SUF Magasinet 0213

20
ISSN 1903-5497 Udsatte unge og beskæftigelse Det handler om mere end at få et arbejde. Læs hvordan Den Sociale Udviklingsfond arbejder. TEMA Den Sociale MAGASINET

description

SUF Magasinet udgives af Den Sociale Udviklingsfond.

Transcript of SUF Magasinet 0213

Page 1: SUF Magasinet 0213

ISSN 1903-5497

Udsatte unge og beskæftigelseDet handler om mere end at få et arbejde. Læs hvordan Den Sociale Udviklingsfond arbejder.

TEMA

Den SocialeUdviklingsfondMAgAsinET

Page 2: SUF Magasinet 0213

Redaktion: Suzette Frovin, Margrethe Langer, Michael Hansen (ansvarshavende)Tekst: Suzette Frovin, Vibeke C. Larsen, Karin WainKontakt redaktionen: [email protected]: Jette BangFoto: Emil Ryge Christoffersen, Christian Brandt, Helene Bagger, Michael BothagerLayout: KreativGrafiskOplag: 1200

Forsidefoto: Christian Brandt

Det kræver mere end et godt hjerte at lykkes

Lede

r

En bæredygtig forretnings-model kombineret med en socialpædagogisk indsigt er afgørende, hvis vi i Danmark vil udnytte de socialøkonomiske virksomheders potentiale for at inkludere mennesker med begrænsede ressourcer. Gode intentioner er ikke nok.

Af Michael Hansen, direktør, Den Sociale Udviklingsfond

I Den Sociale Udviklingsfond udvikler og skræddersyr vi tilbud af høj faglig kvalitet, der kan fungere som et supplement til kom-munernes tilbud til gavn for den unge. Vores mål er at skabe sammenhæng i indsatsen både for den unge og for de aktører, der er in-volveret i indsatsen.

Der er for os ingen tvivl om, at social- og be-skæftigelsespolitikken går hånd i hånd. Som det fremgår af de historier, du denne gang

kan læse i magasinet, kan vi dokumentere, at der er en tæt sammenhæng mellem et velfun-gerende hverdagsliv og en vellykket beskæf-tigelsesindsats. Når hverdagslivet fungerer for den unge, får de større overskud til at gå i gang med en uddannelse eller være en del af en arbejdsplads. På samme måde motiverer succesoplevelser på arbejdet eller i uddan-nelsen den unge til at få en mere struktureret og ordnet hverdag.

I vores arbejde kan vi se, at de socialøkono-miske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere udsatte mennesker og på sigt bringe dem i arbejde. Det betyder, at flere udsatte mennesker får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og dermed et mere værdigt liv. Den samme indsigt har fået flere kommu-ner til at udvikle strategier for samarbejde med de socialøkonomiske virksomheder, og regeringens udvalg for socialøkonomiske virksomheder under Social-, børne- og inte-grationsministeriet har med Mads Øvlisen i spidsen netop afleveret sine anbefalinger.

Denne gang i SUF Magasinet

48

10

121417

Alternativet er mere af det samme

Et velfungerende hverdagsliv er første skridt

Case: Fra natdyr til ansvarlig butikshjælp

Case: At lære de sociale spilleregler

Case: Her er vi på den rigtige planet

Professionel støtte til unge udsatte er afgørende

2 | SUF MAGASINET · Oktober 2013

Page 3: SUF Magasinet 0213

Jan Reuter · (læs artiklen side 4)

”Så tegnende jeg et stort, nøgent træ uden rødder, der stod alene på et blankt papir. Det er sådan jeg ser mig selv: Ensom og rodløs.”

Rapporten har fokus på barrierer og mulighe-der for at styrke socialøkonomiske virksom-heder i Danmark.

Inklusion betaler sigDer er ingen tvivl om, at der er en menneske-lig og samfundsøkonomisk gevinst at hente, hvis vi bliver bedre til at inkludere mennesker med begrænsede ressourcer. Socialøkonomi-ske virksomheder rummer et stort potentiale i arbejdet med at inkludere mennesker med begrænsede ressourcer. Udfordringen er, at rigtig mange af de socialøkonomiske virk-somheder drives af ildsjæle med et stort hjer-te, men med begrænset erfaring med at drive en virksomhed.

Som leder og direktør i Den Sociale Udvik-lingsfond er jeg optaget af at give ildsjælene plads og muligheder. De er en meget vigtig del af vores succes som virksomhed, netop fordi de brænder for det, de laver. Ikke desto min-dre er det mindst lige så vigtigt, at vi hele ti-den har fokus på, om den forretning vi driver, er rentabel og konkurrencedygtig.

I Danmark har vi brug for et langt større fo-kus på at skabe bæredygtige socialøkonomi-ske virksomheder og dermed reel menne-skelig og socialøkonomisk udvikling, men vi har også pligt til at implementere vores ideer med professionel og forretningsmæssig om-tanke, så de socialøkonomiske virksomheder ikke bliver overeksponerede døgnfluer uden evnen til at skabe en reel og bæredygtig for-andring.

Vi oplever, at bæredygtige socialøkonomiske virksomheder er med til at løfte kvaliteten af den socialpædagogiske indsats, fordi de unge ikke bliver placeret i et beskyttet værksted. Tværtimod får de realistiske erfaringer med at være en del af en rummelig arbejdsplads. De prøver sig selv af i virkeligheden, og den balast skaber udvikling til gavn både for sam-fundet og for de mennesker, vi alle sammen brænder for at vise en ny vej ind på arbejds-markedet.

Alternativet er mere af det samme

Et velfungerende hverdagsliv er første skridt

Case: Fra natdyr til ansvarlig butikshjælp

Case: At lære de sociale spilleregler

Case: Her er vi på den rigtige planet

Professionel støtte til unge udsatte er afgørende

3

Page 4: SUF Magasinet 0213

4 | SUF MAGASINET · Oktober 2013

Page 5: SUF Magasinet 0213

Gennem 18 år har Jan Reuter tilbragt mere tid i fængslet end uden for. Med en mentor ved sin side forsøger han nu for første gang at bryde det møn-ster, der har formet det meste af hans voksne liv.

