UC Viden portalerneEVALUERINGSRAPPORT 2015

Professionshøjskolerne samler forskning og udvikling i fælles portal – www.ucviden.dk

2

Indhold

Resumé ...................................................................................................................................... 3

Indledning .................................................................................................................................. 5

Metodisk datagrundlag .............................................................................................................. 6

Formål ....................................................................................................................................... 7

Portalstruktur ............................................................................................................................ 8

Anvendelse af UC Viden portalerne .......................................................................................... 11

Kvalitet .................................................................................................................................... 12

Brugervenlighed og layout........................................................................................................ 13

Fremtidens forskerprofilering og publicering ............................................................................ 20

Søgefunktioner ........................................................................................................................ 22

Inddateringer i UC Viden .......................................................................................................... 25

Kendskab til UC Viden portalerne ............................................................................................. 26

Anbefalinger ............................................................................................................................ 29

Litteraturliste ........................................................................................................................... 32

Bilag ......................................................................................................................................... 34

Redaktion: Mette Ryssel Bystrup, Projektuniverset Charlotte Greve, UC Viden (Projektleder)

Bidrag til litteratursøgning: Karin Hedegaard, VIA

Udgiver: UC Viden Udgivelsesdato: 1. februar 2015

3

Resumé Evalueringen af UC Viden portalen viser generelt stor opbakning fra alle brugere. Brugerne er enige om, at portalen giver god støtte til videndeling og til branding af sektoren. Evalueringen er baseret på en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af ledere, medarbejdere og studerendes perspektiver på portalen. Disse undersøgelser er suppleret med et litteraturstudie af netadfærd blandt uddannelsesinstitutionernes brugere samt en Google Analytics undersøgelse af brugeres anvendelse af portalen.

Power-browsing Litteraturstudiet viste, at målgruppen kan karakteriseres som ”power-browsere”, der er kendetegnet ved at besøge mange hjemmesider på kort tid, og at tillid er afgørende for deres valg af søgemaskine. Målgruppens netadfærd stiller således krav til enkle og hurtigt overskuelige søgefunktioner samt en visuelt tydelig markering af, hvilken portal brugeren befinder sig på. Power-browsere vil have deres viden her og nu og i en overskuelig form, ellers vælger de en anden søgemaskine. Det stiller krav om få ”klik” og ingen barrierer som eksempelvis logins. De ønsker direkte adgang til viden i form af fuldtekstartikler, og deres søgning skal give et overskueligt resultat samt en oplevelse af, at antallet af søgeresultater er fyldestgørende, uanset om de søger fra en pc, en tablet eller en smartphone.

Troværdighed Kvantiteten og kvaliteten af indholdet er afgørende for, om målgruppen vælger at anvende UC Viden portalen som en af sine søgemaskiner. Fremsøgning af profiler er en værdsat funktion, men flere profiler er mangelfulde. Blandt alle de adspurgte grupper er der enighed om, at det er nødvendigt, at flere ansatte registrerer i PURE. De ansatte udtrykker behov for eksplicitering af opgavens nødvendighed og for ressourcer til at udføre opgaven. Kvalitetsrammen skal sikre kvaliteten af viden på portalen, men er udmøntet forskelligt på professionshøjskolerne. Kvalitetssikringen bør derfor ensartes, og godkendelsestiden forkortes. Det foreslås, at de enkelte produkter er markeret med et kvalitetsstempel fremfor, at kvaliteten kun afhænger af, hvilken portal man befinder sig på. Ydermere vil en tydelig profil for portalen bidrage til, at portalen opleves som troværdig af målgruppen.

Brugere som medskabere af viden Designet bør skabe mulighed for, at brugerne interagerer. Brugerne vil ikke være passive modtagere, men aktive medskabere af indholdet på portalen. De ansatte ønsker således indflydelse på opbygningen af deres egen profil, eksempelvis ved at prioritere det indhold, søgerne får i deres søgninger. Men der er også ønske om at udvide visningsmulighederne med blogfunktioner, YouTube-klip, netværksorienteret videnskabeligt arbejde, deltagelse i debatter, frie online undervisningsforløb mv. Hermed udtrykker brugerne ønske om en mere dynamisk portal, der i højere grad modsvarer uddannelsesinstitutionernes aktiviteter.

Integration Fremtidstendenser viser, at deling og profilering af forsknings- og udviklingsaktiviteter sker langt hurtigere og ad flere kanaler, end det tidligere har været tilfældet. Nu spiller de sociale medier (fx LinkedIn og facebook) en afgørende rolle. I tråd med dette har en stor andel af professionshøjskolernes ansatte profiler på flere medier og efterspørger integration med andre professionelle profiler, så der ikke skal indtastes og vedligeholdes flere forskellige steder.

4

Kommunikation Det begrænsede kendskab til portalen blandt alle målgrupper vidner om, at der er behov for en større synlighed og profilering både internt og eksternt. Her bør UC Viden portalen synliggøres hos relevante samarbejdspartnere og på professionshøjskolernes interne og eksterne web. Særligt de studerende er optaget af undervisernes lokale promovering af UC Viden. UC Viden portalerne skal i højere grad integreres i hverdagen, så det bliver et arbejdsredskab. Derudover anbefales det at opstille mål for portalernes anvendelse samt monitorere denne løbende.

Søgemaskineoptimering og sociale medier er afgørende for profileringen af UC Viden portalerne. Det anbefales, at UC Viden portalernes kobling til de sociale medier styrkes for at henvende sig til målgrupperne der, hvor de er, og give en øget mulighed for, at brugerne kan interagere. Facebook er på nuværende tidspunkt det dominerende sociale medie, og det anbefales derfor, at UC Viden får en aktiv facebookside, ligesom profilering på andre sociale netværksmedier også vil være anbefalelsesværdigt.

Anbefalinger

Anbefaling 1: Skærp UC Videns profil og identifikationen af målgrupper

Anbefaling 2: Forenkl portalstrukturen

Anbefaling 3: Opstil målbare mål for anvendelsen af portalen

Anbefaling 4: Opdatér UC Viden portalernes indhold og styrk de ansattes incitament til at inddatere

Anbefaling 5: Giv ejerskab til forskerprofiler

Anbefaling 6: Skab overførselsmulighed til og fra andre systemer og platforme

Anbefaling 7: Forenkl og forbedr søgefaciliteterne

Anbefaling 8: Skab direkte adgang til fuldtekst

Anbefaling 9: Gå ikke på kompromis med kvaliteten

Anbefaling 10: Skab et enklere og mere dynamisk og interaktivt design

Anbefaling 11: Udbred kendskabet til UC Viden portalerne internt og eksternt

Anbefaling 12: Anvend UC Viden portalerne aktivt i hverdagen

Anbefaling 13: Styrk UC Videns interaktion med sociale netværksmedier

Anbefaling 14: Søgemaskineoptimér UC Viden Portalen

Anbefaling 15: Skab integration med UC’ernes lokale kommunikationsstrategier

5

1. Indledning UC Viden er de danske professionshøjskoler og DMJX’s1 bestræbelse på at synliggøre professionshøjskolernes forskning, udviklingsarbejde og innovation. Ambitionen med samarbejdet er således at give aftagere, ansatte og studerende adgang til professions- og erhvervsrettet viden, som kan bidrage til håndtering af nogle af velfærdssamfundets centrale udfordringer. UC Viden portalerne blev gradvist taget i anvendelse af de danske professionshøjskoler fra 2010 og en fælles national portal blev lanceret den 21. februar 2013. Portalerne bygger på inddateringer fra medarbejdere i de danske professionshøjskoler i forskningsregistreringssystemet PURE, der er udviklet af Atira (nu opkøbt af Elsevier). DMJX tilsluttede sig samarbejdet i begyndelsen af 2013. I forbindelse med implementeringen af UC Viden portalerne blev der på nationalt plan etableret en driftsorganisation bestående af et forretningsudvalg under Rektorkollegiets Forskningspolitiske Udvalg, et systemudviklingsudvalg og et kvalitetsudvalg. I 2014 blev denne organisering afløst af Forskningspolitisk Udvalg (der nu fungerer som forretningsudvalg) en driftsgruppe og et kvalitetsudvalg. På alle professionshøjskoler2 er der udpeget en lokal projektleder eller koordinator3 og gennemført forskellige tiltag og støtteforanstaltninger, der bidrager til driften, udviklingen og implementeringen af UC Viden. Knapt fem år efter åbningen af de første UC Viden portaler er det blevet besluttet at evaluere UC Viden portalerne. Evalueringen skal danne baggrund for en eventuel revision og/eller udvikling af portalerne.

1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 2 Professionshøjskolerne vil også blive omtalt som UC’er (University Colleges) i rapporten 3 Alle de lokale UC Viden projektledere udgør tilsammen driftsgruppen

6

2. Metodisk datagrundlag Evalueringen af UC Viden portalerne blev gennemført på baggrund af et indsamlet datamateriale, hvor det afgørende princip var at få så mange perspektiver som muligt repræsenteret til belysning af portalens formål, anvendelse, udfordringer samt forbedrings- og udviklingsmuligheder. Evalueringen omfatter den fælles nationale portal samt de lokale UC Viden portaler. Studenterportalen, der indeholder afsluttende opgaver fra professionshøjskolernes uddannelser, er ikke medtaget med mindre det forekommer relevant i sammenhængen. En oversigt over datakilder, perspektiver og bidrag kan ses i figur 1. Her fremgår det bl.a., at der er gennemført et litteraturstudie for at få et billede af, hvad der kendetegner UC Viden brugere (nuværende men også kommende) og deres behov. Litteraturen har været udvalgt ud fra målgrupperne (studerende og ansatte på uddannelsesinstitutioner) kombineret med søgeadfærd, videndeling og virtuel selvfremstilling. For øvrige metodiske detaljer henvises til bilag I og II.

Figur 1: Oversigt over metode

7

3. Formål Det oprindelige formål med UC Viden portalerne var at udgøre en troværdig og effektiv videndelingsplatform for professionsrettet forskning og udvikling. Målene herunder var at:

• UC Viden skal være et centralt og effektivt redskab i formidlingen af professionshøjskolernes samlede viden til interessenterne

• UC Viden portalerne skal bidrage positivt til Professionshøjskolens branding • UC Viden skal udgøre et troværdigt grundlag for ledelsens strategiske beslutninger omkring

udvikling og forskning • UC Viden skal være et centralt redskab i realiseringen af målsætninger om udvikling og

videndeling • UC Viden skal være et effektivt og foretrukket arbejdsredskab for underviserne

Der er god overensstemmelse med det oprindelige formål sammenholdt med ’ledelsen’4 og driftsgruppens nuværende opfattelse af formålet med UC Viden portalerne, hvor de hovedsageligt nævner videndeling, -generering og –formidling5. Samtidig udtrykker de, at formålet er at skabe transparens og standarder i sektoren. Særligt videndelingen bør, ifølge ’ledelsen’, i fremtiden styrkes, mens kommunikationschefen for Danske Professionshøjskoler især er optaget af forbedringspotentialet forbundet med sektorens formidling/kommunikation. Det er i tråd med de ansatte, der mener, at formålet med UC Viden portalerne primært er at fungere som et profileringsredskab for dem selv og sektoren6. Herefter opfatter de ansatte UC Viden som et redskab til videndeling7 og formidling af forsknings- og udviklingsaktiviteter8. Lidt under halvdelen af de ansatte mener, at formålet er et administrativt ledelsesredskab9.

3.1 Innovation Professionshøjskolernes udviklingsforpligtigelse, beskrevet i reformen fra 2009, medfører, at den viden der produceres i sektoren, også skal omsættes til praksisnær udvikling og innovation i samfundet. I debatoplægget ”Fra professionsuddanner til innovationspartner” udarbejdet af DEA i 2012, peges der på, at professionshøjskolerne bør være en mere tydelig innovationspartner. Her nævnes UC Viden portalerne som et godt tiltag, fordi det samler viden om forsknings- og udviklingsaktiviteter i professionshøjskolesektoren. I KL’s publikation ”Viden i spil” fra 2013 opfordres det til, at viden fra forskning og praksis gøres mere overskuelig, og at der er behov for

4 ’Ledelsen’ udgør formanden for Danske Professionshøjskoler og rektor for VIA University College, Harald Elmo Mikkelsen, formand for Uddannelsespolitisk Udvalg og rektor for UC Sjælland, Ulla Winther Koch, stedfortræder for formand for Forskningspolitisk Udvalg og prodekan ved Professionshøjskolen Metropol, Tobias Høygaard Lindeberg og formand for UC Viden kvalitetsudvalget og forsknings- og udviklingsdirektør, UC Lillebælt Jørgen Thorslund. 5 Spørgeskemaundersøgelse blandt ’ledelsen’ og driftsgruppen 6 76% af de ansatte svarer at UC Viden i høj eller i nogen grad er et redskab til profilering af sektoren overfor ministerier og andre myndigheder, mens 84% af de ansatte har svaret i høj eller i nogen grad, hvad angår profilering af medarbejdernes forsknings- og udviklingsaktiviteter 7 74% af de ansatte mener, at formålet i høj eller i nogen grad er at fungere som et redskab til videndeling mellem kolleger i professionshøjskolerne 8 54% af de ansatte svarer, at de i høj eller i nogen grad mener, at det er et redskab til formidling af forsknings- og udviklingsaktiviteter 9 47% af de ansatte svarer, at de i høj eller nogen grad mener, at formålet er at fungere som administrativt ledelsesredskab.

