Meqiddo:

På"sporet af kong SalomoAf professor David Ussishkin, Tel AvivOversættelse: Ole Andersen

egiddo var en af de vigtigstebyer i det hellige land i DetGamle Testamentes tid. Byen

lå i Jizre'el-dalen, hvor der var adgangtil både frugtbar jord og gode kilder, ogblomstrede derfor uafbrudt i mange år-hundreder.

Desuden ligger lVlegiddo på et stra-tegisk vigtigt sted, hvor den kontrolle-rcr Via Maris, der er en af de vigtigstehandels- og militærruter i det gamleMellemøsten. Netop ved Megiddo pas-seret Via Maris et pas i Karmel-bjergetog løber ud iJizre'el-dalen, så enhverkrigsherre, der onskede at passere advejen, Iørst måtte skaffe sig kontrolmed Nleqiddo.

Nilegiddos militære betydning oglange historie som international krigs-skueplads bliver afspellet i Johannes'Abenbaring, der lortæller, at onde dæ-

ISRAEL ."*-I\,1EGIDDO

a

a JerusalemGezer a

Rekonstruktion af den gamle byport i Megiddo i lsrael. Mange arkæolaqer mener, at dennepaft er fra kong Salomos tid - sporgsmålet er barc, om det er igtigt. I artiklen gennemgårprofessot Ussishkin ruinerne af Megiddo for at finde spot tra kong Salomos tid.

moner i de sidste tider vil samle enstor hær ved Harmagedon til den sid-ste, afgørende kamp mod Gud - menvil lide nederlag. Navnet Harmagedoner tilsyneladende alledt a[ det hebrar-ske Har Megiddo, der betyder lvlegid-dos Bjerg.

lvlegiddo er en stor tel på knapt 10hektar. Stedets arkæologiske rester ervelkendte takket være omJattende ar-kæologiske udgravninger. | 1903-1905blev stedet udgravet al den tyske inge-niØr Gotlieb Schumacher på vegne afden tyske Palæstinajorening, og fra1925-1939 af Chicago Oriental lnsti-tute. Målet for den amerikanske ekspe-dition var lag jor lag at udgrave helestedet, men det lykkedes dem kun atudgrave de øverste lag luldstændigt.Alligevel var det den største udgrav-ning, der nogensinde har tundet stedpå et bibelsk sted - en kendsgerning,

der viser både stedets betydning ogdets meget omfattende levn.

Megiddo under kong SalomoDet er umuligt at behandle alle sider afl\4egiddo i en enkelt artikel, så vi skalher koncentrere os om 6t væsentligtproblem: l\,4egiddo på kong Salomostid.

Kong Salomo regerede mellem 970og 930 f.Kr. | 1 Kong 9,15 står der: >

Megiddo:På sporet afkong Salomo

Storhed og faldI Beth-Shean

side 1

side 7

/ffil/il;ltllirti\:'--\(\N.t\\j_J'rlr, ".7

Kort over Megiddo med angivelse af defund, der blev gjort i lag VAog lVB. lfølge Ussishkinsrekonstruktioh stammer bigningerne i disse lag tra hong Salonos tid. Øverst på koftet sesporren; den storc bygning-mod nordøst er nordpaladsel, og den store bygning mod syd medden enorme gårdsplads er sydpaladset.

,På følgende måde forholdt det sigmed det hoveri, som kong Salomo ud-skrev til bygning af Herrens tempel, sitpalads, Millo, Jerusalems bymur, samtHasor, lVlegiddo og Gezer".

Arkæologerne står over for flereproblemer, når det gælder SalomosMegiddo. Kan man overhovedet identi-ficere Salomos by, når der stor set ikke

er blevet lundet inskriptioner på ste-det? Hvad var byens karakter på dettidspunkt? Hvilke bygninger blev byg-get af Salomo?

Den store amerikanske udgravninggav ikke tilstrækkeligt klare svar pådisse spørgsmå|. l/ellem '1960 og1975 gennemlØrte professor Y. Yadinfra Det Hebraiske Universitet iJerusa-lem nogle undersøgelser på lVegiddofor at forsøge at løse problemerne.ldentificeringen al Salomos by og denskarakter er imidlertid stadig meget om-diskuteret - faktisk er der ikke nogetandet emne i bibelsk arkæologi, derhar lørt til så stor forvirring blandt for-skerne og til affattelsen af så mangevidenskabelige studier. Forskernesuenighed er så total, at Jorskellige ar-kæologer endda giver de forskelligearkæologiske lag i udgravningen for-skellige betegnelser.

