4 | SåDaN | December 2009 December 2009 | SåDaN | 5

Af Christoffer Boserup Skov

Det liv du kan redde

Du kører i din bil på en landevej, da du bliver standset af en blaffer, som er kommet alvorligt til skade med sit ben. Han beder dig om at tage ham med til det nærmeste hospital. Hvis du afslår, er der stor sandsynlighed for, at han vil miste benet. På den anden side vil han, hvis du tager ham med på hospitalet, sikkert bløde på bilens sæder, som du for nylig har fået betrukket med den fineste, hvide læder. Hvad gør du?

De fleste af os svarer, ifølge undersøgel­ser, at vi bør køre blafferen til hospitalet. når vi bliver præsenteret for et konkret tilfælde, hvor vi kan mindske uskyldige medmenneskers lidelser, anser vi det som en pligt at hjælpe.

vi har altså en form for intuitiv tro på, at vi bør hjælpe folk i nød. men hvad så med de ekstremt fattige? 1,5 milliarder mennesker lever for mindre end 8 kro­ner om dagen. imens kan de fleste af os her i vesten leve godt og mageligt – og endda lægge penge til side til ferie, pension, oplevelser, rejser og andre for­nøjelser. og det er præcis denne ulig­hed, den australske filosof Peter singer skriver om.

singer er en kendt og kontroversiel fi­losof, der blandt andet tidligere har ar­gumenteret stærkt for dyrs rettigheder og for fri abort. singer opfordrer i sin nye bog "the Life You Can save" til, at

vi bidrager aktivt til at udrydde verdens fattigdom ved at give en given procent­sats af vores løn til de fattige.

budskabet i singers bog er, at vi faktisk kan gøre en stor forskel for andre ved en relativ lille indsats. ved at "ofre" el­ler undvære ting, som ikke er specielt vigtige for os i den vestlige verden, kan vi give pengene til de fattigste og gøre en kæmpe forskel:

– tænk over din egen situation. ved at skænke en relativt lille sum penge kun­ne du redde et barns liv. måske kræver det mere end det beløb, der skal til for at købe et par sko – men vi bruger alle penge på ting, vi egentlig ikke behøver, hvad enten det er drinks, restaurantbe­søg, tøj, film, koncerter, ferier, nye biler eller istandsættelse af huset.

med andre ord så bruger vi alle penge på ting, som strengt taget ikke er nød­

vendige. overfor et fattigt, desperat menneske i et uland er det, ifølge Peter singer, også den rene luksus at købe en flaske med vand – vandflasken er jo ikke nødvendig, du kunne i stedet sag­tens have tappet rent vand fra hanen.

Vi har en etisk forpligtelsesinger mener ikke bare, at det vil være en god gestus eller et godt træk at give penge til de fattigste – han mener lige­frem, at vi har en etisk forpligtelse til at hjælpe de fattigste. Det er vores etiske pligt at give penge til de fattige, lige så­vel som det er vores pligt at redde et barn, der falder i en sø, fra at drukne. i en situation, hvor et barn falder ned i en sø, vil vi ikke tænke; "Jamen, jeg skubbede ikke barnet, så hvorfor skulle jeg redde det?" eller "Jeg vil ikke redde barnet, for hvis jeg gør det, så bliver mit tøj beskidt".

argumentet om at hjælpe de fattige ved

at give penge til nødhjælpsorganisatio­ner er baseret på følgende præmisser:

• Lidelse og død, der skyldes man­gel på føde, husly og lægehjælp, er slemt.

• hvis det står i din magt at forhindre noget slemt i at ske, uden at du tilnær­melsesvis må ofre noget lige så vigtigt, er det forkert ikke at gøre det.

• ved at give penge til nødhjælpsor­ganisationer kan du forhindre lidelse og død, der skyldes mangel på føde, husly og lægehjælp, uden at du til­nærmelsesvis må ofre noget lige så vigtigt.

spørg dig selv, siger singer nærmest retorisk, om du kan afvise disse præ­misser?

singers pointe og påstand er altså, at vi har en pligt til at hjælpe folk, når vi kan. og den bliver i hvert fald ikke mindre, når man tilmed kan se, at den pris, vi skal be­tale, er lav, mens den har en stor effekt.

modargumenternemen har singer virkelig ret – er det ikke meget at kræve af os? et argument mod singer lyder, at Danmark i forveje n

giver meget, og derfor ikke behøver give yderligere.

til det argument svarer singer, at det muligvis er rigtigt, at vi kan siges at give meget. men hvis man sammenligner og ser på, hvor rige vi er, og hvor fat­tige de andre er, så er vores bidrag ikke generøst.

– et andet modargument er, at vi kan få en følelse af nyttesløshed, fordi pro­blemet er så stort. vi har en tendens til at fokusere på problemets størrelse og dermed mene, at det kan vi ikke gøre noget ved det og tænke "mit bidrag er jo kun en dråbe i havet". men singer accepterer ikke det argument og opfor­drer os i stedet til at anlægge en anden synsvinkel og sige "med mit bidrag kan jeg redde en familie eller måske en hel landsby.

En tredjedel af sin løn til de fattige singer er udmærket klar over, at han sætter nogle høje etiske standarder, som mange vil finde for svære at indfri. men, som han påpeger, så er menne­sket et komplekst væsen:

– vi har alle en grad af selviskhed – et resultat af evolutionen, det at vi skal

overleve, hvis man ikke var selvisk og overlevede, fik man ikke afkom – så vi har en form for basal selviskhed – på den anden side har vi også potentialet til altruisme og føle medfølelse overfor andre.

singer opfordrer endvidere til, at vi forpligter os til at give en bestemt pro­centsats af vores løn til velgørenheds­arbejde. På singers hjemmeside www.thelifeyoucansave.com kan du under menupunktet "Pledge" finde en skala, hvor du kan se, hvor mange procent af din indkomst, du bør give til de fattige.

selv giver singer en tredjedel af det, han tjener til velgørenhedsarbejde. På trods af det synes han, at han lever ret komfortabelt og på den måde måske burde give mere, men det er et niveau, han har bygget op gennem flere år, og han er nu nået til et niveau, hvor han synes, at han gør en forskel.

singer fremlægger sine synspunkter og argumenter, så offentligheden kan tage stilling til dem. selv siger han, at han tror, at mange har behov for at reflek­tere over deres liv og gøre noget, der er meningsfuldt og godgørende. hvilke handlinger det så munder ud i, er jo op til den enkelte.