Seminar om § 60-fællesskaber 10.12.14

§ 60-FÆLLESSKABER

Rikke Søgaard Berth, Line Markert og Malene Graff samt Lynge Skovgaard, Deloitte

10. december 2014

side 2

Hvad er karakteristisk for et § 60-fællesskab, og hvornår er det relevant?

Retlige rammer og tilsyn

Hvad er processen for at etablere et § 60-fællesskab?

PAUSE

Hvilke dokumenter skal man være særligt opmærksom på?

Hvordan former driften af et § 60-fællesskab sig?

Opløsning og udtræden

Økonomi i et § 60-fællesskab v/ Lynge Skovgaard, Deloitte

DAGENS PROGRAM

HVAD ER KARAKTERISTISK FOR ET § 60-FÆLLESSKAB, OG HVORNÅR ER DET RELEVANT AT BRUGE DENNE FORM?

− § 60-fællesskaber er kendetegnet ved

− at være en slags særkommune

− Kommunal enhed på bestemte opgaver

− Omfattet af den offentligretlige regulering, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og kommunalfuldmagten

− Underlagt kommunalt tilsyn

− Selvstændig juridisk person (ansvar)

− og at kompetence overdrages til fællesskabet

− Opgaverne er altså overført til selvstændig varetagelse i selskabet – ansvaret er ikke længere hos kommunerne

− Ikke tale om delegation

− Afgrænsning af kompetence: Vedtægterne

§ 60 FÆLLESSKABER | KARAKTERISTIKA

side 5

− Aftalebaseret samarbejde

− Organisering

− I/S eller A.m.b.a

− Ikke A/S eller ApS

− Deltagerkreds

− Kun kommuner

− Ikke private eller regioner

− Opgaver

− Faktisk forvaltningsvirksomhed

− Myndighedsudøvelse?

§ 60-FÆLLESSKABER | KARAKTERISTIKA

side 6

− Meningsfuld opdeling af faktisk forvaltningsvirksomhed og myndighedsudøvelse

− Store investeringsudgifter

− Politisk betydning?

− Eksempler− Trafikselskaberne (fx Fynbus, Movia, Sydtrafik)

− Affaldsområdet (Vestforbrænding, KARA/Noveren)

− Naturgas (Naturgas Fyn, HMN Naturgas)

− Beredskaber (enkelte eksisterende, men fra 1. januar 2016 skal alle beredskaber være samlet i op til 20 enheder)

− Varme (VEKS, TVIS)

− Lufthavne (Odense Lufthavn, Ålborg Lufthavn)

− Beredskabsområdet

§ 60-FÆLLESSKABER | HVORNÅR RELEVANT?

RETLIGE RAMMER OG TILSYN

side 8

Kommunestyrelseslovens § 60, stk. 1:

”Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra statsforvaltningen.”

− Hvad er ”indskrænkning i […] beføjelser”?

− Hvad påser Statsforvaltningen i forbindelse med etableringen?

§ 60-FÆLLESSKABER | DEN RETLIGE RAMME

side 9

Statsforvaltningen er tilsynsmyndighed – relevant ved

Etablering

− Skal godkende kompetenceoverdragelsen til § 60-fællesskabet

Drift

− Fører tilsyn med, om § 60-fællesskaber overholder lovgivningen, medmindre der er sektorregler

− Kan afgive vejledende udtalelser

− Kan anvende de almindelige sanktioner i kommunestyrelsesloven, fx suspendere eller sætte dispositioner ud af kraft, give tvangsbøder samt anlægge erstatningssag og anerkendelsessøgsmål

Ændring, opløsning

− Skal godkende (visse) vedtægtsændringer og (altid) opløsning

§ 60-FÆLLESSKABER | FORHOLD TIL TILSYN MV.

side 10

Hvilke retlige regler er et § 60-fællesskab omfattet af?

− Kommunestyrelsesloven

− Offentlighedsloven, forvaltningsloven

− De uskrevne offentligretlige grundsætninger

− Sektorlovgivning fx på affaldsområdet

− Særlovgivning fx

− Lov om trafikselskaber

− Beredskabsloven


side 11

− Økonomi- og Indenrigsministeriet er overordnet myndighed ift. Statsforvaltningen

− Egen drift: Se på Statsforvaltningens vejledende udtalelse, hvis sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter

− Klageadgang: Statsforvaltningens afgørelser efter §§ 50a-d

− § 60-fællesskaber kan idømmes straf efter reglerne om juridiske personers strafansvar


HVAD ER PROCESSEN FOR AT ETABLERE ET § 60-FÆLLESSKAB?