Af Suzette Frovin · Foto: Christian Brandt

”Jeg har den her følelse af, at der er en lunte, der brænder, og jeg ved ikke, hvor lang lunten er, men jeg ved, at hvis den brænder helt, eks-ploderer det hele i et kæmpestort brag.”

De sidste 18 år har Jan Reuter tilbragt mere tid i fængsler end udenfor. Lige så længe har han medicineret sig selv med en sprængfarlig cocktail af øl, whisky og amfetamin. Når alko-holen og stofferne blander sig i kroppen, mi-ster han besindelsen. På de officielle papirer står der, at han er ekstremt farlig, og han for-søger ikke at benægte, at det er præcis, hvad han er, når han er påvirket.”Når jeg har drukket en kasse øl og en flaske whisky og tanket op med amfetamin, tænker jeg kun på en ting: At dø. Jeg har den her fore-stilling om, at hvis bare der var nogen, der ville slå mig ihjel, så ville jeg blive tilgivet. På den måde har jeg ikke haft noget at tabe, og det har helt sikkert gjort mig farlig at være i nærheden af i de situationer,” konstaterer Jan tørt.

En ny startDet er tre måneder siden, han blev løsladt fra fængslet i Sdr. Omme. Den sidste dom lød på 20 måneder, og Jan oplever, at han har fået en ny start. At denne løsladelse i modsætning til de andre er en chance for at starte forfra. Under sin afsoning fik han for første gang en decideret diagnose på den uro, der har styret næsten halvdelen af hans liv. Jan lider af be-handlingskrævende angst, og medicinen læg-ger en tiltrængt dæmper på det ubehag, han oplever, når der er mennesker omkring ham.

For første gang var han heller ikke alene da han blev løsladt. Uden for ventede socialkon-sulent Lise Thomsen fra SUF Midt-Vest på ham, og i tre måneder har hun været en del af Jans hverdag. Som hans praktiske højre hånd og ventil for alle de tanker og bekymringer, der hurtigt hober sig op, når hverdagen uden for fængslet indfinder sig.”Normalt er jeg bare blevet kørt til banegår-den, så har jeg taget toget hjem, købt nogle øl i 7-Eleven og så kører møllen igen. Typisk har jeg været ude et år, så er jeg røget ind igen. Det nemmeste er jo at fortsætte og bare falde ind i rytmen igen. Det er meget krævende at gøre noget andet, end jeg plejer. Jeg ville al-drig kunne gøre det alene,” fortæller Jan.Første stop efter løsladelsen var apoteket. Normalt ikke et sted Jan gerne kommer, og uden Lise ved sin side var han sikkert også blevet væk denne gang. Ikke kun på grund af de mange mennesker, som pirker til hans angst, men også fordi det var midt på måne-

Alternativet er mere af det samme

Jeg skal give Jan bidder af det normale liv. Det er vigtigt at adskille rollen som terapeut og som mentor.

Lise Thomsen

5

Page 6: SUF Magasinet 0213

den, og han for længst havde brugt sine penge.Den angstdæmpende medicin er en af forud-sætningerne for, at Jan overhovedet kan få hverdagen til at fungere, så derfor var apo-teksbesøget et vigtigt skridt i retningen af det helt normale liv, som Jan drømmer om.

Styr på økonomienSammen med Lise Thomsen har han forsøgt at få hold om hverdagen, skabe et hjem for sin 3-årige søn, som han ser hver anden week-end, besøge kæresten i Esbjerg og åbne rude-kuverter.”Jeg har aldrig åbnet de breve. Enten smed jeg dem ud med det samme eller lagde dem i en bunke sammen med reklameaviserne. Jeg or-kede ikke at forholde mig til det. Faktisk har det været en stor lettelse at få et overblik. Nu skal jeg bare have betalt de penge, jeg skylder, og det er faktisk ikke så mange, som jeg fryg-tede,” siger Jan.

Som mentor for Jan har en af Lise Thomsens opgaver netop været at skabe overblik og sæt-te hverdagens problemer i perspektiv og sam-tidig hjælpe ham med helt praktiske ting som at få en bankkonto og sidde med til møder med sagsbehandleren i Jans hjemkommune og på jobcenteret.”Jeg skal give Jan bidder af det normale liv. Det er vigtigt at adskille rollen som terapeut og som mentor. Jeg er ikke behandler, det er ikke min opgave som mentor. Til gengæld skal jeg være fysisk til stede og skabe tryghed om-kring Jan. Det kræver, at der en god kemi imel-lem os, og at han stoler på mig, ikke kun som en professionel mentor, men også som men-neske,” siger Lise Thomsen.

Maleriet giver energiJan har altid tegnet, mest portrætter. Faktisk er han så god til det, at han tjente penge i fængslet på at tegne de andre fanger. Da han fik tilbudt kunstterapi, som en del af sin be-

handling i fængslet, sagde han ja. Først opga-ve var at tegne sig selv som et træ. ”Så tegnede jeg et træ, et stort nøgent træ uden rødder, der stod alene på et blankt papir. Det var ret lærerigt at se mig selv i det per-spektiv. Jeg ville nok aldrig have sat de ord på mig selv, men det beskriver ret godt mit bil-lede af mig selv: Ensom og rodløs,” fortæller Jan.

På det seneste er han også begyndt at male. Store abstrakte billeder, som han ellers ville have forsvoret var noget for ham. Det var Lise Thomsen, der også er kunstterapeut, der in-troducerede maleriet for ham. Ikke som te-rapi, men som noget, der kunne fungere som en fælles interesse, og som Jan kan bruge til at samle sine tanker. ”Da jeg så hendes billeder, tænkte jeg: Det der det kan jeg sgu sagtens lave, men nu er jeg blevet ret bidt af det. Når jeg tegner, har jeg brug for ro. Jeg vil aldrig sætte mig ned og tegne efter en lang dag, men med maleriet er det anderledes. Det giver energi på en helt an-den måde,” fortæller Jan.

