Vælgerne og danske EP-valg

Vælgerne og danske EP-valg

Yosef BhattiAdjunktInstitut for StatskundskabKøbenhavns [email protected]

mailto:[email protected]

Disposition

1) Hvorfor er EP-valg interessante i et valgforskningsperspektiv?

2) De overordnede træk i stemmefordelingen

3) Vælgervandringerne og den folketingspolitiske valgvind

4) Overordnede træk i valgdeltagelsen

5) Hvad kan man gøre for at øge valgdeltagelsen?

Faculty of Social Sciences

1) Hvorfor er EP-valg interessante i et valgforskningsperspektiv?

Et par interessante karakteristika ved EP-valg

• Parlamentet er en vigtig institution. Valg dertil bør naturligt have vores interesse.

• Valgsystemet. Et stort landsdækkende valgområde i stedet for 10 storkredse (folketingsvalg) eller 98 kommuner (kommunalvalg) => personfaktoren er potentielt vigtigere.

• Partisystemet er anderledes: Eksistensen af nej-bevægelserne. Fraværet af Enhedslisten.

• Valgdeltagelse: EU’s indflydelse er stedet og parlamentet har fået mere og mere magt. Alligevel er valgdeltagelsen lav (hvis vi ser bort fra 2009). Det er et paradoks.

• Desuden større uligheder i valgdeltagelsen end til folketingsvalg.

• Efterhånden ved at være så mange valg, at vi kan lede efter systematiske træk og udviklinger.


2) Overordnede træk i stemmefordelingen

Valgresultaterne

• Ingen Enhedslisten.

• Nejbevægelserne: Gennemsnitligt 22% procent indtil 2004. Derefter fald.

• Bemærk personfaktoren


Hvordan klarer partierne sig i forhold til FT-valg?


Korrelation mellem partistørrelse og den relative tilslutning i tabel 2: -0,67.

Lidt mere om den personlige stemme

• Personlig stemmeprocent: 78,5 i gns. ved de sidste 4 valg.

• Tilsvarende for FT er 49,4%, kommunalt: 75,9%).

• Høj personlig stemmeprocent + muligt at stemme på kandidater over hele landet => høje personlige stemmetal.

• Eks. 2009: Morten Messerschmidt fik 284.500 personlige stemmer. Lars Løkke fik 56.285 ved folketingsvalget i 2011 og Nicolai Wammen 38.608 ved kommunalvalget i 2009.

• Alle spidskandidater for partier med mindst 1 mandat fik over 100.000 stemmer.

• Sofie Carsten Nielsen kom ikke ind trods 56.104 personlige stemmer.


3) Vælgervandringerne og den folketingspolitiske valgvind

Større ændringer til EP end til folketingsvalg.


EP-valg er begyndt at ligne folketingsvalg mere


Ændringer ved EP-valg kan delvist forklares af ændringer til FT-valg og ændringer i spidskandidatstyrke


4) Overordnede træk i valgdeltagelsen

Udviklingen i valgdeltagelsen over tid


Danmark i forhold til andre lande


Unge rapporterer at de stemmer mindre end andre


Mere præcise resultater fra kommunalvalg


02

04

06

08

0V

alg

delta

gel

se (

pct.)

18 22 30 40 50 60 70 80 90 100Alder (år)

Kvinder Mænd

5) Hvad kan man gøre?

Get-out-the-vote

• Ingen lette løsninger. Det er muligt at gøre noget!

• Dør-til-dør

• Breve

• SMS

• Telefon, personlig og robo-calls

• E-mails, sociale medier

• Uddannelsesforløb.

• Generelt er personlige kampagner mere effektive end upersonlige.

• Tiltag får yderligere effekt grundet sociale effekter og vane.


Opsummering

• EP-valg adskiller sig ved sit valgsystem og partisystem.

• Personfaktoren er potentielt vigtigere. Partier med stærke spidskandidater klarer sig ofte godt.

• Nogle forskelle i partierne performance til EP og FT.

• Forskellene mellem EP og FT er blevet mindre over tid som følge af nej-bevægelsernes nedtur.

• Ændringer til EP forklares i nogen grad af nationale ændringer (men kun til en vis grad).

• Valgdeltagelsen til EP er lavere end til FT og KV. Danmark er dog på ingen måder unik (i negativ retning).

• Valgdeltagelsen er særlig lav blandt de unge.


TAK!


Vælgerne og danske EP-valg

Documents

Transcript of Vælgerne og danske EP-valg