8

overblik og en mere enkel adgang til eksisterende viden og erfaringer om god praksis. I den forbindelse foreslås det, at viden samles i en videnbank. UC Viden vurderes således som et væsentligt tiltag for at styrke UC Videns position som innovationspartner i innovationsprojekter hos offentlige og private virksomheder. I spørgeskemaundersøgelsen blev ’ledelsen’ spurgt om, hvorvidt det er lykkes. De giver udtryk for, at UC Viden portalerne understøtter innovation i professionshøjskolerne ved at inspirere til og initiere viden, og dette kan styrkes ved, at der i fremtiden er endnu flere, der gør viden tilgængelig på portalerne. CV’er opfattes også som særligt vigtigt i denne sammenhæng.

3.2 Opsummering på formålet med UC Viden Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der er bred enighed blandt ’ledelse’ såvel som ansatte om, at UC Viden er et centralt videndelings- og formidlingsredskab for sektorens forsknings- og udviklingsindsats samt at UC Viden gennem tilgængeliggørelse af viden fra professionshøjskolerne kan understøtte innovation. Det anbefales, at dette tydeliggøres i et enkelt og tydeligt formål for UC Viden.

4. Portalstruktur PURE er benævnelsen på det inddateringssystem, som anvendes, når forsknings- og udviklingsaktiviteter skal inddateres og dermed synliggøres på UC Viden portalerne og udgør således den samlede database. PURE er et såkaldt Current Research Information System og anvendes af de danske universiteter, professionshøjskoler samt arkitekt- og designskolerne. Det særlige ved de danske professionshøjskolers model er, at der er tale om en såkaldt multi-tenancy, det vil sige, at de syv professionshøjskoler (UC’er) og DMJX anvender den samme database. Den enkelte professionshøjskole har dog kun adgang til egne data, men det er muligt at trække data fra hele sektoren til en fælles portal for professionshøjskolesektoren (www.ucviden.dk). Samtidig trækkes data til otte uafhængige portaler for hver af professionshøjskolerne samt til otte tilhørende portaler, der kun er tilgængelige med login (WAYF) for ansatte og studerende. Dermed er UC Viden fællesbetegnelsen for en række portaler og databaser:

Figur 2: UC Viden portalernes struktur

Den nationale portal

De 8 UC’ers eksternt tilgængelige portaler

UC’ernes internt tilgængelige portaler

Backend (PURE)

Filter: UC Viden kvalitetsrammen

9

Den fælles nationale UC Viden portal har et tværgående nationalt sigte og er kvalitetssikret i form af en vedtaget og fælles kvalitetsramme med et fælles sæt af kriterier for, hvad der skal være synligt på den nationale portal. Kvalitetsrammen blev implementeret på alle professionshøjskoler fra 2012, og portalen blev lanceret den 21. februar 2013.

4.1 Formålet med portalstrukturen Ifølge driftsgruppen er formålet med portalstrukturen, at den nationale portal fungerer som et fælles ansigt udadtil. Samtidig skal den enkelte professionshøjskole kunne profilere sig selv på de eksterne portaler, ligesom der skal være mulighed for at registrere materiale, der kun er tilgængeligt for egne ansatte i de interne portaler. Således var intentionen oprindeligt, ”at kunne differentiere på synlighed ud fra faktorer som relevans og kvalitet”10

Der er delte meninger om portalstrukturen blandt alle de adspurgte grupper. Nogle vurderer, at det fungerer fint, mens mange slet ikke er klar over, at den eksisterer. Særligt driftsgruppen (men også ansatte og studerende) giver udtryk for, at de forskellige portaler skaber forvirring, fordi man ikke er klar over, hvilken portal man befinder sig på: ”At der er flere portaler i én forvirrer mere end det giver mening”11. En sammenligning af url’er og forsider fra den nationale portal og de lokale portaler viser da også, at der ikke er en tydelig forskel mellem portalernes url’er (bilag IX) ligesom det er tilfældet for portalernes design (bilag X).

4.2 Portalernes målgrupper Den oprindeligt tiltænkte målgruppe for den nationale portal var sektorens aftagere, samarbejdspartnere, ministerier og øvrige myndigheder og styrelser, pressen og offentligheden i øvrigt. Målgrupperne for UC’ernes interne og eksterne portaler blev ikke ekspliciteret i det oprindelige opdrag. Driftsgruppen udtrykker (jf. spørgeskemaundersøgelsen) i lighed hermed, at eksterne brugere men også ansatte er målgruppen for den nationale portal. Studerende opfatter de i mindre udstrækning som målgruppe12 for den nationale portal og UC’ernes eksterne portaler. Driftsgruppen har ikke et tydeligt billede af, i hvor høj en grad målgrupperne anvender UC Viden portalen13. Kommunikationsafdelingerne peger særligt på de eksterne brugere som målgruppe for den nationale portal bestående af videnspersoner, samarbejdspartnere, interessenter, pressen/journalister, politikere, ministerier, erhvervslivet, forskningsmiljøer, andre professionshøjskoler, men de nævner også professionshøjskolernes kommunikationsafdelinger, undervisere/forskere, studerende og praksis. Der er således tale om en bredt sammensat målgruppe.

4.2.1 Google-generationen Kendetegnende for store dele af de nuværende og kommende målgrupper er, at de tilhører den såkaldte ”Google-generation” (og forskellige afarter af betegnelsen), som er et gennemgående begreb i litteraturen. Kendetegnende for denne generation er, at det er unge, der er født og opvokset i en kultur, hvor internettet har givet dem mulighed for hurtig adgang til store mængder 10 Citat fra driftsgruppens spørgeskemabesvarelse 11 Citat fra driftsgruppens spørgeskemabesvarelse 12 Driftsgruppen svarer, at de opfatter følgende som primære målgrupper for UC Viden den nationale portal og UC’ernes eksterne portaler: Ansatte (100%/67%), Eksterne brugere (83%/100%), studerende (33%/33%) og andre (17%/17%) 13 43% af driftsgruppen mener, at den i høj grad benyttes, mens 29% vurderer, at det hverken er i høj eller lille grad, mens 14% svarer i meget lille grad (opgjort ud fra et meget lille datagrundlag)

10

af digitalinformation, og hvor fysisk materiale gradvist er blevet mindre dominerende. Derfor er det interessant at forholde sig til, hvad der er karakteristisk ved deres søgeadfærd set i forhold til udviklingen af fremtidens UC Viden portaler. Forbeholdet, som litteraturen gør opmærksom på, er dog, at der eksisterer store forskelle de unge imellem, og at Google-generationen således ikke er en homogen gruppe med et lige stort forbrug af forskellige teknologier og medier og ej heller en lige stor fortrolighed og mediekulturel kompetence14 (Ryberg, 2009: 11). De ældre generationer er hurtige til at indhente de unge (Gunter, 2009: 11), så det, der kendetegner Google-generationens søgeadfærd, er også interessant at kigge på i forhold til andre målgrupper. Litteraturen peger på, at der ud over de aldersbetingede forskelle også eksisterer digitale uligheder, som relaterer sig til socioøkonomisk status, social klasse, kultur, etnicitet, køn, geografi og uddannelsesbaggrund. Det er forskelle, der gør sig lige så meget gældende for de yngre generationer af universitetsstuderende, som for ældre generationer af universitetets medarbejdere (Selwyn, 2012: 5).

For alle grupper gælder det dog, at internettet, med den hurtige og store tilgængelige information, er et vilkår både nu og i fremtiden (Rowlands, 2008; Ryberg, 2009; Selwyn 2012).

4.2.1.1 Power browsing Power-browsing er et begreb, der går igen i litteraturen omkring Google-generationen og omfatter den afbrudte opmærksomhed og koncentration, der kendetegner netadfærden. Det er således begrænset tid, der tilbringes på hver side, inden der klikkes videre, ligesom der besøges færre sider og domæner (Nicholas 2011). ”Power-browsing” betyder således, at der skannes titler, indholdsfortegnelser og resuméer (Rowlands, 2008: 8 og Ryberg 2009: 31). Samtidig foretrækker Google-generationen det visuelle frem for det tekstuelle, ligesom hyperlinks anvendes frem for læsning (særligt benyttet af drenge) (Ryberg, 2009:13 & Rowlands, 2008:14).

4.2.1.2 Mangel på mediekulturel kompetence Den korte evalueringstid forbundet med power-browsing gør det svært at vurdere relevansen og kvaliteten af det materiale, der fremsøges (Rowlands, 2008:12). Med andre ord er Google-generationen forholdsvist ukritisk og urefleksiv i sin søgeadfærd, både hvad angår informationskilder, og hvad angår det indholdsmæssige. Flere steder i litteraturen vurderes det derfor, at de unge typisk mangler mediekulturelle kompetencer (Ryberg 2009: 11 og 15).

4.3 Forbedringsforslag til portalstrukturen Power-browsing er relevant at forholde sig til i forhold til UC Videns portalstruktur, for heraf kan det udledes, at det er afgørende, at brugerne nemt kan gennemskue, hvor de befinder sig. Det er i tråd med spørgeskemaundersøgelsen blandt de adspurgte grupper, hvor der på alle besvarelsesniveauer bliver peget på, at hvis portalstrukturen fortsat skal eksistere, så bør der være en øget synliggørelse af, hvilken portal man befinder sig på i form af synlige links, forskelle i baggrundsfarver og URL-adresser (fx www.ucc.ucviden.dk) samt en øget kobling mellem portalerne i form af links. Ligeledes opleves der forvirring og uklarhed om forskellene på UC’ernes hjemmesider og UC’ernes portaler tilgået via UC Viden.

14 Mediekulturel kompetence er evnen til at forholde sig kritisk og reflekterende i forbindelse med søgeadfærden

11

5. Anvendelse af UC Viden portalerne Ifølge Google Analytics (se bilag XI) er studenterportalen den klart mest besøgte del af UC Viden med næsten 200.000 besøg15 i løbet af 2014 efterfulgt af den nationale portal med lige under 100.000 besøg. Blandt professionshøjskolerne har VIA’s portal det største antal besøg (75.000 besøg i 2014), mens UC Nordjylland, UC Syddanmark, UC Lillebælt og Professionshøjskolen Metropol hver har haft omkring 10.000 besøg i løbet af 2014. Både ledelsen og kommunikationsafdelingerne mener, at der skal arbejdes på, at der i fremtiden sker en øget anvendelse af portalerne. For at det kan ske, peger de på, at der kommer flere profiler og mere indhold på siderne, så præsentationer af såvel personer og projekter bliver forbedret, og der ikke er så store indholdsmæssige mangler på siden som i dag. Samtidig skal siden i højere grad anvendes af og henvises til af fagprofessionelle. Også de ansatte peger på, at UC Viden portalen skal være en mere integreret del af hverdagen, hvilket ville øge anvendelsen.

5.1 Sessionsvarighed Længden af brugernes besøg (sessionsvarigheden) på de forskellige portaler (se bilag XII) viser, at Studenterportalen holder længst på de besøgende med en gennemsnitlig sessionsvarighed på 2m45s. Til sammenligning varer et besøg på den nationale portal i gennemsnit 1m50s, mens sessionsvarigheden på professionshøjskolernes sider er mellem 50s og 1m10s.

5.2 Afvisningsprocent Afvisningsprocenten på UC Viden portalernes forsider (se bilag XIII) viser, at Studenterportalen er den forside, der har færreste besøgende, der forlader siden uden at foretage yderligere handlinger (17%). Forsiderne for de enkelte UC’ers portaler og den nationale portal har alle en afvisningsprocent omkring 35%, dog med undtagelse af Professionshøjskolen Metropol, der har en afvisningsprocent på 48%. Det vil sige, at 35-48% af sessionerne, der starter på UC’ernes portalforside, også slutter på forsiden, uden, at der er klikket ind på nogle undersider.

5.3. Portalens relevans Alle de eksterne brugere mener, at portalen er relevant for dem og deres organisation som samarbejdspartner til danske professionshøjskoler, men at den ikke på nuværende tidspunkt anvendes aktivt16. Det begrundes med, at de får deres viden på anden vis. Når de eksterne brugere en sjælden gang bruger UC Viden portalen, så er det for at finde forsknings- og udviklingsprojekter. En ansat giver udtryk for, at UC Viden ikke opleves relevant, fordi indholdet er begrænset til UC’ernes forsknings- og udviklingsaktiviteter: Spørgeskemaundersøgelsen viser imidlertid også, at nogle fravælger UC Viden, fordi portalerne ikke giver mere fyldestgørende søgeresultater i lighed med Google. ”Hvis jeg skal søge efter artikler og bøger vil jeg altid gøre det i en database, der giver mig alle artiklerne – ikke kun dem, der er skrevet på UC’er”. Blandt de ansatte er der desuden meget delte meninger om, hvorvidt UC Viden portalerne opleves som en relevant formidlingsplatform for deres forsknings- og udviklingsaktiviteter17. 15 ”Besøg” inkluderer også gengangere og er derfor ikke det samme som antal besøgende/unikke brugere 16 67% svarer nej til, at UC Viden portalen bruges aktivt i deres organisation, og 33% svarer ved ikke 17 Blandt de ansatte vurderes relevansen af UC Viden portalerne som formidlingsplatform for deres forsknings- og udviklingsaktiviteter som følger: Meget relevant, 11%; Relevant, 23%; Nogenlunde relevant 21%; mindre relevant 20%; ikke relevant 12% og ved ikke 13%.

