DECEMBER 2018DECEMBER 2018

2 3

Side 6 Om 100 år er alting glemt … Side 10 Bakkehuset

Side 14 Hjerterum i Ikast

Side 18 Cirkulær økonomi og bæredygtighed som byggeriets hovedvej Side 20 Klampenborg Galopbane trænger til en kærlig hånd Side 26 Verdens største tømmerbyggede hus fra oldtiden

Side 30 Annette er snedkermester og en sand Boss Lady

Side 32 En af Danmarks mest eftertragtede gelændersnedkere

Side 34 Et vandretårn og en gangsti vækker international opmærksomhed

Side 38 Fordybelse på bogloftet

Side 41 Stråtag er ikke bare fortid, men i allerhøjeste grad både nutid og fremtid

Side 42 Som syvårig ønskede Charles sig et vindue i fødselsdagsgave

Side 45 Ud med discount, ind med bæredygtig kvalitet i boligen

Side 47 Miraklet i Viby Studielandsbyen vinder Danish Wood Award 2018

Side 50 Midt i byen under åben himmel

Side 52 Når træet fortæller

Side 57 Et hus i pagt med naturen

Side 60 Ved jorden at blive – kan danskere ikke bygge etagebyggeri i træ

Side 62 Træets verden

træ december 2018

UdgiverTræsektionen, Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 1061358 København K

Tlf. 72 16 00 00

Ansvarshavende redaktørMargrethe Petri Godtkjær

Tlf. 72 16 02 26mgp@danskbyggeri.dk

Redaktionsgruppen Margrethe Petri Godtkjær,

Dansk ByggeriJan Hesselberg, Dansk Byggeri

Forsidefoto Jan Knudsen

ISSN: 1903-9670

træ udgives af Træsektionen underDansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med mere end 2.500 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet.

Grafisk designMONTAGEbureauet ApSwww.montagebureauet.dk

ProduktionJørn Thomsen / Elbo A/Swww.jto.dk

Oplag 10.500

Foto: Helene Høyer Mikkelsen. Når træet fortæller.

3

Turist i Stockholm på træcykel

Træets verdenNu kan man udforske Stockholm – på en træ-

cykel. Byen slår på at være bæredygtig og da

cyklerne er håndlavede og stort set kun er af

træ, er det en 100% miljøvenlig aktivitet.

Men andre har også fremstillet cykler i træ

– med mere eller mindre vægt på design. n

Foto 1: Træcykel lavet i Polen – har krævet håndelag

Foto 2: Til gengæld ser denne her træcykel mere tung

ud og er næppe ret komfortabel

Foto 3: Træcykel – den hurtige model

Lidt a la de københavnske bycykler har

Stockholm også bycykler – bare i træ!

3

1

2

PS. Følg Træsektionen på Facebook – og del og like, hvis I finder indlæggene interessante.

OG VINDEREN ER …

Der er debat om træ – og om alle mulige andre byggematerialer.

Der er fokus på bæredygtighed, cirkulær økonomi, CO2-udledning og opbrugte ressourcer.

Good Guys og Bad Guys og dommedagsprofetier som måske ovenikøbet er rigtige. I den

forbindelse er det en rar fornemmelse, at det vi står for – det vi både arbejder for og med –

er det, mange efterhånden peger på som en del af løsningen, hvis vi skal vende udviklingen

og sikre, at fremtidens byggerier ikke belaster vores jordklode.

For træ er det oplagte valg – det er let, det er stærkt, enkelt at forarbejde og det er forny-

bart. Det er pointen. Det skal bruges – og der skal genplantes, så der også er træ til kom-

mende generationer.

Vi har jo vidst det hele tiden – men hvorfor i himlens navn er det først nu, træ er ved at arbejde sig frem i feltet – og op i

højden. Det er nok vanetænkning og gamle danske traditioner. Jeg er bange for, at vi har sovet i timen, vi har ikke været

gode nok til at sprede det gode budskab – brug mere træ!

Forhåbentlig er det ikke for sent. Kære bygherrer, rådgivere og kollegaer i byggebranchen. Kom ud af komfortzonen –

vælg træ i alle de sammenhænge, hvor det er muligt – i konstruktioner – som beklædning – til møbler og interiør – kun

fantasien sætter grænser.

Træ skal plantes og bruges – det er cirkulært og bæredygtigt. Og det er en vindersag – ikke bare for os der elsker træ,

men for fremtiden.

Niels Moestrup

Formand for Træsektionen

44 5Foto: Thomas Mølvig. Bakkehuset.

6 7

Om 100 år er alting glemt …

n Tekst: Toppenberg H.O.K./Jan Hesselberg

n Fotos: Toppenberg H.O.K.

Toppenberg H.O.K. har gennem tre generationer været en del af by-

billedet i Aalborg. Firmaets logo har prydet utallige byggepladser, og

dets biler er altid på vej til og fra nye opgaver.

I dag er virksomheden ejet og ledet af tømrermester Erik Toppen-

berg, der er tredje generation i firmaet. Erik har ikke en præcis op-

skrift på, hvordan en virksomhed kan overleve gennem 100 år og

trodse både 1930’ernes økonomiske depression, en verdenskrig, fle-

re krisetider og senest finanskrisen. Alligevel vil han godt pege på et

par vigtige faktorer.

”Vi har altid lagt vægt på, at vores arbejde skal være i orden. Vi

har aldrig slækket på det faglige. Derfor er medarbejderne meget vig-

tige. Vi skal have kompetente medarbejdere, der kan tømrer- og

snedkerfagene. Og når vi nu har eksisteret i 100 år, så er det vel ind-

lysende at rekruttering af nye medarbejdere er meget vigtig for os.

Uddannelse af nye svende er derfor en meget højt prioriteret opgave

hos os. Vi tager det ansvar meget alvorligt og seriøst. Vore gode er-

farne svende, hvor håndværket ligger godt i hænderne, skal naturlig-

vis give det videre til næste generation. Det er baggrunden for, at vi

altid har mange lærlinge i virksomheden. For nuværende drejer det

sig om ti tømrerlærlinge og én snedkerlærling”, fortæller Erik Toppen-

berg.

Lige nu har virksomheden tre kvinder ansat - to tømrersvende og

en tømrerlærling - så også kønskvoteringen er i fokus. Den ene tøm-

rersvend er 50 år, så det har været et særsyn at se en kvinde i tøm-

rerfaget dengang hun var i lære. Tidligere medarbejdere, der er gået

Det passer ikke altid – når en virksomhed en sjælden gang i 100 år har været ejet og drevet

af den samme familie, så husker man. Det gør man bestemt også i tømrer- og snedkerfirmaet

Toppenberg H.O.K., der i august fejrede de første 100 år.

på pension fra virksomheden inviteres altid med til firmaets julefro-

kost, så der er i det hele taget stor trivsel og arbejdsglæde blandt

medarbejderne, som endda rækker ud over ansættelsestiden. Ja –

så er der også de to svende, der faktisk er ”pensionister” - men som

stadig arbejder næsten fuldtids i virksomheden.

Første generation - igangsætterenFirmaet har også oplevet modgang undervejs. Blandt andet i form af

to alt for tidlige dødsfald, hvor Eriks farmor begge gange måtte træde

til for at sikre firmaets fortsatte eksistens.

”Det var min farfar, tømrermester N. B. Toppenberg, der grundlagde

virksomheden i 1918. Han var en arbejdsom igangsætter, men han

var også kendt som en excentrisk og kolerisk skikkelse i byen. En-

gang blev han vred over den behandling, som hans tandlæge havde

udsat ham for. Det resulterede i, at han smækkede døren til klinikken

med så stor kraft, at dørkarmen gik i stykker. Tandlægen tog det gan-

ske roligt. Han kendte min farfar, så han ringede blot til firmaet og

bad dem sende en svend, der kunne reparere dørkarmen”, fortæller

Erik Toppenberg.

N. B. Toppenberg døde allerede i 1943. På det tidspunkt var de to

sønner på vej til at blive tømrere, men ingen af dem var gamle nok til

at få næringsbrev. Dengang skulle man være 26 år.

”Derfor måtte min farmor indtræde som tømrermester. Hun sad i

forvejen med regnskabet, så det gjorde ikke den helt store forskel.

Men historien gentager sig desværre 10 år senere. I 1953 dør min

farbror Erik af tuberkulose, og arvefølgen var ikke på plads. Så måtte

min farmor igen agere tømrermester”, siger Erik Toppenberg.

Anden generation – organisationsmandenDet varede kun et år. Allerede i 1954 blev hans far, Knud Toppenberg,

tømrermester.

”Min far var måske mere organisationsmand og politiker af natur,

end han egentlig var tømrermester. Han kom hovedkulds ind i faget,

Hanne og Erik er som så mange andre ægtepar i medlemskredsen sammen på job og supplerer hinanden på bedste vis

Tømrermester Toppenbergs

værksted i Sankt Hans Gade

fotograferet omkring 1950.

Billede taget i anledning af

tømrermester N. B. Toppenbergs

50-års fødselsdag i 1942.

Han er fotograferet sammen

med sin hustru og deres to

sønner Erik og Knud.

8 9

geledes er det af afgørende betydning, at dygtige medarbejdere fort-

sat synes, at virksomheden er en attraktiv arbejdsplads. Erik har også

en del at se til på det organisatoriske plan. Erik har plads i Dansk

Byggeris regionsbestyrelse, i Træsektionens regionsbestyrelse og re-

præsenterer Dansk Byggeri i Tech College Aalborgs bestyrelse.

Toppenberg H.O.K.’s 100-års jubilæum blev markeret med en re-

ception på dagen og med en fest for nuværende og tidligere medar-

bejdere den følgende dag. Begge dage med over 100 gæster. n

da han som 14-årig kom hjem og fortalte, at han var skoletræt. ”Fint,

så starter du på værkstedet i morgen”, sagde min farfar, og så var

den sag uddebatteret”.

Knud Toppenberg sad to perioder i Aalborg Byråd for Det konser-

vative Folkeparti, han var formand for Dansk Arbejdsgiverforening i

Aalborg, og han var både lokalformand og landsformand for tømrer-

og snedkermestrene – som dengang hed TSA. Knud Toppenberg var

i sin egenskab af formand for TSA med til at stifte Byggeriets Ar-

bejdsgivere, sammen med HO, Murerfagets Arbejdsgivere og Danske

Malermestre.

”Min far lagde rigtig mange af sine kræfter i det organisatoriske ar-

bejde. Da han gik på pension i 1986, overtog jeg virksomheden. På

det tidspunkt var der kun fem-seks medarbejdere”, fortæller Erik Top-

penberg.

Virksomheden i dagI dag beskæftiger Toppenberg H.O.K. 71 ansatte. Firmaets vækst er

sket både organisk og gennem opkøb af virksomheder. Erik Toppen-

berg fremhæver de to seneste opkøb, H.O.K. Byg i 2006 og Bruno

Jacobsen i 2013, som meget vellykkede. Det var det første af opkø-

bene, der for 12 år siden fik hans hustru Hanne til at stoppe som

økonomichef i industrivirksomheden Mekoprint og indtræde i virk-

somheden.

Det var ved samme lejlighed, at virksomheden flyttede til Sunds-

holmen i Nørresundby, hvor den fortsat har sit domæne.

I dag er Toppenberg H.O.K. primært fagentreprenør på tømrer- og

snedkerarbejde, men virksomheden varetager også mindre hoveden-

trepriser. Kundekredsen består først og fremmest af boligselskaber,

både når det gælder licitationsarbejde og vedligeholdelse, men man

finder også private virksomheder og offentlige instanser på kundeli-

sten, fortæller Erik Toppenberg.

”Af aktuelle opgaver kan jeg nævne udskiftning af 2 x 20.000 m2

tag på Løvvangen i Nørresundby og på Grønnegården i Skalborg for

Hasseris Boligselskab, over en periode på tre år. Desuden ombyg-

ning af Poul Paghs Gade Skole til ungdomsboliger, en ny produkti-

onshal for Mekoprint på Fåborgvej, en større vinduesudskiftning for

Vivabolig på Peter Freuchens Vej, tagudskiftning og facaderenovering

på ejendommen på hjørnet af Vesterbro og Europa Plads samt det

indvendige tømrer- og snedkerarbejde på nye punkthuse i Lindholm

Søpark for Sundby-Hvorup Boligselskab.

Boligselskaberne står for ca. 70% af omsætningen – fordelt på ny-

byg, renovering og ejendomsservice. Stort set resten er industrikun-

der og offentlige kunder. Der er meget få private kunder i virksomhe-

dens portefølje”.

FremtidenMidt i den store aktivitet er Hanne og Erik Toppenberg begyndt at

overveje fremtiden. Men så længe de er i virksomheden, lægger de

vægt på, at den følger udviklingen med hensyn til ny teknologi og ud-

dannelse samt sørger for, at det nødvendige materiel er til stede. Li-

Et kig ind i tømrermester

Toppenbergs værksted i Sankt

Hans Gade omkring 1950.

Som blandet tømrer-/snedkervirksomhed har Toppenberg H.O.K. naturligvis et godt værksted med de nødvendige maskiner til de mange forskel-

lige opgaver, der altid er i en alsidig håndværkervirksomhed.

Den 26. august 2018 fejrede Hanne og Erik Toppenberg firma-

ets 100-års fødselsdag – op til dagen var biler, arbejdstøj og

meget andet præget af et ”100-års logo”

10 11

n Tekst og foto: Thomas Mølvig – arkitekt m.a.a.

Højskolens beliggenhed på en skråning ned mod Gudenåen er fanta-

stisk. Samtidig befinder man sig midt i en lille stationsby i det områ-

de, der kaldes Søhøjlandet. Mod syd er der storslået natur og mod

nord er der byliv og togskinner.

Gennem 126 år er der blevet undervist på Ry Højskole. Nye byg-

ninger er løbende kommet til og helheden har derfor udviklet sig til et

kludetæppe af huse i forskellige former og stilarter. Den seneste tilfø-

jelse – Bakkehuset - er et vellykket forsøg på at give højskolen et

mere åbent ansigt mod byen

Den nye bygning er i røde tegl og med sølvgråt skifertag. Den præ-

cist foldede tagform binder nyt og gammelt sammen på fornemste

måde. Vandrette lameller i træ filtrerer dagslyset og er med til at give fa-

caderne stoflighed og dybde. Meget markante skrå søjler i oxyderet

egetræ og stål er en del af den fine komposition mod gaden.

Fondsmidler gav musklerEn gammel labyrint er charmerende, men skal jo også kunne fungere

som et nutidigt undervisningsmiljø. Derfor valgte skolens ledelse i

2015 at søge fondsmidler til at bygge en ny indgangsbygning og re-

novere husrækken ud mod Klostervej. Det lykkedes at få en donation

på 30 mio. kr. fra AP Møller Fonden, og dermed kunne projektet –

tegnet af DANØ Arkitektur - sættes i værk med relativ kort varsel.

Ideen var i al sin enkelhed at erstatte det nedslidte forhus – Bak-

kehuset – med et moderne alter ego, der kunne spænde ud og for-

binde facaderækken mod gaden. Lidt som at trække en gammel

tand ud og lave en bro. Ved at renovere de tilstødende huse, kunne

BakkehusetRy Højskole har fået en ny flot indgangsbygning

med musiklokaler og undervisningsrum.

Egetræet i søjlerne er oxyderet – altså behandlet med jernoxyd. Leveran-

døren er Starupwood i Grindsted.Birkefinér som værn på trapper og dæk og som akustikbeklæd-

ning. Den skulpturelle balkon har fået en meget homogen karakter

som ét samlet objekt.

man også skabe en smukkere – og mere velfungerende helhed mod

byen. Processen blev opdelt i tre etaper, hvoraf den første nu er indvi-

et og taget i brug.

Det store lyse volumenInteriøret er overraskende lyst og vitalt. Man træder ind i den tre eta-

ger høje foyer, der med en skulpturel trætrappe byder velkommen

med sit finurlige zigzagforløb. Stueplanet indeholder bl.a. to separate

lydstudier til musik samt et kontrolrum. Fra studierne er der direkte

adgang til det fine gamle gårdmiljø.

Det andet og tredje niveau er ét stort sammenhængende volumen

beregnet til socialt samvær, undervisning, bibliotek og udstilling. Reo-

lerne er på hjul, og dermed kan funktionen ændres på få minutter.

Her kan op til 100 elever samles på samme tid, og akustikken regule-

res bl.a. ved hvidmalede træbetonplader på alle skrå og irregulære

loftsflader.