Jeg er nået frem til en detaljeretforståelse al disse problemer, og deter ud fra den, jeg her vil beskrive Salo-mos by. Jeg tror, at denne rekonstruk-tion er den rigtige, men det er selvføl-gelig vigtigt at huske, at andre forskereer nået til andre opfattelser.

De bibelske kilder understreger, at

Koft over Megiddo med angivelse afdefund,der blev gjott i lag lVA. lfølge Usslshkinsrckonslruklion stammer bvoninoerne i denelag fra \1o1altet LKr. - altåI eftår kong Salo-mos lid. Bemærk det store portanlæg ogbymuen. som omgav Megiddo pådene tds-punkt. De lange smalle rum mod syd (byg-ning 1576) er en del af de omdiskuterede'stalde' eller'lagerrum'.

Salomos regeringstid og byggerier varpræget al rigdom og pragt. Hans vig-tigste byggeaktiviteter foregik på tem-pelbjerget iJerusalem, men der er in-gen kendte rester af det i dag. Nogleoffentlige bygninger i Hasor og Gezerkan muligvis tilskrives Salomo, menMegiddo er stadig vores hovedkilde tilinJormationer om Salomos byggeaktivi-teter. De ting, der er fundet i lile-giddo,viser klart både storheden og den luk-suriøse stil af hans byggerier.

Salomos byportEn undersøgelse af de arkæologiskelag må begynde med den massive by-mur, som omgav den israelitiske by.Store dele al bymuren blev afdækketal Chicago-ekspeditionen, som gavden betegnelsen mur 325. Både yder-og indersiden af muren er bygget medstadig skiftende tremspring og fordyb-ninger (på engelsk kaldes muren derlor "the buttresses and recesseswal/..). Det vigtigste resultat aJ Yadinsekspedition - som i dag er almindeligt

David Ussishkin er professor i arkæologived Tel Aviv lJniversitet. De seneste år hathan ledet udoravnlnaen al Jizreel idet nord-liqe tsrce\, "oq sid;n 1gg4 har han ogsådbftaget i de genoptagede udgravninger afMegiddo.

anerkendt - var hans konklusion, atdenne bymur stammer fra det delte ri-ges tid, altså lra perioden efter Salo-mos død, hvor hans rige blev delt ogblev til lsrael og Juda riger.

l\4ed dette udgangspunkt må lage-ne forstås således: Alle fund fra israeli-tisk tid, der er tidligere end bymuren -

det vil sige, som ligger i laget direkteunder bymuren - må dateres til Salo-mos tid. Det gælder lag VA-IVB. Allelund, som er samtidig med bymuren erderimod fra det delle riges tid, det vilsige fra efter Salomos død. Det gælderlag lVA.

Det lører os imidlertid frem tilspørgsmålet om byporten. Chicago-ekspeditionen afdækkede en stor by-port, som omfatter både et ydre port-hus, bygget på skråningen af hØjen, oget indre porthus og en gård mellem deto porthuse.

Det indre porthus har en usædvan-lig opbygning. Det indeholder sekssmå rum, tre på hver side af passagengennem porten. Byportene fra Hasorog Gezer i denne periode har ogsåseks rum. Denne lighed fik i sin tidYadin til at foreslå, at alle tre byportevar blevet bygget af Salomos arkitekter- helt i overensstemmelse med versetfra 1 Kong 9,15, der fortæller, at Salo-mo byggede Hasor, Megiddo ogGezer. Denne sidestilling blev en'hjØr-nesten' i bibelsk arkæologi, og snartsagt enhver bog om bibelsk arkæologier illustreret med et billede af den så-kaldte "salomoniske" sekskammerportiMegiddo.