12

5.4 Opsummering på anvendelsen af UC Viden portalerne Google Analytics statistikken viser, at studenterportalen tilgås relativt meget og dobbelt så meget som den nationale portal. Statistikken viser også, at de lokale portaler tilgås meget lidt. Et lignende billede tegner der sig for sessionsvarigheden, der er længst på studenterportalen efterfulgt af den nationale portal, mens sessionsvarigheden på UC’ernes lokale portaler ligger på omkring et minut. Tilsvarende viser statistikken, at afvisningsprocenten for Studenterportalen ligger ret lavt, mens en tredjedel til halvdelen af besøgene på den nationale portal såvel som de lokale portal ikke fortsætter videre efter besøget på forsiden. Det anbefales at sætte mål for anvendelsen af portalerne samt at monitorere evt. promoveringstiltags effekt i Google Analytics statistikken. Samtidig skal der iværksættes tiltag, så UC Viden portalerne opleves som en troværdig og skarpt profileret formidlingsplatform for ansatte.

6. Kvalitet Litteraturstudiet viste, at de unge tilhørende Google-generationen ofte gør brug af power-browsing, og at de i nogen grad mangler mediekulturelle kompetencer. Derfor er det vigtigt for dem, om en portal virker troværdig. I forhold til UC Viden kan denne troværdighed opnås ved, at indholdet i portalen fremtræder som af høj kvalitet. Spørgeskemabesvarelserne blandt de adspurgte grupper vidner om, at størstedelen af de ansatte, der anvender portalen, er forholdsvist tilfredse med kvaliteten18. Eksterne brugere og driftsgruppen er en smule mere kritiske og de fleste svarer, at den er ”hverken god eller dårlig”19.

6.1 Implementering af kvalitetsrammen Implementeringen af UC Viden kvalitetsrammen kan bidrage til at øge den nationale portals troværdighed. Kvalitetsrammen er et nationalt kvalitetssikringssystem, der indeholder et sæt af nationalt fastsatte kvalitetskriterier og retningslinjer til brug på professionshøjskolernes PURE portal20. Kvalitetsrammen udgør et filter for, hvad der er synligt på den nationale portal (jf. figur 2). Kvalitetsrammen er en vigtig brik i sektorens indsats for at skabe en fælles forståelse for og tilgang til viden blandt professionshøjskoler og fagprofessionelle.

Spørgeskemabesvarelserne viser imidlertid, at der er store forskelle på udmøntningen af kvalitetsrammen, særligt de forskellige UC’er imellem. Driftsgruppen udtrykker også vanskeligheder forbundet med implementeringen af kvalitetsrammen: ”Det har været svært at implementere kvalitetsrammen, og sikre at alle relevante indberetninger faktisk er synlige”. Her efterspørges det fra de ansattes side, at godkendelseskriterierne bliver synlige og ensartede, og driftsgruppen opfordrer til, at kvalitetsrammen overholdes. Driftsgruppen foreslår samtidig en kvalitetsskærpelse ved, at den nationale portal KUN indeholder materiale, der opfylder kvalitetsrammen, og at alt øvrigt kun skal være synligt lokalt. En ansat udtrykker i modsætning hertil skepsis over, at der overhovedet skal være en godkendelsesprocedure: ”Det er svært at se relevansen i, at andre skal godkende de publikationer/aktiviteter man indtaster – virker meget formynderisk”.

18 58% af de ansatte svarer, at kvaliteten er meget høj, høj eller tilpas 19 67% af driftsgruppen og 67% af de eksterne brugere har valgt denne svarkategori 20 Kvalitetsrammen kan tilgås her: http://www.uc-dk.dk/da/phocadownload/kvalitetsramme%20for%20uc-viden.pdf.

13

6.2. Godkendelsesprocedurer Kvalitet og UC Viden portalens troværdighed hænger uløseligt sammen. Af litteraturstudiet kan det udledes, at det er vigtigt, at UC Viden udgør et brand, der kan fungere som kvalitetsstempel, så brugerne kan have tillid til portalen. For at UC Viden kan repræsentere et højt fagligt kvalitetsniveau er det afgørende, at den er opdateret, troværdig og fyldestgørende/altomfattende (Carpenter, 2012: 19 & Rowlands 2008: 10). Ifølge spørgeskemabesvarelserne ønsker de ansatte en hurtigere godkendelsesprocedure, så indtastninger ikke er usynlige i månedsvis på grund af manglende validering.

6.3 Kvalitetsstempling En udfordring for brugerne er desuden, at det, jf. portalstrukturen, ikke er synligt, hvornår de er på den nationale portal (med kvalitetssikring), og hvornår de er på de lokale portaler (uden kvalitetssikring). Projektleder Charlotte Greve foreslår, at alle inddateringer umiddelbart synliggøres på den nationale portal, men at materiale, der lever op til kvalitetskriterierne, får en label/et kontrolmærke, så brugerne ikke behøver at forholde sig til, hvor (på hvilken portal) de har fundet materialet, for at vide om det lever op til kvalitetsrammen. Ansatte ønsker endvidere, at det skal være muligt at angive, om en publikation er peer-reviewed (som på universiteternes PURE) og i øvrigt godkendt, udgivet osv. Dette kan også fungere som kvalitetsstempel. I forbindelse med tidsskrifter efterspørger de ansatte information om de tidsskrifter, der linkes til i søgeresultaterne for at kende til tidsskriftets kvalitet.

6.4 Troværdighed Troværdighedstab sker ifølge ansatte også ved manglende indhold på siderne. Et eksempel herpå, er kategorien ”eksperter”, der både er opslået på forsiden og i rullemenuer, men kun indeholder få eksperter: ”Alle eksperterne er jo fra Metropol eller UCSJ, hvilket jo ikke er rigtigt. Sådanne forhindringer gør at troværdigheden falder”.

6.5. Opsummering på kvalitet Kvalitet er afgørende for UC Viden portalens troværdighed og er bl.a. forsøgt imødekommet ved hjælp af kvalitetsrammen. Kvalitetsrammen ser dog ikke ud til at fungere efter hensigten på grund af forskelle i udmøntning de forskellige professionshøjskoler imellem og lange godkendelsesprocedurer. Det foreslås, at de enkelte produkter er markeret med et kvalitetsstempel fremfor, at kvaliteten kun afhænger af, hvilken portal man befinder sig på. Desuden anbefales det, at sidernes indhold er fyldestgørende og kvalitetssikret.

7. Brugervenlighed og layout Brugervenligheden har en tæt sammenhæng med det tidligere introducerede begreb ”power-browsing”, der kendetegner Google-generationens netadfærd. Det indebærer, at det kun er kort tid, der tilbringes på hver side, og at der besøges mange domæner. Derfor skal siderne være nemme at overskue og visuelt orienterede frem for teksttunge mv. Brugervenligheden er med andre ord et emne, der indeholder mange forskellige elementer, og hvor de adspurgte grupper har mange forslag til forbedringer. Overordnet set viser tendensen, at der er for mange klik forbundet med at nå derhen, hvor man gerne vil, at der er mange undermenuer, og at det er for svært at gennemskue, hvor på UC Viden portalen man befinder sig. Det udtrykkes bl.a. af en ansat i

14

følgende citat: ”ikke specielt brugervenlig – mange klik og ikke gennemsigtigt, hvor hvad hører til”21. Der efterspørges endvidere information om, hvad man kan forvente sig af portalen

7.1 Layout Der er delte meninger om UC Viden layoutet, hvor de studerende22 og eksterne brugere23 synes, det er godt eller nogenlunde, så er de ansatte en smule mere kritiske24. Forslagene til forbedringsmuligheder er mange og omhandler særligt sidens visuelle udtryk, overskuelighed og dynamik.

7.1.1 Visuelt udtryk Kommunikationschefen for Danske Professionshøjskoler udtrykker, at UC Viden siden ikke er opdateret visuelt, men at det kommer til at ske i form af nye tiltag. Det er der ifølge de forskellige adspurgte grupper behov for. Det foreslås bl.a., at siden bliver mere moderne i sit udtryk ”Man burde designe den, så den var mere klar og mere æstetisk lækker. Det er alt for hierarkisk og UNI-C-agtigt”25. I den forbindelse nævnes farver og billeder som elementer, der kan bidrage positivt og fungere mere aktivt i forhold til navigationen: ”Gerne farveopdeling eller billeder, der ved klik viser faglige sorteringer”26 og ”Forside må gerne være mere inspirerende, samme to ansigter der altid står fremme, lidt afveksling ville antyde, at det ikke er så statisk”27.

7.1.2 Overskuelighed Både studerende og ansatte giver udtryk for, at kompositionen på UC Viden kan forbedres. Kritikken går både på for meget eller for lidt ”luft” på de forskellige sider, for meget tekst, og en del forstyrrende elementer på siderne, som fjerner fokus fra de centrale funktioner, der anvendes (som fx søgefunktionen). ”Jeg synes generelt at siderne virker rodede – alle mulige aktiviteter dukker op og ikke nødvendigvis i kronologisk orden”28. Et eksempel herpå er, ifølge både ansatte og studerende, at det er forvirrende, at man kan vælge et nøgleord, som så blot leder én hen til et uoverskueligt stort antal nye ord i tilfældig rækkefølge. Overskriften her er ”Gennemse”, hvilket virker ulogisk. Her anbefaler de i stedet, at nøgleordene skal være mere overskueligt opstillet i logiske kategorier.

Blandt de studerende og ansatte er der delte meninger om, hvorvidt opstillingen af søgeresultaterne efter publikationstype er overskuelig eller ej. Dog udtrykkes der et ønske om, at de nyeste publikationer står øverst, og at der anvendes et kvalitets-/anbefalingssystem inspireret af Amazon29, der kan medvirke til, at søgeresultaterne overskueliggøres.

21 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 22 Kun 5% af de studerende svarer, at det er dårligt eller meget dårligt og over halvdelen (59%) synes, at layoutet er godt eller meget godt, ifølge spørgeskemaundersøgelsen. 23 Af de eksterne brugere svarer 40%, at det er godt, mens 40% svarer, at det er hverken godt eller skidt 24 Den svarmulighed som flest ansatte har valgt, hvad angår tilfredshed med layoutet, er hverken godt eller skidt (33%) 25 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 26 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 27 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 28 Ansat fra spørgeskemaundersøgelsen 29 Amazon nævnes af de ansatte som eksempel på et velfungerende kvalitets-/anbefalingssystem

15

De ansatte foreslår, at de funktioner, som ofte anvendes på UC Viden portalens forside, så som søgefunktionerne, kommer til at fremstå tydeligere. I den forbindelse er det relevant at se på anvendelsen af forsiden.

7.1.3 Forsidens anvendelse UC Viden portalens søgefunktion anvendes generelt ikke særlig ofte af målgrupperne30. De studerende, der aldrig eller sjældnere end hver måned anvender søgefunktionen, begrunder det med, at de ikke kender til søgefunktionen på UC Viden portalerne (75%), mens den mest anvendte forklaring blandt de ansatte er, at UC Viden ikke indeholder det de søger (38%). Det uddybes med: ”Jeg søger typisk i Google og regner med, at den finder det mest relevante”.

Ud fra Google Analytics data31 og spørgeskemabesvarelserne32 udledes det, at den mest anvendte funktion på UC Viden portalens forside er søgefelterne. Her søger både de studerende og de ansatte hovedsageligt efter publikationer og andet skriftligt materiale33. Herefter følger den nationale studenterportal ’Studenterprojekter’ (11%) i nederste højre hjørne. Overskrifterne i menubjælken (se bilag IX) øverst anvendes ifølge Google Analytics kun sjældent eller aldrig, hvor ’Projekter’ (8,8% af klikkene) og ’Skriftlige produktioner’ (6,5%) er de mest populære. Midt på forsiden af den nationale portal er der en række nøgleord, der kun bruges minimalt (1,2% af sessionerne på forsiden). Nederst til højre på forsiden af den nationale portal linkes der til de enkelte professionshøjskoler, som ej heller bruges i særlig høj grad (se bilag X). Yderst til højre er der en liste over de seneste publikationer. Da print screenet nedenfor i figur 3 viser klik på siden fra hele 2014, viser det sig ikke overraskende, at links til de seneste publikationer bruges i tæt på 0% af tilfældene, da listen hele tiden opdateres med nye publikationer, hvorved der kommer nye links i oversigten.

30 Svarkategorien ”aldrig” eller ”sjældnere end hver måned” var de mest valgte blandt de adspurgte grupper: Studerende (56%), Ansatte (78%) og eksterne brugere (67%) 31 Det har desværre ikke været muligt at få data på frekvensen af klik på søgefelterne, men tilgengæld har vi frekvenstal på de fleste øvrige forside-muligheder, hvorfor vi kan komme med et cirka tal på, hvor mange der anvender søgefunktionerne. 32 ”Søg Viden”: Studerende 68% og ansatte 49%. ”Søg person eller enhed”: Studerende 9% og ansatte 46% 33 På UC Viden portalerne søger de studerende/ansatte typisk efter Forsknings- og udviklingsprojekter (65%/50%) og artikler, bøger eller kapitler i bøger (70%/31%).

16

Figur 3: Den nationale UC Viden portals forside med % angivelser over, hvor ofte der klikkes på de forskellige overskrifter/funktioner vist i de små orange kasser.