− Godkendelsesprocessen ved etablering af et § 60-fællesskab kan se sådan ud:

1) Kommunerne aftaler, at bestemte opgaver skal overføres til et § 60-fællesskab og forhandler udkast til vedtægter og øvrige vilkår

2) Udkast til vedtægter sendes til Statsforvaltningen med anmodning om forhåndsgodkendelse

3) Statsforvaltningen afgiver forhåndsgodkendelse - eventuelle bemærkninger fra Statsforvaltningen indarbejdes inden politisk forelæggelse

4) Dokumenterne godkendes i kommunalbestyrelserne

5) De politiske beslutninger sendes til Statsforvaltningen med anmodning om endelig godkendelse

6) Statsforvaltningen afgiver endelig godkendelse

7) Etablering

− Sagsbehandlingstid…

§ 60-FÆLLESSKABER | PROCESSEN FOR ETABLERING

− Husk at afse tid til…

− Afklaring: Hvilke opgaver, hvilke aktiver og hvem skal med over i fællesskabet?

− Dokumentation: Aktiver og passiver – overdragelsesaftaler

− Forhandling: Hvem skal træffe hvilke beslutninger – og med hvilket flertal?

− Politisk proces… Mødeoversigt med frister for indstillinger

− Økonomi… Mere herom senere, men husk at adskille:

− Ejerfordeling (indskud)

− Drift (fordelingsnøgle)

− Indflydelse

§ 60-FÆLLESSKABER | PROCESSEN FOR ETABLERING

side 15

Politisk behandlingPrincipbeslutning

Forhandling: Ejeraftale og vedtægter(ejerfordeling, bestyrelse, kompetencefordeling, beslutnings-processer, overenskomst)

Økonomi- og kontraktgennemgang

Politisk behandlingEndelig beslutning

Evt. fusions-godkendelse

[kan indsættes: ] * Arbejdsgruppemøde□ Embedsmandsgruppemøde∆ Interim-bestyrelsesmøde○ Borgmestermøder

Etablering

Navn og logo

Politisk spor

Myndigheds-spor

Forhandlingsgruppe Interim-bestyrelse

Udarbejdelse af selskabsretlige dokumenter – indhente samtykker, overdr.aftaler

Selskabsspor

Underskriftsproces

IntegrationPlanlægning Påbegyndelse af integration

Integrations-spor

Ny(e) direktør(er)

August2014 Sept. Okt. Nov. Dec.

Januar 2015 Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.

Sept. Okt. Nov. Dec.Januar 2015 Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec.

August 2014

Dialog om modelForsvarsministeriet/Beredskabsst.

ETABLERING AF FÆLLES KOMMUNAL ENHED - EKSEMPEL

Statsforvaltningen – forh.godk.

Statsforvaltningen – forh.godk.

HVILKE DOKUMENTER SKAL MAN VÆRE SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ?

side 18

− Interessentskabsaftalen og/eller vedtægterne vedtages af kommunerne og fastsætter rammerne for § 60-fællesskabet og parternes gensidige forpligtelser

− Omfanget af den kompetence, som kommunerne overfører til § 60-fællesskabet, skal fremgå klart og tydeligt

− Herudover beskrivelse af fx formål, geografisk afgrænsning, kapitalgrundlag, hæftelse, bestyrelse og direktion, afstemning, daglig ledelse, tegningsret, regnskab og revision, ophævelse og opsigelse mv.

§ 60-FÆLLESSKABET | DOKUMENTER

side 19

− Vedtægter/interessentskabsaftale

− Samarbejdsaftale mellem § 60-fællesskabet og kommunerne om, hvilke bestemte opgaver fællesskabet skal varetage (for den enkelte kommune/for alle kommunerne)

− Forretningsorden fastsættes af bestyrelsen og indeholder typisk nærmere bestemmelser ombestyrelsesmøder, bestyrelsens opgaver, formandskabets rolle, proces i forbindelse med årsregnskab og budget, afrapportering fra direktionen mv.

