

kommunegrænse og samarbejde med øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med behov

for arbejdskraft.


Kommentar:

Det fremgår ikke af forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen, at der skal fast- sættes proceskrav for

inddragelse af virksomhederne.

Det konkrete samarbejde mellem jobcentrene i kommunerne og virksomheder om virksomhedernes

inddragelse i beskæftigelsesindsatsen bør tage udgangspunkt i den enkelte virksomheds konkrete ønsker og

mulighed for at blive inddraget i indsatsen, hvorfor der ikke fastsættes nærmere regler for inddragelse af

virksomheden.

Kommentar:

Der stilles overvågningsredskaber til rådighed for jobcentre, ledige og virksomheder, der skal understøtte,

at formidling bliver målrettet bl.a. til områder med mangel på arbejdskraft.

Jobcentrene skal have et øget fokus på at hjælpe virksomhederne med rekruttering af ledige. Indsatsen skal

tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft, og at virksomheder får hjælp til rekruttering,

når de ønsker det. Målet er, at virksomheder kan få den arbejdskraft, de har behov for. Det udelukker ikke,

at arbejdsgiverne anvender andre rekrutteringskanaler.

Kommentar:

Med beskæftigelsesreformen får kommunerne og a-kasserne flere frihedsgrader til at tilrettelægge indsatsen

efter lokale behov. Det er ikke intentionen med forliget, at der skal fastsættes proceskrav i lovgivningen for

inddragelse af virksomhederne. Det skal dog bemærkes, at der i forbindelse med oprettelsen af Service- og

paradoksberedskaberne som led i kontanthjælpsreformen blev aftalt fælles standarder for en række

services, som jobcentrene forpligtede sig til at levere til virksomhederne. Det vil være naturligt for de

enkelte jobcentre at bygge videre på disse i implementeringen af det nye servicekoncept. Der vil derfor ikke

blive opstillet konkrete servicemål i lovgivningen.

Det fremgår af lovteksten, at jobcentrene skal servicere virksomhederne indenfor tre spor: Rekruttering af

ledige, fastholdelse af medarbejdere og opkvalificering af nyansatte medarbejdere.

Rekrutteringssporet vil bl.a. blive understøttet af nye landsdækkende it-systemer, som i praksis understøtter

større ensartethed på tværs af kommuner. Derudover får store landsdækkende virksomheder mulighed for

at anvende et nationalt kontaktpunkt, og indgå konkrete aftaler om samarbejde.

248

Kommentar:

Det vil blive præciseret i § 7 i lovforslaget, at jobcentrets fokus på virksomhedsservice i forhold til

opkvalificering af medarbejdere omfatter nyansatte, der kommer fra ledighed. I bemærkningerne vil det blive

beskrevet, at der tænkes på uddannelse og opkvalificering i form af information og hjælp til at oprette

jobrotationsforløb, voksenlærlingeforløb, fagpilot og opkvalificeringsjob til nyansatte medarbejdere, der

kommer fra ledighed.

OBL § 8 – Regler om fælles logo, grafiskdesign m.v. (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med KL regler om anvendelse af fælles logo,

grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter.

Stk. 2. Kommunen skal udarbejde en hjemmeside for jobcenteret og skal i den forbindelse bruge de

retningslinjer for design og logo, som er fælles for alle jobcentre.


Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af gældende § 17 og § 60, stk. 4, i styringsloven. Det

foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL fastsætter regler om

anvendelse af fælles logo og grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og andre

samarbejdsparter. Således vil jobcentrene også fremover skulle følge den designmanual, som er udarbejdet

i samarbejde med KL, og som er offentliggjort på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

I stk. 2 foreslås, at jobcentrenes hjemmesider skal udarbejdes i overensstemmelse med de af Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering og KL fastsatte krav til logo og hjemmeside-design.

Formålet med bestemmelserne er at sikre, at jobcentrene i hele landet fremtræder som myndigheder med

samme opgaver og servicetilbud.

OBL § 9 – Rehabiliteringsteamet og teamets kompetencer (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Rehabiliteringsteam m.v.

Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam

§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og

koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes beslutning om og tilkendes

ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen skal

indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse

eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter

kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, og i sygedagpengesager, hvor personen er

visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

249

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en tværfaglig og

helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge og borgeren overgår fra sygedagpenge til

jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 3. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at

sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder

og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får tilknytning til

arbejdsmarkedet.


Gældende ret

I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen forslag til ændringer i de gældende regler om

rehabiliteringsteam m.v. De gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af førtidspension og

fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18. december 2013.

Som følge af reformen af førtidspension og fleksjob har hver kommune siden den 1. januar 2013 skullet

etablere et eller flere rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som

afgiver en indstilling i alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til

selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets

vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig.

Som følge af forlig om en reform af sygedagpengesystemet har rehabiliteringsteamet fra den 1. juli 2014

afgivet indstilling i sager om jobafklaringsforløb, og fra den 5. januar 2015 skal rehabiliteringsteamet også

afgive indstilling i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12.


Det foreslås, at de gældende regler om rehabiliteringsteamet, herunder teamets sammensætning, opgaver,

behandling af sager m.v. videreføres indholdsmæssigt. Forslaget til bestemmelser om rehabiliteringsteam

m.v. indeholder alene redaktionelle ændringer.

Formål m.v.

Det foreslås, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre, at der med udgangspunkt i den enkelte

borgers samlede situation sker den nødvendige tværfaglige koordinering i sygedagpengesager visiteret til

kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven og i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud

til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, og at den enkelte borger får en helhedsorienteret

indsats med relevante tværfaglige indsatser fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, det sociale

område og fra uddannelsesområdet, så den enkelte borger så vidt muligt opnår tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers

beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse,

job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.

250

Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og

uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til, at den enkelte borger får eller

bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet.


Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25

a, stk. 1, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen skal etablere rehabiliteringsteam i alle kommuner.

Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i sager, der behandles i

teamet. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb,

fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Det gælder også sager, hvor det er

åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne. I disse sager skal sagsbehandlingen være

hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt til borgeren. Der vil være tale om borgere, der er så

syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle

arbejdsevnen. De er derfor undtaget fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspension. Det kan

f.eks. være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, med en alvorlig

hjerneskade eller med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller

udsigtsløse, hvor prognosen er kort levetid, eller hvor sygdommen er hastigt accelererende.

Desuden foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om indsatsen i sager om

jobafklaringsforløb til borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Formålet med forslaget er at sikre

den samme tværfaglige vurdering i disse sager, som efter de gældende regler foretages i sager om

ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling i sygedagpengesager om syge, der er

visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.

Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet. Behandlingen af sagen sker på grundlag af

rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab og

bl.a. med inddragelse af den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som deltager i teamet, jf. § 30

a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer

afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse

i den enkelte sag.

Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvor den

samlede rehabiliteringsindsats fastsættes på baggrund af de enkelte forvaltningers afgørelser om den

konkrete indsats til den enkelte borger. Teamet kan indstille, at teamet inddrages i den løbende opfølgning

på sagen.

Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i

sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for

teamet, ligesom der heller ikke kan klages over teamets indstilling i en sag.

Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af persondatalovens § 35, hvorefter den registrerede har

251

adgang til at gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om vedkommende selv.

Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke

være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Det vurderes, at

behandlingen ikke vil være i strid med finalité-princippet.

De forskellige myndigheder kan kun få adgang til oplysninger, der er nødvendige, og de oplysninger, de

forskellige myndigheder kan få adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de

formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og staten - skal ved digital kommunikation sikre, at

kommunikationen sker i overensstemmelse med persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse om


(sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og

uddannelse og vejledning af medarbejderne samt kryptering ved transmission af følsomme eller fortrolige

oplysninger over internettet.

§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndigheders videregivelse af oplysninger, som er nødvendige

for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen - fraveget i den gældende styringslov. Denne

fravigelse opretholdes, jf. forslag til § 50 og bemærkningerne hertil.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a.

helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter

forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne bestemmelse fraviges ikke

i det foreliggende lovforslag.

Som led i udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet er der i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring

af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, lov om ansvaret og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love fastsat regler om

behandling i rehabiliteringsteamet af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reglerne om behandling af

sager i rehabiliteringsteamet i lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i kraft

den 5. januar 2015, ligesom reglerne i lov om sygedagpenge om visitation til kategori 3 m.v. træder i kraft

den 5. januar 2015.

Ændringerne fra lov nr. 720 af 25. juni 2014 til lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats foreslås at indgå i dette forslag om lov om organisering og understøttelse af

beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder ændringerne om behandling af sygedagpengesager i

rehabiliteringsteamet. Dette lovforslag træder i kraft den 1. januar 2015. Dermed fremrykkes ikrafttræden

af reglerne om rehabiliteringsteamets behandling af sygedagpengesager fra den 5. januar 2015 til den 1.

januar 2015. Da de tilhørende bestemmelser i sygedagpengeloven om visitation til kategori 3 m.v. ikke træder

i kraft før den 5. januar 2015, vil bestemmelserne om behandling i rehabiliteringsteamet af sygdagpengesager

være ”tomme” i den ganske korte og ubetydelige periode fra 1. januar 2015. Den fremrykkede ikrafttræden

er uden betydning for sygemeldte borgere, fordi ingen borger visiteres til kategori 3 før den 5. januar 2015,

hvor ændringerne i sygedagpengeloven træder i kraft. Det vurderes endvidere af ordensmæssige grunde at

være hensigtsmæssigt, at lovens bestemmelser så vidt muligt træder i kraft samtidig den 1. januar 2015.

Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af § 25 a, stk. 2, i

252

styringsloven, jf. § 4, nr. 10, i ovennævnte lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge,

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik, lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

Det foreslås således, at en sag ikke behandles i rehabiliteringsteamet, når en sygedagpengemodtager, som

har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i sygedagpengeloven, overgår fra

sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge efter § 24 i lov om sygedagpenge. Overgår

en sygedagpengemodtager til jobafklaringsforløb efter ophør af en af forlængelsesreglerne, skal sagen altid

behandles i rehabiliteringsteamet, uanset den indsats, sygedagpengemodtageren har fået under

sygedagpengeforløbet.



Det foreslås således, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre den enkelte borger en

helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte

borger så vidt muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke

til, at den enkelte borger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers

beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse,

job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.


Kommentar:

I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen forslag om ændringer af de gældende regler om

rehabiliteringsteam m.v. Reglerne om behandling af sager i rehabiliteringsteamet er derfor en videreførelse

af de gældende regler.

Efter § 6 i bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling

om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. er det den enkelte kommune, der tilrettelægger

rehabiliteringsteamets forberedelse og behandling af sager.

Kommentar:

Borgerens inddragelse i egen sag er et helt centralt element i reformen om førtidspension og fleksjob,

herunder er det centralt, at borgeren deltager i rehabiliteringsteamet.

Som led i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015 er det aftalt, at regeringen

vil søge tilslutning i forligskredsen bag reform om førtidspension og fleksjob til at ændre reglerne for

behandling af sager om ansøgning af førtidspension (§ 17, stk. 2-sager), så ansøgninger om førtidspension,

hvor borgeren åbenlyst ikke opfylder betingelserne, ikke skal behandles af rehabiliteringsteamet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i samarbejde med Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale forhold ved at drøfte den konkrete udmøntning af denne aftale, herunder bredden i

de sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet.

253

OBL § 10 Rehabiliteringsteamets sammensætning (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 10. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante

forvaltningsområder, herunder

1) beskæftigelsesområdet,

2) sundhedsområdet,

3) socialområdet,

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende

uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Stk. 2. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag

behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle

borgerens arbejdsevne.


Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 5, i

styringsloven.

Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter

fra relevante forvaltningsområder, herunder



3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 13, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden

erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller eksterne eksperter til støtte for

rehabiliteringsteamets arbejde og indstilling. Kommunen kan f.eks. i de sager, hvor bopælskommunen ikke

er handlekommune på det sociale område, inddrage en repræsentant fra handlekommunen.



Det foreslås således, at borgeren og sagsbehandleren deltager i møder, hvor rehabiliteringsteamet behandler

borgerens sag. Borgeren skal deltage i møderne både af hensyn til sagens afklaring og for at sikre, at borgeren

inddrages i og får ejerskab til egen sag. Sagsbehandleren deltager på møderne i teamets behandling af sagen

og bidrager til teamets indstilling til kommunen.

Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, skal

254

sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan derfor behandles i teamet uden, at borgeren deltager.

Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sagen, f.eks. en

pårørende.


Tværfaglig sammensætning

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra

relevante forvaltningsområder, herunder



3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,

4) regionen ved en ”sundhedskoordinator”, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende

uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Det er afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte

borger, at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit

fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis inden for

kommunens økonomiske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra undervisningsområdet har

viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som understøtter, at den enkelte borger får den nødvendige

hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.

Det foreslås, at borgeren skal deltage i rehabiliteringsteamets møde, når sagen behandles. Hvis der er tale

om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen dog

behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse. Desuden foreslås det, at sagsbehandleren

deltager i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling med sin faglige viden,

herunder med en faglig vurdering af sagen.

OBL § 11 – Rehabiliteringsteamets drøftelser og indstillinger samt

kompetence fordeling (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 11. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstilling om,

1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt

erhvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 3,

2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige, for at den

enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og

3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes

i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug

255

for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis

indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse.

Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb,

jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. § 9, stk. 1, 4. pkt.


Rehabiliteringsteamets opgaver og behandling af sager

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om

ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal behandle

sager om jobafklaringsforløb og sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om

sygedagpenge.

Behandlingen af sager sker på møder, hvor sagsbehandleren og borgeren deltager for at sikre, at borgeren

har ejerskab til indsatsen.

Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet i

samarbejde med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læge.

I sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, eller førtidspension

forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, uden at det er tilkendegivet, hvilken indsats, sagsbehandleren

har vurderet, er den rigtige for den enkelte borger.

I sygedagpengesager oplyses rehabiliteringsteamet om, at der er tale om en sygedagpengesag, og teamet

anmodes alene om at afgive en indstilling om hvilken tværfaglig indsats, der kan fremme den enkelte

sygemeldtes tilbagevenden og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

I sager om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringsteamet ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale

om en sag om jobafklaring. Rehabiliteringsteamet anmodes alene om at afgive en indstilling om den

tværfaglige indsats, hvis der er tale om det første jobafklaringsforløb. Har personen som

sygedagpengemodtager fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter indstilling fra

rehabiliteringsteamet inden revurderingstidspunktet ved 22. uge, videreføres denne indsats dog som et

jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse af sagen for rehabiliteringsteamet. Er der tale om endnu et

jobafklaringsforløb, anmodes teamet om også at afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have et nyt

jobafklaringsforløb, samt om hvilken tværfaglig indsats der skal indgå i et nyt forløb.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om:

1) Hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende,

anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.

2) Hvorvidt borgeren ved ophør af et jobafklaringsforløb skal gives endnu et jobafklaringsforløb,

herunder om borgeren fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. I sager om

det første jobafklaringsforløb skal rehabiliteringsteamet ikke afgive indstilling om, hvorvidt borgeren

skal have et jobafklaringsforløb.

256

3) Hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der i et jobafklaringsforløb,

et ressourceforløb eller et sygedagpengeforløb i en sag visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om

sygedagpenge er nødvendige for, at den enkelte borger kan opnå eller genvinde fodfæste på

arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres.

4) Hvordan opfølgningen på jobafklaringsforløbet, ressourceforløbet eller sygedagpengeforløbet

tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder

hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Hvis teamet skønner, at en mindre indgribende indsats i sagen er tilstrækkelig, indstiller teamet denne

indsats.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet også skal behandle sager, der vedrører personer, der er så syge eller

har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt og uden

borgerens deltagelse i mødet. Disse personer skal kunne tilkendes førtidspension uden et forudgående

ressourceforløb. Det kan f.eks. være personer med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af

udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de

medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller

sygdommen er hastigt accelererende.

Af hensyn til den enkelte borger er målet, at sagsbehandlingstiden i forhold til rehabiliteringsteamets

behandling af sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende, at der i de kommunale forvaltninger

fastlægges effektive procedurer for den samlede koordinering og styring af sager.

Kommunen træffer afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i den enkelte sag afgiver en indstilling, som indeholder

rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at arbejde eller uddanne sig. Det

betyder eksempelvis, at i sager om førtidspension skal indstillingen indeholde en faglig forklaring på, hvorfor

borgerens arbejdsevne anses for varigt nedsat, og at arbejdsevnen ikke giver mulighed for selvforsørgelse

uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.

Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes til en effektiv og koordineret indsats for den

enkelte borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den nødvendige kompetence, erfaring og

viden inden for sit fagområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i praksis

inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra

undervisningsområdet har viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som understøtter, at den enkelte

borger får den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.

De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle disponeringsmuligheder, er ikke

ændret med etablering af rehabiliteringsteam. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af

rehabiliteringsteamets indstilling. Det er udgangspunktet, at kommunen følger rehabiliteringsteamets

indstilling. Hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for

rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor kommunen ikke kan følge indstillingen. Når

rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til

kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.

257

Kommunen afholder de administrative udgifter til rehabiliteringsteamets behandling af sager.




Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet altid skal afgive indstilling om følgende:

1) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende,

en anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, samt hvorvidt borgeren, som er overgået

fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb ved udløb af dette forløb, skal gives et nyt

jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal således ikke behandle sager om borgerens adgang til

at få det første jobafklaringsforløb.

2) Hvilke indsatser til borgere i ressourceforløb, jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere

visteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge fra de forskellige forvaltninger, der er

nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet,

og hvordan disse indsatser koordineres.

3) Hvordan opfølgningen i et sygedagpengeforløb, et ressource- eller jobafklaringsforløb tilrettelægges,

så den enkelte borger støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt

og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.



Det foreslås således, at sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse i sagen,

hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling. Ved genforelæggelse af sagen oplyses

rehabiliteringsteamet om, hvorfor kommunen ikke finder at kunne følge rehabiliteringsteamets første

indstilling. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes

sagen retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.


a, stk. 4, i styringsloven, jf.§ 4, nr. 10, i ovennævnte lov nr. 720 af 25. juni 2014.

Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet ikke skal drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt en

sygedagpengemodtager visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven skal have ret til sygedagpenge,

eller hvorvidt en borger skal have et første jobafklaringsforløb. Dette gælder i sager om jobafklaringsforløb,

enten hvor borgeren får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, eller hvor borgeren på første fraværsdag

ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke borgeren var omfattet af tidsbegrænsningen i

sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. sygedagpengelovens § 24 a.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i disse sager alene skal give indstilling om hvilke

beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for, at den enkelte borger

opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden skal rehabiliteringsteamet give indstilling om, hvordan

opfølgningen på indsatsen tilrettelægges.

Som led i udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet er der i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring

258

af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, lov om ansvaret og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love fastsat regler om

behandling i rehabiliteringsteamet af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reglerne om behandling af

sager i rehabiliteringsteamet i lov om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i kraft

den 5. januar 2015, ligesom reglerne i lov om sygedagpenge om visitation til kategori 3 m.v. træder i kraft

den 5. januar 2015.

Ændringerne fra lov nr. 720 til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foreslås

at indgå i dette forslag om lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder

ændringerne om behandling af sygedagpengesager i rehabiliteringsteamet. Dette lovforslag træder i kraft

den 1. januar 2015. Dermed fremrykkes ikrafttræden af reglerne om rehabiliteringsteamets behandling af

sygedagpengesager fra den 5. januar 2015 til den 1. januar 2015. Da de tilhørende bestemmelser i

sygedagpengeloven om visitation til kategori 3 m.v. ikke træder i kraft før den 5. januar 2015, vil

bestemmelserne om behandling i rehabiliteringsteamet af sygdagpengesager være tomme i den ganske

korte og ubetydelige periode fra den 1. januar 2015. Den fremrykkede ikrafttræden er uden betydning for

sygemeldte borgere, fordi ingen borger visiteres til kategori 3 før den 5. januar 2015, hvor ændringerne i

sygedagpengeloven træder i kraft. Det vurderes endvidere af ordensmæssige grunde at være

hensigtsmæssigt, at lovens bestemmelser så vidt muligt træder i kraft samtidig den 1. januar 2015.

OBL § 12 – Bemyndigelsesbestemmelser til ministeren til fastsættelse af

nærmere regler om rehabiliteringsteamet (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 12. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling

i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for

rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret til

kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.


Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets

indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer

for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret til

kategori 3.


Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af § 25 a, stk.

8, i styringsloven, der er gældende fra den 5. januar 2015.

259

Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren har bemyndigelse til efter forhandling med

ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold at fastsætte nærmere regler om indhold og

procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere regler om

krav til indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling alt efter, om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob,

tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Beskæftigelsesministeren foreslås i stk. 2 på tilsvarende vis bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om

indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i

sygedagpengesager for syge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Bemyndigelsen i stk. 1 og 2 foreslås givet med henblik på, at der kan fastsættes nærmere regler alt efter, om

der indstilles til jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, eller

førtidspension eller indsats og opfølgning i sygedagpengesager. Bestemmelsen er i dag udmøntet ved

bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om

ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

OBL § 13 – Samarbejdsaftale med regionen om sundhedsfagligrådgivning og

vurdering (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

§ 13. Kommunen og den region, hvor kommunen er beliggende, skal indgå en samarbejdsaftale om

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funktion i regionen, jf. dog stk. 2. I aftalen

fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgivning og afgive vurdering til

afklaring af sager på beskæftigelsesområdet, og hvordan kommunens rehabiliteringsteam får adgang til

rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator.

Stk. 2. Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, jf. stk. 1, kan kommunen vælge at opsige

samarbejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering med en

anden region.


Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering

Gældende ret

Med forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås ingen ændringer i de gældende regler om

samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske funktion, herunder

sundhedskoordinatorfunktionen. De gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af

førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra 18. december

2013.


260

Det foreslås, at de gældende regler om samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens

kliniske funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen videreføres indholdsmæssigt. Forslaget om

samarbejdet mellem regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske funktion indeholder alene

redaktionelle ændringer.

Samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunen om ydelser fra klinisk funktion

Det foreslås således, at kommunen og den region, hvori kommunen ligger, skal indgå en samarbejdsaftale

om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en klinisk funktion i regionen, herunder om en

sundhedskoordinatorfunktion. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal

levere rådgivning og vurdering til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.

Det foreslås, at den enkelte region i samarbejde med kommunerne fleksibelt tilrettelægger de

organisatoriske rammer for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens organisation. Den faglige

ekspertise i funktionen vil typisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk,

neurologisk eller reumatologisk. Regionen og kommunen kan fleksibelt aftale, at

sundhedskoordinatorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig

ekspertise.

Det skal fremgå nærmere af samarbejdsaftalerne, hvordan den kliniske funktion skal levere sin rådgivning og

vurdering, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvilke faglige kompetencer

sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.

Kommunerne finansierer trækket på sundhedsvæsenets ressourcer i form af

sundhedskoordinatorfunktionen samt rådgivning og vurdering i øvrigt fra klinisk funktion.

Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser, foreslås det, at kommunen kan vælge at opsige


anden region. Opsigelse af samarbejdsaftalen skal ske inden for de rammer, der er fastsat i aftalen, herunder

om opsigelsesvarsel. En region er dog alene forpligtet til at indgå samarbejdsaftale med de kommuner, der

ligger i regionen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om

samarbejdet, om fastsættelse af pris m.v. samt om, at kommunen har krav på at få en ny

sundhedskoordinator, hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med den

sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådighed for kommunen. Beskæftigelsesministeren

inddrager ministeren for sundhed og forebyggelse i udarbejdelsen af reglerne.

Efter aftale om en reform af førtidspension og fleksjob evalueres samarbejdet mellem kommunerne og

regionerne inden udgangen af 2014.

Ydelser fra klinisk funktion til kommunen

Det foreslås, at klinisk funktion skal levere følgende ydelser til kommunen

1) sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i rehabiliteringsteamet og sundhedsfaglig

rådgivning i løbende sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge,

261

sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og

førtidspension,

2) vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles eller er under behandling i

rehabiliteringsteamet, samt vurdering i løbende sager om sygedagpengemodtagere visiteret til

kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven, sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob,

tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension, og

3) vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling i sager om sygedagpenge,

jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, hvor en person afviser at modtage lægebehandling

i forsøgsordningen i perioden fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016.