Bakkehuset er i gadeniveau et muret hus, men indeholder alligevel

en rigdom af træ i både konstruktion og overflader. Arkitekt m.a.a.

Jesper Danø har skabt projektet, som er udført i hovedentreprise af

LPH Byg A/S. Det har været en utraditionel opgave og husets særlige

geometri har krævet fuld opmærksomhed fra både håndværkerne,

arkitekten og ingeniøren.

Selve ideen med at fylde et hul ud i husrækken er jo i sin grund-

tanke enkel. Det kan gøres mere eller mindre følsomt. Ofte presses

der bare en kubisk klods ind, som bryder helheden og rytmen i ga-

den. Det er nemt og kræver et minimum af tilpasning og historisk ind-

sigt. Men med denne bygning ville Jesper Danø gå en anden - og

langt mere interessant vej.

De rombeformede ribber, der skærmer for sollyset på facaderne,

er også et savværksprodukt. Der er knaster i træet og træet vil på

sigt stå og arbejde. Virkningen vil med tiden blive lidt som pileflet,

uden at være alt for markant.

FaktaRy Højskole begyndte undervisning for 126 år siden. Ny udbygning

og restaurering er delt i tre etaper, hvoraf den første er taget i brug i

sommeren 2018. Støttet med 30 mio. kr. af AP Møller Fonden

n Bygherre: Ry Højskole

n Arkitekt: DANØ Arkitektur ApS

n Hovedentreprenør: LPH BYG A/S

n Ingeniør: Søren Jensen – Rådgivende Ingeniørfirma

n Akustiker: Gade & Mortensen Akustik A/S

n Pris: 45 mio. kr. (tre etaper)

Jesper Danø fortæller om processen: ”Det nye Bakkehuset sammen-

binder de springende linjer i facadefronten og tagene. Det kan sam-

menlignes med et sejl, der spændes mellem vanskelige geometrier

og derved finder sin form. Taget indrammer et højt ’tagrum’ i halvan-

den etage. Her opleves en rumlig åbenhed og lethed – i kontrast til

den mere tillukkede og tunge stueetage.”

Modullinjerne holdt kursen”Det viste sig at husets forside og bagside lå i forskellig højde, og alle

tagvinkler var forskellige. Det kom lidt bag på os og det komplicerede

konstruktionen yderligere. Det som hele tiden har styret projektet, er

modullinjerne og landmåleren har været ude en hel del gange under-

vejs i byggeriet. Alle møder og knæk ligger fuldstændig præcist i mo-

dullinjer. Det har vi knoklet på i fællesskab og det er lykkedes at få det

hele til at går op.

Søjlerne har en kerne af almindeligt fladstål, hvor der på begge si-

der er fastboltet egeplanker og til sammen danner de en både stærk,

smuk og brandsikret helhed. Træet beskytter simpelthen stålet under

kraftig varmeudvikling og giver det den nødvendige stivhed. Egetræet

er leveret som massive båndsavede oxiderede planker, der har netop

den dér raffinerede overflade, som jeg var ude efter. En rundsav ville

give en mere ujævn struktur.” n

Gulvene er 22 mm egeparket og inspireret af

interiøret i den ældre del af skolen.

Projektet er tegnet af DANØ Arkitektur. Jesper Danø har dels en solid håndværksmæssig

baggrund som uddannet tømrer/snedker, og dels har han - efter arkitektuddannelsen

- arbejdet på berømte tegnestuer i indland og udland. I Spanien var Jesper

Danø i en periode ansat på Enric Miralles studio i Barcelona og senere i

Danmark på Exners Tegnestue, 3XN og SHL

Det nye Bakkehuset sammenbinder de springende linjer i facadefronten

og tage. Det kan sammenlignes med et sejl der spændes mellem

vanskelige geometrier og derved finder sin form.

Gulvene er 22 mm egeparket og inspireret af

interiøret i den ældre del af skolen.

12 13

Hjerterum i Ikastn Tekst og fotos: Jan Knudsen

Hjertet er det nye samlingssted i Ikast. I september blev byens lokale

smeltedigel åbnet officielt med taler, champagne og kage, Street

Food og koncert, og det flugter perfekt med både bygherrens og ar-

kitektens vision om at øge livskvaliteten for mennesker gennem arki-

tektur, der bl.a. bidrager til at skabe nye fællesskaber.

Den nye bygning, der samler undervisning, aktiviteter, fællesskab,

motion og leg på nye måder, er en del af Ikast-Brande Kommunes vi-

sionsplan Vision Vestergade. Visionen går ud på at skabe et sted, der

genererer synergi og samspil mellem institutioner, projekter og forenin-

ger i hele kommunen. Visionen omfatter også en stor udvidelse af

International School Ikast-Brande, der i forvejen er repræsenteret i

området.

Plads til alleDet nye samlingspunkt bliver et sted, hvor møder og relationer mel-

lem mennesker opstår på tværs af forskellige samfundsgrupper i alle

aldre. Bygningen er derfor udformet på en måde, der skaber og frem-

mer sociale og kulturelle møder med en inkluderende og integrerende

tilgang.

Udvidelsen består af hal-, multifunktions- og undervisningsfacilite-

ter samt socialøkonomiske arbejdspladser, blandt andet i form af café

og kontorlokaler. Ud over at skabe endnu bedre undervisningsforhold

for skolen kommer udvidelsen til at danne ramme om et nyt møde-

sted, forankret i et område, der er i hastig udvikling.

Et hus klædt i træHjertet er en bygning, der skal være med til at binde Ikast sammen

på organisk vis. Om valget af træ på facader og tage siger Julian

Weyer, arkitekt og partner hos C.F. Møller Architects:

”Huset er tænkt som et levende element i byen, derfor er det visuelt

bygget i træ, som er et levende materiale. Vi valgte varmebehandlet fyr

udført som listebeklædning på både tage og facader, da varmebe-

handlet træ holder i rigtigt mange år, og ikke kræver vedligeholdelse”,

forklarer arkitekten, der også har tænkt en mulig klimaændring ind.

Med sport, aktiviteter, ungerådgivning og skole i ét bliver Ikast nye hus ”Hjertet” et levende sted.

Tagflader og facader står knivskarpt og stramt

Den store hovedtrappe og de mindre siddeplinter

benyttes som samlingspunkt for smågrupper.

HjertetHjertet er det nye samlingssted for en stor del af kommunens

borgere, foreninger og grupper.

n De foreningsløse

n Elever fra Den Internationale Skole

n Ungdommens Uddannelsesvejledning

n Socialøkonomiske virksomheder

n Borgere på kanten af arbejdsmarkedet

n Borgere som ikke er på arbejdsmarkedet længere

n Nye danskere

14 15

”I forhold til levetiden har vi især været nødt til at fokusere på

vandspejlet i området. Det ligger højt, derfor har vi skabt en lille sø

som et rekreativt landskabselement, der også fungerer som forsinkel-

sesbassin ved kraftige regnskyl”, siger Julian Weyer.

Enkel opbygningHusets bærende konstruktion er jern, men visuelt fremstår bygningen

som en listebeklædt træbygning. Erik Ellehammer Nielsen, direktør,

Tømrer- og Snedkerfirmaet Arne Danielsen A/S, Brande siger:

”Opsætningen af de mange trælister på facader og tage var

egentlig ukompliceret. Listerne blev skåret til på forhånd, hvorefter de

blev skruet fast til underlaget. For at opnå et homogent udtryk var det

vigtigt at holde samme afstand mellem listerne, men ellers var det en

enkel og ligetil konstruktion, der bygger på repetition, så arbejdet

kunne udføres rationelt”. n

I forhold til levetiden har vi især været nødt til at fokusere på vandspejlet i området. Det ligger højt, derfor har vi skabt en lille sø som et rekreativt landskabselement, der også fungerer som forsinkelsesbassin ved kraftige regnskyl”

siger Julian Weyer.

Bag det store glasparti i gavlen

ligger idrætsrummet.

Listebeklædningens varierede

årestruktur og knaster giver fa-

caderne et levende præg, men

over tid bliver træet mere ens-

farvet i en askegrå nuance.

Den luftige konstruktion forhin-

drer fugtophobning i træet.

Loft- og vægbeklædning samt

værn består her af birke-krydsfinér

skåret op til lister.

Industrigulvene i egetræ består af sammenlimede korte stave, der

har en slidstærk overflade. Et restprodukt fra træindustrien, hvor

også de mindre træstykker udnyttes.

Faktan Bygherre: Ejendomsselskabet ISIB A/S (ejet af Bestseller

HEARTLAND og Ikast-Brande Kommune),

Realdania og Lokale- og Anlægsfonden

Derudover er Hjertet i Ikast støttet finansielt af Realdania,

Carlsbergfondet, Bestseller, Lokale- og Anlægsfonden samt

en række lokale virksomheder og sponsorer

n Arkitekt: C.F. Møller, Aarhus

n Totalentreprenør: KPC, Herning

n Tømrer: Arne Danielsen A/S, Brande

n Bebygget areal: 3.800 m2

n Samlet pris: 81 mio. kr.

n År: 2015 - 2018

16 17

18 19

Det kræver et anderledes tankesæt, der vil være båret af kontinuer-

lig produktudvikling i forhold til viden om genanvendelse og store

ambitioner om sikkerhed og kontrol. Og det er barrierer, som kan

brydes ned.

Måden vi tilvejebringer råstoffer, producerer og bygger på er heller

ikke i mål. Der er fortsat lang vej, når cirkulær økonomi handler om

bæredygtig råstofudvinding, omtanke i forhold til materialers sam-

mensætning og ressourcepotentiale efter endt brug og reduktion af

forbruget af energi og ressourcer i selve byggefasen. Det er jomfrue-

ligt land, og der er behov for at arbejde hårdt på at skabe erfaringer,

der kan omsættes til brugbare tiltag, som alle kan være med på.

Derfor er der grund til at samle og fastholde byggeriets værdikæde i

en fælles målsætning om at dele viden og fagkundskab med hinanden.

Det tager tid, men forhåbentligt vil det vise, at byggeriet formår at påta-

ge sig det samfundsmæssige ansvar, der vil gøre cirkulær økonomi og

bæredygtigt byggeri til en hovedvej for byggeriets udvikling. n

Cirkulær økonomi og bæredygtighed som byggeriets hovedvej

n Tekst: Simon Stig-Gylling, Dansk Byggeri og

Hanne Høeg Jensen, MOLIO

n Illustration: Carsten Madsen

Alle dele af byggeriets værdikæde – fra bygherre til nedbryder – skal

enes om at gå efter en seriøs, vidensbaseret og dokumenterende ud-

gave af cirkulær økonomi og undgå at blive forblændet af projektbyg-

geri af den mere ideologiske og bagudskuende form.

Byggeriets udvikling på tre søjlerCirkulær økonomi vil i mange år frem udbygge den hovedvej, som

byggeriet følger, når det handler om teknologi og digitalisering. Det vil

sætte kurs for byggeriets udvikling, og man kan sige, at cirkulær øko-

nomi, digitalisering og energieffektivisering bliver de væsentligste søj-

ler for væksten i byggeriets værdikæde.

Regeringen har med sin strategi lagt rammen, og heri skal virksom-

hederne udvikle et fornuftigt forretningsgrundlag for cirkulær økono-

mi. Regeringen peger direkte på byggeriet som en af de vigtigste spil-

lere, og det er helt naturligt, når 35 procent af alt affald i Danmark ud-

springer af byggeri. Det betyder omvendt, at branchen bør påtage sig

ansvaret og være indstillet på at spille en central rolle. Planlægning,

produktion, drift og nedrivning vil derfor definere den dialog og det

samarbejde, som vil blive etableret i byggeriets kreds - og som vil

være nødvendig, hvis vi skal opnå den forventede succes.

Sikre tillid til kvalitetenDet handler om genbrug, genanvendelse og reduktion af energi- og

ressourceforbrug. Men også om kvalitet. Der kan være grund til en

løftet pegefinger i forhold til de genbrugsmaterialer, som velmenende

producenter allerede udbyder på markedet. Hvordan sikrer byggeriet

den dokumentation, der giver tillid til markedet for cirkulær økonomi?

Er materialeproducenter og rådgivere bevidste om betydningen af at

skabe tillid til produkterne? Der er jo tale om lange levetider for byg-

geri, og som netop ikke slutter med nedrivning og deponi. Derfor er

en indsats for at opbygge basisviden en vigtig forudsætning for en

forretningsbaseret cirkulær omstilling. En stillingtagen til alle materialer

i bygningen inden nedrivning, renovering eller ombygning er fx en for-

udsætning for, at vi skaber den bedst mulige genanvendelse og res-

sourcesortering.

Affald som ressourceOg der er et par barrierer, som må skubbes eller fjernes. Bør vi fx ud-

fordre den kommunale affaldssektor, når nu cirkulær økonomi princi-

pielt ikke arbejder med begrebet affald, men alene med begrebet res-

sourcer? Og hvordan vænner vi os til at tænke på affald som en res-

source og ikke et produkt, der skal skaffes af vejen? De bærende

incitamenter bør naturligvis være både miljømæssige og økonomiske,

hvis strategien skal trække sig selv i gang og blive en succes.

Regeringen har kridtet banen op med cirkulær økonomi som en post på Finansloven. Men tålmodighed

og dokumentation er tilrådeligt. Det er vigtigt, at vi går frem med skridtlængder, der kan påvise en

dokumenteret effekt for miljøet. Ellers er vores bestræbelser ligegyldige.

social økonomisk

miljømæssig

bære-dygtighed

Simon Stig Gylling

Bundtland-Kommisionens model for bæredygtighed

Hanne Høeg Jensen

20 21

væddeløb ved Slagelse, Odense og Horsens - alle steder arrangeret

af Hertugen af Augustenborg. Om løbene på Nørrefælled hed det sig:

“Folk taler i denne tid næsten ikke om andet end heste, fuldblod og

halvblod”. Interessen aftog dog hurtigt, men efter en pause blev løbe-

ne genoptaget i 1842 indtil krigens udbrud i 1848, hvor løbene blev

indstillet.

Efter krigen var interessen for fuldblod meget stor indenfor den

danske landadel, som sammen med bl.a. Kronprins Christian, den

senere Kong Christian IX, tog initiativ til dannelsen af “Foreningen til

den Ædle Hesteavls Fremme” – nu Dansk Galop.

Kongehusets bevågenhed gav sig i 1864 udslag i, at Kong Christi-

an IX blev protektor for foreningen, og lige siden har den til enhver tid

siddende monark vist foreningen interesse ved at stå som protektor.

Væddeløbene blev en stor succes. Økonomien var i orden og med-

lemstallet steg støt. Man søgte derfor – og fik tilladelse til – at afholde

væddeløb på Eremitagesletten i Dyrehaven.

Løbene på Eremitagen blev fra starten et tilløbsstykkeI juli 1870 blev de første væddeløb afholdt på Eremitagen og hvert år

derefter indtil 1910, hvor hovedstadens væddeløb blev flyttet til Klam-

penborg Væddeløbsbane i Ordrup Mose.

Det var rigtig gode år for væddeløbene på Eremitagen. Økonomi-

en blomstrede og man fik opbygget en betydelig kapital, for det var

nødvendigt at skaffe foreningen en ny væddeløbsbane, da man ikke

havde fornøden dispositionsret over banen på Eremitagen.

I 1903 forelagde Ritmester Clauson-Kaas derfor et projekt til en ny

bane, hvor Ritmesteren på egne og et konsortiums vegne tilbød fore-

ningen et areal til en ny bane i Ordrup Mose. Der skulle gå lang tid før

det første spadestik kunne tages.

Men på en ekstraordinær generalforsamling 14. maj 1906 blev det

vedtaget at anlægge Københavns nye galopbane i Ordrup Mose.

Klampenborg Galopbane trænger til en kærlig hånd

n Tekst redigeret af arkitekt Sven Jon Jonsen udfra tidligere ansøg-

ning om fondsmidler til genopretning af bygningerne på Klampen-

borg Galopbane.

n Foto: Sven Jon Jonsen

Lidt historieI 1770 blev de første organiserede væddeløb i København afviklet på

området, hvor Fælledparken nu ligger.

Initiativtageren var Kong Christian VII’s engelskfødte Dronning

Caroline Mathilde, der var meget interesseret i væddeløb. Dronnin-

gen og kongens livlæge, Struense, gennemførte de nødvendige for-

anstaltninger, så banen kunne etableres på området, der da var

kendt som Nørrefælled. Man nåede op på fem løbsdage på to år.

