træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri.

Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri

med mere end 2.500 medlemmer, der samlet set

udgør en meget betydelig del af tømrerfaget

i Danmark og brugen af træ i byggeriet.

Udgiver:

Træsektionen

under Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Tlf. 72 16 00 00

MAJ 2019

2 3

Side 6 To nye og en klassisker Side 10 Lynghuset mellem træerne

Side 16 Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er det nye samlingssted

Side 20 Statsministeren tog hele turen til tops

Side 23 Kulturelt knudepunkt i træ Side 26 En nobel bænk

Side 29 Villa Strå

Side 33 Restauranten under vandet

Side 36 Jeg gør det ikke for at være en flink fyr

Side 39 Nordamerikas højeste kontorbygning i træ

Side 42 Samsø viser vejen

Side 50 Klimaet skal reddes med mere træ i byggeriet

Side 52 Kvinder strømmer til træfagene

Side 54 Katja elsker træ og store maskiner

Side 56 Træet vandt da Amalie skulle vælge en uddannelse.

Side 58 Træets verden

træ maj 2019

UdgiverTræsektionen, Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 1061358 København K

Tlf. 72 16 00 00

Ansvarshavende redaktørMargrethe Petri Godtkjær

Tlf. 72 16 02 26mgp@danskbyggeri.dk

Redaktionsgruppen Margrethe Petri Godtkjær,

Dansk ByggeriJan Hesselberg, Dansk Byggeri

Forsidefoto Thomas Mølvig

ISSN: 1903-9670

træ udgives af Træsektionen underDansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med mere end 2.500 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet.

Grafisk designMONTAGEbureauet ApSwww.montagebureauet.dk

ProduktionJørn Thomsen / Elbo A/Swww.jto.dk

Oplag 10.000

3

Træets verdenTræ og CO2-balancen – igen igen

I verdens største skovområde Amazonas står

det stadig ikke for godt til. I 2004 forsvandt

der et skovområde i denne regnskov, der

svarer til et område på størrelse med hele

Jylland. Siden har man forsøgt at begrænse

skovhugsten og i en årrække er det gået den rig-

tige vej. Men i 2018 forsvandt der alligevel et

område på størrelse med Sjælland. Tabet af

skov skader ikke kun CO2-balancen – det går

også ud over klimaet i området, der er i balan-

ce med regnskoven. Fælder man træerne, får

man et andet klima.

Jo mere vi bygger i træ, jo bedre er det for

klimaet – så det er vigtigt at bygge træ huse.

Men det er lige så vigtigt, at der bliver gen-

plantet mindst samme antal træer som der

fældes – og gerne flere. n

JP Explorer drog i 2004 jorden rundt for at dokumentere klimaforandringer

gennem besøg og en række artikler i avisen. Her i 2019 har JP Explorer

netop gentaget denne rejse – og har været de samme steder og med egne

øjne set og dokumenteret de synlige forandringer. Amazonas• Er meget mere end et gigantisk depot

for CO2

• Dækker et område på 6,7 mio. km2 i

mere end otte lande – det svarer til det

dobbelte af Indiens størrelse

• Er hjem for mere end 10 % af jordens

kendte plante- og dyrearter – og man

finder hele tiden nye arter

• Påvirker nedbørsmønstre – klimamo-

deller påviser at den truende skovhugst

kan føre til tørke og ødelæggelse af hø-

sten i USA – og måske endda også

påvirke landbruget i Europa

n Kilde WWF – se mere på www.wwf.dk

Foto: Restauranten under vandet

4 5

PS. Følg Træsektionen på Facebook – og del og like, hvis I finder indlæggene interessante.

EN NØDVENDIGHED …

I disse tider, hvor klimaet for alvor er kommet på dagsordenen, er det opløftende at kunne

læse om Energiakademiet på Samsø. På ti år er det lykkedes at gøre Samsø 100 % selvforsy-

nende med vedvarende energi. Historien viser, at det er muligt at nå langt, hvis viljen er der.

Der er også vilje i den nye Træforening, som vil arbejde for, at der bliver brugt mere træ i

byggeriet. Træ dyrket på den rigtige måde er bæredygtigt og derfor en del af løsningen, når

man taler om at nedsætte CO2-belastningen og redde klimaet.

Et andet bæredygtigt materiale er tagrør, og i Villa Strå er der bæredygtighed for alle penge-

ne. For her er både taget og en del af facaderne beklædt med tagrør – og de øvrige facader er naturligvis beklædt med træ.

Træbeklædning er der også på Lynghuset i Asserbo, hvor der i den grad er kælet for detaljerne både ude og inde.

Resultatet er et helt unikt hus, der skiller sig ud, simpelthen fordi det er så fint, men samtidig falder diskret ind i naturen,

fordi det er så enkelt.

Enkel er måske ikke det rette ord at bruge om Nobels Bænk, for det har været en kompliceret opgave. Men den ser

enkel ud, som den står der på broen og inviterer til et lille hvil.

Et lille hvil kan man også tage både i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus og i den nye sognegård i Brønshøj – det nye kultu-

relle knudepunkt. Og et hvil trænger man nok også til, hvis man er nået helt til tops i tårnet i Camp Adventure, som nu en-

delig er færdigt og har haft fint besøg af statsministeren.

Trænger man mere til at få noget godt at spise, skal man til gengæld ned – hele 8 meter ned under vandet, hvor man

kan blive tanket op med alt godt fra havet på den nye restaurant i Båly i Sydnorge.

Er det bilen, der skal tankes op, er det nu flere steder i Jylland muligt at gøre det på en tankstation med flotte, synlige

og bæredygtige trækonstruktioner – den ene naturligvis en tankstation med ladestandere til elbiler.

Og så er vi tilbage ved klimaet, som er så vigtigt, og som berører os alle. Der er fokus på træs potentiale, og der er

næppe tvivl om, at træ kommer til at fylde mere og mere i fremtidens byggerier. Det er en nødvendighed.

Nogle der også kommer til at fylde mere i byggeriet er kvinderne – det er også en nødvendighed.

Niels Moestrup

Formand for Træsektionen

Foto: Thomas Mølvig. Tolv trækroner i Fredericia.4

6 7

To tvillinger ved Låsby

Da Silkeborgmotorvejen blev indviet i 2016, var der stor ros til den

kunstneriske udformning af specielt den nedsænkede strækning,

hvor vejen passerer nord om Silkeborg. Pludselig var det en overra-

skende visuel oplevelse at køre på motorvej i Midtjylland.

I slipstrømmen på vejens ekspressive formsprog er der nu opført

to identiske tankstationer ved Låsby, cirka 25 km vest for Aarhus.

Bygherren er Q8 Danmark A/S, og projektet er tegnet af det verdens-

berømte arkitektfirma Snøhetta fra Norge. Bygningerne har en dyna-

misk linjeføring, som gør dem lette at opfatte i farten, og børn vil elske

at bestige den bløde tagform.

På det grønne tag af den langstrakte bygningskrop, er der en plat-

form med legeredskaber. Især fra toppen af den sydlige bygning er

der en formidabel udsigt over landskabet med skov, marker samt tre

vindmøller på 150 meters højde.

Husets hovedkonstruktion er udført i stål, men undertaget er byg-

get med CLT-elementer, der understøttes af limtræsbjælker. Det virker

forfriskende at stå under den store skive af træ, når der fyldes

brændstof på bilen. Det giver en varme til arkitekturen, som man ikke

forventer i situationen. Søjler og bjælker i interiøret er også limtræ, der

spiller fint sammen med den smagfulde indretning. Det er Profile, der

har leveret alt CLT og limtræ.

To nye og en klassiker

n Af Thomas Mølvig – arkitekt m.a.a.

For 100 år siden lå Danmarks første tankstation i Snoghøj ved færge-

overfarten ved Lillebælt. Det var en lille og enkel træbygning opført af

Det Danske Petroleums Aktieselskab. Et herligt billede fra 1919 viser

en sort Ford T, der får fyldt tanken op med benzin. Tankpasseren po-

serer stolt foran det klinkbeklædte skur med to olietønder og en pum-

pe under udhænget. Siden da er udviklingen kun gået én vej, men vi

bygger stadig tankstationer i træ i 2019.

Omkring år 1900 fandtes der kun cirka 50 biler i Danmark, men

efterhånden som antallet steg dramatisk i 1920-erne blev der behov

for et landsdækkende net af tankstationer. Der var hård konkurrence

om kunderne, og bygningerne fik let genkendelige udformninger. Et

fremragende eksempel er Arne Jacobsens ”Paddehatten” i Skovsho-

ved fra 1937, som må anses for at være den mest ikoniske danske

benzintank nogensinde. Det er rendyrket nordisk funktionalisme, når

det er allerbedst.

I dag er der ca. 2030 tankstationer fordelt over hele landet, og

langt de fleste er store skrumler i krasse signalfarver. Det har benzin-

selskaberne sikkert en fornuftig forklaring på, men det kan undre, at

et parameter som æstetik er så lavt prioriteret - ikke mindst fordi net-

op design og kvalitet betyder så meget for bilmærkernes succes.

Kunderne er jo de samme i begge tilfælde.

Der er brug for nytænkning, og her i 2019 er der indviet to forskel-

lige servicestationer, som profilerer sig på bæredygtighed og udstrakt

brug af træ i form af limtræ og CLT. De ligger begge i Jylland og er et

besøg værd, når der skal fyldes brændstof på tanken.

En ny generation af servicestationer er på vej - nu med træ i konstruktionerne.

Fakta

n Bygherre: Q8 Danmark A/S

n Arkitekt: Snøhetta

n Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

n Hovedentreprenør: Raunstrup A/S

n CLT og limtræ: Profile

n Opført 2018-2019

8 9

Utzons magiske vifte

I Herning opførte Uno-X i 1986 en servicestation ud til den trafikerede

Dronningens Boulevard. Initiativet kom fra den samme gruppe af visi-

onære mennesker, som op gennem 1960-erne satte Herning på

landkortet med tekstilindustri og kunst. Arkitekten er Jan Utzon fra Hel-

lebæk, der gerne ville tilføre den praktiske funktion et mere poetisk lag.

Det er en enkel hovedbygning med kiosk og bilvask. Der er bl.a.

anvendt stablede cementrør som søjler, og gennem høje glas-

åbninger kan man følge med i bilvasken. Over butikken er der et ryt-

terlys, og i dag har Lagkagehuset overtaget kiosken. Overdækningen

over selve tankområdet er en flot trækonstruktion, der har en helt

særlig let og luftig udformning.

Den svungne bølgeform udgøres af 16 limtræsrammer, der spæn-

der fra hovedhuset over benzinstanderne og hviler på en betondrager

hævet på insitustøbte søjler. Magien opstår ved en genial repetition af

ens elementer med forskellige længder. Det er en levende form, man

ikke bliver træt af at betragte, fordi den konstant ændrer udseende,

alt efter synsvinklen, og fordi de hvide spær fanger lyset på nye må-

der dagen igennem. Overkanten af træet beskyttes mod sol og regn

af aluminiumsprofiler, der bidrager til det lette udtryk.

Efter 30 år var spærene i 2015 i så dårlig forfatning, at Uno-X ønske-

de at fjerne overdækningen. Det blev heldigvis forhindret, og i stedet

er konstruktionen blevet totalrenoveret i 2018. Det er sket med 32

limtræselementer i varierende længder, der er samlet til 16 enheder

på terræn og hejst på plads enkeltvis. De tungeste med en vægt på

940 kg. Limtræet er fra Lilleheden og har en forventet levetid på 50

år. Til den tid er brændstof til biler nok en saga blot.

Tolv trækroner i Fredericia

Fremtiden tilhører eldrevne biler. Derfor er der brug for let adgang til

superladere over hele verden. I Fredericia har CLEVER i foråret 2019

opført en prototype på en ultrahurtig ladestation. Den åbne pavillon er

tegnet af COBE Architects med ARUP som rådgivende ingeniører.

Der er installeret fire hurtigladere på 150 kW, som senere kan opgra-

deres til 350 kW.

COBE´s design adskiller sig fra traditionelle servicestationer ved at

gøre bilens opladning til en ægte mental pause for chaufføren. Den so-

fistikerede formgivning er en nydelse, og brugen af limtræ giver anlæg-

get en imødekommende atmosfære. Der er hverken kiosk eller toilet,

men stationen ligger i et område, hvor disse faciliteter findes i forvejen.

Selve konstruktionen er en søjleskov bestående af tolv identiske

træer med ”kroner”, der tilsammen danner et tag. Taget har trekante-

de åbninger, hvorigennem der vokser hvide birketræer. Alle detaljer -

fra belægninger til bænke - er omhyggeligt bearbejdet, så de spiller

sammen med helheden.

Modulopbygningen gør det nemt at udbygge anlægget og skabe

variation i planløsningen.

I Fredericia har trækronerne et samlet areal på 400 m2. De 12 træsøjler

er bygget af limtræselementer, monteret omkring en kerne af stål og

samlet på stedet. Projekteret som en slags IKEA flat pack for hurtig ud-

rulning på mange forskellige lokaliteter. Søjlerne er 100 % nordisk gran,

og Flexwood har produceret enkeltdele med brug af nyeste teknologi.

Alt er leveret færdigbearbejdet med alle delkomponenter, beslag, skru-

er, gummivederlag, dæklister etc.

Fakta

n Bygherre: CLEVER

n Arkitekt: COBE Architects

n Ingeniør: ARUP

n Limtræ: Flexwood

n Størrelse: Modulært koncept, der kan tilpasses

n Opført 2019

Fakta

n Bygherre: Uno-X

n Arkitekt: Jan Utzon

n Hovedenterprise: Tømrerfirmaet Henrik Kristoffersen

(renovering)

n Ingeniør: Frandsen og Søndergaard (renovering)

n Limtræ: Lilleheden

n Opført: 1986 - renoveret 2018

10 11

n Tekst og foto: Thomas Mølvig – arkitekt m.a.a.