− Overdragelsesaftaler – kortlægning af rettigheder og pligter, aktiver og passiver der følger med ind i § 60-fællesskabet, og som alle kommunerne herefter er ejer af

§ 60-FÆLLESSKABET | DOKUMENTER

side 20

− Kompetenceoverdragelsen og afgrænsning af opgaver

− Ejerfordeling

− Omkostningsfordeling

− Bestyrelsessammensætning

− Beslutningskompetence

− Vedtægtsændringer

− Udvidelse af ejerkreds

− Udtræden, opløsning

VEDTÆGTER/INTERESSENTSKABSAFTALE

side 21

Statsforvaltning Syddanmarks udtalelse af 2. februar 2010

Vedtægtsudkast:

− Selskabet kan indgå samarbejdsaftaler med andre kommunale fællesskaber, kommuner eller private virksomheder samt oprette eller deltage i selskaber til varetagelse af opgaver, der i henhold til lovgivningen og kommunalfuldmagten kan udføres af selskabet

Statsforvaltningen:

− Selvom lovgivningen ikke måtte være til hinder for, at et kommunalt fællesskab varetager en opgave, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at deltagerne i kommunalt fællesskab har overført eller ønsker at overføre den pågældende opgave til fællesskabet

Statsforvaltning Midtjyllands udtalelse af 23. oktober 2012

− ”Indebærer aftalen, at der er etableret et beslutningsorgan i fællesskabet, kan dette organ disponere frit, så længe det sker inden for rammerne, der er skabt ved aftalen mellem kommunalbestyrelserne, og reglerne i lovgivningen.”

KOMPETENCEOVERDRAGELSE

side 22

− Statsforvaltning Midtjylland 17. juni 2008

− Det er […] ikke bestyrelsen for et kommunalt fællesskab, der beslutter ændringer i samarbejdsaftalen, hvorved bestyrelsen er etableret. Det er derimod de kommunalbestyrelser, som ved aftalen har etableret fællesskabet, og som har rettigheder og forpligtelser i forhold til fællesskabet. Det er statsforvaltningens opfattelse, at denne kompetence ikke kan delegeres til fællesskabsorganet.

− Vedtægtsbestemte krav

− Kvalificeret flertal i bestyrelsen

− Godkendelse på to bestyrelsesmøder

− Godkendelse på kommunalbestyrelsesmøder

KOMPETENCEFORDELING │ KOMMUNER OG BESTYRELSE

HVORDAN FORMER DRIFTEN AF ET § 60-FÆLLESSKAB SIG?

− Når en opgave overføres til § 60-fællesskabet, er den ude af kommunen, men kommunen har dog fortsat en vis styring med § 60-fællesskabet

− Kommunestyrelsesloven gælder fortsat

− Statsforvaltning Midtjylland, 14. juni 2011

− De regler, der gælder om kommuners deltagelse i selskaber, må antages at gælde tilsvarende for kommunale fællesskabers, f.eks. trafikselskabers, selskabsdeltagelse…

− Der er ikke i den skrevne lovgivning hjemmel til at Midttrafik opretter et serviceselskab, og heller ikke uskrevne regler hjemler, efter statsforvaltningens opfattelse, oprettelsen af et sådant selskab. Statsforvaltningen finder derfor at den beskrevne konstruktion vil være ulovlig.

§ 60-FÆLLESSKAB | DRIFT

− Bestyrelsen og interessentkommunernes styring

− Embedsmandsudvalg, der forbereder sager og afklarer spørgsmål fx af driftsmæssig karakter inden direktionens eller bestyrelsens behandling

− Kommunernes mulighed for instruktion af bestyrelsens medlemmer

− Løbende koordinering og snitflader i forhold til de kommunale opgaver, der knytter sig til § 60-fællesskabets opgaver, og hvor kompetencen fortsat er i kommunen

− Kan med fordel reguleres i samarbejdsaftalen

− Udvidelse af § 60-fællesskabets kompetence/opgaveportefølje

− Kommunalbestyrelsernes og Statsforvaltningens godkendelse? Afhænger af vedtægterne/interessentskabsaftalen

§ 60-FÆLLESSKAB | DRIFT

OPLØSNING, UDTRÆDEN

side 27

− Udtræden efter opsigelse

− Er opsigelsen hjemlet i en godkendt interessentskabsaftale/vedtægter? kræver ikke tilsynsmyndighedens godkendelse