Fremtiden venterEt normalt mentorforløb under den nuvæ-rende ordning løber i to måneder efter løsla-delsen. Jans ordning er blevet forlænget med endnu fire uger. Formålet med forsøgsordnin-gen er at bringe tidligere indsatte i job eller få dem i gang med en uddannelse. Så langt er Jan ikke endnu. Han vil gerne tilbage i sit gamle fag som svejser, men der er mange ting, der skal falde på plads i Jans liv, før han kan be-gynde at arbejde.”Jeg drømmer da om at komme i arbejde. Jeg vil bare gerne leve et normalt liv, men jeg har levet det her liv i 18 år. Jeg har ikke nogen al-ternativer at trække på. Det er den der lunte, der brænder, og jeg er så bange for, at jeg ikke kan klare det alene, hvis det hele springer i luften, siger Jan.

faktaForsøg med mentorordning til løsladteProjektet JobUpdate hjælper indsatte i Statsfængslet i Sdr. Omme med at finde tilbage til en hverdag uden kriminalitet, når de bliver løsladt fra fængslet. Mentor-ordningen er en del af projektet og har til formål at støtte den løsladte i at navigere i den virkeligheden, der venter uden for fængslet. Projektet løber frem til december 2013 og er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

6 | SUF MAGASINET · Oktober 2013

Page 7: SUF Magasinet 0213

Et velfungerende hverdagsliv er første skridtDe unge, som indskrives i Den Sociale Udviklingsfond, kæm-per med mange forskellige pro-blemstillinger og ofte en eller flere diagnoser. Et skræddersy-et forløb og målrettet støtte er en forudsætning for, at de unge kan fastholdes og engageres i et beskæftigelsesforløb.

Af Suzette Frovin og Anna Steensgaard (SocialRespons)

Første skridt på vejen mod en uddannelse eller et job er et velfungerende hverdagsliv. Det i sig selv kan være en udfordring for de unge, der er indskrevet i Den Sociale Udvik-lingsfond, unge som ofte har problemer med stress, med at komme op om morgenen og generelt med at få struktur på deres hverdag. Dertil kommer, at mange af de unge har lavt selvværd/selvtillid og er psykisk ustabile.

At matche forventninger og formåenSocialkonsulenterne spiller en væsentlig rol-le, når det handler om at afdække, hvilken type beskæftigelse den unge kan klare på et givent tidspunkt. Ligesom konsulenterne også kan være med til at få en aftale på plads med et uddannelsessted eller en arbejds-plads, som er tilpasset den unges formåen og situation. Det viser den kvalitative del af Den Sociale Udviklingsfonds evalueringsprojekt, som følger godt 10 procent af de unge, der var indskrevet i 2007. Projektet følger de unge fra indskrivningen til to år efter udskrivningen. For de unge kan netop den støtte være afgø-rende for, at de får succesoplevelser, som mo-tiverer dem til at begynde i beskæftigelsesfor-løb, hvor den unge har lyst til at fortsætte.

Det gælder fx Marie, en af de unge fra den kvalitative undersøgelse. Da Marie blev ind-skrevet, var hun hverken i gang med en ud-dannelse eller i arbejde. I løbet af det første år efter indskrivningen prøver hun en række forskellige skoleforløb af, men hun er psykisk ustabil og hendes sociale angst gør det van-skeligt for hende at være sammen med de an-dre på uddannelsesforløbet.

Da Marie bliver udskrevet fra Den Sociale Ud-viklingsfond, har hun sluppet sin sociale fobi, og hendes selvtillid er markant bedre. Hun har bestået tiende klasse og er halvvejs gen-nem HF, hvor hun er aktiv i undervisningen og fået flotte karakterer. Hendes fraværspro-cent er lidt høj, men hun møder de fleste dage i skole – også de dage, hvor hun med egne ord måske ikke gider. Hendes faste kontaktperson fortæller, at Marie er meget motiveret til at få en uddannelse.

Maries historie er et eksempel på, hvordan socialkonsulenten kan være med til at støtte og motivere Marie til at gøre sin uddannelse færdig, samtidig med at hun får styr på sine psykiske udfordringer, så de ikke længere spænder ben i hendes hverdag. Den kvalita-tive del af Den Sociale Udviklingsfonds eva-lueringsprojekt viser generelt, at en helheds-orienteret tilgang, hvor socialkonsulenten fra begyndelsen både arbejder med den unges personlige udfordringer og støtter og moti-verer den unge til at komme i beskæftigelse giver en større samlet udvikling hos den unge.

Det skyldes, at beskæftigelsesindsatsen hæn-ger uløseligt sammen med arbejdet med ska-be et mere struktureret hverdagsliv. Et godt beskæftigelsesforløb giver således de unge succesoplevelser, der skaber bedre resulta-ter i de unges øvrige liv, og når de unge får ›

TEMA ❱❱ Beskæftigelse 7

Page 8: SUF Magasinet 0213

det bedre psykisk og desuden får mere ro på deres hverdag, har de større overskud til at klare et beskæftigelsesforløb.

Struktur på hverdagen42 procent af de unge har ved indskrivning i Den Sociale Udviklingsfond problemer med at stå op om morgenen, og 38 procent har problemer med stress (kilde: suf.sui.dk). Den kvalitative interviewundersøgelse viser, at en rolig og stabil hverdag er et vigtigt skridt på vejen mod beskæftigelse. Det betyder for mange af de unge, at de har brug for støtte til fx at komme op om morgenen, og at de skal have støtte og vejledning ift. uddannelse, praktik og arbejde.

Line er ved indskrivningen i Den Sociale Ud-viklingsfond sygemeldt pga. stress, og hun kan ikke varetage et arbejde. Efter et år i Den Sociale Udviklingsfond vurderer Lines kon-taktperson, at hun kan begynde at arbejde, i starten blot nogle timer om ugen.

Ved udskrivningen er Line begyndt på en ud-dannelse, men hun har stadig behov for sær-lig opmærksomhed for at fastholde motiva-tionen til at gøre uddannelsen færdig. Hendes kontaktperson i Den Sociale Udviklingsfond har derfor lavet en aftale om, at Lines uddan-nelsesinstitution holder øje med, om hun fx pludselig er væk i to dage – og at de, hvis det sker, følger op og ringer til Line.

