flhnh og Jezahe

Danske volantorer ydede igen i sommeren 1995 en god indsats på Tel Jizreel. Her er detsygeplejerske Lisbeth Due Madsen, der er i sving under soldækket. (Foto: Jan Moftensen)

$ ciladevest Ior sydøst-tårnet (område B).Fæstningsværkerne ledte her op til enport, som - selv om det meste af denvar Ijernet i senere tider - så ud til atvære opført som en standard fire-rumspoft fra Akabs tid. Et traditionelt kase-mat-system (dvs. en dobbeltmur medrum mellem murene) blev afsløret,men samtidig viste det sig, at dette sy-stem ændredes fundamentalt lige førportstrukturen, øst for denne. Her fandtman ei stort gipsbassin, som næstenskar igennem bymuren. Funktionen aldette bassin var og er stadig -ukendt.

Går vi inden for disse mure, viserklare beviser lra 1993-udgravningen,at der eksisterer betydelige bygnings-strukturer inden Ior bymurene. Mensom med bassinet er jormålet ogsåher ukendt.

Ved beqyndelsen af årets sæson,som hovedsagelig foregik iområde A,dominerede tre spørgsmål i forbindel-se med portområdet på sydsiden:

-Hvilken slags bygning var den sto-re bygning inden for murene?

-Er det sikkert, at porten ikke havdeseks rum?Af Karin Sode Woodhead. Jerusalem

idligere års udgravninger på TelJizreel i det nordlige lsrael vartemmelig overraskende. De le

verede nemlig fæstningsstrukturer afdimensioner til den velkendte historieom kong Akab.

Hans forsvarsværker viste sig plud-selig at være meget større og langtmere imponerende end noget andet i

området - endda stØrre end hovedsta-den Samaria. Men hvodor? Hvad varårsagen til, at Akab behøvede et såmarkanl og vanskehgt indtageligt for-svarsmonument med tykke mure, en

fæstningsvold uden for disse og enddaen 12 meter bred voldgrav - den ene-ste kendte i Mellemøsten fra denneperiode. Var lokaliteten strategisk vigtig? Var Akab særligt truet? Led hanbare aI storhedsvanvid? Eller hvor-tot...?

Det var et af hovedspørgsmålene,der blev stillet ved begyndelsen af det-te års udgravningssæson på Tel Jizre-el. Spørgsmålene er hovedsaqeliq enopJølgning af de ubesvarede problem-stillinger, der opstod i kølvandet af1 993-udgravningen. | 1993 fokuseredeman primært på portområdet på sydsi-den aI tel'en (område A), en anelse

Akab og Jezabelscitadel

SBA på tærskelentil 1996

Er Al tundet eller el?

Medlem nr. 500!

slde 1

side 5

side 6

side I

Kort over Tel Jizreel med angivelse af udgravningsomtåderne.

-Hvad er den fysiske forbindelsemellem porten og voldgraven?

Offentlig bygning?Seks ugers udgravning i dennesommer har bragt delvise svar medsig. For det første viser det sig, atder inden for murene er mindst 6nmeget stor bygningsstruktur, dermåler 20 m i længden og 10 m i

bredden og er opdelt i et antalrum, alle med hvide gipsgulve.Udgravningen tyder på, at byg-ningen blev ødelagt ved brand.

Det er imidlertid stadiguklart, hvad den egentligefunktion af bygningen var, omend den ser ud til at væremere end blot en privat byg-ning, og snarere er en formfor offentlig bygning. Densforbindelse med det gips-belagte bassin - og der månok være en forbindelse -

er endnu ikke afklaret.

Diskussionom portenTrods alle anstrengel-ser for at få afklaret,om porten havde fireeller seks kamre, nåe-de vi lØrst på den sid-ste dag af udgravningenfrem til noget, der kunne pege i en be-

-

stemt retning - og selvfølgelig var detså tilpas tvetydigt, at begge diametraltmodsatrettede tolkninger er mulige:man kan argumentere for både en fire-

rums og en seks-rums port.Hvilket de to ud-

gravningsledere David Ussishkin ogJohn Woodhead ivrigt gør, begge ligeoverbeviste om, at deres løsning erden rigtige... Så vi må nok atuenteyderligere afklaring i næste sæson!