− Fastsættelse af vilkår ved uenighed mellem kommunerne, jf. § 60, stk. 1

− Fastsættelse af vilkår ved uhensigtsmæssighed (ændring af tidligere afgørelse)

− Er opsigelsen ikke hjemlet i godkendt interessentskabsaftale/vedtægter

− Skal opsigelsen accepteres af de øvrige kommuner, der fortsætter samarbejdet der foreligger en ophævelse af oprindelig aftale og indgåelse af en ny (skal godkendes efter § 60, stk. 1 og 3)

− Enighed ophævelse

− Kun én deltager vil ud Statsforvaltningen skal finde rimelig grund hertil, jf. § 60, stk. 2

§ 60-FÆLLESSKAB | UDTRÆDEN/OPLØSNING

side 28

§ 60-FÆLLESSKABETS ØKONOMI

© 2014 Deloitte

Agenda

• Regnskabsmæssige krav til stiftelse af et § 60 selskab

• Business-case (langtidsbudgetter)

• Værdiansættelse af aktiver der indskyder

• Bytteforhold – ejerfordeling

• Udligning af værdier kommunerne imellem

• Praktiske forhold

29

© 2014 Deloitte

Regnskabsmæssige krav til stiftelse af et § 60-fællesskab

1. Ingen formelle krav i styrelsesloven og Budget- og Regnskabssystem for kommuner

2. Sammenligning med et aktieselskab

Åbningsbalance – stifter/ledelsen (påtegnes af revisor)

Vurderingsberetning – revisor

Stifters beretning

3. ”Praksis for § 60-fællesskaber”

1. Sædvanligvis en åbningsbalance

a) Omfattende aktiver, gæld og egenkapital

b) Anvendt regnskabspraksis

1. Hovedregel er bestemmelserne i Budget- og Regnskabssystem for kommune

2. Årsregnskabsloven

i) Kan anvendes i stedet for B&R, men det kræver, at det fremgår af vedtægter og

godkendes af Statsforvaltningen

ii) Begge kan anvendes – der skal blot udarbejdes to regnskaber

3. Særlovgivning fx varmelovgivning, vandsektorloven.30

© 2014 Deloitte

Regnskabsmæssige krav til stiftelse af et § 60-fællesskab

(fortsat)

2. Beskrivelse, identifikation og værdiansættelse af aktiver og gæld der indskydes

3. Aftale mellem stiftere

− Vedtægter og/eller

− Ejeraftale

− Driftsaftaler (mellem selskab og stiftere)

− Hvilke ydelser, og til hvilken pris skal der leveres

31

© 2014 Deloitte

Business-case

Omfatter

• Langtidsbudgetter – drift, balance, likviditet, forudsætninger

• Laves med udgangspunkt i åbningsbalancen

• Likviditet og finansiering af investeringer

− Kassekreditregel, optagelse af lån med kommunegaranti, NB Låneramme!

• Omkostningsfordeling/udligning mellem stiftere

• Min. 5-10- årige budgetter

• Med andre ord, det forretningsmæssige grundlag

• Indregning af effektiviseringer, stordriftsfordele mv.

• Hvordan afregner ”køberne” til selskabet ved køb af ydelser

• Abonnement og/eller løbende ydelser

• Betaling forud eller bagud

• Kan bestå af forskellige scenarier - følsomhedsanalyser

• Udgør den økonomiske ramme for den nye virksomhed

• Måske det vigtigste i hele stiftelsen 32

© 2014 Deloitte

Værdiansættelse af aktiver der indskydes

• Hvilke aktiver skal indskydes, alternativt lejes

• Hvad med kontrakter som ”erstatter aktiver”

• Aktiv eller forpligtelse

• Alle aktiver og passiver skal opgøres efter samme principper

• Værdiansættelse – bogført værdi, handelsværdi, mæglervurderinger

• Afskrivningsperiode, restlevetid

• Ejendomme

• Offentlig ejendomsvurdering

• Bogført værdi

• Skal ejendomme indskydes eller lejes af den nye virksomhed

• Handelsværdi – hvad er værdien af en brandstation eller et rådhus som ikke anvendes til formålet?

• Småaktiver, fx værktøj, kontorarbejdspladser - fast beløb ?