I Norden har vi egentlig en fin tradition for karakterfulde sommerhuse,

der ligger placeret smukt i terrænet. Der kan dog være langt mellem

de gode eksempler, når man bevæger sig rundt i det danske som-

merland. Ofte er husene bare rene standardløsninger uden fornem-

melse for samspillet med naturen. Derfor er det en behagelig overra-

skelse, når man møder, der i dén grad er tænkt med hjertet og opført

med omhu af dygtige håndværkere.

Huset ligger på en temmelig smal grund, og det adskiller sig

markant, men alligevel diskret, fra den omgivende bebyggelse af

mere traditionelle sommerhuse. Den høje, langstrakte huskrop giver

mindelser om et stort dyr, der står og græsser fredeligt i skovbrynet.

Man får uvilkårligt lyst til at klappe facaden, der er beklædt med ge-

digne egeplanker, som forskyder sig vertikalt i et rytmisk forløb.

Hver en lille detalje virker velovervejet og i harmoni med helhe-

den. Vinduerne er placeret, hvor de skaber bedst kontakt mellem

ude og inde, og der er døre mod alle fire verdenshjørner. Der er ikke

tagrender, men i stedet er der indbygget skulpturelle udspyer på

strategiske steder, og dermed bliver selv regnvandet til en del af den

arkitektoniske oplevelse.

Lynghuset imellem træerneLandskabet ved Asserbo Plantage er et pragtfuldt naturområde, som bl.a. omfatter Sjællands største lynghede.

Her blandt høje træer har to mænd - i deres bedste alder - valgt at skabe deres eget lille fristed med stor respekt

for omgivelserne og i harmoni med naturen.

Facaden er beklædt med gedigne planker i egetræ, der forskyder sig indbyrdes.

Med de markante udspyer bliver selv regnvandet til en del af den arkitektoniske oplevelse.

12 13

Et interiør med kantGrundplanen er udformet, så der er to akser i husets længderet-

ning med en lille vinkel mellem dem. Det giver en subtil spænding i

interiøret, og samtidig skaber det rum for en niche med pejs og en

tilhørende day-bed i læder. En ganglinje i huset gør det muligt at se

gennem hele husets længde fra syd mod nord. Loftshøjden varierer

og er størst i spisestuen, hvor der er plads til både champagneprop-

per og skønsang.

Husets bygherrer fortæller:

”Huset er bygget som to mænds ønske om at lave et smukt fritids-

hus, der falder ind i den fantastiske natur uden at forstyrre mere end

nødvendigt. Det er tænkt som ramme om selskabelighed til måltidet

- der kan sidde 24 i spisestuen, når der dækkes op til det – og som

en hyggelig hule for os to, når vi er alene.”

”Vi har ønsket at bygge i vedligeholdelsesfrie materialer med et

robust udtryk og i et formsprog med lys og ro på linjeføringerne

– uden at skabe monotoni eller unødig uro. Det er lykkedes til fulde

gennem et rigtig godt samarbejde med arkitekterne David Bülow- Jacobsen og Per Appel fra Primus Arkitekter. De har forstået at om-

sætte vores drømme til tegninger, uden at poesien er forsvundet. For

eksempel kan man ligge i soveværelset og se Karlsvognen

gennem ovenlyset.”

”Køkkenet er et værksted til at lave mad i. De tykke terrazzoplader

er vores ønske om et solidt udtryk. Den insitustøbte betonmur ved

gasblussene bidrager også til det robuste udtryk. Københavns Mø-

belsnedkeri har udført den indvendige aptering af skabe, reoler og

møbler, som er lavet i egetræ i forskellige røgede toner, som pendant

til husets ydre, for at tilføre huset et varmt udtryk i samspil med det

brunerede messing i køkkenet. Indretningsarkitekt Anne Louise Due

de Fønns har taget sig af interiøret og givet det kant.”

Betongulvet er håndstrøget og valgt for at få et hus, hvor man gerne

må gå ind med snavs på fodtøjet - det er let at støvsuge og holde rent.

Gavlen mod nord er ét stort glasparti, der binder ude og inde

sammen på fornem vis.

Citat Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy.

Peter Kyster

Indervæggene er fyrretræ, der er sat op i

mosaik i to bræddetykkelser for at skabe

en rolig visuel baggrund. Samtidig giver

den ujævne overflade en behagelig akustik

i de højloftede rum med betongulv.

14 15

Bæredygtigt og sanseligtMaterialevalget er ydervægge af egetræ behandlet med jernvitriol.

Det beskytter træet og medvirker til at give facadens flotte vejrbidte

udseende. Vinduerne er eloxerede aluminiumsrammer. De øverste er

ført op over loftshøjde for at skabe et let indtryk set udefra. Indervæg-

gene er fyrretræ, der er sat op i mosaik i to bræddetykkelser for at

skabe en rolig visuel baggrund. Samtidig giver den ujævne overflade

en behagelig akustik i de højloftede rum med betongulv.

David Bülow - medindehaver af Primus Arkitekter - siger:

”Vi bruger træ i byggeri som både bæredygtigt og sanseligt materiale.

Træ er et levende materiale med unikke og bæredygtige egenskaber.

Det dufter og patinerer smukt, det bidrager til et godt indeklima og i

den rette konstruktion og behandling kan det gøres næsten vedlige-

holdelsesfrit.”

Primus Arkitekter arbejder lige nu på at udvikle boliger i CLT

(Cross Laminated Timber) i tæt samarbejde med producenter og

entreprenører. Derudover har tegnestuen de senere år blandt andet

stået bag Allerøds nye Bibliotek og Odsherreds nye teatersal, der

blev vundet i 2019 i samarbejde med CCO Arkitekter. n

FaktaArkitekttegnet fritidshus i Asserbo, på kanten af Melby Overdrev

blev - sammen med Tisvilde Hegn - kanoniseret i 2018 og dermed

udpeget som et af 15 steder i Danmark, der byder på ”helt særlige

og unikke naturoplevelser.”

n Bygherre: P. Thede Schmidt Hansen / K. Nørgaard Andersen

n Arkitekt: Primus Arkitekter

n Hovedentreprenør: Tømrermester Jesper Krøgholt og Steffen-

Holm-Jørgensen fra Én Til Træ ApS

n Indretningsarkitekt Anne Louise Due de Fønnsn Snedker: Københavns Møbelsnedkeri

n Areal: 108 m2

n Opført 2013-2014

1. Køkken

2. Lounge

3. Badeværelse

4. Soveværelse

5. Walk-in closet

5. Ildsted

6. Indgang

7. Spisestue

8. Trapper til hems

16 17

Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er det nye samlingssted

n Tekst og fotos: Helene Høyer Mikkelsen

Tingbjerg er en bydel nordvest for København, som er smukt planlagt

og tegnet af Steen Eiler Rasmussen og landskabsarkitekt C. Th. Sø-

rensen i 1950’erne og siden klassificeret som særlig bevaringsvær-

dig. Til de mange treetagers boliger hører kirke, skole, og indkøb, der

gør det til sin egen lille by. Nu har området også fået et bibliotek og

kulturhus, som er direkte koblet til Tingbjerg Skole.

Noget af det, som kendetegner bydelen er den gennemgåede

brug af gule tegl. Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus er derfor en moderne

fortolkning af det homogene udtryk med tegl. På facaden og taget er

monteret gule teglbaguettes, et motiv som indenfor er oversat til træl-

ister på tilsvarende vægge og lofts flader. Udover træ i forskellige for-

mer, er der kun anvendt ganske få materialer som glas, beton og alu-

minium.

Åben skulpturEn af årsagerne til, at bygningen er opført i få materialer er, at husets

geometri er ret kompleks og derfor ikke skal sløres af yderligere ele-

menter. Bygningen er kun forbundet med skolen i et ”kys”, ved ind-

gangspartiet, hvorved man kan gå direkte fra skolen til biblioteket og

kulturhuset. Derfra udvider bygningen sig mod gaden i en trekant-

form. Facaden mod selve gaden er ét stort glasparti inddelt i mindre

felter, som tilpasser bygningen til stedets skala.

Bydelen Tingbjerg har fået et nyt samlingspunkt, som i sin form og materialitet opleves indbydende for alle borge-

re i området. Bygningens arkitektur formår på en gang at blive en naturlig del af bybilledet og skabe en ny visuel

identitet til stedet, som også er båret af få men velvalgte materialer som tegl og træ.

Long and Short – Cool and Elegant.Asma Abou Chulleh, 19 år

(Bruger huset til at studere)

Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus bidrager til bydelen med en anderle-

des og inviterende arkitektur, som samtidig er fint indpasset i for-

hold til materialer, skala og geometri.

18 19

Idéen bag huset er tanken om en stor sættekasse med hylder eller

etager, man kan se ind på, og som skaber stor åbenhed omkring hu-

set. Der er på mange måder arbejdet med en stærk forbindelse mel-

lem inde og ude. Bygningens geometri virker også indbydende, da

man naturligt ledes til indgangspartiet ved ”kysset”. En fin landskabs-

bearbejdning omkring stedet understreger også bygningens identitet

som inviterende og et sted for ophold og fællesskab.

Velegnet med træTingbjerg Bibliotek\Kulturhus har mange funktioner. Udover at være

bibliotek for bydelen og skolen ved siden af, lægger huset rum til en

lang liste af foreninger og arrangementer fra foredrag og film til kurser

og koncerter. Der er et ganske unikt og tæt samarbejde mellem skole

og bibliotek, så eleverne nu har adgang til fx hele Danmarks materia-

lesamling. Ved ankomst til hovedrummet mærker man husets åben-

hed og transparens, men også alle de små steder, man kan tage op-

hold.

Den umiddelbare oplevelse er også domineret af den udbredte

brug af træ indenfor. De varme, levende overflader giver indtryk af et

venligt og imødekommende hus, hvor der er en stor ligeværdighed.

Træ giver hyggelig stemning. Det er et flot design. Giver en afslappet stemning. Jeg holder af at være i naturen. Måske det er derfor. Og så dufter det godt.

Erika Pétursdóttir

Det er flot med al det træ. For mig er det nyt at se at træ bruges SÅ meget.

Omid Rahmani (kommer i huset for at lære matematik)

Den store skrånende tagflade samler huset og er som en gennemgå-

ende tone på alle etager, selvom huset ændrer meget karakter efter-

hånden, som man bevæger sig op i huset

Bibliotekar Tove Geisborg fortæller: ”Jeg er meget glad for materiale-

valget. Det er støjabsorberende og egner sig perfekt til et sådan en

type hus." Bibliotekarerne har kontor i stueetagen, hvor også afleve-

ring og udlån foregår, mens bøgerne er placeret længere oppe i hu-

set. I forlængelse af indgangsfoyeren ligger en stor sal ud til gaden,

som er fire trin nede. En stor foldedør i træ står i hverdagen åben,

hvilket betyder, at man ser direkte ud på gaden, og dagslyset forde-

les på etagen. I salen er vægge og loft beklædt med massive træpa-

neler, hvor hver anden plade er perforeret med små huller. Det fine

skakternede mønster i fladerne er gentaget i de opstillede stole, hvor

hver anden er i træ i natur og hver anden er sortmalet træ. En fin

kontrastvirkning med enkle midler, som gør salen til et særligt rum. På

indgangsetagen ligger også et lille caféområde.

Homogene fladerHele den skrå loftsflade og de lodrette sider i det store rum er domi-

neret af trælister i henholdsvis vandret og lodret retning. Sammen

med sort træbeton inde bag listerne fungerer de grafiske flader som

rigtig gode akustiske absorbenter. Listerne i træ er en reference til de

udvendige teglbaguettes, og endnu et eksempel på den fine sam-

menhæng mellem ude og inde i huset. Skrællet fyr og træbeton (na-

tur) former mange øvrige flader som balkonforkanter, trapper og lof-

ter. Materialerne er bløde, taktile og bæredygtige. På børneetagen er

der desuden bygget et børnemøbel i træ, som nærmest er en stor

hule med vinduer. Her er bøger på små hylder, og hynder på store

hylder, og god plads til, at børnene kan gå på opdagelse og fordybe

sig. Til et andet mindre rum for børn er listevæggen blevet åben og

giver indkig og lys til børnerummet. Næste etage er primært indrettet

til kreative værksteder, og på øverste etage finder man bøger for

voksne. Her er udsigten fra vinduespartiet en stor del af rummets ud-

tryk, og samtidig er det en hyggelig indrettet etage, hvor man godt

kunne glemme tid og sted. Den øverste etage er mindst, men er

samtidig kulminationen på en spændende bevægelse op igennem

husets etager, som gradvist folder sig ud. Husets form er afstemt

med funktionerne, så der er god plads til arrangementer i stueetagen,

mens der længere oppe i huset er mange mindre opholdssteder, så

skalaen derved hele tiden tilpasser sig mennesket. n

FaktaTingbjerg Bibliotek\Kulturhus, Skolesiden 4, 2700 Brønshøj

n Bygherre: Københavns Kommune, boligselskaberne fsb og SAB

n Arkitekt: COBE Architects

n Ingeniør: Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma

n Entreprenør: C.C. Brun Entreprise, Kemp & Lauritzen,

Juul & Nielsen

n Indretning: Rune Fjord Studio

n Landskabsarkitekt: Kragh & Berglund

n Beboerinddragelse: Rambøll Arkitektur

n Størrelse: 1500 km2

n År: Indviet 2018

n Troldtekt: Sort og natur

På den øverste etage bliver rummet smalt og på en gang bliver træpanelerne og

udsigten mere nærværende.