De studerende og ansatte foreslår, at tekstmængden minimeres på siderne ved at erstatte tekst med symboler samt at udvælge den nødvendige tekst eller at tekstdele placeres i undermenuer. Et eksempel herpå er, at teksten om UC Viden nederst på forsiden kan placeres under en overskrift, ”om UC Viden”, i menulinjen34. Overskueligheden er ligeledes et nødvendigt tema at forholde sig til på de øvrige sider, ifølge undersøgelserne, bl.a. i forbindelse med visning af søgeresultater.

34 Ansat fra brugerundersøgelsen

17

7.2 Kollektiv udforskning De sociale medier udgør en stor pædagogisk implikation i og med, at de studerendes relationer til information og viden har en konstant skriftende karakter. Læring er således bygget op omkring principper for kollektiv udforskning, leg og innovation frem for individualiseret undervisning (Selwyn, 2012: 3). Karakteristisk for de sociale medier er en masse-socialisering, hvor fordelene ved kollektive interaktioner i form af online brugergrupper udnyttes fremfor enkelte brugere (Selwyn 2009: 1). Brugen af sociale medier indebærer for eksempel, at eleverne skal være "aktive medproducenter af viden og ikke passive forbrugere af indhold, og at læring skal være en deltagerbaseret, social proces der støtter personlige livsmål og behov (Selwyn 2012: 4). Litteraturen om anvendelsen af digitale medier som videndelingsredskab viser generelt, at vi må forholde os til, at vi lever i en deltagerkultur med forbrugere og formidlere frem for modtagere. Således er alle aktører på UC Viden ikke kun passive modtagere af information men skal i stedet betragtes som aktive medskabere af indholdet (Veletsianos 2014, s. 13). Unge mennesker er ikke tilfredse med at være passive forbrugere men vil i stedet selv designe, producere og distribuere produkter (Selwyn 2012: 29). På UC Viden portalerne er det muligt at dele indhold på sociale medier, men spørgeskemaundersøgelsen viste, at det er meget begrænset hvor meget de funktioner anvendes35, og at der er tvivl om, hvad overskrifter og symboler indeholder og medfører: ”Tvivl om hvad der sker, hvis man klikker på LinkedIn ikonet eller Facebook ikonet – er det så et ’like’?”36.

7.3 Dynamik

Opfordringer om at UC Viden bliver en levende og dynamisk side er nævnt flere steder i spørgeskemaundersøgelsen af både studerende og ansatte, ligesom det er antydet flere steder i litteraturen som afgørende for at fange brugernes interesse. Her mener Ryberg, at man bør forholde sig til, at unge er vant til at blive underholdt (Ryberg, 2009:13). En ansat foreslår i den forbindelse, at der altid skal være spændende nyheder på siden og reklamer for professionshøjskolerne, henvisning til eksperter eller institutter og små film. Kommunikationschefen for Danske Professionshøjskoler opfordrer også til, at der i forbindelse med forskningen/udviklingsaktiviteterne kommer et øget fokus på formidling i form af små videoer, artikler, billeder etc. Her skal man dog være opmærksom på, at det, ifølge en ansat, kræver koordineret vedligehold (fx i form af en redaktør). Samtidig skal man overveje, hvordan de dynamiske elementer integreres, så det ikke fungerer som ’støj’, som flere gør opmærksom på er tilfældet med seneste publikationer på forsiden ”Kolonnen seneste publikationer – fungerer lidt som støj”37

7.4 Målgrupperettet Blandt de adspurgte ansatte foreslås det, at man forholder sig til, hvem der er målgruppen, så siden henvender sig mere direkte til dem: ”Mere enkelt layout og mere tydeligt i sin udformning hvem der er

35 Ansatte der svarer at de ofte eller af og til deler deres søgeresultater på sociale medier: Facebook (6%), LinkedIn (6%) og Tweet (4%) 36 Ansat fra brugerundersøgelse 37 Ansat fra brugerundersøgelsen

18

målgruppen”38. Kommunikationsafdelingerne opfordrer i den forbindelse til, at man undersøger, hvem der er portalens brugere, og hvad deres behov er.

7.4.1 Sprog Den engelsksprogede version af UC Viden portalen er der ikke direkte blevet spurgt ind til i spørgeskemaet, men enkelte ansatte og driftsgruppen har alligevel nævnt den i deres besvarelse. Her ses der positivt på, at der eksisterer en engelsksproget version, mens andre ser det som en nødvendighed: ”UC Viden på engelsk bør opprioriteres: Vi forventes at være vidensinstitutioner, der kan konkurrere på et globalt marked! Der er for dårlig understøttelse af UC Viden på engelsk”.39 Forslagene går på en udvidelse og forbedring både hvad angår søgning ”Bedre søgemuligheder inkl. engelsk søgegrænseflade”40, indtastning ”Jeg synes det er mærkeligt, at man skal vælge mellem en engelsksproglig og en dansksproglig indtastning. Jeg endte med at taste ind på engelsk på den dansksproglige indgang” og indgang ”Jeg synes kun, at der behøver at være en indgang. Så kan man, når man søger på portalen, afgøre om man vil søge det, som er engelsk, og det som er dansk. Det giver ikke mening at man på hver profil har noget både på engelsk og dansk hver sit sted41”

7.5 Log ind Logins og betalinger fungerer, ifølge litteraturen, som barrierer, der fører til, at brugerne forlader siden, for i stedet at finde det de søger andetsteds (fx pirathjemmesider42) (Rowlands, 2008: 29). Driftsgruppen bestående af bibliotekarer, som mange henvender sig til, når de har problemer med anvendelse af UC Viden portalerne, udtrykker i tråd hermed, at log ind er en udfordring: ”Det er svært at logge ind på den lokale del. For de studerende er det svært at logge ind”43. En ansat udtrykker det således: ”Det er noget rod med, at noget er synligt for alle og noget er kun synligt for ansatte på en given professionshøjskole og kræver login”

7.6 Hjælp Forbrugernes behov for tilgængelighed indebærer også en forventning om 24/7 betjening (Rowlands, 2008: 8). I overensstemmelse hermed nævner flere ansatte ønsket om en hjælpefunktion fx i form af superbrugere, der kan kontaktes ved behov. Behovet antydes i spørgeskemabesvarelserne, hvor kun 36% af de ansatte har svaret, at de ikke oplever problemer eller udfordringer i forbindelse med UC Viden portalerne. Det foreslås, at UC Videns tilgængelighed kunne udbygges med en chat-funktion og kontaktoplysninger.

7.7 Tablets (iPads, smartphones) Ud fra Google Analytics ses det, at ca. 80% af alle sessioner på UC Viden portalen startes via computere (stationære og bærbare), og de resterende 20% af sessionerne fordeles ligeligt mellem smartphones (f.eks. iPhone) og tablets (f.eks. iPad). Det er i overensstemmelse med

38 Ansat fra brugerundersøgelsen 39 Spørgeskemabesvarelse blandt de ansatte 40 Spørgeskemabesvarelse fra driftsgruppen 41 Spørgeskemabesvarelse blandt de ansatte 42 Eksempler på pirat-udgivelseshjemmesider er: PirateUniversity.org; ThePaperBay.com; Scholar subreddit (Veletsianos 2014, s. 22) 43 Spørgeskemabesvarelse fra driftsgruppen

19

spørgeskemabesvarelserne, hvor størstedelen af de ansatte og studerende svarer, at de ikke ved, hvordan deres oplevelse af UC Viden er ved brug af smartphones og tablets, og ingen af de eksterne brugere har benyttet denne form for indgang.

Ifølge Google Analytics ses det, at afvisningsprocenten er højere for smartphones og tablets end for sessioner startet via computere, hvilket betyder, at sessioner, der startes via smartphones og tablets, oftere afsluttes på indgangssiden.

Derudover besøges der i gennemsnit kun halvt så mange sider, når sessionen er startet via smartphones og tablets, og dette giver sig også udslag i den gennemsnitlige sessionsvarighed, der for smartphone- og tabletbrugere er under halvt så lang som for ’computer-brugere’.

De få kommentarer, der er fra brugerundersøgelserne og spørgeskemaerne indikerer, at det fungerer fint med iPads, men at det er for småt og gnidret at anvende UC Viden portalerne med smartphone.

7.8 Nye funktioner I spørgeskemaundersøgelsen bliver der spurgt til funktioner, som driftsgruppen overvejer at udvikle til forbedring af portalerne. Her er der størst efterspørgsel på direkte adgang til fuldtekst-artikler inden for ens fagområde44 blandt alle de adspurgte grupper. Herefter følger muligheden for at vælge emneord og få besked, når der kommer nyt indenfor emnet45. Dette er i overensstemmelse med et forslag fra en ansat i spørgeskemaet, der foreslår, at man modtager information eller appetitvækkere (via Nyhedsbreve/intranet/sociale medier (Facebook)), når der kommer nyt om udgivelser mv.

En ”følge-funktionen”, hvor der modtages besked, når der er nyt om en forsker/underviser/kollega og hans arbejde har også en vis interesse46. Mindre interesse er der for muligheden for at få feeds om ens interesse- eller fagområde i en mobil løsning (kræver log ind)47. Blandt de funktioner, som er henvendt til ansatte, viste 62% interesse for downloadstatistik på deres artikler og 48% interesse for muligheden for at få besked, hvis deres profil er blevet søgt på Google. Kun 14% af de ansatte forventer dog, at de nævnte funktioner vil øge deres aktivitetsniveau.

Den foretrukne måde at modtage besked om nye funktioner blandt de adspurgte grupper er i et nyhedsbrev per mail48 efterfulgt af besked, når de er på UC Viden portalerne49 og herefter i en app til deres mobiltelefon eller tablet50.

7.9 Opsummering på brugervenlighed Brugervenligheden er et vigtigt element for at imødekomme forbrugernes ”power-browsing”. Her peges der på, at der på UC Viden siden er for mange klik forbundet med at nå hen til det ønskede resultat, ligesom der er tvivl om, hvilken portal man befinder sig på. Et mere visuelt og dynamisk 44 Svarkategorien ”lyder som en god idé” blev valgt af 88% ansatte, 85% studerende og 86% eksterne brugere 45 Svarkategorien ”lyder som en god idé” blev valgt af 84% ansatte, 80% studerende og 86% eksterne brugere 46 Svarkategorien ”lyder som en god idé” blev valgt af 62% ansatte, 63% studerende og 43% eksterne brugere 47 Svarkategorien ”lyder som en god idé” blev valgt af 49% studerende og 43% eksterne brugere 48 57% ansatte og 67% eksterne brugere har valgt denne svarkategori, mens det gør sig gældende for 47% af de studerende 49 38% af de ansatte, 45% af de studerende og 33% af de eksterne brugere har valgt denne svarkategori 50 29% af de ansatte, 41% af de studerende og 33% af de eksterne brugere har valgt denne svarkategori

20

udtryk på siden kunne afhjælpe sidens teksttunghed og statiske udtryk. Det vil kunne bidrage til, at UC Viden portalerne kan fremstå mere overskuelige, og at de oftest anvendte funktioner fremstår tydeligere. Man bør samtidig forholde sig til, hvem der er UC Viden portalernes målgruppe, så sidens udtryk kan målrettes dem, man henvender sig til. I den forbindelse bør den engelsksprogede version udbygges. UC Viden siden bør være tilgængelig, så der er direkte adgang til materialet uden logins og med nem adgang til hjælp, hvis der er behov for det. Tilgangen til siden via smartphones bør forbedres, så indholdet er mindre komprimeret. Blandt de nye funktioner, der overvejes udviklet er der størst efterspørgsel på direkte adgang til fuldtekst-artikler og muligheden for få besked, når der kommer nyt indenfor et bestemt emne.

8. Fremtidens forskerprofilering og publicering Litteraturstudiet viser, at forskningsprocessen, -publicering og –profilering er under forandring. Web 2.0 teknologier medfører en hurtigere og mere omfattende deling af viden, på alle tidspunkter i et forskningsforløb (og ikke kun i forbindelse med publiceringen af færdigt materiale). Særligt sociale medier kan fungere som et virtuelt sted, hvor forskere kan mødes for at dele deres arbejde, idéer og erfaringer (Veletsianos 2014, s. 25) men også kanaler som blogs, Wikis og personlige hjemmesider forventes det, at forskere i langt større udstrækning vil benytte sig af i fremtiden. Her er det nødvendigt, at forskere ikke lader sig styre af bekymringer om, at deres idéer bliver stjålet – det er et vilkår (Veletsianos 2014, s. 19).

8.1 Web 2.0’s møde med forskerverdenen Litteraturen pointerer, at der er et skisma forbundet med universitetsverdenens møde med de sociale netværksteknologier. Sociale medier supplerer snarere end fortrænger de traditionelle medier, eftersom de akademiske belønnings- og forfremmelsesstrukturer stadig er forbundet med de mere traditionelle medier (fysiske udgivelser mv.). På nuværende tidspunkt mangler der stadig evalueringsmetoder og retningslinjer for, hvordan sociale medier kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse og afrapportering af forskning (Selwyn, 2012: 7). Altmetric51 er et forsøg på at opfange denne del af forskningskommunikationen.