• Feriepengeforpligtelser og evt. tjenestemændsforpligtelser

• Få lavet en komplet liste over indgåede lejeaftaler mv. med opsigelsesvarsel mv.

• Økonomi- og kontraktgennemgang

• Husk at få lavet en liste over alle aktiver, som danner grundlag for opgørelsen - sparer meget tid bagefter

• Hvordan håndteres aktiver, der enten er ”glemt” eller ved en fejl blevet indskudt i selskabet 33

© 2014 Deloitte

Bytteforhold – ejerfordeling

• Ejerfordeling kan fastsættes ud fra mange forskellige parametre, fx

• Økonomiske nøgletal, nettoværdi af aktiver og passiver og forpligtelser mv.

• Antal indbyggere i kommunen

• Antal km2 i kommunen

• Antal km veje

• Antal ansatte

• Serviceniveau

• Fastlægges efter forhandling

• Ejerfordeling og omkostningsfordeling behøver ikke være ens

• Ejerfordeling kan også være ”ens” uanset nettoværdi af indskud

• Hvis 5 stiftere – 20% til hver

• Forskel i indskud bør så reguleres på anden vis

• Ejerfordeling og bestyrelsesposter hænger sædvanligt sammen

• Jo større ejerandel jo flere bestyrelsesposter

• Governance kan aftales i vedtægter og/eller ejeraftale

• Hvad skal egenkapitalen være

• Skal hele indskuddet være egenkapital, eller skal selskabet købe aktiver/passiver34

© 2014 Deloitte

Udligning af værdier kommunerne imellem

• Bør aftales på forhånd og indgå i business-casen

• Skal ejendomme og andre aktiver

• indskydes

• Lejes

• Købes (finansiering?)

• Forskel i indskud kan udlignes

• Ved modregning i fremtidige betalinger over fx 10 år

• Mellemregning med betalingsplan

• Skal hænge sammen med ejerfordeling

• Hvordan håndteres aktiver og personalereduktioner, der skal ”effektiviseres”?

• Ex: Man har to ens aktiver, men der er kun behov for en i business-casen

• Skal begge indskydes – for efterfølgende at nedskrive/afhænde det ene aktiv

35

© 2014 Deloitte

Eksempel 1

Indskud Andel Ejerfordeli

ng

Omkostnings- eller

overskudsfordeling

Kommune A 100 2/3 66% X

Kommune B 50 1/3 33% Y

150 100%

36

Udfordringen er, at Kommune A ejer 66%, men hvad kan det bruges til, da der

typisk vil være tale om et hvile-i-sig-selv-selskab. I en privat virksomhed kunne man fx

have aftalt en tilsvarende overskudsfordeling – så ville det give mening

Dvs. ejerandel og overskuds- eller omkostningsfordeling behøver ikke være ens.

Aftales i ejeraftale eller vedtægter

© 2014 Deloitte

Eksempel 2

Indskud Andel

af

indsku

d

Egenkapi

tal

Ejerandel Selskabet

køber og får

gæld

Kommune

A

100 2/3 20 50% 80

Kommune

B

50 1/3 20 50% 30

150 40 100% 110

37

Det er aftalt, at ejerforholdet skal være 50/50, og at egenkapitalindskud skal være 20 fra hver kommune.

Det er endvidere aftalt at selskabet køber den resterende del af indskuddet – dvs. 110

Gælden kan betales kontant ved, at der optages et lån i selskabet - kassekredit eller i form af et lån

med kommunegaranti. NB husk låneramme i kommunerne.

Gælden kan også afdrages over en årrække til kommunerne mod forrentning

Afdrag/afskrivninger opkræves via driften

© 2014 Deloitte

Eksempel 3

Indskud Andel ejerfordeli

ng

Udligning

Kommune A 100 2/3 50% (75) -25

Kommune B 50 1/3 50% (75) +25

150 100% (150)

38

Det er aftalt, at ejerforholdet skal være 50/50. For at udligne forskel i indskud

har Kommune A et tilgodehavende i Selskabet på 25, mens Kommune B skylder 25

til selskabet. De to beløb afvikles synkront over en forud aftalt årrække

Alternativt 1: Kommune B kan indbetale yderligere 50 kontant. Så udgør det samlede

indskud 200, og hver kommune har indskudt 100 og ejer 50%

Alternativ 2: Kommune A får et tilgodehavende på 50, således at Kommune A og B

hver har indskudt netto 50 og dermed ejer selskabet 50/50

© 2014 Deloitte

Praktiske forhold (ej udtømmende!)