Sekskammerporten i Megiddo erimidlertid nøje lorbundet med og byg-get sammen med bymur 325. Den måderfor dateres til det delte riges tid. Ef-ter min optattelse må den gode kongSalomo vende sig isin grav, hver ganghan hØrer, at sekskammerporten blivertilskrevet ham. - Jeg må dog tiltØje, atsekskammerportene i Hasor og Gezervurderet ud fra indre vidnesbyrd godtkan være lra Salomos tid, men hvisdet er tilfældet, har de ikke forbindelsemed porten iMegiddo. Bibelverset i 1

Kong 9,15 må altså hentyde til andrebygninger opfØrt al Salomo i N4egiddo,

og ikke byporten.Tilsyneladende havde Megiddo på

Salomos tid ikke nogen bymur, eftersom der ikke er fundet nogen nedenunder mur 325 fra det delte riges tid. I

stedet var byen omgivet af et bælte afsammenbyggede huse, der kan haveydet den en vis beskyttelse. En lille

Øverst ses grundplanen af paladset iZincirliiNordsyrien. der er et typisk bithilani-palads. Grundplanen for nordpaladset iMegid'do (nederst) visertydeligt, at det har sammeopbygning.

portbygning - fundet under den storesekskammerport - gav adgang til byenpå Salomos tid.

Vi må altså konkludere, at lvlegiddopå Salomos tid ikke var en befæstetby. Hensigten med den lille byport varat give adgang til byen, ikke at beskylte den. Der var ingen bymur, og byenblev kun beskyttet af huse, der varbygget langs stedets yderside. Da derefter rigets deling blev bygget en ny byher, var behovene ændrede. På dettidspunkt blev der konstrueret omlaltende fæstningsværker - muren og by-porten -, og byen blev til en militærfæstning.

Paladsernei Salomos MegiddoResterne af tre smukke, paladsagtigebygninger blev aldækket i udgravnin-gerne langs højens kant. Da alle trebygninger ligger under mur 325, er dettydeligt, at de stammer fra kong Salo-mos tid. De beviser, at den ubefæste-de by på Salomos tid var et regerings-center af stØrsle betydning.

Det ser ud, som om alle tre palad-ser er bygget i en 'nordlig' stil. Grund-planen af mindst to af paladserne ertypisk for paladser i Nordsyrien på det-te tidspunkt. De er alle bygget al smukttilhuggede kvadersten - en byggetek-nik, der blev introduceret i landet i Sa-lomos regeringstid. Tilsyneladendekom arkitekterne og bygmestrene tildisse storslåede bygningsværker f raSyrien og Fønikien.

Det stemmer med den bibelske hi-storie, der både lortæller os, at der varfønikiske håndværkere og kunstnere

Et såkaldt 'proto'ionisk' kapitæ\, der smykkede søjlerne ved indgangen til paladser på kongSalomos tid. Der er fundet flere kapitæler af denne type i Megiddo.

il

beskæftigel ved byggeriet al Salomospalads og tempel iJerusalem, og atder blev bruqt kvadersten (1 Kong 5-7). Vi kan roligt gå ud fra, at der ogsåblev anvendt cedertræ fra Libanon i

paladserne i Megiddo, lige som derblev det i Salomos palads og tempel i

Jerusalem.Desværre er der kun meget lidt til-

bage al disse bygninger i dag. I senereperioder - især i det delte riges tid -blev paladserne bytte for folk, der øn-skede at bruge kvadersten til deres eg-ne bygninger. Af nogle af murene i pa-ladserne er der kun grundvolden tilba-ge, og nogle steder er selv stenene fragrundvolden blevet fjernet, så vi kunkan se, hvor muren har været, Pågrund af det hulrum, der blev skabt, dastenene blev flyttet.

Det nordligeog det sydlige paladsNordpaladset ligger i den nordøstligeudkant af byen langs med kanten alhøjen. Det er en enorm bygning på ca.28 gange ca. '19 meter med mure, derer omkring 1,5 meter tykke. De flesteaf paladsets sten er fjernet.

Det må have været et ceremonieltpalads, der var bygget efter sammeplan som en nordsyrisk paladstyPe,der kaldes bit-hilani-paladset. lndgan-gen må have været en portico med eneller to søjler med store udhuggedesten-kapitæler (der er fundet flere afden slags såkaldte "proto-ioniske kapi-tæler i Megiddo). Indgangshallen 1Ørte

ind til paladsets midterhal. På højre si-

-

de af indgangshallen lå der et tårn (?),

og midterhallen var omgivet af småværelser.