Spørgsmålet er imidledid temmeligalgørende for dateringen af forskellige

andre arkæologiske lokali-teter fra den israelitiskekongetid. Hvis porten harseks kamre, kan det fåstor betydning lor en re-evaluering al de traditionel-le dateringer af forskelligearkæologiske lag andre ste-der i lsrael.

I år lykkedes det i øvrigtat finde iegn på den oprindeli-ge pragt, arkæologerne vente-de at linde, nemlig store tilhug-gede kvaderstensblokke (ash-

/ars), som er kendt fra andrevigtige bygningsstrukturer f rasamme periode på Tel Dan, i

Samaria og i Megiddo. På TelJizreel blev kvaderstensblokkenefundet for enderne af hver af deindre portarme. Desværre ser alleandre tilsvarende udhuggede blok-ke ud til at være blevet fjernet fra

Port og voldgravMed hensyn til forbindelsen mellemporten og voldgraven er der forskelli-ge aspekter, der må afklares. For det

t

Girokort er indlagt i dette nummer af TEL. Læs mere side 5!

første er der spørgsmålet, om der varforstærkningsstrukturer uden lor por-ten. l\.4an kunne for eksempel forventeat finde et tårn, men beviserne på nuværende tidspunkt tyder kun på, atmuren var udvidet med et fremspringpå dette sted.

For det andet må det a'fklares.hvordan forbindelsen mellem selveporten og voldgraven har været. Der erikke fundet noget bevismateriale Iornogen forbindelse, men der må nødvendigvis i det mindste have været enform for mur, der kunne holde fæst-ningsvolden tilbage og danne en slagsåben plads mellem porten og voldgra-ven.

For det tredje søgte man materiale,der skulle vise, hvordan der var byggetbro over voldgraven. Lige foran portenindsnævres voldgraven fra 12 meter til6 meter, men der er indtil videre ikkegjort afklarende Iund, der viser, hvor-dan det var muligt at passere den dybevoldgrav.

Hvad skulle detgøre godt for?Overordnet udgør den bejæstede portfra kong Akabs tid 6t element af heledet jæstningsværk, der findes i ovrigtpå tel'en. Porten er et lige så slåendeeksempel på et detaljeret udlormet forsvarssystem som de tre hjornetårne,der er turdet 1i område B. D og Hl.Derfor må vi vende tilbage til indled-ningsspørgsmålet: Hvad skulle alt det-te til for?

Den almindelige antagelse på nuværende trdspunkt er. ar [æsLnirqsværket beskyttede og tjente som ho-vedkvarter for kong Akabs stridsvogns-styrke. Hans enorme styrke er kendtlra assyriske optegnelser om slagetmod Shalmaneser lll, der indikerer. at

Akab skulle have haft mindst 2000stridsvogne - en styrke, der var størreend alle øvrige vestasiatiske kongersstridsvognsstyrker tilsammen.

Samtidig havde de enorme dimensioner i fæstningsstrukturen sandsyn-ligvis mere med statspropaganda atgØre end med reelle forsvarsbehov.Kongen ønskede at alspejle sin pragtog glans ide storslåede bygningsværker, han oplørte.

De ting, der er tilgængelige i dag,

tyder på, at området inden lor murenebestod af store, åbne arealer, der varberegnet lor manøvrer med stridsvog-ne, og af store offentlige bygninger.Blandt disse bygninger har der sand-synligvis været o p lagringsmagasiner,stalde og det kongelige palads, somnok har ligget nær porten eller langsmed bvens nordliqe udkant lor at ud-nytte brisens afkølende virkning ogden smukke udsiqt.