Herudover foreslås det, at den sundhedsfaglige behandling af borgeren, herunder i almen praksis, som hidtil

sker efter reglerne i sundhedslovgivningen. Borgerens praktiserende læge fungerer som indgangen til

behandling i sundhedsvæsnet. Den praktiserende læge inddrages som udgangspunkt, inden sagen

forelægges for temaet. Det sker ved, at lægen udarbejder lægeattesten, som indgår i rehabiliteringsplanens

forberedende del. Herudover forudsættes den praktiserende læge også fremover løbende orienteret om

sagens forløb. Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet

forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at den kliniske

funktion/sundhedskoordinatoren og den praktiserende læge efter behov kan være i dialog med henblik på

at fremme, at personen kan fastholdes på arbejdsmarkedet.

Med reglerne om rådgivning og vurdering fra klinisk funktion ændres der ikke ved tilsynet med

sundhedspersoners faglige virksomhed. Afgørende for, om sundhedspersoner i den kliniske funktion er

omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed, og om Patientombuddet

og Disciplinærnævnet kan behandle klager over disse, er, om der har bestået et

sundhedsperson/patientforhold.

Den rådgivning, der ydes fra sundhedskoordinatorfunktionen indebærer ikke et

sundhedsperson/patientforhold. Derimod indebærer den vurdering, der ydes fra klinisk funktion i form af

lægeattester, et sundhedsperson/patientforhold.



b, stk. 1 og 2, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommuner og regioner skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning

og vurdering til kommunen. Aftalen skal indgås med den region, hvori den enkelte kommune er beliggende.

I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion skal levere rådgivningen og

vurderingen til beskæftigelsesområdet, herunder hvordan og med hvilke faglige kompetencer

sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.

Det foreslås endvidere, at kommunen og regionen skal aftale, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får

adgang til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionen, herunder adgang til en

sundhedskoordinatorfunktion, som repræsenterer regionen i rehabiliteringsteamet.


b, stk. 3, i styringsloven. Det er i bestemmelsen præciseret, at det er kommunen, der kan opsige og indgå ny

262

samarbejdsaftale.

Det foreslås således, at kommunen, hvis den ikke er tilfreds med regionens ydelser, kan vælge at opsige


anden region. En anden region vil ikke være forpligtet til at indgå en samarbejdsaftale om ydelser om

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering.

OBL § 14 – Sundhedskoordinatorens opgaver (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 14. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og skal efter behov

yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurdering

af den konkrete sag. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af teamets indstilling i den enkelte

sag.


Sundhedskoordinatorfunktionen

Det foreslås, at sundhedskoordinatoren er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet. Den kliniske

funktion giver sundhedskoordinatoren viden på højt fagligt niveau, og sundhedskoordinatoren kan trække

på denne viden i behandlingen af sager. Sundhedskoordinatorens opgave er at bidrage med en

sundhedsfaglig rådgivning i forhold til mulighederne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag.

Sundhedskoordinatoren kan i særligt helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til

vurdering i klinisk funktion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en del af teamets indstilling

i den enkelte sag.

Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets indstilling, om en sag skal henvises til vurdering i regionens

kliniske funktion.

Det foreslås, at kommunen i øvrigt efter behov kan rekvirere lægefaglig rådgivning fra klinisk funktion som

led i sagsbehandlingen i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager

om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Det kan ske, inden en sag forelægges teamet, efter indstilling fra teamet eller under et jobafklaringsforløb,

et ressourceforløb, et fleksjob m.v.

For personer, der vurderes at være i risiko for at skulle have et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter ophøret af

sygedagpengene, skal der et halvt år inden, der er gået 4 år fra ophør af sygedagpengene, ske en styrkelse af

indsatsen for at få borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bl.a. bestå i en samtale med regionens

sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.

Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion

Det foreslås, at kommunen alene kan rekvirere lægeattester hos den praktiserende læge og

speciallægeattester fra regionens kliniske funktion i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet og i

263

sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Klinisk funktion kan efter behov

rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan

fastsætte nærmere regler om krav til lægeattesters udformning og indhold m.v.


Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den

gældende § 25 c, stk. 1, i styringsloven.

Det foreslås således, at sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabiliteringsteamet, og

sundhedskoordinatoren skal efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse for

teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkrete sag, herunder om der er behov for yderligere

rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af

teamets indstilling i den enkelte sag.

OBL § 15 – Sundhedsfagligrådgivning og indhentelse af lægeattester i sager

der skal eller har været behandlet i rehabiliteringsteamet (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 15. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om

jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og i

sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge alene

1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge

og

2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen benytte regionens

kliniske funktion til vurderingen af, om der kan anbefales en anden behandling, når

1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at modtage lægebehandling,

2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70 a,

stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, eller

3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik,

afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område.


Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om

jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension

264

Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen i sager om

ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension kun kan rekvirere denne

rådgivning fra klinisk funktion. Herved er der skabt en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da

kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter

eller eksterne lægekonsulenter, men alene kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion ved

behandlingen af sager på disse områder.

Herudover foreslås det, at kommunen heller ikke kan anvende en kommunal lægekonsulent i sager om

jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter § 12 i

sygedagpengeloven. Kommunen kan alene anmode om en sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion i

regionen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og

ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om krav til

organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og

forebyggelse kan fastsætte regler om krav til tilrettelæggelse og indhold af den sundhedsfaglige rådgivning

på det øvrige beskæftigelsesområde.

Der henvises til lovforslagets §§ 13-17 med tilhørende bemærkninger.



c, stk. 2, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommunen i sagsbehandlingen af sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet,

samt i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene kan benytte

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge. Det indebærer,

at kommunen i det omfang, der er brug for lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i sager, der forberedes til

forelæggelse i rehabiliteringsteamet, kun kan benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion og den

praktiserende læge. Det indebærer endvidere, at hvis der er behov for lægefaglig bistand under et

ressourceforløb i forbindelse med tilkendelse af fleksjob eller under et fleksjob, kan kommunen kun benytte

lægefaglig bistand fra klinisk funktion og den praktiserende læge. Forslaget betyder, at det alene er klinisk

funktion eller den praktiserende læge, der yder lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i de mest udsatte

borgeres sager.

Herudover foreslås det, at kommunen i disse sager alene kan rekvirere almene lægeattester fra den

praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Klinisk funktion kan efter behov

rekvirere en eller flere speciallægeattester som grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen. Det

kan f.eks. være i tilfælde med sjældne sygdomme, hvor der er ganske få med specialviden.

I sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge til borgere visiteret til kategori 3, jf.

sygedagpengelovens § 12, kan kommunen på tilsvarende vis alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og

vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge samt alene rekvirere lægeattester fra den

praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion om borgerens muligheder for at arbejde.

265

Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for

sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk funktions ydelser og lægeattester,

gælder også for sager omfattet af den foreslåede § 15, stk. 1.


c, stk. 3, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommunen i en forsøgsperiode på i alt to år skal indhente en vurdering af, om der

kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt, der modtager sygedagpenge, ikke ønsker at modtage

lægebehandling. Herudover skal kommunen i en forsøgsperiode på to år indhente en vurdering af, om der

kan anbefales en anden behandling, når en borger, der skal visiteres til fleksjob i forbindelse med en afgørelse

om førtidspension, eller i forbindelse med modtagelse af førtidspension eller ressourceforløbsydelse, ikke

ønsker at deltage i lægebehandling.

Derfor skal kommunen i en forsøgsperiode på to år anvende klinisk funktion til vurdering af, om der kan

anbefales en anden behandling, når borgeren over for kommunen oplyser, at borgeren ikke ønsker at

modtage lægebehandling.

Formålet med at indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion er at give borgeren de bedste

muligheder for at bidrage til egen helbredelse ved at gøre en indsats for at finde en anden

behandlingsmulighed, når den sygemeldte ikke ønsker at deltage i den behandling, pågældende er blevet

tilbudt.

Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår den sundhedsfaglige behandling af borgeren som

hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk funktion, der skal tilbyde borgeren

den behandling, som klinisk funktion anbefaler.

Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for

sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk funktions ydelser og lægeattester,

gælder også for sager, der skal forelægges klinisk funktion efter den foreslåede § 15, stk. 2.

Forsøget er iværksat den 1. juli 2014 med hjemmel i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om

sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløsheds forsikring m.v. og forskellige andre love. Forsøget foreslås

fortsat frem til den 30. juni 2016. Forsøget er ikke til ugunst for borgeren, men skal sikre borgere ret til at

sige nej til behandling, uden at de mister forsørgelsen.

OBL § 16 – Betaling for klinisk funktions ydelser (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 16. Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder for

sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.


266


gældende § 25 d, i styringsloven.

Det foreslås således, at kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen,

herunder for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.

OBL § 17 – Bemyndigelsesbestemmelse til fastsættelse af nærmere regler

om samarbejdet mellem kommuner og region (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 17. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte

nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris

for den kliniske funkti?ons ydelser og krav til lægeattesters udformning og indhold.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse

og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nærmere regler om krav til organiseringen,

tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for

sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb,

ressourceforløb og fleksjob, i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og

i sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling, jf. § 15, stk.

2.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for sundhed og

forebyggelse nærmere regler om krav til tilrettelæggelse af og indhold i den sundhedsfaglige rådgivning på

det øvrige beskæftigelsesområde.



e, stk. 1, i styringsloven.

Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og

forebyggelse kan fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om

sundhedskoordinatorfunktionen og om fastsættelse af pris m.v., samt om krav til lægeattesters udformning

og indhold. Reglerne vil blive fastsat med henblik på at tilvejebringe attester, som kan bidrage til udvikling af

borgerens arbejdsevne m.v.




forebyggelse og social- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om krav til organiseringen,

tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for

sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet samt i sager om jobafklaringsforløb,

267

ressourceforløb og fleksjob og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.

Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuner og regioners

samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension

m.v. Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.

Herudover foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og

forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i sager efter forslagets § 15,

stk. 2, fastsætter regler om bl.a. organiseringen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning. Der fastsættes

bl.a. nærmere regler vedrørende de tilfælde, hvor den kliniske funktion ikke kan pege på en anden

behandlingsmulighed som følge af, at den relevante faglige ekspertise ikke er repræsenteret i klinisk funktion.

I disse tilfælde sikres borgerens ret til en ekstra lægefaglig vurdering af behandlingsmulighederne ved, at

klinisk funktion sørger for, at sagen vurderes af en sundhedsfaglig person med relevant faglig ekspertise.




forebyggelse fastsætter nærmere regler om krav til tilrettelæggelse og indhold i den sundhedsfaglige

rådgivning i sager på det øvrige beskæftigelsesområde, herunder sager om kontanthjælp, sygedagpenge og

revalidering. Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området.

OBL § 18 – Andre aktører (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Andre aktører

§ 18. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre

aktører, som kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

§§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.


Andre aktører

Gældende ret

Kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, således at det overlades til anden aktør at

træffe afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Reglerne om brug af anden aktør i

beskæftigelsesindsatsen er fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

om sygedagpenge.

Efter gældende regler i styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte fælles landsdækkende krav til

udbud og kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven.

268

Staten har i dag mulighed for at gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har pligt til at

anvende.

Kommunen skal offentliggøre egne enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen med

henblik på, at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge en kommune at benytte andre

aktører i indsatsen i helt særlige situationer, hvor et jobcenters resultater afviger væsentligt fra andre

jobcentres.


Kommunen kan fortsat inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i

integrationsloven.

Det foreslås at bemyndigelsen til at fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med andre

aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,

lov om sygedagpenge og integrationsloven, indholdsmæssigt videreføres i den nye lov.

Bemyndigelsen anvendes i dag bl.a. til at fastsætte regler om rammeaftaler, som andre aktører og

jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter styringsloven, sygedagpengeloven og lov om en aktiv

socialpolitik. Det er regler om, hvilke betingelser der skal indsættes i en rammeaftale, herunder regler om

gyldighedsperiode, opsigelsesregler m.v.

Det foreslås, som led i udmøntning af forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at statens mulighed

for at gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har pligt til at anvende, ikke videreføres. Det

skyldes, at de obligatoriske statslige rammeudbud ikke anvendes i dag. Kommunerne gennemfører i dag egne

udbud, hvilket ikke har haft konsekvenser for kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen. Kommunerne har selv

udviklet kapacitet til at gennemføre udbud og aftaler med andre aktører, og der er derfor ikke længere

begrundelse for at opretholde muligheden for at gennemføre statslige rammeudbud. Initiativet vil mindske

den centrale styring af kommunerne.

Det foreslås endvidere, at kommunerne fremover ikke har pligt til at offentliggøre enhedsomkostninger.

Kravet bidrager ikke i praksis til mere gennemskuelige konkurrencevilkår og vurderes dermed at påføre

kommunerne unødig meradministration.

Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren fremover ikke kan pålægge en kommune at benytte

andre aktører i indsatsen. Forslaget hænger sammen med, at det foreslås, at det ikke længere skal være

muligt at foretage indgreb over for jobcentre, hvis resultater afviger væsentligt fra andre sammenlignelige

jobcentres.


Efter gældende regler i kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge,

§ 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven kan andre aktører inddrages i

beskæftigelsesindsatsen. Efter disse regler er der mulighed for at overlade det til andre aktører, herunder

269

arbejdsløshedskasser at udføre opgaver og træffe afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen.

Den foreslåede bemyndigelse er en indholdsmæssig videreførelse af § 28 i den gældende styringslov.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter

med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv

socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Med hjemmel i eksisterende bemyndigelse er der i bekendtgørelse nr. 1128 af 4. december 2012 bl.a. fastsat

regler om rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter

styringsloven, sygedagpengeloven og lov om en aktiv socialpolitik. Det er regler om, hvilke betingelser der

skal indsættes i en rammeaftale herunder regler om gyldighedsperiode, opsigelsesregler m.v. Der vil med

hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.

OBL § 19 – Årige beskæftigelsesmål (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

Kapitel 3

Staten

§ 19. Beskæftigelsesministeren udmelder årligt vejledende beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes

indsats.


Staten

Gældende ret

Beskæftigelsesministeren har det overordnede ansvar for den nationale beskæftigelsespolitik.

Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren oprettet fire statslige beskæftigelsesregioner, som

omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden og Region

Sjælland.

Beskæftigelsesregionen har til opgave at overvåge og analysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked

og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante interessenter. Herudover overvåger og

tilvejebringer beskæftigelsesregionen dokumentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i

jobcentrene, herunder dokumentation for resultatproblemer i enkelte jobcentre.

Beskæftigelsesregionen har ligeledes etableret en rådgiverfunktion, som kan bistå de enkelte jobcentre med

at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige

målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionerne skal løbende orientere det regionale beskæftigelsesråd om

rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge beskæftigelsesregionen at varetage andre

opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.

270

Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd.

Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse

indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller kommunen om at stille specialistviden om særlige

indsatsområder til rådighed for jobcentrene. Hvis regionsdirektøren konstaterer, at resultaterne af

beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væsentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan

regionsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at forbedre indsatsen, og hvis der ikke kan

opnås enighed om en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som aftalt, kan

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regionsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre

aktører i beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen.

Efter gældende regler udmelder beskæftigelsesministeren årligt mål for beskæftigelsesindsatsen.

Udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål sker efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet jf. § 34.

Der er i dag ikke regler i styringsloven om, at staten skal varetage virksomhedsrettede opgaver under et

nationalt kontaktpunkt.


Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen er aftalepartierne enige om, at der er behov for en mere

entydig og effektiv organisering af beskæftigelsesindsatsen. Som led i udmøntning af forliget foreslås, at

beskæftigelsesregionerne nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles i Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering. For at sikre en lokal forankring foreslås det, at der etableres tre

decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der placeres i

Aalborg, Odense og Roskilde, og som bl.a. får til opgave at understøtte implementeringen af reformer på

beskæftigelsesområdet, yde sekretariatsstøtte til de regionale arbejdsmarkedsråd, understøtte en

sammenhængende virksomhedsindsats og varetage forvaltningsmæssige opgaver.

Det foreslås, at opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og analyseopgaver

af beskæftigelsesindsatsen, som hidtil er blevet udført i beskæftigelsesregionerne, centraliseres i Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den generelle opfølgning og monitorering af større programområder og

ydelsesområder, samt opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen vil

ligeledes blive foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen vil stille data om

arbejdsmarkedet til rådighed for de regionale arbejdsmarkedsråd.

I medfør af § 17 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked om

Rekruttering årligt udarbejde en beretning om administrationen af lov om kompensation til handicappede i

erhverv m.v.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fortsat årligt udmelder beskæftigelsespolitiske mål, der dog

fremover alene angiver retningen i tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade

sig inspirere af i beskæftigelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve. Kommunerne

udarbejder med udgangspunkt i de beskæftigelsespolitiske mål en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale

forhold og udfordringer, jf. § 19.

Aftalepartierne er enige om, at store og landsdækkende virksomheder skal kunne henvende sig til et

nationalt kontaktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessystemet.

271

Det foreslås derfor, at staten opretter et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder

samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov.

Kontaktpunktet placeres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og vil fungere som et ubureaukratisk

bindeled mellem virksomheder og jobcentre. Kontaktpunktet giver virksomhederne én indgang til

beskæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes ønsker til service fra beskæftigelsessystemet bliver

koordineret på tværs af jobcentrene. Desuden skal kontaktpunktet tilbyde virksomheder, der har et stort

rekrutteringsbehov over en længere periode, mulighed for at indgå partnerskabsaftaler.

Partnerskabsaftalerne skal indgås i samarbejde med relevante jobcentre og kan bl.a. indeholde bistand i

forbindelse med større rekrutteringsbehov, målrettet uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse til

virksomhedens ledige jobs, fastholdelse af medarbejdere og ansættelse af flere personer i støttet

beskæftigelse. I partnerskabsaftalen aftales også, hvordan kontakten til virksomheden skal varetages.

Indholdet af en partnerskabsaftale fastlægges af det nationale kontaktpunkt i samarbejde med relevante

jobcentre og virksomheden.

Kontaktpunktet skal bygge videre på de service- og paradoksberedskaber, der blev etableret som led i

kontanthjælpsreformen. Kontaktpunktet skal hjælpe virksomhederne med rekruttering, uddannelse og

opkvalificering af nye medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed, samt fastholdelse af sygemeldte

medarbejdere. Kontaktpunktet skal også hjælpe virksomhederne med rekruttering til støttet beskæftigelse

ved behov. Når kontaktpunktet kontaktes af en virksomhed, vil det nationale kontaktpunkt stå for

koordinering og formidling af en rammeaftale med virksomheden til de relevante jobcentre. Jobcentrene vil

herefter stå for kontakt til virksomheden.


Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 3, i styringsloven udmelder beskæftigelsesministeren årligt mål for

beskæftigelsesindsatsen. Udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske mål sker efter indstilling fra

Beskæftigelsesrådet og er bindende for kommunerne.

I overensstemmelse med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen, hvorefter aftaleparterne er enige

om at give kommunerne større frihedsgrader til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen, foreslås det, at

beskæftigelsesministeren forsat årligt udmelder beskæftigelsespolitiske mål, men at de alene angiver

retningen for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af, men

som de ikke har pligt til at efterleve.

OBL § 20 – Beskæftigelsesministeriets opgaver i forbindelse med styringen

af beskæftigelsesindsats (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 20. Beskæftigelsesministeriet varetager som led i den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen

opgaverne med at

1) understøtte implementeringen i kommunerne af reformer,

272

2) understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af

kommunerne,

3) varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 4, og de regionale

arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5, og

4) oprette et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder samt for virksomheder

med stort rekrutteringsbehov.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.


Efter den gældende styringslovs § 5 stk. 1, opretter beskæftigelsesministeren fire statslige

beskæftigelsesregioner, som omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark samt

Region Hovedstaden og Region Sjælland til sammen.

Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 1 og 2, overvåger og analyserer beskæftigelsesregionen udviklingen

på det regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante

interessenter. Herudover overvåger og tilvejebringer beskæftigelsesregionen dokumentation for resultater

og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumentation for resultatproblemer i

enkelte jobcentre.

Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 3, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering pålægge

beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder administrative opgaver, der vedrører

beskæftigelsesindsatsen.

Efter styringslovens § 8, stk. 4, etablerer beskæftigelsesregionen en rådgiverfunktion, som kan bistå de

enkelte jobcentre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge arbejdsgange og

håndtere indsatsen for særlige målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionerne orienterer løbende det regionale

beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbejde og resultater.

Efter styringslovens § 8, stk. 5, varetager regionsdirektøren sekretariatsbistanden for det regionale

beskæftigelsesråd og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.

Efter § 17 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. udarbejder beskæftigelsesregionen årligt

en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede personer i regionen.

Det foreslås i stk. 1, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal

understøtte kommunerne i implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet og understøtte

udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering skal som hidtil varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet og

skal fremover også varetage sekretariatsfunktionen for de regionale arbejdsmarkedsråd.

Som led i den foreslåede varetagelse af sekretariatsfunktionen for det regionale arbejdsmarkedsråd kan

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholde udgifter til vederlag til medlemmer i henhold til statens

regler herom. Herudover kan der bl.a. afholdes udgifter til tolkebistand, personlig assistance, eventuelle

rejseudgifter m.v. til medlemmer af rådet med handicap, der har behov herfor, i det omfang vedkommende

ikke kompenseres som følge af, at vedkommende deltager som et led i sit ansættelsesforhold.

273

For at understøtte en lokal forankring af beskæftigelsesindsatsen vil Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering oprette decentrale arbejdsmarkedskontorer.

Beskæftigelsesministeriet vil fremover også varetage en række opgaver, som hidtil har været varetaget af

beskæftigelsesregionerne, fx udarbejde en årlig analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for

personer med handicap efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som foreslået i § 59, nr.

1.

Det foreslås endvidere, at der oprettes et nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksomheder,

samt for virksomheder med stort rekrutteringsbehov. Kontaktpunktet vil blive placeret i Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering.

For ikrafttrædelsestidspunktet af det nationale kontaktpunkt henvises til § 56, stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler for, hvilke virksomheder der kan få

hjælp af det nationale kontaktpunkt, så det sikres, at alle virksomheder, der har et større rekrutteringsbehov,

kan blive serviceret af det nationale kontaktpunkt. Bemyndigelsen skal sikre, at det nationale kontaktpunkt

er i kontakt med relevante, strategisk udvalgte virksomheder.

Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med virksomheder og videreformidle virksomhedernes ønsker

til service til beskæftigelsessystemet, så virksomhedernes ønsker til service bliver koordineret på tværs af

jobcentrene.

Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler, der kan

sikre, at indholdet i det nationale kontaktpunkts partnerskabsaftaler er mest hensigtsmæssigt for

virksomhederne. Formålet med partnerskabsaftalerne er at sikre, at virksomhederne får et bredt

rekrutteringsgrundlag og dermed den arbejdskraft, de har behov for. Rammerne for partnerskabsaftaler vil

blive fastsat af det nationale kontaktpunkt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, mens det nærmere

indhold af en aftale vil blive fastlagt i et samarbejde mellem det nationale kontaktpunkt, virksomheden og

de relevante jobcentre. Det kan f.eks. være bistand i forbindelse med større rekrutteringsrunder, herunder

målrettet opkvalificering og uddannelse af ledige, fastholdelse af medarbejdere, og ansættelse af et større

antal personer i støttet beskæftigelse. Intensiteten i samarbejdet, kontakt og formidling af ledige til

virksomheden fastsættes også i samarbejde med virksomhed og jobcentre. Rammerne for det nationale

kontaktpunkt skal supplere det service- og paradoksberedskab, der blev etableret som led i

kontanthjælpsreformen.

For at understøtte en hensigtsmæssig etablering og opfølgning på anvendelsen af det nationale kontaktpunkt

er det meningen, at der løbende vil blive fulgt op på målgruppen af virksomheders kendskab til det nationale

kontaktpunkt, om virksomhederne i målgruppen anvender kontaktpunktet når de har behov,

virksomhedernes tilfredshed med kontaktpunktets tilbud og kvaliteten af de aftaler, der indgås.