Et typisk palads al denne type erfundet i Nordsyrien i Zincirli, der i den-

ne periode var hovedstad i det lillekongerige Sam'al. Bemærkelsesvær-digt nok, var også kong Salomos pa-

lads, der er beskrevet i 1 Kong 7,1-13,sandsynligvis bygget efter sammegrundplan: man kom ind ipaladsetgennem "søjlehallen", der svarer tilporticoen og indgangshallen, som vibeskrev før, og Salomos "tronhal"(den kaldes også "domshallen") varsandsynligvis midterhallen efter b it- h i-

/anl-stilen.Sydpaladset lå på byhøjens syd'

kant i en stor, firkantet gårdsplads. Enanden stor bygning - som de ameri-kanske arkæologer anså for at væreen administrativ bygning - lå lige udenfor gårdspladsen. En portbygning ajsmukke kvadersten fØde ind til gårds-pladsen. AI selve paladset er der kunfundamenterne tilbage, så selve byg-ningen må rekonstrueres. Tilsynela-dende rummede bygningen både enceremoniel del og en beboelsesalde-linq. Det kan meget vel have været re-sidenspaladset for Ba ana. AkiludssØn, der var Salomos guvernør i

"Ta'anak og N4egiddo... og Belshan.(1 Kong 4,12).

o,-, ,'t , t

_,-

I /- /t /I

CONSTRIJCTDNAL FILLt.

o36

Grundplan af helligdommen i østpaladset.

Helliqdommen i oslpaladset. Fologaliel et taget undet Schumachers udgnvning i 1903190i. Bemæ de lb hoie stensloier lmazebot). der et marhetel som a og b på billedel

Dette fraament af et stenmonument for fa-rao Shishak (ca.925 f.Kr.) blev fundet iMegiddo. Hvis Megiddo var blevet ødelagtunder Shishaks angreb, ville han næppehave reist et sejrsmonument i byen. Fundetaf tragmentet tyder derfot på, at SalomosMegiddo overlevede til ned i 800-ta et.

Det østlige paladsØstpaladset ligger på højens østkantmed en smuk udsigt over Jizre'el-da-len. Det blev idet store og hele udgra-vet af Schumacher i 1903. Han landther resterne al et alter og konkludere-de, at bygningen var et tempel, somhan kaldle mazebot-templet, det vil si-ge templet med de kultiske stenstøtter.

Lederen af den 1ørste Chicago-eks-pedition. C. Fisher. [ortsatte udgravningen og identificerede bygningen somet Astartelempel. Senere arkæologerfra Chicago-ekspeditionen betragtedebygningen som en verdslig bygning oggav den benævnelsen bygning 338.De mente. at den havde været boligfor "kommandanten over den østligedel al Megiddo..

Den paladsagtige bygning har enmeget stærk grundvold og ser ud til atvære tidligere end bymur 325, og måderfor have været en del af byen påSalomos tid. Der har været tale om etverdsligt palads, der isin ene fløj rum-mede en meget interessant helligdom.

Den velbevarede helligdom er enhal på 9,15 gange 4 meter med ud-gang til en gårdsplads. Midt i hallenover for indgangen stod to udhuggedemazebol, stenstøtter på henholdsvis2,20 og 2,13 meters hØjde. Lavere kul-tiske'søjler' (?) stod ved siden aj denstørste al stenstøtterne og imellemdem. En primitiv kultisk statue, somSchumacher betegnede som et gude-billede, blev fundet på en af de småstensøjler. N4idt ihallen stod en sten-bænk, hvor otfergaverne kunne place-res, og to sten-offerborde. Gulvet loranstenstØtterne og ofierbordene var

En tegners bud på, hvordan farao Shishaksmonument i Megiddo kan have set ud. Detfundne fragment er det lille stykke overst tilhøjre.

dækket af aske og ben. og i et af hjørnerne fandt man en stor bunke aske.Schumacher og Fisher fandt mangekultiske genstande som rØgelsesbak-ker og lermodeller af helligdomme i ogomkring bygningen.

