Tydeligemålsommiddeltilinklusionaftosprogedebørn

Indhold• Velkommen ‐mål med workshoppen• Oplæg  v. Anna‐Vera Meidell Sigsgaard, ph.d. fra UCC• Oplæg v. Laura Katrine Gravesen og Camilla Sebelin fra UVM, tosprogs‐ taskforce

• Diskussion og opsamling i plenum

Findenmakker• Hvordan arbejder du med inklusion og tosprogede børn?

• Hvad oplever du er udfordringen?

• Hvad vil du gerne have ud af workshoppen?

Legitim viden og faglig inklusion– udfordringer ved Dansk som andetsprog i historieundervisningen

Anna‐Vera Meidell Sigsgaard, ph.d.Forsker, adjunkt

Programmet for didaktik og læringsrumForskning, udvikling og internationalisering

avms@ucc.dk

Baggrund og interesseområder

20. november 2013Emnenavn

Dansk som andetsprog Fælles Mål Faghæfte 19

”De tosprogede”

“ESL” lærer

Flere sprog

Andetsprogspædagogik‘Fourth grade slump’

Forsknings spørgsmål

20. november 2013Emnenavn

Hvordan er skolefaget dansk som andetsprog integreret som en dimension i undervisningen af et historieemne i en femte klasse, 

og hvordan påvirker det undervisningen og læringen af både det danske sprog og den faglige viden eleverne forventes at lære?

Forsknings spørgsmål, fortsat

20. november 2013Emnenavn

• Hvordan understøtter eller modvirker lærer‐elev interaktionerne i undervisningen elevernes potentiale for den dansk‐sproglige udvikling og den historiefaglige viden som er i fokus under emnets forløb?

• Hvordan forventes eleverne (af lærerne og af undervisningsmaterialerne) at give udtryk for det de har lært under emneforløbet på en legitim måde (via institutionelt privilegerede værdier)?

• Hvordan undervises der i de institutionelt privilegerede værdier, og hvordan understøtter undervisningen elevernes muligheder for at få adgang til disse legitime måder at vide på?

Nogle lingvistiske konklusioner

8

• Skisma i kommunikationen mellem lærere og elever• Lærere har fokus på viden, eleverne på handling

• Lærernes feedback er utydelig eller ofte endda manglende• Stiller nye spørgsmål i stedet for at give (negativ) feedback

• Fokuserer på hvad svaret ikke er

• Kropssprog stemmer ikke altid overens med ‘indholdet’ (smilen, nikken)

Der foregår mere end hvad kun lingvistiske analyser kan vise

Nogle sociologiske konklusioner

9

Curriculum indhold karakteriseret ved lav semantisk tyngde og stor semantisk tæthed

• Materialer ‘springer’ hurtigt i niveauer af kontekstnærhed og abstrakthed • semantisk tæthed og semantisk tyngde

• Hverken materialerne eller lærerne skaber en bro for at hjælpe eleverne

At være barn for 100 år siden – Sat Ud

Emneforløb i historie (5. klasse)• ”historiegruppen”• 4 uger, 6 lektioner

3 lærere:• Bonny – DSA koordinator• Adam ‐ Histore• Sarah – Dansk (DSA efterudd.)

Interaktivtmultimediemateriale: ”Sat Ud”

10

3. oktober 2012Genvej til Viden 

Hvorfor er det så svært at bruge sine ‘egne ord’?!

17 July, 2012

Opgave 7: Hvad betyder følgende ord fra dialogen?

Svigermor, arbejdsløs, fattiggård og daglejere. 

Slå ordene op i ordbogen, hvis du er i tvivl. 

Skriv en sætning på et stykke papir, hvor du bruger et eller flere af ordene.

Klik på pilen når opgaven er løst.

Hvad betyder fattiggården?

14

Samyra:  De aaah ‐ han sagde I kan bare gå i fattiggårdenog så kan din ø barn også din svigermor bo der [peger] og så sagde han hvad med min kone ogdem? Og så kan jeg ikke huske mer’.

Adam:  OK, så de kan gå hen og bo i en fattiggård?Samyra:  Ja?Adam:  Hvad er det så for et sted?Samyra:  Så de kan hjælpe, det ved jeg ik', han sagde

bare sådan. Adam:  Hvad tror I det er for et sted hvis man bor der?Samyra:  Der kan komme folk hen og bo der når de 

er fattige

Hvad betyder fattiggården?

15

Adam:  Hvorfor, hvorfor? nej hvorfor? .. Prøv at hør, den gang – hvorfor ville man ikke bo der?

Samyra:  Det var øø det var ik’ så luksus. [Peger påskærmen] (som i) deres eget hus

Adam:  Hvad tror I folk synes om èn når man bor der?Saima:  Ligesom sigøjnereSamyra:  De tror de er sigøjnereAdam:  Hvordan er det sigøjnere er?Samyra:  Jeg ved det ikke. Der er daaa ... – de kommer

altid i Tyrkiet. De sælger alle mulige dyre (***)Hakeem: [gående forbi] Ad, sigøjnere!Samyra:  Ja, og de laver sådan de har alle mulige huller i

tøjene. Det har de bare (**)

Slå ordene op, hvis du er i tvivl…

• fattiggård, kommunal arbejdsanstalt, hvor fattige mod en arbejdsydelse kunne få mad og bolig. De oprettedes fra midten af 1800‐t. og fik størst udbredelse i slutningen af århundredet. De sidste lukkedes med Socialreformen af 1933.

http://www.denstoredanske.dk/

3. oktober 2012Genvej til Viden 

Semantisk tæthed og semantisk tyngde

• Har at gøre med hvordan viden fremstilles og opbygges

Semantisk tæthed• Begrebers betydning ift. andre begreber • fattiggård

Semantisk tyngde• Begrebets betydning  ift. konteksten de fremstår i• sigøjnere

3. oktober 2012Genvej til Viden 

LCT (Semantics)

18

(Maton, 2013)

”fattiggård ” i Sat Ud

”sigøjnere”

”man kommer i fattiggården når man ikke kan betale sin husleje og skylder penge” 

”I fattiggården skulle børnene arbejde hårdt hele dagen”

”fattiggård” i en god besvarelse

Hvad betyder fattiggård?