Kommentar:

Det nationale kontaktpunkt skal videreformidle kontakten mellem virksomhed og de relevante jobcentre,

hvis en virksomhed ønsker hjælp til at etablere kontakten. Kontaktpunktet skal bygge videre på de service-

274

og paradoksberedskaber, der blev etableret som led i kontanthjælpsreformen. I service- og

paradoksberedskaberne er der bl.a. aftalt standarder for service i jobcentrene. Indholdet af services til virk-

somheder, der henvender sig til det nationale kontaktpunkt, vil blive fastlagt i samarbejde med jobcentrene.

Ordningen indebærer ikke særregler for sygedagpengemodtagere, og myndighedsansvaret vil som for andre

persongrupper som hidtil ligge i borgerens bopælskommune. Ordningen med det nationale kontaktpunkt gi-

ver fortsat kommuner og virksomheder mulighed for lokale aftaler om samarbejde.

Kommentar:

Det nationale kontaktpunkt vil inddrage Specialfunktionen Job og Handicap i udformning af services, så det

sikres at det nationale kontaktpunkt kan servicere virksomheder inden for handicap og job.

OBL § 21 – Overvågning og analysering af udviklingen på arbejdsmarkedet (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 21. Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og

følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.


Efter den gældende § 6 i styringsloven overvåger og analyserer staten i beskæftigelsesregionerne udviklingen

på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene med henblik på

at sikre resultater og effekter af indsatsen.

Det foreslås, at overvågnings- og analyseopgaverne centraliseres, således at overvågning og analyse ikke

længere er en opgave på regionalt niveau, men en opgave, som bliver forankret i Beskæftigelsesministeriet.

Opgaverne omfatter fx. generel opfølgning på og monitorering af større opgaveområder og

ydelsesordninger, samt opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater.


Kommentar:

De regionale arbejdsmarkedsråd skal ifølge aftaleteksten ikke overvåge udviklingen på arbejdsmarkedet.

Opgaven i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet vil ligge i STAR, der vil stille data

om arbejdsmarkedet til rådighed for de regionale arbejdsmarkedsråd.

OBL § 22 – Workindenmark (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Lovtekst

§ 22. Workindenmarkcentrene varetager opgaver i medfør af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og

artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om

de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale

275

sikringsordninger.


Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 2, stk. 3, i styringsloven.

Det foreslås således, at de statslige Workindenmark-centre varetager sagsbehandlingen efter artikel 64, stk.

1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af

de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004

om koordinering af de sociale sikringsordninger for jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge fra hjemlandet.

Det følger af de nævnte forordningsbestemmelser, at en EU-/EØS-borger kan eksportere sin ret til

arbejdsløshedsydelser fra det andet EU-/EØS-land under sin arbejdssøgning i Danmark i 3-6 måneder. For at

bevare retten til arbejdsløshedsydelser er det en betingelse, at jobsøgeren følger kontrolforanstaltningerne

i det land, hvor pågældende er jobsøgende. Reglerne finder anvendelse inden for de 28 EU-lande, samt

Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.

Forslaget indebærer, at Workindenmark varetager opgaven med at påse, at de danske

kontrolforanstaltninger overholdes ved, at den jobsøgende opretter CV og løbende holder sit CV aktivt.

Workindenmark varetager herudover dialogen med den udenlandske jobsøger, dialog med myndigheder i

jobsøgerens hjemland samt administration af relevante EU blanketter.

Udenlandske jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet, der tilmelder sig hos Workindenmark, kan stadig få

hjælp hos jobcentrene i samme omfang som andre udenlandske jobsøgende. Forslaget ændrer ikke ved, at

jobcentrene fortsat skal have en grundlæggende viden om udlandsrekruttering og skal kunne bistå

virksomheder med at rekruttere arbejdskraft fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger

job i Danmark.

OBL § 23 – Beskæftigelsesrådet (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Afsnit III

Beskæftigelsesrådets og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om

beskæftigelsesindsatsen

Kapitel 4

Beskæftigelsesrådet

Formål

§ 23. Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 24 og 25,

nedsætter beskæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet.


276



Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås det at forenkle partsinddragelsen, og at

arbejdsmarkedets parter skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en bedre måde. Arbejdsmarkedets

parter skal være med til at sikre, at der sker større tværgående koordination og samarbejde på tværs af

kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora. Der er enighed om at

oprette nye regionale arbejdsmarkedsråd, som afløser de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire

regionale beskæftigelsesråd, og som dækker hver sit arbejdskraftopland. Formålet med en ændret

rådsstruktur er en bedre og enkel organisering samt en styrket partsinddragelse.

Efter gældende regler er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd, de regionale

beskæftigelsesråd og i Beskæftigelsesrådet. På lokalt niveau har parterne i dag en rådgivende funktion i

forhold til kommunen, hvor fokus først og fremmest er rettet mod resultaterne af indsatsen i det enkelte

jobcenter. På regionalt niveau har parterne først og fremmest haft fokus på overvågning af udviklingen på

arbejdsmarkedet og på opfølgning på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til en ny og forenklet styringsmodel,

ligesom der lægges op til at etablere et refusionssystem med klarere fokus på resultater. Det betyder, at der

ikke længere er behov for den samme regionale opfølgning på indsats og resultater i kommunerne.

Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægningen og udligningsændringer med henblik på

fremsættelse af lovforslag i samlingen 2014/15.

Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til, at parternes involvering i

beskæftigelsesindsatsen får et nyt fokus: Frem for fokus på opfølgning på indsats og resultater fokuseres i

stedet på konkret understøtning, en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner

og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora.

Beskæftigelsesrådet

Gældende ret

Efter gældende regler skal Beskæftigelsesrådet rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om

beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesrådet skal afgive indstilling om forslag til love og regler på det

beskæftigelsespolitiske område, rådgive om større beskæftigelsespolitiske udspil og forsøgsaktiviteter samt

om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, herunder om ministerens

udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål og om opfølgning på beskæftigelsesindsatsen. Herudover

rådgiver rådet om opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for

international rekruttering. Rådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse.

Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 25 medlemmer, heraf 8 fra LO, 9 fra DA, 4 fra KL og 1 fra

henholdsvis, FTF, AC, Lederne og Danske Handicaporganisationer.


Det foreslås, at Beskæftigelsesrådets opgaver videreføres med den undtagelse, at Beskæftigelsesrådet ikke

skal rådgive om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale beskæftigelsesråd, da de regionale

277

beskæftigelsesråd nedlægges, og da de regionale arbejdsmarkedsråd ikke skal indgå en kontrakt med

ministeren.



gældende § 33, stk. 1, i styringsloven.

Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren nedsætter Beskæftigelsesrådet til at rådgive

beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken.

Der henvises til bemærkningerne til § 25.

OBL § 24 – Beskæftigelsesrådets sammensætning (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Sammensætning

§ 24. Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 andre medlemmer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet

efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges

1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,

3) 1 fra FTF,

4) 1 fra Akademikerne,

5) 1 fra Lederne,

6) 4 fra KL,

7) 1 fra Danske Regioner og

8) 1 fra Danske Handicaporganisationer.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede

organisationer og myndigheder, dog to suppleanter for organisationer med flere end tre pladser. I perioder,

hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden

stemmeret.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra

rådets medlemmer.

Stk. 5. Der tilforordnes rådet tre repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, en repræsentant for

Finansministeriet, en repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og en

repræsentant for Undervisningsministeriet.

Stk. 6. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne og de tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen.

278

Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår.

Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. § 20.


Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om

1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser,

2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,

3) beskæftigelsesministerens udmelding af årlige vejledende beskæftigelsespolitiske mål for

beskæftigelsesindsatsen,

4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,

5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og rammer for international

rekruttering, og

6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på

arbejdsmarkedet med fokus på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås endvidere, at sammensætningen af Beskæftigelsesrådet videreføres med den ændring, at

Danske Regioner som noget nyt får 1 repræsentant i Beskæftigelsesrådet.


Efter den gældende § 34, stk. 1, i styringsloven består Beskæftigelsesrådet af en formand og 25 andre

medlemmer.

Efter styringslovens § 34, stk. 2, udpeger Beskæftigelsesministeren, bortset fra formanden, medlemmerne af

Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikernes

Centralorganisation, 1 fra Lederne, 4 fra KL og 1 fra Danske Handicaporganisationer.

Efter styringslovens § 34, stk. 3, udpeger Beskæftigelsesministeren på samme måde en suppleant for hver af

de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således, at der udpeges to suppleanter for

organisationer med flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i

medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage

i rådets møder uden stemmeret.

Efter styringslovens § 34, stk. 4, udpeger Beskæftigelsesministeren rådets formand og en suppleant for denne

efter indstilling fra rådets medlemmer.

Efter styringslovens § 34, stk. 5, tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1

repræsentant fra Finansministeriet, 1 repræsentant fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold og 1 repræsentant fra Undervisningsministeriet.

279

Efter styringslovens § 34, stk. 6, udpeges medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de

tilforordnede for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det

kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens

udløb.

Efter styringslovens § 34, stk. 7, fastsætter Rådet selv sin forretningsorden.

Efter styringslovens § 34, stk. 8, drager beskæftigelsesministeren omsorg for at varetage rådets

sekretariatsforretninger.

Det foreslås i stk. 1, at sammensætningen af Beskæftigelsesrådet ændres, således at det består af en formand

og 26 andre medlemmer.

Det foreslås i stk. 2, at sammensætningen af Beskæftigelsesrådet bibeholdes, men at Danske Regioner også

bliver repræsenteret i Beskæftigelsesrådet.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som hidtil skal udpege formanden, samt udpeger medlemmerne af

Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.

Beskæftigelsesrådet vil således bestå af:

9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra

Lederne, 4 fra KL, 1 fra Danske Regioner og 1 fra Danske Handicaporganisationer.

Det foreslås i stk. 3, at de gældende regler om udpegning af suppleanter og deres deltagelse i møder

indholdsmæssigt videreføres, således at beskæftigelsesministeren udpeger en suppleant for hver af de rådet

repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges dog to suppleanter for organisationer med

flere end tre pladser. En suppleant indtræder i et medlems sted under medlemmets midlertidige forfald. I de

perioder, hvor suppleanten ikke er indtrådt i medlemmets sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden

stemmeret.

Det foreslås i stk. 4, at den gældende § 34, stk. 4, indholdsmæssigt videreføres således, at

Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets

medlemmer.

Det foreslås i stk. 5, at der tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant

for Finansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og

1 repræsentant for Undervisningsministeriet.

Det foreslås i stk. 6, at den gældende § 34, stk. 6, indholdsmæssigt videreføres således, at rådets medlemmer,

herunder formanden, suppleanter og de tilforordnede udpeges for fire år ad gangen. Rådets

funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Skulle udpegningen

finde sted i løbet af en periode, gælder udpegningen frem til periodens udløb.

Det foreslås i stk. 7, at den gældende § 34, stk. 7, indholdsmæssigt videreføres således, at rådet selv

fastsætter sin forretningsorden.

Det foreslås i stk. 8, at den gældende § 34, stk. 8, ændres, således at det er beskæftigelsesministeriet, som

varetager sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet. Der henvises i øvrigt bemærkninger til § 20.

280

OBL § 25 – Beskæftigelsesrådets opgave (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Opgaver

Samspillet på centralt plan

§ 25. Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af

beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om



3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen,



rekruttering og


Stk. 2. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på

arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.


Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, i

styringsloven, dog med den ændring at de beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen, som

beskæftigelsesministeren udmelder efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet, alene er af vejledende karakter.

Det foreslås således i stk. 1, at Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem

rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om



3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende beskæftigelsespolitiske mål for




rekruttering, og


Den forslåede ændring betyder, at Beskæftigelsesrådet alene afgiver indstilling om

beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen

og dermed fremover ikke afgiver indstilling om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale

arbejdsmarkedsråd, da der ikke skal indgås kontrakter mellem beskæftigelsesministeren og de nye regionale

arbejdsmarkedsråd.

281

Det foreslås i stk. 2, at det indholdsmæssigt videreføres, at Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en

beskæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fokus på resultater og effekter

af beskæftigelsesindsatsen.

OBL § 26 – Centralpulje til særlig indsats (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 26. En mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen kan afsættes til en central pulje, som kan

anvendes til en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren anvender puljen efter indstilling fra

Beskæftigelsesrådet.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for den centrale puljes anvendelse og om

regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes fra puljen.



gældende § 36 i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at der som hidtil af en central pulje vil kunne tilføres ekstra midler, hvor der

måtte være behov for en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje

efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

I stk. 2 foreslås, at der som hidtil kan udarbejdes regler på bekendtgørelsesniveau, der regulerer bevillingens

anvendelse.

Den gældende bemyndigelse er anvendt i bekendtgørelse nr. 58 af 2. februar 2006 om styring og

administration af den centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.

Bevillingen til den centrale pulje fastsættes på de årlige finanslove. Der kan af bevillingen afholdes udgifter

til en særlig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v., der

supplerer den beskæftigelsespolitiske indsats.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren får mulighed for at fastsætte nærmere regler for

regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes af bevillingen. Bemyndigelsen til at

fastsætte nærmere retningslinjer for regnskab, revision m.v. fremgår i gældende lov af § 70, stk. 3.

Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 1173 af 8. oktober 2013 om administration af

tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings område. Der

vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.

OBL § 27 – De regionale arbejdsmarkedsråd (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Kapitel 5

De regionale arbejdsmarkedsråd

282

Formål

§ 27. Beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre

koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner og

arbejdsløshedskasser. Rådene skal endvidere understøtte samarbejde med uddannelsesinstitutioner og

vækstfora og understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af de regionale

arbejdsmarkedsråd, herunder om oprettelse af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for det regionale

arbejdsmarkedsråd på Bornholm.




Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås det at forenkle partsinddragelsen, og at

arbejdsmarkedets parter skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en bedre måde. Arbejdsmarkedets

parter skal være med til at sikre, at der sker større tværgående koordination og samarbejde på tværs af

kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora. Der er enighed om at

oprette nye regionale arbejdsmarkedsråd, som afløser de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire

regionale beskæftigelsesråd, og som dækker hver sit arbejdskraftopland. Formålet med en ændret

rådsstruktur er en bedre og enkel organisering samt en styrket partsinddragelse.

Efter gældende regler er arbejdsmarkedets parter repræsenteret i de lokale beskæftigelsesråd, de regionale

beskæftigelsesråd og i Beskæftigelsesrådet. På lokalt niveau har parterne i dag en rådgivende funktion i

forhold til kommunen, hvor fokus først og fremmest er rettet mod resultaterne af indsatsen i det enkelte

jobcenter. På regionalt niveau har parterne først og fremmest haft fokus på overvågning af udviklingen på

arbejdsmarkedet og på opfølgning på resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.

Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til en ny og forenklet styringsmodel,

ligesom der lægges op til at etablere et refusionssystem med klarere fokus på resultater. Det betyder, at der

ikke længere er behov for den samme regionale opfølgning på indsats og resultater i kommunerne.

Forligskredsen er enig om at drøfte refusionsomlægningen og udligningsændringer med henblik på

fremsættelse af lovforslag i samlingen 2014/15.

Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen lægges der op til, at parternes involvering i

beskæftigelsesindsatsen får et nyt fokus: Frem for fokus på opfølgning på indsats og resultater fokuseres i

stedet på konkret understøtning, en større tværgående koordination og samarbejde på tværs af kommuner

og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora.

De regionale arbejdsmarkedsråd

Gældende ret

Efter gældende regler nedsætter beskæftigelsesministeren et regionalt beskæftigelsesråd i hver af de fire

beskæftigelsesregioner med det formål at overvåge og analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og

283

medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Kommunalbestyrelsen nedsætter et

lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive kommunen og til at samordne og udvikle den lokale forbyggende

indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.


Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de

nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæftigelsesråd (RBR), og som dækker

hvert sit arbejdskraftopland.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om den

geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd samt om oprettelsen af et regionalt

arbejdsmarkedsråd på Bornholm, hvor reglerne om rådenes sammensætning og opgaver kan fraviges.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte følgende geografiske opdeling, som forligskredsen og

arbejdsmarkedets parter er enige om:

– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Nordjylland.

– To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Midtjylland: Et for Vestjylland og et for Østjylland.

– To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Syddanmark: Et for Sønderjylland og et for Fyn.

– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Sjælland.

– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Hovedstaden med undtagelse af

Bornholm.

– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Bornholms Regionskommune.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for det regionale

arbejdsmarkedsråd på Bornholm, hvorefter § 28 om rådets sammensætning og § 29 om rådets opgaver, kan

fraviges.


Efter den gældende § 37, stk. 1, i styringsloven nedsætter beskæftigelsesministeren et regionalt

beskæftigelsesråd i hver beskæftigelsesregion med det formål at overvåge og analysere udviklingen på

arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.

Efter den gældende § 44, stk. 1, i styringsloven nedsætter kommunalbestyrelsen endvidere et lokalt

beskæftigelsesråd med det formål at rådgive kommunen og at samordne og udvikle den lokale forbyggende

indsats for personer, der har svært ved at klare sig.

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren nedsætter otte regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale

arbejdsmarkedsråd har til formål at sikre tværgående koordination og samarbejde om

beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner og mellem kommuner, arbejdsløshedskasser og

uddannelsesinstitutioner m.v., herunder indgå samarbejde med VEU-centre og vækstfora.

De regionale arbejdsmarkedsråd afløser de fire regionale beskæftigelsesråd og 94 lokale beskæftigelsesråd.

Rådene har endvidere til formål at understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs

af kommunegrænser. Rådet skal bl.a. understøtte, at kommunerne samarbejder i forhold til

virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder med mangel på

284

arbejdsmarkedskraft og på områder med høj ledighed.

Rådets opgaver er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 29.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den geografiske afgrænsning af de

otte regionale arbejdsmarkedsråd.

Bemyndigelsen vil blive anvendt bl.a. til at fastsætte følgende geografiske opdeling, som forligskredsen og

arbejdsmarkedets parter er enige om:

– RAR Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord,

Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

– RAR Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer

og Viborg.

– RAR Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg,

Skanderborg, Syddjurs og Aarhus.

– RAR Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder,

Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

– RAR Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, -Nordfyn, Nyborg,

Odense, Svendborg og Ærø.

– RAR Sjælland: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland,

Næstved, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og Vordingborg.

– RAR Hovedstaden: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg,

Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs,

Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København, Lyngby-

Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Vallensbæk.

– RAR Bornholm: Bornholms regionskommune.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for

det regionale arbejdsmarkedsråd på Bornholm. Dette er begrundet i de særlige udfordringer, der knytter sig

til arbejdsmarkedet på Bornholm og det forhold, at rådet alene vil dække Bornholms regionskommune.


Kommentar:

Det præciseres i bemærkningerne, at RAR bør indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Det

bemærkes, at det ikke er en del af forlig om reform af bekæftigelsesindsatsen at fastsætte nærmere regler

for, hvilke aktører det regionale arbejdsmarkedsråd skal samarbejde med i forhold til koordineringen af

virksomhedsindsatsen. Det er ligeledes ikke en del af forlig om reform af beskæftigelses- indsatsen, at rådets

flerårige strategiplan bør forholde sig til regionsrådets vækst- og udviklingsstrategi.

Indsat efter udvalgsbehandlingen inden 2. behandling (betænkninger)

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget oplyst følgende:

Af lovforslaget fremgår det bl.a. af § 27, stk. 2, at ministeren fastsætter regler om den geografiske

afgrænsning af de otte regionale arbejdsmarkedsråd. Som følge heraf er det i bemærkningerne til § 27

285

præcist beskrevet, hvordan ministeren vil anvende bemyndigelsen til at foretage denne geografiske

afgrænsning. Heraf fremgår bl.a., at Middelfart Kommune placeres i det regionale arbejdsmarkedsråd under

Fyn.

Efter lovforslagets fremsættelse er beskæftigelsesministeren og forligskredsen bag beskæftigelsesreformen

efter ønske fra Middelfart Kommune blevet enige om, at Middelfart Kommune placeres i det regionale

arbejdsmarkedsråd under Sydjylland. Arbejdsmarkedets parter er orienteret om ændringen.

Bemærkningerne til § 27, stk. 2, i det fremsatte lovforslag er således ikke i overensstemmelse med, hvorledes

bemyndigelsen tænkes anvendt til den geografiske afgrænsning af de otte regionale arbejdsmarkedsråd.

Middelfart Kommune tænkes således placeret i det regionale arbejdsmarkedsråd under Sydjylland ved

udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i § 27, stk. 2.

OBL § 28 – Arbejdsmarkedsrådenes sammensætning (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Sammensætning

§ 28. Et regionalt arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet

repræsenterede organisationer og myndigheder. Der udpeges

1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,

2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark,

3) 1 fra FTF,

4) 1 fra Akademikerne,

5) 1 fra Lederne,

6) 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening,

7) 1 fra Danske Handicaporganisationer og

8) 1 fra regionsrådet.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem.

Stk. 4. Rådet udpeger som tilforordnede en repræsentant for vækstfora, en repræsentant for VEU-området

og en repræsentant for enten erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller en repræsentant

for universiteterne i det regionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner eller fora. Det eller de

VEU-centerråd, der er i området, indstiller i fællesskab en repræsentant.

Stk. 5. Medlemmer, suppleanter for medlemmerne og tilforordnede udpeges for 4 år ad gangen. Det

regionale arbejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale

286

valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådet blandt rådets

medlemmer.

Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion, jf. § 20.


Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer. Der udpeges 5 medlemmer fra

LO, 6 fra DA, 5 fra kommunerne i regionen i fællesskab, 1fra FTF, 1 fra AC, 1 fra Ledernes Hovedorganisation,

1 fra Danske Handicaporganisationer, og 1 fra regionsrådet. Beskæftigelsesministeren udpeger

medlemmerne efter indstilling fra de nævnte organisationer og myndigheder. Det foreslås, at

beskæftigelsesministeren på samme måde udpeger en suppleant for hvert medlem.

Derudover foreslås, at rådet selv udpeger tilforordnede. Der skal være 1 repræsentant fra Vækstfora og 1

repræsentant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge, om det vil have 1 repræsentant fra enten

erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra universiteterne i det

regionale område. I forhold til VEU-området er det VEU-centerrådet eller VEU-Centerrådene i området, der

i fællesskab indstiller 1 repræsentant som tilforordnet. Rådet udpeger de tilforordnede efter indstilling fra

de nævnte fora og institutioner. Rådet inddrager de uddannelsesinstitutioner - erhvervsakademier,

professionshøjskoler eller universiteterne i det regionale område - som ikke udpeges som tilforordnede, i tæt

dialog i det omfang, det er relevant.

Det foreslås endvidere, at rådet selv udpeger formand og suppleant blandt rådets medlemmer og selv

fastsætter sin forretningsorden.

Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd skal understøtte, at der sker en større tværgående

koordination og samarbejde på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og

regionale vækstfora. Der vil dermed ske et fokusskifte i parternes involvering i beskæftigelsesindsatsen væk

fra opfølgning på indsats og resultater til konkret understøtning af samarbejde og koordinering på tværs af

de enkelte kommuners indsatser. De regionale arbejdsmarkedsråd vil fortsat have en proaktiv rolle i forhold

til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd har fokus på at drøfte og udvikle de mere overordnede

strategier for indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Det vil derfor være nærliggende, at de regionale

arbejdsmarkedsråd og Kommunekontaktrådene har et tæt samarbejde inden for samme geografiske

område, så de konkrete aftaler og overordnede strategier for indsatsen i det regionale området trækker i

samme retning.


Efter styringslovens § 38 består det regionale beskæftigelsesråd af en formand og 21 andre medlemmer, dog

42 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.

Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i

rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, dog 12 i

287

beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 5 fra Landsorganisationen i Danmark, dog 10 i

beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 1 fra Akademikernes

Centralorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 1 fra Ledernes

Hovedorganisation, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 5 fra kommunerne

beliggende i beskæftigelsesregionen i forening, dog 10 fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen

for Hovedstaden og Sjælland i forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer, dog 2 i beskæftigelsesregionen

for Hovedstaden og Sjælland, og 1 fra regionsrådet, dog 1 fra hver af de to regionsråd i

beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.

Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en suppleant for hvert medlem.

Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen bortset fra formanden og dennes suppleant.