Tilsyneladende var der yderligereet helligsted ved nordenden a[ byen i

en bygning, som benævnes hel/lgdom2081 . Denne bygning kan identiliceresud lra en stor mængde kultiske gen-stande, der blev fundet i den, og somligner genstandene fra helligdommen i

østpaladset.Da der ikke er fundet indskrifter,

kan vi ikke afgØre, hvem de menne-sker var, der brugte disse helligdomme- israelitter eller fØnikere - eller hvaddet var for en form for gudsdyrkelse,der blev foretaget her.

Byens undergangDet Megiddo, der stod på Salomos tid(lag VA-lVB), blev ødelagt i en brand,som der kan ses spor af en række ste-der, blandt andet inordpaladset, i port-bygningen ved gårdspladsen i sydpa-ladset og i helligdom 2081. Flere tingtyder på, at katastrolen fØrst indtraf i

det 9. århundrede 'f.Kr. - altså længeefter delingen af Salomos rige. Ladmig nævne to af de ting, der tyder pådet.

For det første var den egyptiske fa-rao Shoshenk I (i Bibelen kaldes hanShishak) på krigstogt iområdet ica.925 f.Kr., bare 5 år efter Salomos død.1 Kong 14,25-26lortæller os, at hankom til Jerusalem og modtog en megetstor tribut fra Judas konge Rehabeam.lndskrifter på væggene i templet i Kar-nak i Egypten {ortæller om Shishaksfelttog i lsrael. I Megiddo {andt Chica-go-ekspeditionen et tragment af etenormt stenmonument (oprindeligt om-kring 3,30 m høj), som Shishak rejste,efter at han havde erobret byen. Efter-som Shishak jo sandsynligvis snarerehar rejst sin stenstØtte ien eksisteren-de by end i en ruinby, er der god grundtil at antage, at det Megiddo, der eksi-sterede på Salomos 1id, lortsal fandtestil efter Shishaks lelttog i 925 f.Kr.

For det andet landt Schumacherunder udgravningen af porten til syd-paladsets gårdsplads et smukt seglmed et billede at en brølende løve.Seglet bærer en indskrift i den gamlehebraiske skrift: "[tilhøre4 Shema, Je-roboams tjener". Schumacher sendleseglet til den tyrkiske sultans storesamling i Konstanlinopel (nu lstanbul),hvor det senere forsvandt. De flestelorskere mener, at den Jeroboam, derer nævnt på seglet, må være Jero-

4ll/r1 *;f; 'fLu - -'-:.

1.,.,..

En samling af kultiske genstande, der blev fundet i bygning 2081 .

il

Dette segl med en brølende løve er tundet iMegiddo. Teksten iden gamle hebraiskeskrift torlæller, at seglet tilhøret Shema, Jero-boams tjener. Mange forskere mener, atJeroboam er Jeroboam ll, det regerede ls-rael i71qlallet f.Kr., men Ussishkin argu-menterer for, at han er Jeroboam l, deroveftog Nordriget lige eftet Salomos død ogrigets deling.

boam ll, der var konge aJ lsrael i det 8.årh. f.Kr., men det er mere sandsynligt,at der er tale om Jeroboam l, der rege-rede i nordriget umiddelbart efter Salo-mo. Hvis det er rigtigt, fortsatte byenfra Salomos tid med at eksistere underJeroboam I og blev først ødelagt i 800-tallet f.Kr.

EpilogEfter at det Megiddo, der havde eksi-steret på Salomos tid, var blevet øde-lagt, blev der i 8oolallet f.Kr. byggeten by af en luldstændig anden karak-ter (lag IVA). Den nye by var omgivetaf en stærk mur med et omlattendeportanlæg, der gjorde byen til fæst-ningsby.

Et enormt vandsystem blev byggetfor at skaffe beskyttet adgang til kildenlra den befæstede by. Der blev ogsåbygget to store bygningskomplekser,som mange forskere mener har væretstalde, der husede det kongelige israe-litiske kavaleri og dets krigsvogne. An-dre forskere mener, at kompleksernehar været lagenum eller markedsplad-ser.

For at kunne bygge de nye fæst-ningsværker og bygninger blev ruiner-ne af bygninger og paladser fra Salo-mo{iden revet ned og de smukke kva-derstensblokke'genbrugt'. Derfor erder i dag kun meget lidt tilbage af denlornemme by fra Salomos tid.

