Palad$Et, der trudser naturenAf Kathleen og Leen Ritmeyer,Harrogate, EnglandOversættelse: Ole Andersen

vis Herodes ikke havde byggetandet end paladset på nordspid-sen af lvlasada, ville det alene

have været nok til at fortjene ham til-navnet'den Store'. Kun en bygmestermed helt enestående evner og opfind-somhed kunne have undfanget ideenom at bygge et luksuspalads på treklippefremspring på den yderste nord-spids af en ørkenlæstning omgivet påalle sider al stelle klippeskrænter.

Josefus Flavius beretninger og rig-holdige arkæologiske lund ud overhele landet vidner om Herodes'manqebyggeprojekter, men paladset på nord-spidsen af lvlasada er det egentligeudtryk for mennesket Herodes. Her af-sløres det fulde udslag af hans sygeligestorhedsvanvid: Selv en ugæstfri bjerg-top måtte bøje sig for hans ønsker.

Her skulle der ligge et palads, somhan kunne trække sig tilbage til i uroti-der. lvlidt ien fæstning, som han havdegjort næsten uindtagelig, skulle palad-set sikre ham og hans følge, at de ikkeskulle lide afsavn på de luksuriøse ogsmagfulde omgivelser, som de varvant til. Her hunne han, som en ørn i

sin rede, sidde isikkerhed hølt hævetover det barske vildnis.

En fæstning blandt flerel\4ens Herodes aldrig Iølte sig hjemmeiJerusalem, hvor hans udelukkelse fraat kunne gå ind ide indre tempel-lorgårde konstant mindede ham omhans status som 'halvjøde', afslørerpaladsbygningerne på Masada hansslægtskab med ø rkenen.

Udsigten fra paladset må haveværet en balsam for den hvileløsemand - mod nord kunne hans øjnehvile på den grønne oase ved EinGedi, og på klare dage var næstenhele Det døde Havs lunklende vand-spejl synligt mod øst med de purpur-farvede Moabs Bjerge ibaggrunden.

Højt hævetover afgrunden anlagde Herodessit pragtpalads på de tre naturlige terrasserpå Masadas nordspids. (Foto: W. Braun)

-

Hans øjne kunne glide hen overørkenlandskabet med en sikker videnom, at han d6r havde andre tilflugts-steder. Mod nordvest lå Hyrkania ogHerodion. Duk, Threx, Cypros og A-lexandrium lå iJordandalen mod nord.Og på den anden side af Det dødeHav lå l\4akærus-borgen.

Paladsbyggerillølge Josefus var det enten l\4ak-kabæer-ypperstepræsten Jonathaneller Alexander Jannæus, som førstbyggede en fæstning på Masada-pla-Ieauel (Jødernes krig 7.285). De vatforfædre til Mariamme, Herodes' højt-elskede anden kone.

Da partherne j år 40 f.Kr. erobredelandet og indsatte Antigonus somkonge, bragte Herodes sin familie (in-klusiv lvlariamme, som han på det tids-punkt var forlovet med) til Masada,mens han selv flygtede til Petra. An-tigonus indledte en belejring af lvlasa-da. De, der havde søgt tilflugt ifæs!ningen, led af en fodærdelig vandman-gel, men et natligt regnskyl fyldtevandreservoirerne på klippetoppen, såflygtningene kunne holde ud, indtil

Herodes kom dem til undsætning.Denne episode fik Herodes til at

beslutte at forstærke fæstningsværketog indrette den naturskabte fæstningtil en sidste tilf lugtsmulighed itilfældeaf jødiske eller romerske intriger modham.

Da Herodes i37 f.Kr. vendte ti -

bage til landet som konge, begyndtehan ombygningen af fæstningen. Jose-fus detaljerede beskrivelse al byggeri-et sætter ord på de usædvanligt velbe-varede arkæologiske rester:

"Først oplørte han rundt om heletoppen en mur af hvide sten, syv stadi-er iomkreds, tolv alen høj og otte alentyk, og på den oprejste han 37 tårnepå 50 alens højde. fra dem var der såindgang til de bygninger, som lå langsindersiden a[ muren. (Jodernes krig7 .286-288).