20 21

Statsministeren tog hele turen til tops

n Tekst: Jan Hesselberg

n Fotos: Rasmus Hjortshøj

Undervejs til tårnet får man først en enestående oplevelse på den 900

meter lange trægang gennem skoven – derefter under selve opstig-

ningen i tårnet, hvor den 670 meter lange gangspiral, med knap

8.000 egeplanker, fører op til toppen – og endelig er der udsigten fra

toppen. Hele vejen op er der udsigt til skoven. Fra skovbund gennem

trækronerne og op til over trætoppene, så oplevelsen af skoven som

natur bliver meget mere fyldig i takt med, at man stiger op langs træ-

erne – både dem uden for tårnet – men også dem, der er indenfor

tårnets bærende konstruktion.

Skovtårnet – som det kaldes hos Camp Adventure – ligger tæt

ved afkørsel 37 på E47 i retning mod Næstved. Skoven tilhører det

store gods Gisselfeld Kloster, hvor Camp Adventure har lejet området

og udviklet en naturoplevelse, der består af forskellige udfordringer i

skoven. Se mere på Camp Adventures hjemmeside.

Som et timeglasSkovtårnet er en såkaldt hyperboloid form, hvor de lange vertikale

stålrør ikke er bøjede, men i stedet roteret 120°, hvilket giver et kurvet

udtryk som et timeglas. Dette øger ikke kun stabiliteten, men gør

også oplevelsen endnu større, da det giver plads til, at trækronerne

kommer helt tæt på det smalle midterste stykke. Efterhånden som

man bevæger sig videre over trækronerne, udvider tårnet sig, og der

kommer mere afstand mellem ramperne i takt med, at landskabet

åbner sig og udsigten forøges. Det hele kulminerer på toppen med

en 360° udsigt ud over landskabet.

I forrige udgave af TRÆ blev byggeriet af et ikonisk byggeri omtalt – en gangbro og et tårn, hvis top er 145 meter

over havets overflade. Nu er tårnet færdig og åbent for publikum.

Hovedkonstruktionen er lavet med vedligeholdelsesfrit cortenstål, hvis

rødbrune farve passer godt ind i skoven. Brædderne på rampen er

lokalt sydsjællandsk egetræ fra Bregentved Gods og Gisselfeld Klo-

ster. Alt træ er PEFC-certificeret.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen foretog den officielle åbning

af det, som givet bliver et nyt vartegn for det sydlige Sjælland.

Som mange andre sikkert vil være, var Lars Løkke Rasmussen lidt

i tvivl om, hvorvidt højdeskræk ville være en udfordring eller ligefrem

en forhindring.

Men Lars kom helt til tops sammen med ca. 250 indbudte gæster,

heriblandt Ole Vive (V), borgmester i Faxe Kommune, som sagde:

”Jeg har på et tidspunkt sagt, at jeg ikke tror, vi kender effekten af

det her endnu. Det vil vi finde ud af de kommende år. Men det er no-

get af det største, der er sket i Faxe Kommune i mange, mange år –

det er der ingen tvivl om."

Lars Løkke Rasmussen var også meget begejstret. ”Det er et fuld-

stændig mageløst projekt. Det er jo smukt. Det her tårn er smukt i sig

selv uanset, hvor det stod. Men så står det her midt i skoven med

træer op midt i – jeg er helt bjergtaget” lød det fra statsministeren.

Stor international interesseCamp Adventures direktør, Jesper Mathiesen, er også ovenud til-

freds. På første dag med åbent for publikum var der 2.500 besøgen-

de, hvilket kan holdes op mod, at Camp Adventure havde 17.000 be-

søgende i hele sæsonen 2017/18. Prisen for adgang til tårnet er 125

kr. – så der er kommet lidt over 300.000 i kassen på førstedagen. Pri-

sen for hele Skovtårnet er ikke oplyst, men hos Camp Adventure hå-

ber man på over 100.000 besøgende årligt.

Der var stor mediebevågenhed

ved åbningen af Skovtårnet, som

en naturlig konsekvens af at Skov-

tårnet er blevet omtalt internationalt

og allerede hædret med flere priser

- og Lars Løkke Rasmussen nåede

helt til tops - ihvertfald i Skovtårnet.

22 23

Jesper Mathiesen oplyser, at der allerede på førstedagen var mange

udenlandske gæster som tager en masse fotos, der siden kommer

på de sociale medier og dermed giver en masse omtale. Desuden

har Jesper allerede før indvielsen fået henvendelser fra vidt forskellige

lande som New Zealand, England og Sydamerika, der alle gerne vil

have rådgivning om, hvordan man gjort det hos Camp Adventure.

I Faxe og Næstved kommuner er man enige om, at potentialet i

Skovtårnets effekt på turismen skal udnyttes. Der tales om at etable-

re en ”diagonal” med fokus på Geomuseet og kalkbruddet i Faxe –

plus Skovtårnet ved Gisselfeld og Holmegård Glasværk, der efter en

lukning nu genåbner i ny udgave i 2020.

Skovtårnet har vakt opmærksomhed over hele verden, med andre

ord ”er gået viralt”, og inden åbningen har byggeriet vundet adskillige

priser, bl.a. German Design Council Award, 2017 ICONIC Award og

Bedste Turisme Initiativ, Sydsjælland 2018. n

Faktan 12 ringe fra bund til top

n Højde: 45 m

n Diameter: Top 28,4 m, center 14,2 m, bund 28,4 m

n Vægt: Stål 650 Tons

n Længde: Rampe 671 m, platform 89 m, total 760 m,

overflade 1400 m2

n Fundament: 18 meter dyb fundering

af de i alt 18 punkter i sokkel

n Arkitekter: EFFEKT

n Besøg Camp Adventure:

www.campadventure.dk

n Tekst af: Marie Leth

n Fotos: Adam Mørk

Brønshøj Kirke ligger lidt gemt væk fra Brønshøj Torv. Men trods den til-

bagetrukne position er der fuld gang i sognet. Der bliver holdt foredrag,

koncerter og kirkelige arrangementer for ikke at tale om de mange

FDF’ere, som mødes flere gange om ugen. Derfor vedtog menighedsrå-

det for fem år siden at bygge et nyt sognehus til erstatning for det gamle

sognecenter, så der var plads til flere aktiviteter:

”Vi besluttede os for at inddrage et hjørne af præstegårdens grund til

det nye sognehus. Haven var mere end 4.000 m2, så der var god plads.

Samtidig ville den nye placering betyde, at vi ville få et sognehus, der lå

lige ud til Brønshøj Torv. Vi ville blive meget mere synlige i bydelen," siger

menighedsrådsformand Flemming Dalgaard Hansen.

Buet træhusMenighedsrådet udskrev en konkurrence, som blev vundet af Nord Ar-

chitects. Tegnestuen foreslog at bygge et træhus med en facade formet

som et bueslag – og med store åbne glaspartier ud mod torvet. Det nye

sognehus kunne fungere som et nyt samlingssted med multifunktionelle

sale, møderum, kontorer for kirkens og menighedsrådets personale

samt lokaler for FDF’erne.

”Det var som om, de havde læst vores tanker. Rumfordelingen var

præcis, som den skulle være. For eksempel havde de placeret kordeg-

nekontoret tættest på indgangen, hvilket betyder, at folk let kan finde

derind og ikke forstyrrer resten af huset," siger Flemming Dalgaard Hansen.

HybridhusDet nye sognehus er bygget som et hybridhus, hvor den ene del af huset

er i beton, mens den anden del er bygget med CLT træ. Nord Architects

har god erfaring med CLT træ og har udviklet mange projekter med træ.

”Vi har arbejdet meget bevidst med at finde bæredygtige alternativer

til beton. Da vi byggede kræftcenteret på Nørrebro for en del år si-

den, brugte vi træfacader. Det var ret nyt dengang. Siden har vi

eksperimenteret med CLT i private boliger og offentlige byggerier i

Danmark og Norge. Det har givet os god erfaring med de nye teknik-

ker, der er kommet frem i de senere år," fortæller partner i Nord Archi-

tects Morten Gregersen.

Kulturelt knudepunkt i træ

Brønshøjs nye sognecenter byder på kulturelle arrangementer i en smuk træbygning

med udsigt til den gamle præstehave. Bygningen er bygget med CLT træ, der spænder

godt ni meter på det bredeste sted.

Facaden er formet som et bueslag og

beklædt med Termoask fra Keflico

24 25

Træbokse med udsigtI sognehuset er kærligheden til træ let at spore. Udenfor er facaden

beklædt med smukke, gyldne træpaneler i Termoask fra Keflico. Træ-

et og de store glasfacader skaber en flot kontrast til de mange traditio-

nelle murede huse i området.

Indenfor er to sale, der nærmest er bygget op som store

træbokse med træ på gulv, lofter og vægge. De to rum er adskilt af

en skillevæg, som kan skubbes til side, så det bliver til ét rum. Så

åbner der sig en fantastisk udsigt helt udefra Brønshøj Torv hele vejen

gennem huset til præstehaven.

”Vi ville gerne åbne huset op, så folk udefra kan få en fornemmelse

af de mange aktiviteter i sognehuset. Samtidig er det en virkelig smuk

have med gamle træer, som vi gerne ville gøre til en del af oplevelsen

af at være inde i huset. Vi synes, vi har fået skabt en ny forbindelse

mellem haven og byen," siger Morten Gregersen.

CLT træ i bedste kvalitetDe to sale er bygget med CLT træ på loft og vægge. Træet er i den

bedste kvalitet og står ubehandlet. Det sparer mange timer på bygge-

pladsen og giver samtidig et godt indeklima. Træ har nemlig en fantastisk

evne til at optage og afgive fugt, så der altid er et behageligt indeklima i

rummet. Samtidig giver det en god akustik.

”Træloftet er skåret, så det følger den buede form på facaden og

spænder ni meter fra væg til væg. Det er et af de største spænd

herhjemme i CLT træ og viser, hvor langt man er kommet med den

nye teknik," understreger Morten Gregersen og fortsætter:

”Der er virkelig sket meget indenfor CLT i de senere år. Produktionen

og formgivningsprocessen har udviklet sig, så det er muligt at styre de

mindste detaljer. Vi får de færdigskårne elementer fra en fabrik og

skal bare montere dem. Computerteknologien betyder, at fræsningerne

sidder præcis, hvor de skal. Det er meget nemt at bygge med. Nu

handler det om at få lovgivningen til at følge med. I Danmark har vi en

mere restriktiv brandregulering end i Norge og Sverige. Det ville være

godt, hvis vi lettede lidt på restriktionerne."

Visualisering af sognehuset. Når skillevæggen er skubbet til side, er der udsigt til den gamle præstehave.

Morten Gregersen,

Partner i

Nord Architects

Store miljøbesparelser med træI Sverige har det svenske miljøinstitut IVL undersøgt forskellene på

brugen af beton og træ i et højhusbyggeri. Her kom instituttet frem til,

at et højhus opført i træ koster 194 kg. CO2 e/m2, mens et tilsvaren-

de højhus i beton koster 351 kg CO2 e/m2. Der er altså gode argu-

menter for at udbrede brugen af træ af hensyn til klimaet.

Træhuse er også sundere at leve i, hvis overfladerne ikke er be-

handlede. Træets evne til at regulere fugten, gør træhuse velegnede

for blandt andet folk med astma. Det har Morten Gregersen mærket

på sin egen krop. Han tegnede for nogle år siden et nyt hus i træ til

sin familie. Efter de flyttede ind, er hans astma forsvundet.

”Jeg har haft astma i mange år. Da vi flyttede ind i vores nye hus,

forsvandt det fra den ene dag til den anden. Det er ret vildt."

I sognecentret kan de også nikke genkendende til træets gode egen-

skaber. I begyndelsen var der lidt skepsis overfor materialevalget,

men det er afløst af begejstring i dag.

”Der er rigtig mange, som kigger ind og siger: Nej, hvor er det flot.

Vores organist er også virkelig begejstret. Trævæggene og de akusti-

ske reguleringer betyder, at der er en helt fantastisk smuk og blød lyd.

Vi er meget glade,” slutter Flemming Dalgaard Hansen. n

Væggene står ubehandlede, så de kan optage og afgive fugt.

Det giver et godt indeklima og en god akustik.

Sognehuset lige inden det blev taget i brug.

26 27

En nobel bænk

n Tekst Christian Andersen, journalist

n Fotos: Københavns Komune

Kan en bænk være en attraktion? En 70 meter lang bænk i Kø-

benhavn kan.

Den lange og flotte bænk på Alfred Nobels Bro, som forbinder

Enghave Brygge og Teglholmen i Sydhavnen i København, er i

hvert fald blevet talk of the town og havn.

Her kommer folk og nyder vandet og udsigten – og bænken,

havnens længste bænk.

Bænken er tegnet af COBE Architects, men det er landskabsarkitek-

terne G9 Landskab, Park & Byrum i samarbejde med entreprenør Ar-

kil A/S, som har lavet det praktiske arbejde med at producere bæn-

ken, få den samlet og sat på plads.

Det krumme brodæk på Alfred Nobels Bro gjorde arbejdet med at

tilpasse bænkens 33 moduler kompleks. "Det gjaldt både monteringen

af bænkens rustfrie stålskelet og mahognistavene, som beklæder

bænken," fortæller Mads Rudkøbing fra G9 Landskab, Park & Byrum.

”Udfordringen bestod i høj grad i at få mahognistavene til at ligge i

lodrette snit på en bro med et brodæk, som krummer. For at få det til

Den nye Alfred Nobels Bro i Sydhavnen i København er udstyret med en 70 meter lang bænk i mahogni, som

nærmest er blevet en turistattraktion.

Flere af broerne i Københavns Havn er spektakulært designet, bl.a. af kunstneren Olafur Eliasson, og er blevet til populære udkigs- og opholds-

steder. Den nye Alfred Nobels Bro er ingen undtagelse. Broen er designet med havnens længste bænk på 70 meter langs den sydvestlige side,

hvor man kan sidde og nyde havnen og havnemiljøet i det nye Sydhavn.

at lykkes, er ingen af de 33 moduler ens. Alle stave står i lod. De står

parallelforskudte i stedet for radialt som en vifte. Det er nok især ty-

deligt ved bænkens ender, hvor stavene tander lodret i stedet for at

hælde udad,” fortæller Mads Rudkøbing.