Men efter Struenses fald besluttede kongen at aflyse væddeløbene.

Der skulle så gå næsten 50 år, inden galopsporten igen fandt ind-

pas i Danmark.

Den første spæde begyndelse til galopsport og fuldblodsopdræt i

Danmark skyldes Hertug Christian August af Augustenborg. I 1816

var han i England sammen med sin bror, Prins Frederik af Nør. Her

blev brødrenes interesse for ædle heste vakt. De så mulighederne for

at højne de tunge danske hestes kvalitet gennem krydsning med

fuldblodsheste.

De første væddeløb med fuldblod i København blev løbet i som-

meren 1832 og igen på Nørrefælled. Der var forinden også afholdt

Åbningen af Klampenborg Væddeløbsbane 5. juni 1910 var en rigtig københavnerbegivenhed. Bygningerne

var tegnet af arkitekt Knud Arne Petersen, som var en af tidens førende arkitekter. Nu er flere af bygningerne

ved at forfalde.

Kong Christian IX blev

foreningens første protektor

Dronning Caroline Mathilde var

initiativtager til de første vædde-

løb på Fælleden i København

En tidssvarende væddeløbsbane med vedligeholdte bygninger er en nødvendighed for at udbygge og fastholde Klampenborg Galopbanes position som en del af det danske kulturbillede.

Klampenborg Galopbane på en Derbydag

Foto

: Ped

erse

n R

asm

us /

Ritz

au S

canp

ix

22 23

HovedvægtenBygningen ved hovedindgangen bliver kaldt ”Hovedvægten” eller

bare ”Vægten” og indeholder omklædningsrum og badefaciliteter for

rytterne og diverse møderum, som alle er i dårlig stand. Navnet skyl-

des, at det er her rytterne bliver vejet og deres vægt bliver udlignet

med vægtlodder, så alle ryttere vejer det samme.

Vægten er opført i 1909, og har Slots- og kulturstyrelsens fred-

ningsstatus: Bevaringskatagori 2.

Bygningen af banen begyndte i efteråret 1906 og interessen for væd-

deløbssporten blev øget betydeligt. Der kom nye hesteejere til og der

blev afholdt væddeløb flere og flere steder rundt om i landet.

Åbningen af Klampenborg Væddeløbsbane, blev en enorm succes med trængsel på tilskuerpladserne5. juni 1910 tog dansk galopsport hul på en ny epoke, da Klampen-

borg Væddeløbsbane blev indviet.

Åbningsdagen havde seks løb på programmet og blev en rigtig

københavnerbegivenhed. Kan man, som i dag, tage totalisatorom-

sætningen som målestok for interessen, var den meget stor. Der blev

spillet for 70.204 kroner. Det var rigtig mange penge i 1910.

Der blev holdt ti løbsdage i åbningsåret med 60 løb og en totalisa-

toromsætning på 499.263 kroner.

ArkitektenDet var arkitekten Knud Arne Petersen (1862 - 1943), der tegnede

bygningerne på Klampenborg Væddeløbsbane. Han er nok især

kendt for sin tilknytning til Tivoli, hvor han indlagde sig hæder for be-

lysningen. Hans forkærlighed for maurisk arkitektur, udtrykt i såvel

Nimb som Det Kinesiske Tårn, skyldes antagelig, at denne stil egne-

de sig særlig godt til belysning. Det nære forhold til forlystelsesparken

medførte også, at han var direktør for Tivoli i 1899-1940.

Han stod bag et utal af udstillinger overalt i verden, og var Dan-

marks førende udstillingsarkitekt i sin tid. På det område var han ide-

ens mand, der af lette og spinkle materialer forstod at forme noget

lyst og venligt og samtidig magtede anlæggets kunst på en udemær-

ket måde.

At det var Knud Arne Petersen der stod bag bygningerne ved an-

læggelse af Klampenborg Væddeløbsbane fornemmer man klart ved

den mauriske inspiration i Hovedtribunen, der siden anlægsåret har

været kendt som Den Kongelige Tribune. Navnet skyldes logen midt

på Tribunen, hvor de kongelige overværer løbene, når de besøger

Banen.

Klampenborg Væddeløbsbane drives i dag af Klampenborg

Galopselskab A/S og er underlagt Dansk Galops vedtægter og

reglementer.

Sæsonen på Galopbanen kulminerer med Derbyet, der holdes an-

den søndag i august måned. Derbydag har altid været - og er stadig

- en københavnerbegivenhed og betragtes som en del af samfundets

kulturliv.

Tidligere var det Kongehusets medlemmer og samfundets kendte-

ste skikkelser, der samledes om galopsporten. I dag er det også et

yngre publikum, der følger sporten med stor interesse og som udgør

en stadig større del af publikumsskaren.

Flere af Galopbanens bygninger er i dårlig standEn tidssvarende væddeløbsbane med vedligeholdte bygninger er en

nødvendighed for at udbygge og fastholde Klampenborg Galopba-

nes position som en del af det danske kulturbillede.

I dag fremstår betydlige dele af den samlede bebyggelse forfal-

den. Der er mange huller i tagfladerne og facaderne, så de underlig-

gende konstruktioner er udsat for fugt og vand. Det er tydeligt, at for-

faldet har stået på i mange år, og selvom om bygningerne har sin

egen charme i forfaldet, er det i sidste øjeblik, hvis bygningerne skal

reddes.

Den Kongelige TribuneAf særlig betydning er hovedtribunen – Den Kongelige Tribune – med

de karakteristiske kupler og det organisk formede tag med træspån

formet som bæverhaler.

Den Kongelige Tribune er hovedbygningen ud for målfeltet og in-

deholder en restaurant bag den tilbagetrukke glasfacade. Foran byg-

ningen er der siddepladser til tilskuere.

Hovedtribunen gennemgik en delvis modernisering i 1990’erne

med glasoverdækning og nyindretning af serveringsområdet.

Den Kongelige Tribune er opført i 1909, og har Slots- og kultursty-

relsens fredningsstatus: Bevaringskatagori 2.

Man fornemmer klart den mauriske inspiration

i den Kongelige Tribune

Bæverhalernes levetid er opbrugt.

Den ovale hæk omkring Paddocken hvor ejerne står mens hestene

bliver præsenteret inden løbene

Hans forkærlighed for maurisk arkitektur,

udtrykt i såvel Nimb som Det Kinesiske Tårn

Tegltag i forfald

24 25

Racing ClubPavillonbygningen - Racing Club - rummer en restaurant og en ud-

sigtsbalkon.

Racing Club er opført i 1935 og har Slots- og kulturstyrelsens

fredningsstatus: Bevaringskatagori 3.

1. Plads Tribunen er uden tvivl den mest forfaldne af galopbanens bygninger.

Den er bygget på fæstningsvolden, og har udkig over hele galopba-

nen. Det er en bygning med en åben facade mod galopbanen, glas-

gavle og en lukket træfacade mod bagsiden, hvor der er opført toilet-

bygninger, kontor til totalisatorspil og andre servicebygninger. Uden

en hurtig indsats vil det være svært at redde det der engang var en

fin konstruktion.

1. Plads er opført i 1944, og har Slots- og kulturstyrelsens fred-

ningsstatus: Bevaringskatagori 3.

PaddocktribunenI modsætning til de andre bygninger er Paddocktribunen i god stand,

da den er er nyopført i 1998, efter at den gamle tribune brændte.

Nordeuropas smukkest placerede galopbaneNu – som da banen åbnede i 1910 – er en Derbydag en stor køben-

havnerbegivenhed.

En dag med fyldte tribuner og en festdag, som alle ser frem til.

Klampenborg Galopbane er et stykke af Hovedstadens kulturliv lige-

som galopsporten er et kulturelt indslag i næsten alle lande rundt om

i verden.

Skal dette stykke danske kultur bevares, kræver det en indsats til

bevaring og vedligeholdelse af markante bygningsværker på den na-

turskønne bane i Ordrup Mose – ofte betegnet som Nordeuropas

smukkest placerede galopbane. n BevaringsværdierBygninger med den højeste værdi 1 vil som oftest være fredede bygninger eller

folkekirker. Særligt værdifulde bygninger kan dog godt have bevaringsværdi 1

uden at være fredede.

Bygningerne med værdierne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitek-

tur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler

inden for deres slags.

Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor util-

passede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren.

Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk

udtryk eller uden historisk betydning. Det kan også være bygninger, som er så

ombyggede, eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres op-

rindelighed.

For fredede bygninger gælderEjeren har pligt til at holde sin bygning i forsvarlig stand. Og ejeren skal have til-

ladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, hvis den fredede bygning skal ændres –

både indvendigt og udvendigt. Slots- og Kulturstyrelsen yder råd og vejledning,

så man i forbindelse med disse ændringer får faglig rådgivning om hensigts-

mæssige materialer og metoder. n

Bygning 2, Racing Club

Bygning 4, Den Kongelige Tribune

Bygning 8, Vægten

Bygning 12, 1. Plads

1. Plads tribunen er uden tvivl den mest forfaldne af galopbanens bygninger.

Bagsiden af medaljen Trappe i forfaldRacing Club

2

4

8

12

26 27

n Tekst: Christian Andersen, journalist

n Foto: Sagnlandet Lejre

Alene dimensionerne er enorme!Kongehallen, eller Hallen, som den kommende vikingehal i Sagnlan-

det Lejre hedder, bliver over 60 meter lang, 15 meter bred og 10 me-

ter til kip. Med plads til 300 gæster.

I alt 635 kvadratmeter og mere end 1.000 ton af landets bedste

egetømmer – når Hallen efter fire års arbejde står færdig til sommer

på en bakketop på Slangealléen 2 i Lejre, hvor Sagnlandet holder til.

Hallen bliver ikke alene Danmarks, men verdens største genopfør-

te bygning fra oldtiden, nærmere bestemt fra omkring år 700 e.v.t.,

som også kaldes yngre germansk jernalder.

Marc Volquartzen, tømrerformand fra A/S Julius Nielsen & Søn,

har erfaringer med renovering og genopbygning af store, prestigepro-

jekter som fx Dehns Palæ, Amalienborg Slot og Sparresholm Slot.

Opførelsen af Hallen med den dobbeltkrumme bygningskrop i de

enorme dimensioner er hans og tømrerfirmaets hidtil største udfor-

dring.

”Alt er i træ. Selv naglerne er håndhøvlede og af samme træ, som

tømmeret til bygningen. Isoleringen er træfibre. Nærmest hver gang vi

kommer til en ny del af bygningen, skal vi i gang med noget, som vi

aldrig har prøvet før. Der er ikke ét element, som er standardiseret. Vi

ved derfor ikke altid, hvor lang tid arbejdet kommer til at tage. Nogen

gange tager det én dag, andre gange en uge. Alene vægten af tøm-

meret! Søjlerne vejer 1,2 ton. Selv de små kopbånd er ofte oppe på

100 kilo,” fortæller Marc Volquartzen.

De mange og forskellige bygningsdele, som skal være krumme, er

dels skåret krumme og dels naturligt krumme. Medarbejdere på Bon-

deskovgaard Savværk er selv kravlet op i toppen af egetræerne i

Verdens største tømmerbyggede hus fra oldtidenSagnlandet Lejre genopfører en kongehal i træ fra vikingetiden. Byggeriet er det eneste af sin art i verden.

De bærende søjler med ornamenter er træ

fra 200 år gamle flådeege. Ornamenterne

er inspireret af metalbeslag fra den tidligste

vikingetid, som også kaldes yngre

germansk jernalder

28 29

Ved hjælp af det omvendte skibs gyldne cirkelslag, bliver alle øvrige

afstande i både gulvplan og højde til hele brøker af B, husets maksi-

male bredde.

Internationalt fyrtårn”Genskabelsen af kongehallen fra 700-tallet har ikke sin lige i Dan-

mark endsige i udlandet. Vi tillader os derfor selv at kalde det ’en

1.000-års begivenhed’. Der er ganske enkelt tale om det største tøm-

merbyggede hus, vi kender fra Danmarks oldtid (fra stenalder til og

med vikingetid, red.),” udtaler Lars Holten, direktør i Sagnlandet Lejre.

”Alene materialeforbruget i dansk egetømmer af bedste kvalitet ta-

ler sit tydelige sprog: Ikke mindre end 150 egetræer over 130 år

gamle samt et par 200-årige flådeege. Mere end 1.000 ton egetøm-

mer. Over 1.400 stykker konstruktionstræ. Over 18.000 egetagspån.

De imponerende mængder af tømmer viser, at det i sandhed er et

kongeligt byggeri, der nu rejser sig i Sagnlandet. Et besøg værd for

alle med interesse i såvel ypperligt tømmerhåndværk som eneståen-

de Danmarkshistorie. Vi er i gang med at udvikle Sagnlandet Lejre fra

at være en regional kulturattraktion til et nationalt fyrtårn med interna-

tional tiltrækningskraft,” siger Lars Holten. n

Nordsjællands skove for at finde det mest velegnede krumtræ og

skære det af.

Når Hallen står færdig er han og kollegaerne fra A/S Julius Nielsen

& Søn verdensmestre i at lave bladsamlinger og skråsamlinger, for

den både udadbuede og opadbuede bygning – som et omvendt skib

– er et studie i samlinger, ikke mindst fortidens samlinger.

”Man kan ikke undgå at blive imponeret over fortidens tømrerme-

stre. Selvom det måske kan være svært at sammenligne med nuti-

dens forhold, hvor vi bruger lifte, kraner og CNC-fræser, er jeg allige-

vel ved at falde bagover, når jeg tænker på, hvordan i alverden de i

sin tid fik hejst det tunge tømmer op ved hjælp af reb, heste, trælle

og hvad ved jeg,” siger Marc Volquartzen.

Det omvendte skibMeget få oplysninger om tømrerfaget og de geometriske bygnings-

principper fra oldtiden er overleveret. Genopførelsen af Hallen beror

derfor i høj grad på et kvalificeret gæt. Kun hullerne til søjlerne stod fx

tilbage, da arkæologer udgravede Hallen i 2009.

Et af de kvalificerede gæt, som Hallen er skabt efter, står arkæo-

log og arkitekt Bente Draiby for.

Ved bl.a. studier af udgravningerne i Lejre har hun søsat teorien ”det

omvendte skib” om den særlige geometriske arbejdsmetode i vikin-

getiden.

”Det omvendte skib” går ud på som tømrer og arkitekt at udnytte

cirkelbuer med forskellig radius. Hver cirkelbue passer med stolpe-

spor efter forskellige grundelementer, som arkæologerne har registre-

ret i husenes todimensionelle udgravningsplan.

Tre grundelementer ligger til grund for princippet om ”det omvend-

te skib” – sporene efter henholdsvis:

n de skrå støttestolper

n væglinjen

n de tagbærende stolper.

Bente Draibys hypotese går ud på, at den ideelle bygningskrop i old-

tidens Danmark blev dannet af tre cirkelbuer af forskellig radius i et

tredimensionelt plan.

Først fastsatte hun – ligesom fortidens tømrermestre og arkitek-

ter – husets maksimale bredde og kalder det B. I Hallens tilfælde er

afstanden 15 meter mellem de strå støttestolper.

Husets længde på de 60 meter svarer til 4B – altså 4 x 15 meter.

SagnlandetSagnlandet Lejre er et historisk-arkæologisk center for forsknings

og formidling i Lejre vest for Roskilde. Sagnlandet er en selvejende

erhvervsdrivende fond og et såkaldt videnspædagogisk aktivitets-

center med bl.a. en jernalderlandsby og arbejdende værksteder fra

fortiden. Sagnlandet Lejre, som tidligere hed Lejre Forsøgscenter,

blev grundlagt i 1964. n

FlådeegenFlådeeg var oprindeligt tiltænkt som skibstømmer, men bliver i dag

også anvendt til særlige huse, fx Hallen og restaureringen af Dehns

Palæ. Allerede fra 1500-tallet gjorde flere lande i Europa sig umage

med at beskytte egeskovene mod hugst og tømmereksport for at

sikre det gode skibstømmer. I Danmark førte tabet af flåden i 1807

til, at flåden fik forkøbsret til bestemte ege i de private skove. Ta-

bet af flåden førte også til omfattende nyplantninger af eg, især i

Nordsjælland. n

Alle samlinger i Hallen er 100 procent i træ. Selv naglerne er hånd-

skårede og i det samme slags træ som tømmeret.

