NEUROENHED NORD

Lær om hjernenTil patienter og pårørende

Få mere viden om:• Hvordan hjernen fungerer.• Hvad den betyder for, hvordan

vi tænker og handler.• Hvad der sker, hvis hjernen

bliver udsat for en skade.

· Hjernen er aktiv i alt, hvad vi gør. · Hjernen er meget flittig og arbejder døgnet rundt . · Hjernen har mange automatiske handlinger på lager, som vi ubevidst

bruger af. · Hjernen er unik for hver enkelt af os. · Hjernen rummer vores personlige erfaringer, handlemåder og tankegange,

som er opbygget gennem et langt liv.

Hjernens betydning

2

Hjernens opbygning

Hver gang vi udfører en helt almindelig dagligdags handling, vil der være man-ge dele af hjernen i funktion. De 6 områder tager sig af forskellige opgaver men arbejder også tæt sammen.

Pandelappen · bevidst tankegang · planlægning og organisering · hukommelse og opmærksomhed · betydning for vores følelsesliv · dømmekraft · bevægelse og motorik: f.eks. løfte armen eller benet, cykle eller skrælle

kartofler

Isselappen · opfattelsen af sanseindtryk som smerte, berøring, tryk og temperatur · bedømme omgivelsernes i forhold til egen person, f.eks

afstandsbedømmelse eller størrelsesforhold

Tindingelappen · sanser som lugt, smag og hørelse · sprog · behandling og lagringen af hukommelse

3

PandelappenIsselappen

Tindingslappen

Hjernestammen

Lillehjernen

Nakkelappen

4

Hjernens opbygning

Nakkelappen · opfanger og fortolker synsindtryk

Lillehjernen · balance, muskelsamarbejde og koordinering af bevægelser · finmotorik - at gøre bevægelser mere nøjagtige/præcise · lager for indlærte handlinger, f.eks. trappegang og skrivning

Hjernestammen · information mellem krop og hjerne · vågenhed · regulering af kropsfunktioner, f.eks vejrtrækning, temperatur og hjerteslag · synkeprocessen

Hvis vi skal dække bord og spise morgenmad, vil det være vigtigt kunne se. For at stille tingene på den rette plads, skal vi have styr på balancen og have fornemmelse for rum og retning. Vi skal også kunne mærke om kaffen er for kold eller varm.Hele handlingen bliver lynhurtigt planlagt i hjernen, opgaverne bliver fordelt til forskellige dele af hjernen, så bevægelserne bliver præcise og hensigtsmæs-sige, så vi kan sætte os og nyde kaffen.

PandelappenIsselappen

Tindingslappen

Hjernestammen

Lillehjernen

Nakkelappen

5

Hjernens samarbejde med kroppen

Hjernen modtager informationer fra vores nervebaner, og når de er behandlet i hjernen, går der beskeder ud til kroppen om, hvad den nu skal gøre.

Venstre side af hjernen styrer højre side af kroppen og omvendt.

6

Hjernen består af ufattelig mange hjerneceller, ca 100 milliarder. De danner utallige forbindelser med hinanden. Alle handlinger og tanker er afhængige af, at disse forbindelser fungerer.

Når beskeder skal gå fra en hjernecelle til en anden, er det vigtigt, at forbin-delsen mellem dem er hurtig og let. Til det bruger hjernen elektricitet og sig-nalstoffer, som både sender og modtager. Beskeden (et elektrisk impuls) skal have en vis størrelse for at nå frem til en anden hjernecelle. Timingen er en afgørende faktor i forhold til, at beskeden bliver sendt og modtaget (via sig-nalstofferne).

Man kan sammenligne det med et tog, som der skal fra et sted til et andet. Det kræver: strøm, signaler, igangsætning og stop det rigtige sted.

Sådan fungerer hjernen

Kilde: www.brani.tree.uk

Sådan fungerer hjernen

Alle celler i vores krop har brug for ilt, og hvis de ikke får den ilt, de skal bruge, går de til grunde. Det gælder også for vores hjerneceller, og de er meget føl-somme overfor iltmangel.

Hjernen bruger en stor del af den ilt, der bliver sendt rundt i kroppen, som-metider er det helt op til 20 %.

7

Sådan fungerer hjernen

· Vores hjerne er et lager af erfaringer og kendte rutiner, som er opbygget gennem hele vores liv.

· Vi får hele tiden informationer fra krop og omgivelser, som bearbejdes i hjernen.

· De røde kroge kan sammenlignes med alle de erfaringer og rutiner, vi har. · Vi bruger dem, når vi skal handle sikkert, fornuftigt og planlægge, hvad

der skal ske.

8

Når hjernen tager skade

Hjerneskade er, når nogle hjerneceller har taget skade og ikke kommer til at fungere, som de gjorde.