En volantor er ved at udgrave en hrukke på det hvide gipsgulv i en star bygning fra kongAkabs lid Megel tydet på, at bygningen har haft en eller anden officielfunktion. (Fata: JanMoftensen)

,:!

t''

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis inlormerer om

mission blandt jøder og lormidler kend-skab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær Hansen.Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35

6070 ChristiansfeldTIL 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Når Gudsrige kommer

Tusindårsrigetog den nye jord

1995, 133 sider,98 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12Næste nr.

Af TELudkommer

midt i marts

A.X.FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

-

SBA på tærskelen ti I I 996Af Hans Hansen, Fredericia,kasserer og sekretær

i kan med glæde se tilbage på1995, som nu snan rinder ud.Det har været el godt år ror

SBA på mange områder. Jeg vil ne-denlor uddybe nogle af disse områder.

Økonomisk forventer vi igen atkomme ud af regnskabsåret med et rimeligt overskud; stØrrelsen kendes afgode grunde endnu ikke.

Vi har igen i 1995 jået kr. 20.000Ira Tipsmidlerne som tilskud til TEL.Det er et tilskud, som vi naturligvis ermeget glade for, og som bl.a. har medfort, at vi nu tØr satse lidt mere på bla-det, hvorfor vi er begyndt at have enfarve på bladet. Fremtidigt vil enkeltenumre nok blive med 4 farvet tryk.

Gavebeløbene til SBA var pr. 29.10kr.4.576, som vi siger giverne en stortak 1or. Kontin g entind betalingerne erpå ca. 55.500, stort set som i 1994. Vihar i 1995 bekostet Edb-anlæg til HansHansen, så de administrative opgaverkan loses hjemme.

PFI-mæssigt har vi fået lavet nyepræsentationsloldere om SBA, ligesom vi har 1ået lavet en ny informa-tionsplanche, som bruges i Iorbindelsemed større møder og stævner, hvorSBA har udstilling. Disse to tiltag bela-ster ikke regnskabet for 1995, da pengene var alsat hertil i 1994. lnformati-onsplanchen blev senest brugt ved lndre lvlrssions Landsungdomsstævne i

Fredericia 6. B. oktober. Der var 11 un-ge. som ved den anledrrng meldte srg

Helene Vifttup var en af de 17 danskerc ialle aldrc, der deltog i årets udgrcvning påTel Jizreel. Det er den storsle gruppe danskere, SBA nogensinde hat sendt til lsrael.(Fata: Jan Martensen)

ind i SBA.l\4edlemsmæssigt har vi nu nået de

500 medlemmer, mere præcist 514 pr.'10.1

1 . Heraf er 51 fra Norge. Selv omvi nu gennem tre år har udsendt på-mindelser til abonnenter, som mangle-de at betale, og dermed hvert år harværet nødt til at slette et antal. som ik-ke ønskede at fortsætte, er det dejligtat kunne byde en stor flok nye medlemmer velkomne, og på den mådestadig forøqe medlemstallet. (Se inter-viewet med medlem nr.500, Lillian Ny-gaard Andersen på bagsiden af bla-det. )

Vores lsraelsprojekter 1995 blevogså et par meget gode oplevelser. Vihavde i alt 17 deltagere på udgravnin-gen på Tel Jizreel; det er det største

antal, vi nogensinde har haft, og fraudg ravn ingsledelsens srde i lsrael varman meget tillreds med de danske vo-lontører. Ligeledes blev "Det var herdet skete - turen" en meget vellykkettur med 13 deltagere dygtigt ledet afJan lvlortensen og Carsten Vang. Også for 1996 vil vi som incitament til deltagelse i udgravningen på Tel Jlzreelgive er rilskuo lil medle.nmer på kr.300.

Når det gælder bestyrelsen, erKnud W. Skov kommet tilbage efterendt studieophold i Liverpool, så be-styrelsen nu igen er fuldtallig.

Kontingentet Ior 1996 er uændretsom i 1994 og 1995: Norske kroner'140 jor nordmænd. danske kroner 125for alle øvrige.

Kontingentet bedes indbetalt senest'1. februar 1996.