8.2 Identitetskonstruktion på UC Viden portalerne 40% af de ansatte svarer, at CV-oplysninger er en af de typiske ting, der indtastes i UC Viden. Kun ca. hver fjerde (26%) oplever meget god eller god overensstemmelse mellem den måde, de bliver profileret gennem UC Viden portalerne, og den måde de ønsker at profilere sig selv. Tendensen i litteraturen viser, at forskere har et behov for selv at konstruere deres identitet online (Veletsianos, 2014, s. 26). Dermed kan de identificere sig med profileringen og fremstille sig på den måde, de selv ønsker det (Holm Sørensen, 2002: 34). Det stemmer overens med, at de ansatte, jf. spørgeskemabesvarelserne, udtrykker ønske om større mulighed for indflydelse på deres egen profil, og nogle bryder sig decideret ikke om, at der er andre, der har indflydelse på, hvordan de bliver profileret: ”Alle felter (alle!) skal kunne administreres af bruger – det er MIN profil!”. Kun 16% af de ansatte udtrykker dog, at de forventer, at en større indflydelse på udformningen af deres profil vil føre til, at de øger deres aktivitetsniveau på UC Viden portalen. Til gengæld må det forventes at have en betydning for deres tilfredshed. 29% af de adspurgte ansatte

51 www.altmetric.com

21

mener, at en mere direkte kobling mellem deres profil, publikationer og øvrigt materiale vil øge deres aktivitetsniveau.

8.3 Søgning på profiler i UC Viden Der udtrykkes tilfredshed med muligheden for at søge profiler på UC Viden portalen. Særligt ansatte benytter sig af muligheden for at søge på en kollegas profil (38%), mens det kun i mindre grad benyttes af de studerende52 og eksterne brugere. Dog udtrykker de ansatte, både i bruger- og spørgeskemaundersøgelsen, at de profiler, der fremkommer, ofte er af svingende kvalitet, og at mange slet ikke har udfyldt den53. Endvidere udtrykkes der utilfredshed med profilernes design ”præsentationerne er ikke pæne”54 og luftfotoet, som en ansat ikke mener man kan bruge til noget55. I følge ’ledelsen’ skal UC Viden i fremtiden, understøtte CV udtræk i forskellige formater (herunder EU standardformat), hvilket imødekommer en efterspørgsel fra flere ansatte.

8.4 Profilering på sociale medier Mange af de ansatte på professionshøjskolerne har professionelle profiler flere forskellige steder (Fx Orcid, Universiteternes PURE), hvor LinkedIn (40%) primært anvendes til profilering af forsknings- og udviklingsaktiviteter efterfulgt af Facebook med 18% og andre sociale medier med 13% (Twitter, blogs, hjemmesider, universiteternes PURE, Google+, faglige netværk, qq, wechat, Edweb, Line, Kakaotalk). I mindre grad anvendes Academia.edu (8%), ReseachGate (6%) og Mendeley (2%). 39% profilerer ikke deres forsknings- og udviklingsaktiviteter andre steder end på UC Viden. De ansatte efterspørger mulighed for overførsel af data mellem systemerne, så der ikke skal indtastes og vedligeholdes flere forskellige steder.

8.5 Opsummering på personlige profiler Fremtidstendenser viser, at deling og profilering af forsknings- og udviklingsaktiviteter sker langt hurtigere og ad flere kanaler end vi tidligere har set, hvor de sociale medier (fx LinkedIn) spiller en afgørende rolle. En stor andel af professionshøjskolernes ansatte har også andre professionelle profiler end profilen på UC Viden. De ansatte efterspørger mulighed for overførsel af data mellem systemerne, så der ikke skal indtastes og vedligeholdes flere forskellige steder samt en større indflydelse på egen profil.

52 Kun 7% af de studerende svarer at de søger efter en undervisers profil og 11% efter en undervisers kontaktoplysninger 53 Ansat fra brugerundersøgelse 54 Ansat fra brugerundersøgelse 55 Kommentar fra en ansat i spørgeskemaundersøgelsen

22

9. Søgefunktioner Ifølge litteraturen dækkes søge- og informationsbehovet i dag mange forskellige steder (kommercielle søgemaskiner, sociale netværkssider, Wikipedia, biblioteksdatabaser mv.) (Rowlands, 2008: 8), og det stigende antal virtuelle muligheder gør det vanskeligere at orientere sig i informationsuniverset (Pors, 2005: 23). Forbrugeradfærden nødvendiggør derfor, at der opbygges tillid til en søgemaskine/-funktion, så brugerne tør stole på, at de herigennem kan lokalisere og tilgå det materiale, de har behov for (Carpenter, 2012: 19 & Rowlands 2008: 10). Det kan derfor udledes, at det er afgørende, at UC Viden portalen fremstår troværdig, så brugerne kan opbygge tillid til den. De skal kunne stole på, at portalens søgeresultater og indhold er opdateret, troværdigt og ’altomfattende’. Her udtrykker særligt de ansatte (men også studerende) tvivl om, hvorvidt søgeresultatet på UC Viden portalerne indeholder alt, hvad der er relevant. ”Jeg kan jo godt bruge det, men jeg ville ikke stole på det i forhold til at få alt (viden) med.” Det hænger, ifølge de ansatte sammen med tvivlen om, hvor man befinder sig, når man søger, ligesom det ofte er få søgeresultater (eller uoverskueligt mange, hvor de fleste ikke er relevante), der kommer op.

UC Viden portalernes søgefunktioner har derfor skarp konkurrence fra andre søgemaskiner - især Google. Ifølge Google Analytics stammer over 70% af sessionerne på UC Viden portalen fra søgeforespørgsler i søgemaskiner. Konkurrencen udtrykkes meget markant af en ansat: ”Når næsten enhver kommerciel søgemaskine er bedre til at finde kvalificerede oplysninger, hvorfor så bruge UC Viden?”56.

9.1 Søgemuligheder Ifølge litteraturen opfattes Google og Yahoo som intuitive systemer, der ”forstår”, hvad de unge søger efter, hvorimod bibliotekernes websider, ifølge litteraturen, ofte er objektivt opbyggede, afspejler et organisatorisk syn og giver mulighed for mange udvidede (og komplekse) søgemuligheder, der ikke anvendes af de unge. Således er der behov for mere forenkling og større brugervenlighed, eftersom de unge studerende kun har et begrænset kendskab til de mange bibliotekssponsorerede services, som de kan benytte sig af (Ryberg 2009: 30).

9.1.1 Søgefelter Særligt i forbindelse med brugerundersøgelserne gennemført af driftsgruppen gav de studerende (og ansatte) udtryk for, at søgefunktionen ikke er intuitiv, fordi der er behov for et stort forhåndskendskab til søgninger for at kunne forstå de resultater, der fremkommer, og for at anvende portalen på optimal vis ”Det er jo ret kompliceret det her… man skal jo vide noget om søgning for at kunne navigere her ”og ”Jeg mangler helt klart noget baggrundsinformation for at forstå det her”57. Det blev også udtrykt af driftsgruppen: ”Strukturen er ikke intuitiv, det kræver en del forforståelse at navigere”.

Den todelte søgefunktion på UC Viden forsiden er der delte meninger om blandt de adspurgte grupper58, og der er endvidere tvivl om, hvad det vil sige at søge efter en ’enhed’. Forslagene går

56 Spørgeskemabesvarelse fra en ansat 57 Studerende fra brugerundersøgelse 58 De adspurgte grupper inkluderer ansatte, studerende, eksterne brugere samt driftsgruppen

23

på kun at have ét søgefelt og flere foreslår også en avanceret59 og/eller automatisk søgefunktion på forsiden, hvor publikationer, projekter mm. automatisk kommer op, når man søger på et navn. Et andet forslag fra én af de ansatte er en ”Google” hjælpefunktion med navneforslag for at fremfinde personer.

Driftsgruppen (og flere ansatte) opfordrer til, at der etableres en bedre emneordssøgning, fordi de har erfaret, at brugerne har svært ved at få tilstrækkeligt med søgeresultater (hvis søgeordene er for specifikke), og det ønskede materiale, når der søges. En ansat udtrykker det således: ”bedre søgefaciliteter der ikke er så bundet op på foruddefinerede nøgleord”.

9.1.1.1 Filtreringsfunktioner Ifølge brugerundersøgelserne udtrykkes der tilfredshed med filtreringsfunktionerne. Filtrering af søgninger er en funktion som anvendes af over halvdelen (58%) af de ansatte60, ligesom det er tilfældet for totredjedele (66%) af de studerende61. Filtreringsfunktionerne på professionshøjskole62 og fuldtekst63 anvendes af knap halvdelen af de studerende og omkring en fjerdel af de ansatte. Dog ønsker de ansatte flere filtreringsmuligheder, så som muligheden for at afgrænse tidsperioden64, mens de studerende ønsker en opdeling af de forskellige studieretningers bachelorprojekter og opgavens karakter som filtreringsmulighed på Studenterportalen. Endvidere ønsker både studerende og ansatte, at sorteringsmulighederne, der fremkommer, når der klikkes på ”flere resultater” bliver vist tidligere.

9.1.2 Nøgleord Nøgleordene65 på forsiden (se figur 3 på side 14) benyttes ifølge Google Analytics forsvindende lidt66. Ifølge spørgeskemabesvarelserne er der en noget større andel67, der kender til nøgleordene. De ansatte peger på, at nøgleordene er for brede og med en stor overvægt af pædagogiske emneord. ”De nøglebegreber, som man kan vælge og de relationer, der angives er ikke nødvendigvis naturlige for alle fagområder”. En studerende foreslår endvidere, at emneordene bliver specificeret til fx socialpædagogik, skolepædagogik eller daginstitutionspædagogik.

9.2 Søgeresultater Ifølge spørgeskemabesvarelserne finder de studerende overvejende det, de søger (83%), mens det kun er tilfældet for 36% af de ansatte68. De studerende og ansatte, der ikke finder, hvad de søger, begrunder det hovedsageligt med, at resultaterne fremstår uoverskuelige69. 37% af de ansatte forklarer det med, at UC Viden ikke indeholder det, de søger efter, og at det sandsynligvis skyldes, at der er for mange oplysninger og for meget materiale, der ikke er lagt ind. Søgeresultaterne bør 59 En avanceret søgefunktion indebærer, at man kan afgrænse søgningen til en bestemt tidsperiode, et bestemt fagområde eller lignende. Den avancerede søgefunktion fremkommer først, når man har klikket ”flere resultater”, hvilket ifølge de adspurgte grupper (særligt de ansatte) er for sent 60 De ansattes besvarelser fordeler sig således på svarkategorierne: Ofte (28%) af og til (17%) og sjældent (13%) 61 De ansattes besvarelser fordeler sig således på svarkategorierne: Ofte (13%) af og til (22%) og sjældent (31%) 62 Filtrering på professionshøjskole anvendes ofte eller af og til af 28% af de ansatte og 44% af de studerende 63 Filtrering på fuld tekst anvendes ofte eller af og til af 23% af de ansatte og 45% af de studerende 64 Spørgeskemabesvarelse af en ekstern bruger 65 Nøgleordene omtales også som emneord af de adspurgte grupper 66 Ca. 1% af klikkene på UC Viden forsiden er på et nøgleord 67 32% af de studerende, og 24% af de ansatte svarer, at de benytter nøgleordene 68 26% svarer nej til, at de finder det, de søger, og 38% svarer ved ikke 69 Studerende 86% og ansatte 53%

24

således være overskueligt og logisk oplistet og kan fx inddeles i ’Viden’, ’Personer’ samt ’Google-resultater’. Google-resultater kræver en opkobling til søgemaskinen men vil have den fordel, at der fremkommer et mere omfattende søgeresultat, så målgruppen ikke behøver også at lave særskilte søgninger via søgemaskiner.

Generelt er der stor tilfredshed med muligheden for at sortere søgeresultaterne, få fremvist ”flere resultater” og andre produkter af samme forfatter.

Blandt de brugere, der finder det, de søger, vurderer størstedelen (72%) af de ansatte, at det, de finder på UC Viden portalerne, i en eller anden grad er relevant70, hvor et lignende billede tegner sig blandt de eksterne brugere71.

9.2.1 Gemme eller dele søgeresultater Funktionerne72, hvor søgeresultater på UC Viden kan gemmes eller deles, bliver kun anvendt i begrænset omfang, hvilket enten skyldes, at de ansatte og studerende ikke kender til funktionen, eller at det ikke har deres interesse. Af gemme- og delefunktionerne er ”send med e-mail” den mest anvendte efterfulgt af ”Føj til kurv”. Muligheden for at dele søgeresultaterne med de sociale medier anvendes kun i begrænset omfang af både studerende og ansatte.

9.2.2 Direkte adgang til fuldtekst Gennemgående i litteraturen er også anbefalingen om, at der skal være åben og direkte adgang til publikationer, undervisning, netværksdeltagelse mv. (Veletsianos 2014: 15). Det er afgørende for, at forbrugerne ikke klikker sig videre i den virtuelle verden til sider, hvor de har nemmere adgang. Der er da også stor efterspørgsel efter en direkte og synlig73 adgang til fuldtekst artikler. Dette understøttes blandt andet af Open Access. En ansat foreslår desuden, at integrere UC Viden med bibliotekernes søgedatabaser. På den måde ville de ansattes ønske om at trække på bibliotekernes direkte adgang til tidsskrifter (via deres licenser) kunne imødekommes, så det er muligt hurtigt at få fat i en bestemt artikel, der er fremkommet som søgeresultat74.