”Bænkens organiske, og samtidigt skarpe design, har krævet ny-

tænkning og udvikling af nye principper for de underliggende, skjulte

stålkonstruktioner – kun muliggjort af 3D CAD og laserskæring af

både rør- og pladestål. Det mest komplekse og omfattende bænk-

projekt for G9 til dato,” oplyser Mads Rudkøbing.

Over midten vokser bænken og danner to ekstra siddeniveauer,

hvilket medfører en dybde på hele 3,5 meter. Bænkens mahognistave

følger sirligt et mønster af faste lodrette snit, alt imens det krumme

brodæk stiger med næsten en meter henover bænkens midte.

Broen og bænken er opført på et sted i København, som stadig er

ukendt for mange. Den forbinder som nævnt de nye bydele Teglhol-

men og Enghave Brygge i Sydhavnen. I første omgang bliver Alfred

Nobels Bro kun åbnet for cyklister og fodgængere, men når metroar-

bejdet på den nye sydhavnsgren er færdigt i 2024, bliver der åbnet

for bilister. Anlægsarbejdet til metroen står i vejen for at åbne broen

for bilister.

Alfred Nobels Bro er foreløbig den sidste planlagte bro på Havne-

ringens 13 km lange rute, der gør det nemt for bløde trafikanter at

komme hele vejen rundt langs inderhavnen. Hidtil har cyklister, løbere

og fodgængere kunnet benytte Belvederebroen, som ligger mellem

Enghave Brygge og Frederiks Brygge og blev etableret for tre år siden.

Med Alfred Nobels Bro kommer der en bro over Frederiksholmløbet. Det

er lig med en mere direkte rute mellem det nye Sydhavn og Indre By.

Boligområderne på begge sider af broen er fortsat under opbygning,

så man vil i den første lange tid have oplevelsen af at færdes på en byg-

geplads, men omvendt har man så mulighed for at følge udviklingen af

Københavns nyeste bydel på tætteste – og smukkeste - hold. n

Bænken på Alfred Nobels Bro består af 33 forskellige moduler

med rustfrit skelet og mahognistave.

Faktan Bygherre: Københavns Kommune

n Entreprenør Arkil A/S

n Arkitekt COBE Architects

n Landskabsarkitekt G9 Landskab, Park & Byrum

n Leverandør MOE

n Indvielse December 2018

28 29

n Tekst: Jørgen Kaarup

n Fotos: Jacob Due & Loop Architects

Set i aftensolens rødlige skær, med blikket rettet mod først Villa Strå

og dernæst havet med Tunø og Samsø langt ud i horisonten, så ser

dette nye hus flot ud. Rigtig flot endda. Villa Strå falder ind i landskab

og natur, og skiller sig ud fra nabohusene på en fornem, lidt overle-

gen og samtidig dæmpet måde.

Vi er i 1. række i et sommerhusområde ved den smukke kyst syd

for Aarhus. En bygherre, der ønsker at være anonym, har ventet læn-

ge på at realisere projektet: Et nyt 120 m2 stort fritidshus, med tæk-

ket tag og tækkede facader kombineret med træfacader af egetræ

og vinduespartier.

Projekt Villa Strå tog tid, først og fremmest, fordi der gik mere end

et år med myndighedsbehandling. Der er nemlig kun fem meter til

skel, og der er samtidig højdekrav, så der skulle både søges en løs-

ning på taghældning og på facadetækning, som ikke er generelt god-

kendt til nedsat afstand til skel på lige fod med det brandsikrede strå-

tag.

Derfor krævede Odder kommune ekstra dokumentation for sikring

mod brand og brandspredning. Det var derfor nødvendigt at involvere

Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, DBI.

DBI blev garantDet blev bygherren, der måtte betale DBI for at levere dokumentatio-

nen til en dispensation.

”Vi skulle egentlig bare dokumentere, at der er en klasse 1 beklæd-

ning på facader, lige som taget, men det krævede, at DBI gik ind som

garant for løsningen," siger Morten Nymann fra Loop Architects. ”Det har

medført rigtig mange ekstra timer for os og en ekstra udgift for bygher-

ren," tilføjer han.

Løsningen blev Sepatec på taget og tækning på plader, altså luk-

ket konstruktion, på facaderne.

I dag er Loop Architects glade for investeringen i de ekstra timer,

for firmaet tror på stråtaget i det byggeri, som skal være mere og

mere bæredygtigt og miljøvenligt fremover.

”Næste gang er det 100 gange nemmere, for så ved vi, hvor vi

skal starte," siger Mette Nymann.

Ja til stråHar I lyst til en ny omgang med strå?

”Ja," lyder det fra begge.

”Nu er vi jo klædt på til det. Vi vil gerne hurtigt i gang med noget nyt.

Det ville da være ærgerligt, hvis vi ikke bruger vores erfaring og viden

til at komme videre. Der er så mange ting, vi kan tage videre nu. Vi

kan bruge dette tag, som repræsenterer så stærk en kulturarv, i vores

tid. Det klæder facaderne, og det går godt i spænd med både træ og

glas. Kombinationen løfter det og gør det elegant," siger Mette Nymann.

Morten Nymann føjer til: ”Det er jo nærmest levende, det materiale.

Det dufter, og det rummer en smuk historie. Idéen til Villa Strå kom

faktisk her ved stranden. Vi var nede at kigge på grunden sammen

med bygherren. Vi så nogle strå i landskabet, vi foreslog at bruge

stråtag og prøve med tækkede facader - og han sagde ja.”

Flere danske tagrørEr der noget tækkebranchen skal høre fra jer? ”Ja, at der mangler

dokumentation for facaderne. Det tog et år at få det godkendt. Hvis

jeg var stråtagsbranche, så ville jeg gå ind i det her nye forretnings-

område og skaffe den nødvendige dokumentation. Det er nu, at bøl-

gen er i gang – det er om at ride på den," siger Morten og Mette Ny-

mann som med én stemme.

De efterlyser samtidig flere danske materialer. ”Det der med at hente

tagrør fra Kina, den holder altså ikke i en tid, der skriger på klimavenlig-

hed, mindre transport og flere miljørigtige løsninger," siger partnerne i

Loop Architects.

”Kommunikationen med tækkefolkene, Hemmed Tækkefirma v.

Ruud Conijn, har været helt afgørende," fortæller de to arkitekter.

"Uden tækkemændenes hjælp og positive holdning til at finde løsnin-

ger, var det ikke gået. Så kunne huset have endt med et trætag."

Et nutidigt, moderne og arkitekttegnet fritidshus kan inspirere andre til at bygge nyt med strå – Loop Architects er klar

Det her er starten på noget, ikke i Aarhus C eller midt i København – det er ude i landskabet, kulturbyggerier, måske også ferieområder og badehoteller. Stråene har en WOW-effekt, man bliver nysgerrig, og skal hen og røre.

Mette Nymann, Loop Architects

Villa Strå

30 31

Ruud Conijn roser tilsvarende Loop Architechts:

“En fornøjelse at arbejde sammen med dem. De ringede, sendte

tegninger, fik afklaret tvivl, og jeg hjalp så godt, jeg kunne. Jeg inve-

sterede, som arkitekterne, også ekstra tid, fordi vi var pionerer på

denne hustype med facadetækning."

Ruud Conijn er enig med arkitekterne i, at branchen burde investere i

at have brand- og anden dokumentation for denne slags moderne tæk-

ning klar, når en bygherre melder sig.

”Vi risikerer i modsat fald, at en bygherre, kommune eller rådgiver bliver

utålmodig og vælger stråtaget fra i nutidigt byggeri," siger den nye for-

mand for Tækkelaugets tekniske udvalg, Ruud Conijn. n

Faktan Taghældning 42o pga. højdekrav

n Dispensation til 40 cm ekstra højde

n Tag af lange, grove tagrør fra Randers Fjord

n Facader af korte, finere tagrør fra Ringkøbing Fjord

n Ændringer undervejs, pga. afstandskrav og placering af andre,

mindre bygninger på samme grund, medførte bl.a. træfacade

mod vest

n Byggeår: 2016 - 2018

32 33

n Tekst Christian Andersen, journalist

I byen Båly på den sydligste spids af Norge ligger en restaurant, som

både madelskere, arkitekturturister og træentusiaster vil valfarte til.

Den ligger fem meter under vandoverfladen, og når du nyder din

fisk på tallerkenen, som er tilberedt af danske Nicolai Ellitsgaard, kan

du gennem et panoramavindue se ud til fisk og havets frugter i det

rige hav i Njervefjorden ved Båly.

Restauranten Under, som kan rumme 40 gæster, ligger ikke bare

under vandoverfladen, men skråner og borer sig ned i vandet. Den

rager nemlig 10 meter op over vandoverfladen, hælder 20 grader og

slutter altså fem meter under fjordens vandoverflade.

Norske Snøhetta, som har tegnet bygningen, har haft træ i fokus.

Både yderst og inderst er Restaurant Under bygget med egetræ fra

de nærliggende skove, som er skaffet og monteret af entreprenøren

HAMRAN Snekkervertsted. Inde er der træ på gulve, lofter og væg-

ge. På ydersiden er træet rustikt, men i takt med, at man kommer

tættere på bygningens hjerte – restauranten for enden af trætrap-

pen – bliver træet mere og mere fint.

Restauranten under vandetRestaurant Under er ikke bare et under, men ligger også under vandet på Norges sydligste punkt.

Norske Snøhætta har tegnet den sensationelle bygning, hvor træ spiller en stor rolle.

w

Restaurant Under ligger ud til – eller rettere ud i - det rige hav i Njervefjorden ved Båly på Norges sydligste punkt.

34 35

SnearkitekterneDen norske tegnestue Snøhetta, som har tegnet Restaurant Under,

er blevet verdensberømte for en række bemærkelsesværdige byg-

ninger verden over i løbet af de seneste 20 år. På tegnestuen i Oslo

er der 240 arkitekter.

Blandt de mange beundrede og præmierede bygninger er:

n Operahuset, Oslo

n National September 11 Memorial Museum Pavillon, New York

n Bibliotheca Alexandrina, Cairo

n Udvidelsen af SFMOMA, San Francisco

n James B. Hunt jr. Library, Raleigh, North Carolina

Bygherre

Lindesnes Havhotell

Arkitekt

Snøhetta

Entreprenører

n BRG Entreprenør AS (hovedentreprenør)

n HAMRAN Snekkerverksted AS

n Submar Group

n Reynolds Polymer Technology

n ERV AS

n Tratec AS

n Stålesen Mekaninske Verksted AS

Rådgivende ingeniører

n Asplan Viak AS

n Drag AS

n Brekke & Strand Akustikk AS

n ÅF Lighting

n Trond Rafoss

Andre samarbejdspartnere

n Kvadrat (Danmark)

n iGuzzini – producer og lighting fixtures

Pris

54 mio. kroner (danske)

Dimensionern 495 m2

n Restauranten ligger fem meter under vandoverfladen og rager

10 meter op over vandet

n Bygningen er 34 meter lang med en hældning på 20 grader

Adresse

Bålyveien 50, 4521 Lindesnes, Norge

Bygningen, som også rummer et forskningscenter for havbiologi un-

der The Norwegian Institute og Bioeconomy Research, vil med dens

en halv meter tykke og 1.600 tons tunge betonkrop fungere som et

kunstigt rev. Med tiden vil tang og skaldyr klæbe sig til, og leve i sam-

klang med, bygningen.

Menuen på Restaurant Under vil bestå af fisk og skaldyr fra havet

udenfor, men også vildt og grønt fra lokalområdet vil komme på me-

nuen. Fokus er ikke kun på det højeste gastronomiske niveau, men

også på bæredygtighed, når kokken Nicolai Ellitsgaard og hans 16

personer store team af kokke og tjenere går i gang med at lave mad

og servere for gæsterne.

Nicolai Ellitsgaard er jævnligt i dialog med forskerne i havbiologi på

stedet for at sikre sig, at fisk og skaldyr efter sæsonen er det mest

bæredygtige tilbud.

Lindesnes, som er navnet på området, er kendt for dets intense

vejr, hvor vejret flere gange om dagen kan skifte fra stille til storm.

Monolitten af en bygning, som huser Restaurant Under og det hav-

biologiske forskningscenter, vil jævnligt blive overskyllet af bølger fra

det oprørte hav. Men mon ikke Restaurant Under holder stand. Til

konstruktionen har der været ingeniører med speciale i olieboreplat-

forme med som konsulenter. n

Vejret i Båly er råt. Flere gange om dagen kan det svinge mellem storm og stille vejr.

Træet på gulve, lofter og vægge i Restaurant Under er skaffet og monteret af entreprenøren HAMRAN Snekkervertsted.

36 37

n Tekst af Marie Leth

n Fotos: David Foli

”I marts måned var jeg til to svendeprøver på en dag. Den ene i

Roskilde og den anden i Rødovre. Jeg bliver lige stolt hver gang.

Det er en stor oplevelse at se sine lærlinge stå med et svendebrev i

hånden," lyder det fra Peter Kyster tømrermester og ejer af 3 BYG.

Peter Kyster har haft tømrervirksomhed i Frederikssund mere

end 20 år.

I de år er der kommet og gået et utal af lærlinge gennem døren. Man-

ge af dem er endt med at blive fastansat.

”De er det bedste aktiv for firmaet. Jeg har selv lært dem op og ved,

at jeg kan være tryg ved at sende dem ud til kunderne. Jeg har lært dem

alt det, jeg ved. Og så kommer de jo med en masse ny viden, som jeg

kan blive klogere af. Hvis ikke jeg havde haft lærlinge, så ville mit viden-

niveau jo være stagneret siden 1989, hvor jeg blev udlært. Jeg gør det

ikke kun for at være en flink fyr."