Socialkonsulenten som sparringspartnerDe unge drømmer typisk om at få et helt nor-malt liv, hvor de er en del af et arbejdsfælles-skab. Socialkonsulenterne møder de unge på et tidspunkt i deres liv, hvor de typisk har van-skeligt ved at erkende, hvad de formår både fysisk og psykisk. Tankerne om et arbejdsliv er måske sat på standby, og deres energi er fokuseret på at få hverdagslivet til at fungere. Her kan socialkonsulenten være en afgørende sparringspartner og mentor for den unge.

Lige som Line har Mikkel haft brug for helt konkret støtte til få struktur på sin hverdag. Samtidig har socialkonsulenten hjulpet Mik-kel med at lære sine egne styrker og begræns-ninger at kende, så han oplever, at der bliver større overensstemmelse mellem hans for-ventninger og hans formåen.

Ved indskrivningen i Den Sociale Udviklings-fond var Mikkel i gang med en ungdomsud-dannelse ved Center for Autisme. Han var pligtopfyldende, men havde alligevel brug for støtte og masser af rummelighed for at kunne gøre uddannelsen færdig. Mikkel har i løbet af sin indskrivning været igennem forskellige praktikforløb, som alle er blevet afbrudt efter ganske kort tid. Typisk fordi han ikke kunne honorere de krav, der blev stillet. Ved udskriv-ning er Mikkel i gang med et stabilt beskæfti-gelsesforløb. Han har stadig brug for støtte til at komme op om morgenen, men ellers er der kommet mere struktur på hans hverdag, og socialkonsulenten fortæller, at Mikkel har fået en bedre fornemmelse af, hvad han magter.

Mikkels historie er et eksempel på de udfor-dringer mange af de unge, vi møder i Den Sociale Udviklingsfond, står overfor. Hvis den unge skal komme i mål, er det derfor nødven-digt, at socialkonsulenten støtter op om den unge, uanset om det handler om at komme op om morgenen eller håndtere konflikter på arbejdspladsen. Den Sociale Udviklingsfonds erfaringer er, at når vi er tilgængelige for så-vel den unge som arbejdsgiveren, kan vi tage problemet i opløbet og forebygge lignende si-tuationer.

Brug for at prøve sig fremMuligheden for at afprøve forskellige beskæf-tigelsesforløb viser sig for mange unge at være et godt pædagogisk redskab til at give den enkelte en bedre erkendelse af sin egen situation og et mere realistisk billede af, hvad de hver især magter. Derfor ser vi, at de unge som en del af deres udviklingsforløb og afkla-ringsproces ofte indgår i kortere beskæftigel-sesforløb i løbet af det første halvandet år, de er indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond. 38 procent af de unge skifter således beskæf-tigelsesstatus en gang i løbet af det første halvandet år, mens en femtedel skifter status to gange og kun fem procent skifter status tre gange (kilde: suf.sui.dk). Mikkel er en af de få unge, der er indskrevet i Den Sociale Udvik-lingsfond, der i løbet af de første 18 måneder er i tre forskellige beskæftigelsesforløb. For Mikkel betyder forløbene, at han har fået en bedre erkendelse af, hvad han kan, og det op-lever både socialkonsulenten og Mikkel selv har givet ro.

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

8 | SUF MAGASINET · Oktober 2013

Page 9: SUF Magasinet 0213

Efter halvandet års i Den Sociale Udviklingsfond er 14 procent flere unge i beskæftigelse end ved indskrivningen.

Andelen af unge med misbrug, som kommer i beskæftigelse, stiger med 11 procent fra indskrivning til halvandet år efter. Samtidig kommer ni procent af de unge ud af deres misbrug.

Ovenstående graf viser, at 10 procent af unge med en diagnose kommer i beskæftigelse i løbet af det første halvandet år i Den Sociale Udviklingsfond.

Andelen af unge med kriminel adfærd, der er i beskæftigelse, stiger med 12 procent i løbet af det første halvandet års indskrivning i SUF. Samtidig stopper 19 procent med deres kriminelle adfærd.

Andel i beskæftigelse

Indskrivning 1,5 år efter

32

46504540353025201510

50

Beskæftigelse og misbrug

Indskrivning

Ikke længere misbruger

I beskæftigelse

Ikke i beskæftigelse

1,5 år efter

8260

30

919100

908070605040302010

0%

Beskæftigelse og kriminel adfærd

Indskrivning

Ikke længere kriminel

I beskæftigelse

Ikke i beskæftigelse

1,5 år efter

74

43

38

1926100

908070605040302010

0%

Beskæftigelse og unge med diagnose

Indskrivning

Ikke udredt

I beskæftigelse

Ikke i beskæftigelse

1,5 år efter

32

57 58

42

11100

908070605040302010

0%

Vores indsats med at få unge i beskæftigelse tager afsæt i den viden og erfaring, vi blandt andet henter fra vores evalueringsprojekt. Her kan vi se, at det har afgørende betydning, at hverdagslivet fungerer. Derfor tager vores arbejde altid udgangspunkt i den enkelte for at sikre, at vores tilbud imødekommer de konkrete udfordringer den enkelte unge står over for. Samtidig arbejder vi tæt sammen med fx de kommunale rehabiliteringsteams og lokale virksomheder, så vores indsats også tilpasses de aktuelle behov og forventninger, som omverdenen har til de unge.

Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond

Vores digitale dokumentationsredskab suf.sui.dk er udviklet af SocialRespons, der er specialiseret i doku-mentation og resultatmåling på det sociale område. SocialRespons gennemfører desuden den kvalitative interviewundersøgelse på vores vegne.

Vi ønsker en høj grad af troværdighed og gennemsig-tighed i vores arbejde med dokumentation og evalu-ering. Derfor er det en ekstern partner, der indsamler og behandler de data, der er relevante, for at kunne do-kumentere resultaterne af vores indsats.

I folderen ’Evaluering og dokumentation i Den Sociale Udviklingsfond – Merværdi gennem udvikling’ kan du læse mere om vores dokumentationsindsats. Folderen er gratis og kan bestilles på tlf. 7019 2800.