Tømrerne fra A/S Julius Nielsen & Søn må kæmpe med tungt tømmer. En af

de bærende søjler vejer således 1,2 tons.

Hallen, Huset og MagasinetUdover Hallen bliver der med samme træ og teknikker bygget to

mindre bygninger, Huset og Magasinet, på grunden omkring

Hallen. Huset og Magasinet var blandt de bygninger fra oldti-

den, som Roskilde Museum afdækkede i Lejre i 2009. Huset

kommer til at rumme overnatning for 80 personer, og funktionen

for Magasinet bliver opbevaring og værksted.

n Entreprenør: A/S Julius Nielsen & Søn

n Bygherrerådgiver: Elgaard Architecture A/S

n Arkitekt: Wohlert Arkitekter A/S

n Leverandør af træ: Bondeskovgaard Savværk

n Ingeniør: Eduard Troelsgård A/S, Rådgivende Ingeniører

n Udsmykning af søjler: Arkitekt Kasper Lyneborg,

Illustrator Ninna Sigrid Dokkedal

n Fonde: Augustinus Fonden – 10 mio. kroner

A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til

Almene Formål – 65 mio. kroner

n Forventet færdiggørelse: Sommer 2019

håndværker-jargonen. Selvom humor og godt kollegaskab virker ap-

pellerende, er flere kvinder nervøse for, om de passer ind eller, om to-

nen bliver for grov. Men også den myte kan Annette aflive. Hun er

meget tilfreds med omgangstonen hos Storm Møbler. Ude på de

større byggepladser kan der godt gå lidt skurvognsnak i den – som

Annette betegner det – men det er ikke noget, som hun føler sig

utryg ved. Ifølge Annette er der en god omgangstone i bygge- og an-

lægsbranchen, og det kan blandt andet skyldes, at tonen har ændret

sig inden for de seneste år.

”Omgangstonen har ændret sig meget. Det er da helt sikkert rig-

tigt, at sproget på byggepladser var hårdere for 30 år siden. Men

dengang var hverdagen en anden. Tiden har ændret sig, og det sam-

me har tonen,” siger Annette, og fortsætter: ”Jeg har aldrig oplevet,

at vi har talt grimt til hinanden. Nogle gange kan snakken da godt

være lidt plat, men det kan man kun grine af”, smiler Annette, der fø-

ler sig godt tilpas med at omgås mange mænd i sit arbejde.

”Jeg har jo altid arbejdet sammen med mænd, så det er ikke noget,

jeg tænker så meget over”, fortæller hun.

TræteknikerI 1988 tog Annette en træteknikeruddannelse. Her var hun én af de

to første kvinder, der tog uddannelsen, og det har hun god grund til

at være stolt over. At være en af de første kvinder i branchen har al-

drig skræmt Annette. Det har derimod givet hende selvtillid og vilje-

styrke til at føre sine drømme ud i livet.

Udover Annette har virksomheden en kvindelig snedkersvend ansat,

som har været i virksomheden i ca. 18 år. De to har derfor fulgt hin-

anden gennem mange år og kender hinanden rigtig godt. Ikke kun

fordi de begge to arbejder hos Storm Møbler, men også fordi de er

udlært på samme værksted tilbage i begyndelsen af 80’erne. For-

uden Annette og hendes kvindelige svend har der været flere kvinde-

lige lærlinge ansat i firmaet. n

n Tekst: Ann-Katrine Lloyd Westphall

n Foto: Storm Møbler

Der er langt mellem kvinderne i bygge- og anlægsbranchen. Tal fra

Dansk Byggeri viser, at kun ni procent af de ansatte i bygge- og an-

lægsbranchen er kvinder, og sådan har det været de sidste 20 år.

Samtidig skriger mange virksomheder efter kvalificeret arbejdskraft,

og Dansk Byggeri forudser, at der i 2028 vil mangle 17.000 faglærte i

bygge-, anlægs- og installationsbranchen.

”Stadig flere bygge- og anlægsvirksomheder har fået sværere ved

at skaffe de medarbejdere, de har brug for. Og vi går glip af en masse

talenter, hvis vi kun leder i den ene halvdel af befolkningen – nemlig

blandt mændene”, siger adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars

Storr-Hansen.

Boss Ladies skal få flere kvinder til byggeriet Manglen på kvalificeret arbejdskraft har fået Dansk Byggeri til at sæt-

te et ambitiøst mål om, at andelen af kvinder i bygge- og anlægs-

branchen skal fordobles inden for de næste ti år. Derfor har de sam-

men med en række samarbejdsparter iværksat kampagnen Boss La-

dies, der skal få flere piger til at vælge en fremtid som håndværker.

Store overarme eller ej Med kampagnen vil Dansk Byggeri aflive myten om, at man skal

være en stor stærk mand for at arbejde i byggebranchen. I dag fin-

des der nemlig så mange hjælpemidler, at det ikke er størrelsen på

medarbejdernes overarme, der er afgørende, men i højere grad at

man kan sit håndværk.

Det er møbel- og gelændersnedker samt indehaver af Storm

Møbler, Annette Storm Daley, et godt eksempel på. Annette har mere

end 30 års erfaring som møbel- og gelændersnedker, og allerede i

10. klasse gik det op for hende, at hun ville være snedker. Hun star-

tede derfor i lære hos Jørgen Wolffs Møbelsnedkeri i Hellerup. I 1984

blev hun udlært, og der gik ikke mange år før hun valgte at satse på

sit eget firma, Storm Møbler, som hun stiftede i 1997. Det var et godt

sats Annette gjorde, for i juni sidste år kunne hun, sammen med sine

svende, fejre 20 års jubilæum.

Annette er stolt af sit fag, og selvom det til tider kræver fysisk

hårdt arbejde, har Annette aldrig følt sig udfordret af sit køn.

”Det sker da af og til, at man skal løfte noget tungt, men det er

ikke noget, der har været et problem for mig”, siger Annette, og på-

peger, at dårlige arbejdsstillinger er en større udfordring, men det har

de fokus på i virksomheden. Hun bakker derfor op om, at flere unge

– uanset størrelse og køn – skal søger ind i bygge- og anlægsbran-

chen.

Taler samme sprog Det er ofte hørt, at kvinder fravælger en karriere i bygge- og anlægs-

branchen på grund af tonen på byggepladsen – eller rettere sagt

Annette er snedkermester og en sand Boss LadyAnnette er Snedkersektionens helt egen Boss Lady. Hun er en af de rollemodeller, som skal få flere piger til at se

muligheder i en fremtid inden for bygge- og anlægsbranchen i projektet Boss Ladies, som Dansk Byggeri er med i.

Boss LadiesProjektet Boss Ladies vil de næste tre år besøge landets folkeskoler i et forsøg på at få flere piger i afgangsklasserne

til at se muligheder i en fremtid som håndværker. Det er kvindelige håndværkere, der skal være rollemodeller på folkeskolerne og få flere

piger til at vælge en erhvervsuddannelse. I forbindelse med projektet vil pigerne i 8. og 9. klasse blandt andet blive tilbudt at komme i

praktik på en virksomhed. Bag projektet står Foreningen Divers, Dansk Byggeri, 3F, Dansk El-forbund, TEKNIQ Installationsbranchen, Blik

og Rør og Danske Malermestre og KL er projektets partnere. Projektet er støttet af Nordea-fonden, Grundejernes Investeringsfond, samt

Bygge-og anlægsbranchens Uddannelsesfond.

Annette er et stort forbillede for unge piger der overvejer en

karriere inden for bygge- og anlægsbranchen. Hun bakker des-

uden op om, at flere unge – uanset køn – bør se i den retning.

Indehaver af Storm Møbler, Annette Storm Daley, har mere

end 30 års erfaring som møbel- og gelændersnedker. 30 31

n Tekst: Ann-Katrine Lloyd Westphall

n Foto: Storm Møbler

Annette Storm Daley har ud over 34 års erfaring som møbel- og

gelændersnedker, drevet virksomheden Storm Møbler i 21 år.

Hun er derfor en sand mester i snedkerhåndværket, og én ting er

sikkert – gelænderarbejde er en af virksomhedens helt store va-

remærker.

”Før jeg specialiserede mig i gelænder havde jeg ikke tænkt på,

hvor forskellige gelændere kan være. Nu når jeg går ind i en gam-

mel ejendom, kan jeg ikke lade være med at kigge på detaljerne og

fascineres over, hvor forskellige og unikke gelændere kan være”,

siger Annette.

Præcision helt ud gennem fingerspidserneGelænderet i en trappeopgang er ofte en del af rummets udsmyk-

ning. Den rette træsort og overfladebehandling er derfor vigtig for at

tilpasse og fuldende looket. For Annette er det vigtigt at tage højde

for rummets stil og tidsperiode, for det gælder om at bibeholde det

unikke præg og det visuelle udtryk i gamle bygninger. Derfor er der

intet, der er overladt til tilfældighederne.

Ud over at finde den rigtige stil kræver det nøje opmåling og til-

dannelse at lykkes med flot gelænder. Annette udfører det grove ar-

bejde på værkstedet, hvorefter hun finpudser og justerer de enkelte

stykker på stedet. Hendes arbejde bærer tydelige spor af præcision

og grundige snedkerfærdigheder, som også er afgørende for at

opnå et flot gelænder, hvor alle detaljerne passer sammen.

”Snedkerarbejde er et præcisionsarbejde og kræver tålmodighed”, si-

ger Annette. Og der er ingen tvivl om, at det er hendes grundige ar-

bejde med materialerne og sans for detaljen, der gør hende til en af

de mest eftertragtede gelændersnedkere i Danmark.

Et gammelt håndværk med stolte traditioner Snedkerfaget er et gammelt håndværk med mange stolte traditioner

– også for Annette. Annette viser sine gelænderskabeloner frem.

Skabelonerne er gået i arv gennem flere generationer, hvilket vidner

om et gammelt håndværk, der ikke går af mode. Arbejdet bunder alt-

så i et traditionelt håndværk, og bygger på ældgamle teknikker. n

Det er ikke svært at forstå, at Annette Storm Daley, møbel- og gelændersnedker samt indehaver af Storm

Møbler, er en af de mest eftertragtede møbelsnedkere i Danmark. Hun har nemlig det helt rigtige øje for detaljen.

En af Danmarks mest eftertragtedegelændersnedkere Der er mange små detaljer, der skal passe sammen. Derfor kræver

det nøje opmåling og tildannelse at lykkes med flot gelænder.

Snedkerarbejde kræver præcisionsarbejde og tålmodighed, fortæller

Annette, der arbejde grundigt med både materialer og værktøjer for

at opnå et helt unikt gelænder.

Når jeg går ind i en gammel ejendom, kan jeg ikke lade være med at kigge på detaljerne og fascineres over, hvor forskellige og unikke gelændere kan være

Annette Storm Daley

32 33

34 35

meter af den i alt 900 meter lange rampe, er den spiralformede tur 45

meter op i tårnet, inden man ender på cirklen i toppen og har en fuld-

stændigt uforstyrret udsigt 360 grader rundt. På en klar dag forventes

det, at man kan se ud over det meste af Sydsjælland.

TRÆ som oprindelig ide Tegnestuen EFFEKT, der har tegnet projektet, havde som udgangs-

punkt, at hele projektet skulle bygges i lokalt egetræ – men undervejs

måtte man forlade den ide og søjlerne i tårnet, og de steder hvor

gangstien går i højden, er nu i Corten-stål. Det er valgt fordi det dels

er vedligeholdelsesfrit og dels fordi den rødbrune farve falder godt ind

i den omgivende natur.

Arkitekt og partner Tue Foged, der har tegnet projektet, ærgrer

sig over ændringen, men det var dels nødvendigt af hensyn til styr-

kekrav og dels for at finde en egnet leverandør til at bygge tårnet.

Men plankerne i gangstien og tårnet bliver egetræ – knap 8.000 stk.

n Tekst: Jan Hesselberg

n Fotos: Camp Adventure / EFFEKT

Projektet består af et timeglaslignende tårn, der med en spiralformet

gangsti snor sig op i 45 meters højde over terræn. Da stedet også lig-

ger ret højt i landskabet, vil man befinde sig ca. 130 meter over havets

overflade, så derfor regner man med en udsigtsvidde på op til 25 km

– sagt med andre ord – en fuldstændig enestående oplevelse af det

sydsjællandske landskab. Adgangen til tårnet er mindst lige så usæd-

vanlig. Den har bare ikke fået nær samme opmærksomhed. En

gangsti i egetræ - hentet lokalt - snor sig gennem landskabet i skifte-

vis jordhøjde og op til 25 meters højde. På denne gangsti vil man kun-

ne opleve skoven fra helt nye vinkler - og på den 600 meter lange ad-

gangssti vil der også være steder med udposninger, så man fx i 5-10

meters højde kan sidde og betragte skoven i stilhed. De sidste 300

Mens der arbejdes på svejsningerne på udsigtstårnet, ligger

egetræet (planker) her klar til at blive skåret op på mål på sav-

værket. Der bliver ialt 7.750 planker til tårnet

Et vandretårn og en gangsti

Danmarks største klatrepark – Camp Adventure – ved

Gisselfeld Kloster på Sydsjælland har allerede inden

tårnet åbnes ultimo 2018, fået stor opmærksomhed

omkring byggeriet – og det både nationalt og internati-

onalt. Desuden spredes nyheden om det spektakulære

tårn også med lynets fart på de sociale medier.

vækker international opmærksomhed

og ca. 20 km planker i alt - fra Bregentved Gods og Gisselfeld Klo-

ster. Ideen er dog stadig at gå på træ, mens man ledes 600 meter

igennem skoven i terræn og op til otte meters højde – hele tiden

med det udgangspunkt at opleve den levende skov, på så mange

måder som muligt. Helt sikkert er det, at udsigten, når man kigger

ned i trætoppene fra toppen af tårnet, vil være en meget usædvan-

lig oplevelse af skoven og naturen for de fleste.

Projektet har taget udgangspunkt i cylinderform – maksimere

bund og top – og indsnævre midten, så man får en næsten timeglas-

formet konstruktion. Den aktuelle form kaldes en huperboloid form,

hvor de lange vertikale stålrør ikke er bøjede, men i stedet drejet i en

120 graders vinkel. Det giver tårnet et kurvet udtryk som et timeglas.

Samtidig øges stabiliteten i konstruktionen med denne form og giver

en varierende afstand til det træ, der står inde i midten af tårnet. På

den smalleste del af tårnet vil de besøgende således komme meget

tæt på træet. Når man begiver sig længere op ad rampen bliver dia-

meteren større og landskabet åbnes op for til sidst at være en 360

graders oplevelse med frit udsyn.

I oktober 2018, hvor artiklen er skrevet, er man nået næsten midt-

vejs i den bærende konstruktion i corten-stål og planen er at tårnet

skal åbne senere i år. Man regner med mindst 100.000 besøgende

om året – lignende parker i Europa har op til et par hundrede tusinde

gæster årligt.

Projektet har allerede vundet det tyske designråds ‘Iconic World’

pris sidste år, ligesom tegnebrætsideen alene har kastet stor interna-

tional omtale af sig. Blandt andet har rejseguiden Lonely Planet skre-

vet om tårnet. Det samme har Time Magazine, skriver Politiken.

”Det er en utrolig smuk skov. Vi har designet en sti, som tager gæ-

sten fra skovbunden op til trætoppene i fuglehøjde. For at beskytte

skoven har vi hævet stien fra terrænnet, så vi minimerer påvirkningen

af dyrelivet og den naturlige fauna. Man kommer til at gå gennem en

variation af uberørt skov og opleve mange forskellige danske træsor-

ter. Man får hele pakken”, fortæller Tue Foged. n

36 37

FAKTAn Højde: 45 m

n Diameter: 14-28 m

n Rampens længde: 600 m

n Stigning: 7,5 % (gennemsnit)

n Vægt: ca. 600 tons

n Maksimal kapacitet: 10.000 mennesker

n Udsigt: 25 km

n Der vil blive brugt omkring 7.750 egebrædder fra lokale

sydsjællandske skove

n Alt træ er PEFC-certificieret

n Hele projektet koster i omegnen af 40 mio. kr

n Projektet er finansieret ved 43 % lån fra Vækstfonden og

23 % lån fra Nordea, samt 34 % fra Camp Adventures ejere

n Billetpris forventes at blive 125 kr

”Flat loop”En tur rundt og kom tæt

på træerne

”Take off”En sjov og hurtig måde at komme

i højden på

”Split up”Opdeling af stien – op til trækronerne

eller lige ud – vælg selv.

