1

SYNTAKS HOS TOSPROGEDE BØRN – EN FELTRAPPORTBrugen af fundamentfeltet i Århus-undersøgelsenHenrik Jørgensen, Inst. f. Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet

19-04-2012

2

ÅRHUS-UNDERSØGELSEN I Undersøgelsen løb 2008-12 og omfattede

fem skoler i Aarhus kommune. Skolerne og børnene optræder under pseudonymer i foredraget.

Formålet var at undersøge hvilke skoleformer der fremmede børnenes tilegnelse af dansk bedst.

Undersøgelsen involverede ca. 60 børn, hvoraf 12-14 kun kunne dansk. De øvrige beherskede to eller flere sprog i varierende grad.

(Oplysningerne stammer fra kommunen og er ikke altid helt præcise.)

19-04-2012

3

ÅRHUS-UNDERSØGELSEN II Skolernes profil: Heldagsskolen: Børnene opholder sig på

skolen fra 8 til 16 i et principielt dansksproget miljø

Magnetskolen: Almindelig skoletid, men udstrakt brug af tolærersystemer

Forstadsskolen: Folkeskole i Aarhus V med ca. 35-40% tosprogede børn

Modtageskole Nord og Syd: To skoler i ”blege” forstæder; børn med behov for sprogstøtte henvises til at gå her og transporteres ud til skolen i busser hver morgen.

19-04-2012

4

UNDERSØGELSESTEAMET Projektleder: Henrik Jørgensen

Projektkoordinator: Karen Thagaard Hagedorn

Udskrift: Studenter-medhjælpere, mest fra lingvistikstudiet ved AU

19-04-2012

5

HVAD VI UNDERSØGTEFormålet med undersøgelsen var at undersøge

børnenes intersprog og se på: hvad der sker på vej mod et fungerende

dansk hvor hurtigt børnene udvikler sig

Vi nåede aldrig til et éntydigt resultat før vi lukkede, men der var tydelige forskelle mellem skolerne. Om de ene og alene var betinget af skoleformerne, er et åbent spørgsmål.

19-04-2012

6

ANNE HOLMENS MODEL Anne Holmen udviklede i 1990 en model for

andetsprogslørneres tilegnelse af dansk. Denne model starter fra de helt elementære

færdigheder og fortsætter op til et punkt hvor andetsprogslørneren kan fungere på linje med førstesprogstalende.

Vi har taget udgangspunkt i hendes sidste trin fordi der ser ud til at være nogle afgørende og relevante fænomener som vi kunne lave kvantitative undersøgelser af.

19-04-2012

7

ANNE HOLMENS 5. TRIN I TILEGNELSEN På femte og sidste trin i hendes model

tilegner andetsprogslørnere sig ”grammatiske træk, der samtidig koder flere funktioner (fx passiv, kløvning, ekstraposition) eller som har primær funktion i sprogsystemet (fx inversion efter foranstillet led, subjektsmærke og andre pladsholdere, kongruens, nægtelsens placering i hoved- og ledsætninger)” (Holmen 1990 s. 188).

19-04-2012

8

UNDERSØGELSENS PARAMETRE Udfyldning af fundamentfelt Kløvninger Brugen af centraladverbialer Hypotakse (brugen af ledsætninger i

materialet) Tempusbrug Brug af modalverber Negation

I denne præsentation vil jeg nøjes med at tale om udfyldningen af fundamentfeltet.

19-04-2012

9

GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET I I undersøgelsen var det vigtigt at

dokumentere udviklingen kvantitativt, men det er ikke nogen enkel opgave.

Vores optællinger af hvor hyppigt markørerne forekommer, er sat i forhold til antallet af taleture i materialet.

En taletur er her defineret som alt hvad folk siger fra de starter til de igen stopper (Steensig 2001 s. 39).