Flere unge i beskæftigelse Dokumentationsværktøjet suf.sui.dk giver os mulighed for at tegne et mere generelt billede af vores arbejde. Ved at følge udviklingen hos en gruppe unge (169 i alt), som har været indskrevet i Den Sociale Udviklingsfond i halv-andet år, kan vi blandt andet se, at 14 procent flere unge er i arbejde eller under uddannelse efter 18 måneder end ved indskrivningen.

9

Page 10: SUF Magasinet 0213

SUF BETA holder til i Indre By i Køben-havn. Afdelingen har plads til 24 borge-re, som tilbydes individuelt målrettede arbejdsprøvnings- og mentorforløb med en fast kontaktperson. Målgrup-pen er udsatte unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer som ADHD, Aspergers, angst, depression, personlighedsforstyrrelser og dobbelt-diagnoser.

SUF BETA tilbyder it-baseret undervis-ning og har et værksted, hvor de unge blandt andet sætter gamle københavn-ske gadelamper i stand og sælger dem til private fra den lille butik i baggår-den. Erfaringen viser, at det kreative håndværksarbejde motiverer de unge, fordi de oplever, at de bidrager med no-get konkret.

Ligesom Den Sociale Udviklingsfonds øvrige afdelinger arbejder SUF BETA systematisk med at dokumentere den daglige indsats såvel som den unges udvikling under indskrivningen.

SUF BETA er underleverandør til Incita.

Praktisk arbejde og udvikling går hånd i hånd

SUF BETA

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

10 | SUF MAGASINET · Oktober 2013

Page 11: SUF Magasinet 0213

I starten kunne Jens-Erik kun overkomme at arbejde en en-kelt dag om ugen. Nu arbejder han fire dage om ugen i SUF BETAs værksted midt i Køben-havn. Hemmeligheden er hjælp og støtte til unge som Jens-Erik, der har brug for at få styr på hverdagen og finde ud af, at de faktisk er gode til noget.

Af Karin Wain · Foto: Michael Bothager.

I et baghus i københavnske Bredgade, et lille skridt til venstre for en af byens mest pran-gende guldsmedebutikker, ligger indgangen til en baggård. Allerlængst inde i gården i ly for gadens larm holder SUF BETA til.

Lokalerne er anderledes jævne end gadens glitter, men juvelerne er af mindst lige så høj karat. Her hedder de meningsfuldhed, udvik-ling og fællesskab. Og de bliver gravet frem med rummelighed, faglighed og godt humør.

”Jeg har altid haft svært ved at komme op om morgenen, men nu har jeg noget at stå op til. Noget der giver mening. Og jeg er træt, når jeg kommer hjem, så jeg kommer i seng i ordent-lig tid. Før var jeg sådan et natdyr, der gamede foran computeren,” siger 24-årige Jens-Erik Olsen.

SUF BETA hjælper unge med psykiske udfor-dringer nærmere arbejdsmarkedet. Jens-Erik er i gang med sit andet forløb af tre måneders varighed.

I begyndelsen kom han en enkelt dag om ugen, men nu lyder aftalen på fire dage om ugen fra klokken 10-14. ”Nogle gange møder jeg klokken ni, hvis jeg

vågner tidligt. Det er et godt arbejde, for jeg lærer noget og vi snakker godt sammen alle sammen,” siger Jens-Erik.

Jens Erik bor på bostedet Stranden, der lige som SUF BETA hører under Den Sociale Ud-viklingsfond, og succesen skyldes ikke mindst samarbejdet mellem socialkonsulenterne på de to steder.”På Stranden får jeg hjælp til at komme op om morgenen, og Henrik fra SUF BETA ringer, hvis jeg ikke møder. Socialkonsulenterne ta-ger sig tid til at snakke med os – det er rigtig, rigtig godt. Og så er her meget humor, det kan jeg godt lide,” siger Jens-Erik.

SUF BETA rummer et kreativt værksted, et it-værksted og et værksted, hvor gamle køben-havnske gadelamper får en grundig overha-ling og bliver til moderne belysning. P.t. står et par og tyve papkasser stablet i det lavloftede lokale, parat til afhentning.

Jens-Erik Olsen står tit for kontakten til de kunder, der kommer for at hente en lampe. Han tager i mod betaling, kopierer ordresed-len og bærer kassen ud i bilen. Når der ikke er kunder i den lille butik, sætter han lamper i stand eller hjælper med at producere Iphone-højtalere indrettet i konservesdåser, som en af de andre unge har udviklet.

Jens-Erik har en kokkeassistentuddannelse med i bagagen, men arbejdet hos SUF BETA har givet ham mod på at prøve at gå nye veje. I modsætning til tidligere har han i dag et helt andet overskud til at se fremad.”Mit humør er blevet meget bedre, efter jeg er begyndt at komme her, og jeg husker at tage min medicin, fordi jeg kommer op om morge-nen. Jeg plejer at få vinterdepression, men jeg tror på, at jeg for første gang i mange år kan komme igennem vinteren i godt humør. Jeg har jo også et arbejde, jeg skal passe,” griner Jens-Erik.

Fra natdyr til ansvarlig butikshjælp

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

11

Page 12: SUF Magasinet 0213

Her er vi på den rigtige planetFor seks år siden lignede frem-tiden en førtidspension for Michael V. Drejer, men så fandt han BOAS Specialister i Aar-hus. Fra at føle sig misforstået og udenfor er han nu landet et sted, hvor han ikke føler sig forkert.

Af Vibeke C. Larsen · Foto: Helene Bagger

”Os med Aspergers føler ofte, at vi er endt på den forkerte planet. Her er vi kommet til den rigtige.”

Sådan beskriver Michael V. Drejer sit møde med BOAS Specialister i Aarhus, hvor han de seneste seks år har arbejdet som it-konsulent. Han tester og finder fejl i computersoftware, og det arbejde har ændret hans liv.”Vi bliver mødt med respekt og forståelse. Jeg bidrager til samfundet, og jeg betyder noget. Den følelse har jeg ikke haft i mange år,” for-tæller 34-årige Michael.