9.3 Opsummering på søgefunktioner UC Viden portalernes søgefunktioner har skarp konkurrence fra Google (og andre søgemaskiner/databaser), hvorfor der er behov for mere forenkling af søgefaciliteterne og større brugervenlighed. Nøgleordene på forsiden benyttes forsvindende lidt til søgninger. Der er tilfredshed med filtreringsfunktionerne, som ønskes udbygget. De studerende finder overvejende det, de søger i modsætning til de ansatte. Der er stor efterspørgsel på en direkte og synlig adgang til fuldtekst, artikler osv. Open Access til forskningspublikationer kan bl.a give øget direkte adgang til viden. Muligheden for at gemme eller dele sine søgeresultater anvendes kun i begrænset omfang, hvilket dels skyldes, at de ansatte og studerende ikke kender til funktionen, eller at det 70 Relevansen af det de ansatte finder, når de søger på UC Viden portalerne, vurderes meget relevant (7%), Relevant (33%) eller nogenlunde relevant (32%)) 71 Tre eksterne brugere har svaret på spørgsmålet og fordeler sig med 33% der svarer relevant, 33% nogenlunde relevant og 33% ikke relevant 72 Føj til kurv; del på facebook; del på LinkedIn; Tweet; Send med e-mail; Andet 73 Den grønne boks med fuldtekstadgang leder, ifølge nogle ansatte, ikke tankerne hen på fuldtekstadgang 74 Udtrykt af ansat i spørgeskemabesvarelsen

25

ikke har deres interesse. Muligheden for fremsøgning af profiler er værdsat men mange profiler er mangelfulde. Særligt de ansatte oplever problemer/udfordringer i forbindelse med søgninger på UC Viden, og der er tegn på, at de mangler tillid til søgefunktionen, herunder at turde stole på, at søgeresultatet er altomfattende.

10. Inddateringer i UC Viden ’Ledelsen’, kommunikationsafdelingerne, UC Viden driftsgruppen og de ansatte er alle enige om, at det er nødvendigt, at flere ansatte registrerer deres forsknings- og udviklingsaktiviteter i UC Viden, så der ikke er så store mangler på portalen, som tilfældet er i dag. Manglerne består både i materiale, der ikke er lagt ud men også at oplysninger på det materiale, der er lagt ud, ikke er fyldestgørende. Det betyder, at portalerne opleves som mangelfuld af brugerne.

10.1 Kategorier der skal udfyldes Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er det, de ansatte typisk lægger ud på UC Viden portalen, primært artikler, bøger eller andet skriftligt materiale (68%) samt forsknings- og udviklingsprojekter (71%). Til gengæld fylder ikke-skriftligt materiale kun 8%, mens foredrag, oplæg eller andre aktiviteter udgør 26%75.

Flere ansatte udtrykker, at der er for mange felter, der skal udfyldes, når der skal inddateres i PURE. Samtidig oplever de ansatte mangler på og tvivl om, hvordan (og hvilke) kategorier, der skal indtastes i systemet. Det gør sig bl.a. gældende ved projekter, hvor der er flere involverede76, ikke-skriftlige produkter, markering af at et projekt er afsluttet mv. Driftsgruppen foreslår, at man tvinges til at sætte emneord på inddateringer, så alle inddateringer kan findes via nøgleordene. Kategorierne er ifølge en ansat for præget af biblioteksfagsprog: ”Bibliotekets fagsprog bør dominere mindre på siderne, og almindeligt akademisk sprog bør være nok til at indtaste sine artikler”. Det kunne bl.a. afhjælpes ved flere tilknyttede eksempler: ”Færre felter med bedre forklaringer”.

10.2 Tidsfaktorer Flere ansatte peger på, at det er tidskrævende at inddatere materiale, hvor forslagene i den forbindelse bl.a. går på automatisk import af artikler, projekter osv. samt muligheden for at indtastede oplysninger automatisk flytter med ansatte ved jobskifte i sektoren (eller relaterede institutioner som fx universiteter, der også anvender PURE). Der skal være mulighed for afkrydsning med flueben af alle kategorier (fx hvad angår målgrupper) på én gang, så de ikke skal afkrydses enkeltvis, og at man ej heller behøver at lukke feltet for at fortsætte registreringen. Der opfordres endvidere af ansatte til, at der tilføjes en automatisk gemme-funktion.

10.3 Aktivitetsniveau – indtastninger Der er stor forskel på, hvor hyppigt der indtastes forsknings- og udviklingsaktiviteter i UC Viden, men knap hver tredje ansatte har aldrig indtastet eller har indtastet for mere end et år siden. Det

75 Det kan til dels hænge sammen med, at der ikke er nogen besvarelser fra designuddannelser og kun 3% fra tekniske uddannelser 76 Det forklares, at det kun er muligt nogle steder (publikationer og projekter) at angive kollektive aktiviteter, hvor man andre steder er tvunget til at optræde alene.

26

begrundes hovedsageligt i, at de pågældende ikke deltager i forsknings- og udviklingsaktiviteter77 mens 13% svarer, at de engang har prøvet, men at det var for svært, så de gik i stå. 38% af de, der inddaterer, svarer, at brugervenligheden forbundet hermed er hverken god eller dårlig, ligesom 38% mener, at en lettere måde at inddatere på vil øge deres aktivitetsniveau.

10.4 Motivationsfaktor De ansatte peger på, at de har brug for at få tydeliggjort, hvad der kan fungere som motivationsfaktor til at inddatere. ’Ledelsen’ udtrykker ligeledes, at de er bevidste om, at det er nødvendigt at styrke motivationen og incitamentet til at registrere, og det udtrykkes, at muligheden for videndeling i sektoren i sig selv forventes at bidrage hertil. Her mener projektlederen, at det er nødvendigt med et mere direkte synligt udbytte for den enkelte forbundet med at lægge materiale ind på UC Viden portalerne og foreslår, at der kan hentes inspiration fra de sociale medier78.

10.5 Opsummering på inddateringer i UC Viden Der er enighed om, at det er nødvendigt, at flere ansatte registrerer i PURE, så der ikke er så store mangler på siden, som tilfældet er i dag. De manglende registreringer begrunder de ansatte selv med mangel på tid, og udfordringer forbundet med inddateringerne, særligt hvad angår udfyldelse af felterne (kategorierne). De ansatte har endvidere behov for at få konkretiseret, hvad der skal fungere som motivationsfaktor for at øge deres aktivitetsniveau, hvad angår registreringer.

11. Kendskabet til UC Viden portalerne Kendskabet til portalen inden besvarelsen af spørgeskemaet varierer meget de forskellige målgrupper imellem. De ansatte kender i overvejende grad til portalen (86%), mens dette ikke er tilfældet for de studerende (27%) og eksterne brugere (38%). De eksterne brugere, der kender portalen, er alle blevet opmærksomme på den i forbindelse med lanceringen af UC Viden, mens bibliotekarer tilsyneladende er UC Viden portalens største ambassadør for de studerende79. Til trods for, at mange ikke kender til portalen, er der stor interesse for portalen både blandt ansatte80, studerende81 og eksterne brugere82. Det, der særligt har de studerendes interesse er, at

77 Her tolkes det, at nogle ansatte sandsynligvis ikke kender til muligheden om indrapportering af andet end forsknings- og udviklingsaktiviteter, så som undervisningsmateriale 78 Ifølge litteraturen findes der mange forskellige former for sociale medier, men fælles for dem er, at det er internet applikationer, der er afhængige af åbent fælles digitalt indhold, der er forfattet, kritiseret og re- konfigureret af en masse brugere. Sociale medie applikationer tillader derfor brugerne mulighed for at kommunikere og interagere med hinanden; at oprette, redigere og dele nye former for tekstuelle, visuelle og audio indhold; og at kategorisere, afmærke og anbefale eksisterende former for indhold (Selwyn 2009:1) 79 35% af de studerende har fået kendskab til UC Viden portalen gennem en bibliotekar; 29% af deres underviser; 16% fandt den på deres uddannelses hjemmeside; 11% søgte på Google og faldt over den 80 71% af de ansatte, der ikke kender portalen, har svaret ja eller ja, i høj grad til, at det vækker deres interesse 81 76% af de studerende, der ikke kender portalen, har svaret ja eller ja, i høj grad til, at det vækker deres interesse 82 80% af de eksterne brugere, der ikke kender portalen, svarer, at de umiddelbart vurderer, at UC Viden portalen ser interessant ud

27

søge efter litteratur, inspiration til en opgave eller forsknings- og udviklingsprojekter83. Deres undervisers profil, telefonnummer eller e-mailadresse har i mindre grad deres interesse.

11.1 UC’ernes kommunikationsstrategier og UC Viden UC Viden portalerne indgår, ifølge kommunikationschefen for Danske Professionshøjskoler, i kommunikationsstrategien i forbindelse med planlægning af formidling af sektorens forsknings- og udviklingsaktiviteter. Ifølge kommunikationsafdelingerne indgår UC Viden portalerne endnu ikke i professionshøjskolernes kommunikationsstrategi, ligesom UC Viden portalen i øjeblikket kun i begrænset omfang tænkes sammen med professionshøjskolernes egne hjemmesider: ”Samspillet mellem professionshøjskolernes hjemmesider og den nationale UC Viden portal er ikke godt nok, og der henvises ikke nok til UC Viden-siden”84. Til gengæld er UC Viden tænkt ind på flere af professionshøjskolernes nye hjemmesider og i forbindelse med øvrige tiltag.

11.2 Links fra hjemmesider 22% af sessionerne på UC Viden portalen har, ifølge data fra Google Analytics, baggrund i links fra andre hjemmesider, hvor professionshøjskolernes eksterne hjemmesider udgør nogle af dem. Ifølge spørgeskemabesvarelserne er det i øjeblikket kun 16% af de studerende, der har fået kendskab til UC Viden via deres uddannelses hjemmeside. En bedre integration af UC Viden portalerne på de enkelte professionshøjskolers hjemmesider og intranet er et tiltag, der ifølge de adspurgte grupper kan bidrage positivt til synliggørelsen. Kommunikationschefen for Danske Professionshøjskoler og flere af kommunikationsafdelingerne gør dog opmærksom på, at UC Viden portalerne er tænkt ind på nye hjemmesider og øvrige tiltag, der kan forbedre synligheden. Det er der også behov for, for ifølge flere studerende og ansatte, har de svært ved at finde vej ind til UC Viden portalerne ”Jeg synes det er svært at finde indgangen til UC Viden som medarbejder”85.

I spørgeskemabesvarelserne foreslås det endvidere, at der linkes til UC Viden fra andre hjemmesider så som ved universiteterne, erhvervsakademier, organisationer og samarbejdspartnerne m.fl., så der skabes synlighed i fagligt relevante sammenhænge. Samtidig opfordres der af de ansatte (og studerende) til, at bibliotekerne har den på deres liste over databaser.

11.3 Søgemaskineoptimering Litteraturen viser, at forbrugere (særligt unge) anvender favoriserede søgemaskine-mærker som Google og Yahoo, som de har tillid til, i forbindelse med at lokalisere og tilgå det materiale, de har behov for (Carpenter, 2012: 19 &Rowlands 2008: 10). Det stemmer overens med opgørelser fra Google Analytics, der afslører, at over 70% af sessionerne på UC Viden portalen i 2014 stammede fra forespørgsler i søgemaskiner. Til sammenligning startes kun 5% af sessionerne ved at skrive www.ucviden.dk i adresselinjen. Litteraturen viser, at Google-kilder (særligt Google Scholar i uddannelsesmæssig sammenhæng) er stærkt foretrukne (afhænger af studieretning og –længde) i forhold til andre kilder, og at en stor andel anvender denne vej som søgekilde til information (Carpenter, 2012: 23; Pors, 2005: 50 & Rowlands, 2008: 13-14). På baggrund heraf kan det derfor

83 De studerende svarer at følgende i høj grad eller i nogen grad har deres interesse: Artikler, bøger eller kapitler i bøger (90%), inspiration eller idéer til en opgave (86%) og at søge forsknings- og udviklingsprojekter om deres faglige område (83%) 84 Kommunikationschefen i hans spørgeskemabesvarelse 85 Spørgeskemabesvarelse fra en ansat

28

udledes, at det er vigtigt, at UC Viden er synlig og højt listet på de populære søgemaskiner (Rowlands, 2008: 31). Søgemaskineoptimering bakkes, ifølge spørgeskemabesvarelserne, op af ’ledelsen’ ligesom det er et forbedringsforslag, der peges på af de ansatte. En ekstern bruger foreslår tilmed annoncering via søgemaskiner.

11.4 Sociale netværksmedier Behovet for at optræde som aktive formidlere og producenter forklarer blandt andet de sociale netværkssiders succes blandt de unge og er i overensstemmelse med Rybergs pointe om, at de fungerer bedst i netværk og kræver hurtig feedback samt belønning. De fleste studerende bruger sociale netværksteknologier og diskuterer af og til uddannelsesrelaterede emner (Rowlands 2008: 17). Også i forbindelse med informationssøgning anvender de unge i højere grad sociale netværksmedier i deres søgeadfærd. På den måde kommer UC Viden til at konkurrere med dynamiske og personlige medieoplevelser som fx Facebook (Rowlands, 2008: 8). Statistikken fra Google Analytics vidner da også om, at der er et stort udviklingspotentiale forbundet med promovering af UC Viden portalen via de sociale medier, eftersom under 1% af trafikken til UC Viden portalen kommer via sociale medier. Her er det Facebook, der er den største bidragsyder med 3.246 sessioner i løbet af 2014, mens henholdsvis 178 og 118 af sessionerne startes via WordPress (blogs mm.) og LinkedIn. 57 sessioner kommer fra Google+, Twitter, Pinterest, Yammer, Blogger, Weebly og Netvibes.