Det er den bedste løsning, men den har sine unfair sider. Se et eksempel (1):

19-04-2012

10

GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET II (1)

1/ Omar: ja 2/ Amalie: nej ups 3/ Kavitha: var det ikke her vi tog sådan sankta +[pron=santas]

luciastøj +[lex=sp.ord] på? Amalie kan du huske det? 4/ Amalie: ja det er her vi klædte om 5/ Kavitha: ja der hvor vi skulle stå sankta +[pron=sanktas]

lucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du herhen [pron=tvivl-] du var til sankta lu- [-pron=tvivl] [pron=hviskende-] du ved godt at jeg er efter dig [-pron=hviskende]

6/ Omar: og så hop og så fremad 7/ Amalie: #1 nej # 8/ Kavitha: #2 # Amalie # 9/ Omar: på den der drej- på den der runde tingest # der 10/ Amalie: på denne her? 11/ Omar: ja

19-04-2012

11

GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET III Visse ture kan principielt ikke indeholde et

højtrangerende adverbial som f.eks. bare; det gælder tur 1 og 2.

Andre har flere mulige placeringer af bare i samme tur (2):

ja der hvor vi [bare] skulle stå sankta lucia og alt det der lys og alt muligt og så skal du [bare] herhen du var [bare] til sankta lu- du ved [bare] godt at jeg [bare] er efter dig

19-04-2012

12

GRUNDLAGET FOR DEN KVANTITATIVE BEHANDLING AF MATERIALET IV Taleturene er den sikreste løsning alligevel

(frem for f.eks. optælling af hel- og ledsætninger) da denne slags problemer sikkert jævner sig ud.

Formlen for beregning af kvotienter (3):

Frekvensen af markøren x 1000 Antallet af taleture

19-04-2012

13

FUNDAMENTFELTET I analysen af brugen af fundamentfeltet i

dansk (førstepladsen i V2-konstruktioner, inversion hos Anne Holmen) har vi i særlig grad interesseret os for de situationer hvor pladsen er udfyldt med noget andet end subjektet.

I praksis er det netop konstruktioner hvor F giver plads til noget andet end subjektet, hvor man for alvor kan se at F-strukturen findes. Tag dette eksempel:

Musen åd slangen

19-04-2012

14

FUNDAMENTFELTET Relationerne mellem leddene i et eksempel

af denne type kan fortolkes på tre måder i et sætningsskema:

19-04-2012

F v n a V N Ak n v V (v-V) N AMusen åd slange

n

[at] musen åd slangen

Musen åd slangen

15

FUNDAMENTFELTET Hvad børnene skal lære, er altså at håndtere

en flertydighed i semantikken. En væsentlig side af fundamentfeltets

semantik i dansk er funktionen som bærer af illokutionær mærkning (Lars Heltoft, Tanya Christensen):

19-04-2012

16

FUNDAMENTFELTET SOM MODAL STRUKTUR (HELTOFT, CHRISTENSEN)Fundamentfelt udfyldt af:

Finit verbum bøjet i modus:

Sætningens funktion:

Tomt; alternativt adverbialer (bare, så)

Imperativ Bydende sætning

Forskellige led Indikativ Fremsættende sætning

Tomt Indikativ Spørgende sætning

19-04-2012

Inden for gruppen af fremsættende sætninger er der også undergrupper, alt efter hvordan F udfyldes. Semantikken i disse undergrupper er formentlig afgørende for hvorfor vi ikke bare har strikt SVO, men der er indtil videre ikke meget at sige om dette.

17

IKKE-ANVENDELSE AF F I MULTIETNOLEKT I multietnolekt er reglen om ét og kun ét led

foran finit verbum ofte ikke til stede (4):

når man er i puberteten, man tænker mere normalt man går på ungdomsskolen wallah jeg siger dig efter den der fest jeg tænker bare på fest og kız

(Pia Quist 2000 s. 10 og 15)

19-04-2012

18

IKKE-ANVENDELSE AF F I MATERIALETI materialet fra 1. og 2. skoleår har vi enkelte til-

fælde i materialet hvor reglen ikke overholdes (5):

sidste gang jeg gik ovenpå den og så kører jeg hele dagen rundt

(Magnetskolen, henvist barn, vinter 2009) så han rykker til fætter BR jo

(Forstadsskolen, henvist barn, vinter 2010)

Bemærk at i slutdelen af eks. 1 overholdes reglen fint.