Gennem hele livet har Michael haft følelsen af, at han ikke passede ind – hverken i folke-skolen, gymnasiet, på seminariet eller uni-versitetet, og det har kostet dyrt på kontoen for selvværd og selvtillid. Michael fik først sin diagnose som voksen i forbindelse med en svær depression. Efter blot fem minutters samtale med en psykiater var meldingen klar: Michael havde Aspergers.”Jeg havde aldrig hørt om Aspergers, men da lægen forklarede diagnosen for mig, var det, som om de sidste tyve år af mit liv pludselig gav mening. Jeg forstod, hvorfor mange ting var gået galt for mig,” siger Michael.

Det blev klart for Michael, hvorfor han havde haft svært at begå sig socialt, og hvorfor han ikke kunne fastholde interessen for skolen.

”Når man har Aspergers, kan man ikke holde fokus på det, som ikke interesserer en. I sko-len fik jeg altid at vide, at jeg var intelligent, men doven fordi jeg ikke lavede mine lektier, og jeg troede på det og kunne ikke forstå, at jeg ikke bare kunne tage mig sammen,” hu-sker Michael.

Suveræn optursfølelse Michael har haft svært ved at finde sin plads i samfundet, og efter en tur gennem afbrudte studier, aktivering og kontanthjælp lignede fremtiden en førtidspension. Faktisk var an-søgningen sendt, da han en dag i 2006 faldt over en artikel om BOAS Specialister, som an-sætter folk med Aspergers syndrom og autis-me til at løse specialopgaver indenfor it. ”Jeg orkede ikke flere nederlag, for jeg har så mange mislykkede forsøg bag mig. Jeg skulle virkelig overvinde mig selv, for min selvtillid kunne ligge på et meget lille sted. Samtidig havde jeg fornemmelse af, at det her kunne være en chance for mig,” husker Michael.

Han begyndte hos BOAS Specialister, og efter en fem måneders afklaringsperiode blev han ansat. ”For første gang blev jeg mødt af mennesker, som kendte til Aspergers. Det hjalp mig til at fokusere på alt det, jeg faktisk kan. Jobbet har været en personlig rejse, og i dag er jeg et helt andet sted i mit liv,” siger Michael.

I dag bruger Michael sin sans for detaljer til at teste og finde små fejl og afvigelser i com-putersoftware, som han efterfølgende retter. Kunderne, som blandt andet tæller Lego, CSC og KMD, roser hans arbejde.

BOAS Specialister

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

12 | SUF MAGASINET · Oktober 2013

Page 13: SUF Magasinet 0213

Michael arbejder bedst i et stille rum uden for meget lys og helst mellem klokken 9 og 14. At der er plads til, at Michael og hans kol-leger kan finde deres egen rytme i arbejdet, er en af grundtankerne hos BOAS Specialister. Fleksibiliteten giver ro omkring de ansatte, så de bedre kan koncentrere sig om at løse deres opgaver. En anden grundtanke er, at BOAS Specialister driver en virksomhed på markedsvilkår, og det giver tilfredshed blandt Michael og hans kollegaer, at de er en del af arbejdsmarkedet.

”Jobbet har givet en livskvalitet, som jeg ikke troede, var mulig. Jeg bidrager med noget, som nogen har brug for. Det er dejligt. Jeg har ikke været så ubekymret, siden jeg var et barn,” siger Michael.

Socialøkonomisk konsulentvirksomhed

BOAS Specialister i Aarhus er en so-cialøkonomisk konsulentvirksom-hed, der løser it-opgaver for blandt andre CSC ScandiHealth, Grundfos, Dafolo og Lego. BOAS Specialister beskæftiger men-nesker med en autismeprofil, som

typisk har haft vanskeligt ved at finde fodfæste på det traditionelle arbejdsmarked på trods af fx høj intelligens, deres unikke sans for detaljer og deres strukturerede, lo-giske og kreative tankegang. Afdelingen tilbyder desuden indi-viduelt tilrettelagte afklarings-, op-kvalificerings- og ressourceforløb til borgere over 18 år med en autis-

meprofil, ligesom unge med lignen-de udfordringer har mulighed at tage en 3-årig Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse til normalt-begavede unge mellem 16 og 25 år. Målet med BOAS Specialister er at hjælpe mennesker med Aspergers eller autisme i at få et så selvstæn-digt voksenliv som muligt, hvor de oplever, de er herre i eget hus.

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

13

Page 14: SUF Magasinet 0213

SUF SYD er et skræddersyet tilbud til udsatte unge og voksne. Den typiske unge i afdelingen er i starten af 20’erne. Mange har et misbrug og/eller en psykisk overbygning fx ADHD eller personlighedsforstyrrelser.

De fleste unge har ikke gjort deres grundskole færdige, og de har oplevet mange skift og ofte også institutions-anbringelser i løbet af deres opvækst.

De unge bor enten selv eller tilbydes bolig efter hybrid-modellen, hvor den unge bor i egen bolig hos en me-sterlærefamilie.

Afdelingen tilbyder målrettet personlig udvikling og social træning med mulighed for at støtte den unge i at komme i gang med en uddannelse eller i arbejde.

Ny chance til udsatte unge

SUF SYD

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

14 | SUF MAGASINET · Oktober 2013

Page 15: SUF Magasinet 0213

En ting er at finde et job, noget andet er at falde til på arbejds-pladsen. SUF SYD i Kolding træner udsatte unge i de sociale spilleregler, så de kan begå sig på arbejdsmarkedet. Og så giver de gode råd til arbejdsgiverne om, hvordan de bedst tager imod unge med særlige udfor-dringer.

Af Suzette Frovin · Foto: Christian Brandt

”De fleste kan godt finde ud af at skrælle en kartoffel. Det er ikke det, der er det svære. Det svære er at gøre det sammen med andre.” Sådan forklarer socialkonsulent Pia Henriksen den udfordring, som mange af de unge, der er ind-skrevet hos SUF SYD i Kolding, står overfor. Det sociale er nemlig ofte den største barriere for, at de kan komme i arbejde.Og det er en barriere, som 24-årige Danni Thomsen kender til. Han har været indskrevet hos SUF SYD i fem år og har flere praktikforløb bag sig. Nogle vellykkede og nogle knap så vel-lykkede.”Jeg kan ikke overskue, hvis der er for mange mennesker på et sted, eller hvis jeg får mange beskeder på en gang. Så er det ligesom om det hele brænder sammen indeni,” fortælle Danni.