Jeg gør det ikke kun for at være en flink fyrPeter Kyster har sendt mere end et dusin flyveklare lærlinge på vingerne, siden han

begyndte med 3 BYG Tag & Facade ApS i 1998. Den garvede tømrermester er altid

klar på en snak om social ansvarlighed, bæredygtighed – og træ.

Ekstra arbejde – men det er det værdBag de forretningsmæssige kalkuler er der også et ønske om at gøre en

forskel. Således har Peter Kyster gennem mange år haft en udviklings-

handicappet arbejdsmand gående på pladsen. Hans rolle er blandt an-

det at sortere alt affald og køre det på genbrugs stationen. Det gør han

rigtig godt. Han er Kysters garant for, at alt bliver sorteret og genbrugt.

På samme måde har Peter Kyster lige sagt okay til at få en fyr i

lære, som trænger til at komme på ret køl.

”Nogle gange er det jo vildt besværligt at åbne dørene for de ty-

per, som ikke er gået den slagne vej. De giver også meget ekstra ar-

bejde til mine svende, som skal sørge for, at tingene bliver fulgt til

dørs. Men jeg er stolt over, at vi kan hjælpe folk, der har haft det

svært og give dem noget at stå op for," siger Peter Kyster, der også

er Campus Ambassadør på Campus Frederikssund.

Som Campus Ambassadør tager han ud til folkeskoleklasser og

fortæller om fordelene ved at tage en erhvervsuddannelse. Hvert år

har han også mindst 15 elever i skolepraktik, som bliver sat til at gå til

hånde. Gør de det godt, husker han dem, når de kommer tilbage for

en læreplads.

Eget savværkPeter Kyster er en mand, som kan lide at have gang i mange projekter.

For fire år siden købte han en CNC fræser og ansatte sin første møbels-

nedker. Det var begyndelsen på Snedkeriet Stagetorn. Siden købte han

et savværk, og nu er det planen på sigt at bygge smukke snedkerkøkke-

ner med eget træ fra skovene omkring Jægerspris.

Sammen med den lokale skovfoged går han ofte en tur rundt i sko-

ven og udvælger de træer, han gerne vil have med hjem. Det er især

egetræ, ask og Douglas fyr, som bliver købt ind.

”Jeg er oprindelig uddannet snedker og er kommet meget i skovene

omkring Jægerspris. I de senere år har jeg oplevet, at vores opgaver

mere og mere handler om montage. De unge svende kan næsten ikke

kende forskel på gran og fyr. Det er synd. Jeg ville gerne have træet til-

bage i faget," forklarer han.

Træ som videnskabOpbevaring og tørring af træ er en større videnskab. Foruden savvær-

ket har Peter Kyster investeret i en Solar Kiln – en solovn – som tørrer

træet ved de rigtige temperaturer. Måden træet skæres på har også

stor betydning for det æstetiske udtryk, så Peter Kyster har sat sig ind i

de forskellige skæringsteknikker og deres betydning for træet.

”Det er fascinerende at dykke ned i træet og lære de gamle teknikker.

Det er en meget langsommelig proces at tørre og opbevare træ. Det

svarer lidt til at sætte vinstokke og så vente tålmodigt på, at processen

bærer frugt. Ja, på en måde er det fuldstændig modsat af vores gængse

måde at arbejde på, hvor alt skal gå så hurtigt som muligt."

Bæredygtigt lokalt tømmerPå snedkeriet bliver der både bygget snedkerkøkkener og møbler til

institutioner. Således har Snedkeriet Stagetorn designet en række le-

gemøbler til en lokal institution i Frederikssund, og flere opgaver af

den type af på vej.

”Jeg er glad for, at folk kan se værdien af at få møbler, som er

skræddersyet til deres behov og er bygget med lokalt træ. Det er me-

get mere bæredygtigt, fordi træet ikke er fragtet langvejsfra. Jeg tror

også, at folk passer bedre på vores møbler, fordi de har mere kærlig-

hed til dem end en hyldevare hentet i Silvan."

RestaureringEllers er det Peter Kysters store drøm at være med til at restaurere

historiske bygninger, hvor hans viden om træ og det gamle hånd-

værk kan komme i spil. Han har tidligere været med til at restaurere

Havelse Mølle:

”Vi udskiftede selve beklædningen, som bestod af lærkespåner.

Derudover renoverede vi nogle af de bærende dele i møllehatten

og udskiftede dele af tagkonstruktionen. Det var en spændende op-

gave, hvor vi undersøgte hver enkelt del for at se, hvordan den var

bygget og kopierede det. Sådanne opgaver vil jeg gerne have flere af."

Som medlem af Dansk Byggeri blev Peter Kyster ved sidste års-

38 39

møde citeret i Politiken, hvor bæredygtighed var på agendaen:

”Jeg er nervøs for, at folk går herfra og tror, det går skidegodt med

bæredygtigheden i byggeriet. Det gør det altså ikke."

”Jeg sagde det, fordi der er meget snak om bæredygtighed i for-

hold til nogle enkelte prestigeprojekter i København. Men i vores hver-

dag er der stort set ingen bygherrer, der beder om at få et bæredyg-

tigt projekt. Vi oplever ingen efterspørgsel på det. Og det er virkelig

ærgerligt. Vi ville gerne bygge mere bæredygtigt. Vi gør os umage med

at måle rigtig op og undgå spild. Men vi ville gerne gøre mere."

Kontor af genbrugstræHjemme på 3BYGs matrikel bliver der tænkt bæredygtige tanker. Fa-

caden på det nye kontor er beklædt med genbrugstræ, som er

brændt efter en japansk metode. Vinduerne er fra byggeprojekter,

hvor der var nogle vinduer til overs, mens væggene indvendigt er be-

klædt med af Douglas fyr fra Jægerspris. Det store arbejdsskur er

også bygget med genbrugstræ. Men indtil videre er der kun ét pro-

jekt, hvor Peter Kyster har oplevet en efterspørgsel på viden om bæ-

redygtigt byggeri.

”Problemet er, at træ og tegl ikke koster noget. Hvis du ser bort

fra ressourcespørgsmålet, så koster det ikke ekstra at bruge nyt. Ja,

nærmest tværtimod. Lægger du et tag med nye teglsten, får du 30

års garanti. Genbruger du de gamle tegl, er der ingen garanti. Så folk

vælger nye sten. Selvfølgelig gør de det. Vi skal gøre det mere attrak-

tivt at genbruge, hvis vi for alvor skal have gang i bæredygtigheden,"

slutter Peter Kyster. n

3 BYG har været med til at restaurere Havelse Mølle i FrederikssundPeter Kyster har købt et savværk for at kunne bygge snedkerkøkkener

med eget træ fra skovene omkring Jægerspris.

Jeg er glad for, at folk ser værdien af møbler, som er skræddersyet til deres behov og er bygget med lokalt træ. Det er meget mere bæredygtigt. Jeg tror også, at folk passer bedre på vores møbler, fordi de har mere kærlighed til dem end en hyldevare hentet i Silvan.

Peter Kyster

Nordamerikas højeste kontorbygning i træI Toronto er Nordamerikas højeste etageejendom i træ ved at blive bygget. Danske 3XN har tegnet den.

n Tekst Christian Andersen, journalist

Med sine 10 etager fordelt på 42 meter bliver etageejendommen T3

Bayside den højeste moderne kontorbygning udført i træ i Nordamerika.

Den danske tegnestue 3XN har designet bygningen, som bliver den

første kontorbygning i det nye havnekvarter Bayside, der ligger ved Lake

Ontario i Toronto, Canada.

T3 Bayside er designet til at være et markant vartegn for den nye by-

del og vil bidrage til at skabe liv i området. Udover kontorfaciliteter er der

i stueplan plads til butikker, cafeer og gallerier, som er med til at gøre den

centrale plads foran bygningen til et offentligt hjerte i bydelen.

T3 Bayside bliver den centrale indgang til Bayside kvarteret ved at

skabe forbindelse mellem byen og havnefronten. Bygningen kan rum-

me ca. 3.000 arbejdspladser og dermed være med til at give det nye

kvarter et boost af liv.

At bygge i træ har en lang række fordele både i forhold til bæredygtighed og indeklima.

Jens Holm

Med Canadas enorme skovarealer er det oplagt at bygge i træ, mener Jens Holm, partner i 3XN.

40 41

”Opførelsen tager kortere tid og selve konstruktionen er designet til at

kunne skilles ad igen, så alle dele kan genbruges i en ny bygning eller

til andre formål. Da træ er et let materiale, kræver det færre ressour-

cer at håndtere og transportere, og det er muligt at behandle materi-

alet med naturlige midler uden gift for at forebygge råd. Træ skaber

god akustik, og eftersom træ kan ånde, kan det optage og frigive

fugt og bidrager på den måde til et naturligt reguleret indeklima,” si-

ger Jens Holm, partner og leder af 3XN’s kontor i New York.

”Med Canadas enorme skovarealer er det oplagt at bygge i træ.

Den synlige trækonstruktion giver bygningen et markant udtryk og

skaber samtidig et varmt og taktilt miljø for bygningens brugere. Des-

uden er miljøbelastningen ved en træbygning markant lavere end be-

tonbyggeri,” fortæller Jens Holm.

T3 Bayside tilbyder et fleksibelt kontormiljø med en blanding af

kontorfælleskaber og fællesarealer, der kan justeres efter brugernes

behov. Bygningen kan tilpasses til at huse et større hovedsæde eller

en række mindre virksomheder indenfor forskellige brancher. Der er

lagt vægt på at skabe fællesarealer, der fremmer sociale møder, som

fx den centrale trappe, der løber hele vejen op gennem bygningen,

og skaber forbindelse til lobbyen.

Med T3 Bayside kan 3XN kan føje endnu en bygning til sin Bayside

portefølje, der allerede tæller beboelsesejendommene Aquabella og

Aqualuna, der ligeledes opføres i det nye havnekvarter, som lige nu

gennemgår en større transformation.

De lokale myndigheder har lavet en ambitiøs lokalplan for at revitalise-

re den gamle industrihavn, der skal omfatte både beboelse, forretninger

og kontorbyggeri for at skabe et dynamisk og alsidigt lokalmiljø. n

Ti etager og 42 meter højt

– Nordamerikas kommende højeste kontorbygning i Toronto

T3 Bayside tilbyder et fleksibelt kontormiljø med en blanding af kontorfælleskaber og fællesarealer.

3XN3XN er et af Danmarks førende arkitektfirmaer. Siden det blev stiftet i

1986 af Kim Herforth Nielsen, har 3XN formidlet skandinaviske traditi-

oner som klarhed og generøsitet i arkitekturen til et globalt publikum.

Blandt 3XNs mest markante projekter er Olympic House (Den Interna-

tionale Olympiske Komités nye hovedsæde i Lausanne), Den Blå Pla-

net (Danmarks Akvarium) og Royal Arena, Museum of Liverpool samt

Quay Quarter Tower og New Sydney Fish Market i Sydney.

I stuen på T3 Bayside bygningen kommer der bl.a. butikker

for at skabe mere liv i det nye havneområde Bayside.

42 43

n Tekst og fotos: Jan Knudsen

På blot 10 år er det lykkedes at vende udviklingen på Samsø, så øen

i dag er 100 % selvforsynende med vedvarende energi. Det skete fra

1997, hvor øen blev udnævnt til Vedvarende Energi-ø, til 2007 hvor

Samsø Energiakademi åbnede.

Michael Kristensen, energivejleder på Samsø Energiakademi, ser

tilbage og fortæller:

”Det hele begyndte med, at Svend Auken (S) var til COP 3 møde i

Kyoto, Japan tilbage i 1997. Fra talerstolen lovede han at finde en

dansk ø, der på 10 år kunne omstilles til vedvarende energi. Ideen

om øen var, at det skulle være et begrænset område, hvor det var

muligt at måle, hvad der gik ind, og hvad der kom ud."

”Alle øer kunne byde ind med en 10 års plan om, hvordan de ville

komme fra A til B, men det blev Samsø, der vandt, og det blev start-

skuddet på Energiakademiet i 1997. Vi nåede målet allerede efter syv

til otte år,” siger energivejlederen lidt stolt og fortæller ivrigt videre:

”Lige fra starten var der en enorm interesse for det, vi havde gang i.

Pludselig stod de internationale medier og bankede på – CNN, New

York Times og flere andre af de store. De stod nærmest i kø for at høre

om vedvarende energi. Vi måtte nærmest pulje medierne, så de kunne

komme om tirsdagen mellem kl. 8 og 12. Det var helt vildt! Det havde

vi ikke set komme, og derfor måtte vi finde et sted at være.

Ved hjælp af fonde, regionen og overskud fra havvindmøllerne

kunne det lade sig gøre at opbygge en organisation og få bygget dette

hus, som i dag er paraply for os, der arbejder her, og for bl.a. Paludan

Samsø viser vejenVedvarende energi er på alles læber, og politisk har der været talt bredt om emnet i årevis.

Men på Samsø har man sat handling bag ordene.

Flak Havvind I/S (for nylig overtaget af Wind Estate, Randers), Samsø

Energi- og Miljøkontor og for småorganisationer og borgere, der også

bruger huset som base," siger Michael Kristensen.

God timingI 1999 lukkede Danish Crown det lokale slagteri, og det kostede øen

omkring 100 arbejdspladser. Det er mange på en ø med dengang

4.200 helårsbeboere – nu under 3.700. Det gav en dårlig stemning,

huspriserne raslede ned, og folk ville bare væk fra øen. Det lille sam-

fund var spået nedlukning om vinteren og kun åbent for sommerturi-

ster og nogle få landbrugere. Man stod med en udfordring, der var

fælles for hele øen, og det gav en kollektiv platform og et fornyet håb

om at styrke Samsø som et levende lokalsamfund. En stor del af de

fyrede slagteriarbejdere havde en håndværksmæssig uddannelse, og

det kunne genereres til nye arbejdspladser – bl.a. til etablering af det

nye Energiakademi og andre energirelaterede projekter på øen. På

den måde blev lokal arbejdskraft brugt, og på den måde voksede

også butikslivet til gavn for øen som helårssamfund.