Ifølge spørgeskema-besvarelserne nævner både de ansatte og studerende sociale medier i forbindelse med udbredelse af kendskabet til UC Viden. Her er de studerende meget fokuseret på Facebook, hvor de ansatte i højere grad også forholder sig til andre sociale medier, som LinkedIn, Twitter mv. Forslagene går bl.a. på, at der laves opslag med små intro-videoer på relevante (fx uddannelsesstedernes) Facebook-sider og på Twitter.

11.5 Lokale promoveringer I spørgeskemabesvarelserne fremkom der mange forslag til tiltag, der kunne forbedre synligheden af UC Viden på de enkelte professionshøjskoler. Spørgeskemaundersøgelsen vidner om, at de studerende er væsentlig mere orienterede mod lokale og fysiske promoveringsformer end de øvrige adspurgte. De studerende (og enkelte ansatte) nævner plakater, flyers og opslag på de info-skærme, der hænger på uddannelsesstederne og foreslår, at der laves opslag på uddannelsesstedets intranet, henvisninger på semesterplaner samt i nyhedsbreve/mails fx i form af små introduktionsvideoer. Ansatte foreslår også, at profilering af UC Viden portalerne indtænkes i brochurer osv. udsendt af sektoren. Eksterne brugere og ansatte foreslår, at der annonceres via fagblade som fx Børn og Unge Forskning.

11.5.1 Studerende og ansatte I spørgeskemabesvarelserne fra alle de interne målgrupper, foreslås det, at nye studerende og ansatte præsenteres for UC Viden portalerne ved studie- og ansættelsesstart (fx i en velkomstfolder) samt at den nyansatte udfylder sin UC Viden profil. Det foreslås endvidere, at medarbejderne laver reklame via deres signaturer og på deres visitkort.

De studerende peger hovedsageligt på, at underviserne kan reklamere for portalen fx i forbindelse med opgaveskrivning eller undervisning i litteratursøgning og foreslår, at de studerende konkret bliver introduceret til siden. I øjeblikket er det kun 29% af de studerende, der, ifølge

29

spørgeskemabesvarelserne, har fået kendskab til UC Viden portalerne gennem deres underviser. Det stemmer overens med, at kun 29% af de ansatte svarer, at de anvender UC Viden i deres undervisning, hvor begrundelsen overvejende er, at de finder materialet andre steder. Også begrundelser om, at de ikke har været opmærksomme på muligheden, eller at de ikke underviser nævnes. Kun hver femte mener, at UC Viden portalerne bidrager til et øget samspil mellem forsknings- eller udviklingsarbejde og undervisning. De ansatte peger på udbredelse af kendskabet til portalen, øget brugervenlighed og en mere opdateret database for at forbedre portalerne, så den i højere grad kan understøtte inddragelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter i undervisningen.

En øget synliggørelse af portalen kan, både, ifølge ’ledelsen’ og ansatte, ske ved, at portalen i større udstrækning bruges som et aktivt kommunikationsredskab indadtil og udadtil. Her spiller ’ledelsen’ en stor rolle for at initiere den øgede brug. Endvidere foreslår de ansatte, at de kan opnå et større kendskab til UC Viden portalen, hvis den tænkes ind i forbindelse med pædagogiske dage, symposier, workshops, interne møder, workshops mv. og integreres i adjunktforløb.

11.6 Ambassadører Face-to-face markedsføring er også en strategi, der foreslås fra de forskellige fronter. Kommunikationschefen for Danske Professionshøjskoler foreslår i den forbindelse, at aftagerne i form af professionerne fra praksis, som forskningen vedrører, i langt højere grad skal fungere som ambassadører for formidlingen.

11.7 Opsummering på kendskabet til UC Viden portalerne Det begrænsede kendskab til portalen blandt alle målgrupper vidner om, at der er behov for en større synlighed og profilering. Her er forslagene mange og omfatter bl.a. en øget synlighed på professionshøjskolernes hjemmesider. Særligt de studerende er optaget af fysisk og lokal promovering, hvor især undervisere spiller en afgørende rolle. Alle nye studerende og ansatte skal introduceres til UC Viden portalerne ligesom en øget integrering i de studerendes og ansattes hverdag kan bidrage til større synlighed. Søgemaskiner og sociale medier har en særlig central rolle i forbindelse med profileringen af UC Viden portalerne.

12. Anbefalinger Undersøgelsen viser, at behovet for en samlet virtuel platform/database til formidling, profilering samt videndeling og –generering af professionsfaglig viden eksisterer blandt både ansatte, studerende og eksterne brugere. Undersøgelsen viser imidlertid også, at det er nødvendigt, at UC Viden portalerne udvikles og forbedres, så den kan klare sig i kampen med konkurrerende databaser/søgemaskiner og modsvarer målgruppernes behov. Litteraturstudiet viste, at nuværende og kommende brugere vil gøre brug af den såkaldte power-browsing. Det vil kræve enkelthed, overskuelighed, dynamik og fængende portaler. Brugerne vil forvente en høj troværdighed, hvad angår både kvantitet og kvalitet, hvis søgeresultaterne skal opleves som fyldestgørende. Det betyder, at de vil forvente fuldtekst adgang til materiale af høj kvalitet og i et troværdigt antal. De vil desuden forvente at kunne fungere som medskabere og medformidlere af viden, hvilket vil kræve, at videnportaler har integreret interaktive elementer. Viden vil desuden i højere grad være spredt på mange platforme, hvorfor de nuværende og kommende brugere vil

30

forvente, at de kan overføre information mellem platforme, og at de kan sprede og dele information på mange forskellige platforme, fx i de sociale medier. Det vil stille krav til UC Viden i fremtiden. I det følgende er der derfor givet en række anbefalinger, der bygger på besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne, interviews, Google Analytics statistik samt et afgrænset litteraturstudie.

12.1 Anbefalinger til forbedring af UC Viden portalerne

Det anbefales, at UC Viden portalernes søgemuligheder gøres mere intuitive og forenkles ved, at der er færre søgesteder (fx at nøgleordene fjernes, og søgningen samles i ét fælles felt). De søgemuligheder der forbliver bør til gengæld forbedres (avanceret søgning, filtreringsfunktioner, sorteringsmuligheder mv). Søgeresultaterne bør være overskueligt og logisk oplistet og kan fx inddeles i ’Viden’, ’Personer’ samt ’Google-resultater’86. Det anbefales endvidere, at professionshøjskolerne fremmer Open Acces, og at de ansatte i højere grad og i det omfang, det er muligt, skaber fri og gratis adgang til publikationer i fuldtekst i UC Viden. En mulighed, der også peges på er, at der skabes direkte opkobling til bibliotekerne, så søgeresultaterne bliver mere omfattende, og at der opnås direkte adgang til artikler, e-bøger og e-journaler mv.

Det anbefales, at opdatering af UC Viden portalernes indhold – både hvad angår de ansattes profiler og materiale - har høj prioritet, eftersom det har stor betydning for dens troværdighed. Inddateringen i UC Viden bør være så simpel som muligt, men hvor nuancerne for de forskellige fagområder og publikationsformer stadig respekteres. Kategorierne, skal matche et akademisk (og ikke et biblioteks) sprogbrug. Incitamentet, der kan fungere som motivationsfaktor for de ansattes aktivitetsniveau, hvad angår inddateringer, bør styrkes og formidles. Flere overførselsmuligheder de forskellige systemer imellem vil minimere vedligeholdelsen. De ansatte bør have større indflydelse på deres egen profil, så de bedre kan identificere sig med den.

Det anbefales, at kvaliteten af indholdet på UC Viden portalerne er høj. Kvalitetssikringen bør ensartes, og godkendelsesproceduren forkortes. Der bør indføres et ’stempel’, der viser, om det pågældende materiale er kvalitetssikret.

Det anbefales, at brugervenligheden på UC Viden portalerne øges og tilpasses brugerne og deres ”power browsing” adfærd. Således bør siden være overskuelig og materialet let tilgængeligt (få klik og ingen barrierer som fx logins) og nem adgang til hjælp. Designet bør være visuelt (og auditivt), dynamisk og med mulighed for at interagere. Her kan der tænkes i blogfunktioner87, You-tube klip88, netværksorienteret videnskabeligt arbejde89, deltagelse i debatter, frie online undervisningsforløb mv. Samtidig bør designet være responsivt, så det imødekommer forskellige trafikkilder (smartphones og tablets). Den engelske version bør optimeres, så målgruppefladen

86 Google-resultater kræver en opkobling til søgemaskinen, og vil bevirke at der fremkommer et mere omfattende søgeresultat, så målgruppen ikke også behøver at orientere sig vha. søgemaskiner 87 Et eksempel kunne være Live-blogging og –twitting (fx af en tale ved en konference)

88 Her kan akademiske produkter fx en ny bog, et oplæg, undervisnings- eller oplægsklip beskrives og promoveres 89 Netværksorienteret videnskabeligt arbejde kan eksempelvis bestå af udvikling og skrivning af kollaborative dokumenter (lærebøger, konferencebidrag, workshops og undervisningsmateriale)

31

kan forøges. Det anbefales, at der arbejdes videre med nye funktioner, som kan forbedre den direkte adgang til viden.

De mange portaler skaber forvirring blandt målgrupperne. Det anbefales, at portalstrukturen genovervejes og omorganiseres, så der er så få portaler som muligt, og vedligehold og forvirring dermed begrænses. Der skal endvidere være en synlig forskel på de forskellige portaler, så brugerne ikke er i tvivl om, hvor de befinder sig.

Det anbefales, at kendskabet til UC Viden portalerne udbredes både internt og eksternt. Her bør UC Viden portalen synliggøres hos relevante samarbejdspartnere (deres hjemmesider) og på professionshøjskolernes uddannelsessteder. Særligt nye studerende og ansatte skal introduceres til portalerne og kan på den måde være med til at ændre kulturen. UC viden portalerne skal i højere grad integreres i hverdagen, så det bliver et arbejdsredskab. Samtidig skal kendskabet til UC Videns portalernes funktioner øges, eftersom mange ikke kender til de mange muligheder, som UC Viden portalerne indeholder. I den forbindelse bør de studerendes (og til dels også de ansattes) mediekulturelle kompetence styrkes i de tilfælde, hvor der er behov for det, så tilgange til UC Viden og øvrige informationskilder bliver mere kritisk og nuanceret. Her vurderes det, at undervisere og bibliotekerne spiller en særlig stor rolle.

Det anbefales, at UC Viden portalernes kobling til de sociale medier styrkes for at henvende sig til målgrupperne der, hvor de er, og for at give en øget mulighed for, at brugerne kan interagere. Facebook er på nuværende tidspunkt det dominerende sociale medie. Det anbefales derfor, at UC Viden får en aktiv facebookside, ligesom profilering på andre sociale netværksmedier også vil være anbefalelsesværdigt. UC Viden bør endvidere søgemaskineoptimeres.

12.2 Anbefalinger – kort fortalt Anbefaling 1: Skærp UC Videns profil og identifikationen af målgrupper

Anbefaling 2: Forenkl portalstrukturen

Anbefaling 3: Opstil målbare mål for anvendelsen af portalen

Anbefaling 4: Opdatér UC Viden portalernes indhold og styrk de ansattes incitament til at inddatere

Anbefaling 5: Giv ejerskab til forskerprofiler

Anbefaling 6: Skab overførselsmulighed til og fra andre systemer og platforme

Anbefaling 7: Forenkl og forbedr søgefaciliteterne

Anbefaling 8: Skab direkte adgang til fuldtekst

Anbefaling 9: Gå ikke på kompromis med kvaliteten

Anbefaling 10: Skab et enklere og mere dynamisk og interaktivt design

Anbefaling 11: Udbred kendskabet til UC Viden portalerne internt og eksternt

32

Anbefaling 12: Anvend UC Viden portalerne aktivt i hverdagen

Anbefaling 13: Styrk UC Videns interaktion med sociale netværksmedier

Anbefaling 14: Søgemaskineoptimér UC Viden Portalen

Anbefaling 15: Skab integration med UC’ernes lokale kommunikationsstrategier

13. Litteraturliste

Bach, Hans (2014) Danske skoleelever mangler IT-kompetencer Information http://www.information.dk/516475 lokaliseret den 31.01.2015

Carpenter, J. m.fl. British Library., & Higher Education Funding Council for England. (2012). Researchers of Tomorrow: The research behaviour of generation Y doctoral students. London, UK: British Library and HEFCE. Hentet fra Joint Information Systems Committee: http://www.jisc.ac.uk/media/documents/publications/reports/2012/Researchers-of-Carpenter.pdf lokaliseret den 31.01.2015

DEA (2012) Fra professionsuddanner til innovationspartner DEA http://dea.nu/sites/default/files/DEA_21x24_5mm_RGB.pdf lokaliseret den 31.01.2015

Gunter, Barrie m.fl. (2009) The google generation: are ICT innovations changing information-seeking behaviour? Oxford: Chandos Publishing

Hansen, Søren Schultz (2011) Årgang 2012. Socialliv og samvær i en tid med nye medier. København K: Informations Forlag

Holm Sørensen, B. (2002): ”Børnenes nye læringsforudsætninger - didaktiske perspektiver”. In B. Holm Sørensen, C. Jessen, & B. R. Olesen (Eds.), Børn på nettet - Kommunikation og Læring (pp. 17-42). København: Gads Forlag