Arbejdspladsen skal være klarFor udsatte unge som Danni handler det om at finde en arbejdsplads, der kan rumme medar-bejdere med særlige behov.”Vi gør meget ud af at forberede de unge på, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Det er ofte ting, der er helt banale for os andre. Hvordan taler jeg med mine kollegaer? Hvordan reagerer jeg, hvis jeg bliver frustreret? Men vi gør også meget ud af at forberede arbejdsplad-serne, fordi det er vigtigt, at de ved, hvad de går

ind til. Det er med til at give et vellykket forløb for alle parter,” siger Pia Henriksen.

Afdelingen i Kolding har et tæt samarbejde med det lokale erhvervsliv, fordi deres erfaring er, at det er gennem netværk, at de finder de bedste egnede praktikpladser til de unge. For Danni var det en smørrebrødsbutik, hvor ejeren havde personlige erfaringer med psykiske lidelser.”Det gav mig ro, at de forstod, når jeg havde det svært. Der var ikke så meget stress på den ar-bejdsplads, og jeg følte, jeg kunne være mig selv. Det kunne jeg godt lide,” siger Danni.

Faste rammer om hverdagenInden de unge kommer ud i praktik, er der som regel brug for at skabe nogle nye rammer om den unges hverdag. For Danni handlede det blandt andet om at få hjælp til at komme op om morgenen og sørge for, at han havde købt ind, så han kunne lave en madpakke. Praktiske ting, som er med til at skabe en ramme om hverdags-livet, og som er en forudsætning for, at de unge kan fungere på en arbejdsplads.”Vi gør meget ud af at fortælle de unge, at deres handlinger kan have konsekvenser. Så hvis de møder for sent hver dag, bliver chefen utilfreds. Eller hvis de sidder med næsen nede i deres mobiltelefon i frokostpausen ekskluderer de sig selv fra det sociale fællesskab. Vi skal lære dem de sociale spilleregler, der gælder ude i samfun-det, og lære dem, at der kommer en reaktion, hvis de går imod de regler. Ikke fordi de er dem, de er, men fordi det er sådan samfundet funge-rer for os alle sammen,” siger Pia Henriksen.

Danni drømmer om et fast arbejde. Et fleksibelt job, hvor han kan arbejde 20-25 timer om ugen, og hvor der er plads til, at han har dårlige dage, hvor han ikke magter så meget.”Jeg bliver glad af at arbejde, fordi jeg har no-get at lave. Når jeg ikke arbejder, sidder jeg bare derhjemme og hører musik hele dagen. Det er ret kedeligt,” siger Danni.

At lære de sociale spilleregler

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

15

Page 16: SUF Magasinet 0213

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

16 | SUF MAGASINET · Oktober 2013

Page 17: SUF Magasinet 0213

For mange unge ender mang-len på praktikpladser med at spænde ben for deres uddan-nelse og efterfølgende også for deres muligheder for at komme i arbejde. De unge har brug for professionel støtte for at blive fastholdt i uddannelse eller job. Det fortæller forsker ved Center for Ungdomsforskning Anne Gørlich.

Af Suzette Frovin · Foto: Emil Ryge Christoffersen

”Hvis din onkel eller din far kender en, der kender en, som kan skaffe dig en praktik-plads, er du allerede godt på vej. Rigtig mange udsatte unge ender i skolepraktik, og det er ikke svært at forestille sig, hvem arbejdsgi-verne bagefter foretrækker at ansætte,” siger Anne Gørlich, forsker ved Center for Ung-domsforskning, der blandt andet har under-søgt, hvilke barrierer de udsatte unge typisk står over for, når de skal i gang med en ud-dannelse. Deres undersøgelser viser, at det er mange af de samme barrierer, som senere en-der med at stå i vejen for, at de unge kan få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

De udsatte unge kommer ofte til at flytte rundt fra grundforløb til grundforløb på er-hvervsskolerne, fordi de ikke kan få en prak-tikplads. Her kan andre aktører som fx Den Sociale Udviklingsfond gøre en forskel for den unge, fordi socialkonsulenterne kan bruge de-res lokale netværk til at skabe de kontakter, som den unge ikke selv har eller magter. Anne Gørlich efterlyser desuden, at virksomhe-derne af egen drift tager et ansvar for at få de unge igennem deres uddannelse.”Vi kan se i vores undersøgelser, at selv korte praktikker gør en forskel for den unge, fordi det giver dem en konkret erfaring med ar-bejdsmarkedet, hvor de indgår i hverdagen på en arbejdsplads og får feedback på deres arbejde, ” siger Anne Gørlich.

Mobilitet spænder benInden de unge kommer så langt, er det typisk mobiliteten eller manglen på samme, der for-hindrer de unge i at gå i gang med en uddan-nelse, viser forskningen fra Center for Ung-domsforskning . ”De udsatte unge bor typisk i udkantsområ-der, hvor der er langt til uddannelsesinstitu-tionerne. Det, der kendetegner de unge, er, at de har et meget spinkelt netværk, og at de socialt ikke føler sig så stærke. I den situation kan det være en meget stor overvindelse at forlade det område, hvor de bor og slå sig ned et helt nyt sted, hvor de ingen kender, ” siger Anne Gørlich.

Professionel støtte til unge udsatte er afgørende

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

17

Page 18: SUF Magasinet 0213

Bag sig har mange af de unge et mislykket grundskoleforløb, hvor de har haft svært ved at falde til, og hvor de generelt har oplevet, at de havde svært ved at honorere de krav, der blev stillet til dem. Derfor er det ikke ualmin-deligt, at de er forbeholdne over for et nyt skoleforløb på en ungdomsuddannelse. Det handler både om mistro til uddannelsessyste-met og om et manglende selvværd. Derfor er tillid et nøgleord, når det handler om at fast-holde de unge i uddannelse og arbejde.”Hvis vi vil motivere de unge til at gøre deres uddannelse færdig og bagefter komme i ar-bejde, må vi arbejde med deres tillid og selv-værd. Det har stor betydning for den enkelte unge, at de mødes af en anerkendende lærer, som formår at sætte fokus på deres kompe-tencer,” siger Anne Gørlich.