I 1994 blev udgravningen af Megid-do genoptaget af det arkæologiske in-stitut ved Tel Aviv Universitet under le-delse af l. Finkelstein og D. Ussishkin.Udgravningerne er planlagt til at blivelangvarige og vil loregå hvert andet år.Næste udgravningssæson bliver i

sommeren 1996. Forhåbentlig vil delortsatte udgravninger giver flere op-lysninger om kong Salomos Megiddo.

lllustrationerne til artiklen er venligt sIflet til rådighed af professor Ussishkin.

E

Næste nummeraf TEL udkommermidt i september...

A.><FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

Når Gudsrige kommer

Tusindårsrigetog den nye jord

1995, 133 sider,98 kr.

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidler kend-skab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35

6070 ChristiansfeldTlI. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Storhedog faldi Beth-Shean

Af Ole Andersen

. " - e enorme søjler væltede som, ,ri ,tændstikker og ramte den bro-. .. lagte gade med en sådan kraft,at toppen af søjlerne borede sig ned i

brolægningens sten. Da støvet havdelagt sig, var den lør så imponerendehovedgade dækket af væltede søller,biælker og murbrokker.

Som årene gik, blev ruinerne lang-

somt dækket af jord og planter, indtilgaden og de væltede søjler var gemtunder flere meter jord. Tolv århundre-der gik der, før arkæologerne langsomtgravede sig ned gennem jordlagene tilde væltede sØjler og den Ødelagte bro-lægning, der gav deres stærke vidnes-byrd om styrken af jordskælvet.

Jordskælvet skete om morgenenden 18. januar 749 e.Kr., og byen, derblev lagt i ruiner, var Beth-Shean.

ISRAELBETH-SHEAN

o

Jerusalemo

Historie og arkæologiDet Gamle Testamente fortæller, at fili-strene, efter at de havde slået kongSaul i et slag på Gilboas bjerg, klynge-de hans lig op på Belh-Sheans mur.På det tidspunkt var Beth-Shean alle-rede en gammel by. Med sin centralebeliggenhed på toppen al en lille høj,hvor vejen gennem Jordan-dalen mød-tes med vejen fra Jizra'el-sletten modvest, var Beth-Shean altid en strategisk vigtig by.

Fra den hellenistiske periode fraca. 300 LKr. voksede byen og bredtesig ud over området neden for højen.Gennem romersk og byzantinsk tid tilind i den tidlige arabiske periode blom-strede byen og nåede et indbyggertalpå op mod 40.000. Efter det skæbne-svangre jordskælv i 749 e.Kr. svandtbyen ind til en mindre arabisk landsby.I dag er Beth-Shean en af lsraels lattige arbejderbyer med mange orienlalske indvandrere.

Allerede i 1920'erne blev der gen-

Gadebillede fra Beth-Shean. Sojlen til venslrc ibilledet er lundel i tuld hoidp oq stfu nupå sn oprindehqe ptads. De tise stbn midt I

billedet udgør platformen fot et stoft monumenl. der ln del 2. åth. c.Kr. pryddede denåbne plads. hvor lo af tyens gade( modtes.

Marmorhoved af den gtæske gudinde Athena, fundet i Beth-Shean. (Foto: lsraels Museum)

nemlØrt udgravninger på højen, hvorBeth-Shean lå i de ældste perioder.Men siden 1986 er der blevet foretagetsærdeles omlattende udgravninger afområdet ved foden af højen. Det erdisse udgravninger, der har afdækketden imponerende by fra århundreder-ne omkring og efter Det Nye Testa-mentes tid.

Udgravningerne har afdækket lan-ge strækninger al gader, der er dæk-ket af fint lagte brosten og flankeret aflange rækker af sØjler. En af gadernenår med de overdækkede fortovsan-

læg en samlet bredde på 24 meter.Langs gaderne har ligget imponerendetempler, forretninger, bade og monu-menter. I den sydlige del af udgrav-ningsområdet er afdækket et megetvelbevaret teater, der har haft sidde-pladser til 7.000 tilskuere.

Der bliver stadig foretaget udgrav-ninger og rekonstruktionsarbejde i

Belh-Shean. l\4en allerede nu har om-rådet udviklet sig til en stor turistattrak-tion. Det er forståeligt. De mange fundgiver et sjældent Jlot indtryk af en stor-by i århundrederne efter Kristi fødsel.