Joselus [ortsætter med at beskriveet Iantastisk palads:

.Også et palads lod han bygge vedden vestlige opgang neden for ring-muren med f ront mod nord. Dette pa-lads havde ligeledes en høj og stærkmur. og på højderne stod frre tårne på60 alens højde. Inde i paladset var der

N<-

'f:;illi;tr': li,:r;

Dq.i;;'ii:ill:::.,

a1

Fra: Yigael Yadin Masada (Lindhardt og Ringhol 1981)

ninger var a tsa, at det nordlige paladsvar det. som Josefus har beskrevet.[./]en samtidig konkluderede Yadin. ainordpaladset vdr indreltFr udelL(k-ende til privatbolig, mens bygningernepa vestsiden af hojen havde tjent somHerodes'offic elle og ceremonielle pa-lads.

Ehud Netzer, der har red geret denendelige udgravningsrapport om byg-ningerne og ark tekturen pa l\,4asada.d'dger 'nidlen d en ardal kolklLSro'rom nordpaladsets funktion. Selv omnordpaladset er forho dsvis e, menerNetzer, at dets overdadighed og pragt-fu de udsmykninq. der anqt overqar >

mange praegt gi udstyrede sale, sojle-gange og badeværelser. der stod ikkeen sojle. uden at den var af en enke t

sten. og salenes vægge og gulve varbek ædt med mosark. Ved dlle bolrgerne pa hojen, ved paladset oq foranmuren lod han klippen udhugge man-ge store bassiner til vandopsamling ogskaffede derved en sa god vandforsy-n ng tilveje, som om der havde væretkilder pa blerget. Fra paladset forte eni k ippen udhugget. udefra usynlig gangop til klippeioppen - lJodernes kng7 .289-291) .

Hvor - og til hvad?lrdt den staelske u rder. ogol5o5ekspedit on j 1950 erne. havde de forskellige opdagelsesrejsende. der blevtiltrukket af l\,4asada som af en magnet,dentlficeret et stort bygn ngsan æg paden vestlige del af plateauet som detpa ads, der var beskrevet af Josefus.Men da medlemmerne af undersoge'sese ksped itjone n undersogte ru nernenærmere. b ev de overbevist om. atnogle ru ner pa de tre naturlige terrasser neden for klippens nordspids varresterne af pa adset.

Yigae Yadins udgravninger i

1960 erne. der vakte stor internatlonaoprn:erksomhed, bekræftede en rækkedf oeLdlje ne i Joselu" oesk"ivpls..b andt andet den usædvanlige trappeqanq, der qlorde det muliqt for pa adsets gæster at ga fra en terrasse til enanden uden at bl ve set af nogen udenfo r.

Konklusionen pa Yadins udgrav

1990 1995Lørdag 1. april kl. 19.00

på Dansk Bibel-lnstitut, Frederiksborggade 1 8, 1., København

På arkæologisk strejftog i faraonernes rigeFored rag/lysbilleder ved landssekretær Peder Kølle

Kaffe

5 år med SBAved SBA'S formand Jan Mortensen

Andagtved ungdomssekretær Jens Bruun Kofoed

Off entligt møde arrangeret af Selskab for Bibelsk Arkæologi.Alle er hjerteligt velkommen!

il

ISRAEL

Jerusalema

I\,IASADAa

paladset på vestsiden af hØjen, hargjort det mere velegnet til modtagelseog ophold for æresgæster end vestpa-ladset. Herodes må have følt stor til-fredsstillelse og stolthed over - midt i

den afsvedne ørken - at kunne mod-tage gæster i omgivelser, der var entotal triumf over det nådeløse klima.Her på den stejle nordspids kunne hanog hans gæster stort set hele dagensidde iskygge og nyde godt af de vin-dpust. der gjorde livet udholdeligt paklippetoppen lige over det lavestbe-liggende sted på jorden.