”Energiakademiet opstod som en sideeffekt af den vedvarende

energi-ø-målsætning, og på det tidspunkt forstod vi ikke, at vi gjorde

noget unikt. Vi så mere os selv som et øsamfund, der skulle overleve,

og vi skænkede det ikke en tanke, at vi var interessante for andre,

men tiden og mulighederne arbejdede for os sammen med selvfølge-

lig en stor indsats fra hele øen," siger Michael Kristensen.

”Det blir´ på øen”. Plancher bliver gemt i tre til fire år, hvorefter de tages op igen og vurderes sammen med lokalbefolkningen.

Hvad ville vi dengang? Hvad opnåede vi? Hvorfor lykkedes det? Hvorfor lykkedes det ikke? Hvad skal vi gøre fremadrettet?

Huset bærende konstruktion består af limtræ. Overalt har der været

fokus på et minimalt forbrug af materialer.Samsø Energiakademi, på 625 m2, er opført som to længehuse

med inspiration fra vikingetiden. Bygningerne er opført af lokale

håndværkere.

44 45

Stor interesse fra udlandetEnergiakademiet har gennem årene opbygget en unik viden om,

hvad der skal til for at skabe forandringer til gavn for lokalsamfundet

og for kloden i fremtiden. Den viden efterspørges af stadig flere i og

udenfor Danmark. Men den største interesse kommer fra udlandet.

Ca. 75 % af alle besøg på Samsø Energiakademi er udenlandske

fagfolk, der med stor interesse følger udviklingen. For nylig besøgte

den indonesiske ambassadør og den hollandske ambassadør Ener-

giakademiet. Den store interesse skyldes ifølge Michael Kristensen

nok især, at der sættes handling bag ordene.

I 2003 blev verdens største havvindmøllepark, på det tidspunkt,

bygget syd for Samsø, og møllerne var dengang næsten 100 % lo-

kal-ejet, og det gav genklang i den store verden. Ligeså de landbase-

rede møller, der ejes af ca. 450 lokale andelshavere.

Husets to midterkerner rummer et lukket kontor og sekundære funkti-

oner som teknik- og servicerum, lager, garderobe og toiletter. Vægge-

ne består af massiv beton, der om sommeren afgiver nattens akkumule-

rede kulde, og om vinteren afgiver dagens solindstråling i løber af natten,

så der på den måde spares på opvarmning og nedkøling af rummene.

Energiakademiet primus motorSamsø Energiakademi er et demonstrations- og forsamlingshus for

lokalbefolkningen og for gæster med interesse i vedvarende energi

og bæredygtig udvikling. Energiakademiet samarbejder med en ræk-

ke aktører i Danmark, fx med andre øer – eksempelvis Ærø og Born-

holm, men også med samarbejdspartnere i Europa, Japan og USA.

Energiakademiet forholder sig altid neutral – der sælges ikke noget,

og sponsorater bliver der ikke taget imod.

For tiden har Energiakademiet 9 årsværk. Det lyder ikke af meget,

men på Samsø svarer det til en mellemstor virksomhed. Omsætnin-

gen er på ca. 10 mio. kr., og den fordeler sig via finanslov, projektar-

bejder, kurser, energiregnskaber for og besøg af kommuner, som ofte

er henvist fra Indenrigs- og Udenrigsministeriet eller fra Energistyrel-

sen plus virksomheder fra Danmark og udlandet.

Kommunens, bankernes og ejendomsmæglernes samarbejdspart-

nere kan få et gratis energitjek, og der bliver gjort meget ud af at ud-

danne lokale håndværkere, så de kan rådgive private om efterisolering

eller etablering af ny varmepumpe. Således er Michael Kristiansen til-

freds med at have udarbejdet omkring 750 energitjek i lokale huse for

små og mellemstore virksomheder i løbet af de seneste 10 år.

Energiakademiet har en fast udstilling og arrangerer work-

shops, konferencer og kurser for årligt 5.000 interesserede der

bl.a. er forskere, virksomheder, politikere, journalister, studerende

og energiturister fra hele verden.

Der afholdes jævnligt temamøder, og hvert tredje til fjerde år bliver

hele Samsø inviteret indenfor til debat om fremtiden. Hvad skete der

før? Hvor er vi nu? Og hvad vil vi fremadrettet? er nogle af de store

spørgsmål.

Færge sejler på gasSamsø Energiakademi har udarbejdet en handleplan sammen med

kommunen og den lokale befolkning, der går ud på, at øen skal

være helt fri for fossile brændsler i 2030. I den plan indgår også

muligheden for at bygge et biogasanlæg, der kan producere fly-

dende biogas som brændstof til færgen Prinsesse Isabella, og

som på sigt også kan forsyne øens tunge trafik.

”Den målsætning tror jeg, vi når, selvom det ser lidt vanskeligt ud

med transportdelen. Derfor kræver det lidt opblødning fra lovgiv-

ningen både nationalt og på EU-niveau, for at vi kan nå helt i mål

med at fremstille vores eget miljørigtige brændstof af lokale res-

sourcer," siger Michael Kristensen.

Biogassen skal på sigt bruges i den kommunale Sælvig - Hou fær-

ge, der i dag sejler på fossilt flydende naturgas.

Færgen er den første indenrigsfærge i Danmark, der sejler på flydende

gas. Den har en 40 m3 tank, som rækker til 3-4 dage. Færgen sejler på

LNG – Liquified Natural Gas, som fylder 600 gange mindre end gas i

luftform. Så af pladsmæssige hensyn skal gassen være flydende for

overhovedet at kunne rummes i færgen.

Denne mock-up, der viser forskellige isoleringstyper, er en del af ud-

stillingen.

Træfacaderne er opført i gran og malet efter gammel opskrift med jordfarve og æggehvide. Træet har kun fået én

malerbehandling siden opførelsen i 2007.

46 47

Biogassen kan pt. ikke konkurrere med den fossile gaspris på ver-

densmarkedet, der er meget lav. Derfor må færgeselskabet transpor-

tere gassen på tankbil fra Rotterdam og hertil. Den trafik vil kommunen

selvfølgelig helst undgå, selvom de to tankbiler også kører på gas.

Samsøs to færger udleder tilsammen en stor del af øens samlede

CO2. Derfor giver det god mening med et lokalt biogasanlæg. Biogassen

kunne i teorien også bruges i almindelige husstande, men da der ikke er

et gasnet på øen, er der lange udsigter til biogasfyring.

Flere borgere – ja takEn anden af Samsøs store udfordringer er, at øen affolkes med op til

1 - 1,5 % om året, og der ligger måske den største opgave for det lille

øsamfund. Hvis prognoserne holder, vil over halvdelen af øens befolk-

ning i 2020 være over 60 år, samtidig med at de unge fraflytter pga.

jobmuligheder og uddannelse andre steder.

På de sydvendte tagflader har de to længer solvarmeanlæg

og solceller. Fra tagene opsamles regnvand til genanvendelse i toiletterne.

Store vinduespartier til gulv rammer den smukke natur ind.

Varmeindfaldet reguleres med udvendige gardiner.

Folkelig opbakningEnergiakademiet arbejder med mange bæredygtige tiltag. Det kræver

en målrettet indsats, hvor også lokalbefolkningen tages med på råd.

”Vi forsøger at forbinde det lokale med det internationale, og vi er

opmærksomme på hele tiden at have lokalbefolkningen med i det vi

laver. Mange er derfor stolte af at være en del af den udvikling," siger

Michael Kristensen og fortsætter:

”90 % af vindmøllerne på Samsø var ejet af lokalbefolkningen, og

det har krævet risikovillighed, betydelige investeringer og en stor tillid

mellem borgerne, kommunen og os som aktører.

Men vi ved jo også, at vindmøller nu engang er smukkere, når

man selv er medejer og tjener penge, mens vinden blæser. Det

økonomiske ejerskab er, sammen med lederskab og fællesskab,

helt centrale omdrejningspunkter for den grønne omstilling på

Samsø,” fastslår Michael Kristensen.

Husets bærende konstruktion består af limtræ.

Overalt har der været fokus på et minimalt forbrug af materialer.

48 49

Fra balkonen er der udsigt over ”maskinrummet”. Michael Kristensen

Vidste du atSamsøs elforbrug i dag dækkes 100 % af 11 landbaserede vindmøl-

ler, ligesom 70 % af varmen kommer fra vedvarende energikilder.

Mere end halvdelen af de private oliefyr, i de cirka 2.000 husstande

på Samsø, er erstattet af fjernvarme, pillefyr, solvarmeanlæg og

varmepumper.

10 havvindmøller syd for Samsø producerer så meget overskud, at de

kompenserer for den del af varmen, som stadig kommer fra bl.a. olie-

fyr. Samsø kan altså i dag bryste sig af at være 100 % CO2-neutral.

En enkelt af Samsøs havvindmøller producerer årligt strøm svarende

til 2.000 husstandes elforbrug. En landbaseret vindmølle producerer

strøm svarende til 600 husstandes forbrug.

Vindmøllerne på Samsø har krævet en investering på 300 mio. kr., og

3.700 samsinger har personligt investeret 70 % af de i alt 440 mio.

kr. i vedvarende energi.

Samsø eksporterer ca. 70 % af al den energi, der produceres.

Igangværende projekterLige nu har Energiakademiet 15-16 igangværende projekter, hvor de

fire til fem er store EU-projekter, der kommer til at løbe over de næste

mange år.

Opgaver, som en miljørigtig lokal golfbane og etablering af nye

el-standere til biler, er i støbeskeen. En del privatejede biler kører

allerede på el, og over 80 % af kommunens biler er el-drevne. Der-

med har Samsø flest el-biler pr. indbygger. Andre tiltag går på, at

alle nyopførte huse skal være lavenergihuse, og så arbejdes der

på etablering af flere solcelleanlæg, udskiftning af oliefyr til varme-

pumper samt udskiftning af gamle strømslugende pumper.

Smart-Grid på havnen med solceller og batterier til 10.000 gæstesej-

lere årligt er for nylig blevet etableret i Ballen Havn. Solcellerne lader

med 60 kW på en batteribank på størrelse med tre store køleskabe –

tilstrækkeligt til gæstesejlere, pumper og gadebelysning. Hvert enkelt

af de omkring 300 stik på havnen kan styres individuelt.

Og så er Samsø Energiakademi netop kommet på finansloven

med en bevilling på 2,5 mio. kr., der løber over fem år, og det er

der stor tilfredshed med. Det betyder mere fokus på indhold end

på økonomi, og dermed kan man fortsætte linjen med at sætte

handling bag ordene. n

Som ø har vi en stor fælles opgave. Selvom vi ser meget på den socio-økonomiske del, hvor vi kan få energi og teknik til at arbejde sammen, er vi jo ikke stærkere end det svageste led i kæden.

Michael Kristensen

Ankomstrummet fungerer som udstilling og fordelingsrum mellem de to længer.

Lofterne er beklædt med træuldsplader for bedre akustik.

Vægge og tagflader er overalt isoleret med papiruld.

50 51

n Tekst Christian Andersen, journalist

n Foto Martin Tholstrup, Mjøstråne

”Den store opbakning er det bedste udtryk for, at vi kæmper for en

væsentlig sag," udtaler foreningens formand Martin Tholstrup, direk-

tør i Taasinge Elementer.

Sagen for Træ i Byggeriet kan næsten ikke blive større:

Klimaet skal reddes og en måde at gøre det på er at bygge mere

med træ.

”Bæredygtighed er en naturlig del af hverdagen for os, der arbej-

der med træ. Samtidig med, at vi skal drive en sund forretning, sidder

vi med løsningen på vores klimaproblemer. Træ er nøglen til det bæ-

redygtige byggeri og til at nå de globale klimamål. Men branchen har

ikke været dygtige nok til at udbrede budskabet. Det skal foreningen

være med til," siger Martin Tholstrup.

Hvis man fx bygger et hus, hvor den bærende konstruktion er i

træ i stedet for beton, bliver belastningen af klimaet halveret. Hvis du

fx erstatter beton med træ, vil der for hver kubikmeter træ være 1,1

ton CO2 mindre til at belaste klimaet.

Foreningen kører ad tre spor 1. Kommunikationen om træ som et bæredygtigt materiale skal

udbredes – det gælder alle interessenter fra developere over

arkitekter, ingeniører og politikere til de private bygherrer

2. Lovgivningen skal ændres, så det bliver muligt at bygge højere

byggeri i træ

3. Fremme politiske incitamenter til byggeri i træ

Martin Tholstrup – og nu en forening med næsten 40 medlemmer i

ryggen – er frustreret over de danske politikere og lovgivningen, som

regulerer bygninger i træ.

I Norge og Sverige er højhuse i træ efterhånden blevet almindeligt.

Taasinge Elementer har fx med deres norske datterselskab RVT været

med til at levere facader og dæk til verdens største højhus i træ, det 85

meter høje Mjøstårnet i Brumunddal mellem Oslo og Lillehammer.

Klimaet skal reddes med mere træ i byggerietNy forening vil arbejde for mere træ i byggeriet og har flere interessante forslag. Blandt andet statslige tilskud alt efter

hvor meget træ, der er i et offentligt byggeri. Næsten 40 virksomheder er medlem af den nye forening Træ i Byggeriet.

Martin Tholstrup, administrerende direktør i Taasinge Elementer,

er formand for den nye forening Træ i Byggeriet.

Foto-id: Martin Tholstrup

Men i Danmark er byggeriet af højhuse i træ reelt begrænset til fire eta-

ger, for den eksisterende lovgivning stiller sig i vejen for at bygge højere.

Ejendomsskat efter klimaaftryk"De offentlige incitamenter til at bygge med træ til burde være mere

offensive for klimaet skyld," pointerer Martin Tholstrup.