Det betyder meget lor mig som kasserer, at jeg ikke skal til at udsende enmasse breve for at minde om kontin-gentbetalingen, så jeg oplordrer til, atman overholder betalingslristen. Jegvil gerne bede om, at du skriver ditmedlemsnummer på girokortet. Påadresseringen bag på bladet står først03303 0900; nummeret efter disse taler dit medlemsnummer.

Tak for alle rettidige indbetalingerog for de gavebelob, der måtte bliveindbetalt samtidig.

l\,4ed ønsket om en velsignet jul og etqodt nytår!

Girokort er indlagt i dette nummer af TEL.

ErAj fundet eller ej ?Lovende resultater fra sonderinger i Khirbet el-Mukatir

Af Nicolai Winther-Nielsen

n ny ruinhøj kandiderer nu til atvære det bibelske Aj. Måske erAj ikke et-Tell, men ej heller

Khirbet Nisya. Arkæologiske sonderin-ger på Khirbet el-l/ukatir virker loven-de. TEL kan hermed åbne et nyt kapi-tel i den arkæologiske detektivhistorieom byen Aj.

Tel og den nye telI 1993 præsenterede Carsten Vang i

TEL en ny løsning på det gådefulde Aj.l\4ange har affundet sig med, at 4 erden store ruinhøj elTell 3 km Øst forBeitin. l\4ellem de to byer overnattedeAbraham (1 [/os 12,8). Problemet erbare, at lundene på et-Tell ikke passermed de bibelske oplysninger. Det varhverken beboet på patriark- eller erob-ringstiden.

Carsten Vang præsenterede så Da-vid Livingstons jagt efter el andel Aj. I

1979 begyndte han at grave på KhirbetNisya-højen, 1 km øst for el-Bireh. Hanfandt potteskår fra Yngre BronzealderlA (ca. 1400 f.Kr.), altså den tid Bibe-len daterer erobringstiden til. Proble-met er bare, at der hverken er byg-ningsresler eller mure fra dette tids-pu nkt.

Carsten Vang konkluderede derformed forbilledlig forsigtighed, at det gør

"det vanskeligt med sikkerhed at iden-tilicere Khirbet Nisya som Aj..

Den amerikanske forsker Dr. Bry-ant Wood afuiser i lighed med de flesteandre, at Nisya kan være Aj. lvlen nuhar han imidlertid gjort, hvad få andrehar haft fantasi til: lanceret en helt nylokalitet som det bibelske Aj.

De første sonderingerpå el-MukatirDen 21 .-27 . september 1995 lededeBryant Wood en ekspedition til Khirbetel-lvlukatir 16 km nord for Jerusalem.Denne høj ligger 1,5 km sydøsl forBeitin og 1 km sydvest for et.Tell, ligesyd for vejen til Deir Dibwan.

Den nye Aj-ekspedition er omtalt i

nyhedsbrevet fra Associates for Bibli-cal Research oktober 1995. Her fortæl-

E

les, at ekspeditionen blev iværksat alAssociates for Biblical Research medsløIle fra Baptist lnternational Schools,Oxon Hill, Md. Ekspeditionen bestod al1 1 arkæologer under ledelse af BryantWood. På seks dage foretog de arkæ-ologiske sonderinger på denne tel, deraldrig tidligere har været undersøgt.

Under den korte udgravning åbne-de arkæologerne I sØgegrøfter lor-skellige steder på højen. En af grøfter

S BA's n æstf o m an d N icol ai Wi nth e r- N i e lse nforcr ! denne aiikel læserne ajou om denspændende iagt på byen Ai.

ne gik hen over en murlinje, som kun-ne observeres ihøjens overflade. Det-te udgravningsområde afslørede et im-ponerende voldanlæ9, som bestod afen 3 m bred mur på en 7 m bred sten-vold eller stØttemur. Der blev også af-dækket el tårn. I et af hjørnerne fandtarkæologerne en veltilhugget stenblokmed en udhuling, der har båret tappenfor en stor byport af træ.