Det regionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og

regionale valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig periode af rådets medlemmer.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd, jf. § 8, stk. 3, i

styringsloven.

Efter reglerne i styringslovens § 45 består det lokale beskæftigelsesråd af følgende medlemmer, der udpeges

af kommunalbestyrelsen: op til 3 efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, op til 3 efter indstilling fra

Landsorganisationen i Danmark, 1 efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 1

efter indstilling fra Akademikernes Centralorganisation, op til 2 efter indstilling fra Danske

Handicaporganisationer, 1 efter indstilling fra Praktiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsentant

for erhvervet praktiserende læger, 1 efter indstilling fra det lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et

sådant er nedsat, og op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet

i forening.

Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde en suppleant for hvert medlem.

Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant.

Det lokale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale

valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæftigelsesindsatsen i kommunen af et stående udvalg,

kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er formand for rådet. Formandens

suppleant er henholdsvis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg. Formandens

funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Kommunen varetager sekretariatsbistanden for det lokale beskæftigelsesråd.

Det foreslås i stk. 1, at det regionale arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer.

288

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i

rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således: 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra

Landorganisationen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5 fra kommunerne i regionen i

forening, 1 fra Danske Handicaporganisationer og 1 fra regionsrådet.

Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 3, at beskæftigelsesministeren udpeger en suppleant for hvert

medlem.

Derudover foreslås i stk. 4, at rådet selv udpeger tilforordnede. Der skal være 1 repræsentant fra Vækstfora

og 1 repræsentant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge, om det vil have 1 repræsentant fra enten

erhvervsakademier og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra universiteterne i det

regionale område. I forhold til VEU-området er det VEU-centerrådet eller VEU-centerrådene i området, der i

fællesskab indstiller 1 repræsentant som tilforordnet. Udpegningen sker efter indstilling fra de nævnte fora

og institutioner.

Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 5, at medlemmer, suppleanter og tilforordnede udpeges for 4

år ad gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det regionale beskæftigelsesråds

funktionsperiode regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen

sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 6, at rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en

2-årig periode af og blandt rådets medlemmer, og i stk. 7, at rådet selv fastsætter sin forretningsorden.

Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion. Der henvises til

bemærkningerne til § 20.


Kommentar:

Regionalt arbejdsmarkedsråd: Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at STAR blandt andet dækker

udgifter til tolkebistand, personlig assistance, eventuelle rejseudgifter mv. til medlemmer af rådet med

handicap, der har behov herfor, i det omfang vedkommende ikke kompenseres som følge af, at

vedkommende deltager som et led i sit ansættelsesforhold. De nævnte handicapkompenserede

foranstaltninger tjener således allerede som eksempler, som det foreslås af DH.

OBL § 29 – Arbejdsmarkedsrådets opgaver (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Opgaver

§ 29. Det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende opgaver:

1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner.

2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen.

3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører,

herunder VEU-centre og vækstfora, og koordinerer uddannelses- og erhvervsvejledningen.

289

4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og

områder med høj ledighed.

5) Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv


6) Varetager opgaver, som efter andre love eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til rådene.


Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal varetage følgende opgaver:

1) Indgå i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af

kommunerne. Det indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende

beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.

2) Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer,

at rådet skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med udvikling

af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner og kan

henvende sig til kommunerne med bemærkninger til de af kommunerne fremsendte

beskæftigelsesplaner. Rådet har en rådgivende funktion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes

viden om arbejdsmarkedet.

3) Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører,

herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer, at rådet skal indgå i en koordination

af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med VEU-centrene og

regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan

understøtte og koordinere en regional udvikling i retning af, at flest muligt ledige kan komme i

beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den enkelte region, eller

hvordan den regionale indsats – som varetages af de lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og

væksthuse - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via midler fra

Socialfonden. Rådet bør indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. regeringens

vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og

erhvervsvejledningen.

4) Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og

områder med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal understøtte, at kommunerne samarbejder i

forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder

med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed.

5) Godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet

drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv


6) Udmønte en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i

forbindelse med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et

lokalområde, jf. § 30.

7) Årligt drøfte kommunernes strategier for nytteindsats, jf. § 31.

8) Varetage opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene. Det indebærer, at rådet

overtager opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd

har efter styringsloven og andre love:

290

– Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven.

– Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos

private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. lov om en aktiv


– Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i

virksomhedspraktik og nytteindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har

nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Afgiver efter praksis udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til

samfundstjeneste.

– Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af

opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan udarbejde en flerårig strategi og udviklingsplan for, hvordan det

enkelte råd vil understøtte beskæftigelsesindsatsen.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan afholde en årlig konference for at drøfte udviklingen af den regionale

beskæftigelsesindsats med kommuner, arbejdsløshedskasser og andre relevante interessenter på

beskæftigelsesområdet, herunder vækstfora og uddannelsesinstitutionerne. Den årlige konference kan give

input til kommunernes beskæftigelsesplaner.

For at sikre en sammenhængende national arbejdsmarkedspolitik kan der afholdes et årligt møde mellem

beskæftigelsesministeren, formandskaberne i de regionale arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesrådets

forretningsudvalg.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager

sekretariatsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholder driftsudgifter til rådets virksomhed. Der kan herunder

ydes vederlag til rådsmedlemmer i henhold til statens regler herom.


Efter den gældende § 39, stk. 1, i styringsloven, overvåger det regionale beskæftigelsesråd arbejdsmarkedet

og kan iværksætte undersøgelser af beskæftigelsespolitiske problemstillinger. Rådet overvåger endvidere

beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og udarbejder årligt en analyserapport om resultater og effekter af

indsatsen i jobcentrene.

Efter styringslovens § 46, stk. 1, overvåger det lokale beskæftigelsesråd det kommunale jobcenters resultater

og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Det lokale beskæftigelsesråd rådgiver endvidere om tiltag til

forbedring af indsatsen i den enkelte kommune.

Opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet og analyseopgaver af

beskæftigelsesindsatsen foreslås, jf. forslaget til § 21, centraliseret i Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, herunder den generelle opfølgning og monitorering af større programområder og

ydelsesområder samt opfølgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende opgaver:

291

1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af

kommunerne. Det indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende

beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.

2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Det

indebærer, at rådet skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse

med udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner

og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger hertil. Rådet har en rådgivende funktion i

forhold til bl.a. at bidrage med parternes viden om arbejdsmarkedet.

3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med arbejdsløshedskasser og andre aktører,

herunder VEU-centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer, at rådet skal indgå i en koordination

af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med VEU-centrene og

regionerne/de regionale vækstfora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan

understøtte og koordinere en regional udvikling i retning af, at flest mulige ledige kan komme i

beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den enkelte region, eller

hvordan den regionale indsats – som varetages af de lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og

væksthuse - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via midler fra

Socialfonden. Rådet kan indgå en partnerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. Regeringens

vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og

erhvervsvejledningen.

4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og

områder med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal understøtte, at kommunerne samarbejder i

forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder

med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed.

5) Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet

drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv


6) Varetager opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene. Det indebærer, at rådet

overtager opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd

har efter denne og andre love:

– Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven.

– Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse

med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst,

jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i

virksomhedspraktik og nytteindsats jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har

nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i sager om meddelelse af

opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.

– Derudover videreføres praksis i regi af de regionale arbejdsmarkedsråd, hvorefter de lokale

beskæftigelsesråd afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til

samfundstjeneste.


292

Kommentar:

I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen fremgår det, at alle proceskrav til udformningen af

beskæftigelsesplanen skal afskaffes. Det regionale arbejdsmarkeds- råd vil derfor få tilsendt

beskæftigelsesplanen til orientering umiddelbart efter, kommunen har vedtaget beskæftigelsesplanen for

det kommende års beskæftigel- sesindsats.

Kommentar:

Det fremgår af aftalen, at der skal ske et fokusskifte i partenes involvering i beskæftigelsesindsatsen væk fra

opfølgning på indsats og resultater til konkret understøtning af samarbejde og koordinering på tværs af

kommuner og a-kasser. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det endvidere bl.a., at RAR koordinerer

indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed, og at RAR

udarbejder en flerårig strategi- og udviklingsplan.

OBL § 30 – Varslingspuljen i forbindelse med større virksomhedslukninger

m.v. (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 30. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan inden for rammerne af en statslig bevilling i form af en

varslingspulje iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med

større virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering udfører rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og varetager

administration og regnskab m.v.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud,

der ydes efter stk. 1.


Efter den gældende § 43 i styringsloven kan det regionale beskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig

statslig bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større

virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde. Regionsdirektøren

udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager administration og regnskab m.v.

Det foreslås i stk. 1, at det regionale beskæftigelsesråds opgaver fremover varetages af det regionale

arbejdsmarkedsråd, således at arbejdsmarkedsrådet inden for rammerne af en særlig statslig bevilling

(varslingspuljen) kan iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med større

virksomhedslukninger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.

Det foreslås endvidere, at det fremover er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som i stedet for

regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevillingen og varetager administration og

regnskab m.v.

Det betyder, at Rådet modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven og

udmønter en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse

med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalområde.

293

Bevillingen fastsættes på de årlige finanslove.

Den foreslåede bemyndigelsen i stk. 2 giver beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte nærmere

regler for regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes af bevillingen.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere retningslinjer for regnskab, revision m.v. fremgår af den gældende

styringslovs § 70, stk. 3.

Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 1173 af 8. oktober 2013 om administration af

tilskud fra puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings område. Der

vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.

OBL § 31 – Kommunens underretninger til de regionale arbejdsmarkedsråd

m.v. (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 31. Kommunen skal løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af

virksomhedspraktik og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for kommunerne. Kommunen skal løbende sende det

regionale arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og pladser med

løntilskud.

Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for

kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen efter kapitel 11 i lov om en aktiv


Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretninger efter stk.

1.


For at understøtte en hensigtsmæssig opfølgning foreslås det endvidere, at kommunerne løbende skal

underrette de regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats og

ansættelse med løntilskud. Det regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne en gang årligt

drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats. Efter

gældende regler er det de lokale beskæftigelsesråd, der modtager underretningen og drøfter strategi med

kommunerne.


Efter den gældende § 46 a i styringsloven skal kommunerne løbende underrette det lokale beskæftigelsesråd

om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats, og om ansættelse med løntilskud.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretning til rådene.

Efter styringslovens § 46, stk. 5, skal det lokale beskæftigelsesråd sammen med kommunen en gang årligt

drøfte en strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats.

Det foreslås i stk. 1, at kommunerne løbende skal underrette det regionale arbejdsmarkedsråd om

294

anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats, og om ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 11 og 12 i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Underretningen skal ske via det landsdækkende system, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

stiller til rådighed for kommunerne. Kommunerne sender løbende oversigter over pladser i

virksomhedspraktik, nytteindsats, og pladser med løntilskud til de regionale arbejdsmarkedsråd. Det foreslås

i stk. 2, at det regionale arbejdsmarkedsråd sammen med kommunerne en gang årligt drøfter en overordnet

strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelsen af nytteindsatsen, således at

sammenhæng mellem den konkrete anvendelse af nytteindsats i kommunerne og de overordnede

intentioner med ordningen drøftes.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fortsat kan fastsætte nærmere regler om kommunernes

underretning til de regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats og

løntilskudsansættelser. Regler herom er i dag fastsat i kapitel 5 i den gældende bekendtgørelse nr. 1541 af

16. december 2013 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen kan

endvidere bl.a. anvendes til at fastsætte frister for fremsendelse af oversigter.


Kommentar:

Da de decentrale arbejdsmarkedskontorer i STAR ikke har mulighed for at validere oversigterne over samtlige

løntilskuds-, nytteindsats- og virksomhedspraktikforløb, som det enkelte jobcenter har igangsat (KLV-lister)

på samme måde, som kommunerne kan, fastholdes det, at kommunerne fremsender KLV-listerne. Det

præciseres dog i bemærkningerne, at STAR kan fastsætte frister for fremsendelse af KLV-lister til RAR.

OBL § 32 – Etablering til et fælles it-baseret datagrundlag (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Afsnit IV

Generelle bestemmelser

Kapitel 6

De statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet

Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet og Jobnet

§ 32. Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for administrationen af lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv

socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kontrol og til statistisk opfølgning på

beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over den øvrige

arbejdsmarkedslovgivning.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et

landsdækkende register omfattende tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger, fraværsperioder, forskellige

grupperinger i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet og andre

295

selvbetjeningsløsninger, jf. § 36.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et

landsdækkende register over jobordrer.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag et register for

medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser. Arbejdsløshedskasserne kan for egne medlemmer

anvende registeret ved administrationen af ordninger, som det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at

administrere. Andre myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af ordninger,

som det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med.

Stk. 5. Jobcentrene har adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede

datagrundlag på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder arbejdsløshedskasserne for egne

medlemmer.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke registre m.v. der indgår i det fælles

datagrundlag, og om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag.

Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes

registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra offentlige og private virksomheder, således at

de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag.


Regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger

De foreslåede regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger er i vid

udstrækning en indholdsmæssig videreførelse af de gældende regler.

Reglerne om it-understøttelse og om registrering, indberetning og udveksling af bl.a. personoplysninger m.v.

fremgår af § 32 og kapitel 10-12 i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats. De gældende regler i § 32 og kapitel 11 og 12 om behandling af personoplysninger

supplerer de alment gældende regler i persondataloven.

De gældende regler bærer præg af, at der siden hovedlovens vedtagelse har været en række reformer på

beskæftigelsesområdet, der har givet anledning til knopskydning i disse regler. Reglerne er herved blevet

komplicerede og uoverskuelige. I lovforslaget er der derfor foretaget en samlet redaktionel gennemskrivning

af de gældende bestemmelser i § 32 og kapitel 10-12 i lov om ansvaret for og styringen den aktive

beskæftigelsesindsats for at forenkle og tydeliggøre lovteksten og for at sikre, at den bliver mere dækkende

i relation til videreudvikling og drift af en moderne digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen.

Ansvar for it-understøttelse og statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet

Gældende ret

Efter den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er udgangspunktet,

at kommunerne har ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i beskæftigelsesindsatsen.

For at sikre en sammenhængende national beskæftigelsespolitik er det endvidere muligt at pålægge

kommunerne at bruge bestemte it-værktøjer.

296

For at sikre et sammenhængende nationalt beskæftigelsessystem, uanset at den enkelte kommune har det

fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen, er der i de gældende regler fastsat regler om etablering og brug af

følgende landsdækkende it-systemer i statsligt regi:

– Jobnet.dk.

– Det fælles it-baserede datagrundlag.

– Jobindsats.dk.

– Det statistiske datavarehus.

– Andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for

effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen.

Det aktuelle systemlandskab og datastrømmene mellem it-systemerne på beskæftigelsesområdet kan

overordnet skitseres således:

it Size: (310 X 143)

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af it-

systemerne markeret med grå baggrund (Jobnet, Jobindsats, det fælles it-baserede datagrundlag og det

statistiske datavarehus) og enkelte af ”Andre systemer”.

…

Samarbejde om it-understøttelse

På baggrund af den indgåede økonomiaftale for 2014 (”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for

2014”) er der nedsat en fællesoffentlig dialoggruppe om digitalisering på beskæftigelsesområdet.

Bl.a. KL, Arbejdsløshedskassernes Samvirke og repræsentanter for kommuner og arbejdsløshedskasser

indgår i dialoggruppen, hvor it-understøttelsen løbende drøftes

Gruppen arbejder med udgangspunkt i den eksisterende ansvarsfordeling for de digitale løsninger med at

understøtte og afstemme den videre digitale udvikling på beskæftigelsesområdet, herunder i forhold til

digitale selvbetjeningsløsninger, fælles standarder, dataudveksling og snitflader med udgangspunkt i et

fælles forretningsarkitekturoverblik.


Det foreslås, at indholdet af de gældende regler videreføres med enkelte præciseringer og tilføjelser først og

fremmest for at sikre præcise og klare rammevilkår for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den

enkelte kommune, den enkelte arbejdsløshedskasse og den ledige m.fl. samt for den dataudveksling, som er

nødvendig på tværs af myndighederne for at gennemføre en effektiv, tværfaglig, helhedsorienteret og

koordineret beskæftigelsesindsats.

Det foreslås således, at kommunerne fortsat skal have ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i

forbindelse med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, og at arbejdsløshedskasserne fortsat skal have

ansvaret for at it-understøtte arbejdsløshedskassernes sagsbehandling i forbindelse med

beskæftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen i forhold til administrationen af arbejdsløshedsforsikringen,

herunder de ydelser arbejdsløshedskasserne administrerer.

297

Det foreslås, at det fortsat skal være muligt at pålægge kommunerne og arbejdsløshedskasserne at bruge

bestemte it-værktøjer og it-services, når det er nødvendigt i forhold til at understøtte en national

sammenhængende beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at det præciseres, at arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at

systemerne og Jobnet kan udveksle data via det fælles it-baserede datagrundlag. De pågældende regler har

hidtil ikke været udtrykkeligt gældende i forhold til arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås endvidere som noget nyt, at reglerne om datagenopretning også skal finde anvendelse i forhold

til arbejdsløshedskasserne.

Det gælder således, at følgende af forslagets bestemmelser med redaktionelle ændringer er en

indholdsmæssig videreførelse af gældende regler (de hidtil gældende regler i styringsloven fremgår i

parentes): § 32, stk. 1 (dele af § 58, stk. 1 og 2), § 32, stk. 2 (§ 58, stk. 4, og § 60, stk. 6), § 32, stk. 4, 1. og 2.

pkt. (§ 58, stk. 3), § 35 (§ 57 og § 60, stk. 2), § 36 (§ 60, stk. 2, 3 og 6), § 37 (§ 60, stk. 8, og dele af § 65), § 38

(§ 59), § 40 (§ 58, stk. 5-7), § 41 (§ 32), § 42 (dele af § 58, stk. 2, dele af § 62, stk. 1, § 62, stk. 2, og § 68 a, stk.

9), § 43 (§ 68 a, stk. 4 og 10-13), § 44 (§ 68 a, stk. 1-3 og 5-6), § 45 (dele af § 63, stk. 1, og § 68 a, stk. 8), § 46

(§ 63, stk. 2), § 48 (§ 64), § 50 (§ 65), § 52 (§ 61, stk. 2, og § 66), § 53 (§ 68 og § 68 a, stk. 7) og § 54 (§ 68 b).

Følgende bestemmelser i forslaget foreslås med indholdsmæssige ændringer videreført (de hidtil gældende

regler i styringsloven fremgår i parentes): § 33 (§ 60, stk. 1 og 5), § 39 (§ 61), § 49 (§ 67 a) og § 51 (dele af §

67).

Følgende bestemmelser i forslaget regulerer, at hidtil lovfastsatte regler fremover vil blive fastsat

administrativt i en bekendtgørelse (de hidtil gældende regler i styringsloven fremgår i parentes):

– Dele af § 32, stk. 1, 2. pkt. om bekendtgørelse af en oversigt over den øvrige

arbejdsmarkedslovgivning (dele af § 58, stk. 1)

– Dele af § 32, stk. 6, om bemyndigelse til administrativt at fastsætte hvilke landsdækkende

registre, der indgår i det fælles it-baserede datagrundlag

– Dele af § 52 om bemyndigelse til at fastsætte hvilke oplysninger, der skal indberettes efter §

42 (dele af § 62, stk. 1), § 45 (dele af § 63, stk. 1).

Følgende bestemmelser er nye:

– 32, stk. 3, og dele af stk. 6, om et fælles, landsdækkende jobordreregister og om

bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om registrering, indberetning og

offentliggørelse af jobordrer.

– 32, stk. 4, 3. pkt., om andre myndigheders anvendelse af oplysninger i a-kasseregisteret.

– 32, stk. 5, og § 34 om jobcentres og arbejdsløshedskassers adgang til nødvendige

formidlingsrelevante oplysninger i det fælles datagrundlag og i Jobnet på tværs af

kommunegrænser og på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Regler om indberetning og udveksling af oplysninger og om regulering af it-systemer

Gældende regler

298

Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte regler om dataindberetning og om

anvendelsen af it-systemer på tværs af staten, kommunerne og arbejdsløshedskasser i gennemførelsen af


Formålene med reglerne er dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de landsdækkende

resultat- og ledelsesinformationssystemer, dels at beskæftigelsessystemet kan fungere som et

sammenhængende nationalt system.


Det foreslås, at indholdet i de gældende regler videreføres.

Det foreslås som noget nyt, at enkelte elementer i den gældende lov fremover reguleres på

bekendtgørelsesniveau via bemyndigelser til beskæftigelsesministeren. Det gælder

– detaljeret beskrivelse af anvendelsen af oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag,

– listen af delelementer i det fælles it-baserede datagrundlag,

– listen med angivelse af pligt til registrering og indberetning af oplysninger for så vidt angår

myndigheder m.fl., der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger m.v., og

– listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nødvendige oplysninger i forbindelse med

forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger.

Der henvises til lovforslagets §§ 32, 45 og 52 med tilhørende bemærkninger.

Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave skal tilbyde virksomhederne hjælp til at udsøge,

screene og formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhederne. Det fremgår videre, at

jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være koordineret, hurtig og

ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse, hvor det er

relevant. Jobformidlingen skal - også på tværs af kommunegrænser - understøttes af en national it-løsning,

som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Som led i udmøntning af forliget foreslås det derfor som noget nyt, at beskæftigelsesministeren - for at sikre

en koordineret indsats i forhold til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre

aktører - etablerer et landsdækkende register omfattende jobordrer som en del af det fælles it-baserede

datagrundlag. Formålet er, at jobordrer skal være tilgængelige på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser

og andre aktører. Det foreslås endvidere som noget nyt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal kunne

udsøge ledige på tværs jobcentre og kommunegrænser, samt at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved

jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats skal have adgang til nødvendige formidlingsrelevante

oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og Jobnet, herunder på tværs af kommunegrænser.

Det er efter gældende regler kun myndigheder, der varetager opgaver på arbejdsmarkedsområdet, der kan

anvende oplysningerne i registeret i det fælles it-baserede datagrundlag med oplysninger om medlemskab

af arbejdsløshedskasser. Efter gældende regler kan Undervisningsministeriet derfor ikke anvende registeret

i forbindelse med tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af VEU-godtgørelse, jf. lov om

godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det foreslås

derfor som noget nyt, at andre myndigheder kan anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af

ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med.

299

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil som hidtil ske efter høring af Beskæftigelsesrådet, jf. den

foreslåede § 25, stk. 1, nr. 6, og på baggrund af drøftelser i den fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering

på beskæftigelsesområdet. De foreslåede bemyndigelser vil gøre det muligt at tilpasse it-understøttelsen på

baggrund af drøftelserne i dialoggruppen og udviklingen af den fælles-offentlige digitaliseringsstrategi.

Det fælles it-baserede grundlag

Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende it-system, der bruges på tværs af staten,

kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører, og det anvendes i dag i forvaltningen af

arbejdsmarkedslovgivningen, herunder til kontrol, statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, samt

nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding,

fraværsregistreringer, joblog, bekræftelse af jobsøgning m.v. som grundlag for en koordineret og effektiv

indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.

Det fælles it-baserede datagrundlag anvendes bl.a. også til at opgøre perioder med udbetaling af offentlige

forsørgelsesydelser, som bestemmer, hvornår cv-samtaler, jobsamtaler, opfølgningssamtaler og tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal finde sted.

Det fælles it-baserede datagrundlag omfatter ligeledes oplysninger om den kommunale

beskæftigelsesindsats efter integrationsloven.

Datagrundlaget omfatter personoplysninger, som er nødvendige for at gennemføre lovgivningen, herunder

for fastlæggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de forskellige målgrupper og andre

grupperinger i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. matchkategoriseringer, visitationsgrupper,

sygedagpengekategorier, andre tværgående grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen, der er nødvendige

for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen, selvbetjeningsløsninger på f.eks. Jobnet og identifikation af

personer.

Datagrundlaget omfatter såvel almindelige fortrolige oplysninger efter § 6 i persondataloven som følsomme

persondata efter § 8. Efter forudgående samtykke indgår endvidere oplysninger om helbredsmæssige

forhold, jf. § 7.