Palads i tre etagerHver af de tre terrasser var bygget etteren enestående plan, og tilsammen udg-jorde de et eksotisk, hængende palads.(Se tegningen på midtersiderne.)

lndgangen til paladskompleksetvendte mod øst. Den øverste terrasserummede beboelsesafdelin gen. Detvar et lille kompleks med f ire værelser,hvis vægge var udsmykkede med fres-komalerier [dvs. vægmaling udtørt på

vådt puds, oal, og hvis gulve vardækkede al enkle sort og hvid møn-strede mosaikker. Fra værelserne komman ud på en balkon af form som enhalvcirkel. Resterne viser, at balkonenhavde en overdækket søjlegang, hvor-fra man kunne nyde udsigten.

Den midterste terrasse ligger om-kring 20 meter under den øverste. Dener domineret af en stor. rund bygning.hvis grundplan ligner en pavillon, somHerodes lod opføre ved det nedre pal-ads på Herodion. På lvlasada var pavil-lonen bygget på en pudset platform,der delvist var hugget ud af klippen ogdelvist konstrueret af store kvadersten.Mod syd. bag ved den runde bygning.

lå der yderligere nogle værelser og enlille allang hal. Fra den midterste ter-rasse førte en sti på klippens vestskrå-ning hen til to vandreservoirer, der varhugget ud af klippen.

Den nederste terrasse er berømt,fordi arkæologerne her fandt skeletteraf nogle af lVlasadas forsvarere fra be-lejringen i år 73 e.Kr. Terrassen liggeromkring 15 meter under den midtersteterrasse. Her havde Herodes sit pri-vate bad, der var bygget i klassiskromersk stil med både et koldt, etlunkent og et varmt rum (frigida um,tepidarium og clada um). På toppen afklippen, lige syd lor paladset, lå etstort badehus, der sandsynligvis harværet brugt al paladsets gæster.

Dominerende på den nederste ter-rasse var en stor, firkantet bygning. Denvar bygget på kanten af selve klippenog blev understøttet al høje stØttemure.Bygningen var omgivet af en lukketsøjlegang, hvorfra man gennem vindu-erne mellem de sØjleprydede murekunne nyde udsigten. Søjlehovedernevar udhugget i korinthisk stil og maletqyldne. I overensstemmelse med Jose-lus'beskrivelse al paladset var murenei bygnrngen dekoreret med vægmalerier,der efterlignede marmorpaneler.

Storslået - men forgævesNår man laeser de moderne arkæo-logers beskrivelser af de omfattendeforberedelser, der var nødvendige, førde overhovedet kunne komme til at

undersØge stedet, må man undresover den menneskelige indbildskhed,der fik Herodes til at vælge at byggesit palads netop her.

Da det kom til stykket, kunne byg-geriet på Masada imidlertid ikke reddeham. Det blev sygdom, der kostedeham livet, og hverken de jødiske ellerromerske intriger, som han frygtede,og som havde fået ham til at byggefæstningsværket på lvlasada som ensidste tilf lu gtsm u ligh ed.

I et sidste fortvivlet forsøg på atredde ham lra sygdommens hærgenblev han bragt til kilderne ved Callirrhoepå østkysten af Det døde Hav. Herfrahar han kunnet se tværs over det salteblå vand til l\,4asada. En fornemmelse afdet ørkesløse ved alle hans enormebyggeprojekter kan have medvirket tildet tungsind, der ifølge Josefus grebham, da han vendte tilbage til Jeriko,hvor han kort tid efter skulle dø.

De store lagerbeholdninger, somHerodes havde opmagasineret på Ma-sada, rummede lødevarer nok til mangeår og våben nok til bevæbnjngen af10.000 mænd. Men de store lagre blevhverken til nytte for ham selv eller forhans sønner. Et lille århundrede senereblev de fundet i perfekt stand af zeloterne, da de overtog fæstningen (66 e.Kr.).

I dag er det takket være de israelske

nationalparksmyndigheders fine restau-rering muligt uden fare selv at besøgeog beundre Herodes den Stores nord-palads på [/asada.

Murene på den nederste terrasse var ptydet al indbyggede søjlet og flotte vægmalerier.Mod vest udsigt over Judæas orken. (Foto: W. Braun)