I et andet område, hvor holdet ikkegravede. kunne man på overfladen øj-ne et stort bygningskompleks med tyk-ke stenmure. Måske har dette kom-pleks forbindelse med bymuren ogportanlægget.

Da sonderingerne har været yderst

begrænsede, kan holdet endnu ikkemed sikkerhed datere bymuren medvoldanlægget og porten. lmidlertid låder på overfladen af højen og ifyldlagmassevis af potteskår fra den sidstedel af Mellemsle Bronzealder og førstedel al Yngre Bronzealder (1600-1400f.Kr.). Desuden var der keramik lra æl-dre Bronzealder (3200-2300 f.Kr), densene hellenistisk periode og romerti-den.

Woods første indtrykDr. Bryant Wood er specialist i erob-ringstiden. Hans vurdering lyder: -HØ-jens topografi (beskrivelsen af land-skabet i området) og det massive for-svarsanlæg gØr stedet til en god kandi-dat for byen Aj.

Aj var den første by i Bjerglandet,som israelitterne indtog under erob-ringen af Kana'an. Derfor er det enuhyre interessant udgravning. [,4en detkan godt tage lang tid, før arkæologer-ne opnår sikre resultater.

-På grund af den omfattende be-byggelse på Khirbet el-NIukatir og demange perioder, der er repræsenteret,skal der sikkert graves mange år, før vikan beslemme denne befæstede bysudstrækning og historie, siger dr.Wood.

Bryant Woods organisation invite-rer derfor interesserede institutioner ogpersoner til at støtte den nye Aj ekspe-dition eller deltage som volontører. Derplanlægges en to ugers sæson i som-meren 1996. lnteresserede kan kon-takte SBA eller Executive Director Ga-ry Byers, Associates for Biblical Re-search, P.O. Box 125, Ephrata PA17522-0125 USA.

Associates fot Biblical Research eten organisation, som stØtter og selv[orestår forskning i bibelsk arkæologifor at belyse Bibelens historiske tro-værdighed. Organisationen har tidlige-re deltaget i det såkaldte Madaba-pro-jekt, der er et stort anlagt udgravnings-projekt i Jordan. Nu tager organisatio-nen en ny udfordring op på Khirbet el-lvl u kalir.

Arkæologien i bevægelseAj er et skoleeksempel på, hvor forsig-

Beitin

RAMALLAH %;;*'1'*.,*"*,,

Oel-Bireh

et-Tawir jKhirbet NisYa

N

tJERIKO

Øor'n"rr+uø+

Wadi Qilt

JERUSALEM

Hvor lå Ai?Den traditionelle opfattelse: Ai = et-Tell

David Livingston: Ai : Khirbet Nisya

Nyt forslag: Ai = Khirbet el-Mukatir

tige vi må være med at bruge arkæolo-qien. Alt for ofte har vi set skråsikreudtalelser iretning af, at udgravninger-ne af Aj (dvs. et.Tell) har bevist, at Bi-belen tager fejl. Josvabogen kap. 7-8er uhistorisk, konkluderer man. L4en ensådan konklusion kan arkæologien ik-ke bære. Gang på gang har senereundersøgelser vist, at der ikke var holdi den slags forhastede konklusioner.

Omvendt kan vi heller ikke bare ta-ge for givet, at accepterede resultatertil støtte Jor Bibelen nu også er holdba-re. Der kan hurtigt gøres nye jund,

som underminerer de gamle løsninger.Eftersøgningen af Aj er et godt ek-

sempel. lVåske finder Wood og hansteam endelig gode og solide vidnes-byrd for, at A er Khirbet el-l\,4ukatir. I

så fald kan det se ud til, at Aj i 1 Mos12,8 henviser til ruinhøjen. Abraham

behøvede ikke nogen by inærhedenlor at bygge sit alter lor Herren. Deri-mod var byen Aj på erobringstiden'flyttet' lidt længere sydøstpå. Denslags omflytninger er imidlertid ikkeuden fortillælde. På samme måde gikdet med erobringstidens Arad, som i

kongetiden'f lyttel nordpå.Arkæologi er og bliver en viden-

skab i bevægelse. Nye opdagelser kanændre billedet fra dag til dag. Det erfascinerende - ikke mindst når det gården rette vej!