"Amphi"Siddetrappe med udsigt til skoven

Tårnet under opbygning

Camp Adventure ligger kun 10 minutters kørsel fra Gisselfeld, er et

helt unikt projekt bestående af naturpark og 10 træ-topbaner i for-

skellige sværhedsgrader. Som noget helt nyt er der nu også mulighed

for at prøve kræfter med en indendørs klatrevæg. Henvender sig

både til firmaer og private.

Indtjeningen på Gisselfeld Kloster stammer overvejende fra land-

brug og skovdrift, fordelt på næsten 4.000 hektar. Landbruget omfat-

ter i dag ni gårde og råder over 1.450 hektar, der er udlagt som jord-

brug, brak, vildtagre og enge.

Skovdriften udgør 2.350 hektar inkl. søer, moser, enge og veje -

og fungerer som et traditionelt skovbrug med vedproduktion samt en

væsentlig produktion af juletræer og pyntegrønt.

Alt træ på udsigtstårnet og gangbroen er fra de lokale sydsjællandske godser Bregentved Gods og Gisselfeld Kloster og er PEFC-certificeret.

Udover at være flot og solidt, er egetræ også noget af det træ, der har den længste levetid. Træet lever således op til Camp Adventures vision

om et bæredygtigt og vedligeholdelsesfrit udsigtstårn. Kilde: Camp Adventure

38 39

mange skæve detaljer, men det var også en spændende opgave,”

udtaler Erik Nimb.

Opgaven for A/S Botica Entreprise var ikke ”kun” tømrerarbejdet i

selve lærerforberedelsesrummet og gangen med depotrum ved siden

af. Etagedækket måtte også forstærkes, fordi ”bogloftet” skiftede

funktion fra depot for bøger til opholdsrum for lærerne. Derfor blev

der etableret fem stålbjælker i underkonstruktionen mellem ”boglof-

tet” og gymnastiksalen nedenunder. Operationen krævede, at der

skulle monteres stålsøjler inde i væggene til at bære stålbjælkerne, og

for at beskytte gulvet i gymnastiksalen blev der etableret en midlerti-

dig platform, mens stålbjælker og stålsøjler blev monteret, fortæller

Erik Nimb.

Han fremhæver, at samarbejdet, som har varet det meste af et år,

med bygherre, arkitekt og brugere har været forbilledligt, for med en

så kompleks opgave er det væsentligt med et godt og pragmatisk

samarbejde.

Respekt for den gamle arkitektClaus Bay, arkitekt MMA, Rønnow Arkitekter A/S, ønskede at bevare

så meget som muligt af den gamle konstruktion i loftsrummet.

n Tekst: Christian Andersen, journalist

n Foto: Kersti Elisa Sørensen/Rønnow Arkitekter A/S

Lærerne på Falkonergårdens Gymnasium og HF-Kursus kan takke

Gymnasiereformen for et førsteklasses lærerværelse - eller lærer-

forberedelsesrum, som det hedder i dag med reformsprog. Det

140 m2 forberedelsesrum på øverste etage i det gamle bogloft er

en læsesal på et universitetsbibliotek værdigt – stilhed, elegance

og fordybelse.

”Bogloftet” kalder både elever og lærere stadig lærerforberedel-

sesrummet, men mange bøger er der ikke længere på loftet. Bøgerne

er langsomt, men sikkert ved at blive faset ud til fordel for digitalt un-

dervisningsmateriale. Derfor blev der et ledigt rum til lærerforberedel-

se, som den nye gymnasiereform kræver.

Det var et omfattende arbejde, som tømrermester Erik Nimb og hans

kollegaer fra A/S Botica Entreprise gik i gang med. Al beklædning og

etagedækket skulle fjernes. En ny brandtrappe med gangbro var

også en del af opgaven. På de skrå vægge og på gulvene i bogloftet

kom der brandimprægneret fyrretræ.

Den store udfordring for Erik Nimb og kollegaerne var at tage hen-

syn til de gamle konstruktioner, for det ville være ulig lettere at køre la-

mellerne på de skrå vægge forbi de gamle spær ved at forøge isole-

ringsdybden, nævner Erik Nimb.

Han tilføjer, at en anden udfordring var at få de mange lister til at

være fuldstændigt parallelle med hinanden, for det gamle bogloft

med sine skæve former var mildt sagt ikke skabt til det.

”Jeg er meget tilfreds med resultatet. Ja, det var en stor udfor-

dring at få listerne til at sidde perfekt, fordi der er tale om et rum med

Eleverne på Falkonergårdens Gymnasium kan forvente endnu mere velforberedte lærere – de har

nemlig fået et fornemt forberedelsesrum, som er skabt i respekt med den oprindelige arkitektur.

Fordybelsepå bogloftet Lameller med akustikdug bagved for akustikregulering – med

underliggende skunk hvor radiator ligger. De nye rammer er ingen

undskyldning for ikke at forberede sig godt til undervisningen for

lærerne på Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus. De 140

lydisolerede m2 er den perfekte ramme til at fordybe sig.

Samling af den eksisterende tagkonstruktion.

Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursusn Adresse: Sønderjyllands Alle 25, 2000 Frederiksberg

n Entreprenør: A/S Botica Entreprise

n Arkitekt: Rønnow Arkitekter A/S

n Periode: Januar-september 2018

n Pris: 6 mio. kroner

40 41

Han satte en ære i at tegne den nye arbejdsplads for lærerne i re-

spekt for de arkitektoniske principper, som blev skabt af arkitekt Tho-

mas Havning, da gymnasiet stod færdigt i 1955.

Den udbredte brug af brandimprægnerede fyrretræslameller på

”bogloftet” er derfor en hilsen til Thomas Havning, som har brugt la-

meller med luft imellem til lofter og vægge på store dele af resten af

gymnasiet.

For at bevare så meget som muligt af det oprindelige præg på

”bogloftet” har Claus Bay valgt at frede de fritstående bjælker, som er

ubehandlede. ”Kun er støvet nænsomt børstet af,” nævner Claus

Bay. Bjælkerne fremstår med sin egen historie med ælde, farve, slag

mv. De ovale støbejernsvinduer og trækstængerne med fem meters

mellemrum er også bygningsdele, som Claus Bay faldt for og gjorde

alt for at restaurere og bevare.

En rekreativ brandtrappeClaus Bay har haft blik for at udnytte den påkrævede brandvej, som

har udgang direkte fra lærernes forberedelsesrum – både æstetisk og

socialt.

Under det imposante egetræ ude foran lærerværelset beklæder

lameller af cedertræ både gangbroen fra lærerværelset og selve

brandtrappen, som begge er nyopførte i samme ombæring. Lærerne

på gymnasiet har ikke blot fået en flugtvej i tilfælde af brand, men

også et social rum.

”Jeg tænkte, om man ikke kunne bruge gangbroen til noget rekre-

ativt, og i dag fungerer den som et slags frirum, en altan, hvor lærer-

ne kan gå ud og trække noget frisk luft og tale sammen i fred for ele-

verne, forstå mig ret,” udtaler Claus Bay.

Lærernes nye arbejdsplads er isoleret på loftet fra resten af gym-

nasiet, et helle for lærerne, som er tæt på, men alligevel langt fra den

travle hverdag med eleverne. Selv ikke lydene fra gymnastiksalen ne-

denunder trænger igennem den nye etageadskillelse, som udover

brandsikring også er lyddæmpende. n

Jeg tænkte, om man ikke kunne bruge gang-broen til noget rekreativt, og i dag fungerer den som et slags frirum, en altan, hvor lærerne kan gå ud og trække noget frisk luft og tale sam-men i fred for eleverne, forstå mig ret.

Claus Bay, arkitekt MMA

Veludført stråtag

STRAATAGETS KONTOR 1

FAKTA om StråtagET OPGØR MED FORTIDENS MYTER OM DET TÆKKEDE TAG

INDHOLD02 Introduktion 03 Klimavinderen 04 Nytænkning 07 Derfor stråtag 09 Materialer 10 Tagrør gavner miljøet 11 Bæredygtighed er fremtiden 13 Det brandsikre stråtag 15 Godkendte brandsikringer17 Afstandskrav19 Forsikringer og priser21 Veludført stråtag23 Stråtag isolerer

Stråtag er ikke bare fortid, men i allerhøjeste grad både nutid og fremtidStråtagets Kontor har netop udgivet FAKTA om Stråtag og Tækkelauget sender deres

nye tækkevejledning Veludført stråtag på gaden i starten af januar 2019.

Veludført stråtagFormålet med Veludført stråtag er at inspirere bygherrer og rådgive-

re til at vælge stråtag til – ikke bare ved ældre tidligere stråtækkede

huse, og ved nye huse i gamle stråtækkede bebyggelser – men også

som tagdækning og facadebeklædning i moderne byggeri – blandt

andet i nye boligudstykninger/ lokalplanområder.

Samtidig skal Veludført stråtag være med til at sikre, at

n Stråtage projekteres, så de opfylder krav og forudsætninger for et

sundt stråtag

n Konstruktionerne under stråtaget opbygges korrekt – herunder, at

der brandsikres korrekt

n Tækkearbejdet udføres så stråtaget får en lang levetid – og at der

er dokumentation for, at arbejdet er udført teknisk korrekt

Veludført stråtag kommer til at ligge på www.taekkelaug.dk

Scan QR koden for Tækkelaugets hjemmeside.

FAKTA om Stråtag På 24 sider med masser af inspirerende fotos gør tækkemændenes

branchekontor op med myterne om stråtaget: Nutidens stråtag er

brandsikkert, kun marginalt dyrere end tegltaget, det mest klima- og

miljøvenlige af alle tage, og bygningsforsikringen er overkommelig

med en beskeden merpris på omkring 1.000 kr. årligt.

Formålet med FAKTA om Stråtag er at give et overblik over emner

som brandsikring, forsikringspræmier, miljødokumentation og tekni-

ske data.

Rådgivere, sagsbehandlere, bygherrer og andre interesserede kan nu

for første gang få et samlet indtryk af og viden om de mange nye

ting, der er sket i tækkebranchen de seneste år.

Se FAKTA om stråtag med links til baggrundsmaterialer, bygnings-

reglement, yderligere information, artikler og en helt masse mere.

kommer til at ligge på www.straatagetskontor.dk og

www.taekkelaug.dk Scan QR koden og se hæftet.

42 43

”Mine yndlingsvinduer i træ stammer fra den sene Georgianske tid

(1714-1830) og Regency-perioden (1811-1820), hvor håndværket al-

drig har været bedre i forhold til kvalitet og elegance. Jeg har altid

været forelsket i træ til vinduer, og min forelskelse i træet blev kun for-

stærket, da jeg i forbindelse med udstillingen Wall of Windows til

biennalen i Venedig fjernede lag på lag af maling fra den ene halvdel

af vinduerne. Og frem dukkede det smukkeste materiale og det for-

nemste håndværk,” udtaler Charles Brooking. n

n Tekst: Christian Andersen, journalist

n Fotos: Kim Wendt og Jens Lindhe

Med engelske Charles Brooking er der tale om en sand original og en

samler larger than life.

Siden den i dag 66-årige Charles Brooking var tre år har han væ-

res fascineret af smukke bygningskomponenter og godt håndværk.

Allerede som treårig faldt han således for naboens husnummer, et

skilt i bakelit fra 1930’erne. Som syvårige ønskede han sig et vindue i

fødselsdagsgave.

Han har stort set hele sit liv samlet ikke blot på vinduer, men på

enkeltstående bygningsdele som fx døre, trapper, håndtag, ge-

lændre, etc. Han har i utallige tilfælde stået klar ved engelske ejen-

domme for at redde og efterfølgende restaurere bevaringsværdige

dele af bygningerne.

I alt rummer hans samling i hjemmet i Guildford i Surrey i det sydli-

ge England op imod en million bygningskomponenter.

Villum Window Collection i Søborg nord for København har gjort et

scoop med udstillingen Wall of Windows. Udstillingen består af engel-

ske vinduer fra 1600-tallet og frem til 1966. Alle vinduer er fra The

Brooking National Collection, som tæller omkring 40.000 historiske,

engelske vinduer og dele fra vinduer – og der er ikke et gram pvc eller

termorude imellem.

Ingen afskyr moderne, gennemindustrielle vinduer mere end

Charles Brooking, og han begræder tabet af millioner af gode, engel-

ske vinduer, hvor træ og glas blev erstattet af PVC og termoruder.

I 2014 under Arkitekturbiennalen i Venedig, som er verdens største

udstilling af arkitektur, blev Wall of Windows den største publikumssuc-

ces med omkring 200.000 besøgende. Temaet for biennalen var Fun-

damentals, hvor bygningskomponenter som fx vinduer var i centrum.

Wall of Windows, som er udvalgt og tilrettelagt af den verdensbe-

rømte hollandske arkitekt Reem Koolhaas, består af 68 vinduer, hvor-

af mange er i kernetræ.

Charles Brooking oplyser, at de to væsentligste typer træ for vin-

duerne i udstillingen er eg og baltisk fyr. En enkelt vindue er med

teak.

Vinduesrammerne er næsten altid i eg. Her fremhæver han vindue

nummer 6 i udstillingen fra Grovelands Park i London (1787) og vin-

due nummer 26 fra selveste Tower of London og stammer fra 1866.

De øvrige dele i træ på vinduerne er af baltisk fyr i varierende kvalitet,

oplyser Charles Brooking, som dog nævner, at det baltiske fyrretræ

som oftest er fra langsomt voksende træer for at gøre træet så

stærkt og holdbart som muligt.

Villum Window Collection viser en enestående udstilling af historiske, engelske vinduer, som

igennem en menneskealder er reddet og restaureret af samleren Charles Brooking.

Som syvårig ønskede Charles sig et vindue i fødselsdagsgave

Øvre del af et facadevindue fra 1. etage fra The Royal Holloway Sa-

natorium designet af W. H. Crossland i 1884. Vinduet illustrerer, hvor

komplekst gotiske trævinduer kunne være. Bemærk, hvordan listerne

er opbygget af separate sektioner af træ.

For tømrere med interesse for vinduer og træ er udstillingen på Villum

Window Collection et must. Mange af de udstillede vinduer er udtryk

for det bedste og mest forfinede håndværk.

Charles' samlingThe Brooking National Collection ligger i byen Guildford i Surrey

i det sydlige England, en times kørsel sydvest for London. Sam-

lingen med op imod en million bygningskomponenter fra de se-

neste 500 år er den eneste af sin art i England.

Samlingen er opbygget af én person, historikeren Charles

Brooking, langt hen ad vejen for egen regning og risiko. Der er

planer om, at en eller flere fonde fremover skal finansiere samlin-

gen.

Arkitekter, designere, konservatorer og studerende er storfor-

brugere af samlingen og den rådgivning, som Charles Brooking

og hans stab af frivillige tilbyder. The Brooking National Collecti-

on kan besøges, men kun efter forudgående aftale.

Udstillingen med 68 vinduer Wall of Windows var den største

publikumssucces under verdens største udstilling af arkitektur,

Arkitekturbiennalen i Venedig i 2014.

Charles Brooking har i en

menneskealder reddet og

restaureret bygningsdele,

som ellers ville være gået

tabt for eftertiden.

n Tekst: Ann-Katrine Lloyd-Westphall

n Foto: Ryan Riggins on Unsplash

Vi bruger lange weekenddage i discount møbelkæderne og indret-

ter vores hjem i et prisniveau, så interiør og møbler kan skiftes ud,

når moden ændrer sig. Alene i forrige år havde en enkelt af de store

discountkæder 10,6 millioner besøgende, som købte nye møbler og

andet interiør til hjemmet. Det betyder, at hver hustand i gennemsnit

besøgte kæden mere end fire gange om året – og det er vel at

mærke kun et enkelt varehus. Det kan virke foruroligende og med-

føre et stort og unødvendigt spild af ressourcer, hvis vi hele tiden

køber nyt og smider det gamle ud, mener Snedkersektionen i

Dansk Byggeri.

Ud med smid-ud-kulturen og ind med bæredygtighedHeldigvis har smid-ud-kulturen fået en modpol. I dag oplever Sned-

kersektionen en tendens til, at flere og flere danskere er blevet mere

kritiske i deres indkøb og gør overvejelser om produkternes livscyklus

og deres cirkulære værdi.