Det fælles datagrundlag indeholder et register med alle forsikringsrelaterede data og anvendes til at opgøre

ledighedsstatistikken og til anden arbejdsmarkedsrettet statistik. Registret er derudover stamregister for alle

it-systemer i beskæftigelsesindsatsen i forhold til medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Oplysningerne

anvendes herudover til identifikation af medlemskab af en arbejdsløshedskasse i den løbende

sagsbehandling, opgørelse af borgernes rettigheder og forpligtelser m.v. og ved kontrol.

For at opretholde formidling på tværs af jobcentre har de statslige myndigheder, kommunerne og

arbejdsløshedskasserne hver især adgang til at identificere og verificere, hvilken arbejdsløshedskasse en

person er medlem af. Som udgangspunkt er adgangen til data i registret begrænset ved organisatoriske

kriterier, således at en konkret arbejdsløshedskasse f.eks. kun har adgang til data om egne medlemmer, og

en kommune kun har adgang til oplysninger om egne borgere. Der kan dog, f.eks. ved førstegangstilmelding

og virksomhedsrettet service, herunder formidling eller for at afslutte sagsbehandlingen i forbindelse med

overflytning til en anden arbejdsløshedskasse, være behov for videregående adgang for det enkelte jobcenter

og den enkelte arbejdsløshedskasse.

300

Oplysninger indberettes til det fælles datagrundlag fra kommunernes og arbejdsløshedskassernes

fagsystemer og via selvbetjeningsløsninger på Jobnet. Oplysningerne i det fælles datagrundlag er tilgængelig

for kommuner og arbejdsløshedskasserne via åbne grænseflader således, at den enkelte kommune og

arbejdsløshedskasse efter eget valg kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.


Den foreslåede stk. 1, 1. pkt., er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den

gældende § 58, stk. 1 og 2, i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag

til brug for administrationen af bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til kontrol

og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.

Det fælles it-baserede datagrundlag skal sikre en koordineret og effektiv indsats i forhold til borgere og

virksomheder på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører. Datagrundlaget er den

tekniske ramme for langt størsteparten af den tværgående digitale kommunikation og datadeling mellem

jobcentre, arbejdsløshedskasser, ydelseskontorer, andre aktører og borgeren på beskæftigelsesområdet. Det

fælles it-baserede datagrundlag sikrer, at data er valide, konsistente og opdaterede på tværs af de forskellige

aktører. Datagrundlaget anvendes i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes forvaltning af

arbejdsmarkedslovgivningen og til understøttelse af nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse med

tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, dokumentation af jobsøgning i joblog,

bekræftelse af jobsøgning m.v.

Det foreslås i 2. pkt., at beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over hvilke love, der ud over de i

forslaget til § 32, stk. 1, 1. pkt., anførte indgår under betegnelsen den øvrige arbejdsmarkedslovgivning.

Oversigten vil blive bekendtgjort i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus

på beskæftigelsesområdet. Den aktuelle oversigt vil indeholde følgende love:

– Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

– Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Lov om sygedagpenge.

– Lov om aktiv socialpolitik.

– Lov om fleksydelse.

– Lov om seniorjob.

– Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

– Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

– Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig

ledighed m.v.

– Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

– Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

– Anden lovgivning, hvor det fremgår, at der anvendes oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.

Den foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den gældende §

58, stk. 4 og 6, i styringsloven.

301

Det foreslås således i stk. 2, at beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag

etablerer et landsdækkende register, der omfatter tilmeldinger i jobcentrene som jobsøgende, afmeldinger,

fraværsperioder, forskellige grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen og oplysninger om registreringer i

selvbetjeningsløsninger.

Det landsdækkende register etableres for at sikre en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af

kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til stk. 6.

Det foreslås i stk. 3 som noget nyt, at beskæftigelsesministeren - for at sikre en koordineret indsats i forhold

til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører - etablerer et

landsdækkende register omfattende jobordrer som en del af det fælles it-baserede datagrundlag.

Formålet er, at jobordrer skal være tilgængelige på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre

aktører.



jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kommunegrænser, og at den skal være koordineret, hurtig

og ubureaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse, hvor det

er relevant. Jobformidlingen - også på tværs af kommunegrænser - skal understøttes af en national it-løsning,


Første fase af en moderniseret it-understøttelse vil være klar 1. juli 2015. Første fase omfatter en national it-

løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes behov for arbejdskraft, og en bedre it-

understøttelse af udsøgning af cv’er på tværs af kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og

sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017.

Indtil en moderniseret it-understøttelse er på plads, kan der på Jobnet som hidtil registreres jobordrer og

foretages udsøgning på tværs af myndigheder og arbejdsløshedskasser.

Den foreslåede stk. 4, 1. pkt., er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af den


Det foreslås således i stk. 4, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren som en del af det fælles it-baserede

datagrundlag etablerer et landsdækkende register for medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser.

Medlemsoplysningerne i registeret anvendes blandt andet til at styre, at underretninger fra jobcentrenes

fagsystemer til arbejdsløshedskassernes fagsystemer sendes til den arbejdsløshedskasse, hvor den

pågældende person er medlem. Medlemsoplysningerne i registret anvendes tilsvarende til, at orientere

personens arbejdsløshedskasse om tilmelding som jobsøgende og om syge- og raskmelding ved selvbetjening

på Jobnet.

Det er hidtil alene fremgået af bemærkningerne til lovforslaget om de gældende regler, at

arbejdsløshedskasserne kun kan anvende registeret i forhold til egne medlemmer. Med forslaget til stk. 4, 2.

pkt., vil det fremgå af bestemmelsen, at arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer kan

anvende registeret ved administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at

302

administrere.

Myndigheder, der ikke varetager opgaver på arbejdsmarkedsområdet, men hvor kendskab til personens

medlemskab af en arbejdsløshedskasse er nødvendigt, kan efter gældende regler ikke anvende registeret.

Det gælder f.eks. Undervisningsministeriet i forhold til tilsyn med arbejdsløshedskassernes administration af

VEU-godtgørelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse.

Det foreslås derfor i stk. 4, 3. pkt., som noget nyt, at andre myndigheder kan anvende registeret ved

administration, tilsyn og kontrol af ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre

tilsyn eller kontrol med. Oplysninger om medlemskab af arbejdsløshedskasser udstilles fra det fælles

datagrundlag i tekniske snitflader, som de pågældende myndigheder kan anvende.

Det foreslås i stk. 5 som noget nyt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal kunne udsøge ledige på tværs

jobcentre og kommunegrænser. Det kan f.eks. være ledige af en bestemt stillingskategori til en konkret

formidling til en virksomhed, der har bedt om jobcenterets bistand til rekrutteringen.

Det foreslås videre, at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved jobformidling og anden virksomhedsrettet

indsats skal have adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede

datagrundlag, herunder på tværs af kommunegrænser. For arbejdsløshedskasserne gælder det dog kun for

så vidt angår egne medlemmer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 34 om tilsvarende adgang til

nødvendige formidlingsrelevante oplysninger i Jobnet.

Det foreslås i stk. 6 som noget nyt, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke

landsdækkende registre der indgår i det fælles it-baserede datagrundlag og om anvendelse af oplysningerne.

Det er således hensigten, at det med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse fastsættes, at der for at sikre

en koordineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører

som en del af det fælles it-baserede datagrundlag etableres et landsdækkende register, som i første omgang

omfatter:

– Tilmeldinger i jobcentrene som jobsøgende,

– afmeldinger,

– matchkategoriseringer, visitationsgrupper og sygedagpengekategorier,

– fraværsperioder og

– andre tværgående grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen, der er nødvendige for at gennemføre

beskæftigelsesindsatsen, selvbetjeningsløsninger på f.eks. Jobnet og identifikation af personer.

Forslaget vil gøre det enklere at opdatere reglerne om dataelementer i det fælles it-baserede datagrundlag i

forbindelse med fremtidige lovændringer.

De nærmere regler om indholdet og anvendelsen af oplysningerne skal fastsættes inden for rammerne af

persondataloven. Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med fastsættelsen heraf, jf. persondatalovens § 57.

Det foreslås endvidere som noget nyt, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes registrering og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra

303

offentlige og private virksomheder således, at de er tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag. Det

foreslås, at beskæftigelsesministeren herunder kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de enkelte

jobcentre og arbejdsløshedskasser skal registrere jobordrer, der modtages fra offentlige og private

virksomheder. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, at jobordrer ikke offentliggøres, hvis

virksomheden ikke ønsker det, eller at jobordren offentliggøres umiddelbart, hvis virksomheden ønsker det.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at jobordren, uanset om den er synlig i et landsdækkende

register. kan markeres som ”under behandling” således, at den arbejdsløshedskasse eller det jobcenter, der

har modtaget jobordren, f.eks. kan reservere jobordren i en kort periode, indtil den frigives til andre

jobcentre og andre arbejdsløshedskasser.

Det er hensigten med bestemmelsen, at sikre, at de registreringer af jobordrer som jobcenteret og

arbejdsløshedskassen som led i en dokumenteret og oplyst sagsbehandling registrerer i egne fagsystemer

skal være tilgængelige i det fælles it-baserede datagrundlag for at sikre en koordineret indsats og en god

service i forhold til virksomhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører og for at

sikre gennemsigtighed for de ledige, kommunerne, arbejdsløshedskasserne og andre aktører.


Kommentar:

Kapitel 6-8 i lovforslaget viderefører i alt væsentligt indholdsmæssigt de allerede gældende regler i lov om

ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Forslaget ændrer således ikke på

ansvarsfordelingen mellem jobcentre, a- kasser og staten i forhold til it-understøttelsen.

Dog er det sådan, at selvbetjeningsmulighederne for borgere og virksomheder - og understøttelsen af

sagsbehandlingen i jobcentre og a-kasserne – er blevet udbygget og tilpasset løbende som led i

implementeringen af de forskellige reformer på beskæftigelsesområdet. De gældende regler i lov om

ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats bærer præg af, at der siden hovedlovens

vedtagelse har været en række reformer på beskæftigelsesområdet, der har givet anledning til knopskydning

i disse regler. Reglerne er herved blevet komplicerede og uoverskuelige.

I lovforslaget er der derfor foretaget en samlet redaktionel gennemskrivning af de gældende bestemmelser

i § 32 og kapitel 10-12 i lov om ansvaret for og styringen den aktive beskæftigelsesindsats. Formålet er at

forenkle og tydeliggøre lovteksten og at sikre, at den bliver mere dækkende i relation til videreudvikling og

drift af en moderne og sammenhængende digital forvaltning i beskæftigelsesindsatsen, og for at reglerne på

området afspejler den udvikling, der gennem årene har været i forhold til selvbetjeningsløsninger i

beskæftigelsesindsatsen. Som supplement hertil er der indarbejdet enkelte nye bestemmelser, der er

nødvendige for at udmønte aftalen om det fælles kontaktforløb og en moderniseret virksomhedsservice.

Der henvises til oversigten nedenfor under overskriften Videreførte bestemmelser og nye bestemmelser.

Det nye, fælles kontaktforløb øger behovet for, at der for borgeren er tale om en fælles, koordineret indgang

til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om kontakt til jobcenteret eller a-kassen. Det fastholdes

derfor i lovforslaget, at der fortsat skal være en samlet indgang til indsatsen på Jobnet.

304

A-kasserne kan i forhold til egne medlemmer som i dag, have deres egne hjemmesider og specifikke service,

som ledige også kan bruge – og a-kasserne kan efter eget valg også udstille de oplysninger, der er registreret

i det fælles datagrundlag, på egne hjemmesider.

Det vil på baggrund af høringssvarene blive indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget, at a-kasserne skal

anvende egne selvbookingsystemer – og at dagpengemodtagere skal kunne tilgå disse systemer via link fra

Jobnet. De må naturligvis også kunne tilgås fra a-kassens egen hjemmeside. Det vil endvidere blive i

indarbejdet i bemærkningerne, at dagpengemodtagere kan dokumentere jobsøgning i jobloggen på Jobnet

eller – for de arbejdsløshedskasser som har egne joblogs – jobloggen på arbejdsløshedskassens hjemmeside.

For at understøtte det fælles kontaktforløb og for at skabe en sammenhængende og koordineret indsats for

borgerne på tværs af myndigheder og på tværs af jobcentre og a-kasser er det nødvendigt, at der i

samarbejde med a-kasserne og kommunerne udvikles fælles værktøjer med integrationer mellem

jobcentrenes fagsystemer og a- kassernes fagsystemer via det fælles datagrundlag. Målet er, at de ledige på

Jobnet kan få et samlet overblik over indsatsen både i jobcentret og i a-kassen. Dette gæl- der tilsvarende i

forhold til understøttelsen af jobformidling på tværs af kommune- grænser og på tværs af kommuner og a-

kasser. Det vil på baggrund af høringssvarene blive indarbejdet i bemærkningerne, at der skal være

integration mellem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs således,

at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejdsløshedskassen uanset, om dagpengemodtageren registrerer

i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens egen hjemmeside løbende har et samlet og opdateret

overblik over foretaget job- søgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter.

Det fælles datagrundlag er ikke et statsligt sagsbehandlingssystem, men derimod en database, der fordeler

informationerne mellem borgeren, jobcentret, a-kassen og i et vist omfang kommunens ydelseskontor, og

som sikrer, at data er valide og konsistente på tværs. Oplysningerne i det fælles datagrundlag udstilles til

jobcentrene og a-kasserne via åbne grænseflader således, at den enkelte kommune og arbejdsløshedskasse

efter eget valg kan anvende en eller flere leverandører af fagsystemer m.v.

Der er med forslaget således ikke tale om yderligere centralisering.

Kommentar:

Indgangen for borgeren til beskæftigelsesindsatsen er allerede i dag gennem Job- net.dk, hvor man tilmelder

sig og udfylder sit CV. Det er også her, at borgeren kan se sin jobplan og tilbud, samt se hvad der er aftalt

med jobcenteret ved jobsamtalen, og her borgeren kommer til at se de krav a-kassen stiller til borgerens

jobsøgning, og hvad der er aftalt med a-kassen ved seneste rådighedssamtale. Derfor er det naturligt, at

registreringen af jobsøgningen kan foregå samme sted, via Job- net.dk.

Det nye fælles kontaktforløb øger desuden behovet for, at der for borgeren er tale om en fælles, koordineret

indgang til beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om kontakt til jobcenteret eller a-kassen. Det vil

også gøre det enklere for de ganske mange a-kasser, der ikke har en egen digital log som f.eks. 3FA og

medvirke til, at a-kasserne ikke står med for store økonomiske udgifter eller for mange opgaver til at de kan

nå at implementere dem.

305

Det vil blive i indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget, at dagpengemodtagere kan dokumentere

jobsøgning i jobloggen på Jobnet eller – for de arbejdsløshedskasser som har egne joblogs – jobloggen på

arbejdsløshedskassens hjemmeside. Det vil på baggrund af høringssvarene blive indarbejdet i

bemærkningerne, at der skal være integration mellem den fælles joblog på Jobnet og

arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcentret og arbejds-

løshedskassen uanset, om dagpengemodtageren registrerer på Jobnet eller på ar- bejdsløshedskassens egen

hjemmeside løbende har et samlet og opdateret overblik over foretaget jobsøgning og planlagte


Kommentar:

§§ 32 og 33 er bortset fra § 32, stk. 3, om et jobordreregister i relationen til kommunerne og it-

understøttelsen en indholdsmæssig videreførelse af gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af

den aktive beskæftigelsesindsats, idet eksemplerne i bemærkningerne til § 33 på anvendelsen af Jobnet dog

er gjort tidssvarende i forhold til den aktuelle anvendelse af Jobnet. For at kunne dele oplysninger på tværs

af kommuner og eventuelt på tværs af kommuner og a-kasser er det nødvendigt, at oplysninger om jobordrer

deles via en statslig it-understøttelse - i overensstemmelse med forliget om beskæftigelsesreformen.

På baggrund af bemærkningerne fra LO, FTF og AK-Samvirke præciseres det i bemærkninger til § 32, stk. 6,

at det jobcenter eller den arbejdsløshedskasse, der modtager en jobordre, som udgangspunkt selv kan

forsøge at besætte ordren, medmindre arbejdsgiveren ønsker, at den straks gøres tilgængelig i det landsdæk-

kende register. Det præciseres endvidere, at en eventuel offentliggørelse af jobordren på internettet skal ske

efter aftale med virksomheden, herunder om virksomheden ønsker, at jobordren offentliggøres umiddelbart.

Jobordreregisteret vil blive udviklet således, at der via en såkaldt webservice kan integreres til alle aktørers

fagsystemer – så kommunerne, a-kasserne, faglige organisationer og andre aktører kan dele jobordrer og

dermed formidle job på tværs af organisatoriske grænser. Dog kan a-kasser og faglige organisationer alene

formidle på egne medlemmer.

Det foreliggende lovforslag ændrer ikke på, at private virksomheder fortsat selv kan beslutte, hvilke

rekrutteringskanaler de vil anvende eller på, at offentlige virksomheder fortsat skal lægge ledige stillinger på

Jobnet. Forslaget ændrer således heller ikke på, at virksomheder kan lægge annoncer på andre jobportaler.

OBL § 33 – Etablering og drift af Jobnet (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 33. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet som en fælles selvbetjeningsindgang til alle

jobcentre og arbejdsløshedskasser for borgere og virksomheder.


306

Jobnet

Jobnet.dk er et landsdækkende system og en fælles selvbetjeningsindgang for alle jobcentre, borgere og

virksomheder vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Jobnet omfatter i dag en cv-bank, hvor alle jobsøgere

kan lægge deres cv, samt en jobbank til annoncering og udsøgning af ledige job.

På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcenterets målgrupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til

bl.a. syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding, kommunikation om jobplan,

uddannelsesplaner, føre joblog, m.v. "Min side" er betegnelsen for de sider på Jobnet, hvor en person, der

er logget på Jobnet, kan foretage selvbetjening eller se de oplysninger, som personen selv eller en

jobkonsulent har registreret.

Virksomheder kan på Jobnet oprette stillingsopslag, søge i cv’er og kontakte personer, der har oprettet et cv

på Jobnet.



gældende § 60, stk. 1 og 5, i styringsloven. Det foreslås dog som noget nyt, at Jobnet også er

selvbetjeningsindgang for arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet.dk som en fælles

selvbetjeningsindgang for alle jobcentre, borgere og virksomheder.

Jobnet omfatter i dag en cv-bank, hvor alle jobsøgere kan lægge deres cv, samt en jobbank til annoncering

og udsøgning af ledige job.

På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcenterets målgrupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til

bl.a. syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding, kommunikation om jobplan, dokumentere og

planlægge jobsøgningen i en joblog, m.v. Borgere benytter også Jobnet til at indlægge cv.

Virksomheder kan på Jobnet vederlagsfrit oprette stillingsopslag, søge i cv’er og kontakte personer, der har

oprettet et cv på Jobnet. Det er hensigten, at virksomhederne på Jobnet skal kunne bede om jobcenterets

bistand til formidling af arbejdskraft.

Bestemmelsen begrænser ikke mulighederne for, at jobcentre og arbejdsløshedskasser også kan stille

selvbetjeningsløsninger til rådighed på f.eks. egne hjemmesider.


Kommentar:

Der er tale om en indholdsmæssig videreførelse af gældende regler, jf. § 60, stk. 1 og 5, i lov om ansvaret for

og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, idet eksemplerne på anvendelsen af Jobnet dog er gjort

tidssvarende i forhold til den aktuelle anvendelse af Jobnet. Indholdet af § 33, stk. 2 og 3, vil blive flyttet til

bemærkningerne til § 33.

Bestemmelsen begrænser i tråd med de nuværende regler ikke private virksomheders muligheder for at

anvende andre jobbanker end Jobnet. Offentlige arbejdsgivere vil, jf. forslaget til § 35, stk. 2, fortsat være

forpligtede til at lægge alle ledige stillinger på Jobnet. Offentlige arbejdsgivere kan som hidtil parallelt med

annoncering af ledige stillinger på Jobnet lægge stillingerne på andre portaler, annonce- re i aviser, fagblade

307

m.v.

Jobnet er allerede i dag den fælles, digitale indgang for de ledige til beskæftigelsesindsatsen. Det nye fælles

kontaktforløb øger behovet for, at der for de ledige er tale om en fælles, koordineret indgang til

beskæftigelsesindsatsen, uanset om der er tale om kontakt til jobcenteret eller a-kassen.

Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne, at bestemmelsen ikke begrænser mulighederne for, at jobcentre

og arbejdsløshedskasser også kan stille selvbetjenings- løsninger til rådighed på f.eks. egne hjemmesider,

herunder f.eks. joblog og selvbooking af møder i arbejdsløshedskasserne så længe informationerne deles

på tværs.

OBL § 34 – Adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 34. Jobcentrene har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne borgere, jf. dog stk.

3.

Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige oplysninger registreret på Jobnet om egne

medlemmer.

Stk. 3. Jobcentrene og andre aktører kan søge i cv’er på Jobnet på tværs af kommuner og

arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats, jf. § 5 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige

formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommunegrænser.


Der er i den gældende styringslov ingen regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes

virksomhedsrettede service eller om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes adgang til oplysningerne

registreret i Jobnet om egne borgere henholdsvis egne medlemmer i forbindelse med den

virksomhedsrettede indsats.

Jobcentrene udgør et landsdækkende offentligt servicesystem, der skal sikre størst mulig gennemsigtighed

på jobmarkedet og understøtte rekruttering, jobsøgning og formidling af arbejdskraft på tværs af faggrænser

og kommunegrænser. De digitale redskaber, herunder Jobnet, er et centralt element i denne tværgående

rekruttering og formidling.

Hvis virksomhederne ønsker bistand fra jobcenteret til at rekruttere, eller hvis virksomhederne ikke selv kan

finde kvalificeret arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan formidle

arbejdskraft til virksomhederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende, og uanset hvor de ledige

bor. Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de vil have service fra.

Arbejdsløshedskasserne kan tilsvarende formidle arbejdskraft til virksomhederne, dog alene for egne

medlemmer.

Det foreslås derfor i stk. 1 som noget nyt, at det fastsættes i loven, at jobcentrene generelt har adgang til

oplysninger registreret på Jobnet om egne borgere, og i stk. 2, at arbejdsløshedskasserne generelt har adgang

til oplysninger om egne medlemmer, jf. også hidtil gældende organisatoriske begrænsninger i adgangen til

308

oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og i Jobnet.

Det foreslås i stk. 3, at der skal være mulighed for at udsøge ledige på tværs af kommuner og

arbejdsløshedskasser i forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats. Det kan f.eks.

være ledige af en bestemt stillingskategori til en konkret formidling til en virksomhed, der har bedt om

jobcenterets bistand til rekrutteringen. Det foreslås videre, at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved


oplysninger som f.eks. cv-oplysninger, beskæftigelsesmål og andre nødvendige oplysninger i Jobnet.

Arbejdsløshedskasserne dog kun for så vidt angår egne medlemmer.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 32, stk. 5, om tilsvarende adgang til nødvendige

formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.

OBL § 35 – Stillingsopslag registreres på Jobnet (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 35. Jobcentrene skal lægge alle stillingsopslag, der modtages fra arbejdsgiverne, på Jobnet.

Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere skal lægge alle ledige stillinger på Jobnet.


Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af de

gældende §§ 57 og 60, stk. 2, i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at jobcentrene skal sørge for, at alle stillingsopslag - fra offentlige og private

arbejdsgivere – der tilgår jobcenteret, bliver lagt på Jobnet.

Det foreslås i stk. 2, at offentlige arbejdsgivere skal indlægge alle ledige stillinger i Jobnet.

Formålet med bestemmelserne er at understøtte gennemsigtighed og høj omsætningshastighed på

jobmarkedet. Jobcentrene har efter gældende regler pligt til at lægge stillinger på Jobnet for offentlige og

private virksomheder, der ønsker jobcenterets assistance til dette.

Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle ændringer videreføres. Det er også muligt for offentlige

og private arbejdsgivere at lægge ledige stillinger på Jobnet, jf. den foreslåede § 33, ved selvbetjening på

Jobnet.

I medfør af tjenestemandsloven er der i bekendtgørelse om opslag af tjenestemandsstillinger i staten, jf.

bekendtgørelse nr. 302 af 26. marts 2010, fastsat regler om, at tjenestemandsstillinger med visse undtagelser

skal opslås offentligt. Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på disse undtagelser.