19

“Altså fattiggården, ik`? Det er rigtig hvad I siger. 

Det ER sådan et sted når man, når man IKKE har flerepenge. Så kommer man der hen og så bor man RIGTIG dårligt.  

Og der er ikke så meget plads.  Og man får .. DÅRlig mad.. og man skal arbejde. 

Man er nærmest – det er nærmest .. tæt på at være slave man er. (Og) man (hvad hedder det) man har ik' nogenpenge og man har ikke sådan rettigheder. 

Det er virkelig ikke noget godt sted at bo.

20

Samyra: [tager sin blyant i hånden og kigger på sit papir]

Adam: Okay?

Samyra: Hvad skal vi så skrive?Adam:  Jamen, mange af de ting I sagde var rigtigeSamyra: rigtig…

21

Samyra: (****) [viser at malke en ko] Adam: Ja. Men det er ik’, det er, altsåø – Det er ikke altid, det er 

ikke altid at det er en GÅRD altså. Det behøves ikke altid være en gård.

Samyra: [visker ud hvad hun har skrevet] Hvad skal vi skrive?Adam: Det bare, det HEDDER bare fattiggården. 

Nogen gange er det bare .. er det øø, er det bare sådan et hus inde i byen hvor at øø hvor der ikke er køer og sådan noget. Det hedder bare fattiggården.

Samyra: [banker let på skrivebordet med sin blyant]Adam: det HEDDER det altså!

Hvilken udvikling af ‘demokrati’?

SR↑ speaker Text

democracy in DK

Sarah I think we’ll take a minute not a break but you just turn your heads with your buddy and then you say when it is that we have democracy in Denmark

[students talk in pairs/small groups for 5 mins]

I start of course by asking Reb because it was Reb who couldn’t answer

student experience / our class

Renata student council

our class Sarah When we vote for the student council. How does that work here in our class?

student experiences

Renata Um, we have to, you have to, well, those, those that go to the student council they have to listen together and then the others have to vote, vote 

our class Sarah Then they vote on it, right? So actually, there’s where we have our two politicians. Who is it that are our politicians in here?

Sudents Hashim and Nicholasbehavior in 

our class

Sarah Hashim and Nicholas, you are our politicians. You are the people in the class’ representatives. 

So we expect you to behave properly and be good examples, right? …

23

Doing / Behaving

Classroom Context

Council / representation

Numbers Voting Democracy Appraisal

turn your heads with your buddyand then you say

Democracy herein Denmark

(start by) asking Renata, Renatacouldn't answer

student councilour class student council votein here two politicians vote

our politiciansHussain and Niels

behave properly be good examples

Hussain and Niels

know about in here democracyin the recess

thinking about in the recessin the recess

decide yourself what you want to do get to decide yourself what you want to do

democracy

saysayask us in the recess do bettercould do stuff

Doing / BehavingClassroom

ContextCouncil /

representation Numbers Voting Democracy Appraisal

arrange summer partya lot under half

get passed get cancelled

could be a little in the right direction

sign upwe've talked our team over 50%cancelcould say voted on it probably

we (the teachers) 25% have voted on right to voteagree our team 100% a majority (?)

a majoritya majority

a good examplestudent council a good example

those parentsthe four

arrange the summer party democracy (?)here

don't take parent meetingsthe parents who aren't here

don't have any votesa vote

we want to be someone in here parent reps.in the class

say ok / we thinkother parents in the class we vote on it that's all right

democracy

those parentsyour parents' spokesmen to us

write or call contact parents unhappy

Hvordan underviser lærerne?

• Lærerne er reaktive, ikke proaktive i deres instruktion

• Er tilbageholdende med at give nøglebegreber, definitioner

• Reagerer på elevers usikkerhed med flere spørgsmål

Hvad skal man kunne, når man skal bruge sine egne ord?

20. november 2013Emnenavn

1. forstå begreber (som fattiggård) som bliver præsenteret i en ny og for eleven ukendt kontekst (for 100 år siden)

2. prioritere i forskellige typer af informationer og vælge de vigtigste af disse i forhold til opgaven

3. omsætte de nye ords betydning til en ny kontekst (eller gøre brug af andre ord der viser at hun har forstået begrebernes betydning)

4. konstruere en (grammatisk korrekt) sætning med disse nye ord.

Betydningen af konklusionerne

• Eleverne har ikke de nødvendige sproglige resurser til at opsummere og omformulere den viden de har indsamlet via materialet og samtaler med lærerne. 

• Materialerne mangler at bygge bro for eleverne i sig selv, og lærerne har også svært ved at bygge broen.

• Analyser af lærer‐elev interaktion tyder på at tosprogede elevers lavere faglige resultater i højere grad skyldes den generelle pædagogik end elevernes individuelle manglende færdigheder.

Hvilken effekt har det på (faglig) inklusion?

Tak!

Anna‐Vera Meidell Sigsgaard ph.d.avms@ucc.dk

Forskning, udvikling og internationaliseringProgrammet for didaktik og læringsrum

Wednesday, November 20, 2013Emnenavn