Brug for individuelle løsningerFlere erhvervsskoler arbejder med fælles læ-ringsmiljøer, hvor de unge støtter hinanden og arbejder sammen. Det giver ifølge Anne Gørlich gode resultater, hvis skolerne sam-tidig arbejder målrettet med faglig anerken-delse af de unge. Det handler, siger hun, om at give den unge nogle succesoplevelser, fordi det giver den enkelte mod på at prøve nye grænser af.

”Den største udfordring i arbejdet med de ud-satte unge er, at det ikke er muligt at finde en skabelon, som virker for alle. Skolerne og be-handlerne er nødt til at målrette tilbuddet til den enkelte for at få den største effekt,” siger Anne Gørlich.

Målrettet støtte vil være en velkommen håndsrækning til de unge, der måske på grund af fx social arv eller manglende udredning har svært ved at få fodfæste på uddannelsesinsti-tutionerne og arbejdsmarkedet. Mange unge efterlyser flere klare rammer for at kunne få hverdagen til at fungere.”De unge oplever, at både forældre og uddan-nelsesinstitutioner lægger et stort ansvar ud til dem, når de i virkeligheden har brug for, at der er nogen, der tager dem i hånden og guider dem gennem hverdagen. Hvis man vil sikre, at de unge kommer i uddannelse eller arbejde, er det helt afgørende, at der er voks-ne, og gerne professionelle, der kan støtte de unge. Det handler ikke kun om faglig støtte, men i lige så høj grad om at få hjælp til, hvor-dan de skal tage del i det sociale liv eller få hverdagen til at hænge sammen helt prak-tisk,” siger Anne Gørlich.

Selv korte praktikker gør en forskel for den unge, fordi det giver dem en konkret erfaring med arbejdsmarkedet, hvor de indgår i hverdagen på en arbejdsplads og får feedback på deres arbejde

Anne Gørlich

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

18 | SUF MAGASINET · Oktober 2013

Page 19: SUF Magasinet 0213

TEMA ❱❱ Beskæftigelse

19

Page 20: SUF Magasinet 0213

Hovedkontor › Nørregade 49  1. th. › 5000 Odense C › Tel: 7019 2800 › [email protected] › www.suf.dk

SUFDen Sociale Udviklingsfond

krea

tivgr

afisk

.dk

· 1

3360

SUF MAgAsinET – et gratis magasin med fokus på individuelle socialpædagogiske løsninger

SUF Magasinet giver dig et fagligt indblik i Den Sociale Udviklingsfonds arbejde. Vi sætter ord og billeder på de mennesker, der får gavn af vores skræddersyede løsninger. Og vi giver dig interviews og baggrund med de bedste eksper-ter inden for det socialpædagogiske område.

Send en mail med navn og adresse til [email protected], så modtager du magasinet kvit og frit med posten.

• 20 selvstyrende afdelinger fordelt over hele landet. • 180 specialiserede og fagligt velfunderede ansatte. • Mere end 21 års erfaring med skræddersyede

socialpædagogiske løsninger.

Læs mere på vores hjemmeside:www.suf.dk

ISSN 1903-5497

DokumentationMerværdi gennem inddragelse, udvikling og gennemsigtighed

Den socialeUdviklingsfondMagasinet

Et dokumentationsnetværk for nøglepersoner skal sikre, at Den Sociale Udviklingsfonds af-delinger har fokus på løbende at udvikle og tilpasse deres do-kumentationsindsats. Rasmus Toft fra Bostedet Stranden er

en af nøglepersonerne, og han fortæller her om sin nye rolle som dokumentationsfacilitator

I efteråret blev Rasmus Toft udpeget som en af 20 nøglepersoner i Den Sociale Udvik-lingsfond. Han er socialkonsulent på Bostedet Stranden i København og har sammen med sit daglige arbejde med de unge, nu også et sær-ligt fokus på at udvikle dokumentationsind-satsen for sig selv og sine kolleger.

”Som nøgleperson skulle jeg gerne være den blandt kollegerne, der har et ekstra øje på dokumentationen af vores fælles indsats, og som formår at styrke bevidstheden om do-kumentation som et område, der er værd at udvikle, fordi det giver mening for alle invol-verede,” siger Rasmus Toft.

På dokumentationsseminaret i efteråret 2012 besluttede Strandens personale at arbejde med, hvordan de kan optimere arbejdet med at skrive logbog på de unge. Inspireret af en

anden afdeling er målet nu at indføre en ny di-gital logbog, der vil gøre den del af dokumen-tationsarbejdet lettere og samtidig styrke kvaliteten af indsatsen.

”En af vores udfordringer er, at det nuværen-de system, ikke matcher vores behov for til-gængelighed og overblik. Derfor har vi været nødt til at tænke i andre baner,” siger Rasmus Toft.

En logbog med nye mulighederDen nye logbog arbejder i højere grad sam-men med den halvårlige statusrapport, som på Stranden skrives på baggrund af brugerud-viklingssamtaler med de unge. Værktøjerne skaber en ramme for samarbejdet med den unge. Derudover giver den digitale logbog bedre mulighed for at få overblik over den so-cialfaglige indsats, således at logbogen reelt bliver et værktøj, der kan tilpasses socialkon-sulenten behov såvel som sagsbehandlerens ønsker.

”Vores forhåbning er, at det digitale værktøj kan skabe merværdi for alle involverede. I samarbejdet mellem socialkonsulenten og den unge kan bedre dokumentation være med til at øge refleksionsniveauet hos social-konsulenten og dermed yderligere kvalificere indsatsen over for den unge. Samtidig kan værktøjet skabe mere transparens for sagsbe-handleren, fordi det bliver lettere at se, hvor-dan vi arbejder, og hvilken effekt det har for den unges udvikling,” siger Rasmus Toft.

Meningsfulde redskaber skaber merværdi

Foto

: Em

il Ry

ge C

hrist

offe

rsen

17

16 | SUF MAGASINET · Maj 2013

Den Sociale Udviklingsfond -involverende og dokumenterede

udviklingsforløb