Han leger med tanken om, at de danske politikere burde følge i

sporet på de norske kollegaer. I Norge får alle kommunale bygninger

et statsligt tilskud alt efter, hvor meget træ der er i byggeriet. En kon-

sekvens er, at fx de fleste norske skoler i dag er opført i træ.

Ifølge Martin Tholstrup er der mange andre måder, som det offent-

lige kan sætte skub i byggeriet med træ.

”Hvis de danske kommuner fx i fællesskab besluttede, at 30 eller

måske 40 procent af alt nybyggeri skulle være i træ, ville det med ét

påvirke miljøregnskabet til gavn for klimaet,” siger han.

Martin Tholstrup nævner også, at ejendomsskatten kan komme i

spil for at fremme byggeri i træ og klimaet og forklarer:

”Afgiften på en bil er afhængig af, hvor stor en miljøsynder den er. Det

samme princip kunne overføres på nybyggeri. Ejendomsskatten på et

nybyggeri kunne reguleres efter, hvor stort et CO2 aftryk det afgiver."

Martin Tholstrup oplyser, at fremstilling af byggematerialer på ver-

densplan står for omkring 10-15 % af den samlede udledning af CO2.

De potentielle CO2-besparelser på fremstillingen af byggematerialerne

er hermed store, hvis de europæiske lande øger andelen af træ i byg-

geriet. Martin Tholstrup mener, at blot 10 procent mere byggeri med

træ i Europa vil være lig med en reduktion på 25 % af målene fra Pa-

ris-aftalen (COP21), som FN vedtog i 2015 for at begrænse udlednin-

gen af drivhusgasser. n

Tunge drenge i bestyrelsenPå den stiftende generalforsamling blev der valgt en bestyrelse på

syv medlemmer:

n Direktør Martin Tholstrup, Taasinge Elementer A/S, formand

n Direktør Martin L. Petersen, Frøslev A/S, næstformand

n Salgsdirektør Jesper Hoffmann, Scandi Byg A/S

n Direktør Christian Esbensen, Lilleheden A/S

n Direktør Ole Dalsgård Nielsen, Superwood A/S

n Direktør Torben Basse, Planet Huse A/S

n Direktør Claus Petersen, Roust Træ A/S

Mjøstårnet i Norge er med sine 85 meter verdens højeste byg-

ning i træ, inklusive de bærende elementer. Taasinge Elementer

har været med til at levere træ til byggeriet, som p.t. er umuligt

at opføre i Danmark på grund af lovgivningen.

Foto-id: Mjøstårne

53

Kvinder strømmer til træfagene

n Tekst: Ann-Katrine Lloyd Westphall

n Foto: Flemming Schiller

Før i tiden var det kun malerfaget, der trak, når kvinder søgte ind i

bygge- og anlægsbranchen. Men nu viser en undersøgelse fra Dansk

Byggeri, at uddannelser som blandt andet snedker, tømrer og elektri-

ker er blevet langt mere attraktive blandt de kvindelige studerende.

I 2002 var kun otte procent af kvinderne på erhvervsskolernes

bygge- og anlægsuddannelser i gang med en uddannelse som sned-

ker, og kun fire procent af kvinderne tog tømreruddannelsen. De tal er

stegt markant de seneste år. I 2017 var 14 procent af kvinderne på

erhvervsskolernes bygge- og anlægsuddannelser i gang med sned-

keruddannelsen, mens syv procent tog tømreruddannelsen. Derud-

over var hver tiende kvinde ved at uddannede sig som elektriker.

”Vi ved ikke, hvad det præcist er, der har fået en større andel af

kvinderne til at vende blikket mod tømrer-, snedker- og elektrikerud-

dannelserne. Men det glæder mig, at kvinderne vælger bredere end

tidligere," siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl.

Også konsulent i Snedkersektionen i Dansk Byggeri, Frederik Wa-

itz Søborg, er glad for fremgangen.

”Det er enorm positivt, at flere og flere kvinder vælger snedkerud-

dannelsen. Det er et skridt i den rigtige retning om at få flere til at ud-

danne sig som eksempelvis bygningssnedker og maskinsnedker,

som der er særlig stor efterspørgsel på. Men arbejdet og bestræbel-

serne på at få endnu flere unge til at søge ind på snedkeruddannel-

serne fortsætter, og forhåbentlig kan vi forsætte den positive frem-

gang," siger Frederik Waitz Søborg.

Kvindelige rollemodeller viser faget fremEjer af Raaschou Snedkeri, Mads Raaschou, har mere end 60 med-

arbejdere ansat, og heraf er flere af dem kvinder.

”Det er glædeligt, at der er kommet mere opmærksomhed på

kvinderne i træfagene. Initiativer som for eksempel rollemodeller er

med til at vise, hvad det vil sige at være kvinde i faget. Det gør, at fle-

En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at der de seneste fem år er flere og flere kvinder,

der har fået øjnene op for uddannelser som snedker og tømrer.

Her kan du se

en video om Oliva

re kvinder end tidligere får øjnene op for, at det ikke kun er et mande-

fag. Jeg har altid haft kvinder i min virksomhed, og det er jeg enormt

glad for. Jeg synes, det er med til at give en god dynamik," fortæller

ejer af Raaschou Snedkeri og formand for Snedkersektionen, Mads

Raaschou.

Endnu flere kvinder i bygge- og anlægsbranchenDansk Byggeri forventer, at der vil komme til at mangle 17.000 med

en byggefaglig uddannelse i 2027. Flest elektrikere, men skarpt for-

fulgt af tømrere og med snedkere på tredjepladsen. Samlet set er der

stadig alt for få kvinder i bygge- og anlægsbranchen. De sidste 20 år

har kvinderne udgjort mellem ni og ti procent af arbejdsstyrken. Der-

for har Dansk Byggeri sat et mål om at fordoble andelen af kvinder,

så hver femte ansat i bygge- og anlægsvirksomhederne er en kvinde

i 2028. n

Det er glædeligt, at der er kommet mere opmærksomhed på kvinderne i træfagene. Initiativer som for eksempel rollemodeller er med til at vise, hvad det vil sige at være kvinde i faget. Det gør, at flere kvinder end tidligere får øjnene op for, at det ikke kun er et mandefag.

Ejer af Raaschou Snedkeri og

formand for Snedkersektionen, Mads Raaschou

52

54 55

Katja elsker træ og store maskiner

n Tekst: Ann-Katrine Lloyd Westphall

n Fotos: Per Daugaard

Da DM i Skills den 4. – 6. april fyldte Næstved Arena, dystede cirka

300 unge mennesker inden for 43 forskellige fag om at blive Dan-

marks bedste. Der var kamp til stregen, og det var tre nervepirrende

konkurrencedage.

Udover konkurrencedeltagerne var hallerne også fyldt op med ud-

stillere, der viste fagene frem. En af udstillerne var maskinsnedkerlær-

ling Katja Kristensen, der sammen med maskinsnedkerlærling Mads

Bækgaard viste maskinsnedkerfaget frem til besøgende ved DM i

Skills. Ved standen kunne unge som gamle snuse til faget ved at slibe

en træbil på en af fagets ofte anvende maskiner.

Teknik på HTX banede vejenKatja Kristensen er 21 år og er lige startet på sit første praktikforløb

på maskinsnedkeruddannelsen, efter hun har afsluttet grundforløbet.

Katja Kristensen har en studentereksamen, og uden den havde hun

måske ikke fået øjnene op for uddannelsen som maskinsnedker. Det

var nemlig valgfaget teknik på HTX, der inspirerede hende til at vælge

maskinsnedkeruddannelsen.

”Jeg kunne rigtig godt lide teknik i gymnasiet. Det var særlig pro-

cessen fra tegnebræt til produktion, jeg syntes var spændende. Der-

udover syntes jeg, at det var fedt at have hands-on med tingene, så

jeg var ikke i tvivl om, at jeg efter gymnasiet skulle være snedker," si-

ger Katja Kristensen.

Nemmere at finde job Efter Katja var startet på uddannelsen som snedker, var hun ikke i

tvivl om, at hun ville arbejde med møbler og inventar. For nogle ville

det derfor være oplagt at blive møbelsnedker, men for Katja var der

andre ting i spil.

”Det er lettere at finde praktikplads og job som maskinsnedker

end møbelsnedker. Samtidig synes jeg, at det er fedt at arbejde med

Katja Kristensen havde teknikfag på HTX, og det var et fag, som fik hende til at forelske sig i snedkeruddannelsen.

Katja hjalp både børn og voksne med at lave træbiler ved DM i Skills.

maskinerne. Det er lidt noget andet end at stå og slibe på et stykke

træ," fortæller Katja Kristensen.

Derudover kan Katja godt lide den matematiske del af faget, som

er nødvendig for at indstille og styre maskinerne. Matematikken, som

Katja har lært i gymnasiet, er derfor godt tjent i jobbet som maskins-

nedker.

”Der er stadig alt for få, der søger ind på maskinsnedkeruddannel-

sen. Derfor er det meget positivt, når unge studenter, som Katja, væl-

ger snedkeruddannelsen efter gymnasiet. Det er et bevis på, at er-

hvervsuddannelser ikke udelukkende er en ungdomsuddannelse til

dem, der kommer direkte fra folkeskolen, men også er en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse for studenter. Det er vigtigt, at vi får

studenterne med i feltet til erhvervsuddannelserne, ellers risikerer vi at

gå glip af en masse talenter," siger konsulent i Snedkersektionen,

Frederik Waitz Søborg.

For at få endnu flere studenter til at se i retningen af erhvervsuddannel-

serne har Dansk Byggeindustri i Dansk Byggeri startet et Trainee-projekt i

Nordjylland. Projektet tilbyder studenter en stilling som for eksempel

maskinsnedker i byggeindustrien.

En fremtid som designerDet er Katja Kristensens store drøm at læse videre inden for design. Til

det er hendes erfaringer og arbejdet som maskinsnedker guld værd.

"For at skabe et godt design er det vigtigt at forstå, hvordan pro-

cesserne fungerer. Og det hjælper uddannelsen som maskinsnedker

mig til," siger Katja Kristensen.

Hvornår Katja vil læse videre, ved hun ikke endnu. Nu skal hun

først færdiggøre maskinsnedkeruddannelse og have lidt erfaring.

Katjas anbefaling til andre"Prøv det. Tag ind og hør om uddannelsen og få en rundvisning på

skolen. Jeg kontaktede selv skolen for at få en rundvisning, og det

gav mig et meget større indblik i faget, end jeg havde i forvejen," siger

Katja Kristensen. n

Katja har valgt ma-

skinsnedkeruddannel-

sen blandt andet på

grund af arbejdet med

maskinerne, og så el-

sker hun træ.

Se videoer fra DM i skills: Til DM i Skills fik både Snedkersektionen, Træsektionen

og Tækkelauget lavet videoer af alle de dygtige delta-

gere fra de forskellige fagområder.

Jeg kunne rigtig godt lide teknik i gymnasiet. Det var særligt processen fra tegnebræt til produktion, jeg syntes var spændende. Derudover syntes jeg, at det var fedt at have hands-on med tingene, så jeg var ikke i tvivl om, at jeg efter gymnasiet skulle være snedker."

Katja Kristensen

Se tømmerne og tække-

mændenes film her:

Se snedkernes film her:

56 57

Træet vandt, da Amalie skulle vælge en uddannelse

n Tekst: Ann-Katrine Lloyd Westphall

n Foto: Klaus Sivebæk

Som så mange andre unge stod Amalie Maar tilbage med et svært

uddannelsesvalg, da hun havde fået studenterhuen på hovedet. Én

ting var hun dog ikke i tvivl om: Hun ville starte på en erhvervsuddan-

nelse og i et fag, hvor hun kunne bruge sine kreative evner.

Amalie Maar valgte at blive bygningssnedkerlærling, men det kræ-

vede en større indsats at nå frem til lige præcis den uddannelse.

”Jeg printede en liste med alle erhvervsuddannelser og tog tre over-

stregningstusser og gik i gang med udelukkelsesmetoden. En farve

for totalt no go, en anden farve for muligvis og en tredje farve til det

jeg ikke vidste, hvad var," fortæller Amalie Maar, der læste om en lang

række uddannelser, indtil listen til sidst indeholdt en enkelt uddannel-

se: Bygningssnedker.

”Når nyudklækkede studenter hvert år skal vælge uddannelse, er

der desværre kun omkring 11.000 studenter, der – ligesom Amalie

Maar – vælger at bygge en erhvervsuddannelse oven på studenterek-

Amalie Maar havde gang i overstregningstusserne, da hun skulle vælge en erhvervsuddannelse. Til sidst

stod der bygningssnedker tilbage, og det er et valg, som Amalie Maar er meget tilfreds med i dag.

Amalie Maar i gang med at isolere et loft i

en villa, der skal have den helt store tur

med nye lofter, gulve og nyt køkken.

Se video om Amalie Maar:

samen. Vi kunne rekruttere mange flere studenter, hvis de blev vejledt

om muligheden for at tage en erhvervsrettet uddannelse, men det

forhindrer vejledningsloven, og det er rigtig ærgerligt. Amalies Maars

historie er nemlig et godt eksempel på, at erhvervsuddannelser ikke

udelukkende er en ungdomsuddannelse til dem, der kommer direkte

fra folkeskolen, men også er en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse for studenter," siger konsulent i Snedkersektionen, Frederik

Waitz Søborg.

Gode jobmuligheder”Det at arbejde med træ tiltaler mig utrolig meget. Det dufter godt og

er et levende materiale - det var bare lige mig.

Som snedker kommer du også forbi maskinværksteder, og det

syntes jeg jo var fedt. Du kan enten blive møbelsnedker, maskinsned-

ker eller bygningssnedker, og for mig gjaldt det om ikke at afgrænse

mit fag, men at få en uddannelse, som udvider mit fagområde. Hvis

du gerne vil lave møbler, kan du godt gøre det som bygningssnedker,

for du lærer hele forståelsen af træet som materiale, og hvordan det

arbejder, forklarer Amalie Maar.