KL m.fl. (2013) Viden i spil Kommuneforlaget A/S http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_60780/cf_202/Publikationen_Viden_i_spil.PDF Lokaliseret den 31.01.2015 Nicholas, David m.fl. (2011) Google generation II: web behaviour experiments with the BBC Aslib Proceedings: New Information Perspectives Vol. 63 No.1 Emarald Group Publishing Limited Pors, Niels Ole (2005) Studerende, Google og biblioteker - En undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker København K: Biblioteksstyrelsen

33

http://www.bs.dk/publikationer/andre/studerende/html/chapter02.htm lokaliseret den 31.01.2015

Rowlands, Ian m.fl. (2008) University College, London., British Library., & Joint Information Systems Committee. Information behaviour of the researcher of the Future: A CIBER briefing paper. London: CIBER. Hentet fra Joint Information Systems Committee: http://www.jisc.ac.uk/media/documents/programmes/reppres/G_final_keynote_11012008.pdf lokaliseret den 31.01.2015 Ryberg, Thomas (2009) Digitale indfødte - Hvis teknologien er i blodet, hvad så med skolen? i Unge og teknologi Årg. 8, nr. 3 og 4, Center for Ungdomsforskning, DPU, Arhus Universitet http://www.cefu.dk/media/190311/ungdomsforskning_nr_3_og_4_09_v4.pdf lokaliseret den 31.01.2015

Selwyn, Neil, (2012) Social Media In higher education in The Europa World of Learning, Routledge

Veletsianos, George (2014): Åbne praksisser og identitet – evidens fra forskeres og underviseres deltagelse i sociale medier i Kognition og Pædagogik: tidsskrift om tænkning og læring Årg. 23, nr. 92 s. 12-30

34

Bilag I: Metodisk tilgang til indsamling af rapportens datamateriale Følgende perspektiver blev inddraget i forbindelse med dataindsamlingen til rapporten:

Ledelsesperspektivet: Det øverste ledelsesniveau udgøres af formanden for Danske Professionshøjskoler og rektor for VIA University College, Harald Elmo Mikkelsen, formand for Uddannelsespolitisk Udvalg og rektor for UC Sjælland, Ulla Winther Koch, stedfortræder for formand for Forskningspolitisk Udvalg og prodekan ved Professionshøjskolen Metropol, Tobias Høygaard Lindeberg og formand for UC Viden kvalitetsudvalget og forsknings- og udviklingsdirektør, UC Lillebælt Jørgen Thorslund. ’Ledelsen’ har svaret på et spørgeskema (med åbne spørgsmål), hvor det overordnede formål med portalerne blev undersøgt, og herunder hvordan professioner og viden bliver sat i spil.

Kommunikationsperspektivet: Kommunikationschefen for danske professionshøjskoler90, David Erichsen, samt kommunikationscheferne ved de syv professionshøjskoler91 på baggrund af spørgeskema (med åbne spørgsmål) omhandlende portalernes funktion som profilerings-, videndelings- og formidlingsredskab blev undersøgt.

Driftsgruppen: Projektlederen for UC Viden portalerne samt lokale projektledere (eller koordinatorer) fra de syv professionshøjskoler på baggrund af spørgeskema (med åbne spørgsmål) omhandlende formålet med UC Viden portalerne, anvendelsen i praksis (inklusiv indhold og struktur og udfordringer) samt forbedrings- og udviklingsmuligheder.

Ansatte: Ansatte fra forskellige uddannelsesretninger ved de syv professionshøjskoler på baggrund af et spørgeskema udsendt til ca. 1800 ansatte på de syv professionshøjskoler, fra forskellige uddannelsesretninger. Herudover i form af en brugerundersøgelse med sammenlagt 21 (7 x 3) ansatte, som forløb på følgende vis: Hver lokal projektleder samlede tre ansatte. Projektlederen observerede dem mens de søgte efter litteratur/forskning, interagerede med dem, hvis de oplevede udfordringer el. ligninende samt stillede dem spørgsmål omhandlende: Opbygning, brugervenlighed, layout, kvalitet og tilfredshed med afsæt i en udarbejdet spørgeguide (se bilag II). De ansatte blev ligeledes bedt om at reflektere højt og at snakke med hinanden indbyrdes under anvendelsen af portalen, fordi der på den måde forventedes at opstå synergi og berigende diskussioner de ansatte imellem. Pointerne herfra blev af det pågældende driftsgruppemedlem noteret i et skema. Denne øvelse blev således gennemført på hver af de syv professionshøjskoler.

Studerende: Studerende fra forskellige uddannelsesretninger, der alle var forholdsvist langt i deres uddannelsesforløb men som ikke var i praktik på baggrund af et spørgeskema som samlet set blev udsendt til 13.300 studerende på de syv professionshøjskoler, fra forskellige uddannelsesretninger.

90 Danske professionshøjskoler er interesseorganisation for de syv danske professionshøjskoler samt Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 91 De syv danske professionshøjskoler består af Via University College, University College Lillebælt, UC Sjælland, UCC, Professionshøjskolen Metropol, UC Nordjylland og UC Syddanmark. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er ikke repræsenteret i denne undersøgelse fordi de på tidspunktet for evalueringen kun havde anvendt portalen i få måneder, og det blev derfor vurderet at grundlaget for deltagelse i evalueringsundersøgelsen således var for spinkelt.

35

Herudover blev der gennemført en brugerundersøgelse med sammenlagt 21 (7 x 3) studerende på samme vis som brugerundersøgelsen med de ansatte

Eksterne brugere: Sektorens aftagere bestående af samarbejdspartnere fra forskellige fagområder relateret til professionshøjskolernes uddannelsesområder og andre interessenter af politisk karakter, pressen og offentligheden i øvrigt på baggrund af et spørgeskema

Spørgeskemaerne og spørgeskemabesvarelserne kan rekvireres hos projektleder, Charlotte Greve.

Metodiske overvejelser: Den ovenfor beskrevne metodiske tilgang medfører nogle udfordringer. Driftsgruppemedlemmerne som gennemførte brugerundersøgelserne for både ansatte og studerende var velvalgte til opgaven, fordi de på forhånd havde et indgående kendskab til portalerne og derfor kunne spørge ind til problematikker, udfordringer osv., ligesom de kunne sammenholde observationerne, diskussionerne og svarene med deres øvrige kendskab til de studerende og ansattes perspektiv på portalerne. Udfordringen var dog, at i og med at det var syv forskellige driftsgruppemedlemmer, der gennemførte henholdsvis de syv brugerundersøgelser med studerende og henholdsvis med ansatte, så må der være lige så mange forskellige måder at gennemføre brugerundersøgelsen på med forskellige resultater/udfald som følge. Således er der en begrænset sammenlignelighed mellem de forskellige brugerundersøgelser. Det vurderes dog heller ikke afgørende, for at kunne anvende resultaterne som en brik i det samlede billede af de studerende og ansattes perspektiv på UC Viden portalerne.

Samtidig var det den tilgang, der vurderedes mest hensigtsmæssig set i forhold til rammebetingelserne, herunder tidsaspektet for udarbejdelse af rapporten, den geografiske spredning blandt studerende og ansatte set i forhold til repræsentativitet (at alle de syv professionshøjskoler repræsenteret).

Litteratur Litteratursøgningen omhandlede søgeadfærd (særligt blandt unge, der er vokset op med at være on-line), variationer i videndeling, anvendelse af sociale netværksteknologier blandt studerende og ansatte på uddannelsesinstitutioner mv. Udvælgelsen af litteraturen anvendt i denne rapport har været baseret på aktualitetsværdi og udgivelsesår vurderet ud fra betragtningen om, at det er et område, hvor der konstant sker ændringer fordi det gennemgår en rivende udvikling. Samtidig er udenlandsk litteratur anvendt med forbehold i og med at der kan være en del kulturelle forskelle herunder forskelle på opbygning af uddannelsesinstitutioner. Litteraturen bidrager til illustration af de tendenser, der er indenfor brug af teknologi forbundet med videndeling/informationssøgning på uddannelsesinstitutioner, og de muligheder der er forbundet hermed. Samtidig sammenholdes udvalgte dele af litteraturen med resultaterne fra dataindsamlingen og anvendes i analysen heraf.

Google Analytics

Statistisk datamateriale for brugen af UC Viden portalerne i en afgrænset periode på et år udgjort af kalenderåret 2014.

36

Bilag II: Driftsgruppens guide til brugerundersøgelse Opbygning

• Hvordan oplever du UC Viden portalens opbygning? Forslag til ændringer?

Brugervenlighed

• Hvordan oplever du anvendelsen af UC Viden portalen (søgefunktion, filtrering af søgninger, mm.)? Forslag til ændringer?

• Kan du finde frem til det, du søger? • Hvordan er din generelle oplevelse af brugervenligheden på UC Viden portalen • Hvordan er din oplevelse af UC Viden portalen, og navigation på siden, ved brug af

smartphones og tablets (iPad mm.)? Forslag til ændringer?

Layout • Hvordan oplever du layoutet på UC Viden portalen (overskuelighed, opsætning, billeder,

farver, tekstmængde mv.)? Forslag til ændringer? • Hvordan oplever du overskueligheden og læsevenligheden af søgeresultaterne? Forslag til

ændringer?

Kvalitet • Hvordan oplever du kvaliteten af materialet/indholdet på UC Viden portalerne? Forslag til

forbedringer? • Hvordan svarer indholdet på UC Viden portalerne til dine behov?

Tilfredshed • Hvordan er din generelle tilfredshed med at bruge UC Viden portalen? • Andre forslag til forbedringer af UC Viden portalen?

37

Bilag III: Målgrupper for spørgeskemaer udsendt til ansatte og studerende VIA Ansatte: Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen ICT Engineering I alt: 230 ansatte Studerende: Pædagoguddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Læreruddannelsen Fysioterapeutuddannelsen ICT Engineering I alt: 490 studerende UCC Studerende: Pædagoguddannelsen Læreruddannelsen En sundhedsuddannelse I alt: 500 studerende

Ansatte: Pædagoguddannelsen Læreruddannelsen En sundhedsuddannelse I alt: 150-200 ansatte

UC Sjælland Studerende: Ernæring og sundhed, Sorø Ergoterapeutuddannelsen, Næstved Læreruddannelsen, Roskilde Leisure Management, Nykøbing F Sygeplejerskeuddannelsen, Slagelse I alt: 233 studerende Ansatte: Forskning og innovationsafdelingen, Sorø Fysioterapeutuddannelsen, Roskilde Læreruddannelsen, Vordingborg Sygeplejerskeuddannelsen, Slagelse Pædagoguddannelsen, Nykøbing F. I alt: 113 ansatte UC Syddanmark Studerende: Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen

Sygeplejerskeuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Socialrådgiveruddannelsen I alt: 135 studerende

Ansatte: Læreruddannelsen Pædagoguddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Socialrådgiveruddannelsen I alt: 105 ansatte UC Nordjylland Studerende: Pædagoguddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen I alt: 2945

Ansatte: Pædagoguddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen I alt: 190 Metropol: Studerende: Fysioterapeut Læreruddannelsen Ernæring og Sundhed Radiografuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen I alt ca. 6500

Ansatte: Fysioterapeut Læreruddannelsen Ernæring og Sundhed Radiografuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen I alt ca. 975

UCL Studerende Sygeplejerskeuddannelse Fysioterapeutuddannelsen Administrationsbacheloruddannelsen Pædagoguddannelse Læreruddannelse I alt ca. 250

38

Bilag IV: De syv professionshøjskolers URL-adresser

https://www.ucviden.dk/portal-via/da/

https://www.ucviden.dk/portal-ucl/da/

https://www.ucviden.dk/portal-ucsj/da/

https://www.ucviden.dk/portal-ucc/da/

https://www.ucviden.dk/portal-metropol/da/

https://www.ucviden.dk/portal-ucn/da/

https://www.ucviden.dk/portal-ucsyd/da/

39

Bilag V: De syv professionshøjskolers forsider

40

41

Bilag VI: Antal besøg på de forskellige UC Viden portaler i 2014

Bilag VII: Gennemsnitlig sessionsvarighed

0

25.000

50.000

75.000

100.000

125.000

150.000

175.000

200.000

Antal besøg i 2014

00:00:00

00:00:30

00:01:00

00:01:30

00:02:00

00:02:30

00:03:00

Minutter Gennemsnitlig sessionsvarighed

42

Bilag VIII: Afvisningsprocent på UC Viden portalernes forsider

Bilag IX: Anvendelseshyppigheden af overskrifter i menulinjen fra UC Viden portalens forside Link i menulinjen % af klik

Forside 1,0%

Personer 1,6%

Organisationer 0,4%

Projekter 8,8%

Undervisning 0,4%

Skriftlige produktioner 6,5%

Ikke-skriftlige produktioner 0,2%

Aktiviteter 0,2%

Presse 0,0%

Konsulentydelser 0,0%

I alt 19,1%

0,00%

10,00%

20,00%

30,00%

40,00%

50,00%

Afvisningprocent på forside

43

Bilag X: Anvendelseshyppigheden af links til professionshøjskolerne fra UC Viden portalens forside

Link til professionshøjskolerne % af klik

VIA 2,1%

UCL 0,9%

UCSJ 0,4%

UCC 0,7%

Metropol 1,2%

UCN 0,6%

UCSJ 0,6%

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 0,3%

I alt 6,8%

6343

- M

AR

H-

02.1

5.www.ucviden.dk