For mange forbrugere blive bæredygtig boligindretning et spørgs-

mål om at finde noget autentisk, unikt og kreativt. For eksempel far-

mors gamle designmøbler, et gammelt plankegulv, der har fået nyt liv

som et lækkert spisebord eller en ny snedkerreol, der er tilpasset bo-

ligens form og udtryk. Forbrugerne stiller krav til, at møblerne er lavet

i en god kvalitet og i et materiale, der kan holde i mange år. Også

selvom det betyder, at man på kort sigt må betale ekstra for pro-

duktet. Det giver nydelsesværdi, og regningen udligner sig også på

lang sigt.

Det gode håndværk er i høj kursSnedkersektionens medlemmer oplever en stigende interesse hos

forbrugerne for at skabe sin egen visuelle identitet i hjemmet med

kvalitetsmøbler og inventar. Der tegner sig et billede af, at de bevidste

forbrugere fravælger discount, fordi de hellere vil have kvalitetshånd-

værk, der kan holde i 100 år.

– Uanset om det er kærlighed til det gamle håndværk eller et fo-

kus på bæredygtighed, der driver efterspøgslen, så er det en god ud-

vikling, vi er inde i, siger konsulent for Snedkersektionen i Dansk Byg-

geri, Frederik Waitz Søborg.

Snedkersektionen forudser, at snedkerfaget i løbet af de næste 20

år bevæger sig i en mere bæredygtig retning, hvor der i stigende grad

vil være fokus på individuel design, produktkvalitet og lang levetid. n

Ud med discount,ind med bæredygtig kvalitet i boligenEn stigende interesse for bæredygtig bolig-

indretning og snedkerlavet inventar sætter en

bremseklods i danskernes overforbrug. Billige

discountmøbler erstattes af ægte snedkermøbler

af god kvalitet med en lang levetid.

Villum Window Collection – museet for vinduer med over 300 vinduer fra 1600-tallet og frem til i dag.

Villum Window CollectionVillum Window Collection er Danmarks vinduesmuseum og i international sammenhæng en enestående

samling af historiske vinduer. Museet rummer omkring 300 vinduer fra 1600-tallet og frem til i dag, og det

formidler og dokumenterer vinduets historie og betydning.

Villum Window Collection blev etableret i 2006 af Lars Kann-Rasmussen og opkaldt efter Lars Kann-Ras-

mussens far civilingeniør Villum Kann Rasmussen, der grundlagde VKR Gruppen i 1941, og som udviklede

VELUX ovenlysvinduet i 1942.

n Adresse: Maskinvej 4, 2860 Søborg

n Åbningstider: Oktober-Marts: Tirsdag kl. 10.00-16.00; Torsdag kl. 10.00-19.00.

April-September: Tirsdag og torsdag kl. 10.00-16.00. Juli: Lukket

Det er gratis at besøge udstillingen i åbningstiden

Udstillingen varer til udgangen af 2019.

44 45

Miraklet i VibyStudielandsbyen vinder Danish Wood Award 2018

n Tekst: Thomas Mølvig – arkitekt m.a.a, fotograf

Beliggenheden er ret speciel. Typisk forstad med indfaldsveje og ind-

købscentre. Man kan køre tæt forbi stedet i årevis uden nogensinde

at opdage, at der ligger en lille perle inde mellem træerne. Det er først

når man drejer fra den stærkt trafikerede Viby Ringvej og forvilder sig

ind på de små villaveje, at bondegården dukker op. Faktisk skal man

være ret heldig for at finde Studielandsbyen uden GPS, og det er en

del af charmen ved projektet.

Som en lille landsbyStudielandsbyen er i princippet en transformation af en firlænget gård

fra 1700-tallet. ”Søgaard” er blevet renoveret fra A-Z og omdannet til

mindre boligenheder med tilhørende fællesarealer. Desuden er der

opført en række fine træpavilloner, der spiller sammen med de eksi-

sterende bygninger, og tilsammen danner de en smuk komposition

med mange fine kvaliteter.

Det er vanskeligt med få ord at beskrive hvorfor den nye helhed

fungerer så godt. Det bør opleves på stedet, men det har noget at

gøre med den naturlighed hvormed det nye og gamle smelter sam-

men. Det har stor betydning at de historiske spor er bevaret i form af

skæve vinkler og gode gængse materialer. Det er også en kvalitet at

de nye bygninger ikke imiterer fortiden, men underordner sig den

gamle gård og supplerer bindingsværkidyllen på deres helt egen

måde. De irregulære rum mellem husene danner små gader og til-

sammen bliver bebyggelsens huse til en landsby i miniformat.

Der bor ca. 60 studerende i de 56 lejligheder, som hurtigt er blevet

udlejet. Fælles for boligerne er at de er rummelige, funktionelle og har

I disse år opføres i tusindvis af ungdomsboliger i de store byer. Langt de fleste er blottet for sjæl,

og de ”smarte” lejligheder er ikke meget andet end stablede æsker med hvide overflader uden

stoflighed. Bolignøden for studerende bliver løst med de mange kvadratmeter i store blokke, men

de arkitektoniske kvaliteter glimrer ofte ved deres fravær. Studielandsbyen i Viby ved Aarhus er et

flot eksempel på en alternativ løsning med mennesket i centrum.

Længernes tage er beklædt med pandeplader i alu-zinc, samme type

som på den eksisterende gård, uden tagrender og med udhæng be-

klædt på undersiden med krydsfiner. Døre og vinduer er lavet af fyrretræ,

mat lakeret på indersiden og beklædt med rå aluminium på ydersiden.

Foto: Hampus Berndtso

Foto

: Tho

mas

Møl

vig

FaktaStudielandsbyen består af 56 studieboliger og tager ud-

gangspunkt i den gamle bindingsværksgård Søgaard fra

1677, der er omdannet til boliger og fælleshus. Omkring

gårdens fire oprindelige længer er opført fire nye længer,

der også indeholder studieboliger. Projektet blev tildelt

Danish Wood Award 2018

n Adresse: Damagervej 6-10, 8260 Viby J

n Bygherre: Studielandsbyen ApS

n Arkitekt: lenschow & pihlmann

n Ingeniør: LB Consult

n Hovedentreprenør: Jytas & Lund Byggefirma

n Omfang: 1.190 m2

n Opført: 2017

46 47

Længernes tage er beklædt med pandeplader i alu-zinc, samme type

som på den eksisterende gård, uden tagrender og med udhæng be-

klædt på undersiden med krydsfiner. Døre og vinduer er lavet af fyrre-

træ, mat lakeret på indersiden og beklædt med rå aluminium på

ydersiden.

Højt til loftetEn af de unge beboere hedder Anna Søgaard Jørgensen, og hun bor i

den af de nye længer, der har et stort åbnet glasparti ud mod den store

gårdsplads. Anna studerer på Aahus Universitet og er glad for nærhe-

den til byen. Det tager kun ca. 25 minutter at cykle ind til studiet og

samtidig er hun meget tilfreds med at komme hjem til et landligt miljø.

På grund af det store glasareal er hendes bolig fuldt eksponeret

for omverdenen, men det generer hende ikke i det daglige, hvor det

store hvide gardin trækkes for, hvis der ønskes mere privathed.

”Fra min bolig kan jeg følge med i alt hvad der foregår på gårds-

pladsen og jeg behøver blot åbne min dør på klem for være en del af

fællesskabet. Og så er jeg er ret vild med at der er så højt til loftet i

mit smukke rum”.

Arven efter UtzonKonklusionen er, at man får lyst til at være studerende igen. Stu-

dielandsbyen viser hvordan man giver en tidligere ruin en helt ny funk-

tion, - uden at miste historien og uden at kopiere fortiden.

Forhåbentlig vil projektet inspirere til mange lignende omdannelser

af ældre landejendomme i Danmark.

Personligt har jeg en fornemmelse af at de talentfulde unge arki-

tekter - lenschow & pihlmann - har nærstuderet Jørn Utzons arkitek-

tur, og måske især hans berømte Espansivahuse fra omkring 1970.

Der er en djærvhed over de træbeklædte længer med pandeplader

på taget og samtidig en elegance i den måde de åbner sig op mod

fællesskabet og naturen. I Mols Bjerge har lenschow & pihlmann i øv-

rigt fået opført et fantastisk sommerhus, som i endnu højere grad

dyrker lyset og kontakten mellem ude og inde. n

en umiddelbar appel til sanserne. Der er loft til kip og indbyggede

hemse, hvilket understøtter stemningen af sommerhus og kunstner-

hybel. En skulpturel stållejder forbinder niveauerne, der står i visuel

kontakt med hinanden. I den ene længe er indrettet fælleslokaler for

hele bebyggelsen.

Renovering med respekt”Søgaard” fra 1677 var ikke i den bedste stand og renovering af bin-

dingsværk og tagværk har været omfattende. For restaureringsfolket

er det hverdag, men for os andre lyder det kompliceret, - som at sæt-

te et hullet træskib i stand. Der er kommet nye fodremme og delvis

reparation af underdokker og hovedstolper med iskarrede nye styk-

ker, samt små reparationer på løsholter og overdokker. Alt bindings-

værk er afrenset for stenkulstjære og overfladebehandlet med trætjæ-

re. Alle tavl er udtaget, genetableret og kalket op på ny.

Husets tagværk består hovedsageligt af håndhugget fyrretømmer

med hanebånd i både fyr og eg. Eksisterende spær er bevaret hvor det

har været muligt og ellers udskiftet med nye tagspær i fyrretræ. På går-

dens stuehus er der tækket nyt stråtag, hvor der på gårdens lade og

avlsbygning er etableret et nyt hårdt tag med pandeplader i alu-zinc.

Alle tage er efterisoleret med papiruldsisolering uden dampspærre.

Gårdens tre længer er alle efterisoleret indvendigt, bygget op som

en fritstående forsatsvæg i fyrretræ med papiruldsisolering og overfla-

de i fibergips med maling.

De nye længerStudielandsbyens nye længer er opført som elementhuse i lette træele-

menter hejst på plads sammen med vinduer og døre. Konstruktionen

er afstivet af toiletkerner i stål, der ligeledes er lavet som præfabrikere-

de elementer, som støbes sammen med fundamentet på pladsen.

Facaderne er beklædt med varmebehandlet fyrretræ i både

skarpskåret tømmer og profilerede beklædningsbrædder. Alt facade-

beklædning står uden overfladebehandling, med den hensigt at opnå

en naturlig patinering.

En rigdom af simple detaljer viser, i så ung en tegnestue, en særlig evne til at mestre hele den arkitektoniske proces, skabe værdi for samfundet og den enkelte investor. Alt på trods af økonomiske og funktionelle begrænsninger.”

Citat Anna Maria Indrio fra priskomitéen

ved Danish Wood Award 2018.

Boligerne i de nye længehuse er superfunktionelle og samtidigt

utroligt charmerende. På blot 17 m2 er der etableret køkken/bad,

stue, arbejdsplads, sovehems, garderobe/depot.

Foto: Thomas Mølvig

Foto

: Tho

mas

Møl

vig

Foto

: Ham

pus

Ber

ndts

oFo

to: H

ampu

s B

ernd

tso

Foto: Hampus Berndtso

48 49

50 51

nyt niveau otte meter højere. Udover væksthus og café har det nye

bytorv også en amfitrappe og hyggelige loungeområder.

Træ et velvalgt materialeTræ er overalt det gennemgående materiale. Ligesom i Aarhus er

valgt Sapeli mahogni, der kan tåle at stå ude, og som ikke kræver

nogen form for vedligeholdelse. I Aalborg er træet ydermere FSC-cer-

tificeret.

Træ signalerer en god, varm stemning ikke kun for de besøgende,

men også for de håndværkere der arbejdede med projektet. Michael

Lund, Lund & Staun siger:

”Vi har bygget noget, der er unikt, og som vi er stolte af. Det var en

god fornemmelse at arbejde med træ sammen med svendene og lær-

lingene, som også lagde kræfter og velvilje i projektet. Der var et godt

drive på pladsen blandt de 20 mand, vi havde med på projektet”. n

Salling Rooftop Aalborgn Arkitekt og ingeniør: Rambøll

n Entreprenør: A. Enggaard

n Tømrer: Lund & Stauna

n Areal: 1.400 m2

n Pris: Ca. 30 mio. kr.

Der er 330 udendørs siddepladser og 70 indendørs

I alt er der plads til 550 gæster

Vi har bygget noget, der er unikt, og som vi er stolte af. Det var en god fornemmelse at arbejde med træ sammen med svendene og lærlingene, som også lagde kræfter og velvilje i projektet. Der var et godt drive på pladsen blandt de 20 mand, vi havde med på projektet”.

Michael Lund, Lund & Staun

n Tekst og fotos: Jan Knudsen

Salling stormagasin, der ligger centralt i Aarhus C, kunne sidste år til-

byde deres kunder, byens borgere og turister m.fl. et uformelt møde-

sted, hvor det er muligt at sidde og reflektere over livet og nyde by-

ens horisont i et 360 graders kig.

Nu kan Salling Aalborg tilbyde det samme. I august åbnede et til-

svarende, men måske endnu flottere Rooftop, i hvert fald hvad gæl-

der udsigten med kig udover Limfjorden. Begge Rooftop´s er for alle

og ikke kun for dem, der vil købe noget i stormagasinet. Man kan

bare gå derop, hygge sig og nyde udsigten og stemningen.

Et populært stedFælles for de to steder er, at de er vel besøgt. Siden åbningen i Aar-

hus har over 1,6 mio. gæster besøgt Rooftop, og det er én af Dan-

marks største attraktioner målt på antal besøgende. Der er således et

stort potentiale for, at Rooftop Aalborg også bliver en succes.

Begge projekter bygger på ideen om at udnytte tomme tagflader

til en unik, intens og uhøjtidelig oplevelse. Inspirationen stammer fra

Coulée Verte René-Dumont i Paris og High Line i New York, der beg-

ge steder udmærker sig ved forvandlinger af tomme byrum til attrakti-

ve, grønne fristeder for byens borgere.

Godt udnyttetRooftop Aalborg er i princippet opbygget som Rooftop Aarhus med

direkte adgang fra gaden og via en elevator i stormagasinet. Den væ-

sentligste forskel er, at caféen i Aalborg er større, så der er plads til

flere besøgende.

Det nye Rooftop er opbygget i to niveauer. Rooftop 1 som er en

udnyttelse af et eksisterende ”teknisk” tag, og Rooftop 2 som er et

Aalborg har nu også fået et bytorv i 30 meters højde.

Midt i byen under åben himmel

Overalt er der siddepladser på det nye Rooftop. Her er

rig mulighed for refleksion og afslapning med et

kig over byen og fjorden.

På Amfitrappen kan man sidde med udsigt til plateauet, der kan udnyttes som en lille

scene. På trappen står solen på længst tid i løbet af dagen. Tanken er, at der skal hol-

des live & intim-koncerter med kendte navne præcis som på Rooftop, Aarhus.

52 53

På en tidligere gård i Stauning sættes en produktion i gang til 8.000

Liter om året. I 2013 bliver firmaet kontaktet af den store spirituspro-

ducent, Diageo, som er interesseret i at investere stort i Stauning

Whisky. Investeringen har givet mulighed for de nye bygninger, der

med tiden kan producere op til 900.000 liter om året.

Stedbunden arkitekturSkalaen på bygningerne svarer til landsbrugsbygningerne på egnen

og er på den måde genkendelige i formen, mens den helt sorte far-

ve ændrer formen til at være mere skulpturel. Facade og tag er

samme materiale, hvilket er det moderne svar på gavlbygninger.

Gavlbygningsmotivet er enkelt og robust, det kan varieres meget og

dog opleves som genkendelig bygningsform. De sorte gavle er dif-

ferentieret efter hvilken del af processen, der foregår indenfor. Før-

ste bygning er malteriet, hvor byg og rug ligger på betongulvet og

spirer. En proces, hvor kornet vandes og vendes efter gamle prin-

cipper. Denne bygning er lav og man kan se ind på kornet fra an-

komstsiden. Næste bygning indeholder ovne. Et vindue i gavlen gi-

ver et kig ind til processen, hvor kornet tørres og tilføres røg, hvis

det skal være en røget whisky.