19-04-2012

19

IKKE-ANVENDELSE AF F I MATERIALET I tredje skoleår ændrede billedet sig

pludselig, idet der kom mange eksempler på dobbelt fundamentfelt (6):hvis du rører den, jeg flækker dig (Modtageskole V11)

han står og laver en dukke til os, og så vi leger ham der laver dukker (Heldagsskolen V11)

hvis du klipper der, jeg klipper her (Heldagsskolen V11)

hvis vi taber, der er ingen vej tilbage (Magnetskolen F11)

om tyve minutter vi har frikvarter (Magnetskolen F11)

nu vi klipper ikke mere (Modtageskole F11)

i hvilken klub du kommer i? (Heldagsskolen F11)

19-04-2012

20

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTETI vores undersøgelse er der tre typer af

udfyldning med noget andet end subjektet der spiller en særlig rolle (7):

Udfyldning med rudimentære scenesættende adverbialer, typisk så og nu

Udfyldning med et pronomen, typisk det der henviser til indholdet af en hel sætning

Udfyldning med en ledsætning, der markerer en betingelse, typisk indledt af hvis

19-04-2012

21

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET II I betingelsessætningerne bringes en helt ny

sammenhæng i spil (8): Hvis du ikke flytter den brik, slår jeg den hjem

Genoptagelserne af hele sætningsindhold med et pronomen forbereder at sætningen bagefter er holdningsmarkerende (9): [A: Nu flytter jeg min brik derhen] B: Det vil du ikke bryde dig om

19-04-2012

22

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET III Sætningerne med så og nu er ofte meget

enkle markeringer af at et eller andet i situationen har skiftet (10): [A: Jeg flytter den der brik derhen] B: Så kan Malin slå den [A: Jeg flytter den der brik derhen] B: Nu kan vi alle sammen jage dig

19-04-2012

23

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET IV Kvotienten for kontrolgruppen ligger konstant

mellem 125 og 200. Tilsvarende resultater for voksnes sprog

ligger mellem kvotienter på 150 ( i avissprog) og 400 (blandede genrer).

19-04-2012

24

NÅR F IKKE RUMMER SUBJEKTET V Kvotienterne blandt de flersprogede børn er

klart lavere, normalt ml. 50 og 100, i en del af grupperne.

Visse af grupperne (fx Magnetskolen og de flersprogede børn på Forstadsskolen) har dog gennemgående tal på linje med kontrolgruppens.

19-04-2012

25

HVAD SIGER BØRNENE EGENTLIG? Jeg vil til slut vise et par uddrag af

samtalerne for at give et indtryk af hvordan fundamentfeltet bruges i denne type af kontekster.

Det første eksempel stammer fra Magnetskolen; tre drenge, der alle har adgang til flere sprog, er i gang med en klippe-klistre-opgave hvor de skal sende en familie på skiferie.

19-04-2012

26

FAMILIEN DER SKAL PÅ FERIE 19-04-2012

27

EJKSEMPEL 1 (MAGNETSKOLEN) (11)

Ali: #1 [sang] ikke svinekød Yussef # Omar: #2 # hvad skal pigen have? # hey hvad skal pigen have? # Yussef: jo og de er jo danskere Omar: Ali danskerne de ikke skal spise svinekød? Ali: ja men vi leger at de var de er Omar: #2 # hvad [uforståeligt] # Omar: #1 skal pigen have den? # Ali: #2 # nej # vi leger at de var danskere men de spiste ikke svinekød Ali: #1 desværre # Yussef: #2 # men nogen gange drak de vin # Ali: #1 ja [uforståeligt] # Yussef: #2 # og bajere # Omar: #1 og til juleaftens der spiser de [ekspressivt lydord] # svin # Ali: #2 # hele tiden # #1 nej de spiser ikke svin # de spiser and +[pron=ekspressiv intonation] Yussef: #3 nej # and # and #1 de spiser and> # Omar: #2 # hvad er det? # det her det her det er svin og det der er svin # Ali: #1 nej det er fisk # nej [uforståeligt] Omar: #3 nårh ja men det her det er svin> # Yussef: #2 # og de spiser sand ; # og de drikker lidt sodavand # Ali: kød [pron=uforståeligt] bare der fordi der er krydderi det skal have den vin Yussef: #1 nej den her Omar: #3 kom> # Ali: #2 # fordi de er dansker men de spiser ikke svinekød #