Kilder:

Khirbet ellvlukatir Biblical Ai'l Associates lorBiblical Research Newslefter 0ktober 1995.

Vang, Carsten: lsraelitternes erobring af byenAj - et bibelarkæologisk problem. fEL 1993 nr.3, side 5-8.

I

meget flotte og spændende bog:

Fund fre lcsu rid1994, 189 sider,228,- + porto

- også en {lot gaveidål

Selskab lor Bibelsk ArkæologiT[. 7593 0353

Bjergegade 90 st.tv., 7000 Fredericia

D

Medlem nr.500!Af Hans Hansen

oktober måned fik Selskab for Bibelsk Arkaeologi medlem nummer500. Det var Lillian Nygaard Ander-

sen, der bor i Frostrup ved Nr. Nebel.Hun er nyuddannet ærer og arbejderpå Frostruphave Ellerskole. Desudener hun fritldsforkynder for unge i Indrel\,4ission. V har stillet hende noglesporgsmål:

LaJrer Lillian Nygaard AndeÆen fra Fra-struphave Efterskole blev medlem nr.500af SBA.

Hvordan opstod din interesse forSBA?

Jeg var deltager på "Det var heroeI skeLe tLren i som'lere' '995.Den var arrangeret et samarbejdemellem Kristeligt Forbund for Stude-rende (KFS), Felix Bejser og SBA. Jeghavde meldt mig t lturen gennem KFS.og forst senere opdagede jeg, at dervar indeholdt en del arkæologi turen.Denne tur gav mig et nyt perspektiv påBibe en. Jeg opdagede, at grus ogsten som et v dnesbyrd råber om Gudseksistens

Det blev den bedste tur, jeg indtividere har oplevet. l\4ange af minevenner havde været i lsrael, og dethavde vækket lysten hos mig selv.l\,4en at rejse til lsrael er lkke ensbety-dende med en åndelig oplevelse. Alli-gevel b ev mit forste mode med lsraelet mægtigt vidnesbyrd for m g om enlevende og nærværende Gud.

Beretningen om den sarnaritanskekvinde, som Jesus ti bod levendevand, blev på en ny måde meget livsnær, når jeg selv fik lov at oplevelængselen og torsten efler vand, når vi

vandrede i orkenen. eller iJerusalemslumre gader.

Da vi ove'ndriede unoer aoen rrrr-me ved Qumran, hvor bjergene dan-nede en mur omkring os, tænkte jegpå flere af Davids Salmer, hvor Davidråber til bjergene om hjælp. Pludseliggik det op for mig, at her hvor Davidråbte om hlælp og fik hjælp her villeGud også mode mig imånens skær,med myggenes summen .... Gud er atfinde i sit ord og gennem de aftryk, hanhar sat i historien I

Oplevelsen af sellturen på Genesaret So gjorde også Peters fiskedrætJtrolig evende og rærværendp 'o'mig

Jeg havde inden turen været lidtbange for, at mine indre billeder af lsrae vi e blive odelagt. Det blev de forså vidt også. men på den måde, atglansb llederne fra sondagsskolen blevtil rigtige lotogral er.

Hvilke farventnineer har du til ditnedlemsskab i SBA?

Jeg har fået en interesse for at fol-ge med det, der sker bibelsk arkæo-log . Samtidig har jeg også lået en er-kendelse af. at arkæo ogiske Iund bå-de kan misbruges og bruges ret til atbekræfte Guds handlen med det jodi-ske folk.

Jeg håber også. at jeg fremoverbedre vil 1å den historiske dimensionmed r min undervisn ng i kr stendompå Frostrlrphave Efterskole, bl.a. ogsåmed hlælp fra art klerne i TEL.