Det er i § 34 i den gældende bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

fastsat, at der ved offentlige arbejdsgivere forstås kommuner, kommunale fællesskaber og regioner,

statsinstitutioner, og organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes

med mindst 50 pct. af offentlige tilskud. Denne bestemmelse foreslås videreført ved revision af

bekendtgørelsen.

309

OBL § 36 – Pligt til registrering af relevante oplysninger i det it-baseret

datagrundlag (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 36. Oplysninger, som er registreret på Jobnet og andre selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, cv-

oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 2, og § 73 d, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har

pligt til at indlægge et cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøgning, afklaring og andre

oplysninger til brug for sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrørende

beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-baserede datagrundlag.

Stk. 2. Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet og registrering i joblog kan bruges til

kontrol i medfør af §§ 53 og 54.



60, stk. 6, i styringsloven. Det foreslås, at det præciseres, at oplysningerne også kan bruges til sagsbehandling

i arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

Det foreslås i stk. 1, at oplysninger, der er registreret i selvbetjeningsløsninger, og andre oplysninger til brug

for sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen indgår i

det fælles it-baserede datagrundlag. Det gælder bl.a.

– cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 1, og § 73 d, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge og løbende vedligeholde et cv i Jobnet,

– joblog,

– fravær i form af f.eks. ferie, sygdomsperioder, midlertidigt arbejde,

– tilmelding og afmelding som jobsøgende,

– bekræftelse af aktiv jobsøgning,

– afklaring,

– selvbooking og ombooking af samtaler i jobcenteret,

– aftaler med personen om næste skridt i indsatsen, og

– seneste rettidige dato for samtaler og indsats.

Formålet med bestemmelsen er, at oplysninger, som borgerne selv registrerer på Jobnet, ikke skal afgives på

ny - i forbindelse med f.eks. jobsamtaler i jobcenteret eller CV- og rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen

- og registreres på ny i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes fagsystemer, idet de forskellige aktører har

adgang til de nødvendige oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.

Oplysninger om enkeltpersoner, herunder oplysninger registreret i det fælles it-baserede datagrundlag og i

selvbetjeningsløsninger, ved opslag på den pågældendes side på Jobnet (Min side) eller ved opslag i anden

landsdækkende portal. Andre landsdækkende portaler er f.eks. Styrelsen for Arbejdsmarkeds og

Rekrutterings portaler MitJobkompas.dk og Jobbing.dk og den fællesoffentlige portal Borger.dk. Formålet er,

at give borgeren bedre muligheder for at få overblik over egen sag og indblik i de oplysninger, som

jobcentrene og arbejdsløshedskasserne registrerer i deres fagsystemer.

310



Det foreslås således i stk. 2, at cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug af Jobnet, herunder

jobloggen, kan bruges til kontrol i medfør af de foreslåede §§ 53 og 54.

Som en del af denne kontrol kan der foretages opfølgning på de lediges opfyldes af rådighedsforpligtelsen.

De i denne sammenhæng relevante regler om kontrol i forhold til overholdelse af rådighedsforpligtelsen

fremgår af:

– § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

– Regler fastsat i medfør af § 62, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring.

– §§ 13-13 c, 74 b og 74 g i lov om aktiv socialpolitik.

– Regler fastsat i medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpolitik.

Formålet er at overvåge, at den ledige ikke anvender Jobnet til f.eks. at udarbejde proforma-cv eller til at

registrere proforma-ansøgninger til arbejdsgiverne f.eks. ved brug af automatiske jobsøgningsprogrammer

eller registrering af fiktive jobsøgninger. Oplysninger om den lediges brug af Jobnet er bl.a. de spor, som

brugeren efterlader ved brug af internetapplikationen. I Jobnet er det f.eks. IP-adressen, der logges på fra,

og data, der fremkommer ved logning af personens brug af Jobnet applikationen.

I det omfang hjemlen benyttes, kan det kun ske på begrænsede områder og med forudgående og klar

information til brugere af Jobnet. Bestemmelsen omfatter kun personer, der har pligt til at anvende Jobnet.

Med forslaget om, at dagpengemodtagere skal registrere jobsøgning i den fælles joblog på Jobnet eller i

arbejdsløshedskassernes egne joblogs og selvbooke samtaler i jobcenteret, jf. det samtidig fremsatte

lovforslag om ændring af ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og flere andre love, vil oplysninger i jobloggen og manglende registrering i jobloggen eller undladelse af

selvbooking af samtaler fremover også kunne bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af

rådighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør af bestemmelserne i de foreslåede §§ 53 og 54,

herunder til opfølgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.


Kommentar:

Jobnet og det fælles datagrundlag er systemteknisk konstrueret således, at oplysningerne i jobloggen rent

teknisk indgår i det fælles datagrundlags databaser, idet dataudveksling med jobcentre og a-kasser af

oplysninger, som borgerne kan registrere eller se på Jobnet rent teknisk sker via såkaldte webservices, som

det fælles datagrundlag udstiller.

Det bemærkes endvidere, at jobloggen ikke alene skal anvendes til kontrol, men også som udgangspunkt for

rådgivning og vejledning af den ledige samt som den lediges eget værktøj til at planlægge sin jobsøgning.

Derfor vil ikke alene rådighedsrelevante oplysninger indgå, når både jobcenter og a-kasse skal vejlede den

ledige. F.eks. vil jobloggen også dække den lediges planer om fremadrettet jobsøgning, dvs. oplysninger om

det den ledige har tænkt sig at gøre i forhold til jobsøgning. Der foretages ikke rådighedsvurdering på

oplysninger om forventninger til fremtiden, men alene ud fra bagudrettet jobsøgning m.v.

311

OBL § 37 – Udveksling af data ved brug af fællesoffentlige standarder (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 37. De kommunale it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at

systemerne og Jobnet via det fælles it-baserede datagrundlag kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige

standarder.



gældende § 60, stk. 8, i styringsloven. Det foreslås dog, at det tydeliggøres, jf. dele af den gældende § 65, at

arbejdsløshedskassernes it-systemer ligesom kommunernes skal indrettes på en sådan måde, at systemerne

og Jobnet via det fælles datagrundlag kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige standarder.

Det foreslås således, at de kommunale it-systemer og arbejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på

en sådan måde, at systemerne og Jobnet via det fælles it-baserede datagrundlag kan udveksle data ved brug

af fællesoffentlige standarder.

Bestemmelserne gør det f.eks. muligt, at oplysninger om til- og afmeldinger, syge- og raskmeldinger,

ferieregistrering m.v. ved selvbetjening på Jobnet - via det fælles it-basererede datagrundlag - også bliver

tilgængeligt i it-systemerne i borgerens jobcenter og borgernes eventuelle arbejdsløshedskasse.

OBL § 38 – Jobindsats og det statistiske datavarehus (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Jobindsats og det statistiske datavarehus

§ 38. Beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk som et landsdækkende it-system til at måle resultater

og effekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.

Stk. 2. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske

datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og

opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.


Jobindsats og det statistiske datavarehus

Jobindsats.dk er et landsdækkende it-baseret målesystem til måling af resultater og effekter samt til

opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen. Jobindsats.dk indeholder centrale

data om arbejdsmarkedsforhold, målgrupper og indsats samt måleresultater og effekter af


Målesystemet er et styringsredskab, hvis hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for sammenligning af

indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konsekvenser af de enkelte jobcentres

prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til opgørelse på aggregeret niveau af, om

de lediges rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.

312

Målesystemet medvirker til at

– give lokale og centrale myndigheder og råd m.v. viden om det lokale, regionale og

landsdækkende arbejdsmarked, målgrupperne for indsatsen og effekterne af tiltagene for

derved at styrke styrings- og beslutningsgrundlaget hos dem, der tilrettelægger


– sikre fuld gennemsigtighed i styringsgrundlaget således, at det er klart for alle

beslutningstagere på lokalt, regionalt og statsligt niveau, hvilke resultater der præsteres,

– skabe grundlag for etableringen af et sammenhængende ledelsesinformationssystem, så

viden kan nyttiggøres på nationalt og lokalt niveau, og

– skabe grundlag for at gennemføre analyser og evalueringer af beskæftigelsesindsatsen som

led i politikudviklingen af beskæftigelsesindsatsen.

Målesystemet er offentligt tilgængeligt på www.jobindsats.dk og giver derfor ikke mulighed for opslag i

oplysninger på individniveau. Data i målesystemet opdateres løbende og gøres så aktuelle som muligt.

Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske

datavarehus sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og

opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.

Det statistiske datavarehus indeholder oplysninger om beskæftigelse, erhvervsdeltagelse, arbejdstagere fra

andre lande, jobåbninger, arbejdskraftbalancer, målgrupper i indsatsen, forsørgelsesforløb, ydelser,

indsatser, økonomi, rettidighed og andre arbejdsmarkedsrelaterede data.

Ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af målesystemet og det statistiske datavarehus er forankret i

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.




Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats som et landsdækkende it-

system til måling af resultater og effekter samt til opgørelse af opfyldelse af lovgivningens krav til


Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indsamler datagrundlaget for

Jobindsats.dk i det statistiske datavarehus sammen med andre data af betydning for

arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt

og kommunalt niveau.

Målesystemet Jobindsats.dk er et styringsredskab, hvis hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for

sammenligning af indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konsekvenser af de

enkelte jobcentres prioriteringer, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til opgørelse på

aggregeret niveau af, om de lediges rettigheder og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.

Målesystemet Jobindsats.dk er offentligt tilgængeligt på www.jobindsats.dk og giver derfor ikke mulighed

313

for opslag i oplysninger på individniveau. Data i målesystemet opdateres løbende og gøres så aktuelle som

muligt.

OBL § 39 – Andre systemer (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Andre systemer

§ 39. Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-

systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af

beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetning og behandling af oplysninger til

brug for it-systemerne.


Andre systemer

Efter reglerne i § 61 i den gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan

beskæftigelsesministeren etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer, på

områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen

i jobcentrene. I medfør af de gældende regler driver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i dag bl.a.

Jobcenter Planner og de borgerrettede portaler Jobbing.dk, MitJobkompas.dk og Ijob.dk.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og

statistiske datavarehus, således et fælles system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt

til at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet selv kan booke samtaler og

arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.

Jobbing.dk og Mitjobkompas.dk er udviklet som opfølgning på Langtidsledighedspakken (Aftalen ”Stærkere

ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010). Ijob.dk er udviklet som opfølgning på

Ungepakken (Aftalen ”En styrket indsats over for unge ledige” fra 2011).

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er endvidere ved at udvikle en selvbetjeningsløsning, VITAS, til

brug for virksomhedernes ansøgning om oprettelse af løntilskudspladser, virksomhedspraktikpladser m.v.

VITAS udvikles som opfølgning på kontanthjælpsreformen. Løsningen vil, jf. bemyndigelsen i den gældende

§ 10 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, blive obligatorisk for jobcentrene og virksomhederne.

Løsningen vil blive udvidet til også at omfatte virksomhedernes ansøgning om oprettelse af

voksenlærlingepladser.


Den foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer for så vidt angår jobcentrene en indholdsmæssig

videreførelse af den gældende § 61, stk. 1, i styringsloven. Det foreslås som noget nyt, at bestemmelsen også

skal gælde for kommunerne og arbejdsløshedskasserne.

Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan etablere og drive andre it-systemer, herunder

landsdækkende it-systemer på områder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af it-

314

understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløshedskasserne.



Det foreslås således i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler for indhentning og behandling af

oplysninger til brug for systemerne.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil ske efter drøftelse med KL, kommunerne,

Arbejdsløshedskassernes Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den fællesoffentlige dialoggruppe

om digitalisering på beskæftigelsesområdet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og

statistiske datavarehus, i dag et fælles system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt til

at bruge og til at understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet selv kan booke samtaler og

arrangementer i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til. Denne bestemmelse

videreføres ved en revision af bekendtgørelsen.

Den foreslåede bemyndigelse i § 39, stk. 2, vil også kunne anvendes til ved revision af bekendtgørelsen at

fastsætte regler om, at ledige skal kunne booke samtaler hos jobcenterets eventuelle andre aktører.





relevant. Jobformidlingen - også på tværs af kommunegrænser - skal inden for rammerne af den foreslåede

bestemmelse understøttes af en national it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på

virksomhedernes behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at den nationale it-løsning til understøttelse af jobformidlingen etableres inden for rammerne

af den foreslåede § 39. Den konkrete udmøntning foreslås at ske efter drøftelse med KL, kommunerne,

Arbejdsløshedskassernes Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den fællesoffentlige dialoggruppe

om digitalisering på beskæftigelsesområdet.


Kommentar:

Bemærkninger i lovforslaget tilrettes således, at det ikke fremstår som om, at arbejdsløshedskasserne vil

blive pålagt at anvende det system, som STAR stiller til rådighed for jobcentrene i forhold til selv- og

ombooking af samtaler. Selvbooking af samtaler i a-kasserne vil skulle ske i de systemer, som a-kasserne

stiller til rådighed, herunder at den ledige enten ved link fra Jobnet.dk går til a-kassernes selvbooking

løsninger eller, at den ledige går direkte til a-kassernes hjemmesider.

Kommentar:

Som det fremgår af bemærkningerne til § 39, er der tale om en indholdsmæssig videreførelse af gældende

regler i § 61 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Jf. afsnit 2.4.1.1.4 i

315

lovforslaget driver STAR i medfør af de gældende regler i § 61 i dag blandt andet Jobcenter Planner og de

borgerrettede portaler Jobbing.dk, MitJobkompas.dk og Ijob.dk.

STAR stiller, jf. § 28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus, således et fælles

system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til at understøtte, således

at borgere via Min Side på Jobnet selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og ombooke

samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.

Jobbing.dk og Mitjobkompas.dk er udviklet som opfølgning på Langtidsledigheds- pakken (Aftalen ”Stærkere

ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010). Ijob.dk er udviklet som opfølgning på

Ungepakken (Aftalen ”En styrket indsats over for unge ledige” fra 2011).

Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til § 39, at udmøntningen af bemyndigelsen vil ske efter drøftelse

med KL, kommunerne, Arbejdsløshedskassernes AK- Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den

fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæftigelsesområdet.

OBL § 40 – Dataansvar (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Kapitel 7

Dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af oplysninger

Dataansvar

§ 40. Den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det fælles it-

baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. lov om behandling af personoplysninger, for indberetningen

og brug af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede

datagrundlag.

Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.

Stk. 3. Den enkelte kommune er dataansvarlig i relation til andre aktører som databehandlere, jf. § 41.



gældende § 58, stk. 5-7, i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter

data til det fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. persondataloven, for indberetningen, brug

af data lokalt samt for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-baserede datagrundlag.

Registrering og indberetning af oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag sker f.eks. i forbindelse

med til- og afmeldinger som jobsøgende, ferieregistrering, syge- og raskmelding i jobcentrenes og

arbejdsløshedskassernes fagsystemer og ved jobcentrenes udarbejdelse af jobplaner og uddannelsespålæg.

Den enkelte offentlige myndigheds og arbejdsløshedskasses ansvar for at orientere de registrerede om

316

registrering og anvendelse af oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag er en følge af

persondataloven, §§ 28 og 29.

Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er dataansvarlig for centrale

behandlingsaktiviteter.

De centrale behandlingsaktiviteter vedrører f.eks. adgangssystem, selvbetjeningsløsninger, regelbaserede

opgørelser på baggrund af indberettede data, opgørelse af dagpengeanciennitet og andre beregninger, som

er nødvendige for at tilrettelægge indsatsen i form af cv-samtaler, jobsamtaler, opfølgningssamtaler og tilbud

over for den ledige, sletning af data m.v.

Det foreslås i stk. 3, at de enkelte kommuner er dataansvarlige i relation til andre aktører som

databehandlere, jf. den foreslåede § 41.

Kommunernes dataansvar i relation til andre aktører som databehandler for kommunen omfatter ud over en

tilsynsforpligtelse i forhold til anden aktør også ansvar for, at data fra anden aktør registreres og indberettes,

som om opgaven var udført af kommunen.

OBL § 41 – Elektroniske oplysninger til anden aktør (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 41. Kommunen kan i henhold til en databehandleraftale, jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger,

overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats

og øvrige forhold, som er nødvendige, for at den anden aktør kan gennemføre den aftalte

beskæftigelsesindsats efter arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 32.

Stk. 2. Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte

eller tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om at overlade oplysninger til en anden aktør,

jf. stk. 1.




Det foreslås således i stk. 1, at kommunen i henhold til en indgået databehandleraftale, jf. § 42 i

persondataloven, kan overlade oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigelsesprofil og forløb,

den hidtidige indsats samt øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gennemførelse af den

aftalte beskæftigelsesindsats efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Kommunerne har som dataansvarlige i relation til andre aktører som databehandler for kommunen pligt til

at indgå en databehandleraftale med anden aktør. Af aftalen skal det fremgå, at databehandleren (anden

aktør) alene handler efter instruks fra den dataansvarlige (kommunen), og at reglerne i persondatalovens §

41, stk. 3-5, ligeledes gælder for behandlingen ved databehandleren.

Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og dennes databehandler træffe de fornødne

tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt

317

tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller

i øvrigt behandles i strid med loven. Efter persondatalovens § 41, stk. 4, skal der for oplysninger, som

behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig interesse for fremmede magter, træffes

foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold. Efter

persondatalovens § 41, stk. 5, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om de i persondatalovens §

41, stk. 3, anførte sikkerhedsforanstaltninger.

Kommunen har som dataansvarlig pligt til at føre tilsyn med anden aktørs overholdelse af disse regler.

Det foreslås i stk. 2, at den anden aktør ikke må benytte eller udveksle oplysningerne til formål ud over det

aftalte eller tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål.

Dette er i overensstemmelse med reglerne i persondataloven, hvorefter senere behandling af oplysningerne

ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om at overlade oplysninger til anden

aktør.

OBL § 42 – Indberetning af nødvendige oplysninger til det it-baserede

datagrundlag og det statistiske datavarehus (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Indberetning

§ 42. Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af

arbejdsmarkedsordninger, skal indberette nødvendige oplysninger til det fælles it-baserede datagrundlag og

til det statistiske datavarehus til brug for

1) forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol,

2) selvbetjening på Jobnet, jf. § 33, eller andre landsdækkende løsninger,

3) borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 36, stk. 1, og

4) statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 2. Data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer under 30

år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt

pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32.

Stk. 3. Data på individniveau om uddannelsesplaner, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt

pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag.

Stk. 4. Oplysninger, jf. stk. 1-3, indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske

datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 5. Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indberetning af de oplysninger, der er nævnt i stk.

1.


318

Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af dele af den

gældende § 58, stk. 2, og §§ 62, stk. 1, og 68 a, stk. 9, i styringsloven. Det foreslås dog som noget nyt, at den

detaljerede oplistning af oplysningstyper, der skal indberettes, fremover fastsættes på


Efter gældende regler i dele af § 58, stk. 2, og §§ 62, stk. 1, og 68 a, stk. 9, i styringsloven har offentlige

myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvaltningen af

arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at registrere og indberette oplysninger om:

– Arbejdsmarkedsforhold,

– virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede ordninger,

– beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder relevante, tværfaglige og

helhedsorienterede aktiviteter og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og

sundhedsrettede område,

– borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsørgelsesordninger samt

– ydelsesforløb og andre data.

Den gældende § 62, stk. 1, i styringsloven indeholder en detaljeret oplistning af oplysningstyper, der skal

indberettes.

Der kan efter gældende regler, jf. § 62, stk. 2, i styringsloven ikke kræves betaling for tilvejebringelse og

indberetning af oplysningerne.

Det foreslås således i stk. 1, at offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker

i forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger, har pligt til at indberette nødvendige oplysninger til brug for

– forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn og kontrol,

– statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,

– udstilling af selvbetjeningsmuligheder på Jobnet eller en anden landsdækkende løsning, og

– borgernes indsigt i egne oplysninger.

Det nærmere indhold og omfang af kommunernes, arbejdsløshedskassernes og andre aktørers forpligtelser

til at indberette oplysninger forventes som hidtil fastlagt i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og

statistiske datavarehus (i medfør af bemyndigelserne i den foreslåede § 52) efter forudgående høring af

Datatilsynet, KL m.fl. - således som det sker allerede i dag på centrale områder. Indberetningen omfatter også

oplysninger efter integrationsloven.

Det vil herunder f.eks. også kunne fastsættes, at arbejdsløshedskasserne digitalt skal indberette indkaldelser

til cv-samtaler og rådighedssamtaler samt afholdte cv- og rådighedssamtaler tillige med aftalefeltet, der

indeholder en kort opsummering af aftalen mellem personen og arbejdsløshedskassen om det videre aftalte.

Hermed kan den ledige se indkaldelser og afholdte samtaler fra både jobcenter og arbejdsløshedskassen på

Jobnet sammen med de samtaler, den ledige selv booker med jobcenteret og arbejdsløshedskassen. Den

ledige kan også se de aftaler, som vedkommende indgår under de forskellige samtaler i jobcenteret og i


Indkaldelserne og de afholdte samtaler vil som led i understøttelsen af det fælles kontaktforløb også være

tilgængelige for både jobcentrene og arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne borgere henholdsvis

319

egne medlemmer.

Kommunerne er hver især ansvarlige for, at andre aktører overholder de fastlagte regler for anvendelse,

registrering og indberetning af oplysninger. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 40, stk. 3,

og § 41.

Det foreslås endvidere, at oplysningerne registreres og indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og

det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det foreslås i stk. 2, at data på individniveau om højeste fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for

personer under 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse

og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede datagrundlag på

beskæftigelsesområdet. Baggrunden herfor er, at unge under 30 år har kontakt til mange institutioner og

myndigheder, bl.a. Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsessteder og forskellige kommunale

forvaltninger. Imidlertid har de enkelte myndigheder og institutioner ikke et samlet overblik over den unges

situation, hvilket gør det vanskeligt at tilbyde en målrettet indsats.

Det drejer sig om oplysninger om de unges uddannelsesforløb (start-, sluttidspunkt, uddannelsestype,

uddannelseskode til identifikation af uddannelsen samt statuskode for uddannelsen, herunder om der er

risiko for afbrydelse af uddannelsen, om den unge er tilmeldt uddannelsen, eller om uddannelsen er afbrudt,

igangværende eller afsluttet) og højeste fuldførte uddannelse. De pågældende data anvendes af jobcentrene

bl.a. ved forberedelse til jobsamtaler og ved udarbejdelse af planer for beskæftigelsesindsatsen idet

lovgivningens krav til aktivering og uddannelse af unge er forskellige afhængigt af de unges

uddannelsesstatus. Ved udarbejdelse af uddannelsespålæg, jobplaner og personlige planer for og med ledige

er det nødvendigt, at jobcentrene har et samlet overblik over de lediges uddannelsesforløb, bl.a. fordi

jobcentrene kan pålægge unge dagpengemodtagere under 25 år og unge uddannelseshjælpsmodtagere

under 30 år at deltage i ordinær uddannelse.

Det foreslås i stk. 3, at uddannelsesplaner udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning efter reglerne

i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., som i dag

indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag.

Hensigten er, at kommunen for unge, der anmoder om uddannelseshjælp, og som efter gældende regler skal

have et uddannelsespålæg, i arbejdet med uddannelsespålægget eventuelt kan bygge videre på den unges

eventuelle uddannelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Det foreslås i stk. 4, at oplysningerne som i dag registreres og indberettes til det fælles it-baserede

datagrundlag og det statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Endelig foreslås det i stk. 5, at der som i dag ikke skal kunne opkræves betaling fra staten for tilvejebringelse,

registrering og indberetning af de nævnte oplysningstyper.

OBL § 43 – Oplysninger der modtages og anvendes af STAR (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 43. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus modtager og anvender

oplysninger på individniveau om

320

1) uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse

og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,

2) test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder,

3) uddannelse fra Danmarks Statistik,

4) aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på

beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og fra

kommunerne og

5) aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på

beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne og regionerne.