19-04-2012

28

FUNDAMENTFELTET I SAMMENHÆNG I Regulær udfyldning med andet led end

subjekt (både Yussef og Omar):men nogen gange drak de vinog til juleaftens der spiser de svin

Dobbeltudfyldning af F (både Omar og Ali):Ali danskerne de ikke skal spise svinekød?bare der fordi der er krydderi det skal have den vin

19-04-2012

29

FUNDAMENTFELTET I SAMMENHÆNG II Udfyldningen med subjekter i passagen viser

at de stort set bruger personlige pronominer som subjekter i fremsættende sætninger:vi leger at de var danskere men de spiste ikke svinekødde spiser ikke svin, de spiser anddet her det her det er svin og det der er svin

Spørgsmål kan sagtens have subjekter der er komplette nominalled:hvad skal pigen have?skal pigen have den?

19-04-2012

30

FUNDAMENTFELTET I SAMMENHÆNG III Hvis der forekommer subjekter der er

tungere end et personligt pronomen, har de (som standardtalesproget i øvrigt) ekstraposition t.v. og genoptagelse:Ali danskerne de ikke skal spise svinekød? det her det her det er svin

19-04-2012

31

EKSEMPEL 2 (MODTAGESKOLE NORD) (12)

Yunus: hvad laver I? Ibrahim: en taske [leende] Yunus: #1 ej jeg er ligeglad # Noura: #2 # kom nu Ibrahim # Yunus: #1 hallo det er spild dernede # Ibrahim: #2 # [uforståeligt] # spild +[pron=spildt] af hvad? #1 jeg laver

en taske # Yunus: #2 # ikke lige den der # Ibrahim: #1 man må gerne lave en taske # Yunus: #2 # [latter] det er sgu da ikke en taske # Ibrahim: for mig er det en taske Yunus: [latter] Ibrahim: [latter] Ibrahim: #1 [latter] Yunus: #2 # [latter] Noura: #3 # [latter] # Yunus: hallo hvorfor skulle Souleyman ikke med? Ibrahim: # [uforståeligt] # det er fordi han # faktisk ved jeg slet ikke noget

19-04-2012

32

FUNDAMENTFELTET I SAMMENHÆNG IV Som vi ser, forekommer der regelret

udfyldning af fundamentfeltet med led der ikke er subjektet:for mig er det en taskefaktisk ved jeg slet ikke noget

Det er interessant nok temmelig tunge typer, og de bruges i sætninger der tydeligt fungerer som markører af at den talende ikke har mere at sige til dette emne.

De kunne have haft ekstraposition og genopta-gelse, men det er ikke tilfældet, interessant nok.

19-04-2012

33

FUNDAMENTFELTET I SAMMENHÆNG V Subjekterne i passagen er stort set alle

personlige pronominer eller andre lette elementer:man må gerne lave en taske det er sgu da ikke en taske

De tunge led er ikke-subjekter, som vi så. Der forekommer ingen tunge subjekter i passagen.