• Ny virksomhed

• CVR-nr.

• Organisation

• Personale

• Overenskomster

• Økonomisystem

• Rapportering til ledelse og bestyrelse

• Debitor

• Kreditor

• Anlægskartotek

• Betalinger

• Opsætning af kontoplan

• Bogføring af åbningsbalance

• Lønudbetaling

• Evt. momsregistrering, momsrefusionsordning (ØIM) – hæftes op på ”driftskommune”

• Registrering hos off. myndigheder

• Valg af revisor

• Godkendelse hos Statsforvaltningen 39

side 40

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for kommunalt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som offentlige myndigheder herom. Hendes arbejde omfatter f.eks. etableringen af HOFOR (8 kommuner) og BIOFOS (15 kommuner) samt en række samarbejder om turisme, indkøb mv. Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Rikke Søgaard Berth er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009) og har været Karnov-kommentator på vandsektorloven siden lovens vedtagelse. Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor. Hun afholder kurser om kommunale samarbejder, kommunalret, vandsektorloven mv.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerEnergi- & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: [email protected]

KarrierePartner Horten 2013Juniorpartner Horten 2010Advokatbeskikkelse 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

side 41

Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskaber og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter.

Line Markert rådgiver endvidere offentlige og private om spørgsmål knyttet til offentlig private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) - både i forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds- og kontraktmodel og gennemførelsen af projektet.

Line Markert

Partner, Attorney

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder


KarrierePartner, Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, Den Danske EU kommission under formandskabet for EU, 2002

PROFIL | LINE MARKERT

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

side 42

Malene Graff rådgiver om energi- og forsyningsret samt om kommunal- og forvaltningsret. Hun rådgiver især kommuner, andre offentlige myndigheder og kommunalt ejede selskaber inden for en lang række offentligretlige områder, herunder spørgsmål knyttet til kommunernes etablering og drift af selskaber samt om organisering og omstrukturering af forsyningsvirksomheder. Malene Graff rådgiver herudover om kommunalfuld-magtsreglerne, forvaltningsretlige spørgsmål og socialretlige emner.

Malene Graff har erfaring fra tidligere ansættelser i Det Sociale Nævn og Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunalretsafdeling.

Malene Graff

Attorney

SpecialerOffentlig retEnergiret ＆ forsyningsret


KarriereAdvokatbeskikkelse, 2009

PROFIL | MALENE GRAFF

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2002Studieophold ved South Texas College of Law, 2000

Lynge Skovgaard

Statsautoriseret revisor, partner

Deloitte

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Weidekampsgade 6

2300 København S

Tlf.nr.: 3093 4828

e-mail: [email protected]

Lynge Skovgaard er partner i Deloitte siden 2006 og co-leder af Deloittes Industrigruppe Public, som

omfatter kommuner, staten, regioner og uddannelsesinstitutioner. Lynge har erfaring med revision og

rådgivning af kommuner, statslige virksomheder, private virksomheder og er underviser og

foredragsholder inden for offentlig revision og regnskab.

Lynge har særlig erfaring med koncernrevision i både offentlige og private virksomheder, ligesom han er

rådgiver for styrelser inden for offentlig lovgivning. Lynge er formand for FSR's udvalg for offentlig revision.

Endvidere er Lynge FSR’s medlem af Budget- og Regnskabsudvalget og det statslige Regnskabsråd.

kunder:

Københavns Kommune, Region Syddanmark, Vestforbrænding, AmagerRessouceCenter (tidl.

Amagerforbrænding) Sund&Bælt, Metroen, By&Havn, Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre

(nu BIOFOS A/S), Københavns Universitet, Naviair, DanPilot, Fredericia Kommune, Tårnby Kommune,

Ballerup Kommune, Kalundborg Forsyning Holding, Hillerød Forsyning Holding, Forsyning Ballerup og en

række andre forsyningskoncerner samt SEAS-NVE.

Seminar om § 60-fællesskaber 10.12.14

Business

Transcript of Seminar om § 60-fællesskaber 10.12.14