Amalie Maar valgte snedkeruddannelsen, fordi der er rigtig mange

jobmuligheder. Derudover syntes hun, at titlen som snedker lød mere

feminint end for eksempel tømrer.

Da uddannelsesvalget var på plads, begyndte Amalie Maar på

teknisk skole. Efter grundforløbet fik hun en læreplads med fuld ud-

dannelsesaftale i byggefirmaet P. Winther Jespersen i København.

Amalie tog svendeprøven i marts 2018 og er i dag ansat i et mindre

byggefirma, Ocular, der også ligger i København.

Amalie er Boss LadieAmalie Maar er en af de unge kvinder, der stiller op for projektet Boss

Ladies i håb om, at flere piger får øjnene op for de mange mulighe-

der, der er i håndværker- eller teknikeruddannelserne.

”Det er et utroligt positivt initiativ. Der mangler opmærksom om det.

Jeg kan mærke, at folk bliver overraskede, når jeg kommer i kasse-

vognen fuld af værktøj og banker på døren og begynder at bære

gipsplader ind. Det er simpelt hen så fremmed for dem, at det er en

kvindelig håndværker, der dukker op. Men folk er mega-komplimen-

terende. Jeg bliver tit stoppet på gaden ved min bil af ældre menne-

sker, der spørger: Er det dig, der kører i den bil? Et det dit alt det

værktøj? Det er jo herligt, men for mig er det min hverdag, og jeg kan

mærke, at Danmark mangler det billede af, at vi kvinder faktisk også

er i fagene," siger Amalie Maar. n

Amalies Maars historie er et godt eksempel på, at erhvervs uddannelser ikke udelukkende er en ungdoms-uddannelse til dem, der kommer direkte fra folkeskolen, men også er en erhvervskompetence givende uddannelse for studenter."

Konsulent i Snedkersektionen, Frederik Waitz Søborg

Bag projektet Boss Ladies:n Nordea-fonden

n Bygge- og anlægsbranchens uddannelsesfond

n Grundejernes Investeringsfond

n STARK Fonden

n Blik og Rør

n Tekniq

n KL

n 3F

n Dansk Byggeri

n Dansk El-forbund

n Malerforbundet

n Divérs

n EnRigtigMaler

Læs mere på:

www.boss-ladies.dk

58 59

Træets verdenNorge nyder godt af danske arkitekters skoleprojekter

Tiller Videregående SkoleI efteråret 2017 vandt Arkitema sammen

med ÅF Engineering konkurrencen om

om- og nybygning af Tiller Videregående

Skole syd for Trondheim. Et projekt på i alt

18.300 m2 – heraf 7.100 m2 nybyggeri stort

set bygget i træ. Projektet er omtalt i TRÆ

17 fra december 2017.

Nu har Trønde Fylkeskommune indgået en

samspilskontrakt med det store norske entre-

prenørfirma Hent. I samspilsfasen skal skitse-

projektet bearbejdes sammen med arkitekt,

brugere, bygherre og rådgivere, før det ende-

lig vedtages. Samspilsfasen frem til byggestart

forventes at tage cirka seks måneder. Selve

projektet har et stort miljøaspekt med udstrakt

brug af træ som hovedelementer. Skolen skal

bygges som et CO2-neutralt byggeri i drifts-

fasen med lokal energiproduktion fra solcelle-

anlæg på taget. Selve byggeprocessen skal

også gennemføres også som CO2-neutral

byggeplads, fortæller projektchef Ståle

Fiskvik, Hent.

Voss Videregående Skole Mellem søer og fjelde i Fjord Norge ligger Voss

Videregående Skole – en erhvervsfaglig skole

med 400 elever fordelt på seks erhvervsfaglige

linjer. Klædt i træ smelter den sammen med

den norske natur og viderefører Norges hånd-

værkertraditioner med at bygge i træ.

Skolen er tegnet af danske AART architects

A/S og opført i 2016.

Indvendig binder et indre fællestorv skolen

sammen på tværs af fag og alderstrin, og fra

fællestorvet fordeler de erhvervsfaglige linjer

sig i en komposition af forskudte bygnings-

længder, hvor eksempelvis værksteder for

smede- og industriteknik ligger i direkte for-

bindelse med læringsrum til teoretisk fordy-

belse. Skolen skaber på den måde synergi

mellem fagene og giver eleverne en dybere

forståelse for samspillet mellem teori og praksis.

For at stimulere elevernes evne og lyst til at

lære henter skolen inspiration i de natur-

skønne omgivelser. Naturen er et gennem-

gående tema i designet af skolen, der også

inde er klædt i træ, mens en stor vindues-

facade lader udsigten til søen og fjeldene

strømme ind. En udsigt, som går igen i de

mange rum til faglig praksis og fordybelse.

Skolen er på den måde designet, så den ud-

nytter udsigten og dagslyset fuldt ud.

Med sine forskudte bygningslænger stræk-

ker den sig ud mod det smukke landskab,

samtidig med at fællestorvet trækker land-

skabet dybt ind skolen - som et lyst og leven-

de læringslandskab, der flyder tværs gennem

skolen i forskellige niveauer. n

Danske arkitektfirmaer har succes med norske skolebyggerier.

n Foto: Kontraframe

Voss Videregående Skole Voss, Norge

Opført i 2016

Størrelse 11.500 m2

Bygherre Hordaland Fylkeskommune

Totalentreprenør Hent

Arkitekter AART architects Nordic

Ingeniører Sweco Norconsult

Landskabsarkitekt Bjørbekk & Lindheim

Hæderspris International Architecture

Award 2018

AART architects A/S har tidligere vundet

og opført to andre skoleprojekter i

Norge, nemlig

Vestmyra Skole & Fagerli Skole:

n Af Jan Hesselberg

Et træhus på toppen – i Chile

n Foto: Pezo Von Ellrichshausen

På en stor bakketop med vid udsigt hele vejen

rundt ligger et træhus. Både tagdækning, de

bærende konstruktioner, facader ude og væg-

ge inde er bygget af træ fra de lokale skove.

Ydersiden af huset danner en halvcirkel,

mens huset på gårdsiden fremstår som en

trelænget bygning med rette linjer. Tagfladen

derimod er halvcirkelformet på begge sider af

huset, og på gårdsiden danner det store tag

derfor to overdækkede hjørneterrasser, der er

beskyttet mod nedbør, sol og vind.

Fra den ene side fremtræder huset som til-

lukket væg – nærmest som en borg – og fra

vandsiden ser man det enorme halvcirkel-

formede og stærkt hældende tag nærmest

svævende henover gården.

Et par store runde ovenlys mod syd bryder

det krumme loft og sikrer, at der kan komme

dagslys ind i hjørnerne at stue og soveværelser.

Skabe, køkken og bad/toilet plus en markant

pejs er opbygget i separate enheder, der bryder

det store rum op i mindre områder.

Fra gården er der en fantastisk udsigt til

det indre farvand som øen Chiloe danner mod

Chiles fastland.

Pezo Von Ellrichshausen er et kunst-

og arkitekturfirma, der blev grundlagt i 2002

af Mauricio Pezo og Sofia Von Ellrichshau-

sen. De bor og arbejder i den sydlige del af

Chile. n

Et chilensk arkitektpar har bygget deres drømmehus – helt i træ –

i Rode House, Chile

Byggefakta Arkitekt: Mauricio Pezo,

Sofia von Ellrichshausen

Projekt: Rode-house /1-families hus

Sted: Chiloe, nær byen Chonchi, Chile

Størrelse: 200 kvm

Byggeår: 2017

60 61

n Af Jan Hesselberg

Et skib der lyser op i byen

Men Oodi er ikke sunket. Det står som et mo-

nument for dygtige arkitekters streger og ditto

håndværkere. Og et fremsynet bystyre, der

turde satse 100 mio. euro på projektet. Byg-

ningens udvendige overflader med træbe-

klædning i gran og store glasflader gør den

indbydende og let. Godt nok er der en solid

stålkonstruktion inde bagved, som stålfolket

kan glæde sig over, men den er godt skjult her

– glasfolket vil også synes godt om Oodi, mu-

rerne vil synes godt om gulve og beton og

selv stenhuggere og brolæggere vil vel frem-

hæve den flotte belægning omkring byg-

ningen. Og det er vel egentlig også noget af

det, vi kan lide ved byggeri. At bruge solide

materialer, der samles på en måde så de klæ-

der hinanden og hver især har sit formål i byg-

ningen. En sådan bygning er Oodi i allerhøje-

ste grad, hvor træet er en meget markant spil-

ler på holdet.

Arkitektonisk konceptOodi er i tre etager: 1) Stueetagen er den aktive

etage med biograf, galleri og udstillinger.

2) Mellemste etage indeholder forskellige loka-

ler og rum til vidt forskellige aktiviteter og fore-

drag mv. 3) Øverste etage er selve biblioteket

Oodi – det nye store hovedbibliotek i Helsinki – blev indviet i december

2018. Med huset har man fået meget mere end blot et bibliotek. Når

man udefra kigger på huset, kommer mange sikkert til at tænke på stæv-

nen på et skib – måske endda Titanic. Med den kolossale højde, og de

store lysende glasflader, kan Oodi godt minde om det store skib.

og dermed den roligste etage af de tre lag.

Udover mange tusind bøger er der også vid

mulighed for at fordybe sig i bøgerne på stedet.

Etagen kaldes også for ”Book Heaven”, hvor

det lyse, venlige trægulv i egetræ sammen

med det store bølgende lyse loft og det uhindre-

de 360 graders kig ud på Helsinki bycentrum

danner et meget flot rum.

Mellemste etage ”Attic” er et mix af lokaler,

rum, kroge og finurlige hjørner, der brydes af

de mange stålspær og limtræsbjælker. Her

kan der både være stille og mere støjende

aktiviteter. Trapperne i denne etage dannes

på grund af den udvendige vestfacades

krumning og giver siddepladser til mange.

12. december åbnede Oodi, og 55.000 men-

nesker besøgte stedet på første dagen. Man

estimerer, at bygningen dagligt vil have 10.000

besøgende og 2,5 mio besøgende årligt. n

Navn: Helsinki Central Library Oodi

(Vundet i åben arkitektkonkurrence i 2013)

STATUS: Åbnede 5. december 2018

Sted: Helsinki, Finland

Bygherre: City of Helsinki

Funktion: Bibliotek, undervisningsloka-

ler, udstillingslokaler, Radio/TV studie,

iværksætterrum, biograf, multihal, café

17.000 m2 totalt

Team: ALA Architects, Helsinki

Træet, der anvendes i facade-

beklædningen og loftet i stueetagen, er

gran, træbeklædningen i mellemetagen

er birk, gulvet på øverste etage er eg,

og gulvet på balkonen er fyr.

62 63

n Af Jan Hesselberg

Flot tagrenovering i Sønderborg

Hotel Alhambra blev i 1908 bygget af Peter

Dau på det sted, hvor der førhen lå gæst-

giveriet ”Fald Om”.

Alhambra var et meget fint etablissement

med klubværelser og rummelige restaurations-

lokaler og blev et attraktivt sted for tilrejsende

og sommergæster.

I 1962 flyttede Sømandsskolen til Hotel Al-

hambra, der var købt til formålet. Samtidig

blev blev der udvidet med en ny bygning.

Skole og boligfløj havde plads til 100 elever.

Begge bygninger er i dag privat beboelse og

huser Ejerlejlighedsforeningen Sundbo.

Taget og den underliggende konstruktion

trængte til en stor kærlig hånd, desuden var

rækværk og flagstang bukket under for

tidens tand på toppen af taget og erstattet af

paraboler og TV-antenner.

Nu er dele af tagkonstruktionen fornyet og an-

dre dele renoveret. Desuden er taget blevet

isoleret. Det har ikke været en let opgave, da

toppen af bygningen ikke just er som man

plejer at lave tage.

Det er tømrerfirmaet Frederiksen og Jepsen

A/S, der har udført de håndværksmæssige for-

bedringer på taget. n

n Foto: Frederiksen og Jepsen A/S (Facebook)

Så amerikansk som det kan blive

Denne bus har siden 1987 turneret rundt i

hele USA som en slags rullende kirke for en

af de utallige små menigheder, der eksisterer

i staterne.

I USA kan man få indregistreret de mest

utrolige køretøjer – bussen her er et mix af en

1961 GMC bus og en 1950 Aerocoach, der

begge er blevet skåret i stykker og så sat

sammen til denne bus, der hurtigt fik navnet

”Peacemaker” fordi ”menigheden” synger og

spiller og får folk til at smile.

Bussen har rullet over 500.000 miles og er på

sin 3. motor/gearkasse og lakeringer plus

utallige sæt dæk.

I loft og vægge er der anvendt cedertræ, men

andre steder i bussen er der i rigt mål brugt kir-

sebær, ask, valnød, ahorn og mahogni.

Menigheden, der kalder sig for ”The Twelve

Tribes communities” har bygget endnu en bus,

der også ruller rundt derovre i staterne. n

n Af Jan Hesselberg

En lille træhytte er det mest populære lejemål på Airbnb

Med alle de mange luksusmuligheder, der er på

Airbnb, skulle man tro, at det mest populære

var noget stort og flot og luksuriøst. Men nej –

Mushroom Dome Cabin, som er en forholdsvis

lille træhytte på ca. 35 m2 i det nordlige Califor-

nien, er topscorer på Airbnb.

Lige nu er der over seks måneders ventetid

og 90 % af gæsterne giver lejemålet fem stjer-

ner. Hytten koster 115 $ pr. nat, og der er kun

plads til to personer. Gæster man hytten, vil

man også kunne nyde synet af de mange koli-

brier, der er omkring hytten. I det hele taget er

stedet kendt som ”meget afstressende”, som

det forlyder fra de mange gæster. n