Stk. 2. Data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, anvendes

i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet,

herunder statistisk opfølgning på kommunernes og arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats.



gældende § 68 a, stk. 4 og 10-13, i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at der indberettes følgende oplysninger på individniveau (cpr. - nummerniveau)

til brug i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus:

– Uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vejledning om

uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

– Test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skrive- og regnevanskeligheder.

– Uddannelse fra Danmarks Statistik.

– Aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer omfattet af indsatsen på

beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

og fra kommunerne.

– Aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for personer omfattet af indsatsen på

beskæftigelsesområdet fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne og

regionerne.

Oplysninger i det statistiske datavarehus anvendes som datakilde for Jobindsats.dk.

Det foreslås i stk. 2, at data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister, anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus.

Det foreslås i stk. 3, at oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning af statistiske opgaver på

beskæftigelsesområdet, herunder statistisk opfølgning på kommunernes og arbejdsløshedskassernes


Oplysninger, der indberettes til statistiske formål, vil i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blive

behandlet under hensyn til reglerne om datafortrolighed og under iagttagelse af persondatalovens § 5,

321

herunder finalité-princippet, og § 10, stk. 2, hvorefter sådanne data ikke efterfølgende kan anvendes til andet

end statistiske eller videnskabelige formål.

Oplysninger vil blive brugt til ad hoc analyser (statiske formål) og til offentliggørelse af statistikker på

aggregeret niveau, herunder på Jobindsats.dk.

Oplysninger om uddannelse fra Danmarks Statistik, jf. den foreslåede § 43, stk. 1, nr. 3, kan alene videregives

til andre efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 10, stk. 3, og efter tilladelse fra

Danmarks Statistik.

Tilsvarende kan oplysninger om aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet, jf. den foreslåede § 43, stk. 1,

nr. 5, alene videregives til andre efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 10, stk.

3, og efter tilladelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Kravene til indberetning vil blive nærmere udmøntet i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og

statistiske datavarehus (med hjemmel i bemyndigelserne i den foreslåede § 52).

OBL § 44 – Brug af oplysninger fra indkomstregisteret (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Brug af oplysninger fra indkomstregisteret

§ 44. Oplysninger om indkomst og beskæftigelse, der er nødvendige til brug for varetagelsen af

beskæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister.

Stk. 2. Statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang

til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. § 7 i lov

om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten på

den, som oplysningerne vedrører. Tilsvarende gælder for arbejdsløshedskasserne, for så vidt angår egne

medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§

152 c-152 f finder anvendelse.

Stk. 3. §§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af indkomstregisteret i det

datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget for

opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb og

beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i

forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.



gældende § 68 a, stk. 1-3 og 6, i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at oplysninger om indkomst og beskæftigelse, der er nødvendige for varetagelsen

322

af beskæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt omfang indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister.

Det foreslås i stk. 2, at statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få

terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at varetage

beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget

indberetningen, og identiteten af den oplysningerne vedrører. Det foreslås, at tilsvarende skal gælder for

arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer. Det foreslås endvidere, at oplysningerne er

undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne samt at straffelovens § 152 og §§ 152 c- 152 f finder

anvendelse.

Det foreslås i stk. 3, at §§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra

indkomstregisteret.

Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om brug af indkomstregisteret

i det datagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, herunder datagrundlaget

for opgørelse af ledighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kontaktforløb

og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i

forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

De hidtil gældende regler i § 68 a, stk. 4 og 7, foreslås indholdsmæssigt videreført i de foreslåede §§ 43, stk.

2, og 54, stk. 2.

Kommunerne og arbejdsløshedskasserne kan alene få adgang til forud definerede data i indkomstregistret,

jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse om et indkomstregister, jf. bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010.

Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der alene må behandles nødvendige, relevante og

tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.

Det nuværende datagrundlag for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen er i det væsentlige baseret på

oplysninger om forsørgelsesperioder og -omfang indberettet til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

fra arbejdsløshedskasser og kommuner. Registerdata om indkomst- og beskæftigelsesforhold fås med en vis

forsinkelse og kan derfor ikke anvendes direkte i den løbende indsats.

Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold vurderes at kunne medføre et

forbedret datagrundlag for gennemførelse af forskellige elementer i beskæftigelsesindsatsen. Det gælder

f.eks. mere aktuelle og detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og en forenkling af indhentning af

data til brug for styring, varetagelse af og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.

Især forventes oplysninger om beskæftigelses- og indkomstforhold at kunne medføre en forenklet måde at

opgøre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling af den lediges afstand til

arbejdsmarkedsmarkedet. Der kan blandt andet peges på følgende områder, hvor anvendelse af

indkomstregistret i et vist omfang kan få betydning i beskæftigelsesindsatsen:

– Opgørelse af grundlaget for minimumsindsatsen efter lovgivningen, hvor der anvendes

opgørelse af ledighedsperioder, forsørgelsesperioder, beskæftigelsesperioder m.v.

– Behandling af ansøgninger om ansættelse med løntilskud, herunder f.eks. vurderingen af,

om virksomheden opfylder kravene om merbeskæftigelse og rimelighed.

323

– Behandling af ansøgninger om etablering af virksomhedspraktik og nytteindsats.

– Udbygning af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase med beskæftigelses- og

indkomstforhold, hvorved datagrundlagt for opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen

forbedres markant.

– Overvågning af beskæftigelsesudviklingen, til- og afgang fra arbejdsmarkedet og

identifikation af flaskehalsområder.

De anførte anvendelser kræver data på individ- og virksomhedsniveau fra indkomstregistret.

OBL § 45 – Udveksling og videregivelse (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Udveksling og videregivelse

§ 45. Der kan udveksles oplysninger mellem relevante offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,

arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige

og social- og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse,

unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for

1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen,

2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren,

3) opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til den

landsdækkende formidling, og

4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Stk. 2. Data fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32, om beskæftigelsesforanstaltninger over for

personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles datagrundlag med henblik på

forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan

udveksle oplysninger.













324
























67).














325





Gældende regler















listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nødvendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen

af arbejdsmarkedsordninger.



gældende §§ 63, stk. 1, og 68 a, stk. 8, i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at der kan indberettes, udveksles og videregives nødvendige oplysninger,

herunder oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og

indsatser, udskrivelse fra sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsladelse

fra afsoningsinstitution, der er nødvendige til brug for:

– Varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivningen.

– Den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede indsats over for borgeren.

– Opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder systemer til

den landsdækkende formidling.

– Opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.

Det foreslås videre, at oplysninger om væsentlige sociale problemer, sociale aktiviteter og indsatser som

hidtil skal kunne registreres og indberettes uden borgernes samtykke. I det kommunale

beskæftigelsessystem er hele beskæftigelsesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv

326

beskæftigelsesindsats omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale område. For videregivelse af følsomme

oplysninger på det sociale område er der fastlagt mere restriktive bestemmelser i persondatalovens § 8, stk.

3.

I det omfang denne bestemmelse i persondataloven omfatter

– oplysninger, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, herunder data, som videregives af

sociale myndigheder til gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen, samt

– videregivelse af data mellem beskæftigelsesmyndighederne,

kan de strengere bestemmelser for videregivelse af data efter § 8, stk. 3, være til hinder for gennemførelse

af en effektiv og rettidig forvaltning af lovpligtig indsats herunder især tilrettelæggelsen og gennemførelsen

af de indsatser, som borgerne er forpligtet til at deltage i for at kunne oppebære offentlige ydelser.

For flere af jobcenterets målgrupper kan der være usikkerhed hos borgere og kommunerne om, hvorvidt de

nævnte data (data, som skabes som led i beskæftigelsesindsatsen, f.eks. sociale aktiviteter og indsatser,

oplysninger i planer for indsatsen, oplysninger fra samtaler, integrationskontrakter, tilmeldeoplysninger,

visitationsgruppe-grupperinger, m.v.) er omfattet af videregivelsesreglerne i § 8, stk. 3.

Det foreslås derfor, at fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, opretholdes således, at sociale

myndigheder kan registrere og videregive oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter

beskæftigelseslovgivningen, samt registrere og videregive data om beskæftigelsesindsatsen.

Oplysninger, som borgerne har givet til kommunerne i ansøgningssager, er som hidtil ikke omfattet af

fravigelsen.

Den anførte fravigelse vedrører alene følsomme oplysninger efter § 8 i persondataloven. De nævnte data

anvendes bl.a. i beskæftigelsesindsatsen til opgørelse af borgernes ret- og pligt forhold eller er nødvendige

for, at beskæftigelsesmyndigheder kan udføre de i lovgivningen fastlagte forpligtelser over for målgrupperne

i beskæftigelsesindsatsen. Den anførte fravigelse foreslås at omfatte enhver videregivelse af data efter

arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 32, stk. 1.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne bestemmelse er

således ikke i strid med direktivet.

Det foreslås i stk. 2, at data på individniveau fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. § 32, om

beskæftigelsesforanstaltninger over for personer under 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles

datagrundlag til brug for kommunens forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt

til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Det drejer sig som i dag om oplysninger på individniveau om start- og sluttidspunkt og typen af

beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herved forbedres

kommunernes datagrundlag for ungeindsatsen, idet

– kommunen kan sikre, at unge under 18 år er i uddannelse, beskæftigelse,

beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører

327

en uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelsesplan,

– kommunen kan identificere unge under 18 år, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse,

beskæftigelsesforanstaltning eller anden aktivitet, og

– kommunen kan effektivisere arbejdet med at opstille en uddannelsesplan for den unge,

herunder ikke mindst koordinere indsatsen mellem kommunens jobcenter og Ungdommens

Uddannelsesvejledning.

Bestemmelsen er en videreførelse af § 68 a, stk. 8, i styringsloven, der blev indarbejdet som opfølgning på

den politiske aftale ”Flere unge i uddannelse og job” (5. november 2009).

Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1, der ud over de i forslaget til § 45, stk. 1, anførte, kan udveksle

nødvendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger. Hensigten er at lette

vedligeholdelsen af oplistningen af myndigheder m.fl. i forbindelse med ressortændringer m.v.

Det er hensigten, at det med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 45, stk. 3, i første omgang fastsættes,

at der mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP og Udbetaling Danmark og følgende

ministerier med tilhørende styrelser m.fl. udveksles nødvendige oplysninger: Beskæftigelsesministeriet,

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Undervisningsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Justitsministeriet, regionerne,

kommunerne, SKAT, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister og Fonden for

Forebyggelse og Fastholdelse.

OBL § 46 – Samkøring af oplysninger i det it-baserede datagrundlag med

oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 46. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan samkøre oplysninger i det fælles it-baserede

datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunder

eller medlemmer i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., for at orientere de pågældende personer

om muligheder og rettigheder efter den enkelte forsikrings- eller pensionsordning.




Det foreslås således i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan samkøre oplysninger fra

forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om hvilke personer, der er kunde eller medlem i det enkelte

forsikrings- og pensionsselskab m.v. med nødvendige oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag med

henblik på, at styrelsen kan informere kunderne og medlemmerne om de rettigheder m.v., der er indeholdt

i den enkelte pensions- eller forsikringsordning.

Der kan f.eks. være tale om adgang til hurtig diagnose eller behandlingsmuligheder under dennes eventuelle

sundhedsordning. De samkørte oplysninger vil alene blive anvendt til dette formål.

Det er frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., om de ønsker at anvende denne mulighed.

328

Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af de rettigheder og muligheder, der er tilknyttet den

enkelte persons eventuelle forsikrings- eller pensionsordning m.v. i forbindelse med f.eks. sygdom eller

overgang til fleksjob eller førtidspension. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage til, at sygemeldte

hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.

Forsikrings- og pensionsselskabet m.v. modtager ikke oplysninger om hvilke personer, Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering sender breve til.

Det forudsættes, at behandlingen af oplysningen i forbindelse med samkøringen kan ske inden for

persondatalovens rammer.

Det vurderes, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet

med samkøringen er at sikre at forsikrings- og pensionsselskabets m.v. kunder og medlemmer får mulighed

for at gøre brug af de muligheder og rettigheder, der er tilknyttet den enkelte pensions- eller

forsikringsordning – og det vurderes, at mange pensions- og forsikringskunder i dag går glip af disse

muligheder. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage til, at sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til

arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.

Det vurderes, at formålet ikke kan opnås på anden vis. Det vurderes herunder, at formålet ikke kan opnås

ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender en generel orientering til alle sygemeldte om at

være opmærksom på eventuelle pensionsordninger, idet en sådan generel orientering ikke vurderes at være

tilstrækkelig målrettet til, at modtageren finder og nærstuderer sine forsikringspolicer m.v. for at finde det

rette pensions- eller forsikringsselskab, hvor der kan være en relevant dækning.

Vurderingen er endvidere begrundet i, at forsikrings- og pensionsselskaberne alene videregiver

personnummer på de af kundernes/medlemmerne, der har en relevant dækning i en pensions- eller

forsikringsordning.

Oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, der anvendes til samkøringen, er omfattet af §§ 6-8 og 11

i persondataloven. Oplysninger om, hvilket forsikrings- eller pensionsselskab en person er medlem af, er en

oplysning omfattet af persondatalovens § 6, mens oplysninger om personnummer er reguleret i lovens § 11.

Der er tale om en behandling af følsomme personoplysninger, da Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings samkøring omfatter personnummer fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. og oplysninger i

det fælles it-baserede datagrundlag om f.eks. sygefravær og personer på førtidspension (helbredsoplysninger

er omfattet af persondatalovens § 7). Behandlingen skal derfor have hjemmel i persondatalovens § 7.

I forhold til oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om sygdom (at der eksisterer en

sygedagpengesag og sygefraværsperioder) vurderes, at samkøringen kan ske i medfør af persondatalovens §

7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for,

at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Bestemmelsen omhandler såvel behandling,

der sker i den dataansvarliges interesse, som behandling, der sker i den registreredes interesse. Behandling

af oplysninger om personer på førtidspension vil ligeledes skulle behandles efter denne bestemmelse.

Behandling af oplysninger om, at personer er visiteret til fleksjob (ansat i fleksjob eller visiteret til fleksjob,

men endnu ikke ansat i et fleksjob) skal ske med hjemmel i persondatalovens § 8, idet godkendelse til fleksjob

bl.a. er betinget af en varigt nedsat erhvervsevne grundet fysiske, psykiske eller sociale forhold.

329

Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne varetage den

beskrevne opgave som et led i styrelsens myndighedsopgaver og dermed i overensstemmelse med

persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Det vurderes, at forsikrings- eller pensionsselskabernes videregivelse af kundeoplysninger (personnummer)

kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved den konkrete udmøntning af forslaget være opmærksom

på, at der udelukkende behandles de nødvendige oplysninger, og at de forskellige involverede alene har

adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at løfte opgaven.


Kommentar:

Det kan bekræftes, at STAR er opmærksom på, at persondatalovens § 5 skal iagttages ved alle behandlinger

af personoplysninger, herunder også ved behandling af oplysninger omfattet af persondatalovens § 8, stk. 3.

Datatilsynet bemærker i relation til lovforslagets § 46 (der er en videreførelse af den gældende § 63, stk. 2, i

styringsloven) om samkøring af oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber, at det ikke umiddelbart ses

i lovforslaget, at STAR har forholdt sig de til betænkeligheder som tilsynet har givet udtryk for i et tidligere

høringssvar afgivet i forbindelse med ændring af styringslovens § 63, stk. 2. Data- tilsynet stillede sig i dette

høringssvar umiddelbart tvivlende overfor, om der er den fornødne proportionalitet mellem den ønskede

videregivelse af personoplysninger fra pensionsselskaberne og det formål, der er beskrevet i forslaget.

Datatilsynet an- befalede derfor, at det overvejes, om formålet ikke kan opnås på anden vis, herunder f.eks.

ved, at STAR sender en generel orientering til den sygemeldte om at være opmærksom på eventuelle

pensionsordninger. Datatilsynet bemærkede videre, at det af lovforslaget burde fremgå, med hvilken

hjemmel i persondataloven pensionskassernes videregivelse til STAR finder sted.

Kommentar:

Det indarbejdes i bemærkningerne til den foreslåede § 46, at det vurderes, at formålet ikke kan opnås på

anden vis, og at det herunder vurderes, at formålet ikke kan opnås ved, at STAR sender en generel orientering

til alle sygemeldte om at være opmærksom på eventuelle pensionsordninger, idet en sådan generel

orientering ikke vurderes at være tilstrækkelig målrettet til, at modtageren finder og nærstuderer sin

forsikringspolicer m.v. for at finde det rette pensions- eller forsikringsselskab, hvor der kan være en relevant

dækning.

De saglige formål er begrundet i, at samkøringen og udsendelsen af målrettede breve forventes at kunne

bidrage til, at f.eks. sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes

arbejdsgiver og samfundet.

Jf. bemærkninger til den foreslåede § 46 vurderes det, at forsikrings- og pensionsselskabernes videregivelse

af relevante kundeoplysninger (personnummer) til STAR kan finde sted med hjemmel i § 117 i lov om finansiel

virksomhed.

330

OBL § 47 – Videregivelse af oplysninger til Arbejdstilsynet (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 47. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver nødvendige oplysninger til Arbejdstilsynet om

modtagere af sygedagpenge med henblik på registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af

virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn.


Arbejdstilsynet har brug for oplysninger om sygedagpengemodtagere fra eksterne registre, for at

Arbejdstilsynets tilsynsindsats i endnu højere grad kan målrettes derhen, hvor der er flest

arbejdsmiljøproblemer. Oplysningerne om sygedagpenge vil Arbejdstilsynet bruge som en af flere indikatorer

på, hvor der er forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer. En relativ høj andel af ansatte, der modtager

sygedagpenge i forhold til sammenlignelige virksomheder, er en indikator på arbejdsmiljøproblemer på

virksomheden.

Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet indeholder allerede i dag oplysninger om

sygedagpengemodtagere.

Efter forslagets § 53, stk. 1, kan oplysningerne i det fælles it-baserede datagrundlag bruges til kontrol. Den

nuværende bestemmelse om kontrol har hidtil navnlig været anvendt i forhold til kontrol af retten til ydelser,

som kommunerne og arbejdsløshedskasserne administrerer.

Formålet med den foreslåede videregivelse af oplysninger efter forslagets § 47 er ikke at forvalte

beskæftigelseslovgivningen eller kontrollere retten til ydelser, som kommunerne og arbejdsløshedskasserne

administrerer. Det er dog vurderingen, at hjemlen til videregivelsen af oplysninger til Arbejdstilsynet bør

fastsættes i nærværende forslag. Årsagen er, at de oplysninger, der videregives til Arbejdstilsynet, findes i

det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet, der ligeledes reguleres i nærværende

lovforslag.

Det foreslås derfor som noget nyt, at der skabes hjemmel i forslagets § 47 til, at oplysningerne om

sygedagpengemodtagere i det fælles it-baserede datagrundlag også kan bruges til videregivelse til

Arbejdstilsynet med henblik på identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets

kontrol og tilsyn.

Der vil på baggrund af forslaget være tale om videregivelse af oplysningerne om sygedagpengelængden,

fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten, ansættelsessted samt sygedagpengenes forløb og ophør.

Det vurderes, at videregivelsen og samkøringen af oplysninger kan ske inden for persondatalovens rammer.

Det vurderes således, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, idet

formålet med videregivelsen ikke vurderes at kunne opfyldes på anden vis.

For så vidt angår videregivelse af oplysninger om sygedagpengemodtagere vurderes der at være tale om

behandling af følsomme personoplysninger, da oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om

sygedagpengemodtagere (helbredsoplysninger) er omfattet af persondatalovens § 7. Videregivelsen skal

derfor ske i overensstemmelse med persondatalovens § 7 om følsomme personoplysninger.

331

Det vurderes, at videregivelse kan ske efter persondatalovens § 7, stk. 6, idet behandlingen og videregivelsen

af oplysningerne til Arbejdstilsynet er nødvendig af hensyn til en offentlig myndigheds varetagelse af sine

opgaver på det strafferetlige område. Bestemmelsen i persondatalovens § 7, stk. 6, gælder ikke alene for

domstole, politi og anklagemyndighed, men også for andre offentlige myndigheder, der administrerer

strafsanktionerede regler. Arbejdsmiljølovens kapitel 15 indeholder en række bestemmelser om straf, og det

vurderes derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysninger om sygefravær

til Arbejdstilsynet med hjemmel i persondatalovens § 7, stk. 6.

Det vurderes herudover, at videregivelsen kan ske efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, idet behandlingen

af oplysninger om helbredsmæssige forhold endvidere kan ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan

fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det vil være tilfældet i forhold til Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekrutterings videregivelse af helbredsoplysninger til Arbejdstilsynet, idet oplysningerne behandles som led

i myndighedsudøvelse, herunder yderligere målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn.

Den nærmere udmøntning af den foreslåede § 47, vil i nødvendigt omfang ske i bekendtgørelsesform, jf. den

foreslåede bemyndigelse i § 52, stk. 2, og udkast til bekendtgørelse vil blive forelagt Datatilsynet, jf.

persondatalovens § 57.

OBL § 48 – Formidlingssamarbejdet mellem EU-/EØS-medlemslande (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

§ 48. Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU-/EØS-medlemslande kan Beskæftigelsesministeriet

videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft med angivelse af arbejdsgiverens

navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.




Det foreslås således, at Beskæftigelsesministeriet som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-

medlemslande kan videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft med angivelse

af arbejdsgiverens navn og adresse samt arbejdets karakter m.v. til disse landes

arbejdsmarkedsmyndigheder.

Der er blandt andet tale om, at stillingsopslag fra virksomheder, der søger udenlandsk arbejdskraft,

videregives til den fælles europæiske jobportal, EURES - The European Job Mobility Portal. Oplysningerne

kan videregives digitalt.

Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændringer videreføres.

OBL § 49 – Pålæg om genopretning af data m.v. (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Pålæg om genopretning af data m.v.

§ 49. Hvis en kommune eller en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning

332

af data m.v. efter § 52, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksætte foranstaltninger til

genopretning af data. Udgifterne til genopretningen afholdes af kommunen eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1 nævnte datagenopretning,

herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører til brug herfor skal

levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet

af arbejdsmarkedslovgivningen.



67 a i styringsloven. Det foreslås dog, at dele af bestemmelsen fremover udmøntes administrativt.

Det foreslås således i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan iværksætte foranstaltninger

til datagenopretning, hvis en kommune eller arbejdsløshedskasse ikke overholde de regler, der er fastsat om

indberetning af data. Det foreslås videre som noget nyt, at den relevante kommune eller arbejdsløshedskasse

skal afholde egne udgifter til datagenopretningen.

Staten afholder tilsvarende egne udgifter i forbindelse med datagenopretningen.

Datagenopretning skal forstås som initiativer rettet mod problemområder i dataregistreringen,

dataindberetningen og it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i bred forstand.

Det vil være naturligt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i første omgang går i dialog med

jobcenteret eller arbejdsløshedskassen for at være behjælpelig med en handlingsplan for genopretning af

data for at sikre korrekte oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og for styrelsens statistikarbejde

m.v.

Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v., vil der fortsat være

tale om en klar overtrædelse af lovgivningen, som de kommunale tilsynsmyndigheder kan behandle.

Hvis en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data m.v., vil der

være tale om en klar overtrædelse af lovgivningen, som tilsynsmyndigheden i Beskæftigelsesministeriet kan

behandle.

Det foreslås i stk. 2 som noget nyt, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1

nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre

aktører til brug herfor skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og

personer, som er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen.

Det er hensigten, at reglerne i § 67 a, stk. 2 og 3, i den gældende styringslov, fastsættes på



Kommentar:

Jf. bemærkningerne til § 49 foreslås det, at de nærmere regler for rammerne for datagenopretning, jf. de

gældende regler i § 67 a, stk. 2 og 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Der vil således fortsat være samarbejde og dialog m.v. mellem staten

og jobcentre hhv. a-kasser i forbindelse med datagenopretning. Det indarbejdes i bemærkningerne til

333

bestemmelsen, at det vil være naturligt, at STAR og a-kassen eller kommunen har dialog om

datagenopretningen.

Det præciseres i bemærkningerne til § 49, at den relevante kommune eller a-kasse afholder egne udgifter i

forbindelse med datagenopretning, samt at det samme gælder for statens udgifter til datagenopretning.

OBL § 50 – Digital kommunikation, fælles standarder m.v. (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Digital kommunikation, fælles standarder m.v.