Det betyder: · at vi mister nogle kroge. · at der er mange kroge, der fungerer. · at vi ikke kan bruge alle de erfaringer og rutiner, vi ellers har benyttet.

Skadet område

9

Når hjernen tager skade

Der kan komme forskellige følger efter en hjerneskade.

· Fysiske · Kognitive · Følelsesmæssige · Psykiske/sociale

Eksempler på fysiske skader:

· Lammelser · Føleforstyrrelser · Balanceproblemer · Synkeproblemer

Eksempler på skjulte kognitive skader:

· Neglekt - overser krop og verden til den ene side · Koncentrations- og hukommelsesbesvær · Træthed og nedsat udholdenhed · Apraksi - nedsat evne til at udføre dagligdags opgaver hensigtsmæssigt · Ændret personlighed · Nedsat dømmekraft · Nedsat indsigt

10

Når hjernen tager skade

Eksempler på følelsesmæssige skader:

· Fået lettere til tårer eller latter · Intensiteten i følelserne kan være større end mindre end tidligere · Krisereaktion · Depression · Angst

Eksempler på psykiske/sociale skader:

· Sværere ved at overholde de uskrevne regler i eksempelvis social samvær · Mindre hæmmet - siger det man tænker · Mindre fokus på detaljer · Mere sjusket eller uopmærksom · Ændring i økonomi · Tab af arbejde/beskæftigelse · Ændret rolle i familien · Større afhængighed fx af familie eller offentlige instanser · Mindre socialt samvær

11

Når hjernen tager skade

Skadet hjerne; finder nye veje. Det er hårdt for os, det tager tid, og vi bliver trætte.

Så er det vigtigt at huske: · at man ikke er blevet dummere men langsommere. · at man ikke er blevet doven men lettere bliver træt.

Der skal findes nye veje.

Normal fungerende hjerne; vi kører på rutinen.

12

Rehabilitering efter hjerneskade

Rehabilitering er at arbejde med både fysiske, kognitive, psykiske og sociale følger. Dels ved at forsøge at genvinde så mange tabte færdigheder som mu-ligt, og dels ved at kompensere så godt som muligt for varige tab.

For den ramte er tilværelsen/den kendte hverdag sat på stand by. I forhold til kørekort og arbejde er det ikke alle, der genvinder de nødvendige forudsæt-ninger.

Der skal findes nye veje.

13

Rehabilitering efter hjerneskade

Træthed Langt de fleste personer, der har fået en hjerneskade, oplever en anderledes træthed ved at · man oplever træthed ved langt mindre anstrengelse end man er vant til. · trætheden er meget massiv og fylder meget. · trætheden er ofte uforudsigelig. · trætheden varer ofte længere end en normal træthed. · trætheden forsvinder ikke altid efter hvile eller søvn over natten.

Det er vigtigt at erkende og forstå trætheden, så man bruger den energi, man har til rådighed, bedst muligt.

Der skal findes nye veje.

14

Rehabilitering efter hjerneskade

SeksualitetFor mange sker der ændringer i forhold til seksuallivet. · Det er vigtigt for alle, at man stadig har en nærhed. Bare at være der,

holde i hånd øger livskvaliteten og livsglæden. · Det er vigtigt, at man taler frit om problemerne og prøver at løse dem

sammen, så det er tilfredsstillende for begge parter. · Personalet på afdelingerne vil gerne tale med jer om dette emne.

Rehabilitering efter hjerneskade

Pårørende De pårørende skal forholde sig til både den syge og til deres egen angst og usikkerhed, samtidig med at der måske er et arbejde at passe, og en familie der skal fungere.

Det er vigtigt at søge mest mulig hjælp og rådgivning hos fagpersonale. Perso-nalet vil gerne tale med jer om det.

15

Rehabilitering efter hjerneskade

Fremtid Rehabilitering efter hjerneskade er et arbejde, der kan tage meget lang tid. Bedring er mulig længe, men der kommer et tidspunkt, hvor man må forholde sig til varige følger. Det, at acceptere de varige følger, der bliver for nogle og finde nye værdier og mening, er som regel det, der tager længst tid.

Der er mulighed for psykologhjælp via Sygesikringen for både den ramte og for nærmeste pårørende efter henvisning fra egen læge.

Før

Nu

½ år 1 år 2 år 3 år Tid

Fysisk fremgang topper

Kognitiv frem-gang topper

Følelsesmæssig frem-gang topper

16

17

Yderligere oplysninger

Nettet rummer mange muligheder for mere uddybende og specifik viden.

Ord som kan være gode at søge på er fx:

· Erhvervet hjerneskade · Apoplexi · Skjulte handicaps · Kørekort efter erhvervet hjerneskade · Pårørende til person med hjerneskade · Træthed efter hjerneskade

18

Noter

19

Regionshospital NordjyllandNeuroenhed Nord

Marts 2019