De næste bygninger er mæsk og gæring, som er nogle mere

lukkede processer og destilleriet ligger i foreløbig sidste bygning og

står mest markant med glas i begge gavle og indkig til de 24 pot

stills. Alle gavle har en fin træbeklædning, som på destilleribyg-

ningen fortsætter på taget og øvrige facader. Materialevalget fortæl-

ler, at denne bygning er særlig. Det er ”kronjuvelen” som arkitekt

Morten Nymann Nielsen udtrykker det. Bortset fra destilleribyg-

ningen, er tage og de lange facader i sorte stålplader, som typisk

bruges til landbrugsbygninger. Omkring indgangspartierne til de en-

kelte bygninger er der anvendt brændt træ, som fint artikulerer dør-

partierne i de store bygningskroppe. Alle bygningerne er meget

skarpe i deres profil, hvilket understreger det skulpturelle udtryk.

Regnvand skyller direkte ned af facaderne og via dræn til vanddam-

men foran bygningerne.

Enkelt og levendeDet lokale entreprenørfirma Hansen & Larsen A/S, har stået for opfø-

relsen af bygningerne. En sidste bygning til aftapning og en lagerhal

er under opførelse. Her vil man kunne se tønderne ligge ved gavlen

ud til vejen. Bygningerne er opført som stålkonstruktioner som typisk

landligt industribyggeri, mens de mere præcise træliste-facader stiller

krav til præcisionen. Gavlfacaderne – og langsiderne og taget på de-

stilleribygningen – er lodrette brædder med et lille mellemrum, et

smalt spor, og oven på dem regler i to størrelser. Et modul er 1.242

mm og når de sammenstilles opstår et meget virkningsfuldt mønster

af varierende bredde og dybde i regler og mellemrum.

Når træet fortæller

n Tekst og foto: Helene Høyer Mikkelsen, Arkitekt MAA og fotograf

Stauning Whisky i Vestjylland har udvidet produktionen og har derfor

opført nye bygninger. Arkitekturen er meget enkel og dog meget ud-

tryksfuld. Stedet er primært til produktion og er derfor håndteret me-

get funktionelt. Det er industriarkitektur, som tager udgangspunkt i

det lokale på en overbevisende og smuk facon. Den første idé, det

stærke greb, er tanken om en række parallelle længebygninger, hvor

hver del af produktionen har sin egen længe. Det giver forskellige

bygningshøjder og varierende gavle, og det er stadig den samme idé.

Denne idé er fastholdt i hele processen, og har vist sig så smidig, at

konceptet har kunnet ændre sig i takt med at indmaden fandt sin en-

delige form. Kører man vest på fra Skjern, kører man forbi Stauning

Whisky og ser de sammenstillede gavle med indkig til produktionen.

Netop gennemsigtigheden er vigtig i arkitekturen og understreger

samtidigt den ærlige produktionsform.

Rundvisninger er en stor del af hverdagen ved Stauning Whisky, hvor-

for processen gerne må være aflæselig. Fra den store, industrielle

skala til den menneskelige skala for ansatte og gæster, er der taget et

vigtigt valg i brugen af træ, som giver stedet en sanselighed og sam-

menhæng. Det nye Stauning Whisky er tegnet af LOOP Architects,

som med sikker hånd, har fortalt videre på historien om whisky i

Stauning.

HistorienDet lyder næsten som et eventyr, når man hører, at Stauning Whisky

begyndte i 2005 med en drøm om at fremstille dansk whisky. Ni ven-

ner troede på idéen og har siden arbejdet målrettet på at skabe deres

helt egen whisky. Hobbyen er blevet til anderkendelse ud over lan-

dets grænser og flaskerne bliver ganske enkelt revet væk. Det er en

skøn historie om ni forskellige mennesker, der med hver deres evner

har bidraget til et gør-det-selv projekt ud over det sædvanlige.

Ejerne bag Stauning Whisky har succes med deres whiskyproduktion, men de fortæller også en historie

om at være vedholdende, kreative og være forankrede i det lokale på en måde, så det kan smages.

Fremstillingen af whisky er en proces, der er fordelt i flere parallelle bygninger, som derfor er forskellige. Træ på

blandt andet gavlene er et samlende element.

Bygningen, hvor whiskyen destilleres er transparent i begge gavle, så man

udefra kan nyde synet af produktionen i de smukke kobberkedler.

Stauning Whisky har mange rundvisninger, men alle

kan gå forbi på den lille sti og kigge ind til fremstillin-

gen af whisky. Her ses detaljer fra gavlens træfaca-

de, som giver en mindre skala til byggeriet.

Løsningen med træfacaderne er et fint eksempel på træ, som et ma-

teriale, der kan bidrage til variation på en enkel måde og imødekom-

me den menneskelige skala. På afstand er det et dynamisk, sort

skyggespil man oplever.

På destilleribygningen er der til gengæld skabt en tydeligere ind-

ramning af gavlen, hvorved bygningens betydning igen er understre-

get. En række fritstående træspær fortsætter i forlængelse af byg-

ningen og giver en blødere overgang mellem det store glasparti og

vinden over det flade landskab.

En lokal cyklusPå et tidligt stadie af projekteringen dukkede idéen om brændt træ

op. Det er en proces, hvor træet bliver brændt på tre sider, her

dybbrændt egetræ, hvorved det bliver mere modstandsdygtigt.

Teknikken er kendt fra Japan som Shou Sugi Ban, men er også en

metode man anvendte i Vikingetiden herhjemme. Efter brændin-

gen får træet olie, for at forhindre det i at smitte af ved berøring.

Overfladen er sort og danner sit eget varierede mønster. Et delikat

udtryk, som nu er anvendt ved alle indgangspartier. Træet har til-

med den historie, at whiskytønderne på indersiden også bliver

brændt og derfor ser ligesådan ud. Apropos brændt, anvender

Stauning Whisky tørv fra Klosterlund Kloster til at skabe røgsmag

til whiskyen. Det er det eneste sted i landet, man endnu graver

tørv. Byg og rug i bedste kvalitet bliver også høstet lokalt, mens

resterne fra gæringen bliver anvendt som foder til lokale kvæg.

Vandet anvendt i produktionen bliver hentet fra en boring tæt på

Stauning Whisky.

Erfaring med træMorten Nymann Nielsen, arkitekt og partner i LOOP Architects, har

haft en kærlighed til træ siden studierne som møbelsnedker. Træ som

et enkelt materiale, men som man også kan skabe smukke detaljer

med. Stauning Whisky er et fint eksempel på, at træ er mange ting.

Men for arkitektfirmaet er træ også et materiale, som er bæredygtigt

og anvendeligt i mange sammenhænge.

Tegnestuen er Cradle to Cradle certificeret rådgiver og DGNB cer-

tificerede konsulenter, hvilket betyder, at man i alle dele af processen

arbejder med materialers miljøbelastning og energiforbrug. Arkitektfir-

maet tegner en del boliger, og her er træ ofte et gennemgående ma-

teriale. LOOP Architects har tegnet et sommerhus i cedertræ, som

netop har vundet en arkitekturpris – og i den større boligbebyggelse

NYE ved Lisbjerg, er der også tale om træhuse.

Morten Nymann Nielsen er ven med Alex Højrup Munch, som er

blandt de ni stiftere af Stauning Whisky. De kan en fælles historie om

de første skitser, en jysk stædighed, tålmodighed og en kærlighed til

projektet, som de sorte gavle, der nu er blevet foldet ud til virkelighed

og et byggeri, som forbipasserende på vejen standser op for at se

nærmere på. Det ligner sorte længehuse, men det er whiskyprodukti-

on i Stauning. Et byggeri så ikonisk, at det forstærker historien om

den danske whisky, som går sine egne veje. n

Stauning Whiskyn Adresse: Stauningvej 38, 6900 Skjern

n Bygherre: Stauning Whisky

n Bygherrerådgiver: CX1 Rådgivende Ingeniørfirma

n Arkitekt: LOOP Architects A/S

n Ingeniør: Midtconsult rådgivende ingeniører

n Hovedentreprenør: Hansen & Larsen A/S.

– medlemmer af Dansk Byggeri

n Areal: 4.500 m2

Ved dørpartierne er anvendt brændt træ, som er en særlig proces, der gør træet

holdbart. Samtidigt er det en æstetisk variation af det sorte træ på facaderne.

Destilleribygningen er den mest betyd-

ningsfulde og det er understreget med

den indrammede gavl og sortmalet træ på

både facader og tag.

54 55

n Tekst: Christian Andersen, journalist

n Foto: Mikkel Frost, CEBRA

Fritidshuset Treldehuset på en naturskøn grund på Trelde Næs er ved

første øjekast, helt traditionelt udformet med sadeltag parallelt med

grundens langsider og gavlen mod udsigten i nord.

Ser man nærmere efter, er der dog tale om en form for dobbelthus

– et hus inde i et større hus.

Udsigten til vandet fra Treldehuset, den kystnære stemning og na-

turen med mulighed for et aktivt friluftsliv har dannet grundlag for de-

signet af Treldehuset, oplyser Mikkel Frost, arkitekt MAA og partner i

tegnestuen CEBRA.

Dobbelthusprincippet i Trelde opstår ved at selve klimaskærmen

er placeret inde i et større hus.

”Mellem klimaskærmen, det egentlige hus, og den større skal opstår

et overdækket udeareal, en slags overgangszone til naturen, som

muliggør ophold i al slags vejr – en forlængelse af inderummet hvor

man selv på en regnvåd sommeraften, kan spise, grille eller måske

rense en nyfanget fisk og nyde udsigten over fjorden,” fortæller Mikkel

Frost.

Huset er beklædt med mørk skifer på både tag og facader, så det

opleves som en samlet profil i ét materiale. Den ydre skal er foret med

Douglasgran og afsluttes med sternkanter i aluminium. Interiøret bæ-

rer også præg af den udstrakte brug af Douglasgran og andet træ.

”På den måde opstår der en stærk sammenhæng mellem det

overdækkede uderum og husets indre. På varme sommerdage kan

de store glasskydedøre skubbes til side, så terrasse og stue fungerer

som én ubrudt flade,” pointerer Mikkel Frost.

”Som en foret jakke, der er rar at have på”. Sådan beskriver arkitekten fritidshuset Treldehuset, som ligger på

Trelde Næs tæt på Vejle

Et hus i pagt med naturen

Varmen og gløden i det organiske Douglas-

gran står i flot og markant kontrast til det

mineralske skiffermateriale på facade og tag,

påpeger arkitekt Mikkel Frost, CEBRA.

Det overdækkede udeareal muliggør ophold i al slags

vejr, og er en forlængelse af inderummet, hvor man,

selv på en regnvåd sommeraften, kan grille og spise.

56 57

58 59

Tømrerarbejde med udfordringTømrerarbejdet er udført af Renoma ApS i Horsens. Tømrermester

og indehaver Tejs Schellerup, Renoma ApS, fortæller, at den største

udfordring var at få det ubehandlede Douglasgran ude såvel som

inde – gulve, lofter og vægge - til at følges ad i samlingerne.

”Samlingerne skulle gå i ét, men det indvendige træ arbejder an-

derledes end det udvendige. Det måtte vi have meget fokus på, for

der kan hurtigt opstå en forskel på en centimeter for de indvendige

samlinger i forhold til de udvendige. Vores løsning var at lægge det

ind.

Han fremhæver detaljen med de skjulte tagrender. Den ydre be-

klædning med spansk naturskifer går ifølge Tejs Schellrup også godt i

spænd med husets Douglasgran og den omgivende skov.

”Med al Douglasgranen får man en endnu stærkere følelse af, at

man sidder midt i en skov,” nævner han.

Huset varmer og omfavnerIfølge Mikkel Frost har træ til Treldehuset været det oplagte valg.

”Træet spiller på mange planer en afgørende rolle i Treldehuset.

Først og fremmest er huset konstrueret i træ. Det vil sige, at råhuset

er i træ. Derudover var det et ”naturligt” valg at bygge et fritidshus i

træ – det ligger ligesom til typologien. Samtidig var det væsentligt, at

huset tager imødekommende imod sine beboere. Varmen og gløden i

det organiske træmateriale står i flot og markant kontrast til det mine-

ralske skiffermateriale på facade og tag. Husets indre uderum og in-

teriør lyser op og byder velkommen - som en foret jakke, der er rar at

have på. Den varmer og omfavner sine beboere. Træbeklædninger er

indbydende at se på og røre ved – også når beboerne om sommeren

går med bare tæer på træbeklædningen i det overdækkede udeare-

al,” udtaler Mikkel Frost.

Mikkel Frost oplyser, at der udover det primære træmateriale Dou-

glasgran er anvendt et sammensurium af træmaterialer og sorter, der

hver især understøtter sin funktion og teknik, og som dermed med

hans ord ”afspejler træmaterialets anvendelighed”.

For Mikkel Frost er der to enkle og gode grunde til, at han valgte

Douglasgran:

For det første er Douglasgran et nordisk træmateriale, der har en

god holdbarhed som kan tåle det danske vejrlig og som patinerer flot.

For det andet passer Douglasgran godt til huset og omgivelserne. n

Treldehuset er et fritidshus på 130 m2, der ligger helt ned til Vejle Fjord tæt

ved Trelde Næs, på en naturskøn grund med store opstammede træer.

Varmen og gløden i det organiske Douglasgran står i flot og markant

kontrast til det mineralske skiffermateriale på facade og tag, påpeger

arkitekt Mikkel Frost, CEBRA.

Douglasgran er valgt, da det er et

nordisk træmateriale, der har en god

holdbarhed, og som kan tåle det

danske vejr og som patinerer flot.

Samtidig passer det ifølge tegnestu-

en CEBRA godt til huset.Den ubehandlede Douglasgran passer godt til skoven på Trelde Næs, hvor huset ligger. Man får en endnu stærkere

følelse af, at man sidder midt i en skov, mener Tejs Schjellerup, indehaver og tømrermester, Renoma ApS, Horsens

Trelde NæsTrelde Næs er næsset ved den sydøstlige munding af Vejle

Fjord. Næsset ligger øst for den tidligere Rands Fjord og ca.

otte kilometer nordøst for Fredericia. Trelde Næs er et smukt

naturområde med skov, strandeng, høje klinter og en bade-

strand. Trelde Næs er også kendt som et godt sted at finde

fossiler. Der findes jordaflejringer, som kan dateres mere end

50 millioner år tilbage.

n Adresse: Trelde Næs

n Bygherre: Privat

n Omfang: 130 m2

n Grund: 1.070 m2

n Entreprenør: Renoma ApS, Horsens

n Arkitekt: CEBRA

n Opført: 2018

60 61

minated Timber) fra Østrig, der tildannes i haller i Ilalien til boks- og fla-

deelementer - en kombination, der ikke er set tidligere i Danmark, men

meget rationel og optimal transport og montagemæssigt.

Og ingen danske byggevirksomheder er med på projektet. Dan-

marks største træbyggeri i form af et helt hotel bliver altså bygget af

udlændinge på alle niveauer.

Mikael Koch er arkitekt med stor kærlighed til træ som materiale i

byggeri. Hotelbyggeriet er ingen perle i arkitekturmæssig forstand, så

det er alene det logistiske og de kompetencemæssige udfordringer,

der tiltrækker Træinformations opmærksomhed.

”Projektet er godt tænkt og fortjener opmærksomhed. Derfor er

det ærgerligt, at danske tømrere bliver taget på sengen og må melde

pas. Noget tyder på, at vi skal vågne op herhjemme, så træ kan tage

konkurrencen op med de øvrige konstruktive materialer, som beton

og stål, når vi går i højden. Der er talt meget herom, men det er tilsy-

neladende gået hen over hovedet på tømrer- og entreprenørvirksom-

hederne”, siger Mikael Koch.

Til Træinformation fortæller de udførende virksomheder og rådgi-

vere, at træ er valgt, fordi det har vist sig, at et ambitiøst etagebyggeri

kan opføres på den halve tid i forhold til et tilsvarende byggeri i beton.

De præfabrikerede moduler skal i princippet bare løftes på plads, når

de ankommer til byggepladsen i København. Det gør processen ef-

fektiv og konkurrencedygtig.

Træet er bæredygtigt – og økonomiskHvis man er ude efter at se mere træhusbyggeri med eksponering af

træets smukke tekstur og så videre, så er der ikke meget at hente i

hotelbyggeriet opført i træmoduler. Når byggeriet står færdigt, vil det

ligne meget af det nybyggeri, vi ser andre steder. Der er altså ikke en

synlig forskel ved valg af konstruktionsmateriale.