§ 50. For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende

system, kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre

aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere elektronisk

kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-servicer og at bruge de landsdækkende

systemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39.

Stk. 2. For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser kan

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning og brug af de it-værktøjer,

som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af

beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om anvendelse

af fælles standarder og it-servicer.


Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af dele af

bemyndigelsen i den gældende § 66, stk. 2, og reglerne i § 65 i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan pålægge offentlige myndigheder,

arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at

etablere elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at anvende fælles it-services samt at bruge de

landsdækkende systemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39 for at sikre, at de it-systemer, der anvendes i

beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning

og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i

varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen for at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af jobcentre og

arbejdsløshedskasser. Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om

anvendelse af fælles standarder og it-services.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelser gør det muligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante

it-baserede oplysninger fra kommunerne og arbejdsløshedskasserne på en måde, så de kan anvendes i

Beskæftigelsesministeriets forskellige it-systemer og udveksles mellem kommunerne og

arbejdsløshedskasserne.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter som i den gældende lov bl.a. fastlæggelse af fælles

standarder af såvel formel it-teknisk karakter, f.eks. grænseflader, dataformater og

kommunikationsstandarder m.v., som standarder vedrørende dataindholdet, f.eks. opgørelsesmetoder,

334

fastlæggelse af indholdet af centrale begreber m.v.

Sådanne standarder er f.eks. forudsætningen for etablering og opretholdelse af kommunikation mellem

arbejdsløshedskasserne, de kommunale systemer og det fælles it-baserede datagrundlag.

Fælles it-standarder omfatter især de åbne standarder, som er fastlagt for dataudveksling og kommunikation

i den offentlige sektor. Sådanne standarder gør det muligt at anvende it-services til etablering af digital

forvaltning ved sammenkobling af systemer ved at anvende fælles standarder for webbaserede services.

It-services kan bl.a. anvendes ved indberetning og anden dataudveksling vedrørende det fælles it-baserede

datagrundlag, jf. den foreslåede § 32. It-services anvendes også til at gøre data online tilgængelige for

kommuner, statslige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører og borgerne på tværs af specifikke

it-systemer. Derved kan data genbruges til sagsbehandling i de aktørspecifikke systemer, så det undgås at

genindtaste data flere gange til gene for virksomheder, borgere og jobkonsulenter.

Desuden anvendes it-services til at stille funktionalitet til rådighed på tværs af it-systemer på særlige

områder, hvor der skal anvendes fælles redskaber og metoder i opgaveløsningen, f.eks. omkring tilmelding

som jobsøgende, fraværsregistrering, visitation og dagpengemodtageres registreringer i den fælles joblog på

Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs, jf. også bemærkningerne til den foreslåede § 37.

Bestemmelsen omfatter ikke egentlige sagsbehandlingssystemer, økonomisystemer m.v. Bestemmelsen

omfatter dog sammenkobling af myndighedernes og andres systemer som en nødvendighed for at udføre

indsatsen, f.eks. etablering og opretholdelse af kommunikation mellem arbejdsløshedskassernes og

kommunernes systemer, herunder både jobcentersystemer og ydelsessystemer.

Formålet med reglerne er at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et

sammenhængende system således, at borgeren ikke skal være informationsbærer mellem myndigheder

m.fl., og således at aktørerne på beskæftigelsesområdet kan udføre en koordineret og helhedsorienteret

indsats.

Det drejer sig bl.a. om myndighedskrav til de systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, og som har

til formål dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende data til de landsdækkende resultat- og

ledelsesinformationssystemer, selvbetjeningsløsninger, dels at det kommunale beskæftigelsessystem

fungerer som et nationalt system.

Behovet for fastsættelse af myndighedskrav vedrører såvel systemer, som bruges til udbetaling af ydelser,

som til systemer, hvor beskæftigelsesfremmende foranstaltninger registreres. Systemer, der bruges i

forvaltning af økonomi og refusion, er også omfattet.

Myndighedskravene vedrører bl.a.

– krav til registrering (såvel hvad der skal registreres sammen i den enkelte registrering som

måden, dette skal gøres på f.eks. i relation til dataintegritet og sporing af registreringen af et

dataelement), periodisering og validering af data m.v. i de it-systemer, der anvendes både i

relation til sagsbehandling, økonomiforvaltning og refusion,

– fastlæggelse af den overordnede registreringsramme på områder af central betydning for

beskæftigelsespolitikken,

– fastlæggelse af landsdækkende klassifikationer af indsatsen,

335

– fastlæggelse af landsdækkende identifikationsnøgler for et indsatsområde, således at et

sammenhængende forløb for en borger kan registreres som en helhed uanset borgerens

ændring af bopælskommune,

– fastlæggelse af indholdet af de dataelementer, som anvendes i systemer, så den fornødne

grad af præcision af data kan tilvejebringes,

– fastlæggelse af landsdækkende regler for validering og kvalitetssikring af data, som skal

indberettes, og

– fastlæggelse af sikkerheds- og adgangsforhold ved udveksling af personoplysninger og

håndtering af sikkerhedskravene i persondatalovgivningen i forbindelse med dataudveksling.

Bestemmelsen vil bl.a blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om, at der skal være integration mellem

den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle egne joblogs således, at

dagpengemodtagere, jobcenteret og arbejdsløshedskassen uanset, om dagpengemodtageren registrerer i

jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens eventuelle egen joblog løbende har et samlet og

opdateret overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Bestemmelsen

vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at dagpengemodtagere vil skulle anvende den fælles

joblog på Jobnet, indtil arbejdsløshedskasser med egne joblogs har etableret den nødvendige integration til

den fælles joblog på Jobnet.

Udmøntning af de foreslåede bemyndigelser vil som hidtil ske i samarbejde med arbejdsløshedskasser,

Arbejdsløshedskassernes Samvirke, kommuner og KL.

OBL § 51 – Tilvejebringelse af statistiske oplysninger (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Tilvejebringelse af statistiske oplysninger

§ 51. Kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt til at tilvejebringe og indsende

statistiske oplysninger m.v. på beskæftigelsesområdet, som beskæftigelsesministeren anmoder om.

Stk. 2. Kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og

forventninger til udviklingen på beskæftigelsesområdet og om de mål, den har sat for udviklingen.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk. 1 og 2,

og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.


Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændringer en indholdsmæssig videreførelse af dele af den

gældende § 67 i styringsloven. Det foreslås dog, at bestemmelsen om temaplanlægning i styringslovens § 67,

stk. 1, ikke videreføres, da bestemmelsen ikke har været anvendt.

Det foreslås som noget nyt, at der skal gælde tilsvarende for arbejdsløshedskasserne med hensyn til

tilvejebringelse og indsendelse af statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder om.

Det foreslås således i stk. 1, at kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt til at

tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v. på beskæftigelsesområdet, som

beskæftigelsesministeren anmoder om.

336

Det foreslås i stk. 2, at kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens

beslutninger og forventninger til udviklingen på beskæftigelsesområdet og om de mål, den har sat for

udviklingen.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget af

oplysningerne, jf. stk. 1-2, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

Bestemmelserne pålægger kommunerne, arbejdsløshedskasserne, regionerne og Ankestyrelsen at levere

statistik, analyse, information m.v., som Beskæftigelsesministeriet finder at have behov for. Bestemmelsen

skal ses i sammenhæng med § 63 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal

tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i

kommunen.

Derudover kan Beskæftigelsesministeriet have behov for at kunne anmode kommuner,

arbejdsløshedskasser, regioner og Ankestyrelsen om at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger og

lignende, som ikke er dækket af den løbende statistik, på særlige områder, f.eks. i forbindelse med

lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen på gennemførte lovændringer. Dette kan ske i form af

såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i kommunerne m.v. eller i et repræsentativt udsnit heraf.

OBL § 52 – Fastsættelse af nærmere regler (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Fastsættelse af nærmere regler

§ 52. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

1) omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om dataansvar,

registrering af cv'er og jobannoncer på Jobnet og om vilkår for anvendelsen af systemerne, og

2) den i §§ 42 og 45-47 nævnte indberetning og udveksling af data og den i § 43 nævnte indberetning af

data.











67).



337
















Gældende regler















listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nødvendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen

af arbejdsmarkedsordninger.





338
























gældende bemyndigelser i §§ 61, stk. 2, og 66 i styringsloven. Det foreslås dog, at det præciseres, at der kan

fastsættes vilkår for anvendelsen af systemerne.

Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om omfanget og brugen af de

systemer, der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om dataansvar, registrering af cv'er og

jobannoncer i Jobnet samt om vilkår for anvendelsen af systemerne, og den i §§ 42, 45, 47 og 48 nævnte

indberetning og udveksling af data og den i § 43 nævnte indberetning af data.

Bemyndigelsen til at fastlægge nærmere regler om dataansvar omfatter også bemyndigelse til at regulere

forholdene for databehandlere på områder, hvor dette måtte være nødvendigt for at opretholde et effektivt

samarbejde om it-løsninger med kommuner og arbejdsløshedskasser.

For at tydeliggøre retsgrundlaget for f.eks. fastsættelse af regler om, at virksomheder og personer, der

opretter sig som brugere af Jobnet, skal anvende NemId eller Digital medarbejdersignatur, er det med den

foreslåede stk. 1 præciseret, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte vilkår for anvendelsen af systemerne.

Reglerne om anvendelse af NemId i forbindelse med brugeroprettelse på Jobnet fremgår i dag af §§ 32 og 33

i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Disse bestemmelser er i

dag fastsat med hjemmel i § 66 i styringsloven og med hjemmel i anstaltsforhold, der ud over fysiske

339

institutioner også antages at gælde for digitale løsninger, som er oprettet ved lov.

OBL § 53 – Samkøring i kontroløjemed (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Kapitel 8

Kontrol

Samkøring i kontroløjemed

§ 53. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i kommunernes, andre

myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om der

sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales efter

beskæftigelseslovgivningen, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov

om et indkomstregister, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug ved

udbetaling af ydelser.


Kontrol

Gældende ret

Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i

kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de personer, der berøres af

kontrolordningen, skal have forudgående information om kontrolordningen, jf. persondatalovens § 5, stk. 1.

Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i kontroløjemed svarer til praksis, som var

gældende før persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved en tilkendegivelse fra flertallet i

Retsudvalgets betænkning af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige myndigheders

registre (L50). Det er her forudsat, at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløjemed har et

klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte

på fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres

opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen

iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen,

har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.

I forhold til information til berørte om kontrolordningen gælder det, at kommunerne og

arbejdsløshedskasserne er ansvarlige for administrationen af forsørgelsesydelser, og de skal derfor orientere

om kontrolordningen, når de berørte personer søger om f.eks. uddannelseshjælp, kontanthjælp,

sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i forhold til f.eks. ansøgning om uddannelseshjælp

340

eller kontanthjælp ske på den blanket eller formular eller evt. selvbetjeningsløsning, hvorpå der søges om

uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske

til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål

(finalité-princippet).

Der må herudover kun indhentes og videregives oplysninger, der er relevante og nødvendige, og

oplysningerne må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det formål, som oplysningerne er

indsamlet til.

Myndighederne og arbejdsløshedskasserne skal endvidere forud for iværksættelsen af sammenstilling og

samkøring anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og de skal indhente tilsynets udtalelse,

inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1.


Det foreslås, at de gældende regler indholdsmæssigt videreføres.

Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslåede regler lever op til Datatilsynets forudsætninger.

Videregivelse af oplysninger om sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet har behov for at få adgang til at indhente nødvendige oplysninger om

sygedagpengemodtagere, for at Arbejdstilsynets tilsynsindsats i endnu højere grad kan målrettes derhen,

hvor der er flest arbejdsmiljøproblemer.

Oplysningerne om sygedagpengemodtagere vil skulle indgå i Arbejdstilsynets tilsynsplanlægning på lige fod

med de oplysninger, som Arbejdstilsynet har adgang til i dag.

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for

administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen, til kontrol og til statistisk opfølgning på

beskæftigelsesindsatsen indeholder allerede i dag oplysninger om modtagere af sygedagpenge.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke i dag hjemmel til at videregive nødvendige oplysninger

om sygedagpengemodtagere fra det fælles it-baserede datagrundlag til Arbejdstilsynet.


Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - via det fælles it-

baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet - videregiver nødvendige oplysninger om

sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet til brug for tilsynets yderligere målretning af sin indsats.

Hjemlen vil blive udnyttet således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger

om sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten ansættelsessted samt sygedagpengenes

forløb og ophør til Arbejdstilsynet.


341


gældende §§ 68 og 68 a, stk. 7, i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres med data i

kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for

at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales efter

beskæftigelseslovgivningen, herunder manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

De i denne sammenhæng relevante regler om rådighedsforpligtelsen fremgår af § 62 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., regler fastsat i medfør af § 62, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

i §§ 13-13c, 74 b og 74 g i lov om aktiv socialpolitik.

Der er med hensyn til ydelser tale om ydelser, der udbetales efter reglerne i beskæftigelseslovgivning. Der er

bl.a. tale om arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp,

sygedagpenge, ledighedsydelse, m.v.

Det foreslås i stk. 2, at data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan samkøres med data i

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der

sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Samkøring i kontroløjemed skal ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen.

OBL § 54 – Kommunernes kontrol (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Kommunernes kontrol

§ 54. Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om

eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

sygedagpenge eller integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik,

i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for

kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger om løn- og

beskæftigelsesperioder m.v. fra arbejdsgivere og oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,

livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.

Stk. 3. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for

kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om

økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkontoregisteret og arbejdsløshedskasserne.

Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders,

ATP’s, Nemkontoregisterets og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at

kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt.

Stk. 4. Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i

den kommune, som indhenter oplysningerne.

342

Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i

indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang, oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3

findes i indkomstregisteret, skal kommunen indhente oplysningerne herfra.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den i stk. 2 og 3 nævnte indhentning af

oplysninger.



gældende § 68 a og dele af bemyndigelsen i § 66, stk. 2, i styringsloven.

Det foreslås således i stk. 1, at kommunen ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kan kræve oplysninger om

den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2

b i lov om aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kan kræve oplysninger fra

arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. og oplysninger om pensionsforhold m.v. fra

pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.

Oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med

udbetaling af ydelser.

Det foreslås i stk. 3, at kommunen uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kan kræve andre oplysninger end

oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-registeret og fra

arbejdsløshedskasserne. Det foreslås endvidere, at oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data

fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskassernes it-

systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt.

Samkøringen kan herunder ske med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af ydelser.

Det foreslås i stk. 4, at oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne

vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Det foreslås i stk. 5, at myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2

og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Det foreslås endvidere, at i det omfang

oplysningerne, som er nævnt i stk. 2 og 3, findes i indkomstregisteret, skal kommunen indhente

oplysningerne herfra.

Det foreslås i stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 2 og 3 nævnte

indhentning af oplysninger.

Kommunerne har efter disse bestemmelser bl.a. mulighed for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af ydelser, herunder tilbud og tilskud, efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en

343

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.

Samkøring i kontroløjemed skal ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen.

OBL § 55 – Forsøg (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Kapitel 9

Forsøg

§ 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer

inden for beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk. 1, der fraviger bestemmelserne i denne lov.


Forsøg

Gældende ret

Efter styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og

udviklingsinitiativer, der fraviger lovens regler.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om forsøg på beskæftigelses- og sygdagpengeområdet. På

styringslovens område anvendes bemyndigelsen for tiden i forbindelse med frikommuneforsøg og forsøg i

henhold til udfordringsretten.


Det foreslås, at forsøgsbestemmelsen indholdsmæssigt videreføres.

Øvrige bestemmelser i den eksisterende styringslov, som ikke videreføres

Ud over de bestemmelser, der som beskrevet i det foregående foreslås ophævet, er der en række yderligere

bestemmelser i den gældende styringslov, som ikke foreslås videreført. Det drejer sig om følgende:

Den gældende styringslovs § 10 indeholder bemyndigelse til regionsdirektøren om, at denne efter

inddragelse af det regionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse kan indgå aftaler med

institutioner, andre aktører eller kommunen om at stille specialistviden om særlige indsatsområder til

rådighed for jobcentrene. Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar

2015.

Den gældende styringslovs § 69 indeholder regler om finansiering af de opgaver i beskæftigelsesindsatsen,

der hidtil er blevet varetaget af fire statslige beskæftigelsesregioner. Bestemmelsen ophæves, idet

beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.

I § 70 i styringsloven er der fastsat bestemmelser, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at

fastsætte nærmere retningslinjer for fordeling, anvendelse og administration af de statslige bevillinger til

beskæftigelsesindsatsen, herunder bevillingerne til driften af beskæftigelsesregionerne og til indsatsen i

344

forbindelse med større virksomhedslukninger m.v. Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne

nedlægges pr. 1. januar 2015.

Administrationen og udbetalingen af dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er med

virkning fra 1. december 2012 overgået til Udbetaling Danmark. Der er efter gældende regler ikke nogen

form for beskæftigelsesindsats over for personer, som modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og

dagpenge ved barsel. Henvisningerne i styringsloven til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel indgår

derfor ikke i lovforslaget.

Den gældende styringslovs kapitel 9 indeholder bestemmelser om kvote for ansættelse med lønstilskud efter

kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen,

at for at gøre det lettere at anvende løntilskudsordningen afskaffes det gældende kvote- og sanktionssystem

for løntilskudsordningen, så offentlige arbejdsgivere selv kan vælge, om de ønsker at ansætte en person i

løntilskud.

Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 4 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats har

beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og

sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg på beskæftigelsesområdet i følgende

kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og

Viborg (frikommunerne):

– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan beslutte, at en anden enhed i kommunen end jobcenteret kan

udføre opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsatsen, og at jobcenteret kan udføre opgaver og

træffe afgørelser, der ligger ud over de områder, der er undtaget fra reglerne.

– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan holde virtuelle møder i rehabiliteringsteamet.

Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.

Med dette lovforslag får kommunerne mulighed for at lægge andre opgaver i jobcentrene end dem, der

vedrører beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal fortsat varetage beskæftigelsesindsatsen ifølge

lovforslaget. Reglerne om rehabiliteringsteamene er også videreført indholdsmæssigt i dette lovforslag.

Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg

kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende lovforslag.


Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 4 i styringsloven.

Det foreslås således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og

udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen efter den foreslåede § 1, stk. 1, der fraviger

bestemmelserne i denne lov.

Den gældende hjemmel til at iværksætte forsøg anvendes i dag bl.a. til at give frikommuner og kommuner,

som har anvendt udfordringsretten, hjemmel til at fravige de gældende regler om, hvorledes kommunerne

skal organisere beskæftigelsesindsatsen.

345

Frikommuneforsøget blev igangsat den 1. januar 2012 og varer frem til den 31. december 2015. Regeringen

har den 8. oktober 2014 fremsat lovforslag om ændring af frikommuneloven, således at perioden for alle

igangværende frikommuneforsøg forlænges frem til den 30. juni 2017. Der henvises i øvrigt til de almindelige

bemærkninger afsnit 2.5 om forholdet til frikommuneforsøgene.

Udfordringsretten har eksisteret siden 2008 og giver kommuner og regioner og deres institutioner mulighed

for at søge om fritagelse for eksisterende lovgivning i en forsøgsperiode. Det indgår i aftalerne om

kommunernes og regionernes økonomi for 2013, at udfordringsretten fastholdes og forlænges til udgangen

af 2015.

Beskæftigelsesrådet vil som rådgivende for ministeren blive hørt om iværksættelsen af forsøgs- og

udviklingsinitiativer.

For at sikre, at velbegrundede forsøgs- og udviklingsinitiativer vil kunne iværksættes, omfatter muligheden

for forsøg alle regler i loven.

OBL §§ 56 og 57 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (Tilbage til indholdsfortegnelsen)

Afsnit V

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kapitel 10

§ 56. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 58, nr. 1, og § 59 træder i kraft den 5. januar 2015.

Stk. 3. § 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 4. Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177

af 5. november 2014, ophæves.

§ 57. Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets formand, medlemmer, suppleanter og tilforordnede, jf. §

25 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5.

november 2014, der er udpeget med virkning fra den 1. juni 2014, fortsætter indtil den 1. juni 2018, og rådet

overgår den 1. januar 2015 til at være Beskæftigelsesrådet efter § 24 i denne lov. Repræsentanten for Danske

Regioner, jf. § 24, stk. 2, nr. 7, udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2015 og med

funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.

Stk. 2. Medlemmer og suppleanter af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. § 28, udpeges første gang med

virkning fra den 1. januar 2015. Udpegningen gælder indtil den 1. juni 2018. Tilforordnede udpeges første

gang med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018. Formanden og suppleanten for denne udpeges første

gang med funktionsperiode indtil den 16. september 2016. Herefter udpeges en formand og en suppleant

for denne med virkning fra den 16. september 2016 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.

Stk. 3. Det regionale arbejdsmarkedsråd godkender, jf. § 29, nr. 5, første gang inden den 1. april 2015 de

regionale positivlister over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb, jf. § 33 b i lov om en aktiv

346



Til § 56

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Det foreslås i stk. 2, at § 20, stk. 1, nr. 4, om oprettelse af et nationalt kontaktpunkt træder i kraft den 1. juli

2015.

Det foreslås i stk. 3, at lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats ophæves, da den erstattes af nærværende lov.

Til § 57

Efter den gældende § 34 i styringsloven, er det siddende beskæftigelsesråds formand, medlemmer,

suppleanter og tilforordnede udpeget med virkning fra den 1. juni 2014 (året efter det kommunale valgår)

med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.

Efter den gældende § 38 i styringsloven er de siddende regionale beskæftigelsesråds medlemmer og

suppleanter udpeget for 4 år med virkning fra den 1. juni 2014 (året efter det kommunale og regionale valgår)

indtil den 1. juni 2018. Formanden og dennes suppleant er udpeget for 2 år med virkning fra den 1. juni 2014.

Efter den gældende § 45 i styringsloven er de lokale beskæftigelsesråds formænd, medlemmer og

suppleanter udpeget for en fireårig periode med virkning fra den 1. juni 2014.

Det foreslås i stk. 1, at det siddende beskæftigelsesråd fortsætter sin nuværende funktionsperiode ud, da

der, bortset fra at Danske Regioner får en plads i rådet, ikke er foreslået ændringer i rådets sammensætning

og funktionsperiode.

Det foreslås i stk. 2, at de nye regionale arbejdsmarkedsråd udpeges med virkning fra den 1. januar 2015.

Det foreslås, at rådets funktionsperiode løber indtil den 1. juni 2018. Det vil sige 3 år og 5 måneder. Det

foreslås videre, at funktionen som formand og suppleant deles lige i den resterende funktionsperiode frem

til den 1. juni 2018, således at der udpeges en formand og en suppleant for denne med virkning fra den 1.

januar og med funktionsperiode frem til den 16. september 2016 og herefter en ny formand og

formandssuppleant med virkning fra den 16. september 2016 og indtil den 1. juni 2018.

Efter forslaget til en ny § 33 b i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love afsættes der en regional

uddannelsespulje for at understøtte, at flere ledige kan få korte erhvervsrettede uddannelsesforløb fra første

ledighedsdag. Ifølge forslaget udarbejder Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister over de

uddannelser, der kan tilbydes. Positivlisterne skal godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. forslaget

til § 29, nr. 5, i nærværende lovforslag.

Da positivlisterne skal kunne anvendes fra den 1. januar 2015, og da de regionale arbejdsmarkedsråd først

kan udpeges med virkning fra denne dato, foreslås det i stk. 3, at den regionale uddannelsespulje indtil den

1. april 2015 administreres efter positivlister, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt. Der henvises til

347

bemærkningerne til § 1, nr. 38, i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.

Rådene får således første gang en periode på tre måneder til at behandle og godkende positivlisterne.


§ 57

Kommentar:

Da positivlisterne skal kunne anvendes fra den 1. januar 2015, og da de regionale arbejdsmarkedsråd først

kan udpeges med virkning fra denne dato, er det foreslået i § 57, stk. 3, at den regionale uddannelsespulje

indtil den 1. april 2015 administreres efter positivlister, som Beskæftigelsesministeriet har udmeldt. Der

henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 38, i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love.

Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i...

Documents

Transcript of Vejen til varig beskæftigelse - den enkelte i...