19-04-2012

34

EKSEMPEL 3 (FORSTADSSKOLEN) (13)

Anne: #1 skal vi have ham der den lille dreng på? ej +[leende] # jeg ved ikke om - nej var du med? nej det var du vist ikke #

Oliver: #2 # [ekspressivt lydord] jo selvfølgelig # #1 hvorf- #

Anne: #2 # det var fordi ellers så havde øh vi lavet sådan noget andet her med dem - så havde vi lavet sådan noget med en lille dreng med en hue # der var du ikke i gruppe med os vel? fordi vi havde sådan en pigehue så klipper vi den på han ham og så havde vi en drengehue [leende-] så klipper vi den på en pige [leende] #1 fordi vi skulle lave en familie

Lise: #3 her # Oliver: #2 # ja det tror jeg # jo så var jeg med

19-04-2012

35

FUNDAMENTFELTET I SAMMENHÆNG VI Passagen har mange eksempler med andet

end subjekt i fundamentfeltet, flest fra ’Anne’:ellers så havde øh vi lavet sådan noget andet her med dem – så havde vi lavet sådan noget med en lille dreng med en hueder var du ikke i gruppe med os vel? så havde vi en drengehue så klipper vi den på en pige ja det tror jegjo så var jeg med

19-04-2012

36

FUNDAMENTFELTET I SAMMENHÆNG VII En af perioderne har løst fundament:

ellers så havde øh vi lavet sådan noget andet her med dem –

Brugen af så er interessant. Ordet markerer mindre skift i stuationen; der er både tale om en tidslig følge (så havde vi ladet sådan noget) og en argumentativ følge (så var jeg med).

19-04-2012

37

KONKLUSION 1Den vigtigste konklusion er for mig at se at alle

børnene kan nogenlunde de samme talesproglige træk hvad angår fundamentfeltet:

Placering af lette adverbialer og personlige (objekts-)pronominer i F

Ekstraposition og genoptagelse af tungere elementer, såvel subjekter og ikke-subjekter

Anvendelsesgraden varierer, og i de passager hvor F kun fyldes af subjekter, får sproget tit en lidt profilløs karakter.

19-04-2012

38

KONKLUSION 2 Udfyldning af fundamentfeltet med to led

(dobbelt udfyldning) er et velkendt træk i multietnolekt.

Interessant nok finder vi ikke dette træk før børnene er 9-10 år.

De tosprogede børn har adgang til muligheden for at udfylde F med andet end subjektet før den tid, men bruger den sparsomt. Alt i alt er den standardnære konstruktion dog stadig den hyppigste.

19-04-2012

39

PERSPEKTIVET Det at sætte andet end subjektet i F er at

give situationen en drejning. Det samme kan man gøre med dobbeltudfyldningen

Der foreligger tydeligvis konkurrence mellem de to konstruktioner. Det modsvarer hvad vi alle-rede ved: nemlig at multietnolektbrugere også kan tale mere standardagtigt.

Jeg ser mange interessante perspektiver i at undersøge dette problem nærmere: på den ene side semantikken bag anvendelsen af andet end S på F, på den anden side de kognitive aspekter af hvorfor og hvor tidligt dette udnyttes.

19-04-2012

40

LITTERATURHENVISNINGER Christensen, Tanya K. 2007: Hyperparadigmer. Ph.d.-afhandling, RUC Hansen, Erik og Lars Heltoft 2011: Grammatik over det Danske

Sprog. I-III. København: Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Heltoft, Lars 1986: "Topologi og Syntaks". In Nydanske Studier 16-17

1986, København: Akademisk Forlag s. 105-130. Heltoft, Lars: "The Topology of Verb Second and SVO Languages. A

Study in the Sign Function of Word Order". I Herslund, Michael (udg.): Word Order = Copenhagen Studies in Language 15. København: Handelshøjskolens Forlag & Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1992 s. 13-64.

Holmen, Anne 1990: Udviklingslinier i tilegnelsen af dansk som andetsprog. København: Danmarks Lærerhøjskole.

Quist, Pia 2000: ”Ny københavnsk 'multietnolekt'. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer.” Danske Talesprog. Bind 1. Institut for Dansk Dialektforskning. København: C.A. Reitzels Forlag, 2000, s. 143-212

Steensig, Jakob 2001: Sprog i virkeligheden: Bidrag til en interaktionel lingvistik. Århus: Aarhus Universitetsforlag

19-04-2012