”Pointen er i dette tilfælde at anerkende træmoduler i etagebygge-

ri som en seriøs konkurrent til betonelementer. Her savner vi danske

virksomheder, der påtager sig den udfordring. Og der er fremtid i det,

hvis vi tænker videre på træets egenskaber i forhold til bæredygtig-

hed. Derfor er der også god grund til at forvente, at danske tømrer-

og entreprenørvirksomheder snart må komme på banen”, vurderer

Mikael Koch.

Bæredygtigheden opnås for træets vedkommende ved i fremstil-

lingsprocessen at udlede langt mindre CO2 end beton gør. Nok så

vigtigt, så binder træ store mængder CO2 i bygningerne, som der-

med ikke bidrager til øget CO2-udledning.

Tiden arbejder for træTiden arbejder altså for øget anvendelse af træ, og det har man fun-

det ud af i rigtig mange andre lande end Danmark.

”Jeg tror dog også på, at såvel øget klimafokus, som rationalet i

en mere effektiv, hurtigere og økonomisk konkurrencedygtig bygge-

proces vil åbne øjnene for træmoduler i fremtiden”, siger Mikael Koch

og fortsætter:

”Det er så oplagt, for træ giver en god energiøkonomi, er nemt at

tætne uden brug af dampmembraner. Træ er et varmt materiale, godt

for indeklimaet - og så er det meget nemmere at håndtere og trans-

portere i kraft af den 80 procent lavere vægt end beton”. n

Ved jorden at blive – kan danskere ikke bygge etagebyggeri i træ

n Tekst: Mogens Hjelm, Hjelm PR & Kommunikation

n Foto: Mikael Koch, Træinformation og Peter Fynholm,

Teknologisk Institut

Vi har traditionen. Vi har brugt træ til store og komplekse konstruktio-

ner, som vi siden har beklædt med tegl og mursten. Gamle slotte, kir-

ker og institutioner har været opført om et skelet i træ, og det er der-

for en moderne skrøne, at vores byggetradition baserer sig på tegl,

beton og stål. De store byer har karréer i tre til fem etager. Brokvarte-

rerne i København og de større byer er bygget med træ som en me-

get væsentlig del af konstruktionen. Etageadskillelser og ikke-bæren-

de vægge er typisk trækonstruktioner.

Men noget tyder på, at vi har visket denne tradition ud af vores

moderne byggetradition. Det er i al fald en smule trist, at der tilsynela-

dende ikke er danske tømrer- og entreprenørvirksomheder, der byder

ind, når vi igen ser bygherrer udbyde opgaver med træ som det kon-

struktive materiale.

”Jeg undrer mig i al fald,” siger Mikael Koch, direktør i Træinforma-

tion. – ”Kan det være rigtigt, at vi ikke har danske eksperter og erfa-

ringer i danske virksomheder med montagebyggeri i træ? Kan det

være rigtigt, at ingen herhjemme tør kaste sig ud i etagebyggeri med

træ som bærende konstruktioner, og kan det være rigtigt, at når byg-

herrer endelig udbyder det på dansk grund, så skal vi hente moduler

og byggefolk hertil fra Italien, Østrig og Litauen?”

Et ømt punktDet er et fireetagers hotelbyggeri i København, der trykker den danske

byggebranche på et ømt punkt. De bærende boksmoduler med to toi-

letter og to entreer med alle installationer og klimaanlæg er en bæren-

de rygrad, som påbygges bærende flademoduler, der leveres færdige

med isolering og spartlede inderflader. Det er et stort Ikea-samlesæt

med forberedte huller til alle skruer. Den statiske del er CLT (Cross La-

Fornylig skrev Træinformation om anvendelse af træmoduler i forbindelse med opførelsen af et

fireetagers hotelbyggeri i København. Det hed sig, at man havde valgt at bygge hotellet i træ i stedet

for beton, fordi det var hurtigere, mere effektivt og også konkurrencedygtigt. Men hvor var de danske

tømrere og entreprenører henne?

Jeg tror dog også på, at såvel øget klimafokus, som rationalet i en mere effektiv, hurtigere og økonomisk konkurrencedygtig bygge-proces vil åbne øjnene for træmoduler i fremtiden”

Mikael Koch, Træinformation

Dalton Lane London, England.

Tilmeld dig nyhedsbrev fra Nordic Network for Tall Wood Buildings

Trummens Strand i Växjö, Sverige.

Foto

: Mik

ael K

och

Træ

info

rmat

ion

62 63

n Af Jan HesselbergTræets verdenAt bo på få kvadratmetre

n Foto: Reklamefotograf Anne Styrbech

Begrebet har taget om sig i Tyskland, hvor fle-

re firmaer har slået sig op på at levere sådan-

ne ”Tiny Houses”. I Danmark har to ildsjæle i

Odder startet ”Tiny House Living” og Michael

Henneke og Lasse Nielsen præsenterede i

2017 deres prototype på et ”Tiny House”. De-

signmæssigt er der stor forskel på de tyske

huse og det danske.

Rummer det heleMichael Henneke og Lasse Nielsen byggede

sidste år den første udgave af et dansk hel-

årshus på hjul. Det står i dag i Assendrup,

men har allerede været vidt omkring på mes-

ser og deslige.

Huset er 32 kvadratmeter stort og rummer

blandt andet toilet, køkken og værelse oppe

under loftet.

”Vigtigst af alt er, at det er et helårshus med

alt, hvad der hører sig til. Der er køkken med

ovn, komfur, køleskab og et badeværelse

med vaskemaskine. Vi tror på, at rigtig mange

mennesker kan få glæde af huset. Trenden

med at “downsize” sit liv har jo også ramt fa-

milier, pensionister og travle erhvervsfolk”, si-

ger Lasse Nielsen. n

Begrebet ”Tiny House” er velkendt i USA gennem

mange år. En fuldgyldig bolig på få kvadratmetre, hvor

pladsen er udnyttet maksimalt, men med moderne

komfort som komfur, opvaskemaskine, vaskemaskine,

bad og toilet – OG transportabel som en anhænger til

en personvogn. Men ikke en campingvogn. Og heller

ikke et hus. Måske kan det kaldes en hybrid.

Læs og se mere på:www.rolling-tiny-house.dewww.tinyhouseliving.dk

Der findes mange forskellige variati-

oner over temaet ”Tiny Houses”

rundt omkring i verden.

Det danske ”Tiny House” med

køkken i den ene ende og bad og

sovehems i den anden.

”Tiny House” i Assendrup. 32 m2 – og mobilt hvis det skulle være.

Byggeri af højhuse i træ er også kommet til Hamburg

n Skitser: Störmer Murphy and Partners

Bygningen kommer til at rumme en kombina-

tion af boliger, restaurant og kontorer og en

permanent udstilling med temaet natur– og

artsbeskyttelse, meddeler HafenCity og Garbe

Immobile-Projekte i Hamburg.

Projektet er tegnet af det lokale arkitektfirma

Störmer Murphy and Partners og skal stå fær-

digbygget i 2021. Projektet er udviklet af Gar-

be Immobile-Projekte sammen med Deutsche

Wildtier Stiftung og er støttet med 492.000

euro af Deutsche Bundesstiftung Umwelt, der

ser projektet som en innovativ model for byg-

gebranchen og forventer årligt 100.000 besø-

gende.

Bygningen, som er på ialt 21.000 m2, kom-

mer til at rumme 190 boliger, heraf 60 almene

lejeboliger. Herudover vil Deutsche Wildtier

Stiftung indtage de øverste etager på i alt

4.000 m2, hvor de vil etablere en permanent

vildtdyrsudstilling på 2.200 m2 og desuden en

multimedieudstilling med temaer som bære-

dygtighedsstrategier. Desuden skal der være

lokaler hvor skolebørn og andre unge kan

lære om miljø og naturvidenskab bl.a. i en bio-

graf, der dagligt vil vise naturfilm og dokumen-

tarfilm med økologiske temaer samt rum for

en restaurant og kontorer. n

I Hafencitys Elbrücken er der planer om at opfø-

re Tysklands højeste træbygning, Wildspitze, på

18 etager og 64 meter højt. Huset skal være en

innovativ model for byggebranchen.

En P-kælder med plads til 100 biler bliver

fremtidssikret med el-opladere og 23 plad-

ser forbeholdt Car-Sharing

64 65

n Af Jan Hesselbergn Af Jan Hesselberg

Træfacade i de norske fjelde

Længehuse i træ - 650 boliger er på tegnebrættet Boligselskab vil opføre mindst 250 nye rækkehuse af træ over de kommende fire år

n Foto: Boligselskabet Sjælland

Boligselskabet oplever en stor efterspørgsel

på rækkehuse, og derfor er der netop indgået

en fireårig aftale med et team som består af

de to kendte tegnestuer Mangor og Nagel og

WE architecture og desuden træelementpro-

ducenten Danhaus i Esbjerg, har boligselska-

bet oplyst i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder, at vi kan gå i gang med

nye boliger til en fast pris, der ikke bliver truk-

ket op af travlheden i byggeriet. Derfor bliver

det lettere for kommunerne at sige ja til flere

almene boliger. Nu kan boligselskabet nemlig

på få måneder gå fra idé til handling, når en

kommune ønsker flere boliger”, siger Peter

Bro, der er byggechef i Boligselskabet Sjæl-

land.

”Husene er opbygget af elementer, der er

lavet omkring et træskelet hos Esbjergvirk-

somheden Danhaus. Herefter tager det kun to

til tre dage at samle elementerne til færdige

huse og på den måde undgår vi mange af de

fejl, som vejr og vind giver i byggeprocessen,

forsvinder”, forklarer han.

Entreprisesummen lyder på 330 millioner

kroner og anlægssummen på 500 millioner.

De første 44 rækkehuse forventes at stå klar i

Roskilde ved udgangen af december 2019. n

Boligselskabet Sjælland har i forve-

jen næsten 300 boliger i træ på vej,

men nu kan de føje endnu en ordre

til på minimum 250 rækkehuse

over de næste fire år.

Ifølge Tækker Group, som står bag det enor-

me projekt, er ambitionen at skabe en by, der

udfordrer de eksisterende normer for bære-

dygtigt byggeri. Naturens rytme og vandets til-

stedeværelse skal kunne mærkes overalt i

byen, der er baseret på en række dogmer

omkring miljømæssig, energimæssig, social

og arkitektonisk bæredygtighed.

For eksempel bliver byen det første sted i

Danmark, hvor alt afstrømmende overflade-

vand fra tage, veje og det omgivende grønne

område betragtes som en ressource og bliver

renset på et renseværk, inden det via et sepa-

rat ledningsnet igen ledes ud til brug i toilet-

og tøjskyl i områdets boliger.

Hele byen skal være bæredygtigSamtidig præges projektet af et ønske om at

kombinere det bedste fra den tætte by og

parcelhuskvarteret, så man får ”byen i forha-

ven og naturen i baghaven”.

De kommende beboere kan derfor se frem

til bytorv med dagligvarehandel, delebilsord-

ning, fælles værksted, byttebørs, forsamlings-

lokale og legeplads.

”Ambitionen er at etablere en boform, hvor

folk mødes og fællesskaber kan blomstre. Vi

har forsøgt at skabe en anderledes bystruktur,

der tager mest muligt hensyn til naboerne, det

omgivende landskab og naturen. Parametre

som materialevalg og energiforbrug betyder

meget, men det er først og fremmest byen

som helhed, der skal være bæredygtig. Derfor

er social bæredygtighed ikke mindst vigtig i

denne sammenhæng”, fortæller Niels Christi-

an Nielsen, kreativ direktør og partner i arki-

tektfirmaet Hune & Elkjær, som er en af de

mange tegnestuer, der bidrager til projektet.

Forskellige boligformer Etape 1 af byen Nye blev igangsat i efteråret

2016 og består af i alt 650 boliger, en dagin-

stitution, en dagligvarebutik og en friskole.

Længehusene er tegnet i et samarbejde mel-

lem Hune & Elkjær og Loop Architects og ta-

ger afsæt i idéen om at skabe en tæt række-

husbebyggelse i en overdrevslignende natur.

Præcist definerede bygningskroppe med fire

boliger i hver bygning, som er udført med bæ-

rende konstruktioner i træ.

De bæredygtige ambitioner kommer til ud-

tryk flere steder. Blandt andet er det besluttet,

at udearealerne etableres på naturens præ-

misser og vil have en karakter af vildnis. Kon-

struktionerne i træ suppleres af bæredygtig

Derbigum-tagpap. n

På en bar mark nord for Aarhus er det planen at bygge en ny by over

de kommende 30 år. Nye, som byen kaldes, skal efter planen skabe

boliger til op mod 20.000 borgere.

n Foto: Tækker Group

Længehuse med bærende konstruktioner

i træ indgår som en del af første etape

af byen Nye, som begynder at tage

form nord for Aarhus.

Hytten Ustaoset, bygget ved foden af bjerg-

plateauet Hardangervidda i Norge, tilbyder de

besøgende en unik udsigt. Vejen dertil foregår

til fods, og det var derfor vigtigt for arkitekt

Jon Danielsen, Aarhus, at hytten ikke kræver

for meget vedligehold. Bl.a. derfor valgte han

at bruge træ fra Kebony til hyttens ydre faca-

de, da materialet er modstandsdygtigt over

for vind og vejr.

Selvom Kebony er et naturmateriale, kræ-

ver træet ingen særlig vedligeholdelse udover

normal rengøring. Den patenterede Kebo-

ny-teknologi er en norsk udviklet miljøvenlig

proces, der modificerer bæredygtigt nåletræ

gennem opvarmning af træet med en bioba-

seret væske. Ved polymerisering af træets

cellevægge får nåletræet de samme egenska-

ber som tropisk hårdttræ, som holdbarhed,

hårdhed og dimensionsstabilitet.

Hytten, der har plads til 13 personer, er

taktisk placeret i vindretningen for at undgå en

ophobning af sne ved indgangen. Det store

udhæng forhindrer at sne lægger sig på vin-

duerne om natten. n

66 67

n Af Jan Hesselberg

48 kilometer sydafrikanske træstammer på facade

BIO4-projektet omfatter en ny kraftværks-

blok og en helhedsplan for den fremtidige

udvikling af Amagerværket. Facaden på den

nye blok opføres som en skov af hængende

stammer, der symboliserer kraftværkets for-

syning af biomasse. Udviklingen fra kul til

bæredygtig biomasse er et skridt imod Kø-

benhavns ambition om at blive verdens før-

ste CO2 neutrale hovedstad i 2025.

Eukalyptusstammer fra SydafrikaFacaden på BIO4 er nu ved at tage form og

træstammerne er fra en FSC-certificeret plan-

tage i Sydafrika. Eukalyptus har en lang leve-

tid og skal ikke imprægneres for at holde til

det danske klima.

Når træstammerne ikke er overfladebehand-

let, kan de på sigt afbrændes eller komposte-

res, hvilke betyder at de kan indgå i en bære-

dygtig cyklus.

En eventyrlig rejse igennem biomasseforsyning Når BIO4 står færdig, vil de hængende stam-

mer danne rum for en himmeltrappe, der fører

op til en platform på taget, med udsigt over

København.

Gottlieb Paludan Architects har udarbejdet

BIO4 i samarbejde med Møller & Grønborg og

engelske Speirs + Major. Projektet vandt i

2016 den internationale arkitekturpris LEAF

Award. n

Københavns nye grønne vartegn får facade af træ-

stammer – 48 km miljømærkede træstammer skal

udgøre facaden på det nye BIO4 ved Amagerværket

n Visualisering: Gottlieb Paludan Architects

Der skal mange kilometer træstammer til facaden.

Visualisering af facaden

med de mange stammer

n Af Jan Hesselberg

Træ i huse

I hvert fald kan man finde en del eksempler på

huse, hvor der inde i huset er et levende vok-

sende træ eller hvor huset er bygget omkring

et træ, måske med en transparent kasse om-

kring træet inde i huset. Kun fantasien sætter

grænser. n

Træ i huse henviser normalt

til husets konstruktion og/eller

beklædning. Men her er det helt

bogstaveligt – der vokser træer i

husene.

Træ og granit – og en glaskasse

omkring det levende træ.

Et studio på projekt med

vindeltrappe der snor sig op

omkring træet i midten.

På internettet findes et

hav af træhuse bygget

oppe i træerne.

67

træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri.

Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri

med mere end 2.500 medlemmer, der samlet set

udgør en meget betydelig del af tømrerfaget

i Danmark og brugen af træ i byggeriet.

Udgiver:

Træsektionen

under Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106

1358 København K

Tlf. 72 16 00 00